3NUMMER APRIL 2002 - Sct. Georgs Gilderne i Danmark

sct.georg.dk

3NUMMER APRIL 2002 - Sct. Georgs Gilderne i Danmark

NUMMER

MEDLEMSBLAD

FOR

SCT. GEORGS

GILDERNE

I DANMARK

Sct. Georg

APRIL

2002

69. ÅRGANG

3


LANDSGILDELEDELSEN

Landsgildemester Steen C. Andersen

Gl. Sellingvej 12, 8370 Hadsten

Tlf.: 86 98 17 33. Mobil: 28 44 12 79

E-mail: lgm@sct-georgs-gilderne.dk

Landsgildekansler Bente Christensen

Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund

Tlf.: 47 31 41 21

E-mail: lgk@sct-georgs-gilderne.dk

Landsgildeskatmester

Jørgen Jakobsen

Ranunkelvej 67 A, 9500 Hobro

Tlf.: 98 52 25 45. Mobil: 40 44 35 45

E-mail: lgs@sct-georgs-gilderne.dk

International Sekretær

Rigmor Lauridsen

Solskrænten 6, 8400 Ebeltoft

Tlf./fax: 86 34 58 89

E-mail: lgis@sct-georgs-gilderne.dk

Uddannelses Sekretær

Margrethe Gybel

Stenhusvej 43 A, 4300 Holbæk

Tlf.: 59 43 13 03

E-mail: lgus@sct-georgs-gilderne.dk

PR Sekretær Henning Rose

Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen

Tlf.: 75 36 39 80

E-mail: lgpr@sct-georgs-gilderne.dk

Internationalt Udvalg (IU)

Rigmor Lauridsen, formand for IU

Adresse m.v. under Landsgildeledelsen

Birthe Laurentzius

Uglevej 14, 2970 Hørsholm. Tlf. 45 76 25 76

Vagn Dalsgaard, Lumsås Strandvej 4

Lumsås, 4500 Nykøbing S. Tlf. 59 32 14 33

Kursus Udvalget (KU)

Margrethe Gybel, formand for KU

Adresse m. v. under Landsgildeledelsen

Sten Frost, Baldursgade 65, 6700 Esbjerg

Tlf. 75 12 66 77. E-mail: sf@esbkomm.dk

Bodil Kjeldgaard, Kildemarksvej 54 A,

4700 Næstved. Tlf. 55 73 47 17

E-mail: bodil.kjeldgaard@mail.dk

SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:

Mikkel Bryggers Gade 1,

1460 København K

Telefon 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51

Telefax: 33 32 29 91

Internet: www.sct-georgs-gilderne.dk

E-mail: kontoret@sct-georgs-gilderne.dk

Kontortid: man-tors. 10-14

Generalsekretær: Kirsten Christensen.

Forside foto: Se bagsiden

2

Redaktionen forbeholder sig ret til

ændringer i indsendte manuskripter

PR Udvalget (PR)

Henning Rose, formand for PR

Adresse m. v. under Landsgildeledelsen

Jens M. Blauenfeldt, Postbox 432,

Lyngvej 3, 9100 Aalborg

Tlf. 98 12 78 55. Fax 98 12 75 55

Webmaster Kjeld Krabsen,

Brørupvej 21, 8660 Skanderborg

Tlf. 86 53 81 88. Fax 87 94 36 01

E-mail: kjeld@krabsen.dk

Lauget - for kampen mod

narkotikamisbrug

Formand Verner Larsen, Rebæk Søpark 15, 1. th.,

2650 Hvidovre. Tlf. 36 75 10 11

Gambia Projekt

Formand Hanne Monberg, Ibsensvej 47,

2630 Taastrup. Tlf. 43 99 68 41

Sct. Georgs Fonden

Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 67 00

Formand for bestyrelsen Ib Ladefoged Pedersen,

Stationsstræde 2, 8370 Hadsten

Tlf. 86 98 14 89

Frimærkebanken

v/ Hans Fink

Postbox 55, 8310 Tranbjerg

Tlf. 86 72 00 40

E-mail: frimaerkebanken@mail.tele.dk

GILDECENTER RODBJERGGAARD:

Bestyrer Hartvig Kjeldgaard,

Ørvigvej 100, 6040 Egtved

Tlf.: 75 55 08 40. Mobil: 40 89 53 99

Rodbjerggaards adresse:

Vorkvej 73, 6040 Egtved

For at få den mest optimale

billedkvalitet i vort blad bedes

fotos sendt som almindelig

papirfotos, ikke digitale. De

returneres efter ønske, når

returadresse vedlægges. Red.

Man kan ikke gøre

ondt mod andre

uden derved at skade

sig selv.

REDAKTØR AF SCT. GEORG:

Suzanne Poulsen

Holstebrovej 60, 4200 Slagelse

Tlf./fax: 58 53 52 65.

E-mail: redaktionen@sct-georgs-gilderne.dk

Bladet udsendes 8 gange:

12/2, 12/3, 11/4, 10/5,

10/8, 10/9, 11/10 og 10/12.

Deadline: Den 15. i måneden forud

Oplag: 7.000 eksemplarer.

Produktion: O’mega Kommunikation A/S,

4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280

Arrangementer

på landsplan:

31. maj-1. juni 2002:

Købenlandstræf, København

21.-22. september 2002:

Gildemesterstævne i Øer Maritime

Ferieby, Ebeltoft

25.-27. oktober 2002:

Ungdomsforum på Gildecenter

Rodbjerggaard

Internationale

arrangementer:

9.-15. juni 2002:

International Scout and Guide

Fellowship (ISGF) afholder den 23.

verdenskonference i Vancouver,

Canada.

