Halvårsrapport 2012 - Danske Invest

danskeinvest.com

Halvårsrapport 2012 - Danske Invest

HALVÅRSRAPPORT

2012

Specialforeningen Danske Invest


2 Specialforeningen Danske INVEST / halvÅrsrapport 2012

Specialforeningen

Danske Invest

CVR-nr. 21 81 89 33

Parallelvej 17

2800 Kongens Lyngby

Telefon 33 33 71 71

Telefax 33 15 71 71

www.danskeinvest.dk

danskeinvest@danskeinvest.com

Bestyrelse

Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand

Direktør Agnete Raaschou-Nielsen, næstformand

Adm. direktør Lars Fournais

Direktør Birgitte Brinch Madsen

Direktør Walther V. Paulsen

Direktør Jens Peter Toft

Direktion

Danske Invest Management A/S:

Adm. direktør Thomas Mitchell

Vicedirektør Finn Kjærgård

Revision

KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Depotbank

Danske Bank

Layout og produktion

Lotte Skov Christiansen og BEYER Design

HALVÅRSMEDDELELSE 2012

Afkast

Foreningens eneste afdeling Indeks obligationer, gav et

afkast på 5,48 pct.

Læs mere om udviklingen i første halvår under beretningen

for afdelingen.

Nettosalg af beviser

Netto tilbagesolgte investorerne beviser i Specialforeningen

Danske Invest for 2,3 mio. kroner i første

halvår af 2012.

Ændringer og nyheder

Lukket for emission

På grund af nye skatteregler valgte vi i januar 2010 at

lukke for emission i afdeling Indeksobligationer. Dette

skete for at undgå udvanding af de eksisterende investorers

skattefrie, urealiserede gevinster.

Afdelingen er endnu ikke blevet genåbnet for emission,

da vi vurderer, at det ikke er gunstigt for de eksisterende

investorer i afdelingen.

Formuen i Specialforeningen Danske Invest udgjorde

pr. 30. juni 2012 401,2 mio. kroner mod en formue på

394,2 mio. kroner ved årsskiftet.

Foreningen er en del af Danske Invest-gruppen, der

samlet pr. 30. juni 2012 forvaltede en formue på

264,0 mia. kroner.


Specialforeningen Danske invest / halvÅrsrapport 2012 3

Halvårsrapport 2012,

Specialforeningen Danske Invest

INVESTERINGSMARKEDERNE I FØRSTE HALVÅR

2012

Økonomi

Styrken i det globale økonomiske opsving aftog i styrke

i løbet af første halvår i 2012, og der er betydelige

regionale forskelle. På baggrund af den øgede krise i

det europæiske politiske og økonomiske samarbejde

og uroen i det finansielle system i slutningen af 2011

endte Europa i økonomisk recession i første halvår af

2012. Krisen er værst i lande som Grækenland, Spanien

og Italien, men også Tyskland og Frankrig har tabt

voldsom fart og befinder sig på kanten af nulvækst.

I USA så det i årets første måneder positivt ud med

markant jobskabelse på over 200.000 nye job hver

måned og stigende erhvervstillid. Det viste sig dog senere,

at tallene var noget overdrevne, og i andet kvartal

aftog jobskabelsen betydeligt til ca. 100.000 nye jobs

pr måned, og erhvervstilliden faldt. Disse udsving i de

månedlige data dækker basalt set over en økonomi,

som vokser omkring 2-2,5 pct., hvilket er pænt, men

slet ikke godt nok givet den voldsomme recession i

2008 og 2009.

På trods af moderate lempelser i den økonomiske

politik i Kina var der ikke mærkbar bedring at spore.

Boligmarkedet synes i bedring, men eksporten rammes

af krisen i Europa, og den indenlandske økonomi

er fortsat underdrejet. Kina vokser sandsynligvis lidt

under sit langsigtede potentiale, med aftagende inflation

til følge.

Obligationer

I Europa begyndte året med kraftigt faldende renter i

Sydeuropa, drevet af Den Europæiske Centralbanks

(ECB) likviditetstildelinger til bankerne. Dette fortsatte

frem til begyndelsen af andet kvartal, hvor budgetproblemer

i Spanien, valget i Grækenland og senere

problemer i den spanske banksektor igen fik krisen

i Europa til at blusse op. Renterne i Sydeuropa steg

atter markant frem til EU-topmødet i slutningen af juni,

hvor en vækstpakke og forskellige hjælpepakker fik

renterne til at falde igen.

Evaluering af forventningerne

til første halvår 2012

Markedsudviklingen betød, at vores forventninger fra

årsskiftet om beherskede positive afkast på aktiemarkederne

blev mere end indfriet. Vi fik indfriet vores

forventninger om, at virksomhedsobligationer med såvel

høj som lav kreditkvalitet ville give et højere afkast end

traditionelle, sikre statsobligationer, og vores positive

syn på danske realkreditobligationer blev også indfriet.

