Ny praksis i folkeskolen

Ny praksis i folkeskolen

Inspirationsmateriale til skoleledelser og forvaltninger

Ny praksis i folkeskolen – Inspirationsmateriale til skoleledelser og forvaltninger

© Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL, 2015

Foto: Jakob Carlsen

Sats: Kommuneforlaget A/S

Produktion: Kommuneforlaget A/S

Produktionsnr. 830117-pdf

ISBN 978-87-92907-88-2-pdf

Indhold

1 Indledning ...................................................................... 4

2 Ny organisering af skoledagen ................................................... 5

2.1 Forslag og forskellige ideer til ny organisering af skoledagen ......................... 5

2.1.1 Nytænk opbygning af skoledag og skoleår ............................................. 5

2.1.2 Nytænk organisering af årgange, klasser og hold ....................................... 6

2.1.3 Nytænk organisering af lærernes arbejdsdag ........................................... 7

2.1.4 Vil du vide mere … ................................................................ 8

3 Ny praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb .......................... 9

3.1 Forslag og forskellige ideer til ny praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb .. 9

3.1.1 Nytænk forberedelse af læringsforløb ................................................. 9

3.1.2 Nytænk opfølgning og efterbehandling af læringsforløb .................................. 10

3.1.3 Digitalisering af planlægning og opfølgning ............................................ 11

3.1.4 Vil du vide mere … ................................................................ 12

4 Reformens nye elementer ....................................................... 13

4.1 Forslag og forskellige ideer til at realisere reformens nye elementer ................... 13

4.1.1 Motion og bevægelse .............................................................. 13

4.1.2 Åben skole ....................................................................... 14

4.1.3 Understøttende undervisning ........................................................ 15

4.1.4 Faglig fordybelse og lektiehjælp ..................................................... 15

4.1.5 Vil du vide mere … ................................................................ 16

5 Samarbejde i team .............................................................. 17

5.1 Forslag og forskellige ideer til at nytænke teamsamarbejde og mødestruktur ........... 17

5.1.1 Nytænk organisering og indhold i teamsamarbejdet ..................................... 17

5.1.2 Nytænk mødestruktur og mødekultur ................................................. 18

5.1.3 Vil du vide mere … ................................................................ 19

6 Forældresamarbejde og kommunikation .......................................... 20

6.1 Forslag og forskellige ideer til ny praksis i forældresamarbejde og kommunikation ..... 20

6.1.1 Nytænk samarbejde og dialog mellem skole og forældre ................................. 20

6.1.2 Nytænk den skriftlige kommunikation mellem skole og forældre ........................... 21

6.1.3 Vil du vide mere … ................................................................ 22

7 Baggrundsmateriale og yderligere inspiration . .................................... 23


1 Indledning

Folkeskolereformen rummer nye elementer og større ændringer i elevernes skoledag. Rammerne

for medarbejdernes arbejdstid er ændret, og lærerne skal tilbringe mere tid sammen

med eleverne. Pædagoger og lærere skal i højere grad arbejde sammen om at nå målene. Digitaliseringen

i skolen sætter en ny dagsorden. Samlet set er alt dette udtryk for, at folkeskolen

er under markant forandring.

Det betyder, at alle kommuner og skoler aktuelt står med en stor opgave med at forandre tilgangen

til og organiseringen af medarbejdernes arbejde. Der skal udvikles en ny praksis i skolen.

En ny praksis, som kan resultere i nye og mere effektive måder at løse opgaverne på.

Med det afsæt har Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL taget initiativ til

at udarbejde et inspirationsmateriale til forvaltninger og skoleledelser om ny praksis i skolerne.

Inspirationsmaterialet indeholder forskellige konkrete ideer og praksisnære eksempler på en

praksis, hvor ledere og medarbejdere har fundet nye og mere effektive måder at løse opgaverne

på. Sammen og hver for sig.

En ny praksis skal understøtte

• den nye tilgang til læring, som er bærende i folkeskolereformen

• en mere varieret og differentieret organisering af elevernes læringsforløb

• udvikling af samarbejdet om planlægning, gennemførelse og opfølgning på læringsforløb

• digitalisering, der understøtter læring og giver mere effektive arbejdsgange.

Formålet med inspirationsmaterialet er at inspirere forvaltninger og skoleledelser til at videreudvikle

praksisfeltet på en måde, der øger elevernes læring og skaber udviklende og gode rammer

for medarbejderne.

Ideerne i inspirationsmaterialet peger i forskellige retninger. De forskellige ideer kan kombineres

på forskellige måder og kan hver for sig inspirere til ny praksis. Forandring af praksis må

altid bygge på en konkret vurdering af fordele og udfordringer. Nogle ideer vil være velkendte

på nogle skoler, og andre skoler vil have ideer og erfaringer, der med fordel også kunne have

været med.

For at kunne lykkes med den nye folkeskole og reformens ambitiøse mål er det nødvendigt, at vi

deler viden og erfaring om ændret praksis – på tværs af skoler og kommuner. Målet er at gøre

en god skole bedre ved at bygge videre på folkeskolens mange kvaliteter. Det håber vi, at dette

inspirationsmateriale kan være med til at fremme.

Fortsat god arbejdslyst med at forandre praksis!

April 2015

Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL

4


2 Ny organisering

af skoledagen

Med folkeskolereformen er der kommet nye elementer i hverdagen og i undervisningen.

Reformen giver også mere tid til elevernes læring. De nye elementer

i skoledagen må ikke blive ”mere af det samme”. Nyt indhold kræver

nye rammer. Dette tema rummer forskellige ideer til ny praksis i organisering

af læringsaktiviteter. Det drejer sig fx om skemalægning, holddannelse og

opgavefordeling. I nytænkning af skoledagen og klassestrukturen skal der

tages højde for de lovgivningsmæssige krav til minimumstimetal, indberetninger,

holddannelsesregler mv.

