Slides 2. del - mitBUF.dk

mitbuf.dk

Slides 2. del - mitBUF.dk

Opgaver

• Kategorisér de vedlagte tekstuddrag i forhold til deres type

og funktion – bemærk at der kan indgå flere forskellige

teksttyper på samme side (Berettende, informerende,

instruerende, argumenterende).

• Hvad kunne gøre teksterne svære at læse og forstå for

elever på mellemtrinnet? I kan fx se på indholdet,

sammenhængen/opbygningen, ordforrådet, sætningerne,

forholdet mellem tekst og billeder/illustrationer.


Skrivning og læsning må gå hånd i hånd

• For at kunne skrive gode tekster, må eleverne have

gode forbilleder; skrivning skal kobles til læsningen

(Lorentzen & Aasen, 2009)


Hvorfor genrepædagogik?

• Eleverne skal have eksplicit undervisning i de genrer

og diskurser som omgiver dem. Både for at skabe

bevidsthed om genrerne og kunne anvende dem,

men også for at kunne ændre dem og yde dem

modstand (Halliday og Martin, 1993).


Hvordan genrepædagogik?

• Eksplicit undervisning i genrer involverer en viden

om tekstens mikro- og makroniveau, dvs. Viden om

både sprog og opbygning.

• En anvendt metode er Teaching Learning Cycle, der

bygger på modellering som læringsprincip og består

af fire faser:

1. Fælles ideopbygning (viden om genre, fagområde,

mm)

2. Dekonstruktion af modeltekst

3. Fælles konstruktion af tekst

4. Selvstændig produktion af tekst


The Teaching-Learning Cycle


Modellen i praksis–

• En beskrivende tekst om Pippi Langstrømpe

• Husk: Beskrivende tekster har til hensigt at

informere


Kendetegn ved informerende tekster

Informerende teksters

opbygning

• De har en overskrift.

• Der er en

præsentation af den

eller det, der skrives

om.

• Herefter er der et

antal informationer.

Informerende teksters

sprog

• Der vil være ord, som

beskriver.

• Der vil være fagord.

• Der vil være verber.

Verberne er ofte

stillestående og i nutid.

• Stillestående verber er fx er,

kaldes, hedder. At verberne er

stillestående, betyder, at de ikke

viser en handling.


1. Fase: ideopbygning.

• Hvad ved vi om Pippi Langstrømpe?

• Hvad ved vi om beskrivende/informerende tekster

generelt?


2. fase: Dekonstruktion af informerende/beskrivende

tekst – vi undersøgen teksten sammen i klassen

• Kig på tekstens billeder og overskrifter.

• Hvad vil teksten informere om?

• Hvad giver teksten viden om?

• Hvad er en god læsesti i teksten?

• Find overskriften.

• Find præsentationen.

• Hvor mange informationer er der?

• Sæt teksten ind i tørresnorsmodellen.

• Hvilke sproglige træk kan I finde?


3. fase. Fællesskriv – brug viden sammen

• I skal nu skrive jeres egen beskrivende/ informerende tekst om en Pippi

Langstrømpe (eller en anden person som hele klassen kender)

• Tænk over, hvem der skal læse jeres tekst. Måske skal en anden klasse

på skolen eller jeres forældre læse den?

• Hvilke informationer er vigtige? Brug tørresnorsmodellen til at få styr

på jeres informationer.


Husk

• Overskrift

• En præsentation af det, der skrives om

• Information 1, information 2, information 3

• Tænk over, om der skal være billeder og billedtekst

til teksten.

• Tænk over, hvilken læsesti læseren måske vælger i

teksten.

• Husk de sproglige træk: stillestående verber i nutid,

beskrivende ord


4. Fase – selvstændig skrivning

• Skriv nu din egen beskrivelse af en person


Legende skriveopgaver


Afsluttende opgave: Skriv forskellige tekster

Beslut jer for et emne, fx kursus, sommerferie, læremiddel,

frikadeller, mm…..

‣ Berettende tekst – erindring: (Hvad skete der?)

‣ Informerende tekst – leksikontekst: (Hvad er det, hvordan

ser det ud, fungerer?)

‣ Instruerende tekst – opskrift: (Hvad skal man bruge,

hvordan gør man?)

‣ Argumenterende tekst – anmeldelse, læserbrev, mm (det

mener jeg… fordi)


Metoder til at styrke elevernes læseforståelse og ordforråd

• Dialogisk læsning

• Reciprok læsning

• Rollelæsning


Dialogiske processer i læsning

• Reciprok eller gensidig undervisning mens eleven

læser

◦ Omfatter fire strategier:

1. At opsummere (identificere kernen i det der er blevet læst)

2. At stille spørgsmål (stille opklarende spørgsmål til tekstens

indhold)

3. At opklare (genskabe en fælles mening når et ord, begreb,

sætning misforstås)

4. At forudsige (hvad mon der sker i næste afsnit, eller hvad

mon teksten slutter med?)


Fire faser

1. Læreren stiller spørgsmål til teksten

2. Læreren giver et resumé af teksten eller afsnittet

3. Læreren gætter på hvordan teksten fortsætter

4. Læreren stiller om nødvendigt spørgsmål til

afklaring af ord, begreber der har voldt problemer


Rollelæsning

Der er 4 roller: Oplæser, referent, overskriftmester og

sammenhængsmester.

• Trin 1 Oplæseren læser første afsnit

Trin 2 Referenten giver et referat af det vigtigste indhold

Trin 3 Overskriftmesteren finder en dækkende overskrift,

som han, eller alle teammedlemmer skriver ned.

Trin 4 Sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen

med det forudgående eller prøver at forudsige, hvad der

følger.

Trin 5 Rollerne roterer med uret, og næste afsnit læses

osv."


Litteratur

• Bråten, Ivar (red.): Læseforståelse – læsning i

videnssamfundet – teori og praksis

• Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning – fra læseproces til

læreproces

• Brudholm, Merete: Læseforståelse – hvorfor og hvordan?

• Fredheim, Gerd: At læse for at lære. En praksisbog i

læringsstrategier

More magazines by this user
Similar magazines