Ny praksis i folkeskolen
Ny praksis i folkeskolen
Ny praksis i folkeskolen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Ny praksis i folkeskolen
Inspirationsmateriale til skoleledelser og forvaltninger
Ny praksis i folkeskolen – Inspirationsmateriale til skoleledelser og forvaltninger
© Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL, 2015
Foto: Jakob Carlsen
Sats: Kommuneforlaget A/S
Produktion: Kommuneforlaget A/S
Produktionsnr. 830117-pdf
ISBN 978-87-92907-88-2-pdf
Indhold
1 Indledning ...................................................................... 4
2 Ny organisering af skoledagen ................................................... 5
2.1 Forslag og forskellige ideer til ny organisering af skoledagen ......................... 5
2.1.1 Nytænk opbygning af skoledag og skoleår ............................................. 5
2.1.2 Nytænk organisering af årgange, klasser og hold ....................................... 6
2.1.3 Nytænk organisering af lærernes arbejdsdag ........................................... 7
2.1.4 Vil du vide mere … ................................................................ 8
3 Ny praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb .......................... 9
3.1 Forslag og forskellige ideer til ny praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb .. 9
3.1.1 Nytænk forberedelse af læringsforløb ................................................. 9
3.1.2 Nytænk opfølgning og efterbehandling af læringsforløb .................................. 10
3.1.3 Digitalisering af planlægning og opfølgning ............................................ 11
3.1.4 Vil du vide mere … ................................................................ 12
4 Reformens nye elementer ....................................................... 13
4.1 Forslag og forskellige ideer til at realisere reformens nye elementer ................... 13
4.1.1 Motion og bevægelse .............................................................. 13
4.1.2 Åben skole ....................................................................... 14
4.1.3 Understøttende undervisning ........................................................ 15
4.1.4 Faglig fordybelse og lektiehjælp ..................................................... 15
4.1.5 Vil du vide mere … ................................................................ 16
5 Samarbejde i team .............................................................. 17
5.1 Forslag og forskellige ideer til at nytænke teamsamarbejde og mødestruktur ........... 17
5.1.1 Nytænk organisering og indhold i teamsamarbejdet ..................................... 17
5.1.2 Nytænk mødestruktur og mødekultur ................................................. 18
5.1.3 Vil du vide mere … ................................................................ 19
6 Forældresamarbejde og kommunikation .......................................... 20
6.1 Forslag og forskellige ideer til ny praksis i forældresamarbejde og kommunikation ..... 20
6.1.1 Nytænk samarbejde og dialog mellem skole og forældre ................................. 20
6.1.2 Nytænk den skriftlige kommunikation mellem skole og forældre ........................... 21
6.1.3 Vil du vide mere … ................................................................ 22
7 Baggrundsmateriale og yderligere inspiration . .................................... 23
Ny praksis i folkeskolen
1 Indledning
Folkeskolereformen rummer nye elementer og større ændringer i elevernes skoledag. Rammerne
for medarbejdernes arbejdstid er ændret, og lærerne skal tilbringe mere tid sammen
med eleverne. Pædagoger og lærere skal i højere grad arbejde sammen om at nå målene. Digitaliseringen
i skolen sætter en ny dagsorden. Samlet set er alt dette udtryk for, at folkeskolen
er under markant forandring.
Det betyder, at alle kommuner og skoler aktuelt står med en stor opgave med at forandre tilgangen
til og organiseringen af medarbejdernes arbejde. Der skal udvikles en ny praksis i skolen.
En ny praksis, som kan resultere i nye og mere effektive måder at løse opgaverne på.
Med det afsæt har Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL taget initiativ til
at udarbejde et inspirationsmateriale til forvaltninger og skoleledelser om ny praksis i skolerne.
Inspirationsmaterialet indeholder forskellige konkrete ideer og praksisnære eksempler på en
praksis, hvor ledere og medarbejdere har fundet nye og mere effektive måder at løse opgaverne
på. Sammen og hver for sig.
En ny praksis skal understøtte
• den nye tilgang til læring, som er bærende i folkeskolereformen
• en mere varieret og differentieret organisering af elevernes læringsforløb
• udvikling af samarbejdet om planlægning, gennemførelse og opfølgning på læringsforløb
• digitalisering, der understøtter læring og giver mere effektive arbejdsgange.
Formålet med inspirationsmaterialet er at inspirere forvaltninger og skoleledelser til at videreudvikle
praksisfeltet på en måde, der øger elevernes læring og skaber udviklende og gode rammer
for medarbejderne.
Ideerne i inspirationsmaterialet peger i forskellige retninger. De forskellige ideer kan kombineres
på forskellige måder og kan hver for sig inspirere til ny praksis. Forandring af praksis må
altid bygge på en konkret vurdering af fordele og udfordringer. Nogle ideer vil være velkendte
på nogle skoler, og andre skoler vil have ideer og erfaringer, der med fordel også kunne have
været med.
For at kunne lykkes med den nye folkeskole og reformens ambitiøse mål er det nødvendigt, at vi
deler viden og erfaring om ændret praksis – på tværs af skoler og kommuner. Målet er at gøre
en god skole bedre ved at bygge videre på folkeskolens mange kvaliteter. Det håber vi, at dette
inspirationsmateriale kan være med til at fremme.
Fortsat god arbejdslyst med at forandre praksis!
April 2015
Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KL
4
Ny praksis i folkeskolen
2 Ny organisering
af skoledagen
Med folkeskolereformen er der kommet nye elementer i hverdagen og i undervisningen.
Reformen giver også mere tid til elevernes læring. De nye elementer
i skoledagen må ikke blive ”mere af det samme”. Nyt indhold kræver
nye rammer. Dette tema rummer forskellige ideer til ny praksis i organisering
af læringsaktiviteter. Det drejer sig fx om skemalægning, holddannelse og
opgavefordeling. I nytænkning af skoledagen og klassestrukturen skal der
tages højde for de lovgivningsmæssige krav til minimumstimetal, indberetninger,
holddannelsesregler mv.
