Sct. Georg 4/2005 - Sct. Georgs Gilderne

sct.georg.dk

Sct. Georg 4/2005 - Sct. Georgs Gilderne

Sct. Georg

NUMMER

• Together build the future

• Verdenskonference i Lillehammer

• Landsgildeting 2005

MEDLEMSBLAD

FOR

SCT. GEORGS

GILDERNE

I DANMARK

August

2005

72. ÅRGANG

4


LANDSGILDELEDELSEN

Landsgildemester Steen C. Andersen

Vester Alle 48, Laurbjerg, 8870 Langå

Tlf.: 86 98 17 33. Mobil: 28 44 12 79

E-mail: lgm@sct-georg.dk

Landsgildekansler Bente Christensen

Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund

Tlf.: 47 31 41 21

E-mail: lgk@sct-georg.dk

Landsgildeskatmester Nils Henning Nordstrøm

Ribevej 158, Ødsted, 7100 Vejle

Tlf.: 75 86 51 87

E-mail: lgs@sct-georg.dk

International sekretær Rigmor Lauridsen

Solskrænten 6, 8400 Ebeltoft

Tlf./fax: 86 34 58 89

E-mail: lgis@sct-georg.dk

Uddannelsessekretær Bjarne Knudsen

Korsgade 4, 9500 Hobro

Tlf.: 98 51 20 08

E-mail: lgus@sct-georg.dk

PR-sekretær Henning Rose

Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen

Tlf.: 75 36 39 80

E-mail: lgpr@sct-georg.dk

Øvrige landsgildeadresser på side 22-23

Redaktør af Sct. Georg

Ingrid Danstrup

Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft

Tlf.: 74 51 42 49, fax: 74 51 42 13

E-mail: redaktionen@sct-georg.dk

Bladet udsendes 6 gange årligt:

10/2, 10/4, 10/6,

10/8, 10/10 og 10/12.

Deadline: Den 15. i måneden forud

SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR

Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K

Telefon 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51

Telefax: 33 32 29 91

Internet: www.sct-georg.dk

E-mail: kontoret@sct-georg.dk

Kontortid: man.-tors. 10-14

Kontorleder: Kirsten Christensen

Oplag: 6.000 eksemplarer. Produktion: O’mega Kommunikation A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280

Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter

2

Arrangementer

på landsplan

19.-21. august 2005

Træf på tværs på Stokkebjerg,

Odsherred

20.-21. august 2005

DIS- møde, Rodbjerggaard

16.-18. september 2005

Landsgildeting i Odense.

Tilmeldingsfrist 1. juni

11.-13. oktober 2005

Hverdagshøjskole på Skjern Å

Spejdercenter.

17.-21. oktober 2005

BB-træf 2005 på Rodbjerggaard.

Internationale

arrangementer

2007

Spejderbevægelsens 100 års

jubilæum

Læs om …

What’s on............................. 4

Højskolegruppen...................... 7

Rodbjerggaard..................... 8

Landsgildeting 2005........... 9

Gilderne og de andre........... 33

Debat...................................... 34

Fra gildebror til gildebror.... 35

Opslagstavlen ....................... 38

Forsiden: Jytte og Kaje på den danske stand ved

World Market på ISGF’s verdenskonference.

Foto: Henning Kristensen, Hørsholm


Together build the future

Af Rigmor Lauridsen, Landsgildets internationale sekretær

eller på dansk: Sammen bygger vi fremtiden.

Det var temaet for den internationale

gildebevægelses (ISGF) verdenskonference

i Lillehammer i juni måned, og det kunne

faktisk også have været temaet for os i den

danske gildebevægelse under vores arbejde

hen mod den nye handlingsplan, som Landsgildetinget

skal tage stilling til.

En af de helt store oplevelser ved en verdenskonference

er for mig, at vi som gildemedlemmer

– uanset om vi kommer fra Curacao,

New Zealand eller Danmark – trygt kan

gå ind i en dialog med hinanden, fordi vi har

en fællesnævner: Vi har alle aflagt et løfte,

som bygger på Baden-Powell’s oprindelige

spejderløfte. At vi alle på tværs af kultur, religion

og hudfarve har nogle fælles værdier.

Det er meget spændende at deltage i debatter

med gildemedlemmer fra andre lande –

især om den fremtid, som vi hver for sig ser

og hvordan vi kan få det bedste ud af de forskellige

muligheder, som vi har i hver vores

land. Hvordan vi gennem samtale og samarbejde

kan inspirere hinanden til en forsat

stræben efter at vi - hver for sig og sammen -

gør vores bedste for at leve op til det løfte, vi

har aflagt.

Jeg har ofte fortalt om, hvordan jeg i 1987

blev modtaget af det pakistanske pigespejderkorps’

hovedbestyrelse i Pigespejderhuset

i Rawalpindi – og jeg har ofte tilladt mig at

drage en parallel til en forventelig modtagelse,

hvis jeg havde varslet min ankomst som håndboldspiller.

Ikke fordi jeg vil pege fingre ad

den ene eller den anden modtagelse, men

alene bruge sammenligningen til at tydeliggøre

at vi som spejdere i Pakistan og Danmark

trygt kunne starte en samtale, fordi vi

vidste, at vi på trods af forskelligheder havde

fælles værdier.

Jeg tror på, at der fortsat vil være brug for

de værdier som spejder- og gildebevægelserne

står for. Men måden hvorpå vi som gildemedlemmer

lever værdierne ud på - måden vi gør

værdierne levende på – den vil kræve en indsats

fra hver enkelt af os for at voksne vil

finde det attraktivt at fortsætte deres spejderliv

sammen med os. Vi må fortsat gøre vores

bedste for at være gode eksempler eller rollemodeller,

som det hedder på nu-dansk – og så

skal vi ikke være bange for at vise at vi tror på

gildebevægelsens værdier, og at vi er begejstrede

for at være en del af det verdensomspændende

fællesskab.

Heldigvis har vi en 6 års regel i gildebevægelsen,

således at der nu er en anden gildebror,

der kan få lov til at få den indsigt og

udfordring det er at sidde i landsgildeledelsen.

Jeg synes, at det har været spændende og

interessant, og jeg har været meget glad for at

møde mange positive gildebrødre overalt i

landet. Jeg vil gerne takke jer alle for jeres

støtte og opbakning i de forgangne 6 år – og

husk lige: Smil – det smitter!

3


4

What’s on ..... internationalt

Youth Forum, Lillehammer 8-11/6 2005

Beretning fra Birgit og Niels Rosenbom, Sct. Georgs Gildet Fortunen

Forud for ISGF verdenskonference deltog

20 medlemmer fra 10 lande i det første ungdomsforum

i bevægelsens 52 årige historie.

Fra Danmark var vi to fra B-P Stammen

og så os to fra Fortungildet. Aldersmæssigt

spændte vi bredt – fra 24 til 70+ (så vi var

ikke de ældste!). Det var klart fra begyndelsen,

at vi med ’Youth’ fokuserede på mental

ungdom – og lod fødselsattesten være underordnet.

Der blev arbejdet intenst – men hele tiden i

en herlig atmosfære, og der blev også tid til

sang og lege.

Vores mål var at formulere et forslag til

ISGF’s vision, men undervejs berørte vi stort

set alle aspekter af vores bevægelse. Her skal

blot nævnes nogle få ting:

Spejderideen skal være i højsædet for gildebevægelsen.

Der blev formuleret et nyt begreb:

’COMPAS’ =

‣ Committed

‣ Open minded

‣ Motivated

‣ Prepared

‣ Active

‣ Scout or Guide

Vi var også rørende enige om, at vi er en

integreret del af gildebevægelsen (Fellowship).

Unge medlemmer er ikke bare blinde

passagerer eller underdæksdrenge på Fællesskibet.

Vi er en del af besætningen, og vi er

med både på broen og i maskinrummet. Hvis

der er nogle, der ikke kan acceptere det, må

de tage en redningsbåd. Og skulle det vise sig,

at vi ikke får gehør, ja – så må vi tage en redningsbåd

og fortsætte på vores kurs.

Strukturen blev naturligvis også berørt (den

var jo et af de centrale punkter på den efterfølgende

konference). Kernepunktet var, at

vi ønsker en bevægelse frem for en organisation.

Derfor ønskes et globalt netværk frem

for bureaukratiske organisationskasser.

Via disse mellemstationer nåede vi under

sang og latter – samt mange gruppedrøftelser

på skovstier og i spejderhuset – frem til vores

vision, som fokuserer på det enkelte medlem:

ISGF (gildebevægelsen) er en aktiv bevægelse,

og medlemmerne er stadig beredte.

Som medlem af ISGF tror jeg på spejderløftet

og bruger det aktivt i mit liv; jeg er stadig

beredt!

Personligt har jeg efterhånden været med i

ganske meget indenfor gildebevægelsen i

mine 25 år på diverse ledelsesposter på alle

niveauer. Men da vi lukkede vores forum med

et pragtfuldt lejrbål, var jeg ikke i tvivl om, at

det var det vigtigste møde af alle! Fremtiden

er sikret. Nu kan vi jo godt klare os i Fortungildet,

- men det er da godt at vide, at der er

mange af vores slags ude i verden.


World Market i Lillehammer

Af Rigmor Lauridsen, Landsgildets internationale sekretær

International Scout and Guide Fellowship

(ISGF) havde inviteret de deltagende lande

i verdenskonferencen til at medbringe nogle

småting, som kunne sælges på et såkaldt ’verdensmarked’.

Salgsvarerne skulle helst repræsentere

noget typisk for landet.

Fra Danmark medbragte vi i året 2005 ting

med relation til H. C. Andersens fødselsdag.

Vi havde indkøbt dækkeservietter med eventyrmotiver,

servietter og børnesokker ligeledes

med motiver fra H. C. Andersens eventyr.

Der var krus, tændstikæsker og frimærker. To

gildebrødre fra Århus havde lavet nogle flotte,

flettede hjerter og som noget typisk fra et

dansk marked havde vi et syltetøjsglas med

ærter, og vi tog penge for et gæt! Præmien til

den, der gættede tættest på det rigtige antal

ærter, var selvfølgelig en bog med H. C.

Andersens eventyr.

Der var et særligt bord, hvor der udelukkende

blev solgt varer med gildelogo på.

Mønt-enheden på World Market var Powell.

1 Powell havde samme værdi som 1 Euro.

Omsætningen på de danske stande var 540

Powell.

