Landskabsarkitektur - Banedanmark

Landskabsarkitektur
Fagnotat, fase 1
Ny forbindelse Storstrømmen

PROJEKTNR. A023755
DOKUMENTNR. A02375513001
VERSION 2.0
UDGIVELSESDATO 27.03.2012
UDARBEJDET BB
KONTROLLERET TWA
GODKENDT LHE
Landskabsarkitektur
ISBN: 9788771261110
Banedanmark
Amerika Plads 15
2100 København Ø
www.banedanmark.dk
Hasløv & Kjærsgaard
Arkitektfirma I/S
Ny Østergade 32
1101 København K

Landskabsarkitektur
Indhold
Side
1 Indledning 5
1.1 Baggrund 5
1.2 Introduktion til landskabsarkitektur 6
1.2.1 Overskudsjord 7
2 Landskabsprojektet – generelt 8
3 Landskabsprojektet – Masnedø 11
3.1 Influenszone 11
3.2 Anlæggets overgang til omgivelserne 11
3.3 Landskabstema 12
3.4 Regnvandsafledning 12
3.5 Anvendelse af frigivne arealer efter nedrivninger/ekspropriationer eller
arealer med ændret anvendelse 13
3.6 Infrastruktur. Ny og eksisterende 13
3.7 Stier og gennemføringer 14
3.8 Eksisterende dæmning 14
3.9 Støjdæmpende foranstaltninger 15
3.10 Beplantningsprincipper 16
3.11 Masnedøfortet 16
3.12 Kystpassagen 17
3.13 Byggeplads, indretning og retablering 17
4 Landskabsprojektet – Falster 18
4.1 Influenszone 18
4.2 Anvendelse af evt. overskudsjord 19
4.3 Anlæggets overgang til omgivelserne 19
4.4 Landskabstema 20
4.5 Regnvandsafledning 20
4.6 Anvendelse af frigivne arealer efter nedrivninger/ekspropriationer eller
arealer med ændret anvendelse 21
4.7 Infrastruktur. Ny og eksisterende 21
4.8 Stier og gennemføringer 22
4.9 Eksisterende dæmning 22
4.10 Støjdæmpende foranstaltninger 22
4.11 Beplantningsprincipper 23
4.12 Kystpassagen 23
4.13 Byggeplads, indretning og retablering 23

Bilag
Bilag A: Landskabsarkitektur Masnedø, Scenarie 3
Bilag B: Landskabsarkitektur Masnedø, Scenarie 4
Bilag C: Landskabsarkitektur Falster, Scenarie 3
Bilag D: Landskabsarkitektur Falster, Scenarie 4
Bilag E: De 5 scenarier på grafisk form

1 Indledning
1.1 Baggrund
Som forberedelse af Femernforbindelsen planlagde man en
hovedistandsættelse af Storstrømsbroen. I den forbindelse viste særeftersyn
og omfattende undersøgelser, at jernbanebroen ikke kunne leve op til
kravene, når Femernforbindelsen åbner i 2020.
Der var derfor behov for en undersøgelse af, hvorledes vej og banetrafikken
kan opretholdes på den mest samfundsøkonomiske måde, bl.a. i forhold til
prognoserne for udviklingen i jernbanetrafikken.
Folketinget igangsatte derfor i november 2011 en forundersøgelse af
handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen. Undersøgelsen er blevet
udført med henblik på at udarbejde et beslutningsgrundlag, som medio 2012
skal danne grundlag for en politisk beslutning om forbindelsen ved
Storstrømmen.
Forundersøgelsen er afgrænset til at omfatte følgende fem scenarier:
−
−
−
−
−
Scenarie 1: Broen forstærkes og bevares som jernbane og vejbro.
Scenarie 2: Broen forstærkes og bevares som jernbanebro. I
scenariet undersøges muligheden for nedlæggelse af vejforbindelsen
på den eksisterende bro i lyset af, at vejtrafikken er begrænset, og
istandsættelse vil være dyr.
Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af vej på den
eksisterende bro.
Scenarie 4: Ny kombineret vej og jernbanebro. I scenariet indgår
nedrivning af den eksisterende bro.
Scenarie 5: Ny jernbanebro og nedlæggelse af vejforbindelsen. I
scenariet indgår nedrivning af den eksisterende bro.
En grafisk fremstilling af de fem scenarier indgår som sidste bilag, Bilag E.
I scenarierne med nye anlæg undersøges både enkelt og dobbeltsporede
løsninger.
I den indledende undersøgelse er det kortlagt, at en tunnel ikke er en
ønskværdig løsning, og der arbejdes derfor kun med en ny forbindelse i form
af en bro.
Forundersøgelsen belyser de tekniske muligheder for etablering af en ny
forbindelse og forstærkning af den eksisterende. Undersøgelsen belyser
desuden anlægs og vedligeholdelsesomkostninger, levetiden af bygværkerne,
miljøkonsekvenser samt risikoforhold.
Ny forbindelse – Storstrømmen 5
Landskabsarkitektur, fase 1