2.1 Forslag og forskellige ideer til

ny organisering af skoledagen

2.1.1 Nytænk opbygning af skoledag og skoleår

• Skolen arbejder med et fleksibelt skema, der lægges i afdelingen for en periode. Læringsmål

og indhold er styrende for strukturerne – og ikke omvendt! Det traditionelle

skoleskema, der udleveres en gang om året, er dermed afskaffet.

5


• Skoleåret er planlagt med 30 standarduger og 10 fordybelsesuger, hvilket er praktisk i

forhold til lektioner af 60 minutter og i forhold til samarbejde med omverdenen.

• Standarduger rummer parallellagte fagmoduler, bredt frokostbånd med aktiviteter

og eftermiddagsværksteder.

• Fordybelsesuger rummer projekter, temauger, valgfag og forløb på tværs af skolerne

i kommunen.

• På tværs af skolerne i kommunen er der fastlagt fælles valgfag for 7., 8. og 9. klasse

fordelt over forskellige dage og organiseret i regi af ungdomsskolen. Det giver mulighed

for mere optimale holdstørrelser og for at trække på eksterne aktører til undervisning i

valgfag. Dermed frigøres lærerressourcer til andre undervisningsopgaver.

• Skolens ledelse har fastlagt en ugentlig projektdag, hvor der er mulighed for fordybelse,

partnerskaber og tværgående samarbejde. Timerne hertil kommer fra alle fag og understøttende

undervisning, idet der arbejdes tværfagligt.

• Skoledagen er opbygget i moduler af forskellig længde. Typisk 60 eller 90 minutter. Det

giver mulighed for fordybelse, plads til at arbejde med mål og målopfølgning samtidig

med, at der skal planlægges færre moduler.

• Skoledagen har en lang sammenhængende pause på fx 60-80 minutter midt på dagen.

Det giver mulighed for bånd med motion og bevægelse for eleverne efter frokost. Samtidig

giver det sammenhængende tid til planlægning og samarbejde for de lærere og

pædagoger, der ikke er involveret i bånd med motion og bevægelse. Bevægelsesdelen

kan fx organiseres i større grupper med færre medarbejdere, hvormed de øvrige medarbejdere

kan mødes eller forberede sig. Den sammenhængende pause kan ligeledes

bruges til elevsamtaler/feedback.

• Skoledagen er planlagt med formiddags- og eftermiddagsmoduler. Skemaet rummer

ikke faste ugentlige fagdelte lektioner. Afsættet for planlægningen af indholdet i modulerne

er kompetencemålene i de nye forenklede Fælles Mål – ikke fagene.

• Ledelsen har fastlagt en struktur på skoledagen, hvor der er lagt skemabånd med tværgående

og parallellagte forløb. Det betyder, at de strukturelle forhindringer for samarbejde

om undervisningsforløb på tværs af klasser og årgange er fjernet.

• Hver skoledag starter med et velkomstmodul, hvor eleverne arbejder selvstændigt med

særlige opgaver (træning/lektier), læsning mv. I denne tid er der individuelle eller gruppevise

mål- og feedbacksamtaler mellem lærere og elever.

2.1.2 Nytænk organisering af årgange, klasser og hold

• Skoledagen er opbygget, så mulighederne for holddannelse supplerer den klassebaserede

undervisning. Et eksempel kan være, at nogle undervisningsforløb er tilrettelagt i

hold med 50 elever, mens andre forløb er tilrettelagt for ti elever pr. lærer.

• Den understøttende undervisning, træning og faglig fordybelse/lektiehjælp er organiseret

i storhold. Lærerne og pædagogerne tilrettelægger selv bemandingen til storhold.

6


• Ugeskemaet er tilrettelagt sådan, at flere klasser er sammen, når et nyt emne introduceres.

En lærer har planlagt introduktionen. Efter det fælles auditorieforløb med fx fire

udskolingsklasser følger klasse- eller holdundervisning.

• Skemaet rummer kursusforløb på tværs af klasser, hvor en lærer gentager kurset for forskellige

elevgrupper. Lærerne arbejder i årgangs- eller afdelingsteam og deler ansvaret

for den konkrete undervisning.

• Ledelsen har lagt et skema, der rummer fordybelsesforløb på tværs af klasser og årgange.

Afsættet for holddannelse i fordybelsesforløb er elevdifferentiering. I de ældste

klasser er afsættet uddannelsesparathedsvurderingen. Organiseringen understøtter en

aktiv brug af muligheder for holddannelse inden for de enkelte fag.

• Eleverne arbejder i forskellige hold og grupper afhængigt af deres konkrete behov og

progression. Klassen er dermed ikke den eneste organisatoriske enhed. Der arbejdes

fx også i aldersintegrerede grupper.

• Skolen er organiseret som faseinddelt skole med fem faser, der hver rummer to klassetrin.

I hver fase har de tilknyttede pædagoger og lærere tæt samarbejde og sparring

om elevernes læring, faglige progression, trivsel og sociale fællesskaber. Der er holddannelse

på tværs af fasen, fælles fagdage og planlægning.

• Der er ikke længere klasselærere tilknyttet klasserne. De er erstattet af kontaktpersoner

eller mentorer, der også varetager traditionelle klasselærerfunktioner. Denne organisering

passer bedre til en skole, hvor klassen i høj grad er suppleret af andre måder at

danne grupper på.

