Notat - Forsvarsministeriet

fmn.dk

Notat - Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet

København den 16. april 2004

Notat

Midtvejsstatus på den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002

Den 21. juni 2002 indgik Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det

Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre

en aftale om redningsberedskabet efter 2002. Aftalen omfatter perioden 2003 – 2006.

I aftalen indgår, ”at der gøres status i 2004 samtidig med overvejelser vedrørende en ny aftale

på forsvarsområdet, herunder for at skabe mulighed for en samlet vurdering af den mest optimale

nyttiggørelse af potentialet af frivillige i Danmark og en samlet vurdering af værnepligtsområdet.

Denne midtvejsevaluering giver også mulighed for at inddrage evt. anbefalinger fra den planlagte

sårbarhedsudredning.

Partierne bag aftalen orienteres om processen med indførelse af risikobaseret dimensionering

i form af en status midtvejs i aftaleperioden. Endvidere orienteres partierne om resultatet af

det igangsatte arbejde med øget inddragelse af frivillige.”

Notatet har til formål at oplyse om status for arbejdet med implementering af aftalen. Notatet

er inddelt efter aftalens hovedtemaer:

1. Styrkelse på værnepligtsområdet - flere 6-måneders værnepligtige og bortfald af uddannelse

af 3-måneders værnepligtige.

2. Ændret og mere fleksibel kommunal dimensionering

3. Yderligere forskydning fra krigsrelateret beredskab til fredsmæssigt beredskab i kommunerne

4. Øget nyttiggørelse af potentialet af frivillige

5. Tværgående koordination og det civile beredskab

6. International indsats og samarbejde

7. Styrkelse af vidensindsamling m.v. og forebyggelse samt reorientering af tilsynet med

kommunerne

8. Øvrige fremadrettede initiativer

Der vedlægges en oversigt over gennemførte og igangværende projekter som bilag 1.

Holmens Kanal 42 CVR-nr. 25-77-56-35 E-post: fmn@fmn.dk

1060 København K Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655 Internet: www.fmn.dk


1. Styrkelse på værnepligtsområdet - flere 6-måneders værnepligtige og bortfald af uddannelse

af 3-måneders værnepligtige.

1.1 Udfasning af 3-måneders uddannelsen, udvidelse af antallet af 6-måneders værnepligtige

og justering af uddannelsen.

Status: Gennemført

Med den politiske aftale blev det besluttet at nedlægge 3-måneders-uddannelsen af værnepligtige

ved Beredskabsstyrelsen og forøge antallet af 6-måneders-værnepligtige fra 500 til 750

færdiguddannede pr. år.

Det blev på den baggrund besluttet at afslutte uddannelsen af 3-måneders værnepligtige med

udgangen af 2002. Værnepligtige, der allerede havde indgået aftale om aftjening af 3-

måneders værnepligt, blev tilbudt enten indkaldelse til 6 måneders tjeneste eller overførsel til

redningsberedskabets personelreserve, hvilket i praksis betyder fritagelse for indkaldelse i

fredstid. De værnepligtige blev orienteret om dette i begyndelsen af juli 2002.

Ændringen i sammensætning af værnepligtige medførte, at Beredskabsstyrelsen samtidigt

valgte at ændre på indkaldelsesterminerne, så der fra den 1. december 2002 indkaldes 6 måneders

værnepligtige seks gange om året, mod tidligere fire gange om året. Dette skete for at

sikre et til enhver tid højt kompetenceniveau og en rimelig vagtbelastning for de tjenestegørende

værnepligtige.

Værnepligtsuddannelsen er funderet i de grund- og funktionsuddannelser, der tillige anvendes

i forbindelse med uddannelse af personel i det kommunale redningsberedskab. For at opfylde

samfundets behov for et tidssvarende beredskab i forhold til det aktuelle trusselsbillede er

værnepligtsuddannelsen styrket inden for følgende faglige områder: Redning, miljøberedskab

og kommunikation. Uddannelsen i brandtjeneste er ikke kompromitteret heraf.

Der er blandt andet indført uddannelse i indsats mod terrorhændelser – f.eks. assistance til

Center for Biologisk Beredskab – og kompetencegivende prøver i fagområdet redning, der

desuden er tilpasset de internationale retningslinjer for redningsarbejde.

1.2 Lukning af Beredskabsstyrelsen Nordsjælland/stop for udrykningsvagt og styrkelse af

udrykningsvagten ved Beredskabsstyrelsen Sydsjælland.

Status: Gennemført

Af den politiske aftale fremgår, at Beredskabsstyrelsen Nordsjælland i Hillerød afvikles, samt

at der skulle etableres en forstærket udrykningsvagt på Beredskabsstyrelsen Sydsjælland i

Næstved.