Overskuddet fra hele World Market vil blive

anvendt til, at der kan komme flere deltagere

til konferencer og seminarer fra nye gildelande.

Danmark bad om, at det overskud, vi

præsterede, skulle komme Litauen til gode.

Se også forsiden og bagsiden

Verdenskonferencen, Lillehammer 12-16/6 2005

Beretning fra Birgit og Niels Rosenbom, Sct. Georgs Gildet Fortunen

En verdenskonference er altid spændende at

deltage i. Man møder en masse mennesker og

får mange nye impulser. Og så skal der naturligvis

vælges nye medlemmer til verdenskomiteen

– og stemmes om lovforslag.

Blandt højdepunkterne vil jeg regne Ungdomsforums

præsentation. Bl.a blev hele

konferencen bedt om at repetere deres spejderløfte

på deres eget sprog (billedet er

ganske harmonisk, men der er heller ikke lyd

på).

Med vores sort/grønne tørklæder var vi

ganske synlige på konferencen, og vi fik da

også valgt ’vores’ to kandidater ind (Ales fra

Slovenien og Brett fra Australien).

Konferencens Key note speaker var en fantastisk

oplevelse, han kunne på en særdeles

levende måde anskueliggøre strategi og kerneværdier.

Bl.a. lærte han os bartesten: Hvis

du ikke på ét minut kan overbevise en fuld

bargæst om din vision – så må du nok revurdere

den! (han kunne også en version om at

prøve på sin mor – uanset om hun var fuld

eller ædru).

Tilbage til valgene. Vores Rigmor blev også

valgt ind – hende kan du møde til Fellowship

dagen. Martine Levy fra Frankrig blev ny formand.

Lovforslagene var mest om strukturen – og

meget divergerende. Heldigvis undgik vi de

værste bureaukratiske overbygninger, og verdenskomiteen

bliver reduceret fra de nuværende

12 til 8 i 2011. Så alt i alt var det nu ikke

så ringe endda.

Næste verdenskonference bliver i Tunesien,

november 2008.

5


VIL DU MED TIL GAMBIA?

Som tidligere år arrangerer vi igen i januar 2006 en

tur til Gambia. Er du interesseret i at komme med,

så ring hurtigst muligt – vi har lejlighederne ’på

hånden’ indtil 1. september!

Tidsrum onsdag den 18. januar 2006 til

torsdag den 2. februar 2006

Hotel

Pris

Spies-hotellet Bungalow Beach vil være

vores base under hele opholdet i

Gambia. Indkvartering i 2-værelsers lejligheder (2 pers. pr. lejlighed) med bad

og køkkenniche – terrasse til alle lejligheder. Hotellet ligger lige ud til den

pragtfulde Atlanterhavsstrand, og derudover er der swimmingpool, restaurant

(udendørs såvel som indenfor), butikker og vekselkontor.

kr. 11.700,- pr. person (ingen mulighed for enkeltværelse), med forbehold for

olietillæg el.lign. udefra kommende forhøjelser

Inkluderet i prisen

Fly t/r Kastrup – Gambia, incl. lufthavns-skatter og

turistskat

Bustransport til/fra hotellet

Overnatninger på Bungalow Beach m. morgenmad

4-5 dages tur til Soma (værkstedsskolen) og Georgetown m.

fuld forplejning

2–3 én-dags ture (besøg Hanne Vibe Nursery, spejdercentrene

samt mere turistprægede udflugtsmål)

Forsikringer

Afbestillingsforsikring kan tilvælges

Rejseforsikring bør tegnes (sygesikringen dækker ikke Afrika) enten i eget

forsikringsselskab eller hos Spies (vi skaffer pris, hvis nogen er interesseret)

Tilmelding

Hurtigst muligt på tlf. 97 87 92 70

eller e-mail kb@thyholm.dk

Mange gildehilsner

Karin & Peter Boldsen

6


Højskolegruppen meddeler

Højskolegruppen har fornøjelsen af at indbyde til

Hverdagshøjskole i Vestjylland

Tirsdag den 11. oktober – torsdag den 13. oktober 2005

Skjern Å Spejdercenter, 6900 Skjern

Hverdagshøjskolens mål er at medvirke til et godt samvær samtidigt med kendskab til og fordybelse

i højskoledagenes temaer, som er:

Forbindelser og adskillelser

I tidligere tid var vi forbundet af vandet og adskilt af landjorden

I ny tid er vi forbundet af landjorden og adskilt af vandet

Fra middelalder og op til midten af det 19. århundrede foregik der stor ’vandbåren’ udveksling,

hvor Danmark som følge af stor kystlinie havde førertrøjen på. Dette gælder for kulturel

udveksling mellem de skandinaviske og europæiske lande. Det gælder også for handel, hvor

eksport og import stor set foregik pr. skib. Religiøse vækkelser blev også læsset ud over skibssiden.

Lidt svært og også lidt uvirkeligt at forestille sig vandvejene som dem, der bandt mennesker

sammen, og landjorden som den, der adskilte og forsinkede forholdet mellem mennesker.

Danmarks vandrigeste å

Skjern Å Naturprojekt

Da Skjern Å Spejdercenter ligger på kanten af Skjern Å, vil vi endvidere kaste os over ’Skjern

Å Naturprojekt’. Danmarks vandrigeste å er 94 km lang og har sit udløb i Ringkøbing Fjord.

I midten af forrige århundrede var intentionerne at medinddrage de store, våde jorder i det

produktive agerland. Skjern Å’s løb blev kunstigt rettet ud på en længere strækning, og engjorde

blev drænet. Fiskenes gydestederne forsvandt, og laksen blev fortrængt, og ca. 45 år efter

udretningen gav man igen åen sit naturlige løb ved etablering af ’Skjern Å Naturprojekt’, som

tog form i 1999.

Vi har forsøgt at sætte nogle spændende kapitler i danmarkshistorien på programmet, og vi har

engageret os med foredragsholdere og fortællere af høj karat, ligesom vi vil besøge nogle af de

steder, der i dag giver os tydelige tegn på fordums storhedstider.

Skjern Å Spejdercenter er reserveret, vejrguderne er adviseret, og du er hermed indbudt.

Pris kr. 600,-

Vi mødes på Skjern Å Spejdercenter, Ånumvej 160, 6900 Skjern, tirsdag den 11.oktober mellem

kl. 11.00 og 12.00. Vi slutter torsdag kl. 13.30. Fyldigere oplysninger efter tilmelding.

Tilmelding skriftligt eller pr. mail til Landsgildekontoret senest den 9. september.

Skjern er et jernbaneknudepunkt, så det er ret nemt at komme frem. Vi tilbyder transport til og

fra Skjern Station, hvis du anfører det på tilmeldingen.

Spørgsmål kan rettes til:

Margrethe Gybel, 59 43 13 03 (mfgybel@vip.vestnet.dk) eller

Sten Frost, 75 12 66 77 (2.esbjerg@sct-georg.dk)

Gildehilsen fra Højskolegruppen

Margrethe Gybel og Sten Frost

7


Landsgildets Udviklingsstævne 2005

Af Jørgen Gybel, kursusudvalget

Hvad har et landmålerapparat med udviklingsstævne

at gøre? – Jo! man kan bedre se

de fjerne mål – og man kommer i øjenhøjde

med det – eller dem – man sigter imod.

Det fik man at vide på Landsgildets udviklingsstævne,

der fandt sted 20. - 21. maj på

vandrerhjemmet Kragsbjerggård i Odense,

og for anden gang mødtes Kursusudvalget

(KU), Distrikternes Uddannelsessekretærer

(DUS) og gildernes uddannelsesmedarbejdere

(GU) for at udbygge dialog og udveksle ideer

om arbejdet med uddannelse og udvikling i

gildebevægelsen.

80 DUS’er og GU’er havde taget imod indbydelsen,

så der var meldt fuldt hus på Kragsbjerggård,

da Bjarne bød velkommen og fortalte

lidt om stævnets program og formål.

Det var et omfattende program, som berørte

mange af de emner, der arbejdes med

inden for ’uddannelsessøjlen’

- Værdigrundlag – handlingsplan og kvalitet

i det lokale gildearbejde

- Arbejdet i landsgildeledelsen og dens

muligheder for at støtte det lokale gildearbejde

- Distriktsgildeledelsens muligheder for at

inspirere arbejdet i gilderne

- DUS’en som formidler af kursustilbud

og inspiration, der understøtter gildernes

udvikling

- Uddannelsesmedarbejderens rolle som

gildets ’ugle’ med en stor værktøjskasse

og som deltager i DUS-gruppens arbejde

- Hvilken rolle fungerer du bedst i?

- Hvilken betydning kan det have for et

gilde, at have et meget tæt samarbejde

med lokale spejdere?

- Hvordan kan gilderne gøre sig synlige i

forhold til spejderne lokalt og på landsplan?

- Tilgang af nye gildebrødre. Hvordan gør

vi noget lokalt?

Det var store og vigtige emner, der blev

belyst fra mange sider af gildebrødre, der

arbejder med tingene i det daglige, og efter

hvert indlæg var der ivrig spørgelyst, og

mange meningstilkendegivelser gav ofte en

god debat.

Kursusudvalget vil gerne hermed sige tak

til alle, der deltog med den gode debat – både

de gildebrødre, der ’optrådte’ og alle jer, der

lyttede og gav jeres meninger tilkende.

Der er et godt grundlag for at mødes igen

til Udviklingsstævne 2007.

Rodbjerggaard

Husk:

BB-TRÆF 2005

Rodbjerggaard

Hyggelige efterårsdage for børn og

bedsteforældre

I lighed med sidste år åbner Rodbjerggaard

dørene for børn og deres bedsteforældre til fælles

aktiviteter og hygge i efterårsferien.

Det kan du læse mere om i Sct. Georg nr. 3 - der

kan du også finde tilmeldingsblanketten.

Husk tilmelding til landsgildekontoret senest den

1. september.

Mere fra Rodbjerggaard side 32

8


Landsgildeting 2005

Nyt fra Frimærkebanken!

Det er nu sidste udkald, hvis du

skal nå at sikre dig et - eller flere

- eksemplarer af den nye udgave af

Frimærkebankens særkuvert,

som udgives

i anledning af Landsgildetinget

i Odense i

næste måned!

Kuverten udgives med

særlig tilladelse af Post

Danmark og smykkes

med et stempel, der

kun må bruges ved denne ene

lejlighed, samt særfrimærket med

H. C. Andersen – bedre kan det vel

ikke gøres, når det nu netop er i

Odense, det foregår!