17.-18. august 2002:

Landsgildets Internationale Stævne

(LIS) afholdes på Sjælland

September 2002:

Balttreff afholdes i Litauen

24.-29. juni 2003:

Nordisk gildetræf i Akureyri, Island

2003:

Nordtræf, Sydslesvig

Hvis du vil vide mere om de forskellige

arrangementer - så kontakt landsgildekontoret.

Redaktørens adresse:

Holstebrovej 60

4200 Slagelse

tlf. 58 53 52 65

Læs om …

What’s on …International? 4

Gildecamping 5

Vore indre vejledere 6

Dit gilde på internettet 8

Ikonoverrækkelse 9

Debat 10

Opslagstavlen 12


Den indre synlighed

Det er måske næsten for forudsigeligt, at jeg – første

gang jeg har mulighed for at skrive lederen til Sct.

Georg – beskæftiger mig med synlighed. Udgangspunktet

bliver imidlertid ikke Sct. Georgs Gildernes synlighed

i omverdenen, men hvad jeg her vil kalde »den indre synlighed«.

En af de første dage i det nye år var der temamøde i Odense,

hvor fynske gildebrødre og landsgildeledelsen mødtes over

emnet »er vi kendt for det, vi står for«. Ved den lejlighed præsenterede

jeg en organisation, hvor medlemmerne i fællesskab

arbejdede med personlig udvikling, støttede ungdommen og

løste humanitære og andre samfundsrelaterede opgaver – en

organisation, der virkede som samlingssted for nye og gamle venner, og som

understøttede den enkeltes stræben efter at leve efter høje idealer og omsætte

dem i praksis. Organisationen var tilmed en del af en verdensomspændende

bevægelse af positive mennesker med en fælles baggrund.

Det var naturligvis Sct. Georgs Gilderne, jeg talte om, og min påstand var, at

hvis en sådan organisation var synlig i samfundet, hvis dens egenart var kendt

og blev positivt opfattet i de kredse, hvorfra det var naturligt at rekruttere fremtidens

medlemmer – ja, så ville en sådan organisation uundgåeligt blomstre.

Men læg mærke til, at forudsætningen vender indad mod os selv. Vi skal til

stadighed arbejde for, at vores gildeliv er præget af gildernes idégrundlag. Det

er så moderne at tale om søjler i en sådan sammenhæng. Gildeidéen bygger på

tre søjler, som den kommer til udtryk i såvel vores idégrundlag og formål som i

vores lov og løfte: Personlig udvikling, medmenneskelighed og samfundsengagement.

Den indre synlighed er derfor et udtryk for, at vi i det daglige er os

gildernes inderste væsen bevist. Vi har alle en forpligtelse til at sikre, at de tre

søjler præger arbejdet i Sct. Georgs Gilderne.

Alle gildebrødre har et medansvar for gildearbejdets indhold. Vi skal alle efter

evne bidrage med gode idéer og initiativer, og vi skal alle i positiv ånd gå med

på andres gode idéer og løfte i flok. Når vi gør det, er vi en organisation med en

spændende fremtid fyldt med udfordringer. At vi så undervejs også skal huske

at gøre os synlige over for omverdenen, så ligesindede kan få øje på os og få lyst

til at være med, er en helt anden historie, som vi altid kan vende tilbage til. Lige

nu drejer det sig om et nyt forår – i naturen og meget gerne også i Sct. Georgs

Gilderne.

Stor gildehilsen

Henning Rose

PR-Sekretær

3


What’s on … international?

LIS-stævne 2002

Landsgildets Internationale Stævne (LIS-stævne) afholdes på Vordingborg Vandrerhjem

lørdag den 17. august kl. 13.30 til søndag den 18. august kl. 13.30.

Internationalt udvalg har valgt at sætte focus på

Brobygning i den internationale gildebevægelse.

Program lørdag

Kl. 13.30 Bydes der velkommen og der orienteres om stævnets program.

Kl. 14.00 Hvordan tanker bliver til handling - samt idegrundlag til LIS-stævne

- senere Fellowship Day arrangement og nu til spejderaktivitet.

Kl. 14.15 Züleyha beretter om hvordan deltagelse i Fellowship Day

kan føre til en ny uniformsdel i Det Danske Spejderkorps.

Kl. 15.30 Workshops om internationalt brobyggeri som "Manila-løb".

Kl. 18.00 Der er nu tid til en pause

Kl. 19.00 Middag bestående af hovedret med salat samt dessert.

- der kan købes vin / øl / vand til rimelige priser.

Kl. 20.00 Kan gildebrødre overhovedet bygge en bro?????

Aftenen sluttes med hyggeligt samvær.

Program søndag

Kl. 08.00 Morgenmad

Kl. 08.45 Morgensamling

Kl. 09.00 "Manila-løbet" fortsætter

Kl. 11.00 Vi afslutter programmet med at høre

deltagernes ønsker til fremtidige LIS - stævner.

Kl. 12.30 Frokost, hvorefter der er afrejse.