2.1 Forslag og forskellige ideer til
ny organisering af skoledagen
2.1.1 Nytænk opbygning af skoledag og skoleår
• Skolen arbejder med et fleksibelt skema, der lægges i afdelingen for en periode. Læringsmål
og indhold er styrende for strukturerne – og ikke omvendt! Det traditionelle
skoleskema, der udleveres en gang om året, er dermed afskaffet.
5
Ny praksis i folkeskolen
• Skoleåret er planlagt med 30 standarduger og 10 fordybelsesuger, hvilket er praktisk i
forhold til lektioner af 60 minutter og i forhold til samarbejde med omverdenen.
• Standarduger rummer parallellagte fagmoduler, bredt frokostbånd med aktiviteter
og eftermiddagsværksteder.
• Fordybelsesuger rummer projekter, temauger, valgfag og forløb på tværs af skolerne
i kommunen.
• På tværs af skolerne i kommunen er der fastlagt fælles valgfag for 7., 8. og 9. klasse
fordelt over forskellige dage og organiseret i regi af ungdomsskolen. Det giver mulighed
for mere optimale holdstørrelser og for at trække på eksterne aktører til undervisning i
valgfag. Dermed frigøres lærerressourcer til andre undervisningsopgaver.
• Skolens ledelse har fastlagt en ugentlig projektdag, hvor der er mulighed for fordybelse,
partnerskaber og tværgående samarbejde. Timerne hertil kommer fra alle fag og understøttende
undervisning, idet der arbejdes tværfagligt.
• Skoledagen er opbygget i moduler af forskellig længde. Typisk 60 eller 90 minutter. Det
giver mulighed for fordybelse, plads til at arbejde med mål og målopfølgning samtidig
med, at der skal planlægges færre moduler.
• Skoledagen har en lang sammenhængende pause på fx 60-80 minutter midt på dagen.
Det giver mulighed for bånd med motion og bevægelse for eleverne efter frokost. Samtidig
giver det sammenhængende tid til planlægning og samarbejde for de lærere og
pædagoger, der ikke er involveret i bånd med motion og bevægelse. Bevægelsesdelen
kan fx organiseres i større grupper med færre medarbejdere, hvormed de øvrige medarbejdere
kan mødes eller forberede sig. Den sammenhængende pause kan ligeledes
bruges til elevsamtaler/feedback.
• Skoledagen er planlagt med formiddags- og eftermiddagsmoduler. Skemaet rummer
ikke faste ugentlige fagdelte lektioner. Afsættet for planlægningen af indholdet i modulerne
er kompetencemålene i de nye forenklede Fælles Mål – ikke fagene.
• Ledelsen har fastlagt en struktur på skoledagen, hvor der er lagt skemabånd med tværgående
og parallellagte forløb. Det betyder, at de strukturelle forhindringer for samarbejde
om undervisningsforløb på tværs af klasser og årgange er fjernet.
• Hver skoledag starter med et velkomstmodul, hvor eleverne arbejder selvstændigt med
særlige opgaver (træning/lektier), læsning mv. I denne tid er der individuelle eller gruppevise
mål- og feedbacksamtaler mellem lærere og elever.
2.1.2 Nytænk organisering af årgange, klasser og hold
• Skoledagen er opbygget, så mulighederne for holddannelse supplerer den klassebaserede
undervisning. Et eksempel kan være, at nogle undervisningsforløb er tilrettelagt i
hold med 50 elever, mens andre forløb er tilrettelagt for ti elever pr. lærer.
• Den understøttende undervisning, træning og faglig fordybelse/lektiehjælp er organiseret
i storhold. Lærerne og pædagogerne tilrettelægger selv bemandingen til storhold.
6
Ny praksis i folkeskolen
• Ugeskemaet er tilrettelagt sådan, at flere klasser er sammen, når et nyt emne introduceres.
En lærer har planlagt introduktionen. Efter det fælles auditorieforløb med fx fire
udskolingsklasser følger klasse- eller holdundervisning.
• Skemaet rummer kursusforløb på tværs af klasser, hvor en lærer gentager kurset for forskellige
elevgrupper. Lærerne arbejder i årgangs- eller afdelingsteam og deler ansvaret
for den konkrete undervisning.
• Ledelsen har lagt et skema, der rummer fordybelsesforløb på tværs af klasser og årgange.
Afsættet for holddannelse i fordybelsesforløb er elevdifferentiering. I de ældste
klasser er afsættet uddannelsesparathedsvurderingen. Organiseringen understøtter en
aktiv brug af muligheder for holddannelse inden for de enkelte fag.
• Eleverne arbejder i forskellige hold og grupper afhængigt af deres konkrete behov og
progression. Klassen er dermed ikke den eneste organisatoriske enhed. Der arbejdes
fx også i aldersintegrerede grupper.
• Skolen er organiseret som faseinddelt skole med fem faser, der hver rummer to klassetrin.
I hver fase har de tilknyttede pædagoger og lærere tæt samarbejde og sparring
om elevernes læring, faglige progression, trivsel og sociale fællesskaber. Der er holddannelse
på tværs af fasen, fælles fagdage og planlægning.
• Der er ikke længere klasselærere tilknyttet klasserne. De er erstattet af kontaktpersoner
eller mentorer, der også varetager traditionelle klasselærerfunktioner. Denne organisering
passer bedre til en skole, hvor klassen i høj grad er suppleret af andre måder at
danne grupper på.
2.1.3 Nytænk organisering af medarbejdernes arbejdsdag
• I lærernes fagfordeling er der indtænkt organisatoriske benspænd, der udfordrer kobling
mellem én klasse, ét fag, én lærer. Fx er der tilknyttet fire dansklærere til en årgang
med tre klasser. Eller matematiklæreren er ikke knyttet til en klasse, men en afdeling, og
med en forventning om, at alle matematiklærere i afdelingen deler al matematikundervisning
i afdelingens klasser. Det kan også ske ved at specialisere lærerarbejdet, således
at fx lærer A står for lyrikforløb i alle klasser, mens lærer B står for forløbene om grammatik
osv. Det kræver parallel skemalægning af timerne.
