Se brevet i PDF-format. - Adoption og Samfund

adoption.dk

Se brevet i PDF-format. - Adoption og Samfund

Å rhus, den 3. januar 2003

Folketingets Socialudvalg

Christiansborg

1240 København K

Vi takker for muligheden for foretræ de for udvalget den 9. januar. Vores primæ re ønske med mødet

er at fålejlighed til at præ sentere vores kommentarer til embedsmandsudvalgets rapport om

omkostningsudviklingen påadoptionsområdet og Socialminister Henriette Kjæ rs afvisning af at

æ ndre adoptionstilskuddet. Som oplæ g til mødet fremsender vi derfor vedhæ ftede talmateriale, der

supplerer embedsmandsudvalgets beregninger og sæ tter socialministerens argumenter mod forhøjet

tilskud i et noget andet perspektiv.

Socialministerens væ sentligste argument synes at væ re, at udviklingen i adoptanternes udgifter set

over et læ ngere perspektiv ikke er steget med mere end lønudviklingen. Som "dokumentation" for

dette angiver hun: "F.eks. udgjorde egenbetalingen ved adoption i 2002 så ledes en mindre andel af

husstandsindkomsten end i 1989 for et privatansat funktionæ rpar."

Selv om det konkrete eksempel er faktuelt korrekt, vil vi påståat det er anvendt stæ rkt misvisende

græ nsende til det manipulerende. Man skal væ re opmæ rksom på:

• At der i 1989 endnu ikke var indført et adoptionstilskud og omkostningsniveauet var derfor og

i 1989 forholdsmæ ssigt højt. Faktisk var det såhøjt, at det gav Folketinget anledning til for

første gang at indføre et adoptionstilskud med virkning fra 1991. Efter ekstraordinæ re

omkostningsstigninger hæ vede Folketinget i 1993 tilskuddet til det nuvæ rende niveau. Hvis der

skal laves en langsigtet perspektivering af omkostningsniveauet er det eneste rimelige derfor at

tage udgangspunkt i 1993-niveauet, hvor Folketinget sidst aktivt har vurderet, hvad der er en

rimelig egenbetaling. Selv for det meget velhavende privatansatte funktionæ rpar, der helt

vilkårligt er valgt som beregningsgrundlag i rapporten, er egenbetalingen målt i forhold til

indkomstudviklingen fra 1993 til 2002 ifølge rapporten steget fra 8,0% til 10,8% - en stigning

på35%. Målt i faste kroner (2002) er egenbetalingen vokset fra 28.115 til 45.200 eller godt

60%.

• Den familietype Socialministeriet "vilkårligt" har valgt som beregningsgrundlag er

karakteriseret ved at have både en meget høj husstandsindkomst og en meget høj stigning i

indkomst fra 1989 til 2002. Familietypen "Privatansatte funktionæ rer med 2 børn i børnehave

og SFO" (Finansministeriets familietype 140) er bl.a. karakteriseret ved at den i 2002 havde en

brutto lønindkomst pågodt 781.800 kr - det kan vist kun meget fåfamilier i Danmark præ stere.

Vi har i vedlagte tabel suppleret Socialministeriets rapport med beregninger påmere relevante

familietyper med middel eller lave indkomster. For disse grupper er egenbetalingen i forhold til

den disponible indkomst i perioden 1993 til 2002 vokset med mellem 42% og 45%.

Adoption & Samfund

v. Svend Bank Andreasen, Skoleparken 155, 8330 Beder

Tlf. 8693 7806 - email: Svend.Bank.Andreasen@privat.dk


For Adoption og Samfund er de helt afgørende argumenter for øget tilskud, at adoption ikke kun

skal væ re en mulighed for de rige. Muligheden bør væ re til stede for alle i øvrigt kvalificerede

ansøgere. En forudsæ tning er derfor at adoption bliver gjort økonomisk overkommeligt sådet og

økonomisk set udgør et ligevæ rdigt alternativ til fertilitetsbehandling.

Vi vil gerne understrege at foreningen ikke som påstået i embedsmandsrapporten ser nogen risiko

"for, at tilskudsstigningen leder til stigninger i omkostninger og helt eller delvist overvæ ltes i

gebyrstigninger, hvorved egenbetalingen forøges tilsvarende" (embedsmandsrapporten side 32).

Selv om embedsmandsgruppen i rapportens kapitel 5 postulerer en sådan risiko viser analysen i

kapitel 4 klart, at der historisk ikke har væ ret en sådan kobling mellem tilskud og gebyr.

Det vi derimod har påpeget er, at adoptionsomkostningerne uafhæ ngigt af tilskuddet kan variere

kraftigt i begge retninger . Omkostningerne er afhæ ngige af mange faktorer som adoptanterne ingen

indflydelse har påog som selv de formidlende organisationer ikke kan kontrollere fuldstæ ndigt.

