15.05.2015 Views

kiropraktoren nr. 4 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

kiropraktoren nr. 4 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

kiropraktoren nr. 4 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening

Aktuelt: Kiropraktorer i hospitalsvæsenet

Fokus: Psykisk arbejdsmiljø og stress

NR.4 2007

Reportage: Generalforsamling i Selskabet

KIROPRAKTOREN NR.3 2007 0


Bestyrelsens leder · AUGUST 2007

Behov for kiropraktorer

på hospitalerne

Dansk Kiropraktor Forening har for nylig slået et slag for en bredere og mere optimal udnyttelse af kiropraktorernes

kompetencer i sundhedsvæsenet. Der er åbenlyse fordele ved at give kiropraktorer mulighed

for at bruge flere af deres kvalifikationer ikke kun i primærsektoren, men også i sekundærsektoren.

I primærsektoren kan kiropraktorer eksempelvis gives henvisningsret til speciallæger og moderne skanningsmetoder,

og dermed aflaste den pressede almenpraksis og sikre bedre sammenhæng i patientforløbene.

I sekundærsektoren bliver der i stigende grad efterspurgt kiropraktorkompetencer, og der er

masser af gevinster at hente for sygehusene. Som bevægeapparatsspecialist kan kiropraktoren spille

mange roller indenfor eksempelvis diagnosticering og udredning. Det vil bl.a. være oplagt at udnytte

kiropraktorkompetencer på ortopædkirurgiske, reumatologiske og radiologiske afdelinger, og ikke kun

som lægelig medhjælp, men også som selvstændigt fungerende.

I sekundærsektoren bliver der i stigende

grad efterspurgt kiropraktorkompetencer,

og der er masser af

gevinster at hente for sygehusene. Som

bevægeapparatsspecialist kan kiropraktoren

spille mange roller indenfor eksempelvis

diagnosticering og udredning

For kiropraktorprofessionen som helhed er hospitalsvæsenet nyt land. Siden 1990’erne har kun et

forholdsvist lille antal kiropraktorer været ansat i sekundærsektoren, især i rygambulatorier og rygcentre. I

dette nummer af KIROPRAKTOREN sætter kiropraktor Søren O’Neill fokus på, hvad det nye land kan

tilbyde af muligheder og udfordringer for kiropraktorer. Som hospitalsansat kiropraktor konfronteres han i stigende

grad med efterspørgsel på kiropraktorkompetencer fra bl.a. det lægelige og det administrativt ledende

personale. Kiropraktorernes succesfulde indtog på hospitalerne kræver flere ting, bl.a. at kiropraktoruddannelsen

i højere grad medtænker hospitalsvirke, men også at kiropraktorer forholder sig åbent til en

udvidelse af deres professionelle selvforståelse.

Fra udelukkende at tænke sig selv som privatpraktiserende

behandlere skal de tænke sig selv

som potentielle hospitalskiropraktorer, der på

en anderledes måde indgår i et tæt behandlerfællesskab

med andre sundhedsprofessionelle.

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik,

DSKKB, har netop nedsat et særligt

råd for at afklare, hvordan kiropraktorernes

indtog på hospitalerne på sigt kan hjælpes på

vej uddannelsesmæssigt og politisk. Det er

overvejelser, som Dansk Kiropraktor Forening

naturligvis er stærkt optaget af. Man diskuterer, hvorvidt og hvordan der skal udvikles en hospitalskiropraktorfunktion

fx i form af en specialkiropraktor, der ligesom en speciallæge selvstændigt kan varetage

funktioner på hospitalerne. Dette emne vil få en ikke ubetydelig plads blandt de diskussioner, der skal

finde sted på Dansk Kiropraktor Forenings Uddannelsestemadag i september, hvor fokus netop er på

visioner for fremtidens kiropraktoruddannelse.

Tiden er moden. Det lovgivningsmæssige grundlag i form af den nye autorisationslov er til stede. Behovet

er åbenlyst. Det er i overensstemmelse med de formulerede overordnede sundhedspolitiske målsætninger.

Kiropraktorerne er kvalificerede. Er de ansvarlige sundhedsmyndigheder og –politikere parate?

02 KIROPRAKTOREN NR.4 2007


Indhold

02 Leder: Behov for kiropraktorer på hospitalerne

04 Kiropraktorer i hospitalsvæsenet

08 Psykisk arbejdsmiljø og stress

10 Generalforsamling i Selskabet

14 Medlemsskab af DIMS

16 ‘Skæve’ kiropraktorer: En mobil kiropraktor

18 Kort nyt

20 Markedspladsen

Tidsskrift for medlemmer af

Dansk Kiropraktor Forening

ISSN 1395-8496

Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002,

1011 København K

Telefon 3393 0400

Fax 3393 0489

E-post: dkf@kiropraktor-foreningen.dk

www.kiropraktor-foreningen.dk

Bestyrelse

Peter Kryger-Baggesen (formand)

Telefon 4637 1860

E-post: peter@kirosk.dk

Joann Lundis (næstformand)

Kent Højer Kristensen (kasserer)

Alice Kongsted

Jakob van Dijk

Line Press Sørensen

Jacob West

Anders Udsen Broegaard

(kasserer-suppleant)

Dansk Kiropraktor Råd

Nis Alnor (rådsformand)

Telefon 2992 0257

E-post: nisalnor@post11.tele.dk

Sekretariatet

Telefontid mandag til torsdag 10-16

Direktør Ole Rasmussen

E-post: or@kiropraktor-foreningen.dk

Elisabeth Holst (konsulent)

E-post: eh@kiropraktor-foreningen.dk

Antje Valore (sekretær)

E-post: av@kiropraktor-foreningen.dk

Jette Østergaard (sekretær)

E-post: joe@kiropraktor-foreningen.dk

Diana Ziwes (sekretær)

E-post: dz@kiropraktor-foreningen.dk

Karina Sol (konsulent)

E-post: ks@kiropraktor-foreningen.dk

Tanja Skov Carlsen (konsulent)

E-post: tsc@kiropraktor-foreningen.dk

Redaktionsgruppe

Redaktør (ansvarshavende):

Peter Kryger-Baggesen

Redaktionen:

Ole Rasmussen

Karina Sol

Tanja Skov Carlsen

Diana Ziwes

Artikelforslag modtages på dkf@kiropraktor-foreningen.dk

Deadline

KIROPRAKTOREN nr. 5

Udkommer i uge 41.

Deadline for annoncer:

14. september 2007

Abonnement

Et års abonnement på KIROPRAKTOREN

koster 480 kr. incl. moms.

Grafisk tilrettelæggelse og

ekspedition af annoncer

Tuen-media as

Åbogade 40, 8200 Århus N

Telefon 86213000, fax 86213065

E-post: annonce@tuen.dk

Tryk

Unitryk

Forsidefoto

Flemming Jeppesen, Fokus

KIROPRAKTOREN NR.4 2007 03


Søren O’Neill

Uddannet kiropraktor på AECC i 1996. Er ansat på Rygcenter Ringe, Sygehus Fyn, og som klinisk lektor på SDU. Skriver ph.d.-afhandling om smertesensibilisering/hyperalgesi i

kroniske rygpatienter ved Center for Sansemotorisk Interaktion, Aalborg Universitet.

KIROPRAKTORER

i hospitalsvæsenet

af Ledende kiropraktor, klinisk lektor Søren O’Neill, Rygcenter Fyn.

Hospitalerne tilbyder fagligt udfordrende, tværfaglige arbejdsmiljøer, hvor

kiropraktorer har flere instrumenter at spille på, men sjældent spiller hele melodien selv.

Søren O’Neill: ”Der er et

udtalt behov i sekundærsektoren

for kvalificeret fagligt

personale til at løfte opgaver

af den slags, kiropraktorer er

uddannede til.”

Kiropraktorerne fylder kun ganske lidt i hospitalssektoren

– og samtidig er hospitalsansatte kiropraktorer

en minoritet i professionen. Det skyldes vel til dels, at

det endnu kun er 15 år siden, autorisationsloven faldt

på plads, og at der mange steder i sekundærsektoren

fortsat ikke er tradition for at ansætte kiropraktorer,

selvom det er oplagt i en række sammenhænge. Men

det skyldes nok i tiltagende grad kiropraktorernes

egen selvforståelse og identitet – i hvert fald kan det

konstateres, at der er rekrutteringsproblemer, og at

et antal kiropraktorstillinger i sekundærsektoren har

været svære eller helt umulige at besætte. Vi er med

andre ord i den paradoksale situation, efter i årevis

at have argumenteret for en naturlig indplacering

og integration i sundhedssystemet i både primær- og

sekundærsektoren, at vi bliver inviteret indenfor, men

ikke har tid til at deltage i festen. Og det er i grunden

en skam.

Der er ingen tvivl om, at privat praksis virker

tiltrækkende på de kommende kolleger på kandidatuddannelsen;

det helt selvstændige ansvar for patientens

udredning og behandling, forankringen i lokalsamfundet,

muligheden for selv at følge patienterne ‘helt

til dørs’ og det næsten personligt venskabelige forhold

nogle udvikler med patienterne. Privat praksis kan

fagligt være meget tilfredsstillende og tilbyder gode arbejdsforhold,

og lønnen er heller ikke at kimse af. Til

gengæld indebærer privat praksis en højere risiko for

isolation, faglig stagnation og ensformighed.

Tværfaglighed

Arbejdet i sekundærsektoren er på nogle punkter meget

anderledes; det selvstændige kliniske ansvar er på ingen

måde forlagt, men man arbejder på en helt anden og

meget direkte måde sammen med andre fagpersoner

– andre kiropraktorer, medicinske og kirurgiske læger,

fysioterapeuter, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere

m.m. Og det bliver ikke blot ved de gode

intentioner og periodevise telefonsamtaler, men består

i et meget konkret og umiddelbart, dagligt samarbejde

ansigt-til-ansigt omkring den enkelte patient. Den

slags tværfagligt samarbejde stiller på mange måder

store krav til kiropraktorens selvstændighed og udfordrer

hans/hendes faglighed – samtidig giver det

næsten konstant nye vinkler på det kliniske arbejde og

en ‘gratis’ personlig udvikling og læring. Det kræver


» Regionernes sygehuse har […] et behov for, at der etableres en formel, kompetencegivende, på sigt

autorisationsgivende, efteruddannelse for kiropraktorer, der virker i sekundærsektoren, i samme stil og af

samme kvalitet og omfang som det kendes fra de lægelige specialeuddannelser. En sådan efteruddannelse vil

dels kunne afhjælpe rekrutterings- og fastholdelsesproblemerne i forhold til kiropraktorerne, dels opkvalificere

kiropraktorerne til at varetage nye funktioner som ellers påvirkes af speciallægemanglen «

Cheflæge Peder Jest, Sygehus Fyn.

