Kirkebladet december 2011 - Dybbøl Kirke

dybboelkirke.dk

Kirkebladet december 2011 - Dybbøl Kirke

Julen er

en sælsom tid

Julen er en sælsom tid. På den ene side

er der de største forventninger og helt

faste traditioner forbundet med højtiden.

Konfekt og småkager og julepynt

i stuerne skal være som det altid er,

gaver skal købes og hilsner og visitter

ordnes, julefrokost med kollegerne og

juleafslutninger i foreninger og klubber

hører sig til. Advents søndagene er fyldt

med aftaler og besøg, måske juletræet

skal fældes, hvis man da ikke er ude og

julehandle i de åbne butikker. En travl

og forventningsfyldt tid, hvor vi mødes

af dufte og stemninger, der emmer af jul.

På den anden side er julen en vanskelig

tid, hvor savn og ensomhed kan fylde.

Den første jul efter et familiemedlems

død er en sorgens tid. Man husker kun

afskeden og alt det der var. Det er ikke

nemt at glæde sig med den samme

forventning som før. For den, der ikke

har familie eller nære venner at være

sammen med kan julen være en ensom

tid, hvor hver ny helligdag skal mødes

med beslutsomhed og stærk vilje om at

det også i dag er en god dag. Det er som

om alle andre har nogen at være sammen

med.

Mærkeligt som kontrasterne mødes. Og

så alligevel. Julens budskab er modsætningsfyldt,

som vores liv er det. Først

2

var alt herligt da hyrderne og senere

de tre hellige konger samledes om det

lille barn i krybben. En lysende stjerne

havde vist dem vej. Det viste sig så, at

lyset, de havde rejst efter strålede dem i

møde fra barnet. Men det var i en stald

den lille dreng blev født. Det var ikke

et strålende sted, men et snavset sted

beregnet til dyr og halm og korn, et sted

adskilt fra menneskers boliger.

Alligevel var der dette helt enestående

lys, som stadig stråler og modsiger menneskers

mørke. Det kan lyde uheldsvangert,

men Jesus blev født for at modsige

alle destruktive kræfter. Samtidig ved

vi, at han døde på korset. Det håbefulde

ved hans fødsel har også sorgen og tristheden

i sig. I en af vores kendte julesalmer

synger vi om julesorgen:

”Vor Fader i Himlen! lad det ske

lad julesorgen slukkes!”

DDS 99

Gud tager sorgen og vores ensomhed og

savn alvorlig. Gud ved at også den side

af vores liv er virkelighed. Vi kan lytte til

juleevangeliets beretning og tænke: ”Ja!

så håbefuldt og også ensomt er mit liv”.

Det er det stadig, men det kan lindre

at vide at vi lever under Guds omsorg.

Evangeliet fortæller, at Guds fred ånder

Forside

Dette års juleforside

er tegnet af Emma

S, Mathilde M.M,

Oscar G.C, Julie,

Frida, Mathilde K,

Viktor, Gustav, Frederik,

Mathilde D.J,

Laura, Matthew, Lea,

Simone og Cecilie fra

Børnehaven Alssund

med hjælp fra Lissi

og Hanne.

ind over

os, mens

vi er midt

i de mange

modsatrettede

stemninger.

Vi hører

hen over tidens mange år den samme

gamle fortælling om barnet i krybben,

som taler imod både fornuft og erfaring,

og vi får øje på sammensatheden i vores

liv.

Det virkeligt forunderlige er, at hvis vi

vover at lytte intenst til julens evangelium

om svaghed og styrke, så kan vi

gennem det få forbindelse til det der

smerter i vores liv – og så kan freden,

Guds fred snige sig ind over os – og lette

ensomheden og sorgen så meget, at det

liv vi har, igen bliver nærværende og vi

får mod og styrke til at leve det liv der

er vores. Da hyrderne og de tre konger

stod omkring det lille barn så de det

som skal hjælpe os til at fatte bare lidt

af verdens sammensathed: Lyset er her,

barnet er verdens lys, der vil samle alt i

sig og få os til at løfte hovedet og se og

leve.

Glædelig jul

Birgitte Hjarvard Licht

Julehjælp

Menighedsrådet har et mindre beløb

til julehjælp til gavn for familier,

som er i en økonomisk vanskelig

situation. Man kan ansøge om

julehjælp hos sognepræst Birgitte

Hjarvard Licht på tlf. 74 48 57 96

Julehjælp er primært til familier

med børn

More magazines by this user
Similar magazines