3NUMMER Juni 2004 - Sct. Georgs Gilderne i Danmark

sct.georg.dk

3NUMMER Juni 2004 - Sct. Georgs Gilderne i Danmark

NUMMER

MEDLEMSBLAD

FOR

SCT. GEORGS

GILDERNE

I DANMARK

Sct. Georg

Juni

2004

71. ÅRGANG

3


LANDSGILDELEDELSEN

Landsgildemester Steen C. Andersen

Gl. Sellingvej 12, 8370 Hadsten

Tlf.: 86 98 17 33. Mobil: 28 44 12 79

E-mail: lgm@sct-georgs-gilderne.dk

Landsgildekansler Bente Christensen

Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund

Tlf.: 47 31 41 21

E-mail: lgk@sct-georgs-gilderne.dk

Landsgildeskatmester Nils Henning Nordstrøm

Ribevej 158, Ødsted, 7100 Vejle

Tlf.: 75 86 51 87

E-mail: lgs@sct-georgs-gilderne.dk

International sekretær Rigmor Lauridsen

Solskrænten 6, 8400 Ebeltoft

Tlf./fax: 86 34 58 89

E-mail: lgis@sct-georgs-gilderne.dk

Uddannelsessekretær Bjarne Knudsen

Korsgade 4, 9500 Hobro

Tlf.: 98 51 20 08

E-mail: lgus@sct-georgs-gilderne.dk

PR-sekretær Henning Rose

Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen

Tlf.: 75 36 39 80

E-mail: lgpr@sct-georgs-gilderne.dk

Øvrige landsgildeadresser på side 22-23

REDAKTØR AF SCT. GEORG

Ingrid Danstrup

Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft

Tlf.: 74 51 42 49, fax: 74 51 42 13

E-mail: redaktionen@sct-georgs-gilderne.dk

Bladet udsendes 6 gange årligt:

12/2, 11/4, 10/6,

10/8, 11/10 og 10/12.

Deadline: Den 15. i måneden forud

SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR

Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K

Telefon 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51

Telefax: 33 32 29 91

Internet: www.sct-georgs-gilderne.dk

E-mail: kontoret@sct-georgs-gilderne.dk

Kontortid: man.-tors. 10-14

Generalsekretær: Kirsten Christensen

Kontoret har ferielukket 14.7-6.8, begge incl.

Oplag: 6.000 eksemplarer. Produktion: O’mega Kommunikation A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280

Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter

2

Arrangementer

på landsplan

14.-15. august 2004

Landsgildets internationale stævne

(LIS), Nørgårds Højskole, Bjerringbro.

20.-22. august 2004

Træf på tværs på Stokkebjerg,

Odsherred

18.-19. september 2004

Gildemesterstævne på Vingstedcentret

og og besøg på Gildecenter

Rodbjerggaard

Gildernes Højskole

Debatoplæg udsendes 1. oktober og

15. december 2004 samt 1. marts

2005.

Samling 28. april - 1. maj 2005 på

Rødding Højskole.

14. november 2004

Landsindsamling til fordel for Dansk

Flygtningehjælp.

23. november 2004

Fredslysarrangement i Roskilde, fredslyset

sendes gennem Danmark den

24. november.

6.-8. september 2005

Hverdagshøjskole på Rodbjerggaard

16.-18. september 2005

Landsgildeting i Odense

Internationale

arrangementer

14.-19. september 2004

ISGF Africa Gathering i Uganda.

Tilmeldingsblanketter kan rekvireres

på landsgildekontoret.

Læs om …

Højskoleudvalget 3

Internationalt 6

Fra gildebror til gildebror 7

Gildebevægelsens værdier 11

Rodbjerggaard 15

Debat 16

Opslagstavlen 18

Forsiden:

Yngre gildebrødre arbejder med relationer,

læs mere side 9 om et spændende tiltag.


Tid til forandring

Af Landsgildeskatmester Nils Henning Nordstrøm

Jeg læste engang et citat som lød: ’Når forandringens

vinde blæser, er der nogle som

bygger læhegn - andre bygger vindmøller’,

- hvad gør gildebevægelsen?

Efter at have været med i Gildebevægelsen

i 15 år kan jeg konstatere, at der ofte er blevet

talt og skrevet om behovet for forandring,

udvikling og at gilderne bør følge med tiden.

Det har dog ikke medført de store forandringer.

Kan det så tages som udtryk for, at Gildebevægelsen,

Gilderne og Gildebrøderne

ikke ønsker forandring eller udvikling, og at

alt dermed er, som det skal være? Det er det

spørgsmål, jeg som gildebror må stille mig

selv.

Landsgildeledelsen har nu sat en værdidebat

i gang. Debatten er planlagt til at løbe

over en længere periode og skal resultere i, at

der på Landsgildetinget til næste år kan forelægges

og evt. vedtages en plan for de kommende

års arbejde og udvikling. Som nyvalgt

medlem af Landsgildeledelsen har jeg været

med til at søsætte dette projekt. Jeg syntes det

er spændende. Jeg mener også det er nødvendigt.

Jeg mener, det er nødvendigt, at debatten

tages op i alle gilder, og at alle gildebrødre

gør sig deres tanker om, hvor vor bevægelse

er, og hvor den skal hen.

For mig er der ingen tvivl om, at grundlaget

for vor bevægelse og dens styrke er det

enkelte gilde og det arbejde, som foregår i

gildet og ikke mindst i grupperne. Dette

arbejde er af afgørende betydning for den

enkelte gildebrors udbytte af og engagement

i bevægelsen. Det er af betydning for hele

bevægelsens arbejde og for, hvordan bevægelsen

opfattes af omverdenen. Det er disse

faktorer som afgør Gildebevægelses fremtid.

Det er således lokalt - i de enkelte gilder og

grupper - slaget skal slås, og det er her vor

bevægelses fremtid skal sikres.

Det er ofte sket, at ledelsen i en organisation

eller i en virksomhed har arbejdet for

forandring, men af den ene eller anden grund

har ledelsen ikke fået medlemmerne eller

medarbejderne med. Det er der sjældent

kommet noget godt ud af, - i hvert fald ikke

nogen udvikling.

Resultatet er, at

der bliver vedtaget

nye mål og

planer, hvorefter

alle gør, som

de plejer. Det

er en situation,

jeg tror, mange

kan nikke genken

den de til.

Jeg håber ikke, dette bliver tilfældet med

den proces som nu er sat i gang. Af mange

grunde, ikke mindst af hensyn til troværdigheden,

er det nødvendigt, at resultatet får stor

opbakning, og at det føres ud i livet.

Nu har gilderne lige indsat ledelsen for det

kommende år, og arbejdet er forhåbentlig

godt i gang. En væsentlig opgave i alle Gilderne

må være at få gang i debatten om, hvad

der skal ske med vor bevægelse og finde frem

til, hvad der skal tegne den i de kommende år.

Det er ikke nok at få sat processen i gang. Det

er ligeså vigtigt at sikre, at debatten ikke dør,

når sommerferien begynder, men at den

lø ber hen over sommeren og genoptages, når

alle har nydt det forhåbentlige gode sommervejr.

Lige så vigtigt er det at få resultaterne ud i

organisationen og være med til at påvirke

processen og udviklingen. Jeg håber meget, at

det kommende Gildemesterstævne vil blive

præget af, at alle Gilder har været engageret i

værdidebatten.

Det kan så godt være, at resultatet bliver, at

der ikke skal ske nogen forandring eller udvikling,

men det er stadig vigtigt, at alle gildebrødre

har gjort sig deres tanker og har deltaget

i debatten. For Landsgildeledelsen er det

vigtigt, at få et klart billede af, hvad gilderne

vil, så det resultat, som fremlægges på Landsgildetinget,

tegner en væsentlig del af gildebrødrene,

og dermed kan blive ført ud i livet

med entusiasme og begejstring.

God Sommer!

3


Højskoleudvalget meddeler

Vil du være med i Gildernes Højskole 2004 – 05

- med afslutningsweekend på Rødding Højskole

Af højskolegruppen v/ Margrethe Gybel og Sten Frost

Højskolegruppen vil nu præsentere tredje

om gang af Gildernes Højskole, som vil finde

sted i perioden oktober 2004 til april 2005.

Gildernes Højskole er et debatforum, der

bygger på tre skriftlige oplæg og en afslutten de

weekend på Rødding Højskole. Der kan deltage

ca. 180.

Temaet vil denne gang være ’Dannelse’ i

bredest mulig betydning, og dette temas

oplægsholdere vil kunne give et nuanceret

blik på dannelsens mange aspekter:

- den religiøse dannelse,

- den sociale dannelse,

- den kulturelle dannelse,

- den almene dannelse, o.s.v.

Det er lykkedes os at få tilsagn fra tre ypperlige

mennesker, der med deres indsigt og

vi den vil gøre det muligt for deltagerne at

bli ve inspirerede, pirret til og udfordret.