004 KIROPRAKTOREN NO.4 2007


» Kiropraktorernes tilgang til rygbehandlingen i Rygcenter Fyn giver patientforløbene

en væsentlig ekstra dimension i den vifte af muligheder, vi har til denne patientgruppe i den sekundære sektor.

Med lidt innovativ tænkning kunne kiropraktorerne bidrage til en kvalificeret opgaveløsning indenfor mange

andre specialer end lige rygbehandlingen i sekundærsektoren «

Afdelingsygeplejerske Ida Bhanderi, Rygcenter Fyn

Foto: Colourbox

selvfølgelig også, at man giver plads og accepterer, at

tingene kan gøres på mere end én måde, men den

faglige udfordring og udvikling ligger helt integreret i

det daglige virke og ikke kun i kursusaktiviteter udenfor

normal arbejdstid.

Den faglige udvikling styrkes også af, at man i det

daglige sidder tæt på forskningsmiljøer, løbende informeres

om forskningsresultater og lignende, hvilket

er stimulerende for ens kliniske arbejde.

Opgaver

Grundelementerne i patienthåndteringen er de samme

i hospitalssektoren som i privat praksis; anamneseoptagelse,

klinisk og paraklinisk undersøgelse, differential

diagnostik, behandling/forebyggelse/henvisning,

etc – men der er alligevel forskelle. Billedligt talt, kan

man sige, at den hospitalsansatte kiropraktor har langt

flere instrumenter at spille på, men sjældent kommer

til at spille hele melodien selv. Er der behov for

samtaleterapi, holdtræning, medicinregulering, operation

eller manuel behandling? Skal der rekvireres en

almindelig røntgenundersøgelse, en MR-skanning eller

en knogleskintigrafi? Kan en social problemstilling

løses med en samtale og en statusattest, eller skal der

en rundbordssamtale med sagsbehandler og jobkonsulent

til? Som hospitalsansat kiropraktor skal man

iværksætte og forholde sig til resultater af den slags

aktiviteter dagligt – nogle opgaver løses selvstændigt,

nogle overleveres til kollegaen længere nede ad gangen,

de fleste løses i tæt tværfagligt samspil. Med Steven

Coveys ord, er man mere ’inter-dependent’ end ’independent’,

og i praksis betyder det, at man som

kiropraktor i sekundærsektoren skal kunne spille på

mange instrumenter, men også spille sammen med

resten af orkestret.

Patienterne

Da patienterne i sekundærsektoren er henvist fra

primærsektoren, er det i sagens natur et selekteret

patientgrundlag, der ses – patienter med lidelser,

som responderer hurtigt og adækvat på behandling i

primærsektoren, filtrerer ikke igennem til hospitalsafdelingerne.

De problemstillinger, man stilles overfor

i sekundærsektoren, er derfor også generelt af en anden

karakter; de er ofte kroniske og behandlingsresistente,

der er en høj forekomst af tilstande med specifik

patologi, og der er ikke sjældent en betydelig psykisk

eller social komponent. Patienter med reumatoide

tilstande, malignitets-suspekt klinik, operationskrævende

tilstande, sociale problemstillinger og lignende

fylder betragteligt mere end i primærsektoren, og det

fordrer, at man indstiller sine personlige succeskriterier

derefter. De ‘glatte’ forløb med f.eks. lændepatienten,

der undersøges om mandagen, behandles om

tirsdagen og afsluttes smertefri om onsdagen, er der

langt imellem i sekundærsektoren. Som hospitalsansat

oplever man ofte, at kolleger fra primærsektoren, lidt

forundrede, spørger, om man ‘ikke savner det’. Det kan

kræve lidt omstilling, at man oftest ikke kan løse patientens

problemer med et snuptag, men omvendt kan


KIROPRAKTOREN NR.4 2007 05


» Den nyuddannede kiropraktor har et meget højt niveau inden for diagnostik af bevægeapparatstraumer

og -lidelser. Kiropraktoruddannelsen er fokuseret på bevægeapparatet i meget højere grad end

medicinstudiet. Det ville efter min mening være højest ønskeligt, at man benyttede sig af denne mulighed for

at tilføre ortopædkirurgiske afdelinger yngre kolleger med denne store faglige kapacitet «

Overlæge, lektor, Ph.d. Hans Tromborg, Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital.

der være lige så store succesoplevelser i den sjældne

eller svære diagnose, en social afklaring, en rettidig

henvisning etc. Den faglige tilfredsstillelse ligger

måske ofte et andet sted, men er ingenlunde mindre,

og oftest er der tillige rum til kvalitetssikringsopgaver,

forskningsaktiviteter og lignende, som kan være svære

eller helt umulige at indpasse i privat praksis.

Fremtiden

Der er ingen tvivl om, at kiropraktorerne er velkvalificerede

til at løfte en lang række af de opgaver, som

sygehusene skal løse, og at der er langt flere muligheder i

sekundærsektoren, end vi er bekendt med i øjeblikket;

skadestuefunktioner, visitation af kirurgiske patienter

m.m., men der er helt klart også et behov for at udvikle

professionen med netop de hospitalsbaserede opgaver

for øje. Der arbejdes intenst på at etablere en formel

efteruddannelse for kiropraktorer i sekundærsektoren

i stil med de lægelige specialeuddannelser, og Sygehus

Fyns lægelige ledelse har for nyligt påpeget behovet for

en sådan efteruddannelse overfor Sundhedsstyrelsen.

Der er altså et udtalt behov i sekundærsektoren for

kvalificeret fagligt personale til at løfte opgaver af den

slags, kiropraktorer er uddannede til, og der er stigende

opmærksomhed på, at der i vores profession ligger et

uudnyttet potentiale for hospitalssektoren. Imidlertid

er der stadig ikke en særligt rodfæstet kultur blandt

kiropraktorer for at gøre karriere i sekundærsektoren,

hvilket desværre har udmøntet sig i flere ubesatte hospitalsstillinger

på både Sjælland, Fyn og i Jylland. De

kommende år vil vise sig uhyre interessante for professionen,

hvis vi kan levere dygtige og engagerede kolleger

til sekundærsektoren. Vi skal bare være villige til

deltage, når der bydes op til dans.

Uddannelsestemadag 2007

Dansk Kiropraktor Forening afholdt i 2002 en uddannelsestemadag for at skabe overblik

over kiropraktorernes uddannelsesforløb i kølvandet på etableringen af kiropraktoruddannelsen.

Kandidatuddannelsen og de forskellige efteruddannelsesaktiviteter har gennemgået en markant udvikling

siden. Derudover er en ny autorisationslov samt nye regler for turnustjenesten trådt i

kraft, og der er indgået aftale om kompetencegivende videreuddannelse for kiropraktorer. DKF

afholder derfor igen en temadag om uddannelse til drøftelse af kiropraktoruddannelsens

status og fremtidige udvikling.

Repræsentanter fra de forskellige dele af den præ- og postgraduate kiropraktoruddannelse inviteres

til at give oplæg sammen med repræsentanter fra sygehusvæsenet, Danske Regioner og sundhedsmyndighederne,

ligesom DKF vil tilkendegive sine holdninger. Oplæggene vil danne

basis for en afsluttende debat.

Temadagen finder sted tirsdag d. 25. september 2007 kl. 14-17 på Syddansk Universitet,

Odense.

Læs mere om temadagen på www.kiropraktor-foreningen.dk, hvor program offentliggøres

sidst i august.

0 KIROPRAKTOREN NR.4 2007


Enestående mulighed for at gøre effekten af kiropraktik endnu bedre

Ortomolekylær medicinsk kursus

Evidensbaseret behandling giver endnu bedre resultater

1.

2.

3.

Fordi du logisk nok får langt bedre effekt når du kombinerer din externe (fysiske)

behandling med intern medicinsk behandling (kosttilskud)

Fordi du kan øge din indtjening.

Fordi flere hundreder af dine kolleger allerede idag anvender evidens-baserede

kosttilskud.

Hvem kan deltage?

Du er privatpraktiserende

kiropraktor eller læge.

Hvor og Hvornår?

1.-3. november 2007

Louisianna Museum, Humlebæk. Pris: 2.500 kr.

Hvem underviser?

Læger og andre

medicinske fagpersoner

Hvordan tilmelder jeg mig?

Anne på telefon: 70260081

Mail på: anne@doctorsnatural.dk

Laserbehandling

Effektiv behandling med LLLT -Low Level Laser Therapy

Technology

AKEDA-LASER L500









• Ømme muskler

• Ondt i ryggen

• Ledsmerter

• Ledgigt

• Smerter

• Skader

Ring og få et godt

lasertilbud

Har du en brugt laser

giver vi også et godt

byttetilbud!

Konsulenter:

Jylland: 2812 6104

Fyn/Sjælland: 2048 1091

AKEDA-LASER L500 er specielt velegnet

til akupunktur og triggerpunktbehandling.

Laser og klinikudstyr, salg og service

Easy-Laser Technology ApS

Ildvedvej 36, Ildved

DK-7300 Jelling

Tlf.: 7572 1540

www.easy-laser.dk

info@easylaser.dk

KIROPRAKTOREN NR.4 2007 07


Psykisk arbejdsmiljø

og stress

Af erhvervspsykolog, cand. psych. Jørgen Kofoed

“Jeg er stresset” er næsten en almindelig indledningsreplik til patientkontakter og andre samtaler. Ordet

‘stress’ er måske snart lige så udvandet og forslidt som ordet ‘mobning’. Vi tænker ikke rigtigt på ordet i

dets egentlige betydning. Når jeg bruger ordet ‘stress’, er det som regel til at beskrive nogle symptomer i et

dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Erhvervspsykolog Jørgen

Kofoed: “Det er vigtigt, at vi

som behandlere ikke bare

arbejder med vores klienters/

patienters/medarbejderes

stress, men i allerhøjeste grad

også sætter vores egen trivsel

på dagsordenen.”

Man kan ganske kort sige, at der på arbejdspladser

med godt psykisk arbejdsmiljø er overensstemmelse

mellem jobmæssige krav og de ressourcer, der er stilles

til rådighed.

