Sct. Georg 4/2005 - Sct. Georgs Gilderne

Beretning 2003 – 2005
Indledning
Denne beretning er et tilbageblik på to år, der
vidner om, at vi er en aktiv gildebevægelse,
der både skaber aktiviteter i nuet og retter
blikket mod vore fremtidige udfordringer.
Den organisatoriske udvikling
Vi er 6.312 gildebrødre med en gennemsnitsalder
på 65 år, fordelt på 219 gilder og 23
distriktsgilder. Det er en glæde, at så mange
gildebrødre kan markere personlige gildejubilæer,
der vidner om mange års trofast medleven
i deres lokale gilde, og landsgildeledelsens
medlemmer har også i denne periode
medvirket i gildernes egne jubilæer såvel som
i gildebrødres personlige jubilæer, og det har
været festligt og inspirerende for os at deltage
i disse arrangementer og møde gildebrødre
landet over.
Perioden omfatter 12 landsgildeledelsesmøder
og hertil kommer de udvalgsmøder, der
har været afholdt i de faste udvalg.
En særlig indsats har været helliget bestræbelserne
på at skabe tilgang og foryngelse i
vore gilder, og vi kan da også glæde os over, at
selv om der gennem perioden er nedlagt og
sammenlagt gilder, er der også kommet nye
gildebrødre og gilder til. Senest er Egtved
Gilde blevet indviet ved en udendørs gildehal
på gildecenter Rodbjerggaard, og det var også
på Rodbjerggaard, at det landsdækkende netværk
Baden-Powell Stammen så dagens lys.
Der kan være langt mellem de enkelte yngre
gildemedlemmer, og landsgildeledelsen har
derfor set det som en vigtig udvikling at støtte
etableringen af dette netværk mellem yngre
gildebrødre, som et væsentligt bidrag til at
disse kan finde sammen om opgaver, der kan
engagere og fastholde deres interesse for voksenspejderarbejdet,
samtidig med at de
gennem deres tilknytning til det lokale gildearbejde
kan inspirere til aktiviteter, der kan
tiltrække nye yngre medlemmer.
Landsgildeledelsens arbejde
Arbejdet med Handlingsplanen har været en
bundet opgave for landsgildeledelsen i denne
periode, og vi har bestræbt os på at arbejde
os frem til en handlingsplan, som rummer
bidrag fra hele den danske gildebevægelse, og
som vil kunne opleves som et engagerende og
vedkommende arbejdsgrundlag for gildebrødrene
i de kommende år. Det har også været en
proces, hvor jeg gennem mine bidrag i Pro &
Contra form har ønsket at pege på nogle af de
mere grænsesøgende synspunkter, landsgildeledelsen
og jeg konfronteres med af gilderne
og af vores omverden, for at disse synspunkter
også kunne indgå i overvejelserne om,
hvilke målsætninger og indsatsområder, der i
de kommende år skal vægtes som de vigtige
indsatsområder, der skal forme og udvikle
vores gildeidentitet. Vi ønsker alle en gildebevægelse
i trivsel og fremgang. Vi ønsker en
gildebevægelse, hvor vore centrale værdier
understreges af vore handlinger. Hvor der
er overensstemmelse mellem det vi siger og
det vi gør, og hvor omverdenens opfattelse af
os, vores image, også er det billede af vores
bevægelse, vi ønsker at fremme.
Der har været lagt et stort engagement i
udarbejdelsen af de mange bidrag til den
handlingsplan, der fremlægges på dette års
landsgildeting, og den bedste måde, vi kan
påskønne denne indsats på, er ved at inddrage
handlingsplanen aktivt ved tilrettelæggelsen
af arbejdet ude i gilderne.
Arbejdet med at revidere ritualet for riddertiden
har været et kontroversielt anliggende,
og det vil aldrig være muligt at imødekomme
alles ønsker, heller ikke i denne sammenhæng.
Med den tidligere landsgildeledelses udsendelse
af diskussionsoplæg til riddertiden blev
der iværksat en proces, som nu har resulteret
i det nye ritual for ridderoptagelse i en
distriktsgildehal. Der er knyttet mange oplevelser
af høj kvalitet til riddertiden, såvel til
forberedelsesarbejdet som til riddersvarene.
Det er vigtigt at værne om dette personligt
udviklende gildearbejde, og det tror jeg på at
vi gør bedst ved at give alle gilde-brødre
muligheden for selv at opleve den stemningsfulde
ridderoptagelse i en distriktsgildehal.
10