De tre oplægsholdere er biskop Niels

Henrik Arendt, Haderslev Stift, højskoleforstandet

Troels Myhlenberg, Vallekilde Højskole,

og docent, dr. phil. Johan de Mylius,

leder af H.C. Andersen Instituttet i Odense.

Til det afsluttende foredrag søndag har vi

fået tilsagn fra rektor ved Københavns Universitet,

Linda Nielsen, som vil sende os hjem

med et oplæg om, hvad Gildernes Højskole

2006 – 07 vil få at byde på.

De tre debatoplæg udsendes til deltagerkredsen

henholdsvis 1. oktober 2004, 15. december

2004 og 1. marts 2005. Prisen vil blive

1.300 kroner med fordeling således: Depositum

ved tilmeldingen 250 kroner, og ved

udsendelsen af hvert brev med oplæg betales

350 kroner.

Debatoplæggene bearbejdes i grupper, som

er koblet med en partnergruppe på den modsatte

side af ’Bæltet’. Grupperne udveks ler

synspunkter i brevform.

Tilmelding behøver ikke at finde sted gruppevis,

idet Højskolegruppen vil danne grupper

af de tilmeldte, som bor i nærheden af

hinanden. Ligeledes vil vi finde grupper

an dre steder i landet, som vil være partnergrupper.

Ægtefæller, der ikke er gildebrødre,

er meget velkomne til at deltage.

Vi mødes i weekenden 29., 30. april og 1.

maj 2005 på Rødding Højskole, hvor oplægsholderne

deltager. Weekenden starter fredag

ved aftenstid, hvor man møder sin partnergruppe.

Lørdagen er mættet med debat og

foredrag - og slutter med festmiddag og

un der holdning. Afslutningsdagen søndag

af rundes med et gedigent højskoleforedrag

om det kommende tema og frokost.

Vi afholdt Gildernes Højskole første gang i

2000 – 2001, og ligesom de øvrige gange vil

Rødding Højskole være vort samlingssted,

bedre rammer og atmosfære kan ikke tænkes.

Som sidst siger vi: Gildehøjskolen indeholder

alt, hvad vi som gildebrødre kan ønske os

med hensyn til personlig udvikling, diskussioner,

stillingtagen og socialt samvær i

så vel arbejde som fest.

I Sct. Georgs augustnummer vil I finde

præcise oplysninger og tilmeldingskupon,

som vi skal have svar på senest 1. september.

Startskuddet til Gildernes Højskoles

tredje udgave går 1. oktober 2004!!!

Højskolegruppen har reserveret gildernes ejendom Rodbjerggård i dagene tirsdag den 6.

september til torsdag den 8. september 2005 til anden runde ’Hverdagshøjskole’.

Vi glæder os til at tage fat på planlægningen, og ser frem til 3 spændende dage med et

stærkt højskoleindhold og godt samvær. I foråret 2006 vil der igen blive budt på højskoledag

et eller andet sted på Sjælland.

4


Vallekilde Kommunikationshøjskole

den 25. april 2004

Af Else Gall, Dragør Gildet - 3. København

I december 2003 havde Kursusudvalgets Højskolegruppe

en invitation til en højskoledag

på Vallekilde Kommunikationshøjskole.

Gildernes Højskoletema 2004 – 2005 er

’Dan nelse’, herunder også meningsdannelse.

Samtale, lytning, udveksling af synspunkter,

avislæsning, deltagelse i debat og …

Vore meninger har vi hver især dannet os.

Hvordan dog ? Under hvilke indtryk ? Hvem

kan mon have manipuleret os til meningsopfattelse

?

3 gildebrødre fra Dragør Gildet fandt dette

emne så interessant, at vi meld te os som deltagere

og fik en oplevelsesrig dag sammen

med 45 gildebrødre fra an dre gilder.

Formiddagen var lagt i hænderne på skolens

forstander Troels Myhlenberg, som er

uddannet journalist og har bevæget sig rundt

i dagbladsverdenen, hvor han for størstedelen

har arbejdet på den politiske arena. Dette

var hans baggrund for, at vi kom igennem

emner som meningsdannelse, sproget i det

offentlige rum og mediernes rolle i samfundsdebat.

Han kom vidt omkring på en inspirerende

måde, der også til tider var noget provokerende

og hans synspunkter kunne forsamlingen

ikke 100% tilslutte sig. Det var helt fint,

for det gav en god og levende debat med

meningsudvekslinger.

Gymnastiksalen på Vallekilde Højskole

Efter frokost var der tid til en kort rundvisning

på højskolen, hvor eftermiddagens indlægsholder

Pino Berntsen, der bl. a. er idrætslæ

rer på højskolen, fortalte om skolens ’gym-

nastiksal’, en bygning for sig selv, et styk ke

historie, som man ikke vil forbinde med en

idrætshal. Norsk arkitektur, træbeklædt, rødmalet

og med specielle udskæringer i træ. Ind

enfor et sus af historie, bygningen er fra

høj skolens grundlæggelse i 1865 – dog gennemgribende

renoveret i forbindelse med

skolens 100 års jubilæum. Mange arrangementer

har fundet sted der, og mange beskrives

med dato og antal gæster med malet skrift

på frisen nær loftet. Det er svært at beskrive i

få ord, en flot præsentation af Pino, hvor

ingen var i tvivl om, at han elsker lokalerne og

deres atmosfære.

Pino var på forhånd præsenteret som en

tusindkunstner – og det er han. Hans emne

for eftermiddagen var kropssprog og attituder

i mødet mellem mennesker, det er nok et

emne mange har beskæftiget sig med, men

Pino er udover jobbet som underviser på

højskolen professionel klovn og dette brugte

han ind i sit indlæg, som bare var helt i top.

Alle fik trods tidligere kendskab til emnet

noget med hjem, og mange nye vinkler at se

vores samspil med andre på.

Den sidste time på dagen var der fokus på

sangen. John kom på banen (hans efternavn

fik jeg ikke), men han var eminent til at

gennem gå tekster, så også jeg fik øre for,

hvad teksten indebar, eksempelvis én af Niels

Hausgaard´s viser; helt klart at John var fra

samme egn, når han gav en oplæsning . En

smu k gennemgang af ’En yndig og frydefuld

sommertid’, en fortælling om tilblivelsen og

efterfølgende at synge den sammen var en

god oplevelse, især med John ved flygelet til

alle sangene.

Igen kom tusindkunstneren Pino ind,

denne gang udklædt som klovn, en ganske

kort optræden, flot – og hvad andet en ’Stakkels

Gigolo’ kunne han synge her.

For garvede deltagere i højskolelivet var

mange af de ting, der foregik, nok en selvføl

ge, men jeg var på højskole for første gang,

og jeg nød i fulde drag både atmosfæren og

det program, der var sammensat. Tak til Højskolegruppen

for en god dag.

5


What’s on international …

Det kan nås endnu!

Skynd dig at sende din tilmelding til Landsgildets Internationale

Stævne 2004.

• Temaet er Knyt venskabsbånd.

• Stedet er Nørgårds Højskole i Bjerringbro.

• Datoerne er den 14.-15. august

• Øvrige oplysninger finder du i Sct.

Georg April 2004

• Send din tilmelding senest 15. juni

2004

Nyt om Gambia-Projektet

Af Karin Boldsen, formand for Gambia-Projektet

Den ’nye’ bestyrelse for Gambia-Projektet,

der efter Landsgildetinget kom til at bestå af

Karin Boldsen, Thyholm-Sydthy (formand),

Hanne Monberg, 2. Taastrup (sekretær),

Helge Nedergaard, 2. Taastrup (kasserer),

Bent Viberg, 3. Holstebro, samt

Anker Nebel, Ringkøbing, vil gerne gi’ en

orientering om udviklingen i de opgaver, vi

arbejder på i Gambia.

Det er dejligt at kunne fortælle, at vi i dette

skoleår er nået op på 30 scholarships for

elever ved Boy Scouts Provincial Skills Training

Centre samt 21 scholarships for elever ved

Hanne Vibe Nursery.

Det betyder utrolig meget for eleverne og

deres forældre, at de ved danske gildebrødres

hjælp er sikret en uddannelse, og for skolens

vedkommende betyder den faste betaling for

en del af eleverne, at de har været i stand til at

fuldføre sidste skoleår uden ophold, hvor

lærerne var nødt til at tjene penge på anden

vis.

Det har endvidere været medvirkende til, at

skolen via et regeringsprojekt har fået midler

til opførelsen af en tredje bygning, som skal

indeholde et tømrer-/snedkerværksted og et

metalværksted samt et par lagerrum.

Hanne Vibe Nursery har fuldført byggeriet

af 3 klasserum og er fra næste skoleår god-

6

kendt som Primary School.

Vi har, som tidligere orienteret, i løbet af

2002-2003 afsendt 3 stk. 20’ samt 1 stk. 40’

containere med især skole- og hospitalsudstyr

heriblandt en del computerudstyr, og p.t.

venter vi blot på en bevilling fra Mellemfolkeligt

Samvirke, så er vi klar til at pakke og

sende endnu en 40’ container.