Jeg møder ofte klienter, hvor der er et åbenlyst misforhold

mellem disse. Det er underligt at opleve, at

mange af klienterne ikke kan se det selv, men det er

et af de lumske symptomer ved stress. De kommer

snigende, lige som ved malersyndromet, og opdages

først af omgivelserne. Et af de klassiske symptomer er,

at man vender tingene mod sig selv. Selvværdet smuldrer.

Bemærkninger som: “Jeg duer ikke til det her job”

hører jeg jævnligt.

Jeg var f.eks. på en mindre institution, hvor arbejdet

var præget af megen vold fra demente. Min opgave

var at diagnosticere det psykiske arbejdsmiljø. Midt

under besøget blev jeg trukket til side af sikkerhedsog

tillidsrepræsentanterne, som påpegede, at grunden

til problemerne var, at personalet, inkl. dem selv, ikke

magtede deres arbejde, fordi de fagligt var for dårlige. Det

var skræmmende at opleve en hel personalegruppe,

der i den grad var stresspåvirkede og vendte problemerne

mod dem selv. Jeg fik dog påpeget de ‘ressourcemangler’,

der gjorde sig gældende på arbejdspladsen,

og tilstanden blev rettet op.

Men én ting er, hvordan vi som behandlere ser på andre.

En anden sværere ting er at se på os selv. Hvornår rammes

vi selv af stress? Kan vi selv hjælpe os ud af de

stressende forhold?

Jeg vil her give et eksempel, som er hentet fra industrien,

men lige så godt kunne være fra en kiropraktisk

klinik.

Case

Virksomheden har ca. 15 ansatte og er startet i garagen

af mester selv; først som fritidsfirma, siden fik mester

fat i markedet. Der kom ansatte til, og man flyttede

til større lokaler. Disse blev hurtigt for små, og man

byggede selv nye lokaler i et håndværkerområde, hvor

værksted og bolig lå på samme parcel. Virksomheden

fik store problemer samtidig med flytningen og var

tæt på at lukke. Mester tilskrev problemerne, at man

havde ‘forbygget sig’, og derfor ikke kunne tjene

penge. I forbindelsen med flytningen havde virksomheden

været ved at miste den største kunde på grund

af nogle ‘dumme fejl’.

Samarbejdsproblemer og syndebukke

Jeg blev tilkaldt på grund af samarbejdsvanskeligheder

blandt medarbejderne. Det viste sig, at man i krisen

havde udpeget nogle personer som syndebukke. Det

var blevet en ‘sandhed’ for virksomhedens medarbejdere,

at de pågældende arbejdede for dårligt og for sjusket.

Dette havde i sagens natur givet samarbejdsproblemer.

Jeg startede med at sætte ‘stress-objektivet’ på: Mester

forsøger både at holde trit med byggeriet (som jo

ifølge sagens natur har næsten 1. prioritet), men den

daglige drift kræver, hvis vi spørger mester, at han stadig

er med alle steder.

Et byggeri kræver ekstraordinære ressourcer. Ikke

alene stilles der store krav til likviditet og en god bank.

Der skal også tages alle mulige beslutninger, som skal

holdes op mod produktion, trivsel, arbejdsmiljø og

lovgivning. Nogle beslutninger kan tages i god tid,

mens andre bare popper op. Det er et fuldtidsjob at

bygge. Men det er jo også et fuldtidsjob at drive en


0 KIROPRAKTOREN NR.4 2007


virksomhed. Det giver sig selv, at et sådant overarbejde

må gå galt.

Stress kan forebygges

At undgå stress kræver planlægning. Problemet ved

stress er, at man ikke selv lægger mærke til symptomerne.

De kan f.eks. være manglende overblik (mange fejl),

manglende tolerance (antallet af skænderier stiger -

også på hjemmefronten), træthed og manglende selvværd.

Her er det guld værd at have en familie at lytte

til. Det er ofte den, der gør opmærksom på, at man er

ved at ændre sig.

Stress kan forebygges. Som alt andet her i tilværelsen

er det nemmere at forebygge end helbrede. Stress som

den, jeg har beskrevet i casen, kunne være undgået ved,

at mester havde planlagt byggeri og flytning bedre. Ikke

kun i dialog med arkitekter og bygningshåndværkere,

men lige så meget i dialog med medarbejderne med

ansvar for den daglige drift. Der skulle have været uddelegeret

opgaver. Der skulle have været skabt rammer

for medarbejderne, så de selv havde kunnet klare flere

situationer, selvfølgelig indenfor nogle givne rammer.

Det ville ikke kun have givet mindre stress hos mester,

men også mere trivsel hos medarbejderne.

Personlig udvikling

At give afkald på den kendte ledelsesmetode er svært.

Rigtigt svært. Det kan være hensigtsmæssigt at trække

på en sparringspartner for at snakke tingene igennem.

Det skal gøres allerede inden, man skal i gang med

de store organisatoriske ændringer. Det er vigtigt, så

mester har en kvalificeret og neutral person at spille bold

op ad. Det behøver ikke kun at være, når virksomheden

bygger om, men kan også være ved generationsskifte,

samarbejdsvanskeligheder og sammenlægninger.

Det, der startede med at være en banal sag om samarbejdsproblemer,

blev en afdækning og bearbejdning

af den stress, der var i organisationen. Virksomheden

måtte omorganisere og strukturere sig selv på ny,

således at den blev opdelt i mindre selvstyrende enheder.

Disse selvstyrende enheder skulle frigøre mesters

ressourcer, således at han kunne koncentrere sig om

byggeriet og senere i processen om udbygningen af

kunderelationerne og udviklingen af virksomheden

fra en håndværkervirksomhed til en industrivirksomhed.

Stresshåndteringen handlede ikke alene om

virksomhedsudvikling, men måske mest om personlig

udvikling: Mester skulle udvikle sig fra at være leder

for sine medarbejdere til at blive coach, sparringspartner,

sælger og produktudvikler, alt sammen uden at miste

sin identitet.

I den proces var der en hel del snak. Der blev brudt mange

barrierer ned og bygget mange nye strukturer op igen.

Her blev jeg brugt som den neutrale person, man kunne

dele sine frustrationer med, men som også kunne

agere djævelens advokat med ‘frække’ spørgsmål - og

sidst, men ikke mindst, den person, der holdt modet

oppe, når det hele blev for surt.

Stress på dagsordenen

Hvis vi skifter ordet ’mester’ ud med ‘klinikejer’ og

sætter antallet af ansatte lidt ned, så kunne historien ligeså

godt have fundet sted i en kiropraktorklinik.

Det er vigtigt, at vi som behandlere ikke bare arbejder med

vores klienters/patienters/medarbejderes stress, men i

allerhøjeste grad også sætter vores egen trivsel på dagsordenen.

Der er ikke kun livskvalitet på spil. Også store

økonomiske summer går tabt, når stress ikke bliver

taget alvorligt.

For nylig er Arbejdstilsynet begyndt at tage mere fat på

det psykiske arbejdsmiljø med en særlig indsats, som

startede 1. april i år. De første påbud på området er

faldet, og det forventes fra politisk side, at der gives

mange flere i den kommende tid.

At sætte emnet på dagsorden bør gøres bogstaveligt

ved at tage emnet op på et møde enten i foreningsregi,

lokalt eller i klinikken. Samtidig er det vigtigt at kende

symptomer, lovkrav og løsningsmuligheder. Der er

meget at vinde og absolut intet at tabe.

Jørgen Kofoed,

Cand. Psych. Aut.

Uddannet psykolog fra

Københavns Universitet.

Virker som erhvervspsykolog

i egen virksomhed ved navn

Laboremus

(www.laboremus.dk).

Arbejder især med psykisk

arbejdsmiljø og stress, og

kan kontaktes på:

jk@laboremus.dk eller

tlf. 20 23 03 60.

KIROPRAKTOREN NR.4 2007 0


DSkKb’s generalforsamling

Generalforsamling i Selskabet

Fredag d. 11. maj 2007 afholdt Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB)

sin årlige generalforsamling i Forskerparken, Odense. Læs på de næste sider om det

faglige arrangement, selskabets årsberetning og bestyrelsesvalg, samt om oprettelsen af 4 nye faglige

fora, bl.a. Forum for Diagnostisk Ultralyd, der indkalder til møde i september.

Skulderpatienten

– et spørgsmål om mere end anatomi?

Af kiropraktor Malene Tarp på vegne af DSKKB’s bestyrelse

Foredragsholder læge

Lilli Sørensen

Sandwich og samtale i pausen

Kiropraktor Lisbeth Hartvigsen

Til DSKKB’s generalforsamling var overlæge og certificeret

coach Lilli Sørensen inviteret til at holde et

foredrag om det, hun arbejder med til daglig, nemlig

skulderpatienter. Lilli arbejder på Vejle og Give Sygehus

og opererer ca. 8 skulderpatienter om ugen.

Hendes tilgang til aftenens emne var præget af de

‘blødere’ værdier omkring skulderpatienter og tog

udgangspunkt i hendes egen forskning, hvor hun har

udarbejdet spørgeskemaet ‘Den psykologiske sundhedsprofil’.

Spørgeskemaet blev anvendt på et antal

skulderpatienter for at afdække deres psykiske sundhedstilstand,

og man fandt et overraskende stort antal

patienter med depression.

Patienternes psyke

En af Lillis pointer er, at vi behandlere skal huske, at

det er mennesker, vi har med at gøre, og at man ikke

sender en person med svære mentale problemer hjem

med et skuldertræningsprogram eller uden videre foretager

et kirurgisk indgreb. Det er vigtigt at finde ud

af, om patienterne er rustet til at klare den store belastning,

det faktisk er, at gennemgå et operativt indgreb,

og ikke mindst tiden derefter. Som hun sagde:

“Man opererer ikke en patient, der er selvmordstruet

eller lider af en depression, den psykologiske belastning

er simpelthen for stor og behandlingsresultatet bliver

derfor meget dårligere.”

Det er vigtigt at få valgt de rigtige patienter ud til den

rette behandling og i den rigtige rækkefølge.

Igennem ‘Den psykologiske sundhedsprofil’, som alle

Lillis skulderpatienter i ambulatoriet udfylder, får

man indblik i den enkeltes mentale tilstand. Tidligere

traumer, overgreb, samlivsproblemer og lignende

bliver afdækket. Lilli opfordrer også behandlere som

os til at spørge direkte, om patienterne f.eks. har haft

selvmordstanker, når vi fornemmer, at de mangler

håb for fremtiden - også selvom det kan være svært:

”Det kan være grænseoverskridende for behandleren

at spørge til, for du skal jo også kunne klare at høre

svaret,” pointerede hun.