Send 20 kroner pr. stk. til:

Frimærkebanken, reg. nr. 7120

kontonummer 1087997 (husk

afsender) eller check (ikke frimærker)

til Postboks 55, 8310

Tranbjerg J.

Men som sagt, det haster! Hvis

vi skal have det hele forberedt i

god tid, skal vi have din bestilling

senest 15. august, og det er kun i

begrænset omfang, særkuverten

kan erhverves i Odense

Mange gildehilsner – og på gensyn

i Odense!

Nils Liljeberg

‛bankdirektør‛

LANDSGILDETING 2005

”Det er ganske vist”

at det NU er sidste chance

for at tilmelde sig til

Landsgildetinget i Odense

”Det er ganske vist”

at vi får et ”Eventyrligt”

landsgildeting

”Det er ganske vist”

at over 500 gildebrødre

er tilmeldt

”Det er ganske vist”

at vi i Odense glæder os til at se

de mange gildebrødre fra hele

landet

PÅ GENSYN

til september

OBS: Regnskabsmaterialet (side 18-27),

vil blive udleveret til deltagerne i landsgildetinget i

drejebogen.

9


Beretning 2003 – 2005

Indledning

Denne beretning er et tilbageblik på to år, der

vidner om, at vi er en aktiv gildebevægelse,

der både skaber aktiviteter i nuet og retter

blikket mod vore fremtidige udfordringer.

Den organisatoriske udvikling

Vi er 6.312 gildebrødre med en gennemsnitsalder

på 65 år, fordelt på 219 gilder og 23

distriktsgilder. Det er en glæde, at så mange

gildebrødre kan markere personlige gildejubilæer,

der vidner om mange års trofast medleven

i deres lokale gilde, og landsgildeledelsens

medlemmer har også i denne periode

medvirket i gildernes egne jubilæer såvel som

i gildebrødres personlige jubilæer, og det har

været festligt og inspirerende for os at deltage

i disse arrangementer og møde gildebrødre

landet over.

Perioden omfatter 12 landsgildeledelsesmøder

og hertil kommer de udvalgsmøder, der

har været afholdt i de faste udvalg.

En særlig indsats har været helliget bestræbelserne

på at skabe tilgang og foryngelse i

vore gilder, og vi kan da også glæde os over, at

selv om der gennem perioden er nedlagt og

sammenlagt gilder, er der også kommet nye

gildebrødre og gilder til. Senest er Egtved

Gilde blevet indviet ved en udendørs gildehal

på gildecenter Rodbjerggaard, og det var også

på Rodbjerggaard, at det landsdækkende netværk

Baden-Powell Stammen så dagens lys.

Der kan være langt mellem de enkelte yngre

gildemedlemmer, og landsgildeledelsen har

derfor set det som en vigtig udvikling at støtte

etableringen af dette netværk mellem yngre

gildebrødre, som et væsentligt bidrag til at

disse kan finde sammen om opgaver, der kan

engagere og fastholde deres interesse for voksenspejderarbejdet,

samtidig med at de

gennem deres tilknytning til det lokale gildearbejde

kan inspirere til aktiviteter, der kan

tiltrække nye yngre medlemmer.

Landsgildeledelsens arbejde

Arbejdet med Handlingsplanen har været en

bundet opgave for landsgildeledelsen i denne

periode, og vi har bestræbt os på at arbejde

os frem til en handlingsplan, som rummer

bidrag fra hele den danske gildebevægelse, og

som vil kunne opleves som et engagerende og

vedkommende arbejdsgrundlag for gildebrødrene

i de kommende år. Det har også været en

proces, hvor jeg gennem mine bidrag i Pro &

Contra form har ønsket at pege på nogle af de

mere grænsesøgende synspunkter, landsgildeledelsen

og jeg konfronteres med af gilderne

og af vores omverden, for at disse synspunkter

også kunne indgå i overvejelserne om,

hvilke målsætninger og indsatsområder, der i

de kommende år skal vægtes som de vigtige

indsatsområder, der skal forme og udvikle

vores gildeidentitet. Vi ønsker alle en gildebevægelse

i trivsel og fremgang. Vi ønsker en

gildebevægelse, hvor vore centrale værdier

understreges af vore handlinger. Hvor der

er overensstemmelse mellem det vi siger og

det vi gør, og hvor omverdenens opfattelse af

os, vores image, også er det billede af vores

bevægelse, vi ønsker at fremme.

Der har været lagt et stort engagement i

udarbejdelsen af de mange bidrag til den

handlingsplan, der fremlægges på dette års

landsgildeting, og den bedste måde, vi kan

påskønne denne indsats på, er ved at inddrage

handlingsplanen aktivt ved tilrettelæggelsen

af arbejdet ude i gilderne.

Arbejdet med at revidere ritualet for riddertiden

har været et kontroversielt anliggende,

og det vil aldrig være muligt at imødekomme

alles ønsker, heller ikke i denne sammenhæng.

Med den tidligere landsgildeledelses udsendelse

af diskussionsoplæg til riddertiden blev

der iværksat en proces, som nu har resulteret

i det nye ritual for ridderoptagelse i en

distriktsgildehal. Der er knyttet mange oplevelser

af høj kvalitet til riddertiden, såvel til

forberedelsesarbejdet som til riddersvarene.

Det er vigtigt at værne om dette personligt

udviklende gildearbejde, og det tror jeg på at

vi gør bedst ved at give alle gilde-brødre

muligheden for selv at opleve den stemningsfulde

ridderoptagelse i en distriktsgildehal.

10


Interne forhold

Kursusudvalget (KU)

Kursusudvalget har i den forløbne periode set

det som et vigtigt mål at styrke samarbejdet

og styringen af den lokale indsats i gilder og

distrikter. Der er blevet arbejdet med inspiration

til Distrikternes Uddannelsessekretærer

(DUS) især med henblik på deres rolle som

deltagere i distriktsgildeledelserne og som

teamledere i forhold til Gildernes Uddannelsesmedarbejdere

(GU).

Kursusudvalget har afholdt to møder med

distrikternes uddannelsessekretærer. Mødernes

mål har været bredt at inspirere DUS’erne

i deres daglige arbejde, hvilket bl.a. har resulteret

i funktionsbeskrivelser for DUS’er og

for gildernes uddannelsesmedarbejdere.

Kursusudvalget har derudover arrangeret

Landsgildets Udviklingsstævne, der blev

afholdt i maj 2005 i Odense for GU’erne og

DUS’erne. På stævnet var der især fokus på

synliggørelse og foryngelse af Sct. Georgs

Gilderne. Udviklingsstævnet havde en overvældende

tilslutning på 75 deltagere, hvilket

viser, at der er basis for at gøre stævnet til en

fast tradition, så det fremover afholdes hvert

andet år – i år med lige årstal.

På materialesiden har Kursusudvalget

arbejdet med en let revision af Håndbog for

Gildebrødre, så den er ført ajour med den

udvikling, der har været i gildebevægelsen,

siden den blev udgivet i 1999. Der er igangsat

en revision af instruktørmaterialerne til optagelse,

svendeorientering og væbnerforberedelse,

ligesom ridderforberedelses materialet

er gennemlæst og rettet til i forhold til de

nyordninger, der har været ved ridderoptagelse.

Sidst, men ikke mindst, er der fra Sct.

Georgs Gildernes websted blevet adgang til

en side for Kursusudvalget. Herfra kan man

hente alle de materialer, der redigeres af

udvalget, ligesom der er opslag til mødereferater

m.v.

Højskolegruppen Margrethe Gybel og Sten

Frost, der i denne periode har været en fast

arbejdsgruppe under Kursusudvalget, satte i

efteråret 2004 den tredje udgave af Gildernes

Højskole i søen. Alle pladser var hurtigt optaget,

og henover vinteren blev der arbejdet i

de sammensatte højskolegruppe, og der har

været dialog med de udpegede partnergrupper.

Som ved de to foregående højskolesemestre

blev det hele afsluttet med en højskoleweekend

på Rødding Højskole sidst i april

måned.

Internationalt udvalg (IU)

Arbejdet med Fredslyset er nu organiseret

på en måde, der kan ses som et godt eksempel

på den projektorienterede arbejdsform,

IU har praktiseret i denne periode. En del

af Distrikternes Internationale Sekretærer

(DIS), en del af Gildernes Internationale

Medarbejdere (GIM) og andre internationalt

interesserede gildebrødre har været meget

engagerede i forskellige projekter – og har

utvivlsomt herigennem oplevet endnu større

kvalitet i deres gildeliv.

IU udsender DIS-AVIS, som i mange

distrikter bliver kopieret til GIM’erne. Desuden

er DIS-AVIS med på hjemmesiden, så

det står enhver frit for at ’læse med’.

Landsgildets Internationale Stævne (LIS

2004) blev holdt på Nørgaards Højskole i

Bjerringbro, hvor alle deltagere fik et godt

indblik i Spejderprojekt Østeuropa, Spejderhjælpen,

Litauen-projektet og arbejdet i en

verdensorganisation i form af Bjørgs præsentation.

Efterfølgende har vi i de lokale gildeblade

kunnet konstatere at især Spejderhjælpens

præsentation har været brugt i flere

gilder.

LGL havde en repræsentant ved Europakonferencen

i Canterbury, England, i 2004 og

2 ved ISGF’s Verdenskonference i Lillehammer

i 2005. Et gennemgående tema ved begge

konferencer har for Danmark været en

bestræbelse på at støtte en effektivisering af

det internationale gildesamarbejde. Vi får i de

kommende år en mindre verdenskomite, som

vi har opfordret til at trække på hjælp fra de

regionale strukturer, medlemslandene indgår

i. Vi satser på at fremme et tættere internationalt

samarbejde mellem verdenskomite og

medlemslande gennem regionale strukturer

af ’patruljestørrelse’ i en i øvrigt flad organisatorisk

struktur med verdenskomiteen, den

regionale samarbejdsgruppe og de enkelte

medlemslande som de tre niveauer.

Det nordiske samarbejde har i denne periode

været inde i en spændende udvikling. Et

11


gennemgående projekt i perioden har resulteret

i etableringen af Nordic Baltic Subregion

for 7 lande, hvor Estland og Litauen er gået

ind i samarbejdet med de skandinaviske lande

i det tidligere NUR. Takket være en flot økonomisk

støtte fra Nordisk Kulturfond kunne

vi i 2004 gennemføre et nordisk seminar i

Litauen med bl.a. deltagelse af hele 5 deltagere

fra den danske landsgildeledelse. Der

blev debatteret samarbejdsflader ’helt nede på

jorden’, og seminaret mundede ud i nye vedtægter

for det nordisk-baltiske samarbejde.