Banedanmark analyserer i samarbejde med Vejdirektoratet de
samfundsøkonomiske og trafikale effekter ved de fem scenarier.
1.2 Introduktion til landskabsarkitektur
Dette fagnotat indeholder en principiel stillingtagen til emner, der berører
integrationen mellem det tekniske anlæg og det eksisterende landskab og
infrastruktur.
Ud fra en overordnet analyse af de landskabelige og planlægningsmæssige
forhold er der taget stilling til de elementer, der kan gøre, at der opnås et
æstetisk og funktionelt samspil mellem det tekniske anlæg og de tilstødende
landområder. Det anbefales i det videre forløb at udføre en egentlig
landskabsregistrering med basis i ”Landskabskaraktermetoden” (LKM) som er
den metode, som er anerkendt som den officielle metode til registreringer af
landskab i forbindelse med planlægning og etablering af større
infrastrukturanlæg. LKM er anvendt i forbindelse med jernbanelandanlæg
Femern.
Projektet opererer som nævnt ovenfor med fem forskellige scenarier, hvoraf
især de tre scenarier 3, 4 og 5 kræver omfattende stillingtagen til
sammenhængen mellem anlæg og landskab. De fem scenarier og relevansen
for landskabsprojektet ses herunder:
Tabel 1.1:
Vurdering af relevans
Vurdering af relevans
Scenarie
1 2 3 4 5
Influenszone x x x x x
Anvendelse af evt. overskudsjord x x x
Anlæggets overgang til omgivelserne x x x x
Landskabstema (Natur/teknik) x x x
Regnvandsafledning x x x
Anvendelse af arealer med ændret anvendelse x x x x
Infrastruktur. Ny og eksisterende. x x x x
Stier og gennemføringer x x x x
Eksisterende dæmning x x x
Støjdæmpende foranstaltninger x x x
Beplantningsprincipper x x x
Masnedøfortet x x x
Kystpassagen x x x
Byggeplads. Indretning og retablering x x x
Projektforudsætningerne er ens for Masnedø og Falster, men forholdene er
selvfølgelig forskellige for de to sider af Storstrømmen.
Det skal bemærkes, at Banedanmark kun er ansvarlig for egne matrikulerede
områder, mens henvisninger i landskabsprojektet til tilliggende områder skal
ses som anbefalinger.
Ny forbindelse – Storstrømmen 6
Landskabsarkitektur, fase 1

Som et supplement til landskabsprojektet er linjeføringen i plan og
længdeprofilet kommenteret i samarbejde med øvrige dele af projektet for at
opnå et æstetisk tilfredsstillende resultat i forhold til landskabet.
1.2.1 Overskudsjord
Ifølge indledende beregninger af jordbalancen ser det ikke ud til, at der bliver
et overskud af jord i projektet, og der er dermed ikke grundlag for at skabe
nye landskabselementer med mængder, der kommer fra selve broprojektet.
Hvis projektet ”Femern Bælt danske jernbanelandanlæg” indregnes, kan der
være mulighed for at bruge overskudsjord fra dette projekt til at understøtte
jordbalancen, hvis der skulle være underskud i broprojektet, eller det skønnes
at der er behov for mængder til landskabsudformning eller kystsikring eller
udformning.
Herunder ses første beregning af jordmængder:
Tabel 1.2:
Jordmængder
Enkeltsporet
jernbane
Dobbeltsporet
jernbane
9 m vej
Adgangskanal, Masnedø 90.000 m³ 90.000 m³ 90.000 m³
Adgangskanal, Kalverev 85.000 m³ 85.000 m³ 85.000 m³
Adgangskanal, Falster 18.000 m³ 18.000 m³ 18.000 m³
Almindelige fundamenter, 34 stk. 24.000 m³ 31.000 m³ 26.000 m³
Gennemsejlingsfag, 3 stk. 5.000 m³ 7.000 m³ 6.000 m³
Såfremt der bygges både vej og jernbanebro (Scenarie 4), er det på den
sikre side at lægge mængderne sammen, især for adgangskanaler. For
adgangskanaler kan man tage den ene mængde og gange den med 1,17 for
at dække den ekstra bredde til to broer (140 m bredde i stedet for 120 m).
For fundamenter er det rimeligt nøjagtigt at addere mængderne.
Den eventuelle overskudsjord i projektet vil hovedsagligt stamme fra
opgravninger af havbunden i forbindelse med funderinger og adgangskanaler.
Den mest simple måde at deponere den opgravede havbund er at klappe
materialet et sted i nærheden, anvist i forbindelse med en klapningstilladelse.
De opgravede materialer kan alternativt anvendes til kystregulering og som
konstruktionsjord til dæmninger, hvis jorden er egnet til dette formål. Det
forudsættes, at der ikke er krav om tilbagefyldning af adgangskanaler.
Cirka halvdelen af den udgravede jordmængde for fundamenter skal
tilbagefyldes, evt. med lignende materiale. Hvis opgravede mængder skal
genanvendes, skal der afsættes areal til midlertidigt jorddeponi.
Det anbefales at afrømme muldlaget i anlægsperioden der, hvor anlæggets
fodaftryk opstår, deponere mulden og efterfølgende anvende mulden til
afretning og slutregulering af dæmninger og øvrige arealer, der skal
fremtræde med beplantning.
Ny forbindelse – Storstrømmen 7
Landskabsarkitektur, fase 1

2 Landskabsprojektet – generelt
Landskabsprojektet er i den indledende fase opbygget over iagttagelser gjort
på stedet samt kort og litteraturstudier.
Både iagttagelser og planlægningen, der gælder for de berørte områder
indikerer, at der er store forskelle på områderne, som projektet influerer på.
Masnedø er skarpt opdelt af nuværende infrastruktur, hvor
jernbanedæmningen dominerer hele øen. Den opdeles på denne måde i en
nordøstlig, naturpræget, landlig del og en sydvestlig del domineret af
kraftværk, gartnerier, Masnedøfortet og havneanlæg. Masnedøs kyst er en
lav, lodret kystskrænt med en smal stenstrand. Vanddybden stiger hurtigt ud
for kysten.
Figur 2.1:
Masnedøsidens landskabelige forudsætninger
Falsters kyst er naturpræget, men indrammet af dæmningsanlæg i forbindelse
med nuværende Storstrømsbro og Orehoved Havn. Disse anlæg ligger
fremskudt som halvøer, strækkende sig ud i Storstrømmen, ligesom Gåbense
Havn. Kyststrækningen, hvor det ny anlæg skal ramme land, er en typisk
dansk, østvendt, lav kyst, med spredt træ og kratbeplantning og en lang,
åben strækning med marker, oprindeligt skovklædt. Vanddybden bliver kun
langsomt større ud for kysten.
Ny forbindelse – Storstrømmen 8
Landskabsarkitektur, fase 1