Lægen som coach

I ‘rejsen’ som læge har Lilli taget kurser i coaching, så

hun også kan betegne sig som certificeret coach. De

redskaber hun har fået her, benytter hun i det daglige

arbejde med patienterne. Det gælder f.eks. kommunikationsredskaber

og spørgeteknik, som for hende

har været et godt supplement til lægestudiet, hvor

der ikke bliver lagt stor vægt på de blødere aspekter

af faget.

“Hvad kunne du udrette i dit liv, hvis du virkelig besluttede

dig for det?” lyder et af de centrale spørgsmål

indenfor coaching, og det er ofte også et godt udgangspunkt

at spørge ud fra, når man skal hjælpe patienterne

videre. Og hvem véd, måske et spørgsmål man også

med fordel kan stille sig selv af og til!

10 KIROPRAKTOREN NR.4 2007


DSkKb’s generalforsamling

Årsberetning for DSKKB

Formand Henrik Lauridsen startede sin årsberetning

med at takke bestyrelsen for et godt stykke arbejde i

det forgangne år. Derefter opsummerede han årets

højdepunkter, bl.a. Generalforsamling 2006, afholdt i

maj på Skejby Sygehus under overskriften: ‘Den digitale

verden’ - et vellykket arrangement med mange deltagere,

som også havde mulighed for at møde repræsentanter

fra firmaerne Fuji, DanRens og Agfa.

Temaaftenen inden DKFs årsmøde d. 10. november

2006 omhandlede modic-forandringer ved Charlotte

LeBoeuf-Yde og Tue Secher og Cox Flexion/Distraktion

ved Ram Gudavalli.

I årets løb er kvalitetssikringsrapporten Lændesmerter og

kiropraktik desuden blevet genoptrykt i 300 eksemplarer.

Langt størstedelen er blevet distribueret til kredsformændene

til brug i de nye regioner. DSKKB er

desuden involveret i styregruppen for fase 2 af kvalitetssikringsprojektet.

4 fokusgrupper

Som et nyt initiativ fra DSKKB’s bestyrelse er der blevet

nedsat 4 fokusgrupper. Denne omstrukturering af

DSKKB’s aktiviteter har til formål at følge andre faglige

selskabers aktiviteter indenfor udvikling af efteruddannelse/specialuddannelse,

udarbejdelse af referencerammer/kliniske

retningslinier, kvalitetssikring og

kursusaktivitet. De fire fokusgrupper er:

1. Et specialeråd

Dette råd skal stå for formulering og etablering af

en kiropraktisk specialuddannelse i samarbejde med

DSKKB, RCF/SHF, SDU, DKF og NIKKB. Dette

arbejde skal funderes i et bredt samarbejde mellem

disse aktører, men tage udgangspunkt i DSKKB, der

er upolitisk og uden økonomiske interesser.

2. Udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Iværksættelse af et udviklingsarbejde, som fører til offentliggørelse

af kliniske retningslinier på en række

områder af relevans for kiropraktorpraksis. Det første

projekt tager udgangspunkt i kiropraktorers håndtering

af prolapsproblematikken.

og gennemførelse af kursusaktiviteter i selskabets regi,

primært i forbindelse med generalforsamlingen i 2.

kvartal og det faglige arrangement ved DKFs årsmøde

i 4. kvartal.

4. Ultralydsdiagnostisk interessegruppe

Arbejdet i denne gruppe kommer til at have fokus på erfaringsudveksling,

faglig udvikling, praktiske forhold

ved fælles indkøb etc. i forhold til diagnostisk ultralyd.

Fokusgrupperne arbejder selvstændigt ud fra en veldefineret

handlingsplan. Hver fokusgruppe kan i

deres arbejde inkludere medlemmer af DSKKB, som

har en særlig interesse eller kompetence indenfor det

pågældende felt. Arbejdet rapporteres løbende til bestyrelsen

og diskuteres på bestyrelsesmøderne.

Vedtægtsændringer

Af økonomiske og ressourcemæssige årsager ønsker

DSKKB fremover i større grad at benytte sig af elektronisk

kommunikation med medlemmerne, således

også i forbindelse med varsling af generalforsamling.

Det blev besluttet, at generalforsamlingen varsles elektronisk

via hjemmesiden, www.dskkb.dk, samt via

mail til de medlemmer, som har oplyst deres mailadresse,

i stedet for som tidligere pr. brev. Medlemmer

skal altså fremover aktivt tilkendegive, hvis de vil have

indkaldelse pr. post. Det er derfor vigtigt, at medlemmerne

oplyser korrekt adresse og e-mail og tjekker

deres data på hjemmesiden!

Valg til bestyrelsen

Efter det obligatoriske valg ser bestyrelsen for DSKKB

nu således ud:

Henrik Lauridsen - formand

Susanne Vejsgaard – næstformand

Malene Tarp – kasserer

Pia Havn Sørensen – sekretær

Dorthe Olsen - bestyrelsesmedlem

Lars Rud Rasmussen - bestyrelsesmedlem

Christian Lund - bestyrelsesmedlem

DSKKB

Videnskabeligt selskab

til fremme af kiropraktisk

uddannelse, udvikling og

videnskab.

Afholder faglige arrangementer,

foredrag, postgraduat

undervisning m.m.

Tæller ca. 280 medlemmer,

næsten alle er danske kiropraktorer

www.dskkb.dk

3. Kursusaktiviteter

Denne gruppe står for planlægning, tilrettelæggelse

På vegne af DSKKB’s bestyrelse:

Pia Havn Sørensen / Malene Tarp

KIROPRAKTOREN NR.4 2007 11


DSkKb’s generalforsamling

Forum for

Diagnostisk Ultralyd

Af kiropraktor Lars Rud Rasmussen

Foredragssalen i Forskerparken

Et nyt fagligt forum ser dagens lys den 22. september

2007. Netop den dag afholdes en åben dag på Ringe

Rygcenter, hvor etableringen af Forum for Diagnostisk

Ultralyd markeres med en række forskellige aktiviteter.

Forum for Diagnostisk Ultralyd er et åbent aktivitetsforum

under DSKKB og har til formål at fremme brugen

af ultralydundersøgelse blandt kiropraktorer.

Baggrunden for etableringen af dette forum er det faktum,

at en del kiropraktorer efterhånden har anskaffet

sig skannere til klinikkerne, og at der fortsat er stor interesse

blandt mange kollegaer for at tilegne sig denne

form for billeddiagnostik. Ultralyddiagnostik er for

kiropraktorer en ny teknologi og billeddiagnostik,

som ingen af os har haft mulighed for at lære i løbet af

vores uddannelse. For nuværende eksisterer der ingen

formel uddannelse eller kompetencekrav, der giver ret

til at tilbyde ultralyddiagnostik. Alle kan springe ud i

det. Nu er der bare det, at det tager tid og byder på

en del udfordringer at tilegne sig en rimelig kompetence

helt på egen hånd, og derfor står mange tøvende

overfor at tage skridtet. Dette vil vi imødegå med et

aktivitetsforum, som forhåbentlig kan være med til at

gøre det nemmere at få startet op med ultralydskanning

for de, som brænder for det.

En af de vigtige opgaver vi forestiller os, at dette forum

skal påtage sig, vil være at samle de etablerede

brugere af ultralyd såvel som aspiranter i et fagligt

miljø og stimulere til udvikling og efteruddannelse på

området. Nogle af de aktiviteter, der forventes planlagt,

er f.eks. workshops, undervisning, foredrag eller

lignende ca. 2 gange om året. Desuden vil vi prøve at

opretholde et forum på DSKKB’s hjemmeside, hvor

man skal kunne finde links til undervisningsmateriale,

leverandører, kursusprogrammer, diskussionsforum

og måske en samling af cases og optagelser.

Etableringen af Forum for Diagnostisk Ultralyd markeres

med et åbent møde på Rygcenter Fyn i Ringe

den 22. september 2007. Der er gratis adgang for alle.

Der forventes at blive mulighed for at prøve et udvalg

af forskellige apparater, ligesom der vil være workshop

omkring skulderundersøgelse. Desuden regner vi med

at få en af de mere etablerede kapaciteter til at stå for

foredrag og gennemgang. Vi regner med et program,

der strækker sig fra kl. 9.00 – 15.00. Det endelige program

vil blive annonceret på DSKKB’s hjemmeside:

www.dskkb.dk.

Tilmelding sendes direkte til:

Bill Aplin Frederiksen

bill.a.frederiksen@gmail.com / 60778492

Lars Rud Rasmussen

rudogplag@post.tele.dk / 97510211

12 KIROPRAKTOREN NR.4 2007


NY PENSIONSORDNING

FÅ MERE UD AF DINE PENSIONSPENGE

Som faglig organisation er det naturligvis en vigtig

opgave for Dansk Kiropraktor Forening at sikre medlemmerne

gode løn- og ansættelsesforhold, herunder

en god pensionsordning.

Opsparing til pension er en af de største og vigtigste

økonomiske dispositioner i livet, men meget få mennesker

kan overskue de valg, de træffer på pensionsområdet.

SAMARBEJDET MED WILLIS

For at sikre at medlemmerne har de mest optimale

pensionsvilkår, har Dansk Kiropraktor Forening indder

arbejder med uvildig rådgivning omkring forsik-

gået et samarbejde med forsikringsmægleren Willis,

rings- og pensionsforhold.

Det er Willis' opgave at sørge for, at pensionsordningen

løbende opdateres i forhold til mulighederne

på markedet samt at yde dig uvildig personlig rådgivning

omkring din pensionsordning.

Dansk Kiropraktor Forening og Willis har i 2006 foretaget

et markedstjek af pensionsaftalen med SEB Pension.

Resultatet er, at foreningen har valgt at bibeholde

aftalen med SEB Pension, der til gengæld har forbedret

pensionsordningen på en række punkter.

Vi mener, at vi har skabt de bedste rammer for en

moderne pensionsløsning for kiropraktorer, og vi vil

opfordre dig til at bruge løsningen til at samle din

pensionsordning.

MEDLEMSFORDELE

– Ingen personlige helbredsoplysninger ved tilmeldingen.

– Faginvalidedækning ved tabt erhvervsevne på

200.000 kr. årligt med mulighed for at forhøje

denne særlige dækning til 500.000 kr. årligt.

– Faginvalidedækningen udbetales til det 60. år.

