Analyse af vindmølleindustriens ... - New Insight A/S
Analyse af vindmølleindustriens
kompetencebehov på faglært
niveau
Projekt udarbejdet under Undervisningsministeriets
centrale analyse- og prognosevirksomhed med
projekttitlen
”Analyse af udviklingen i jobtyper hos virksomheder, som
fremstiller energiteknologi og –udstyr set i relation til de
eksisterende industrielle EUD-uddannelser”
Udarbejdet af Industriens Uddannelser i samarbejde
med konsulentvirksomheden Kubix
Februar 2009
Forord
Denne rapport er resultatet af en undersøgelse gennemført under Undervisningsministeriets centrale
analyse- og prognosevirksomhed. Projektet er gennemført af Industriens Uddannelser i samarbejde med
konsulentfirmaet Kubix.
Fokus i projektet har været at afdække, hvilke opgaver faglærte medarbejdere i vindmølleindustrien udfører
og hvilken kompetencer varetagelsen af disse opgaver kræver - nu og i fremtiden. Projektets undersøgelser
har omfattet både kvalitative og kvantitative studier. Vi vil gerne takke de mange personer som ved at lade
os besøge deres virksomhed, svare på spørgeskemaer og deltage i interviews har gjort projektet muligt.
Samtidig vil vi takke de tekniske skoler, som har givet input til projektets undersøgelser.
Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe bestående af Christina Stougaard Hansen og Solvej Sigaard
Knoth fra Industriens Uddannelser samt Pernille Bottrup fra Kubix.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. SUMMARY ............................................................................................................... 2
2. PROJEKTETS FORMÅL OG METODE.......................................................................... 3
2.1 FORMÅL MED PROJEKTET ........................................................................................................................................3
2.2 PROJEKTETS DESIGN OG METODEVALG .................................................................................................................4
2.2.1 Projektdesign ..............................................................................................................................................4
2.2.2 Udvikling af metodekoncept..................................................................................................................7
2.2.3 Organisering, kvalitetssikring og samarbejde................................................................................8
2.3 LÆSEVEJLEDNING TIL RAPPORTEN.........................................................................................................................9
3. BRANCHEPROFIL FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN ..................................................... 9
3.1 OVERORDNET BESKRIVELSE AF VINDMØLLEINDUSTRIEN .....................................................................................9
3.2 ANTAL VIRKSOMHEDER I VINDMØLLEINDUSTRIEN MED PRODUKTION ELLER TEKNISKE SERVICEFUNKTIONER I
DANMARK ......................................................................................................................................................................11
3.3 FAGLÆRTE I VINDMØLLEINDUSTRIEN – HVOR ER DE OG HVILKE UDVIKLINGSTENDENSER ER DER FOR DERES
JOBOMRÅDER?...............................................................................................................................................................13
3.3.1 Fremstilling af styresystemer til nacellen ......................................................................................15
3.3.2 Vingeproduktion.......................................................................................................................................16
3.3.3 Fremstilling af nacelle-komponenter ...............................................................................................18
3.3.4 Fremstilling af tårne og dele heraf ...................................................................................................20
3.3.5 For- og slutmontage af naceller og nav..........................................................................................23
3.3.6 Opsætning og service/vedligehold af vindmøller........................................................................25
3.3.7 Produktionsmedarbejdernes og montørernes deltagelse i processtyrende og
produktionsforberedende aktiviteter ...........................................................................................................28
3.3.8 Andre jobtyper .........................................................................................................................................29
3.3.9 Delkonklusion: faglært arbejdskraft og udviklingstendenser i vindmølleindustrien......31
3.4 UDDANNELSE AF PRODUKTIONSMEDARBEJDERE OG SERVICEMONTØRER I VINDMØLLEINDUSTRIEN.........................33
3.4.1 Vindmølleindustriens uddannelsesmønster: stor brug af sidemandsoplæring og
interne kurser.......................................................................................................................................................33
3.4.2 Uddannelse af faglærte i vindmølleindustrien fremover ..........................................................34
4. BESKRIVELSE AF FAGLIGE HOVEDJOBPROFILER OG MULIGE
UDVIKLINGSTENDENSER.......................................................................................... 35
4.1 JOBPROFIL FOR MEDARBEJDER VED MONTAGE AF NACELLER OG NAV ...............................................................36
4.2 JOBPROFIL FOR MONTØR VED SERVICE/VEDLIGEHOLD ......................................................................................39
4.3 UDDYBENDE DISKUSSION AF UDVIKLINGSTENDENSERNE FOR FAGLÆRTE JOBPROFILER I
VINDMØLLEINDUSTRIEN ...............................................................................................................................................42
5. KONKLUSIONER.................................................................................................... 47
6. REFERENCER......................................................................................................... 51
1
1. Summary
Med Undervisningsministeriet som opdragsgiver har Industriens Uddannelser sammen med
konsulentvirksomheden Kubix ApS udarbejdet et projekt under den centrale analyse- og
prognosevirksomhed. Formålet med projektet har været at afdække, om udviklingen hos virksomheder
som fremstiller energiteknologi og energiudstyr betyder, at der skabes nye jobtyper, som stiller krav om
nye uddannelsestilbud i erhvervsuddannelsessystemet. Det er sket med særligt fokus på betydning af
udvikling inden for teknologi, globalisering, vækst og miljø i vindmølleindustrien.
Som grundlag for resultaterne er der gennemført desk research, interviews af producenter og
leverandører med branchekendskab, virksomhedsbesøg, spørgeskemaundersøgelser samt uddybende
kvalitative interviews. Undervejs i undersøgelsen er der samarbejdet med en nedsat Advisory Board
bestående af repræsentanter fra branchen ligesom der er afholdt et evalueringsseminar, hvor foreløbige
resultater har været drøftet.
Det kan konkluderes, at arbejdet i vindmølleindustrien i stort omfang bygger på eksisterende fagligheder,
og at mange af jobfunktionerne i vindmølleindustrien ligger tæt op ad job i beslægtede brancher. Effekten
af fleksibiliteten i erhvervsuddannelser ses tydeligt i denne industri, da personer med en teknisk
erhvervsuddannelse bliver anvendt bredt indenfor vindmølleindustrien.
Som følge af stadig mere avancerede styresystemer, nye produktionsprocesser, nye materialer og
stigende krav om produktionsoptimeringer kan der imidlertid være brug for en vurdering af, om de
eksisterende uddannelser i tilstrækkelig grad kan imødekomme vindmølleindustriens øgede behov for
kompetencer inden for teknisk engelsk, dokumentation, kommunikation, tværfagligt samarbejde,
problemløsning, produktions- og helhedsforståelse samt håndtering af kundekontakt.
Samtidig identificeres et behov for relancering af vindmølleteknikeruddannelsen for at imødekomme
branchens efterspørgsel efter de kompetenceområder, som er centrale inden for vindmølleindustrien.
Den valgte metode og den komplekse branche har betydet, at analysen og de præsenterede resultater
har karakter af væsentlige indikatorer. Med denne tilgang er etableret et godt grundlag for yderligere
undersøgelser, og rapportens resultater kan anvendes af de faglige udvalg og andre aktører inden for
vindmølleindustrien, som relevant input i forbindelse med den løbende udvikling og revision af
uddannelserne.
2
2. Projektets formål og metode
2.1 Formål med projektet
Vindmølleindustrien – skaber vækst og udvikling nye kompetencebehov?
Bæredygtig energifremstilling og -udnyttelse står meget højt på den politiske dagsorden i disse år, og tal
fra Danmarks Statistik viser, at fremstillingen af energiteknologi og -udstyr er et af de områder, som
oplever den største eksportmæssige vækst 1 . Fremstillingen af energiteknologi og –udstyr fremstår
således som en branche, der i høj grad er præget af stor vækst og udvikling.
Erhvervsuddannelsessystemet har en vigtig rolle i forhold til at støtte op om denne vækst og udvikling,
idet adgangen til velkvalificerede medarbejdere er afgørende for de danske virksomheders
konkurrencekraft. Det overordnede formål med denne analyse er derfor at belyse, om den teknologiske
og markedsmæssige udvikling inden for energifremstilling og -udstyr betyder, at der skabes nye jobtyper,
som stiller krav om nye uddannelsestilbud i erhvervsuddannelsessystemet.
Projektets analytiske fokusområde
For at kunne præsentere en dybdegående analyse af dette overordnede analysespørgsmål er
vindmølleindustrien udvalgt som case. Vindmølleindustrien 2 omfatter vindmøllefabrikanter, samt de
virksomheder som i et væsentligt omfang leverer komponenter, service og rådgivning i forhold til en eller
flere områder af vindmølleproduktionens værdikæde. Ud af den samlede eksport af energiteknologi og -
udstyr udgør vindkraft den største kilde til stigningen i eksport af dansk energiteknologi. Det vurderes, at
omkring 2/3 af den danske eksport af energiteknologi vedrører vindkraft 3 . Vindmølleindustrien er da også
solidt forankret i Danmark, som igennem mange år har været et af de førende lande inden for udviklingen
af vindteknologi.
Det er således vindmølleindustrien og udviklingen i dens kompetencebehov, der er det primære
fokusområde i projektets analyser. Projektet vil ud fra de konkrete analyser konkludere på, hvorledes de
faglærte jobtyper har udviklet sig i vindmølleindustrien og hvad det betyder for de faglærtes
kompetencebehov.
Projektets resultater vil bl.a. blive fremlagt for de relevante faglige udvalg, som herefter står for den
politiske behandling, vurdering og operationalisering af resultaterne i forhold til en eventuel justering af
de enkelte erhvervsuddannelser.
Det er forventningen, at projektets metodiske design og de erfaringer, der opnås med disse, udover at
skabe empirisk viden om vindmølleindustriens faglærte jobtyper, kan bidrage til udviklingen af et mere
overordnet metodekoncept for analyse af kompetencebehovet i andre vækstbrancher bl.a. inden for
fremstilling af energiteknologi og -udstyr.
1 DI energibranchens energierhvervsanalyse november 2008 http://energi.di.dk/Statistik
2 Der findes ikke en fast definition på vindmølleindustrien. Denne valgte definition baserer sig på den afgrænsning,
som brancheorganisationen ”vindmølleindustrien” bruger. Se http://www.windpower.org/da/about.htm
3 DI energibranchens energierhvervsanalyse november 2008 http://energi.di.dk/Statistik
3
2.2 Projektets design og metodevalg
I dette afsnit gives en kort gennemgang af projektets design og metode. En uddybende beskrivelse af de
metodemæssige overvejelser, som ligger bag projektet, findes i rapportens metodebilag.
2.2.1 Projektdesign
Projektets mål er at afdække, om udviklingstendenser inden for vindmølleindustrien i et bredt perspektiv
resulterer i ændrede jobtyper og kompetencebehov på erhvervsuddannelsesniveau.
Der er i projektet opstillet arbejdshypoteser om, at udviklingen i faglærte jobtyper inden for
vindmølleindustrien særligt er ansporet af følgende udviklingstendenser: implementering af nye
teknologier, en intensiv global konkurrence, stor markedsmæssig vækst og deraf følgende nye måder at
organisere arbejdet internt og eksternt på samt implementering af nye miljømæssige innovationer, bl.a. i
forhold til strategiske overvejelser vedrørende energi samt miljømæssige lovkrav. Disse arbejdshypoteser
har været ledende for projektets kvalitative og kvantitative undersøgelser.
Genstandsfeltet for projektets analyse var som udgangspunkt hele vindmølleindustriens værdikæde. Men
de første analyser af området viste klart, at kun nogle delbrancher inden for vindmølleindustrien både har
ansat meget faglært arbejdskraft og fremstiller produkter, som er unikke for vindmølleindustrien. På
baggrund af disse observationer blev nedenstående delbrancher udvalgt som fokusområder i projektets
analyser 4 :
• Fremstilling af komponenter til vindmøller: styresystemer til nacellen, vinger, tårne samt nacellekomponenter
• For- og slutmontage af naceller (vindmøllehuse)
• Opsætning, service og vedligehold af vindmøller.
Projektets formål er at afdække vindmølleindustriens tekniske kompetencebehov på
erhvervsuddannelsesniveau. ”Erhvervsuddannelsesniveau” i vindmølleindustrien er i denne analyse
defineret som de jobområder, der er vigtige beskæftigelsesområder for tekniske faglærte medarbejdere i
dag, eller som kan blive det i fremtiden. Der er derfor i analysen fokuseret på både at afdække, hvilke job
de områder de tekniske erhvervsuddannede bestrider i vindmølleindustrien i dag, og hvor grænsefladerne
går til andre medarbejdergrupper, samt de udviklingstendenser der er her inden for.
I projektets empiriske undersøgelser af vindmølleindustriens jobområder og kompetencebehov er der
anvendt en kombination af kvalitative og kvantitative analysemetoder i form af en desk research af den
eksisterende viden på området, observationsbesøg på virksomheder, semi-strukturerede interviews,
spørgeskema-undersøgelser samt dybdegående kvalitative interviews med medarbejdere,
tillidsrepræsentanter og ledere på udvalgte virksomheder. Kombinationen af kvalitative og kvantitative
4 En nærmere begrundelse for fokuseringen på netop disse delbrancher findes i rapportens metodebilag.
4
analysemetoder er valgt for at få en tilstrækkelig bredde og dybde i analysen af vindmølleindustriens
kompetencebehov.
Gennemførelsen af projektets empiriske analyser har bestået af følgende faser:
Foranalyse:
• Desk research med afdækning af relevant tilgængelig litteratur vedr. vindmølleindustrien
• Kontakt og interviews med relevante organisationer herunder Vindmølleindustrien og DI
Energibranchen samt en række erhvervsskoler
• Observationer og indledende semi-strukturerede interviews på 4 virksomheder/ produktionsenheder
fordelt inden for de fire områder: vinger, styresystem, tårn, montage. Herudover interview med to
ressourcepersoner inden for nacelle-komponent fremstilling samt opsætning og service/vedligehold.
Hovedfokus i disse observations- og interviewbesøg var at få overblik over de forskellige jobtyper, der
findes på faglært niveau i vindmøllebranchen samt indblik i, hvilke kompetencer disse job kræver
• Deltagelse i introducerende kursus om vindmølleindustri, hvor der deltog medarbejdere fra forskellige
underleverandørvirksomheder
• Resultaterne af forundersøgelsen blev anvendt til at konstruere spørgsmål og svarkategorier til den
efterfølgende spørgeskema-undersøgelse samt brugt som baggrundsmateriale for de efterfølgende
kvalitative interviews.
Spørgeskema-undersøgelse:
Udformning af spørgsmål
• Spørgsmålene til spørgeskema-undersøgelsen blev konstrueret ud fra en kombination af projektets
arbejdshypoteser vedr. udviklingen af jobtyper og de konkrete resultater af projektets
forundersøgelse
• I begge spørgeskemaer blev der spurgt til følgende områder:
o Hvad er medarbejdernes nuværende uddannelsesbaggrund?
o Hvilke konkrete arbejdsopgaver rummer de forskellige dele af produktionen og service- og
vedligeholdelsesarbejdet?
o Hvilke kompetencer er afgørende for at varetage disse arbejdsopgaver?
o Hvilken udvikling forventes der at ske inden for ovennævnte områder?
o Hvor meget deltager produktionsmedarbejderne/servicemedarbejderne i de
processtyrende og produktionsforberedende aktiviteter?
o Hvad er forventningerne til produktionsmedarbejdernes/servicemedarbejdernes deltagelse
i de processtyrende og produktionsforberedende aktiviteter i de kommende år?
Udvælgelse af respondenter til spørgeskema-undersøgelsen
• Virksomhederne til spørgeskema-undersøgelsen blev udvalgt ud fra brancheorganisationen
Vindmølleindustriens medlemsliste, som tæller 200 virksomheder. Hovedkriterierne for udvælgelsen
af virksomhederne var dels størrelse og dels, at virksomhederne har en væsentlig produktion eller
serviceaktivitet i Danmark rettet mod vindmølleindustrien
• Der blev i udsendelsen af spørgeskemaet lagt stor vægt på, at skemaet blev sendt til virksomhedens
produktions- eller driftsansvarlige
5
• Der blev udsendt spørgeskema til i alt 33 virksomheder/afdelinger med produktion inden for
vindmølleindustri og endvidere blev der udsendt et separat spørgeskema til 11
virksomheder/afdelinger med service-montør opgaver
Gennemførelse af spørgeskema-undersøgelsen
• I begge spørgeskemaer var svarprocenten over 50 %, hvilket var tilfredsstillende
• Frafaldsanalyse viste, at dem som ikke svarede, begrundede det med manglende tid
• Den lille population i spørgeskema-undersøgelsen betyder dog, at resultaterne primært skal læses
som indikationer og tendenser frem for resultater, som kan ekstrapoleres til at gælde for hele
populationen
Spørgeskema til virksomheder med produktion:
• Spørgeskemaet bestod af en generel del, som blev besvaret af alle virksomheder, og en specifik del,
som rettede sig til virksomhedens kerneområder, der blev defineret som hhv. tårnfremstilling,
fremstilling af nacelle-komponenter samt for– og slutmontage af naceller og nav
• 4 virksomheder/afdelinger besvarede spørgeskemaet vedr. tårnfremstilling
• 8 virksomheder/afdelinger bevarede spørgeskemaet vedr. fremstilling af nacelle-komponenter
• 4 virksomheder/afdelinger besvarede spørgeskemaet vedr. for – og slutmontage af naceller og nav
• Det blev ved gennemførelsen af spørgeskema-undersøgelsen sikret, at begge de store danske
vindmøllefabrikanter deltog og besvarede spørgeskemaet, da deres svar vurderes at være væsentlig
for de samlede resultater.
• Svarprocenten på spørgeskemaet blev 51 %
Spørgeskema til virksomheder med service-montør opgaver:
• Der blev udformet et separat spørgeskema til dette område, fordi de relevante spørgsmål og
udviklingstendenser vurderes at være anderledes her end for virksomheder med produktion til
vindmølleindustrien
• Svarprocenten på spørgeskemaet blev 56 %
Kvalitative interviews og konkretisering af udviklingstendenser:
• Foranalysen og spørgeskemaundersøgelsen viste, at de primære arbejdsområder for faglærte
medarbejdere inden for vindmølleindustrien både nu og i den nærmeste fremtid er henholdsvis
nacelle-montage og service og vedligehold af vindmøller. Derfor blev disse to områder udvalgt som
særlige fokusområder for uddybende kvalitative interviews på fire virksomheder
• På hver virksomhed blev der gennemført kvalitative interviews med medarbejdere, ledere og
tillidsrepræsentanter
• Resultaterne fra disse interview er blevet omsat til to case-beskrivelser af en jobprofil for henholdsvis
en montagemedarbejder inden for montage af naceller og nav og en vindmøllemontør inden for
opsætning og service/vedligehold. Endvidere indgår resultaterne af interviewene i projektets andre
analyseresultater
Udarbejdelse af projektrapport og formidling
• Der har været udarbejdet en samlet bearbejdning af de indhentede informationer fra de kvalitative og
kvantitative undersøgelser
6
• Der blev primo januar 2009 afholdt et seminar for relevante repræsentanter fra de faglige udvalg,
erhvervsskoler og folk med branchekendskab, hvor analysens foreløbige resultater blev præsenteret.
Seminaret blev afholdt i samarbejde med konsulentvirksomhederne Oxford Research og Brøndum &
Fliess
• Indsendelse af den færdige projektrapport med anbefalinger til Undervisningsministeriet ultimo
februar 2009
2.2.2 Udvikling af metodekoncept
Metodevalget i denne analyse bygger på et metodekoncept udviklet i 2007/2008 af Industriens
Uddannelser i samarbejde med konsulentvirksomheden KUBIX. Metodekonceptet kan findes på
Industriens Uddannelsers hjemmeside på adressen www.industriensuddannelser.dk 5 .
Konceptet beskriver en handleplan for udarbejdelse af brancheprofilanalyser til afdækning af
uddannelsesbehov, bestående af nedenstående elementer, samt en vejledning til hvordan disse
analyseelementer kan gennemføres:
• Foranalyse
• Fokusgruppeinterview
• Elektronisk spørgeskemaundersøgelse
• Brancheprofilanalyse
• Operationalisering af analyse til konkrete uddannelsesmål
En del af målet med dette projekt var at afprøve dette metodekoncept i forhold til analysen af
brancher inden for fremstillingen af energiteknologi og –udstyr og videreudvikle
metodekonceptet, som følge af de erfaringer afprøvningen giver.
En af de metodiske erfaringer, som er opnået i dette projekt, er, at analyse af en meget
differentieret branche som vindmølleindustrien, hvor den eksisterende tilgængelige information
om branchens produktionsformer og jobprofiler ikke er særlig veludbygget, kræver et meget
stort forarbejde i form af en overordnet kortlægning af branchen forud for undersøgelse af
mere konkrete uddannelsesbehov.
Denne opgave har vist sig mere tidskrævende en forventet i formuleringen af nærværende
projekt. Det har betydet, at analysens resultater har karakter af en overordnet beskrivelse af
vindmølleindustrien og dens kompetencebehov frem for detaljerede beskrivelser af
kompetencebehov inden for enkelte uddannelsesområder. Analysen udgør dermed et godt og
nødvendigt grundlag for eventuelle yderligere undersøgelser af konkrete justeringsbehov i
forhold til de enkelte erhvervsuddannelser. Rapportens resultater kan således anvendes af de
faglige udvalg og andre aktører inden for vindmølleindustrien som relevant input i forbindelse
med den løbende udvikling og revision af uddannelserne.
5 Anvende søgeordet ”IU-behovsanalyseprojekt” i søgefeltet øverst på siden
7
Der er endvidere skabt den erfaring, at undersøgelsen af kompetencerne inden for en branche
som vindmølleindustrien, som er præget af stor travlhed kombineret med en lille tradition for
at indgå i udviklingsarbejde i forhold til erhvervsuddannelserne, gør det vanskeligt at samle
deltagere til et fokusgruppeinterview. I projektdesignet var det oprindelig planlagt, at der
indeholdt i foranalysen skulle gennemføres et fokusgruppeinterview med udvalgte
repræsentanter fra vindmøllebranchen. Det viste sig dog, trods ihærdige forsøg, at det ikke var
muligt at samle disse folk inden for projektets tidsramme, og fokusgruppeinterviewet blev
derfor erstattet af en række virksomhedsbesøg foretaget af projektteamet.
Virksomhedsbesøgene indeholdt en kombination af interview og observationer af den konkrete
produktion, hvilket gav et rigtig godt indblik i de faglærtes jobområder. Virksomhedsbesøgene
udgjorde derfor et meget fint udgangspunkt for den videre analyse, og det er i høj grad en
metode, som kan anbefales at inddrage i foranalysen i andre efterfølgende projekter.
I gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen var der en svarprocent på ca. 50 %, hvilket
ligger inden for rammerne af det normalt forventelige. Når populationen af virksomheder ikke
så stor, er det dog særligt vigtigt at få en høj svarprocent for at sikre undersøgelsens
repræsentativitet. Projektteamet forsøgte derfor med opfølgende telefonopkald at øge antallet
af besvarelser, men det var ikke muligt. Ved telefonopkaldet oplyste langt hovedparten af
virksomhederne, at den manglende besvarelse skyldes travlhed.
Det er derfor ved kommende undersøgelser af brancher med kendetegn, som ligner
vindmølleindustriens, meget vigtigt at overveje, om man forventer at kunne opnå en
tilfredsstillende svarprocent ved valget af spørgeskemaundersøgelse som analysemetode.
Disse erfaringer vil alle blive tilføjet Industriens Uddannelsers metodekoncept.
2.2.3 Organisering, kvalitetssikring og samarbejde
Projektet er udført af medarbejdere hos Industriens Uddannelser og konsulentvirksomheden Kubix.
Projektet er organisatorisk forankret i Industriens Uddannelser, hvor Industriens Uddannelsers bestyrelse
og ledergruppe har fungeret som henholdsvis projektejer og styregruppe.
Analysens resultater er søgt kvalitetssikret gennem oprettelsen af et Advisory Board bestående af
repræsentanter fra centrale aktører i vindmølleindustrien. Advisory Board er blevet inddraget og
rådspurgt løbende i projektets faser.
Der har i projektfasen endvidere fundet et samarbejde og en løbende erfaringsudveksling sted med
konsulentvirksomhederne Oxford Research og Brøndum & Fliess, som i samme periode ligeledes har
gennemført projekter vedr. erhvervsuddannelsesbehov indenfor energi- og miljø området finansieret af
Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed.
8
2.3 Læsevejledning til rapporten
Rapporten består af to analytiske afsnit (afsnit 3 og 4) samt et afsnit med konklusioner og anbefalinger
(afsnit 5). I afsnit 3 gives en opridsning af de overordnede træk og udviklingstendenser ved
vindmølleindustrien samt en mere detaljeret beskrivelse af væsentlige faglærte jobprofiler i
vindmølleindustrien, deres karakteristika og udviklingstendenser. Afsnittet vil også behandle
vindmølleindustriens uddannelsesmønster i forhold til produktions-medarbejdere og service-montører. I
afsnit 4 gives et bud på en uddybende jobprofilbeskrivelse for medarbejder ved montage af naceller og
nav samt for montør ved service/vedligehold. Afsnit 4 afsluttes med en uddybende diskussion af
udviklingstendenser for faglærte jobprofiler i vindmølleindustrien. I afsnit 5 vil der blive samlet op på
analysernes resultater og der vil blive givet anbefalinger i forhold til erhvervsuddannelsessystemet.
3. Brancheprofil for vindmølleindustrien
Brancheprofilen starter ud med en bred introduktion til vindmølleindustrien, der indeholder en beskrivelse
af de overordnede udviklingstendenser i branchen. Herefter vil brancheprofilen indsnævre sit fokus på
omfanget af faglærte jobtyper i branchen og de karakteristika og udviklingstendenser, som er særlig
relevant for disse jobtyper. Endvidere vil brancheprofilen kort berøre jobtyper, som kan være mulige
karriereveje for faglærte i vindmølleindustrien. Brancheprofilen vil afslutte med en kort opridsning af
nogle overordnede tendenser for vindmølleindustriens uddannelse af produktions – og tekniske
servicemedarbejdere og brug af forskellige uddannelsesformer.
3.1 Overordnet beskrivelse af vindmølleindustrien
Vindmølleindustrien beskæftiger i Danmark i dag mere end 20.000 medarbejdere 6 , heraf er ca. 6000
ansat hos Vestas Wind Power System 7 og ca. 5000 hos Siemens Wind Power 8 . Der findes i dag ikke
nogen valid statistisk opgørelse af, hvor mange af disse medarbejdere, der er faglærte. Interview med
personer med branchekendskab angiver, at andelen af faglærte jobtyper udgør fra 1/3 til op mod
halvdelen af de ansatte hos de store vindmøllefabrikanter (andelen kan variere med ordrestatus og
produktionsenhed). I virksomheder, som beskæftiger sig med salg og rådgivning og lign. i tilknytning til
vindmølleindustrien, er andelen af faglærte langt mindre 9 .
Vindmølleindustrien er præget af stor vækst. I perioden fra 1997-2007 var den gennemsnitlige årlige
vækst i omsætningen 22,4 % 10 . Den danske vindmølleindustri er stort set udelukkende en
eksportindustri. Det danske marked har siden 2004 udgjort under 1 % af det samlede marked for de
store danske vindmølleproducenter. I 2007 eksporterede vindmølleindustrien i Danmark vindmøller,
komponenter og tjenesteydelser for anslået 34,9 milliarder kroner. I 2007 udgjorde vindmølleindustriens
6 Vindmølleindustriens branchestatistik estimerede, at der ved udgangen af 2007 var beskæftiget 23.500 personer i
vindmølleindustrien. Tallet for 2009 er sandsynlig lidt lavere grundet den aktuelle nedgang i økonomien
7 Ingeniøren 07-11-2008 ”Vestas: Fremover vil vi klart vokse mest i udlandet”
8 Jyske Vestkysten erhverv, 03-02-2009 ”Siemens fyrer 400”
9 Interview med konsulent i vindmølleindustrien
10 De faktuelle oplysninger i dette afsnit er hentet fra vindmølleindustriens branchestatistik 2008
9
andel af den danske eksport af energiteknologi og -udstyr 70 % og vindmølleindustriens eksport udgjorde
6,5 % af den samlede danske eksport.
Det er kendetegnende, at mange danske virksomheder inden for vindmølleindustrien i dag har en
omfattende omsætning fra deres udenlandske produktionsfaciliteter. For eksempel havde Vestas Wind
Systems i 2008 dobbelt så mange medarbejdere ansat i udlandet som i Danmark 11
Vindmølleproduktion er ikke en løntung proces. Det estimeres, at arbejdslønnen udgør under 10 % af en
vindmølles samlede pris og det er i højere grad hensynet til transportomkostninger end løndifferencen,
der kan forklare den stigende globalisering af produktionsaktiviteterne blandt danske virksomheder inden
for vindmølleindustrien 12 .
De danske vindmøllefabrikanter Vestas og Siemens havde i 2007 tilsammen 30 % af verdens-markedet
for installeret vindenergi i 2007. Figur 1 viser de væsentligste vindmølleproducenter i verden og deres
positionering på verdensmarkedet 13 .
Figur 1: Markedsandele for verdens 10 største vindmølleleverandører (2007) 14
GAMESA (ES) 15.4%
ENERCON (GE)
14.0%
GE WIND (US)
16.6%
SUZLON (Ind) 10.5%
SIEMENS
(DK) 7.1%
VESTAS (DK) 22.8%
Source: BTM Consult ApS - March 2008
ACCIONA (ES)
4.4%
GOLDW IND (P RC)
4.2%
NORDEX (GE) 3.4%
Others 10.5% SINOVEL (PRC) 3.4%
Aktiviteten inden for vindmølleindustrien i Danmark afhænger i høj grad af Vestas og Siemens udvikling
og positionering på det internationale marked. Men de danske vindmøllefabrikanters markedsandele har
været faldende, fordi der er kommet flere spillere på markedet. Særligt asiatiske producenter af
vindmøller har i de senere år oplevet stor fremgang og tegnede i 2007 sig for 18 % af det samlede
verdensmarked for installeret vindenergi. Denne udvikling har dog ikke betydet en reduktion i
produktionen hos de danske vindmølleproducenter, fordi efterspørgslen på vindmøller globalt set har
11 Ingeniøren 07-11-2008, ” Vestas: Fremover vil vi klart vokse mest i udlandet”
12 Danmark som Wind Power Hub (2006) p. 26
13 DI energibranchens energierhvervsanalyse november 2008 http://energi.di.dk/Statistik
14 DI energibranchens energierhvervsanalyse november 2008 http://energi.di.dk/Statistik
10
været stærkt stigende i de senere år 15 . Udviklingen i de danske vindmølleproducenters markedsandele
viser, at den internationale konkurrence i forhold til de danske vindmøller igennem de seneste år er
blevet væsentligt skarpere. Særligt væksten på det kinesiske marked, hvor kinesiske virksomheder
leverer mere end 50 % af møllerne, har sat de danske vindmøllefabrikanters markedsandel under pres 16 .
Det fremgår af figur 2, at de danske vindmøllefabrikanters andel af den samlede mængde opsatte
megawatt (MW) i verden har været faldende i perioden 2004-2007.
Figur 2: Markedsandele for danske vindmøller i perioden 2003-2007 17
Markedsandel – Danske vindmøller
(Kun salg af vindmøller fra Siemens Wind Power og VESTAS Wind Systems)
20,000
MW
15,000
10,000
5,000
28.4% 40.4% 33.1%
35.6%
29.8%
Danish supply
Global supply
0
2003 2004 2005 2006 2007
Kilde : BTM Consult ApS – World Market Update 2003 - 2007
3.2 Antal virksomheder i vindmølleindustrien med
produktion eller tekniske servicefunktioner i Danmark
Der er registreret 200 virksomheder i Vindmølleindustriens brancheforening, hvoraf 2 er hovedsponsorer
(Siemens og Vestas), 6 er kernemedlemmer og 80 er industrimedlemmer. Disse typer medlemmer
omsætter for mere end 20 mio. kr. pr. år inden for vindkraft. Resten af medlemmerne (lidt over 100)
omsætter under 20 mio. pr. år inden for vindkraft. Projektets undersøgelser har ud fra denne
medlemsliste identificeret omkring 45 virksomheder, der har væsentlig 18 produktion og/eller fagtekniske
servicefunktioner i Danmark knyttet til vindmølleindustri. De øvrige medlemsvirksomheder hos
vindmølleindustrien har enten en relativ lille produktion i Danmark eller alene rådgivnings-, salgs- eller
planlægningsaktiviteter i Danmark og er ikke relevante for undersøgelsen, idet der her ikke systematisk
anvendes faglærte jobtyper 19 .
Danmark huser i dag en væsentlig del af montage-produktionen for de to vindmøllefabrikanter Vestas
Wind Systems og Siemens Wind Power. Montage af vindmøller er en mandskabskrævende proces. På de
15 Vindmølleindustriens branchestatistik 2008 p. 5-6.
16 DI energibranchens energierhvervsanalyse november 2008 http://energi.di.dk/Statistik
17 DI energibranchens energierhvervsanalyse november 2008 http://energi.di.dk/Statistik
18 Med væsentlig menes en omsætning på mere end 20 mio. pr. år inden for vindkraft
19 Interview med konsulent hos brancheorganisationen vindmølleindustrien
11
danske montage-produktioner er der typisk ansat 300 til 1000 produktionsmedarbejdere 20 pr.
produktionsenhed (der er registreret fire produktionsenheder inden for for– og slutmontage af naceller i
Danmark).
Begge fabrikanter har særlige afdelinger med montører i Danmark. Endvidere har vindmøllefabrikanten
Suzlon også en montør afdeling i Danmark. Fordelingen mellem rejsemontører og hjemmemontører
(medarbejdere der kun arbejder i Danmark) varierer hos de tre producenters afdelinger. Der er mellem
100-300 ansatte i hver af vindmølle-fabrikanternes montør afdelinger.
Udover de store vindmøllefabrikanters montør afdelinger, er der i Danmark et mindre antal små
underleverandører, som udfører montørarbejde for både de store vindmølleproducenter og for
vindmølleoperatører – dvs. de store energiselskaber og møllelaug. De små underleverandører udfører
montørarbejde både i Danmark og i udlandet. Projektet har identificeret knap 10
underleverandørvirksomheder med dansk base, der har væsentlige aktiviteter inden for opsætning og
service/vedligehold i Danmark og udlandet.
Vestas og Siemens har begge produktion af vinger i Danmark. Der produceres alene til
vindmøllefabrikanternes egne vindmølletyper. Derudover har virksomheden LM Glasfiber produktion af
vinger i Danmark. LM Glasfiber producerer vinger til forskellige udenlandske vindmølle-fabrikanter 21 og
har typisk mange forskellige vingetyper i produktion samtidig. Vingeproduktion er også en
mandskabskrævende proces. Det estimeres, at der er mellem 500-1000 produktionsmedarbejdere ansat
pr. produktionsenhed i Danmark (der er i alt 4 produktionsenheder).
Vestas har udover montage-produktion også produktion af styresystemer til nacellen, nacellekomponenter
og tårne i Danmark. Siemens har valgt at outsource disse aktiviteter til forskellige
underleverandører, hvoraf nogle har produktion i Danmark.
Der er i projektet identificeret omkring 30 underleverandørvirksomheder med en væsentlig produktion i
Danmark. Flertallet af disse virksomheder fremstiller nacelle-komponenter, mens en mindre del
fremstiller tårne og dele heraf.
Det fremgår af projektets spørgeskema-undersøgelse, at halvdelen af de adspurgte
produktionsvirksomheder har under 100 produktionsmedarbejdere ansat, og at et stort flertal af
virksomhederne har under 250 produktionsmedarbejdere ansat. Halvdelen af montør-virksomhederne har
under 250 ansatte som er beskæftiget med opsætning og/eller service og vedligehold af vindmøller. 1/3
af montør-virksomhederne har mellem 250-500 ansatte beskæftiget med opsætning og/eller service og
vedligehold. Resultaterne understøtter en tidligere undersøgelse på området 22 .
20 Begrebet produktionsmedarbejdere omfatter faglærte og ikke-faglærte medarbejdere i produktionen
21 LM Glasfiber har ingen produktion til Vestas og Siemens
22 Dette er i overensstemmelse med resultaterne i rapporten ”Danmark som Wind Power Hub”, side 17
12
3.3 Faglærte i vindmølleindustrien – hvor er de og hvilke
udviklingstendenser er der for deres jobområder?
For at kunne give en nærmere beskrivelse af, hvor de faglærte findes i vindmølleindustrien og hvad de
laver, er det nødvendigt at afgrænse, hvad der ligger af aktiviteter i vindmølleproduktion.
En vindmølle produceres via tre separate hovedproduktioner, som hver fremstiller hhv. vinger, tårne og
naceller. Sideløbende hermed fremstilles mindre komponenter til nacellen, vinger, tårne m.m. via
standard– eller specialproduktioner hos underleverandører.
En vindmølle bliver først ”færdig”, når møllens vinger, tårn og nacelle sættes sammen på det geografiske
sted, hvor møllen skal stå. Denne adskillelse mellem de enkelte produktionsprocesser gør, at det er
vigtigt, at der i fremstillingsprocessen foretages løbende processtyrende aktiviteter i form af kontrol og
dokumentation. Formålet med disse aktiviteter er at sikre, at både store og små komponenter lever 100
% op til de fastlagte kravspecifikationer. Manglende kravsopfyldelse kan i værste tilfælde betyde, at
vindmøllen ikke kan sættes op grundet manglende match mellem de enkelte dele.
Fremstillingen af off-shore og on-shore vindmøller foregår efter de samme procedurer, men adskiller sig
lidt fra hinanden ved den efterfølgende opsætning og service/vedligehold.
Opsætningen og den efterfølgende service/vedligehold af vindmøllen er et vigtigt fokusområde i forhold til
vindmølleproduktion. En korrekt opsætning af vindmøllen har væsentlig betydning for vindmøllens
”performance”, ligesom udførelsen af den efterfølgende service og vedligehold har stor betydning for
vindmøllens driftsstabilitet.
En vindmølleproduktion består af følgende hovedaktiviteter:
Produktionsforberedende aktiviteter:
• Projektering, planlægning og finansiering af vindenergianlæg
• Konstruktionstegninger for vindmøllens enkelte dele (nacellen23, inklusiv komponenter, vingerne,
tårnet og fundamentet)
• Prototype produktion – omsætning af konstruktionstegninger til produktionsanvisninger
Produktionsaktiviteter:
• Fremstilling af komponenter til vindmøllen (vinger, tårne, styresystemer, nacelle-stumper, motordele
mm.)
• For– og slutmontage af vindmølle-nacellen, inklusiv nav
Produktionsopfølgende aktiviteter:
• Testning af de færdigproducerede vindmølle-naceller, inklusiv nav
• Opsætning af vindmøllen (tårn + nacelle) samt idriftsættelse af møllen
23 Nacelle = vindmøllens ”hus”, den lukkede kapsel, inden i hvilken alle vindmøllens vitale motordele sidder (gear,
drivtog, generator mm.). Se http://no.wikipedia.org/wiki/Nacelle
13
• Service og vedligehold af vindmøllen
Processtyrende aktiviteter
• Dokumentation
• Kvalitetskontrol
• Produktionsoptimering
Analysens forundersøgelse i form af desk research og indledende interviews på virksomheder og med
branchekendte personer viste, at der i forhold til de direkte produktionsaktiviteter i vid omfang
systematisk anvendes faglært arbejdskraft. Derfor har projektet i sine empiriske undersøgelser i form af
spørgeskema-undersøgelse og kvalitative interviews lagt stor vægt på at kortlægge disse aktiviteters
faglærte jobtyper og deres tilhørende kompetencebehov nærmere.
I forhold til de produktionsforberedende aktiviteter tegnede forundersøgelsen et anderledes billede.
Indtrykket var her, at særligt de faglærte i et vist omfang indgik i prototype produktion, mens
projektering af vindmølleenergianlæg og konstruktion af vindmøllens dele foretages af andre faggrupper,
primært akademikere. Endvidere var indtrykket, at de faglærtes deltagelse i de produktionsforberedende
aktiviteter er mindre systematisk end deres deltagelse i de direkte produktionsaktiviteter. Projektet har i
sine empiriske undersøgelser ladet det indgå som et fokusområde at afdække om der er forventninger til
at de faglærte vil deltage mere systematisk i de produktionsforberedende aktiviteter fremover.
Når det gælder de produktionsopfølgende aktiviteter viste forundersøgelsen, at faglærte i et stort omfang
indgik i alle aktiviteter, med undtagelse af de planlægnings- og logistikopgaver, som knytter sig til
opsætning og service/vedligehold. Grundet den systematiske tilstedeværelse af faglærte i de
produktionsopfølgende aktiviteter har dette område også været et vægtet område i de empiriske
undersøgelser af faglærte jobtyper og tilhørende kompetencer.
Forundersøgelsen viste, at de faglærte indgår i nogle af de processtyrende aktiviteter, men at deres
deltagelse ikke er systematisk og i høj grad varierer alt efter hvilken jobtype man bestrider (jf. afsnit
3.3.8 om andre jobtyper samt afsnit 4.1 og 4.2 om hovedprofiler). I de empiriske undersøgelser er der
spurgt ind til virksomhedernes forventninger til de faglærtes deltagelse i de processtyrende aktiviteter
fremover, da dette kan være en mulig udviklingstendens.
Ud fra projektets formål er der i analysen fokuseret på de delbrancher i vindmølleindustrien, hvor der
fremstilles produkter, som er unikke for vindmølleindustrien og hvor der i høj grad indgår arbejdsområder
som kan løses af personer med et faglært niveau (jf. metodebilaget).
Projektets interviews og spørgeskema-undersøgelser viste, at den aktuelle fordeling mellem andelen af
faglært og ikke-faglært arbejdskraft i disse delbrancher/delområder groft kan opdeles som angivet i tabel
1:
14
Tabel 1: Fordeling mellem faglært og ikke-faglært arbejdskraft på delbranche
En relativ lille andel af
produktionsmedarbejderne er faglærte i
forhold til andelen af ikke-faglærte
Fremstilling af styresystemer til nacellen
Vingeproduktion 24
Fremstilling af nacelle-komponenter
En relativ stor andel af
produktions/servicemedarbejderne er faglærte i forhold
til andelen af ikke-faglærte
Fremstilling af tårn og dele heraf
For- og slutmontage af naceller og nav
Opsætning og service/vedligehold
De empiriske resultater vedr. omfanget af faglært arbejdskraft, hovedarbejdsområder og
kompetencebehov for de enkelte delbrancher i tabellen er beskrevet nærmere i følgende afsnit. Endvidere
vil de empiriske resultater vedr. udviklingstendenser i forhold til produktions– og servicemedarbejdernes
deltagelse i de produktionsforberedende og processtyrende aktiviteter på tværs af
delbrancherne/områder blive gennemgået i et selvstændigt afsnit.
3.3.1 Fremstilling af styresystemer til nacellen
Styresystemer er de elektroniske systemer, som sidder i nacellen og har til formål at gøre vindmøllens elproduktion
mest muligt ”intelligent”. Via et vidtforgrenet net af forbundne ledninger og tilkoblede
computerprogrammer kan vindmøllens nacelle selv ”reagere” hensigtsmæssigt ved mange typer af vejrlig
og typiske fejl. Styresystemerne er en væsentlig kilde til reduktion af vindmøllens driftsomkostninger, da
et veludviklet styresystem kan hindre vindmøllen i at komme i spidsbelastninger, som potentielt giver en
højere fejlrate og dermed højere driftsomkostninger. Tendensen går derfor i retning af mere avancerede
styresystemer.
Konstruktion af styresystemer, herunder udarbejdelse af diagrammer for deres produktion, involverer
ingen produktionsmedarbejdere, hverken faglærte eller ikke-faglærte. Opgaven varetages af en separat
enhed, som bemandes hovedsaglige af ingeniører og teknikere med akademisk baggrund.
Fremstilling af styresystemer består af tre hovedtrin:
1. Udførelse af lodde- og elektronikopgaver ud fra de udarbejdede diagrammer
2. Montage af styretavler, dvs. forbinding af ledninger og elektronikkomponenter efter de
udarbejdede diagrammer
3. Kvalitetskontrol af de færdige styretavler vha. sluttests af tavlernes elektriske kredsløb
Omfanget af faglært arbejdskraft ved fremstilling af styresystemer
De fleste produktionsmedarbejdere som udfører lodde– og elektronikopgaver samt montage af styretavler
er ikke-faglærte. Ofte har de relevant amu-uddannelse. Kvalitetskontrollen af de færdige styretavler
udføres oftest af medarbejdere med en el-faglig baggrund, oftest elektriker eller elektronikmekanikere og
lign.
24 Her er der store forskelle i fordelingen mellem faglærte og ikke-faglærte mellem de enkelte producenter.
15
Overordnede kompetencebehov ved fremstilling af styresystemer
I forbindelse med udførelse af både lodde-, elektronik-, og montagearbejdet er det vigtigt at
medarbejderne kan arbejde efter bestemte takt-tider og med en lille fejlrate. For at reducere fejlraten er
det vigtigt, at den enkelte medarbejder har en grundlæggende viden om funktion og mulige fejl hos de
komponenter, som medarbejderen arbejder med. Ved udførelse af kvalitetskontrol af de færdige
styretavler skal medarbejderen have en solid el-faglig viden om strøm og kredsløb, således at man kan
udføre elektrisk fejlretning.
