KNUthENboRg I FULD FARt Skarp sans for fornyelse! - Realdania Debat

realdaniadebat.dk

KNUthENboRg I FULD FARt Skarp sans for fornyelse! - Realdania Debat

FRILANDSMUSEUM

ELLER FORRETNING?

INdTRyk FRa dEbaTmødE I REaLdaNIa LaNdbRuGsFORum, TORsdaG dEN 3. maj 2007

LARS KoLIND: “DEt ER På tIDE, At LANDbRUgEt gENoPFINDER SIg SELv”

Landbrugets mentale model trænger til modernisering.

hIStoRIEN ER hELE hUMLEN

På Krenkerup gods vil Patrick Reventlow-grinling sælge en god historie i form af øl

fra jord til bord. Det er egne råvarer, egen humle, eget vand, egen byg.

KNUthENboRg

I FULD FARt

Skarp sans for fornyelse! Knuthenborg er godt på vej til at blive

et knudepunkt for den regionale udvikling på Lolland.


02 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum


Frilandsmuseum eller forretning?

Det lyder efterhånden som en kliché: Dansk produktionslandbrug koncentreres på stadig færre og større

bedrifter, og derfor er det nødvendigt at udvikle nye forretningsområder.

Det kniber gevaldigt med konkrete eksempler på, hvordan man bygger en

landbrugsforretning op, som ikke udelukkende er afhængig af korn og kvæg.

Derfor var forretningsudvikling på programmet, da Landbrugsforum den 3. maj

2007 mødtes til debat på Tirsbæk Gods.

Udviklingen af nye forretningsområder starter med nytænkning. Danske gårde,

godser og herregårde gemmer på guldgruber af natur, kultur og historie. På

debatmødet fik vi en række spændende eksempler på, hvordan oversete værdier

kan revitaliseres og tænkes ind i en mere kommerciel ramme. Udgangspunktet

var kulturarven i form af de ni herregårdshaver, som er udvalgt til Realdanias

bevaringskampagne, men i dagens løb blev vi inspireret til at tænke forretningsudvikling

i et bredere perspektiv.

Pointen er, at man ikke behøver at have et gods eller en herregårdshave for at

finde nye indtægtskilder. Men man skal være parat til at kigge uden for bedriftens

grænser og indgå nye partnerskaber med naboer, kommune og erhvervsliv.

Man skal turde kaste et usentimentalt blik på sin ejendom og vurdere, hvordan

man skaber en fremtid uden marker og mejetærskere. I sidste ende handler

det om at være åben og nysgerrig og arbejde professionelt med ledelse og

nytænkning.

Solen skinnede over Tirsbæk Gods den 3. maj 2007. På de følgende sider har vi

samlet op på dagens indtryk – tak til alle, der medvirkede til at gøre dagen til

en stor succes.

God læselyst!

Steen Reventlow-Mourier

Formand for Landbrugsforum

Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 03


04 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum


Der var

engang en have ...

Haver er andet end stokroser og ligusterhække. Det er vores oplevelser

fra naturen, som vi komprimerer, stiliserer, iscenesætter eller genskaber.

At tage på havevandring er at

tage på vandring i en genskabt

naturoplevelse og et tidsbillede:

”Man sår et frø, der gror noget op,

og efter 50 år, – efter 500 år – så

kan man fælde det, eller man kan

klippe i det, man påvirker det. Vores

trang til at skabe haver har vi fra de

oplevelser, vi får ved at træde rundt

ude i naturen,” fortæller landskabsarkitekten

Jacob Fischer.

Og da det sjældent er muligt at

bygge hus ved siden af den idylliske

bjergbæk eller den romantiske

skovsø, tager vi blot indtrykkene og

oplevelserne med hjem og genskaber

dem i haven. Sådan gjorde man også

i den franske barokhave i 1700-tallet

og i den engelske landskabshave

i 1800-tallet. Midlerne var vidt

forskellige, men målet det samme

– naturoplevelser.

veldyrket velstand

Er der overskud til naturoplevelser på

egen jord, er der velstand.

Og det er haven netop et tegn på:

”Haven er udtryk for overskud. Det

er derfor, de rige mennesker før i

tiden brugte mange penge på deres

haver. Den blev primært brugt til at

feste i og til at vise deres familier

rundt i. Man brugte haverne som et

praleværk.”

velvære i det grønne

I dag er haven først og fremmest et

sted, hvor danskerne finder adspredelse.

Og vi er vilde med det – at ”gå

i haven”. Det handler om glæden ved

at se planter spire og muligheden for

at arbejde med linjer og former, med

græsflader og klippede hække. Også

i det helt små tiltaler arbejdet med

rumdannelser haveentusiasterne:

”Man kan bearbejde materialerne.

