kiropraktoren nr. 3 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

danskkiropraktorforening.dk

kiropraktoren nr. 3 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening

Leder: Brug dog kiropraktorernes kompetencer

Fokus: KIA - rehabilitering på tværs

NR.3 2007

Forskning: Ny viden om nakkesmerter

KIROPRAKTOREN NR.3 2007 0


Bestyrelsens leder · JUNI 2007

Brug dog

kiropraktorernes kompetencer

Indhold

I en tid med alvorlig mangel på sundhedsfagligt personale, hvor flere og flere tegner private sundhedsforsikringer,

og hvor lange ventelister stjæler avisoverskrifter, tegner der sig i stigende grad et billede af et

sundhedsvæsen under pres.

02 Leder: Brug dog kiropraktorernes kompetencer

05 KIA - vellykket rehabilitering på tværs

DKF mener, at tiden er inde til at se på den samlede tilrettelæggelse af sundhedsvæsnet herunder en

bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. I den forbindelse er der behov for at kigge nærmere på

kiropraktorernes kompetencer og virksomhedsområde.

Ingen anden figur i sundhedsvæsenet har fra dag 1 i sin uddannelse og til afslutningen 6 år senere samme

fokus på varetagelsen af diagnostik og behandling af belastningslidelser i bevægeapparatet. På den baggrund

mener DKF, at det er sund fornuft, i højere grad at udnytte kiropraktorernes kompetencer inden

for såvel primær - som sekundærsektoren.

En øget udnyttelse af kiropraktorernes kompetencer inden for primærsektoren, f.eks. i form af henvisningsret

til speciallæger eller til moderne skanningsmetoder vil kunne medføre en aflastning af de

praktiserende læger og samtidig bidrage til at sikre bedre sammenhæng i patientforløbene. Sidst men ikke

mindst vil en øget udnyttelse af kiropraktorernes kompetencer medføre en udbygning af det tværfaglige

samarbejde i primærsektoren og kunne føre til samfundsøkonomiske besparelser.

Mens kiropraktorer er godt rodfæstet og anerkendt i primærsektoren, ser det anderledes ud i sekundærsektoren.

Her er der stadig et stykke vej endnu. Flere steder i landet meldes dog om stigende interesse og

behov for kiropraktorer på hospitalerne, og

DKF mener derfor, at kiropraktorer også i

Ingen anden figur i sundhedsvæsenet

har fra dag 1 i sin uddannelse

og til afslutningen 6 år

senere samme fokus på varetagelsen

af diagnostik og behandling af belastningslidelser

i bevægeapparatet

sekundærsektoren med fordel kan gøre deres

kompetencer og specialisering gældende. Kiropraktorernes

fremtidige rolle i sekundærsektoren

stiller krav om nødvendig efteruddannelse

og konkre-tisering af de funktioner og

ansvarsområder, kiropraktorerne skal varetage

i samspil med speciallægerne, således at

kiropraktorernes kompetencer udnyttes bedst

muligt.

Det er ingen tilfældighed, at KIROPRAKTOREN i dette nummer sætter fokus på både tværfagligt

samarbejde og kommunikation mellem faggrupper. Når det gælder udvidelse af kiropraktorernes kompetencer,

er det nemlig alfa og omega, at der satses på forbedret kommunikation og tværfagligt samarbejde

mellem behandlerne i sundhedsvæsenet. Dette er et forhold, som også kiropraktorer skal gøre sig

bevidst.

Hvis kiropraktorer fortsat vil gøre sig gældende som specialister indenfor bevægeapparatslidelser, er det

nødvendigt at styrke og udbygge den tværfaglige kommunikation i sundhedsvæsenet, så også andre faggrupper

kan se fornuften i at udvide samarbejdet.

08 Tid til at behandlere finder sammen

09 Sikker mundtlig kommunikation

10 Første danske professor i fysioterapi

11 NIKKB NYT

16 Nakkesmerter - hyppige, men moderate

19 Over en kvart million i støtte til kiropraktorer

20 Kort nyt

22 Stillingsannoncer

23 Markedspladsen

Tidsskrift for medlemmer af

Dansk Kiropraktor Forening

ISSN 1395-8496

Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002,

1011 København K

Telefon 3393 0400

Fax 3393 0489

E-post: dkf@kiropraktor-foreningen.dk

www.kiropraktor-foreningen.dk

Bestyrelse

Peter Kryger-Baggesen (formand)

Telefon 4637 1860

E-post: peter@kirosk.dk

Joann Lundis (næstformand)

Kent Højer Kristensen (kasserer)

Alice Kongsted

Jakob van Dijk

Line Press Sørensen

Jacob West

Anders Udsen Broegaard

(kasserer-suppleant)

Dansk Kiropraktor Råd

Nis Alnor (rådsformand)

Telefon 2992 0257

E-post: nisalnor@post11.tele.dk

Sekretariatet

Telefontid mandag til torsdag 10-16

Direktør Ole Rasmussen

E-post: or@kiropraktor-foreningen.dk

Elisabeth Holst (konsulent)

E-post: eh@kiropraktor-foreningen.dk

Antje Valore (sekretær)

E-post: av@kiropraktor-foreningen.dk

Jette Østergaard (sekretær)

E-post: joe@kiropraktor-foreningen.dk

Diana Ziwes (sekretær)

E-post: dz@kiropraktor-foreningen.dk

Karina Sol (konsulent)

E-post: ks@kiropraktor-foreningen.dk

Tanja Skov Carlsen (konsulent)

E-post: tsc@kiropraktor-foreningen.dk

Redaktionsgruppe

Redaktør (ansvarshavende):

Peter Kryger-Baggesen

Redaktionen:

Ole Rasmussen

Karina Sol

Tanja Skov Carlsen

Diana Ziwes

Artikelforslag modtages på dkf@kiropraktor-foreningen.dk

Deadline

KIROPRAKTOREN nr. 4

Udkommer i uge 32.

Deadline for annoncer:

10. juli 2007

Abonnement

Et års abonnement på KIROPRAKTOREN

koster 480 kr. incl. moms.

Grafisk tilrettelæggelse og

ekspedition af annoncer

Tuen-media as

Åbogade 40, 8200 Århus N

Telefon 86213000, fax 86213065

E-post: annonce@tuen.dk

Tryk

Unitryk

Forsidefoto

Niels Åge Skovbo, Fokus

02 KIROPRAKTOREN NR.3 2007

KIROPRAKTOREN NR.3 2007 03


NY PENSIONSORDNING

Jørgen Kilsgaard

Uddannet kiropraktor i 1989. Starter klinik i Brande i 1991. Ansat i 1995 i Vejle Amts Rygcenter som den første kiropraktor i sygehussektoren. Udviklingskonsulent på

rygområdet i Vejle Amt fra 1998. Afslutter i 2002 en mastergrad i Public Health. Fra 2003-06 gennemfører han KIA-projektet. I 2007 starter han og kiropraktor Peter

Kristiansen virksomheden KIApro, der arbejder med implementering af KIA-konceptet i danske kommuner. Læs mere på: www.kiapro.dk

FÅ MERE UD AF DINE PENSIONSPENGE

Som faglig organisation er det naturligvis en vigtig

opgave for Dansk Kiropraktor Forening at sikre medlemmerne

gode løn- og ansættelsesforhold, herunder

en god pensionsordning.

Opsparing til pension er en af de største og vigtigste

økonomiske dispositioner i livet, men meget få mennesker

kan overskue de valg, de træffer på pensionsområdet.

SAMARBEJDET MED WILLIS

For at sikre at medlemmerne har de mest optimale

pensionsvilkår, har Dansk Kiropraktor Forening indder

arbejder med uvildig rådgivning omkring forsik-

gået et samarbejde med forsikringsmægleren Willis,

rings- og pensionsforhold.

KIA

– vellykket rehabilitering på tværs

I januar i år kunne kiropraktor Jørgen Kilsgaard slå to streger under sit forsøg

med Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse – også kaldet KIA. Forsøget viste, at KIA på én

gang kan reducere sygefravær, udgifter og smerter, og de overbevisende resultater har fået kommuner

landet over til at vise stor interesse for det tværfaglige rehabiliteringskoncept.

Kontaktperson hos Willis

Det er Willis' opgave at sørge for, at pensionsordningen

løbende opdateres i forhold til mulighederne

på markedet samt at yde dig uvildig personlig rådgivning

omkring din pensionsordning.

Dansk Kiropraktor Forening og Willis har i 2006 foretaget

et markedstjek af pensionsaftalen med SEB Pension.

Resultatet er, at foreningen har valgt at bibeholde

aftalen med SEB Pension, der til gengæld har forbedret

pensionsordningen på en række punkter.

Vi mener, at vi har skabt de bedste rammer for en

moderne pensionsløsning for kiropraktorer, og vi vil

opfordre dig til at bruge løsningen til at samle din

pensionsordning.

MEDLEMSFORDELE

– Ingen personlige helbredsoplysninger ved tilmeldingen.

– Faginvalidedækning ved tabt erhvervsevne på

200.000 kr. årligt med mulighed for at forhøje

denne særlige dækning til 500.000 kr. årligt.

– Faginvalidedækningen udbetales til det 60. år.