Side 2/16


På den baggrund overgik det statslige redningsberedskabs forpligtelser på niveau 3 i Frederiksborg,

Roskilde og Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg kommuner den 1.

januar 2003 til Beredskabsstyrelsen Sjælland (tidligere Sydsjælland). Samme dato blev der

ved Beredskabsstyrelsen Sjælland etableret en forstærket udrykningsvagt.

Forpligtelserne på niveau 2 blev videreført af Beredskabsstyrelsen Nordsjælland indtil de to

nye kommunale støttepunkter i hovedstadsområdet var etableret medio januar 2003.

På det personalemæssige område blev alt personale tilbudt personlig rådgivning og hjælp til

kompetenceudvikling og jobsøgning. Alt uniformeret personel blev tilbudt stillinger ved andre

af Beredskabsstyrelsens tjenestesteder, hvilket langt de fleste tog imod. Det civile personale

kunne i nogle tilfælde tilbydes anden beskæftigelse. Ved centerets endelige lukning ultimo

april 2003 stod kun ganske få medarbejdere uden ny beskæftigelse.

1.3 Salg af faciliteterne ved Beredskabsstyrelsen Nordsjælland i Hillerød

Status: Gennemført

Som forudsat i den politiske aftale indledte Indenrigs- og Sundhedsministeriet i foråret 2003

drøftelser med Hillerød Kommune om den fremtidige anvendelse af Beredskabsstyrelsen

Nordsjællands bygninger og areal. På baggrund heraf blev der indgået aftale om, at Hillerød

Kommune overtog ejendommen for 21 mio. kr. med forbehold for Finansudvalgets godkendelse

af aftalen.

Ved Akt 193 af 12. august 2003 tiltrådte Finansudvalget salget på de angivne vilkår, og Hillerød

Byråd meddelte sin endelige tilslutning til købet den 27. august 2003, hvorefter ejendommen

blev overdraget til kommunen. Kommunen overtog ejendommen den 30. september

2003, og handlen blev berigtiget ved endeligt, tinglyst skøde den 5. november 2003.

1.4 Etablering af støttepunkter i Greve og Fredensborg-Humlebæk/Helsingør kommuner

Status: Gennemført

Som led i den politiske aftale er der etableret to støttepunktsberedskaber i hovedstadsområdet.

De to støttepunkter er placeret i henholdsvis Fredensborg-Humlebæk/Helsingør Kommune og

i Greve Kommune.

Efter forhandlinger med de pågældende kommuner blev kontrakterne underskrevet af kommunerne

den 11.-12. december 2002 (Fredensborg-Humlebæk/Helsingør) og den 2. december

2002 (Greve).

Side 3/16


Beredskabet ved støttepunkt Greve blev etableret og sat i operativ drift den 10. januar 2003.

Støttepunkt Fredensborg var etableret og i operativ drift fra den 17. januar 2003.

Begge støttepunkterne er ved indgangen til 2004 fuldt ud etablerede.

2. Ændret og mere fleksibel kommunal dimensionering

2.1 Justering af dimensioneringskravene, herunder reduktion i kravet til bemandingen af førsteudrykningen

Status: Gennemført

Det fremgår af den politiske aftale, at undersøgelsen af de kommunale redningsberedskabers

dimensionering har vist, ”at der kan ske en umiddelbar justering i de centralt fastsatte dimensioneringsregler

for det daglige beredskab, således at det fremover kan bemandes med færre

mand og mindre materiel end hidtil”.

Aftalepunktet er implementeret med Indenrigs- og Sundhedsministeriets udstedelse af bekendtgørelse

nr. 1010 af 11. december 2002 om det kommunale redningsberedskabs dimensionering

m.v., der trådte i kraft den 1. januar 2003.

I bekendtgørelsen blev minimumsbemandingen nedsat fra syv til fem brandmænd. Den normale

førsteudrykning skal herefter bemandes med mindst en indsatsleder, en holdleder og

fem brandmænd. På materielsiden er det krævede antal slukningstog - set i forhold til udrykningsområdets

indbyggertal - reduceret, og slangetenderen er udgået af den standardmæssige

førsteudrykning. Endelig er afgangstiderne på en og fem minutter afskaffet, men udrykningstiderne

på 10 og 15 minutter er bevaret for såvel indsatslederen som for førsteudrykningen,

og det er ikke længere et krav, at indsatslederen er fremme før førsteudrykningen.

2.2 Risikobaseret dimensionering, herunder udvikling af metoder for risikovurdering og vejledningsmateriale

for kommunerne

Status: Forløber planmæssigt

Med henblik på implementering af aftalepunktet har Beredskabsstyrelsen iværksat udvikling

af værktøjer, vejledningsmateriale, kursusprogram og oplæg til centralt fastlagte krav til risikobaseret

dimensionering.