• I lærernes opgaveplan sker der primært ressourcefordeling til afdelingen. Fordeling på
fag, klasser, årgang, hold aftales mellem lærerne i afdelingen i dialog med ledelsen.
• I planlægning af skoleåret er der skemalagt tid til lærernes faglige samarbejde (FASA-timer).
Fx bruger matematiklærerne på en årgang FASA-timerne til at forberede undervisningsforløb,
kvalificere forberedte forløb med læringsmål og aktiviteter, tale om tegn på
læring mv. Ligeledes er der skemalagte forberedelsesdage, hvor pædagoger og lærere
arbejder både med planlægning af læringsforløb og praksisnær kompetenceudvikling.
7
Ny praksis i folkeskolen
2.1.4 Vil du vide mere …
På Mellervangsskolen i Aalborg Kommune har man ændret ugeskemaet. Se
det nye ugeskema under baggrundsmateriale.
For yderligere information:
Kristine Klitgaard Mikkelsen, viceskoleleder
Mellervangsskolen, Aalborg Kommune.
Stolpedalsskolen i Aalborg Kommune er en faseinddelt skole. Læs mere om
den faseinddelte skole under baggrundsmateriale.
For yderligere information:
Merete Overgaard, afdelingsleder
Stolpedalsskolen, Aalborg Kommune.
Frederiksberg Ny Skole arbejder aldersintegreret, med holddannelser på
tværs af årgange og med udnyttelse af stordriftsmuligheder ved brug af store
og små hold.
For yderligere information:
Dorthe Junge, skoleleder
Frederiksberg Ny Skole, Frederiksberg Kommune.
8
Ny praksis i folkeskolen
3 Ny praksis i planlægning
og opfølgning
på læringsforløb
Traditionelt har én lærer planlagt, gennemført og fulgt op på et undervisningsforløb
i ét fag med en gruppe elever i én klasse. Denne tilgang har
mange skoler arbejdet med at udvikle de seneste år. Behovet for at nytænke
planlægningen af læringsforløb er i høj grad blevet forstærket med reformen
og nye rammer for lærernes arbejdstid. Der er derfor et markant behov for at
nytænke praksis i planlægning og opfølgning på læringsforløb. I dette tema
beskrives forskellige eksempler på, hvordan planlægning og opfølgning kan
tilrettelægges og praktiseres på nye måder.
3.1 Forslag og forskellige ideer til ny praksis i
planlægning og opfølgning på læringsforløb
3.1.1 Nytænk forberedelse af læringsforløb
• Opgaven med årsplanlægningen er placeret i fagteamene. Udgangspunktet for årsplanen
er kompetencemålene i de nye forenklede Fælles Mål.
9
Ny praksis i folkeskolen
• Læringsmål og elevernes progression er afsættet for planlægning af alle læringsforløb.
Fagudvalgene skal derfor først og fremmest arbejde med at formulere læringsmål for
konkrete undervisningsforløb i deres fag, og med at udvikle fælles ideer og input til forløb
i fagene, som alle derefter kan bruge i den konkrete undervisning.
• Lederen i et indskolingsteam har prioriteret, at en konkret lærer underviser lidt færre
timer mod i stedet at udvikle en række læringsforløb, som teamets øvrige lærere efterfølgende
bruger. Dette for at udnytte læreres forskellige kompetencer bedst muligt.
• Skolen har udviklet en fælles materialesamling, der er tilgængelig i læringscenteret. Materialesamlingen
rummer læringsforløb med målbeskrivelser, differentieringsmuligheder,
materialer og tilgang til opfølgning på mål til forskellige fag og årgange. Den enkelte
lærer tilpasser læringsforløbene til den konkrete undervisningssituation.
• Undervisningen er i et vist omfang baseret på færdige undervisningsforløb som beskrevet
i lærervejledningen til undervisningsmaterialet. Den enkelte lærer har frihed til at
”twiste” dette i forhold til egen klasse.
• Hvert team har til opgave at planlægge mindst ét fagligt forløb, som også kan bruges
af andre. I forløbet er der lagt seks differentieringsmuligheder ind målrettet forskellige
elevers behov. Et forløb indeholder beskrivelse af mål, indhold, opgaver, materialer samt
evalueringsmetoder. For hvert år stiger antallet af planlagte læringsforløb, som gøres
tilgængelige for andre i en fastlagt systematik.
• En kommune har samlet lærere til et stort fælles forløb, hvor der blev udviklet prototyper
på læringsforløb. Alle prototyper på læringsforløb gøres elektronisk tilgængelige for alle
kommunens lærere.
• De faglige forløb til en årgang er forberedt som modulopbyggede, så de kan sammensættes
tidsmæssigt forskelligt, og så rækkefølgen ikke er fast. Det giver mulighed for, at
årgangens lærere kan undervise i specialiserede moduler i flere klasser.
• Planlægning tager udgangspunkt i, at lærernes kompetencer bringes i spil på tværs af
klasser og fag. Fx underviser tysklæreren i 8. klasse i grammatik i både dansk, engelsk
og tysk.
3.1.2 Nytænk opfølgning og efterbehandling af læringsforløb
• Opfølgning og feedback tager udgangspunkt i spørgsmålene: ”Hvad har du lært i dag?
Hvad er dit næste læringsmål? Hvordan kommer du hen til det næste læringsmål?”
Feedback skal gøre eleven bevidst om egen læringsdagsorden og læringsprogression.
• Træningsopgaver er integreret i undervisningen, og lærerne giver proceshjælp undervejs
i stedet for at rette bagefter. Det betyder, at undervisningstiden mere bliver brugt
til træning af kompetencer.