– Lave omkostninger til administration (f.eks. 3%

af indbetalingen til en pensionsordning i gennemsnitsrente).

– Attraktivt risikoregnskab, der sikrer, at medlemmerne

får mere bonus tilbage.

– Fuld fleksibilitet omkring investeringen af pensionsordningen.

– Sikkerhed for optimering af pensionsforholdet

via samarbejdet med Willis.

– Adgang til uvildig rådgivning fra Willis.

God fornøjelse med den nye pensionsordning!

Når Jørgen Kilsgaard skal udpege

de vigtigste resultater, nævner han

først og fremmest dokumentation

af, at KIA væsentligt hurtigere får

sygemeldte tilbage i arbejde på en

omkostningseffektiv måde.

– Det er ingen kunst at lave et

koncept, som er omfattende, forkromet

og har effekt. Men det skal

også kunne betale sig for dem, der

efterfølgende skal indføre det,

siger han, og fortsætter: - At de

sygemeldte oplever færre smerter,

er bedre fungerende og generelt er

væsentligt mere tilfredse, samt at

man har kunne dokumentere, at

KIA ikke økonomisk belaster andre

sektorer, er andre overbevisende

parametre.

Reduktion af sygefravær

4 jyske kommuner deltog i det 3-

årige forsøg, hvor man systematisk

og tværfagligt koordinerede indsatsen

overfor sygemeldte borgere

med smerter i bevægeapparatet.

Efter 12 måneders opfølgning var

de gennemsnitlige sygefraværstimer

i KIA-gruppen reduceret med

341 timer pr. sygemeldt i forhold

til kontrolgruppen, svarende til

en relativ reduktion på 34 %.

Hvert KIA-forløb havde en netto

samfundsmæssig besparelse på

omkring 55.000 kr., bl.a. fordi

der blev anvendt færre ressourcer

til sygedagpenge, sagsbehandling,

medicin- og sundhedsudgifter. I

tillæg havde de sygemeldte i KIAgruppen

en væsentlig reduktion i

selvopfattede smerter (37 %) og

forbedring af funktion (41 %)

samt en samlet tilfredshed med

forløbet på 87 % i modsætning til

41 % i kontrolgruppen.

Paradigmeskifte

I KIA samles et team af relevante

fagpersoner, som koordineres af

en socialrådgiver. Gennem konsultation

vurderer hver fagperson,

hvilke barrierer - der set fra deres

fagspecifikke vinkel - hæmmer den

sygemeldtes arbejdsevne. Trådene

samles efterfølgende i en konferenceproces,

som munder ud i en

afklaring af, hvilken indsats, der er

påkrævet i det specifikke tilfælde.

Afklaringen danner baggrund for en

skræddersyet rehabiliteringsplan,

som følges op i en feedbackorienteret

proces.

Årsagen til KIAs succes skyldes ifølge

Jørgen Kilsgaard, at KIA tager

udgangspunkt i, at sygemeldinger

er multifaktorielle og går på tværs

af sektorgrænser.

- En sygemelding er jo ikke et skarpt

afgrænset helbredsmæssigt problem,

men skal løses i et krydsfelt

mellem sundhedssektoren,

socialsektoren, arbejdspladsen og

den sygemeldtes dagligliv. Derfor

er KIA forbundet med et

paradigmeskifte i forståelsen

af, hvad problemet egentlig består

i. Sygemeldingen har en

helbredsmæssig komponent,

men i KIA er ‘diagnosen’ selve

sygemeldingen. Fokus er ikke indsnævret

til, hvad man ‘fejler’, men

hvordan man kommer tilbage

i arbejde, fremhæver Jørgen

Kilsgaard, og gør opmærksom på

en interessant sidegevinst. Selvom

man overvejende fokuserer på

tilbagevenden til arbejde, reducerer

man smerter og forbedrer den

generelle funktionsevne hos de

sygemeldte.

- KIA kunne faktisk dokumentere

bedre smertereduktion end

indsatser, som er direkte målrettet

mod at reducere smerter, konstaterer

Jørgen Kilsgaard.

Opgaven i fokus

Ved hjælp af WHO’s ICF-klassifikation

for funktionsevne, målrettes

fagpersonernes spidskompetence

i KIA.

- I ICF-matricen beskrives forskellige

komponenter; helbredskomponent,

funktionsniveau,

aktivitet og deltagelse, psykosociale


Kiropraktor og direktør Jørgen

Kilsgaard: “En sygemelding

er jo ikke et skarpt afgrænset

helbredsmæssigt problem,

men skal løses i et krydsfelt.”

Knud Ørholm: direkte tlf. 88 13 96 72, email ko@willis.dk

004 KIROPRAKTOREN NO.2 2007

KIROPRAKTOREN NR.3 2007 05


At arbejde tværfagligt, skærper ens faglighed

utroligt, påpeger

og omgivelsesmæssige forhold. Ud fra denne matrice

bliver den sygemeldtes funktions- og arbejdsevne afklaret.

Den faglige sammensætning af det tværfaglige

team, bliver således dannet ud fra, hvad der er behov

for at få afklaret, pointerer Jørgen Kilsgaard.

I KIA-forsøget var målgruppen borgere med bevægeapparatslidelser,

derfor bestod det tværfaglige team af

en kiropraktor, en fysioterapeut, en arbejdsmediciner,

en psykolog samt en koordinerende socialrådgiver.

Kommunikative udfordringer

For at holde KIA-processen stram og målrettet skal

teamets fagpersoner fokusere lige præcis på eget fagområde.

Og det er lidt af en udfordring, forklarer Jørgen

Kilsgaard.

- Når man praktiserer monofagligt, skal man kunne

lidt af det hele. En kiropraktor skal vide lidt om,

hvad eksempelvis en psykolog arbejder med osv. Men

indgår man i et tværfagligt team, hvor der sidder en

psykolog, er det væsentligt at definere sin egen faglige

kompetence, så man bliver skarp på, hvad man selv

kan, og hvad de andre forventer. At arbejde tværfagligt,

skærper ens faglighed utroligt, påpeger Jørgen

Kilsgaard.

Tro på egen formåenhed

Teorier omkring ‘self-efficacy’ og ‘state of change’ indgår

centralt i KIA-konceptet og tilgodeser de mentale

aspekter i mødet med den sygemeldte. Det har overrasket

Jørgen Kilsgaard, hvor stor en rolle den

sygemeldtes ’self-efficacy’, dvs. tro på egen formåenhed,

spiller i rehabiliteringsarbejdet.

- Menneskelig adfærd er styret af tro på egen formåenhed

og handlekompetence. Hvis ikke den tro er til

stede hos den sygemeldte, så må man arbejde med at

få den tilført. Og her kan mange forskellige forhold

spille ind, beretter Jørgen Kilsgaard.

Samtidig er det afgørende, at mødet med den

sygemeldte tilpasses efter, hvor vedkommende er i

sin sygemeldingsproces, som ‘State of Change’-teorien

foreskriver.

- Det har stor betydning, at man gør det rigtige, men

især at man gør det rigtige på det rette tidspunkt,

fortæller Jørgen Kilsgaard. Hos en sygemeldt med

kraftige smerter skal man ikke tale om arbejdspladstilpasning.

Omvendt skal man ikke fokusere på smerter

og behandling, når processen nærmer sig tilbagevenden

til arbejde. Her er det støtte fra nærmeste kolleger

og måske hjælpemidler, der støtter den sygemeldtes

tro på, at det kan lade sig gøre.

Implementering og udfordringer

De bemærkelsesværdige konklusioner sikrede KIArapporten

en flot modtagelse, og her et halvt år efter

er 10-15 kommuner i gang med at få afklaret, hvordan

KIA kan implementeres i deres rehabiliteringsindsats.

Jørgen Kilsgaard har sammen med kiropraktor og formand

for Kiropraktik og Sundhed, Peter Kristiansen,

startet virksomheden KIApro, der hjælper kommunerne

med implementeringen, som ikke kun skal

tænkes tværfagligt, men også tværorganisatorisk.

- Implementeringen udfordrer de kommunale visitationsprocesser

i jobcentrene. I KIApro har vi derfor sammen

med et konsulentbureau udviklet et totalkoncept,

der indeholder en analyse af kommunernes sygedagpengeflow,

gennemgang af de kommunale processer

efter LEAN-principperne, arbejdsrettet rehabilitering

til særlige risikoprofiler og et monitorerings- og kvalitetssikringsværkstøj,

fortæller Jørgen Kilsgaard.

- Kommunerne skal agere i interorganisatoriske

netværk for effektivt at løse rehabiliteringsopgaverne

på tværs. Dette kræver en ny type af lederskab, som

vi er parate til at bidrage med i vores samarbejde.

Samtidig kræves en opkvalificering af de deltagende


Jørgen Kilsgaard

faggrupper. Jørgen Kilsgaard håber, at kiropraktorerne

kan se udfordringerne i at indgå i nye samarbejdsformer

i fremtiden, hvor værdien af den kiropraktiske

ekspertise muligvis bliver endnu mere synlig for befolkningen

og de økonomiske beslutningstagere.

KIA-konceptet står selv overfor udfordringer. I samarbejde

med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

(NFA) er der indgået aftale med Københavns

kommune om at udvikle KIA-konceptet for

sygemeldte med lettere psykiske helbredsproblemer.