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Tilmelding (udfyld med tydelig skrift, helst med blokbogstaver)

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Gilde:

Sæt kryds ved dine valg – alle priser er pr. person

Stævnepris incl. de nævnte måltider ..................................................................................... kr. 498

Overnatning i medbragt camper/campingvogn mod betaling af en mindre P-afgift

Overnatter i 4-sengsværelse med bad og toilet på gangen ..................................................... kr. 100

Overnatter i 6-sengsværelse med bad og toilet ...................................................................... kr. 125

Overnatter i 4-sengsværelse med bad og toilet ...................................................................... kr. 150

Overnatter i dobbeltværelse med bad og toilet (kun muligt i meget begrænset omfang) ....... kr. 200

Ønsker at overnatte i enkeltværelse på hotel (vandrerhjemmet hjælper med at reservere)

Ønsker at leje sengelinned og håndklæde ............................................................................. kr. 50

Ønsker frokost ved ankomsten lørdag kl. 12 ........................................................................ kr. 70

Ønsker navneskilt ................................................................................................................ kr. 15

Anvender offentlig transportmiddel og ønsker afhentning på stationen

Særlige ønsker: Diabetiker Vegetar Andet

Jeg vil gerne dele værelse med:

4


Gildecenter Rodbjerggaard

Gildecamping

En gildebror har sagt: »Det er spejderne, som har lært den danske befolkning at ligge i telt.«

Derfor synes vedkommende gildebror også, at vi skal have en fast gildecampingplads.

Det synes jeg skal prøves af! Er gildebrødre interesseret i at bruge deres egen gildecampingplads

på Rodbjerggaard?

På træf var ønsket, at den øverste lomme på lejrpladsen skulle bruges til dette formål, og der

blev lavet et bålsted.

For at få et indtryk af, om der er interesse for at have denne mulighed for camping på vores

eget sted, vil det være nødvendigt med en forhåndstilkendegivelse af, om du/I kunne tænke jer

at bruge dette knaldhamrende gode tilbud i sommeren 2002.

Til dækning af faste udgifter synes vi, at det er rimeligt med en pladsafgift på kr. 300,00 pr.

uge eller kr. 50,00 for enkelte dage. (Der vil ikke være mulighed for strøm, men rindende vand,

toilet og bad forefindes på Rodbjerggaard.)

Man skal være medlem af Sct Georgs Gilderne for at bruge pladsen.

Hvis du/I syne,s det er noget, der skal arbejdes videre med, så kontakt enten Kirsten på kontoret

3332 2733 eller Hartvig på tlf. 7555 0840.

Såfremt henvendelserne resulterer i en rimelig stor positiv indstilling til indretning af gildecampingplads

på Rodbjerggaard, vil bestyrelsen arbejde videre med projektet.

Med gildecamping hilsen

Hartvig

5


Vore indre vejledere

Af Steen C. Andersen, Landsgildemester

6

Hvis vi vælger at beskæftige os med

begreberne etik og moral, er det

nok fordi vi søger at opstille nogle

pejlemærker, vi kan lægge vores kurs efter.

Søger at afklare nogle væsentlige størrelser,

der kan hjælpe os med at sortere og rydde op

i begreberne. Søger at sætte det i en sammenhæng

med spejder- og gildebevægelsen

og med det, der optager sindene hos omkring

7000 voksne, som enten er aktive spejdere,

har været spejdere eller viser interesse for

spejder- og gildebevægelsen og går ind for gildebevægelsens

idégrundlag og formål. Noget

kunne tyde på, at det kunne være umagen

værd at sætte sig ind i stoffet. Jeg kan varmt

anbefale dig det. God læselyst !

Alle gildebrødre kender udmærket ordet livsanskuelse.

Når vi samles i gildehallen, læses

gildeloven altid op. Og det første led i gildeloven

lyder: Enhver gildebror gør sit bedste

for at nå frem til en livsanskuelse, en personlig

stilling til grundlaget for sin tilværelse.

Hvis du ikke føler, at du på stående fod

kan redegøre for, hvad der dybest set forstås

ved en livsanskuelse, er du velkommen til at

læse min artikel herom i Sct. Georg nr. 1,

2001.

Det har stadig og usvækket aktualitet, at

hvis man (læs: gildebrødre) kunne bidrage til,

at mennesker med indbyrdes modstridende

livsanskuelser gav sig til at lytte lidt mere til

hinanden frem for blot at holde på deres egen

overbevisning, ville meget være nået med

hensyn til gensidig forståelse og fordragelighed.

Det er nok også grunden til, at gildeloven

byder os – at have respekt for det, der har

værdi for andre, – at være venlig og forstående

over for andre og – at gøre livet gladere

og lysere for andre. Ikke mindst det

første: - at have respekt for det, der har værdi

for andre.

På samme måde kender vi også udmærket

ordet menneskesyn, men kan have svært ved

at sætte det ind i en sammenhæng med etik

og moral. Og så

forholder det sig

faktisk sådan, at

det er vort menneskesyn,

der ligger

til grund for

alle vore valg, alle

vore prioriteringer

i etisk og moralsk

henseende. Intet mindre !

Hvis vi skal finde blot et enkelt eksempel

herpå, så kommer vi ikke uden om det menneskesyn,

der har præget dagsordenen for vor

klode siden den 11. september. Det fundamentalistiske

menneskesyn. Fanatikere, som

er fuldstændig fastlåst i en bogstavelig tolkning

af en livsanskuelse. Fanatikere som konsekvent

og intolerant modsætter sig dialog

med repræsentanter for anderledes tænkende.

Det er det fundamentalistiske menneskesyn,

der ligger til grund for terroristernes valg og

for deres prioriteringer i etisk og moralsk

henseende. Det er sådan, det skal forstås, at

vort menneskesyn ligger til grund for alle

vore valg.

Et humanistisk menneskesyn forudsætter –

hviler på – at der findes mennesker, der frit

kan vælge på basis af egne etiske overvejelser,

og som også er parat til at tage ansvar for

egne beslutninger. Her kan vi igen vende tilbage

til gildeloven, som byder os – at tage

medansvar for familie og samfund

Du er velkommen til at læse mere om

menneskesyn i Sct. Georg nr. 2, 2001.

Nu hvor vi har været omkring livsanskuelsen

og menneskesynet, er vi klar til at gå løs

på etikken.

