– i et bæredygtigt liv - ecoadvise.dk

UDTALELSER I GRØNLANDSKE AVISER FRA FANGERE
KALAALLIT AVIISIINI PINIARTUNIT OQAASERISAT:
“I dag er fangeren i fare, fordi der er sat begrænsninger
på hans erhverv, så man kan sige at han er
blevet tvunget i knæ. Hvem er det der bringer
fangstdyrene i fare? Fangerne? Nej, overhovedet
ikke!”.
“Piniartoq ullumikkut ulorianartorsiorpoq,
inuussutissarsiutini killilersuiffigineqarmat
oqartoqarsinnaalluni periarsinnaajunnaarsitaasimasoq.
Kiaana piniagassat nungusarai?
Piniartuunngilluinnarpoq!”
“Ingen andre end fangeren har fulgt fangstdyrene så nøje. Derfor er det ham alene, der
kan komme med de rigtige budskaber, når det gælder fangstdyrene”.
“Piniartup allanit tamanit piniagassat malinnaaffigineruai. Tamakkulu pineqarpata
piniartoq kisimi eqqortunik oqaaseqarsinnaavoq”.
NATUREN
ET FARVEL TIL NATUREN?
I 2001 udkom bogen “Farvel til Grønlands
Natur”. Bogen var en gennemgang
af, hvordan de forskellige dyrearter
har det i Grønland. Forfatteren
lagde ikke fingrene i mellem:
“Rovdriften på de levende ressourcer i
Grønland har stået på i mere end 100
år.
Det er værd at notere, at den
oprindelige drivkraft bag den
uhæmmede rovdrift på naturen i
Grønland var det danske handelsselskab,
Den Kongelige
Grønlandske Handel (KGH).
Gennem mere end 200 år organiserede
KGH den kommercielle udnyttelse af de
levende ressourcer.
Til trods for, at fugle, dyr og fisk
udgør grundlaget for deres eksistens,
afviser fangerne hårdnakket enhver tale
om at regulere udnyttelsen. De synes at
insistere på at gennemsave den gren,
de selv sidder på”.
Naturligvis opstod der i kølvandet på
dette en heftig debat i både aviserne og
radioen.
“Jeg er mest bange for, at når der bliver
for mange fugle, begynder de at dø under
store lidelser på grund af madmangel,
mere end de gør nu”.
“Annilaanngatigineruara timmissat
amerlivallaarunik massakkornit
naalliunnerulernissaat nerisassaaleqinertik
pissutigalugu”.
PINNGORTITAQ
INUULLUAQQUSSAVARPUT?
2001-imi saqqummerpoq atuagaq
”Pinngortitarsuaq inuulluarina”. Atuakkami
eqqartorneqarput Kalaallit Nunaanni
uumasut assigiingitsut qanoq innerat.
Atuakkiortoq isertuanngilaq:
1940 1960 1980 2000
Lomvier i frit fald. På mindre end 100 år er
lomvierne gået voldsomt tilbage i Vestgrønland.
Appat ikiliartupiloortut. Ukiut 100-nngitsulluunniit
Kitaani appat ikileriarujussuarsimapput.
LÆS MERE / SULI ATUARIT
Læs om fangstdyrene på hjemmestyrets hjemmeside
på: www.nanoq.gl
tema.asp?page=tema&objno=66764.
Bøgerne “Farvel til Grønlands Natur" af Kjeld Hansen
og “Fangst og Redelighed i vor tid" af H.C. Petersen og
Finn Lynge kan du låne på biblioteket.
CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC
“Kalaallit Nunaanni isumalluutit
uumassusillit pipiapilunneqarnerat ukiut
100-r qaangerlugit pereerpoq.
Pingaaruteqarpoq maluginiassallugu
killeqanngitsumik piniapilunnermik
ingerlatsileqqaartooq tassaammat danskit
niuerfiat, Den Kongelige Grønlandske
Handel (KGH) nunasiami niuernermik 1774-
imi tigusisoq. Ukiuni 200-nit amerlanerni
isumalluutinik uumassusilinnik
aningaasarsiutigalugu atuipilunneq KGH-p
aaqqissuutaraa kingornginnatigut
iusumassarsinerup qaamarnatigut
erseqqissukkut maanna takkorliuttoq
Kalaallit Nunaanni pinngortitarsuarmut
kalaallillu namminneq kinaassusiannut
ulorianaatinngorsimalluni”.
Oqaaserineqartut taakku aviisini radiokkullu
soorunami aalassassutaaqaat.
Namminersornerullutik Oqartussat naqitaat
www.nanoq.gl/tema.asp?page=tema&objno=66764
Atuakkat “Farvel til Grønlands Natur”, Kjeld Hansen
aamma “Fangst og Redelighed i vor tid”, H.C. Petersen
aamma Finn Lynge, meeqqat atuarfianni atuakkanik
atorniartarfinni.
3