Notat - Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet
København den 16. april 2004
Notat
Midtvejsstatus på den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002
Den 21. juni 2002 indgik Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det
Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre
en aftale om redningsberedskabet efter 2002. Aftalen omfatter perioden 2003 – 2006.
I aftalen indgår, ”at der gøres status i 2004 samtidig med overvejelser vedrørende en ny aftale
på forsvarsområdet, herunder for at skabe mulighed for en samlet vurdering af den mest optimale
nyttiggørelse af potentialet af frivillige i Danmark og en samlet vurdering af værnepligtsområdet.
Denne midtvejsevaluering giver også mulighed for at inddrage evt. anbefalinger fra den planlagte
sårbarhedsudredning.
Partierne bag aftalen orienteres om processen med indførelse af risikobaseret dimensionering
i form af en status midtvejs i aftaleperioden. Endvidere orienteres partierne om resultatet af
det igangsatte arbejde med øget inddragelse af frivillige.”
Notatet har til formål at oplyse om status for arbejdet med implementering af aftalen. Notatet
er inddelt efter aftalens hovedtemaer:
1. Styrkelse på værnepligtsområdet - flere 6-måneders værnepligtige og bortfald af uddannelse
af 3-måneders værnepligtige.
2. Ændret og mere fleksibel kommunal dimensionering
3. Yderligere forskydning fra krigsrelateret beredskab til fredsmæssigt beredskab i kommunerne
4. Øget nyttiggørelse af potentialet af frivillige
5. Tværgående koordination og det civile beredskab
6. International indsats og samarbejde
7. Styrkelse af vidensindsamling m.v. og forebyggelse samt reorientering af tilsynet med
kommunerne
8. Øvrige fremadrettede initiativer
Der vedlægges en oversigt over gennemførte og igangværende projekter som bilag 1.
Holmens Kanal 42 CVR-nr. 25-77-56-35 E-post: fmn@fmn.dk
1060 København K Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655 Internet: www.fmn.dk

1. Styrkelse på værnepligtsområdet - flere 6-måneders værnepligtige og bortfald af uddannelse
af 3-måneders værnepligtige.
1.1 Udfasning af 3-måneders uddannelsen, udvidelse af antallet af 6-måneders værnepligtige
og justering af uddannelsen.
Status: Gennemført
Med den politiske aftale blev det besluttet at nedlægge 3-måneders-uddannelsen af værnepligtige
ved Beredskabsstyrelsen og forøge antallet af 6-måneders-værnepligtige fra 500 til 750
færdiguddannede pr. år.
Det blev på den baggrund besluttet at afslutte uddannelsen af 3-måneders værnepligtige med
udgangen af 2002. Værnepligtige, der allerede havde indgået aftale om aftjening af 3-
måneders værnepligt, blev tilbudt enten indkaldelse til 6 måneders tjeneste eller overførsel til
redningsberedskabets personelreserve, hvilket i praksis betyder fritagelse for indkaldelse i
fredstid. De værnepligtige blev orienteret om dette i begyndelsen af juli 2002.
Ændringen i sammensætning af værnepligtige medførte, at Beredskabsstyrelsen samtidigt
valgte at ændre på indkaldelsesterminerne, så der fra den 1. december 2002 indkaldes 6 måneders
værnepligtige seks gange om året, mod tidligere fire gange om året. Dette skete for at
sikre et til enhver tid højt kompetenceniveau og en rimelig vagtbelastning for de tjenestegørende
værnepligtige.
Værnepligtsuddannelsen er funderet i de grund- og funktionsuddannelser, der tillige anvendes
i forbindelse med uddannelse af personel i det kommunale redningsberedskab. For at opfylde
samfundets behov for et tidssvarende beredskab i forhold til det aktuelle trusselsbillede er
værnepligtsuddannelsen styrket inden for følgende faglige områder: Redning, miljøberedskab
og kommunikation. Uddannelsen i brandtjeneste er ikke kompromitteret heraf.
Der er blandt andet indført uddannelse i indsats mod terrorhændelser – f.eks. assistance til
Center for Biologisk Beredskab – og kompetencegivende prøver i fagområdet redning, der
desuden er tilpasset de internationale retningslinjer for redningsarbejde.
1.2 Lukning af Beredskabsstyrelsen Nordsjælland/stop for udrykningsvagt og styrkelse af
udrykningsvagten ved Beredskabsstyrelsen Sydsjælland.
Status: Gennemført
Af den politiske aftale fremgår, at Beredskabsstyrelsen Nordsjælland i Hillerød afvikles, samt
at der skulle etableres en forstærket udrykningsvagt på Beredskabsstyrelsen Sydsjælland i
Næstved.
Side 2/16