Den etiske bevidsthed opstår, når mennesker

begynder at spekulere over, hvorfor de gør,

som de gør, og hvad de i stedet måske burde

gøre. Den etiske bevidsthed opstår, når mennesker

forsøger at reflektere over, hvilken

slags menneske de er, og hvilken slags menneske

de ønsker at være.

Når vi forstår, at vi lever i kulturer med forskellige

livsanskuelser – for det gør vi jo – så er


det så meget desto vigtigere at forstå, at etikken

supplerer alle de forskellige livsanskuelser,

og udgør en fælles basis. Med andre ord. Det

betyder, at et menneske med en kristen livsanskuelse

og et menneske med en muslimsk

livsanskuelse har adgang til den samme etik.

Etikken giver os en fælles basis, når vi søger

fællesnævnere, når vi søger fælles udgangspunkter

ved tolkning af vigtige livsspørgsmål.

Det er her vi finder nøglen til, at det er

muligt at kommunikere meningsfuldt sammen

og finde frem til fælles løsninger på vigtige

livsspørgsmål på trods af kulturelt forskellige

udgangspunkter.

Dét er antagelig en af forklaringerne på, at

interessen for etik er vokset i den senere tid.

Vi søger etisk viden for at få bevidsthed om

vore egne værdier. Etiske spørgsmål griber ind

i ethvert menneskes liv, og ingen kan derfor

være uengageret. Samtidig findes der ikke

noget facit, hvor vi én gang for alle kan få det

rette svar. Svaret må altid søges i en dialog,

hvor mennesker med forskellige værdier og

forskellige livsanskuelser deltager.

Der findes ingen facitliste. Men der findes

livsanskuelser som fx. den kristne, og der

findes menneskesyn som fx. det humanistiske.

I den ideelle etiske samtale

deltager alle på lige fod, og i

den udmejsles argumenternes

saglige og logiske

tyngde. Det

kalder vi Den gode

samtale. I den

gode samtale deltager

alle på lige fod, og i

den gælder argumenterne

med deres saglige og logiske

vægt.

Etikkens opgave er at veje og

vurdere fakta og at fortolke disse

fakta ud fra synet på menneskets værd.

Altså ud fra ens menneskesyn.

Det er menneskesynet, der udgør målestokken

for, hvordan vi fortolker tilværelsen.

I hverdagen bliver det i første omgang menneskesynet

og synet på menneskeværd, der

får betydning for, hvilket standpunkt man

tager.

Når man skal tage stilling til etiske problemer,

må man tage udgangspunkt både i værdier,

målt med samvittighedens, indsigtens

og medfølelsens alen, og i værdier, målt med

fornuftens kølige overblik:

I den vejledende etik stilles de svære

spørgsmål om, hvilke værdier og mål, der er

gode og efterstræbelsesværdige. Her vælger

man sit standpunkt, når man føler, at man er

på det rene med, hvilken værdi der er god, og

hvilken handling der er den rette.

• De ti bud er et eksempler på vejledende,

etiske retningslinier.

• FN’s menneskerettighedsdeklaration

er et eksempler på vejledende, etiske

retningslinier.

• Gildeloven er et eksempler på vejledende,

etiske retningslinier.

Eller som man også kan sige det: Etikken

leder os frem til vore bedste bud på, hvilke

værdier vi anser for gode, og hvilke handlinger

vi anser for de rette.

Så når du spørger om gildebevægelsens

værdier, så skal du blot læse Gildeloven.

Det er da også derfor, at optagelsen af en

ny gildebror er fast forbundet med aflæggelse

af gildeløftet, hvor

- At holde gildeloven svarer til spejderløftets

ord og understreger, at vi

ser gildebevægelsen som

en naturlig fortsættelse af

spejderbevægelsen og en

fastholdelse af spejderbevægelsens

værdier.

- At hjælpe andre

bekræfter formålsparagraffens

ord om at

leve som en ansvars

bevidst, hjælpsom og

nyttig borger.

- At føre et Sct. Georgs

sværd må opfattes som et symbolsk

begreb i den enkeltes arbejde med sin

livsanskuelse og sine holdninger.

Et løfte, man først og fremmest afgiver

over for sig selv. Det er den enkeltes egen

samvittighed, der er den vigtigste prøvesten

på, om man lever op til sit løfte.

7


Sæt dit gilde på internettet

– uden bøvl

Af Henning Rose, LGPR

Nu er det let at få dit gilde på internettet.

Flere gilder har efterspurgt

muligheden for at få deres hjemmeside

med som en del af landsgildets og

andre har efterspurgt en model for, hvordan

en gildehjemmeside bør se ud. Begge dele

klares med den nye hjemmesideservice.

Ny adresse

Der er oprettet en ny adresse til formålet:

www.sct-georg.dk . Går man ind på www.sctgeorg.dk/gildenavn,

vil man komme til det

pågældende gildes hjemmeside. Faktisk er det

sådan, at der på adressen www.sctgeorg.dk/mit-gilde

ligger demonstrationssider,

så man kan se, hvordan et gildes præsentation

kommer til at se ud.

Nemt og billigt

Det er tilmed nemt og billigt at være med.

Det lokale gilde betaler kun 100 kr. om året,

og for det beløb får man en hovedside med en

fast menu og henvisning til 5 undersider

(»Vores aktiviteter« – »Vores kalender« –

»Info om gildet« – »Kontakt os« – »Links til

Hvem kan og vil hjælpe mig?

andre«). Indholdet laves i almindelig tekstbehandling

og sendes sammen med billeder

elektronisk til landsgildets webmaster, som

oversætter materialet til »internetsk«. Én

gang om måneden ajourføres materialet på

nettet, og vupti – dit gilde er med i cyberspace.

