Tabel 2: Overordende komp

Tabel 2: Overordende kompetencebehov ved fremstilling af nacelle-komponenter Generelt meget nødvendige kompetencer ved fremstilling af nacelle-komponenter • Kunne aflæse og forstå produktionstegninger og øvrigt produktionsgrundlag • Kunne anvende mekanisk og elektronisk måleværktøj i overensstemmelse med specifikke tolerancekrav • Kunne ajourføre produktionsdokumentation • Kunne anvende IT-udstyr Ofte nødvendige kompetencer ved fremstilling af nacellekomponenter • Opstilling, betjening og optimering af emnefremstilling på CNC maskiner I visse virksomheder en efterspurgt kompetence ved fremstilling af nacelle-komponenter • Kunne montere og idriftsætte elektriske og hydrauliske anlæg • Kunne kommunikere på engelsk • Have LAUS certifikat • Anvendelse og vedligeholdelse af værktøjer til montage Udviklingstendenser ved fremstilling af nacelle-komponenter Nacelle-komponent virksomhederne forventer, at nye produktionsmaskiner og automations-projekter (robotudstyr) samt mere international produktion vil have stor indflydelse på produktionen i de kommende 3-5 år. Producenterne forventer også, nye produktionsprocesser, nye materialer og nye former for produktionsoptimering, f.eks. LEAN får en del indflydelse på produktionen i de kommende 3-5 år. Nacelle-komponent producenternes forventninger til indførelse af nye produktionsmaskiner og automationsudstyr kan muligvis øge kravene til, at produktionsmedarbejderne kan udføre en vis form for programmering og besidde overblik over styringslogikkerne i robotudstyret. Det øgede fokus på beherskelse af dokumentationsrutiner og international produktion kan muligvis betyde nye kompetencebehov inden for dokumentation og fremmedsprog/kulturforståelse. Forventningen til brug af nye materialer kan afføde et behov for kendskab til nye materialer, deres egenskaber og behandlingsmuligheder, herunder hvorledes man ikke beskadiger disse materialer. Ligeledes kan mere fokus på produktionsoptimering øge behovet for at produktionsmedarbejderne får indsigt i praktisk anvendelse af LEAN filosofi. 3.3.4 Fremstilling af tårne og dele heraf Prisen på et vindmølletårn udgør typisk omkring 20 % af den samlede pris for en vindmølle og omkostningsandelen kan være endnu større, hvis tårnet skal være ekstra højt 29 . Der er derfor stor fokus på omkostningseffektivisering i forhold til tårnfremstilling. Der har igennem tiden været eksperimenteret med brug af andre tårnmaterialer som f.eks. beton. De danske vindmøllefabrikanter anvender tårne af stål. De særlige forhold, som i disse år præger tårnproduktionen er, at fremstillingen af tårne er blevet en mere omkostningsfuld proces af to grunde: for det første betyder vindmøllernes voksende vingefang og 29 http://www.windpower.org/da/tour/manu/towerm.htm 20

dertilhørende større naceller, at der efterspørges større tårne, hvilket giver direkte højere produktionsomkostninger i form af øget materiale- og arbejdskraftsforbrug pr. tårn. For det andet har den hektiske økonomiske aktivitet i verden presset prisen på stål væsentligt op, hvilket har været med til at forstærke den opadgående pris på tårne. Konstruktionen af ståltårne følger en bestemt skabelon, nemlig at hvert tårn fremstilles ved at lave en række mindre koniske (kegleformede) moduler, som så til sidst stables oven på hinanden og boltes sammen og dermed bliver til det endelige tårn. Hvert koniske modul er mellem 20 og 30 meter langt. Længere moduler kan sjældent transporteres pr. vej eller tog. Grundet tårnenes høje vægt, transporteres de færdige tårne sjældent mere end 1000 km, da dette ikke er økonomisk rentabelt i forhold til de modsvarende transportomkostninger. Hvis afstanden er større (og der er tale om et større projekt), fremstilles tårnene i almindelighed lokale 30 . Som en del af tårnfremstillingsprocessen er der særlige underleverandører, som fremstiller dele til tårnet – stål, stiger, flanger mm. Tårne til vindmøller bliver normalt tegnet af hver enkelt vindmøllefabrikant selv, eftersom hele vindmøllen skal typegodkendes som en helhed 31 . Selve femstillingen af tårne foregår ved følgende hovedtrin: 1. Stålet til tårnet valses i den ønskede form 2. Det valsede stål svejses sammen 3. Modulerne kvalitetssikres vha. særlige ultralydsscanninger af svejsningerne 4. De færdige moduler overfladebehandles, pakkes sammen med tilhørende bolte, kabler og evt. andet tilbehør og gøres parat til fremsendelse til opsætningsstedet I desk researchen fandt projektteamet enkelte beskrivelser af, hvorledes tårne fremstilles, men dette materiale var ikke tilstrækkeligt til at give et billede af arbejdsområder og kompetence-behov ved tårnfremstilling 32 . De følgende resultater stammer fra projektets observationer på en tårnfabrik samt den spørgeskema-undersøgelse, som 4 producenter af tårne og dele heraf har besvaret. Omfanget af faglært arbejdskraft ved fremstilling af tårne og dele heraf Flertallet af virksomhederne har mere end 20 ikke-faglærte ansat i produktionen. Ligeledes har flertallet af virksomhederne mere end 20 faglærte smede ansat i produktionen. Nogle af virksomhederne har mellem 1- 20 faglærte automatikteknikere og skibsteknikere i produktionen. Virksomhederne fordeler sig meget spredt i forhold til, om de har medarbejdere med en faglig baggrund som industrioperatør, mekaniker, CNC tekniker og industritekniker, og hvor mange de eventuelt har ansat af hver faglig profil. 30 http://www.windpower.org/da/tour/manu/towerm.htm 31 http://www.windpower.org/da/tour/manu/towerm.htm 32 http://www.windpower.org/da/tour/manu/towerm.htm 21