Man klipper hækkene, så de står

som præcise sætstykker, som

kulisser, man ruller et tæppe ud af

græs, man plejer gruset. På den

måde får man – på en meget ydmyg

måde – nogle rum med oplevelser og

velvære.” •

Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 05


KNUthENboRg

SØhoLt 06 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum

hoLStENShUS

SANDERUMgAARD

bREgENtvED

ENgELShoLM

LØvENboRg

tIRSbÆK

CLAUShoLM


CLAUShoLM

Kampagnens hovedindhold er udvikling, gennemførelse og formidling af

demonstrationsprojekter. Hensigten er at udvikle nye metoder til sikring

af herregårdshaver i fremtiden såvel i kulturhistorisk, arkitektonisk som i

teknisk forstand. Der igangsættes ni konkrete demonstrationsprojekter i

samarbejde med haveejere fordelt over hele landet. På Danmarkskortet har

vi markeret de ni haveprojekter, som man kan læse mere om på

www.herregaardshaver.dk. •

Realdania har iværksat en kampagne, som sætter fokus på bevaring og

fornyelse af historiske haver. Det drejer sig specifikt om herregårdshaver,

der udgør en overvejende del af de samlede havekunstneriske kulturværdier

i Danmark, og som i særlig grad er truet af store drifts- og plejeudgifter.

herregårdshaver

– bEvARINg MED FoKUS På DRIFt og PLEJE

Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 07


Knuthenborg

i fuld fart

Knuthenborg Gods er mere end safaripark og kulturhistoriske værdier. Det er også godt på vej til at blive

et knudepunkt for den regionale udvikling på hele Lolland. Udviklingen sker med respekt for stedets

historie og traditioner, men også med en skarp sans for fornyelse og internationale muligheder.

Steffen Stræde er direktør på Knuthenborg gods. Han

understreger, at godsets forretning er baseret på de omfattende

kulturhistoriske værdier, som knytter sig til bygningerne,

parken og jorden omkring. Men forpligtelsen til at bevare må

ikke stå i vejen for evnen til at udvikle nye forretningsmuligheder:

”Forudsætningerne for at komme i gang med forretningsudviklingen

er, at man tør bryde med de måder, som man

plejer at se tingene på,” siger Steffen Stræde.

Ingen lus mellem to negle

Knuthenborgs udfordring består i den geografiske placering på

Lolland midt mellem to europæiske storbyer – København og

Hamborg. Står det til direktøren, er Lolland ikke et udkantsområde

med få udviklingsmuligheder. Slet ikke, hvis der inden

for en overskuelig årrække kommer en Fehmern-bro: ”Vi har

selvfølgelig en ambition om, at det skal blive rigtig godt at bo

imellem de her to stærke metropoler, men det kræver, at man

finder en eller anden måde at årelade denne trafikåre på. Og

dér fandt vi ud af, at det, vi har brug for, det er simpelthen en

opmærksomhedsgenerator.”

Navnet er Nova, Supernova!

Opmærksomhedsgeneratoren har allerede fået navnet

Supernova. Der er tale om en skulpturel motorvejsafkørsel,

som skal få den travle bilist til at hæve blikket fra motorvejen.

Arealerne rundt om afkørslen ejes af Knuthenborg, og ambitionen

er at skabe et alsidigt udviklingsområde med erhverv,

industri, videncentre og servicefaciliteter til bilisterne. Steffen

Stræde og Knuthenborg samarbejder med Lolland Kommune

og Vejdirektoratet om det spektakulære projekt, og dialogen

med investorer er allerede i gang.

08 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum

Blandt nøgleordene for udviklingen af området er planlægning

og alsidighed: ”Man skal kunne se idéen med det her område,

allerede når den første har turdet vove sig ind på terrænet. Så

det, vi i virkeligheden gik efter, var at skabe en motorvejsfacilitet,

der er attraktionsagtig og ikke prøve at lave en

attraktion, som bliver motorvejsagtig.”