Derimod blev vores forventning om, at obligationer fra

de nye markeder ville give et højere afkast end statsobligationer

fra de udviklede markeder, ikke fuldstændig

indfriet. Det skyldes den stigende tilbageholdenhed med

at påtage sig risiko, efter at den europæiske gældskrise

endnu engang førte til øget usikkerhed om de globale

vækstudsigter.

De nordeuropæiske obligationer, herunder både tyske

og danske obligationer, er blevet betragtet som en

”sikker havn” under krisen og har oplevet meget stærk

efterspørgsel. Det har ført til historisk lave renter i

denne del af Europa. Såvel danske realkredit- som indeksobligationer

nød ligeledes godt af efterspørgslen

efter sikre obligationer. Afkastet på realkreditobligationer

var derfor generelt over afkastet på tilsvarende

statsobligationer.

Valuta

Euroen blev i starten af året styrket overfor både dollaren,

engelske pund og japanske yen, da der var udsigt

til bedre vækst globalt, og pga. de langsigtede likviditetstildelinger

fra ECB til de europæiske banker. I løbet

af foråret fik uroen i Spanien og Grækenland euroen til

at falde overfor de andre store valutaer.


4 Specialforeningen Danske INVEST / halvÅrsrapport 2012

Kreditspænd

Renteforskellen mellem kreditobligationer og traditionelle,

sikre statsobligationer, f.eks. tyske og amerikanske, udstedt

i samme valuta og med samme løbetid.

Kreditobligation

Kreditobligationer er en fælles betegnelse for obligationer

udstedt af virksomheder, realkreditinstitutter og emerging

markets-lande. For disse obligationer har der historisk været en

særlig risiko for, at udstederen får forringet sin rating og/eller

ikke kan overholde sine forpligtelser.

Globale aktier

De globale aktiemarkeder gav et afkast på 8,1 pct. i

første halvår 2012 målt i danske kr. Det var især de

amerikanske aktier, der bidrog positivt med et afkast

på 9,1 pct. i USD, mens det blev til 11,6 pct. i danske kr.

Aktierne i Europa, Japan og emerging markets bidrog

med afkast i størrelsesordenen 5-6 pct. i danske

kroner. De første tre måneder af året var markederne

præget af en positiv tendens, drevet af optimismen i

USA og gode regnskaber fra selskaberne. Derefter

drev gældskrisen i Europa og de skuffende økonomiske

nøgletal fra USA, Europa og Kina markedet

ned frem til starten af juni. Siden kom markedet pænt

tilbage formodentligt på baggrund af en aftagende

bekymring for euro-områdets fremtid.

Danske aktier

Det danske aktiemarked har i første halvår 2012

leveret et flot afkast, særligt set i forhold til de øvrige

europæiske aktiemarkeder. Året begyndte med pæne

kursstigninger over en bred kam. Fornyet uro om eurosamarbejdet

samt tegn på aftagende vækst i USA og

Kina i andet kvartal igangsatte dog et kursfald specielt

for de cykliske aktier så som industri, transport og

banker. Således er bankerne og transportsektoren i et

lille plus for halvåret, mens industriselskaberne har givet

et mindre negativt afkast. Som det har været tilfældet

de senere år leverede de stabile vækstorienterede

virksomheder indenfor medico og stabilt forbrug pæne

aktiekursstigninger, herunder GN Store Nord med 46

pct., Novo Nordisk med 29 pct., Coloplast med 27 pct.

og Chr. Hansen med 21 pct. De små- og mellemstore

selskaber klarede sig en smule dårligere sammenlignet

med de store selskaber i første halvår.

Kreditobligationer

Kreditmarkederne udviklede sig overordentlig positivt

i første kvartal, men i andet kvartal blev markederne

ramt af et mindre tilbageslag. Slutresultatet blev dog,

at virksomhedsobligationer kom ud af halvåret med

betydeligt højere afkast end højtratede statsobligationer

med samme løbetid.

Europæiske investment grade-virksomhedsobligationer

med en rating på A eller BBB gav et afkast på 5,9

pct. i halvåret, mens europæiske high yield-virksomhedsobligationer,

der har relativt lav kreditværdighed,

gav et afkast på 11,5 pct. Sidstnævnte blev således

halvårets bedste kreditklasse i en global sammenhæng,

idet globale high yield-obligationer, anført af

amerikanske selskaber, gav et afkast på 7,2 pct.

Emerging markets-statsobligationer udstedt i primært

USD og EUR, med valutaen afdækket over for danske

kroner gav et afkast på 6,6 pct., mens emerging

markets-statsobligationer udstedt i landenes egne

valutaer gav et afkast på 8,0 pct. i danske kroner.


Specialforeningen Danske invest / halvÅrsrapport 2012 5

Emerging markets

Fællesbetegnelse for lande, hvor økonomierne er på vej til

at udvikle sig til markeds-økonomier efter vestlig standard.