På den baggrund overgik det statslige redningsberedskabs forpligtelser på niveau 3 i Frederiksborg,
Roskilde og Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg kommuner den 1.
januar 2003 til Beredskabsstyrelsen Sjælland (tidligere Sydsjælland). Samme dato blev der
ved Beredskabsstyrelsen Sjælland etableret en forstærket udrykningsvagt.
Forpligtelserne på niveau 2 blev videreført af Beredskabsstyrelsen Nordsjælland indtil de to
nye kommunale støttepunkter i hovedstadsområdet var etableret medio januar 2003.
På det personalemæssige område blev alt personale tilbudt personlig rådgivning og hjælp til
kompetenceudvikling og jobsøgning. Alt uniformeret personel blev tilbudt stillinger ved andre
af Beredskabsstyrelsens tjenestesteder, hvilket langt de fleste tog imod. Det civile personale
kunne i nogle tilfælde tilbydes anden beskæftigelse. Ved centerets endelige lukning ultimo
april 2003 stod kun ganske få medarbejdere uden ny beskæftigelse.
1.3 Salg af faciliteterne ved Beredskabsstyrelsen Nordsjælland i Hillerød
Status: Gennemført
Som forudsat i den politiske aftale indledte Indenrigs- og Sundhedsministeriet i foråret 2003
drøftelser med Hillerød Kommune om den fremtidige anvendelse af Beredskabsstyrelsen
Nordsjællands bygninger og areal. På baggrund heraf blev der indgået aftale om, at Hillerød
Kommune overtog ejendommen for 21 mio. kr. med forbehold for Finansudvalgets godkendelse
af aftalen.
Ved Akt 193 af 12. august 2003 tiltrådte Finansudvalget salget på de angivne vilkår, og Hillerød
Byråd meddelte sin endelige tilslutning til købet den 27. august 2003, hvorefter ejendommen
blev overdraget til kommunen. Kommunen overtog ejendommen den 30. september
2003, og handlen blev berigtiget ved endeligt, tinglyst skøde den 5. november 2003.
1.4 Etablering af støttepunkter i Greve og Fredensborg-Humlebæk/Helsingør kommuner
Status: Gennemført
Som led i den politiske aftale er der etableret to støttepunktsberedskaber i hovedstadsområdet.
De to støttepunkter er placeret i henholdsvis Fredensborg-Humlebæk/Helsingør Kommune og
i Greve Kommune.
Efter forhandlinger med de pågældende kommuner blev kontrakterne underskrevet af kommunerne
den 11.-12. december 2002 (Fredensborg-Humlebæk/Helsingør) og den 2. december
2002 (Greve).
Side 3/16

Beredskabet ved støttepunkt Greve blev etableret og sat i operativ drift den 10. januar 2003.
Støttepunkt Fredensborg var etableret og i operativ drift fra den 17. januar 2003.
Begge støttepunkterne er ved indgangen til 2004 fuldt ud etablerede.
2. Ændret og mere fleksibel kommunal dimensionering
2.1 Justering af dimensioneringskravene, herunder reduktion i kravet til bemandingen af førsteudrykningen
Status: Gennemført
Det fremgår af den politiske aftale, at undersøgelsen af de kommunale redningsberedskabers
dimensionering har vist, ”at der kan ske en umiddelbar justering i de centralt fastsatte dimensioneringsregler
for det daglige beredskab, således at det fremover kan bemandes med færre
mand og mindre materiel end hidtil”.
Aftalepunktet er implementeret med Indenrigs- og Sundhedsministeriets udstedelse af bekendtgørelse
nr. 1010 af 11. december 2002 om det kommunale redningsberedskabs dimensionering
m.v., der trådte i kraft den 1. januar 2003.
I bekendtgørelsen blev minimumsbemandingen nedsat fra syv til fem brandmænd. Den normale
førsteudrykning skal herefter bemandes med mindst en indsatsleder, en holdleder og
fem brandmænd. På materielsiden er det krævede antal slukningstog - set i forhold til udrykningsområdets
indbyggertal - reduceret, og slangetenderen er udgået af den standardmæssige
førsteudrykning. Endelig er afgangstiderne på en og fem minutter afskaffet, men udrykningstiderne
på 10 og 15 minutter er bevaret for såvel indsatslederen som for førsteudrykningen,
og det er ikke længere et krav, at indsatslederen er fremme før førsteudrykningen.
2.2 Risikobaseret dimensionering, herunder udvikling af metoder for risikovurdering og vejledningsmateriale
for kommunerne
Status: Forløber planmæssigt
Med henblik på implementering af aftalepunktet har Beredskabsstyrelsen iværksat udvikling
af værktøjer, vejledningsmateriale, kursusprogram og oplæg til centralt fastlagte krav til risikobaseret
dimensionering.
Angående udvikling af modeller og værktøjer har styrelsen i samarbejde med kommunerne
udviklet en procesmodel for risikobaseret dimensionering samt værktøjer til risikoidentifikation,
risikoanalyse og risikovurdering samt oplæg til serviceniveau. Det er ydermere blevet
klarlagt, hvorledes aspekter som målstyring, dokumentation, kommunikation og samarbejde
Side 4/16