• Der er opsat helt konkrete og operationelle mål for de forskellige opgaver, så eleverne
selv kan vurdere, om de har løst opgaven. Et operationelt mål kan fx være, at der skal
være en indledning på mindst fem linjer, som opsummerer budskabet. Eller, at der skal
være mindst to fodnoter med litteraturhenvisninger mv.
• Rettearbejde og feedback til eleverne er tematiseret og fokuseret. Fx giver læreren
feedback på tegnsætning på opgaverne i denne uge, mens det er stavefejl og endelser
i næste uge, og opbygning af tekster i den tredje uge.
10
Ny praksis i folkeskolen
• Elev-til-elev-feedback er systematiseret, og eleverne er trænet i det. Noget af det traditionelle
rettearbejde er dermed taget væk fra læreren. Og eleverne får ny læring ved
at lære at give feedback til kammerater. Denne arbejdsform kræver meget klare mål for
opgaverne. Fx har alle elever en læringsmakker, så den enkelte elev altid får feedback fra
og giver feedback til én anden elev. Læringsmakker bliver skiftet løbende, og feedback
bliver altid givet i forhold til de konkrete vurderingskriterier, som læreren har defineret.
• Den klassiske stil i dansk, tysk og engelsk er erstattet med procesorienteret skrivning,
hvor læreren løbende giver feedback i processen.
• Faste opgavesæt til træning, hvor eleven kan rette sine egne opgaver med afsæt i
kendte og præcist definerede krav, bliver brugt systematisk af lærerne.
• Skoledagen er struktureret, så der ligger et bånd, hvor der er plads til læringssamtaler
og feedback mellem elev og lærer, og hvor alle elever arbejder med logbog. Nogle
samtaler er organiseret som gruppelæringssamtaler, hvor flere elever taler med en lærer
eller pædagog om deres læringsbevidsthed. Der er læringssamtaler hver uge, og andre
elever har fx læsebånd, træningsopgaver eller lignende imens.
3.1.3 Digitalisering af planlægning og opfølgning
• Alle elever på mellemtrinnet har en tablet. Det betyder, at de får alle tekster og opgaver
elektronisk, hvorved kopiering er unødvendig. I indskolingen bruger eleverne tablet til
læsetræning. Alle læs-let bøgerne er elektronisk tilgængelige, og det er nemt af skifte til
en anden bog, hvis den er for svær eller for let. Eleverne har adgang til digitale læse- og
skriveprogrammer (fx Intowords), som kan støtte deres læsning. Dermed kan læreren
koncentrere sig om de elever, som har størst behov for hjælp.
• Skolen har en digital database, hvor alle planlagte læringsforløb skal lægges ind. Alle
læringsforløb er til fri brug og inspiration for andre. Fagteamene har en løbende og
systematisk gennemgang og vurdering af digitale læremidler. På den baggrund beslutter
det enkelte fagteam, hvilke digitale læremidler, der skal bruges i læringsforløb i den
kommende periode.
• En gruppe lærere har arbejdet med flipped classroom, hvor instruktionen er små filmklip,
der kan genbruges – både af andre lærere, men også af eleven og forældre som
forberedelse og opfølgning. Med brug af flipped classroom kan læreren i højere grad
bruge tid til at understøtte træning og anvendelse af færdigheder. Skolerne i kommunen
kan ligeledes dele filmklip.
• Feedback på afleveret opgave bliver givet som mundtlig respons på lydfil eller som
filmklip.
• Oplæg til opgave samt respons på afleveret opgave er udgivet som Podcast. Eleven
kan se og gense instruktion til opgaven eller respons på egen opgaveløsning.
• Skolen bruger en digital læringsplatform, hvor planlægning af læringsforløb, elevplan
mv. kan arbejde sammen og tage afsæt i læringsmål. Her kan eleven evaluere sin egen
læring og sætte nye læringsmål. Eleven, de læringsansvarlige på skolen og forældrene
kan følge elevens progression i tekst og billeder.
• Læringscenteret har samlet og evt. indkøbt selvrettende apps og programmer, som lærerne
skal tænke ind i deres planlægning.
11
Ny praksis i folkeskolen
• Ved hvert færdighedselement i et forløb udarbejder eleven en digital instruktionsvideo til
egen og kammeraternes brug. Her kan den enkelte finde hjælp til at forstå og løse forskellige
opgavetyper. ”Kan man forklare det, kan man også gøre det”, er logikken. Eleven
udarbejder mindst én instruktionsvideo hver dag og får feedback fra en kammerat.
Læreren kan se videoen og dermed få indtryk af graden af forståelse og kompetence.
3.1.4 Vil du vide mere …
Læs mere om Stolpedalsskolens brug af digital læringsplatform under baggrundsmaterialer.
For yderligere information:
Merethe Overgaard, afdelingsleder
Stolpedalsskolen, Aalborg Kommune.
12
Ny praksis i folkeskolen
4 Reformens nye elementer
Med folkeskolereformen har eleverne fået mere tid til at lære og til at få systematisk
feedback på egen læring – enkeltvis eller i grupper. Reformen rummer
en række nye elementer i elevernes skoledag, der skal understøtte, at
reformens mål nås. Den understøttende undervisning, nye forenklede Fælles
Mål og læringsmål, faglig fordybelse og lektiehjælp, mere motion og bevægelse,
den åbne skole er nogle af de nye elementer. Dette tema rummer praksisnære
ideer til, hvordan reformens nye elementer indgår i tilrettelæggelsen
af læringsforløb og udvikling af en ny praksis.
4.1 Forslag og forskellige ideer til at
realisere reformens nye elementer
4.1.1 Motion og bevægelse
• Bevægelse er systematisk tænkt ind i den fagdelte undervisning. Fx skal 3. lektion hver
dag være bevægelsesorienteret i indskolingen, på mellemtrinnet 4. lektion og i udskolingen
5. lektion. Det fag og den lærer, der underviser i den pågældende lektion har
ansvaret for at gøre den bevægelsesorienteret. Alle andre har mulighed for yderligere
tiltag. Byt rundt efter fx to måneder, så alle fag og lærere får ansvaret.
