Ved for- og slutmontage

Ved for- og slutmontage af naceller og nav anvendes der en del ikke-faglært arbejdskraft. Den mest udbredte faglærte baggrund i montage-produktionen er smed og mekaniker. Derudover er der i et vist omfang elektrikere ansat. De væsentligste udviklingstendenser inden for montage-produktion er nye former for produktionsoptimering, f.eks. LEAN, mere international produktion og større fokus på dokumentation og kvalitetssikring. Ved udførelse af opsætning og service/vedligehold opgaver har montørerne oftest en el-faglig eller mekanisk baggrund. Der er dog i et vist omfang også ansat ikke-faglært arbejdskraft, dog i mindre grad end i de andre områder i undersøgelsen. Den væsentligste udviklingstendens inden for montør-arbejdet er nye certificeringsordninger, øgede dokumentationskrav, mere internationalt samarbejde og øgede kompetencer inden for teknisk engelsk. Der er også en del virksomheder, som forventer, at computerstyring samt ændringer i turbinernes konstruktion og komponenter vil være væsentlige udviklingstendenser. De empiriske undersøgelser viser, at virksomhederne på tværs af delbrancherne generelt forventer, at produktionsmedarbejderne i de kommende år vil deltage mere i de produktionsforberedende og processtyrende aktiviteter. Denne tendens er ikke så klar i forhold til opsætning og service/vedligehold området, hvor de fleste virksomheder forventer, at montørerne også fremover vil deltage i et begrænset omfang i forhold til de produktionsforberedende og processtyrende aktiviteter. De beskrevne udviklingstendenser hos produktions- og servicemontør-virksomhederne vil nok i et vist omfang betyde ændringer i jobprofilerne for de faglærte medarbejdere i vindmølleindustrien. Virksomhedernes forventninger til nye produktionsmaskiner, f.eks. robotudstyr kan muligvis betyde behov for nye kompetence-mål inden for de anvendte faglærte uddannelser. Indførelse af automationsudstyr kan f.eks. stille krav om, at produktionsmedarbejderne kan udføre en vis form for programmering og besidde overblik over styringslogikkerne i robotudstyret. Den øgede fokus på beherskelse af dokumentationsrutiner og international produktion, kan muligvis betyde et behov for nye kompetencer hos de faglærte inden for dokumentation og fremmedsprog/kulturforståelse. Ligeledes kan mere fokus på produktionsoptimering øge behovet for, at de faglærte medarbejdere får større indsigt i praktisk anvendelse af LEAN filosofi. Forventningen til brug af nye materialer kan afføde et behov for kendskab til nye materialer, deres egenskaber og behandlingsmuligheder, herunder hvorledes man ikke beskadiger disse materialer. 32

3.4 Uddannelse af produktionsmedarbejdere og servicemontører i vindmølleindustrien Der har siden 2004 eksisteret en særlig erhvervsuddannelse til vindmøllebranchen, nemlig vindmølleteknikeruddannelsen. Uddannelse blev senest revideret i 2007. Siden dens etablering har uddannelsen stort set ikke været anvendt af branchens virksomheder 36 . I spørgeskema-undersøgelsen blev virksomhederne spurgt om deres uddannelsesaktivitet. Besvarelserne viste, at de fleste virksomheder ikke uddanner lærlinge. Dette gælder for halvdelen af både nacellekomponent virksomhederne og tårnproducenterne, mens 2/3 af servicemontør-virksomhederne angiver ikke at uddanne lærlinge. Alle typer af virksomheder forventer i overvejende grad, at antallet af lærlinge vil være uændret i de kommende 3-5 år. De nacelle-komponent virksomheder som uddanner lærlinge, angiver, at de uddanner automatik- og industriteknikere. De uddannelsesaktive tårnproducenter angiver, at de uddanner smede. Hos servicemontør-virksomhederne sker uddannelse af lærlinge inden for maskin-, el-, metal- og kontorområderne. Blandt de fire virksomheder som udfører for– og slutmontage af naceller og nav angiver tre, at de uddanner smede, mens to angiver at uddanne klejnsmede og lagerfolk. Ved de indledende og opfølgende interviews var observationen, at hver af de besøgte montage-virksomheder i gennemsnit uddanner 1-2 smede af gangen. Af de fire montage-virksomheder forventer de tre, at antallet af lærlinge ville være uændret i de næste 3-5 år. 3.4.1 Vindmølleindustriens uddannelsesmønster: stor brug af sidemandsoplæring og interne kurser I spørgeskema-undersøgelsen angav et stort flertal af virksomheder på tværs af delbrancher, at sidemandsoplæring er den foretrukne måde at kompetenceudvikle produktionsmedarbejdere på. Et meget stort flertal af virksomhederne angiver, at de i meget høj grad/ høj grad arbejder med kompetenceudvikling gennem sidemandsoplæring. Lidt over 1/3 af virksomhederne angiver, at kompetenceudvikling i meget høj grad/høj grad sker gennem formelle kurser. Blandt de virksomheder, som bruger formelle kurser til kompetenceudvikling er den mest anvendte kursusform interne kurser (over 2/3 svarer, at de bruger interne kurser i meget høj grad/høj grad). Det kan ikke ud fra spørgeskema-besvarelserne vurderes, om dette er private kurser eller virksomhedsforlagte AMU kurser. Eksterne AMU kurser er den anden mest anvendte formelle kompetenceudvikling (lidt over 1/3 svarer, at de anvender dette i meget høj grad/i høj grad). Analyseresultaterne peger samlet set på, at vindmølleindustriens produktions– og montørvirksomheder har relativt lille aktivitet i forhold til etablering og gennemførelse af erhvervsuddannelser for produktionsmedarbejdere. I forhold til korterevarende opkvalificering er branchens foretrukne metode 36 Projektteamet har kendskab til, at 3 personer er blevet meriteret til vindmølleteknikeruddannelsen, men der har indtil 2008 ikke været registreret nogle ordinære uddannelsesforløb på uddannelsen. 33