internt i og på tværs af kommuner kan integreres i risikobaseret dimensionering. Arbejdet skal
danne grundlag for udarbejdelsen af vejledningsmateriale om risikobaseret dimensionering.
Materialet udgives i december 2004. Modeller og værktøjer vil - inden udgivelsen - blive
yderligere afprøvet i en række pilotprojekter, som gennemføres fra marts til september 2004.
Styrelsen har endvidere udarbejdet et oplæg til kursus i risikobaseret dimensionering. Oplægget
indeholder beskrivelse af kursets formål, målgruppe, varighed og opbygning, og der er
planlagt afholdelse af prøvekursus i efteråret 2004. Derudover har styrelsen indledt udarbejdelsen
af et oplæg til centralt fastsatte krav for risikobaseret dimensionering af kommunale
beredskaber.
Arbejdet med vejledningsmateriale, kursusudbud og centralt fastsatte krav er tilrettelagt således,
at kommunerne kan indlede indførelsen af risikobaseret dimensionering den 1. januar
2005.
Udviklingsarbejdet gennemføres i tæt samarbejde med kommunerne og omfatter bl.a. 14 stifinderkommuner,
der medvirker til udvikling af værktøjer, kursusprogram m.v. Pilotprojekterne
gennemføres ligeledes i en række kommuner. Der er endvidere etableret en følgegruppe,
hvor bl.a. kommunerne er repræsenteret og et fagligt forum med beredskabspersonalets faglige
organisationer.
Med de kompetencer, der opbygges gennem arbejdet med risikobaseret dimensionering, vil
Beredskabsstyrelsen fremadrettet kunne yde støtte og vejledning og indtage en rådgivende
rolle i forbindelse med uddannelse og praktisk gennemførelse af risikostyringsprocessen lokalt.
2.3 Ændring af distriktsbrandinspektørordningen, herunder ansættelse af en yderligere inspektør
og styrkelse af den regionale forankring.
Status: Opfølgningen er under overvejelse
Det fremgår af den politiske aftale, at der bl.a. til støtte for indførelsen af risikobaseret dimensionering
i kommunerne skal ske en forankring af funktionen med distriktsbrandinspektører
regionalt på beredskabscentrene i Thisted, Herning, Haderslev og Næstved, og at der i den
forbindelse skal oprettes en yderligere stilling som distriktsbrandinspektør.
Aftalepunktet har været drøftet mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriets (senere Forsvarsministeriets)
departement og Beredskabsstyrelsen. Det foreslås, at distriktsbrandinspektørerne
rent organisatorisk også fremover skal være knyttet til styrelsen i Birkerød og ikke til
beredskabscentrene. Dette foreslås for at sikre en klar adskillelse mellem Beredskabsstyrelsens
myndighedsfunktion og operative opgaver på beredskabsområdet. Samtidig betyder den
Side 5/16

geografiske fordeling af arbejdsbyrden, at placeringen på de nævnte fire centre ikke er hensigtsmæssig.
Det skal nævnes, at inspektørerne, selvom de organisatorisk er placeret under
Beredskabsstyrelsen, allerede er regionalt forankrede, idet de arbejder fra hjemmekontorer i
distrikterne. Centrene foreslås i relevant omfang anvendt til regionale møder, som distriktsbrandinspektøren
afholder med kommunerne.
3. Yderligere forskydning fra krigsrelateret beredskab til fredsmæssigt beredskab i
kommunerne
Status: Gennemført
Ifølge den politiske aftale kan der på baggrund af den sikkerhedspolitiske situation ske en
yderligere forskydning fra krigsmæssigt beredskab bl.a. til fredsmæssige opgaver, og denne
justering betyder, at det ikke længere pålægges 40 kommuner at opretholde et udvidet krigsmæssigt
beredskab.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skrev den 27. december 2002 til de pågældende 40 kommuner
og meddelte, at udpegningen af dem til at kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende
indsats mod følgerne af krigshandlinger ophævedes med virkning fra den 1. januar
2003.
Den 5. december 2002 fremsattes endvidere forslag til lov om ændring af beredskabsloven (L
108), heri indgår at beredskabslovens § 12, stk. 2, ophæves. Ifølge § 12, stk. 2, kunne indenrigsministeren
bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skulle kunne yde en øjeblikkelig
og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. I medfør af § 12, stk.
2, havde indenrigsministeren i 1994 udpeget de 40 kommuner, der blev pålagt at opretholde
et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab (20 kommuner uden for det storkøbenhavnsk område
med en sammenhængende større bymæssig bebyggelse eller med særlige risici samt 20
kommuner, der indgik i det samordnede redningsberedskab i det storkøbenhavnske område).
Som en konsekvens af forslaget om en ophævelse af § 12, stk. 2, blev der tillige fremsat forslag
om en ophævelse af beredskabslovens § 11, hvorefter kommunalbestyrelserne i det storkøbenhavnske
område skulle samordne deres opgaver inden for redningsberedskabet. Samordningen
omfattede alene varetagelse af det udvidede krigsmæssige redningsberedskab, som
var blevet pålagt de pågældende kommuner efter lovens § 12, stk. 2.
Lovforslaget med de ovennævnte bestemmelser blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandlingen
den 10. april 2003 og stadfæstet som lov nr. 293 af 30. april 2003 om ændring af beredskabsloven,
der trådte i kraft den 1. juli 2003.
Ophævelsen af § 12, stk. 2, og § 11 medførte, at Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn
besluttede at afvikle Beredskab Storkøbenhavn i Hedehusene og tilbyde overdragelse af byg-
Side 6/16