Det er tale om et forsøg, for ikke alle metoder fra bevægeapparatsprojektet

kan overføres. Om kiropraktorer

skal medvirke, er endnu uvist.

- Kun hvis det viser sig, at bevægeapparatsgener ofte

indgår som barrierer hos psykisk sygemeldte, vil det

være naturligt at inkludere kiropraktorer, slutter Jørgen

Kilsgaard, som glæder sig til at gøre nye erfaringer

med KIA.

TSC

Introduktionsstipendier

Gigtforeningen har 2 introduktionsstipendier

ledige til besættelse pr. 1.

september 2007 eller snarest derefter.

Stipendierne bevilges for op til 6 måneder.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold

til gældende overenskomster.

KIA–projektet: Arbejdsfastholdelse af sygemeldte med bevægeapparatslidelser

· Deltagere: Kolding, Vejle, Egtved og Give kommuner

· Målgruppe: Borgere sygemeldt mellem 4-12 uger pga. smerter fra bevægeapparatet

· Projektejere: Vejle Amt, Vejle Sygehus, Arbejdsmiljøinstituttet, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

og Medicinsk Teknologivurdering, Syddansk Universitet

· Reducering af sygefraværet med 34 % efter 12 mdr.

· Netto samfundsøkonomisk besparelse på omkring 55.000 kr. pr. forløb

· De sygemeldte i KIA-gruppen oplevede en væsentlig smertereduktion (37 %), forbedring af funktionsevne

(41 %) samt en samlet tilfredshed med forløbet på 87 % i modsætning til 41 % i kontrolgruppen.

Læs KIA-rapporten på: www.arbejdsmiljoforskning.dk

Ansøgningsskema udfyldes og indsendes

elektronisk via ‘Søg støtte fra forskningsrådet’


www.gigtforeningen.dk/forskning.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til

Marianne Pagels, tlf. 3977 8073 eller

på forskning@gigtforeningen.dk.

Sidste ansøgningsfrist er fredag den

15. juni 2007.

0 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 0


f æ l l e s f o r s t å e l s e

fælles forståelse

Kiropraktorkonsulent Carsten

Nøddeskou: ”Det er almen

viden, at patienterne får en

korrekt diagnose og behandling

hurtigere med tværfaglige

øjne på en problemstilling.”

Tid til at behandlere

finder sammen

Vi skal huske, at vi er til for patienternes skyld, siger kiropraktorkonsulent Carsten Nøddeskou på

baggrund af kommunikationsprotokollat i den nye overenskomst med Sygesikringen

Kiropraktorernes nye overenskomst med Sygesikringen

lægger op til forbedret kommunikation mellem behandlere.

Men er der overhovedet brug for det?

Hvis du spørger kiropraktorkonsulent i Region Sjælland,

Carsten Nøddeskou, er svaret et klart og rungende JA.

- Det hører fortiden til, at hver lille by har 20 forskellige

klinikker, som alle arbejder med sundhed, men

som stort set ikke snakker sammen om behandling af

patienter.

- Politikerne ønsker at styrke samarbejdet behandlerne

imellem. Det er sådan, jeg ser baggrunden for det protokollat

om kommunikation, der er med i den nye overenskomst

med Sygesikringen, siger Carsten Nøddeskou.

Politisk krav om samarbejde

Tillidsforholdet mellem læger og kiropraktorer er allerede

forbedret markant. Men i primærsektoren er der fortsat

mange eksempler på, at behandlere kun kender hinanden

af navn, men aldrig har mødt hinanden.

- Og netop ude i kommunerne har vi faktisk en mulighed

for at mødes og derved komme til at bruge hinandens

faglighed i højere grad.

- Det er almen viden, at patienterne får en korrekt

diagnose og behandling hurtigere med tværfaglige

øjne på en problemstilling. Derfor er det også det,

patienterne og politikerne – med rette – kan forlange,

mener Carsten Nøddeskou.

Protokollat om kommunikation mellem behandlere:

Der er enighed mellem overenskomstparterne om at igangsætte en proces

for at forbedre kommunikationen og forståelsen mellem behandlere i

sundhedsvæsenet, herunder forholdet mellem de praktiserende læger og

kiropraktorer og derved sikre en bedre sammenhæng i patientbehandlingen.

Der er enighed om hensigtsmæssigheden i at understøtte tiltag, som vil sætte

fokus på kommunikationen mellem faggrupperne og således også forøge

forståelsen mellem disse.

(”Landsoverenskomst om kiropraktik – april 2007”)

Af Journalist Hans Havgaard

Invitér din kollega

For at fremme samarbejdet foreslår Carsten Nøddeskou,

at primærsektorens behandlere inviterer hinanden

til dialogmøder – eksempelvis under overskrifter

som: ‘Kend din lokale kiropraktor’, ‘Kend din lokale

psykolog’, ‘Kend din lokale fysioterapeut’ eller ‘Kend

din lokale læge’.

Det vil give behandlerne et personligt kendskab og

indblik i hinandens faglighed.

- Hvis først det sker, vil vi også kunne begynde at

bruge hinanden som sparringspartnere, vurderer

Carsten Nøddeskou.

Sundhedsforening

Fremtiden vil også byde på langt flere sundhedscentre

med mange faggrupper. Sådanne faglige fællesskaber vil

være en anden måde at styrke den tværfaglige kommunikation

på.

I Sorø, hvor Carsten Nøddeskou har praksis, forsøger

man at forbedre den tværfaglige kommunikation ved at

etablere en sundhedsforening for behandlere i kommunen.

- En sådan forening kan måske på sigt resultere i et

bofællesskab i form af et sundhedscenter. Det håber jeg.

Kom i gang

Politisk bliver der peget på behovet for langt mere

tværfaglig kommunikation – noget der i øvrigt er god

mening i.

- Og jo før vi derfor selv kommer i gang med at snakke

sammen, jo mere indflydelse har vi også på den måde,

vi får et samarbejde til at fungere på, vurderer han.

Carsten Nøddeskous opfordring er derfor klar – selv

om protokollatet om kommunikation ikke syner af

meget i den nye overenskomst:

‘Kom i gang. Skab kontakt til andre behandlere i dit

lokalområde. Og find en fornuftig og velfungerende

måde at samarbejde på’.

Sikker mundtlig kommunikation

Kommunikation er et håndværk. Hvis det skal lykkes, kræver det

systematik og fælles referencer, siger en af lægerne bag ny håndbog i kommunikation.

Systematisk brug af skabeloner er en af måderne at

sikre en sikker mundtlig kommunikation.

Det har vist sig i luftfarten.

Det har vist sig hos McDonald’s.

Og det har vist sig på amerikanske sygehuse.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed udgiver nu en

håndbog i, hvordan man kan bruge de erfaringer på

danske hospitaler.

- Men primærsektoren kan også sagtens hente inspiration

i ‘Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation’,

siger læge Louise Rabøl.

Skab fælles forventninger

Håndbogens udgangspunkt er, at mange systemer er

blevet komplekse, så man ikke nødvendigvis kender

den, man skal kommunikere med.

Alligevel er der brug for fælles forventninger til kommunikationen,

hvis den skal forløbe sikkert, præcist

og uden misforståelser.

ISBAR – en mulighed

En af de modeller materialet anbefaler med henblik på at

standardisere kommunikationen, er den såkaldte ISBARmodel

til kommunikation om patientbehandling.

Den består af:

Identifikation: Her identificerer du patient, behandler etc.

Situation: Her beskriver du situationen (årsagen til

henvendelsen)

Baggrund: Her opsummerer du sygehistorien

Analyse: Her beskriver du din foreløbige analyse af

Af Journalist Hans Havgaard

situationen

Råd: Her beskriver du, hvad du har forestillet dig, der

kan gøres for patienten

Brug Tjek-svar

Et andet begreb, man arbejder med, er Tjek-svar – en dansk

oversættelse af det engelske Closed Loop Communication.

Ideen i Tjek Svar er, at:

Afsenderen giver en besked.

Modtageren gentager beskeden, og afsenderen bekræfter,

at beskeden er rigtigt forstået.

Systematik

Hvad enten du taler om ISBAR eller Tjek-svar, er der

ikke tale om raketvidenskab.

- Men modellerne har vist sig at virke, når de bliver

brugt systematisk, fordi det giver en fælles referenceramme

og sikrer, at de mest basale oplysninger bliver

udvekslet og forstået, siger Louise Rabøl.

Klare fordele

En systematisk tilgang til sikker mundtlig kommunikation

mellem faggrupper har således vist sig at

kunne forkorte indlæggelsestiden, sikre færre fejl og

bedre forebyggelse.

- Man kunne også forestille sig, at metoden sikrer en

bedre patientoplevelse. I hvert fald ved vi, at patienter

reagerer negativt på manglende kommunikation, siger

Louise Rabøl.

Håndbog inspireret af CRM

‘Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation’ er inspireret af Crew Ressource Management (CRM).

CRM blev introduceret i luftfarten i slutningen af 1970’erne for at mindske antallet af ‘utilsigtede hændelser’ ved hjælp af sikker kommunikation.