Har dit gilde allerede en hjemmeside,

kan der mod en engangsbetaling på 100 kr.

etableres omstilling fra den nye hjemmesideadresse.

Hvorfor skal vi gøre det?

Svaret er ganske enkelt: Internettet bruges i

stadig stigende grad til informationssøgning,

også af de mulige nye gildebrødre, som vi

gerne vil i kontakt med.

Sådan kommer man i gang

Man bestiller hjemmesiden på landsgildekontoret

og fortæller, hvem i gildet, der er

kontaktperson og oplyser vedkommendes

e-mailadresse (sådan en bør kontaktpersonen

have). Så kontakter landsgildets webmaster

Kjeld Krabsen den pågældende og aftaler det

videre forløb.

8

Med håbet om, at der blandt landets gildebrødre

er nogle som kan hjælpe mig med at

løse en gåde som er kommet mig i hænde, tillader

jeg mig her at søge hjælp.

Jeg har forsøgt at hente hjælp på ”Spejdermuseet”

i København, hvor jeg har fået at

vide at medaljen er en fortjenstmedalje, men

man har ikke kunnet give nærmere oplysninger.

Dernæst har jeg forsøgt hos Niels Juel

Søgruppe – hos 1. Svendborg og Ørkild

Gruppe samt hos Sct. Jørgens Gruppe – uden

resultat.

Historien er som følger:

For ca. 2 år siden fandt jeg i forbindelse med

salg af min mors hus i Svendborg en medalje,

som havde tilhørt min for længst afdøde far.

Medaljen er formentlig af sølv.

På forsiden er der et relief af Baden-Powell

og langs kanten på denne side står der ”Det

Danske Spejderkorps”.

På bagsiden er der indgraveret: Fyns Division

8 – 2 – 42. Indgraveringen er omkranset

af en utrolig smuk krans af egeløv.

Selve medaljen er 27 mm i diameter og er

med en øsken fastgjort i et ophæng med et

blåt silkebånd.

Min far var i sin tid søspejder i Svendborg,

men hvorfor han har modtaget denne

”medalje”, har jeg aldrig – hvilket godt kan

ærgre mig – fået fortalt. Hos min gamle mor,

som lider af alzheimer – har jeg ikke kunnet

få hjælp.


Ikonoverrækkelse

Nytårsgildehallen i Ebeltoft Gilde den 14.

januar 2002 var et festfyrværkeri af begivenheder,

idet gildet på en og samme aften

kunne optage to nye gildebrødre og markere

en 40 og en 50 års jubilar. Jeg havde den

glæde at overrække Sct. Georgs Gildernes

smukke jubilæumsnål til 50 års jubilaren

Aage Gustav Raahauge.

Med dette indhold ville enhver nytårsgildehal

stå i erindringen som en særlig festdag,

men en helt enestående begivenhed blev føjet

til, idet Ebeltoft Gildet havde inviteret landsgildemesteren

med den særlige hensigt at

skænke Sct. Georgs Gilderne i Danmark en

ikon.

Bent Gildsig er gildebror i Ebeltoft Gilde,

og han udgør tredje generation i en familie

med en helt speciel hobby. Han er ikonmaler,

og det vel at mærke med nøje iagttagelse af

den gamle kunsts tusindårige regler. Ordet

ikon er græsk og betyder ’lille billede’. Ikoner

viser billeder fra den tidløse verden – evigheden.

Og alle har de en symbolsk betydning

lige fra farvevalget til de kyrilliske bogstavforkortelser

på kirkeslavisk, der findes på alle

ikoner. Og inden for ikonmaleri hedder det

ikke kopier, men gentagelser. Gentagelser af

gamle græske og russiske ikoner, malet efter

forlæg, der er flere hundrede år gamle, og i

dag findes i klostre, i kirker og på museer.

Malerierne med de hellige motiver skal

nemlig ligne hinanden. Har en munk én

gang givet Sct. Georg med dragen for lang en

krop og for korte ben, så slipper han ikke af

med den fysik, om så motivet bliver gentaget

de næste 1.000 år. De traditioner og regler,

Min far, Jørgen Larsen, født den

18.08.1902 – skibstømrer af profession - var

afslagningsmester på Svendborg Værft indtil

sin død i 1971. Han er bisat på Sct. Jørgens

Kirkes kirkegård i Svendborg.

Jeg selv er født 24.06.1941 og var altså ikke

fyldt 1 år, da min far modtog medaljen.

Jeg har selv haft min spejdertid som

DDP’er i 1. Svendborg Trop fra 01.09.49 til

01.09.62, hvor jeg forlod byen efter endt

uddannelse som hospitalslaborant.

I dag er jeg gildebror i Frederikshavn, hvilket

jeg har været siden 15.11.1969 – og det

med stor fornøjelse og mange glade og gode

oplevelser.

Med håbet om at jeg her igennem kan få

hjælp, sender jeg de bedste gildehilsner

Anne Lise Jacobsen

Vejlegade 27

9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 30 39

e-mail: al.jacobsen@mail.tele.dk

ikoner er omfattet af, bestemmer også, at de

males med bladguld og temperafarver, udrørt

i æggeblomme, tilsat et stænk eddike og linolie,

akkurat som munkene har gjort det

gennem 1.000 år.

Den ikon, Ebeltoft Gildet har skænket Sct.

Georgs Gilderne i Danmark, bærer titlen:

Sct. Georg dræber dragen”. Den er 46½ cm

bred og 54½ cm høj. Er udført på egetræ fra

Fregatten Jylland (og ikonen kan som sådan

siges at have været med i søslaget ved Helgoland!),

belagt med 24 karat bladguld og bemalet.