Når vi i den forbindelse har fået tømt lageret

på Thyholm, regner vi med at ha’ ny og

bedre lagerforhold i Sir, nord for Holstebro.

Der er til stadighed stor brug for alle de

genbrugsting, vi kan få fat i, for ønskelisterne

dernedefra er lange. Netop nu er der naturligvis

hårdt brug for værktøj og maskiner til de

to nye værksteder i Soma, men der er også

hele tiden behov for flere skrivemaskiner og

symaskiner, skolemøbler osv. osv. Dels er der

selvfølgelig ting, der går i stykker, meget har

jo været brugt i mange år allerede før det

kommer til Gambia, dels er der mange af

værkstedsskolerne, der udlåner en ’startpakke’

til afgangselever, der vil starte som selvstændige

på den ene eller anden måde.

Netop hjemkommet fra Gambia kan vi

bringe en stor hilsen til danske gilde brød re

fra alle, der på den ene eller anden måde er

involveret i eller nyder godt af projektet.


Fra gildebror til gildebror

Opret et nyt Sct. Georgs Gilde

Af Bjarne Mortensen , Gildemester, 5 gilde i Odense

Mange gilder klager over manglende tilgang,

for høj gennemsnitsalder, hvilket også desværre

er rigtigt.

MEN vejen frem er ikke en forfladigelse af

gildebevægelsen, nok nærmere tvært imod.

Det må DU gøre noget ved!

Vi er 3 gildebrødre i Odense, der tror på, at

vejen frem er oprettelse af et nyt gilde og har

bevist det.

For et år siden fortalte vi til alle vi kom i

kontakt med, at vi ville starte et ’ungt’ og nyt

gilde, hvorfor vi de og de dage holdt infomøder.

Det blev til mange møder, da nogle af deltagerne

på et møde kendte nogle, som eventuelt

var interesserede og naturligvis holdt vi

et nyt infomøde.

Resultatet blev, at vi på en friluftsgildehal i

juni kunne optage de første 3 nye. I september

optog vi yderligere 6 gildebrødre og i

februar i år 2 mere.

Så status d.d. er, at 5. Sct. Georgs Gilde i

Odense tæller 11 svende, 3 der skal optages i

april og 2 der ønsker optagelse i juni, samt os

3 gamle, der danner gildeledelse indtil de nye

er blevet Væbnere og selv kan tage over.

Hvad gør så, at 5. Sct. Georgs Gilde i

Odense er anderledes end byens andre 7

gilder?

Måske er svaret, at vi tilstræber, at alle får

en oplevelse, noget med hjem fra hvert gildearrangement,

og at vi indretter os efter, at det

er børnefamilier.

At det er lykkes, kom frem på vort evalueringsmøde

i februar, samt gennem det, at

gildebrødrene eller rettere gildespejderne

anbefaler deres venner og bekendte at søge

optagelse i 5. gilde.

Hvad der måske kan overraske landsgildeledelsen

er, at gildespejderne gerne vil bibeholde

gildehallerne, når der er optagelser og

det skal være med de ’gamle’ ritualer.

Altså opgiv ikke modet, tag udfordringen

op.

Lad din begejstring for Sct. Georgs Gildet

være drivkraften.

Det er både sjovt og berigende at være med

i Sct. Georgs Gildet.

LANDSGILDETING 2005

”Det er ganske vist”

at der holdes -

Landsgildeting i 2005

”Det er nu ganske vist”

at det afholdes i Odense -

eventyrdigterens by

”Det er ganske vist”

at det sker i dagene -

16. - 18. september 2005

”Det er ganske vist”

at de odenseanske gildebrødre -

er i fuld sving

7


Er gilderne uden værdi(er)

- eller er vore værdier kun til pynt?

Af Herluf Poulsen, Arresø Distrikts uddannelsessekretær

Under disse provokerende overskrifter mødtes

92 gildebrødre fra Københavnsområdet

og Frederiksborg Amt til Arresø Distrikts I-

dag d. 29. februar på Hillerød Handelsskole.

Strålende sol og frostklar luft fra morgenstunden

gav en dejlig optimistisk indgang til

dagens foredrag og debat.

Allerede fra starten skulle alle vinke farvel

til kendte ansigter, idet gruppeinddelingen

star tede ved indtagelse af pladserne til første

indlæg.

Det gav optimale muligheder for nye indtryk.

Vi havde sammensat en dag med to meget

inspirerende indlæg fra to daginstitutionsledere,

som begge arbejder meget aktivt med

værdibegreber.

Først gav Urzula Larsen fra institutionen

Perlen i Skovbo kommune en meget professionel

opskrift på, hvordan de havde grebet

værdidebatten an i deres institution.

De havde igangsat dette arbejde, fordi de

havde erfaret, at deres værdier og handlinger

var ude af takt.

De havde derfor udfordret hinanden på

værdierne og specielt forståelsen af dem.

Urzula understregede, at det ikke var værdierne

de udskiftede, men derimod definitionerne,

der blev gjort mere forståelige og

dermed acceptable for alle.

Derefter havde vor egen Lisa Nielsen fra

institutionen Georgs Æske i Hillerød et

me get personligt indlæg, hvor hun indviede

os i sine egne erfaringer med værdibegreber.

Lisa gav en glimrende beskrivelse af, hvordan

vi alle opbygger værdiopfattelse igennem

hele vort liv og i alle de forhold, vi bliver

involveret i, - men også hvor vigtigt det er

selv at vælge til og fra i de værdibegreber vi

bliver konfronteret med.

Herigennem dannes vor personlighed, og

harmoni imellem værdierne gør os til hele

mennesker.

Der var således lagt godt op til, at grupperne

efter frokost kunne tage vor gildelovs 10

punkter under behandling.

Hver gruppe fik 3-4 emner og blev bedt om

at søge forståelsen udbygget og at sætte

nutidsord på vore værdier, samt beskrive

hvilke aktiviteter i gilderne, der understøtter

disse.

Det var vanskelige sager.

Det var tydeligt, at det er svært at lave koblingen

fra værdi til handling, men der kom

rigtig gode udsagn ud af arbejdet.

Det kan give rigtig gode oplæg til efterfølgende

debatter om vore værdier, idet forståelsen

heraf vil være en evig proces, hvis vi skal

holde os i bevægelse.

Vi har derfor udsendt resultatet til de gildebrødre,

hvor vi i praksis havde mulighed for

det.

Vi håber så, at de vil videreformidle det til

de øvrige deltagere, idet arbejdet jo nødigt

skal gå i glemmebogen!

Dagen sluttede med et tankevækkende

indlæg af højskolelærer, dr. phil. Ole Vind,

som talte over emnet ’Værdien af værdier’.

Med udgangspunkt i det lokale Frederiksborg

slot, - eller som Ole Vind sagde det,

’Brygger Jacobsens slot’, illustrerede han, at

usikkerhed kræver en værdidebat, men også

at værdierne skal være i takt med virkeligheden

og derfor skal udtrykkes i tidens sprog.

En god dag var til ende, og vi føler at målet

blev nået, idet vi finder det nødvendigt, at vi

fra tid til anden søger at debattere vort værdigrundlag

og dets definitioner, for derigennem

at sikre at vi tænker det ind i nutiden og fri af

erindringens snærende bånd.

Derved åbnes vort sind og skærpes vort

sværd for det, vi i fællesskab gerne vil stå for,

og så bliver vi i stand til derefter at indpasse

det i tidens form og begrebsverden.

Efter denne dag står det klart, at svarene på

begge overskrifter er et ubetinget nej, men

også, at vi skal sikre værdierne næring.

8


Baden Powell Stammen

Af Ole Bank Jacobsen, Ringkøbing Gildet

Lørdag den 15. maj 2004 opstod et nyt fænomen

i Sct. Georgs Gilderne.

Landsgildeledelsen havde inviteret alle gildebrødre

under 45 år, for at få dem til at

komme med et bud på et fremtidigt gildearbejde.

Det antalsmæssige resultat af invitationen

var måske ikke så imponerende, men

idéerne, som kom ud af dette relativt korte

forløb, må bestemt betegnes som gode og

progressive.

Allerede under kaffen om formiddagen

blev vi præsenteret for konklusionerne af det

nyligt overståede seminar i Sverige omkring

relationerne mellem spejderkorpsene og gildebevægelserne

i alle de nordiske lande. En

af konklusionerne var, at omverdenen såvel

som spejderne ikke umiddelbart ser nogen

sammenhæng mellem gilderne og spejderne i

Danmark, hvilket naturligvis er særdeles problematisk

set i forbindelse med vores rekrutteringsgrundlag.

Hertil kommer endvidere

gildernes manglende evne til at forstå alvoren

i netop denne sammenhæng, som man i

højere grad har forsøgt at bortforklare frem

for at indse.

Det er i høj grad denne mangel på selvforståelse,

som har sat os i den kedelige situation,

vi befinder os i rent aldersprofilmæssigt.