Omfatter stort set alle lande i Latinamerika, Asien (eksklusive

Japan, Hongkong og Singapore), Østeuropa og Afrika. »Nye

markeder« er en anden betegnelse for emerging markets

Alle afkast er angivet i

danske kroner med mindre

andet er angivet

OVERORDNEDE FORVENTNINGER TIL INVESTE-

RINGSMARKEDERNE I RESTEN AF 2012

Verdensøkonomien

Vi forventer, at det globale opsving tager til i styrke

i årets anden halvdel, drevet af moderat forbedring i

Europa og Kina. Usikkerheden centrerer sig fortsat om

Europa, og her er det den politiske udvikling, der bliver

afgørende. Det er positivt, at politikerne indikerer, at de

vil fremme samarbejdet, og specielt at der er villighed

til at hjælpe Spanien med landets problemer i banksektoren.

Men vi understreger endnu engang, at denne

proces er politisk, langvarig og meget svær, specielt

når det på samme tid kræver store stramninger i finanspolitikken.

Afgørende for os er det dog, at banksystemet

bliver hjulpet betydeligt af ECB, via lange og

fleksible lånefaciliteter. Dette er helt nødvendigt for at

undgå en ødelæggende paneuropæisk bankkrise. På

baggrund af denne forbedring i det finansielle system

forventer vi, at væksten stiger fra de nuværende negative

niveauer, men venter ikke egentlig positiv vækst

før i 2013.

I USA forventer vi, at økonomien fortsat vokser

omkring 2,5 pct. drevet af et sundt banksystem,

lavere oliepriser og jobskabelse i niveauet 150.000

nye jobs pr måned i den private sektor. Desværre

står også USA overfor betydelige udfordringer med

finanspolitikken, idet der pr. 1. januar 2013 udløber

en række støtteordninger. Hvis disse ikke forlænges,

falder økonomien tilbage i recession i starten af 2013.

Forlængelsen af støtteordningerne kan kompliceres

af præsidentvalget i november, hvor valgkampen kan

give udfordringer i stil med sidste år, hvor forhandlingerne

om loftet for den offentlige gæld blev et politisk

drama, der først blev løst i sidste sekund. Det kan få

negative konsekvenser for udviklingen.

Kina derimod synes på vej mod moderat bedre tider,

efter at den stramme økonomiske politik lempes en

smule. Vi forventer tiltagende vækst, drevet af mere

styrke i boligmarkedet, målrettede finanspolitiske

tiltag via f.eks. investeringer i infrastruktur og bedre

eksport. Desværre må vi endnu en gang konstatere, at

disse forventninger helt og holdent er underlagt udviklingen

i Europa. Og problemerne her er betydelige og

tager lang tid at løse.

Obligationer

Vi forventer, at ECB og Nationalbanken vil sænke renterne

yderligere, og at de ledende renter kan falde til

0,5 pct. i euro-området og ned mod 0,0 pct. i Danmark.

Der er ligeledes en stigende forventning til, at den

amerikanske centralbank igen vil nettoopkøbe obligationer.

De korte obligationsrenter forventes generelt at

ligge på et ekstremt lavt niveau i resten af 2012, dog

med undtagelse af Sydeuropa, hvor renterne vil ligge

højt på grund af gældskrisen. Vi forventer, at renten på

de lange obligationer i Sydeuropa vil ligge på et uforandret

til svagt faldende niveau i den anden del af året,

men på grund af krisen i Europa vil markedet stadig

være præget af store og markante udsving. Det skyldes,

at obligationerne i stigende grad drives af politik

og politiske udtalelser i stedet for af den økonomiske

udvikling.

Renterne i Nordeuropa er generelt på meget lave

niveauer, hvorfor vi på længere sigt forventer stigende

renter. Overordnet set kan dette betyde, at afdelinger,

som investerer i danske obligationer, kan give negative

afkast i andet halvår. Vores syn på realkreditobligationer

er stadig positivt, da vi synes prisfastsættelsen

er attraktiv, og vi forventer at realkreditobligationer

vil gøre det bedre end danske statsobligationer i

andet halvår 2012. Vi forventer et lidt højere afkast

på indeks-obligationer, fordi inflationen til trods for de

dystre udsigter for væksten, fortsat ligger over 2 pct. i

Europa og lige under 2 pct. i USA.

Valuta

Vi forventer, at euroen, og dermed også den danske

krone, bliver svækket yderligere over for dollaren, pundet

og yennen i anden del af 2012. Det er forventninger

om rentenedsættelser fra ECB og fortsat stor usik-


6 Specialforeningen Danske INVEST / halvÅrsrapport 2012

Udsagn om forventninger

De udsagn om fremtiden, som er indeholdt i denne årsrapport, afspejler ledelsens aktuelle forventninger til fremtidige begivenheder

og økonomiske resultater samt til konjunkturerne i verdensøkonomien og på finansmarkederne. Den type forventning er i sagens natur

forbundet med usikkerhed. Og da det ydermere er behæftet med meget stor usikkerhed at give bud på den konkrete udvikling på de

mange enkeltmarkeder, vi investerer på, vurderer vi, at det ikke er hensigtsmæssigt at komme med konkrete tal for afkastforventningerne

for det kommende år.

kerhed om de sydeuropæiske lande, der vil svække

valutaen. Vi forventer desuden, at den danske krone

forbliver stærk over for euroen, så længe gældskrisen

varer ved. Ligesom på obligationssiden er der fortsat

stor usikkerhed om udviklingen for valutaerne.