2.1.3 Nytænk organisering af medarbejdernes arbejdsdag

• I lærernes fagfordeling er der indtænkt organisatoriske benspænd, der udfordrer kobling

mellem én klasse, ét fag, én lærer. Fx er der tilknyttet fire dansklærere til en årgang

med tre klasser. Eller matematiklæreren er ikke knyttet til en klasse, men en afdeling, og

med en forventning om, at alle matematiklærere i afdelingen deler al matematikundervisning

i afdelingens klasser. Det kan også ske ved at specialisere lærerarbejdet, således

at fx lærer A står for lyrikforløb i alle klasser, mens lærer B står for forløbene om grammatik

osv. Det kræver parallel skemalægning af timerne.

• I lærernes opgaveplan sker der primært ressourcefordeling til afdelingen. Fordeling på

fag, klasser, årgang, hold aftales mellem lærerne i afdelingen i dialog med ledelsen.

• I planlægning af skoleåret er der skemalagt tid til lærernes faglige samarbejde (FASA-timer).

Fx bruger matematiklærerne på en årgang FASA-timerne til at forberede undervisningsforløb,

kvalificere forberedte forløb med læringsmål og aktiviteter, tale om tegn på

læring mv. Ligeledes er der skemalagte forberedelsesdage, hvor pædagoger og lærere

arbejder både med planlægning af læringsforløb og praksisnær kompetenceudvikling.

7


2.1.4 Vil du vide mere …

På Mellervangsskolen i Aalborg Kommune har man ændret ugeskemaet. Se

det nye ugeskema under baggrundsmateriale.

For yderligere information:

Kristine Klitgaard Mikkelsen, viceskoleleder

Mellervangsskolen, Aalborg Kommune.

Stolpedalsskolen i Aalborg Kommune er en faseinddelt skole. Læs mere om

den faseinddelte skole under baggrundsmateriale.


Merete Overgaard, afdelingsleder

Stolpedalsskolen, Aalborg Kommune.

Frederiksberg Ny Skole arbejder aldersintegreret, med holddannelser på

tværs af årgange og med udnyttelse af stordriftsmuligheder ved brug af store

og små hold.


Dorthe Junge, skoleleder

Frederiksberg Ny Skole, Frederiksberg Kommune.

8


3 Ny praksis i planlægning

og opfølgning

på læringsforløb

Traditionelt har én lærer planlagt, gennemført og fulgt op på et undervisningsforløb

i ét fag med en gruppe elever i én klasse. Denne tilgang har

mange skoler arbejdet med at udvikle de seneste år. Behovet for at nytænke

planlægningen af læringsforløb er i høj grad blevet forstærket med reformen

og nye rammer for lærernes arbejdstid. Der er derfor et markant behov for at

nytænke praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb. I dette tema

beskrives forskellige eksempler på, hvordan planlægning og opfølgning kan

tilrettelægges og praktiseres på nye måder.

3.1 Forslag og forskellige ideer til ny praksis i

planlægning og opfølgning på læringsforløb

3.1.1 Nytænk forberedelse af læringsforløb

• Opgaven med årsplanlægningen er placeret i fagteamene. Udgangspunktet for årsplanen

er kompetencemålene i de nye forenklede Fælles Mål.

9


• Læringsmål og elevernes progression er afsættet for planlægning af alle læringsforløb.

Fagudvalgene skal derfor først og fremmest arbejde med at formulere læringsmål for

konkrete undervisningsforløb i deres fag, og med at udvikle fælles ideer og input til forløb

i fagene, som alle derefter kan bruge i den konkrete undervisning.

• Lederen i et indskolingsteam har prioriteret, at en konkret lærer underviser lidt færre

timer mod i stedet at udvikle en række læringsforløb, som teamets øvrige lærere efterfølgende

bruger. Dette for at udnytte læreres forskellige kompetencer bedst muligt.

• Skolen har udviklet en fælles materialesamling, der er tilgængelig i læringscenteret. Materialesamlingen

rummer læringsforløb med målbeskrivelser, differentieringsmuligheder,

materialer og tilgang til opfølgning på mål til forskellige fag og årgange. Den enkelte

lærer tilpasser læringsforløbene til den konkrete undervisningssituation.

• Undervisningen er i et vist omfang baseret på færdige undervisningsforløb som beskrevet

i lærervejledningen til undervisningsmaterialet. Den enkelte lærer har frihed til at

”twiste” dette i forhold til egen klasse.

• Hvert team har til opgave at planlægge mindst ét fagligt forløb, som også kan bruges

af andre. I forløbet er der lagt seks differentieringsmuligheder ind målrettet forskellige

elevers behov. Et forløb indeholder beskrivelse af mål, indhold, opgaver, materialer samt

evalueringsmetoder. For hvert år stiger antallet af planlagte læringsforløb, som gøres

tilgængelige for andre i en fastlagt systematik.

• En kommune har samlet lærere til et stort fælles forløb, hvor der blev udviklet prototyper

på læringsforløb. Alle prototyper på læringsforløb gøres elektronisk tilgængelige for alle

kommunens lærere.

• De faglige forløb til en årgang er forberedt som modulopbyggede, så de kan sammensættes

tidsmæssigt forskelligt, og så rækkefølgen ikke er fast. Det giver mulighed for, at

årgangens lærere kan undervise i specialiserede moduler i flere klasser.

• Planlægning tager udgangspunkt i, at lærernes kompetencer bringes i spil på tværs af

klasser og fag. Fx underviser tysklæreren i 8. klasse i grammatik i både dansk, engelsk

og tysk.

3.1.2 Nytænk opfølgning og efterbehandling af læringsforløb

• Opfølgning og feedback tager udgangspunkt i spørgsmålene: ”Hvad har du lært i dag?

Hvad er dit næste læringsmål? Hvordan kommer du hen til det næste læringsmål?”

Feedback skal gøre eleven bevidst om egen læringsdagsorden og læringsprogression.