Angående udvikling af modeller og værktøjer har styrelsen i samarbejde med kommunerne

udviklet en procesmodel for risikobaseret dimensionering samt værktøjer til risikoidentifikation,

risikoanalyse og risikovurdering samt oplæg til serviceniveau. Det er ydermere blevet

klarlagt, hvorledes aspekter som målstyring, dokumentation, kommunikation og samarbejde

Side 4/16


internt i og på tværs af kommuner kan integreres i risikobaseret dimensionering. Arbejdet skal

danne grundlag for udarbejdelsen af vejledningsmateriale om risikobaseret dimensionering.

Materialet udgives i december 2004. Modeller og værktøjer vil - inden udgivelsen - blive

yderligere afprøvet i en række pilotprojekter, som gennemføres fra marts til september 2004.

Styrelsen har endvidere udarbejdet et oplæg til kursus i risikobaseret dimensionering. Oplægget

indeholder beskrivelse af kursets formål, målgruppe, varighed og opbygning, og der er

planlagt afholdelse af prøvekursus i efteråret 2004. Derudover har styrelsen indledt udarbejdelsen

af et oplæg til centralt fastsatte krav for risikobaseret dimensionering af kommunale

beredskaber.

Arbejdet med vejledningsmateriale, kursusudbud og centralt fastsatte krav er tilrettelagt således,

at kommunerne kan indlede indførelsen af risikobaseret dimensionering den 1. januar

2005.

Udviklingsarbejdet gennemføres i tæt samarbejde med kommunerne og omfatter bl.a. 14 stifinderkommuner,

der medvirker til udvikling af værktøjer, kursusprogram m.v. Pilotprojekterne

gennemføres ligeledes i en række kommuner. Der er endvidere etableret en følgegruppe,

hvor bl.a. kommunerne er repræsenteret og et fagligt forum med beredskabspersonalets faglige

organisationer.

Med de kompetencer, der opbygges gennem arbejdet med risikobaseret dimensionering, vil

Beredskabsstyrelsen fremadrettet kunne yde støtte og vejledning og indtage en rådgivende

rolle i forbindelse med uddannelse og praktisk gennemførelse af risikostyringsprocessen lokalt.

2.3 Ændring af distriktsbrandinspektørordningen, herunder ansættelse af en yderligere inspektør

og styrkelse af den regionale forankring.

Status: Opfølgningen er under overvejelse

Det fremgår af den politiske aftale, at der bl.a. til støtte for indførelsen af risikobaseret dimensionering

i kommunerne skal ske en forankring af funktionen med distriktsbrandinspektører

regionalt på beredskabscentrene i Thisted, Herning, Haderslev og Næstved, og at der i den

forbindelse skal oprettes en yderligere stilling som distriktsbrandinspektør.

Aftalepunktet har været drøftet mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriets (senere Forsvarsministeriets)

departement og Beredskabsstyrelsen. Det foreslås, at distriktsbrandinspektørerne

rent organisatorisk også fremover skal være knyttet til styrelsen i Birkerød og ikke til

beredskabscentrene. Dette foreslås for at sikre en klar adskillelse mellem Beredskabsstyrelsens

myndighedsfunktion og operative opgaver på beredskabsområdet. Samtidig betyder den

Side 5/16


geografiske fordeling af arbejdsbyrden, at placeringen på de nævnte fire centre ikke er hensigtsmæssig.

Det skal nævnes, at inspektørerne, selvom de organisatorisk er placeret under

Beredskabsstyrelsen, allerede er regionalt forankrede, idet de arbejder fra hjemmekontorer i

distrikterne. Centrene foreslås i relevant omfang anvendt til regionale møder, som distriktsbrandinspektøren

afholder med kommunerne.

3. Yderligere forskydning fra krigsrelateret beredskab til fredsmæssigt beredskab i

kommunerne

Status: Gennemført

Ifølge den politiske aftale kan der på baggrund af den sikkerhedspolitiske situation ske en

yderligere forskydning fra krigsmæssigt beredskab bl.a. til fredsmæssige opgaver, og denne

justering betyder, at det ikke længere pålægges 40 kommuner at opretholde et udvidet krigsmæssigt

beredskab.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skrev den 27. december 2002 til de pågældende 40 kommuner

og meddelte, at udpegningen af dem til at kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende

indsats mod følgerne af krigshandlinger ophævedes med virkning fra den 1. januar

2003.

Den 5. december 2002 fremsattes endvidere forslag til lov om ændring af beredskabsloven (L

108), heri indgår at beredskabslovens § 12, stk. 2, ophæves. Ifølge § 12, stk. 2, kunne indenrigsministeren

bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skulle kunne yde en øjeblikkelig

og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. I medfør af § 12, stk.

2, havde indenrigsministeren i 1994 udpeget de 40 kommuner, der blev pålagt at opretholde

et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab (20 kommuner uden for det storkøbenhavnsk område

med en sammenhængende større bymæssig bebyggelse eller med særlige risici samt 20

kommuner, der indgik i det samordnede redningsberedskab i det storkøbenhavnske område).

