Slides 1. del - mitBUF.dk

mitbuf.dk

Slides 1. del - mitBUF.dk

Program

Test: Metaanalyse af elevernes læringsudbytte/ John Hatties

undersøgelse

Summeopgave: Hvilke reflektioner giver Hatties forskning anledning til

Oplæg: Undervisningsdifferientering

Oplæg: Faglig læsning - natur/teknik

Forløb med aktionslæring som vejleder

Oplæg: Faglig læsning - matematik


Undervisningsdifferentiering

► Materialedifferentiering

► Forventningsdifferentiering

► Mængdedifferentiering

► Tidsdifferentiering

► Niveaudifferentiering

”Læringsfokuseret differentiering”:

Elevinddragelse

Samarbejdet om målfastsættelse

Løbende evaluering

(inspireret af EVA: ”Undervisningsdifferentiering i folkeskolen, 2004”

HOLDDANNELSE


Undervisningsdifferentiering

”Undervisningsdifferentiering skal ses som

et pædagogisk princip, der skal

imødekomme elevernes diversitet og

heterogenitet på en sådan måde, at alle

elever udfordres optimalt i alle fag”.

(EVA: Undervisningsdifferentiering som bærende princip, 2011)


Et princip

Undervisningsdifferentiering – et pædagogisk princip

???

Holddannelse

???

Elevdifferentiering – et organisatorisk princip


EVA´s 5 kriterier for differentiering

- 2011

1. En differentieret undervisning forholder sig proaktivt til en

heterogen elevgruppe.

2. En differentieret undervisning har fokus på den enkelte

elevs læring.

3. Undervisningsdifferentiering er funderet i analyse og

vurdering.

4. Undervisningsdifferentiering indebærer forskelligartede og

varierende tilgange til læring.

5. En differentieret undervisning kræver en helhedsorienteret

tilgang til læring.


1. Forholder sig proaktivt til en

heterogen elevgruppe

At forholde sig til en heterogen gruppe:

► Passivt – forestilling om gennemsnitselev.

► Bevare forestillingen om en gennemsnitselev med

anvendelse af elevdifferentiering ved at skabe

mere homogene hold.

► Aktivt – tilpasse til forudsætninger i situationen

► Proaktivt – tilpasning af uv. Til lræingsrelevant

forskelle mellem eleverne + støtte ved hjælp af

målstyring.


2. Har fokus på den enkelte elevs

læring

► Dilemma hvis eleverne er passive og kræver

læreren.

► Aktiv involvering af eleven i egne læringsmål, og

eleven skal vide hvordan.

► Ikke-individualiseret uv.

► Gruppedynamik og fællesskab er for nogle elever

mere hensigtsmæssigt end individuel tilgang.

► Hensigten er overordnet set at fremme et godt

socialt og fagligt læringsmiljø.


3. Er funderet i analyse og vurdering

► Det vigtigste er lærerens forudgående analyse og

vurdering hvor lærernes evalueringsfaglighed

suppleres med fagdidaktiske kompetencer =

gennemskuelighed + tydelighed. Afgørende

parameter.

► Størst effekt når lærere lærer af undervisningen

og når elever er bevidste om egne læringsmål.


4. Indebærer forskelligartede og

varierende tilgange til læring

► Lærerne gør sig professionelle overvejelser om fem forhold

i tilrettelæggelsen af undervisningen:

► Indhold

► Metoder

► Organisation

► Materialer

► Tid

Eleverne skal tilbydes en variation i tilgangene til det stof,

der skal lærers. Uv. Diff handler ikke om at give mere af

samme stof til nogle elever og mindre af andre. Det

handler om at justere opgavens karakter snarere end

opgavens kvantiet.


5. Kræver en helhedsorienteret

tilgang til læring.

► Differentiering er en grundlæggende adfærd,

kultur eller måde at være på i klasserummet.

► Lærerens rolle i undervisningsrummet er hele

tiden at være opmærksom på at sikre at

undervisningen kan byde på flest mulige ahaoplevelser.


Samspil mellem undervisning og

evaluering i et cirkulært forløb

Status og

målfastsættelse

Tilrettelæggese

af diff. uv.

Evaluering

og

diagnosticering

Gennemførelse

af diff. uv.


Samspil mellem undervisning og

evaluering i et cirkulært forløb

Status og

målfastsættelse

Tilrettelæggese

af diff. uv.

Evaluering

og

diagnosticering

Gennemførelse

af diff. uv.


Samspil mellem undervisning og

evaluering i et cirkulært forløb

Status og

målfastsættelse

Tilrettelæggese

af diff. uv.

Evaluering

og

diagnosticering

Gennemførelse

af diff. uv.


Grov-kategorisering


Berigelse af curriculum og

curriculumaccelaeration

Renuzilli (Amerikansk praksis) skelner mellem:

► Deduktiv læring, der er kendetegnet ved at eleven skal

tilegne sig et givent stof

► Induktiv læring, hvis kerne er, at den stiller metakognitive

krav til refleksion hos eleven om, hvordan læringen mest

hensigtsmæssigt skal gribes an. Induktiv læring er

kendetegnet ved:

1) At eleverne arbejder på opgaven ud fra en personlig

interesse

2) At eleverne arbejder undersøgende eller kreativt med

opgaven – eller:

3) At opgaven skal skabe et betydningsfuldt produkt.


7 stærke indgangsvinkler








Narrative åbninger

Numeriske åbninger

Logiske åbninger (hverdagserfaringer)

Eksistentielle åbninger (grundlæggende,

værdiladede)

Æstetiske åbninger

Praktiske åbninger

Interpersonelle åbninger (dialogen)


Viden

Blooms taksonomi

More magazines by this user
Similar magazines