Figur 2.2:
Falstersidens landskabelige forudsætninger
Det er landskabsprojektets opgave at understrege de karakteristika, der
præger stedet i øjeblikket og bruge disse karakteristiske landskabstræk til
yderligere at understrege stedets identitet.
Figur 2.3: Kort fra 1945.
Det ses at i områdets nyere historie har der ikke været karakteristiske
beplantninger i forbindelse med de berørte områder.
Ny forbindelse – Storstrømmen 9
Landskabsarkitektur, fase 1

I alle tilfælde, uanset scenarie for projektet, foreslås det at bevare de
eksisterende dæmningsanlæg over Masnedø og på Falstersiden til broen, da
de har præget stedet siden Storstrømsbroens anlæggelse sidst i 1930erne.
Selvom nuværende bro nedrives, vil de kunne fremstå som kulturspor i
landskabet visende et vigtigt kapitel i krydsningen af Storstrømmens historie.
Ny forbindelse – Storstrømmen 10
Landskabsarkitektur, fase 1

3 Landskabsprojektet – Masnedø
3.1 Influenszone
− Scenarie 1 og 2:
Influenszonen er i disse to scenarier er næsten ikkeeksisterende, da der
ikke ændres væsentligt ved nuværende forhold. Vejforbindelsen til
nuværende bro er forudsat opretholdt undtagen i scenarie 2, hvor
strækningen fra Brovejens afkørsel mod Gødningshavnen nedlægges, hvis
broen omdannes til ren jernbanebro.
Scenarie 3, 4 og 5:
Influenszonen i plan er koncentreret omkring selve den nye linjeføring.
Aftrykket af det nye anlæg koncentrerer sig inden for en korridor, der
omfatter den nye dæmnings skråningsfod og evt. sideanlæg knyttet til
vejen i det tilfælde, at der skal etableres ny vejforbindelse.
Gartneriet på Masnedø nedlægges eller reduceres i forbindelse med
anlæggelsen af den nye bro. Omfanget af påvirkningen afhænger af
anlæggets bredde, alt efter om det drejer sig om en enkeltsporet eller
dobbeltsporet jernbanebro, evt. kombineret med en vejbro, samt
konstruktionsprincippet og den valgte højde på rampen til broen.
En del af landskabsprojektet er at formidle overgangen mellem anlægget
og Masnedøfortet, se afsnit ”Masnedøfortet”.
I perspektiv set fra Masnedøfortet, langs kysten mod vest opleves broen og
brofæstet som en ny barriere, i større eller mindre grad alt efter den
endelige udformning. Landfæstet er derfor trukket tilbage således at broen
er pillebåret i zonen mod kysten.
I forbindelse med tilbagetrækningen af landfæstet fra kysten, nedsættes
påvirkningen af udsigten fra de huse der er placeret på Masnedø mellem
Maagevej og Brovejen, sydvest for nuværende banedæmning i forhold til
den reduktion af udsigten der ville være sket hvis vej/banedæmningen var
ført helt ud til kysten. Hvis der sammenlignes med nuværende forhold hvor
gartneriets østlige del spærrer for udsigten mod sydvest er der ikke stor
forskel på udsigtsmulighederne fra husene ud over Storstrømmen, før og
efter anlæggets etablering i scenarie 3,4 og 5.
Landanlægget ses ikke fra Sjælland.
3.2 Anlæggets overgang til omgivelserne
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
Dæmningsanlæg og øvrige anlæg i forbindelse med broen udføres som
geometrisk bestemte, tekniske skråninger og flader, passende med
Ny forbindelse – Storstrømmen 11
Landskabsarkitektur, fase 1

Masnedøs sydvestlige relativt urbaniserede landskab og også for at
understrege kontrasten til Masnedøs naturprægede nordøstlige del.
Geometrisk bestemte anlægsprincipper går desuden fint sammen med
Masnedøfortets skarptskårne former.
De geometrisk bestemte former gør, at overgangen mellem anlægget og
omgivelserne kommer til at fremstå markant, som et element der er tilføjet
landskabet, ligesom de øvrige store anlæg der er tilføjet øen sydvest for
nuværende jernbanedæmning. Herved kan det oprindelige landskabs
parametre let opfattes, og det ny anlæg separeres ud fra det overordnede
visuelle indtryk.
3.3 Landskabstema
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
Masnedø er karakteriseret ved en skarp opdeling mellem den landlige
nordøstlige del og den urbant udviklede del sydvest for nuværende
banedæmning.
Som nævnt under overgangen mellem anlægget og omgivelserne skal hele
landskabstemaet være med til at understrege den urbaniserede natur, der
præger området omkring anlæggets brofæste, samtidig med at der tages
mest muligt hensyn til Masnedøfortets fredningsbestemmelser.
Alle regulerende jordarbejder, udformningen af tilføjede elementer og
beplantninger bør udformes med udgangspunkt i genkendelige euklidiske,
geometrisk bestemte former. Formerne korresponderer med kraftværket,
gartneriet og fortets regelrette former. Landskabselementernes former vil
blive delvis udvisket med tiden, men vil stadig indikere at her er et
menneskebestemt element tilføjet landskabet. På denne måde
tydeliggøres, at der er tale om et markant element, der evt. vil kunne
fjernes igen, således at det oprindelige landskab igen bliver dominerende.
Se Bilag A og B for disposition af landskabsprojektet.
3.4 Regnvandsafledning
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
For at understøtte det geometrisk bestemte landskabsudtryk udformes
regnvandsbassiner og grøfter ligeledes efter en fast geometri, der er med
til at formidle overgangen mellem anlægget og omgivelserne på en
veldefineret måde.
Bassinerne placeres tæt på og langs med anlæggets skråningsfod for at
optage så lidt plads som muligt i bredden.
− Bassinerne dimensioneres efter at der skal afledes regnvand fra halvdelen
af broens længde på hver side af Storstrømmen. Hvis det viser sig, at der
kun er krav om afledning af regnvand fra dæmningsanlæg (eller slet ikke),
Ny forbindelse – Storstrømmen 12
Landskabsarkitektur, fase 1

