kiropraktoren nr. 3 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

danskkiropraktorforening.dk

kiropraktoren nr. 3 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Leder: Brug dog kiropraktorernes kompetencer Fokus: KIA - rehabilitering på tværs NR.3 2007 Forskning: Ny viden om nakkesmerter KIROPRAKTOREN NR.3 2007 0


Bestyrelsens leder · JUNI 2007 Brug dog kiropraktorernes kompetencer Indhold I en tid med alvorlig mangel på sundhedsfagligt personale, hvor flere og flere tegner private sundhedsforsikringer, og hvor lange ventelister stjæler avisoverskrifter, tegner der sig i stigende grad et billede af et sundhedsvæsen under pres. 02 Leder: Brug dog kiropraktorernes kompetencer 05 KIA - vellykket rehabilitering på tværs DKF mener, at tiden er inde til at se på den samlede tilrettelæggelse af sundhedsvæsnet herunder en bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. I den forbindelse er der behov for at kigge nærmere på kiropraktorernes kompetencer og virksomhedsområde. Ingen anden figur i sundhedsvæsenet har fra dag 1 i sin uddannelse og til afslutningen 6 år senere samme fokus på varetagelsen af diagnostik og behandling af belastningslidelser i bevægeapparatet. På den baggrund mener DKF, at det er sund fornuft, i højere grad at udnytte kiropraktorernes kompetencer inden for såvel primær - som sekundærsektoren. En øget udnyttelse af kiropraktorernes kompetencer inden for primærsektoren, f.eks. i form af henvisningsret til speciallæger eller til moderne skanningsmetoder vil kunne medføre en aflastning af de praktiserende læger og samtidig bidrage til at sikre bedre sammenhæng i patientforløbene. Sidst men ikke mindst vil en øget udnyttelse af kiropraktorernes kompetencer medføre en udbygning af det tværfaglige samarbejde i primærsektoren og kunne føre til samfundsøkonomiske besparelser. Mens kiropraktorer er godt rodfæstet og anerkendt i primærsektoren, ser det anderledes ud i sekundærsektoren. Her er der stadig et stykke vej endnu. Flere steder i landet meldes dog om stigende interesse og behov for kiropraktorer på hospitalerne, og DKF mener derfor, at kiropraktorer også i Ingen anden figur i sundhedsvæsenet har fra dag 1 i sin uddannelse og til afslutningen 6 år senere samme fokus på varetagelsen af diagnostik og behandling af belastningslidelser i bevægeapparatet sekundærsektoren med fordel kan gøre deres kompetencer og specialisering gældende. Kiropraktorernes fremtidige rolle i sekundærsektoren stiller krav om nødvendig efteruddannelse og konkre-tisering af de funktioner og ansvarsområder, kiropraktorerne skal varetage i samspil med speciallægerne, således at kiropraktorernes kompetencer udnyttes bedst muligt. Det er ingen tilfældighed, at KIROPRAKTOREN i dette nummer sætter fokus på både tværfagligt samarbejde og kommunikation mellem faggrupper. Når det gælder udvidelse af kiropraktorernes kompetencer, er det nemlig alfa og omega, at der satses på forbedret kommunikation og tværfagligt samarbejde mellem behandlerne i sundhedsvæsenet. Dette er et forhold, som også kiropraktorer skal gøre sig bevidst. Hvis kiropraktorer fortsat vil gøre sig gældende som specialister indenfor bevægeapparatslidelser, er det nødvendigt at styrke og udbygge den tværfaglige kommunikation i sundhedsvæsenet, så også andre faggrupper kan se fornuften i at udvide samarbejdet. 08 Tid til at behandlere finder sammen 09 Sikker mundtlig kommunikation 10 Første danske professor i fysioterapi 11 NIKKB NYT 16 Nakkesmerter - hyppige, men moderate 19 Over en kvart million i støtte til kiropraktorer 20 Kort nyt 22 Stillingsannoncer 23 Markedspladsen Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN 1395-8496 Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002, 1011 København K Telefon 3393 0400 Fax 3393 0489 E-post: dkf@kiropraktor-foreningen.dk www.kiropraktor-foreningen.dk Bestyrelse Peter Kryger-Baggesen (formand) Telefon 4637 1860 E-post: peter@kirosk.dk Joann Lundis (næstformand) Kent Højer Kristensen (kasserer) Alice Kongsted Jakob van Dijk Line Press Sørensen Jacob West Anders Udsen Broegaard (kasserer-suppleant) Dansk Kiropraktor Råd Nis Alnor (rådsformand) Telefon 2992 0257 E-post: nisalnor@post11.tele.dk Sekretariatet Telefontid mandag til torsdag 10-16 Direktør Ole Rasmussen E-post: or@kiropraktor-foreningen.dk Elisabeth Holst (konsulent) E-post: eh@kiropraktor-foreningen.dk Antje Valore (sekretær) E-post: av@kiropraktor-foreningen.dk Jette Østergaard (sekretær) E-post: joe@kiropraktor-foreningen.dk Diana Ziwes (sekretær) E-post: dz@kiropraktor-foreningen.dk Karina Sol (konsulent) E-post: ks@kiropraktor-foreningen.dk Tanja Skov Carlsen (konsulent) E-post: tsc@kiropraktor-foreningen.dk Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Ole Rasmussen Karina Sol Tanja Skov Carlsen Diana Ziwes Artikelforslag modtages på dkf@kiropraktor-foreningen.dk Deadline KIROPRAKTOREN nr. 4 Udkommer i uge 32. Deadline for annoncer: 10. juli 2007 Abonnement Et års abonnement på KIROPRAKTOREN koster 480 kr. incl. moms. Grafisk tilrettelæggelse og ekspedition af annoncer Tuen-media as Åbogade 40, 8200 Århus N Telefon 86213000, fax 86213065 E-post: annonce@tuen.dk Tryk Unitryk Forsidefoto Niels Åge Skovbo, Fokus 02 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 03


NY PENSIONSORDNING Jørgen Kilsgaard Uddannet kiropraktor i 1989. Starter klinik i Brande i 1991. Ansat i 1995 i Vejle Amts Rygcenter som den første kiropraktor i sygehussektoren. Udviklingskonsulent på rygområdet i Vejle Amt fra 1998. Afslutter i 2002 en mastergrad i Public Health. Fra 2003-06 gennemfører han KIA-projektet. I 2007 starter han og kiropraktor Peter Kristiansen virksomheden KIApro, der arbejder med implementering af KIA-konceptet i danske kommuner. Læs mere på: www.kiapro.dk FÅ MERE UD AF DINE PENSIONSPENGE Som faglig organisation er det naturligvis en vigtig opgave for Dansk Kiropraktor Forening at sikre medlemmerne gode løn- og ansættelsesforhold, herunder en god pensionsordning. Opsparing til pension er en af de største og vigtigste økonomiske dispositioner i livet, men meget få mennesker kan overskue de valg, de træffer på pensionsområdet. SAMARBEJDET MED WILLIS For at sikre at medlemmerne har de mest optimale pensionsvilkår, har Dansk Kiropraktor Forening indder arbejder med uvildig rådgivning omkring forsik- gået et samarbejde med forsikringsmægleren Willis, rings- og pensionsforhold. KIA – vellykket rehabilitering på tværs I januar i år kunne kiropraktor Jørgen Kilsgaard slå to streger under sit forsøg med Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse – også kaldet KIA. Forsøget viste, at KIA på én gang kan reducere sygefravær, udgifter og smerter, og de overbevisende resultater har fået kommuner landet over til at vise stor interesse for det tværfaglige rehabiliteringskoncept. Kontaktperson hos Willis Det er Willis' opgave at sørge for, at pensionsordningen løbende opdateres i forhold til mulighederne på markedet samt at yde dig uvildig personlig rådgivning omkring din pensionsordning. Dansk Kiropraktor Forening og Willis har i 2006 foretaget et markedstjek af pensionsaftalen med SEB Pension. Resultatet er, at foreningen har valgt at bibeholde aftalen med SEB Pension, der til gengæld har forbedret pensionsordningen på en række punkter. Vi mener, at vi har skabt de bedste rammer for en moderne pensionsløsning for kiropraktorer, og vi vil opfordre dig til at bruge løsningen til at samle din pensionsordning. MEDLEMSFORDELE – Ingen personlige helbredsoplysninger ved tilmeldingen. – Faginvalidedækning ved tabt erhvervsevne på 200.000 kr. årligt med mulighed for at forhøje denne særlige dækning til 500.000 kr. årligt. – Faginvalidedækningen udbetales til det 60. år. – Lave omkostninger til administration (f.eks. 3% af indbetalingen til en pensionsordning i gennemsnitsrente). – Attraktivt risikoregnskab, der sikrer, at medlemmerne får mere bonus tilbage. – Fuld fleksibilitet omkring investeringen af pensionsordningen. – Sikkerhed for optimering af pensionsforholdet via samarbejdet med Willis. – Adgang til uvildig rådgivning fra Willis. God fornøjelse med den nye pensionsordning! Når Jørgen Kilsgaard skal udpege de vigtigste resultater, nævner han først og fremmest dokumentation af, at KIA væsentligt hurtigere får sygemeldte tilbage i arbejde på en omkostningseffektiv måde. – Det er ingen kunst at lave et koncept, som er omfattende, forkromet og har effekt. Men det skal også kunne betale sig for dem, der efterfølgende skal indføre det, siger han, og fortsætter: - At de sygemeldte oplever færre smerter, er bedre fungerende og generelt er væsentligt mere tilfredse, samt at man har kunne dokumentere, at KIA ikke økonomisk belaster andre sektorer, er andre overbevisende parametre. Reduktion af sygefravær 4 jyske kommuner deltog i det 3- årige forsøg, hvor man systematisk og tværfagligt koordinerede indsatsen overfor sygemeldte borgere med smerter i bevægeapparatet. Efter 12 måneders opfølgning var de gennemsnitlige sygefraværstimer i KIA-gruppen reduceret med 341 timer pr. sygemeldt i forhold til kontrolgruppen, svarende til en relativ reduktion på 34 %. Hvert KIA-forløb havde en netto samfundsmæssig besparelse på omkring 55.000 kr., bl.a. fordi der blev anvendt færre ressourcer til sygedagpenge, sagsbehandling, medicin- og sundhedsudgifter. I tillæg havde de sygemeldte i KIAgruppen en væsentlig reduktion i selvopfattede smerter (37 %) og forbedring af funktion (41 %) samt en samlet tilfredshed med forløbet på 87 % i modsætning til 41 % i kontrolgruppen. Paradigmeskifte I KIA samles et team af relevante fagpersoner, som koordineres af en socialrådgiver. Gennem konsultation vurderer hver fagperson, hvilke barrierer - der set fra deres fagspecifikke vinkel - hæmmer den sygemeldtes arbejdsevne. Trådene samles efterfølgende i en konferenceproces, som munder ud i en afklaring af, hvilken indsats, der er påkrævet i det specifikke tilfælde. Afklaringen danner baggrund for en skræddersyet rehabiliteringsplan, som følges op i en feedbackorienteret proces. Årsagen til KIAs succes skyldes ifølge Jørgen Kilsgaard, at KIA tager udgangspunkt i, at sygemeldinger er multifaktorielle og går på tværs af sektorgrænser. - En sygemelding er jo ikke et skarpt afgrænset helbredsmæssigt problem, men skal løses i et krydsfelt mellem sundhedssektoren, socialsektoren, arbejdspladsen og den sygemeldtes dagligliv. Derfor er KIA forbundet med et paradigmeskifte i forståelsen af, hvad problemet egentlig består i. Sygemeldingen har en helbredsmæssig komponent, men i KIA er ‘diagnosen’ selve sygemeldingen. Fokus er ikke indsnævret til, hvad man ‘fejler’, men hvordan man kommer tilbage i arbejde, fremhæver Jørgen Kilsgaard, og gør opmærksom på en interessant sidegevinst. Selvom man overvejende fokuserer på tilbagevenden til arbejde, reducerer man smerter og forbedrer den generelle funktionsevne hos de sygemeldte. - KIA kunne faktisk dokumentere bedre smertereduktion end indsatser, som er direkte målrettet mod at reducere smerter, konstaterer Jørgen Kilsgaard. Opgaven i fokus Ved hjælp af WHO’s ICF-klassifikation for funktionsevne, målrettes fagpersonernes spidskompetence i KIA. - I ICF-matricen beskrives forskellige komponenter; helbredskomponent, funktionsniveau, aktivitet og deltagelse, psykosociale › Kiropraktor og direktør Jørgen Kilsgaard: “En sygemelding er jo ikke et skarpt afgrænset helbredsmæssigt problem, men skal løses i et krydsfelt.” Knud Ørholm: direkte tlf. 88 13 96 72, email ko@willis.dk 004 KIROPRAKTOREN NO.2 2007 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 05