Som en konsekvens af forslaget om en ophævelse af § 12, stk. 2, blev der tillige fremsat forslag

om en ophævelse af beredskabslovens § 11, hvorefter kommunalbestyrelserne i det storkøbenhavnske

område skulle samordne deres opgaver inden for redningsberedskabet. Samordningen

omfattede alene varetagelse af det udvidede krigsmæssige redningsberedskab, som

var blevet pålagt de pågældende kommuner efter lovens § 12, stk. 2.

Lovforslaget med de ovennævnte bestemmelser blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandlingen

den 10. april 2003 og stadfæstet som lov nr. 293 af 30. april 2003 om ændring af beredskabsloven,

der trådte i kraft den 1. juli 2003.

Ophævelsen af § 12, stk. 2, og § 11 medførte, at Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn

besluttede at afvikle Beredskab Storkøbenhavn i Hedehusene og tilbyde overdragelse af byg-

Side 6/16


ninger, materiel og grundareal vederlagsfrit til staten med henblik på etableringen af et statsligt

frivilligcenter.

Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen har gennemført en undersøgelse af mulighederne

for en statslig overtagelse af faciliteterne i Hedehusene. Undersøgelsen er fremsendt til Folketinget

23. marts 2004. På baggrund af undersøgelsen og drøftelser med Beredskab Storkøbenhavn

har Forsvarsministeriet udarbejdet en model for etablering af et statsligt frivilligcenter i

Hedehusene.

Forsvarsministeriet sendte den 13. april 2004 et notat om et statsligt frivilligcenter til Beredskab

Storkøbenhavn med henblik på forelæggelse for Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn.

Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn havde på sit møde den 14. april 2004

en foreløbig drøftelse af modellen. Beredskabskommissionen har ved brev af 15. april 2004

foreløbigt tilkendegivet, at kommissionen ser positivt på modellen.

Der henvises til Forsvarsministeriets notat af 16. april 2004 om øget nyttiggørelse af frivilligressourcerne

i Danmark – Etablering af statsligt frivilligcenter i Hedehusene, Den Frivillige

Indsatsstyrke og et Frivilligkontaktudvalg

4. Øget nyttiggørelse af potentialet af frivillige

4.1 Øget anvendelse af frivillige – Frivilligenheden

Status: Forløber planmæssigt

Med henblik på at øge anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet nedsattes i september

2002 en frivilligenhed. Frivilligenheden har folketingsmedlem Jens Vibjerg (V) som formand

og består herudover af repræsentanter for KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner,

Beredskabs-Forbundet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet – fra 1. februar 2004 Forsvarsministeriet

- og Beredskabsstyrelsen.

Frivilligenheden afgav i december 2002 en handlingsplan indeholdende forslag til en række

initiativer til øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. Der er herefter sket en opfølgning

på handlingsplanen.

Efter anmodning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdede Frivilligenheden pr. 1.

december 2003 en statusredegørelse for sit arbejde. Statusredegørelsen viser, at opfølgningen

på handlingsplanen forløber planmæssigt. Opfølgningen på de enkelte initiativer i Frivilligenhedens

handlingsplan har bl.a. resulteret i,

• at det er dokumenteret, at der ikke er mangel på meningsfyldte opgaver til frivillige,

Side 7/16


• at det er dokumenteret, at der er en nettonytteværdi ved at anvende frivillige i redningsberedskabet,

• at der er etableret nye fleksible muligheder for uddannelse af frivillige, herunder for at få

autoriseret lokalt tilpassede uddannelser, og

• at enhedstimebetalingssystemet (vedr. statslig finansiering af de frivilliges uddannelse)

forenkles.

Der er tillige blevet skabt grundlag for i højere grad at nyttiggøre de beredskabsfaglige ressourcer

i form af instruktører, undervisningsmidler og øvelsesfaciliteter m.v., der findes på

Beredskabsstyrelsens beredskabscentre, i forbindelse med uddannelse og træning af kommunale

frivillige.

Endelig har Frivilligenheden udarbejdet et beslutningsgrundlag vedrørende etablering af en

central permanent personelreserve af frivillige til brug for den midtvejsstatus vedrørende anvendelse

af frivillige, der skal finde sted i 2004.

Herudover arbejder Frivilligenheden med en række projekter, der har til formål at styrke befolkningens

selvhjulpethed gennem befolkningsuddannelse og information.

Statusredegørelsen blev sendt i høring hos en bred kreds af interessenter på beredskabsområdet.

Høringsfristen udløb den 16. februar 2004. Statusredegørelsen, høringsnotat og høringssvarene

er oversendt til Folketinget den 22. marts 2004.

