Kirkebladet december 2011 - Dybbøl Kirke

dybboelkirke.dk

Kirkebladet december 2011 - Dybbøl Kirke

Venskab og

yasminer

KFUM-spejderne i Dybbøl har været en tur i Tunesien.

I efterårsferien besøgte en flok på 30

KFUM spejdere, ledere og forældre fra

Dybbøl en spejdergruppe i Hammam

Lif i Tunesien. Ud over at turen gav os

en masse oplevelser, fik vi også et venskab

med tunesiske spejdere, et venskab

som vi tror på vil vare længe. De tunesiske

spejdere havde planlagt hele vores

program, og de havde lagt et kæmpe

arbejde i at give os en fantastisk tur.

Yasminer

Da vi ankom

til lufthavnen i

hovedstaden Tunis

fredag fik vi alle

en lille buket af

yasminer. Yasminen

dufter skønt

og er Tunesiens

nationalblomst.

Desuden skulle

yasminerne få os til at tænke på den

nylige revolution i Tunesien, som bliver

kaldt ”Yasminrevolutionen”. Derefter

blev vi kørt ud til et spejdercenter, der

ligger i en skov 40 km udenfor Tunis.

Dette center var vores base hele ugen.

Lørdag tog de os på løb rundt i Tunis,

hvor vi så de steder, hvor tuneserne

havde været samlet i forbindelse med

revolutionen.

Hammam Lif

Søndag deltog vi i spejdernes ugentlige

møde i Hammam Lif og derefter tog

de danske spejdere med nogle af de

tunesiske spejdere hjem på besøg med

overnatning og efterfølgende skolegang

mandag.

Ørkenen

Efter nogle travle dage i Hammam Lif

tog vi tirsdag ned til det sydlige Tunesien,

hvor vi i firehjulstrækkere kørte

langt ud i Sahara. Der oplevede vi store

vidder, stilhed, bål ved teltet om aftenen,

blæsten, sandet og stjernerne - det var

større end vi havde forventet. På turen

kom vi også igennem den by i det sydlige

Tunesien, hvor de demonstrationer,

der førte til ”det arabiske forår” startede.

Samarbejdsaftale

Inden vi tog sydpå havde vi også

mandag nået at være på besøg hos

borgmesteren i Hammam Lif, hvor de

danske og tunesiske ledere sammen

med borgmesteren

underskrev en

samarbejdsaftale.

Aftalen medfører

blandt andet at de

tunesiske spejdere

kan komme til

Danmark næste

år, hvor de skal

deltage i en stor

landslejr for både

de grønne og de

blå spejdere i

Danmark.

Bygge bro

Med samarbejdet håber vi på at vi kan

være med til at bygge bro mellem unge

mennesker i Danmark og den arabiske

verden og få gensidig forståelse for hinandens

kultur og religion. Vi delte sang,

dans og spejderaktiviteter og det bandt

os sammen på en måde så de kulturelle

og religiøse forskelle, der selvfølgelig er

i to lande så langt fra hinanden, trådte

i baggrunden. Det var mennesker der

mødtes og havde det sjovt sammen.

Facebook

Det samarbejde, der blev sat i gang ved

besøget, er fortsat efter hjemkomsten til

Danmark ved at spejderne chatter med

hinanden og deler billeder på facebook.

Samarbejdet startede med at en flok på

10 spejdere besøgte Tunesien i 2009.

I sommerferien 2010 havde KFUMspejderne

besøg af en flok spejdere fra

Tunesien. De boede i spejderhytten

på Vaskilde i en uge og deltog derefter

sammen med Dybbøl gruppe på KFUM

spejdernes landslejr i Skive.

Blandt aktiviteterne for

tuneserne var også et besøg i

Dybbøl Kirke. Efter tunesernes

besøg i 2010 var det

Dybbøl spejdernes store ønske

at komme på et genbesøg

i Tunesien. Det lykkedes så

her i efterårsferien.

Det arabiske forår

Turen var tæt på ikke at blive

til noget, for Tunesien har

været igennem nogle store omvæltninger

i 2010 og 2011. 14. januar 2011 blev

landets diktator gennem 23 år væltet ved

den første revolution i det der kaldes

”det arabiske forår”.

Bettina Stricker

KFUM spejderne i Dybbøl

Døbte i Dybbøl kirke

18. september 2011

21. august 2011

Mikkel Kaare Hansen

Nikolaj Aagaard

Tilde Uhrenholt Samuelsen

28. august 2011

Mathilde Marie Hansen

3. september 2011

Emily Anita Zanchetta

Haugaard

4. september 2011

Clara Petersen Lorenzen

Maja Adelbert Scholdan

Valdemar Johan Nordstrøm

25. september 2011

Dicte Weber Kallesøe

2. oktober 2011

Laurits Bill

4

More magazines by this user
Similar magazines