At arbejde tværfagligt, skærper ens faglighed utroligt, påpeger og omgivelsesmæssige forhold. Ud fra denne matrice bliver den sygemeldtes funktions- og arbejdsevne afklaret. Den faglige sammensætning af det tværfaglige team, bliver således dannet ud fra, hvad der er behov for at få afklaret, pointerer Jørgen Kilsgaard. I KIA-forsøget var målgruppen borgere med bevægeapparatslidelser, derfor bestod det tværfaglige team af en kiropraktor, en fysioterapeut, en arbejdsmediciner, en psykolog samt en koordinerende socialrådgiver. Kommunikative udfordringer For at holde KIA-processen stram og målrettet skal teamets fagpersoner fokusere lige præcis på eget fagområde. Og det er lidt af en udfordring, forklarer Jørgen Kilsgaard. - Når man praktiserer monofagligt, skal man kunne lidt af det hele. En kiropraktor skal vide lidt om, hvad eksempelvis en psykolog arbejder med osv. Men indgår man i et tværfagligt team, hvor der sidder en psykolog, er det væsentligt at definere sin egen faglige kompetence, så man bliver skarp på, hvad man selv kan, og hvad de andre forventer. At arbejde tværfagligt, skærper ens faglighed utroligt, påpeger Jørgen Kilsgaard. Tro på egen formåenhed Teorier omkring ‘self-efficacy’ og ‘state of change’ indgår centralt i KIA-konceptet og tilgodeser de mentale aspekter i mødet med den sygemeldte. Det har overrasket Jørgen Kilsgaard, hvor stor en rolle den sygemeldtes ’self-efficacy’, dvs. tro på egen formåenhed, spiller i rehabiliteringsarbejdet. - Menneskelig adfærd er styret af tro på egen formåenhed og handlekompetence. Hvis ikke den tro er til stede hos den sygemeldte, så må man arbejde med at få den tilført. Og her kan mange forskellige forhold spille ind, beretter Jørgen Kilsgaard. Samtidig er det afgørende, at mødet med den sygemeldte tilpasses efter, hvor vedkommende er i sin sygemeldingsproces, som ‘State of Change’-teorien foreskriver. - Det har stor betydning, at man gør det rigtige, men især at man gør det rigtige på det rette tidspunkt, fortæller Jørgen Kilsgaard. Hos en sygemeldt med kraftige smerter skal man ikke tale om arbejdspladstilpasning. Omvendt skal man ikke fokusere på smerter og behandling, når processen nærmer sig tilbagevenden til arbejde. Her er det støtte fra nærmeste kolleger og måske hjælpemidler, der støtter den sygemeldtes tro på, at det kan lade sig gøre. Implementering og udfordringer De bemærkelsesværdige konklusioner sikrede KIArapporten en flot modtagelse, og her et halvt år efter er 10-15 kommuner i gang med at få afklaret, hvordan KIA kan implementeres i deres rehabiliteringsindsats. Jørgen Kilsgaard har sammen med kiropraktor og formand for Kiropraktik og Sundhed, Peter Kristiansen, startet virksomheden KIApro, der hjælper kommunerne med implementeringen, som ikke kun skal tænkes tværfagligt, men også tværorganisatorisk. - Implementeringen udfordrer de kommunale visitationsprocesser i jobcentrene. I KIApro har vi derfor sammen med et konsulentbureau udviklet et totalkoncept, der indeholder en analyse af kommunernes sygedagpengeflow, gennemgang af de kommunale processer efter LEAN-principperne, arbejdsrettet rehabilitering til særlige risikoprofiler og et monitorerings- og kvalitetssikringsværkstøj, fortæller Jørgen Kilsgaard. - Kommunerne skal agere i interorganisatoriske netværk for effektivt at løse rehabiliteringsopgaverne på tværs. Dette kræver en ny type af lederskab, som vi er parate til at bidrage med i vores samarbejde. Samtidig kræves en opkvalificering af de deltagende › Jørgen Kilsgaard faggrupper. Jørgen Kilsgaard håber, at kiropraktorerne kan se udfordringerne i at indgå i nye samarbejdsformer i fremtiden, hvor værdien af den kiropraktiske ekspertise muligvis bliver endnu mere synlig for befolkningen og de økonomiske beslutningstagere. KIA-konceptet står selv overfor udfordringer. I samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er der indgået aftale med Københavns kommune om at udvikle KIA-konceptet for sygemeldte med lettere psykiske helbredsproblemer. Det er tale om et forsøg, for ikke alle metoder fra bevægeapparatsprojektet kan overføres. Om kiropraktorer skal medvirke, er endnu uvist. - Kun hvis det viser sig, at bevægeapparatsgener ofte indgår som barrierer hos psykisk sygemeldte, vil det være naturligt at inkludere kiropraktorer, slutter Jørgen Kilsgaard, som glæder sig til at gøre nye erfaringer med KIA. TSC Introduktionsstipendier Gigtforeningen har 2 introduktionsstipendier ledige til besættelse pr. 1. september 2007 eller snarest derefter. Stipendierne bevilges for op til 6 måneder. Løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomster. KIA–projektet: Arbejdsfastholdelse af sygemeldte med bevægeapparatslidelser · Deltagere: Kolding, Vejle, Egtved og Give kommuner · Målgruppe: Borgere sygemeldt mellem 4-12 uger pga. smerter fra bevægeapparatet · Projektejere: Vejle Amt, Vejle Sygehus, Arbejdsmiljøinstituttet, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Medicinsk Teknologivurdering, Syddansk Universitet · Reducering af sygefraværet med 34 % efter 12 mdr. · Netto samfundsøkonomisk besparelse på omkring 55.000 kr. pr. forløb · De sygemeldte i KIA-gruppen oplevede en væsentlig smertereduktion (37 %), forbedring af funktionsevne (41 %) samt en samlet tilfredshed med forløbet på 87 % i modsætning til 41 % i kontrolgruppen. Læs KIA-rapporten på: www.arbejdsmiljoforskning.dk Ansøgningsskema udfyldes og indsendes elektronisk via ‘Søg støtte fra forskningsrådet’ på www.gigtforeningen.dk/forskning. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Marianne Pagels, tlf. 3977 8073 eller på forskning@gigtforeningen.dk. Sidste ansøgningsfrist er fredag den 15. juni 2007. 0 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 0