Danmark overtog på seminaret formandskabet

for den nye Nordic Baltic Subregion, som

i den kommende periode skal videreføre den

stærke samarbejdstradition fra NUR og knytte

et effektivt bånd til de nye baltiske medlemslande

og til den nyvalgte verdenskomite, og vi

kan glæde os over igen at se et dansk medlem

i ISGF’s Verdenskomite. Vi ønsker Rigmor til

lykke med valget til verdenskomiteen.

Danske grupper af gildebrødre forsøger

stadig at opretholde kontakt til grupper af gildebrødre

i Litauen, men det er vanskeligt og

kræver stor tålmodighed.

PR-udvalget

Siden sidste landsgildeting har vores medlemsblad

Sct. Georg fået ny redaktør, idet

Ingrid Danstrup fra Vojens gildet tog udfordringen

op efter Suzanne Poulsen fra Slagelse,

der efter flere års tro tjeneste havde bedt om

afløsning.

Sct. Georgs Gildernes websted er også

blevet moderniseret, og er under stadig forvandling

med det mål, at gilderne og gildebrødre

kan bruge den som en naturlig del i

det daglige gildearbejde, når oplysningen skal

hentes eller inspiration søges. Til både redaktør

og webmaster skal der lyde en stor tak for

den store og tidskrævende indsats, de yder.

Herudover har PR-udvalget

ofte ’en finger med i spillet’ i

forbindelse med andre udvalg

og aktiviteter.

Eksterne relationer

Samarbejdet med

spejderkorpsene

Vi har i hele perioden arbejdet for en udbygning

af vore samarbejdsrelationer til spejderkorpsene,

og glæder os over også at være

knyttet til den styregruppe, der arbejder med

markering af spejderbevægelsens 100 års

jubilæum i 2007.

Seminaret på Kjesäter i 2004 lod sig gennemføre

takket være et økonomisk fondstilskud.

Seminaret havde deltagelse af de fleste

af vore spejderkorps, og med stærk instruktørindsats

fra Lars Kolind og Vibeke Riemer

fik vi et meget udbytterigt samvær, der koncentrerede

sig om målgruppen voksne tidligere

spejdere og spejderforældre. Vores interessefællesskab

med spejderkorpsene om

denne målgruppe vil vi følge op på med et

kommende møde og også et igangværende

Gilwell-projekt med Rigmor som deltager har

denne målgruppe som tema. Gennem samarbejdet

med spejderkorpsene henter vi værdifulde

bidrag til vores egen analyse af gildebevægelsens

muligheder og udfordringer i forhold

til at være et attraktivt samlingssted for

den medlemsgruppe, der vil kunne bære gildebevægelsen

videre i de kommende årtier.

Opbygningen af spejderarbejdet i Østeuropa

har i denne periode været inde i en

konsolidering af allerede igangsatte initiativer,

hvor Grundfos-projektet fortsat er det mest

udviklede tiltag. Men nye tiltag omkring bl.a.

DFDS vil i den kommende tid kunne skabe

nye landvindinger for udviklingen af spejderarbejdet

i bl.a. det baltiske område, og jeg vil

varmt anbefale gilderne at melde sig, hvis de i

deres lokalområde har en dansk virksomhed

med filial i et østeurpæisk land, de ser som et

potentielt emne til at indgå i et

samarbejde med de lokale spejderkorps

og eget gilde. En væsentlig

forudsætning for projektets succes,

er at gilderne går aktivt ind i at tage

ansvar for at dette lokale samarbejde

sættes i gang og gennemføres

i et videre forløb.

12


Hjælpearbejde

Aktiviteter indenfor

Sct. Georgs Gildernes egne

rammer

Goodturn-mærket fremstilles af 3. Sct.

Georgs Gilde i Silkeborg og sælges gennem

Sct. Georgs Gilderne og Spejderkorpsene i

Danmark. Bestyrelsen for Goodturn-mærket

arbejder på at udvide kredsen af mærkesælgere

både blandt gildebrødre og hos spejderne,

da det er den eneste vej til at fastholde

eller endnu bedre at øge overskuddet ved

salget af mærket, hvoraf den væsentligste del

af overskuddet uddeles direkte som tilskud til

spejderne.

Salget har i perioden 2003 – 05 indbragt

spejderne, der har deltaget i salget af mærket,

omkring 185.000 kroner. Spejdernes direkte

indtægt ved salg af mærket (8

kroner pr. ark) har været cirka

74.000 kroner, og der er blevet

uddelt omkring 93.000 kroner til

spejdere fra overskuddet ved det

samlede salg, heraf er 20.000

udbetalt i præmier for flest solgte

ark.

Salget af Goodturn-mærket

gennem gilderne er faldende og

er nu svarende til, at cirka 40 %

af alle gildebrødre køber et ark.

Beløbet til uddeling ville kunne

hæves med mere end 50.000

kroner om året, såfremt alle gildebrødre

bare aftog ét ark.

Som LGM vil jeg opfordre gilderne til at

udbrede kendskabet til Goodturn-mærket og

til mærkets formål, ligesom det kan være en

opgave for spejderkontakterne rundt om i

gilderne at hjælpe spejderne med at organisere

salget af Goodturn-mærker i lokalområdet.

Mærket 2005 – 06 er klar til offentliggørelse,

og det kan købes på Goodturn-mærkets

stand under landsgildetinget.

Gambia-Projektets bestyrelse har i perioden

arbejdet på dels at stabilisere aktiviteterne,

dels gradvist at udvide dem. Arbejdet

fordeler sig på tre hovedområder. Fremskaffelse,

lagring og forsendelse af genbrugsmateriale,

som kan anvendes inden for skole- og

hospitalsområdet, fundraising til skolebyggeri,

herunder renoverings- og vedligeholdelsesarbejder,

vand- og elinstallationer samt

endelig opbygning og administration af scholarship-programmet.

Efter adskillige års problemer med lagerlokaler

kunne Gambia-Projektet i efteråret 2004

flytte ind i nogle lokaler ved Holstebro, hvor

man også har mulighed for at foretage mindre

reparationer af det indsamlede materiel. Det

blev til afsendelse af en 40’ container i august

2004, og man håber på at kunne afsende

endnu en container i august 2005, idet transportudgiften

på 40.-50.000 kr. pr. container

sponsoreres af Mellemfolkeligt Samvirke.

Også på byggeområdet er der sket fremskridt.

Der er skaffet midler til el- og vandinstallationer

samt til bygning af en toiletbygning

ved skolen i Soma. Med et bidrag på

15.000 kr. kunne pigespejderne tage deres

nye skolebygning i brug, som de planlægger

at etablere som en slags hotelskole, og Sirras

børnehave har fået midler til en egentlig toiletbygning

til afløsning for det hul i jorden,

som man indtil nu har måttet benytte sig af.

På scolarship-området er Gambia-Projektet

efter en beskeden start nu nået op på 36 i forbindelse

med værkstedsskolen i Soma, og på

Hanne Vibes Nursery School er antallet af

scolarshipstøttede elever oppe på 35. På

begge skoler giver scolar shippene bedre

mulighed for en stabil drift, og for den enkelte

elev er det en uundværlig støtte.

13


Gambia-Projektets bestyrelse gør en stor

og helhjertet indsats, som vi i gilderne skylder

dem stor tak for. En tilsvarende tak skal lyde

til alle dem, der på anden måde har bidraget,

det være sig med gode genbrugseffekter, med

scolarships eller med andet. Derfor var det

også med beklagelse, at landsgildeledelsen i

forbindelse med budgetlægningen for perioden

2005-2007 ikke kunne finde midler til

fortsat støtte til projektet inden for det normale

driftsbudget. Imidlertid er det vores

vurdering, at Gambia-projektet falder inden

for Sct. Georgs Gildernes Hjælpefonds

formål, hvorfor projektets bestyrelse er blevet

opfordret til at søge midler herfra.

Eksterne aktiviteter

Samarbejdet med Dansk Flygtningehjælp er

fortsat i perioden og er blevet udbygget, så

indsatsen fra Sct. Georgs Gilderne i dag udgør

et vigtigt element i Dansk Flygtningehjælps

årlige landsindsamling. Det er en indsats, der

er i god harmoni med vores idégrundlag, og

vores indsats har effekt og bliver værdsat. Der

er derfor al mulig grund til at slutte op om

samarbejdet.

Tsunami-flodbølgen gav os muligheden for

at bevise, at vi kunne iværksætte en landsdækkende

indsats effektivt og hurtigt. Sct. Georgs

Gilderne i Danmark støttede rigtig flot med

dels en donation fra Sct. Georgs Gildernes

Hjælpefond og dels med bidrag fra gildernes

indsamlinger landet over. Bidrag der blev

kanaliseret videre via Unicef og SOS-børnebyer,

og gjorde det klart, at vi kan og vil gøre

en forskel – også i denne ulykkelige sammenhæng,

der ødelagde tilværelsen for tusinder af

mennesker og skabte så mange tragedier, hvor

flodbølgen hærgede kysterne i det store Stillehavsområde.

World Market i Lillehammer:

De hollandske Plus+ Scouts solgte bl.a. små kompas, så vi altid kan holde ret kurs!

14


Beretning fra

Sct. Georgs Fonden

I min mundtlige beretning på landsgildetinget

i 2003 måtte jeg med beklagelse oplyse, at Sct.

Georgs Fonden netop var gået i betalingsstandsning.

Det var mig dengang magtpåliggende

at forklare, at en betalingsstandsning

ikke var lig med en konkurs, og at betalingsstandsningen

var nødvendig for at få en periode

med arbejdsro, hvor der kunne etableres

et overblik og de nødvendige beslutninger

kunne træffes.

Ligeledes var det væsentligt for mig at

understrege, at selv om Sct. Georgs Fonden

juridisk er uafhængig af Sct. Georgs Gilderne

i Danmark, så var vi i landsgildeledelsen

meget opmærksom på den negative afsmitning,

den opståede situation kunne give i

vores omverden, hvor det ikke altid var muligt

at få lejlighed til at forklare distancen mellem

Sct. Georgs Fonden og Sct. Georgs Gilderne.