• Træningsopgaver er integreret i undervisningen, og lærerne giver proceshjælp undervejs

i stedet for at rette bagefter. Det betyder, at undervisningstiden mere bliver brugt

til træning af kompetencer.

• Der er opsat helt konkrete og operationelle mål for de forskellige opgaver, så eleverne

selv kan vurdere, om de har løst opgaven. Et operationelt mål kan fx være, at der skal

være en indledning på mindst fem linjer, som opsummerer budskabet. Eller, at der skal

være mindst to fodnoter med litteraturhenvisninger mv.

• Rettearbejde og feedback til eleverne er tematiseret og fokuseret. Fx giver læreren

feedback på tegnsætning på opgaverne i denne uge, mens det er stavefejl og endelser

i næste uge, og opbygning af tekster i den tredje uge.

10


• Elev-til-elev-feedback er systematiseret, og eleverne er trænet i det. Noget af det traditionelle

rettearbejde er dermed taget væk fra læreren. Og eleverne får ny læring ved

at lære at give feedback til kammerater. Denne arbejdsform kræver meget klare mål for

opgaverne. Fx har alle elever en læringsmakker, så den enkelte elev altid får feedback fra

og giver feedback til én anden elev. Læringsmakker bliver skiftet løbende, og feedback

bliver altid givet i forhold til de konkrete vurderingskriterier, som læreren har defineret.

• Den klassiske stil i dansk, tysk og engelsk er erstattet med procesorienteret skrivning,

hvor læreren løbende giver feedback i processen.

• Faste opgavesæt til træning, hvor eleven kan rette sine egne opgaver med afsæt i

kendte og præcist definerede krav, bliver brugt systematisk af lærerne.

• Skoledagen er struktureret, så der ligger et bånd, hvor der er plads til læringssamtaler

og feedback mellem elev og lærer, og hvor alle elever arbejder med logbog. Nogle

samtaler er organiseret som gruppelæringssamtaler, hvor flere elever taler med en lærer

eller pædagog om deres læringsbevidsthed. Der er læringssamtaler hver uge, og andre

elever har fx læsebånd, træningsopgaver eller lignende imens.

3.1.3 Digitalisering af planlægning og opfølgning

• Alle elever på mellemtrinnet har en tablet. Det betyder, at de får alle tekster og opgaver

elektronisk, hvorved kopiering er unødvendig. I indskolingen bruger eleverne tablet til

læsetræning. Alle læs-let bøgerne er elektronisk tilgængelige, og det er nemt af skifte til

en anden bog, hvis den er for svær eller for let. Eleverne har adgang til digitale læse- og

skriveprogrammer (fx Intowords), som kan støtte deres læsning. Dermed kan læreren

koncentrere sig om de elever, som har størst behov for hjælp.

• Skolen har en digital database, hvor alle planlagte læringsforløb skal lægges ind. Alle

læringsforløb er til fri brug og inspiration for andre. Fagteamene har en løbende og

systematisk gennemgang og vurdering af digitale læremidler. På den baggrund beslutter

det enkelte fagteam, hvilke digitale læremidler, der skal bruges i læringsforløb i den

kommende periode.

• En gruppe lærere har arbejdet med flipped classroom, hvor instruktionen er små filmklip,

der kan genbruges – både af andre lærere, men også af eleven og forældre som

forberedelse og opfølgning. Med brug af flipped classroom kan læreren i højere grad

bruge tid til at understøtte træning og anvendelse af færdigheder. Skolerne i kommunen

kan ligeledes dele filmklip.

• Feedback på afleveret opgave bliver givet som mundtlig respons på lydfil eller som

filmklip.

• Oplæg til opgave samt respons på afleveret opgave er udgivet som Podcast. Eleven

kan se og gense instruktion til opgaven eller respons på egen opgaveløsning.

• Skolen bruger en digital læringsplatform, hvor planlægning af læringsforløb, elevplan

mv. kan arbejde sammen og tage afsæt i læringsmål. Her kan eleven evaluere sin egen

læring og sætte nye læringsmål. Eleven, de læringsansvarlige på skolen og forældrene

kan følge elevens progression i tekst og billeder.

• Læringscenteret har samlet og evt. indkøbt selvrettende apps og programmer, som lærerne

skal tænke ind i deres planlægning.

11


• Ved hvert færdighedselement i et forløb udarbejder eleven en digital instruktionsvideo til

egen og kammeraternes brug. Her kan den enkelte finde hjælp til at forstå og løse forskellige

opgavetyper. ”Kan man forklare det, kan man også gøre det”, er logikken. Eleven

udarbejder mindst én instruktionsvideo hver dag og får feedback fra en kammerat.

Læreren kan se videoen og dermed få indtryk af graden af forståelse og kompetence.


Læs mere om Stolpedalsskolens brug af digital læringsplatform under baggrundsmaterialer.


Merethe Overgaard, afdelingsleder


12


4 Reformens nye elementer

Med folkeskolereformen har eleverne fået mere tid til at lære og til at få systematisk

feedback på egen læring – enkeltvis eller i grupper. Reformen rummer

en række nye elementer i elevernes skoledag, der skal understøtte, at

reformens mål nås. Den understøttende undervisning, nye forenklede Fælles

Mål og læringsmål, faglig fordybelse og lektiehjælp, mere motion og bevægelse,

den åbne skole er nogle af de nye elementer. Dette tema rummer praksisnære

ideer til, hvordan reformens nye elementer indgår i tilrettelæggelsen

af læringsforløb og udvikling af en ny praksis.

4.1 Forslag og forskellige ideer til at

realisere reformens nye elementer

4.1.1 Motion og bevægelse

• Bevægelse er systematisk tænkt ind i den fagdelte undervisning. Fx skal 3. lektion hver

dag være bevægelsesorienteret i indskolingen, på mellemtrinnet 4. lektion og i udskolingen

5. lektion. Det fag og den lærer, der underviser i den pågældende lektion har

ansvaret for at gøre den bevægelsesorienteret. Alle andre har mulighed for yderligere

tiltag. Byt rundt efter fx to måneder, så alle fag og lærere får ansvaret.