Der er i høj grad behov for at få skabt en

åben dør til spejderkorpsene igen. En af de

ting, vi ret hurtigt kom ind på, er vores navn,

som ikke på en tilstrækkelig måde sender et

signal om spejderliv, hvorfor vi ønsker at

ændre det. Der kom en del forslag på bordet

i løbet af dagen, men det var først langt

henne i aftensmåltidet, at det pludseligt dukkede

op. Navnet skal umiddelbart sige: spejder,

friluftsliv og samtidig ikke have sammenfald

med enhedsnavne hos de respektive

spejderkorps. Valget faldt således på navnet

Baden-Powell stammen eller B.-P. stammen.

Organisatorisk vil der blot blive tilknyttet

to koordinatorer som et mellemled til

landsgildeledelsen/landsgildekontoret og de

enkelte medlemmer/patruljer rundt om i

landet, hvor det er op til de enkelte medlemmer

at finde hinanden med hjælp fra koordinatorerne.

Arbejdsmæssigt vil man satse på

en projekt-orienteret form, som svarer til den

måde man i høj grad arbejder på i det

omkringliggende samfund. Man melder i

højere grad til og fra i forhold til interesser.

Lokalt er der stadig brug for et snævert netværk,

som vi forestiller os i form af patruljer,

som så i nogle tilfælde må samle medlemmer

fra et relativt stort geografisk område. På

landsplan forestiller vi os nogle samlinger/

træf til inspiration samt et nødvendigt netværksarbejde

– vi kender simpelthen ikke

hinanden godt nok endnu. Disse samlinger

skal f.eks. ligge en bestemt weekend hvert år,

sådan at det bliver indarbejdet i kalenderen

lige så fast som juleaften.

Det er også vores erfaring, at gildebrødrenes

modvilje mod en decideret uniformering,

er uhensigtsmæssig i forhold til rekruttering

blandt de uniformerede korps. De ser jo

netop ikke deres flotte uniformer som et problem!

Det blev derfor bestemt at arbejde med

en rød uniform med et hvidt tørklæde i tråd

9


med farverne i vores gildeemblem. Herudover

kunne man så iklæde sig vores nye grå

fleece jakker, som kan købes på landsgildekontoret,

samt naturligvis vores nye grå

kasket med gilde emblemet i panden. B.-P.

stammen har et ønske om at være et voksenspejderorganisation

for alle danske spejderkorps,

og derfor vælger vi en i forhold til

danske spejderkorps helt neutral rød farve.

Der blev, som det fremgår, talt uendeligt

meget på den relativt korte tid vi havde til

rådighed, men vi hyggede os da også samtidigt

med at hugge lidt i vores totempæle, samt

at lave lidt frokost og aftensmad til os selv. Ud

over de syv yngre gildebrødre fra hele landet

deltog 4 medlemmer af landsgildeledelsen

samt nogle udvalgte ’voksne’ gildebrødre,

som vi mente, ville kunne bidrage positivt til

dette projekt. Det hele kommer til at køre

som et forsøg frem til næste landsgildeting.

Den endelige projektbeskrivelse fremsendes

til landsgildeledelsen i juni måned 2004.

Hele formålet er naturligvis at samle op på

de gildebrødre, som føler de sidder lidt klemt

i deres respektive gilder rundt omkring, og

som ønsker at ’genoptage’ deres spejderliv.

Det er meningen, at man naturligvis kan være

med i forsøget samtidigt med at man fortsætter

med sit daglige gildearbejde. Man betaler

naturligvis kun kontingent til Landsgildet en

gang, men der vil også være gildebrødre, hvis

eneste tilknytning til gildebevægelsen er deres

medlemskab i B.-P. stammen. Vores klare mål

er selvfølgelig også, at det igen går hen og

bliver en helt naturlig ting, at man fortsætter

direkte i gilderne, når man ikke længere har

lyst til at være aktiv spejder i korpsene.

Jeg ved ikke, om jeg har fået det hele med,

men håber at dette giver et fyldestgørende

indtryk af, hvad det er vi går og roder med

blandt de lidt yngre gildespejdere. Hvis du har

lyst til at høre mere om dette forsøg, og hvis

du vil være med næste gang vi mødes, så henvend

dig til landsgildekontoret, som ligger

inde med navnene på de to kontaktpersoner.

Information fra KU

Af kursusudvalget

Kursusudvalget er netop nu ved at lægge

sidste hånd på funktionsblade for Distriktets

Uddannelses Sekretær (DUS) og

Gildets Uddannelsesmedarbejder (GU).

Funktionsbladene har været behandlet på

et DUS-forum d. 28. februar 2004 og på

efterfølgende Landsgildeledelsesmøder.

Bladene udsendes i første omgang til

Distrikternes Uddannelses Sekretærer,

som anmodes om at fordele dem til Gildemestre

og Uddannelsesmedarbejderne i

distriktets gilder. Der skulle således gerne

være skabt større klarhed om målsætningen

for funktionerne DUS og GU i det

fremtidige gildearbejde.

Sct. Georg i danske kalkmalerier

En unik begivenhed fandt sted i Sct. Georgs

Gildet i Hammel på Sct. Georgs dag. En

gildebror udgav en bog om Sct. Georg i de

danske kalkmalerier. Forfatteren er gildebror

Kirsten Gammelgaard, som selv har fotograferet.

Bogen hedder Ondskabens Betvinger.

Bogen omhandler ca. 50 danske middelalderkirker,

alle med velbevarede kalkmalerier

med Sct. Georg. Foruden farvefoto findes en

lille tekst om det enkelte motiv.

I bogen kan man læse både om Sct. Georgs

martyrium og sagnet om Sct. Georg og

dragen. Bogen kan købes ved henvendelse til

AKKA, Urbakkevej 14, 8450 Hammel. Tlf.

86 96 13 74

Bogen vil blive brugt som gave fra Landsgildet.

10


FOKUS PÅ GILDEBEVÆGELSENS

KERNEVÆRDIER

Af Steen C. Andersen, landsgildemester

Nogle begivenhedsrige dage i maj

måned 2004 vil måske i tiden fremover

vise sig at være af meget

væsentlig betydning for den videre

udvikling af samarbejdsrelationerne

mellem spejderkorpsene og gildebevægelsen

i de enkelte nordiske lande.

Måske vil det vise sig, at der var tale

om et vendepunkt! Under overskriften

‛Nordisk seminar om voksnes engagement

i Scout/spejder-ideen‛ var

Spejdercentret Kjesäter i Sverige

i weekenden 8.-9. maj 2004 rammen

om et seminar, afholdt af Nordisk

Underregion (NUR), de skandinaviske

gildebevægelsers samarbejdsforum.

Et seminar, der havde til formål at

arbejde med fremtidsperspektiver

for Scout/spejder-ideen og at udvikle

en vision om voksnes placering i spejderarbejdet

i Norden. (SGG anvendes

i det følgende som forkortelse for

gildebevægelsen. Scouting anvendes i

det følgende som fællesbetegnelse

for pige- og drengespejderarbejde).

I seminaret deltog 20 ledelsesrepræsentanter

fra spejderkorpsene i

Island, Finland, Norge og Danmark

sammen med repræsentanter for de

5 nordiske landes landsgildeledelser.

Seminaret blev ledet af Lars Kolind

og Vibeke Riemer, to anerkendte

repræsentanter for spejderbevægelsen

i Danmark.

SGG har et problem med faldende

medlemstal, stigende gennemsnitsalder.

Mange i SGG oplever, at hovedproblemet

er, at Scout-organisationerne

ikke er villige til at afgive

voksne medlemmer til SGG. Hermed

ser man bort fra, at problemet i høj

grad skyldes, at SGG selv ikke er

fulgt med tiden. Scouting oplever at

Scouting har et medlemstalsproblem

og at SGG er forældet og ikke interessant

som partner. Hermed overser

man, at der i SGG er stærke kræfter,

der ønsker at ændre situationen,

bl.a. gennem en modernisering af SGG

og nærmere tilknytning til Scouting.

SGG‛s tanke med seminaret var, at

Scouting og SGG gennem en fælles

udviklingsproces kunne udforme en

platform, der kunne betyde, at flere

voksne kunne blive tilknyttet Scouting

og på forskellig måde yde en indsats

for at støtte og udvikle Scouting

i bred forstand.

For at opnå en fælles opfattelse og

erkendelse af Scoutings og Sct.

Georgs Gildernes situation og ikke

mindst image i befolkningen havde

deltagerne forud for seminaret indsamlet

fakta ved at gennemføre en

række interviews. Repræsentanterne

for spejderarbejdet havde interviewet

arbejdskolleger og spejdere/

spejderledere om deres viden og

tanker om Sct. Georgs Gilderne. Tilsvarende

havde repræsentanterne

for Sct. Georgs Gilderne interviewet

tilfældige mennesker om deres opfattelse

af spejderarbejdet. Virksomhedsledere

og lokalpolitikere var

blevet interviewet om, hvordan de

mener, at spejderarbejdet kunne bli-

11


ve en væsentlig faktor i samfundet i

de kommende 4-6 år. Endelig bidrog

alle med oversigter over medlemstal,

antal grupper/gilder, aldersprofil og

udviklingen i medlemstallet gennem

de seneste 5 år.