Forsvarsministeriet har udarbejdet en samlet plan for nyttiggørelse af frivilligpotentialet ved

Beredskab Storkøbenhavn, der samtidig skaber mulighed for etablering af en central personelreserve

af frivillige – Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) ved Beredskabsstyrelsens beredskabscenter

i Herning og ved et kommende frivilligcenter i Hedehusene. Herved etableres

foreløbigt én DFI vest for og én DFI øst for Storebælt. I den samlede plan indgår endvidere

overvejelser om udflytning af Beredskabs-Forbundets landskontor til Hedehusene.

Med etableringen af det statslige frivilligcenter kan Frivilligenheden som planlagt nedlægges i

august 2004, hvorefter der i stedet etableres et Frivilligkontaktudvalg, der kan forankres ved

frivilligcenteret.

Der henvises til Forsvarsministeriets notat af 16. april 2004 om øget nyttiggørelse af frivilligressourcerne

i Danmark – Etablering af statsligt frivilligcenter i Hedehusene, Den Frivillige

Indsatsstyrke og et Frivilligkontaktudvalg

Side 8/16


4.2 De frivilliges observatørpost i beredskabskommissionen

Status: Gennemført

Ifølge den politiske aftale er Folketingets partier enige om, at de frivillige skal have ret til en

observatørpost i den kommunale beredskabskommission, og at kommunalbestyrelsen udpeger

en observatør efter indstilling fra de frivillige.

Som led i styrkelsen af frivilligområdet blev der i ændringen af beredskabsloven (lov nr. 293

af 30. april 2003) medtaget en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen udpeger en repræsentant

for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en

repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. Med bestemmelsen sigtes der til

de frivillige, som kommunalbestyrelsen efter beredskabslovens § 51, stk. 3, kan anvende til

løsning af opgaver inden for kommunens redningsberedskab.

Formålet med den pågældende bestemmelse er at sikre, at de frivillige i kommunerne får mulighed

for at overvære beredskabskommissionens møder med taleret, men dog uden stemmeret.

5. Tværgående koordination og det civile beredskab

5.1 Styrkelse af den tværgående koordination, herunder udvidelse af beredskabsplanlægning

til at omfatte fredstid og etablering af regionale stabe

Status: Gennemført

Ved ændringen af beredskabsloven (lov nr. 293 af 30. april 2003) blev der skabt lovmæssigt

grundlag for at gennemføre en styrkelse af den tværgående koordination, herunder en udvidelse

af beredskabsplanlægningen til at omfatte fredstid og etablering af regionale stabe. Ved

lovændringen indførtes begrebet "den civile sektors beredskab". Herved forstås de foranstaltninger

og den planlægning, der skal foretages af de enkelte ministre - bortset fra de områder,

der hører under forsvaret – med henblik på opretholdelse og videreførelse af samfundets

funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Beredskabsplanlægning

m.v. inden for de forskellige ministerområder omfatter herefter alle ulykker og katastrofer.

Beredskabsstyrelsen udsendte i juni 2002 en revideret planvejledning til kommuner og

amter. I denne planvejledning er der taget hensyn til, at beredskabsplanlægningen udvides til

også at omfatte de hændelser, der forekommer i fredstid.

Beredskabsstyrelsen skal fortsat på indenrigs- og sundhedsministerens (nu forsvarsministerens)

vegne koordinere planlægningen og gennemføre den del af planlægningen, der ikke

påhviler andre myndigheder. Der er etableret et centralt netværk af kontaktpersoner, der mø-

Side 9/16


des med jævne mellemrum. Dette netværk kan danne grundlag for, at den tværgående koordination

styrkes ved koordinering af beredskabsplanlægning m.v. i relation til mere omfattende

ulykker og katastrofer, der berører flere centrale myndigheder.

På det regionale niveau er der i hver region etableret en bredt sammensat stab til at varetage

de koordinerende opgaver i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Chefen for politiregionen

leder møderne. Beredskabsstyrelsen udsendte i oktober 2003 "Vejledning om det

regionale samarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v. (den regionale koordinerende

stab)" til de berørte myndigheder. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde mellem

Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen og Forsvarskommandoen.

5.2 Den nationale sårbarhedsudredning

Status: Gennemført

Indenrigs- og Sundhedsministeriet nedsatte den 17. januar 2003 et ”Udvalg for en national

sårbarhedsudredning”. Sårbarhedsudredningen havde til formål at kortlægge samfundets sårbarhed

og således belyse, om beredskabet modsvarer de aktuelle risici og trusler.

Udvalget afgav den 31. oktober 2003 den nationale sårbarhedsudredning til indenrigs- og

sundhedsministeren. Herefter blev udredningen behandlet i regeringen og offentliggjort den

20. januar 2004.

Den nationale sårbarhedsudredning har et bredt, tværsektorielt sigte og i udredningen indgår

undersøgelser af sårbarheder og beredskab på en række samfundsvigtige områder som bl.a.

energiforsyning, fødevareområdet, sundhedsvæsenet og it-infrastruktur.