13


• Eleverne i udskolingen er direkte inddraget i at udvikle bevægelsesøvelser. Eleverne har

dermed fået ejerskab og er mere motiverede til at deltage aktivt. Ideerne er udviklet på

en temadag om innovation i udskolingen.

• Der findes flere elektroniske vejledninger, der kan bruges som direkte inspiration. Se fx

www.saetskolenibevaegelse.dk

• Skolens fagudvalg har i samarbejde med teamets pædagoger ansvar for at tænke bevægelse

ind i fagene. Fagudvalgene udarbejder konkrete ideer og eksempler på, hvordan

bevægelse kan tænkes ind i faget. Ideerne indgår i årsplanerne fra skoleårets begyndelse.

• Alle på skolen deltager i 20 minutters bevægelse før og efter frokostpausen hver dag.

Et antal lærere og pædagoger er på skift ansvarlige for form og indhold.

• Powerbreaks er tænkt ind i alle timer. Fx ved, at eleverne rejser sig ved tælling, hopper

stavelser mv.

• Skolen har udpeget ”Fyrtårnsklasser” ift. motion og bevægelse, der har særligt fokus på

at udvikle eksemplarisk praksis på netop dette felt. De andre klasser samt pædagoger

og lærere kan efterfølgende sidemandsoplæres.

• Skolen har lagt et fast bevægelsesbånd ind hver dag, som nogle medarbejdere har ansvaret

for at planlægge og gennemføre.

4.1.2 Åben skole

• Kommunen har udarbejdet en lokal inspirationsportal med eksempler på en række standard

læringsforløb, som lokale foreninger, virksomheder eller kulturinstitutioner kan tilbyde.

Se fx www.laeringsuniverset.frederiksberg.dk fra Frederiksberg Kommune, www.

skolenivirkeligheden.dk fra Fredensborg Kommune eller www.aabenskole.kk.dk fra Københavns

Kommune.

• Ledelsen opfordrer til at udnytte mulighederne hos skoletjenesterne. Der er mange gode

forløb og muligheder med minimal forberedelse. Find oversigt på www.boernekultur.dk

og www.skoletjenesten.dk.

• En måde at komme i gang på er at afgrænse samarbejdet. Fx ved i år ét at opdyrke et

tæt samarbejde med en eller to foreninger og løbende udbygge samarbejdsfladerne.

Eller ved, at der for hver årgang eller afdeling er konkrete partnerskaber, som medarbejderne

skal indtænke i årsplanen.

• Kommunen laver en fast aftale med forskellige foreninger mv. om tiltag, som det er obligatorisk

for alle skoler at indgå i. Fx biblioteksforløb i 3. klasse, seks ugers samarbejdsforløb

med gymnastikforeningen omkring idrætsundervisningen i 5. klasse, filmforløb

med filmskolen i 8. klasse osv. En række standardforløb, hvor alt er tilrettelagt, og juridiske

og økonomiske forhold er afklaret.

• Kommunen har udarbejdet en drejebog, der oplister en række forhold, skolen skal være

opmærksom på, når man indgår i et samarbejde med ekstern samarbejdspart. Skolen

kan bruge drejebogen som tjekliste. Se drejebogen under baggrundsviden.

• Skolen har udviklet en forældrebank, hvor forældre, der ønsker at blive brugt som ressourcepersoner

i undervisningen registreres.

14


• Den åbne skole handler om at åbne skolen for verden udenfor. Der laves aftaler med

erhvervsliv, foreninger, kulturliv og forældre om at fungere som gæstelærere og som

ressourcepersoner til forskellige undervisningsforløb. Tømreren hjælper i håndværk og

design, revisoren supplerer i matematik, bankassistenten kommer med input i samfundsfag

osv.

4.1.3 Understøttende undervisning

• Indhold og organisering af den understøttende undervisning kan være meget forskellig.

Den understøttende undervisning giver mere tid til at nå læringsmålene. Fx bruges der

hver dag tid til individuelt eller i grupper at drøfte mål og målopfølgning. Hver dag er der

sat tid af til læsning og fordybelse, hvor eleverne på skift har samtaler med læreren om

deres progression og læringsmål.

• Den understøttende undervisning er organiseret som værksteder, som eleverne vælger

mellem. Medarbejderne gennemfører læringsforløb i værkstederne gentagne gange og

forberedelsen bliver dermed mindre for den enkelte medarbejder.

• I den understøttende undervisning kan indgå faste aftaler med gæstelærere, fx om, at

ungdomsskolen, den lokale bank, det lokale erhvervsliv står for ti oplæg i løbet af året i

udskolingen.

• Den understøttende undervisning er lagt som et fast bånd hen over dagen.

• Den understøttende undervisning er placeret på hele eller halve dage, fx i sammenhæng

med fagdage sådan, at fag og understøttende undervisning bliver koblet.

• Pædagogerne indgår i den understøttende undervisning ved at have en kobling til relevante

team. Der planlægges med et antal møder, hvor hele teamet af lærere og pædagoger

deltager. Fokus er her på læringsmål for den understøttende undervisning og

på elevernes trivsel.

• I den understøttende undervisning indgår museumsbesøg, besøg af den lokale handicapforening,

interview til artikel, der skal arbejdes med i dansk mv. Dvs., at en del af

den understøttende undervisning er fastlagt på forhånd og koordineret på kommunalt

niveau.

• Den understøttende undervisning skal sikre kobling mellem fagene. Fx understøttende

forløb, der går på tværs af biologi og idræt, biologi og madkundskab mv.

