Fremtidens-medarbejder

cebrund

Fremtidens-medarbejder

Teknologisk Institut



stens. Nyuddannede skal have kendskab til, hvorfor kunden ønsker at købe produktet,

fremfor kun at kende til, hvad kunden køber.

Projektledelse. Nyuddannede har svært ved at planlægge, styre og følge op på

projekter. Virksomhederne efterspørger større indsigt i og forståelse for samspillet

mellem organisation og projekt. Nyuddannede skal være bedre til at etablere,

analysere, styre, rapportere og dokumentere projekter fra idéfasen og til evalueringsfasen

med en forretningsmæssig forståelse.

Faglighed. Virksomhederne efterspørger større naturvidenskabelig eller ingeniørfaglig

viden. Nyuddannede skal have et højere fagligt niveau og skal blive bedre

til at kunne beregne, designe og tegne.

7.8. Hvordan kan uddannelserne styrke kompetencerne hos de

nyuddannede?

Medarbejdertyperne er på en workshop blevet præsenteret for uddannelsesinstitutioner i

hovedstadsregionen, der uddanner medarbejdere til virksomheder inden for Energi og

bæredygtighed.(Se oversigt over deltagere i bilag 1).Her blev det med deltagerne drøftet,

på hvilke områder uddannelsesinstitutionerne kan udvikles således, at de i højere

grad tilfører væksterhvervet de rette kompetencer og dermed understøtter væksten inden

for Energi og bæredygtighed.

I det følgende sammenfattes vurderingerne fra workshoppen.

Det er vigtigt at træne samarbejde med andre fagligheder

Workshopdeltagerne var enige om, at samarbejdet med andre fagligheder er centralt,

men det har ikke haft specielt høj prioritet. Tværtimod har man i visse fag fremelsket

fagkulturer, hvor faget fremstår som overlegent. På de ingeniøruddannelser, som retter

sig mod energi og bæredygtighed, er der fx ikke megen respekt for økonomi. Det er i

meget høj grad undervisernes ansvar, at sådanne fordomme nedbrydes. Muligheden for

at iværksætte aktiviteter og projekter, hvor de studerende arbejder sammen med studerende

med et andet fagligt udgangspunkt findes. Som eksempel nævntes Dansk Betonforenings

”Betondage”, hvor uddannelserne har mulighed for at deltage med stande og

dermed at lære mere om hinandens kompetencer. Fra DTU blev det dog bemærket, at

kravet om faglig dybde stiller sig i vejen for, at der indføres elementer, som kræver samarbejde

med studerende fra andre uddannelsesinstitutioner – der er simpelthen ikke tid.

Her blev Fremdriftsreformen nævnt som en barriere for udvikling af uddannelserne.

Uddannelserne bør rette sig ud mod verden i større omfang

Der er allerede tiltag til internationalisering i uddannelserne, fx udbyder Københavns ErhvervsAkademi

uddannelser, herunder ”Bachelor of Architectural Technology and Construction

Management”, på engelsk, og der er mange udenlandske studerende. Københavns

ErhvervsAkademi bemærker dog, at det er vanskeligt at skaffe praktikpladser til

ikke-dansktalende studerende. Virksomhederne er ikke så indstillede på at tage en praktikant,

der kommunikerer på engelsk. DTU nævner, at de studerende løbende evaluerer

lærerne – og herunder deres engelskkundskaber. Det har en motiverende effekt. Med

hensyn til at få studerende til udlandet, fremhæves det, at Fremdriftsreformens krav om

30 ECTS-point pr. semester udgør en stor barriere, da det er vanskeligt at tilrettelægge

udlandsophold, så den studerende kan være sikker på, at kravet kan opfyldes.

Fremtidens medarbejder – Energi og bæredygtighed

76

More magazines by this user
Similar magazines