Forretningsudvikling i fortid og fremtid

Supernovaen skaber opmærksomhed, og idéen er selvfølgelig,

at den opmærksomhed også skal bruges til at kanalisere flere

besøgende til parken og alle de kulturhistoriske attraktioner

på godset. Mens Supernovaen er fremtid, fornyelse og

internationale muligheder, er gods og park lokalt forankret og

har en århundredelang historie. Men fremtid og fortid er ikke

modsætninger i Steffen Strædes verden:

”Det vigtige for os er netop modsætningerne. Faktisk er sammenkædningen

af fortid og fremtid i virkeligheden styrken i

forretningsudviklingen på Knuthenborg. Det gennemsyrer alt,

hvad vi foretager os. Sammenkædninger udvider vores mulighedsfelt,

og vi får skabt et hav af bruttomuligheder, som vi

kan bevæge os rundt i. Nogle vil aldrig blive til noget, men en

masse af dem vil. Og det er dét, der efter min mening er helt

afgørende for virksomheder – også jordbrugsvirksomheder

og godser – netop at man hele tiden, også i den daglige drift,

optimerer sit mulighedsfelt.” •


Skarpe skud fra Stræde

om forretningsudvikling

Fokusér på ”core business”

”Man må koncentrere sig om de driftsmæssige ting,

man har forstand på. Man skal ikke gå ud og redde et

driftstab ved at tro, at man kan hale den hjem ved at

investere i tyrkiske piratos, bare fordi det ser godt ud

med bankrådgiverens øjne.”

tænk stort og langsigtet

”Det kræver knofedt, men det er nu en gang sådan, at

store projekter genererer mere opmærksomhed.”

Definér en klar ambition for virksomheden

”Man bliver nødt til at lægge ambitionen fast i en vision,

en mission, nogle mål og nogle konkrete strategier og så

‘stick to it’, indtil man laver en ny strategi.”

husk helheden

”Man skal huske forretningen, men man skal også

huske æstetikken og den forpligtelse, vi har rent

kulturhistorisk, uden at det bliver gammeldags.”

Skab en forretningsudviklingskultur

”Forretningsudvikling er ikke et ‘one man show’, så det

er vigtigt, at man har hele virksomheden med på idéen.”

Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 09


10 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum


Ingen tornerosesøvn

I mere end fyrre år har parken ved Egeskov Gods været åben for besøgende. Men selvom historien om

oplevelsesvirksomheden er lang, hviler man ikke på laurbærrene. Alle medarbejdere kender deres stærke

sider, og derfor kan arbejdet med nytænkning systematiseres. Det skaber resultater.

Fremtidens landbrug skal pleje sit omdømme. Det vidste

man på Egeskov Gods, da man i sin tid valgte at åbne parken.

Målet var at fastholde arbejdspladser på godset, efterhånden

som landbruget blev stadig mere mekaniseret. De

overflødige landarbejdere skulle pleje parken, som dermed

blev den første turistattraktion. Kort tid efter tilføjede man

et veteranbilmuseum, og i dag er Egeskov en millionforretning

med 150 medarbejdere i sommerperioden og 200.000

besøgende om året.

Jeg er bare landmand!

Succesen er til at tage og føle på, men godsejer Michael

Ahlefeldt er en beskeden mand: ”Jeg er en ganske almindelig

mand, jeg er ikke student, jeg er landmand.” Egeskovs succes

bygger derfor heller ikke på forkromede management-teorier,

men snarere på nysgerrighed og evnen til at observere og lade

sig inspirere: ”Idéer handler om at være åben – have øjnene

åbne for alt, hvad der foregår omkring dig,” fortæller Michael

Ahlefeldt.

åbenhed åbner ikke alle døre

Michael Ahlefeldt anbefaler dog, at man gør noget for at systematisere

arbejdet med nytænkning. Man skal gøre op med

sig selv, om man trives med at være idéudvikler, om man er

bedre til den praktiske planlægning og gennemførelse af nye

tiltag, eller om kompetencerne ligger et helt tredje sted: ”Det

spørgsmål havde jeg ikke stillet mig selv i min virksomhed for

fem år siden, og vi var alle sammen pissegode til det her med

forretningsudvikling, og når bolden trillede ned ad Egeskovs

brolagte gader, så gik vi og sparkede til den alle sammen. Det

var én forvirring.”

På Egeskov begyndte man derfor at kortlægge medarbejdernes

stærke sider. Herefter er det lettere at tilrettelægge

arbejdet, og man bliver også klar over, hvor virksomheden

mangler forstærkning. Man kan ikke alle sammen være gode

til at finde på: ”Hvis vi billedligt talt er supergode til at støbe

gulvet og bygge laden, men har lidt svært ved at finde idéen

og derfor tænker, at min gård ligger langt ude ved Vesterhavet

og er ikke noget specielt, så få fat på nogle, som er gode til

idéer – dem kan man købe for penge!”