Globale aktier

Vi forventer beherskede, positive afkast på aktiemarkederne

i anden del af 2012, drevet af moderat global

vækst, og af at såvel politikerne som ECB gør, hvad

der skal til for at undgå en forværring af gældskrisen

i Europa. Men usikkerheden er fortsat meget høj, og

det er meget sandsynligt, at markederne i perioder vil

blive presset ned af bekymring for den økonomiske

vækst eller gældskrisen, som muligvis skal forværres,

før der kommer politiske løsninger på bordet.

Danske aktier

Forventningerne til det danske aktiemarked i anden

del af 2012 er præget af usikkerheden om den globale

økonomi, og vi forventer, i lighed med 2011, at markedet

til stadighed præges af store udsving. Vores overordnede

holdning er fortsat, at de danske selskaber

vil generere en pæn indtjeningsvækst i 2012, primært

båret af de stabile vækstorienterede virksomheder

indenfor medico og stabilt forbrug. Indtjeningsforventningerne

til bankerne er blevet afdæmpet noget igennem

første halvår, idet nedskrivningsbehovet fortsat

er stort. Prisfastsættelse af det danske aktiemarked er

generelt betydeligt under det historiske gennemsnit.

Men set i lyset af de allerede pæne kursstigninger på

danske aktier, har vi moderat positive forventninger til

aktiekurserne for resten af året.

Kreditobligationer

De fundamentale forhold i virksomhederne og i emerging

markets-landene står i skærende kontrast til de

statsgældsproblemer, som hele den vestlige verden

slås med. Virksomhedernes balancer er generelt så

solide, at vi selv i et scenario med fortsat negativ

vækst i Europa og moderat vækst i USA og verden

som helhed – vores basisscenario – kun forventer

en relativt beskeden stigning i konkursraten fra det

nuværende meget lave niveau. Samtidig forventer vi

fortsat pæn vækst i emerging markets-landene, der vil

gøre det muligt at fastholde deres statsgæld i forhold

til BNP på et lavt niveau sammenlignet med den vestlige

verden.

På den baggrund forventer vi, at den nuværende merrente

på kreditobligationer i forhold til traditionelle,

sikre statsobligationer vil blive yderligere indsnævret

i andet halvår af 2012. Da vi samtidig kun venter relativt

beskedne rentestigninger på statsobligationerne,

vurderer vi, at der er basis for pæne positive afkast på

kreditobligationer i andet halvår. Men i et risikoscenario,

hvor den europæiske gældskrise igen tilspidses,

samtidig med at udfaldet af det amerikanske valg til

november fører til kraftige finanspolitiske stramninger,

kan man sagtens forestille sig, at kreditspændene

bliver udvidet så meget, at det ender med meget lave

eller negative afkast på de fleste typer kreditobligationer.


Specialforeningen Danske invest / halvÅrsrapport 2012 7

RISICI SAMT RISIKOSTYRING

Som investor i en specialforening får man en løbende

pleje af sin opsparing. Plejen indebærer blandt andet

en hensyntagen til de mange forskellige risikofaktorer

på investeringsmarkederne. Risikofaktorerne varierer

fra afdeling til afdeling. Nogle risici påvirker især

aktieafdelingerne. Andre især obligationsafdelingerne,

mens atter andre risikofaktorer gælder for begge typer

af afdelinger. En af de vigtigste risikofaktorer – og den

skal investor selv tage højde for – er valget af afdelinger.

Som investor skal man være klar over, at der altid

er en risiko ved at investere, og at de enkelte afdelinger

investerer inden for hver deres investeringsområde

uanset markedsudviklingen. Det vil sige, at hvis investor

f.eks. har valgt at investere i en afdeling, der har

danske aktier som investeringsområde, så fastholdes

dette investeringsområde, uanset om de pågældende

aktier stiger eller falder i værdi.

Risikoen ved at investere via en specialforening kan

overordnet knytte sig til fire elementer:

• investors eget valg af afdelinger

• investeringsmarkederne

• investeringsbeslutningerne

• driften af foreningen

Risici knyttet til investors valg af afdelinger

Inden investor beslutter sig for at investere, er det vigtigt

at få fastlagt en investeringsprofil, så investeringerne

kan sammensættes ud fra den enkelte investors

behov og forventninger. Desuden er det afgørende, at

investor er bevidst om de risici, der er forbundet med

den konkrete investering. Det kan være en god ide

at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en

rådgiver.

Investeringsprofilen skal blandt andet tage højde for,

hvilken risiko investor ønsker at løbe med sin investering,

og hvor lang tidshorisonten for investeringen er.