vil dette influere på den konkrete dimensionering/udformning.
Bassinerne kan evt. etableres på nuværende terræn, omkranset af lave
volde i stedet for traditionelle udgravninger, hvis der kan opnås en fordel
ved dette i forhold til jordbalancen.
3.5 Anvendelse af frigivne arealer efter
nedrivninger/ekspropriationer eller arealer med
ændret anvendelse
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
I forbindelse med projektet nedlægges/flyttes nuværende
transformeranlæg, der ligger i ny vej/banelinjeføring og gartneriet
reduceres i omfang.
Det foreslås, at terrænet jævnes mest muligt ud og braklægges, således at
der opstår naturlig genvækst. Dette fører sandsynligvis til, at arealerne
fremstår med engbeplantning eller som overdrev. En sådan løsning kræver
vedligeholdelse, der kan kombineres med vedligeholdelsen af fortets nære
omgivelser. I den forbindelse skal der udarbejdes plejeplan på et senere
tidspunkt i projektet.
Eksisterende høj beplantning fjernes for at give bedst muligt udsyn over
Storstrømmen og understøtte indtrykket af et geometrisk bestemt anlæg.
I forbindelse med anlægget kan der etableres sideanlæg til en evt. vej som
en parkeringsmulighed i forbindelse med muligheden for at nyde udsigten
over Storstrømmen. Dette anlæg kan evt. kombineres med et
parkeringsanlæg, der kan betjene Masnedøfortet i
spidsbelastningssituationer, hvor fortet anvendes til større arrangementer.
En del af arealet kan evt. planlægges således, at det bliver helt integreret
med nuværende friareal omkring fortet.
Arealet, der optages af nuværende gartneri, kan selvfølgelig genetableres
som gartneri i så vid udstrækning som muligt, men måske ville det være
bedre at etablere et demonstrationsanlæg for alternative energiformer, evt.
et solfangeranlæg der kunne forsyne det nye anlæg med energi til
belysning mv.
Nuværende afgravning i forbindelse med vendeplads for intern vej gennem
gartneriet fyldes op og udjævnes med omgivende landskab.
Ved eksisterende Storstrømsbros landfæste retableres oprindeligt landskab
mest muligt.
Evt. traktose afhjælpes ved at behandle jorden med en grubber eller anden
dybdegående kultivator, der løsner jorden.
3.6 Infrastruktur. Ny og eksisterende
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer bortset fra den østligste del af Brovejen,
der nedlægges.
Ny forbindelse – Storstrømmen 13
Landskabsarkitektur, fase 1

− Scenarie 3, 4 og 5:
I forbindelse med disse scenarier skal der etableres underføring af
Brovejen eller ny vejforbindelse i forbindelse med sammenfletningen
mellem eksisterende Brovejen og den nye vejforbindelse.
Det er landskabsprojektets intention at sikre, at disse nye anlæg indpasses
i de principper, der gælder for udformningen af landskabet på sydvestsiden
af eksisterende jernbanedæmning for at opnå et konsistent, landskabeligt
indtryk.
3.7 Stier og gennemføringer
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
I forbindelse med udformningen af det nye anlæg skal der sørges for, at
cykler og fodgængere kan passere inspireret og uhindret på tværs af
anlægget.
Der skal være mulighed for, at man kan passere langs kysten under broen,
evt. som en del af en nyanlagt kyststi langs hele øen. En sådan sti vil være
et fint rekreativt tilskud til øen. Hvis en sådan sti skal have den ønskede
effekt, skal der sørges for forbindelse til Vordingborg over
Masnedsundbroen.
Som udgangspunkt er anlæggelsen af en egentlig kyststi ikke en del af
landskabsprojektet.
I det tilfælde at der skal føres cykelsti/fortov over vejbroen (Scenarie 5),
skal disse linjeføringer integreres i anlæggets tværprofil.
Cykelstier og fortove i forbindelse med broen skal have fast belægning,
evt. med asfalt i en farve, der afviger fra vejbanen.
Gangstier udlægges som grusstier, mens cykelstier langs kysten kan være
grusstier eller have fast belægning (Evt. ”Gul majs”).
Hvis der skal etableres faunapassager, skal disse indpasses i
landskabsudformningen.
3.8 Eksisterende dæmning
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
Hvis nuværende Storstrømsbro nedrives eller afspærres for jernbanetrafik,
bliver banedæmningen over Masnedø frigjort til anden brug.
Det foreslås at bevare det smukt slyngede anlæg som et markant
kulturspor. Strækningen kan på denne måde blive rygraden i en ny
rekreativ forbindelse gennem øen for fodgængere, motionsløbere og
cyklister. Dæmningen i sig selv giver et uhindret udsyn over
Storstrømmen, Masnedsund samt til Sjælland og Falster, hvilket er en
attraktion i sig selv. Hvis ruten afsluttes mod nuværende brofæste med et
markant, tårnagtigt element, evt. kombineret med udsalg af f.eks. is eller
Ny forbindelse – Storstrømmen 14
Landskabsarkitektur, fase 1