13
Ny praksis i folkeskolen
• Eleverne i udskolingen er direkte inddraget i at udvikle bevægelsesøvelser. Eleverne har
dermed fået ejerskab og er mere motiverede til at deltage aktivt. Ideerne er udviklet på
en temadag om innovation i udskolingen.
• Der findes flere elektroniske vejledninger, der kan bruges som direkte inspiration. Se fx
www.saetskolenibevaegelse.dk
• Skolens fagudvalg har i samarbejde med teamets pædagoger ansvar for at tænke bevægelse
ind i fagene. Fagudvalgene udarbejder konkrete ideer og eksempler på, hvordan
bevægelse kan tænkes ind i faget. Ideerne indgår i årsplanerne fra skoleårets begyndelse.
• Alle på skolen deltager i 20 minutters bevægelse før og efter frokostpausen hver dag.
Et antal lærere og pædagoger er på skift ansvarlige for form og indhold.
• Powerbreaks er tænkt ind i alle timer. Fx ved, at eleverne rejser sig ved tælling, hopper
stavelser mv.
• Skolen har udpeget ”Fyrtårnsklasser” ift. motion og bevægelse, der har særligt fokus på
at udvikle eksemplarisk praksis på netop dette felt. De andre klasser samt pædagoger
og lærere kan efterfølgende sidemandsoplæres.
• Skolen har lagt et fast bevægelsesbånd ind hver dag, som nogle medarbejdere har ansvaret
for at planlægge og gennemføre.
4.1.2 Åben skole
• Kommunen har udarbejdet en lokal inspirationsportal med eksempler på en række standard
læringsforløb, som lokale foreninger, virksomheder eller kulturinstitutioner kan tilbyde.
Se fx www.laeringsuniverset.frederiksberg.dk fra Frederiksberg Kommune, www.
skolenivirkeligheden.dk fra Fredensborg Kommune eller www.aabenskole.kk.dk fra Københavns
Kommune.
• Ledelsen opfordrer til at udnytte mulighederne hos skoletjenesterne. Der er mange gode
forløb og muligheder med minimal forberedelse. Find oversigt på www.boernekultur.dk
og www.skoletjenesten.dk.
• En måde at komme i gang på er at afgrænse samarbejdet. Fx ved i år ét at opdyrke et
tæt samarbejde med en eller to foreninger og løbende udbygge samarbejdsfladerne.
Eller ved, at der for hver årgang eller afdeling er konkrete partnerskaber, som medarbejderne
skal indtænke i årsplanen.
• Kommunen laver en fast aftale med forskellige foreninger mv. om tiltag, som det er obligatorisk
for alle skoler at indgå i. Fx biblioteksforløb i 3. klasse, seks ugers samarbejdsforløb
med gymnastikforeningen omkring idrætsundervisningen i 5. klasse, filmforløb
med filmskolen i 8. klasse osv. En række standardforløb, hvor alt er tilrettelagt, og juridiske
og økonomiske forhold er afklaret.
• Kommunen har udarbejdet en drejebog, der oplister en række forhold, skolen skal være
opmærksom på, når man indgår i et samarbejde med ekstern samarbejdspart. Skolen
kan bruge drejebogen som tjekliste. Se drejebogen under baggrundsviden.
• Skolen har udviklet en forældrebank, hvor forældre, der ønsker at blive brugt som ressourcepersoner
i undervisningen registreres.
14
Ny praksis i folkeskolen
• Den åbne skole handler om at åbne skolen for verden udenfor. Der laves aftaler med
erhvervsliv, foreninger, kulturliv og forældre om at fungere som gæstelærere og som
ressourcepersoner til forskellige undervisningsforløb. Tømreren hjælper i håndværk og
design, revisoren supplerer i matematik, bankassistenten kommer med input i samfundsfag
osv.
4.1.3 Understøttende undervisning
• Indhold og organisering af den understøttende undervisning kan være meget forskellig.
Den understøttende undervisning giver mere tid til at nå læringsmålene. Fx bruges der
hver dag tid til individuelt eller i grupper at drøfte mål og målopfølgning. Hver dag er der
sat tid af til læsning og fordybelse, hvor eleverne på skift har samtaler med læreren om
deres progression og læringsmål.
• Den understøttende undervisning er organiseret som værksteder, som eleverne vælger
mellem. Medarbejderne gennemfører læringsforløb i værkstederne gentagne gange og
forberedelsen bliver dermed mindre for den enkelte medarbejder.
• I den understøttende undervisning kan indgå faste aftaler med gæstelærere, fx om, at
ungdomsskolen, den lokale bank, det lokale erhvervsliv står for ti oplæg i løbet af året i
udskolingen.
• Den understøttende undervisning er lagt som et fast bånd hen over dagen.
• Den understøttende undervisning er placeret på hele eller halve dage, fx i sammenhæng
med fagdage sådan, at fag og understøttende undervisning bliver koblet.
• Pædagogerne indgår i den understøttende undervisning ved at have en kobling til relevante
team. Der planlægges med et antal møder, hvor hele teamet af lærere og pædagoger
deltager. Fokus er her på læringsmål for den understøttende undervisning og
på elevernes trivsel.
• I den understøttende undervisning indgår museumsbesøg, besøg af den lokale handicapforening,
interview til artikel, der skal arbejdes med i dansk mv. Dvs., at en del af
den understøttende undervisning er fastlagt på forhånd og koordineret på kommunalt
niveau.
• Den understøttende undervisning skal sikre kobling mellem fagene. Fx understøttende
forløb, der går på tværs af biologi og idræt, biologi og madkundskab mv.