Omkostningsvariationerne er altovervejende styret af udenlandske forhold og totalt uafhæ ngige af,

hvad et lille land som Danmark giver i tilskud. Dette fremgår ogsåaf rapportens analyser.

Når omkostningerne således kan variere meget er der en risiko for, at man selv om tilskuddet hæ ves

igen kan komme i en situation, hvor tilskuddet er ude af trit med omkostningerne. Vi mener derfor

det er nødvendigt at finde en model for adoptionstilskuddet, sådet sikres at dette følger

omkostningsudviklingen. Den af os og SF foreslåede model er en mulighed, men der kan sikkert

tæ nkes flere modeller - ogsåandre end dem der diskuteres i embedsmandsrapporten.

Hvis den nuvæ rende kontrol med de formidlende organisationers økonomi og gebyrer anses for

tilstræ kkelig kunne en meget simpel model for et omkostningsbaseret tilskud væ re at tage

udgangspunkt i hvad der anses for en rimelig egenbetaling og såfastsæ tte tilskuddet som

differencen mellem dette beløb og det faktisk betalte gebyr. Beløbet for rimelig egenbetaling kunne

evt. væ re indeksreguleret.

Uanset model anser vi det for væ sentligt at det såkaldte solidaritetsprincip i hovedtræ k bevares.

Med venlig hilsen

Svend Bank Andreasen

næ stformand

2 / 2


Supplerende beregninger af omkostningsudviklingen på adoptionsområ det, Adoption og Samfund d. 3. januar 2003.

Å r

Gebyr

(kr)

Tilskud

(kr.)

(kr)

I pct. af

gebyr

I faste

priser

(2002-

pl, kr.)

Egenbetaling (gebyr - tilskud)

I pct. af disp. husstandsindkomst

Å rl.

væ kst

(pct.)

Privat

ansatte

funkt.

Offentligt

ansatte

LO,

ejerbolig

LO,

lejebolig

LO,

lavindk.

Udvikling i disponibel husstandsindkomst

(kr., faste priser 2002-pl)

Privat

ansatte

funkt.

Offentligt

ansatte

LO,

ejerbolig

LO,

lejebolig

LO,

lavindk.

1989 30.000 0 30.000 100,0 39.841 --- 12,3 14,1 15,4 15,1 18,0 324.306 281.816 258.232 264.399 220.834

1991 53.000 15.000 38.000 71,7 48.019 20,5 14,1 16,5 17,9 18,0 21,7 340.487 290.564 267.760 266.369 221.743

1993 53.000 30.000 23.000 43,4 28.115 -41,5 8,0 9,4 10,2 10,4 12,5 351.928 299.937 276.834 270.032 224.028

1996 53.000 32.000 21.000 39,6 24.141 -14,1 6,2 7,6 8,1 8,4 10,2 388.644 319.410 297.848 287.356 236.704

1999 60.000 34.000 26.000 43,3 28.021 16,1 6,9 8,5 9,2 9,4 11,4 406.542 328.173 304.691 297.396 245.685

2000 72.000 35.000 37.000 51,4 38.745 38,3 9,5 11,9 12,8 13,0 15,8 406.843 326.641 302.656 298.556 245.996

2001 80.000 36.000 44.000 55,0 45.012 16,2 10,9 13,7 14,8 14,9 18,1 411.304 329.191 303.261 301.991 248.067

2002 82.200 37.000 45.200 55,0 45.200 0,5 10,8 13,6 14,8 14,8 18,1 418.021 332.390 306.365 305.846 250.083

Æ ndring 2002/1989 13,5% -12,2% -3,8% -4,4% -1,9% 0,2% 28,9% 17,9% 18,6% 15,7% 13,2%

Æ ndring 2002/1993 60,8% 35,0% 45,1% 45,3% 41,9% 44,0% 18,8% 10,8% 10,7% 13,3% 11,6%

Kilder: Embedsmandsudvalgets rapport: "Prisdannelsen påadoptionsområdet".

Supplerende beregninger fremhæ vet med fed skrifttype er baseret påFinansministeriets familietypeberegninger (www.fm.dk) og samme

forbrugerprisindeks som i embedsmandsrapporten. De anvendte familietyper er:

• Tabel 17. Ejere. Familietype 140: Privatansatte funktionæ rer med 2 bø rn i bø rnehave og SFO

• Tabel 15. Ejere. Familietype 130: Offentligt ansatte med 2 bø rn i bø rnehave og SFO

• Tabel 11. Ejere. Familietype 110: LO-par med 2 bø rn i bø rnehave og SFO

• Tabel 2. Lejere. Familietype 117: LO-par med 2 bø rn I bø rnehave og SFO

• Tabel 1. Lejere. Familietype 115: LO-par med lav indkomst og 2 bø rn i bø rnehave og SFO

More magazines by this user
Similar magazines