• I den understøttende undervisning er der fokus på klare færdigheder, der skal trænes i

en række faste forløb. Disse er defineret af skolens ledelse og fagteam, og der er samlet

kompendier med understøttende materialer.

4.1.4 Faglig fordybelse og lektiehjælp

Ideerne i dette tema tager afsæt i de ændringer, der forventes at komme efter næste

folketingsvalg.

• Lærerne udbyder forskellige forløb i faglig fordybelse, som eleverne tilmelder sig efter

behov og interesse.

15


• I faglig fordybelse og lektiehjælp er der tilknyttet en række frivillige. Det kan være forældre,

pensionerede lærere eller akademikere, der gerne vil bidrage ind i skolen. Det kan

også være planlagte forløb med gymnasieelever, der indgår i talentforløb.

• Den faglige fordybelse er organiseret i zoner eller studieområder. Der er matematikzone,

tysk-zone mv. Eleverne søger til zoner efter behov og interesse.

• I den faglige fordybelse indgår også forløb, hvor eleverne kan arbejde med læringsparathed

og studieteknik. Ligeledes kan der tilbydes trivselssamtaler, coaching i god

kammeratadfærd el. lign.

• Den faglige fordybelse og lektiehjælp er på skolen omdøbt til studietid, hvor der er defineret

en række studiefelter, som alle arbejder med hen over året.

• Den faglige fordybelse kan også digitaliseres. Fx kan Skype, Khan Academy el.lign. med

fordel tænkes ind.

• Faglig fordybelse og lektiehjælp er organiseret som opgaveværksteder. Der er udviklet

en række fagopgaver, som alle elever skal arbejde med. Opgaverne har fx fokus på

læsning og sprogforståelse i januar, fokus på informationssøgning og it-design i februar

osv. Hvert årgangsteam udarbejder otte til ti opgavesæt, som alle elever arbejder med.


Københavns Kommune har udviklet Drejebog til Åben skole, der kan findes

under baggrundsmateriale.


Thomas Geiker, implementeringskonsulent

Københavns Kommune.

Frederiksberg Kommune har udviklet en række obligatoriske samarbejdsforløb

med lokale museer, biblioteker og idrætsforeninger, der dækker kravene til

den åbne skole.


Gorm Bagger Andersen, skolechef

Frederiksberg Kommune.

Herning Kommune har udviklet en række samarbejdsforløb med erhvervslivet

i projektet "Industrien som karrierevej", som dækker kravene til den åbne skole.


Bo Melgaard, centerleder

Herning Kommune

På skolerne i Herning Kommune har man udviklet en struktureret tilgang til

arbejdet med den åbne skole. Især er der fokus på samarbejdet med erhvervslivet.


Dorte Georgsen, skoleleder, Vestervangskolen

Torben Rathe, skoleleder, Sdr. Felding Skole

16


5 Samarbejde i team

Alle skoler, lærere og pædagoger har erfaringer med forskellige samarbejdsfora

og indgår i forskellige typer af team. Det kan være klasseteam, årgangsteam,

fagteam mv. Med reformen er der behov for at gentænke teamsamarbejdet

og skolens mødestruktur. Dette tema rummer ideer til ny praksis i

teamsamarbejde, som kan understøtte realisering af reformen og effektivisere

opgaveløsningen for lærerne. Herunder ideer til at videreudvikle skolens

mødestruktur og mødekultur.

5.1 Forslag og forskellige ideer til at nytænke

teamsamarbejde og mødestruktur

5.1.1 Nytænk organisering og indhold i teamsamarbejdet

• Teamets arbejde ledes af udpegede teamkoordinatorer, der har fået målrettet efteruddannelse.

Teamkoordinatorerne skal facilitere de faglige processer, være inspiratorer

og vejledere. Derudover er det teamkoordinatorernes opgave at lede møderne og sikre

mødets faglige indhold. Teamkoordinatorerne samarbejder om at skabe gode overgange

mellem afdelingerne, så der ikke opstår slip for eleverne.

17


• Hvert fag har en fagtovholder i hver afdeling. Tovholderne for fagene mødes på tværs af

afdelingerne en gang om måneden for at sikre, at læringsmålene er nået, før eleverne

går videre til næste årgang.

• Teamsamarbejdet er organiseret dels som årgangsteam/faseteam(to årgange) og dels

som fagteam. Hver tredje uge er der ”fase-dag”, hvor der er afsat tid til møder, fælles

planlægning og ledelsesdeltagelse.

• Ledelsen er tæt på, synlig og sætter retning i teamenes arbejde. Ledelsen har Team-

Udviklings-Samtaler og én-til-én samtaler med medarbejderne i teamet én gang om

måneden. Til gengæld er der stort set ingen fælles møder for alle medarbejdere. Ledelsen

arbejder teambaseret og har faste faglige fokussamtaler med de forskellige team.

De faglige fokussamtaler tager afsæt i elevernes selvevaluering, nationale testresultater

og evt. kommunale test.

• Skolens ledelse har udarbejdet ”Teamspættebogen – sammen er vi et hak bedre”.

Teamspættebogen er en struktureret tekst om forventninger til teamsamarbejdet, teamets

arbejdsområder samt skabeloner til møder mv. Formålet er at skabe et fælles afsæt

og et fælles sprog.

• Teamene får større selvstændigt handlerum og kompetence. Fx står teamet selv for vikardækning.

Også ved kompetenceudvikling. Der er i opgaveoversigten taget hensyn

til vikaropgaver og koordinering.

• Lærerne i teamet indgår i praksisnære forløb sammen med kollega i teamet som et element

i kompetenceudvikling efter modellen for CO-Teaching.