Ønsker investor f.eks. en meget stabil udvikling i sine

Danske Invest-beviser, bør man som udgangspunkt

ikke investere i afdelingerne med høj risiko (altså afdelinger,

der er markeret med 6 eller 7 på risikoindikatoren).

Hvis man investerer over en kortere tidshorisont,

er aktieafdelingerne for de fleste investorer, sjældent

velegnede.

Af den enkelte afdelings regnskab fremgår dens risikoklassifikation

målt med risikoindikatoren fra dokumentet

central investorinformation. Risikoen udtrykkes

ved et tal mellem 1 og 7, hvor »1« udtrykker laveste

risiko og »7« højeste risiko. Kategorien »1« udtrykker

ikke en risikofri investering.

Lavere risiko

Typisk

lavere afkast

1

2

3

4 5

Højere risiko

Typisk

højere afkast

6 7

Afdelingens placering på risikoindikatoren er bestemt

af udsvingene i afdelingens regnskabsmæssige indre

værdi de seneste fem år og/eller repræsentative data.

Store historiske udsving er lig høj risiko og en placering

til højre på indikatoren (6 – 7). Små udsving er

lig med en lavere risiko og en placering til venstre på

risikoskalaen (1- 2). Afdelingens placering på skalaen

er ikke konstant. Placeringen kan ændre sig med tiden.

Risikoindikatoren tager ikke højde for pludseligt indtrufne

begivenheder, som eksempelvis devalueringer,

politiske indgreb og pludselige udsving i valutaer.

Risici knyttet til investeringsmarkederne

Disse risikoelementer er f.eks. risikoen på aktiemarkederne,

renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen.

Hver af disse risikofaktorer håndterer vi

inden for de givne rammer på de mange forskellige

investeringsområder, vi investerer på. Eksempler på

risikostyringselementer er afdelingernes rådgivningsog

forvaltningsaftaler og instrukser fra foreningens

bestyrelse om investeringer, vores interne kontroller,

lovgivningens krav om risikospredning samt adgangen


8 Specialforeningen Danske INVEST / halvÅrsrapport 2012

til at anvende afledte finansielle instrumenter som for

eksempel valutaterminsforretninger, som anvendes

til at reducere valutarisikoen. Desuden har Danske

Invest porteføljerådgivere og -forvaltere placeret i

udvalgte lokale markeder.

Risici knyttet til investeringsbeslutningerne

Enhver investeringsbeslutning i de aktivt styrede

afdelinger er baseret på vores og vores porteføljerådgiveres

og –forvalteres forventninger til fremtiden. Vi

forsøger at danne os et realistisk fremtidsbillede af

f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes

indtjening og politiske forhold. Ud fra disse forventninger

køber og sælger vi aktier og obligationer.

Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet

med usikkerhed. Vi vurderer i den forbindelse, at usikkerheden

er større, end hvad vi historisk har set.

Mange afdelinger har et benchmark. Det er et indeks,

der måler afkastudviklingen på det eller de markeder,

hvor den enkelte afdeling investerer. Afdelinger,

for hvilke der ikke findes et velegnet indeks, har intet

benchmark. Det er blandt andet tilfældet for afdeling

Indeksobligationer.

Målet med afdelinger, som følger en aktiv investeringsstrategi,

er at opnå et afkast, der er højere end

afkastet på det respektive benchmark. Når investeringsstrategien

er aktiv, forsøger vi at finde de bedste

investeringer for at give det højest mulige afkast under

hensyntagen til risikoen. Strategien medfører, at investeringerne

vil afvige fra benchmark, og at afkastet

kan blive både højere og lavere end benchmark.

Når investeringsstrategien er passiv – også kaldet

indeksbaseret – betyder det, at investeringerne er

sammensat, så de følger det valgte indeks tæt. Derved

kan investor forvente, at afkastet i store træk svarer

til udviklingen i indekset. Afkastet vil dog typisk være

lidt lavere end udviklingen i det valgte indeks, fordi

omkostningerne trækkes fra i afkastet.

Foreningens bestyrelse har fastsat risikorammer for

alle afdelinger. I aktieafdelingerne er der som hovedregel

fastsat en begrænsning på tracking error, hvis

der er fastlagt et benchmark. Tracking error er et

matematisk udtryk for, hvor tæt en afdeling følger sit

benchmark. Jo lavere tracking error er, desto tættere

forventes afdelingen at følge benchmark. I obligationsafdelingerne

er der typisk fastsat begrænsninger

på varighed (rentefølsomhed) og særlige begrænsninger

på kreditrisikoen via krav til kreditvurderingen

(ratings).