– Lave omkostninger til administration (f.eks. 3%

af indbetalingen til en pensionsordning i gennemsnitsrente).

– Attraktivt risikoregnskab, der sikrer, at medlemmerne

får mere bonus tilbage.

– Fuld fleksibilitet omkring investeringen af pensionsordningen.

– Sikkerhed for optimering af pensionsforholdet

via samarbejdet med Willis.

– Adgang til uvildig rådgivning fra Willis.

God fornøjelse med den nye pensionsordning!

Kontaktperson hos Willis

Knud Ørholm: direkte tlf. 88 13 96 72, email ko@willis.dk

KIROPRAKTOREN NR.4 2007 13


idrætskiropraktik

Medlemskab af DIMS

Dansk Idrætsmedicinsk Selskab

Af kiropraktor Kent Højer Kristensen, DKF-bestyrelsesmedlem og konsulent for NIKKB.

Foto: Colourbox

Det er forholdsvis nyt, at kiropraktorer kan blive

optaget i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) som

ekstraordinære medlemmer. Det kan varmt anbefales,

at alle kiropraktorer med interesse for idrætsskader,

forebyggelse og behandling melder sig ind.

DIMS er et lægevidenskabeligt selskab, hvis formål er at

fremme interessen for og kendskabet til idrætsmedicin

og at virke for idrætsmedicinens praktiske anvendelse.

Indmelding kan ske på: www.sportsmedicin.dk/asp.

Alle medlemmer modtager tidsskriftet ‘Scandinavian

Journal of Medicine & Science in Sports’ og kan deltage

i relevante kurser og konferencer m.m.

Årskongres 2007

Den 1.-3. februar 2007 afholdt DIMS og Fagforum for

Idrætsfysioterapi (FFI) årskongres i Odense.

Hovedtemaerne på årskongressen var:

· Børn og unge: Betydningen af idræt for børn og unges

velfærd nu og senere i livet.

· Idrætsrelaterede rygproblemer: Betydningen af idræt

for udviklingen af rygproblemer.

· Fod- og ankelproblemer: En bred tilgang til flere

problemstillinger inkluderende forebyggelse, behandling

og rehabilitering.

· Skulderskader: Betydningen af gleno-humoral instabilitet,

diagnosticering af skaderne og behandling.

Foredragene på kongressen var meget relevante set med en

kiropraktors øjne, idet de omhandlede problemstillinger,

som kiropraktorer dagligt ser i klinikkerne samt i arbejdet

med individuelle idrætsfolk eller idrætsforeninger.

Foredragene gav desuden et godt indblik i, hvordan

læger, speciallæger og fysioterapeuter arbejder med patienter

og idrætsfolk indenfor de pågældende områder.

Kiropraktorforedrag

Årskongressen var godt besøgt. Fysioterapeuterne var

den størst repræsenterede faggruppe, mens ca. 10 kiropraktorer

deltog.

Selv om fokus lå indenfor det kiropraktiske virkeområde,

var der desværre ikke mange kiropraktorer blandt foredragsholderne.

En af de kiropraktorer, der deltog aktivt,

var Poul H. Poulsen (Ribe), der under de ‘frie foredrag’

præsenterede et indlæg om ‘Kiropraktisk behandling af

idrætsskader’. Foredraget var godt, og det var velbesøgt

af fysioterapeuter, læger og kiropraktorer. Tidligere

har bl.a. kiropraktor Johannes Breum haft et indlæg.

På kongressen var desuden kiropraktor og professor

Charlotte Leboeuf-Yde til stede som chairman for

flere foredrag, og hun efterlod som sædvanligt et

godt indtryk.

Årskongressen 2008 afholdes i København. Reservér

allerede nu dagene 31.1.-2.2. 2008! Se program på

www.sportskongres.dk eller www.sportsmedicin.dk.

14 KIROPRAKTOREN NR.4 2007


idrætskiropraktik

Idrætskiropraktik

- hvad vil vi og hvor skal vi hen!?

Debatmøde 1. september 2007

Det faktum, at mange kiropraktorer arbejder med idrætsskader

på flere niveauer, får nu DKF, Sportsudvalget

og NIKKBs efteruddannelsesenhed til at overveje at

sætte mere fokus på området.

Hvilken rolle skal kiropraktorer spille i udredningen

og behandlingen af idrætsrelaterede

problemer?

For at få debatteret og afdækket dette samt andre

relevante spørgsmål inviteres alle med interesse for

forebyggelse, behandling og genoptræning indenfor

det idrætsmæssige område til et fællesmøde.

Vi vil bl.a. diskutere:

Evt. organisering på flere niveauer:

a) Indenfor idrætsområder/idrætsgrene

b) I landsregionerne

c) Oprettelse af ‘Dansk Selskab for Idrætskiropraktik

og Klinisk Biomekanik’ evt. under

DSKKB eller DIMS

Kurser, efteruddannelse og videregående uddannelse

indenfor idrætsrelaterede skader m.m.

Forum til udveksling af erfaringer og viden.

FICS

Mødested: NIKKB, Forskerparken, Odense.

Dato: Lørdag den 1.9. 2007 kl. 10.00

Tilmelding: dkf@kiropraktor-foreningen.dk

Arrangør: DKF og NIKKB

Af initiativtagerne:

Kent Højer Kristensen

Michael Pipper (formand for Sportsudvalget)

Thomas S. Jakobsen

Priser fra Bevægeapparatets Årti

Hæderspris

Bevægeapparatets årti (The Bone & Joint Decade

2000-2010) uddeler til efteråret sin årlige hæderspris,

som uddeles til personer, institutioner eller organisationer,

der har gjort en ekstraordinær indsats i forhold

til bevægeapparatet. Indsatsen kan have relation til

forskning, uddannelse, forebyggelse, diagnosticering,

behandling eller information, og prisen består af en

skulptur af kunstneren Mogens Hoff. Prismodtagerforslag

skal indeholde begrundelse og og stiles til Forretningsudvalget

for Bevægeapparatets Årti.

Prisopgave

Foreningen til fremme af Bevægeapparatets Årti har

indstiftet en prisopgave, der beskriver projekter omhandlende

årets tema, som er: Ulykker. Prisen er på

20.000 kr. og har til formål at belønne personer eller

organisationer, der har gennemført eller er i gang

med projekter, der skaber ny viden eller implementerer

eksisterende viden om forskning, forebyggelse,

undersøgelse og behandling af sygdomme og skader

i bevægeapparatet.

Besvarelsen skal indeholde beskrivelse af projektets:

Formål, målgruppe, indhold og arbejdsmetode, samarbejdspartnere

og organisatoriske rammer, tidsplan

(hvis projektet er under udførelse), budget og finansieringsplan

samt abstract på engelsk.

Indstillinger til hædersprisen og prisopgavebesvarelsen skal

være modtaget senest 1. oktober 2007 og sendes til Bevægeapparatets

Årti v. Professor og overlæge dr.med. Jes

Bruun Lauritzen, Ortopædkirurgisk afd., Bispebjerg Hospital,

Bispebjerg Bakke 23, 2400 Kbh. NV.

KIROPRAKTOREN NR.4 2007 15


‘SKÆVE’ KIROPRAKTORER

Den tid, hvor kiropraktorer udelukkende havde deres daglige gang på klinikker, er så småt under afvikling. I takt med, at den sundhedspolitiske arena åbner for nye

organiserings- og arbejdsformer, er kiropraktorarbejdsmarkedet under forandring. Efterspørgslen på kiropraktorer er stigende, og kiropraktorer bevæger sig langsomt ind

på nye virksomhedsområder.

KIROPRAKTOREN indleder i dette nummer en artikelserie, der portrætterer kiropraktorer, som går nye veje og måske ser faget fra en anden vinkel. Vi lægger ud med et

portræt af kiropraktor Line Press Sørensen, som siden 2005 har været fastansat hos Falck Healthcare.

En mobil

kiropraktor

Ifølge kiropraktor Line Press Sørensen er

fleksibiliteten én blandt mange fordele ved at være fastansat i Falck Healthcare.

Kiropraktor Line Press Sørensen:

”Fleksibiliteten tiltrak mig

rigtig meget. Vi havde på det

tidspunkt et lille barn, så det

var meget nemmere, at jeg

kunne tilrettelægge præcis

den arbejdsdag, jeg gerne

ville have.”

Da Line Press Sørensen blev

tilbudt fast job hos Falck Healthcare

efter i en årrække at have

været tilknyttet som deltidsansat,

var hun ikke sen til at slå til.

- Fleksibiliteten tiltrak mig rigtig

meget. Vi havde på det tidspunkt

et lille barn, så det var meget

nemmere, at jeg kunne tilrettelægge

præcis den arbejdsdag, jeg

gerne ville have. Det har de været

meget lydhøre over for hos Falck

Healthcare, fortæller Line Press

Sørensen.

Kvalificeret sparring

En af de ting som Line Press Sørensen

savner mest i sit nuværende

arbejde, er det kollegiale fællesskab

og den faglige sparring.

- Sammenlignet med at være fast

på en klinik er det lidt ensomt at

komme ud til et behandlerrum

og så bare tage hjem igen. Man

mangler kontakten til sekretærer

og andet personale. De steder

jeg tidligere har været, kunne jeg

tale med en kiropraktor i middagspausen.

Den mulighed har jeg

ikke i mit nuværende job, men så

har jeg til gengæld fysioterapeuter

og andre, som jeg kan sparre med

via tværfaglige møder, forklarer

Line Press Sørensen.

Selv om Line Press Sørensen synes,

det kunne være rart at sparre med

nogen fra sin egen profession i

dagligdagen, føler hun sig ikke

fagligt isoleret.

-Jeg sidder i bestyrelsen i DKF, og

der får jeg snakket med andre kiropraktorer.

Derudover bliver jeg

også dækket ind i kraft af min deltagelse

i kiropraktorkredsforenings

regi. Men ellers er det noget

af det, jeg savner mest, understreger

Line Press Sørensen.

Udvidelse af faglige horisonter

Til trods for manglen på kiropraktor-kolleger

kan Line Press

Sørensen glæde sig over det tværfaglige

arbejdsmiljø, som hun betragter

som en gevinst.

- Jeg taler især med fysioterapeuterne

om, hvordan vi vil gribe en

patient an, og hvor vores forskellige

kompetencer ligger. Når vi

ved, hvad hinanden kan, så kan

vi vurdere, om en patient kan

have glæde af at blive henvist til

en fysioterapeut eller omvendt.