• I den understøttende undervisning er der fokus på klare færdigheder, der skal trænes i
en række faste forløb. Disse er defineret af skolens ledelse og fagteam, og der er samlet
kompendier med understøttende materialer.
4.1.4 Faglig fordybelse og lektiehjælp
Ideerne i dette tema tager afsæt i de ændringer, der forventes at komme efter næste
folketingsvalg.
• Lærerne udbyder forskellige forløb i faglig fordybelse, som eleverne tilmelder sig efter
behov og interesse.
15
Ny praksis i folkeskolen
• I faglig fordybelse og lektiehjælp er der tilknyttet en række frivillige. Det kan være forældre,
pensionerede lærere eller akademikere, der gerne vil bidrage ind i skolen. Det kan
også være planlagte forløb med gymnasieelever, der indgår i talentforløb.
• Den faglige fordybelse er organiseret i zoner eller studieområder. Der er matematikzone,
tysk-zone mv. Eleverne søger til zoner efter behov og interesse.
• I den faglige fordybelse indgår også forløb, hvor eleverne kan arbejde med læringsparathed
og studieteknik. Ligeledes kan der tilbydes trivselssamtaler, coaching i god
kammeratadfærd el. lign.
• Den faglige fordybelse og lektiehjælp er på skolen omdøbt til studietid, hvor der er defineret
en række studiefelter, som alle arbejder med hen over året.
• Den faglige fordybelse kan også digitaliseres. Fx kan Skype, Khan Academy el.lign. med
fordel tænkes ind.
• Faglig fordybelse og lektiehjælp er organiseret som opgaveværksteder. Der er udviklet
en række fagopgaver, som alle elever skal arbejde med. Opgaverne har fx fokus på
læsning og sprogforståelse i januar, fokus på informationssøgning og it-design i februar
osv. Hvert årgangsteam udarbejder otte til ti opgavesæt, som alle elever arbejder med.
4.1.5 Vil du vide mere …
Københavns Kommune har udviklet Drejebog til Åben skole, der kan findes
under baggrundsmateriale.
For yderligere information:
Thomas Geiker, implementeringskonsulent
Københavns Kommune.
Frederiksberg Kommune har udviklet en række obligatoriske samarbejdsforløb
med lokale museer, biblioteker og idrætsforeninger, der dækker kravene til
den åbne skole.
For yderligere information:
Gorm Bagger Andersen, skolechef
Frederiksberg Kommune.
Herning Kommune har udviklet en række samarbejdsforløb med erhvervslivet
i projektet "Industrien som karrierevej", som dækker kravene til den åbne skole.
For yderligere information:
Bo Melgaard, centerleder
Herning Kommune
På skolerne i Herning Kommune har man udviklet en struktureret tilgang til
arbejdet med den åbne skole. Især er der fokus på samarbejdet med erhvervslivet.
For yderligere information:
Dorte Georgsen, skoleleder, Vestervangskolen
Torben Rathe, skoleleder, Sdr. Felding Skole
16
Ny praksis i folkeskolen
5 Samarbejde i team
Alle skoler, lærere og pædagoger har erfaringer med forskellige samarbejdsfora
og indgår i forskellige typer af team. Det kan være klasseteam, årgangsteam,
fagteam mv. Med reformen er der behov for at gentænke teamsamarbejdet
og skolens mødestruktur. Dette tema rummer ideer til ny praksis i
teamsamarbejde, som kan understøtte realisering af reformen og effektivisere
opgaveløsningen for lærerne. Herunder ideer til at videreudvikle skolens
mødestruktur og mødekultur.
5.1 Forslag og forskellige ideer til at nytænke
teamsamarbejde og mødestruktur
5.1.1 Nytænk organisering og indhold i teamsamarbejdet
• Teamets arbejde ledes af udpegede teamkoordinatorer, der har fået målrettet efteruddannelse.
Teamkoordinatorerne skal facilitere de faglige processer, være inspiratorer
og vejledere. Derudover er det teamkoordinatorernes opgave at lede møderne og sikre
mødets faglige indhold. Teamkoordinatorerne samarbejder om at skabe gode overgange
mellem afdelingerne, så der ikke opstår slip for eleverne.
17
Ny praksis i folkeskolen
• Hvert fag har en fagtovholder i hver afdeling. Tovholderne for fagene mødes på tværs af
afdelingerne en gang om måneden for at sikre, at læringsmålene er nået, før eleverne
går videre til næste årgang.
• Teamsamarbejdet er organiseret dels som årgangsteam/faseteam(to årgange) og dels
som fagteam. Hver tredje uge er der ”fase-dag”, hvor der er afsat tid til møder, fælles
planlægning og ledelsesdeltagelse.
• Ledelsen er tæt på, synlig og sætter retning i teamenes arbejde. Ledelsen har Team-
Udviklings-Samtaler og én-til-én samtaler med medarbejderne i teamet én gang om
måneden. Til gengæld er der stort set ingen fælles møder for alle medarbejdere. Ledelsen
arbejder teambaseret og har faste faglige fokussamtaler med de forskellige team.
De faglige fokussamtaler tager afsæt i elevernes selvevaluering, nationale testresultater
og evt. kommunale test.
• Skolens ledelse har udarbejdet ”Teamspættebogen – sammen er vi et hak bedre”.
Teamspættebogen er en struktureret tekst om forventninger til teamsamarbejdet, teamets
arbejdsområder samt skabeloner til møder mv. Formålet er at skabe et fælles afsæt
og et fælles sprog.
• Teamene får større selvstændigt handlerum og kompetence. Fx står teamet selv for vikardækning.
Også ved kompetenceudvikling. Der er i opgaveoversigten taget hensyn
til vikaropgaver og koordinering.
• Lærerne i teamet indgår i praksisnære forløb sammen med kollega i teamet som et element
i kompetenceudvikling efter modellen for CO-Teaching.