Risici knyttet til driften af foreningen

For at undgå fejl i driften af foreningen er der fastlagt

en lang række interne kontrolprocedurer og forretningsgange,

som reducerer disse risici. Der arbejdes

hele tiden på at udvikle systemerne, og der stræbes

efter, at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret

mest muligt. Der er desuden opbygget et ledelsesinformationssystem

i Danske Invest Management A/S,

som administrerer foreningen. Dette sikrer, at der løbende

følges op på omkostninger og afkast. Der gøres

jævnligt status på afkastene. Er der områder, som ikke

udvikler sig tilfredsstillende, drøftes det med porteføljerådgiver

og -forvaltere, hvad der kan gøres for at

vende udviklingen.

Specialforeningen er desuden underlagt kontrol fra

Finanstilsynet og en lovpligtig revision af årsregnskaberne

ved generalforsamlingsvalgte revisorer. Her er

fokus på risici og kontroller i højsædet.

På it-området lægges stor vægt på data- og systemsikkerhed.

Der er udarbejdet procedurer og beredskabsplaner,

der har som mål inden for fastsatte

tidsfrister at kunne genskabe systemerne i tilfælde

af større eller mindre nedbrud. Disse procedurer og

planer afprøves regelmæssigt.


Specialforeningen Danske invest / halvÅrsrapport 2012 9

Ud over at administrationen i den daglige drift har

fokus på sikkerhed og præcision, når opgaverne løses,

følger bestyrelsen med på området. Formålet er dels

at fastlægge sikkerhedsniveauet og dels at sikre, at de

nødvendige ressourcer er til stede i form af personale,

kompetencer og udstyr.

opfølgning på risikoindikatoren i dokumentet central

investorinformation. Risikostyringen bygger på fælles

principper og styringsværktøjer for alle afdelinger i

foreningen.

For yderligere oplysninger om afdeling Indeksobligationer

henvises til det gældende prospekt og central

investorinformation, der kan downloades fra www.

danskeinvest.dk under produktinformationen om

afdelingen.

Risikostyring

Lovgivningen fastlægger placeringsregler og retningslinjer

for en afdelings risici og risikostyring. Herudover

fastlægger specialforeningens bestyrelse rammer for

en afdelings risikoprofil samt identificerer og kvantificerer

en afdelings væsentligste risici.

Bestyrelsen har fastlagt risikoprofilen, herunder angivelse

af investeringsområdet samt risikorammerne,

for afdelingen i en bestyrelsesinstruks til direktionen.

I aktieafdelingerne er der i instruksen som hovedregel

fastsat en risikogrænse på tracking error, hvis der er

fastlagt et benchmark. I obligationsafdelingerne er

der typisk fastsat en risikoramme på varighed (rentefølsomhed)

og særlige rammer på kreditrisikoen via

krav til kreditkvaliteten (ratings). For hver afdeling er

det fastlagt om – og i hvilket omfang – afdelingen kan

anvende afledte finansielle instrumenter.

Der anvendes i vid udstrækning it-systemer til at overvåge,

at placeringsregler og risikorammer overholdes

samt til at analysere, om risikostyringsmodellerne er

tilstrækkeligt pålidelige. Der er etableret en selvstændig

risikostyringsfunktion, som løbende vurderer og

overvåger risikostyringen. Der er indbygget væsentlige

risikostyringselementer i afdelingernes porteføljerådgivnings-

og forvaltningsaftaler samt i den løbende


10 Specialforeningen Danske INVEST / halvÅrsrapport 2012

REGNSKABSPRAKSIS

GENERELLE RISIKOFAKTORER

Enkeltlande

Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks.

Danmark, er der en risiko for, at det finansielle marked i

det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske

eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige

eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder

også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke

investeringernes værdi.

Obligationsmarkedet

Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske

eller reguleringsmæssige tiltag, som kan påvirke værdien

af afdelingens investeringer. Desuden vil markedsmæssige

eller generelle økonomiske forhold, herunder renteudviklingen

globalt, påvirke investeringernes værdi.

Anvendt regnskabspraksis i halvårsrapporten er

uændret i forhold til den anvendte regnskabspraksis

for årsrapporten for 2011. Specifikationen af de børsnoterede

finansielle instrumenter er udeladt i halvårsrapporten,

idet specifikationen kan findes på

www.danskeinvest.dk eller kan bestilles ved at kontakte

Danske Invest Management A/S, Parallelvej 17,

2800 Kgs. Lyngby.

På de følgende sider findes kommentarer til udviklingen

i afdelingen samt regnskabstal.

Renterisiko

Renteniveauet varierer fra region til region og skal ses

i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet.

Renteniveauet spiller en stor rolle for, hvor attraktivt det

er at investere i blandt andet obligationer, samtidig med at

ændringer i renteniveauet kan give kursfald/-stigninger.

Når renteniveauet stiger, vil det som hovedregel betyde

kursfald. Begrebet varighed udtrykker blandt andet

kursrisikoen på de obligationer, vi investerer i. Jo lavere

varighed, desto mere kursstabile er obligationerne, hvis

renten ændrer sig.

Kreditrisiko

Inden for forskellige obligationstyper – statsobligationer,

realkreditobligationer, emerging markets-obligationer,

kreditobligationer osv. – er der en kreditrisiko relateret til,

om obligationerne modsvarer reelle værdier, og om stater,

boligejere og virksomheder kan indfri deres gældsforpligtelser.

