– i et bæredygtigt liv - ecoadvise.dk

ecoadvise.dk

– i et bæredygtigt liv - ecoadvise.dk

NANOQ

Biologit ilisimasaat

Kitaani takussaajunnaariartuaarput,

misissuinerilli ikippallaarmata ilisimasavut

suli ilaannakuupput.

Biologit inassutaat

Qajassuuttariaqarpoq, ullunilu makkunani

pisarineqartartut amerlavallaarunarput.

Pisarineqatartut

Ukiumut 250-it missaanniipput.

Namminersornerullutik Oqatussat 2005-imi

pisassat amerlanerpaaffissaat

atulersinniarpaat nannut amerlassuserpiaat

nalugaluarlugu.

Inernissaa

Ikiliartoqqissagunarput.

MOSKUSOKSE

Biologernes viden

Hele bestanden er på ca. 24.000 dyr og er de

fleste steder i fortsat vækst.

Biologernes anbefalinger

Bestanden i vækst, så for at undgå ”overbefolkning”

skal der visse steder skydes flere.

Fangst

Op mod 1600 de sidste par år. Kvoten på

næsten 2600 dyr er ikke blevet opbrugt.

Resultat

Forsat vækst de fleste steder.

UMIMMAK

Biologit ilisimasaat

Nuna tamakkerlugu katillutik 24.000-

itmissaanniipput nunalli ilaani sumiiffinni

amerlanerni amerliartorlutik.

Biologit inassutaat

Amerliartormata amerlagutilissanngippata

nunap ilaani pisat amerlanerusariaqarput.

Pisat

Ukiuni kingullerni marlussunni ukiumut

1600-t angullugit pisarineqartarput.

Pisassat katillutik 2600-ngajaat

tamakkerneqartarsimanngillat.

Inernera

Umimmaqarfinni amerlanerni suli

amerliartorput.

HVIDHVAL

Biologernes viden

50-60 % tilbagegang på 25 år. Bestanden er

reelt truet, hvis der ikke gøres noget ved

fangsten. Hvidhvalen findes og fanges

næsten kun i Vestgrønland.

Biologernes anbefalinger

Højst 100 om året, hvis den nuværende

bestand skal bevares.

Fangst

Indtil 2004 op mod 600 årligt. Fra 2004 en

kvote på 320 dyr.

Resultat

Fortsat tilbagegang, hvis ikke fangsten

begrænses yderligere.

QILALUGAQ QAQORTAQ

Biologit ilisimasaat

Ukiut 25-t ingerlaneranni 50-60%-imik

ikileriarsimapput. Nungutaanissamut

ulorianartorsiortinneqarput qanorlu

iliuuseqartoqanngippat

nungutaalluarsinnaapput. Qilalugaq

qaqortaq Kitaaniinnaanerusoq

siumugassaavoq pisarineqartarlunilu.

Biologit inassutaat

Amerlanerpaamik ukiumut 100-t

maannamut amerlassusiat allanngussa

nngippat.

Pisarineqartarput

2004 tikillugu ukiumut 600-t angullugit.

2004-mit ukiumut 320-t.

Inernera

Suli ikiliartussapput pisassat

ikileqqinneqanngippata.

CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC + WWF-CANON (HVIDHVAL/ISBJØRN)

UUMASUT PINIAKKAVUT

Uumasoqatigiit assigiinngitsut 230-t, tassa miluumasut, aalisakkat aamma timmissat

Kalaallit Nunaanni uumasuupput. Tamakkua ilaasa atorluakkatta pingaarnerpaat sumut

killinnerat tabelimi matuma ataani takuneqarsinnaavoq.

APPATUT MALUSSARIKKAANNI...

Qimusseriarsuarmi appat 100-it pisarineqartut appanit 10.000-init Kitaata kujasinnerusuani

pisarineqartunit nungusaataanerupput!

LAND

Kitaata kujasinnerusuani appat pingaartumik inuusuttut ukiakkut pisarineqartarput,

appallu pisarineqartut ilarpassui ukiup issingata qiutereersimasussaagaluarpai.