ninger, materiel og grundareal vederlagsfrit til staten med henblik på etableringen af et statsligt
frivilligcenter.
Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen har gennemført en undersøgelse af mulighederne
for en statslig overtagelse af faciliteterne i Hedehusene. Undersøgelsen er fremsendt til Folketinget
23. marts 2004. På baggrund af undersøgelsen og drøftelser med Beredskab Storkøbenhavn
har Forsvarsministeriet udarbejdet en model for etablering af et statsligt frivilligcenter i
Hedehusene.
Forsvarsministeriet sendte den 13. april 2004 et notat om et statsligt frivilligcenter til Beredskab
Storkøbenhavn med henblik på forelæggelse for Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn.
Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn havde på sit møde den 14. april 2004
en foreløbig drøftelse af modellen. Beredskabskommissionen har ved brev af 15. april 2004
foreløbigt tilkendegivet, at kommissionen ser positivt på modellen.
Der henvises til Forsvarsministeriets notat af 16. april 2004 om øget nyttiggørelse af frivilligressourcerne
i Danmark – Etablering af statsligt frivilligcenter i Hedehusene, Den Frivillige
Indsatsstyrke og et Frivilligkontaktudvalg
4. Øget nyttiggørelse af potentialet af frivillige
4.1 Øget anvendelse af frivillige – Frivilligenheden
Status: Forløber planmæssigt
Med henblik på at øge anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet nedsattes i september
2002 en frivilligenhed. Frivilligenheden har folketingsmedlem Jens Vibjerg (V) som formand
og består herudover af repræsentanter for KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner,
Beredskabs-Forbundet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet – fra 1. februar 2004 Forsvarsministeriet
- og Beredskabsstyrelsen.
Frivilligenheden afgav i december 2002 en handlingsplan indeholdende forslag til en række
initiativer til øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. Der er herefter sket en opfølgning
på handlingsplanen.
Efter anmodning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdede Frivilligenheden pr. 1.
december 2003 en statusredegørelse for sit arbejde. Statusredegørelsen viser, at opfølgningen
på handlingsplanen forløber planmæssigt. Opfølgningen på de enkelte initiativer i Frivilligenhedens
handlingsplan har bl.a. resulteret i,
• at det er dokumenteret, at der ikke er mangel på meningsfyldte opgaver til frivillige,
Side 7/16

• at det er dokumenteret, at der er en nettonytteværdi ved at anvende frivillige i redningsberedskabet,
• at der er etableret nye fleksible muligheder for uddannelse af frivillige, herunder for at få
autoriseret lokalt tilpassede uddannelser, og
• at enhedstimebetalingssystemet (vedr. statslig finansiering af de frivilliges uddannelse)
forenkles.
Der er tillige blevet skabt grundlag for i højere grad at nyttiggøre de beredskabsfaglige ressourcer
i form af instruktører, undervisningsmidler og øvelsesfaciliteter m.v., der findes på
Beredskabsstyrelsens beredskabscentre, i forbindelse med uddannelse og træning af kommunale
frivillige.
Endelig har Frivilligenheden udarbejdet et beslutningsgrundlag vedrørende etablering af en
central permanent personelreserve af frivillige til brug for den midtvejsstatus vedrørende anvendelse
af frivillige, der skal finde sted i 2004.
Herudover arbejder Frivilligenheden med en række projekter, der har til formål at styrke befolkningens
selvhjulpethed gennem befolkningsuddannelse og information.
Statusredegørelsen blev sendt i høring hos en bred kreds af interessenter på beredskabsområdet.
Høringsfristen udløb den 16. februar 2004. Statusredegørelsen, høringsnotat og høringssvarene
er oversendt til Folketinget den 22. marts 2004.
Forsvarsministeriet har udarbejdet en samlet plan for nyttiggørelse af frivilligpotentialet ved
Beredskab Storkøbenhavn, der samtidig skaber mulighed for etablering af en central personelreserve
af frivillige – Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) ved Beredskabsstyrelsens beredskabscenter
i Herning og ved et kommende frivilligcenter i Hedehusene. Herved etableres
foreløbigt én DFI vest for og én DFI øst for Storebælt. I den samlede plan indgår endvidere
overvejelser om udflytning af Beredskabs-Forbundets landskontor til Hedehusene.
Med etableringen af det statslige frivilligcenter kan Frivilligenheden som planlagt nedlægges i
august 2004, hvorefter der i stedet etableres et Frivilligkontaktudvalg, der kan forankres ved
frivilligcenteret.
Der henvises til Forsvarsministeriets notat af 16. april 2004 om øget nyttiggørelse af frivilligressourcerne
i Danmark – Etablering af statsligt frivilligcenter i Hedehusene, Den Frivillige
Indsatsstyrke og et Frivilligkontaktudvalg
Side 8/16