f æ l l e s f o r s t å e l s e fælles forståelse Kiropraktorkonsulent Carsten Nøddeskou: ”Det er almen viden, at patienterne får en korrekt diagnose og behandling hurtigere med tværfaglige øjne på en problemstilling.” Tid til at behandlere finder sammen Vi skal huske, at vi er til for patienternes skyld, siger kiropraktorkonsulent Carsten Nøddeskou på baggrund af kommunikationsprotokollat i den nye overenskomst med Sygesikringen Kiropraktorernes nye overenskomst med Sygesikringen lægger op til forbedret kommunikation mellem behandlere. Men er der overhovedet brug for det? Hvis du spørger kiropraktorkonsulent i Region Sjælland, Carsten Nøddeskou, er svaret et klart og rungende JA. - Det hører fortiden til, at hver lille by har 20 forskellige klinikker, som alle arbejder med sundhed, men som stort set ikke snakker sammen om behandling af patienter. - Politikerne ønsker at styrke samarbejdet behandlerne imellem. Det er sådan, jeg ser baggrunden for det protokollat om kommunikation, der er med i den nye overenskomst med Sygesikringen, siger Carsten Nøddeskou. Politisk krav om samarbejde Tillidsforholdet mellem læger og kiropraktorer er allerede forbedret markant. Men i primærsektoren er der fortsat mange eksempler på, at behandlere kun kender hinanden af navn, men aldrig har mødt hinanden. - Og netop ude i kommunerne har vi faktisk en mulighed for at mødes og derved komme til at bruge hinandens faglighed i højere grad. - Det er almen viden, at patienterne får en korrekt diagnose og behandling hurtigere med tværfaglige øjne på en problemstilling. Derfor er det også det, patienterne og politikerne – med rette – kan forlange, mener Carsten Nøddeskou. Protokollat om kommunikation mellem behandlere: Der er enighed mellem overenskomstparterne om at igangsætte en proces for at forbedre kommunikationen og forståelsen mellem behandlere i sundhedsvæsenet, herunder forholdet mellem de praktiserende læger og kiropraktorer og derved sikre en bedre sammenhæng i patientbehandlingen. Der er enighed om hensigtsmæssigheden i at understøtte tiltag, som vil sætte fokus på kommunikationen mellem faggrupperne og således også forøge forståelsen mellem disse. (”Landsoverenskomst om kiropraktik – april 2007”) Af Journalist Hans Havgaard Invitér din kollega For at fremme samarbejdet foreslår Carsten Nøddeskou, at primærsektorens behandlere inviterer hinanden til dialogmøder – eksempelvis under overskrifter som: ‘Kend din lokale kiropraktor’, ‘Kend din lokale psykolog’, ‘Kend din lokale fysioterapeut’ eller ‘Kend din lokale læge’. Det vil give behandlerne et personligt kendskab og indblik i hinandens faglighed. - Hvis først det sker, vil vi også kunne begynde at bruge hinanden som sparringspartnere, vurderer Carsten Nøddeskou. Sundhedsforening Fremtiden vil også byde på langt flere sundhedscentre med mange faggrupper. Sådanne faglige fællesskaber vil være en anden måde at styrke den tværfaglige kommunikation på. I Sorø, hvor Carsten Nøddeskou har praksis, forsøger man at forbedre den tværfaglige kommunikation ved at etablere en sundhedsforening for behandlere i kommunen. - En sådan forening kan måske på sigt resultere i et bofællesskab i form af et sundhedscenter. Det håber jeg. Kom i gang Politisk bliver der peget på behovet for langt mere tværfaglig kommunikation – noget der i øvrigt er god mening i. - Og jo før vi derfor selv kommer i gang med at snakke sammen, jo mere indflydelse har vi også på den måde, vi får et samarbejde til at fungere på, vurderer han. Carsten Nøddeskous opfordring er derfor klar – selv om protokollatet om kommunikation ikke syner af meget i den nye overenskomst: ‘Kom i gang. Skab kontakt til andre behandlere i dit lokalområde. Og find en fornuftig og velfungerende måde at samarbejde på’. Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation er et håndværk. Hvis det skal lykkes, kræver det systematik og fælles referencer, siger en af lægerne bag ny håndbog i kommunikation. Systematisk brug af skabeloner er en af måderne at sikre en sikker mundtlig kommunikation. Det har vist sig i luftfarten. Det har vist sig hos McDonald’s. Og det har vist sig på amerikanske sygehuse. Dansk Selskab for Patientsikkerhed udgiver nu en håndbog i, hvordan man kan bruge de erfaringer på danske hospitaler. - Men primærsektoren kan også sagtens hente inspiration i ‘Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation’, siger læge Louise Rabøl. Skab fælles forventninger Håndbogens udgangspunkt er, at mange systemer er blevet komplekse, så man ikke nødvendigvis kender den, man skal kommunikere med. Alligevel er der brug for fælles forventninger til kommunikationen, hvis den skal forløbe sikkert, præcist og uden misforståelser. ISBAR – en mulighed En af de modeller materialet anbefaler med henblik på at standardisere kommunikationen, er den såkaldte ISBARmodel til kommunikation om patientbehandling. Den består af: Identifikation: Her identificerer du patient, behandler etc. Situation: Her beskriver du situationen (årsagen til henvendelsen) Baggrund: Her opsummerer du sygehistorien Analyse: Her beskriver du din foreløbige analyse af Af Journalist Hans Havgaard situationen Råd: Her beskriver du, hvad du har forestillet dig, der kan gøres for patienten Brug Tjek-svar Et andet begreb, man arbejder med, er Tjek-svar – en dansk oversættelse af det engelske Closed Loop Communication. Ideen i Tjek Svar er, at: Afsenderen giver en besked. Modtageren gentager beskeden, og afsenderen bekræfter, at beskeden er rigtigt forstået. Systematik Hvad enten du taler om ISBAR eller Tjek-svar, er der ikke tale om raketvidenskab. - Men modellerne har vist sig at virke, når de bliver brugt systematisk, fordi det giver en fælles referenceramme og sikrer, at de mest basale oplysninger bliver udvekslet og forstået, siger Louise Rabøl. Klare fordele En systematisk tilgang til sikker mundtlig kommunikation mellem faggrupper har således vist sig at kunne forkorte indlæggelsestiden, sikre færre fejl og bedre forebyggelse. - Man kunne også forestille sig, at metoden sikrer en bedre patientoplevelse. I hvert fald ved vi, at patienter reagerer negativt på manglende kommunikation, siger Louise Rabøl. Håndbog inspireret af CRM ‘Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation’ er inspireret af Crew Ressource Management (CRM). CRM blev introduceret i luftfarten i slutningen af 1970’erne for at mindske antallet af ‘utilsigtede hændelser’ ved hjælp af sikker kommunikation. CRM lægger vægt på en åben og tryg atmosfære, og er et lovkrav i luftfartsselskaber i USA og Europa. Sikker mundtlig kommunikation kræver, at hver aktør er bevidst om sin egen og andres roller under tværfagligt samarbejde. Og kræver, at aktørerne anvender metoder til at modtage og videregive information præcist. ‘Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation’ er en del af et læringssæt om sikker mundtlig kommunikation, som kan downloades på www.trygpatient.dk. Det danske projekt omkring sikker mundtlig kommunikation ledes af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Materialet er udviklet af læge Louise Rabøl i samråd med Dansk Institut for Medicinsk Simulation. 0 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 0