CRM lægger vægt på en åben og tryg atmosfære, og er et lovkrav i luftfartsselskaber i USA og Europa.

Sikker mundtlig kommunikation kræver, at hver aktør er bevidst om sin egen og andres roller under tværfagligt samarbejde. Og kræver,

at aktørerne anvender metoder til at modtage og videregive information præcist.

‘Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation’ er en del af et læringssæt om sikker mundtlig kommunikation, som kan downloades på

www.trygpatient.dk.

Det danske projekt omkring sikker mundtlig kommunikation ledes af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Materialet er udviklet af læge

Louise Rabøl i samråd med Dansk Institut for Medicinsk Simulation.

0 KIROPRAKTOREN NR.3 2007

KIROPRAKTOREN NR.3 2007 0


Første danske professor

i fysioterapi

Ewa Roos, svensk forsker fra Lund, skal opbygge nyt

dansk forskningsfelt inden for fysioterapi på Institut for idræt og

biomekanik, Syddansk Universitet.

NYT

nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

Myofascial smerte, dry needling

og en sydafrikaner:

- En interessant trio for den danske kiropraktorpraksis

Professor Ewa Roos: “Mit ønske

er at fundere den fysioterapeutiske

forskning tværvidenskabeligt.”

1. maj tiltrådte Ewa Roos det ny professorat, hvorfra

hun skal lede den ny enhed for fysioterapeutisk

forskning, der bærer navnet ‘Forskningsinitiativet for

Fysioterapi’. Ewa Roos’ første opgave bliver at ansætte

en lektor og et par ph.d.-studerende.

- Næste opgave er at identificere, hvilke forskningsprojekter

vi skal drive. For tiden tager jeg kontakt til de

forskellige forskningsmiljøer. Det særligt spændende

på Syddansk Universitet er, at det jo er alt lige fra kiropraktorer

og idrætslæger til biologer, der arbejder

sammen om bevægeapparatforskningen, fortæller Ewa

Roos til KIROPRAKTOREN.

Tværfagligt samarbejde i fokus

Samarbejde og tværfaglighed står øverst på den nyudnævnte

professors dagsorden.

- Mit ønske er at fundere den fysioterapeutiske forskning

tværvidenskabeligt og at samarbejde for at udnytte de

mange kompetencer og metoder. Forskning i bevægeapparatet

bedrives absolut bedst gennem samarbejde

mellem forskellige faggrupper, fordi det giver mulighed

for at sammenføre forskellige perspektiver, hvilket sikrer

en så god forskning som mulig, pointerer Ewa Roos.

Præcis hvordan de forskende kiropraktorer og fysioterapeuter

fagligt kan supplere hinanden, ser Ewa

Roos frem til at erfare, fordi situationen i Danmark

er anderledes end i hendes hjemland Sverige.

- I Sverige er fysioterapeuterne universitetsuddannede

i modsætning til kiropraktorerne. I Danmark er det

lige omvendt. Derfor har jeg ikke så meget indsigt i,

hvordan det kan fungere. Jeg har haft samtaler med

forskningsleder Jan Hartvigsen om den kiropraktiske

forskning i Odense, og den ligger metodemæssigt

vældig tæt på den forskning, jeg har bedrevet i Sverige.

Det vil derfor overraske mig meget, hvis vi ikke skulle

kunne samarbejde på mange områder, beretter Ewa

Roos, der understreger, at hun netop søgte professoratet

på grund af muligheden for tværfagligt samarbejde

med de mange bevægeapparat-specialister.

Artrose og bevægelse

Artrose i knæ og hofter har Ewa Roos viet særlig interesse

i sin forskning, og hun har bl.a. været med til at

påvise gavnlig effekt af bevægelse på artroseramte led.

- Min forskning har været bestemt af de to hyppigst

forekommende spørgsmål fra artrosepatienter:

1. Slider det på mine led at træne? og 2) Må jeg

være fysisk aktiv, når det gør ondt?, forklarer Ewa

Roos, der lægger stor vægt på at bedrive forskning,

som patienterne har behov for. Hun fortsætter:

- De forskende kiropraktorer har hidtil koncentreret

sig meget om det, de var bedst til, nemlig ryggen, men

så vidt jeg ved, vil man gerne inddrage ekstremiteterne

noget mere, fordi kiropraktik angår hele bevægeapparatet.

I det tværfaglige samarbejde kan jeg bidrage

med min erfaring og viden om artrose, især i knæ

og hofter, som patienterne efterspørger viden om.

De allerførste kontakter til det kiropraktiske forskningsmiljø

får Ewa Roos snart lejlighed til at skabe.

Hun skal nemlig på guidet tour på NIKKB, og ser

frem til at møde nogle af de potentielle samarbejdspartnere.

TSC

Af Cornelius

Myburgh,

kiropraktor, ph.d.,

underviser på

NIKKB’s kurser

Jeg er sikker på, at mange af jer er blevet opmærksomme

på, at danske kiropraktorer som del af deres

kiropraktiske virke, kan anvende dry needling som

en komplementerende behandlingsform i kiropraktorpraksis.

Hvad du sikkert ikke ved er, at NIKKB

har undervist mere end 10 % af landets kiropraktorer

i, hvordan man anvender denne nye behandlingsmetode.

Lad mig fortælle, hvordan dette er forløbet.

Jeg vil starte med en kort præsentation. Mit navn er

Corrie, og jeg er en sydafrikansk kiropraktor, der kom

til Danmark som post.doc.-stipendiat gennem

Syddansk Universitet i 2006. Formålet med mit besøg

var at få et indtryk af den danske kiropraktoruddannelse

og dens indvirkning på professionen lokalt i

Danmark. (Hold øje med en artikel om dette emne i

et senere nummer af NIKKB NYT).

En sydafrikaner i Danmark

I løbet af mine måneder med dataindsamling lærte

jeg medarbejderne ved NIKKB at kende, og emnet

dry needling dukkede op i relation til et muligt

efteruddannelsesforløb. Det var efteruddannelseschef

Eva Lysgaards opfattelse, at kendskabet til

behandlingsformen var begrænset i Danmark. Og

da NIKKB ønskede at ændre dette forhold, kom sydafrikaneren

Corrie på banen.

Myofascial smerte og dysfunktion har eksisteret i

mange år, og størstedelen af litteraturen, specielt

den kliniske, er skrevet af Travel og Simons. Selv om

emnet er godt beskrevet i to hele bind, har den

medicinske faggruppe interessant nok ikke taget

behandlingsformen til sig i stort omfang. Den eneste

faggruppe, der i udstrakt grad har gjort brug af dry

needling, er tandlæger. Dette er egentlig ganske

ironisk, idet det minder mig om en særlig ’manuel

behandlingsform’, der blev glemt og afvist af læger

i midten og slutningen af 1800-tallet.

Dry needling – wet needling – akupunktur?

I Sydafrika blev behandling med nåle bygget ind i

professionens kliniske virke fra midten af 1990’erne.

Det tog noget tid at fastslå, at dry needling, i forhold

til wet needling, hvor man injicerer en slags væske,

var helt anderledes end akupunktur, dog med den

lighed, at begge behandlinger bruger tynde akupunkturnåle.

Dette var vigtigt, fordi det lovmæssigt

blev ændret således, at kun behandlere med

specifik uddannelse i akupunktur måtte behandle

med akupunkturnåle. Derfor har sydafrikanske

kiropraktorer kun lov til at behandle med dry needles

(akupunkturnåle), når de forsøger at afhjælpe

myofasciale trigger punkter (MFTPS). I løbet af de

efterfølgende år har et antal studier gradvist påvist,

at behandling med nåle er et nyttigt hjælpemiddel

i klinisk praksis. I dag er det en af de mest anvendte

behandlinger i den sydafrikanske kiropraktorpraksis,

og efter min mening kun overhalet af SMT.

Dry needling giver mening af mange forskellige

årsager: Det er hurtigt, næsten smertefrit, meget

lettere for klinikeren (de af jer, der har ømme tommelfingre

ved, hvad jeg mener) og faktisk ganske

elegant, når man bliver erfaren i behandlingsformen.

Derudover er behandlingen, der er helt uden

medikamenter og med lav risiko for bivirkninger,

en fremragende komplementerende behandlingsform

i kiropraktorpraksis.

Der er imidlertid meget om trigger punkter, som vi

ikke ved. For eksempel bliver det antaget, at trigger

punkter (når aktive) forårsager hæmmet og/eller

smertefuld bevægelse. Evidensen for at understøtte

disse påstande er på nuværende tidspunkt

imidlertid ikke til stede. Så hen over de kommende

år vil vi udvikle forsknings-studier relateret til disse

kliniske iagttagelser. Et tværfagligt team ved SDU

vil forhåbentlig på sigt være i stand til at opdatere

jer med hensyn til de mekaniske og fysiologiske

virkninger, som er relateret til denne interessante og

flersidede behandlingsform.

Oversat og bearbejdet af kommunikationskonsulent Anders Lyck

Fogh-Schultz

10 KIROPRAKTOREN NR.3 2007


NYT

nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

Ny ansvarlig fysiker på NIKKB:

- Krav og kvalitet skal gå hånd i hånd

Af Peter Grøn,

ansvarlig fysiker ved NIKKB

10 år med forskning og

10 år på NIKKB:

- Et portræt af

seniorforsker

Jan Hartvigsen

Den 1. april 2007 tiltrådte jeg som ny ansvarlig fysiker for

den fysikerordning, der er etableret under NIKKB, og som

er et tilbud om fysikerassistance til landets kiropraktorer.