• I teamsamarbejdet indgår samarbejde med skolens vejledere. Ledelsen har fra skoleårets

begyndelse meldt ud, hvad der er vejledernes fokus i det pågældende år. Alle

lærere er forpligtiget til at have en vejleder tilknyttet mindst ét læringsforløb pr. år. Det

er ledelsens opgave at skabe rum til vejlederne.

• En gang årligt mødes alle fagteam med de faglige vejledere om de faglige resultater og

behov for fremadrettede indsatser.

• Teamet arbejder med udvikling af egen praksis. Konkret ved microteaching, hvor undervisningen

hos et teammedlem ind imellem filmes og derefter drøftes i teamet. Udgangspunktet

er det systematiske arbejde med læringsmål og feedback samt klasseledelse

og inklusion.

• Teamet af lærere og pædagoger drøfter hvert år, hvilke særlige kompetencer og interesser,

de hver især har. Disse indarbejdes i den understøttende undervisning og faglige

fordybelse. Målet er at bruge alles kompetencer bedst muligt.

5.1.2 Nytænk mødestruktur og mødekultur

• Skolens mødekultur er blevet nytænkt for at fremme effektive møder, hvor ingen spilder

tiden, og alle får noget ud af samarbejdet. Mødekulturen er præget af bevidst stillingtagen

til deltagerkreds, dagsordenskabelon, mødestyring og mødeforberedelse. Mødeformen

skal varieres efter formål. Fx er der faste korte (20 minutter) møder, hvor

deltagerne står op rundt om skærm eller flipover. Disse møder er målrettet planlægningsmæssige

og praktiske afklaringer, mens længere møder med dagsorden er afsæt

til faglige læringsdrøftelser og opfølgning.

18


• Teamets samarbejde handler om elevernes læring. Der er fra ledelsens side lagt fast

struktur og fast dagsorden på teammøderne. På hvert møde sker en elevgennemgang

af fx fem elever (status, udfordringer, udviklingsmuligheder, indsatser, ansvar), en drøftelse

af læringsmål for den kommende periode, og hvordan disse er relateret til de nye

Fælles Mål, samt en udveksling af konkrete ideer til undervisning, opgaver og særlige

indsatser. Praktiske gøremål uddelegeres og meddeles resten af teamet via mail.

• Skolen samler alle medarbejdere til læringsmøder. Lærermøderne er dermed erstattet.

• De fælles møder for alle medarbejdere på hele skolen er stort set nedlagt. Derimod er

møder i fagteam og afdelingsmøder opprioriteret. Herunder er ledelsens deltagelse i

faggruppemøderne opprioriteret.

• Ledelsen fastlægger ved skoleårets begyndelse fagudvalgsmøder og øvrige overordnede

møder. Møderne afvikles efter en fast struktur og tematiseres.

• Ledelsen prioriterer hyppige møder med enkeltmedarbejdere og fagteam med udgangspunkt

i elevernes læring og progression. Der tales konkret om de enkelte elever

ud fra deres score i test, deres studieprodukter i fag og de oplevede udfordringer. På

møderne udarbejder leder og medarbejdere sammen handleplan for, hvad der skal prioriteres

i undervisningen for i højere grad at øge progressionen i læringen.

• Mødestrukturen tager højde for, at både lærere og pædagoger i teamet kan deltage.

Der er skemalagt mødetidspunkter, hvor fælles planlægning og drøftelser om elevernes

trivsel kan foregå.


På Mønsted/Sparkær Skole i Viborg Kommune har ledelsen udarbejde

”Teamspættebogen”. Det er en håndbog for selvstyrende teamarbejde. Du kan

se ”Teamspættebogen” under baggrundsmateriale.


Søren Borup, skoleleder

Mønsted/Sparkær Skole, Viborg Kommune.

På Søndre Skole i Lolland Kommune ledes teamsamarbejdet af en udpeget

teamkoordinator. Teamkoordinatorerne har fået efteruddannelse samt praksisorienterede

forløb i samarbejde med eksterne konsulenter om rammesætning,

roller og positionering.


Annette Rasmussen, skoleleder

Søndre Skole, Lolland Kommune

19


6 Forældresamarbejde

og kommunikation

Forældresamarbejde og kommunikation er et meget væsentligt element i

skolens arbejde med at fremme børn og unges læring og trivsel. Det er også

elementer, som tager meget tid hos pædagoger, lærere og skoleledelser.

Rammerne for forældresamarbejde og kommunikation er blevet ændret med

reformen og de nye rammer for lærernes arbejdstid. Derfor er der også på

dette felt behov for at udvikle en ny praksis, som dette tema viser eksempler

på.

6.1 Forslag og forskellige ideer til ny praksis

i forældresamarbejde og kommunikation

6.1.1 Nytænk samarbejde og dialog mellem skole og forældre

• I ledelsesteamet er der udpeget en kommunikationsansvarlig, som sikrer tydelig og rettidig

kommunikation fra ledelsen til forældrene. Tydelig kommunikation fra ledelsen om

valg og prioriteringer aflaster medarbejderne.

20


• Ledelsen har inviteret til dialogmøder/informationsmøder for større grupper af forældre,

hvor valg af metoder, strategiske prioriteringer og satsninger er forelagt og begrundet.

Ledelsen har ligeledes inviteret til opfølgningsmøde efter 100 dage i det nye skoleår.

• Ledelsen prioriterer tæt samarbejde med skolebestyrelsen og afdelingsråd om skolens

tilgang til at realisere reformen. Skolebestyrelsen understøtter ejerskab hos alle forældre

ved at deltage i forældremøde og kommunikere om skolebestyrelsens arbejde med

principper, der vedrører reformen.