Heldigvis har situationen udviklet sig positivt

siden da. Bestyrelsen for Sct. Georgs

Fonden gjorde sammen med revisor og advokat

et dygtigt stykke arbejde, og lige før jul

2003 kunne betalingstandsningen ophæves.

Årsagen til den dårlige økonomiske udvikling

var på det tidspunkt også fjernet, så Sct.

Georgs Fonden i dag udelukkende varetager

de opgaver, der påhviler Fonden som indehaver

og administrator af en række ejendomme.

Der er fortsat uafklarede spørgsmål om

ejendomsretten til nogle af Sct. Georgs Fondens

ejendomme, forårsaget af de samarbejdsaftaler,

der i sin tid blev indgået i forbindelse

med etableringen af en del af institutionerne.

Disse forhold kan endnu i en periode

give lokale mislyde, men det er i den sammenhæng

vigtigt at forstå, at Sct. Georgs Fondens

bestyrelse af lovgivningen er forpligtet til at

forfølge den for Sct. Georgs Fonden bedste

økonomiske løsning.

Uafhængigt af Sct. Georgs Fonden som

organisation er der ved at blive skabt rammer

for et netværk mellem gildebrødre, der varetager

bestyrelsesposter i Sct. Georgs-institutioner,

med eller uden tilknytning til Sct.

Georgs Fonden. Når netværket ikke lægges i

Sct. Georgs Fondens regi, skyldes det, at

fonden som tidligere nævnt er en erhvervsdrivende

fond, som nødvendigvis må arbejde

stringent inden for fondslovgivningens

rammer. Ved at etablere netværket uden for

Sct. Georgs Fonden er der derfor videre

rammer for de aktiviteter, der kan etableres.

Formålet med netværket er at give de involverede

gildebrødre mulighed for – bl.a.

gennem gensidig kontakt – at sikre, at en Sct.

Georgs-institution er noget specielt, hvor

spejderbevægelsens værdier er synlige i det

daglige. På samme måde skal netværket med

udgangspunkt i en løbende erfaringsudveksling

kunne fungere som en støtte til bestyrelsesarbejdet

i den enkelte institution.

Uanset de omvæltninger, der har været i

forbindelse med Sct. Georgs Fonden, får vi

fra flere kommuner melding om, at de fortsat

gerne ser institutionerne som selvejende med

gildebrødre i bestyrelsen. Det må vi tage som

udtryk for, at den indsats, som gildebrødre

gør i de lokale institutionsbestyrelser, bliver

værdsat.

Afsluttende bemærkninger

Det har været mit privilegium at have været

på tæt hold af begivenheder, der lokalt, på

landsplan og internationalt har været med

til at forme udviklingen af den danske gildebevægelse

gennem de seneste fire år, og

sammen med de forudgående 6 års deltagelse

i udvalgs- og projektarbejde på landsplan har

det bestyrket min tro på vigtigheden af at

fastholde og videreudvikle gildebevægelsen

som samlingsstedet for voksne med rødder

i – og hjerte for spejderbevægelsen. En stor

tak vil jeg rette til alle, der har ydet en stor og

god indsats for Sct. Georgs Gilderne i Danmark

gennem varetagelse af hverv i udvalg

og arbejdsgrupper, gennem varetagelse af

vore interesser i andre organisationer og ikke

mindst en personlig tak til hver især i landsgildeledelsen

og på landsgildekontoret for jeres

store indsats.

Steen C. Andersen, Landsgildemester

15


Beretning fra

Gildecenterfonden

Bestyrelsen har siden sidste LGT haft deltagelse

af to repræsentanter for støtteforeningen

Rodbjerggaards Venner, og samarbejdet

mellem Gildecenterfonden og støtteforeningen

har været medvirkende til at fremme

udviklingen af flere tiltag i perioden, til trods

for at økonomien kun tillader iværksættelse

af få fornyelser ad gangen. En længe imødeset

ombygning af sovesalen på Gildecenter

Rodbjerggaard blev således en realitet,

takket være fødselsdagsindsamlingen i 2003,

der resulterede i en ’gavekonto’ på kr. 11.839.

Ombygningen har kostet to sengepladser,

men til gengæld har vi fået en væsentlig mere

brugervenlig indretning af den tidligere fælles

sovesal med opdeling i 4 rum.

Mageskiftet har resulteret i, at vi nu direkte

op til lejrområdet har erhvervet et stort areal,

der giver os nye muligheder for indretning af

lejrcentret, ikke alene til parkering, men også

til at tænke nye muligheder i forbindelse med

tilkørsel til centerejendommen og dermed

frigøre arealer her til rekreative formål.

Anvendelse af området forudsætter at vejen,

der fører ind til arealet, også er i farbar stand,

og her har en donation fra støtteforeningen

Rodbjerggaards Venner muliggjort istandsættelse

af vejen i år.

Generelt for perioden er der tale om en

særdeles pæn belægning i weekenderne, hvad

alle har mulighed for selv at konstatere ved at

gå ind på den gennemgribende fornyede

hjemmeside med ny udlejningskalender. For

at øge hverdags-udlejninger er markedsføringen

blevet intensiveret og gildecentret lanceres

som ’et anderledes kursussted’ over for

målgrupper som kursusinstruktører og efterskoler.

Der var stor tilslutning til BB 2004, og der

planlægges nyt BB træf i efterårsferien 2005.

Der er også ved at etablere sig en ny tradition

for højskoledage på hverdage, og der gennemføres

igen højskoledage i september

2005.

Med særligt sigte på spejderne arbejdes der

med forslag om at etablere en ’Centerlejr

anno 1950’ med start f.eks. i 2007 for at markere

100-året for lejren på Brownsea Island.

Det spejderorienterede kommer også ind i

billedet med et projekt for totempælenes

fremtidige placering på lejrcenterområdet.

Naturen omkring vort gildecenter giver

mulighed for at gå på opdagelse, og i relation

til Friluftsrådets projekt ’Spor i landskabet’

arbejdes der på at lade gildecenter Rodbjerggaard

indgå som en attraktiv del af dette

projekt, der vil gør det muligt for os at kunne

færdes på stier i engområdet og via en bro

komme over på stisystemer på den anden

side af ådalen.

En stor tak skal rettes til bestyrerparret

Ruth og Hartvig, som brænder for vores gildecenter

Rodbjerggaard og holder det i fineste

stand sammen med alle de gildebrødre og

ægtefæller, der har brugt megen tid og kræfter

på vedligeholdelsen.

Steen C. Andersen,

Formand for Gildecenterfondens bestyrelse

Traditionen tro er der også i 2005 afholdt

TRÆF i juli, og denne tradition ser ud til at få

følge af endnu en ny tradition med et ”børn

og bedsteforældre TRÆF” i efterårsferien.

16


Handlingsplan for gildebevægelsen

Mål for gildebevægelsen 2005 - 2009

Som gildebrødre viser vi, at vi er stolte af og begejstrede for at være med i Sct. Georgs gilderne

i Danmark.

En stadigt voksende personkreds i samfundet ved, hvad gildebevægelsen står for.

Der er i gildebevægelsen rummelighed til eksperimenterende aktiviteter, som understøtter

etikken og ideen.

Dette indebærer, at:

1. alle gildebrødre arbejder med gildebevægelsens idegrundlag og formål,

2. der formuleres et indhold i gildebevægelsen, der skaber en bæredygtig tilgang,

3. der igangsættes løbende nye tiltag, der synliggør værdigrundlaget lokalt og nationalt,

4. der skabes attraktive tiltag for de yngre gildebrødre i gilderne lokalt og nationalt,

5. der arbejdes videre med nye organisationsformer for yngre gildebrødre (som f.eks.

Baden-Powell stammen), indtil disse lukkes eller gøres permanente.

Det vi skal gøre:

1. Programstof

- udvikle konkret arbejdsstof til gildebrødre i alle aldre. Arbejdsstoffet skal kunne

udveksles mellem grupperne i gildet, gilderne imellem og distrikterne imellem

- udvikle idekatalog over tiltag, der kan iværksættes lokalt eller nationalt

- udvikle aktiviteter, der tilgodeser de yngre gildebrødres behov

- landsgildestøtte (evt. økonomisk) til forsøg med alternative mødeformer og aktiviteter

2. Brobygning

- udvikle lokale aktiviteter, som er udadvendte mod de voksne spejdere, spejderforældrene

og lokalsamfund

- udvikle vores samarbejde med spejderkorpsene og de internationale spejderorganisationer

- udvikle vores samarbejde med de internationale gildeorganisationer

- fortsætte og videreudvikle vores arbejde med good-turns lokalt, nationalt og internationalt

3. Synliggørelse

- udvikle tiltag, der kan iværksættes lokalt eller nationalt, og som synliggør vores værdigrundlag

ved at

o landsgildeledelsen udarbejder kurser inden for PR

o landsgildeledelsen udarbejder standard-tekster til pressemeddelelser (eksempelsamling)

o gilderne sikrer, at de enkelte gildebrødre er synlige i forbindelse med arrangementer,

der er målrettet mod spejderne og lokalsamfundet (gildeemblemer, gildeflag eller

andet)

- vores hjemmeside skal indeholde:

o aktuelt og relevant stof til interne og eksterne brugere.

o en intern lukket side til erfarings- og ideudveksling gildebrødre imellem

- synliggøre de good-turns, der gennemføres lokalt, nationalt og internationalt

Der vil på landsgildetinget være materiale, der viser processen omkring udarbejdelsen af planen.

17


Regnskab for Sct. Georgs Gilderne i Danmark 2003-2005

18


Landsgildeledelsen

foreslår en kontingentforhøjelse

på det kommende

landsgildeting.

22


Hanne Borgstrøm, kandidat til posten som Landsgildemester

Rødovre Gildet, optaget 1982, 57 år. Gift med Willy. Vores voksne datter bor i Tyskland.

Divisionssekretær hos COWI. Har været GM, PUM/DUS, i ridderudvalget - og på landsgildeplan

i kursusudvalget. Stadsgildemester (DGM) 2000-2005 i Københavns Stadsgilde.

Den enkelte gildebror

Gildebrødre er heldigvis ikke ens og yder derfor forskelligt

gennem deres gildeliv. Nogle har meget energi og tid, når de

bliver optaget - andre får mere tid og energi efter en række år.

Jeg mener, at:

• gildebrødre, der gennem årene har trukket det store læs i

gildet, naturligvis har ret til at trække sig lidt tilbage, hvis de

ønsker det,

• gildebrødre, der har været med længe, skal give plads til den

nye generation til at gøre tingene anderledes. Man kan sige,

at de erfarne gildebrødre medvirker til at holde bevægelsen i

bevægelse ved at træde et skridt tilbage og overlade mere initiativ til næste generation.