med et besøgscenter, vil dette punkt være med til at tiltrække brugere.
Dette kan evt. kombineres med at bevare nuværende brofæste.
Figur 3.1:
Forslag til disponering af Masnedøs sydøstlige spids.
I forbindelse med anlæggelsen af stiforløbet på dæmningen bør den suppleres
med kyststier, evt. både mod nordøst og sydvest, således at disse kan
anvendes til returkørsel eller gang tilbage mod den nye broforbindelse og
Vordingborg. Dette ligger dog uden for nærværende projekt.
Ruten kan suppleres med motionsmuligheder, legeredskaber,
historiske/geologiske forklaringer af omgivelserne og andre tiltag, der gør
strækningen yderligere attraktiv.
3.9 Støjdæmpende foranstaltninger
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
Der er ikke lagt op til egentlige støjdæmpende foranstaltninger på Masnedø
ved hjælp af landskabsudformning.
Hvis den nye bro skal etableres, vil den eksisterende dæmning (Se
ovenfor) evt. have en vis støjdæmpende effekt for området mod nordøst.
Ny forbindelse – Storstrømmen 15
Landskabsarkitektur, fase 1

3.10 Beplantningsprincipper
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
Der etableres ingen høj beplantning i forbindelse med projektet.
De frigivne arealer omkring transformerstationen og under broens
pillebårne landfæste beplantes med Tjørn i geometrisk bestemte mønstre,
der kan være med til at danne rum og læ samtidig med at udsigter kan
markeres. Tjørnen kræver minimal vedligeholdelse. Resten af arealet
udlægges uden beplantning, således at naturlig vækst indfinder sig. Dette
vil føre til, at området fremstår som strandoverdrev med enkelte
plantninger af tjørn.
Det foreslås, at der udarbejdes plejeplan i samarbejde med Masnedøfortet.
Bane/vejdæmningsskråninger beplantes med græs.
I forbindelse med faunapassager skal der evt. etableres ledelinjer.
Der bør udarbejdes plejeplan for de tekniske anlæg på et senere tidspunkt i
projektet.
3.11 Masnedøfortet
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
Et særligt aspekt ved disse scenarier er forholdet til Masnedøfortet, hvor
arealet mellem anlægget og fortet skal behandles. Brofæstet er trukket
mest muligt ind, således at der opnås gennemsyn/udsigt fra fortet over
arealet mod vest.
Terrænet bør fremstå som det nuværende, således at der ikke er
hindringer for udsyn fra fortet over Storstrømmen.
Figur 3.2:
Masnedøfortet nuværende forhold
Udsigten over Storstrømmen bør prioriteres.
Ny forbindelse – Storstrømmen 16
Landskabsarkitektur, fase 1

3.12 Kystpassagen
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
Projektet bør sikre at der kan skabes fri passage for fodgængere og evt.
cykler langs kysten under broen.
3.13 Byggeplads, indretning og retablering
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer. Hvis der skal indrettes byggeplads i
forbindelse med disse scenarier, følges nedenstående anvisninger.
− Scenarie 3, 4 og 5:
Landskabets oprindelige tilstand registreres før anlæggelsen af byggeplads.
I anlægsperioden fastlægges byggepladsen ud fra tekniske parametre, men
det er vigtigt at deponere evt. overskudsjord/afgravet muld i depot
omkring anlægget.
Afgravet materiale kan anvendes til omkransende vold der skærmer mod
indblik og dæmper støj.
Efter anlægsarbejdet retableres landskabet så vidt muligt i den tilstand der
rådede før anlæggelsen af byggepladsen.
Traktose afhjælpes ved at behandle jorden med en grubber eller anden
dybdegående kultivator, der løsner jorden.
Ny forbindelse – Storstrømmen 17
Landskabsarkitektur, fase 1

4 Landskabsprojektet – Falster
Figur 4.1:
Kysten nord for nuværende Storstrømsbro. Her ”lander” broen i de
tilfælde, hvor der kommer en ny bro.
4.1 Influenszone
− Scenarie 1 og 2:
Influenszonen i disse to scenarier er næsten ikkeeksisterende, da der ikke
ændres væsentligt ved nuværende forhold.
Vejforbindelsen til nuværende bro nedlægges dog i scenarie 2 på en del af
strækningen tættest på broen, hvis broen omdannes til ren jernbanebro.
Det må dog forudses, at der opretholdes vejforbindelse i form af en
rednings og servicevej til broen/dæmningen.
− Scenarie 3:
Ved anlæggelse af en ny jernbanebro og samtidig opretholdelse af
vejforbindelsen over eksisterende bro skabes en ny forholdsvis smal, høj
halvø, der kommer til at præge kysten i lighed med nuværende bro
dæmning og Orehoved Havns frembygning. Ved skabelsen af den nye
halvø opstår et mellemrum mellem den eksisterende dæmning og den nye
dæmning, som landskabsprojektet skal tage stilling til. Der skal desuden
tages stilling til dæmningens tilslutning til kysten mod vest.
− Scenarie 4:
Ved anlæggelsen af en ny kombineret vej og jernbanebro og nedrivningen
af eksisterende bro opstår der behov for anlæggelse af en forholdsvis bred,
høj halvø/dæmning, der kommer til at præge kysten i lighed med
nuværende brodæmning og Orehoved Havns frembygning. Ved skabelsen
af den nye halvø opstår et mellemrum mellem den eksisterende dæmning
og den nye dæmning som landskabsprojektet skal tage stilling til. Der skal
desuden tages stilling til dæmningens tilslutning til kysten mod vest.
− Scenarie 5:
Ved anlæggelsen af dette scenarie med ny jernbanebro og nedlæggelsen af
vejforbindelsen gælder en kombination af ovenstående. Der skabes en ny
forholdsvis smal, høj halvø. Ved skabelsen af den nye halvø opstår et
mellemrum mellem den eksisterende dæmning og den nye dæmning som
landskabsprojektet skal tage stilling til.
Vejforbindelsen til nuværende bro nedlægges på en del af strækningen
tættest på broen, hvis broen omdannes til ren jernbanebro. Det må dog
Ny forbindelse – Storstrømmen 18
Landskabsarkitektur, fase 1