Sårbarhedsudredningen er afgrænset til forhold, som har betydning for eller truer grundlæggende

samfundsværdier, og som kan kræve iværksættelse af ekstraordinære beredskabsmæssige

tiltag.

Konklusionen på den nationale sårbarhedsudredning er, at Danmark har et velfungerende beredskab.

Udredningen peger endvidere på, at trusler og risici i dag er mere dynamiske og

uforudsigelige end tidligere, og at dette stiller øgede krav til beredskabets samlede omstillingsevne

og koordinationen på tværs af sektorer. Et effektivt beredskab kræver således, at

kapaciteter og organisation til stadighed er tilpasset de opgaver, der skal løses.

På den baggrund anbefales en koordineret overvågning og vurdering af samfundets sårbarhed

og en løbende opfølgning på væsentlige konstaterede sårbarheder. Endvidere anbefales en

større koordination af myndighedernes beredskabsplanlægning, øget øvelsesaktivitet, øget

fokus på koordination mellem nationalt og internationalt beredskabssamarbejde samt en øget

Side 10/16


og systematisk målretning af vidensindsamling, analyse og forskning i samfundets sikkerhed

og sårbarhed.

Forsvarsministeriet vil koordinere opfølgningen på udredningens anbefalinger, som involverer

en række myndigheder.

Beredskabsstyrelsen har iværksat et planlægningsarbejde med henblik på at kunne implementere

de af udredningens anbefalinger, hvor styrelsen er ansvarlig for gennemførelsen, samt

deltage i implementeringen af de anbefalinger, hvor andre myndigheder er hovedansvarlige,

men hvor styrelsen skal yde bidrag. Opgaverne løses i et samspil med styrelsens eksisterende

opgavesæt og med udgangspunkt i eksisterende kompetencer.

6. International indsats og samarbejde

Status: Delvist gennemført

I henhold til den politiske aftale skal der ske en styrkelse af mulighederne for international

indsats og samarbejde bl.a. ved styrkelse af koordinationen og mulighederne for hurtig respons.

Som led heri skal mulighederne for et øget samarbejde og koordination med forsvar og

politi om f.eks. uddannelse og udsendelse til international indsats undersøges nærmere.

På den baggrund blev der den 10. juni 2003 gennemført en temadag med deltagelse af Politiet,

Forsvaret og Udenrigsministeriet, hvor mulighederne for tværgående koordinering og

samarbejde blev drøftet. Planen var herefter at gennemføre en analyse af temadagens drøftelser

med henblik på udarbejdelse af en handlingsplan for gennemførelse af analyseresultaterne.

Imidlertid påbegyndtes i efteråret 2003 et tværministerielt arbejde vedrørende samling af

det civile beredskabs og forsvarets opgaver, der resulterede i, at ressortansvaret for redningsberedskabet

m.v. pr. 1. februar 2004 blev overført fra indenrigs- og sundhedsministeren til

forsvarsministeren. Ressortændringen må forventes at få positiv betydning for udviklingsmulighederne

vedrørende samarbejde om international indsats. Det videre arbejde med opfølgningen

på dette aftalepunkt vil derfor skulle ses i sammenhæng med ressortændringen.

Med henblik på at styrke Beredskabsstyrelsens egne muligheder for at kunne yde international

indsats er iværksat følgende projekter:

• Udarbejdelse af ”Standard Operations Procedurer” (SOP) for yderligere operationalisering

af Beredskabsstyrelsen til brug i situationer, hvor styrelsen modtager internationale

anmodninger om international assistance. Forventes afsluttet ultimo 2004.

• Udarbejdelse af funktionsanalyse og funktionsbeskrivelse for de kerneområder, hvor Beredskabsstyrelsen

tilbyder international indsats – herunder klarlæggelse af sandsynlige

scenarier, indsatstyper, opgavesæt m.m. samt beskrivelse af, hvor Beredskabsstyrelsens

personale og personale fra det kommunale redningsberedskab samt frivillige fra såvel det

Side 11/16


statslige som det kommunale redningsberedskab kan indgå i opgaveløsningen. Forventes

afsluttet ultimo 2004.

• Udarbejdelse af projektplaner for indkøb af materiel til en miljøpakke og en transportpakke

til færdiggørelse af Beredskabsstyrelsens servicepakkekoncept. Projektplanerne forventes

at være udarbejdet ultimo 2004, således at indkøb kan iværksættes primo 2005.

7. Styrkelse af vidensindsamling m.v. og forebyggelse samt reorientering af tilsynet med

kommunerne

7.1 Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal holdes brandøvelser

Status: Gennemført

Aftalepunktet er udmøntet i en ny bestemmelse i Beredskabslovens § 35, jf. lov nr. 293 af 30.

april 2003:

”Stk.2. Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang om året bestemme, hvorvidt der skal gennemføres

brand- og evakueringsøvelser i bygninger m.v., der er omfattet af stk.1.”