Man supplerer hinanden rigtig

godt og får et bedre resultat. Det

er helt sikkert noget af det, jeg vil

tage med mig, den dag jeg ikke

længere arbejder med virksomhedsordninger,

fremhæver Line

Press Sørensen.

På grund af de tværfaglige drøftelser

har det ikke været svært at

få skabt forståelse for, hvad kiropraktorer

kan, i et miljø, som ikke

er et typisk kiropraktormiljø.

- Falch Healthcare har fra starten


BLÅ BOG

Navn: Line Press Sørensen

Alder: 33 år

Job: Fastansat i Falck Healthcare siden 2005

Uddannelse: Uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 1999

Andet: Medlem af DKFs bestyrelse siden 2005

Privat: Gift og mor til to. Bosat i Løgten nær Århus

16 KIROPRAKTOREN NR.4 2007


»Gennem sundhedsordningerne når man nogle patienter, som man

normalt ikke ville have nået, fordi virksomhederne betaler. Bl.a. dem som

normalt ikke ville have tænkt kiropraktik ind i deres sundhed,

men som man får i behandling, fordi der i ordningen er et samarbejde

med f.eks. fysioterapeuter, massører og zoneterapeuter«

fastholdt, at det er kiropraktoren, der har den primære

rolle i det tværfaglige team. Så på den måde har det

ligget i kortene, at de andre faggrupper, der søger

job hos Falch Healthcare, har vidst, at kiropraktorerne

udgør en stor del af konceptet. Selvfølgelig ser

jeg nogle gange fysioterapeuter, der manipulerer, og

der tænker jeg, at det skulle de overlade til mig. Men

generelt synes jeg, at samarbejdet forløber uproblematisk,

fortæller Line Press Sørensen.

Anderledes patientgruppe

En anden ting, der tiltrak Line Press Sørensen ved jobbet,

var, at hun kunne nå ud til en gruppe patienter,

man ikke ser så ofte som kiropraktor.

-Gennem sundhedsordningerne når man nogle patienter,

som man normalt ikke ville have nået, fordi

virksomhederne betaler. Bl.a. dem som normalt ikke

ville have tænkt kiropraktik ind i deres sundhed, men

som man får i behandling, fordi der i ordningen er

et samarbejde med f.eks. fysioterapeuter, massører og

zoneterapeuter, bemærker Line Press Sørensen.

Udfordringer for sundhedsordningerne i fremtiden

En af de store udfordringer, som Falck Healthcare

står over for i den kommende tid, er ifølge Line Press

Sørensen at rekruttere det nødvendige antal kiropraktorer,

der skal til for at sikre en god kvalitet i sundhedsordningerne.

-Det er svært at skaffe kiropraktorer, og derfor er

der lang ventetid for at få en tid, hvilket især er problematisk

på sundhedscentrene. I den forbindelse er

det positivt, at der kommer flere og flere kiropraktorklinikker,

som Falck Healthcare køber sig ind i. Det,

tror jeg, er den rigtige vej at gå for at sikre en god kvalitet

i arbejdet og et godt ry, fordi man på klinikkerne,

i modsætning til ude på virksomhederne, kan tilbyde

behandling mere end blot én gang om ugen.

Så derfor er opfordringen klar.

- Den store udfordring er at garantere, at der bliver

hænder nok til at sikre en god kvalitet, slutter Line

Press Sørensen.

KS

OM FALCK HEALTHCARE

Falck Healthcare er Danmarks største

private udbyder af sundhedsydelser.

Falck Healthcare har eksisteret siden

2005 og tilbyder 3 forskellige løsninger

indenfor sundhedsordninger: 1. Tværfaglig

behandling på arbejdspladsen

2. Tværfaglig behandling i sundhedscenter

og 3. Kombineret behandling

i ‘klinik’ og på sundhedscenter. Falck

Healthcare opererer med et tværfagligt

behandlingskoncept, hvor der udover

kiropraktorer også indgår fysioterapeuter,

zoneterapeuter og massører. Du kan

læse mere på www.falckhealthcare.dk

KIROPRAKTOREN NR.4 2007 17


TEMA: KORT NYT

SYGESIKRINGSOVERENSKOMST

Jan Hartvigsen ny professor ved SDU

Kiropraktor og ph.d. Jan Hartvigsen er netop udpeget

som professor i Klinisk Biomekanik ved Syddansk Universitet.

Jan Hartvigsen, der også er tilknyttet NIKKB som

seniorforsker, tiltrådte professoratet 1. august og skal

arbejde for en yderligere styrkelse af forskningen i klinisk

biomekanik og kiropraktik, samt styrke forskningsbaseringen

af uddannelsen i klinisk biomekanik. DKF ønsker

tillykke med udpegningen.

KS

Ny arbejdsmiljøvejviser

Den nye vejviser, der er udgivet af Arbejdstilsynet,

beskriver de vigtigste arbejdsmiljøproblemer hos

kiropraktorer, tandlæger, praktiserende læger, fysioterapeuter

m.v.

Vejviseren kan bruges som et redskab i udarbejdelsen

af en arbejdspladsvurdering (APV), og giver generelle

råd om, hvordan typiske arbejdsmiljøproblemer,

herunder stress, kan håndteres. Download

vejviseren på www.at.dk.

TSC

Hæder til Ann-Liss Taarup

Den danske præsident for ProChiropractic Europe

(PCE), kiropraktor Ann-Liss Taarup blev i maj hædret

med Lee Homewood-prisen fra ’Association for the

History of Chiropractic’, der afholdt sin første kongres

om europæisk kiropraktikhistorie i forbindelse

med WFC-kongressen i Portugal. Prisen uddeles én

gang årligt til en person, der har bidraget bemærkelsesværdigt

til kiropraktikkens historie. Vinderen

hædres med et certifikat og et livslangt medlemskab

af foreningen. Læs mere om ’Association for

the History of Chiropractic’ på www.historyofchiropractic.org.

KS

Sundhed.dk verdens bedste

I juni modtog Sundhed.dk en pris for verdens bedste sundhedsportal. Prisen blev

tildelt af Computerworld Honors, der hædrer tiltag, som udnytter IT til samfundets

bedste. Originalitet i tilgangen, styrke i visionen og portalens store betydning for

samfundet var begrundelsen for prisen.

Sundhed.dk’s direktør Morten Elbæk Petersen udtaler: ”Prisen bekræfter den oplevelse,

vi i sekretariatet har af Sundhed.dk’s aktuelle placering som noget helt unikt

på verdenskortet. Det er tidligere bekræftet af modtagelsen af EU’s pris for eHealth

i 2004, og gennem de talrige internationale konferencer og besøg udefra, hvor

andre landes sundhedsvæsener søger inspiration fra sundhed.dk til egne projekter

og tiltag.”

Siden slutningen af 2003 har borgere og sundhedsprofessionelle på den fælles

offentlige sundhedsportal kunnet finde information om sundhed og sygdom, og via

digital signatur få adgang til sundhedsdata som f.eks. medicinoplysninger, e-journal

og laboratoriesvar. I starten af 2007 havde portalen over 250.000 unikke brugere

og over 3 mio. sidevisninger om måneden.

Kilde: www.sundhed.dk

Nekrolog

Kiropraktor Knud Svennum er død, 81 år gammel.

TSC

Knud Svennum blev født i Tollestrup i Vendsyssel. Efter studentereksamen rejste

han til København, hvor han begyndte at læse jura - et studie han dog opgav

til fordel for en uddannelse som kiropraktor. Han blev optaget på det første hold

af kiropraktorstuderende i Danmark, og i 1951 kunne han kalde sig kiropraktor.

Året efter slog han sig ned som kiropraktor i Kongensgade i Fredericia. Her overtog

han senere en klinik i Gothersgade, men det var fra klinikken i Jydegården

i Jyllandsgade, at han i 1992 afsluttede knap 40 års arbejde som kiropraktor.

Knud Svennum var pioner inden for sit fag og publicerede bl.a. afhandlingen Cervical

discus prolaps og diverse faglige artikler til ‘Kiropraktik og Sundhed’.

Han var i flere omgange aktiv i bestyrelsen i Dansk Kiropraktor Forening og Dansk

Kiropraktor Råd samt i flere faglige udvalg. Igennem alle årene som kiropraktor i

Fredericia havde han et tæt samarbejde med byens læger.

Knud Svennum var meget musikalsk og spillede violin i flere amatørorkestre. Han

var endvidere religionshistorisk interesseret og spillede bridge i sin fritid. I en årrække

var han desuden frimurer.

I 1999 fik han konstateret alzheimer, og boede de sidste to år på plejehjemmet

Sct. Joseph.

Ann-Liss Taarup og Patrick Montgomery fra

‘Association for the History of Chiropracti’

Afdøde efterlader hustruen Kirsten, børnene Jette, Gitte, Hans Henrik og Jesper samt

otte børnebørn.

Kilde: Fredericia Dagblad og ‘Kiropraktik i Danmark’ af Marianne Gautvig og Aase Hviid

KS

18 KIROPRAKTOREN NR.4 2007


KORT NYT

Internationalt ph.d.-forsvar

I maj måned opponerede kiropraktor Jan Hartvigsen, da kiropraktor Haymo Thiels

forsvarede sin ph.d.-afhandling ved University of Portsmouth i England. Afhandlingen

med titlen Chiropractic Manipulation of the Cervical Spine: A Prospective Study of

Treatment Outcomes bygger på data indsamlet fra 377 engelske kiropraktorer og

omfatter oplysninger på mere end 50.000 behandlinger. Afhandlingen kan lånes

fra NIKKBs bibliotek. Dele af den er på vej i artikelform til tidsskriftet Spine. TSC

Kroniske nakke- og skuldersmerter som arbejdsskader

En ny beslutning fra Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget om at

ændre listen over erhvervssygdomme, der kan anerkendes som arbejdsskader, betyder,

at flere fremover vil få kroniske smerter i nakke og skulder anerkendt som

arbejdsskader. Beslutningen får betydning for mange erhvervsgrupper lige fra slagteriarbejdere

til montricer og industriarbejdere. “Med den her beslutning indretter

vi reglerne på området, så de passer til det moderne arbejdsmarked”, siger Anne

Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen.

For at få anerkendt nakke-skuldersmerter som arbejdsskade skal arbejdet have

været:

· præget af hurtige gentagne bevægelser i skulder/overarm evt. kombineret

med fastlåsning eller bøjning i nakken

· udført i mindst 8-10 år og i mindst 3-4 timer dagligt

De nye regler gælder for de nakke/skulderskader, der er anmeldt efter 1. januar 2005.