forudses, at der opretholdes forbindelse i form af en rednings og
servicevej til broen/dæmningen.
Der skal desuden tages stilling til dæmningens tilslutning til kysten mod
vest.
Scenarier, der indebærer nedlæggelse af vejforbindelsen over Storstrømmen,
vil sikre en fredeliggørelse af området omkring broens/broernes landing med
hensyn til biltrafik. Der vil dog stadig være støj og vibrationspåvirkninger fra
jernbanetrafikken.
Der skal tages stilling til udnyttelsesmulighederne af og adgangen til det nye
areal, der opstår i mellemrummet mellem de to dæmninger/halvøer i de
tilfælde, der etableres ny halvø/dæmning.
I de tilfælde, hvor der etableres ny halvø/dæmning, kommer kyststrækningen
i højere grad end nu til at fremstå som domineret af disse strukturer i
modsætning til nu, hvor der er ganske langt mellem Orehoved Havn og
nuværende brodæmning.
Selvom jernbaneforbindelsen i nogle tilfælde nedlægges på en stor del af
nuværende jernbanedæmning, foreslås det at den nuværende banedæmning
bevares som et kulturspor, der viser udviklingen af området.
4.2 Anvendelse af evt. overskudsjord
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
I de tilfælde, hvor der opnås et jordoverskud i projektet, skyldes dette at
der afgraves i marine aflejringer i Storstrømmen. Nogle af disse materialer
vil evt. kunne anvendes som konstruktionsjord i dæmningerne, men på
Falstersiden vil disse materialer også kunne anvendes til kystregulering i
forbindelse med den nye dæmning og forbindelsen til den eksisterende
brodæmning samt til at udjævne terrænet mellem de to dæmninger. Der
er desuden brug for at skabe en jævn overgang mellem den nye dæmning
og kysten mod vest. Hvis kysten ikke udjævnes, vil der opstå problemer
med tangopstuvning i det lavvandede område. En udjævning af kysten vil
sandsynligvis også hjælpe marginalt på gennemstrømningsforholdene.
Arealet kan evt. etableres som egentlig strand i områderne tættest på
vandet, men det skal eftervises hydraulisk, om dette kan lade sig gøre.
4.3 Anlæggets overgang til omgivelserne
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer bortset fra det areal, der frigives ved
nedlæggelsen af forbindelsesvejen til nuværende Storstrømsbro. Her
retableres landskabet, således at det indgår på en naturlig måde i forhold
de tilstødende landskabstræk.
Ny forbindelse – Storstrømmen 19
Landskabsarkitektur, fase 1

− Scenarie 3, 4 og 5:
I scenarie 3 omlægges jernbaneforbindelsen hvorved sporanlægget fjernes
fra en del af nuværende jernbanedæmning, tættest på nuværende
Storstrømsbro.
Det anbefales at bevare dæmningen som et kulturspor i landskabet.
I mellemrummet mellem de to anlæg braklægges arealet, og man må
formode at den skov/kratagtige beplantning spreder sig til dette areal.
Der skal i en kommende plejeplan tages hensyn til, at beplantningen
holdes nede på et rimeligt niveau, da det vil være forkert, at der på stedet
opstår en meget høj træplantning, der skærmer for udsigten over
Storstrømmen.
Alt i alt skabes bedre betingelser for både flora og fauna i området.
I scenarierne 4 og 5 frilægges både jernbane og vejarealet, og en
kombination af ovenstående scenarier kan anvendes på arealet.
I de tilfælde, hvor anlægget kommer til at ligge tæt på tilstødende
bebyggelse, alt efter hvor meget der eksproprieres, skal der tages detaljeret
stilling til udformning og anvendelse af disse områder.
4.4 Landskabstema
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer (Se ovenfor)
− Scenarie 3, 4 og 5:
Falstersiden fremstår langt mere landlig/naturlig end Masnedøsiden.
Dette bør fremhæves ved en landskabsudformning, der respekterer de
forhold, der råder syd for den nye bro.
I så stor udstrækning som muligt skabes naturprægede arealer med
skovagtig beplantning, eller der braklægges jord, således at den
nuværende beplantning kan sprede sig til disse områder, der efter
anlæggets etablering kan indgå i et samlet rekreativt forløb langs kysten
fra Orehoved til Gåbense. Dette projekt ligger dog uden for nærværende
opgave, men forudsætningerne for at et sådant forløb kan etableres skal
være til stede.
Terrænet på denne side udjævnes mest muligt med bløde overgange, og
alle anlæg udføres med udgangspunkt i organiske former.
Se Bilag C og D for disposition af landskabsprojektet.
4.5 Regnvandsafledning
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
I de tilfælde, hvor der skal skabes regnvandsbassiner er det vigtigt at de
kommer til at fremstå i harmoni med det omgivende landskab. Dvs. at der
skal tages udgangspunkt i en blød, organisk udformning.
Regnvandsbassinerne bør udformes som våde bassiner med tilhørende
Ny forbindelse – Storstrømmen 20
Landskabsarkitektur, fase 1