Bestemmelsen fastsætter, at kommunalbestyrelsen med regelmæssige mellemrum skal vurdere

behovet for, at der gennemføres brand- og evakueringsøvelser på institutioner og øvrige

lokaliteter m.v., der er omfattet af beredskabslovens § 33, stk. 2, nr. 2, f.eks. skoler og forsamlingslokaler.

7.2 Vidensindsamling, analyse og forskning

Status: Forløber planmæssigt

Beredskabsstyrelsen har iværksat etableringen af et obligatorisk og elektronisk system til online

registrering og indberetning af redningsberedskabets udrykningsaktiviteter. Hovedformålet

er at skabe grundlag for et samlet overblik over redningsberedskabets opgavevaretagelse

til brug for statistikker, analyser og forskning. Styrelsen har sammen med eksterne interessenter,

herunder kommunerne, udarbejdet en behovsanalyse, der bl.a. indeholder kortlægning af

registreringsparametre og funktionelle krav. Bl.a. tilgodeser det nye system de behov, der

følger med indførelsen af risikobaseret dimensionering og benchmarking.

Med henblik på at finde en leverandør af den tekniske løsning har Beredskabsstyrelsen gennemført

et begrænset EU-udbud og har på baggrund heraf i april 2004 indgået kontrakt med

en leverandør. Herefter følger udvikling og implementering af systemet, uddannelse af brugere

og markedsføring mv. I dette forløb er der også forudsat medvirken af eksterne interessenter,

herunder kommunerne. Det er bl.a. planen at gennemføre en pilottest i løbet af efteråret

Side 12/16


2004, hvor en række kommuner vil få lejlighed til at afprøve det nye system. Systemet sættes

i drift inden udgangen af 2004.

I forbindelse med udveksling af oplysninger til gensidig nytte for redningsberedskabets aktører

og med henblik på at foretage en effektiv dataindsamling har styrelsen etableret et samarbejde

med både interne og eksterne interessenter, herunder bl.a. Rigspolitiet om udveksling af

alarmdata fra alarmcentralerne og Falcks Redningskorps om udveksling af oplysninger fra

vagtcentraler. Styrelsen har endvidere etableret et nordisk samarbejde på data- og

statistikområdet.

7.3 Etablering af udredningsgruppe

Status: Forløber planmæssigt

Beredskabsstyrelsen har opstillet en handlingsplan til udmøntning af den politiske aftales

punkt om etablering af udredningsgruppe. Implementeringen af planen er iværksat i november

2003.

Overordnet lægger handlingsplanen op til, at der etableres et rådgivende kontaktudvalg for

udredning og analyse med repræsentation fra eksterne og interne nøgleinteressenter. Kontaktudvalget

er sammensat i december 2003.

Videre fastlægger handlingsplanen, at der etableres en sekretariatsfunktion, der kan tage initiativ

til udredning af indsatsen ved store ulykker eller katastrofer. Sekretariatsfunktionen er

henlagt til Beredskabsstyrelsen. Ved det første møde i det ny kontaktudvalg var der enighed

om, at udvalget vil fungere som netværksforum, således at styrelsen kan trække på udvalgets

medlemmer med henblik på udpegning af relevante fagpersoner og organisationer ved konkrete

udredningsopgaver.

Handlingsplanen fastsætter endvidere, at der igangsættes et 2-årigt pilotprojekt om udvidet

kommunal indsatsrapportering. Formålet er at skabe rammerne for systematisk erfaringsopsamling

fra dagligdagens indsatser, hvor der gøres nye erfaringer. Sigtet er løbende at formidle

sådanne erfaringer til det samlede beredskab. I pilotprojektet inddrages ca. 10 kommunale

beredskaber, repræsentativt fordelt efter udrykningsmasse, geografi og demografi. Der er i

januar 2004 udarbejdet et endeligt projektdesign, og udvælgelsen af aktuelle kommuner er

igangsat primo februar 2004.

Side 13/16


7.4 Styrkelse af Beredskabsstyrelsens forebyggelses- og rådgivningsindsats

Status: Forløber planmæssigt

Det fremgår af den politiske aftale, at der skal ske en styrkelse af Beredskabsstyrelsens forebyggelsesindsats,

og at Beredskabsstyrelsens myndighedsopgaver skal indrettes mere på

rådgivning end på kontrol.

På den baggrund blev der i efteråret 2002 etableret en projektgruppe, der fik til opgave at udarbejde

en strategiplan, herunder at kortlægge de væsentligste nuværende og fremtidige forebyggelses-

og rådgivningsopgaver samt at give anvisninger til, hvordan Beredskabsstyrelsens

rådgivnings- og forebyggelsesindsats kan styrkes og synliggøres. Resultatet af dette arbejde

forelå i december 2002 i form af redegørelsen: ”Fra kontrol til rådgivning”, som i 2003 er

fulgt op af: ”Handlingsplan for udvikling af Beredskabsstyrelsens forebyggelsesindsats”.