Ikonen stammer fra Kreta og er udført

af Ikonmaler Tzafuris ca. år 1500.

I min takketale glædede jeg mig over det

enestående smukke kunstneriske udtryk, motivet

»Sct. Georg dræber dragen« her har

fundet, og lovede at denne ikon som et gyldent

smykke skal pryde landsgildets fremtidige

gildehaller.

Også udendørs knaldede et flot festfyrværkeri

og satte punktum for en mindeværdig

aften.

Steen C. Andersen

Landsgildemester

9


10

Debat

Vedr. oplæg til strukturændring

Ingvar Frier fra Værløse gildet er efter min

mening inde på noget af det helt rigtige i sit:

»Oplæg til strukturændring«.

Jeg er glad for at der endelig er en, som

kommer med noget konstruktivt.

Var det ikke en god idé at nedsætte et

udvalg og så få flere »tanker« på bordet, og så

få det fremsendt til en høring i gilderne.

En af de ting jeg er uenig i er: Gildebror er

vi alle i Sct. Georgs Gildet, uanset rang. Alle

foreninger har medlemmer, kendetegnende

ved, at man blot melder sig ind. I Sct. Georgs

Gildet bliver man optaget.

Denne forskel mener jeg er god og bør ikke

ændres.

Skulle man komme frem til at lave et forslagsstillende

udvalg, så vil jeg gerne melde

mig.

Ib Christiansen

1. Glostrup

Gildernes fremtid og medlemmernes

personlige udvikling

Ridder og hvad så? Landsgildets riddergruppe

har bedt alle landets gildebrødre om

at svare på deres syn på svend – væbner – riddertrinet.

Tak for den debat, som I har /er sat i gang.

Der debatteres livligt i de gilder, der har et

levende gruppearbejde.

En ældre konservativ gildebror, der ikke er

ridder, sagde surt, da jeg oprullede mulige

visioner for fremtiden. »Der bliver ikke

ændret et komma i gildernes vedtægter og

ritualer.«

Jeg er optimist og mener ikke, at landsgildeledelsen

kan sætte et så stort projekt i gang,

uden at det giver alvorlige overvejelser af den

modernisering, som de yngre gildebrødre

foreslår.

Nogle af forslagene til fornyelse vil gå ud

på, at der skabes aktiviteter, som samfundet

og gildebrødrene har brug for. Landsgildets

riddergruppe kan måske blive den udviklingsgruppe,

der står bag en 1 års brevskole,

der kan slutte med at man kalder sig ridder

efter en afslutningsweekend på gildehøjskolen.

Brevskolens spørgsmål kan eventuelt

løses af væbnere i grupper. Gildehøjskolen

kan behandle samfundsspørgsmål, der giver

gildebrødre en større horisont. Vi har brug

for aktiviteter, som kan være attraktive for de

unge. Vi har længe været for navlebeskuende

i gildebevægelsen. Hvem skal trække læsset?

DUS’ernes opgave kan i fremtiden blive aktivitet

og udvikling. For øvrigt mener jeg at der

kun skal aflægges eet gildeløfte, når væbnerforberedelsen

er slut. Gildehøjskolen skulle

være overbygningen, der tager sig af samfundsdebatten

og giver idéer til samfundsrelaterede

aktiviteter. Vi må dog aldrig glemme

vore rødder, spejderkorpsene, hvor vi fik vore

ungdomsoplevelser.

Preben Petersen

Odense 7. Gilde

Riddertrinnet

Af Mogens Tangaa-Andersen, DGM,

Roskilde-Hedebo distrikt

Vores gildebevægelse er opbygget udfra en

tredelt formålsparagraf, et tredelt løfte og

med tre arbejdstrin.

Ophæver vi nu riddertrinnet, sådan som

det (så udmærket) er lagt ud til debat, ophæves

vel samtidig opdelingen med svende og

væbnere, og vi får os en helt anden organisation,

én stor lykkelig forening, hvor alle er

lige og lige glade.

Er det ønskeligt ?

Hvordan klarer vi så det med den personlige

udvikling, med interessen for spejderbevægelsen,

vi kom fra og med det udadvendte

arbejde ? Alt det, der i dag passer så fint til de

tre arbejdstrin.

For det er jo netop her, vores nuværende

organisationsform med dens tredelinger og

de tilhørende ritualer både er et velegnet – og

et for os særegent og helt igennem genialt

påfund.

Man begynder i det hjemlige gilde, i gruppen,

får viden om gildebevægelsen, deltager i


gildets arbejde, kommer ud i distriktet til

større fælles opgaver og oplevelser; ser det

større mål i vores nationale – og senere internationale

broderskab. Man kastes ikke hovedkulds

ud i en uigennemskuelig organisation,

men ledes igennem, efterhånden som

indsigt og interesse vokser. Enkelt og genialt

gennem de tre arbejdstrin med hver deres

udfordringer og opfordring til fordybelse.

»Jamen ritualerne er umoderne, tilnavnene

med svend, væbner og ridder er fra en anden

tid og hele opbygningen med den docerende

en-vejs kommunikation fra højsædet er helt

ude af trit med et nutidigt samarbejde«, lyder

den jordbundne indvending. Lad os se på

det, for dér er jeg ikke enig. Det

handler nemlig ikke om,

hvordan indholdet og

ritualet er, men om hvordan

du oplever det!

Ritualer er noget vi alle

betjener os af. Vi anvender

ritualer når vi siger goddag

og rækker hånden frem;

det er et ritual, når vi en

gang om året bærer et

grantræ ind i stuen,

pynter det med papir og

lys og danner kæde

omkring det, og vi

anvender altså ritualer i

gildebevægelsen. Hvorfor? Fordi vi

derigennem på en enkel og fælles forståelig

måde vil udtrykke nogle bestemte tanker,

noget vi er enige om. Hvordan skulle vi ellers

få alt det sagt vi gerne vil, uden ritualer. Vi

ville være fattige uden.