På baggrund af de empiriske undersøgelser er det vurderingen, at fremstilling af styresystemer til
nacellen i hovedreglen ikke kræver kompetencer, som er unikke for vindmølleindustrien eller
nødvendigvis kræver en faglært uddannelse. Ligesom i mange andre dele af elektronikindustrien kan
mange af arbejdsområderne varetages af ikke-faglærte medarbejdere, som evt. har relevant amuuddannelse
i forhold til elektronikopgaver og produktionsforståelse. Der blev ikke fundet indikationer på,
at dette vil ændre sig fremover.
Udviklingstendenser i forhold til fremstilling af styresystemer til nacellen
De empiriske undersøgelser viste, at den væsentligste udviklingstendens i forhold til fremstilling af
styresystemer til nacellen er fokuset på den løbende produktionsoptimering bl.a. ved brug af elementer
fra LEAN produktionsfilosofi.
3.3.2 Vingeproduktion
Vingerne udgør omkring 25-33 % af vindmøllens samlede produktionsomkostninger og omkostningerne til
andre dele af møllen (nav, aksel, gear m.m.) er stærkt forbundet med vingernes egenskaber 25 .
Vingeproduktion er et væsentligt fokusområde i den samlede produktion.
Siden slutningen af 1970’erne har der været en støt stigning i vingernes vægt og størrelse, da dette har
kunnet forbedre vindmøllernes samlede energiomsætning betydeligt. De fleste vinger fremstilles i dag af
glasfiberbaserede kompositter. Tendensen er dog, at kulfiberbaserede kompositter bruges i stigende
omfang, da dette i materiale i højere grad kan reducere vingens egenvægt 26 . Konstruktionsarbejdet ved
vingeproduktion udføres hovedsageligt af ingeniører og andet teknisk personale med en analytiskakademisk
baggrund. Selve fremstillingen af vinger består af tre hovedtrin:
1. Opbygning af selve vingens grundform
2. Beklædning af vingen med en beskyttende ”skal”
3. Afsluttende finish på vingens ”skal”
4. Overfladebehandling af den færdige vinge
25 Ole Thybo Thomsen, AAU(2007): ”Vindmøllevinger – design og materialer”, materiale til dansk selskab for
vindenergis konference ”Danmark som vindkraftlaboratorium”, 25-27. april 2007 – se www.vindselskab.dk
26 Ibid p. 4
16
Det er karakteristisk for vingeproduktion, at designet af vingerne og de tilhørende fremstillingsmetoder
og procedurer varierer meget fra producent til producent 27 . Men det er et fællestræk, uanset forskelle i
design, at det mest anvendte materiale i fremstilling af vingen i dag er glasfiber, men at der hos flere
produktioner arbejdes intensivt med anvendelse af flere kulfiberbaserede kompositter. Et andet
fællestræk ved vingefremstilling er, at der i produktionsprocessen anvendes termohærdende resinmaterialer,
der indeholder polyester, vinylester og epoxy, som alle indeholder stærkt sundhedsskadelige
stoffer 28 .
Omfanget af faglært arbejdskraft ved vingeproduktion
Det generelle billede er, at mange produktionsmedarbejdere i vingeproduktion er ikke-faglærte evt. med
relevante amu-uddannelser. Derudover anvendes medarbejdere, som typisk kommer med en faglært
baggrund fra andre områder end det industrielle (bagere mm.).
Der er dog store forskelle mellem de enkelte producenter, når det kommer til, i hvor høj grad
ovenstående er korrekt. Hos en producent anvendes og uddannes der mange faglærte plastmagere, da
dette vurderes nødvendigt i forhold til virksomhedens fremstillingsmetoder – og procedurer. Udover ikkefaglærte
anvendes der på nogle vingefabrikker også i et vist omfang personer med industrioperatøruddannelse
og der har været en vis aktivitet i uddannelse af industrioperatører på nogle vingefabrikker.
Overordnede kompetencebehov ved vingeproduktion
I forbindelse med vingeproduktion er den enkelte medarbejder ofte specialiseret i at kunne udføre de
enkelte trin inden for vingeproduktionen (støbning, beklædning, finish eller overfladebehandling af
vingen). Der arbejdes ofte i teams ved vingeproduktion og disse teams kan være store, da dele af
vingeproduktionen er en relativ mandskabstung proces. Dette stiller krav til, at
produktionsmedarbejderne i et vist omfang kan indgå i teambaseret produktion.
I forbindelse med produktion af vinger er det vigtigt, at produktionsmedarbejderne er meget
kvalitetsbevidste i udførelse af de enkelte arbejdsopgaver. Fejl i vinger er en meget stor omkostning,
hvorfor der i produktionen er mange procedurer for at sikre, at fejl undgås undervejs. At
produktionsmedarbejderne udviser forståelse for og kan efterleve en nul-fejlskultur er kompetencer, som
efterspørges i vingeproduktionen. Vingeproduktion er karakteriseret ved at have relativt lang
produktionstid. Dette er fordi, at de enkelte materialer i vingen skal igennem både opvarmnings-,
nedkølings- og tørreprocesser. De empiriske undersøgelser afdækkede, at det er et fokusområde for
vingeproducenter løbende at nedsætte produktionstiden samtidig med at hensynet til nul-fejl respekteres.
Derfor er det vigtigt, at den enkelte produktionsmedarbejder i sit daglige arbejde løbende kan foretage en
fornuftig afvejning af hensynet til effektivitet (produktionstiden) og kvalitet (nul-fejl).
Da der indgår forskellige sundhedsskadelige stoffer i fremstilling af vinger, er det også en nødvendig
kompetence, at produktionsmedarbejderen kan udføre sit arbejde på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig
måde, bl.a. ved brug af værnemidler og korrekt opbevaring af værktøjer m.m., som har været i berøring
med sundhedsskadelige stoffer.
27 Ibid p. 5
28 Polyester og vinylester indeholder stoffet styren, som er på Arbejdstilsynets kræftliste. Epoxy-arbejde er reguleret
af et særligt regelsæt grundet dets kræftfremkaldende egenskaber.
17
For de produktionsmedarbejdere, som arbejder med selve støbningen af vingerne vil brugen af nye
kulfiberbaserede kompositmaterialer øge behovet for uddannelse i disse materialer, særligt med fokus på
fremstillingsprocesser, reparation og kvalitetssikring ved brug af de nye materialer.
Det er vurderingen, at fremstilling af vinger ikke kræver kompetencer, som er unikke for
vindmølleindustrien. Støbning med glasfiber – og kulstofbaserede kompositter findes også i andre
industrier i Danmark og dækkes i dag via eksisterende erhvervsuddannelser som plastmageruddannelsen.
De efterspurgte kompetencer inden for vingeproduktion; teamsamarbejde, produktionsforståelse,
personlig sikkerhed og arbejdsmiljø, kvalitetsbevidsthed, overholdelse af takt-tider mm.; ligger i tråd med
de overordnede kompetencer, som efterspørges i andre dele af industrien og dækkes i dag af
eksisterende erhvervsuddannelser som industrioperatør og vindmølletekniker.
Udviklingstendenser i forhold til vingeproduktion
Projektteamet har fundet stærke indikationer på, at der i de kommende år vil være øget fokus på
anvendelse af kulstofbaserede kompositmaterialer inden for vingeproduktion. Ligesom for andre dele af
vindmølleproduktionens værdikæde sker der inden for vingeproduktion en globalisering af produktionen,
hvor de enkelte producenter har produktionsenheder forskellige steder i verden. Dette påvirker i et vist
omfang en lille del af produktionsmedarbejderne, som får nye opgaver i form af oplæring af personer fra
de udenlandske fabrikker m.m.
3.3.3 Fremstilling af nacelle-komponenter
I en moderne vindmølle indgår 7.-8.000 unikke komponenter. Mange af disse komponenter er nacellekomponenter,
det vil sige dele som indgår i nacellen. Flere af nacelle-komponenterne fremstilles af højt
specialiserede virksomheder. De væsentligste nacelle-komponenter er: kølesystemer, elektriske
systemer, generatorer, gearbokse, varmevekslere, hydrauliske systemer, mekaniske komponenter og
oliesystemer. Nacelle-komponenternes funktion og placering i vindmøllen er illustreret i figur 3:
Figur 3: Komponenter i vindmøllens nacelle (vindmøllehuset)
18
I projektets desk research fandtes kun yderst sparsomme kilder til beskrivelser af, hvorledes nacellekomponenter
fremstilles, og hvilke kompetencebehov det stiller. De følgende resultater stammer fra
projektets forundersøgelse i form af indledende interviews med personer med branchekendskab og
deltagelse i kursus samt besvarelser fra den spørgeskema-undersøgelse, som 8 nacelle-komponent
virksomheder har besvaret.
Omfanget af faglært arbejdskraft ved fremstilling af nacelle-komponenter
I spørgeskema-undersøgelsen viser besvarelserne, at virksomhederne generelt har en del ikke-faglærte
ansatte i produktionen. Halvdelen af virksomhederne har over 20 ikke-faglærte ansatte i produktionen.
Den mest udbredte faglærte baggrund i nacelle-produktionen er faglærte smede. Over halvdelen af
virksomhederne har mellem 1-5 smede ansat, enkelte har flere. Nogle virksomheder har derudover
mellem 1- 20 ansatte med faglige baggrunde som industrioperatører, mekanikere, industriteknikere,
CNC-teknikere, automatikteknikere og elektrikere.
Arbejdsområder ved fremstilling af nacelle-komponenter
I spørgeskema-undersøgelsen blev virksomhederne bedt om at give en vurdering af, hvor mange
medarbejdere, som var beskæftiget inden for forskellige hovedarbejdsområder. Besvarelserne viser, at
CNC produktion er hovedarbejdsområde for en del produktionsmedarbejdere, idet nogle virksomheder
angav at have mere end 50 ansatte med hovedarbejdsområder inden for dette.
Virksomhederne angiver, at følgende områder er hovedarbejdsområder for 1-10 medarbejdere:
• Udvælgelse og brug af skærende værktøjer til produktionen
• Kvalitetskontrol af materialer og slutprodukter
• Udvikling af produktionen eller produkter
• Instruktion og oplæring af medarbejdere i udlandet
• Lean
• Daglig arbejdsledelse
Overordnede kompetencebehov ved fremstilling af nacelle-komponenter
Virksomhederne skulle i spørgeskema-undersøgelsen vurdere, hvilke overordnede kompetencer, der var
meget nødvendige ved fremstilling af nacelle-komponenter. Virksomhedernes vurdering er således ikke
en vurdering af, hvad den enkelte medarbejder skal kunne, men en vurdering af, hvilke kompetencer, der
overordnet skal være til stede, for at produktionen kan udføres. Virksomhedernes vurdering er gengivet i
tabel 4:
19
Tabel 2: Overordende kompetencebehov ved fremstilling af nacelle-komponenter
Generelt meget nødvendige
kompetencer ved fremstilling af
nacelle-komponenter
• Kunne aflæse og forstå
produktionstegninger og øvrigt
produktionsgrundlag
• Kunne anvende mekanisk og
elektronisk måleværktøj i
overensstemmelse med
specifikke tolerancekrav
• Kunne ajourføre
produktionsdokumentation
• Kunne anvende IT-udstyr
Ofte nødvendige kompetencer
ved fremstilling af nacellekomponenter
• Opstilling, betjening og
optimering af emnefremstilling
på CNC maskiner
I visse virksomheder en efterspurgt
kompetence ved fremstilling af
nacelle-komponenter
• Kunne montere og idriftsætte
elektriske og hydrauliske anlæg
• Kunne kommunikere på engelsk
• Have LAUS certifikat
• Anvendelse og vedligeholdelse af
værktøjer til montage
Udviklingstendenser ved fremstilling af nacelle-komponenter
Nacelle-komponent virksomhederne forventer, at nye produktionsmaskiner og automations-projekter
(robotudstyr) samt mere international produktion vil have stor indflydelse på produktionen i de
kommende 3-5 år. Producenterne forventer også, nye produktionsprocesser, nye materialer og nye
former for produktionsoptimering, f.eks. LEAN får en del indflydelse på produktionen i de kommende 3-5
år.
Nacelle-komponent producenternes forventninger til indførelse af nye produktionsmaskiner og
automationsudstyr kan muligvis øge kravene til, at produktionsmedarbejderne kan udføre en vis form for
programmering og besidde overblik over styringslogikkerne i robotudstyret. Det øgede fokus på
beherskelse af dokumentationsrutiner og international produktion kan muligvis betyde nye
kompetencebehov inden for dokumentation og fremmedsprog/kulturforståelse. Forventningen til brug af
nye materialer kan afføde et behov for kendskab til nye materialer, deres egenskaber og
behandlingsmuligheder, herunder hvorledes man ikke beskadiger disse materialer. Ligeledes kan mere
fokus på produktionsoptimering øge behovet for at produktionsmedarbejderne får indsigt i praktisk
anvendelse af LEAN filosofi.
3.3.4 Fremstilling af tårne og dele heraf
Prisen på et vindmølletårn udgør typisk omkring 20 % af den samlede pris for en vindmølle og
omkostningsandelen kan være endnu større, hvis tårnet skal være ekstra højt 29 . Der er derfor stor fokus
på omkostningseffektivisering i forhold til tårnfremstilling. Der har igennem tiden været eksperimenteret
med brug af andre tårnmaterialer som f.eks. beton. De danske vindmøllefabrikanter anvender tårne af
stål.
De særlige forhold, som i disse år præger tårnproduktionen er, at fremstillingen af tårne er blevet en
mere omkostningsfuld proces af to grunde: for det første betyder vindmøllernes voksende vingefang og
29 http://www.windpower.org/da/tour/manu/towerm.htm
20
dertilhørende større naceller, at der efterspørges større tårne, hvilket giver direkte højere
produktionsomkostninger i form af øget materiale- og arbejdskraftsforbrug pr. tårn. For det andet har den
hektiske økonomiske aktivitet i verden presset prisen på stål væsentligt op, hvilket har været med til at
forstærke den opadgående pris på tårne.
Konstruktionen af ståltårne følger en bestemt skabelon, nemlig at hvert tårn fremstilles ved at lave en
række mindre koniske (kegleformede) moduler, som så til sidst stables oven på hinanden og boltes
sammen og dermed bliver til det endelige tårn. Hvert koniske modul er mellem 20 og 30 meter langt.
Længere moduler kan sjældent transporteres pr. vej eller tog. Grundet tårnenes høje vægt, transporteres
de færdige tårne sjældent mere end 1000 km, da dette ikke er økonomisk rentabelt i forhold til de
modsvarende transportomkostninger. Hvis afstanden er større (og der er tale om et større projekt),
fremstilles tårnene i almindelighed lokale 30 .
Som en del af tårnfremstillingsprocessen er der særlige underleverandører, som fremstiller dele til tårnet
– stål, stiger, flanger mm.
Tårne til vindmøller bliver normalt tegnet af hver enkelt vindmøllefabrikant selv, eftersom hele vindmøllen
skal typegodkendes som en helhed 31 .
Selve femstillingen af tårne foregår ved følgende hovedtrin:
1. Stålet til tårnet valses i den ønskede form
2. Det valsede stål svejses sammen
3. Modulerne kvalitetssikres vha. særlige ultralydsscanninger af svejsningerne
4. De færdige moduler overfladebehandles, pakkes sammen med tilhørende bolte, kabler og evt.
andet tilbehør og gøres parat til fremsendelse til opsætningsstedet
I desk researchen fandt projektteamet enkelte beskrivelser af, hvorledes tårne fremstilles, men dette
materiale var ikke tilstrækkeligt til at give et billede af arbejdsområder og kompetence-behov ved
tårnfremstilling 32 . De følgende resultater stammer fra projektets observationer på en tårnfabrik samt den
spørgeskema-undersøgelse, som 4 producenter af tårne og dele heraf har besvaret.
Omfanget af faglært arbejdskraft ved fremstilling af tårne og dele heraf
Flertallet af virksomhederne har mere end 20 ikke-faglærte ansat i produktionen. Ligeledes har flertallet
af virksomhederne mere end 20 faglærte smede ansat i produktionen. Nogle af virksomhederne har
mellem 1- 20 faglærte automatikteknikere og skibsteknikere i produktionen. Virksomhederne fordeler sig
meget spredt i forhold til, om de har medarbejdere med en faglig baggrund som industrioperatør,
mekaniker, CNC tekniker og industritekniker, og hvor mange de eventuelt har ansat af hver faglig profil.
30 http://www.windpower.org/da/tour/manu/towerm.htm
31 http://www.windpower.org/da/tour/manu/towerm.htm
32 http://www.windpower.org/da/tour/manu/towerm.htm
21
Arbejdsområder ved fremstilling af tårne og dele heraf
I spørgeskema-undersøgelsen blev virksomhederne bedt om at give en vurdering af, hvor mange
medarbejdere, som var beskæftiget inden for forskellige hovedarbejdsområder. Flertallet af
virksomhederne har mellem 50-100 produktionsmedarbejdere, som har svejsning som et af deres
hovedarbejdsområder. Hovedparten af virksomhederne angiver, at pladebearbejdning (klipning, bukning
og valsning af emner) samt montagearbejde er hovedarbejdsområde for mellem 10-50
produktionsmedarbejdere.
Endvidere angiver virksomhederne, at følgende områder er hovedarbejdsområder for mellem 1-9
produktionsmedarbejdere: kvalitetskontrol af materialer, test og kvalitetskontrol af produkter og udført
arbejde samt daglig arbejdsledelse.
Overordnede kompetencebehov ved fremstilling af tårne og dele heraf:
Virksomhederne skulle i spørgeskema-undersøgelsen vurdere, hvilke overordnede kompetencer, der var
meget nødvendige ved fremstilling af tårne og dele heraf. Virksomhedernes vurdering er således ikke en
vurdering af, hvad den enkelte medarbejder skal kunne, men en vurdering af, hvilke kompetencer, der
overordnet skal være til stede, for at produktionen kan udføres. Virksomhedernes vurdering er gengivet i
tabel 3:
Tabel 3: Overordnede kompetencebehov ved fremstilling af tårne og dele heraf
Generelt meget nødvendige
kompetencer ved tårnproduktion
Ofte nødvendige
kompetencer ved
tårnproduktion
I visse virksomheder en efterspurgt
kompetence ved tårnproduktion
• Aflæse og forstå produktionstegninger
og produktionsgrundlag
• Beherske gængse svejseteknikker
• Kunne kommunikere på engelsk
• Anvende IT-udstyr • Kunne anvende og vedligeholde gængse
montagehåndværktøjer
• Kunne ajourføre produktionsdokumentation
• Have LAUS
Udviklingstendenser ved fremstilling af tårne og dele heraf
I spørgeskema-undersøgelsen angiver tårnproducenterne, at den vigtigste udviklingstendens i forhold til
produktionsmedarbejdernes arbejdsopgaver inden for de kommende 3-5 år er indførelse af nye
produktionsmaskiner, f.eks. robotudstyr. Tårnproducenterne vurderer også, at nye former for
produktionstilrettelæggelse, f.eks. LEAN, mere international produktion og større fokus på dokumentation
og kvalitetssikring i et vist omfang vil have indflydelse på produktionsmedarbejdernes arbejdsopgaver i
de kommende 3-5 år.
Tårnproducenternes forventninger til nye produktionsmaskiner, f.eks. robotudstyr kan muligvis betyde
behov for, at produktionsmedarbejderne tilegner sig nye kompetencer i forhold til at kunne udføre en vis
form for robotprogrammering og besidde overblik over styringslogikkerne i robotudstyret. Den øgede
fokus på beherskelse af dokumentationsrutiner og international produktion, kan muligvis betyde nye
kompetencebehov i forhold til udførelse af dokumentation på fremmed samt kulturforståelse. Endelig kan
tårnproducenternes forventninger til mere fokus på produktionsoptimering øge behovet for, at
produktionsmedarbejderne får mere indsigt i praktisk anvendelse af LEAN filosofi.
22
3.3.5 For- og slutmontage af naceller og nav
For- og slutmontage af naceller og nav er et kerneområde i vindmølleproduktion og foregår hos
vindmøllefabrikanterne, der er ansvarlige for det endelige salg af den komplette vindmølle.
Montagearbejdet består overordnet af følgende trin:
1. For-montage af større motordele mm. som skal indsættes i nacellen samt navet
2. Montage af alle komponenter inde i nacellen, herunder montage af motordele og nav
3. Deltest af strømføringen i hhv. nacellen og navet med svagstrøm
4. Sluttest af den samlede nacelle med stærkstrøm
5. Evt. ”retrofit” – det vil sige justering/ombytning af dele af nacellens komponenter inden endeligt
salg
Projektets resultater omkring montage-produktionen er baseret på to indledende virksomhedsbesøg samt
spørge-skemaundersøgelse med besvarelser fra 4 montage-virksomheder og efterfølgende kvalitative
interviews med ledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter på to montage-virksomheder.
I spørgeskema-undersøgelsen indgik besvarelser fra alle de store montage-produktioner, som er
beliggende i Danmark. Der er således tale om den fulde population i spørgeskema-undersøgelsen.
Spørgeskema-undersøgelsen er gennemført for at understøtte de observationer, som blev gjort ved
forundersøgelsens indledende observationer og semi-strukturerede interviews, samt for at give input til
de efterfølgende kvalitative interviews i forhold til jobprofiler for montage-medarbejdere.
Omfanget af faglært arbejdskraft ved for- og slutmontage af naceller og nav
Flertallet af virksomhederne har over 50 ikke-faglærte ansat, halvdelen har mere end 100 ikke-faglærte
ansat. Samtidig er der et væsentligt antal faglærte i produktionerne. Den mest udbredte faglærte
baggrund i montage-produktionen er smed og mekaniker, hvoraf de fleste virksomheder har mellem 21-
100 eller flere ansatte med denne fagprofil. Virksomhederne angiver derudover at have mellem 1-50
produktionsmedarbejdere, som er uddannede elektrikere, automatikteknikere og industriteknikere.