Udmøntningen af handlingsplanen vil ske i form af en række initiativer i 2004, bl.a. nedsættes

to udviklingsgrupper i Beredskabsstyrelsen for henholdsvis ”Forebyggelses- og sikkerhedskultur”

og ”Forebyggende regelsæt”, som skal foreslå konkrete initiativer på det forebyggende

og det rådgivende område. Derudover nedsættes en arbejdsgruppe, der skal sikre, at den

nødvendige kompetence i relation til styrelsens nye opgaver er til stede eller udvikles blandt

styrelsens medarbejdere, og at der sker den nødvendige koordinering af de nye opgaver, der

relaterer sig til bl.a. de nye principper om risikobaseret dimensionering af såvel det afhjælpende

beredskab som af den fremtidige bygningsmasse.

Øvrige fremadrettede initiativer

8.1. Myndighedsfunktion og operatøropgave

Status: Gennemført

Den politiske aftale tilsiger, at der skal gennemføres en vurdering af, hvorvidt den nuværende

organisationsstruktur i Beredskabsstyrelsen er hensigtsmæssig, eller om der er behov for en

klarere opdeling mellem styrelsens myndighedsfunktion og operatøropgave. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har den 15. december 2003 sendt et notat herom til Folketingets Kommunaludvalg.

I notatet konkluderes det på baggrund af en høring af KL, Københavns og Frederiksberg

Kommuner og Beredskabsstyrelsen, at den nuværende organisation og struktur i Beredskabsstyrelsen,

med de af styrelsen pr. 15. november 2003 gennemførte tilpasninger, sikrer en tilfredsstillende

adskillelse af styrelsens myndigheds- og operatørfunktion, og at den nuværende

organisationsform ikke giver anledning til juridiske problemer.

Side 14/16


I notatet er det endvidere belyst, hvilke beredskabsfaglige argumenter der taler for at varetage

henholdsvis de operative opgaver og myndighedsopgaverne inden for samme organisation.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer på den baggrund, at den nuværende organisationsform,

hvor myndighedsopgaverne og de statslige operative opgaver varetages inden for

den samme organisation, samlet set medfører en række beredskabsfaglige fordele.

Dette indebærer - sammenholdt med vurderingen af, at der ikke er juridiske problemer ved en

sådan organisering - at den nuværende organisationsform fastholdes.

8.2 Kommunikation

Status: Forløber planmæssigt

I den politiske aftale indgår, at beredskabsmyndighederne hurtigt og effektivt skal kunne

kommunikere sammen i tilfælde af ulykker og katastrofer.

Forsvarsministeren vil derfor i forbindelse med de igangværende forsvarsforligsforhandlinger

inddrage beredskabets radiokommunikation. I regeringens forsvarsoplæg 2005 – 2009 er det

således anført, at det er vurderingen, at beredskabsmyndighedernes nuværende radiosystemer

opfylder beredskabsmyndighedernes daglige behov for kommunikation, men at der kan være

behov for at styrke kommunikationen ved store katastrofesituationer. Regeringen ønsker derfor

at nedsætte et udvalg, der skal udarbejde et oplæg til et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem

for det samlede beredskab. Da et sådant system vurderes tidligst at kunne

implementeres fra 2007, vil der endvidere blive udarbejdet et oplæg med overvejelser vedrørende

en eventuel midlertidig styrkelse af kommunikation i beredskabet i forbindelse med

store katastrofesituationer.

8.3 Varsling af døve og hørehæmmede

Status: Forløber planmæssigt

Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med organisationerne Landsforeningen for Bedre Hørelse

og Danske Døves Landsforbund gennemført et pilotprojekt for at undersøge mulighederne

for brug af SMS til at varsle døve og hørehæmmede.

I pilotprojektet deltog medlemmer fra Landsforeningen for Bedre Hørelse, Danske Døves

Landsforbund samt borgere med hørehandicap fra Fredericia Kommune.

Der er en række tekniske begrundede betænkeligheder ved brug af SMS i beredskabssituationer,

idet der ikke er prioritering i mobiltelefonnettet. Det kan derfor ikke garanteres, at en

varslingsmeddelelse sendt som SMS vil nå frem til modtageren. Imidlertid vurderes det, i

Side 15/16


samråd med førnævnte organisationer, at mobiltelefoniens fleksibilitet og udbredelse vil kunne

opveje dette.

Der er derfor medtaget SMS-funktioner i den ny IT til styring af sirenevarslingssystemet. Der

blev den 27. februar 2004 afholdt leveringsprøve på det nye styresystem, og der påregnes

herefter i løbet af første halvår af 2004 at kunne gennemføres en samlet evaluering af pilotprojektet

vedrørende SMS varsling af døve og hørehæmmede.

Side 16/16

More magazines by this user
Similar magazines