• I teamsamarbejdet indgår samarbejde med skolens vejledere. Ledelsen har fra skoleårets
begyndelse meldt ud, hvad der er vejledernes fokus i det pågældende år. Alle
lærere er forpligtiget til at have en vejleder tilknyttet mindst ét læringsforløb pr. år. Det
er ledelsens opgave at skabe rum til vejlederne.
• En gang årligt mødes alle fagteam med de faglige vejledere om de faglige resultater og
behov for fremadrettede indsatser.
• Teamet arbejder med udvikling af egen praksis. Konkret ved microteaching, hvor undervisningen
hos et teammedlem ind imellem filmes og derefter drøftes i teamet. Udgangspunktet
er det systematiske arbejde med læringsmål og feedback samt klasseledelse
og inklusion.
• Teamet af lærere og pædagoger drøfter hvert år, hvilke særlige kompetencer og interesser,
de hver især har. Disse indarbejdes i den understøttende undervisning og faglige
fordybelse. Målet er at bruge alles kompetencer bedst muligt.
5.1.2 Nytænk mødestruktur og mødekultur
• Skolens mødekultur er blevet nytænkt for at fremme effektive møder, hvor ingen spilder
tiden, og alle får noget ud af samarbejdet. Mødekulturen er præget af bevidst stillingtagen
til deltagerkreds, dagsordenskabelon, mødestyring og mødeforberedelse. Mødeformen
skal varieres efter formål. Fx er der faste korte (20 minutter) møder, hvor
deltagerne står op rundt om skærm eller flipover. Disse møder er målrettet planlægningsmæssige
og praktiske afklaringer, mens længere møder med dagsorden er afsæt
til faglige læringsdrøftelser og opfølgning.
18
Ny praksis i folkeskolen
• Teamets samarbejde handler om elevernes læring. Der er fra ledelsens side lagt fast
struktur og fast dagsorden på teammøderne. På hvert møde sker en elevgennemgang
af fx fem elever (status, udfordringer, udviklingsmuligheder, indsatser, ansvar), en drøftelse
af læringsmål for den kommende periode, og hvordan disse er relateret til de nye
Fælles Mål, samt en udveksling af konkrete ideer til undervisning, opgaver og særlige
indsatser. Praktiske gøremål uddelegeres og meddeles resten af teamet via mail.
• Skolen samler alle medarbejdere til læringsmøder. Lærermøderne er dermed erstattet.
• De fælles møder for alle medarbejdere på hele skolen er stort set nedlagt. Derimod er
møder i fagteam og afdelingsmøder opprioriteret. Herunder er ledelsens deltagelse i
faggruppemøderne opprioriteret.
• Ledelsen fastlægger ved skoleårets begyndelse fagudvalgsmøder og øvrige overordnede
møder. Møderne afvikles efter en fast struktur og tematiseres.
• Ledelsen prioriterer hyppige møder med enkeltmedarbejdere og fagteam med udgangspunkt
i elevernes læring og progression. Der tales konkret om de enkelte elever
ud fra deres score i test, deres studieprodukter i fag og de oplevede udfordringer. På
møderne udarbejder leder og medarbejdere sammen handleplan for, hvad der skal prioriteres
i undervisningen for i højere grad at øge progressionen i læringen.
• Mødestrukturen tager højde for, at både lærere og pædagoger i teamet kan deltage.
Der er skemalagt mødetidspunkter, hvor fælles planlægning og drøftelser om elevernes
trivsel kan foregå.
5.1.3 Vil du vide mere …
På Mønsted/Sparkær Skole i Viborg Kommune har ledelsen udarbejde
”Teamspættebogen”. Det er en håndbog for selvstyrende teamarbejde. Du kan
se ”Teamspættebogen” under baggrundsmateriale.
For yderligere information:
Søren Borup, skoleleder
Mønsted/Sparkær Skole, Viborg Kommune.
På Søndre Skole i Lolland Kommune ledes teamsamarbejdet af en udpeget
teamkoordinator. Teamkoordinatorerne har fået efteruddannelse samt praksisorienterede
forløb i samarbejde med eksterne konsulenter om rammesætning,
roller og positionering.
For yderligere information:
Annette Rasmussen, skoleleder
Søndre Skole, Lolland Kommune
19
Ny praksis i folkeskolen
6 Forældresamarbejde
og kommunikation
Forældresamarbejde og kommunikation er et meget væsentligt element i
skolens arbejde med at fremme børn og unges læring og trivsel. Det er også
elementer, som tager meget tid hos pædagoger, lærere og skoleledelser.
Rammerne for forældresamarbejde og kommunikation er blevet ændret med
reformen og de nye rammer for lærernes arbejdstid. Derfor er der også på
dette felt behov for at udvikle en ny praksis, som dette tema viser eksempler
på.
6.1 Forslag og forskellige ideer til ny praksis
i forældresamarbejde og kommunikation
6.1.1 Nytænk samarbejde og dialog mellem skole og forældre
• I ledelsesteamet er der udpeget en kommunikationsansvarlig, som sikrer tydelig og rettidig
kommunikation fra ledelsen til forældrene. Tydelig kommunikation fra ledelsen om
valg og prioriteringer aflaster medarbejderne.
20
Ny praksis i folkeskolen
• Ledelsen har inviteret til dialogmøder/informationsmøder for større grupper af forældre,
hvor valg af metoder, strategiske prioriteringer og satsninger er forelagt og begrundet.
Ledelsen har ligeledes inviteret til opfølgningsmøde efter 100 dage i det nye skoleår.
• Ledelsen prioriterer tæt samarbejde med skolebestyrelsen og afdelingsråd om skolens
tilgang til at realisere reformen. Skolebestyrelsen understøtter ejerskab hos alle forældre
ved at deltage i forældremøde og kommunikere om skolebestyrelsens arbejde med
principper, der vedrører reformen.