Arbejdsområder ved for- og slutmontage af naceller og nav
Montage-virksomheder blev i spørgeskema-undersøgelsen bedt om at give en vurdering af, hvor mange
medarbejdere, som var beskæftiget inden for forskellige hovedarbejdsområder. Ikke overraskende
angiver flertallet af virksomhederne, at slutmontage af naceller og nav er hovedarbejdsområder for 50-
100 eller flere produktions-medarbejdere. I spørgeskema-undersøgelsen angiver flertallet af
virksomhederne desuden, at for-montage af naceller og nav er et hovedarbejdsområde for 10-50 eller
flere produktionsmedarbejdere. Følgende områder er hos de fleste virksomheder hovedarbejdsområde for
mellem 1-50 produktionsmedarbejdere:
• Retrofitting
• Kvalitetskontrol af materialer og slutprodukter
• Udvikling af produktionen
• Udvikling af produkter
• Daglig arbejdsledelse
23
Overordnede kompetencebehov ved for– og slutmontage af naceller og nav
Virksomhederne skulle i spørgeskema-undersøgelsen vurdere, hvilke overordnede kompetencer, der var
meget nødvendige ved følgende tre hovedarbejdsområder: for- og hovedmontage af naceller og nav,
retrofitting og sluttest samt udvikling af produktionen/produkter. Virksomhedernes besvarelser er
opsummeret i tabel 4:
Tabel 4: Overordnede kompetencebehov ved for- og slutmontage af naceller og nav
Arbejdsområde
For- og hovedmontage
af naceller og nav
Retrofitting og
sluttestning
1. generelt meget
nødvendige kompetencer ved
montage af naceller og nav
• Kunne udføre elektrisk
fejlkontrol og fejlretning
• Kunne udføre mekanisk
fejlfinding og fejlretning
• Kunne kommunikere på engelsk
• Kunne aflæse og forstå
produktionstegninger og øvrigt
produktionsgrundlag
• Kunne udføre elektrisk
fejlkontrol og fejlretning
• Kunne udføre mekanisk
fejlfinding og fejlretning
• Kunne aflæse og forstå
produktionstegninger og øvrigt
produktions-grundlag
• Kunne kommunikere på engelsk
• Kunne anvende IT-udstyr
2. Ofte nødvendige
kompetencer ved
montage af naceller og
nav
I visse virksomheder en
efterspurgt kompetence
ved montage af naceller og
nav
• Kunne anvende IT-udstyr • Kunne anvende og
vedligeholde gængse
håndværktøjer til montage
• Have LAUS certifikat
• Kunne anvende og
vedligeholde gængse
håndværktøjer til montage
• Kunne montere og idriftsætte
hydrauliske anlæg
• Kunne udarbejde
arbejdsinstruktioner og
sikkerhedsforeskrifter
• Have LAUS certifikat
Udvikling af
• Kunne arbejde tværfagligt
• Mekanisk forståelse
• Automatikforståelse
produktionen og
• El-faglig forståelse
• LAUS certifikat
produkter
• Tegningsforståelse
• LEAN forståelse
• Kunne anvende IT udstyr
Det fremgår af jobprofilbeskrivelsen for montage-medarbejder senere i rapporten, at de ovenfor meget
nødvendige kompetencer i forbindelse med for- og slutmontage af naceller – og nav ikke nødvendigvis
skal være til stede hos den enkelte produktionsmedarbejder. Det som virksomhederne angiver i
ovenstående skema er, hvad der er nødvendige kompetencer for at produktionen kan ske, hvorimod
jobprofilbeskrivelsen senere i rapporten beskriver, hvad montage-medarbejderen i produktionen skal
kunne for at bestride netop sit job i den samlede produktionsproces.
I forhold til jobområdet sluttest og retrofitting var det indtrykket ved virksomhedsbesøgene, at disse
jobområder kræver dybere elfaglige og mekaniske kompetencer, end hvad der gælder for arbejdet med
for– og slutmontage af naceller og nav. Det blev her i interviewene angivet, at det tager mellem 2-3 år
for en person at opnå et fuldstændigt overblik over en vindmølle-nacelles opbygning og mulige fejl, samt
hvorledes disse fejl rettes.
24
Af tabel 4 ses, at i forhold til den mere udviklingsbetonede del af montage-produktionen (udvikling af
produktionen og produkter), kommer tværfagligt samarbejde mere i fokus som en nødvendig
kompetence. Interview med montage-virksomhederne gjorde det klart, at det, som man lægger vægt på i
udvælgelse af medarbejdere til udviklingsopgaver, er, at de besidder en stærk faglighed og
entreprenørånd og er i stand til at sætte denne faglighed i spil med andre fagligheder.
Udviklingstendenser ved for- og slutmontage af naceller og nav
Alle montage-virksomhederne forventer, at følgende tre udviklingstendenser får stor indflydelse på
montage af naceller/nav i de kommende 3-5 år: nye former for produktionsoptimering (f.eks. LEAN);
mere international produktion og større fokus på dokumentation og kvalitetssikring. Nogle virksomheder
forventer, at nye materialer og nye miljøkrav får nogen indflydelse på montageproduktionen i de
kommende 3-5 år.
Det øgede fokus på beherskelse af dokumentationsrutiner og international produktion, kan muligvis
betyde behov for nye kompetencer inden for dokumentation på fremmedsprog blandt
produktionsmedarbejdere, ligesom at den øgede fokus på produktionsoptimering kan stille øgede krav
om, at produktionsmedarbejderne har en vis indsigt i praktisk anvendelse af produktionsfilosofier, som
f.eks. LEAN.
3.3.6 Opsætning og service/vedligehold af vindmøller
En vindmølle opsættes typisk af vindmøllefabrikanterne eller underleverandører, som arbejder for disse.
Typisk har vindmøllefabrikanterne en garantiperiode på den opsatte periode på 2-5 år. I den tid er det
vindmøllefabrikanterne eller deres underleverandører, som udfører serviceeftersyn årligt. Efter
garantiperioden er det mølle-ejeren som har ansvaret for service/vedligehold. Mølle-ejeren kan ofte
vælge at købe en slags garantilignende serviceaftale hos vindmøllefabrikanterne, som dækker vindmøllen
i 3-6 år efter fabriksgarantien. Alternativt kan mølle-ejeren vælge at købe en underleverandør til at
udføre service/vedligehold 33 . For de nye mølletyper udgør udgifterne typisk 1,5-2% om året af den
oprindelige investering 34 . Såfremt større komponenter som generator, vinger eller gearboks skal
udskiftes i vindmøllen udgør det typisk 15-20% af vindmøllens anskaffelsespris og er således en større
udgift 35 .
Opsætning af en vindmølle består af følgende hovedaktiviteter:
• Planlægge logistik for de enkelte komponenter til møllens opsætningssted (”sitet)
• Opsætning af vindmøllen - sætte tårn, nacelle, nav og vinger sammen
• Idriftsættelse af vindmøllen og aflevering til kunden
Service- og vedligehold på en vindmølle består af følgende hovedaktiviteter:
33 http://www.dkvind.dk/fakta/pdf/T6.pdf
34 http://www.windpower.org/da/tour/econ/oandm.htm
35 http://www.windpower.org/da/tour/econ/oandm.htm
25
• Grundlæggende og almindelige servicetjek på nacelle-komponenter, nav og vinger
• Rutinemæssig fejlretning på nacelle-komponenter, nav og vinger
• Avanceret/specialiseret service og fejlretning på nacelle-komponenter, nav og vinger
Desk researchen gav ikke en fyldestgørende beskrivelse af indholdet og bemandingen af de opgaver som
knytter sig til opsætning og service/vedligehold. De indledende interviews med personer med
branchekendskab viste, at der fortsat opstilles flest møller på land, men at off shore møller er
vækstområde i nogle virksomheders porteføljer. De fleste af montøropgaverne på off shore vindmøller er
de samme som på de landbaserede møller, men de udføres under mere ekstreme forhold og stiller derfor
krav om særlige redningskurser.
Nedenstående resultater baserer sig på indledende interviews med branchekendte personer, besvarelse af
spørgeskema-undersøgelse fra 8 montør-virksomheder samt opfølgende kvalitative interviews hos to
virksomheder, som udfører opsætning og service/vedligehold opgaver i hhv. Danmark og udlandet.
Resultaterne af disse undersøgelser viste først og fremmest, at i forhold til de beskrevne aktiviteter
omkring opsætning og service/vedligehold deltager de faglærte i alle dele af processen, dog i et
begrænset omfang i forhold til planlægning af logistikken af de enkelte komponenter til møllernes
opsætningssted. Dette arbejde udføres ofte af personer med en logistisk eller mere merkantil baggrund.
Erfarne servicemontører kan dog deltage i dette arbejde i et mindre omfang.
Opsætning og service/vedligehold opgaver udføres af montører, som er ansat hos enten en
vindmølleproducent, en vindmølleoperatørvirksomhed eller en selvstændig underleverandør, som arbejder
for én eller flere producenter eller underleverandører. Analysen viser, at ca. halvdelen af de adspurgte
service montørvirksomheder udfører opgaver både på land og på vandet, mens den anden halvdel af
virksomhederne har specialiseret sig i montørarbejde enten på land eller på vandet.
Omfanget af faglært arbejdskraft ved montør arbejde
Ifølge virksomhedernes besvarelser af spørgeskemaet er faglært arbejdskraft dominerende inden for
servicemontør- området. Omkring halvdelen af virksomhederne har mellem 11-50 faglærte elektrikere,
elektronikfagteknikere og mekanikere ansat. Halvdelen af virksomhederne har mellem 1-50 smede ansat.
Der anvendes i et vist omfang ikke-faglært arbejdskraft. Over halvdelen af virksomhederne angiver at
have mellem 1-50 ikke- faglærte ansat. Samtidig er der flere virksomheder i undersøgelsen, som angiver
slet ikke at have faglært arbejdskraft ansat. Dette er et noget andet billede, end ved besvarelserne for
den direkte produktion, der er blevet gennemgået ovenfor. Interview med en stor service-montør
virksomhed viste, at der også i et vist omfang anvendes landbrugsmaskinmekanikere og
automatikteknikere til montørarbejdet.
Arbejdsområder ved opsætning og service og vedligehold:
Montør-virksomheder blev i spørgeskema-undersøgelsen bedt om at give en vurdering af, hvor mange
medarbejdere, som var beskæftiget inden for forskellige hovedarbejdsområder. Det er ikke ud fra
besvarelserne muligt at give et entydigt billede af, hvad der er hovedarbejdsområder for mange
medarbejdere. Der tegner sig et billede af, at virksomhederne er specialiserede og medarbejderne derfor
har et forskelligt miks af hovedarbejdsområder i forhold til hvilken virksomhed de arbejder i. Et flertal af
26
virksomhederne angiver, at følgende opgaver er hovedarbejdsområder for mellem 1-50 af deres
medarbejdere (enkelte angiver, at over 100 montører har disse områder som hovedarbejdsområder):
• Avanceret/specialiseret service og fejlretning på naceller og nav
• Supervision og oplæring af egne medarbejdere
En del af virksomhederne, men ikke alle, angiver, at de har mellem 1-50 montører, som har følgende
hovedarbejdsområder:
• Opsætning og installering af vindmøller
• Grundlæggende/almindelig service og fejlretning på naceller og nav
• Service og fejlretning på vingerne
• Supervision og oplæring af eksterne lokale aktører
• Driftsoptimering på møller og anlæg
Overordnede kompetencebehov for montører:
I spørgeskema-undersøgelsen skulle montør- virksomhederne vurdere, hvilke overordnede kompetencer,
der var meget nødvendige ved udførelse af montørarbejde. Besvarelserne er opsummeret i tabel 5:
Tabel 5: Overordnede kompetencebehov ved udførelse af montørarbejde
Generelt meget nødvendige kompetencer
Of te nødvendige kompetencer I visse virksomheder en
efterspurgt kompetence
• Viden om el- og strøm • Viden om hydraulik
• Kunne arbejde efter et særligt
• Viden om test- og
• Viden om mekanik, herunder
arbejdsorganiseringssystem, f.eks.
fejlfindingsteknikker
spændingsværktøjer
LEAN
• Kunne overholde krav til • Viden om styresystemer
• Kunne udarbejde dokumentation
personlig sikkerhed • Tegningsforståelse
• Viden om
• Viden om den enkelte mølletype
glasfiber/kompositmaterialer
• Sproglige og kulturelle kompetencer
• Kunne arbejde selvstændigt
• Kunne arbejde i team
• Udvise kreativ tænkning i forbindelse
med problemløsning
Det fremgår af ovenstående, at en el-faglig viden er helt afgørende for udførelse af service/vedligehold
opgaver. Besvarelserne viser også, at der i forbindelse med udførelse af montørarbejde ofte skal trækkes
på både mekaniske, hydrauliske og el-faglige kompetencer. Interviews med montør-virksomheder viste,
at dette ofte gøres ved at ”parre” medarbejdere med henholdsvis en elektriker og en mekanisk faglært
baggrund, således at de udfører opgaver sammen som team.
Ovenstående resultater peger i retning af, at servicemontør arbejdet i et stort omfang involverer
grundlæggende el-faglige og mekaniske kompetencer. Disse kompetencer anvendes i mange dele af
industrien og er ikke som sådan unikke for vindmølleindustrien. Det som kan være unikt for
vindmølleindustriens faglærte montører er evnen til at overskue vindmølle-nacellens kompleksitet og i det
hele
taget arbejde med fejlsøgning og fejlretning i en så særlig konstruktion som nacellen er. Det fremgår
27
af interview med en sluttester på en nacelle-montage fabrik, at det typisk tager 2-3 år at overskue og
kunne forstå og løse alle de mulige fejl, som kan opstå i en nacelle.
Udviklingstendenser
En meget stor del af virksomhederne i spørgeskema-undersøgelsen forventer, at særligt følgende forhold
vil præge udviklingen inden for service og vedligehold i de kommende 3-5 år: nye certificeringsordninger,
øgede dokumentationskrav, mere internationalt samarbejde og øgede kompetencer inden for teknisk
engelsk. Der er også en del virksomheder, som forventer, at følgende forhold kommer til at præge
udviklingen i de kommende 3-5 år: øget computerstyring samt ændringer i turbinernes konstruktion og
komponenter.
Over halvdelen af virksomhederne forventer, at øget effektivisering og systematisering af arbejdet, f.eks.
gennem arbejdet efter LEAN principper vil præge udviklingen de kommende 3-5 år. En mindre del af
virksomhederne forventer, at følgende også vil præge udviklingen: nye vingematerialer, mere
samarbejde med producenter om udvikling af møller og optimering af drift samt mangel på kvalificeret
arbejdskraft. En lille gruppe af virksomheder forventer, at ændrede miljøkrav vil præge udviklingen inden
for service og vedligehold i de kommende 3-5 år.
Interviews med servicemontører og ledere har bekræftet nogle af de ovenstående tendenser. Kravene til,
at servicemontørerne kan indtaste relevant dokumentation og information i specielle computersystemer
er øgede, og dokumentation udgør i dag en fast del af servicemontørens daglige arbejdsrutiner. Dette
stiller krav om, at servicemontørerne mestrer både skriftlighed på dansk, og i nogle tilfælde engelsk,
samt at servicemontøren kan danne sig et overblik i forskellige it-baserede registrerings– og
datasystemer. Det øgede fokus på beherskelse af dokumentationsrutiner, evt. på fremmedsprog, kan
muligvis betyde nye kompetencebehov som kræver uddannelse. Endelig kan virksomhedernes
forventning til øget effektivisering af arbejdet øgede behovet for, at servicemontørerne har indsigt i
praktisk anvendelse af LEAN filosofi.
I forhold til de fremtidige kompetencebehov er det værd at hæfte sig ved, at mange af servicemontørvirksomhederne
forventer, at øget computerstyring og ændringer i turbinernes konstruktion og
komponenter vil have stor indflydelse i de kommende år. Dette stiller muligvis krav om, at
servicemontørerne i højere grad skal have overblik over styringslogikker i flere forskellige
computersystemer til vindmøller og kunne agere ud fra denne viden. Ændringer i turbinernes konstruktion
og komponenter kan afføde behov for kendskab til nye materialer, deres egenskaber og
behandlingsmuligheder, herunder hvorledes man ikke beskadiger disse materialer.
3.3.7 Produktionsmedarbejdernes og montørernes deltagelse i
processtyrende og produktionsforberedende aktiviteter
I spørgeskema-undersøgelsen er virksomhederne på tværs af delbranche blevet bedt om at angive, hvilke
dele af de produktionsforberedende aktiviteter produktionsmedarbejdere og montører i dag deltager i,
samt hvad deres forventninger til deres deltagelse i de kommende 3-5 år er.
28
Det generelle billede i virksomhedernes besvarelser er, at produktionsmedarbejderne i dag ofte deltager i
den løbende produktionsplanlægning. Det samme gælder montørerne. Endvidere er der i besvarelserne
en tendens i retning af, at produktionsmedarbejderne i et vist omfang deltager i udviklingen af nye
fremstillingsteknikker og produktionsprocesser samt i nyudvikling og forbedring af udviklingen af
eksisterende produkter og materialer.
Ifølge besvarelserne deltager produktionsmedarbejderne ikke i samarbejde med kunder og
underleverandører. Produktionsmedarbejderne deltager heller ikke meget i den overordnede
produktionsplanlægning, f.eks. i form af udarbejdelse af LEAN planer. Ligeledes viser tendensen i
besvarelserne, at montørerne i dag ofte ikke deltager hverken i den overordnede arbejdstilrettelæggelse
og udvikling af servicetilbud eller i arbejdet med nyudvikling og forbedring af eksisterende produkter og
materialer i samarbejde med mølleproducenterne.
I forhold til forventningerne til produktionsmedarbejdernes deltagelse i produktionsforberedende
aktiviteter i de kommende 3-5 år, er tendensen i besvarelserne, at virksomhederne forventer, at
produktionsmedarbejderne deltager mere i overordnede produktionstilrettelæggelse, f.eks. i form af
udarbejdelse af LEAN planer end i dag. Endvidere forventer en stor del af virksomhederne, at
produktionsmedarbejderne fremover vil deltage mere i udviklingen af nye fremstillingsteknikker og
produktionsprocesser samt i nyudviklingen og forbedringen af eksisterende produkter og materialer.
Tendensen i besvarelserne fra montør-virksomhederne er, at de fleste virksomheder forventer, at
servicemontørerne ikke vil deltage væsentligt mere i de produktionsforberedende aktiviteter fremover. En
mindre gruppe af virksomheder (lidt over 1/3) forventer, at montørerne i stigende grad vil deltage i
driftsoptimering af møller og anlæg i samarbejde med ejere og operatører som driver vindmølleanlæg.
Omkring ¼ af virksomhederne forventer, at montørernes deltagelse i den daglige arbejdsplanlægning og
fordeling af opgaver samt i nyudviklingen og forbedringen af eksisterende produkter og materialer i
samarbejde med mølleproducenter vil være stigende.
3.3.8 Andre jobtyper
Som det fremgår af de foregående afsnit, er der visse forskelle på hvilke kompetencer der er aktuelle
inden for de forskellige delbrancher i vindmølleindustrien (vingeproduktion, tårnproduktion,
service/ vedligehold, slutmontage af naceller mv). Ligeledes er der forskelle som knytter sig til, hvilke
konkret e jobtyper og funktioner de faglærte medarbejdere varetager. Ud over direkte udførende arbejde i
produktion og montage er faglærte også placeret i andre funktioner som fx de følgende:
• Planlægningsafdeling - overordnet planlægning af arbejdet
• Udviklingsafdeling – prototypearbejde, arbejdsinstruktioner o.l.
• Uddannelsesfunktion – udvikling af simulatorer, instruktion og oplæring
• Kvalitetsafdeling – forskellige former for kvalitetskontrol (indgangskontrol, slutkontrol)
• Teknisk support – faglig rådgivning og vejledning, problemløsning, arbejdsinstruktioner
• Produktionsteknisk afdeling – bl.a. udvikling af hjælpeværktøjer
29
• Projektafdeling – projektering af nye installationer mv
• Leanmedarbejder - tavlekoordinator e.l., bidrag til løbende optimering og forbedring af
arbejdsgange
• Supervisor/arbejdsleder eller supervisorassistent
Hovedparten af de faglærte inden for vindmølleindustrien er beskæftiget med de udførende
funktioner, (som da også er dem vi primært fokuserer på i denne undersøgelse), men de
ovennævnte funktioner udgør et supplement og tegner mulige karriereveje for faglærte
medarbejdere. Blandt de kompetencer, der er særlige for disse funktioner, er:
Tabel 6: Særlige kompetencer ved andre jobtyper
Afdeling/ arbejdsfunktion
Planlægning
Udvikling
Uddannelse
Særlige kompetencer
• indblik i logistik
• overblik
• helhedsforståelse
• nysgerrig, ’opfindertype’
• innovativ, finde løsninger
• kunne beskrive/forklare hvad man gør
• god håndværker der kan sit kram
• kunne sætte sig i andres sted
• pædagogisk og tålmodig
• evt sprog (dansk, teknisk engelsk…)
Kvalitet • edb-kundskaber
• teknisk engelsk
• omhyggelighed og datadisciplin
Teknisk support
Produktionsteknik
Lean
• dygtig håndværker med megen erfaring fra
området
• vejledning og problemløsning på distance –
beskrive praksis
• overblik
• traditionelle smedefaglige kompetencer
• kendskab til leansystemer og –praksis
• overblik
Supervisor/Arbejdsleder
• overblik - prioritere
• helhedsforståelse
• vejlede og rådgive medarbejdere
30
3.3.9 Delkonklusion: faglært arbejdskraft og udviklingstendenser
i vindmølleindustrien
Formålet med projektet har været at afdække, om der er sket udvikling af nye jobtyper på baggrund af
udviklingstendenser inden for teknologi, globalisering, markedsvækst og miljøkrav.
Der er via de kvantitative og kvalitative undersøgelser ikke fundet dokumentation for, at der inden for
vindmølleindustrien har udviklet sig faglærte jobtyper, som stiller kompetencekrav som er unikke for
vindmølleindustrien. Derimod har undersøgelserne påvist, at virksomheder inden for de undersøgte
delbrancher i høj grad anvender traditionelle industrielle kompetencer som mekanisk, smedeteknisk og
el-faglig kunnen. Det som er unikt for vindmølleindustrien er, at de ofte bruger disse kompetencer i et
andet miks, end det som gælder for andre industrier.
Undersøgelserne viser, at i forhold til arbejdet med fremstilling af styresystemer til nacellen, anvendes
der i høj grad ikke-faglærte jobprofiler til de egentlige fremstillingsprocesser. Faglærte elektrikere indgår i
forhold til kvalitetskontrol. Udviklingstendensen inden for dette område peger i retning af større fokus på
praktisk anvendelse af LEAN. Der er ikke fundet dokumentation for, at der i fremtiden vil blive brug for
mere faglært arbejdskraft i forhold til fremstilling af styresystemer til nacellen.
Inden for vingeproduktion er det meget producent-afhængigt i hvor høj grad der anvendes faglært
arbejdskraft. Én producent efterspørger plastmager-kompetencer. Andre producenter efterspørger i
højere grad medarbejdere, som besidder generelle produktionskompetencer som teamsamarbejde,
produktionsforståelse, personlig sikkerhed og arbejdsmiljø, kvalitetsbevidsthed, overholdelse af takt-tider
mm. Disse kompetencer ligger i dag i industrioperatør-uddannelsen og vindmølleteknikeruddannelsen.