Hovedindtrykket var, at kendskabet

til SGG var lille og begrænset til

at SGG var en forening for tidligere

Scouter. Flere deltagere gjorde opmærksom

på at såvel SGG som Scouting

lider af selvovervurdering.

Seminarledelsen opsummerede hovedtræk

af samfundets transformation

fra industrisamfund til kundskabssamfund

(vidensamfund). Det

der skaber værdi, ændres. Vi har

behov for noget, der er nyt, mere

effektivt, bedre. Vi har behov for at

tænke innovativt. Scouting og SGG

skal blive lærende organisationer,

som arbejder systematisk med udvikling

og som deler viden for hele tiden

at forbedre metoder og kvalitet.

Landsledelserne i både Scouting og

SGG skal ændre fokus fra ‛teknologi

og produkter‛ (fx struktur, organisation,

systemer, arbejdsformer) til

den ‛løsning‛ som medlemmerne interesserer

sig for, og den ‛mening‛, der

er den egentlige årsag til, at de er

medlemmer.

Seminarets deltagere arbejdede

sammen om at se en situation 5-10 år

fremme, hvor Scouting og SGG hver

især eller sammen spiller en betydelig

rolle i udviklingen af samfundet

lokalt, regionalt, på landsplan (eller

globalt …..), og hvor scouting er

attraktivt for børn/unge/voksne.

Dette resulterede i en fælles vision,

der indeholder fire væsentlige nyskabelser

i forhold til situationen i dag:

Seminarets bud på en vision for

voksnes engagement i Scouting

Udgangspunktet er det enkelte lands

struktur med ét eller flere Scoutforbund,

der arbejder sammen under en

paraply med henblik på international

repræsentation og nationale opgaver

efter behov.

• Kernen i spejderarbejdet er

samspillet mellem spejderne

indbyrdes og mellem spejdere og

voksne ledere.

• Udfordringen for såvel Scouting

som SGG er at udvikle sig til

lærende organisationer, som er

åbne over for samfundet og som er

attraktive for såvel børn og unge

som voksne.

Voksne ikke-ledere indgår på tværs

af SGG og forbund i en organisation

(arbejdstitel: Scout+), der danner

ramme om aktiviteter til støtte for

spejderarbejdet (fx Spejderhjælpen

eller det danske projekt, der inddrager

større danske virksomheder med

afdelinger eller fabrikker i Øst- og

Centraleuropa i udvikling af Scouting

der). Scout+ er også et fristed for

scoutledere, bl.a. i perioder, hvor de

ikke ønsker at være aktive ledere.

SGG tager sammen med Scouting initiativ

til dannelse af Scout+ og indgår

med alle medlemmer heri sammen

med eventuelle voksne ikke-ledere i

de enkelte forbund. Scout+ skal have

lokale afdelinger, som knyttes til lokal

Scouting, samt en landsledelse,

som indgår i den nationale paraplyorganisation

for Scouting.

Scout+ er en partner til alle Scoutforbund:

• Scout+ bidrager til at bygge bro

til næringslivet, skolen og offentlig

forvaltning både i forbindelse med

dagligt spejderarbejde og ved

større projekter.

• Scout+ fokuserer på aktiviteter,

der kan fremme spejderarbejdet

12


og spejderarbejdets formål i bredere

forstand.

• Scout+ medvirker til at gøre

Scouting synlig i samfundsdebatten,

især vedr. børn og unges forhold.

• Scout+ har et særligt ansvar for

at placere Scouting som en aktiv

medspiller i arbejdet med at integrere

mennesker med en anden

etnisk baggrund i samfundet og

med at fremme fred og mellemfolkelig

forståelse i almindelighed.

Visionens konsekvenser

Visionen genetablerer SGG som

medlem af Scoutfamilien

Det enkelte forbund er rammen om

spejderarbejdet og de aktive lederes

indsats heri, mens SGG (arbejdstitel

Scout+) danner rammen om voksne

ikke-lederes engagement i Scouting.

Visionen styrker Scouting gennem

et mere aktivt partnerskab med

næringlivet

Et moderniseret og styrket SGG

(Scout+) vil være et unikt instrument

hertil, både i det daglige arbejde

(spejderes arbejde med aktiviteter i

forbindelse med job og karriere) og i

forbindelse med særlige projekter på

lokalt plan eller landsplan.

Visionen ændrer kulturen i Scouting

og SGG

ved at gøre hele Scoutfamilien til en

lærende organisation, som til stadighed

udvikler arbejdsformer, aktiviteter,

organisation og kommunikation til

bedre at realisere den mening, der er

Scoutings eksistensberettigelse.

Visionen gør det mere attraktivt for

voksne

både at være aktiv leder og at bevare

tilknytningen til Scouting også i perioder,

hvor den voksne ikke ønsker eller

har mulighed for at påtage sig en

aktiv lederopgave.

Visionen er dermed et væsentligt

bidrag til fornyelse og styrkelse af

Scouting og den udgør en platform,

der kan gøre det muligt at motivere et

langt større antal voksne til at bevare

en tilknytning til Scouting gennem

hele livet.

Det er problemstillingerne i forbindelse

med denne vision om fremtiden,

der danner grundlag for den foreliggende

udgave af Pro & Contra.

13


Nyt navn for Sct. Georgs Gilderne

Pro:

Et nyt navn for Sct. Georgs Gilderne

vil være et meget stærkt signal til

partnere i spejderfamilien og til det

øvrige samfund om et kursskifte.

Spejderne opfatter angiveligt det

nuværende navn som belastet af en

række fordomme om manglende indre

udvikling og manglende relevans for

nutidens spejderarbejde. Spejderne

kan ikke forholde sig til ordet ”gilde”,

som overhovedet ikke forbindes med

spejderarbejde, og ”Sct. Georg” opfat-

Contra:

Vort navn og vort logo er stærke vidnesbyrd

om den historiske, værdifulde

indsats, der er gjort for udviklingen af

det voksne spejderarbejde i Danmark,

og vi vil ikke give afkald på alt det, vi

selv forbinder med vort navn, selv om

det måske ikke står klart for omver-

Contra:

For overhovedet at kunne forholde

sig til, om vi vil være en lærende organisation

eller ej, må nogen da først

forklare, hvad det med en lærende

organisation går ud på. Men vi har jo

igennem årene udviklet arbejdsformer,

aktiviteter, organisation og kommunikation

uden at være en lærende organisates

heller ikke som en relevant nutidig

reference til voksent spejderarbejde.

Ordet scout eller spejder må derfor

være et ”must” i forbindelse med et nyt

navn.

Vi ser overalt i samfundet, at store

indflydelsesrige organisationer markerer

deres udvikling ved at antage nye

navne, og den voksne partner i nutidens

spejderfamilie vil gøre klogt i at sende

dette signal om vilje til at iværksætte

den nødvendige forandring, mens tiden

endnu er til det.

denen, hvad navnet i sig selv dækker

over.

Vi har intet ønske om at følge

moderne trends, som fx at skifte navn,

men ønsker at holde fast ved det historisk

unikke navn.

Blive en lærende organisation

Pro:

Teamarbejde er ”in”. Learning by doing

er selveste spejdermetoden. Nogle

spejderkorps er allerede startet på at

omdanne sig til lærende organisationer,

som udvikler arbejdsformer, aktiviteter,

organisation og kommunikation til

bedre at realisere den mening, der er

Scoutings eksistensberettigelse.

I den lærende organisation er ”Plan B”

altid klar.

”Learning by playing games” er et

andet begreb for tilgangen til erfaringer

gennem leg og nysgerrig adfærd.

Vi er som en NGO (non-government

organisation) – kendetegnet bl.a. ved

kortere beslutningsprocessser.

14

tion, så hvorfor er det så nødvendigt,

at vi ændrer vores måde at arbejde på.

Der kommer hele tiden nye bud på

smarte management-metoder til at

gøre kendte opgaver på nye måder.

Måske er det bare en ”smart” indpakning

uden nyt indhold? Lad os udvikle os

videre i overensstemmelse med hidtidige

måder at gøre tingene på.


Rodbjerggaard

Gildecenter Rodbjerggaard

Af landsgildeskatmester Nils Henning Nordstrøm

Op til Sct. Georgs Gildernes 70 års jubilæum

blev det foreslået at fortage en indsamling

blandt gildebrødrene til støtte for Gildecenter

Rodbjerggaard. Ideen blev taget op i mange

gilder, og beløbene er indsendt til Landsgildekontoret

i en lind strøm. På nuværende

tidspunkt må det dog nok konstateres, at de

sidste beløb er kommet frem. Det samlede

resultat blev næsten kr. 12.000. En stor tak

skal lyde for den fine indsats.

BB-TRÆF på Rodbjerggaard

- hyggelige efterårsdage for børn og bedsteforældre

Hvad skal pengene så bruges til?