eplantning uden mulighed for udtørring, da dette giver den bedste
rensning af vandet og forhindrer tilgroning.
4.6 Anvendelse af frigivne arealer efter
nedrivninger/ekspropriationer eller arealer med
ændret anvendelse
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
I forbindelse med projektet ændres forholdene for arealer, der ligger
mellem kysten og anlægget, og arealer der ligger mellem jernbane og
tilsluttende vejforbindelse(r).
I de tilfælde, hvor der er mulighed for det, bør områderne udnyttes til
rekreative, naturprægede formål.
I de tilfælde, hvor der opstår arealer, der ikke umiddelbart kan udnyttes til
rekreative formål, er det vigtigt, at de kommer til at fremtræde i harmoni
med omgivelserne og anlæggets øvrige dele, således at der opstår ét
samlet indtryk.
Der skal i hvert tilfælde tages stilling til, om der skal være offentlig adgang
til arealet og om arealet evt. kan rumme funktioner, der er til gavn for
lokalområdet eller infrastrukturen.
4.7 Infrastruktur. Ny og eksisterende
− Scenarie 1:
Stort set som nuværende, ingen ændringer af væsentlig betydning.
− Scenarie 2:
Ved nedlæggelsen af vejforbindelsen fredeliggøres arealet tættest på
Storstrømsbroen.
Vejarealet tættest på broen omlægges til rednings og servicevej eller som
mulighed for at køre til udsigtspunkt, hvorved vejarealet kan reduceres
væsentligt. Det foreslås at prioritere det ledige areal til anvendelse til
adgangsareal for bløde trafikanter til området på og tæt på den
eksisterende jernbanedæmning, udformet med et grønt præg.
− Scenarie 3:
I dette scenarie bevares vejforbindelsen over eksisterende bro og en ny
jernbanebro kommer til. Der er derfor ikke store forandringer mht. den
omgivende infrastruktur. Det bør sikres, at viadukten under jernbanen
tillader passage af cykler og gående.
− Scenarie 4:
Det er vigtigt, at den nye tilsluttende infrastruktur integreres tæt med det
nye anlæg, således at den ikke optager unødigt areal. På arealet mellem ny
tilslutningsvej og eksisterende, tilbageværende bebyggelse bør etableres
tæt, skovagtig beplantning, og der kan etableres støjvold hvis det skønnes
nødvendigt.
I det tilfælde at der etableres cykel/gangsti over den nye Storstrømsbro på
Ny forbindelse – Storstrømmen 21
Landskabsarkitektur, fase 1

dennes vestside, bør der etableres direkte forbindelse fra ny afkørselsvej
(omlagt Storstrømsvej) gennem dæmning til rampe til brug for bløde
trafikanter.
− Scenarie 5:
Se scenarie 2.
4.8 Stier og gennemføringer
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer bortset fra at der er mulighed for
reduktion af vejareal i scenarie 2 og dermed mulighed for at prioritere det
ledige areal til bløde trafikanter.
− Scenarie 3, 4 og 5:
I alle scenarier er det vigtigt, at man kan passere uhindret langs kysten.
Det anbefales at anlægge en egentlig sti i forbindelse med
vej/jernbanedæmningens fod, således at kysten kan følges på tværs af
anlægget.
Der bør tages hensyn til at man kan få adgang til ”inddæmmede” arealer
direkte fra landsiden, evt. i forbindelse med anlæggelse af sideanlæg.
I de tilfælde, hvor der etableres passagemulighed for bløde trafikanter over
Storstrømmen, skal cykelsti/fortov integreres mest muligt i anlægget,
adskilt fra vej med en rabat på min. 1,5 m.
4.9 Eksisterende dæmning
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
Det anbefales at bevare dæmningen som et kulturspor i landskabet,
således at infrastrukturens historie vises. Man må formode, at den
nuværende træ og kratbevoksning på dæmningen spreder sig til der, hvor
sporene tidligere gik.
På den nye jernbane eller vej/jernbanedæmning etableres beplantning der
svarer til beplantningen på den eksisterende jernbanedæmning.
4.10 Støjdæmpende foranstaltninger
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
I de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt at etablere støjvold mellem
anlægget og den eksisterende bebyggelse, anbefales det at udforme
anlægget som en stejl skråning mod infrastrukturen (1:2) og en meget
mindre stejl skråning mod omgivelserne (Mindre end eller lig 1:10). På
denne måde integreres støjvolden i landskabet udadtil.
Ny forbindelse – Storstrømmen 22
Landskabsarkitektur, fase 1

4.11 Beplantningsprincipper
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
Den nye beplantning på Falstersiden bør afspejle den nuværende blanding
af afgrænsede skovagtige, plantninger og åbne eng/markarealer.
Alle plantninger skal overholde eldriftservitutten mod baneanlægget og
gældende vejregler mod vejanlægget.
Mod anlægget følger beplantningens afgrænsning anlæggets konturer,
mens beplantningen afgrænses flydende/organisk mod omgivelserne.
Det er vigtigt, at beplantningen på den nye bane/vejdæmning ikke
afskærer for udsyn til den nye bro, da kombinationen af udsyn over
Storstrømmen og broen er den største visuelle oplevelse på strækningen.
Det anbefales at udvide det braklagte areal langs nuværende kyst vest for
anlægget.
4.12 Kystpassagen
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen væsentlige ændringer.
− Scenarie 3, 4 og 5:
Projektet bør sikre, at der kan skabes fri passage for fodgængere og evt.
cykler langs kysten, følgende anlæggets kystlinje eller alternativt ved
etablering af tunnel gennem dæmningsanlæg.
4.13 Byggeplads, indretning og retablering
− Scenarie 1 og 2:
Som nuværende, ingen ændringer. Hvis der skal indrettes byggeplads i
forbindelse med disse scenarier, følges nedenstående anvisninger.
− Scenarie 3, 4 og 5:
Der regnes med anlæggelse af primær arbejdsplads på Masnedøsiden,
men hvis der skal etableres byggeplads i større omfang på Falstersiden,
bør nedenstående anvisninger følges.
Landskabets oprindelige tilstand registreres før anlæggelsen af byggeplads.
I anlægsperioden fastlægges byggepladsen ud fra tekniske parametre, men
det er vigtigt at deponere evt. overskudsjord/afgravet muld i depot
omkring anlægget.
Afgravet materiale kan anvendes til omkransende vold, der skærmer mod
indblik og dæmper støj.
Efter anlægsarbejdets afslutning retableres landskabet i den tilstand, der
rådede før anlæggelsen af byggepladsen.
Traktose afhjælpes ved at behandle jorden med en grubber eller anden
dybdegående kultivator, der løsner jorden.
Ny forbindelse – Storstrømmen 23
Landskabsarkitektur, fase 1