Den væsentligste udviklingstendens inden for vingeproduktion er anvendelse af nye kulstofbaserede
kompositmaterialer. Dette vil sandsynligvis betyde nye kompetencebehov i forhold til arbejde og
fejlretning i disse materialer.
Inden for produktion af nacelle-komponenter anvendes der en del ikke-faglært arbejdskraft. Derudover
indgår der i produktionen medarbejdere med traditionelle industrielle uddannelser som smed,
mekanikere, CNC-teknikere, industrioperatører og industriteknikere og i et mindre omfang
automatikteknikere og elektrikere. De væsentligste udviklingstendenser i nacelle-komponent
produktionen er indførelse af nye produktionsmaskiner, f.eks. robotudstyr samt mere international
produktion.
I forhold til fremstilling af tårne og dele heraf anvendes der også ikke-faglært arbejdskraft. Alle
virksomhederne har en del faglærte smede ansat i produktionen. Derudover er der i et vist omfang
mekanikere, industrioperatører, automatikteknikere og CNC-teknikere ansat i produktionen. Den
væsentligste udviklingstendens i tårnproduktion er indførelse af nye produktionsmaskiner, f.eks.
robotudstyr. Nye former for produktionstilrettelæggelse, f.eks. LEAN, mere international produktion og
større fokus på dokumentation og kvalitetssikring nævnes også som udviklingstendenser hos flere
virksomheder.
31
Ved for- og slutmontage af naceller og nav anvendes der en del ikke-faglært arbejdskraft. Den mest
udbredte faglærte baggrund i montage-produktionen er smed og mekaniker. Derudover er der i et vist
omfang elektrikere ansat. De væsentligste udviklingstendenser inden for montage-produktion er nye
former for produktionsoptimering, f.eks. LEAN, mere international produktion og større fokus på
dokumentation og kvalitetssikring.
Ved udførelse af opsætning og service/vedligehold opgaver har montørerne oftest en el-faglig eller
mekanisk baggrund. Der er dog i et vist omfang også ansat ikke-faglært arbejdskraft, dog i mindre grad
end i de andre områder i undersøgelsen. Den væsentligste udviklingstendens inden for montør-arbejdet
er nye certificeringsordninger, øgede dokumentationskrav, mere internationalt samarbejde og øgede
kompetencer inden for teknisk engelsk. Der er også en del virksomheder, som forventer, at
computerstyring samt ændringer i turbinernes konstruktion og komponenter vil være væsentlige
udviklingstendenser.
De empiriske undersøgelser viser, at virksomhederne på tværs af delbrancherne generelt forventer, at
produktionsmedarbejderne i de kommende år vil deltage mere i de produktionsforberedende og
processtyrende aktiviteter. Denne tendens er ikke så klar i forhold til opsætning og service/vedligehold
området, hvor de fleste virksomheder forventer, at montørerne også fremover vil deltage i et begrænset
omfang i forhold til de produktionsforberedende og processtyrende aktiviteter.
De beskrevne udviklingstendenser hos produktions- og servicemontør-virksomhederne vil nok i et vist
omfang betyde ændringer i jobprofilerne for de faglærte medarbejdere i vindmølleindustrien.
Virksomhedernes forventninger til nye produktionsmaskiner, f.eks. robotudstyr kan muligvis betyde
behov for nye kompetence-mål inden for de anvendte faglærte uddannelser. Indførelse af
automationsudstyr kan f.eks. stille krav om, at produktionsmedarbejderne kan udføre en vis form for
programmering og besidde overblik over styringslogikkerne i robotudstyret.
Den øgede fokus på beherskelse af dokumentationsrutiner og international produktion, kan muligvis
betyde et behov for nye kompetencer hos de faglærte inden for dokumentation og
fremmedsprog/kulturforståelse. Ligeledes kan mere fokus på produktionsoptimering øge behovet for, at
de faglærte medarbejdere får større indsigt i praktisk anvendelse af LEAN filosofi.
Forventningen til brug af nye materialer kan afføde et behov for kendskab til nye materialer, deres
egenskaber og behandlingsmuligheder, herunder hvorledes man ikke beskadiger disse materialer.
32
3.4 Uddannelse af produktionsmedarbejdere og servicemontører i
vindmølleindustrien
Der har siden 2004 eksisteret en særlig erhvervsuddannelse til vindmøllebranchen, nemlig
vindmølleteknikeruddannelsen. Uddannelse blev senest revideret i 2007. Siden dens etablering har
uddannelsen stort set ikke været anvendt af branchens virksomheder 36 .
I spørgeskema-undersøgelsen blev virksomhederne spurgt om deres uddannelsesaktivitet. Besvarelserne
viste, at de fleste virksomheder ikke uddanner lærlinge. Dette gælder for halvdelen af både nacellekomponent
virksomhederne og tårnproducenterne, mens 2/3 af servicemontør-virksomhederne angiver
ikke at uddanne lærlinge. Alle typer af virksomheder forventer i overvejende grad, at antallet af lærlinge
vil være uændret i de kommende 3-5 år.
De nacelle-komponent virksomheder som uddanner lærlinge, angiver, at de uddanner automatik- og
industriteknikere. De uddannelsesaktive tårnproducenter angiver, at de uddanner smede. Hos
servicemontør-virksomhederne sker uddannelse af lærlinge inden for maskin-, el-, metal- og
kontorområderne.
Blandt de fire virksomheder som udfører for– og slutmontage af naceller og nav angiver tre, at de
uddanner smede, mens to angiver at uddanne klejnsmede og lagerfolk. Ved de indledende og opfølgende
interviews var observationen, at hver af de besøgte montage-virksomheder i gennemsnit uddanner 1-2
smede af gangen. Af de fire montage-virksomheder forventer de tre, at antallet af lærlinge ville være
uændret i de næste 3-5 år.
3.4.1 Vindmølleindustriens uddannelsesmønster: stor brug af
sidemandsoplæring og interne kurser
I spørgeskema-undersøgelsen angav et stort flertal af virksomheder på tværs af delbrancher, at
sidemandsoplæring er den foretrukne måde at kompetenceudvikle produktionsmedarbejdere på. Et meget
stort flertal af virksomhederne angiver, at de i meget høj grad/ høj grad arbejder med
kompetenceudvikling gennem sidemandsoplæring. Lidt over 1/3 af virksomhederne angiver, at
kompetenceudvikling i meget høj grad/høj grad sker gennem formelle kurser. Blandt de virksomheder,
som bruger formelle kurser til kompetenceudvikling er den mest anvendte kursusform interne kurser
(over 2/3 svarer, at de bruger interne kurser i meget høj grad/høj grad). Det kan ikke ud fra
spørgeskema-besvarelserne vurderes, om dette er private kurser eller virksomhedsforlagte AMU kurser.
Eksterne AMU kurser er den anden mest anvendte formelle kompetenceudvikling (lidt over 1/3 svarer, at
de anvender dette i meget høj grad/i høj grad).
Analyseresultaterne peger samlet set på, at vindmølleindustriens produktions– og montørvirksomheder
har relativt lille aktivitet i forhold til etablering og gennemførelse af erhvervsuddannelser for
produktionsmedarbejdere. I forhold til korterevarende opkvalificering er branchens foretrukne metode
36 Projektteamet har kendskab til, at 3 personer er blevet meriteret til vindmølleteknikeruddannelsen, men der har
indtil 2008 ikke været registreret nogle ordinære uddannelsesforløb på uddannelsen.
33
sidemandsoplæring. I det omfang, der bruges formelle kurser, er der en langt stærkere præference for at
bruge interne kurser, frem for at bruge eksterne AMU kurser.
3.4.2 Uddannelse af faglærte i vindmølleindustrien fremover
Som det fremgår af det senere afsnit 4.3 giver besvarelserne i spørgeskema-undersøgelsen ikke et
entydigt svar på, om vindmølleindustriens virksomheder forventer, at der i fremtiden vil blive flere eller
færre faglærte i deres virksomheder. Det fremgår endvidere af afsnit 3.4, at mange virksomheder ikke
uddanner lærlinge, og at flertallet forventer, at antallet af lærlinge vil være uændret i de kommende 3-5
år.
I spørgeskema-undersøgelsen blev virksomhederne bedt om at angive, hvorvidt de har
rekrutteringsproblemer i forhold til bestemte medarbejdergrupper, samt hvilke strategier, der er
foretrukne ved eventuelle rekrutteringsproblemer. Spørgsmålet til virksomhedernes rekrutteringsstrategi
var tiltænkt at give en indikator på, hvorvidt uddannelse anvendes som en strategi mod
rekrutteringsproblemer.
Besvarelserne i spørgeskemaet viser en tendens til, at virksomheder inden for tårnproduktion, nacellekomponent
produktion samt montør-virksomheder oplever nogle rekrutteringsproblemer i forhold til
bestemte faglærte grupper (smede, industriteknikere, CNC-teknikere og elektrikere). Virksomheder som
udfører for- og slutmontage af naceller og nav oplever ikke rekrutteringsproblemer i forhold til de mest
anvendte faglærte profiler i produktionen.
I besvarelserne af spørgeskemaet er tendensen, at virksomhedernes foretrukne strategi ved
rekrutteringsproblemer er at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Nacelle- komponentvirksomhederne og
montør-virksomhederne angiver også uddannelse af medarbejdere som en rekrutteringsstrategi. Der er
ikke en entydig tendens til, at virksomhederne vil løse rekrutteringsproblemer ved investeringer i
automation af produktionsudstyret, men det nævnes som en mulighed blandt særligt nacelle-komponent
virksomhederne.
Ovenstående resultater peger på, at uddannelse hos en del af vindmølleindustriens virksomheder er et
instrument, som ses anvendeligt i forhold til rekrutteringsproblemer. Men det overordnede mønster er, at
virksomheder ved rekrutteringsproblemer foretrækker en ”hurtigere” løsning, nemlig ansættelse af
udenlandsk arbejdskraft.
Vindmølleindustrien har igennem de seneste mange år været præget af en voldsom vækst og konstant
udvikling af produkter og produktionsmåder. Meget af den udvikling som er sket i vindmøllebranchen har
været delvist uforudsigelig 37 . Denne hastige udvikling kan måske være en forklaring på, hvorfor de fleste
virksomheder i spørgeskema-undersøgelser foretrækker ”hurtigere” løsninger end uddannelse af egne
37 Den teknologiske udvikling - nyt siden 2000 og et bud på udviklingen de næste fem år, Henrik Stiesdal, Siemens, på
http://www.vindselskab.dk/media(1618,1030)/10_henrik.pdf
34
medarbejdere ved rekrutteringsproblemer. Muligvis gør forandringshastigheden det svært at planlægge,
hvilket uddannelsesforløb der skal sættes i gang for at imødegå morgendagens udfordringer.
I én af spørgeskema-besvarelserne, nemlig den for montørerne, er der en virksomhed, der angiver
problemer med skiftende arbejdsopgaver, arbejdssteder og arbejdsmængder som årsag til, at de ikke
uddanner lærlinge. Svaret peger måske i retning af en generel trend i vindmølleindustrien, nemlig at den
uforudsigelige hverdag gør det svært at planlægge længerevarende lærlingeforløb. Muligvis er det en
barriere, som der kan mindskes. Det er uden for denne analyses rammer at gøre det, men det kan være
et område, som kan belyses nærmere i andre undersøgelser.
I spørgeskema-undersøgelsen blev virksomhederne bedt om at vurdere, om de havde behov for
ændringer i de uddannelser, som de anvender. Blandt de tre virksomheder, som udfører for– og
slutmontage af naceller og nav, angiver flertallet et behov for ændringer af vindmølletekniker- og
industriteknikeruddannelsen. Deres besvarelser giver en svagere tendens til behov for ændringer i forhold
til industrioperatør- og elektrikeruddannelsen.
Blandt tårnproducenterne udtrykker et flertal behov for at tilpasse smedeuddannelsen i forhold til
tårnproduktion. Flertallet af nacelle-komponent virksomhederne udtrykker ikke noget behov for en større
tilpasning af erhvervsuddannelserne. Enkelte virksomheder udtrykker behov for tilpasning af elektriker-,
industritekniker-, smede-, mekaniker- og automatikteknikeruddannelsen.
Da undersøgelsens fokus har været afdækning af de overordnede kompetencebehov, har det ligget uden
for projektets rammer at afdække nærmere, hvad ændringsbehovene konkret har været. Men muligvis
ligger ændringsbehovene i tråd med de udviklingstendenser, som er opsummeret i afsnit 3.3.9.
4. Beskrivelse af faglige hovedjobprofiler og mulige
udviklingstendenser
I det følgende beskrives to idealtypiske jobprofiler baseret på det indsamlede materiale. Der er tale om
en profil for en produktionsmontør, der arbejder med slutmontage af naceller, samt en profil for en
montør, der arbejder med service og vedligehold af vindmøller. Der er valgt at fokusere på disse to
profiler, da undersøgelsens analyser påviste, at dette er to jobprofiler på faglært niveau, som er særligt
udbredte i vindmøllebranchen.
Profilerne giver et billede af ’typiske’ montørjob på de to områder ud fra temaer som arbejdsopgaver,
arbejdsorganisering, planlægning, kvalitetskontrol og samarbejdsrelationer. Endvidere forsøger de at
tegne lidt af den kontekst som arbejdet foregår i, og som har betydning for de kompetencer, der bringes i
spil i arbejdet.
Profilerne er sammensat ved at kombinere oplysninger fra de forskellige virksomheder vi har talt med i
forbindelse med undersøgelsen. Man kan derfor ikke fuldt ud genfinde profilerne på den enkelte
virksomhed, men hovedtrækkene vil gå igen. Ligeledes er der ikke tale om faktisk eksisterende personer,
selv om profilerne er beskrevet i personform. Når vi har valgt denne form, er det for at give et mere
35
levende billede af hvori arbejdet består. Beskrivelserne bygger derfor bl.a. også på montørers egne
beskrivelser af en almindelig arbejdsdag.
4.1 Jobprofil for medarbejder ved montage af naceller og
nav
Preben er uddannet smed og har arbejdet inden for vindmølleindustrien i 12 år. Han har varetaget mange
forskellige opgaver inden for branchen, bl.a. foretaget indgangskontrol af emner og deltaget i produktion
af tårne, men de seneste seks år har han været beskæftiget med slutmontage af naceller. Preben
arbejder fast på dagholdet.
Arbejdsopgaver og arbejdsorganisering
Der er sket en del ændringer i Prebens arbejde gennem de senere år. Virksomheden har gennemført en
større ’lean’-proces, som har betydet at arbejdet i dag er opdelt i en række trin som skal gennemføres
inden for en bestemt tidsramme, en takt-tid. De opgaver han og kollegerne udfører, er meget de samme
fra dag til dag og udførelsen af opgaverne er beskrevet i standarder som skal følges. Tidligere flyttede
medarbejderne lidt mere rundt, ligesom styring af fremgangsmåde og tid var knap så stram. Preben
synes, at arbejdet er blevet lidt mere ensformigt og overvejer om han skal søge over i
udviklingsafdelingen, hvis der bliver en ledig plads. Dér arbejder de mere selvstændigt og skal selv finde
løsninger på opgaver.
Arbejdet i nacelle-montagen udføres i team på 3-5 medarbejdere. Denne teamorganisering er også ny.
Selv om den enkelte medarbejder i teamet typisk udfører sine opgaver alene, er teamet afhængige af i
fællesskab at kunne nå deres opgaver inden for takttiden, at gøre tingene i den beskrevne rækkefølge så
de fx ikke skaber pladsmæssige problemer for hinanden, samt generelt ikke at gå i vejen for hinanden
undervejs. Inden for et team kan de varetage nogle af hinandens arbejdsfunktioner, så de i et vist
omfang kan afløse hinanden. I Prebens team er de pt kun faglærte, men generelt i montagen er der halvt
faglærte, halvt ikke-faglærte. Der er kommet flere ikke-faglærte til de senere år.
Når Preben møder om morgenen, ligger der ordresedler klar til ham og hans team hvor det fremgår
hvilke opgaver der skal løses. De ved hvor mange møller de skal nå hver uge og hvornår møllerne skal ud
ad døren. Med ordresedlerne følger detaljerede arbejdsinstruktioner hvor de kan se og læse hvordan de
enkelte elementer skal monteres i nacellen, i hvilken rækkefølge det skal ske, hvilke nøgler der skal
momentspændes med osv. I dette materiale indgår også tegninger og diagrammer. Instruktionerne er
overvejende på dansk, men noget materiale er også på engelsk og det bliver der muligvis mere af
fremover. Samtidig får de en færdig pakke fra lagerafdelingen hvor de delkomponenter, de skal bruge til
montagen, indgår. Enkelte supplerende smådele (visse bolte, hængsler mv) har de selv adgang til i
montagehallen.
Prebens team arbejder med montage af nacellens hovedfundament der involverer mekanisk montage af
forskellige dele herunder opspænding af gear o.l. Til dette bruger de en del hydraulisk værktøj og andet
håndværktøj. Selv om de har kraner og andet hjælpeudstyr til rådighed, er det tungt fysisk arbejde, hvor
de også må ned på knæ ind i mellem for at kunne løse opgaverne. I det hele taget skal de være
påpasselige, når de har med de store, tunge og ofte dyre komponenter at gøre. Sikkerhedsspørgsmål
36
fylder meget i hverdagen og der kommer stadig mere hjælpeudstyr til at aflaste tunge løft ligesom dele af
det tunge arbejde automatiseres.
Som hovedregel er det værktøj, de skal bruge, tilgængeligt i afdelingen, men de kan være ude for at
skulle rykke for kalibreret værktøj hos udviklingsafdelingen, som står for dette.
I andre dele af nacellemontagen arbejdes der mere finmotorisk, bl.a. med fiberarbejde og montage af
ledninger og slanger. Det er funktioner som Preben også har prøvet at varetage. Han har ligeledes haft en
kort periode i en retrofit-afdeling, som tager sig af mindre reparationer på de færdige vindmølleenheder,
men sprang fra igen da arbejdet foregik udendørs. Til gengæld har han ikke udført opgaver i sluttesten -
de kræver så stor el-faglig viden at de typisk er forbeholdt elektrikere o.l.
Når opgaver er udført, skal Preben udfylde tjekskemaer, hvor han dels dokumenterer at de enkelte
delopgaver er varetaget (ved at sætte ’flueben’ i skema), dels med hvilke værktøjer det er foregået (fx
hvilken størrelse momentnøgle der er anvendt). Det er for at leve op til virksomhedens ISO-standarder.
Han skal ligeledes rydde op efter sig selv og sørge for at få affald bragt de rigtige steder hen.
Planlægning
Produktionsplanen lægges af planlægningsafdelingen som også sørger for bestilling af materialer til
udførelse af opgaverne hos lageret. Det køres gennem virksomhedens SAP-system. I de enkelte team
følger de stort set disse planer, dog med justeringer undervejs.
I forbindelse med indførelsen af ’lean’ fik Preben nogle særlige opgaver i produktionen. Sammen med
koordinatorer fra andre team og fra natholdet skal han løbende sørge for at holde øje med, hvordan de
ligger i forhold til produktionsplanen. Hver morgen starter med et kort møde med natholdet for at få lavet
en status og skaffe sig overblik. Hvis der er sygdom eller behov for en særlig indsats et sted for at kunne
følge med, er der nogle ’springere’ i hver afdeling som kan sættes ind. Det sørger Preben som koordinator
for. Dagholdets koordinatorer taler også sammen nogle gange i løbet af dagen afhængig af behov. Ind
imellem kan der opstå mindre konflikter om hvordan, der skal prioriteres. Preben har derfor et ønske om
at deltage på et konflikthåndteringskursus.
Kvalitetskontrol
Preben er ikke direkte involveret i kvalitetskontrol af emner. Kvalitetsafdelingen tager sig af
indgangskontrol af de anvendte komponenter og af slutkontrol af produkter sammen med testere. Hvis
Preben alligevel visuelt opdager fejl eller uregelmæssigheder på komponenter i form af utætte rør, dårlige
gevind, huller der har forkert størrelse e.l., henvender han sig til teamlederen eller direkte til
kvalitetsafdelingen. De tager sig, sammen med produktionsingeniører, af det videre arbejde med
eventuelt at kontakte underleverandører og få rettet fejl. I enkelte tilfælde kan Preben og hans kolleger
selv få lov til at udbedre mindre fejl.
Samarbejdsrelationer
Preben har i hverdagen primært samarbejde med sit eget team og med afdelingens øvrige koordinatorer.
Den samlede afdeling holder møde ude i hallen ca hver 14. dag. Mødet ledes af afdelingslederen og ud
over
en status i forhold til produktionsmål, små forbedringstiltag o.l. kan de hér tage problemer og
37
uregelmæssigheder op, ligesom der er lejlighed til at komme med forbedringsforslag. Mødet tager typisk
15-20 minutter.
Han har ikke noget direkte samarbejde med kvalitetsafdelingen, men i og med at han efterhånden kender
virksomheden rigtig godt, hænder det at han på egen hånd tager kontakt til dem – fx hvis han opdager
en mindre uregelmæssighed på en komponent, som han gerne vil have tilladelse til selv at udbedre.
Preben har også et par gange i løbet af sin ansættelse prøvet at have et samarbejde med
udviklingsafdelingen, hvor han skulle være med til at afprøve og videreudvikle metoder til montage af nye
mølletyper samt de medfølgende arbejdsinstruktioner. Oplægget til arbejdet kom fra produktionsinge-
og det var så op til Preben, sammen med andre særligt udpegede produktionsmedarbejdere og
niører,
udviklingsafdelingen, at få rettet arbejdsinstruktioner, styklister, tjeklister mv. til så montagen blev
gennemført mest hensigtsmæssigt. Selve skrivearbejdet omkring instruktionerne tog udviklingsafdelingen
sig af. I dette arbejde var det en fordel, også for de deltagende produktionsmedarbejdere, at kunne noget
teknisk
engelsk – et område hvor Preben ikke følte sig helt godt nok klædt på.
S om erfaren medarbejder er det tit Preben som bliver ansvarlig for oplæring af nye kolleger. Det er hans
opgave at sørge for, at de nye kommer igennem de forskellige opgaver og funktioner de skal, og at de får
d en nødvendige støtte undervejs. En enkelt gang har han også skullet instruere udlændinge der var på
bes øg fra en søsterfabrik i Spanien. Det foregik på engelsk, men bestod heldigvis primært i at Preben
demonstrerede for dem, hvad de skulle gøre.