Første danske professor i fysioterapi Ewa Roos, svensk forsker fra Lund, skal opbygge nyt dansk forskningsfelt inden for fysioterapi på Institut for idræt og biomekanik, Syddansk Universitet. NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Myofascial smerte, dry needling og en sydafrikaner: - En interessant trio for den danske kiropraktorpraksis Professor Ewa Roos: “Mit ønske er at fundere den fysioterapeutiske forskning tværvidenskabeligt.” 1. maj tiltrådte Ewa Roos det ny professorat, hvorfra hun skal lede den ny enhed for fysioterapeutisk forskning, der bærer navnet ‘Forskningsinitiativet for Fysioterapi’. Ewa Roos’ første opgave bliver at ansætte en lektor og et par ph.d.-studerende. - Næste opgave er at identificere, hvilke forskningsprojekter vi skal drive. For tiden tager jeg kontakt til de forskellige forskningsmiljøer. Det særligt spændende på Syddansk Universitet er, at det jo er alt lige fra kiropraktorer og idrætslæger til biologer, der arbejder sammen om bevægeapparatforskningen, fortæller Ewa Roos til KIROPRAKTOREN. Tværfagligt samarbejde i fokus Samarbejde og tværfaglighed står øverst på den nyudnævnte professors dagsorden. - Mit ønske er at fundere den fysioterapeutiske forskning tværvidenskabeligt og at samarbejde for at udnytte de mange kompetencer og metoder. Forskning i bevægeapparatet bedrives absolut bedst gennem samarbejde mellem forskellige faggrupper, fordi det giver mulighed for at sammenføre forskellige perspektiver, hvilket sikrer en så god forskning som mulig, pointerer Ewa Roos. Præcis hvordan de forskende kiropraktorer og fysioterapeuter fagligt kan supplere hinanden, ser Ewa Roos frem til at erfare, fordi situationen i Danmark er anderledes end i hendes hjemland Sverige. - I Sverige er fysioterapeuterne universitetsuddannede i modsætning til kiropraktorerne. I Danmark er det lige omvendt. Derfor har jeg ikke så meget indsigt i, hvordan det kan fungere. Jeg har haft samtaler med forskningsleder Jan Hartvigsen om den kiropraktiske forskning i Odense, og den ligger metodemæssigt vældig tæt på den forskning, jeg har bedrevet i Sverige. Det vil derfor overraske mig meget, hvis vi ikke skulle kunne samarbejde på mange områder, beretter Ewa Roos, der understreger, at hun netop søgte professoratet på grund af muligheden for tværfagligt samarbejde med de mange bevægeapparat-specialister. Artrose og bevægelse Artrose i knæ og hofter har Ewa Roos viet særlig interesse i sin forskning, og hun har bl.a. været med til at påvise gavnlig effekt af bevægelse på artroseramte led. - Min forskning har været bestemt af de to hyppigst forekommende spørgsmål fra artrosepatienter: 1. Slider det på mine led at træne? og 2) Må jeg være fysisk aktiv, når det gør ondt?, forklarer Ewa Roos, der lægger stor vægt på at bedrive forskning, som patienterne har behov for. Hun fortsætter: - De forskende kiropraktorer har hidtil koncentreret sig meget om det, de var bedst til, nemlig ryggen, men så vidt jeg ved, vil man gerne inddrage ekstremiteterne noget mere, fordi kiropraktik angår hele bevægeapparatet. I det tværfaglige samarbejde kan jeg bidrage med min erfaring og viden om artrose, især i knæ og hofter, som patienterne efterspørger viden om. De allerførste kontakter til det kiropraktiske forskningsmiljø får Ewa Roos snart lejlighed til at skabe. Hun skal nemlig på guidet tour på NIKKB, og ser frem til at møde nogle af de potentielle samarbejdspartnere. TSC Af Cornelius Myburgh, kiropraktor, ph.d., underviser på NIKKB’s kurser Jeg er sikker på, at mange af jer er blevet opmærksomme på, at danske kiropraktorer som del af deres kiropraktiske virke, kan anvende dry needling som en komplementerende behandlingsform i kiropraktorpraksis. Hvad du sikkert ikke ved er, at NIKKB har undervist mere end 10 % af landets kiropraktorer i, hvordan man anvender denne nye behandlingsmetode. Lad mig fortælle, hvordan dette er forløbet. Jeg vil starte med en kort præsentation. Mit navn er Corrie, og jeg er en sydafrikansk kiropraktor, der kom til Danmark som post.doc.-stipendiat gennem Syddansk Universitet i 2006. Formålet med mit besøg var at få et indtryk af den danske kiropraktoruddannelse og dens indvirkning på professionen lokalt i Danmark. (Hold øje med en artikel om dette emne i et senere nummer af NIKKB NYT). En sydafrikaner i Danmark I løbet af mine måneder med dataindsamling lærte jeg medarbejderne ved NIKKB at kende, og emnet dry needling dukkede op i relation til et muligt efteruddannelsesforløb. Det var efteruddannelseschef Eva Lysgaards opfattelse, at kendskabet til behandlingsformen var begrænset i Danmark. Og da NIKKB ønskede at ændre dette forhold, kom sydafrikaneren Corrie på banen. Myofascial smerte og dysfunktion har eksisteret i mange år, og størstedelen af litteraturen, specielt den kliniske, er skrevet af Travel og Simons. Selv om emnet er godt beskrevet i to hele bind, har den medicinske faggruppe interessant nok ikke taget behandlingsformen til sig i stort omfang. Den eneste faggruppe, der i udstrakt grad har gjort brug af dry needling, er tandlæger. Dette er egentlig ganske ironisk, idet det minder mig om en særlig ’manuel behandlingsform’, der blev glemt og afvist af læger i midten og slutningen af 1800-tallet. Dry needling – wet needling – akupunktur? I Sydafrika blev behandling med nåle bygget ind i professionens kliniske virke fra midten af 1990’erne. Det tog noget tid at fastslå, at dry needling, i forhold til wet needling, hvor man injicerer en slags væske, var helt anderledes end akupunktur, dog med den lighed, at begge behandlinger bruger tynde akupunkturnåle. Dette var vigtigt, fordi det lovmæssigt blev ændret således, at kun behandlere med specifik uddannelse i akupunktur måtte behandle med akupunkturnåle. Derfor har sydafrikanske kiropraktorer kun lov til at behandle med dry needles (akupunkturnåle), når de forsøger at afhjælpe myofasciale trigger punkter (MFTPS). I løbet af de efterfølgende år har et antal studier gradvist påvist, at behandling med nåle er et nyttigt hjælpemiddel i klinisk praksis. I dag er det en af de mest anvendte behandlinger i den sydafrikanske kiropraktorpraksis, og efter min mening kun overhalet af SMT. Dry needling giver mening af mange forskellige årsager: Det er hurtigt, næsten smertefrit, meget lettere for klinikeren (de af jer, der har ømme tommelfingre ved, hvad jeg mener) og faktisk ganske elegant, når man bliver erfaren i behandlingsformen. Derudover er behandlingen, der er helt uden medikamenter og med lav risiko for bivirkninger, en fremragende komplementerende behandlingsform i kiropraktorpraksis. Der er imidlertid meget om trigger punkter, som vi ikke ved. For eksempel bliver det antaget, at trigger punkter (når aktive) forårsager hæmmet og/eller smertefuld bevægelse. Evidensen for at understøtte disse påstande er på nuværende tidspunkt imidlertid ikke til stede. Så hen over de kommende år vil vi udvikle forsknings-studier relateret til disse kliniske iagttagelser. Et tværfagligt team ved SDU vil forhåbentlig på sigt være i stand til at opdatere jer med hensyn til de mekaniske og fysiologiske virkninger, som er relateret til denne interessante og flersidede behandlingsform. Oversat og bearbejdet af kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz 10 KIROPRAKTOREN NR.3 2007


NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Ny ansvarlig fysiker på NIKKB: - Krav og kvalitet skal gå hånd i hånd Af Peter Grøn, ansvarlig fysiker ved NIKKB 10 år med forskning og 10 år på NIKKB: - Et portræt af seniorforsker Jan Hartvigsen Den 1. april 2007 tiltrådte jeg som ny ansvarlig fysiker for den fysikerordning, der er etableret under NIKKB, og som er et tilbud om fysikerassistance til landets kiropraktorer. Jeg efterfølger Ole Hjardemaal, der siden den nuværende røntgenbekendtgørelse trådte i kraft i år 2000, har fungeret som ansvarlig fysiker for ordningen. Baggrund i SIS Jeg er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med speciale inden for elektronik, datalogi og helsefysik, og efter endt uddannelse blev jeg ansat i Sundhedsstyrelsen (SIS) som teknisk sagsbehandler. Jobbet som sagsbehandler indebar bl.a., at jeg skulle rejse rundt i Danmark og føre tilsyn med røntgenanlæg, som det bl.a. kendes fra SIS’ tilsyn med de kiropraktiske klinikker. I forbindelse med jobbet som sagsbehandler skulle jeg desuden yde rådgivning osv. for de klinikker og firmaer, der havde installeret eller påtænkte installation af et røntgenanlæg. Da Ole Hjardemaal i 2000 forlod Statens Institut for Strålehygiejne, blev jeg ansat som ny sektionsleder for Røntgentilsynet. Specielt perioden fra år 2000 og frem til nu har budt Røntgentilsynet og undertegnede på en række udfordringer bl.a. tilsyn med de sygehuse og klinikker, der ifølge lovgivningen skal have kvalitetsstyring. I min tid som sektionsleder har jeg desuden haft et tæt samarbejde med resten af Sundhedsstyrelsen specielt enhed for uddannelse og autorisation, hvad angår uddannelse af personale til betjening af røntgenanlæg. Den 1. april i år tiltrådte jeg sideløbende som ny kvalitetschef for Sygehus Fyn. En af de store udfordringer heri er akkreditering af Sygehus Fyn jf. Den Danske Kvalitetsmodel. Udfordringer og samarbejde Hvad er det så for udfordringer, vi står over for de kommende år? Sygehusene har de sidste 5-10 år bevæget sig fra den analoge til digitale tidsalder, og det er nu kiropraktorernes tur til at træde ind i denne nye verden. Den digitale verden byder på en række muligheder, man ikke tidligere har haft som kiropraktor. Her tænker jeg bl.a. på distribuering af røntgenbilleder mellem klinikker og f.eks. sygehuse. I forbindelse med overgangen til den digitale teknologi kan vi vinke farvel til fremkaldevæsker og de gamle røntgenbilleder. Vi undgår således at skulle bruge værdifuld klinikplads til opbevaring af røntgenbilleder mv. Den digitale tidsalder medfører også mulighed for en ny og anderledes kontakt med mig som ansvarlig fysiker. Testresultater, tegninger osv. kan, hvis de fremsendes elektronisk, behandles hurtigere og mere effektivt end hvis de fremsendes som almindelig post. Jeg håber derfor på, at så mange klinikker som muligt vil sikre, at NIKKB er i besiddelse af klinikkens eller kiropraktorens e-mailadresse. I er som kiropraktorer velkomne til at kontakte mig telefonisk via NIKKB eller direkte på min e-mail p.groen@nikkb.dk. Jeg ser meget frem til det fremtidige samarbejde med NIKKB og de kiropraktorklinikker, der er tilknyttet fysikerordningen. Jeg skal gøre mit til, at de forpligtigelser, kiropraktorerne er pålagt qua lovgivningen på røntgenområdet, overholdes og gennemføres. Jeg er dog af den overbevisning, at kravet om kvalitet og hensyn til den daglige drift skal gå hånd i hånd. 1. maj 2007 havde seniorforsker, kiropraktor ph.d. Jan Hartvigsen 10 års jubilæum på NIKKB og som forsker. Vi bringer her et jubilæumsportræt. Jan, der er uddannet fra Palmer College of Chiropractic i 1989, startede sin karriere som kiropraktor med privat praksis i Lyngby i perioden 1989 til 1996. Ph.d.-studie blev startskuddet I 1997 fik Jan muligheden for at påbegynde et ph.d.- studie, der blev finansieret dels gennem NIKKB og dels via midler fra Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse. Emnet for ph.d.- afhandlingen var arbejdsbetingede faktorer og lændesmerter. I 2001 blev han ansat som seniorforsker på NIKKB, og i perioden 2004-2006 havde han funktion som instituttets forskningsleder. I 2004 blev det tværfaglige forskningssamarbejde Clinical Locomotion Science oprettet, og Jan påtog sig rollen som centerkoordinator for samarbejdet, hvor NIKKB, SDU og Sygehus Fyn deltager. I 2006 blev Jan lektor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, men er stadig tilknyttet NIKKB som seniorforsker i en deltidsstilling. Jan har gennem sine 10 år som forsker på NIKKB publiceret videnskabelige artikler i en lang række internationale tidsskrifter, og præsenteret dansk forskning på konferencer i Europa og Nordamerika. På mange af foredragene har Jan været inviteret foredragsholder, og han bliver flittigt brugt som peerreviewer for flere tidsskrifter. Desuden har han bedømt ph.d.-afhandlinger for universiteterne i Stockholm, København og Portsmouth. Stort engagement Administrativ leder på NIKKB Pernille Søndergaard Madsen, der har arbejdet tæt sammen med Jan siden 2004 udtaler: ‘Jan er en stor kapacitet på instituttet og er i sit arbejde præget af et stort engagement. Han har et omfattende netværk i forskningssammenhænge og har som få andre forskere i Danmark virkelig formået at sætte kiropraktikken på dagsordenen. I de 10 år der er gået siden 1997, er kiropraktisk forskning i Danmark kommet langt, og det har både Jan og NIKKB’s øvrige forskerstab spillet en stor rolle i’. ‘For 10 år siden følte jeg mig som en kiropraktor, der samtidig beskæftigede mig med forskning’, udtaler Jan Hartvigsen i anledning af jubilæet, og fortsætter: ‘I dag er jeg primært forsker med en baggrund som kiropraktor. Desuden bruger jeg mere og mere af min tid på vejledning, ledelse og udvikling af strategier. Jeg føler mig meget privilegeret over at have fået mulighed for at bidrage til den rivende udvikling, som dansk rygforskning har været inde i de seneste 10 år. Gennem oprettelsen af Kiropraktorfonden og NIKKB har de danske kiropraktorer spillet en stor rolle i den udvikling. Det bliver bemærket ude i verden, og det synes jeg, vi kan være stolte af. Med adgangen til det tværfaglige miljø omkring Syddansk Universitet og med den opbakning bevægeapparatsforskningen nyder fra mange sider, er vi godt rustede til at udvikle forebyggelsen og behandlingen af Danmarks største folkesygdom’. NIKKB ønsker Jan tillykke med de første 10 år på instituttet. Af kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz


NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Lændestøtte God almen støtte til lænden ved hjælp af en stor kraftig elastisk velcrorem til tilpasning af støtte og pasform. God holdningsbandage. Nem af tage af og på. Fremstillet i 2 mm neopren. Overfladen er fremstillet i Polyester. Alle kanter er med slutsyning. Varenr. 4039 Onesize kr. 129,00,- Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Tlf.: 65 50 45 20 Fax: 65 91 73 78 Web: www.nikkb.dk E-mail: nikkb@nikkb.d Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) Kontakt: af.schultz@nikkb.dk Pernille Søndergaard Madsen Kontakt: ps.madsen@nikkb.dk Jan Hartvigsen Kontakt: j.hartvigsen@nikkb.dk Find kontaktinformation på alle NIKKB‘s medarbejdere på www.nikkb.dk Ironman Performance Gel hæl Hælindlægget er designet til at kombinere god stødabsorbering og returenergi for ultimativ ydeevne. Det anatomiske støddæmpningssystem absorberer stød og tryk, hvor hælen har mest brug for det. Varenr. 42-804 Onesize kr. 40,00,- Ironman Performance Gel hæl cup Hæl cup med ekstra stødabsorbering og stabilitet. Er fremstillet af polyurethane gummi gel i 2 forskellige kvaliteter som absorberer tryk og er støddæmpende. Kan f.eks. anvendes til aflastning ved hælspore problemer. Anti-glide design. Varenr. 42-721 S/M, M/L kr. 69,00,- Efteråret byder på 6 kurser fra NIKKB og emnerne favner vidt. Der er dry needling, skulderbehandling, pædiatri, evidensbaseret kvalitetssikret praksis, kommunikation, akupunktur og management på programmet. Der vil være kurser med meget hands-on, nogle mere forelæsningsprægede og et enkelt kursus, der bygger meget på deltagernes erfaringsudveksling. Der vil være kurser på hverdage, på lørdage og et par, der dækker hele weekenden. Vi glæder os til at byde jer velkommen til efterårets kurser. Tilbud i uge 24/25 kr. 12,00,- Genbrugs kulde-/varmeposer Genbrugsisposer til brug efter RICE princippet. Kan genanvendes ved at placere den i fryseren eller som varmebehandling, hvor posen placeres i kogende vand, som lige er taget af varmelegemet. Varmebehandling påbegyndes efter 48 timer, når skaden ikke bløder mere og er be-gyndt at hele. Varmen forstærker helingsprocessen. Hver gang skaden rives delvis op igen, skal den behandles med is som en akut skade. Meget brudstærk og nem formbar uanset temperatur. Man bør primært anvende den samme pose til enten kulde- eller varmebehandling, da dette forlænger posens levetid. Fås i 3 forskellige størrelser. Varenr. 5011 12 cm x 15 cm kr. 22,75,- Varenr. 5012 15 cm x 22 cm kr. 17,50,- Varenr. 5013 30 cm x 40 cm kr. 38,00,- Aserve massageolie/creme Aserve massageolie/creme er fremstillet i samarbejde med landets kiopraktore og massører. Massageolien/cremen er friktionsfri og derfor meget let at arbejde med på personer som har led- og muskelømheder. Ved massage trænger olien/cremen ind i huden, således at der efter endt massage føles et dejligt velvære. Cremet konsistens. Varenr. 3005 500 ml dåse/flaske kr. 56,00,- Novasan massagecreme Specielt udviklet til behandler og patienter der ofte behandler/behandles med massage. Meget hudvenlig og økonomisk i brug. Har helt optimal friktionsevne, uden for meget eller for lidt modstand. Massagecremen indeholder plejende ingredienser mod irriteret, revnet og tør hud. Den optimale massagecreme til professionelt brug. Varenr. 3009 500 ml dåse kr. 57,00,- NIKKB Kalender sommer 2007 Rygstøtte Denne justerbare rygstøtte med neoprenplade og 7 stivere, giver ekstra god støtte og komfort. De 4 velcrolukninger på både rygstøtten og stropper giver stor fleksibilitet, og sikre optimal pasform. Det åndbare materiale i siderne og front, giver god ventilation. Varenr. 4040 Fås i str. S/M-L/XL kr. 185,00,- 8. juni: Turnus: Møde ved Speciallæge Eilif Larsen 9. juni: Møde i baggrundsgruppen for efteruddannelse 15. sept: Kursus: Kiropraktisk Management ! Tilmeld dig NIKKB’s e-mailservice og modtag nyheder om aktuel forskning og kurser direkte i din e-mail. Tilmeld dig på: news@nikkb.dk NIKKB ønsker alle en god sommer! Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87 242 111 • Fax 87 242 113 Købspriserne er excl. moms. Bestiller du over vores hjemmeside, kan du spare op til 15% på nolge af overstående priser.