Jeg er sikker på, at når vi holder os Gildelovens ord for øje, kan såvel nye som erfarne gildebrødre

med respekt for hinandens meninger udvikle Gildebevægelsen.

Det enkelte gilde og distrikterne

Jeg ser det som en væsentlig opgave sammen med landsgildeledelsen at

• medvirke til at skabe grundlaget for det arbejde, der udføres i gilderne og distrikterne. Her

lægges fundamentet for, at hver gildebror får mulighed for at udvikle sig menneskeligt via

det fællesskab, der skal være den bærende kraft i Gildebevægelsen.

Vi har i mange år fokuseret på at skaffe flere og yngre gildebrødre. Mange gildeledelser og

gildebrødre har gjort en enorm indsats - desværre uden, at det har givet det ønskede resultat.

Jeg mener, at:

• gildebrødres gennemsnitsalder ikke har den helt store betydning. Jeg tror mere på, at

• det er vigtigt at sørge for, at der sker ’noget’ på alle møder, så man som gildebror får

noget at tænke over eller forholde sig til. Når der skabes gode oplevelser i gilderegi, er det

naturligt at fortælle om dem også til ikke-gildebrødre, så de bliver nysgerrige og får lyst til

at være med hos os.

Udfordringen

• Vi skal blive flere til at udbrede kendskabet til Gildebevægelsens holdninger.

• For at nå målet, skal vi skabe rigtig gode oplevelser for hinanden og være udadvendte.

• Gildeledelser/gildebrødre skal lytte meget opmærksomt ved optagelse af nye gildebrødre,

for her fortæller de, hvad de forventer ved at blive gildebrødre. Ved at opfylde disse forventninger

når vi langt.

Landsgildeledelsen

Jeg forventer, at:

• enhver landsgildeledelse sætter sig grundigt ind i gilders og distrikters forslag, afvejer

fordele og ulemper grundigt og derefter træffer beslutninger.

Landsgildeledelsen er et team, og en væsentlig del af landsgildemesterens opgave er at:

• være den, som sikrer, at teamet holder sig for øje, at dets beslutninger skal være til gavn

for hele Gildebevægelsen.

Jeg vil gerne være med i det team, der skal gå forrest for at sætte glæden, begejstringen og

samarbejdet i højsædet til gavn for Gildebevægelsen og det samfund, vi alle er en del af.

28


Bente Christensen, kandidat til posten som Landsgildekansler

3. Frederikssund Gilde, optaget 1971, 4 år som LGK, tidligere GK, GM og DGM.

For mig er det væsentligt

• at vi bevarer vores grundlag, så som spejderbaggrund, lov

og løfte samt vores gildeidealer,

• at der er plads til at tage hensyn til den enkelte gildebrors

interesser, behov og ressourcer,

• at vi som gildebrødre er med i en levende bevægelse, hvor

der er plads til, at alle gildebrødre kan få hjælp til sin personlige

udvikling, samt kan få en række gode oplevelser,

• at de ændringer der skal ske i en organisation som vores,

sker med respekt for vores idealer, vores grundide og gildelov

og gildeløfte,

• at vi alle er med til at sikre gildebevægelsen en plads i

samfundet.

Jeg vil derfor arbejde for en levende og åben gildebevægelse

• Hvor der er plads og aktiviteter til alle – uanset alder og fysik

• Hvor vi har en god dialog med spejderne

• Hvor der er plads til gode oplevelser

• Hvor vi til stadighed anspores til personlig udvikling

• Hvor vi løser opgaverne i fællesskab

• Hvor vi hver især gør vores bedste for at leve op til de løfter vi har aflagt

For kun derigennem kan vi synliggøre gildeidealerne i vores samfund, og dermed vil vi som

organisation være i stand til at tiltrække nye medlemmer.

Niels-Christian Falk, kandidat til posten som Landsgildekansler

Vojens Gildet, gildebror siden 1989, 62 år, gift og har 3

voksne børn.

Gildemester og koordinator er nogle af de poster, jeg har i

dag.

Når man har ytret sig om, at noget kunne være anderledes, ja

så har man også pligt til at følge det op.

Det er i de enkelte gilder/distrikter forskellige tiltag skal ske,

og det er Landsgildeledelsens fornemmeste opgave at støtte

op om det.

Samarbejdet mellem de enkelte gilde- og distriktsgildeledelser

bliver styrket igennem dialog.

Vores kerneværdier og ritualer er noget, der skal værnes om,

og som medlem af Landsgildeledelsen vil jeg arbejde for, at

de bevares.

Arbejde for at kendskabet til Sct. Georgs Gilderne i Danmark kommer ud til befolkningen,

Sct. Georgs Gilderne bliver et attraktivt tilbud, i forhold til de mange andre tilbud, der er

i dagens Danmark.

29


Karsten Barfoed, kandidat til posten som Landsgildeskatmester

4. Kolding Gilde. 61 år.

Tak for opfordringen til at stille op til den nye LGL.

Efter 10 år i DDS og 20 år i gildebevægelsen, hvoraf jeg har

været 8 år i en gildeledelse og de sidste 5 år som DGM, føler

jeg mig godt rustet til udfordringen.

Hvad kan jeg så tilbyde den nye LGL og gildebevægelsen:

En åben, kreativ og udadvendt ledelsesstil.

Økonomisk overblik og en stram styring p.g.a. vores anstrengte

økonomi.

Et loyalt og grundigt samarbejde om den nye handlingsplan.

Hjælp til en fortsat udvikling af gildebevægelsen.

Jeg er på vej til efterløn – hvorfor jeg også har tiden.

Vagn Dalsgaard, kandidat til posten som Landsgildeskatmester

Nuuk Gildet, 59 år, gift med Randi og har to voksne sønner og to børnebørn.

Jeg har er alsidig kommunal uddannelse, men tilhører i dag ’de grå krigere’.

Gildebror i Nuuk i 1984, væbner i 1986 i Nykøbing Sj. og

Ridder i 2000 i Dragsholm.

I Nykøbing Sj. har jeg bl. a. været skatmester, siddet i spejderlaug

i flere år, været GIM, og DIS i Dragsholm samt siddet i

Internationalt udvalg i 2 perioder og er nu Fredslyskoordinator

på 3. år.

I 1984 var jeg en af initiativtagerne til Nuuk Rejsehold og i

1986 var jeg medstifter af Foreningen Nuuk Rejsehold

I 2004 var jeg i økonomifunktionen på Blå Sommer.

Siden efteråret 2004 har jeg været halvparten af infrastrukturen

på Guldborgsundlejren 2005.

Udover at varetage Landsgildets økonomi vil jeg yde min

indsats i teamet – Landsgildeledelsen.

Vi ses på LGT 2005

- det er ganske vist

30


Søren Silving, kandidat til posten som Landsgildets internationale sekretær

Jeg er 41 år gammel og har været gildebror i 17 år. I de sidste 3 år har jeg været GM og før

det 2 år som GS i Sct. Georgs Gildet Ravnsholt, Sjælsø Distrikt. I de sidste 3 år har jeg været

med i Internationalt udvalg.

Hvis jeg bliver valgt som international sekretær vil jeg arbejde

for

• At fortsætte og udbygge projektarbejde som arbejdsform

sammen distrikternes internationale sekretærer (DIS).

• At fortsætte og udbygge det internationale engagement i

gilderne og hos den enkelte gildebror i nært samarbejde

med DIS’erne.

• At fortsætte det arbejde, der er sat i gang omkring de

Baltiske lande og udviklingen af den nye Nordisk-

Baltiske region.

• At Sct. Georgs Gilderne fortsat udvikler sig hen i mod en

nutidig organisation.

• At arbejde for yderligere tiltag som kan gøre yngre

mennesker

Henning Rose, kandidat til posten som Landsgildets pr-sekretær

Årgang 1946, gildebror i Hærvejens Sct. Georgs Gilde siden 1986. Landsgildeledelsen som

PR-sekretær siden 2001.

Jeg har valgt at genopstille til en tredje og sidste periode i

landsgildeledelsen. Dersom jeg bliver genvalgt, vil jeg fortsat

arbejde som en integreret del af landsgildeledelsen, hvor PRsekretæren

og –udvalget samtidig i mange sammenhænge

indgår som ressource på tværs af ’faggrænserne’.

På PR-området vil jeg – sammen med det øvrige PR-udvalg

– fortsat arbejde for en konstant videreudvikling af vores medlemsblad

Sct. Georg’ og vores websted, så disse to medier

samlet set udgør en komplet og tidssvarende informationspallette

for alle gildebrødre og – ikke mindst for webstedets vedkommende

– et vindue til vores omverden.

Den nye handlingsplan stiller, såfremt den bliver vedtaget på landsgildetinget, en række

opgaver til PR-udvalget med henblik på at styrke de enkelte gilders mulighed for et effektivt

PR-arbejde. Det er opgaver, som jeg føler mig godt rustet til at løse i samarbejde med den

øvrige landsgildeledelse.

Endelig vil jeg fortsat arbejde for at identificere de emner og begivenheder inden for gildebevægelsen,

som kan synliggøre os på landsplan.

Yderligere kandidater kan naturligvis opstilles på selve landsgildetinget

31


TRÆF 2005 – Eventyrlejren

Af Axel Hansen, træfteamet

Endnu et TRÆF er slut,

det er ganske vist. Det

har været et ’Eventyrligt

TRÆF’, hvor der

deltog i alt 206 personer

– voksne og børn.

Lørdag aften startede med fællesspisning,

hvor hver især selv kom med mad, som blev

indtaget på græsplænen foran stuehuset.

Lejren startede i dejligt sommervejr, for at

slutte med lidt regn og torden, men det har

ikke gjort noget, for der har været aktiviteter

som også kunne foregå indendørs, bl. a. et

’småtingsmarked’.

Ellers har der været tilrettelagt aktiviteter

for både børn og voksne. Der har været fortalt

eventyr (af ’H.C. Andersen’), der har

været papirklip, der har været lavet fløjter, der

har været udflugter, bl. a. til Økolariet i Vejle

og til Eventyrtræet i Egtved - med indlagte

opgaver.

Ved ankomsten til Rodbjerggaard så vi, at

der var lavet en ny tilkørselsvej til området, og

denne blev ’indviet’ og navngivet Hartvig’s

Allé, hvor Hartvig klippede snoren over.