4.2 De frivilliges observatørpost i beredskabskommissionen
Status: Gennemført
Ifølge den politiske aftale er Folketingets partier enige om, at de frivillige skal have ret til en
observatørpost i den kommunale beredskabskommission, og at kommunalbestyrelsen udpeger
en observatør efter indstilling fra de frivillige.
Som led i styrkelsen af frivilligområdet blev der i ændringen af beredskabsloven (lov nr. 293
af 30. april 2003) medtaget en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen udpeger en repræsentant
for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en
repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. Med bestemmelsen sigtes der til
de frivillige, som kommunalbestyrelsen efter beredskabslovens § 51, stk. 3, kan anvende til
løsning af opgaver inden for kommunens redningsberedskab.
Formålet med den pågældende bestemmelse er at sikre, at de frivillige i kommunerne får mulighed
for at overvære beredskabskommissionens møder med taleret, men dog uden stemmeret.
5. Tværgående koordination og det civile beredskab
5.1 Styrkelse af den tværgående koordination, herunder udvidelse af beredskabsplanlægning
til at omfatte fredstid og etablering af regionale stabe
Status: Gennemført
Ved ændringen af beredskabsloven (lov nr. 293 af 30. april 2003) blev der skabt lovmæssigt
grundlag for at gennemføre en styrkelse af den tværgående koordination, herunder en udvidelse
af beredskabsplanlægningen til at omfatte fredstid og etablering af regionale stabe. Ved
lovændringen indførtes begrebet "den civile sektors beredskab". Herved forstås de foranstaltninger
og den planlægning, der skal foretages af de enkelte ministre - bortset fra de områder,
der hører under forsvaret – med henblik på opretholdelse og videreførelse af samfundets
funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Beredskabsplanlægning
m.v. inden for de forskellige ministerområder omfatter herefter alle ulykker og katastrofer.
Beredskabsstyrelsen udsendte i juni 2002 en revideret planvejledning til kommuner og
amter. I denne planvejledning er der taget hensyn til, at beredskabsplanlægningen udvides til
også at omfatte de hændelser, der forekommer i fredstid.
Beredskabsstyrelsen skal fortsat på indenrigs- og sundhedsministerens (nu forsvarsministerens)
vegne koordinere planlægningen og gennemføre den del af planlægningen, der ikke
påhviler andre myndigheder. Der er etableret et centralt netværk af kontaktpersoner, der mø-
Side 9/16

des med jævne mellemrum. Dette netværk kan danne grundlag for, at den tværgående koordination
styrkes ved koordinering af beredskabsplanlægning m.v. i relation til mere omfattende
ulykker og katastrofer, der berører flere centrale myndigheder.
På det regionale niveau er der i hver region etableret en bredt sammensat stab til at varetage
de koordinerende opgaver i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Chefen for politiregionen
leder møderne. Beredskabsstyrelsen udsendte i oktober 2003 "Vejledning om det
regionale samarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v. (den regionale koordinerende
stab)" til de berørte myndigheder. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde mellem
Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen og Forsvarskommandoen.
5.2 Den nationale sårbarhedsudredning
Status: Gennemført
Indenrigs- og Sundhedsministeriet nedsatte den 17. januar 2003 et ”Udvalg for en national
sårbarhedsudredning”. Sårbarhedsudredningen havde til formål at kortlægge samfundets sårbarhed
og således belyse, om beredskabet modsvarer de aktuelle risici og trusler.
Udvalget afgav den 31. oktober 2003 den nationale sårbarhedsudredning til indenrigs- og
sundhedsministeren. Herefter blev udredningen behandlet i regeringen og offentliggjort den
20. januar 2004.
Den nationale sårbarhedsudredning har et bredt, tværsektorielt sigte og i udredningen indgår
undersøgelser af sårbarheder og beredskab på en række samfundsvigtige områder som bl.a.
energiforsyning, fødevareområdet, sundhedsvæsenet og it-infrastruktur.
Sårbarhedsudredningen er afgrænset til forhold, som har betydning for eller truer grundlæggende
samfundsværdier, og som kan kræve iværksættelse af ekstraordinære beredskabsmæssige
tiltag.
Konklusionen på den nationale sårbarhedsudredning er, at Danmark har et velfungerende beredskab.
Udredningen peger endvidere på, at trusler og risici i dag er mere dynamiske og
uforudsigelige end tidligere, og at dette stiller øgede krav til beredskabets samlede omstillingsevne
og koordinationen på tværs af sektorer. Et effektivt beredskab kræver således, at
kapaciteter og organisation til stadighed er tilpasset de opgaver, der skal løses.
På den baggrund anbefales en koordineret overvågning og vurdering af samfundets sårbarhed
og en løbende opfølgning på væsentlige konstaterede sårbarheder. Endvidere anbefales en
større koordination af myndighedernes beredskabsplanlægning, øget øvelsesaktivitet, øget
fokus på koordination mellem nationalt og internationalt beredskabssamarbejde samt en øget
Side 10/16