Ny ph.d.-afhandling En opsummering · Nakkesmerter er hyppige i Danmark, og ca. hver tredje har døjet med ondt i nakken indenfor de seneste 14 dage. · I de fleste tilfælde drejer det sig dog kun om milde eller moderate nakkesmerter. · Genetiske faktorer spiller en stor rolle med hensyn til nakkesmerter, men de miljømæssige faktorer spiller en endnu større rolle, efterhånden som man bliver ældre. · Kvinder har hyppigere samt lidt kraftigere nakkesmerter end mænd, men dette skyldes ikke genetiske faktorer. · Graden af nakkesmerter målt med validerede smerteskalaer er nu videnskabeligt kategoriseret og kan fortolkes på en meningsfuld måde. FIGUR 2 Mænd Kvinder Alle Nakkesmerter PROCENT(%) 80 74,0 70 69,8 71,4 - hyppige, men moderate 60 Af studielektor René Fejer, Ph.d., Syddansk Universitet, Clinical Locomotion Science. 50 Kiropraktor, Ph.d. René Fejer: “Med dette ph.d.-projekt er der skabt en solid base for den videre forskning indenfor nakkesmerter her i Danmark.” FIGUR 1 PRÆVALENS (%) 50 40 30 20 10 0 7,6 Rigtig mange mennesker døjer med ondt i nakken. Men selv om det er et hyppigt problem, så ved man ikke nær så meget om nakkesmerter, som man ved om for eksempel lænderygsmerter. Jeg har med min ph.d.- afhandling forsøgt at strukturere den nuværende viden omkring hyppigheden af nakkesmerter og belyse de arvelige og miljømæssige faktorer for udvikling af nakkesmerter. 12,5 23,3 29,8 37,2 48,5 Punkt Uge Måned 6 mdr. År Livstid Hvor mange har problemer med nakken? I et systematisk litteraturstudie indsamlede vi alle artikler fra hele verden, hvor hyppigheden (prævalensen) af nakkesmerter var rapporteret. Litteraturen omkring nakkesmerter er generelt set ikke af særlig høj kvalitet, og data var oftest mangelfulde. Det lykkedes dog alligevel at få nogle gode estimater for prævalensen af nakkesmerter. Næsten hver anden person har haft nakkesmerter på et eller andet tidspunkt i sit liv. Indenfor det seneste år er det ca. fire ud ti personer, medens det er ca. hver tredje person indenfor for det seneste halve år og indenfor den seneste uge ca. hver fjerde person, som har haft ondt i nakken (se endvidere figur 1). Fyn-undersøgelsen (The Funen Neck and Chest Pain Study) Vi foretog også selv en stor spørgeskemaundersøgelse på Fyn, hvor vi spurgte 7000 mennesker om deres nakke- og rygproblemer. Her viste det sig blandt andet, at ca. hver tredje indenfor de seneste 14 dage har døjet med ondt i nakken. De fleste døjer dog kun med milde eller moderate nakkesmerter (se figur 2). Er nakkesmerter hyppigere hos kvinder? Kvinderne døjer mest med nakkesmerter. Typisk ligger mand:kvinde-ratioen på 1:1,4. Altså er nakkesmerter næsten halvanden gang så hyppige hos kvinder som hos mænd. Fyn-undersøgelsen viste også, at kvinder har lidt mere ondt end mænd, da kvinder typisk ligger 1-2 trin højere på en smerteskala (se figur 2). Er nakkesmerter arvelige? Vi fandt, at arvelige faktorer spiller en vigtig rolle hos ca. hver anden person med nakkeproblemer. Men selv om man er ‘genetisk disponeret’ for nakkesmerter, så betyder det ikke, at man automatisk får nakkeproblemer, bare fordi ens forældre har nakkesmerter. Omvendt kan den ‘rigtige’ kombination af gener og særlige miljømæssige påvirkninger resultere i, at man får nakkeproblemer. Det er også vigtigt at huske på, at selv om man er ‘genetisk disponeret’, så er det stadigvæk muligt at behandle problemet. Interessant er det dog, at den arvelige faktor domineres totalt af de miljømæssige faktorer, efterhånden som vi bliver ældre. Altså er det de miljømæssige faktorer, som er årsagen til, at man får nakkesmerter, efterhånden som man bliver ældre. Miljømæssige faktorer tæller alt lige fra arbejde til socialt relaterede faktorer. › Yderligere analyser viste, at selv om kvinder har hyppigere og kraftigere nakkesmerter, så er der ikke nogen forskel i arveligheden. Så kønsforskellene skyldes kun miljømæssige, sociale eller kulturelle faktorer. Hvordan kan vi fortolke og kategorisere intensiteten af nakkesmerter? I mange undersøgelser måler man smerteintensiteten ud fra smerteskalaer. Smerteskalaer bruges typisk, når man vil følge patienter over en længere periode. Problemet er bare, at man indtil nu videnskabeligt set ikke har kunnet ‘oversætte’ (fortolke) patientens score med patientens tilstand. Med andre ord: Man har ikke kunne sætte ord på tallene. Derfor sammenlignede vi forskellige smerteskalaer med kiropraktor Alan Jordans ‘Copenhagen Neck Functional Disability Scale’ og ‘Selvvurderet nakkehelbred’-skema for dermed at kunne kategorisere smerteskalaerne i ‘milde’, ‘moderate’ og ‘svære’ nakkesmerter. Vi fandt, at kategoriseringen varierer med hensyn til hvilken alder, hvilket køn og hvilken skala man anvender. Overordnet er det en fordel at beregne et gennemsnit på tre forskellige smerteskalaer, hvis man vil have et ‘stabilt’ mål for patientens nakkesmerter. Du kan se inddelingen af den kombinerede smerteskala i figur 3. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Milde Moderate Svære FIGUR 3 40 30 20 10 0 Milde nakkesmerter 21,7 23,9 23,1 Moderate nakkesmerter Hvad så nu? Med dette ph.d.-projekt er der skabt en solid base for den videre forskning indenfor nakkesmerter her i Danmark, og der er allerede publiceret adskillige artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter. Men vi mangler endnu mere viden. For eksempel ved vi ikke nok om, hvordan nakkesmerter påvirker dagligdagen. Så selv om nakkesmerter sjældent skyldes noget alvorligt og sjældent giver store problemer på sigt, så ved man fra f.eks. hovedpinestudier, at folk alligevel er meget generet i dagligdagen, og at det påvirker arbejdsevnen betydeligt. Vi mangler at undersøge, om arveligheden for specifikke grupper af personer med nakkesmerter varierer. Hvis graden af genetiske faktorer varierer i særlige grupper, så kan man måske identificere de specifikke genetiske (eller miljømæssige) årsager til, hvorfor smerter i nakken opstår hos disse grupper. Vi behøver også mere viden omkring årsagerne til forskellene mellem mænd og kvinder. Dette emne kompliceres af, at årsagerne skyldes forskellige kombinationer af biologiske, psykiske og sociale (miljømæssige) faktorer. Endelig bør vi se på nakkesmerter i et større helbredsmæssigt perspektiv. Hvilke ligheder og forskelle › 4,3 6,3 5,5 Svære nakkesmerter PRÆVALENS TYPE 16 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 17


· Ph.d.-projektet har været støttet af Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og European Chiropractic Union Research Fund. · Ph.d.-forsvaret fandt sted torsdag den 21. september 2006. · Titel på afhandling: Neck pain – Prevalence, genetic and environmental factors. · Bedømmere af afhandlingen: Kiropraktor Pierre Côté, Ph.d., overlæge Johan Hviid-Andersen og kiropraktor Charlotte Leboeuf-Yde, Ph.d., MPh (formand). Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse har siden 1990 uddelt midler til forskningsprojekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik og midler til kvalitetsudviklingsprojekter i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre, der beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling inden for dette sundhedsområde. Liste over tidligere uddelinger fra fonden kan findes på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside www.kiropraktor-foreningen.dk. Interesserede kan rekvirere en kopi af ph.d.-afhandlingen hos Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik, Clinical Locomotion Science, Campusvej 55, 5230 Odense M Att.: Anni Johansson - ajohansson@health.sdu.dk - Tlf.6550 3670. er der f.eks. mellem nakke- og lænderygsmerter. Hvilken betydning har tilstedeværelsen af flere muskuloskeletale (og organiske) lidelser på det at have ondt i nakken? Vi har mulighed for at komme nærmere nogle af svarene med vores nuværende tvillinge- og Fyndata. Men for at kunne komme endnu længere, er vi også nødt til at følge op på vores undersøgelser ved at foretage nye spørgeskemaundersøgelser af de samme mennesker. En proces, som koster tid og ikke mindst penge, men som også vil kunne hjælpe os videre med at kunne forebygge, diagnosticere og behandle personer med nakkeproblemer. OVER EN KVART MILLION I STØTTE TIL KIROPRAKTORER Fire kiropraktorer har fået bevilget fondsmidler til forskning og efteruddannelse Publicerede artikler fra afhandlingen 1. Fejer R, Kyvik KO, Hartvigsen J. The prevalence of neck pain in the world population: a systematic critical review of the literature. European Spine Journal 2006;15:834-48. 2. Fejer R, Hartvigsen J, Kyvik KO. Heritability of neck pain: A population based study of 33,794 Danish twins. Rheumatology 2006;45:589-94. 3. Fejer R, Hartvigsen J, Kyvik KO. Sex differences in heritability of neck Pain. Twin Research and Human Genetics 2006;9(2):198-204. 4. Fejer R, Hartvigsen J, Kyvik KO, Jordan A, Christensen HW, Høilund-Carlsen PF. The Funen Neck and Chest Pain Study: Analysing non-response bias by using national vital statistic data. European Journal of Epidemiology 2006;21:171-80. 5. Fejer R, Hartvigsen J, Jordan A. Categorising the severity of neck pain: Establishment of cut points for use in clinical and epidemiological research. Pain 2005;119(1-3):176-182. Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse – i daglig tale kaldet Kiropraktorfonden – har netop tildelt lidt over en kvart million til fire kiropraktorers forskning og efteruddannelse. Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn står bag fonden, der dette forår uddeler midler til: Mette Jensen Stochkendahl modtager 135.000 kr. til et prægraduat forskningsprojekt ‘Brystsmerter fra muskler og led – kan vi diagnosticere pålideligt?’ Projektet, der indgår som en del af Mette Jensen Stochkendahls ph.d.-projekt, udføres af en kiropraktorstuderende fra Syddansk Universitet og skal bidrage til en mere præcis diagnosticering af patienter med brystsmerter fra led og muskler, da brystsmerter ofte har andre årsager end hjertelidelser. Mette Jensen Stochkendahl er kiropraktor og ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Odense. Enestående mulighed for at gøre effekten af kiropraktik endnu bedre 1. 2. 3. Ortomolekylær medicinsk kursus Evidensbaseret behandling giver endnu bedre resultater Fordi du logisk nok får langt bedre effekt når du kombinerer din externe (fysiske) behandling med intern medicinsk behandling (kosttilskud) Fordi du kan øge din indtjening. Fordi flere hundreder af dine kolleger allerede idag anvender evidens-baserede kosttilskud. Hvem kan deltage? Du er privatpraktiserende kiropraktor eller læge. Hvem underviser? Læger og andre medicinske fagpersoner Erik Poulsen er blevet bevilget 118.975 kr. til et pilotprojekt forud for ph.d.-projektet ‘Hofteledsarthrose - diagnostik og manuel behandling’. I pilotprojektet ønskes bl.a. undersøgt effekten af manual behandling på patienter med slidgigt i hofteleddet. Erik Poulsen er uddannet kiropraktor og ansat ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Odense. Marianne Løgtholt Andreasen har fået bevilget 59.850 kr. til opnåelse af en mastergrad i Health Care Policy and Management ved The Heinz School, Carnegie Mellon University, Pittsburgh, USA. Masteruddannelsen i sundhedsforvaltning med særligt fokus på management supplerer Marianne Løgtholt Andreasens kiropraktoruddannelse med administrative kompetencer rettet mod stillinger, hvor sundhedspolitiske, økonomiske og kliniske tilgange skal spille sammen. Marianne Løgtholt Andreasen er uddannet kiropraktor og ansat ved Rygcenter Ringe, Sygehus Fyn. Søren O’Neill er blevet tildelt en tillægsbevilling på 2.500 kr. til sit ph.d.-projekt ‘Fundamentals of musculoskeletal pain’, som tidligere har modtaget støtte fra fonden. Midlerne skal benyttes til deltagelse ved ‘IASP Research Symposium’ i forbindelse med ph.d.-projektet, der undersøger aspekter af øget smerteoplevelse hos patienter med kroniske smertelidelser. Søren O’Neill er kiropraktor og ansat på Rygcenter Ringe, Sygehus Fyn, samt ph.d.-studerende ved Ålborg Universitets Center. KS Hvor og Hvornår? 30. august - 1. september 2007 Louisianna Museum, Humlebæk. Pris: 2.500 kr. Hvordan tilmelder jeg mig? Anne på telefon: 70260081 Mail på: anne@doctorsnatural.dk Ansøgningsskema kan downloades fra foreningens hjemmesides www.kiropraktor-foreningen.dk. Der er ansøgningsfrister to gange årligt – 1. marts og 1. oktober. 18 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 019