På det sidst afholdte bestyrelsesmøde i Gildecenter

Rodbjerggaard blev det diskuteret. Der

var enighed om, at beløbet skal anvendes til

et projekt som alle gildebrødre kan glæde sig

over, og der var mange forslag. Bestyrelsen vil

nu se nærmere på de enkelte ideer og der vil

blive truffet en beslutning på det kommende

bestyrelsesmøde i august 2004, hvorefter det

valgte projekt vil blive omtalt i Sct. Georg.

I efterårsferien åbner Rodbjerggaard dørene for børn og bedsteforældre til fælles aktiviteter

og hygge. Vi starter mandag den 11. oktober kl. 12 og slutter fredag den 15. ved samme tid.

I kan deltage i hele perioden eller blot et enkelt døgn eller 2. Et opholdsdøgn regnes fra kl.

12.00 til kl. 12.00 næste dag. Man bor i familierum eller i egen campingvogn.

Prisen er for ophold og aktiviteter samt alle måltider kr. 165,- pr. døgn for voksne og kr.

110,- pr. døgn for børn.

Vi forestiller os at tilbyde aktiviteter som skattejagt, olympiadedag, aften- eller natløb, boldspil,

pileflet, skindarbejde, brikvævning, måttefletning m.v., men har I selv gode idéer modtages

de meget gerne. Vi gør opmærksom på at både aktiviteter og borddækning samt andre

forberedelser naturligvis inddrager såvel børn som voksne – vi er der jo for at foretage os

noget sammen.

Udfyld nedenstående tilmeldingskupon og send den til landsgildekontoret. Af hensyn til den

videre planlægning vil vi gerne ha’ tilmeldingen senest 1. september, ligesom vi af hensyn til

aktiviteterne gerne vil ha’ oplyst alder og køn for børnenes vedkommende.

Tilmelding til BB-TRÆF

Rodbjerggaards Venner, Karin Boldsen, Bestyrelsesformand

Navn …………………………………………...……Tlf. ………..........

Adresse ………………………………………………………….………..

Gilde ………………………………………….…………………….….

Antal voksne …...….. Antal børn (Husk alder og køn) …………...……………....…

Ankomst (sæt X): mandag □ tirsdag □ onsdag □ torsdag □

Afrejse (sæt X): tirsdag □ onsdag □ torsdag □ fredag □

Medbringer egen campingvogn □ Ønsker at bo inde i familierum □

_______________________________

underskrift

15


Værdier eller ritualer?

Af Herluf Poulsen, Arresø distrikts uddannelsessekretær

For mange år siden var der i Vejle – min

hjemegn – en hæderkronet virksomhed, der

var kendt for at producere topkvalitets kakkelovne.

Firmaet var et flagskib i Vejle. Så

begyndte centralvarmen sit indtog med radiatorer

osv. I virksomheden var der også medarbejdere,

der foreslog ledelsen, at radiatorer

blev inddraget i sortiment. Men nej var svaret,

vi har altid produceret kakkelovne, der er kvalitet

i dem, så de vil aldrig udgå.

I dag er der på de gamle fabriksarealer

bygget et smukt musikhus, der leverer positive

oplevelser. Hvorfor gik det så galt? Jo – ledelsen

troede, at deres produkt var smukke kakkelovne,

men deres reelle leverance var et

varmt og godt miljø i stuerne. Havde fabrikken

indset dette og fornyet sig med radiatorer,

havde Vejles musikhus ligget et andet sted!

Hvad har kakkelovne med vor værdi- og

ritualdebat at gøre?

Har vi ikke i ret stor udstrækning noget af

fabrikkens ledelsessyn i os, når vi taler udvikling??

Jeg har tidligere forsvaret vore 3 trin

med, at vi burde have ’28’ trin i stedet for kun

3, for livet er en evig udviklingsproces. Det gav

pludselig genklang i mit hoved, fordi det jo

netop blev til en værdidiskussion frem for en

debat om trin og ritualer.

Problemet er, at vi konstant diskuterer

rammen i form af svend, væbner og ridder

samt vore ritualer, i stedet for det indhold, vi

lægger i dem. Hvis vi startede debatten med at

diskutere indholdet og dermed vore værdier

og arbejdet med personlig udvikling, så når vi

nok frem til at ændre rammen i tidens ånd med

respekt for historien.

16

Debat

Tromle eller tilpasse sig bevægelsens holdninger

Af landsgildeledelsesmedlem Bjarne Knudsen

Når gildebevægelsen arbejder på at tilpasse sig udviklingen, vil der altid være forskellige synspunkter

om det, der gennemføres. Nogle vil sige, at Landsgildeledelsen tromler frem, andre vil

med et udtryk af lettelse sige – endeligt skete det. Af den grund er der brug for, at der fremkommer

mange synspunkter i den værdidebat, der er i gang i denne sommer. Herluf Poulsen

og Egon Havgaard er blevet bedt om at give deres bidrag i dette nummer af Sct. Georg.

Jeg ønsker en kraftigere fokusering på, at vi

skal udvikle os igennem hele livet – og ikke

mindst i vort gildeliv. Kan vi debattere, om vi

fortsat skal samles om dette som livskvalitetsbevarende,

ja, så kan vi nok også blive enige

om at tilpasse rammerne.

Hvis vi ikke tager det i den rækkefølge, risikerer

vi, at vi flytter rammen væk fra indholdet,

og så opstår disharmonien, eller rammen

er tom!

Jeg forstiller mig følgende scenarie: Vi starter

som ’aspiranter’ og forberedes her til vort

gildeliv. Derefter bliver vi gildebror, hvilket vi

forbliver hele livet, for det er en livsstil. Den

konstante udvikling i arbejdet med os selv kan

ske ved, at kursusudvalget udarbejder ’28’

emnepakker til en salgs ’palet’. Disse emnepakker

skal så anvendes på distriktsplan til

arbejdet i tværgående grupper. Det står så

gildebrødre frit for at melde sig til et emne

efter eget valg og samle en gruppe til dette.

Når man har gennemført et sådant arbejde –

måske igennem 3-4 måneder – kan man kvittere

ved at give resultatet videre i eget gilde

igennem 5 minutter Sct. Georg.

Alle gildebrødre bør med mellemrum indgå

i et sådant arbejde. Vi fokuserer hermed stærkere

på indholdet i vore værdier end tilfældet

er i dag, og så sker det i en åben og naturlig

udviklingsproces. Dette kunne tilføres gildet

uden aktiv afskaffelse af begreberne svend,

væbner og ridder, vi kan blot gøre dem helt

frivillige, så skal udviklingen nok vise os de

naturlige resultater, men det vil ske uden negativ

konfrontation.


Gildebror er ikke noget man er

- det er noget man bliver

Af Egon Havgaard, gildemester 1. Holbæk Gilde

Landsgildeledelsen sætter nu fokus på gildebevægelsens

kerneværdier. Det er en god

beslutning. Jeg håber, at der kommer resultater,

der er bedre end den konklusion på

landsgildetinget i Ebeltoft, hvor man præsenterede

os for nye ’Ritualer for Distriktsgildehal

med ridderoptagelse’ – efter at der var sat

fokus på vore tre arbejdstrin (svend, væbner

og ridder). Et magert resultat af de mange

besvarelser. Man faldt i den grøft, der hedder

formen frem for indholdet. Denne debat er

ikke færdig, og har slet ikke nået sit mål.

Gildebevægelsens ’grundlov’ er nedfældet i

gildeloven og gildeløftet. Et etisk grundlag af

en så høj karat, at det er anerkendt langt ud

over vore egne grænser. Det er vores første

og største kerneværdi. Af dette udspringer

det udefinerbare, vi kalder ’gildeånden’. Det

er op til den enkelte og fællesskabet at

omsætte værdierne til praktisk gildearbejde,

og det betyder, at man ikke kan være gildebror

på ’deltid’, men at vi altid bør være

bevidste om disse loves krav og handle derefter.

Gennem gildeløftet har vi lovet det, og vi

skylder gildebevægelsen at gøre det!!

Grundtvig har sagt ’Menneske er ikke

noget, man er, det er noget, man bliver’. Det

kan vi måske omskrive til: ’Gildebror er ikke

noget, man er, det er noget, man bliver’ Her

er vi ved en anden af kerneværdierne, nemlig

de tre arbejdstrin, som er et uundværligt redskab

i uddannelsen til at blive gildebror.

Formen kan være lidt gammeldags og måske

bør den ændres. Men det er vigtigt, at indholdet

i vore arbejdstider bevares, udbygges og

videreføres. Jørgen Gybels forslag: ’Gildespiralen’,

- et livslangt tilbud af læring om at

blive og være gildebror, er et godt bud på en

fornyelse.

Har gildebevægelsen patent på personlig

udvikling? Det er jo en proces, der starter lige

fra fødslen. Vi kan bidrage til personlig

udvikling, korrekt – Vi kunne kalde det udvikling

og dannelse af holdninger, i over ensstemmelse

med vor gildelov, så følger den

personlige ud -

vikling automatisk.

Så er der betegnelsen

’gildespejder’.