og systematisk målretning af vidensindsamling, analyse og forskning i samfundets sikkerhed
og sårbarhed.
Forsvarsministeriet vil koordinere opfølgningen på udredningens anbefalinger, som involverer
en række myndigheder.
Beredskabsstyrelsen har iværksat et planlægningsarbejde med henblik på at kunne implementere
de af udredningens anbefalinger, hvor styrelsen er ansvarlig for gennemførelsen, samt
deltage i implementeringen af de anbefalinger, hvor andre myndigheder er hovedansvarlige,
men hvor styrelsen skal yde bidrag. Opgaverne løses i et samspil med styrelsens eksisterende
opgavesæt og med udgangspunkt i eksisterende kompetencer.
6. International indsats og samarbejde
Status: Delvist gennemført
I henhold til den politiske aftale skal der ske en styrkelse af mulighederne for international
indsats og samarbejde bl.a. ved styrkelse af koordinationen og mulighederne for hurtig respons.
Som led heri skal mulighederne for et øget samarbejde og koordination med forsvar og
politi om f.eks. uddannelse og udsendelse til international indsats undersøges nærmere.
På den baggrund blev der den 10. juni 2003 gennemført en temadag med deltagelse af Politiet,
Forsvaret og Udenrigsministeriet, hvor mulighederne for tværgående koordinering og
samarbejde blev drøftet. Planen var herefter at gennemføre en analyse af temadagens drøftelser
med henblik på udarbejdelse af en handlingsplan for gennemførelse af analyseresultaterne.
Imidlertid påbegyndtes i efteråret 2003 et tværministerielt arbejde vedrørende samling af
det civile beredskabs og forsvarets opgaver, der resulterede i, at ressortansvaret for redningsberedskabet
m.v. pr. 1. februar 2004 blev overført fra indenrigs- og sundhedsministeren til
forsvarsministeren. Ressortændringen må forventes at få positiv betydning for udviklingsmulighederne
vedrørende samarbejde om international indsats. Det videre arbejde med opfølgningen
på dette aftalepunkt vil derfor skulle ses i sammenhæng med ressortændringen.
Med henblik på at styrke Beredskabsstyrelsens egne muligheder for at kunne yde international
indsats er iværksat følgende projekter:
• Udarbejdelse af ”Standard Operations Procedurer” (SOP) for yderligere operationalisering
af Beredskabsstyrelsen til brug i situationer, hvor styrelsen modtager internationale
anmodninger om international assistance. Forventes afsluttet ultimo 2004.
• Udarbejdelse af funktionsanalyse og funktionsbeskrivelse for de kerneområder, hvor Beredskabsstyrelsen
tilbyder international indsats – herunder klarlæggelse af sandsynlige
scenarier, indsatstyper, opgavesæt m.m. samt beskrivelse af, hvor Beredskabsstyrelsens
personale og personale fra det kommunale redningsberedskab samt frivillige fra såvel det
Side 11/16