TEMA: KORT NYT SYGESIKRINGSOVERENSKOMST KORT NYT Klinikker kan modtage tilskud til digitaliseret røntgen Siden indgåelse af aftalen om tilskud til digitaliseret røntgen, som trådte i kraft 1. april 2007, har 26 klinikker benyttet sig af muligheden for at søge om tilskud. Aftalen blev indgået som en del af den nye Landsoverenskomst om kiropraktik for at fremme indførelsen af digitaliseret røntgen. Ifølge aftalen kan klinikker, der ikke allerede er overgået til digitaliseret røntgen, via DKF ansøge regionen om et engangsbeløb på 20.000 kr. til dækning af etableringsomkostninger samt et løbende årligt driftstilskud på 10.000 kr. Klinikker, der er overgået til digitaliseret røntgen før 1. april 2007, kan ansøge om det løbende driftstilskud. Ordningen gælder fra 1. april 2007 til 31. marts 2010, og der er i perioden afsat midler til, at 75 klinikker kan indtræde i ordningen. Ansøgningsskemaer kan downloades fra DKF’s hjemmeside. Udvalgsarbejdet vedr. billeddiagnostik og kvalitetsudvikling skudt i gang DKF har kontaktet Danske Regioner for at igangsætte de to udvalg, der blev et af resultaterne af den indgåede overenskomst. Det blev besluttet at nedsætte et udvalg, der skal fremme arbejdet med kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet samt et moderniseringsudvalg vedrørende billeddiagnostik i kiropraktorpraksis. Til kvalitetssikringsudvalget har DKF indstillet Peter Kryger-Baggesen, Alice Kongsted og Line Press Sørensen, mens Jakob van Dijk, Klaus Doktor og Peter Kryger-Baggesen repræsenterer DKF i moderniseringsudvalget vedrørende billeddiagnostik. Frist for elektronisk afregning 1. juli DKF minder om, at kiropraktorer senest 1. juli 2007 skal være overgået til elektronisk afregning efter MedRuc-standarden. KS Kiropraktorprisen Dansk Kiropraktor Forening har indstiftet en hæderspris på kr. 50.000, der uddeles til en person, institution med videre, der har gjort en særlig indsats enten indenfor forskning på det biomekaniske område eller ved at sætte fokus på og skabe ny viden om det kiropraktiske virksomhedsområde. Prisen kan ikke søges, men begrundede indstillinger af mulige modtagere af prisen kan rettes til et bedømmelsesudvalg nedsat af DKF. Bedømmelsesudvalget består af repræsentanter for DKF, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet, Ringe Rygcenter og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Bedømmelsesudvalget kan også selv indstille kandidater til prisen. England ’strukket ud’ med stor succes! Mandag den 16. april 2007 lød startskuddet til den engelske kiropraktorforenings (BCA) årlige kampagne ’Chiropractic Awareness Week’, der sætter fokus på kiropraktik. I år var temaet for kampagnen ’Straighten Up Uk’ og havde til formål at gøre opmærksom på, at BCA og dets medlemmer arbejder aktivt for at forbedre folkesundheden gennem forebyggelse af rygproblemer. Kampagnen fik en forrygende modtagelse blandt borgere og ikke mindst i medierne. Lanceringen af kampagnen medførte overvældende presseomtale herunder 20 radiointerviews samt en storm af mails og opkald til foreningen. BCA registrerede i perioden 13.-22. april over 142.500 besøg på deres hjemmeside, hvilket er mere end en fordobling i forhold til normalen. BCA samarbejdede i år med et fitnessfirma og en velgørende børneorganisation om udarbejdelsen af to foldere, én til børn og én til voksne, med et simpelt 3 minutters træningsprogram. Som supplerende kampagnemateriale havde BCA produceret en kortfilm og en podcast, der demonstrerede ’Straighten Up’-øvelserne. Ifølge Anne Barlow fra BCA har BCA’s medlemmer udvist enorm interesse og engagement op til og under selve kampagnen, og har flittigt rekvireret kampagnematerialet. KS Nyt fra AC: Stressvejledning og europæisk år for lighed Akademikernes Centralorganisation (AC) retter opmærksomhed mod vejledningen ‘Arbejdsbetinget stress – et fælles anliggende’, der skal fungere som en hjælp til at forebygge arbejdsbetinget stress. Vejledningen er udgivet af Det Personale-politiske forum, der er et debatforum nedsat af aftaleparterne på det kommunale og regionale område, og kan downloades fra www.personaleweb.dk og www.lederweb.dk. AC gør desuden opmærksom på, at 2007 af EU er udpeget som ‘Det europæiske år for lige muligheder’. Der er iværksat en kampagne med fokus på fremme af lige muligheder uanset køn, alder, race, handikap, etnicitet, seksuel orientering og religion. Information om kampagnen kan fås på www.lige.dk eller www.lige07. KS En begrundet indstilling sendes til: Dansk Kiropraktor Forening, Vendersgade 6, 2. tv. · Postboks 2002 · 1011 København K att. Bedømmelsesudvalget vedr. Kiropraktorprisen. Indstillingen må højst fylde 2 A4-sider, og skal være bedømmelsesudvalget i hænde senest den 15. august 2007. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Elisabeth Holst, tlf.3393 0400 eller på dkf@kiropraktor-foreningen.dk Kiropraktorprisen vil blive uddelt på Dansk Kiropraktor Forenings årsmøde. NYE PATIENTFOLDERE Kiroinfo, der er kiropraktorernes nye markedsføringsfællesskab, har udgivet 2 nye patientfoldere. “Hold i ryggen” er den første folder i rækken af en serie “diagnoseblade”. Den er skabt for at optimere kiropraktorens information specifikt til denne store gruppe af patienter. Folderen gives til patienterne som supplement til den mundtlige information og den mere generelle brochure “Ondt i ryggen…”. Folderen, der er på fire sider og skrevet i et lettilgængeligt sprog, er blevet til i samarbejde med kiropraktor og ph.d. Jan Hartvigsen. “Hos kiropraktoren – manipulationsbehandling” er en folder til patienter, der får manipulationsbehandling. Den giver nogle af svarene på, hvordan man kan forvente, at kroppen reagerer efter en manipulationsbehandling. Folderne kan læses og bestilles på www.kiroinfo.com af medlemmer af Kiroinfo, og koster 1,50 kr. pr. styk. TSC 285 . 1106 Vil du være med i et af vores tværfaglige behandlingsteams? Falck Healthcare er en del af Falck A/S og har eksisteret som selvstændig enhed siden 2001. Falck Healthcare tilbyder et professionelt sundheds- og trivselskoncept til private og offentlige arbejdspladser samt partnerskab til løsning af offentlige sundhedsopgaver. Vores ekspertise og mangeårige engagement inden for sundhed og medarbejdertrivsel giver os unikke forudsætninger for at skabe koncepter, som sikrer størst mulig sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Til glæde for medarbejdere, arbejdsplads og samfund. Falck Healthcare søger kiropraktorer i forskellige egne af Danmark. Behandlingerne foregår på virksomheder og Sundhedscentre efter et tværfagligt behandlingskoncept udviklet af Falck Healthcare. Du vil indgå i et team af behandlere bestående af kiropraktorer, fysioterapeuter, zoneterapeuter og massører. Fleksible ordninger Falck Healthcare er en virksomhed i vækst, og vi har løbende brug for autoriserede behandlere til vores kunder. Du vil blive tilknyttet én eller flere forskellige arbejdspladser med et varierende timeantal. Du kan læse mere om vores sundhedsordninger på www.falckhealthcare.dk. For yderligere information er du velkommen til at kontakte områdechef Jacob Okholm på tlf. 7511 7623, mail: jok@falck.dk eller områdechef Peter Sørensen på tlf. 5158 9573, mail: ps@falck.dk. Send os en ansøgning Er du interesseret i et job som behandler for Falck Healthcare, så send os dit CV, kopier af eksamenspapirer, et foto og et par ord om dig selv, og skriv i hvilket område af landet, du ønsker at behandle. Hvis du opfylder vores kvalifikationskrav, opretter vi dig i vores database. Du får besked herom med det samme. Send din ansøgning til: Falck Healthcare, Nyropsgade 45, 5., 1602 København V Mrk. Behandleransøgning Den norske kiropraktorforening flytter Den norske kiropraktorforening har fået nye lokaler centralt beliggende i Oslo. De nye faciliteter ligger på Storgt, ca. 300 meter fra Centralstationen. www.kiropraktikk.no KS WFC-kongres: Kiropraktorpolitik og pris til dansk forsker WFC har netop afholdt sin 9. verdenskongres i Portugal. Omkring 800 kiropraktorer deltog, heriblandt DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen. Kongressens politiske drøftelser afspejlede ifølge formanden den store forskel på kiropraktikkens indplacering i medlemslandene. - Mens vi i Norden og England har fået kiropraktik integreret i det etablerede sundhedsvæsen, kæmper andre lande stadig for at kunne praktisere under lovlige forhold, fortæller han. Den brasilianske kiropraktorforenings kamp mod landets fysioterapeuter, der ønsker kiropraktik anerkendt som et fysioterapeutisk speciale, vakte stor bekymring på kongressen. - Situationen i Brasilien er central, fordi den har stor betydning for kiropraktorprofessionens udvikling i resten af Sydamerika, fortsætter formanden. Forskningsmæssigt var omtalen af en stor canadisk undersøgelse særlig interessant, fordi den tilbageviser en nordamerikansk udredning af overhyppighed af hjerneblodpropper som følge af kiropraktisk nakkebehandling. - Undersøgelsen er interessant, fordi den peger på, at de gavnlige effekter ved kiropraktisk nakkebehandling langt overstiger bivirkningerne, runder formanden af. På konferencen modtog seniorforsker Lise Hestbæk, NIKKB, en pris for sin poster ‘Economic Compensation – for better or for worse?’ Posteren beskriver et 5-års opfølgningsstudie af sammenhængen mellem erstatnings/kompensationssager og selvforsørgelse hos patienter med formodet diskusprolaps i nakke eller lænd. Studiet er lavet i samarbejde med Claus Rasmussen, Sygehus Vendsyssel og Charlotte Leboeuf-Yde, RygForskningsCenteret, Sygehus Fyn. TSC & KS SUNDHED.DK-KAMPAGNE I uge 20-22 gennemførte den offentlige sundhedsportal, Sundhed.dk, en annoncekampagne, hvor bl.a. ryg-problemer indgik. Formålet med kampagnen var at gøre opmærksom på, hvordan Sundhed.dk kan bruges som forbrugerportal (med både information og tjenester) – til alle dele af borgernes kontakt med sundhedsvæsenet. TSC 20 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 21