Upernavimmi sinerissallu ilaani allani upernaakkut appanniartarput. Taamaalineranilu

appat piaqqiornialertarput.

Taamaattumik ukiup taamaalinerani appa utoqqaq pisarigaanni ukiorpaalunni suli

erniortussaagaluaq peeruttarpoq. Taamaattumik appa utoqqaq appamit inuusuttumit

suli piaqqiorsinnaanngitsumit appat ikiliartunnginnissaannut pingaaruteqarnerujussuuvoq.

Appat tallimanik ukioqaleraangamik aatsaat kinguaassiorsinnaanngortarput kinguaassiorsinnaanngoraangamillu

aasaannakkut ataasiinnarik manniliortarput. Taamaammat

appat amerliumaataartaqaat.

Aallaaniarnermut malittarisassatigut nutaatigut appat utoqqaat eqqissisimatinniarneqarput.

Taamaammat Avannaani tamangajammi appanniarnissaq inerteqqutaavoq.

Neriuutigineqarpoq appat amerleqqippata taavani appanniarneq ammaanneqassasoq.

NARHVAL

AL

Biologernes viden

Kraftig tilbagegang i Vestgrønland. På 20 år er

bestanden i visse områder halveret.

Biologernes anbefalinger

Fangst af højst 135 om året i Vestgrønland


QILALUGAQ QERNERTAQ

Biologit ilisimasaat

Kitaani ikiliartupiloorput. Ukiut kingulliit 20-t

ingerlaneranni sinerissap ilaani

affaannanngorsimapput.

Biologit inassutaat

Kitaani ukiumut amerlanerpaamik 135-t

pisarineqartassasut.

Pisarineqartartut

Aap, ukiumut 700-ngajaat, taakkunannga Tunumi

100-t. 2004-05-imut pisassiissutit 300-upput.

Inernera

Suli ikiliartussapput pisassat suli amerlavallaarmata.

Fangst

Ja, næsten 700 om året, hvoraf de 100 fanges i

Østgrønland. I 2004-2005 en kvote på 300.

Resultat

Fortsat tilbagegang, da kvoten stadig er for høj.

LÆS MERE / ATUAQQIGIT

I bogen “Grønlands fugle”, som findes på skolebiblioteket,

kan du læse om fangst og beskyttelse af fugle.

Bogen “Grønlands hvalrosser” af Erik Born med den nyeste

viden om hvalrosserne.

Læs om, hvad der kan gøres på WWF Verdensnaturfondens

Grønlandshjemmeside: www.wwf.dk/360000c

Grønland har sin egen naturbeskyttelsesforening, UPPIK.

Se mere på: www.uppik.gl

Der er TILBAGEGANG af Lomvie, Edderfugl og

Havterne, Isbjørn, Hvalros, Hvidhval, Narhval, Torsk,

Hellefisk, Laks, Fjeldørred, Kammusling og Krabber.

Der er dog FREMGANG af Gæs, Rensdyr, Moskusokse,

Grønlandssæl, Klapmyds og Rejer mens Ringsæl

er bleven STABIL

ABIL.

IKILIARTORPUT

appat, mitit imeqqutaallallu,

nannut, aarrit, qilalukkat qaqortat, qilalukkat

qernertat, saarulliit, qalerallit, kapisillit, eqaluit,

uiluiit aamma saattussat.

AMERLIARTORPULLI

nerlerit, tuttut,

umimmmaat, aataat, natsersuit aamma raajat,

kisianni natsiit TAAMAAGINNARPUT

AAMAAGINNARPUT.

Atuakkami “Grønlands fugle” meeqqat atuarfiini atuakkanik

atorniartarfinni timmissat piniarneqartarnerat

illersugaanerallu paasisaqarfigisinnaavatit.

“Grønlands hvalrosser” Erik Bornip atuakkiaa aarrit pillugit

kingullerpaanik nutaarsiassaqarpoq.

Verdensnaturfondip siunnersuutai uani

qimerloorneqqarsinnaapput: www.wwf.dk/360000c

Kalaallit Nunaanni namminermi pinngortitamik

illersuiniaqatigiiffeqarpoq, Uppik, www.uppik.gl

Similar magazines