Et olieeventyr

Michael Ahlefeldts seneste idé handler om fremtidens

energikilder. Han producerer nu også rapsolie, og han har

store forventninger til fremtiden. Selvom der er investeret flere

millioner i nye pressemaskiner, bekymrer risikoen for tab ikke

godsejeren: ”Man skal turde satse, det er klart, men vi har alle

sammen mulighederne, vi skal bare kunne se dem og turde

være åbne”. •

Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 11


Haven på Tirsbæk Gods omfatter 12 hektar og blev anlagt

som renæssancehave i 1745. Haven er omkranset

af et stendige og indeholder et terrasseanlæg, vinbjerg

og en dyre-, frugt- og prydhave.

Som én ud af kun ganske få herregårdshaver i Danmark

leder havens historie helt tilbage til renæssancen.

Havens bærende elementer er terrasseanlægget,

vinbjerget, det omkransende stendige og voldgraven.

Læs mere om helhedsplanen for haven på

www.herregaardshaver.dk

10 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum


Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 11


Der var engang en øl. På Krenkerup Gods kan man høre om øllets vandring fra jord til bord. Det er

fortællingen om et naturprodukt, som emmer af autenticitet, og som skal få øldrikkerne til at betale

mere for en god oplevelse.

14 Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum

en er hele humlen

Patrick Reventlow-grinling fra Krenkerup gods har en drøm. Han vil

udvide forretningen, men ikke ved at øge fårebestanden. Han vil sælge den

gode historie: ”Det er øl fra jord til bord – det er egne råvarer, egen humle,

eget vand, egen byg,” fortæller Patrick Reventlow-Grinling.

Rør ved historien

Krenkerup Bryghus skal indrettes i en af godsets sidebygninger. Det bliver et

topmoderne og fuldautomatisk anlæg, hvor man som besøgende både kan

komme tæt på produktionen og smage på de gyldne dråber: ”Den øl, der står

ude på hylden i Superbrugsen, fortæller jo ikke hele historien. Her skal folk

kunne se og røre historien og føle sig som en del af den. Det gør man ved at

lade dem komme ind i produktionslokalerne, ind og se apparaterne, se kobberet

på kedlerne, lugte til urten.”

Patrick er naturligvis inspireret af oplevelsesøkonomi og branding, men han er

frem for alt en god købmand. Den primære målsætning er derfor, at virksomheden

Krenkerup skal ind i detailhandlen, som tjener rigtig gode penge på at

forarbejde landbrugets råvareproduktion: ”Det er i hvert fald derfor, jeg laver

bryggeriet – Coop og Dansk Supermarked og producenter generelt, dem der

laver vores komælk om til kartonmælk, det er dem, der scorer gevinsten, og

den kage vil vi også have en del af for at få mere ud af vores produkt.”

Ikke til salg

Etableringen af Krenkerup Bryghus er en bekostelig affære, men det får ikke

Patrick Reventlow-Grinling til at ryste på hånden og i stedet overveje at udleje

hovedbygningen og bortforpagte jorden: ”Jeg har den opfattelse, at jeg gerne

vil have håndsret over virksomheden, jeg vil gerne sidde i den, jeg vil gerne

være i den, og så lå idéen om bryggeriet ligefor.” •

Krenkerup bryghus

• Bryghuset skal indrettes i en af Krenkerups sidebygninger, et gammelt kornmagasin, som

også har været brugt til vandmølle

• Den første øl er klar til salg i januar 2008

• Bryghuset bliver udstyret med tysk teknologi – kedler fra Kaspar Schulz og tappelinje fra Krones

• Bryghuset begynder med at producere 2.100 hektoliter om året, hvilket svarer til 420.000

halvliters flasker. Fuld kapacitet er 10.000 hektoliter om året

• I første omgang vil Krenkerup Bryghus producere flaskeøl og fadøl, men på længere sigt er det

muligt at udvide produktionen med kildevand, cider og destilleri til whisky-produktion


Lars Kolind: Det er på tide, at landbruget genopfinder sig selv

Medlemsdebat har spurgt iværksætteren og erhvervsmanden Lars Kolind om sit syn på landbrugets mu-

ligheder for at udvikle nye forretningsområder, og beskeden er klar: Landbrugets mentale model trænger

til en modernisering.

Ifølge Lars Kolind er landbruget

fanget i rollen som råvareproducent og

har svært ved at finde nye markeder i en

verden, som efterspørger oplevelser og

individualiserede produkter. Lars Kolind

er bedre kendt som tidligere direktør

for høreapparatvirksomheden Oticon.

I dag ejer og driver han blandt andet

herregården Løndal i Brædstrup syd for

Silkeborg.