STILLINGSANNONCER MARKEDSPLADSEN Ledige stillinger KIROPRAKTOR SØGES Selvstændig og rutineret kiropraktor søges med tiltrædelse indenfor 1-3mdr. Vi kan tilbyde et tværfagligt behandlingsteam, som foruden 3 kiropraktorer også omfatter en fysioterapeut, en massør og rygtræningscenter. Henvendelse: Kiropraktisk klinik Peter Thorup eller Susanne Bjerggaard Fredericia · Tlf. 75922324 E-mail kiropeter@post.cybercity.dk Assistent/turnus – København Kiropraktor søges til stor tværfaglig klinik i København ASAP. Stillingen er fuldt oparbejdet. Arbejdstid ca. 30 kliniktimer ugentligt. Henvendelse: Hans Østergaard el. Torben Halbye www.kirop.dk Kiropraktor søges! På grund af travlhed søges stabil, loyal og enthusiastisk kiropraktor til deltidsstilling. Henvendelse til: Tina Spange Jensen Indre Vordingborgvej 13 D · 4700 Næstved Tlf. 55773365 · e-mail: 55773365@mail.dk Erfaren dynamisk kiropraktor søges til travl klinik i Frederikssund. Fleksibelt timeantal. Henvendelse på Kiro.fred@mail.dk eller Tlf. 47 31 60 80 Med venlig hilsen Kiropraktor Reni Klavsen KIROPRAKTOR SØGES hel/deltid til travl klinik i Nørresundby ved Aalborg. Klinikken er i rivende udvikling, så der er gode muligheder for at sætte sit eget præg. Jeg behandler mange børn, og her er digital røntgen og massør. Ansættelse hurtigst muligt Henvendelse: Joann Lundis, Skrågade 7, 9400 Nørresundby. 98 17 70 90 · Kir.lundis@ofir.dk Kiropraktor søges Erfaren dynamisk kiropraktor søges til travl klinik i Frederikssund. Fleksibelt timeantal. Henvendelse på Kiro.fred@mail.dk eller Tlf. 47 31 60 80 Kiropraktor søges! Barselsvikariat pr. 1. juli med efterfølgende mulighed for deltids assistentstilling tilbydes. Interesse indenfor områderne: mor/barn, kraniel kiropraktik og træning vil blive foretrukket. Ring eller mail: Anne Merete Hvenegaard Lassen · Kiropraktorklinikken Selleberg Tlf. 65951128 · kiro@selleberg.dk · www.selleberg.dk KIROPRAKTOR SØGES! Kiropraktor søges til travl klinik i Horsens. Stillingen er opbygget med et stort patientgrundlag, så du vil fra start kunne få en travl og spændende hverdag. Klinikken lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde, som vil blive yderligere udbygget i forbindelse med åbningen af Horsens Sundhedshus, hvor vi starter i helt nye omgivelser. Vi ser frem til at høre fra dig. Henvendelse: Kiropraktisk klinik v/ Birgitte Bonnerup, Joni Buch og Lasse Nørtoft Thomsen · Nørregade 35, 8700 Horsens. Tlf.: 75620000 · e-mail: horsenskiro@doktor.dk Turnusassistent søges Større klinik i Esbjerg med 3 kiropraktorer, fysioterapeut, genoptræningsafsnit og røntgen søger turnusassistent til start 1. august 2007. Vi lægger vægt på din faglighed og evne til at samarbejde både i klinikken og i forhold til andre behandlere. Henvendelse til kiropraktor Teddy Fohlmann, 75 15 00 22 KIROPRAKTOR SØGES Til klinik i Holbæk søges kiropraktor, 30-37 timer pr. uge. Tiltrædelse efter aftale. Mulighed for kompagniskab. Henvendelse til: Anne Møller Andersen, Gasværksvej 3, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 43 82, e-mail: kiro.ama@mail.dk Assistent/turnusassistent søges til Kiropraktorhuset i Hillerød Vi søger en ung dynamisk assistent til vores klinik med tiltrædelse ca. 1 juli. Vi lægger vægt på de klassiske kiropraktor-discipliner, men derudover indeholder huset både en træningsafdeling og en massageafdeling. Mulighed for partnerskab. Henvendelse til: Frank Ferdinandsen D.C. · Kiropraktorhuset Helsingørgade 30 · 3400 Hillerød Tlf: 48 25 25 20 · E-mail: kiropraktorhuset@mail.tele.dk Kiropraktor søges i Holland. Da vores nuværende kiropraktor rejser tilbage til sit fædreland, søger vi en fuldtidskiropraktor til travl klinik i Zoetermeer (ca.15 km fra Den Haag). Det vil være nødvendigt at lære det hollandske sprog. Hvis du er interesseret eller har yderligere spørgsmål, kan du henvende dig til; Susanne S. Olesen · Broekwegkade 199, 2725 HH Zoetermeer · Holland Tlf. 0031 793420506 / 0031 235620683 · s.olesen@planet.nl Al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen Media, annonce@tuen.dk køb / salg / leje Klinik nær Strøget Lokale på 25 m 2 til leje i klinikfællesskab med psykologer. Klinikken har trefagsvindue, parketgulv og separat toilet. Fælles venteværelse, køkken og personalestue. Husleje kr. 6.500,- pr. måned eksklusiv moms, men inklusiv vand, el og varme. Henvendelse: Cand. psych. Ole Nielsen · 45 42 56 86 Købes Zenith Hilo med verti-lift Pelvic bench gerne med talje Toggle headpiece Kontakt Bill Frederiksen · Tlf 60778492 · bill.a.frederiksen@gmail.com SÆLGES Brugt spring-hilo-bænk til salg for 9.000. Skal afhentes i Frederikssund (Nordsjælland). Er i god stand, dog slidt pelvic drop. Kontakt Helle Dalhoff Tlf. 26530054 · hellethomas@it.dk Købes En Gonstead cervikal-stol samt en pelvic bænk. Henvendelse: Lars N.Andersen · Østerbrogade 3b · 8722 Hedensted · Tlf. 75899088 lars@norbo.net Sygehus Fyns Rygcenter i Ringe søger dygtige medarbejdere til varetagelse af kliniske funktioner, undervisning, udviklingsarbejde mm. Dine opgaver bliver at indgå i afdelingens kliniske drift, herunder patient- undersøgelser, behandlinger mm. samt deltagelse i undervisings- og udviklingsopgaver, bl.a. af kandidatstuderende fra Syddansk Universitet. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med faglige udfordringer og godt arbejdsmiljø i tværfagligt samarbejde med flere faggrupper. Der er mulighed for faglig fordybelse og udvikling, deltagelse i kompetencegivende efteruddannelses-aktiviteter og muligvis forskningsprojekter. Læs mere om den opslåede fuldtidsstilling på: http://job.regionsyddanmark.dk/job.dsp?ad_id=19665 Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konst. ledende kiropraktor Søren O’Neill på tlf. 63621906 eller mail soeren.o’.neill@shf.regionsyddanmark.dk Nye udfordringer… Nye udfordringer… Her er højt til himlen - masser af frisk luft - dejlig natur lige udenfor døren - huspriser, der er til at forstå – leveomkostninger, som levner lidt til det sjove - trygge omgivelser for dine/jeres børn - gode skoler - masser af muligheder for stort set alle idrætsgrene, - ja, vi kunne blive ved længe, men kom til Hjørring og oplev Vendsyssels største by. Vi flytter ultimo 2007 i 630 m 2 stor klinik med fysioterapeut og genoptræning, hvor der vil blive mulighed for tværfaglig sparring. Vi har meget travlt og vil gerne være blandt de første med det sidste - dvs. digitalt røntgenanlæg, ultralydsscanner, elektronisk journalføring gennem mange år. Vi har brug for ekstra hænder og kan tilbyde job til 2 kiropraktorer - evt. par, mulighed for kompagniskab. Henv.: Henrik Nykjær, gerne på telf.: 98901005 (klinik) el. 98922575 (privat). 22 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 0 23


Afsender: Danske Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. tv. Postboks 2002 1011 København K. Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer. Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer. Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde. Forny et ældre behandlingsbord! Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde. Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgenudstyr. Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8900 Randers Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk

More magazines by this user
Similar magazines