Kompetencer som Preben skal bringe i spil i arbejdet:
• kunne håndtere diverse håndværktøjer
• kunne betjene diverse hjælpeværktøjer og robotter til håndtering af komponenter mv
• være bevidst om krav til renholdning af hydraulik
• have et vist kendskab til el-tekniske forhold i nacellen
• kunne betjene kran (kran certifikat C)
• kunne udbedre mindre fejl på komponenter
• have kendskab til materialer (hvor må man berøre, hvordan skal de håndteres)
• kunne overholde arbejdsinstruktioner og sikkerhedsforskrifter
• være omhyggelig i registrering og dokumentation af egen praksis - datadisciplin
• kunne varetage visuel kontrol af emner
• kunne planlægge eget arbejde
• kunne læse og forstå dansk og i et vist omfang teknisk engelsk
• kunne indgå i teamsamarbejde og arbejde på tværs af faggrupper
• have forståelse for den helhed han indgår i
• kunne læse arbejdstegninger og diagrammer
• have overblik over opgaver og kunne justere i bemanding mv
• kunne bidrage med ideer til forbedring af produktionen (leanarbejde)
• kunne arbejde systematisk med opsamling af erfaringer med montage til brug for
arbejdsinstruktioner mv.
• kunne lære nye kolleger op – pædagogisk flair
• (kunne hente diverse informationer på edb)
38
4.2 Jobprofil for montør ved service/vedligehold
Lars er uddannet mekaniker og har arbejdet inden for vindmølleindustrien i 8 år, det meste af tiden med
service og vedligehold af vindmøller. I en kortere periode var han også med til opsætning af nye møller
både i Danmark og forskellige steder i Europa. Det blev imidlertid for hårdt for ham at være væk fra
familie og venner i de lange perioder på typisk 3 måneder ad gangen, som de var ude, så nu arbejder
han udelukkende med service/vedligehold i Danmark.
Arbejdsopgaver og arbejdsorganisering
Lars møder typisk kl. 7 om morgenen ude ved den mølle, de skal servicere. På vejen har han hentet sin
faste makker Jesper. Montørerne arbejder altid sammen to og to, bl.a. på grund af sikkerhedskrav (det
ikke er tilladt at arbejde alene i en vindmølle). Jesper og Lars har arbejdet sammen i et par år og kender
efterhånden hinanden. Jesper har en baggrund som elektriker, så de to supplerer hinanden godt. Det er
deres arbejdsleder, som har sat dem sammen. Han forsøger gerne at kombinere personer med mekanisk
og med elfaglig viden i bilerne så vidt muligt. Ligesom han selvfølgelig prøver at tænke i personlig kemi
samt tage højde for, hvis en af montørerne ikke er så skrap til at læse og skrive.
Ved møllen møder Lars og Jesper en repræsentant for lauget/selskabet, der har opstillet møllen. Særligt
de små mølleejere kan ofte godt lide at være informeret om, hvad der foregår og hvad Lars og Jesper ser
i møllen. Efter at arbejdet er gennemført, har de derfor også en lille samtale med repræsentanten. De
store selskaber tager snarere dialogen direkte med kontoret.
Lars’ og Jespers arbejde består dels af rutinemæssige serviceeftersyn, dels af egentlige
reparationsopgaver. Planlagte serviceeftersyn tager typisk ½-1½ dag at gennemføre. Her tjekkes
styresystemer, gear, lejer, bolte efterspændes mv og der sker typisk ikke de store udskiftninger af dele,
kun smådele. Det er beskrevet i instruktionerne, hvad et eftersyn omfatter. Reparationsopgaver varierer i
omfang – det kan være skift af gearkasse, skift af hovedlejer eller oliesystemer, nedtagning af vinger til
reparation o.l. Nogle af komponenterne er komplicerede og består af mange smådele, så det gælder om
at have tungen lige i munden og bevare overblikket, når de skal samles igen.
I reparationsarbejdet kan der være behov for systematisk fejlfinding både på elektriske installationer og
mekaniske dele. Her hjælper det med erfaring, så man kan få løst de af og til ganske komplekse
problemer, der viser sig. Selv om de i firmaet har en mindre gruppe montører til at tage sig af de særligt
vanskelige opgaver – og som bl.a. bruger kikkertundersøgelser til at afsløre slid på gearkasse, lejer o.l. –
skal Lars og Jesper stadig kunne håndtere mange forskellige fejlfindinger og fejlretninger.
Planlæggerne på kontoret er ansvarlige for at bestille de dele og ’stumper’ på lageret, som Lars og Jesper
skal bruge til de enkelte opgaver. Derudover har de adgang til et lokalt lager – en container, hvor diverse
smådele er tilgængelige (mindre bolte, filtre, slanger, fedt mv). Her kan de supplere, hvis der fx viser sig
behov for løsning af yderligere opgaver i forbindelse med et serviceeftersyn. Lars og Jesper er selv
ansvarlige for at medbringe det nødvendige håndværktøj til arbejdet.
39
Lars og Jesper samt deres kolleger servicerer en lang række forskellige møller – både fra forskellige
fabrikanter og af forskellig størrelse. Selvfølgelig er der forskel på de dele, der er anvendt, ledningsføring,
dele af styresystemer mm, men det er hurtigt at tilegne sig disse forskelle. De betyder ikke det store i
forhold til de opgaver, Lars og Jesper skal varetage – de er i deres indhold forholdsvis ens.
Lars har efterhånden vænnet sig til at arbejde i højden, selv om han stadig kan huske gibbet i maven, da
han første gang skulle hænge uden på en mølle. Det blev heller ikke bedre af, at det var en off shoremølle,
og at det regnede og blæste kraftigt. Den trange plads oppe i møllen er også blevet en vane, men
det hjælper at være i god form og smidig, så man kan komme rundt.
Når først de er i gang oppe i møllen og en eventuel kran er på plads, gør de hvad de kan for at blive
færdige samme dag. Det giver ofte nogle lange dage. De opererer da også med en fire dages arbejdsuge.
Det er rart med en god lang weekend, når afstandene er lange og de af og til overnatter på hotel rundt i
landet.
Virksomheden lægger også vægt på, at de rydder op og i et vist omfang gør rent efter sig, når de har
arbejdet i en mølle. Det er derfor også en del af Lars’ og Jespers opgaver. Faktisk er det deres erfaring, at
det er noget kunderne ofte lægger rigtig meget vægt på, så det er vigtigt at få fjernet overskydende
materialer, olie, mudder mv.
Kvalitetskontrol og dokumentation
Lars og Jesper er ikke involveret i kvalitetskontrol af komponenter. Men opdager de systematiske fejl,
kontakter de deres teknisk support-afdeling som tager sig af det videre.
Til gengæld skal de dokumentere deres eget arbejde, når eftersyn eller reparationer er gennemført.
Enkelte ting foregår stadig på papir, men mere og mere sker elektronisk. Lars og Jesper har derfor også
en computer i bilen med opkobling til firmaet. Meget af dokumentationen har karakter af afkrydsning,
men hvis der er afvigelser fra standarder - fx at de i forbindelse med service har været nødt til at skifte
uventede, væsentlige dele på møllen - skal dette registreres i en særlig rapport. Som noget nyt er de
også begyndt at bruge billeder i deres dokumentation, så Lars og Jesper skal i visse tilfælde tage billeder
af forhold i møllen og af de ting de laver. De indgår i rapporterne.
Nogle gange kan de klare papirarbejdet ved, at den ene registrerer, mens den anden kører. Andre gange
må de finde plads til det mellem de øvrige opgaver eller sidst på dagen. Dokumentationen er kommet til
at fylde stadig mere de seneste år og der er ikke noget, der tyder på at det aftager, snarere tværtimod. I
dag bruger de 1-2 timer om dagen på dette arbejde.
Planlægning
Det er planlæggerne på kontoret, som er ansvarlige for at lave arbejdsplanen. De laver planer, der
rækker et par uger frem og sender dem pr mail til Lars og Jesper. Som montører dækker de et stort
geografisk område, så hvis de finder ud af at de med fordel kan rykke lidt rundt på rækkefølgen af
opgaverne, så de fx undgår ekstra transport, har de i et vist omfang mulighed for at gøre det. De er dog
bundet af eventuelle aftaler om kraner, som kontoret har indgået. Her ligger datoen typisk fast, mens de
selv
kan fastlægge det konkrete tidspunkt på dagen direkte med kranføreren.
40
Selve arbejdet ude i møllen tilrettelægger de selv. Lars er god til at bevare overblikket og sikre sig, at de
kommer igennem det, de skal, i en passende rækkefølge, mens Jesper er rigtig skrap til fejlfinding, så de
har etableret en god arbejdsdeling, hvor de ikke behøver mange ord for at få arbejdet gjort. Hvis de
trænger til hjælp undervejs eller bliver i tvivl om deres bud på løsninger af problemer er holdbare,
kontakter de deres teknisk support-afdeling. Her sidder bl.a. nogle af deres meget erfarne kolleger, som
har prøvet det meste før. Det er også dem, de kontakter, hvis der er en arbejdsinstruktion, de ikke
forstår, eller som, de mener, bør ændres.
Mangler de ’stumper’/løsdele til montagen eller er der fejl i de pakker, lageret leverer, tager de til
gengæld fat i deres arbejdsleder.
Samarbejde og kunderelationer
I hverdagen arbejder Lars og Jesper primært sammen med hinanden. Hvis de har særligt store eller
komplicerede opgaver kan de få assistance fra specialafdelingen eller af en ’flyver’, der sættes ind, hvor
d er er behov. ’Flyveren’ kan også afløse ved sygdom, ferie o.l.
De møde r de andre montører på deres fælles montørmøder, der løber af stablen en gang pr kvartal. Her
e r der også lejlighed til at udveksle fif og erfaringer.
Ind imellem kan Lars godt savne at være en del af en lidt større gruppe i hverdagen, som han var
tidligere,
da han arbejdede med opstilling af møller. Her arbejdede de i team på 12-16 personer og ofte
v ar de sam
mensat på tværs af nationaliteter. Det gav lidt mere dynamik, men selvfølgelig også nogle
konflikte r, når forskellige arbejdskulturer og holdninger mødtes. Og det var ikke altid, at deres
skoleengelsk slog til.
Til gengæld sætter han pris på, når de har den direkte kontakt med kunden i dag. Kunden får lejlighed til
at stille nogle spørgsmål og de kan forklare ham hvad de ser og gør. Det er meget tilfredsstillende.
Kompetencer som Lars skal bringe i spil i arbejdet:
• kunne tåle højder
• kunne håndtere diverse håndværktøjer
• kunne dirigere kran fra jorden
• have kendskab til forskellige mølletyper og deres opbygning – samt kunne færdes i dem
• have kendskab til hydrauliske systemer
• have et vist kendskab til elektriske styresystemer
• kunne gennemføre mekanisk og til dels elteknisk fejlfinding – logisk tænkning og afprøvning
• kunne læse arbejdsinstruktioner, tegninger og diagrammer
• kunne løse opståede problemer, der ikke er beskrevet i arbejdsinstruktioner e.l.
• have overblik så han kan få samlet adskilte dele korrekt
• kunne planlægge eget og makkers arbejde
• kunne kommunikere med kunder
• kende organisationen så han ved hvor han skal henvende sig ved uregelmæssigheder
• betjene computer og relevante programmer til dokumentation
• kunne overholde sikkerhedsmæssige forskrifter og passe på sig selv (højderedningskursus
mv)
• kunne læse og forstå dansk samt i begrænset omfang teknisk engelsk
• datadisciplin – forstå vigtighed af samt være omhyggelig og præcis med registreringer
• kunne se vigtighed af og praktisere oprydning, rengøring og affaldshåndtering
• kunne arbejde under vanskelige forhold og forskellige vejrlig – tålmodighed.
41
4.3 Uddybende diskussion af udviklingstendenserne for
faglærte jobprofiler i vindmølleindustrien
De tendenser, der tegner sig for udviklingen i de faglærte medarbejderes arbejde og kompetencer inden
for vindmølleindustrien, kan variere mellem delbrancher og jobtyper. Ligeledes vil jobtyper og
kompetencebehov afhænge af de valg af arbejdsorganisation mv, som de enkelte virksomheder
foretager. I det følgende diskuterer vi en række centrale temaer som har betydning for disse forhold.
Flere eller færre faglærte i de udførende funktioner fremover?
Denne undersøgelse har fokus på, hvilke jobtyper som vil præge vindmølleindustrien de kommende år,
samt hvordan det vil påvirke kompetencebehov hos faglærte medarbejdere og de erhvervsfaglige
uddannelser på området. Jobtyper kan imidlertid se meget forskellige ud og udvikle sig forskelligt
afhængigt af, hvordan virksomhederne vælger at tilrettelægge deres arbejdsprocesser. Brede job, hvor
medarbejderen i vindmølleindustrien varetager en række forskellige arbejdsfunktioner, skaber andre
kompetencebehov end smallere job med færre funktioner. Ligeledes kan de forskellige jobtyper appellere
til forskellige typer af medarbejdere – faglærte eller ikke-faglærte. Alt dette har betydning for karakter og
volumen af de erhvervsuddannelser, som udbydes og anvendes på vindmølleområdet.
I undersøgelsen er der spurgt til virksomhedernes forventning til sammensætning af deres arbejdsstyrke
fremover. Af de i alt 17 virksomheder, som har besvaret spørgeskemaet, siger ca halvdelen, at
fordelingen mellem faglærte og ikke-faglærte vil blive som i dag, mens en fjerdedel forventer flere og den
sidste fjerdedel færre faglærte. De kvalitative interview tyder på, at der gennem de senere år er kommet
flere ikke-faglærte til i montagen af naceller og nav. Hvor der på disse områder tidligere har været en
overvægt af faglærte, specielt smede, er der i dag omtrent lige mange faglærte og ikke-faglærte.
Fordelingen kan hænge sammen med muligheden for at skaffe faglærte medarbejdere. Undersøgelsen
peger således på, at enkelte virksomheder har haft vanskeligt ved at rekruttere smede og elektrikere og
derfor måske har ansat ikke-faglærte i stedet. Endvidere fremgår det af interviewene, at enkelte
virksomheder har hentet faglærte i udlandet for at dække behovet. Virksomhederne siger samtidig, at de
ofte foretrækker at ansætte faglærte, hvis de kan få dem, fordi de er gode til at lære nyt, hurtige til at
omstille sig og hurtigt bliver selvkørende, bl.a. fordi de behersker grundlæggende håndværksmæssige
færdigheder.
Arbejdet i montagen af naceller og nav har samtidig over de seneste år gennemgået en standardisering,
bl.a. gennem indførelse af leanprincipper, der betyder, at arbejdsopgaverne er blevet mere ensartede, de
er detaljeret beskrevet og det er derfor nemmere og hurtigere end tidligere at lære ikke-faglærte op til at
varetage en række af dem.
Inden for service/vedligehold af vindmøller er der en større andel af faglærte medarbejdere. Også her har
der dog været visse rekrutteringsproblemer på elektrikerområdet.
Et vist generationsskifte blandt medarbejderne kan blive aktuelt inden for de kommende år og det kan
øge behovet for faglært arbejdskraft.
42
Øget globalisering – mere prototypearbejde?
Udflytning af produktion og samarbejde på tværs af landegrænser vil fortsat være relevante temaer de
kommende år i vindmølleindustrien. Det er en vej til bl.a. at reducere omkostninger og mindske
transport, når stadig flere møller opstilles i udlandet. Det kan betyde, som enkelte virksomheder inden for
nacellemontage giver udtryk for, at de opgaver, der fremover skal varetages i Danmark, i endnu højere
grad end i dag bliver koncentreret om udviklings- og prototypearbejde – at udvikle nye produkter og proog
cesser, herunder at optimere produktions- og montageprocesser. Præcis hvor stærk denne tendens er
om den er aktuel inden for alle delbrancher, kan denne undersøgelse dog ikke sige.
Inden for montage af naceller kan det føre til, at der bliver stigende efterspørgsel efter (faglærte)
medarbejdere som er innovative, problemløsende, kan improvisere og håndtere ukendte opgaver samt er
i stand til at beskrive hvad de gør, så de kan indgå i et samspil med ingeniører om udformning af
arbejdsinstruktioner, kravspecifikationer mv. Samtidig skal de kunne lære fra sig til andre og på
pædagogisk vis kunne vise og forklare hvordan opgaverne skal gribes an. Ud over pædagogiske
kompetencer kan det også kræve sprogkundskaber og kulturforståelse hvis oplæringen eller samarbejdet
skal omfatte personer fra andre lande – hvad enten det foregår i Danmark eller på udenlandske
lokationer. Det er jobtyper, der svarer til det nuværende faglærte arbejde i udviklingsafdelinger o.l.
Sådanne jobtyper, der rummer problemløsning, innovation, oplæring mv, kan således blive mere fremherskende
de kommende år. Det kan ske parallelt med, at der fortsat vil eksistere mere standardiserede
montagejob i produktionen. Der kan med andre ord ske en øget differentiering af medarbejdergruppen
mellem dem, der varetager de brede udviklingsjob og dem, der arbejder med mere standardiserede
produktions- og montageopgaver.
En særlig problemstilling knytter sig til montører, der arbejder med service og vedligehold af møller i
Danmark. I de senere år er der ikke opstillet så mange nye møller i Danmark, hvilket betyder, at
servicemontører ikke har adgang til de nye mølletyper. De bliver med andre ord netop ikke involveret i
’prototypearbejde’, og det har betydning for deres muligheder for lære og styrke egen
kompetenceudvikling. Det kan på sigt reducere deres fleksibilitet og mulighed for at kunne bidrage til
instruktion og oplæring af bl.a. kolleger fra andre lande. Samtidig er det et åbent spørgsmål, om det ad
åre kan påvirke Danmarks evne til at fungere som base for prototype- og udviklingsarbejdet.
Dokumentationskrav stiger, men det påvirker forskelligt
Krav til dokumentation af produktionsprocesser, kvalitet, fejlretning mm har været stigende over en
årrække, også inden for vindmølleindustrien, og der er ikke noget, der tyder på, at det bliver mindre de
kommende år – tværtimod. Virksomhederne har således en forventning om, at der for eksempel vil
komme krav til certificering på servicemontørområdet. Det kan indbefatte, at montører-virksomhederne
skal implementeres ISO kvalitetssystemer eller systemer i forhold til alle de mølletyper som
virksomheden udfører vedligeholdelse på.
Dokumentation er aktuelt i alle dele af værdikæden, men det påvirker de faglærte medarbejderes arbejde
og krav til deres kompetencer forskelligt afhængigt af, hvilke funktioner de varetager. Som almindelig
medarbejder i produktionen består dokumentationen primært i at markere (ved afkrydsning e.l.), at
operationer er udført efter forskrifter samt eventuelt at notere, hvilke værktøjer der er brugt. Det kan
foregå på papir eller elektronisk. Ud over at kunne læse dansk, er en central kompetence hér at forstå og
43
acceptere vigtigheden af registreringerne samt at være omhyggelig med at gennemføre dem. I enkelte
funktioner kan der være behov for at skrive små fejl- eller afvigelsesrapporter, som kræver, at man
mestrer skriftligt dansk og ved, hvordan rapporterne efterfølgende behandles, så man får noteret de
informationer, som er vigtige.
Som forholdene er i dag, er dokumentationsskemaer, arbejdsinstruktioner o.l. tilgængelige på dansk,
men på sigt kan engelsk, i endnu højere grad end det er tilfældet i dag, blive det dominerende arbejds-
for teknisk
sprog. I givet fald kan der være behov for et generelt løft af produktionsmedarbejderne inden
engelsk.
Som servicemontør udgør dokumentationen en større del af arbejdsdagen, end det er tilfældet for den
almindelige produktionsmedarbejder. Her er behovet for at kunne kommunikere skriftligt tilsvarende
større, både på dansk og engelsk – det sidste selvfølgelig ikke mindst, når arbejdet foregår i udlandet. På
nogle arbejdspladser arrangerer man sig således, at nogle montører får et større ansvar for
dokumentation end andre.
Tilsvarende indgår dokumentation som en central del af de faglærtes job i kvalitetskontrollen samt (i
mindre omfang) i udviklingsarbejdet. Her er der også større krav til edb-teknisk kunnen.
Øget automatisering?
Vindmølleindustrien er præget af tungt fysisk arbejde og dette er en af grundene til, at automatisering er
et tema hos en del af de virksomheder der indgår i spørgeskemaundersøgelsen. Tilsvarende kan visse
problemer med at skaffe faglærte medarbejdere have været et incitament til at satse på automatisering.
Inden for fremstilling af nacelle-komponenter og tårne til vindmøller peger analysen på, at
virksomhederne forventer, at automatisering bliver mere udbredt. Dette kan betyde nye
kompetencebehov for de faglærte i forhold til at kunne betjene automationsudstyr, herunder at kunne
udføre programmering.
Omvendt viser resultaterne af spørgeskema-undersøgelsen og de kvalitative interviews, at automatisering
ikke forventes at have nogen væsentlig indflydelse på fremstilling af vinger, montage af vindmøller samt
service/vedligehold af vindmøller. Derfor vil automatisering i forhold til disse områder mest være i form af
hjælpeværktøjer, bl.a. for at mindske tunge løft. Ud over at man som medarbejder skal instrueres i at
betjene de konkrete, typisk ikke teknologisk avancerede værktøjer, stiller dette ikke særlige krav til de
faglærtes kompetencer.
For montage og -vingedelen kan den begrænsede brug af automatisering i et vist omfang forklares med,
at produktionen af vindmøller i de seneste mange år har været præget af en løbende udvikling af
møllernes størrelse. Dette har hindret effektivisering via automation, da det kræver en vis form for
standardproduktion for at være rentabel. 38
Helhedsforståelse – for at styrke faglighed og mening
Uanset delbranche efterspørger virksomheder og til dels også medarbejdere en øget viden blandt
medarbejderne om, hvad det er for et samlet produkt de leverer, og hvad de er en del af - en styrket
38 Erhvervsbladet den 30-10-2008 ”Vindmølleproducenterne vil bruge samlebånd”
44
forståelse for hele værdikæden fra de enkelte dele til vindmøllen produceres, til den er samlet, i drift og
leverer strøm ude hos kunderne. Det kan i første omgang bidrage til at skabe et vist overblik over,
hvordan ens eget arbejde som medarbejder indgår i helheden, og hvilke problemer det kan skabe for
andre dele af ’produktionen’ samt for kunder og slutbrugere, hvis man ikke udfylder sin rolle tilfredsstillende.
Et overblik, der kan være med til at styrke fagligheden. Endvidere kan det, set fra
virksomhedernes perspektiv, være med til at fastholde medarbejdere, fordi de kan se sig selv som en del
af en industri, der gør noget godt for miljøet. Arbejdet kommer til at fremstå menings- og værdifuldt.
Det handler således både om øget viden om produktet, hvad en vindmølle består af, og om
produktionsprocessen. Fremstillings- og montageopgaver i vindmølleindustrien bliver i stigende grad
procesorienterede, dvs at de indgår i et samlet flow hvor evne til samarbejde og koordinering med
trinnene før og efter i processen er afgørende kompetencer for medarbejderne.