Som sædvanlig udkom der hver dag en lejravis,

med nyt og interessant læsning for deltagerne.

Sidst, men ikke mindst, har det været dejligt

at hilse på og træffe ’gamle’ venner - og få

nye.

Rodbjerggaards Venner afholdt som sædvanlig

generalforsamling.

Stress: Det er

blevet derhjemme

LEJRLIV: Cirka 200 nuværende

eller tidligere spejdere

i alle aldre mødes i Vork.

Og her er der ingen stress.

e

Af Jørgen Flindt, tlf. 75 58 19 99

redaktion.vamdrup@jv.dk

Foto: Uffe Bølling

Vi har haft gildehal med landsgildekansler

Bente Christensen i højsædet, og ikke at forglemme

lejrbålet med underholdning af gildebrødrene.

Spejderne har været med på lejr, og de

lavede et svømmebassin til børnene, som blev

modtaget med stor glæde.

Der var besøg af fotograf og journalist fra

JyskeVestkysten, hvor en halvsides artikel

stod at læse dagen efter.

VORK: Det er solen, der byder en inden

for til Rodbjerggaard. Og den er

i hopla denne mandag.

Det samme er de cirka 200 nuværende

og tidligere spejdere, der er

samlet til Sct. Georgs Gildernes

Træf 2005.

Ah, ok, hopla er så meget sagt, for

nok er der gang i aktiviteterne, men

tingene tager nu den tid, det tager.

– Stress er der ikke noget af. Det

er blevet derhjemme, forklarer Jytte

Lindecrona, der har været spejder

siden 1952 og som har mand og to

børnebørn med på lejren.

De bor i campingvogn, så helt

uden luksus er det ikke. Og der er

endda egen svømmepøl, som børnebørnene

Erik og Katrine og en nyfundet

veninde, Celina, er ved at fylplaskeri

blandet sammen.

Erik, Celina og Katrine er alle fire år og med på Sct. Georgs Gildernes træf i Vork. Det er hygge, sol, eventyr og vandde

op.

Stærk pige

somhed og tolerance, siger Kaj Lindecrona.

– Jeg kan godt selv, siger fireårige

Katrine, da hun kommer hen med Imens er ungerne gået ind i campingvognen,

for et par puder er plud-

en spand vand til den, nå ja, ikke

kæmpe store, oppustelig svømmepølmepølenselig

mere interessante end svøm-

Og, hun kan da også selv, for hun Men sådan er det jo, når stressen

er en stærk pige, men ellers er det er glemt derhjemme.

nu især fællesskabet, der har lokket Og solen kigger smilende på.

Jytte og hendes mand fra Hørsholm

til toppen af Vejle Ådal.

– Man møder en masse gamle

venner og løber ind i nogle nye, forklarer

Kaj og suppleres af Jytte.

– Det er et pragtfuld sted med

masse af plads. Og det er trygt sted

for børnene. De kan rende rundt,

uden vi frygter de kommer ud på vejen,

siger hun.

FAKTA

Karl Erik Olsen fra Egtved kan et eller andet med fløjter. Han kan i hvert fald få

lyde ud af stængler fra hyld og pil. Det kræver blandt andet en lille dolk og

Vi er spejdere

fingersnilde, og i går manglede han ikke publikum, da han vidste sin kunnen på

Det er folk fra hele landet, der er taget

til sommerstævnet, der finder Sct. Georgs Gilderne er en interna-

– Jeg har nu aldrig selv været spejder. Den gang i 1930erne, hvor jeg var

■ SPEJDERBEVÆGELSE Sct. Georgs Gildernes lejr i Vork.

sted hvert andet år. Og altid på Rodbjerggaard,

der ejes af Sct. Georgs København i 1933. Sct. Georgs gil-

tryllede endnu en fløjte frem.

tional bevægelse, der blev stiftet i knægt, stod den i stedet på en plads som bud i stedet, sagde han, mens han

Gilderne. På den måde mødes folk, derne er en sammenslutning af – Kan du gætte, hvad det er for en melodi?, spurgte han journalisten, efter han

der nok bor forskellige steder. Men nuværende og tidligere spejdere, havde spillet en melodi.

som har mange ting tilfælles.

der har sat sig som mål at virkeliggøre

ordene: En gang spejder – al-

– Det er da Se den lille kattekilling, svarede en af børnene mere korrekt.

Det er Lille Peter Edderkop, svarede journalisten

– Vi går ikke til spejder. Vi er spejdere

og har alle de samme værdigrundlag

om kammeratskab, hjælp-

Vejle

tid spejder.

Ja, ja, fløjtende skarp er man vel ikke altid på en sommervarm dag på kanten af

Ådal.

32


Gilderne og de andre

Lokal hjælp til ofrene for ’Den glemte konflikt’

Af Lene Agersnap, Sct. Georgs Gildet Fortunen

Sct. Georgs Gildet Fortunen har givet 10.000

kr. til Dansk Flygtningehjælp. Beløbet, der er

øremærket til brug til at hjælpe ofrene for den

årelange konflikt i Sudans Darfur-provins,

blev overrakt af Fortungildets gildemester

Lene Agersnap.

Vi ønsker med denne gestus, dels at yde et

bidrag til Dansk Flygtningehjælps store indsats

i Sudan, og dels at fokusere på den årelange

konflikt, som i lyset af, hvad det i øvrigt

sker rundt omkring i verden, risikerer at blive

fuldstændig glemt.

Krisen i Darfur i Sudan er den værste

humanitære krise i verden i dag. 2,4 mio. er

drevet på flugt i Darfur - en del af dem til

nabolandet Tchad. Det vurderes, at op imod

300.000 mennesker er blevet dræbt. FN forudser,

at yderligere 9.000 - 10.500 vil dø om

måneden, med mindre det lykkes at få tilstrækkelig

nødhjælp frem og sat ind med præventiv

sundhedsbehandling. Over 2 mio.

mennesker er direkte berørt af krisen og har

akut behov for nødhjælp. Som så ofte før, er

det også her de svageste, nemlig kvinder og

børn, der er hårdest ramt, og som har størst

behov for hjælp.

Penge fra alternativ Lyngbynat

Pengene, som Fortungildet nu har givet til

Dansk Flygtningehjælp, stammer blandt andet

fra indtægterne fra den alternative Lyngbynat,

som Sct Georgs Gildet Fortunen stod som

primus motor for, og som havde stor deltagelse

af mange Lyngby-borgere.

Desuden har vi spædet til med midler fra

andre af vores aktiviteter såsom vores deltagelse

i julearrangementet på Lyngby Hovedgade,

hvor vi solgte kaffe, varm chokolade og

æbleskiver.

Dansk Flygtningehjælp har netop besluttet

at give yderligere 1,5 mio. kroner til hjælpearbejdet

i Darfur, så de 10.000 kroner fra Fortungildet

falder på et tørt sted, som flygtningehjælpens

generalsekretær Andreas Kamm

sagde ved overrækkelsen, og vi håber, at også

mange privatpersoner vil følge eksemplet og

yde et bidrag til den helt nødvendige indsats

for at lette tilværelsen for Sudans millioner af

flygtninge.

Udsendelse fra landsgildekontoret

i juni og juli:

Til DGM og GM:

Forslag til ny handlingsplan

Stemmeseddel/Kvittering-Fuldmagt til

LGT05

33


Debat

Gambia

- kommentar til Nils Henning Nordstrøms svar til

Karin Bolden i Sct. Georg for juni måned 2005

Fra Gunnar Hauerberg, 2. Sct. Georgs Gilde, Roskilde

For et års tid siden deltog min kone og jeg

i de italienske gilders internationale stævne

(svarende til vores LIS-stævne) i Pescara

ved Adriaterhavskysten. Her hørte vi om de

mange projekter, som de italienske gilder har

i udviklingslande som Tanzania, Ethiopien,

på Balkan-halvøen og andre steder - dels på

regionalt- og dels på landsplan. Vi blev spurgt,

om vi ville fortælle om, hvad de danske gilder

har af tilsvarende arbejde. Efter at have tænkt

os om meget længe fandt vi frem til, at de

danske gilder har projekter i Gambia, og at

vi der ud over i al beskedenhed forsøger at

hjælpe med til at få gang i spejderbevægelsen

i Østeuropa. Ved siden af disse tiltag måtte

vi supplere med vores egne projekter i Senegal,

men det fyldte trods alle forsøg ikke ret

meget. Gildernes eneste reelle hjælpeprojekt

på landsplan er de aktiviteter, som Gambiaprojektet

omfatter.

Hvis man har besøgt de institutioner i

Gambia, som støttes af Sct. Georgs Gilderne

i Danmark, opdager man meget hurtigt, hvor

stor betydning det har at hjælpe børn og unge

34

til at få en uddannelse. Uddannelse er i udviklingslandene

den altoverskyggende betingelse

for at få en hæderlig tilværelse.

Nu har Landsgildeledelsen besluttet, at

disse aktiviteter skal ophøre. Ikke officielt!

Men ved at fratage Gambia-projektet en plads

på landsgildets budget, er det så godt som

dødsdømt. Nils Henning skriver godt nok i

sit svar til Karin, at Gambia-projektet falder

ind under Hjælpefondens formålsbestemmelse,

således at der kan søges økonomisk

tilskud her; men det havde efter min opfattelse

set noget pænere ud, om Nils Henning i

sit svar til Karin havde meddelt, at Landsgildeledelsen

allerede havde rettet henvendelse

til Hjælpefonden og anmodet om det nødvendige

tilskud til det fortsatte arbejde og i

øvrigt anbefalet, at Gambia-projektet får en

positiv behandling fremover.

Da vi i februar 2005 var på besøg i Senegal

for at starte et væveprojekt, blev Birgit syg, så

vi måtte rejse hurtigt tilbage til Gambia. Her

var Karin på sit årlige - selvfinancierede -

besøg, hvor hun dels viste danske gildebrødre,

hvad der sker på de forskellige skoler, vi samarbejder

med, og dels forhandlede med gambianske

gildebrødre om fordeling af de indsamlede

midler til scolarships med mere. Her

oplevede vi den store betydning det har, at

der er personlig kontakt mellem Gambia-projektet

og de involverede parter i Gambia. Det

er derfor fuldstændig uforståeligt for mig, at

Landsgildeledelsen ikke vil støtte vores eneste

ulandshjælpearbejde på landsplan. Såfremt

Sct. Georgs Gilderne i Danmark ikke har råd

til at holde denne aktivitet igang, må man hellere

melde klart ud og foreslå aktiviteten nedlagt

ved det kommende landsgildeting og

dermed erkende, at Sct. Georgs Gilderne i

Danmark ikke interesserer sig for ulandsarbejde.