Brugen

er frivillig – og

hvor er det typisk

dansk, man

kan ikke blive enige- så kan man gøre, som

man vil. Efter min mening noget romantisk

nostalgi. Jeg mener, det er en form for falsk

varebetegnelse og et forvirrende og forkert

signal at sende til vore spejdervenner, som

måske ikke ler af os, men dog trækker lidt på

smilebåndet. Bliver vi flere af den grund?

Næppe! I al iveren efter fornyelse, skal vi

huske på, at gildebevægelsen i sin oprindelse

er dansk. Hvad er der i øvrigt i vejen med det

gode danske ord ’gildebror’? Det hedder da

også ’spejderbror’, ikke sandt?

Gildehuset er et rigtig godt initiativ, det kan

måske knibe nogle steder med at få den ’fornødne

byggetilladelse’. Men der skal være en

plads i gildet, hvor de unge nye kan boltre sig

og fortsætte nogle af de aktiviteter, de har

haft som spejdere. Det er en vigtig opgave i

den kommende tid. De unge, som er blevet

lidt ældre, dvs. når man har passeret 35 - 40

års alderen, er efter min bedste overbevisning

den aldersgruppe, hvor det største potentiale

ligger for at få nye gildebrødre, hvis vi vel at

mærke forstår at gøre gildebevægelsen så

attraktiv, at de ikke kan sige nej til et godt

tilbud.

Mange søger i dag efter faste holdepunkter

i tilværelsen af holdningsmæssig karakter, og

her ligger netop en stor opgave i at gøre gildebevægelsen

interessant for denne aldersgruppe.

Men det klares ikke ved at lave nye ritualer…!!

Husk så på, at det også skal være sjovt

at være gildebror.

Læs endnu et par debatindlæg side 21

17


Husk

også i 2004 at bruge Gildernes

egen camping plads.

Kr. 60 pr. døgn pr. enhed.

Kun for gildebrødre med familier.

Med gildehilsen

Træf på tværs

20.-22. august 2004

Rodbjerggaard

‘Klumpen’, en flok glade gildebrødre på

tværs af gilderne, indbyder hermed til

weekend på

Sct. Georgslejren ’Stokkebjerg’

Stokkebjergvej 5, Bråde

4500 Nykøbing Sjælland.

Program

Fredag: Ankomst, medbragt aftensmad,

gildehal på tværs v/3 DGM

Lørdag: Guidede ture på tværs i det

smuk ke Odsherred, frokost, oplæg/de bat/

praktik v/LGIS Rigmor Lauridsen, middag,

lejrbål med sang og musik på tværs.

Søndag: Konkurrencer og lege på tværs.

Morgenbrød og drikkevarer kan købes, frokoster

medbringes.

Middag lørdag aften er incl.

Overnatning pr døgn. 35,00 Kr.

Fredag aften

40,00 Kr.

Lørdag

70,00 Kr.

Hele arrangementet 150,00 Kr.

Betaling ved ankomst, max. antal 40 personer.

Der er 34 sovepladser fordelt på 2 sovesale.

Derudover er der plads til telte og campingvogne

(ingen strøm!)

Bindende tilmelding senest 1. august til

Knud Fløche 43 90 57 07 eller

Vibeke Rasmussen 32 53 27 21

Ferielejlighed

Montepulciano,

Toscana

Via vort venskabsgilde i Rom har

vi fra en søn og svigerdatter til

en af gildets medlemmer fået

tilbud på at leje ferielejligheder

i deres nyrestaurerede

familieejendom i Toscana.

Der er foreløbig 4 lejligheder

med plads til op til 4 personer

i hver lejlighed, og der kommer

flere lejligheder til senere.

På http://web.tiscali.it/

poggiolo findes der billeder af

byen, huset og lejlighedernes

indretning, og på forskellige

sprog kan man læse om, hvordan

man finder dertil, om priser,

udflugtsmuligheder m.v.

Nærmere informationer (og

evt. booking) til en af ejerne på

alpoggiolo@libero.it

(Marghrita Bracci Denti) eller til

Merete Pedersen.9. Århus gilde

merete-joergen@stofanet.dk

tlf. 86-147045.

Gildetelegram

Gildetelegram, A5, m. konvolut

kr. 12,00

Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 8,00

Visitkort, gavekort, m. konvolut kr. 4,00

Minna Sandahl Christensen

Damsbovej 71, 7000 Fredericia

Tlf. 75 94 25 32

18


Besøg Fredslyset og

Gildecaféen i Roskilde

Som bekendt blev Sct. Georgs Gildernes

Fredslys sidste år indsat i Sankt Laurentii

Katolske kirke i Roskilde, hvor det passes

af kirkens sognepræst Anders Baadsgaard

Jensen, Den lille olielampe er anbragt i et

sidekapel i kirken, hvor man er velkommen

til at besøge det.

Og hvis besøget finder sted på en lørdag

i perioden 19.6. - 18.9. vil der være lejlighed

til at fortsætte til Roskilde-gildernes gildehus

Sankt Agnes, hvor gildernes Lørdagscafé

har åben kl. 11 - 14. Der bydes på en

kop kaffe og en hyggesnak om løst og fast.

Det er normalt ikke nødvendigt at melde

sin ankomst, men hvis det drejer sig om et

større selskab, vil vi gerne have et lille tip i

forvejen: tlf. 46 35 86 84 eller mail

gybel@tiscali.dk

Sct. Georgs Gilderne i Roskilde, Café-gruppen

Udsendt fra landsgildet

marts

Fokus på gildebevægelsens kerneværdier

(DGM og GM)

Nyhedsbrev nr. 19/marts 2004 (DGM, DGK,

DGS, DIS, DUS, GM, GK, GS)

Overskrifter:

- Gildemesterstævne 2004 på Vingsted Centret

- Sct. Georgs Budskabet 2004

- ISGF=International Scout and Guide Fellow

ship=verdensgildebevægelsen

- Unicef

- Lektiehjælp

- Spejder- og gildeseminar på Kjesäter, Sverige

- Gildespejder-møde i maj

- ISGF´s Europa-konferencen i Canterbury,

England

- Gambia Nyt

- Gildetrop på Blå Sommer 20. - 29. juni

- Landsgildets Internationale Stævne (LIS)

- KFUM ledertræf i september

- Spejderhjælpen

- Fredslyset

- Håndbog for Gildeledelser + oversigt

(udskiftelsessider)

- Vareliste (GM)

april

Orientering om Sct. Georgs Fonden (DGM +

de gildebrødre, der har plads i institutionernes

bestyrelser.)

Tydal

Spejdermuseum

I persioden 22. maj til 16. oktober 2004

er det nu lykkedes os at få etableret en

fast åbningsdag, nemlig

lørdag kl. 14.00 - 16.00

så nu er det ikke længere nødvendigt at

aftale tid.

Vi glæder os til at få besøg af gildebrødre

fra nær og fjern.

Porskjær Sct. Georgs Gilde

i Galten

Arrangerer foredrag

med forfatter og globetrotter

Troels Kløvedal

’Rejsen går til Kina - Yangtze-floden’

På Gyvelhøjskolen i Galten (B-aula)

Torsdag den 9. september 2004

Billetter á kr. 150

bindende forhåndsreservering

tlf. 86 94 55 03 / 86 84 15 71

Træf for gamle grønne

Der afholdes træf for ‘Gamle

Grønne’ den 3. - 5. september 2004

på Solgården, Korsør. Træffet

er åbent for alle gamle grønne

pigespejdere.

Hvis du er interesseret kan du

rekvirere program på

Korpskontoret

Rosenborggade 3

1130 København K

tlf. 33 12 95 38

e-mail: info@pigespejder.dk

senest den 1. juli 2004.

19


Naturlaug Trekantens efterårsprogram

Vi lægger ud søndag den 22. august med en tur til Tirsbæk ved Vejle

Fjord. Vi går en tur forbi Tirsbæk slot og videre ad naturstien mod

Ulbækhus. Undervejs kan vi nyde den smukke udsigt over fjorden.

I september håber vi at ramme lyngens blomstringstid, når vi tager

til Randbøl Hede søndag den 18. september. Vi skal ud at gå på

Staldbakkerne, som er indlandsklitter.

Søndag den 24. oktober byder på en tur til Trelde Næs, der med sin specielle vegetation og

geologi strækker sig ud i Lillebælt nord for Fredericia.

Lørdag den 13. november er der årsmøde i Naturlaug Trekanten på Naturskolen i Tørskind.

Mon ikke der bliver lejlighed til at gå en tur i det smukke landskab først?

Lørdag den 11. december går turen til Stenderup Midtskov. Vi slutter af med en ”naturlaugsjulefrokost”

i Den gamle Skovriddergårds naturstue.

Få tilsendt program ved henvendelse til Inge Daugaard, telefon 75 91 37 73, email:

ingedau@tiscali.dk - besøg www.naturlaug.dk

Søndag den 15. august (formiddag)

Tinglev Mose. Mosen er nu

genoprettet, vandstanden er hævet

med et mangfoldigt plante-og dyreliv

til følge.