Ved investering i obligationer kan der være risiko

for, at udsteder får forringet sin rating og/eller ikke kan

overholde sine forpligtelser. Kreditspænd udtrykker renteforskellen

mellem kreditobligationer og traditionelle, sikre

statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme

løbetid. Kreditspændet viser den præmie, man som investor

får for at påtage sig kreditrisikoen.


Specialforeningen Danske invest / halvÅrsrapport 2012 11

LEDELSESPÅTEGNING

Foreningens bestyrelse og direktion har dags dato behandlet

og godkendt nærværende halvårsrapport for

regnskabsperioden sluttende 30. juni 2012.

Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med

lov om investeringsforeninger m.v.

Halvårsregnskabet for afdeling Indeksobligationer

giver et retvisende billede af afdelingens aktiver og

passiver, finansielle stilling samt resultat.

DIREKTION

Danske Invest Management A/S

Thomas Mitchell

adm. direktør

BESTYRELSE

Finn Kjærgård

vicedirektør

Foreningens ledelsesberetning og ledelsesberetningerne

for afdeling Indeksobligationer indeholder en

retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens

og afdelingens aktiviteter og økonomiske forhold samt

en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer,

som foreningen henholdsvis afdelingen

kan påvirkes af.

Jørn Ankær Thomsen

formand

Agnete Raaschou-Nielsen

næstformand

København, den 28. august 2012

Lars Fournais

Birgitte Brinch Madsen

Walther V. Paulsen

Jens Peter Toft


12 Specialforeningen Danske INVEST / HalvÅrsrapport 2011

INDEKSOBLIGATIONER

Investerer i danske indeksobligationer. Afdelingen er aktivt styret

Afdelingens profil

Børsnoteret

Udbyttebetalende

Introduceret: November 1996

Risikoindikator (1-7): 3

Benchmark: Intet benchmark

Fondskode: DK0015942650

Porteføljerådgiver: Danske Capital division af Danske Bank A/S

Nøgletal

Sharpe Ratio 1,48

Standardafvigelse 3,26

Måleperiode: Jun. 2007 til jun. 2012

Varigheder

1-3 år 7,4%

3-5 år 3,8%

5-10 år 86,2%

Øvrige inkl. likvide 2,6%

Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med

halvårsrapportens generelle afsnit »Investeringsmarkederne

i første halvår 2012«, »Overordnede forventninger

til investeringsmarkederne i resten af 2012« og »Risici

samt risikostyring« for at give et fyldestgørende billede af

udviklingen. Ledelsens vurdering af afdelingens særlige

risici fremgår nedenfor. For yderligere oplysninger om

risici ved at investere i afdelingen henvises til gældende

prospekt, der kan hentes på danskeinvest.dk.

Risikoprofil

Da afdelingen investerer i danske indeksobligationer, har

afdelingen en investeringsmæssig risiko i forhold til udviklingen

i renten på danske indeksobligationer. Risikoen

består hovedsageligt af risici knyttet til obligationsmarkedet,

enkeltlanderisiko, renterisiko og kreditrisiko.

I halvårsrapportens afsnit om investeringsmarkeder, risikoforhold

og risikofaktorer kan man læse nærmere om de

forskellige typer af risici samt om foreningens overordnede

vurdering og styring af disse risici. På risikoindikatoren

er afdelingen placeret i kategori 3 – jf. omtalen foran

i halvårsrapportens afsnit »Risici samt risikostyring«.

Afkast og benchmark

Afdelingen gav i første halvår et afkast på 5,48 pct. Afdelingen

har intet benchmark, men det opnåede afkast var

tilfredsstillende i forhold til konkurrenter og markedsudviklingen

for danske indeksobligationer, som steg 6,07

pct. i samme periode. Afdelingens afkast har mere end

indfriet vores forventninger om et lavt om end et positivt

afkast, hvilket primært skyldtes en gunstig udvikling i

markedet for danske realkreditobligationer.

Markedet

Første halvår 2012 blev en periode med positive afkast

på indeksobligationer. Indeksreguleringen på danske indeksobligationer

udgjorde 2,6 pct., og dermed var det en

kombination af indeksregulering og kursstigninger, som

sikrede det høje afkast.

Danske indeksobligationer nød godt af efterspørgslen efter

sikre obligationer. De positive vækstudsigter i starten

af året kombineret med uro omkring Iran fik olieprisen

til at stige i første kvartal, og det fik inflationsforventningerne

til at stige. Den stigende usikkerhed i euro-området

kombineret med dårligere nøgletal fra USA fik olieprisen

til at falde tilbage, hvilket blandt andet medførte at inflationsforventningerne

faldt igen. Efterspørgslen efter sikre

obligationer betød dog, at afkastet stadig var positivt på

indeksobligationer.