• Skolens ledelse har udbudt en række arbejdsgrupper, som forældre kan melde sig ind

i, og dermed bidrage med deres vinkler og ideer. Det kan fx være om understøttende

undervisning, faglig fordybelse, åben skole el.lign. Kommissoriet for arbejdsgruppen

skal være tydeligt.

• De halvårlige skole-hjem samtaler er afløst af fast træffetid en time om ugen hele året,

hvor faglærerne på skift er til rådighed for forældresamtaler. Forældrene er bekendt

med, hvornår de enkelte lærere er til rådighed og kan planlægge efter det. Man booker

en tid via den digitale kommunikationsplatform.

• Alle forældre får tilbudt to årlige samtaler pr. barn. Samtalerne bliver gennemført efter

behov og ligger inden kl. 15.30, og datoerne er kendt fra årets start. Forældre booker en

tid, der passer for dem. Lærerne planlægger med fagdage, så hovedlærerne kan tage

samtalerne i elevernes skoletid.

• Samtalerne med forældrene er tematiserede. Det letter forberedelsen både for forældre

og medarbejdere. Det kan fx være fagsamtaler, overgangssamtaler, trivselssamtaler mv.

• Ved skole-hjem samtalen fremlægger eleven sin progression i faget ved at fortælle om,

hvilke mål, der er nået, hvad der er de næste mål, og hvordan målene kan nås. Forberedelsen

til samtalen er løbende dialog mellem lærer og elev om progression og læringsmål.

Elev og forældre får dermed medansvar for samtalen.

• Små filmklip, der fx illustrerer elevens læseudvikling kommunikeres til forældrene.

• Skolen har åben forældrekaffe på et fast tidspunkt hvert år, hvor alle medarbejdere er til

stede, og forældrene kan komme og tale om stort og småt.

• Den daglige dialog med forældre er fordelt mellem alle medarbejdere tilknyttet som

kontaktperson. Det betyder, at den enkelte kontaktperson har dialog med et begrænset

antal elever og deres forældre.

• I den åbne skole får forældrene medansvar for trivslen i klassen. I 0. klasse bliver der

dannet trivselsgrupper af 4-5 forældre, som på skift har ansvaret for at planlægge og

afvikle forskellige trivselstiltag for børn og forældre. Hermed aflastes lærere og pædagoger,

og forældrene involveres naturligt i skolens liv.

6.1.2 Nytænk den skriftlige kommunikation mellem skole og forældre

• Skolen har udarbejdet retningslinjer for træffetid, svarfrister, telefontid mv. og afstemt

serviceniveau med skolebestyrelsen. Ledelsen og bestyrelsen melder tydeligt ud om

kommunikationsveje og prioriteringer, så forældrene ved, hvorfor der sker ændringer,

og hvem de skal kontakte.

21


• Der er fastlagt et fælles ambitionsniveau for informationsbreve til forældre. Niveauet er

fastlagt til et nyhedsbrev om måneden.

• Skolens ledelse udgiver ”Ugebrev – nyt fra ledelse”, som informerer forældrene om det

generelle, herunder fx vikardækning. Ugebrevet tænkes proaktivt og erstatter i nogen

grad ugebrevet på klasseniveau.

• Den skriftlige kommunikation med forældrene foregår digitalt. I kommunikationen med

forældrene indgår læringsmål, så forældrene kender til de aktuelle læringsmål for eget

barn, og er opmærksomme på, hvordan de kan understøtte dem.

• Skolen bruger en digital læringsplatform i dialogen mellem skole og hjem om læringsmål.

Platformen synliggør elevens læring for både elev, de læringsansvarlige på skolen

og forældrene. På læringsplatformen kan alle parter følge elevens progression i tekst og

billeder. Se mere under ”Vil du vide mere”.

• Sociale medier som Facebook og Twitter mv. er inddraget i kommunikationen med forældrene.

Korte filmklip fra undervisningen og skolens hverdag kan ofte erstatte lange

nyhedsbreve.

• Hver klasse/årgang har sin egen blog eller Twitterkonto. Lærerne lægger hver især fx

to gange ugentligt en besked på bloggen. Hermed kan forældrene løbende følge med

i, hvad der sker, og der skal så til gengæld ikke laves mere formelle informationsbreve

el. lign.


Stolpedalsskolen i Aalborg Kommune bruger ”Elevtavlen” i arbejdet med læringsmål

og kommunikation mellem skole og hjem. Læs mere om ”Elevtavlen”

under baggrundsmateriale.


Merethe Overgaard, afdelingsleder


22

7 Baggrundsmateriale og

yderligere inspiration


Drejebogen om åben skole fra Københavns Kommune:

www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_72588/cf_202/Drejebog_til_eksternt_samarbejde.PDF

Digital læringsplatform på Stolpedalsskolen i Aalborg Kommune:

www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_72589/cf_202/Elevtavle_samlet.PDF

Den faseinddelte skole på Stoledalsskolen i Aalborg Kommune:

www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_72590/cf_202/Faseinddelt_skole.PDF

Teamspættebogen fra Mønsted/Sparkær Skole i Viborg Kommune:

www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_72591/cf_202/Ny_Teamsp-ttebogen.PDF

Eksempel på nytænkt ugeskema fra Mellervangsskolen i Aalborg Kommune:

www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_72596/cf_202/Grund-ugeskema.PDF

Inspiration fra Danmarks Evalueringsinstitut til nytænkning af skoledagen:

www.eva.dk/udgivelser/2014/inspirationskatalog-fra-skole-til-skole/view

Inspiration fra ministeriets læringsportal – EMU:

www.emu.dk/

Inspiration fra KL´s portal Ny folkeskole:

www.kl.dk/Tema/Ny-folkeskole/

23

Produktionsnr. 830117-pdf

ISBN 978-87-92907-88-2-pdf

Ny praksis i folkeskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?