– i et bæredygtigt liv - ecoadvise.dk

ecoadvise.dk

– i et bæredygtigt liv - ecoadvise.dk

KAN DET BÆ

Vi skal udnytte de levende ressourcer, så vore efterkommere

har de samme muligheder for at fange og fiske som os selv.

Isumalluutit uumassusillit atorluarniassavavut kingulissavut

uagutsitut piniarniarsinnaaqqullugit aalisariarsinnaaqqullugillu

Tulugaq-kampagnen 2004

I Grønland udnyttes tes mange af de levende ressourcer. Fiskeriet

fisker i sær efter rejer, hellefisk og krabber. Fangerne skaffer proviant

til deres familier og til brættet. Flere tusinde mennesker tjener altså

på fangst af sæler, hvaler, fisk og fugle. Penge som betyder at samfundet

har råd til at importere cykler, computere, biler, bøger og meget

mere.

EN, TO, MANGE...

At noget er bæredygtigt betyder ikke, hvor dygtig, man er til at bære noget! Nej,

det betyder, at man ikke bruger for meget af noget. Hvis du f.eks. i butikken køber

for mere, end man får i lommepenge eller selv tjener, må du jo låne. Du bruger

altså flere penge, end du har.

Det samme gælder med f.eks. fuglene. Hvis man fanger flere lomvier eller edderfugle

i fjorden, end de voksne fugle kan nå at producere, er det ikke bæredygtigt.

Bestanden vil derfor gå tilbage.

Men når man sådan tager på fangst på fjorden, hvordan kan man så vide, om

man fanger for meget eller for lidt? Det kan man heller ikke. Derfor har Hjemmestyret

ansat biologer, som holder øje med og tæller hvalerne, fuglene og fiskene i

hele Grønland.

Herefter laver de deres anbefalinger. Det er så politikerne, der bestemmer om

der f.eks. skal fanges flere eller færre hvaler, fisk eller fugle. Derfor laves der fangstkvoter

og fredningstider.

Isumalluutit uumassusillit amerlaqisut Kalaallit Nunaanni

atorluarneqarput. Aalisartut ilaquttaminnik kalaalimineerniarfinnillu

neqissaqartitsipput. Inuit tusintillit taamaalillutik puisinik, arfernik,

aalisakkanik timmissanillu akissarsiuteqarput. Taamalu inooqatigiit

cykelinik, qarasaasianik, biilinik, atuakkanik allarpassuarnillu avataanit

tkisitsinissamut akissaqarput.

ATAASEQ, MARLUK, AMERLASUUT...

Danskit oqaasiat bæredygtig nammallaqqinnermik isumaqanngilaq! Atuivallaannginnissaq

tamatumani pineqarpoq. Soorlu pisiniarfimmi pisisimaguit kaasarfimmiussavit aningaasarsiarisartakkavilluunniit

nammassinnaanngisaannik taava atorniartariaqalissaatit. Tassa

imaappoq ooriutitit sinnerlugit atuivutit.

Timmissanut sangutinneqarsinnaavoq.Kangerlunni arpanniartaraanni miterniartaraanniluunniit

appat inersimasut kinguaassiornerat malinnaasinnaanani, tamanna atajuaannartitsinerunngilaq.

Taamaattumik appat ikiliartulissapput.

Kisianni taamatut kangerlummi timmiarniaraanni qanoq ililluni nalunngittariaqarpa

pisaqarpallaarsimanerluni imaluunniit ikiliartuutaanngitsumik pisaqarsimanerluni?

Apeqqut taanna akineq ajornarpoq. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat

biologinik atorfinitsitsisimapput arferit, timmissat aalisakkallu alaatsinaaqqullugit

kisittaqqullugillu. Taava suliassinneqartut inassuteqartarput. Taamalu politikerit aalajangertarpaat

assersuutigalugu arfernik, aalisakkanik timmissanilluunniit pisassat qanoq

amerlatigissanersut, tassa kingullermik aalajangikkamit amerlanerussanersut ikinnerussanersulluunniit.

Taamaattumik pisassat amerlanerpaaffissaat uumasunillu eqqissisimatitsinissat

aalajangiiffigineqartarput

BÆREDYGTIG

AT VÆRE BÆREDYGTIG HANDLER ALTSÅ OM IKKE AT BRUGE MERE END, AT NATUREN

KAN FØLGE MED. OG DET KAN HANDLE OM MANGE ANDRE TING END FANGST OG

FISKERI: PAPIRFORBRUG, SKRALD OG AFFALD, ENERGIFORBRUG, BILKØRSEL, FÆLD-

NING AF SKOV, BRUG AF STRØM OG SÅ VIDERE. FOR HVER GANG DU BRUGER TING

ELLER SMIDER NOGET UD, SÅ PÅVIRKER DET NATUREN OG MILJØET.

ATAAVARTOQ...

...TAAMAALILLUNI ISUMAQARPOQ PINNGORTITAP MALINNAASINNAANERA SINNERNAGU

ATUISARIAQARNERMIK. AAMMA PINIARNERINNARMUT AALISARNERINNARMULLU TUNNGANANI

ALLARPASSUARNUT TUNNGASINNAAVOQ, SOORLU PAPPIAQQAMIK ATUINERMUT, PERLUKUNUT

EQQAKKANULLU, NUKISSIUUTINIK ATUINERMUT, BIILERNERMUT, ORPIPPASSUARNIK PIIAANER-

MUT, SARFAMIK ATUINERMUT IL.IL. SUNALUUNNIIT ATORUKKU IGIKKUKKULUUNNIIT PINN-

GORTITAMUT AVATANGIISINULLU SUNNIUTEQASSAAQ.

ORDFORKLARING

Biolog

Ekspert i dyr, fugle og natur uddannet på universitet.

Uddannelsen tager ca. 6 år og den kræver,

at man først har været i gymnasiet.

Fangstkvote

Antal dyr som fangerne må skyde hvert år. Bestemmes

af politikerne i landsstyret. Nogle

gange fastsætter politikerne andre kvoter end

det biologerne anbefaler. Det gør de, hvis de

f.eks. gerne vil forbedre fangernes forhold.

Etanol/alkohol

En “etanolbil” producerer stort set kun vand og

CO 2 under kørsel. En benzin-bil forurener og

bidrager til den globale opvarmning (se side 12-

13).

OQAATSINUT NASSUIAATIT

Biologi

Uumasunik pinngortitamillu immikkut ilisimasalik

universitetimi ilinniarsimasoq. Ilinniarneq ukiut

arfinillit missaanik sivisussuseqartarpoq

gymnasiaqqaarlunilu aallartitassaalluni.

Pisarisinnaasat

Piniartut ukiup ataatsip ingerlanerani

pisarisinnaasaasa amerlanerpaafissaat.

Naalakkersuisut aalajangiisarput. Naalakkersuisut

pisassat amerlassusissaat biologit siunnersuutaannit

allaasut aalajangniuteriataartarpaat. Taamaaliortarput

assersuutigalugu piniartut atugaat oqilisarniarlugit.

Etanol/alkohol

“Etanolbil”-ip ingerlatilluni imiinnaanerusoq aamma

CO 2 -junerusoq aniatittarpai. Biilip benzinatortup

avatangiisit mingutsittarpai nunarsuup kiatsikkiartorneranut

ilasaataasumik (takuuk qupp. 12-13).

Similar magazines