Er det gammeldags og nostalgisk at samles

i et halvmørkt lokale omkring et »højbord«

med dug og levende lys? Ja, selvfølgelig er det

da det, havde det ikke været – og her kommer

det væsentlige – havde det ikke været

fordi vi, der deltager, netop herved oplever

dette »link« langt bagud til dengang, det var

før. Sådan føler jeg det i hvert fald. Det er

lidt en leg, og det er med et glimt i øjet; men

i gilde- og ridderhallen føres jeg for en stund

bagud til dengang i spejderhyttens mørke,

hvor en lille spejder for første gang lærte om

større værdier, de værdier der for os har vist

sig hele vejen op gennem tiden stadig at have

betydning.

Men man skal have været spejder (eller forstået

idéen hermed) for at opleve det – og jeg

har da fuld forståelse for den udenforstående,

der må undre sig, om han hører derom.

Riddertrinnet, som primært er til debat,

fordrer et vanskeligt løfte, som vil gøre selv en

helgen lidt betænkelig. Medens væbneren

lover efter evne, – lover ridderen jo at efterleve

vore idealer. Og vi véd godt, at ingen af

os i vor dagligdag kan holde sådanne løfter

fuldt ud. For mig ligger forskellen i, at en

væbner er i en fase, hvor hun/han undersøger

idealernes anvendelighed, medens en ridder

ved sit løfte har gjort dem til sine og til rettesnor

for sit virke.

Og de store mestertaler i

ridderhallen, hånden på hjertet, kan

du huske den seneste, du har hørt ?

Men det er ikke ordene der tæller,

men tankerne, de sætter i gang

inde i hovedet på os. Her i

hallens mørke får jeg

foræret et »helle« fra

hverdagen, et samvær

med mennesker, jeg

har tillid til,

mennesker der ligesom

jeg har taget nogle tanker

og idéer til sig og har

besluttet at leve efter dem. Det

giver mig støtte i en ellers broget

verden.

Kommer kravet om ændring og fornyelse

fra yngre gildebrødre, der måske har en

anderledes, historieløs ungdom- og spejdertid

bag sig, og står vi virkelig langt fra hinanden?

Det er det, den igangværende debat handler

om.

Formår vi (der for somme må forekomme

»stokkonservative«) at få advokeret vores

oplevelser og fortolkning af idégrundlaget ud

på en måde, så det kan vinde gehør hos alle

gildebrødre – eller skal vi begynde helt forfra

med en glans- og ritualløs, men glat og moderne

forening?

Jeg ser nødigt, at gode værdier udvandes i

iveren efter at forny, hvor man burde fastholde.

Vi skal tale herom alle sammen, men

indtil nogen overbeviser mig om en bedre

arbejdsmetode for vores gildebevægelse, vil

11


Opslagstavlen

Ridderhaller

Århus Stadsgilde

afholder ridderhal

torsdag den 18. april 2002

kl. 19.30 på

Norsminde gl. Kro.

2 væbnere fra Århus optages

som riddere.

I eftergildehallen serveres en let

anretning og kaffe

med småkager.

Pris kr. 115,00.

Tilmelding snarest muligt til:

Ellen Møller, tlf. 86 17 81 89

K. Fuhlendorff, tlf. 86 22 53 16

6. Sct. Georgs Gilde i

Aalborg fylder

50 år

Søndag den 28. april 2002

kl. 16.00 afholdes i den anledning

jubilæumsgildehal i

Gildeborgen.

Ved den efterfølgende reception

(som vil vare til ca. kl. 17.30)

uddeles donationer fra

gildets hjælpefond.

Alle er velkommen til at deltage.

12

Trekantområdets Distriktet

indbyder til:

Ridderhal på

Koldinghus

tirsdag den 14. maj 2002 kl. 19.30

Efter ridderhallen er der kammeratligt

samvær i Kolding Gildernes

hus, Fynsvej 73, 6000 Kolding.

Pris for traktementet:

Kr. 75,00 ekskl. drikkevarer.

Tilmelding senest

mandag 6 maj 2002 til:

Jens Nørgaard, tlf. 75 92 35 77

eller e-mail:

j.norgaard@post.tele.dk

Sct. Georgs Gildet i Grenaa

indbyder til

60-års jubilæum

lørdag den 8. juni 2002

Reception i Grønnebo kl. 11-13

(KFUK-spejdernes tropshus)

Gildehal i byrådssalen kl. 17.30

Vandrehal i Kulturhuset

kl. 18.45

Festmiddag samme sted

kl. 19.15

3-retters menu, med kaffe og

natmad kr. 200,00

(Ekskl. drikkevarer)

Tilmelding vedlagt check til

Per Hansen, Bærhaven 43,

8500 Grenaa

senest 25. maj.

Velkommen til en festlig dag.


Fra gildebror til gildebror

Velgørenhedskoncert

til fordel for »Projekt polske børn«

fredag 10. maj 2002 kl. 19.30

i Nykøbing Sj. Kirke

Der vil blive spillet og sunget

kendte og iørefaldende værker af

bl. a. Bach, Händel, Clementi,

Mozart, Schubert, Brahms og

Widor.

Solister: Stig Svendsen, flygel –

Christian Ellegaard, violin –

Ditte Linde Thomsen, fløjte –

Fl. Hjort Kristensen, orgel –

Doris Hjort Kristensen, sopran –

Susanne Jensen, sopran –

Nykøbing Sjællands kirkekor.

