• Globalisering • Væ

• Globalisering • Vækstbranche • Miljø Inden for hver af de fire parametre er der opstillet en arbejdshypotese om sammenhæng mellem parameteren og kompetencebehovet i vindmølleindustrien: Teknologi-hypotese: Implementeringen af nye innovative teknologier som materialeteknologi (Nanoteknologi), blandingsteknologier (Mekatronik), Mikro-ElektroMekaniske Systemer og robot- og automationsteknologi i vindmølleindustrien vil i de kommende år resultere i ændrede jobtyper og ændrede kompetencebehov for erhvervsuddannede medarbejdere. G lobaliserings-hypotese: Globaliseringen betyder, at virksomheder i højere grad end tidligere kan sprede deres aktiviteter i værdikæden globalt, og der foregår i øget grad en international arbejdsdeling. Det gælde r ikke mindst i vindmølleindustrien, som er en meget globalt fungerende branche. Det forventes derfor, at der i fremtiden som følge af globaliseringen vil opstå nye jobtyper og kompetencebehov i den danske vindmølleindustri. Vækstbranche-hypotese: Den stærke vækst i vindmøllebranchen kan både medføre ændrede organisationsforhold internt i virksomhederne og ændrede vilkår i forhold til eksterne relationer til udenlandske kunder og underleverandører. Det medfører nye jobtyper både internt i virksomhedernes organisation og eksternt ved øget samspil med det globale arbejdsmarked. M iljø-hypotese: En øget fokus på miljømæssige innovationer er forventelig inden for vindmøllebranchen, da branchen i forvejen har bæredygtig energiproduktion som et stærkt brand. Implementering af disse miljømæssige innovationer, bl.a. i forhold til strategiske overvejelser vedrørende energi samt miljømæssige lovkrav, medfører ændrede jobtyper. Projektet er slåedes opbygget ud fra forventningen om, at belysningen af disse hypoteser vil afklare, hvorvidt der er opstået nye jobtyper og deraf følgende nye kompetencebehov inden for vindmølleindustrien. Hypoteserne er konkret blevet anvendt som grundlag for udarbejdelsen af de interviewguides og det spørgeskema, som er anvendt i undersøgelsens empiriindsamling, og igen som organiserende princip for udarbejdelsen af projektets konklusioner. Vindmølleindustrien og dens underbrancher Udarbejdelsen af projektet hviler endvidere på forudgående antagelser om karakteren af vindmøllebranchen og dens underbrancher. Her har udgangspunktet været en rapport 56

udarbejdet af forskere fra Handelshøjskolen i Århus og Aalborg Universitet for Vindmølleindustrien med titlen ”Danmark som Wind Power Hub” 39 , hvori den danske vindmølleindustri opdeles i følgende fire delbrancher: • Fremstilling af komponenter • Montage i forbindelse med produktion og samling af vindmøller • Planlægning og parkdesign • Service og vedligehold Denne brancheopdeling blev anvendt som det første udgangspunkt for opbygningen af analysen af vindmøllebranchen. Men i gennemførelsen af projektets foranalyse stod det hurtigt klart, at det hverken var muligt eller relevant at medtage alle dele af vindmølleindustrien i projektets analyse. For at opnå en større dybde i projektet har det været nødvendigt at fokusere blikket på vindmølleindustrien i forhold til projektets formål. Projektteamet har derfor valgt at koncentrere sig om at belyse de delbrancher i vindmølleindustrien, hvori der fremstilles produkter, som er særlige for vindmølleindustrien, og hvor der i høj grad indgår jobprofiler på erhvervsuddannelsesniveau. Foranalysen viser bl.a., at planlægning og parkdesign i forbindelse med opsætning af vindmøller er en delbranche, som sjældent anv ender faglært arbejdskraft i opgaveudførelsen. Opgaverne varetages i stedet primært af ingeniører og teknikere med en akademisk træning. Projektteamet vurderer derfor, at det er mindre relevant at medtage denne delbranche i projektets empiriindsamling og analyse. Derudover viste forundersøgelsen, at service og vedligeholdelsesopgaverne i forbindelse med vindmølleproduktion ofte er tæt knyttet til opgav erne med selve opsætningen af vindmøllen. På baggrund heraf blev det vurderet hensigtsmæssigt at udvide definitionen af denne delbranche til også at omfatte opsætningen af møllerne. Montage-delbranchen krævede også en præcisering, idet der foregår forskellige former for montagearbejde i alle led af vindmølleproduktionen. Foranalysen viste dog, at den del af montagearbejdet, som er mest særlig for vindmølleindustrien, foregår i forbindelse med for- og slutmontagen ved fremstillingen af naceller, så derfor er dette område udvalgt som en del af analysens genstandsfelt. Endvidere viser foranalysen, at fremstillingen af komponenter til vindmølleindustrien er så bredt og differentieret et brancheområde, at det ikke er muligt at omfatte hele området i analysen. På baggrund af foranalysen har projektteamet opstillet følgende skematiske oversigt over typer af komponentproduktion og forskellige komponentdele: 39 Poul Houman Andersen og Ina Drejer (2006), Danmark som Wind Power Hub – mellem virkelighed og mulighed, Vindmølleindustrien 57