Jeg efterfølger Ole Hjardemaal, der siden den nuværende

røntgenbekendtgørelse trådte i kraft i år 2000, har fungeret

som ansvarlig fysiker for ordningen.

Baggrund i SIS

Jeg er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet

(DTU) med speciale inden for elektronik, datalogi og

helsefysik, og efter endt uddannelse blev jeg ansat i Sundhedsstyrelsen

(SIS) som teknisk sagsbehandler. Jobbet

som sagsbehandler indebar bl.a., at jeg skulle rejse rundt i

Danmark og føre tilsyn med røntgenanlæg, som det bl.a.

kendes fra SIS’ tilsyn med de kiropraktiske klinikker. I

forbindelse med jobbet som sagsbehandler skulle jeg

desuden yde rådgivning osv. for de klinikker og firmaer,

der havde installeret eller påtænkte installation af et

røntgenanlæg.

Da Ole Hjardemaal i 2000 forlod Statens Institut for

Strålehygiejne, blev jeg ansat som ny sektionsleder for

Røntgentilsynet. Specielt perioden fra år 2000 og frem til

nu har budt Røntgentilsynet og undertegnede på en

række udfordringer bl.a. tilsyn med de sygehuse og

klinikker, der ifølge lovgivningen skal have kvalitetsstyring.

I min tid som sektionsleder har jeg desuden haft et tæt

samarbejde med resten af Sundhedsstyrelsen specielt

enhed for uddannelse og autorisation, hvad angår

uddannelse af personale til betjening af røntgenanlæg.

Den 1. april i år tiltrådte jeg sideløbende som ny kvalitetschef

for Sygehus Fyn. En af de store udfordringer heri er

akkreditering af Sygehus Fyn jf. Den Danske Kvalitetsmodel.

Udfordringer og samarbejde

Hvad er det så for udfordringer, vi står over for de kommende

år? Sygehusene har de sidste 5-10 år bevæget sig fra den

analoge til digitale tidsalder, og det er nu kiropraktorernes

tur til at træde ind i denne nye verden. Den digitale verden

byder på en række muligheder, man ikke tidligere har haft

som kiropraktor. Her tænker jeg bl.a. på distribuering af

røntgenbilleder mellem klinikker og f.eks. sygehuse. I

forbindelse med overgangen til den digitale teknologi kan

vi vinke farvel til fremkaldevæsker og de gamle røntgenbilleder.

Vi undgår således at skulle bruge værdifuld

klinikplads til opbevaring af røntgenbilleder mv.

Den digitale tidsalder medfører også mulighed for en ny

og anderledes kontakt med mig som ansvarlig fysiker.

Testresultater, tegninger osv. kan, hvis de fremsendes

elektronisk, behandles hurtigere og mere effektivt end

hvis de fremsendes som almindelig post. Jeg håber derfor

på, at så mange klinikker som muligt vil sikre, at NIKKB er i

besiddelse af klinikkens eller kiropraktorens e-mailadresse.

I er som kiropraktorer velkomne til at kontakte mig telefonisk

via NIKKB eller direkte på min e-mail p.groen@nikkb.dk.

Jeg ser meget frem til det fremtidige samarbejde med

NIKKB og de kiropraktorklinikker, der er tilknyttet fysikerordningen.

Jeg skal gøre mit til, at de forpligtigelser,

kiropraktorerne er pålagt qua lovgivningen på røntgenområdet,

overholdes og gennemføres. Jeg er dog af den

overbevisning, at kravet om kvalitet og hensyn til den

daglige drift skal gå hånd i hånd.

1. maj 2007 havde seniorforsker, kiropraktor ph.d. Jan

Hartvigsen 10 års jubilæum på NIKKB og som forsker.

Vi bringer her et jubilæumsportræt.

Jan, der er uddannet fra Palmer College of Chiropractic

i 1989, startede sin karriere som kiropraktor med

privat praksis i Lyngby i perioden 1989 til 1996.

Ph.d.-studie blev startskuddet

I 1997 fik Jan muligheden for at påbegynde et ph.d.-

studie, der blev finansieret dels gennem NIKKB og

dels via midler fra Fonden til fremme af kiropraktisk

forskning og postgraduat uddannelse. Emnet for ph.d.-

afhandlingen var arbejdsbetingede faktorer og

lændesmerter. I 2001 blev han ansat som seniorforsker

på NIKKB, og i perioden 2004-2006 havde

han funktion som instituttets forskningsleder.

I 2004 blev det tværfaglige forskningssamarbejde

Clinical Locomotion Science oprettet, og Jan påtog

sig rollen som centerkoordinator for samarbejdet,

hvor NIKKB, SDU og Sygehus Fyn deltager. I 2006

blev Jan lektor og forskningsleder ved Institut for

Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, men

er stadig tilknyttet NIKKB som seniorforsker i en

deltidsstilling.

Jan har gennem sine 10 år som forsker på NIKKB

publiceret videnskabelige artikler i en lang række

internationale tidsskrifter, og præsenteret dansk

forskning på konferencer i Europa og Nordamerika.

På mange af foredragene har Jan været inviteret

foredragsholder, og han bliver flittigt brugt som peerreviewer

for flere tidsskrifter. Desuden har han bedømt

ph.d.-afhandlinger for universiteterne i Stockholm,

København og Portsmouth.

Stort engagement

Administrativ leder på NIKKB Pernille Søndergaard

Madsen, der har arbejdet tæt sammen med Jan siden

2004 udtaler: ‘Jan er en stor kapacitet på instituttet

og er i sit arbejde præget af et stort engagement.

Han har et omfattende netværk i forskningssammenhænge

og har som få andre forskere i Danmark

virkelig formået at sætte kiropraktikken på dagsordenen.

I de 10 år der er gået siden 1997, er kiropraktisk

forskning i Danmark kommet langt, og det har både

Jan og NIKKB’s øvrige forskerstab spillet en stor rolle i’.

‘For 10 år siden følte jeg mig som en kiropraktor, der

samtidig beskæftigede mig med forskning’, udtaler

Jan Hartvigsen i anledning af jubilæet, og fortsætter:

‘I dag er jeg primært forsker med en baggrund som

kiropraktor. Desuden bruger jeg mere og mere af

min tid på vejledning, ledelse og udvikling af strategier.

Jeg føler mig meget privilegeret over at have

fået mulighed for at bidrage til den rivende udvikling,

som dansk rygforskning har været inde i de seneste

10 år. Gennem oprettelsen af Kiropraktorfonden og

NIKKB har de danske kiropraktorer spillet en stor

rolle i den udvikling. Det bliver bemærket ude i

verden, og det synes jeg, vi kan være stolte af. Med

adgangen til det tværfaglige miljø omkring Syddansk

Universitet og med den opbakning bevægeapparatsforskningen

nyder fra mange sider, er vi godt rustede

til at udvikle forebyggelsen og behandlingen af Danmarks

største folkesygdom’.

NIKKB ønsker Jan tillykke med de første 10 år på

instituttet.

Af kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz


NYT

nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

Lændestøtte

God almen støtte til lænden ved hjælp af en stor kraftig elastisk velcrorem

til tilpasning af støtte og pasform. God holdningsbandage. Nem

af tage af og på. Fremstillet i 2 mm neopren. Overfladen er fremstillet i

Polyester. Alle kanter er med slutsyning.

Varenr. 4039 Onesize kr. 129,00,-

Nordisk Institut for

Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Forskerparken 10

DK-5230 Odense M

Tlf.: 65 50 45 20

Fax: 65 91 73 78

Web: www.nikkb.dk

E-mail: nikkb@nikkb.d

Redaktion:

Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.)

Kontakt: af.schultz@nikkb.dk

Pernille Søndergaard Madsen

Kontakt: ps.madsen@nikkb.dk

Jan Hartvigsen

Kontakt: j.hartvigsen@nikkb.dk

Find kontaktinformation på

alle NIKKB‘s medarbejdere på

www.nikkb.dk

Ironman Performance Gel hæl

Hælindlægget er designet til at kombinere god stødabsorbering og

returenergi for ultimativ ydeevne. Det anatomiske støddæmpningssystem

absorberer stød og tryk, hvor hælen har mest brug for det.

Varenr. 42-804 Onesize kr. 40,00,-

Ironman Performance Gel hæl cup

Hæl cup med ekstra stødabsorbering og stabilitet. Er fremstillet af

polyurethane gummi gel i 2 forskellige kvaliteter som absorberer tryk

og er støddæmpende. Kan f.eks. anvendes til aflastning ved hælspore

problemer. Anti-glide design.

Varenr. 42-721 S/M, M/L kr. 69,00,-

Efteråret byder på 6 kurser fra NIKKB og emnerne favner vidt.