statslige som det kommunale redningsberedskab kan indgå i opgaveløsningen. Forventes
afsluttet ultimo 2004.
• Udarbejdelse af projektplaner for indkøb af materiel til en miljøpakke og en transportpakke
til færdiggørelse af Beredskabsstyrelsens servicepakkekoncept. Projektplanerne forventes
at være udarbejdet ultimo 2004, således at indkøb kan iværksættes primo 2005.
7. Styrkelse af vidensindsamling m.v. og forebyggelse samt reorientering af tilsynet med
kommunerne
7.1 Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal holdes brandøvelser
Status: Gennemført
Aftalepunktet er udmøntet i en ny bestemmelse i Beredskabslovens § 35, jf. lov nr. 293 af 30.
april 2003:
”Stk.2. Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang om året bestemme, hvorvidt der skal gennemføres
brand- og evakueringsøvelser i bygninger m.v., der er omfattet af stk.1.”
Bestemmelsen fastsætter, at kommunalbestyrelsen med regelmæssige mellemrum skal vurdere
behovet for, at der gennemføres brand- og evakueringsøvelser på institutioner og øvrige
lokaliteter m.v., der er omfattet af beredskabslovens § 33, stk. 2, nr. 2, f.eks. skoler og forsamlingslokaler.
7.2 Vidensindsamling, analyse og forskning
Status: Forløber planmæssigt
Beredskabsstyrelsen har iværksat etableringen af et obligatorisk og elektronisk system til online
registrering og indberetning af redningsberedskabets udrykningsaktiviteter. Hovedformålet
er at skabe grundlag for et samlet overblik over redningsberedskabets opgavevaretagelse
til brug for statistikker, analyser og forskning. Styrelsen har sammen med eksterne interessenter,
herunder kommunerne, udarbejdet en behovsanalyse, der bl.a. indeholder kortlægning af
registreringsparametre og funktionelle krav. Bl.a. tilgodeser det nye system de behov, der
følger med indførelsen af risikobaseret dimensionering og benchmarking.
Med henblik på at finde en leverandør af den tekniske løsning har Beredskabsstyrelsen gennemført
et begrænset EU-udbud og har på baggrund heraf i april 2004 indgået kontrakt med
en leverandør. Herefter følger udvikling og implementering af systemet, uddannelse af brugere
og markedsføring mv. I dette forløb er der også forudsat medvirken af eksterne interessenter,
herunder kommunerne. Det er bl.a. planen at gennemføre en pilottest i løbet af efteråret
Side 12/16

2004, hvor en række kommuner vil få lejlighed til at afprøve det nye system. Systemet sættes
i drift inden udgangen af 2004.
I forbindelse med udveksling af oplysninger til gensidig nytte for redningsberedskabets aktører
og med henblik på at foretage en effektiv dataindsamling har styrelsen etableret et samarbejde
med både interne og eksterne interessenter, herunder bl.a. Rigspolitiet om udveksling af
alarmdata fra alarmcentralerne og Falcks Redningskorps om udveksling af oplysninger fra
vagtcentraler. Styrelsen har endvidere etableret et nordisk samarbejde på data- og
statistikområdet.
7.3 Etablering af udredningsgruppe
Status: Forløber planmæssigt
Beredskabsstyrelsen har opstillet en handlingsplan til udmøntning af den politiske aftales
punkt om etablering af udredningsgruppe. Implementeringen af planen er iværksat i november
2003.
Overordnet lægger handlingsplanen op til, at der etableres et rådgivende kontaktudvalg for
udredning og analyse med repræsentation fra eksterne og interne nøgleinteressenter. Kontaktudvalget
er sammensat i december 2003.
Videre fastlægger handlingsplanen, at der etableres en sekretariatsfunktion, der kan tage initiativ
til udredning af indsatsen ved store ulykker eller katastrofer. Sekretariatsfunktionen er
henlagt til Beredskabsstyrelsen. Ved det første møde i det ny kontaktudvalg var der enighed
om, at udvalget vil fungere som netværksforum, således at styrelsen kan trække på udvalgets
medlemmer med henblik på udpegning af relevante fagpersoner og organisationer ved konkrete
udredningsopgaver.
Handlingsplanen fastsætter endvidere, at der igangsættes et 2-årigt pilotprojekt om udvidet
kommunal indsatsrapportering. Formålet er at skabe rammerne for systematisk erfaringsopsamling
fra dagligdagens indsatser, hvor der gøres nye erfaringer. Sigtet er løbende at formidle
sådanne erfaringer til det samlede beredskab. I pilotprojektet inddrages ca. 10 kommunale
beredskaber, repræsentativt fordelt efter udrykningsmasse, geografi og demografi. Der er i
januar 2004 udarbejdet et endeligt projektdesign, og udvælgelsen af aktuelle kommuner er
igangsat primo februar 2004.
Side 13/16