Vurdering af afdelingens resultat

Afdelingens afkast i første halvår var 0,59 procentpoint

lavere end markedsudviklingen for danske indeksobligationer.

I første halvår 2012 blev porteføljens sammensætning

holdt nogenlunde konstant, efter at der i 2011 var

blevet solgt korte indeksobligationer og købt indeksobligationer

med længere løbetid.

En betydelige andel af indeksobligationer med lang løbetid

er forklaringen på afdelingens høje afkast.

Særlige risici ved markedsudviklingen i 2012

Afdelingen investerer udelukkende i danske indeksobligationer,

og derfor er den største risiko, at råvarepriserne

falder kraftigt på verdensmarkedet, hvilket vil trække den

faktiske inflation ned. Dette kan først og fremmest ske,

hvis væksten i den kinesiske økonomi aftager meget.


Specialforeningen Danske invest / halvÅrsrapport 2012 13

INDEKSOBLIGATIONER

Den anden væsentlige risiko er, hvis realrenterne stiger

betydeligt, hvilket vil betyde et kurstab på indeksobligationerne.

Dette kan blandt andet ske, såfremt den europæiske

gældskrise bliver fuldstændig løst i 2012, samt at

væksten i alle vestlige lande overrasker meget positivt.

I det miljø vil alle renter stige, mens mere risikable investeringsaktiver

vil give høje afkast.

Det er 100 kr blevet til

1 år 3 år 5 år 7 år 10 år

116 129 143 143 174

Afdelingens obligationer er udstedt af danske realkreditinstitutter.

Danske realkreditobligationer anses for at

have en meget lav kreditrisiko. Fortsat faldende huspriser

og øgede tab på lån i realkreditinstitutterne kan eventuelt

mindske investorernes tillid til realkreditobligationer generelt

– herunder danske indeksobligationer.

Forventninger til markedet samt strategi

Vi forventer et beskedent men dog positivt afkast på danske

indeksobligationer i andet halvår 2012. Det er dog en

forudsætning, at den globale vækst ikke går så meget i

stå, at selv de nye markeder oplever en kraftig afmatning

i væksten. I den situation vil råvarepriserne falde, og afkastet

på indeksobligationer vil ikke blive lige så højt som

afkastet på almindelige obligationer.

Afdelingen vil følge en investeringsstrategi, hvor andelen

af lange indeksobligationer vil blive fastholdt eller mindsket

lidt.

Afdelingen følger en aktiv investeringsstrategi. For andet

halvår 2012 forventer vi, at afdelingen opnår et positivt

afkast på niveau med markedsudviklingen for danske

indeksobligationer. Afkastet kan dog blive højere eller

lavere end markedsudviklingen blandt andet som følge af

den betydelige usikkerhed, der præger de finansielle markeder

ved udgangen af første halvår.


14 Specialforeningen Danske INVEST / HalvÅrsrapport 2011

INDEKSOBLIGATIONER

Resultatopgørelse, Balance og Formueopgørelse i 1.000 kr.

Resultatopgørelse

1.1.-30.06.12 1.1.-30.06.11

Renter og udbytter 4.134 4.473

Kursgevinster og tab 18.000 6.922

Administrationsomkostninger -1.083 -1.091

Halvårets nettoresultat 21.051 10.304

Balance

30.06.12 31.12.11

Aktiver

Likvide midler 1) 148 3.813

Obligationer 1) 399.719 386.345

Andre aktiver 4.084 4.046

Aktiver i alt 403.951 394.204

Passiver

Medlemmernes formue 2) 401.154 394.197

Skyldige omkostninger 0 7

Mellemværende vedr. handelsafvikling 2.797 0

Passiver i alt 403.951 394.204

Note 1: Finansielle Instrumenter 30.06.012 31.12.11

Børsnoterede finansielle instrumenter 100,0 99,0

Øvrige finansielle instrumenter 0,0 1,0

I alt finansielle instrumenter 100,0 100,0

Note 2: Medlemmernes formue 1.1.-30.06.12

Medlemmernes formue primo 394.197

Udlodning fra sidste år -11.814

Indløsninger i perioden -2.285

Netto emissionstillæg og -indløsningsfradrag 5

Periodens resultat 21.051

Medlemmernes formue ultimo 401.154

Nøgletal for halvåret

1. halvår 2012 1. halvår 2011

Medlemmernes formue 401.154 376.455

Cirkulerende kapital (t.kr.) 313.850 330.450

Indre værdi 127,82 113,92

Afkast (pct.) *) 5,48 2,73

Omkostningspct. *) 0,28 0,28

ÅOP 0,60 0,59

*) Disse nøgletal er opgjort for halvåret og er derfor ikke sammenlignelige med de tilsvarende nøgletal i årsrapporten opgjort på

årsbasis.


Specialforeningen Danske Invest / parallelvej 17 / 2800 Kgs. lyngby / Tlf. 33 33 71 71

www.danskeinvest.dk / danskeinvest@danskeinvest.com

More magazines by this user
Similar magazines