Anmeld arbejdsskader

Arbejdsskadestyrelsen har lanceret et nyt anmeldersystem, der gør det nemmere at

indberette arbejdsskader. Via systemet Easy bliver anmeldelsen automatisk sendt til

de rigtige modtagere: Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og forsikringsselskabet.

Klik ind på www.easy.ask.dk.

Kilde: Arbejdsskadestyrelsen

På billedet ses fra venstre Haymo Thiel, hans hovedvejleder

Jennifer Bolton og Jan Hartvigsen.

Haymo Thiel er foruden leder af universitets studenterklub

også vice-præsident for Anglo European College of Chiropractic

(AECC).

KS

380 mio. kr. til patienterstatning

Tæt på 5.000 danskere anmeldte en skade til Patientforsikringen

i 2006, og der blev tilkendt erstatninger

for 380 mio. kr. - heraf godt 35 mio. kr. for

skader sket uden for de offentlige sygehuse. Det

fremgår af Patientforsikringens årsberetning, der

netop er udgivet.

D. 1. januar 2004 blev patientforsikringsloven udvidet

til bl.a. også at dække skader opstået i

primærsektoren. Af de 28 afgørelser vedr. kiropraktisk

behandling i primærsektoren som Patientforsikringen

foretog i 2006, fik 23 afslag og 5

medhold. Dette svarer til, at 18 % fik medhold i

deres sag. Den samlede andel af patienter, der fik

medhold i deres sager i vedr. skader sket i

primærsektoren, faldt med 4 % i 2006.

Erfaringsmæssigt får flere patienter medhold, når

de anmelder en skade, der er sket på et offentligt

eller privat sygehus, i forhold til hvis skaden er sket

i primærsektoren:

- At der gives færre medhold for anmeldelser fra

primærsektoren skyldes først og fremmest, at langt

størstedelen af de indgreb, der er forbundet med

risiko for skader, bliver udført på de offentlige og

private sygehuse, forklarer Arne Grünfeld.

Patientforsikringen forventer, at der vil komme flere

anmeldelser i 2007 end i 2006 på grund af en øget

bevidsthed om forsikringsordningens eksistens, der

bl.a. kan henføres til den markante omtale af kræftsager.

Det er afgørende, at de patienter, der oplever

at komme til skade, som følge af en behandling, får

oplyst, at der er mulighed for at søge om erstatning.

Det er dog også vigtigt, at det sker på et rimeligt

oplyst grundlag, så færrest muligt skuffes unødigt:

- Det er vigtigt, at borgerne er klar over de muligheder

og ikke mindst rettigheder, de har i relation

til patientforsikringsordningen. Da det samtidig kan

være svært selv at vurdere, hvorvidt der er grundlag

for erstatning, anbefaler vi altid, at man drøfter

en eventuel anmeldelse med fx en patientvejleder

eller søger information på vores hjemmeside,

fortæller Arne Grünfeld.

Patientforsikringens årsberetning kan læses på:

www.patientforsikringen.dk.

Kilde:www.patientforsikringen.dk

TSC

Kiropraktikkens europæiske historie

ECU (European Chiropractors Union) markerer sit 75 års jubilæum med en illustreret bog om kiropraktikkens europæiske udviklingshistorie

- den første af sin art.

Bogen med titlen: Chiropractic in Europe: An Illustrated History er redigeret af Francis JH Wilson, og dedikeret til afdøde kiropraktor

Kyrre Myhrvold, der gennem en årrække var formand for den norske kiropraktorforening og desuden virkede som

kiropraktisk historiker.

I bogens første del beskriver 23 bidragydere bestående af akademikere og praktiserende kiropraktorer den europæiske kiropraktiks historie før

og efter dannelsen af ECU. Anden del består af korte gennemgange af den nationale udviklings-historie i 19 europæiske lande, heriblandt

Danmark, som desuden omtales i mange andre sammenhænge i bogens første del.

Bogen kan bl.a. købes via forlaget Troubador Publishing (www.troubador.co.uk/shop).

TSC

KIROPRAKTOREN NR.4 2007 019


MARKEDSPLADSEN

Ledige stillinger

Assistent/deltid - København

Assistent søges 15-20 timer ugentligt fordelt

over 3 til 4 dage.

Henvendelse:

Hans Østergaard el. Torben Halbye

www.kirop.dk

Kiropraktor søges

Vi har stadig travlt og søger endnu en kiropraktor

i vor nye flotte klinik med ultralydscanning,

digital røntgen og chokbølgebehandling.

Fleksible arbejdstider.

Henvendelse:

Rikke Udby Craven · Banegården · Stationsvej 12

9500 Hobro

Tlf. 98511030 · Mail: hanne@sportskiro.dk

Kiropraktor søges

Til vores travle klinik, Strandgade i Helsingør,

søger vi en engageret kiropraktor pr. 1.

september. Fleksibelt timeantal. Du overtager

eksisterende patientbase.

Henvendelse til Rikke Schmidt eller Bodil Hoff

Tlf: 49217500 · Mail: bodil_hoff@hotmail.com

Kiropraktor søges

Kom og arbejd i en klinik, hvor vi brænder for

kiropraktik. Trænger du til at få balance i dit

arbejds/privatliv? Så kom og arbejd i vores

klinik i Nordsjælland. Vi kan tilbyde dig en

oparbejdet stilling, samt en ugentlig fridag.

Tiltrædelse i juli/august.

Kontakt: Kiropraktisk Klinik Frederikssund

Reni Klavsen Lisbeth Knudsen ·

Tlf 47316080 · Mail: Kiro.fred@mail.dk

Kiropraktorassistent søges

Kiropraktorassistent søges snarest til travl klinik

på Lyngby Hovedgade 60.

Vi har et inspirerende tværfagligt samarbejde

med mange andre behandlere.

Henvendelse bedes rettet til: Anne Brith Jensen

eller Pernille Ek. Tlf: 45939393

Mail: kirolyngby@get2net.dk.

Kiropraktor søges

Kiropraktor søges til fuldtidsstilling i travl klinik i København V. Klinikken

huser i forvejen 4 kiropraktorer og lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde

og evidensbaseret behandling. Gode løn- og ansættelsesvilkår. Vi

venter gerne på den rette. Tiltrædelse efter aftale.

Henvendelse:

Skriftlig ansøgning til: West: Loft · Kiropraktorerne på Axeltorv

Axeltorv 8, 2. sal, 1609 København V

Mail: kiro@kiroaxeltorv.dk · www.kiroaxeltorv.dk

Kiropraktor søges til klinik i Helsingør

Til overtagelse af stor patientportefølge søges entusiastisk kiropraktor til deleller

fuldtidsstilling per 1.8. eller efter aftale i veletableret klinik.

Vi er pt fire kiropraktorer og to massører. Der vil for den interesserede være

mulighed for opstart af rygtræningshold. Gode ansættelsesvilkår.

Henvendelse til:

Kiropraktisk klinik · Stengade 5· 3000 Helsingør

Tlf: 49214050 · Ester Rosendahl eller Nadia Radwan

Kiropraktor søges

Da min gode kollega skal på barsel fra medio august 2007 søger vi en

kiropraktor / cand.manu. der kan vikariere på deltid eller som supplement

til andet arbejde i denne periode.

Henvendelse rettes til :

Pia M. Hansen · Herluf Trollesvej 2 · 3000 Helsingør

Tlf. 49211213 · Mail: piamh@get2net.dk

Stillinger i Viborg

Vi søger en fuldtidsansat og en deltidsansat kiropraktor til at indgå i

vores team. Vi er en klinik i fortsat udvikling og vækst. Vi står overfor at

udvide vores lokaler og videreudvikle klinikkens tværfaglighed.

Klinikken har digitalt røntgenanlæg og ultralydsskanner. Vi tilskynder og

lægger vægt på efteruddannelse.

Kiropraktorerne Hanne W Gade og Lars Agergaard

Sct. Mathiasgade 19, 8800 Viborg · Mail: agergaard-gade@vip.cybercity.dk

Tlf. klinik 86613322, aften 86627101, mobil 40144322

Kiropraktorassistent evt. turnusassistent søges

Stort eksisterende patientgrundlag venter på en sød, dygtig og faglig

velfunderet kiropraktor. Vi lægger vægt på god patienthåndtering og faglig

sparring. Klinikken behandler mange unge og babyer. Vi er i færd med at

indføre elektronisk journalføring. Vi er uformelle, har let til smil og masser

at lave. Godt tværfagligt samarbejde med klinikkens massør og diætist

samt Helsehusets øvrige lægefaglige specialer. Tiltrædelse efter aftale.

Henvendelse til:

Jesper Wiberg · Kiropraktisk klinik Ballerup · Helsehuset

Hold-an vej 5 · 2750 Ballerup

Tlf. 44661213 · Mail: jw@kiroball.dk

Al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen Media, annonce@tuen.dk

20 KIROPRAKTOREN NR.4 2007


MARKEDSPLADSEN

Ledige stillinger / turnus

Assistent/Turnus søges til klinik i Nordsjælland

Travl klinik i Frederiksværk søger assistent/turnus med mulighed for såvel

deltids- som fuldtidsstilling per 1. august 07. Vi er pt. et team på 3 kiropraktorer.

Vi søger en udadvendt og fleksibel kollega.

Vi er interesseret i et længerevarende ansættelsesforhold, evt. senere kompagniskab.

Henvendelse:

Kiropraktisk Klinik · Kirkegade 7 · 3300 Frederiksværk

Tlf.: 47724540 · Mail: Klinik@frv-kiro.dk

TURNUSASSISTENT SØGES

fra 1.08.07 evt. senere. Se vores hjemmeside.

Kiropraktorerne Henrik Uldall og Steen Mortensen.

Jydeholmen 2 · 2720 Vanløse · Tlf. 38743103

www.kiropraktiskklinik.dk · Mail: kiro@tdcadsl.dk

ANNONCEDEADLINE FOR

NÆSTE NUMMER: 14. SEPTEMBER

Udkommer uge 41

køb / salg / leje

SÆLGES

For 80,000 kr kan afhentes

Bennett X-ray HFQ 600 SE, med

Dr.T.R.Yochums røntgensoftware.

(Fremstillingsår 1995)

Pult: 125kv-300

Rør: 30/50KW

Buckytype: fastraster

Rastetype: 17”-17”

Henvendelse til kiropraktor Lene Rasmussen,

Tlf. 56952830, eller 51339929.