Kundekontakt vil fylde mere for servicemontører
Kontakt til kunder, forstået som ejere af vindmøller, har fået stigende betydning i servicemontørers
arbejde de seneste år og denne tendens vil fortsætte. På service/vedligeholdområdet opererer der stadigt
flere mindre, uafhængige virksomheder, der bl.a. fungerer som underleverandører til producenterne. En
konkurrenceparameter for dem er bl.a. god kundepleje. At kunne snakke med mølleejerne, kunne
besvare spørgsmål om møllernes stand og om hvilke serviceopgaver og justeringer der varetages, er
således en vigtig del af servicemontørernes arbejde. Det kræver kommunikative og pædagogiske
kompetencer samt tilstrækkelig viden om de enkelte dele i møllen til at kunne forklare andre hvad man
gør og hvorfor. Kontakten omfatter dog primært de mindre mølleejere – større kunder som elselskaber
kommunikerer typisk med centrale enheder (key account o.l.) i virksomhederne frem for den enkelte
servicemontør.
Hvor servicevirksomhederne fungerer som underleverandører, indgår montører også i dialog med de
direkte kunder, vindmølleproducenterne. De har en vigtig dokumentationsforpligtelse som også omfatter
videregivelse af informationer og erfaringer om systematiske fejl o.l.
I modsætning til servicemontørerne har faglærte medarbejdere i produktionen typisk ikke kontakt til
kunder og leverandører. Medarbejdere beskæftiget med retrofit kan dog i et vist omfang have dialog med
aftagere/kunder, typisk fra energiselskaber, om eventuelle mindre justeringer og tilretninger på de
færdige emner.
Tværfagligt samarbejde
Medarbejdere i nacelle-montage og servicemontører arbejder allerede i dag i et vist omfang sammen på
tværs af fag. Servicemontører kører sammen parvis og parrene er så vidt muligt sammensat af en
elektriker/el-fagligt kvalificeret og en fra de ’sorte’ fag (smed, mekaniker, industritekniker o.l.). De har
hver deres spidskompetencer, men løser også en række af de samme opgaver. I nacelle-montagen står
elektrikere og smede/mekanikere/industriteknikere side om side og kan være del af samme team, men
funktionerne er i praksis ofte opdelt, så nogle primært varetages af den ene gruppe, andre primært af
den anden. For begge områder gælder det, at medarbejderne skal have indblik i og respekt for hinandens
faglighed for at kunne få hverdagen til at fungere.
45
I det omfang prototypearbejdet måtte komme til at fylde mere på virksomhederne fremover, bliver
behovet for tværfagligt samarbejde endnu større og vil også omfatte teknikergrupper og ingeniører. Det
vil i givet fald, for nogle af medarbejderne, være nye funktioner og fagligheder, som de skal have indblik
i, for at kunne få et samarbejde til at fungere.
Planlægning
De faglærte medarbejdere i de udførende funktioner deltager typisk ikke meget i den overordnede
planlægning af arbejdet. Den varetages gerne af planlægningsafdelinger, hvor faglærte medarbejdere dog
også kan være placeret. Til gengæld deltager medarbejderne i den løbende planlægning og justering, og
virksomhederne, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, har en forventning om, at dette vil tage til de
kommende år. I produktionen er arbejdet efterhånden så velbeskrevet og takttider så faste – bl.a. efter
indførelse af lean - at de ’almindelige’ medarbejdere kun i begrænset omfang indgår i planlægning. De
skal dog kunne tilrettelægge deres eget arbejde inden for de angivne takttider.
Til gengæld er de kolleger, der deltager i leanarbejde, involveret i løbende justering af planer og
ændringer forårsaget af opståede problemer, hasteordrer o.l. Det kræver et mere indgående kendskab til
planlægningssystemer og –praksis, mens deres kolleger kan ’nøjes’ med en vis viden om de
forudsætninger, som planlægningen foregår ud fra samt eventuelt de systemer, som anvendes (lean, SAP
mv).
Servicemontørerne fungerer mere uafhængigt i hverdagen, fordi deres arbejde fysisk foregår ude ved/i
vindmøllerne. Også her er planlægningsafdelinger ansvarlige for den overordnede planlægning, men
opstår der behov for justeringer på grund af uforudsete problemer e.l., klarer de enkelte montører typisk
dette selv. Her kræves et godt overblik og en evne til at kunne estimere omfang af og gennemføre
fejlfinding og -retning. De skal bl.a. kunne give tilbagemeldinger til kontoret om hvor lang tid det tager at
håndtere opståede situationer.
Sikkerhed og arbejdsmiljø
Sikkerhedsspørgsmål fylder meget i vindmølleindustrien. Som medarbejder skal man typisk gennemgå
forskellige sikkerhedskurser for at kunne arbejde i branchen – særligt som montør beskæftiget med
opsætning eller service/vedligehold af vindmøller. Det er en konkurrenceparameter at have styr på
sikkerheden og derfor også vigtigt, at medarbejderne tager sikkerhedsforskrifter alvorligt, så ulykker
undgås. Det er således centralt som medarbejder at kunne passe på sig selv og samtidig sørge for ikke at
bringe kolleger i fare gennem sin adfærd. Det kræver et godt kendskab til de arbejdsopgaver, der indgår i
varetagelse af eget og nærmeste kollegers job.
Arbejdet i vindmøllebranchen er desuden hårdt fysisk arbejde, hvor man efter montørernes egne udsagn
typisk ’ikke bliver gammel’. Det er også derfor vigtigt at kunne tage vare på sig selv, kende til
ergonomiske forholdsregler samt have adgang til hjælpeudstyr mv.
46
5. Konklusioner
Undersøgelsens mål har været at se på udviklingstendenser inden for jobtyper og tilhørende kompetencer
på faglært niveau i vindmølleindustrien samt hvordan disse tendenser eventuelt kan påvirke
erhvervsuddannelserne. Det er sket med særligt fokus på betydning af udvikling inden for teknologi,
globalisering, vækst og miljø. I dette afsnit samler vi op på resultaterne af analysen.
Branchen har vist sig mere kompleks og sammensat end først antaget. En stor opgave i projektet har
derfor været at skabe et overblik over de forskellige delbrancher på vindmølleområdet. Dette overblik har
været nødvendigt at etablere for at få indblik i, hvor medarbejdere med faglært baggrund er beskæftiget i
dag og hvor der kan være mulighed for udvikling af nye jobtyper for faglærte. Det betyder imidlertid, at
analysen er gået mere i bredden end i dybden inden for de enkelte delbrancher. Resultaterne har derfor
karakter af væsentlige indikatorer, som dog ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for branchen.
Med den brede tilgang har analysen afdækket området og således etableret et rigtig godt grundlag for
yderligere undersøgelser, som kan gå mere i dybden med enkeltområder.
Vindmølleindustriens behov for erhvervsuddannede
Hovedresultat af projektets analyse er, at flere delbrancher inden for vindmølleindustrien er rimeligt
dækket af de eksisterende erhvervsuddannelser som smedeuddannelsen, industri- og automatiktekniker
samt til dels plastmageruddannelsen. Der kan dog være brug en justering af de eksisterende
uddannelser.
En stor del af arbejdet i vindmølleindustrien bygger på eksisterende fagligheder. Mange af
jobfunktionerne i vindmølleindustrien ligger tæt op ad job i beslægtede brancher. Fremstilling af
komponenter til naceller ligner andet industriteknisk arbejde, produktion af tårne er traditionelt
smedearbejde som bl.a. kendes fra værftsindustrien, vingeproduktion er langt hen ad vejen parallelt til
anden hærdeplastproduktion, om end produkterne er særlige, og fremstilling af styresystemer foregår
stort set ens uafhængigt af, hvor styresystemet anvendes. Det særlige ved vindmølleindustrien slår
primært igennem i for- og slutmontage af naceller og nav samt i opsætning og service/vedligehold af
møller og består i en kobling af mekanisk, smedefaglig og el-faglig viden og kunnen. Ansatte i disse
delbrancher kan stadig være fagspecialister på deres forskellige felter, men de skal have kompetencer på
et vist niveau inden for de øvrige områder for at kunne varetage deres job tilfredsstillende. Det er således
mikset mellem disse fagligheder, der er specifikt for vindmølleindustrien.
Analysen viser, at virksomhederne generelt er glade for at ansætte faglærte, da de er fleksible og
selvstændige medarbejdere, men virksomhederne i vindmølleindustrien uddanner ikke i særlig høj grad
lærlinge selv. Virksomhederne begrunder den manglende lærlingeindsats med travlhed og en generel
uforudsigelighed omkring fremtidens opgaver.
Den store efterspørgsel efter faglært arbejdskraft kombineret med manglende uddannelse af lærlinge kan
dog i fremtiden give problemer. Med de mindre ungdomsgenerationer og deraf følgende faldende antal
faglærte inden for de tekniske områder kan dette muligvis give en form for ”flaskehals” inden for
vindmølleindustrien, hvor de forskellige aktører i vindmølleproduktionens værdikæde vil komme til at
kappes om et begrænset antal faglærte medarbejdere.
47
Det er vigtigt at både branchen og uddannelsessystemet er opmærksomme på denne problemstilling og
via forskellige tiltag forsøger at løse den.
En styrket lancering af og oplysning om vindmølleteknikeruddannelsen kan være en vej til at
imødekomme problemstillingen. Uddannelsen blev udviklet i 2004 og kombinerer de centrale
kompetenceområder inden for vindmølleindustrien. En ny og revideret udgave af 1. trin af uddannelsen,
vindmølleoperatør,ligger netop nu til godkendelse i Undervisningsministeriet.
Anbefalinger i forhold til eksisterende uddannelser
Projektets analyser har i undersøgelsen af de udvalgte delbrancher inden for vindmølleindustrien fundet
flere udviklingstendenser, som kan have betydning for de faglærte jobprofiler i branchen. Nogle af disse
udviklingstendenser går på tværs af de undersøgte delbrancher, mens andre udviklingstendenser er mere
specifikke for enkelte delbrancheområder. Nedenfor vil disse udviklingstendenser blive gennemgået
nærmere og det vil blive vurderet, hvilke ændrede krav til kompetencer de vil kunne give for
medarbejdere i vindmølleindustrien. Anbefalingerne giver mulighed for, at de enkelte faglige udvalg kan
afdække, hvorvidt de beskrevne udviklingstendenser giver anledning til justering af de eksisterende
erhvervsuddannelser, som anvendes i branchens virksomheder.
Tværgående udviklingstendenser
Alle vindmølleindustriens delbrancher vil i de kommende år blive præget af en øget globalisering. Der vil
ske en øget internationalisering af produktionen med udflytning af opgaver og dermed et øget
samarbejde på tværs af landegrænser i de kommende år. En sikker konsekvens af denne udvikling er, at
også medarbejdere i de udførende led, i endnu større udstrækning end i dag, skal indgå i transnationalt
samarbejde. Det kan foregå udenlands eller indenlands og vil bl.a. bestå i instruktion af personer fra
andre lande i udførelse af konkrete arbejdsopgaver. Det er en proces, der er i gang, og opgaverne er
derfor ikke nye, men de vil komme til at omfatte en større del af medarbejderskaren. Det er derfor
vigtigt, at de kompetencer, som disse opgaver kræver, er indeholdt i erhvervsuddannelserne. Det drejer
sig særligt om teknisk engelsk, kulturforståelse, pædagogik, tværfagligt samarbejde og kommunikation.
Ud over globaliseringen er vindmøllebranchen præget af at være nået til et udviklingsstadie, hvor den
vigtigste konkurrenceparameter ikke længere kun er størrelsen på vindmøllen. Det drejer sig i dag i
mindst lige så stor grad om at kunne levere den mest driftsikre mølle. Det smitter af på
kompetencebehovet hos medarbejderne, hvor der lægges vægt på evnen til at overholde
arbejdsinstruktioner og øvrige forskrifter samt omhyggelighed med dokumentation o.l. Der er igen ikke
tale om udvikling af nye jobtyper, men om en generel styrkelse af eksisterende kompetencer inden for
kvalitetsbevidsthed og dokumentation.
Den øgede internationale konkurrence på vindmølleområdet bevirker, at der er et stadigt øget fokus på
minimering af omkostninger, herunder forbrug af materialer og øvrige ressourcer. Virksomhederne
arbejder i et vist omfang efter ISO-standarder e.l., som også kan omfatte regler for affaldshåndtering.
Medarbejderne i de enkelte delbrancher skal derfor have et vist kendskab til sådanne forhold tilpasset
eget område, men analysen har ikke afdækket egentlige nye tiltag omkring miljøcertificering, miljøkrav
e.l., som kan forventes at påvirke jobtyperne i nævneværdigt omfang.
Udviklingstendenser i de enkelte delbrancher
48
Inden for fremstilling af nacelle-komponenter og produktion af tårne vil nyt produktionsudstyr i form af
robotter blive aktuelt. Der er tale om teknologier, som ikke er særlige for vindmøllebranchen.
Udviklingstendensen understreger behovet for, at de faglærte inden for branchen, eksempelvis smede og
mekanikere, har indblik i programmering og styring af robotter.
Inden for vingeproduktion forventer virksomhederne, at der kommer nye materialer til, fx
kulstofbaserede kompositmaterialer, som kan være med til at gøre vingerne lettere. I takt med at det
indføres, vil der være behov for at opkvalificere dele af produktionsmedarbejderne i håndtering,
behandling og efterbehandling af disse materialer. Denne opkvalificering er særlig relevant i forhold til
uddannelsen af faglærte plastmagere og industrioperatører, som indgår i vingeproduktionen. Men også
service-montører kan have behov for kompetencer i forhold til reparation af kulstofbaserede
kompositmaterialer.
I forhold til service-montørerne fungerer PC’ere i stigende omfang som hjælperedskab. Arbejdsplaner og
dele af dokumentationsmaterialet skal hentes og bearbejdes på computer, så der er øgede krav til, at de
faglærte elektrikere, mekanikere, smede mm. inden for montør-området kan navigere i forskellige
databasesystemer.
Inden for service-montør området er det en udviklingstendens, at der er kommet flere uafhængige
underleverandører. De mindre og mere specialiserede enheder konkurrerer bl.a. på kvalitet. Det betyder
fx, at deres medarbejdere skal kunne omgås kunder og sætte sig ind i deres behov. Samtidig giver
mindre enheder mulighed for at designe job, som går på tværs af traditionelle opdelinger, bl.a. mellem
overordnet planlægning og udførelse af arbejdet. Disse udviklingstendenser kan øge behovet for, at de
faglærte elektrikere, mekanikere og smede som indgår i montørarbejdet, i højere grad bliver uddannet i
forretningsforståelse, planlægning og projektledelse.
Inden for opsætning og service/vedligehold af møller kan det være en konkurrenceparameter at have styr
på sikkerheden, fx gennem certificering. Kompetence til at tage vare på sig selv og sine kolleger vægtes
derfor højt, og kurser i dette indgår typisk som en del af oplæringen i branchen. Den personlige sikkerhed
er særlig vigtig i forhold til opgaver på off-shore vindmøller, som ofte udføres under mere ekstreme
forhold og stiller krav om særlige redningskurser mm. Ligeledes skaber det hårde fysiske arbejde risiko
for tidlig nedslidning, hvis medarbejdere ikke har adgang til og anvender relevant hjælpeudstyr. Der kan
muligvis være behov for at skærpe kompetencer inden for personlig sikkerhed på de
erhvervsuddannelser, som typisk anvendes i service-montørvirksomheder, det vil sige elektriker,
mekaniker og smede uddannelserne.
Udvikling af jobtyper – generelle betragtninger
Hvordan jobbene i vindmølleindustrien ændres og udvikles de kommende år, vil bl.a. afhænge af de
arbejdsorganisatoriske valg virksomhederne træffer. Inden for for- og slutmontage af naceller og nav har
analysen fx afdækket to parallelle tendenser i udviklingen af produktionsmedarbejdernes job. På den ene
side sker der en øget standardisering af arbejdet, som betyder, at arbejdet ikke nødvendigvis kræver
kompetencer på faglært niveau, men derimod kræver medarbejdere, som kan arbejde efter fastlagte
normer for kvalitet og effektivitet. På den anden side involveres nogle produktionsmedarbejdere i
arbejdet
med prototyper, hvor der stilles krav til stærk faglighed, håndværksmæssige færdigheder, evne
49
til problemløsning og samarbejde med andre faggrupper. Og fra dele af branchen er der en forventning
om, at dette prototypearbejde vil komme til at fylde stadigt mere på virksomheder i Danmark. De to
udviklingsscenarier
giver således forskellige job- og kompetenceprofiler for medarbejderne.
50
6. Referencer
Metodebilag vedlagt
Referencer i rapporten
• DI energibranchens ene rgierhvervsanalyse november 2008 http://energi.di.dk/Statistik
• http://www.windpower.org
• Vindmølleindustriens Branchestatistik 2008
• Ingeniøren 07.11-2008: ”Vestas: Fremover vil vi klart vokse mest i udlandet”
• Jyske Vestkysten Erhverv, 03.02-2009 ”Siemens fyrer 400”
• Erhvervsbladet den 30-10-2008 ”Vindmølleproducenterne vil bruge samlebånd”
• Poul Houman Andersen og Ina Drejer (2006), Danmark som Wind Power Hub – mellem
virkelighed og mulighed, Vindmølleindustrien
• Ole Thybo Thomsen, AAU(2007): ”Vindmøllevinger – design og materialer”, materiale til
Dansk Selskab for Vindenergi konference ”Danmark som vindkraftlaboratorium”, 25-
27.april
2007 – http://www. vindselskab.dk/media(1642,1030)/16_ole.pdf
• Faktablad T6: service på vindmøller, Danmarks Vindmølleforening,
http://www.dkvin
d.dk/fakta/pdf/T6.pdf
• Henrik Stiesdal, Siemens (2007), ”Den teknologiske udvikling - nyt siden 2000 og et bud
på udviklingen de næste fem år”, materiale til Dansk Selskab for Vindenergi konference
”Danmark som vindkraftlaboratorium”, 25-27.april 2007 – se
http://www.vindselskab.dk/media(1618,1030)/10_henrik.pdf
Baggrundsmateriale for rapporten
• Rapport fra Megavind (2008). ”Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft”
• Tage Dræby og Per Lading (2007), ”Forsknings- og videnscenter for komponenter og
systemer i vindmøller”, rapport fra forprojekt
• Offshore Center Danmarks hjemmeside: www.offshorecenter.dk
• Global Wind Energy Council (2007), Global Wind 2007 Report
• Faktablad P4: “Vindmøller på havet”, Danmarks Vindmølleforening
• Berlingske 4.september 2008: ”Ny banebrydende teknologi til vindmøller”
• Artikler fra Ingeniøren
• Materiale fra Dansk Selskab for Vindenergi konference 22.-23. maj 2008 se http://risoeforms.risoe.dk/vindselskab/foredrag2008.htm
:
o Christian Kjær, European Wind Energy Association (2008), ”EU’s klima- og
energipakke – Europa på vej mod 2020”
o Kurt E. Thomsen, Gaoh Offshore (2008), ”Transport og montage af offshore
vindmøller”
o Hanne Jersild, Vindmølleindustrien (2008). ”Hvordan fastholder vi Danmark som
vindkraftcentrum?”
o Birger T. Madsen, BTM Consult (2008), ”De nye markeder – Hvad sker der i
Asien?”
• Materiale fra Vindtræf 1. november 2008, se
http://www.dkvind.dk/arrangementer/tidligere/011108_vind traef/ss_service.pdf:
o Strange Skriver, Teknisk konsulent Danmarks Vindmølleforening” Service og
vedligeholdelse af vindmøller”
51
Metodebilag
BAGGRUND FOR PROJEKTET .......................................................................................................................................... 52
ANALYSEMÆSSIGE AFGRÆNSNINGER ............................................................................................................................ 55
Udviklingsteser ......................................................................................................................................................... 55
Vindmølleindustrien og dens underbrancher................................................................................................... ......... 56
Erhvervsuddannelsesniveauet i vindmølleindustrien................................................................................................ 59
METODEVALG OG PROJEKTPLAN ................................................................................................................................... 60
Analysemetoder................. ........................................................................................................................................ 60
Projekt plan ............................................................................................................................................................... 60
Skem atisk analyseoversigt .......................................................................................................................................... 1
Baggrund for projektet
I det følgende afsnit gives en kort beskrivelse af de bagvedliggende betragtninger, som førte
frem til formuleringen af projektets formål og analysespørgsmål.
Bæredygtig energifremstilling og -udnyttelse står i disse år meget højt på den politiske
dagsorden. I februar 2008 besluttede Folketinget, at andelen af vindenergi skal hæves fra 20
pct. af den samlede energiproduktion til 27,5 pct. i 2012. Derudover ruster Danmark sig til
afholdelse af klima-topmødet i 2009, og mange danske virksomheder har i dag stor succes
med at udvikle og sælge energiteknologi og -udstyr til udlandet. Den politiske bevågenhed på
energiområdet har sandsynligvis haft en afsmittende effekt på hastigheden og omfanget,
hvormed danske virksomheder har øget eksporten på dette område.
Data fra Danmarks Statistik bekræfter dette billede. De nyeste data viser, at væksten i
eksporten af energiteknologi fra 2006 til 2007 var på 8 pct. mod kun 2 pct. for vareeksporten
som helhed. Endvidere viser dataene, at eksporten af energiteknologi og -udstyr er tredoblet
inden for de sidste ti år.
52
300
Eksport af energiteknologi- og udstyr
Indeks, 1997 = 100
250
200
Energiteknologi- og udstyr
150
100
Samlet vareeksport
50
0
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Figur 1:
Kilde: Eurostat (Comext)
Den teknologiske og markedsmæssige udvikling inden for fremstilling af energiteknologi og -
udstyr betyder, at der sandsynligvis skabes nye jobtyper, som stiller krav om nye
uddannelsestilbud i erhvervsuddannelsessystemet.
Denne undersøgelses overordnede formål er at belyse, hvor i disse nye jobtyper og tilhørende
kompetencebehov består.
Valg af analytisk branchefokus – vindmølleindustrien
Ifølge Energiindustrien under DI kan energiteknologi og -udstyr inddeles i tre hovedgrupper:
1. Teknologier til intelligent energi
2. Teknologier til fremstilling af vedvarende energi
3. Teknologier til forbedret energieffektivitet
Vindmølleindustriens produkter hører under gruppe nr. 2 ifølge denne opdeling. I denne gruppe
indgår teknologier til fremstilling af følgende typer af vedvarende, bæredygtig energi:
• Vindenergi
• Biomasse energi
• Bioethnanol
• Solenergi
• Brændselsceller
• Hydro- og bølgeenergi
• Geotermisk energi
Eksporten af vindmølleindustriens slutprodukt (vindmøller) udgør i dag den største
enkeltstående eksportomsætning inden for energiteknologi og -udstyr. Den hastige vækst i
eksport af vindmøller, sammenholdt med den hastige udvikling i vindmølleteknologi, har
væsentligt ændret værdikæden for vindmølleindustrien inden for de seneste 10 år.