Der er dry needling, skulderbehandling, pædiatri, evidensbaseret kvalitetssikret

praksis, kommunikation, akupunktur og management på programmet. Der vil

være kurser med meget hands-on, nogle mere forelæsningsprægede og et

enkelt kursus, der bygger meget på deltagernes erfaringsudveksling. Der vil

være kurser på hverdage, på lørdage og et par, der dækker hele weekenden.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til efterårets kurser.

Tilbud i uge 24/25

kr. 12,00,-

Genbrugs kulde-/varmeposer

Genbrugsisposer til brug efter RICE princippet. Kan genanvendes ved at

placere den i fryseren eller som varmebehandling, hvor posen placeres

i kogende vand, som lige er taget af varmelegemet. Varmebehandling

påbegyndes efter 48 timer, når skaden ikke bløder mere og er be-gyndt at

hele. Varmen forstærker helingsprocessen. Hver gang skaden rives delvis

op igen, skal den behandles med is som en akut skade. Meget brudstærk

og nem formbar uanset temperatur. Man bør primært anvende den

samme pose til enten kulde- eller varmebehandling, da dette forlænger

posens levetid. Fås i 3 forskellige størrelser.

Varenr. 5011 12 cm x 15 cm kr. 22,75,-

Varenr. 5012 15 cm x 22 cm kr. 17,50,-

Varenr. 5013 30 cm x 40 cm kr. 38,00,-

Aserve massageolie/creme

Aserve massageolie/creme er fremstillet i samarbejde med landets

kiopraktore og massører. Massageolien/cremen er friktionsfri og derfor

meget let at arbejde med på personer som har led- og muskelømheder.

Ved massage trænger olien/cremen ind i huden, således at der efter endt

massage føles et dejligt velvære. Cremet konsistens.

Varenr. 3005 500 ml dåse/flaske kr. 56,00,-

Novasan massagecreme

Specielt udviklet til behandler og patienter der ofte behandler/behandles

med massage. Meget hudvenlig og økonomisk i brug. Har helt optimal

friktionsevne, uden for meget eller for lidt modstand. Massagecremen

indeholder plejende ingredienser mod irriteret, revnet og tør hud. Den

optimale massagecreme til professionelt brug.

Varenr. 3009 500 ml dåse kr. 57,00,-

NIKKB Kalender sommer 2007

Rygstøtte

Denne justerbare rygstøtte med neoprenplade og 7 stivere, giver ekstra

god støtte og komfort. De 4 velcrolukninger på både rygstøtten og

stropper giver stor fleksibilitet, og sikre optimal pasform. Det åndbare

materiale i siderne og front, giver god ventilation.

Varenr. 4040 Fås i str. S/M-L/XL kr. 185,00,-

8. juni: Turnus: Møde ved Speciallæge Eilif Larsen

9. juni: Møde i baggrundsgruppen for efteruddannelse

15. sept: Kursus: Kiropraktisk Management

!

Tilmeld dig NIKKB’s e-mailservice

og modtag nyheder om

aktuel forskning og kurser

direkte i din e-mail. Tilmeld dig

på: news@nikkb.dk

NIKKB ønsker alle en god sommer!

Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87 242 111 • Fax 87 242 113

Købspriserne er excl. moms. Bestiller du over vores hjemmeside, kan du spare op til 15% på nolge af overstående priser.


Ny ph.d.-afhandling

En opsummering

· Nakkesmerter er hyppige i Danmark, og ca. hver tredje har døjet med ondt i nakken indenfor de seneste 14 dage.

· I de fleste tilfælde drejer det sig dog kun om milde eller moderate nakkesmerter.

· Genetiske faktorer spiller en stor rolle med hensyn til nakkesmerter, men de miljømæssige faktorer spiller en endnu større rolle, efterhånden som man bliver ældre.

· Kvinder har hyppigere samt lidt kraftigere nakkesmerter end mænd, men dette skyldes ikke genetiske faktorer.

· Graden af nakkesmerter målt med validerede smerteskalaer er nu videnskabeligt kategoriseret og kan fortolkes på en meningsfuld måde.

FIGUR 2

Mænd

Kvinder

Alle

Nakkesmerter

PROCENT(%)

80

74,0

70

69,8

71,4

- hyppige, men moderate

60

Af studielektor René Fejer, Ph.d.,

Syddansk Universitet, Clinical Locomotion Science.

50

Kiropraktor, Ph.d. René Fejer:

“Med dette ph.d.-projekt er

der skabt en solid base for

den videre forskning indenfor

nakkesmerter her i Danmark.”

FIGUR 1

PRÆVALENS (%)

50

40

30

20

10

0

7,6

Rigtig mange mennesker døjer med ondt i nakken.

Men selv om det er et hyppigt problem, så ved man

ikke nær så meget om nakkesmerter, som man ved om

for eksempel lænderygsmerter. Jeg har med min ph.d.-

afhandling forsøgt at strukturere den nuværende viden

omkring hyppigheden af nakkesmerter og belyse de

arvelige og miljømæssige faktorer for udvikling af nakkesmerter.

12,5

23,3

29,8

37,2

48,5

Punkt Uge Måned 6 mdr. År Livstid

Hvor mange har problemer med nakken?

I et systematisk litteraturstudie indsamlede vi alle artikler

fra hele verden, hvor hyppigheden (prævalensen)

af nakkesmerter var rapporteret. Litteraturen omkring

nakkesmerter er generelt set ikke af særlig høj kvalitet, og

data var oftest mangelfulde. Det lykkedes dog alligevel

at få nogle gode estimater for prævalensen af nakkesmerter.

Næsten hver anden person har haft nakkesmerter

på et eller andet tidspunkt i sit liv. Indenfor det seneste

år er det ca. fire ud ti personer, medens det er ca. hver

tredje person indenfor for det seneste halve år og indenfor

den seneste uge ca. hver fjerde person, som har haft

ondt i nakken (se endvidere figur 1).

Fyn-undersøgelsen (The Funen Neck and Chest Pain Study)

Vi foretog også selv en stor spørgeskemaundersøgelse

på Fyn, hvor vi spurgte 7000 mennesker om deres

nakke- og rygproblemer. Her viste det sig blandt andet,

at ca. hver tredje indenfor de seneste 14 dage har døjet

med ondt i nakken. De fleste døjer dog kun med milde

eller moderate nakkesmerter (se figur 2).

Er nakkesmerter hyppigere hos kvinder?

Kvinderne døjer mest med nakkesmerter. Typisk ligger

mand:kvinde-ratioen på 1:1,4. Altså er nakkesmerter

næsten halvanden gang så hyppige hos kvinder som

hos mænd. Fyn-undersøgelsen viste også, at kvinder

har lidt mere ondt end mænd, da kvinder typisk ligger

1-2 trin højere på en smerteskala (se figur 2).

Er nakkesmerter arvelige?

Vi fandt, at arvelige faktorer spiller en vigtig rolle hos

ca. hver anden person med nakkeproblemer. Men selv

om man er ‘genetisk disponeret’ for nakkesmerter, så

betyder det ikke, at man automatisk får nakkeproblemer,

bare fordi ens forældre har nakkesmerter. Omvendt

kan den ‘rigtige’ kombination af gener og særlige

miljømæssige påvirkninger resultere i, at man får nakkeproblemer.

Det er også vigtigt at huske på, at selv

om man er ‘genetisk disponeret’, så er det stadigvæk

muligt at behandle problemet.

Interessant er det dog, at den arvelige faktor domineres

totalt af de miljømæssige faktorer, efterhånden som vi

bliver ældre. Altså er det de miljømæssige faktorer, som

er årsagen til, at man får nakkesmerter, efterhånden

som man bliver ældre. Miljømæssige faktorer tæller alt

lige fra arbejde til socialt relaterede faktorer.


Yderligere analyser viste, at selv om kvinder har hyppigere

og kraftigere nakkesmerter, så er der ikke nogen

forskel i arveligheden. Så kønsforskellene skyldes kun

miljømæssige, sociale eller kulturelle faktorer.

Hvordan kan vi fortolke og kategorisere intensiteten

af nakkesmerter?

I mange undersøgelser måler man smerteintensiteten

ud fra smerteskalaer. Smerteskalaer bruges typisk,

når man vil følge patienter over en længere periode.

Problemet er bare, at man indtil nu videnskabeligt set

ikke har kunnet ‘oversætte’ (fortolke) patientens score

med patientens tilstand. Med andre ord: Man har ikke

kunne sætte ord på tallene.

Derfor sammenlignede vi forskellige smerteskalaer

med kiropraktor Alan Jordans ‘Copenhagen Neck

Functional Disability Scale’ og ‘Selvvurderet nakkehelbred’-skema

for dermed at kunne kategorisere

smerteskalaerne i ‘milde’, ‘moderate’ og ‘svære’ nakkesmerter.

Vi fandt, at kategoriseringen varierer med

hensyn til hvilken alder, hvilket køn og hvilken skala

man anvender. Overordnet er det en fordel at beregne

et gennemsnit på tre forskellige smerteskalaer, hvis

man vil have et ‘stabilt’ mål for patientens nakkesmerter.

Du kan se inddelingen af den kombinerede smerteskala i

figur 3.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Milde Moderate Svære

FIGUR 3

40

30

20

10

0

Milde nakkesmerter

21,7

23,9 23,1

Moderate nakkesmerter

Hvad så nu?

