Projektgrundlag - Banedanmark

juni 2009. Ved at bruge domæneteorien kan man finde et første estimat på
minimumsbredden af gennemsejlingsfaget. Domæneteorien, der er udviklet af
den japanske forsker Yahei Fujii, kan bruges til at bestemme, hvor stort et
friareal der bør være omkring et skib for at kaptajnen føler sig tryg. Kommer
andre skibe, piller mv. inden for denne ellipseformede sikkerhedszone, er der
risiko for at skibsføreren reagerer uhensigtsmæssigt. Der forefindes
undersøgelser omkring brugen af denne teori i forhold til eksisterende
broforbindelser, eksempelvis (Frandsen, Olsen, Lund, & Bach, 1991), som
understøtter validiteten af at bruge dette som et udgangspunkt for at
fastsætte minimumsspændvidden.
Figur 4.10: Eksempel på brug af domæneteori for skibe (Larsen, 1993). Afbilledet er
skibet og det samhørende domæne.
I Figur 4.10 er der givet et eksempel på brugen af domæneteori for skibe, der
passerer en bro med en smal åbning. Størrelsen på domænet er givet for
sejlløb med fri navigation, en skibsfart på 58 m/s og uden forhindringer i
form af øer, lavt vand eller lignende. For smalle kanaler og lignende, hvor
fartøjerne har en reduceret hastighed, kan der bruges en reduceret størrelse
på domænet på 6,0L i længderetningen og 1,6L i tværretningen, hvor L er
skibets længde.
Ved separering af trafikken i de to retninger med 2 gennemsejlingsfag, som
det også er tilfældet for den nuværende Storstrømsbro, kan man tage
udgangspunkt i Figur 4.11.
Ny forbindelse Storstrømmen 24
Projektgrundlag Fagnotat, fase 1