Bilag
Ny forbindelse – Storstrømmen
Landskabsarkitektur, fase 1

N
Vordingborg
Masnedsundbroen
udvides
Tilbageværende del af
nuv. gartneri
Masnedsund
Frigivet areal
Nyt vejanlæg
Delstrækning af Brovejen
nedlægges
Regnvandsbassin
Skarpt afgrænsede
tekniske anlæg
Evt. ny
kyststi
Servicevej
Tilbagetrukket
brofæste
Nyt fleksibeltparkeringsanlæg
Transformeranlæg
flyttes
Masnedø
Banen nedlægges på eksisterende
dæmning. Dæmningen bevares og
omdannes til rekreativt anlæg med
gang- og cykelsti
Evt. ny
kyststi
Ny jernbanebro
Arealer omkring
Masnedøfortet
friholdes for høj
beplantning
Masnedøfortet
Eks. vej
bevares
Ny forbindelse - Storstrømmen
Landskabsarkitektur Masnedø
Bilag A Scenarie 3
Dato: 27.03.2012

N
Vordingborg
Masnedsundbroen
udvides
Tilbageværende del af
nuv. gartneri
Masnedsund
Frigivet areal
Nyt vejanlæg
Delstrækning af Brovejen
nedlægges
Regnvandsbassin
Skarpt afgrænsede
tekniske anlæg
Evt. ny
kyststi
Servicevej
Tilbagetrukket
brofæste
Nyt fleksibeltparkeringsanlæg
Transformeranlæg
flyttes
Masnedø
Banen nedlægges på eksisterende
dæmning. Dæmningen bevares og
omdannes til rekreativt anlæg med
gang- og cykelsti
Evt. ny
kyststi
Ny kombineret
vej- og jernbanebro,
evt.
med gang- og
cykelsti
Arealer omkring
Masnedøfortet
friholdes for høj
beplantning
Masnedøfortet
Eks. vej bevares men
lukkes mod eks. Storstrømsbro
ved nedkørsel til
Gødningshavnen
Ny forbindelse - Storstrømmen
Landskabsarkitektur Masnedø
Bilag B Scenarie 4
Dato: 27.03.2012

Orehoved Havn
N
Ny halvø med
dæmning til bro.
Ny jernbanebro.
Storstrømmen
Orehoved
Evt. ny kyststi
Strand
og/eller
strandeng
Ny kombineret kyststi
og rednings- og
servicevej
Nuv. Storstrømsbro med
opretholdt vejforbindelse.
Braklægningszone
udvides mod
kysten
Nyt bearbejdet, rekreativt
landskab danner
overgang mellem det
tekniske anlæg og
kysten.
Strand
og/eller
strandeng
Halvø med dæmning til
nuv. Storstrømsbro
bevares.
Flydende overgange
mellem teknisk anlæg
og landskabet
Ny servicevej
Areal omdannet fra
bebyggelse med
haveanlæg til natur.
Regnvandsbassin
Banen nedlægges på eksisterende
dæmning. Dæmningen bevares og
omdannes til rekreativt anlæg med
gang- og cykelsti
Evt. ny kyststi
Ny viadukt
Nyt sænket
vejanlæg
Falster
Gåbense
Ny forbindelse - Storstrømmen
Landskabsarkitektur Falster
Bilag C Scenarie 3
Dato: 27.03.2012

Orehoved Havn
N
Ny kombineret
vej- og jernbanebro,
evt.
med gang- og
cykelsti
Orehoved
Ny halvø med
dæmning til bro.
Evt. ny kyststi
Braklægningszone
udvides mod
kysten
Strand
og/eller
strandeng
Ny kombineret kyststi
og rednings- og
servicevej
Nyt bearbejdet, rekreativt
landskab danner
overgang mellem det
tekniske anlæg og
kysten.
Strand
og/eller
strandeng
Ny kombineret kyststi
og rednings- og
servicevej
Halvø med dæmning til
nuv. Storstrømsbro
bevares og danner
udsigtspunkt.
Storstrømmen
Delstrækning af Storstrømsvej
nedlægges
Regnvandsbassin
Flydende overgange
mellem teknisk anlæg
og landskabet
Areal omdannet fra
bebyggelse med
haveanlæg til natur.
Evt. ny kyststi
Cykel og gangsti
Ny beplantning
og evt. terrænregulering
mod
bebyggelse
Banen nedlægges på eksisterende
dæmning. Dæmningen bevares og
omdannes til rekreativt anlæg med
gang- og cykelsti
Falster
Nyt vejanlæg
Gåbense
Ny forbindelse - Storstrømmen
Landskabsarkitektur Falster
Bilag D Scenarie 4
Dato: 27.03.2012

Bilag E
De 5 scenarier på grafisk form
Ny forbindelse – Storstrømmen
Landskabsarkitektur, fase 1