Med dette ph.d.-projekt er der skabt en solid base

for den videre forskning indenfor nakkesmerter her

i Danmark, og der er allerede publiceret adskillige artikler

i internationale videnskabelige tidsskrifter. Men vi

mangler endnu mere viden. For eksempel ved vi ikke

nok om, hvordan nakkesmerter påvirker dagligdagen.

Så selv om nakkesmerter sjældent skyldes noget alvorligt

og sjældent giver store problemer på sigt, så ved man

fra f.eks. hovedpinestudier, at folk alligevel er meget

generet i dagligdagen, og at det påvirker arbejdsevnen

betydeligt.

Vi mangler at undersøge, om arveligheden for specifikke

grupper af personer med nakkesmerter varierer.

Hvis graden af genetiske faktorer varierer i særlige

grupper, så kan man måske identificere de specifikke

genetiske (eller miljømæssige) årsager til, hvorfor

smerter i nakken opstår hos disse grupper.

Vi behøver også mere viden omkring årsagerne til

forskellene mellem mænd og kvinder. Dette emne

kompliceres af, at årsagerne skyldes forskellige kombinationer

af biologiske, psykiske og sociale (miljømæssige)

faktorer.

Endelig bør vi se på nakkesmerter i et større helbredsmæssigt

perspektiv. Hvilke ligheder og forskelle


4,3

6,3 5,5

Svære nakkesmerter

PRÆVALENS TYPE

16 KIROPRAKTOREN NR.3 2007

KIROPRAKTOREN NR.3 2007 17


· Ph.d.-projektet har været støttet af Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og European Chiropractic Union Research Fund.

· Ph.d.-forsvaret fandt sted torsdag den 21. september 2006.

· Titel på afhandling: Neck pain – Prevalence, genetic and environmental factors.

· Bedømmere af afhandlingen: Kiropraktor Pierre Côté, Ph.d., overlæge Johan Hviid-Andersen og kiropraktor Charlotte Leboeuf-Yde, Ph.d., MPh (formand).

Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse har siden 1990 uddelt midler til forskningsprojekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik og

midler til kvalitetsudviklingsprojekter i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre, der beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling inden for

dette sundhedsområde. Liste over tidligere uddelinger fra fonden kan findes på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside www.kiropraktor-foreningen.dk.

Interesserede kan rekvirere en kopi af ph.d.-afhandlingen hos Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik, Clinical Locomotion Science, Campusvej 55, 5230 Odense M

Att.: Anni Johansson - ajohansson@health.sdu.dk - Tlf.6550 3670.

er der f.eks. mellem nakke- og lænderygsmerter.

Hvilken betydning har tilstedeværelsen af flere muskuloskeletale

(og organiske) lidelser på det at have ondt

i nakken?

Vi har mulighed for at komme nærmere nogle af svarene

med vores nuværende tvillinge- og Fyndata. Men for

at kunne komme endnu længere, er vi også nødt til

at følge op på vores undersøgelser ved at foretage nye

spørgeskemaundersøgelser af de samme mennesker.

En proces, som koster tid og ikke mindst penge, men

som også vil kunne hjælpe os videre med at kunne

forebygge, diagnosticere og behandle personer med

nakkeproblemer.

OVER EN KVART MILLION

I STØTTE TIL KIROPRAKTORER

Fire kiropraktorer har fået bevilget fondsmidler til forskning og efteruddannelse

Publicerede artikler fra afhandlingen

1. Fejer R, Kyvik KO, Hartvigsen J. The prevalence of neck pain in the world population: a systematic

critical review of the literature. European Spine Journal 2006;15:834-48.

2. Fejer R, Hartvigsen J, Kyvik KO. Heritability of neck pain: A population based study of 33,794 Danish

twins. Rheumatology 2006;45:589-94.

3. Fejer R, Hartvigsen J, Kyvik KO. Sex differences in heritability of neck Pain. Twin Research and Human

Genetics 2006;9(2):198-204.

4. Fejer R, Hartvigsen J, Kyvik KO, Jordan A, Christensen HW, Høilund-Carlsen PF. The Funen Neck and

Chest Pain Study: Analysing non-response bias by using national vital statistic data. European Journal

of Epidemiology 2006;21:171-80.

5. Fejer R, Hartvigsen J, Jordan A. Categorising the severity of neck pain: Establishment of cut points for

use in clinical and epidemiological research. Pain 2005;119(1-3):176-182.

Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat

uddannelse – i daglig tale kaldet Kiropraktorfonden

– har netop tildelt lidt over en kvart million

til fire kiropraktorers forskning og efteruddannelse.

Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings-

og Takstnævn står bag fonden, der dette forår

uddeler midler til:

Mette Jensen Stochkendahl modtager 135.000 kr. til et prægraduat forskningsprojekt

‘Brystsmerter fra muskler og led – kan vi diagnosticere pålideligt?’ Projektet, der indgår som

en del af Mette Jensen Stochkendahls ph.d.-projekt, udføres af en kiropraktorstuderende

fra Syddansk Universitet og skal bidrage til en mere præcis diagnosticering af patienter med

brystsmerter fra led og muskler, da brystsmerter ofte har andre årsager end hjertelidelser.

Mette Jensen Stochkendahl er kiropraktor og ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og

Biomekanik, Syddansk Universitet, og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik,

Odense.

Enestående mulighed for at gøre effekten af kiropraktik endnu bedre

1.

2.

3.

Ortomolekylær medicinsk kursus

Evidensbaseret behandling giver endnu bedre resultater

Fordi du logisk nok får langt bedre effekt når du kombinerer din externe (fysiske)

behandling med intern medicinsk behandling (kosttilskud)

Fordi du kan øge din indtjening.

Fordi flere hundreder af dine kolleger allerede idag anvender evidens-baserede

kosttilskud.

Hvem kan deltage?

Du er privatpraktiserende

kiropraktor eller læge.

Hvem underviser?

Læger og andre

medicinske fagpersoner

Erik Poulsen er blevet bevilget 118.975 kr. til et pilotprojekt forud for ph.d.-projektet

‘Hofteledsarthrose - diagnostik og manuel behandling’. I pilotprojektet ønskes bl.a. undersøgt

effekten af manual behandling på patienter med slidgigt i hofteleddet. Erik Poulsen

er uddannet kiropraktor og ansat ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik,

Odense.

Marianne Løgtholt Andreasen har fået bevilget 59.850 kr. til opnåelse af en mastergrad i

Health Care Policy and Management ved The Heinz School, Carnegie Mellon University,

Pittsburgh, USA. Masteruddannelsen i sundhedsforvaltning med særligt fokus på management

supplerer Marianne Løgtholt Andreasens kiropraktoruddannelse med administrative

kompetencer rettet mod stillinger, hvor sundhedspolitiske, økonomiske og kliniske tilgange

skal spille sammen. Marianne Løgtholt Andreasen er uddannet kiropraktor og ansat ved

Rygcenter Ringe, Sygehus Fyn.

Søren O’Neill er blevet tildelt en tillægsbevilling på 2.500 kr. til sit ph.d.-projekt ‘Fundamentals

of musculoskeletal pain’, som tidligere har modtaget støtte fra fonden. Midlerne skal

benyttes til deltagelse ved ‘IASP Research Symposium’ i forbindelse med ph.d.-projektet,

der undersøger aspekter af øget smerteoplevelse hos patienter med kroniske smertelidelser.

Søren O’Neill er kiropraktor og ansat på Rygcenter Ringe, Sygehus Fyn, samt ph.d.-studerende

ved Ålborg Universitets Center.

KS

Hvor og Hvornår?

30. august - 1. september 2007

Louisianna Museum, Humlebæk. Pris: 2.500 kr.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Anne på telefon: 70260081

Mail på: anne@doctorsnatural.dk

Ansøgningsskema kan downloades fra foreningens hjemmesides www.kiropraktor-foreningen.dk.

Der er ansøgningsfrister to gange årligt – 1. marts og 1. oktober.

18 KIROPRAKTOREN NR.3 2007

KIROPRAKTOREN NR.3 2007 019


TEMA: KORT NYT

SYGESIKRINGSOVERENSKOMST

KORT NYT

Klinikker kan modtage tilskud til digitaliseret

røntgen

Siden indgåelse af aftalen om tilskud til digitaliseret

røntgen, som trådte i kraft 1. april 2007, har

26 klinikker benyttet sig af muligheden for at

søge om tilskud.

Aftalen blev indgået som en del af den nye

Landsoverenskomst om kiropraktik for at fremme

indførelsen af digitaliseret røntgen. Ifølge aftalen

kan klinikker, der ikke allerede er overgået til

digitaliseret røntgen, via DKF ansøge regionen

om et engangsbeløb på 20.000 kr. til dækning

af etableringsomkostninger samt et løbende

årligt driftstilskud på 10.000 kr. Klinikker, der

er overgået til digitaliseret røntgen før 1. april

2007, kan ansøge om det løbende driftstilskud.

Ordningen gælder fra 1. april 2007 til 31. marts

2010, og der er i perioden afsat midler til, at

75 klinikker kan indtræde i ordningen.

Ansøgningsskemaer kan downloades fra DKF’s

hjemmeside.