Fra gildebror til gildebror

Frimærkebanken, Sct. Georgs Gilderne i Danmark

Årsregnskab 2003/2005

35


Opslagstavlen

Gildetelegram

Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 12

Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 8

Visitkort, gavekort, m. konvolut kr. 4

Minna Sandahl Christensen

Damsbovej 71, 7000 Fredericia

Tlf. 75 94 25 32

50-års

gildejubilæum

i 2. Vordingborg

lørdag den 22. oktober 2005

Dagen markeres med

en festgildehal/andagt

i Vordingborg kirke kl. 16.00.

Alle er velkomne.

Kl. 17.30 afholdes festmiddag i

Hollænderhaven,

Fuglebakken 3

med spisning, musik,

underholdning og dans.

Kr. 250 excl. drikkevarer.

Vedrørende deltagelse i

aftenarrrangementet

kontakt Leif Kjær Nielsen,

tlf. 55 38 64 78.

2. gildes oprettelse betød samtidig

oprettelse af Vordingborg

Stadsgilde, der således også har

jubilæum.

1. Slagelse

indbyder til

70 års

gildejubilæum

lørdag 22. oktober 2005

på Slagelse Seminariet

Ingemannsvej 17

Festgildehal kl. 17.00

Velkomstdrink kl. 18.00 og

derefter

festmiddag kl. 18.30

Pris kr. 210,00 excl. drikkevarer.

Tilmelding til kansler

Suzanne Poulsen,

tlf. 58 53 52 65,

e-mail: jorn.suz@stofanet.dk

senest 6. oktober 2005.

HUSK

også i 2005 at bruge Gildernes egen

campingplads ved Rodbjerggaard.

Prisen er 60 kr.

pr. døgn pr. enhed.

Pladsen er kun åben for gildebrødre

med familier.

Med gildehilsen

Rodbjerggaard

38


Gl. Skagen

Dejligt 6-pers. sommerhus nær

strand, med 3 soveværelser.

udlejes hele året

fra 1.400 kr./uge.

For yderligere information

tlf. 98 44 43 57

4. Sct. Georgs Gilde

i

Haderslev

har 25 års jubilæum

Det fejres med vandrehal,

festgildehal, middag og hyggeligt samvær

Tirsdag den 4. oktober 2005

kl. 17.00


HOTEL HARMONIEN

Gåskærgade, Haderslev

Pris kr. 225,- incl. vine,

excl. øl og vand

Påklædning – festtøj / mørkt tøj

Tilmelding til

Inge Lise Sandholdt

tlf. 74 52 55 27

senest den 15. september 2005

Beløbet bedes indbetalt i

Sparbank Vest, Haderslev afd.,

Nørregade 32, 6100 Haderslev med

oplysning

om navn og gilde

på konto

nr.: 9892 – 00031 – 35225

Tilmeldingen er først gyldigt ved indbetalingens

registrering

Gildeledelsen

60 Års jubilæum

Lørdag den

19. november 2005

Flensborggildet inviterer til fest på

Flensborg hus.

Festen starter

kl. 11.00 med gildehal,

efterfølgende reception og frokost.

Pris 25 Euro eller 200 DKK pr.

person

excl. drikkevarer

Bindende tilmelding ved

indbetaling til

1. Union bank Flensborg

Sct. Georg gildet

Konto nr. 17752-21520100

eller

2. Sydbank Kruså

Britta Söhner

Konto nr. 8065-1770580

seneste tilmelding er 31.

oktober

Det vil glæde gildet meget at se jer

til festen

KFUM-spejderne i

Vildbjerg/Timring

fylder 70 år den 5. september 2005.

Vi vil derfor gerne se alle tidligere og nuværende

spejdere til et arrangement søndag

den 4. september.

Vi starter i Vildbjerg Kirke kl 10.30 og efter

gudstjenesten går vi med tambourkorpset i

spidsen ud til spejderhytten. Her fortsætter vi

med middag og kaffe samt lidt underholdning.

Pris 25 kr. pr. person, alle er velkomne.

Tilmelding hurtigst muligt til Henrik Nykjær,

Østergade 29, 7480 Vildbjerg, 97 13 37 17,

nykjaer@jyde.dk

39


Program for 2. halvår 2005

Søndag den 28. august 2005 - Årets øtur går til Endelave i det sydlige Kattegat

ud for Horsens Fjord. Den 13,2 km 2 store ø er frugtbar og veldyrket. Med hede mod

NØ og SØ byder øen på ture i en varieret og uberørt natur. Der sejles fra Snaptun og

overfartstiden er 55 min.

Søndag den 2. oktober 2005 - Fra Klostermølle langs Gudenåen og Højlund skov

lige under Sukkertoppen (108 m) til Salgobroen ved Salten Å (v. Gl. Rye). Tilbage gennem

skoven og delvis langs Gudenåen tilbage til Klostermølle. 9,5 km i næsten fladt terræn.

Søndag den 6. november 2005 - Rundt om Himmelbjerget, denne gang ad

nyanlagte stier med en række spændende udsigtspunkter - i et meget kuperet terræn.

Skovene har et rigt fugleliv med bl. a. spætter og mange rovfugle. Jordbunden er fattig, så

plantevæksten de fleste steder er arter, der gro på heder, f. eks blåbær og tyttebær.

Søndag d. 4. december 2005 - Naturlaugets juletur til området omkring Vrads,

hvor vi har mulighed for at udforske nye steder eller gense tidligere besøgte. Vores egen

medbragte julefrokost regner vi med at kunne nyde i Vrads Forsamlingshus.

Lørdag den 21. januar 2006 - Årsmøde i Paradislejren ved Virklund. Vi starter

med vandretur, kaffebord og foredrag. Efter middagen hygger vi os.

Jubilæer

40 år

65 år

60 år

50 år

40


25 år

2. Aalborg

8. Aalborg

Gildejubilæer

50 års jubilæum

2. Vordingborg 22-10-05

60 års jubilæum

Nykøbing Sjælland 04-11-05

3. Silkeborg

Nye gildebrødre

Sisimiut

Hadsten

9. Århus

41


Egtvedpigens Sct. Georgs Gilde

Fanø

2. Varde

Internationalt udvalg (IU)

Rigmor Lauridsen, formand for IU

Adresse m.v. under Landsgildeledelsen

Søren Silving

Stutmestervej 21 C, 2. tv., 3400 Hillerød

Tlf. 40 97 23 32

E-mail: soren@silving.net

Kursusudvalget (KU)

Bjarne Knudsen, formand for KU

Adresse m. v. under Landsgildeledelsen

Anne Haastrup-Nielsen

Esrumvej 261, 3000 Helsingør

Tlf. 49 29 91 10

E-Mail: haastrup79@hotmail.com

Jørgen Gybel Jensen

Sejerøvej 6, Vor Frue, 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 86 84

E-mail: gybel.jensen@image.dk

PR-udvalget (PR)

Henning Rose, formand for PR

Adresse m. v. under Landsgildeledelsen

Webmaster Kjeld Krabsen,

Brørupvej 21, 8660 Skanderborg

Tlf. 86 53 81 88, e-mail: kjeld@krabsen.dk

John Høst Schmidt

Strandgårdsvej 3, Strøby Egede, 4600 Køge

Tlf. 56 26 68 08

Narkolauget

Kontaktperson: Varner Larsen

Tlf. 36 75 10 11

Gambia Projektet

Formand Karin Boldsen, Havnevej 28. Jegindø

7790 Thyholm, Tlf. 97 87 92 70, e-mail: kb@thyholm.dk

42


Skjern/Tarm

3. Vordingborg

2. Sorø

Ølstykke

2. Korsør

2. Glostrup

Rungsted

1. Bornholm

1. og 3. Næstved

Sct. Georgs Fonden

Nordhavnsvej 1, 3000 Helsingør

Formand for bestyrelsen Ole Christian Pedersen,

Enghavevej 8 D, 3400 Hillerød

tlf. 48 26 63 74, mobil 20 97 63 74,

olechr@privat.dk

Frimærkebanken

Postadresse: Hans Fink

Postbox 55, 8310 Tranbjerg

Tlf. 86 72 00 40

frimaerkebanken@mail.tele.dk

’Bankdirektør’ Nils Liljeberg

Tlf. 86 17 58 20

liljeberg@privat.dk

Good-Turn Mærket

v/ formand Jørgen Olsen

Gødvad Bakke 11, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 82 47 96

Friluftsrådet

Ingvar Frier, Hjortfølgegård

Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup

Tlf. 55 56 16 17

Gildecenter Rodbjerggaard

Vorkvej 73, 6040 Egtved

Bestyrer Hartvig Kjeldgaard

Ørvigvej 100, 6040 Egtved

Tlf. 75 55 08 40, mobil 40 89 53 99

con3549@vip.cybercity.dk

43


Sct. Georges Gilderne

Mikkel bryggers Gade 1

1460 København K

(09000 KHC)

ID nr. 12004

ALM. MAGASINPOST

B

En idé til

fri afbenyttelse

Af Rigmor Lauridsen, landsgildets internationale sekretær

Sådan stod der på et brev som blev udleveret til samtlige 550

deltagere ved ISGF’s verdenskonference i Lillehammer. Kuverten

indeholdt et ark Good-Turn mærker og en beskrivelse af, hvordan det

lykkes det danske Good-Turn mærkes bestyrelse at rejse flere tusind kroner

hvert år til gavn og glæde for spejdere og handicappede.

Jeg vil gerne takke Good-Turn mærkets bestyrelse for den yderst positive indstilling

til at der gratis kunne stilles et ark Good-Turn mærker til rådighed og inspiration til hver

deltager i Lillehammer. Der var rigtig mange udenlandske gildebrødre, der spurgte ind til

Good-Turn mærket. Jeg føler mig overbevist om, at vi i de nærmeste år vil se Good-Turn

mærket dukke op i andre gildelande. I har vist hvad internationalt gildearbejde også går ud på:

At dele idéer og erfaringer til gavn og glæde for mange.

Afslutningen af verdenskonferencen foregik på frilandsmuseet Maihaugen. Mange af de nordiske gildemedlemmer

havde valgt at bære folkedragt. Et meget flot syn og bestemt passende til omgivelserne

More magazines by this user
Similar magazines