Søndag den 5. september (heldagstur med bus)

Langli i Ho Bugt. Sammen med en naturvejleder skal vi vade ud til øen Langli, et

spændende naturområde med mange fugle og vilde blomster.

Onsdag den 6. oktober (eftermiddag)

Bolderslev Skov. Skoven er fredet naturskov med en af de største bestande af lind i

Danmark.

Lørdag den 20. november (eftermiddag)

Bøffelkobbel og Gendarmstien. Ved den kendte krigergrav i haven får vi historien:

»De vog dem, vi grov dem en grav i vor have«.

Desuden går vi en tur langs et stykke af Gendarmstien.

Lørdag den 15. januar 2005 (eftermiddag og aften)

Årsmøde i Rødekro

Gåtur, kaffe og årsmøde, hvor vi gør status over året, der gik, og sammen drøfter

livet i naturlauget. Vi slutter med at gå i køkkenet og sammen tilberede middagen.

Abonnement på turprogrammer 90 kr. årligt.

kontakt Troels Olesen, tlf. 7468 5343 - se også www.naturlaug.dk

20


No smoking

Af Lars Ole Madsen, 1. Gilde Aabenraa

Det er ikke altid til det gode at ændre i traditioner

og det er ikke altid det rigtige at

fastholde traditioner, men en vis bevægelse i

forhold til den tid man lever i må ske. Havde

de danske spejderkorps ikke ændret indehold,

form og politikker tror jeg ikke at organisationerne

ville have overlevet! Er vi ikke en del af

spejderlivet i dag og vil vi ikke også overleve.

Hvem er det der skal sørge for vi overlever?

Jeg har været spejder hele mit liv, men har

aldrig ejet en smoking, og har ikke tænkt

mig at købe en, fordi jeg lige pludselig

er blevet ’overflyttet’ fra spejderkorpset

til Gildet. En gildebror der deltager i sin

spejderuniform, hvilket absolut må være

det optimale og afspejler tilhørsforholdet

mellem gilde- og spejderbevægelsen

Tøj skaber ikke mennesker, mennesker

skaber tøj. Vi er sammen fordi vi vil være

sammen med ligestillede der interesser sig

for spejderarbejdet og for at havde det godt

sammen - så kan påklædning da være en

underordnet ting.

Dress Code

Af Ulrik Nielsen, 1. Aabenraa Gilde

Jeg var til mit gildes 70 års fødselsdagsfest,

jeg havde taget mit pæneste tøj på og glædede

mig meget. Min skuffelse var stor, da jeg så

at en stor del af gæsterne lignede og opførte

sig som en flok bedemænd til årsmøde, jeg

troede vi skulle til fest.

Jeg har haft et tilløb på 15 år inden min optagelse

i gildet, selv om jeg er født ind i spejder-/gildebevægelsen.

Jeg havde en forestilling

om, at gildebrødre var lidt stive i det, og

meget (selv) højtidelige, det var ikke noget

for mig, der som aktiv spejder var det modsatte.

Jeg blev først optaget efter at have

mødt en flok gildebrødre, der ikke havde

’spejderfobi’, jeg faldt til i deres kreds og blev

derefter optaget. Desværre bliver jeg af og til

bekræftet i, at mine forbehold ikke kun var

fordomme. Jeg kan kun opfordre til at få

saneret i de stive ritualer, få åbnet gildet så

gildelivet bliver en naturlig efterfølger/

parallel til spejderlivet.

Jubilæer

60 år

50 år

40 år

25 år

Gildejubilæer

25 års jubilæum

8. Odense 07-06-04

3. Hobro 18-08-04

Nye gildebrødre

3. Randers

3. Holstebro

5. Aalborg

Karup

2. Viborg

21


Odder

4. Odense

1. Kolding

Svinninge

1. Aabenraa

1. Helsingør

Hærvejens Sct. Georgs Gilde, Vejen og

Brørup

Sct. Georgs Gilderne i Brøndbyerne og

Rødovre, Vestvold

Middelfart

2. Taastrup

1. Svendborg

Greve-Solrød

Internationalt udvalg (IU)

Rigmor Lauridsen, formand for IU

Adresse m.v. under Landsgildeledelsen

Søren Silving

Bakkevej 33, 1.tv., 3450 Allerød

Tlf. 40 97 23 32 – E-mail: ssi@c.dk

Kursusudvalget (KU)

Bjarne Knudsen, formand for KU

Adresse m. v. under Landsgildeledelsen

Anne Haastrup-Nielsen

Esrumvej 261, 3000 Helsingør

Tlf. 49 29 91 10 – E-Mail: haastrup79@hotmail.com

Jørgen Gybel Jensen

Sejerøvej 6, Vor Frue, 4000 Roskilde

Tlf. 46 35 86 84 – E-mail: gybel.jensen@image.dk

PR-udvalget (PR)

Henning Rose, formand for PR

Adresse m. v. under Landsgildeledelsen

Webmaster Kjeld Krabsen,

Brørupvej 21, 8660 Skanderborg

Tlf. 86 53 81 88. Fax 87 94 36 01, e-mail: kjeld@krabsen.dk

John Høst Schmidt

Strandgårdsvej 3, Strøby Egede, 4600 Køge

Tlf. 56 26 68 08

Narkolauget

Formand Else Gall,

Dragør Stationsplads 5, 2791 Dragør

Tlf. 32 53 51 79

Gambia Projekt

Formand Karin Boldsen, Havnevej 28. Jegindø

7790 Thyholm, Tlf. 97 87 92 70

22


15. Kbh. - Rødovre

2. SORØ

18. København

Sakskøbing

Fakse

1. Sorø

Sct. Georgs Fonden

Nordhavnsvej 1, 3000 Helsingør

Formand for bestyrelsen: Bente Christensen

Adresse m. v. under Landsgildeledelsen

Frimærkebanken

Postadresse: Hans Fink

Postbox 55, 8310 Tranbjerg

Tlf. 86 72 00 40 – E-mail: frimaerkebanken@mail.tele.dk

»Bankdirektør« Nils Liljeberg

Tlf. 86 17 58 20 – liljeberg@baad.dk

Gildetroplaug

Rigmor Lauridsen

Adresse m. v. under Landsgildeledelsen

Good-Turn Mærket

v/ formand Jørgen Olsen

Gødvad Bakke 11, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 82 47 96

Friluftsrådet

Ingvar Frier, Hjortfølgegård

Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup

Tlf. 55 56 16 17

GILDECENTER RODBJERGGAARD

Bestyrer Hartvig Kjeldgaard,

Ørvigvej 100, 6040 Egtved

Tlf.: 75 55 08 40. Mobil: 40 89 53 99

con3549@vip.cybercity.dk

Rodbjerggaards adresse

Vorkvej 73, 6040 Egtved

23


Sct. Georges Gilderne

Mikkel bryggers Gade 1

1460 København K

(09000 KHC)

ID nr. 12004

ALM. MAGASINPOST

B

Hjælp til KFUM-spejderne

Af Torben Baltser, DGM,

Lolland-Falster Distriktsgilde

Nu har du mulighed for at række

spejderne en hjælpende hånd, og

samtidig igen opleve det dejlige

lejrliv.

Som optakt til KFUM-spejdernes

korpslejr i 2005 – Guldborgsundlejren

– afholder korpset

Landstræf 2004 på korpslejrpladsen

den 10. – 12. september 2004 for

ca. 2.000 spejderledere.

KFUM-spejderne har forespurgt, om

Lolland-Falster Distriktsgilde og Gøngernes

Distriktsgilde har nogle gildebrødre, som

kunne tænke sig at hjælpe med at passe nogle

boder i forbindelse med bespisningen. Det

nøjagtige behov for hjælpere er ca. 50.

Vi arbejder ihærdigt på at løse opgaven,

men får nok svært ved selv at nå målet.

Derfor - hvis du kunne tænke dig, at være

med til at løse denne opgave, så tilmeld dig på

tlf. 54 78 42 32 eller baltser@post.tele.dk

Stor gave fra Vestvold Gildet

Foto: Morten Lindegård, Rødovre Lokalnyt

Sct. Georgs Gildet i Brøndby og Rødovre

donerede ved deres 40 års jubilæum 100.000

kr. til velgørende formål.

Heraf blev 50.000 kr givet til Amtssygehuset

i Herlevs Onkologiske afdeling.

Efter et møde med ledende medarbejdere

på kræftafdelingen blev det vedtaget, at pengene

skulle komme børnene til gode - børn

med kræftsyge forældre, og som besøger

disse.

De 50.000 er derfor givet til indkøb af 3 sæt

børnemøbler, TV/computer, indrammede

plakater med motiver, der inspirer børn, samt

billedbøger og spil. Alt dette for at forbedre

de opholdsrum hvor børnene opholder sig

under sygebesøget hos forældrene. Dette har

hospitalet ikke selv kunnet skaffe midler til.

På billedet ses sygeplejerskerne Helle Riis

Hansen og Charlotte Saxe, der får overrakt

jubilæumsgaven på 50.000 kr.

More magazines by this user
Similar magazines