Entré: kr. 45,00 der ubeskåret går

til »Projekt polske børn«.

Billetter kan købes ved indgangen

eller forudbestilles hos

Niels Nybjerg, tlf. 59 91 04 72.

Glæd jer til en dejlig musikaften.

Arr.: Nykøbing Sj. Gildets polske

børn-udvalg

Udlejning

af mit hus/hjem i Provence er nu i

fuld gang.

Kun få ledige perioder er tilbage.

Henvendelse:

tlf./fax: 0033 4 94 70 50 35 eller

0033 4 94 70 95 60

Med gildehilsen

Karsten Staunstrup

166 Avenue des Alpes

Cevennerne

– det grønne Sydfrankrig

Komfortable fuldt udstyrede

ferieboliger.

Smuk parklignende have,

stort svømmebassin.

Meget smukt område uden for

vanlige turiststrøg.

Flere golfbaner.

Dansk værtspar.

Residence Christophe

DK tlf. 57 61 86 28

e-mail: ALDyrbak@hotmail.com

Gildetelegram

Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 12,00

Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 8,00

Visitkort, gavekort, m. konvolut kr. 4,00

Minna og Ib Sandahl Christensen

Damsbrovej 71, 7000 Fredericia

Tlf. 75 94 25 32

13


PROGRAM:

Købenlandstræf 2002

31. maj – 1. juni

Fredag 31. maj:

Kl. 18.00 gildehal med efterfølgende middag og underholdning, »Gildegården«,

Vanløse allé 41

Lørdag 1. juni:

Rundvisning i Københavns Lufthavn.

Kl. 10.15 mødes vi ved Terminal 2’s vestllige ende. Rundvisningen varer

til kl. ca. 13.00.

Rundt på Amager:

Kl. 13.30 frokost og rundvisning i Sct. Georgs Gildernes børnehave,

Halvejen, Dragør ved formand Winnie Wallø.

Kl. 14.30 besøg på Amagermuseet, Hovedgaden 4, Dragør

Kl. 16.00 rundvisning i det gamle Dragør ved lokalkendte gildebrødre

Kl. 18.00 Træfafslutning med aftensmad og hyggeligt samvær hos

Winnie Wallø, D. B. Dirchsens allé 115, Dragør.

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – KLIP – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Tilmelding:

PRISER

Fredag aften kr. 120,00

Lufthavnen kr. 65,00

Frokost kr. 40,00

Museum kr. 20,00

Lørdag aften kr. 40,00

IALT

SÆT KRYDS

Drikkevarer kan købes til sædvanlige rimelige gildepriser.

Navn:

Adresse:

Telefon:

Gilde:

14

Tilmelding og betaling til Ole Olesen, Fortvej 151, 2610 Rødovre

senest 1. maj.

Lufthavnen forlanger, at hver enkelt opgiver navn, adresse og telefonnummer.

Købenlandstræfudvalget: Kirsten Harring, Margit Fohlmann, Birthe

Jungmark, Ole Olesen, Erik Sparrebro, Poul-Erik Henriksen, Aase Kanding.


Postbesørget blad

(0900 KHC)

Bøllehuer og halstørklæder

Der sidder en brav indfødt kvinde i en primitiv

landsby lidt uden for hovedstaden Mbabane

i Swaziland – det lille enklavekongedømme

i det nordøstlige hjørne af Sydafrika.

Som landets skik er, har hun overtaget sin

afdøde mands bror i et nyt ægteskab, men er

i praksis eneforsørger for hele familien inklusive

4 børn. Hun har i de sidste 2-3 år været

hushjælp for en dansk regeringsrådgiver, og

har suppleret sin sparsomme indtægt ved at

hækle bøllehuer og halstørklæder, som undertegnede

har aftaget som sponsor i det

tempo, der har været købere i Danmark.

Hun hækler huerne i mange forskellige af de

flotte, klare farver, som er karakteristiske for

landets husflidsprodukter.

Inden hendes arbejdsgiver forlader landet

ca. 1. Juli, vil hun gerne have afsat en yderligere

sending på måske 30-50 huer og evt.

nogle halstørklæder.

Jeg modtag forleden et lille beskedent brevkort

fra hende med følgende ordlyd:

»Dear Eric and Adi! I am happy to get this

opportunity to say Hellow to you and Adi. I

hope you are fine. I would like to tell you that

you are helping me a lot for buying my hats. I

use to pay school fees with your money. Have

a nice time in Denmark. From Busie Mbabane«.

NB! 6-8 huer dækker et barns skolegang i

et år i et land med 25-30 % arbejdsløshed –

og en lignende forekomst af AIDS. Hun forsøger

derudover at få finansieret el-stik til sit

hus, hvilket vil kræve 3-4000 Kr.

Pris kr. 50,- pr. stk., som ubeskåret videresendes

til Busie.

Er der mon ikke et par patruljer, som har

lyst til at stille kollektivt f.eks. på næste sommerlejr

med en flot ekstra hovedbeklædning,

som billedet viser??

Henvendelse: Erik Juul-Kristensen, Nordborg

Gildet, tlf. 74-451203.

Forsidefotoet er fra UNICEFs nye

kollektion af kort, hvor man kan glæde

sine nærmeste med en kærlig hilsen og

samtidig give nyt håb for fremtiden til

børn i nød verden over.

Den nye forårskollektion er et sansebombardement

af farver, stemninger

og dufte.

Alle produkter kan købes i UNI-

CEF’s butik på Rådhusstræde 8 i

København eller ved frivillige forhandlere

over hele landet. Produkter

eller en brochure kan bestilles hos

UNICEF på tlf. 35 27 38 00.

More magazines by this user
Similar magazines