• Skolens ledelse har udbudt en række arbejdsgrupper, som forældre kan melde sig ind
i, og dermed bidrage med deres vinkler og ideer. Det kan fx være om understøttende
undervisning, faglig fordybelse, åben skole el.lign. Kommissoriet for arbejdsgruppen
skal være tydeligt.
• De halvårlige skole-hjem samtaler er afløst af fast træffetid en time om ugen hele året,
hvor faglærerne på skift er til rådighed for forældresamtaler. Forældrene er bekendt
med, hvornår de enkelte lærere er til rådighed og kan planlægge efter det. Man booker
en tid via den digitale kommunikationsplatform.
• Alle forældre får tilbudt to årlige samtaler pr. barn. Samtalerne bliver gennemført efter
behov og ligger inden kl. 15.30, og datoerne er kendt fra årets start. Forældre booker en
tid, der passer for dem. Lærerne planlægger med fagdage, så hovedlærerne kan tage
samtalerne i elevernes skoletid.
• Samtalerne med forældrene er tematiserede. Det letter forberedelsen både for forældre
og medarbejdere. Det kan fx være fagsamtaler, overgangssamtaler, trivselssamtaler mv.
• Ved skole-hjem samtalen fremlægger eleven sin progression i faget ved at fortælle om,
hvilke mål, der er nået, hvad der er de næste mål, og hvordan målene kan nås. Forberedelsen
til samtalen er løbende dialog mellem lærer og elev om progression og læringsmål.
Elev og forældre får dermed medansvar for samtalen.
• Små filmklip, der fx illustrerer elevens læseudvikling kommunikeres til forældrene.
• Skolen har åben forældrekaffe på et fast tidspunkt hvert år, hvor alle medarbejdere er til
stede, og forældrene kan komme og tale om stort og småt.
• Den daglige dialog med forældre er fordelt mellem alle medarbejdere tilknyttet som
kontaktperson. Det betyder, at den enkelte kontaktperson har dialog med et begrænset
antal elever og deres forældre.
• I den åbne skole får forældrene medansvar for trivslen i klassen. I 0. klasse bliver der
dannet trivselsgrupper af 4-5 forældre, som på skift har ansvaret for at planlægge og
afvikle forskellige trivselstiltag for børn og forældre. Hermed aflastes lærere og pædagoger,
og forældrene involveres naturligt i skolens liv.
6.1.2 Nytænk den skriftlige kommunikation mellem skole og forældre
• Skolen har udarbejdet retningslinjer for træffetid, svarfrister, telefontid mv. og afstemt
serviceniveau med skolebestyrelsen. Ledelsen og bestyrelsen melder tydeligt ud om
kommunikationsveje og prioriteringer, så forældrene ved, hvorfor der sker ændringer,
og hvem de skal kontakte.
21
Ny praksis i folkeskolen
• Der er fastlagt et fælles ambitionsniveau for informationsbreve til forældre. Niveauet er
fastlagt til et nyhedsbrev om måneden.
• Skolens ledelse udgiver ”Ugebrev – nyt fra ledelse”, som informerer forældrene om det
generelle, herunder fx vikardækning. Ugebrevet tænkes proaktivt og erstatter i nogen
grad ugebrevet på klasseniveau.
• Den skriftlige kommunikation med forældrene foregår digitalt. I kommunikationen med
forældrene indgår læringsmål, så forældrene kender til de aktuelle læringsmål for eget
barn, og er opmærksomme på, hvordan de kan understøtte dem.
• Skolen bruger en digital læringsplatform i dialogen mellem skole og hjem om læringsmål.
Platformen synliggør elevens læring for både elev, de læringsansvarlige på skolen
og forældrene. På læringsplatformen kan alle parter følge elevens progression i tekst og
billeder. Se mere under ”Vil du vide mere”.
• Sociale medier som Facebook og Twitter mv. er inddraget i kommunikationen med forældrene.
Korte filmklip fra undervisningen og skolens hverdag kan ofte erstatte lange
nyhedsbreve.
• Hver klasse/årgang har sin egen blog eller Twitterkonto. Lærerne lægger hver især fx
to gange ugentligt en besked på bloggen. Hermed kan forældrene løbende følge med
i, hvad der sker, og der skal så til gengæld ikke laves mere formelle informationsbreve
el. lign.
6.1.3 Vil du vide mere …
Stolpedalsskolen i Aalborg Kommune bruger ”Elevtavlen” i arbejdet med læringsmål
og kommunikation mellem skole og hjem. Læs mere om ”Elevtavlen”
under baggrundsmateriale.
For yderligere information:
Merethe Overgaard, afdelingsleder
Stolpedalsskolen, Aalborg Kommune.
22
7 Baggrundsmateriale og
yderligere inspiration
Ny praksis i folkeskolen
Drejebogen om åben skole fra Københavns Kommune:
www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_72588/cf_202/Drejebog_til_eksternt_samarbejde.PDF
Digital læringsplatform på Stolpedalsskolen i Aalborg Kommune:
www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_72589/cf_202/Elevtavle_samlet.PDF
Den faseinddelte skole på Stoledalsskolen i Aalborg Kommune:
www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_72590/cf_202/Faseinddelt_skole.PDF
Teamspættebogen fra Mønsted/Sparkær Skole i Viborg Kommune:
www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_72591/cf_202/Ny_Teamsp-ttebogen.PDF
Eksempel på nytænkt ugeskema fra Mellervangsskolen i Aalborg Kommune:
www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_72596/cf_202/Grund-ugeskema.PDF
Inspiration fra Danmarks Evalueringsinstitut til nytænkning af skoledagen:
www.eva.dk/udgivelser/2014/inspirationskatalog-fra-skole-til-skole/view
Inspiration fra ministeriets læringsportal – EMU:
www.emu.dk/
Inspiration fra KL´s portal Ny folkeskole:
www.kl.dk/Tema/Ny-folkeskole/
23
Produktionsnr. 830117-pdf
ISBN 978-87-92907-88-2-pdf