Den markedsmæssige
og teknologiske udvikling inden for vindmølleindustrien samt deraf
følgende ændringer i værdikæden kan illustreres med følgende figurer:
53
Figur 2: Vindkrafts andel af den samlede elektricitetsproduktion i udvalgte europæiske lande
(Kilde American Wind Energy Association. Global Wind Energy Market Report 2004)
Figur 3: Udvikling i installeret vindkraftkapacitet i hele verden (Kilde: Global Wind Energy
Council, 2006)
54
Figur 4: Vindkraftindustriens værdikæde før og nu (Kilde: Danmark som Wind Power Hub,
Vindmølleindustrien 2006)
Som det fremgår af figurerne har vindmølleindustrien gennemgået voldsomme forandringer som følge af
hastigheden i udviklingen inden for markedet og teknologien. Vindmølleindustrien er i dag solidt forankret
i Danmark og beskæftiger mere end 20.000 mennesker (vindmølleindustriens branchestatistik på
www.windpower.org).
På baggrund af dette vurderes det som hensigtsmæssigt at vælge vindmølleindustrien som case i forhold
til opnåelse af undersøgelsens overordnede målsætning om at afdække sammenhængen mellem den
teknologiske og markedsmæssige udvikling inden for fremstilling af energiteknologi og -udstyr og
fremkomsten af nye jobtyper inden for områdets delbrancher.
På baggrund af disse betragtninger blev der formuleret følgende analysespørgsmål for dette projekt:
Resulterer udviklingstendenser inden for vindmølleindustrien i ændrede jobtyper og
kompetencebehov på erhvervsuddannelsesniveau?
Analysemæssige afgrænsninger
Udviklingsteser
Tilrettelæggelsen af projektet bygger på en række antagelser om vindmølleindustrien, som er
formuleret på baggrund af projektteamets forudgående kendskab til vindmølleindustrien og
lignende brancher. Den første af disse antagelser er, at følgende fire parametre i særlig grad er
afgørende
for udviklingen inden for vindmølleindustriens jobområder og kompetencebehov:
• Teknologi
55
• Globalisering
• Vækstbranche
• Miljø
Inden for hver af de fire parametre er der opstillet en arbejdshypotese om sammenhæng
mellem parameteren og kompetencebehovet i vindmølleindustrien:
Teknologi-hypotese:
Implementeringen af nye innovative teknologier som materialeteknologi (Nanoteknologi),
blandingsteknologier (Mekatronik), Mikro-ElektroMekaniske Systemer og robot- og
automationsteknologi i vindmølleindustrien vil i de kommende år resultere i ændrede jobtyper
og ændrede kompetencebehov for erhvervsuddannede medarbejdere.
G lobaliserings-hypotese:
Globaliseringen betyder, at virksomheder i højere grad end tidligere kan sprede deres
aktiviteter i værdikæden globalt, og der foregår i øget grad en international arbejdsdeling. Det
gælde r ikke mindst i vindmølleindustrien, som er en meget globalt fungerende branche. Det
forventes derfor, at der i fremtiden som følge af globaliseringen vil opstå nye jobtyper og
kompetencebehov i den danske vindmølleindustri.
Vækstbranche-hypotese:
Den stærke vækst i vindmøllebranchen kan både medføre ændrede organisationsforhold internt
i virksomhederne og ændrede vilkår i forhold til eksterne relationer til udenlandske kunder og
underleverandører. Det medfører nye jobtyper både internt i virksomhedernes organisation og
eksternt ved øget samspil med det globale arbejdsmarked.
M iljø-hypotese:
En øget fokus på miljømæssige innovationer er forventelig inden for vindmøllebranchen, da
branchen i forvejen har bæredygtig energiproduktion som et stærkt brand. Implementering af
disse miljømæssige innovationer, bl.a. i forhold til strategiske overvejelser vedrørende energi
samt miljømæssige lovkrav, medfører ændrede jobtyper.
Projektet er slåedes opbygget ud fra forventningen om, at belysningen af disse hypoteser vil
afklare, hvorvidt der er opstået nye jobtyper og deraf følgende nye kompetencebehov inden for
vindmølleindustrien. Hypoteserne er konkret blevet anvendt som grundlag for udarbejdelsen af
de interviewguides og det spørgeskema, som er anvendt i undersøgelsens empiriindsamling, og
igen som organiserende princip for udarbejdelsen af projektets konklusioner.
Vindmølleindustrien og dens underbrancher
Udarbejdelsen af projektet hviler endvidere på forudgående antagelser om karakteren af
vindmøllebranchen og dens underbrancher. Her
har udgangspunktet været en rapport
56
udarbejdet af forskere fra Handelshøjskolen i Århus og Aalborg Universitet for
Vindmølleindustrien med titlen ”Danmark som Wind Power Hub” 39 , hvori den danske
vindmølleindustri opdeles i følgende fire delbrancher:
• Fremstilling af komponenter
• Montage i forbindelse med produktion og samling af vindmøller
• Planlægning og parkdesign
• Service og vedligehold
Denne brancheopdeling blev anvendt som det første udgangspunkt for opbygningen af
analysen af vindmøllebranchen. Men i gennemførelsen af projektets foranalyse stod det hurtigt
klart, at det hverken var muligt eller relevant at medtage alle dele af vindmølleindustrien i
projektets analyse. For at opnå en større dybde i projektet har det været nødvendigt at
fokusere blikket på vindmølleindustrien i forhold til projektets formål. Projektteamet har derfor
valgt at koncentrere sig om at belyse de delbrancher i vindmølleindustrien, hvori der fremstilles
produkter, som er særlige for vindmølleindustrien, og hvor der i høj grad indgår jobprofiler på
erhvervsuddannelsesniveau.
Foranalysen viser bl.a., at planlægning og parkdesign i forbindelse med opsætning af
vindmøller er en delbranche, som sjældent anv ender faglært arbejdskraft i opgaveudførelsen.
Opgaverne varetages i stedet primært af ingeniører og teknikere med en akademisk træning.
Projektteamet vurderer derfor, at det er mindre relevant at medtage denne delbranche i
projektets empiriindsamling og analyse.
Derudover viste forundersøgelsen, at service og vedligeholdelsesopgaverne i forbindelse med
vindmølleproduktion ofte er tæt knyttet til opgav erne med selve opsætningen af vindmøllen. På
baggrund heraf blev det vurderet hensigtsmæssigt at udvide definitionen af denne delbranche
til også at omfatte opsætningen af møllerne.
Montage-delbranchen krævede også en præcisering, idet der foregår forskellige former for
montagearbejde i alle led af vindmølleproduktionen. Foranalysen viste dog, at den del af
montagearbejdet, som er mest særlig for vindmølleindustrien, foregår i forbindelse med for- og
slutmontagen ved fremstillingen af naceller, så derfor er dette område udvalgt som en del af
analysens genstandsfelt.
Endvidere viser foranalysen, at fremstillingen af komponenter til vindmølleindustrien er så
bredt og differentieret et brancheområde, at det ikke er muligt at omfatte hele området i
analysen. På baggrund af foranalysen har projektteamet opstillet følgende skematiske oversigt
over typer af komponentproduktion og forskellige komponentdele:
39 Poul Houman Andersen og Ina Drejer (2006), Danmark som Wind Power Hub – mellem
virkelighed og mulighed, Vindmølleindustrien
57
Type af komponentproduktion
1. Komponenter, som fremstilles af
vindmøllefabrikanterne selv
2. Komponenter, der udvikles og
produceres af underleverandører på
baggrund af fabrikanternes
kravsspecifikationer
Komponentdele
Vinger (insourcet hos danske vindmøllefabrikanter)
Tårne (kun delvist insourcet)
Styresystemer (kun delvist insourcet)
Kølesystemer
Elektriske systemer
Generatorer
Gearbokse
Varmevekslere
Hydrauliske systemer
Mekaniske komponenter
Oliesystemer
Tårne og dele heraf
Styresystemer
Vinger (til udenlandske vindmøllefabrikanter)
3. Standardkomponenter, som er
katalogvarer, som ikke er udarbejdet efter
kravspecifikationer fra vindmølleindustrien
Skruer
Bolte
Kabler
- og meget andet
Ud af alle disse forskellige komponenter er det produktionen af vinger, tårne og styresystemer
samt de komponenter til møllernes naceller, der fremstilles af underleverandører på baggrund
af fabrikanternes kravsspecifikationer, samlet betegnet som ”nacelle-komponenter”, som er
mest unik for vindmøllebranchen. Det er således mest sandsynligt, at produktionen af disse
komponenter indeholder jobprofiler og dertil hørende kompetencebehov, som er særlige for
vindmølleindustrien. Derfor blev disse udvalgt til at indgå i analysens genstandsfelt.
De ovenfor beskrevne metodiske og analytiske overvejelser betød, at projektet i for-analysen
ændrede analytisk fokus som følge af ny empirisk viden. Ændringerne er gengivet i følgende
figur:
58
Figur 1: Illustration af ændringerne i det analytiske genstandsfelt i projektet fra oplæg til
forundersøgelse:
Analytisk fokus i projektoplægget:
Analytisk fokus efter forundersøgelsen:
Delbrancher inden for
vindmølleindustri
• Fremstilling af komponenter
• Montage
• Planlægning og parkdesign
• Service
Delbrancher inden for
vindmølleindustri
• Fremstilling af komponenter:
vinger, tårne, styresystemer
og nacelle- komponenter
• For – og slutmontage af naceller
• Opsætning og service/vedligehold
Erhvervsuddannelsesniveauet i vindmølleindustrien
Målet med projektets undersøgelse er at afdække vindmølleindustriens kompetencebehov på
erhvervsuddannelsesniveau. ”Erhvervsuddannelsesniveau” i vindmølleindustrien er i denne
analyse defineret som de jobområder, der er vigtige beskæftigelsesområder for tekniske
faglærte medarbejdere i dag, eller som kan blive det i fremtiden. Der er derfor i analysen
fokuseret på både at afdække, hvilke job de teknisk-industrielle erhvervsuddannede bestrider i
vindmølleindustrien i dag, og hvor grænsefladerne går til andre medarbejdergrupper, samt de
udviklingstendenser der er her inden for.
De første undersøgelser af vindmølleindustrien viste, at langt den største del af de teknisk-
ansat i selve produktionen, mens de inden for opstilling og service/vedligehold arbejder som
erhvervsuddannede inden for fremstilling af komponenter og for- og slutmontage af naceller er
montører ”i marken”. Foranalysen viste endvidere, at mange arbejdsopgaver i
vindmølleindustrien, lige som i store dele af den øvrige industri, varetages af medarbejdere
med meget forskellige erfarings- og uddannelsesbaggrunde. Derfor er uddannelsesbaggrund
ikke det mest hensigtsmæssige opdelingskriterium i en konkret analyse af
kompetencebehovene hos forskellige medarbejdergrupper i industrien.
I udarbejdelsen af interviewguides og spørgeskemaer er der derfor anvendt betegnelserne
”produktionsmedarbejdere” ved henvendelse til produktionsvirksomheder og ”montører” ved
henvendelse til virksomheder inden for opsætning og service/vedligehold. Disse betegnelser
ligger tættere på virksomhedernes forståelse og terminologi, end at tale om ”faglærte” kontra
and re medarbejdergrupper. Faren ved at anvende disse begreber er dog dels, at man muligvis
ikke får afdækket hele det tekniske erhvervsuddannelsesniveau, og dels at man i
analyseresultaterne kan have svært ved at skelne mellem erhvervsuddannelsesniveau
og
andre uddannelsesniveauer. Disse problemer har projektteamet søgt at mindske ved i
interview og virksomhedsbesøg at spørge ind til ansættelsen af teknisk faglærte medarbejdere
uden for produktionen eller opsætning og service/montage samt til disse medarbejderes jobog
kompetenceprofiler, og ved at spørge ind til, hvilke forskellige typer af
59
produk
tionsmedarbejdere og montører der findes, samt hvilken uddannelsesbaggrund disse
forskellige medarbejdertyper typisk har.
Metodevalg og projektplan
Analysemetoder
I belysningen af vindmølleindustriens jobområder og kompetencebehov anvendes en
kombination af kvalitative og kvantitative analysemetoder i form af en desk-research af den
eksisterende viden på området, observationsbesøg på virksomheder, semi-strukturede
interview og en spørgeskemaundersøgelse. Kombinationen af kvalitative og kvantitative
analysemetoder er valgt med henblik på at give en tilstrækkelig både brede og dybde i
analysen af vindmølleindustriens kompetencebehov.
Projektplan
Gennemførelsen af projektet strækker sig fra 1. august 2008 til 20. februar 2009
Som udgangspunkt var projektet tilrettelagt ud fra nedenstående projektplan, som dog blev
justeret i takt med det øgede kendskab til vindmølleindustrien.
Fase 1: Foranalyse
• Desk-research
• Workshop med eksperter inden for vindmølleindustrien
Fase 2: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse
• Udsendelse af spørgeskema til en del af virksomhederne i Vindmølleindustriens
medlemsdatabase
Fase 3: Kvantitative interview
• Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen anvendes til udarbejdelsen af spørgeguide
til 4 virksomhedsbesøg. Der gennemføres interview og observationer af arbejdet på de
besøgte virksomheder.
• På baggrund af de indsamlede informationer udarbejdes cases, som beskriver typiske
jobprofiler inden for vindmølleindustrien.
Fase 4: Udarbejdelse af projektrapport og formidling
• Samlet bearbejdning af de indhentede informationer og analyse heraf.
• Afholdelse af seminar for relevante repræsentanter fra erhvervsskoler og de faglige
udvalg, hvor analysens foreløbige resultater præsenteres. Seminaret afholdes i
samarbejde med konsulentvirksomhederne Oxford Research og Brøndum & Fliess. 40
• Indsendelse af den færdige projektrapport til Undervisningsministeriet
Undervejs i projektet blev der, efterhånden som kendskabet til vindmølleindustrien og dens
jobprofiler og kompetencebehov blev udbygget, foretaget en række metodemæssige
afgrænsninger og præciseringer. De væsentligste af disse afgrænsninger og præciseringer er
følgende:
40 jf. de i rapporten på side 8 omtalte samarbejdsrelationer
60
Foranalysen – præcisering af analysens genstandsfelt samt fra workshop til
virksomhedsbesøg
Foranalysen bestod for det første af en grundig afsøgning af relevant eksisterende materiale
om vindmølleindustrien og dens produktionsformer. Informationssøgningen viste, at der findes
meget information om vindmøllers konstruktion og tekniske egenskaber samt om
vindmølleindustrien som branche, men informationen om vindmølleindustriens produktionsform
og jobområder, som er relevant i forhold til afdækningen af de faglærtes arbejdsområder, var
dog meget sparsom. Projektets baggrundsviden på dette område bestod derfor primært af den
viden om vindmøllebranchens jobområder, der i forvejen eksisterede i Industriens Uddannelser
som sekretariat.
I forundersøgelsen indgik endvidere kontakt og interview med relevante organisationer
herunder Vindmølleindustrien og DI Energibranchen samt en række erhvervsskoler, ligesom
repræsentanter fra projektgruppen har deltaget i et introducerende kursus om
vindmølleindustri, hvori der deltog medarbejdere fra forskellige underleverandørvirksomheder.
Som det fremgår af ovenstående projektplan, skulle en del af foranalysen endvidere bestå i et
fokusgruppeinterview med udvalgte eksperter fra vindmølleindustrien. Det viste sig dog, at det
på grund af travlhed i branchen ikke var muligt at finde en dato, inden for projektets
tidsmæssige rammer, hvor man kunne samle tilstrækkelig mange eksperter til afholdelsen af
et fokusgruppeinterview. Derfor blev fokusgruppeinterviewet erstattet med 6 virksomheds-
og
besøg. Projektgruppen besøgte en række nøglevirksomheder i vindmøllebranchen, hvor der
blev gennemført semistrukturerede interview og observationer af arbejdet i produktionen.
Der er både fordele og ulemper ved denne metodemæssige ændring. Ulempen ved at erstatte
fokusgruppeinterviewet med observationer og interview er, at man derved ikke får mulighed
for at høre forskellige brancherepræsentanter diskutere relevante emner med den synergi
de nye vinkler det kan give. I stedet indeholder virksomhedsbesøgene den fordel, at man får
mulighed for at trænge dybere ned i kendskabet til den enkelte virksomhed og observere nogle
af de aspekter, som ligger implicit i branchens måde at fungere på, og som muligvis ikke ville
blive i tale sat ved et fokusgruppeinterview.
Alt i alt vurderer projektteamet, at virksomhedsbesøgene gav et godt indledende indblik i
vindmøllebranchen og har udgjort et godt grundlag for udarbejdelsen af det efterfølgende
spørgeskema.
Resultaterne af forundersøgelsen blev anvendt til at konstruere spørgsmål og svarkategorier til
den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse samt brugt som baggrundsmateriale for de
efterfølgende kvalitative interviews.
61
Spørgeskemaundersøgelsen – populationspræcisering og udarbejdelse af
spørgeskema
Spørgeskemapopulationen blev som udgangspunkt udarbejdet ud fra Vindmølleindustriens
medlemsliste, som tæller 200 virksomheder beskæftiget med vindmølleproduktion i Danmark.
På grund af projektets tidsmæssige rammer var det dog ikke muligt at opsøge relevante
kontaktpersoner og kontaktinformation, i form af e-mailadresser til udsendelse af det
elektroniske spørgeskema, hos alle disse virksomheder. Derfor valgte projektgruppen at
fokusere på de 50 største virksomheder på Vindmølleindustriens medlemsliste, idet disse
virksomheder kan betragtes som markedsledende i forhold til vindmølleindustriens
udviklingsretning og kompetencebehov.
I respondentgruppen indgår ikke virksomheder, som producerer henholdsvis møllevinger eller
styresystemer. Fravalget af vingeproducenterne til spørgeskemapopulationen skyldes
kombinationen af to faktorer. Den første faktor er, at fremstillingen af møllevingerne hviler på
nogle meget anderledes kompetencer vedr. arbejdet med glasfiber, som er hovedmaterialet
ved fremstillingen af møllevinger, end de mere mekaniske og elektriske kompetencer, der er
dominerende i de øvrige dele af vindmølleindustrien. Dette kombineret med den anden faktor,
at der er meget få vingeproducenter i Danmark, bevirker, at det ikke er meningsfuldt at
undersøge disse virksomheders særlige kompetencebehov gennem en kvantitativ
spørgeskemaundersøgelse. Afdækningen af kompetencebehovene hos denne del af
vindmølleindustrien er derfor i stedet sket gennem interview og virksomhedsbesøg.
Fravalget
af producenterne af styresystemer til spørgeskemapopulationen skyldes, at de første
indledende virksomhedsbesøg meget klart viste, at både det nuværende antal og de fremtidige
forventninger for antallet af medarbejdere med faglært baggrund her inden for var meget
begrænset.
Det viste sig endvidere, at en del af de udvalgte virksomheder ikke havde produktion og/eller
en teknisk servicefunktion i Danmark, hvori der er ansat medarbejdere på faglært niveau. Det
betød, at spørgeskemapopulationen alt i alt endte med at bestå af 33 respondenter inden for
produktion og 11 respondenter inden for vindmøllerelateret teknisk service.
Svarprocenten på spørgeskemaundersøgelsen blev på ca. 50%. Ved telefonisk kontakt til de
virksomheder, der ikke havde besvaret spørgeskemaet inden for svarfristen, angav de fleste
virksomheder ”manglende tid” som årsag til den manglende besvarelse. Svarprocenten og den
lille population betyder, at man ikke kan konkludere noget entydigt om vindmøllebranchen ud
fra spørgeskemaundersøgelsens resultater, men resultaterne kan tolkes som tendenser, der
kan indgå i det samlede billede af vindmølleindustrien som analysen tegner.
62
Casestudierne – fokusering på dybde
På baggrund af foranalysen og spørgeskemaundersøgelsen stod det klart, at narcelle-montage
og service/vedligehold af de opstillede vindmøller er de områder af vindmølleindustrien, hvori
der dels er flest faglærte ansat og dels findes de jobområder, som er mest særlige for
vindmølleindustrien. Derfor blev disse to områder udvalgt som fokusområder for de kvalitative
interview. Der blev foretaget dybdegående kvalitative interview på i alt 4 virksomheder, hvor
man på hver virksomhed interviewede flere personer fra både ledelsen og
medarbejdergruppen.
På baggrund heraf er der blevet udarbejdet to case-beskrivelser af en typisk jobprofil inden for
henholdsvis narcelle-montage og montørarbejdet
inden for service/vedligehold.
63
Skematisk analyseoversigt
Skematisk kan den gennemførte analyse opstilles på følgende måde:
Tabel 1: Udvalgte delbrancher/delområder og empiriske analyser i projektet
Delbranche
Fremstilling af
komponenter til
vindmøller
Analysens
fokusområder inden
for delbranchen
Fremstilling af
styresystemer til
nacellen
Empiriske analyser
Besøg på en produktionsenhed
Semi-struktureret interview med tillidsrepræsentant
For – og
slutmontage af
naceller
(vindmøllehuse)
Opsætning,
service og
vedligehold af
vindmøller
Vingeproduktion
Fremstilling af nacellekomponenterF
41
F
Fremstilling af tårne og
dele heraf
Hele området
Hele området, undtaget
planlægning og
logistikdelen
Besøg på en produktionsenhed
Semi-struktureret interview med produktionsleder
Semi-struktureret interview med uddannelseschef på
erhvervsskole
Telefonisk interview med produktionsteknisk chef
Interview med personer med branchekendskab
Deltagelse i introducerende kursus vedr. fremstilling af
vindmøller med deltagelse af medarbejdere fra
underleverandørvirksomheder
Spørgeskemaundersøgelse besvaret af 8 virksomheder
Besøg på en produktionsenhed
Semi-strukturerede interview med tillidsrepræsentant
Spørgeskemaundersøgelse besvaret af 4 virksomheder
Besøg på to produktionsenheder
Semi-strukturerede interviews med to
tillidsrepræsentanter og en rekrutteringsansvarlig
Spørgeskemaundersøgelse besvaret af 4 virksomheder/
afdelinger
Kvalitative interviews med hhv. tillidsrepræsentant, leder
og to medarbejdere på to produktionsenheder
Interview med personer med branchekendskab
Spørgeskema-undersøgelse besvaret af 9
virksomheder/afdelinger
Kvalitative interviews med hhv. tillidsrepræsentant, leder
og to medarbejdere på to servicemontør-afdelinger
41 Her blev kun fokuseret på fremstilling af de nacelle-komponenter, som er unikke for vindmølleindustrien, jf. bilag 1
1
Change language