Fremtidens-medarbejder

cebrund

Fremtidens-medarbejder

Teknologisk Institut

de dele af dansk design og arkitektur, som kan bidrage til grøn omstilling. Eksempler er

udvikling af miljø- og klimavenlige byggerier og bymiljøer og design af produkter og emballage

fremstillet af biologisk nedbrydelige eller genanvendelige materialer. Da størstedelen

af et produkts miljøbelastning fastlægges i den tidlige designfase, vil mange miljøproblemer

kunne løses, hvis der tidligt i produktudviklingsforløbet fokuseres på reduktion

af miljøpåvirkningerne.

Computerspil og andre digitale indholdsprodukter udgør en stadig stigende grad af forbruget

verden over, og analyser forudser en markant vækst på området inden for fx videospil,

onlinespil og læringsspil. Internettets udbredelse og den hastige udvikling af ny

teknologi som smartphones, tablets mv. betyder, at underholdning, kommunikation, læring

og arbejde i stigende grad vil foregå på digitale platforme, og den generelle velstandsstigning

betyder, at flere og flere vil efterspørge digitale lærings-, fritids- og underholdningsprodukter.

Hovedstadsregionen har blandt andet en styrkeposition inden for

software, sociale medier, computerspil og web-tjenester, som udgør ca. 32.000 job.

Denne styrkeposition arbejder regionen på at fastholde og udbygge, bl.a. ved at etablere

en ny europæisk uddannelse inden for spiludvikling i København.

Udfordringer for de kreative erhverv

Selvom De kreative erhverv globalt oplever vækst, er der udfordringer, som gør det

svært for danske kreative virksomheder at realisere vækstpotentialet. Til trods for den

globale vækst på det kreative erhvervsområde har væksten i omsætningen i de kreative

erhverv i Danmark gennem de senere år været lavere end væksten i det samlede danske

erhvervsliv.

En af udfordringerne er, at erhvervsstrukturen i de kreative erhverv er præget af mange

små og mindre virksomheder og få store virksomheder. De fleste større virksomheder

findes inden for brancherne møbler & interiør, digital indholdsproduktion & computere,

radio & tv, mode & beklædning samt bøger & presse. Brancherne inden for videnservice

og indhold har generelt kun få større virksomheder, og særligt designbranchen har mange

helt små virksomheder. De mange små virksomheder inden for de kreative erhverv

oplever vanskeligheder med at skaffe risikovillig kapital til at foretage de fornødne investeringer.

En anden udfordring er, at det danske hjemmemarked er relativt lille og udgør en naturlig

begrænsning for vækst. Vækstpotentialet i de kreative erhverv afhænger derfor af

danske virksomheders evne til at eksportere og konkurrere på de internationale markeder.

Her er de kreative virksomheders begrænsede størrelse en udfordring. Små virksomheder

kan således have vanskeligt ved at prioritere ressourcer til en større eksportindsats

og internationalisering af virksomheden.

En tredje udfordring og vækstbarriere for de kreative erhverv er, at mange kreative

iværksættere har fokus på den kreative proces og udviklingen af unikke produkter frem

for på de forretningsmæssige aspekter af virksomheden. Der eksisterer i princippet et

stort vækstlag af kreative iværksættere, men kun i de færreste tilfælde formår virksomhederne

at vokser ud over ganske få ansatte. For at kunne tiltrække investorer er der

behov for, at små virksomheder og iværksættere bliver mere investeringsmodne gennem

udvikling af deres forretningsplan, eksportparathed eller markedsføring.

Fremtidens medarbejder – Kreative erhverv

79

More magazines by this user
Similar magazines