Mail: kirohus@post5.tele.dk

Sælges

Fremkaldermaskine ‘Medical index MI 5’, 8

kassetter, densi/sensitometer og id-markør.

Alt fra 2002.

Samlet eller seperat.

Totalpris 10.000 kroner.

Henvendelse:

Kiropraktisk Klinik

Stengade 5 · 3000 Helsingør

Tlf: 49214050

DANMARKS DEJLIGSTE STILLING

ER LEDIG!

I forbindelse med min barsel i efteråret 2007 er der en stilling ledig

som kiropraktor/ turnusassistent, hvor vi kan garantere dig:

masser at lave

glade, kiropraktor dedikerede patienter

godt arbejdsklima

god løn

Du kommer til at indgå i et team på nuværende 2 kiropraktorer samt

1 massør/akupunktør. Du kommer til at arbejde i en moderne klinik

med nyetableret – kassettefrit – DR røntgenapparat.

Skulle du blive lige så glad for jobbet som jeg, ser vi meget gerne, at

du fortsætter i en fast stilling efter barselsvikariatet! Med 3 kiropraktorer

kan vi udvide klinikkens åbningstider og dermed bedre dække

den kolossale efterspørgsel, der er på kiropraktisk behandling her i

området.

Med venlig hilsen Kiropraktor Kari Skovmand Kuhn.

Henvendelse til Kiropraktorerne Maribo,

Kari Skovmand Kuhn og Niels Overgaard,

Vestergade 6 B, 4930 Maribo.

Tlf. 54 78 04 43

no@kiromaribo.dk

ks@kiromaribo.dk

Entusiastisk kiropraktor

sökes till etablerad

kiropraktorklinik i Luleå

Luleå Kiropraktorklinik AB expanderar och söker en

kiropraktor med start i oktober 2007, då våra nya

lokaler mitt i centrum kommer att stå färdiga.

Vi söker en legitimerad kiropraktor som sätter patienten

i fokus och är positivt inställd till att samarbeta med

andra yrkesprofessioner. Du har en examen från en

ECCE/CCE ackrediterad kiropraktorhögskola, god samarbetsförmåga

och laganda med förmåga att motivera,

förklara och kommunicera. Du är därtill ambitiös,

social kompetent, filosofiskt förankrad, entusiastisk och

målmedveten med ett brinnande intresse för kiropraktik.

Stor vikt läggs på Din personliga lämplighet.

För mer information kontakta gärna oss!

Ansökan, CV och referenser skickas till:

Luleå Kiropraktorklinik AB

Leg. Kiropraktor Cecilia Bergström, B.S., D.C.

Stationsgatan 69 – 972 34 Luleå

Tel: +46-920-22 88 10

E-post: info@luleakiropraktor.se

www.luleakiropraktor.se – www.lulea.se

KIROPRAKTOREN NR.4 2007 21


Vil du være med i et af vores

tværfaglige behandlingsteams?

Falck Healthcare er en del af Falck A/S og har eksisteret som selvstændig enhed siden 2001. Falck Healthcare

tilbyder et professionelt sundheds- og trivselskoncept til private og offentlige arbejdspladser samt partnerskab

til løsning af offentlige sundhedsopgaver. Vores ekspertise og mangeårige engagement inden for

sundhed og medarbejdertrivsel giver os unikke forudsætninger for at skabe koncepter, som sikrer størst

mulig sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Til glæde for medarbejdere, arbejdsplads og samfund.

Falck Healthcare søger kiropraktorer i forskellige egne af Danmark. Behandlingerne foregår på virksomheder og

Sundhedscentre efter et tværfagligt behandlingskoncept udviklet af Falck Healthcare. Du vil indgå i et team af

behandlere bestående af kiropraktorer, fysioterapeuter, zoneterapeuter og massører.

Fleksible ordninger

Falck Healthcare er en virksomhed i vækst, og vi har løbende brug for autoriserede behandlere til vores kunder.

Du vil blive tilknyttet én eller flere forskellige arbejdspladser med et varierende timeantal. Du kan læse mere om

vores sundhedsordninger på www.falckhealthcare.dk. For yderligere information er du velkommen til at

kontakte områdechef Jacob Okholm på tlf. 7511 7623, mail: jok@falck.dk eller områdechef Peter Sørensen på

tlf. 5158 9573, mail: ps@falck.dk.

Send os en ansøgning

Er du interesseret i et job som behandler for Falck Healthcare, så send os dit CV, kopier af eksamenspapirer, et

foto og et par ord om dig selv, og skriv i hvilket område af landet, du ønsker at behandle. Hvis du opfylder vores

kvalifikationskrav, opretter vi dig i vores database. Du får besked herom med det samme.

285 . 1106

Send din ansøgning til:

Falck Healthcare, Nyropsgade 45, 5., 1602 København V

Mrk. Behandleransøgning

Nye udfordringer…

Nye udfordringer…

Her er højt til himlen - masser af frisk luft - dejlig natur lige udenfor døren - huspriser,

der er til at forstå – leveomkostninger, som levner lidt til det sjove - trygge omgivelser for

dine/jeres børn - gode skoler - masser af muligheder for stort set alle idrætsgrene, - ja,

vi kunne blive ved længe, men kom til Hjørring og oplev Vendsyssels største by.

Vi flytter ultimo 2007 i 630 m 2 stor klinik med fysioterapeut og genoptræning, hvor der

vil blive mulighed for tværfaglig sparring.

Vi har meget travlt og vil gerne være blandt de første med det sidste - dvs. digitalt

røntgenanlæg, ultralydsscanner, elektronisk journalføring gennem mange år. Vi har

brug for ekstra hænder og kan tilbyde job til 2 kiropraktorer - evt. par, mulighed for

kompagniskab.

Henv.: Kiropraktor Henrik Nykjær, gerne på telf.: 98901005 (klinik)

el. 98922575 (privat).

22 KIROPRAKTOREN NR.4 2007


Lændestøtte

God almen støtte til lænden ved hjælp af en stor kraftig elastisk velcrorem

til tilpasning af støtte og pasform. God holdningsbandage. Nem af

tage af og på. Fremstillet i 2 mm neopren. Overfladen er fremstillet af

polyester. Alle kanter er med slutsyning.

Varenr. 4039 Onesize kr. 129,00

Ironman Total Support

Ny topmodel i Ironman serien. Avanceret helsål med ekstra god svangstøtte

og 3-Pod Cushioning System for maksimal stødabsorbering og

returenergi. Forfoden er udstyret med Crash Pad der sikrer optimalt afsæt.

Sålen er foret med Antimicrobial-materiale hvilket betyder lav friktion, der

nedsætter risiko for vabeldannelse. Sålen formes individuelt for optimal

støtte og stabilitet ved at opvarme den 3 min. ved 80 grader i alm. ovn

med bunden nedad. Placer sålen i skoen, stå på den i 1 min. inden du

begynder at gå. Efter 10 min. er sålen formet perfekt.

Varenr. 39-313 Str. 1-6 kr. 133,00

Ironman Performance Gel forfod

Forfodsindlæg giver støtte og komfort til forfods-området. Den dobbelte

densitet forbedrer både stødobsorberingen og returenergien. Den antibakterielle

overside eliminerer bakterieflora og reducerer friktion.

Varenr. 42-903 Onesize kr. 35,00

Aserve massageolie/creme

Aserve massageolie/creme er fremstillet i samarbejde med landets

kiopraktore og massører. Massageolien/cremen er friktionsfri og derfor

meget let at arbejde med på personer som har led- og muskelømheder.

Ved massage trænger olien/cremen ind i huden, således at der efter endt

massage føles et dejligt velvære. Cremet konsistens.

Varenr. 3005 500 ml dåse/flaske kr. 56,00

Novasan massagecreme

Specielt udviklet til behandler og patienter der ofte behandler/behandles

med massage. Meget hudvenlig og økonomisk i brug. Har helt optimal

friktionsevne, uden for meget eller for lidt modstand. Massagecremen

indeholder plejende ingredienser mod irriteret, revnet og tør hud. Den

optimale massagecreme til professionelt brug.

Varenr. 3009 500 ml dåse kr. 57,00

Genbrugs kulde-/varmeposer

Genbrugsisposer til brug efter RICE princippet. Kan genanvendes ved at

placere den i fryseren eller som varmebehandling, hvor posen placeres

i kogende vand, som lige er taget af varmelegemet. Varmebehandling

påbegyndes efter 48 timer, når skaden ikke bløder mere og er begyndt

at hele. Varmen forstærker helingsprocessen. Hver gang skaden rives

delvist op igen, skal den behandles med is som en akut skade. Meget

brudstærk og nem formbar uanset temperatur. Man bør primært anvende

den samme pose til enten kulde- eller varmebehandling, da dette forlænger

posens levetid. Fås i 3 forskellige størrelser.

Varenr. 5011 12 cm x 15 cm kr. 22,75

Varenr. 5012 15 cm x 22 cm kr. 17,50

Varenr. 5013 30 cm x 40 cm kr. 38,00

Rygstøtte

Denne justerbare rygstøtte med neoprenplade og 7 stivere, giver ekstra

god støtte og komfort. De 4 velcrolukninger på både rygstøtten og

stropper giver stor fleksibilitet, og sikre optimal pasform. Det åndbare

materiale i siderne og front, giver god ventilation.

Varenr. 4040 Fås i str. S/M-L/XL kr. 185,00

Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87 242 111 • Fax 87 242 113

Købspriserne er excl. moms. Bestiller du over vores hjemmeside, kan du spare op til 15% på nolge af KIROPRAKTOREN overstående NR.3 priser. 2007 0 23


Afsender:

Danske Kiropraktor Forening

Vendersgade 6, 2. tv.

Postboks 2002

1011 København K.

Salg og service af behandlingsborde

F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde

til kiropraktorer.

Gennem mere end 20 år har vi leveret

behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og

Zenith samt renoverede behandlingsborde

til danske, svenske, norske og

tyske kiropraktorer.

Vi fremstiller også automatiksystemer

til påmontering på stort set alle typer

behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at

betjene et ældre behandlingsbord, der normalt

kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne

giver ældre behandlingsborde nøjagtig den

samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde.

Reservedele

Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt

for os at fremstille specielle reservedele. Det kan

f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller

udgået behandlingsbord – eller dele til røntgenudstyr.

Et godt tilbud

Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede

behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic

Haslund Klostervej 23

8900 Randers

Tlf: +45 8644 5122

Fax: +45 8644 5152

www.flautomatic.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!