Fremtiden ligger et andet sted

I starten af 1990’erne gennemførte Lars

Kolind en revolution på Oticon, som dengang

var i dyb krise. Han afskaffede den

hierarkiske organisation og ændrede

virksomhedens ”mentale model”, dens

selvforståelse. Slut med at levere standardiserede

produkter som en anden

industrivirksomhed. Lars Kolind satsede

på individualiserede løsninger og på at

inddrage medarbejderne i udviklingen af

virksomhedens brand. Ifølge Lars Kolind

står landbruget i dag over for nogle af

de samme udfordringer, som Oticon

sloges med for snart tyve år siden:

”Landbruget kommer fra rollen som råvareproducent,

det vil sige producent af

en standardvare i god kvalitet til lavest

mulig pris. Det er klassisk industritankegang

– 100 år gammel. Dette indebærer

en lang række forhold, blandt andet

at bygningerne først og fremmest skal

være rationelle. I modsætning hertil står

for eksempel modebranchen, luksusprodukt-brancherne

og højteknologiske

produkter, der alle indeholder langt

mere viden, langt mere individualisering

og langt mere ”storytelling”. Landbruget

er fastlåst i sin ”industrirolle” med alt,

hvad det indebærer. Fremtiden ligger

simpelt hen et andet sted.”

Følg din passion

Lars Kolind forholder sig kritisk til Steffen

Strædes forslag om at professionalisere

ledelsen af de enkelte landbrugs-

ejendomme. En selskabsstruktur med en

bestyrelse løser ikke problemet:

”Det er selvfølgelig aldrig nogen dårlig

idé, men jeg tror dybest set ikke, at det

ændrer noget som helst. Det er ikke

først og fremmest økonomer, ingeniører

og marketingfolk, der er brug for. Det

er mennesker, der kan tænke nyt. Mennesker,

som kan læse kundernes behov

og tendenserne i markedet. Mennesker,

der har udsyn over branche og region.

Og hvad skal de sidde i en bestyrelse

for?”

Men hvilket råd vil Lars Kolind så give til

de landmænd, som gerne vil i gang med

at udvikle nye forretningsområder?

”Følg din passion. Producér det, du

allerhelst selv vil spise. Lav det unikke,

det specielle, det sjove, det sunde og

det lækre. Vær stolt af det, du gør. Og

indret hele din virksomhed på det. Og

kun det!” •

Indtryk fra debatmøde i Landbrugsforum 03


Realdania støtter blandt andet: Fremtidens landbrugsbyggeri

Med kampagnen ‘Fremtidens landbrugsbyggeri’ ønsker

Realdania at sætte fokus på udviklingen af nye standarder for

godt landbrugsbyggeri. Det handler om nytænkning, og målet

er at bygge fleksibelt og effektivt, men også placeringen i

landskabet og den arkitektoniske kvalitet indgår i konkurrenceparametrene.

Læs mere på www.fremtidsgaarde.dk.

vidste du, at …

• Landbrugsforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø

• Mere end 600 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter

genanvendelse af bevaringsværdige gårdejendomme

Realdania har iværksat en idékonkurrence om genanvendelse

og nytænkning af nedlagte, bevaringsværdige gårdejendomme.

En stor del af Realdanias støtte går til at medfinansiere

realiseringen af de vindende projekter. Læs mere på

www.bondegaarde.dk.

Ledreborg Slotspark

Herregården Ledreborg og dens parkanlæg på cirka fire hektar

hører til blandt Danmarks mest helstøbte kulturmiljøer.

Realdania har støttet en restaurering af Ledreborgs park-

anlæg, som netop er blevet genindviet.

Læsø Kur og helse

Ved indsejlingen til Læsø ligger Vesterø Havnekirke, der ikke

har været brugt som kirke siden 2003. Med støtte fra

Realdania bliver kirken nu ombygget til kur- og behandlingscentret

Læsø Kur & Helse, der vil udnytte Læsøs mineral-

holdige salt til gavn for især psoriasispatienter.

Dansk Center for herregårdsforskning

Realdania har støttet etableringen af Dansk Center for

Herregårdsforskning. Centeret er etableret på Jyllands Herregårdsmuseum,

Gammel Estrup, i samarbejde med Aarhus

Universitet og Nationalmuseet. Læs mere på

www.herregaardsforskning.dk.

• De andre debatfora omfatter Byudviklingsforum, Almen Boligforum, Erhvervsforum, Privat Boligforum og Ejerboligforum

vi har brug for din mening!

Realdania medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 københavn k

T: 70 11 66 66 F: 32 88 52 97 medlemsdebat@realdania.dk www.realdania.dk

More magazines by this user
Similar magazines