7.4 Styrkelse af Beredskabsstyrelsens forebyggelses- og rådgivningsindsats
Status: Forløber planmæssigt
Det fremgår af den politiske aftale, at der skal ske en styrkelse af Beredskabsstyrelsens forebyggelsesindsats,
og at Beredskabsstyrelsens myndighedsopgaver skal indrettes mere på
rådgivning end på kontrol.
På den baggrund blev der i efteråret 2002 etableret en projektgruppe, der fik til opgave at udarbejde
en strategiplan, herunder at kortlægge de væsentligste nuværende og fremtidige forebyggelses-
og rådgivningsopgaver samt at give anvisninger til, hvordan Beredskabsstyrelsens
rådgivnings- og forebyggelsesindsats kan styrkes og synliggøres. Resultatet af dette arbejde
forelå i december 2002 i form af redegørelsen: ”Fra kontrol til rådgivning”, som i 2003 er
fulgt op af: ”Handlingsplan for udvikling af Beredskabsstyrelsens forebyggelsesindsats”.
Udmøntningen af handlingsplanen vil ske i form af en række initiativer i 2004, bl.a. nedsættes
to udviklingsgrupper i Beredskabsstyrelsen for henholdsvis ”Forebyggelses- og sikkerhedskultur”
og ”Forebyggende regelsæt”, som skal foreslå konkrete initiativer på det forebyggende
og det rådgivende område. Derudover nedsættes en arbejdsgruppe, der skal sikre, at den
nødvendige kompetence i relation til styrelsens nye opgaver er til stede eller udvikles blandt
styrelsens medarbejdere, og at der sker den nødvendige koordinering af de nye opgaver, der
relaterer sig til bl.a. de nye principper om risikobaseret dimensionering af såvel det afhjælpende
beredskab som af den fremtidige bygningsmasse.
Øvrige fremadrettede initiativer
8.1. Myndighedsfunktion og operatøropgave
Status: Gennemført
Den politiske aftale tilsiger, at der skal gennemføres en vurdering af, hvorvidt den nuværende
organisationsstruktur i Beredskabsstyrelsen er hensigtsmæssig, eller om der er behov for en
klarere opdeling mellem styrelsens myndighedsfunktion og operatøropgave. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har den 15. december 2003 sendt et notat herom til Folketingets Kommunaludvalg.
I notatet konkluderes det på baggrund af en høring af KL, Københavns og Frederiksberg
Kommuner og Beredskabsstyrelsen, at den nuværende organisation og struktur i Beredskabsstyrelsen,
med de af styrelsen pr. 15. november 2003 gennemførte tilpasninger, sikrer en tilfredsstillende
adskillelse af styrelsens myndigheds- og operatørfunktion, og at den nuværende
organisationsform ikke giver anledning til juridiske problemer.
Side 14/16

I notatet er det endvidere belyst, hvilke beredskabsfaglige argumenter der taler for at varetage
henholdsvis de operative opgaver og myndighedsopgaverne inden for samme organisation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer på den baggrund, at den nuværende organisationsform,
hvor myndighedsopgaverne og de statslige operative opgaver varetages inden for
den samme organisation, samlet set medfører en række beredskabsfaglige fordele.
Dette indebærer - sammenholdt med vurderingen af, at der ikke er juridiske problemer ved en
sådan organisering - at den nuværende organisationsform fastholdes.
8.2 Kommunikation
Status: Forløber planmæssigt
I den politiske aftale indgår, at beredskabsmyndighederne hurtigt og effektivt skal kunne
kommunikere sammen i tilfælde af ulykker og katastrofer.
Forsvarsministeren vil derfor i forbindelse med de igangværende forsvarsforligsforhandlinger
inddrage beredskabets radiokommunikation. I regeringens forsvarsoplæg 2005 – 2009 er det
således anført, at det er vurderingen, at beredskabsmyndighedernes nuværende radiosystemer
opfylder beredskabsmyndighedernes daglige behov for kommunikation, men at der kan være
behov for at styrke kommunikationen ved store katastrofesituationer. Regeringen ønsker derfor
at nedsætte et udvalg, der skal udarbejde et oplæg til et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem
for det samlede beredskab. Da et sådant system vurderes tidligst at kunne
implementeres fra 2007, vil der endvidere blive udarbejdet et oplæg med overvejelser vedrørende
en eventuel midlertidig styrkelse af kommunikation i beredskabet i forbindelse med
store katastrofesituationer.
8.3 Varsling af døve og hørehæmmede
Status: Forløber planmæssigt
Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med organisationerne Landsforeningen for Bedre Hørelse
og Danske Døves Landsforbund gennemført et pilotprojekt for at undersøge mulighederne
for brug af SMS til at varsle døve og hørehæmmede.
I pilotprojektet deltog medlemmer fra Landsforeningen for Bedre Hørelse, Danske Døves
Landsforbund samt borgere med hørehandicap fra Fredericia Kommune.
Der er en række tekniske begrundede betænkeligheder ved brug af SMS i beredskabssituationer,
idet der ikke er prioritering i mobiltelefonnettet. Det kan derfor ikke garanteres, at en
varslingsmeddelelse sendt som SMS vil nå frem til modtageren. Imidlertid vurderes det, i
Side 15/16

samråd med førnævnte organisationer, at mobiltelefoniens fleksibilitet og udbredelse vil kunne
opveje dette.
Der er derfor medtaget SMS-funktioner i den ny IT til styring af sirenevarslingssystemet. Der
blev den 27. februar 2004 afholdt leveringsprøve på det nye styresystem, og der påregnes
herefter i løbet af første halvår af 2004 at kunne gennemføres en samlet evaluering af pilotprojektet
vedrørende SMS varsling af døve og hørehæmmede.
Side 16/16