– i et bæredygtigt liv - ecoadvise.dk

ecoadvise.dk

– i et bæredygtigt liv - ecoadvise.dk

ORDFORKLARING

Levende ressourcer

En ressource er noget vi kan udnytte – de

levende ressourcer er dyr og planter – f.eks.

sæler, hvaler og fuglene. Andre levende

ressourcer er f.eks. regnskovens træer og

kornet på landmandens marker. De ”døde”

ressourcer, eller ”ikke-fornybare” ressourcer, er

f.eks. jordens olie og mineraler, som der ikke

lige sådan kan blive mere af.

OQAATSIT NASSUIAATAAT

Isumalluut uumassusilik

Isumalluut atorluarniarneqartarpoq – isumalluutillu tassa

uumasut naasullu – soorlu aamma puisit, arferit aamma

timmissat. Isumalluutit allat tassa nunarsuup

qiterpasinnersaani orpippassuarujussuit

naasorissaasullu narsaataanni karrit.

Isumalluutit”uumassuseqanngitsut”, imaluunniit

”imminnut nutarterneq ajortut” assersuutigalugit tassa

nunap uuliaa saviminissaalu, piiarlugit

nungukkiartuinnavittartut.

“Når udnyttelsen af dyrene forbindes med pengeøkonomi og store virksomheder,

får det nemlig ofte det resultat, at der dræbes for mange dyr,

så dyrenes antal går ned.” De fortsætter: ”… aflivning af elefanter i

Afrika for stødtændernes skyld blev en stor trussel mod disse dyr. I Grønland

kan hvalrossernes stødtænder udgøre en trussel for dem”.

(Uddrag fra bogen “Fangst og Redelighed i vor tid”)

KAMPEN OM

Alt t efter hvem vi er, hvad vi laver, eller hvor vi er fra, så har vi alle forskellige holdninger. Det gælder

også om naturen og miljøet. Fangere og fiskere har én holdning. Andre har en anden. Her er nogle

eksempler på holdninger om Grønlands natur.

Kinaanerput, sulerinerput sumiuunerpullu apeqqutaallutik tamatta assigiinngitsunik isumaqarpugut, aamma

pinngortitaq avatangiisillu pillugit. Aalisartut piniartullu assigiimmik isuimaqarput, allat allatut. Kalaallit Nunaanni

isummat ilaat aamaku.

FANGERNE OG FISKERNES MENING

KNAPK er fangernes og jollefiskernes organisation og skal f.eks. sikre fangerne en god pris for deres fangst eller så store kvoter

som muligt. Fangerne har ikke mange penge. I gennemsnit tjener en fanger ca. 60.000 kr om året. Det svarer til, at hver fanger

tjener ca. 165 kroner om dagen. Derfor er det naturligt, at fangerne reagerer, hvis deres fangst begrænses af kvoter.

PINIARTUT AALISARTULLU ISUMAAT

KNAPK piniartut umiatsiaararsortullu kattuffigaat piniartullu akigissaartitsinissaannik sapinngisamillu pisassaqarluartuarnissaannik

isumannaariniartussaavoq. Piniartut aningaasaaterpassuaqanngillat. Piniartoq ukiumut agguaqatigiissillugu 60.000 koruunit missaanni

akissarsisarpoq. Allatut oqaatigalugu piniartoq ataaseq ullormut 165 koruunisisarpoq. Taamaattumik piniartut pisassatik ikilisarneqarpata

qisuarianngitsoorsinnaanngillat.

REY-MILLET/WWF-CANON

CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC PYTT SIIGER

DISKUSSION I KLASSEN / KLASSEMI OQALLINNEQ

Hvorfor tror I fiskere eller fangere ofte har en anden holdning end biologer?

Kan du komme på andre eksempler på modstridende argumenter i en debat?

Hvordan kan man afgøre en uenighed, så alle får lidt ret?

Hvad synes I der skal gøres med hensyn til fangst og udnyttelse af de vilde dyr?

Sooq isumaqarpisi aalisartut piniartulluunniit biologit isumaqatiginngikulagaat?

Isumaqatigiinnginnerat qanoq iluarsiimisinnaava? Suna pissutaasoraasiuk

aalisartut piniartullu biologit isumaqatigikulanngimmatigit? Isumaqatigiinnginneq

qanoq qaangerneqarsinnaava oqarsinnaalerluni tamarmik ilumoortortaqalaartunik

isumaqartut? Assersuutinik allanik nalunngisaqarpisi oqartoqarsinnaalluni

uumasut naasulluunniit ima piumaneqartigilersimasut ingasappallaamik

nungusarneqalersimallutik?

Similar magazines