Udvalgsarbejdet vedr. billeddiagnostik

og kvalitetsudvikling skudt i gang

DKF har kontaktet Danske Regioner for at igangsætte

de to udvalg, der blev et af resultaterne af

den indgåede overenskomst. Det blev besluttet at

nedsætte et udvalg, der skal fremme arbejdet med

kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet samt et

moderniseringsudvalg vedrørende billeddiagnostik

i kiropraktorpraksis. Til kvalitetssikringsudvalget

har DKF indstillet Peter Kryger-Baggesen,

Alice Kongsted og Line Press Sørensen, mens

Jakob van Dijk, Klaus Doktor og Peter Kryger-Baggesen

repræsenterer DKF i moderniseringsudvalget

vedrørende billeddiagnostik.

Frist for elektronisk afregning 1. juli

DKF minder om, at kiropraktorer senest 1. juli

2007 skal være overgået til elektronisk afregning

efter MedRuc-standarden.

KS

Kiropraktorprisen

Dansk Kiropraktor Forening har indstiftet en hæderspris på kr.

50.000, der uddeles til en person, institution med videre, der har

gjort en særlig indsats enten indenfor forskning på det biomekaniske

område eller ved at sætte fokus på og skabe ny viden

om det kiropraktiske virksomhedsområde.

Prisen kan ikke søges, men begrundede indstillinger af mulige

modtagere af prisen kan rettes til et bedømmelsesudvalg nedsat

af DKF. Bedømmelsesudvalget består af repræsentanter for DKF,

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Syddansk

Universitet, Ringe Rygcenter og Nordisk Institut for Kiropraktik

og Klinisk Biomekanik. Bedømmelsesudvalget kan også selv indstille

kandidater til prisen.

England ’strukket ud’ med stor succes!

Mandag den 16. april 2007 lød startskuddet til den engelske kiropraktorforenings

(BCA) årlige kampagne ’Chiropractic Awareness Week’, der sætter

fokus på kiropraktik. I år var temaet for kampagnen ’Straighten Up Uk’ og

havde til formål at gøre opmærksom på, at BCA og dets medlemmer arbejder

aktivt for at forbedre folkesundheden gennem forebyggelse af rygproblemer.

Kampagnen fik en forrygende modtagelse blandt borgere og ikke mindst i

medierne. Lanceringen af kampagnen medførte overvældende presseomtale

herunder 20 radiointerviews samt en storm af mails og opkald til foreningen.

BCA registrerede i perioden 13.-22. april over 142.500 besøg på deres

hjemmeside, hvilket er mere end en fordobling i forhold til normalen.

BCA samarbejdede i år med et fitnessfirma og en velgørende børneorganisation

om udarbejdelsen af to foldere, én til børn og én til voksne, med

et simpelt 3 minutters træningsprogram. Som supplerende kampagnemateriale

havde BCA produceret en kortfilm og en podcast, der demonstrerede

’Straighten Up’-øvelserne. Ifølge Anne Barlow fra BCA har BCA’s medlemmer

udvist enorm interesse og engagement op til og under selve kampagnen, og har

flittigt rekvireret kampagnematerialet.

KS

Nyt fra AC: Stressvejledning og europæisk

år for lighed

Akademikernes Centralorganisation (AC) retter

opmærksomhed mod vejledningen ‘Arbejdsbetinget

stress – et fælles anliggende’, der

skal fungere som en hjælp til at forebygge

arbejdsbetinget stress. Vejledningen er

udgivet af Det Personale-politiske forum, der

er et debatforum nedsat af aftaleparterne på

det kommunale og regionale område, og

kan downloades fra www.personaleweb.dk

og www.lederweb.dk. AC gør desuden opmærksom på, at 2007 af EU er

udpeget som ‘Det europæiske år for lige muligheder’. Der er iværksat en

kampagne med fokus på fremme af lige muligheder uanset køn, alder, race,

handikap, etnicitet, seksuel orientering og religion. Information om kampagnen

kan fås på www.lige.dk eller www.lige07.

KS

En begrundet indstilling sendes til:

Dansk Kiropraktor Forening,

Vendersgade 6, 2. tv. · Postboks 2002 · 1011 København K

att. Bedømmelsesudvalget vedr. Kiropraktorprisen.

Indstillingen må højst fylde 2 A4-sider, og skal være bedømmelsesudvalget

i hænde senest den 15. august 2007. Eventuelle

spørgsmål kan rettes til Elisabeth Holst, tlf.3393 0400 eller på

dkf@kiropraktor-foreningen.dk

Kiropraktorprisen vil blive uddelt på Dansk Kiropraktor Forenings

årsmøde.

NYE PATIENTFOLDERE

Kiroinfo, der er kiropraktorernes nye markedsføringsfællesskab, har udgivet

2 nye patientfoldere.

“Hold i ryggen” er den første folder i rækken af en serie “diagnoseblade”.

Den er skabt for at optimere kiropraktorens information specifikt til denne

store gruppe af patienter. Folderen gives til patienterne som supplement til

den mundtlige information og den mere generelle brochure “Ondt i ryggen…”.

Folderen, der er på fire sider og skrevet i et lettilgængeligt sprog, er

blevet til i samarbejde med kiropraktor og ph.d. Jan Hartvigsen.

“Hos kiropraktoren – manipulationsbehandling” er en folder til patienter, der

får manipulationsbehandling. Den giver nogle af svarene på, hvordan man

kan forvente, at kroppen reagerer efter en manipulationsbehandling.

Folderne kan læses og bestilles på www.kiroinfo.com af medlemmer af Kiroinfo,

og koster 1,50 kr. pr. styk.

TSC

285 . 1106

Vil du være med i et af vores

tværfaglige behandlingsteams?

Falck Healthcare er en del af Falck A/S og har eksisteret som selvstændig enhed siden 2001. Falck Healthcare

tilbyder et professionelt sundheds- og trivselskoncept til private og offentlige arbejdspladser samt partnerskab

til løsning af offentlige sundhedsopgaver. Vores ekspertise og mangeårige engagement inden for

sundhed og medarbejdertrivsel giver os unikke forudsætninger for at skabe koncepter, som sikrer størst

mulig sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Til glæde for medarbejdere, arbejdsplads og samfund.

Falck Healthcare søger kiropraktorer i forskellige egne af Danmark. Behandlingerne foregår på virksomheder og

Sundhedscentre efter et tværfagligt behandlingskoncept udviklet af Falck Healthcare. Du vil indgå i et team af

behandlere bestående af kiropraktorer, fysioterapeuter, zoneterapeuter og massører.

Fleksible ordninger

Falck Healthcare er en virksomhed i vækst, og vi har løbende brug for autoriserede behandlere til vores kunder.

Du vil blive tilknyttet én eller flere forskellige arbejdspladser med et varierende timeantal. Du kan læse mere om

vores sundhedsordninger på www.falckhealthcare.dk. For yderligere information er du velkommen til at

kontakte områdechef Jacob Okholm på tlf. 7511 7623, mail: jok@falck.dk eller områdechef Peter Sørensen på

tlf. 5158 9573, mail: ps@falck.dk.

Send os en ansøgning

Er du interesseret i et job som behandler for Falck Healthcare, så send os dit CV, kopier af eksamenspapirer, et

foto og et par ord om dig selv, og skriv i hvilket område af landet, du ønsker at behandle. Hvis du opfylder vores

kvalifikationskrav, opretter vi dig i vores database. Du får besked herom med det samme.

Send din ansøgning til:

Falck Healthcare, Nyropsgade 45, 5., 1602 København V

Mrk. Behandleransøgning

Den norske kiropraktorforening flytter

Den norske kiropraktorforening har fået nye

lokaler centralt beliggende i Oslo.

De nye faciliteter ligger på Storgt, ca. 300 meter

fra Centralstationen.

www.kiropraktikk.no

KS

WFC-kongres: Kiropraktorpolitik og

pris til dansk forsker

WFC har netop afholdt sin 9. verdenskongres

i Portugal. Omkring 800 kiropraktorer deltog,

heriblandt DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen.

Kongressens politiske drøftelser afspejlede

ifølge formanden den store forskel på kiropraktikkens

indplacering i medlemslandene.

- Mens vi i Norden og England har fået kiropraktik

integreret i det etablerede sundhedsvæsen,

kæmper andre lande stadig for at kunne

praktisere under lovlige forhold, fortæller han.

Den brasilianske kiropraktorforenings kamp

mod landets fysioterapeuter, der ønsker kiropraktik

anerkendt som et fysioterapeutisk speciale,

vakte stor bekymring på kongressen.

- Situationen i Brasilien er central, fordi den har stor

betydning for kiropraktorprofessionens udvikling

i resten af Sydamerika, fortsætter formanden.

Forskningsmæssigt var omtalen af en stor canadisk

undersøgelse særlig interessant, fordi den tilbageviser

en nordamerikansk udredning af overhyppighed

af hjerneblodpropper som følge af kiropraktisk nakkebehandling.

- Undersøgelsen er interessant, fordi den peger på,

at de gavnlige effekter ved kiropraktisk nakkebehandling

langt overstiger bivirkningerne,

runder formanden af.

På konferencen modtog seniorforsker Lise Hestbæk,

NIKKB, en pris for sin poster ‘Economic Compensation

– for better or for worse?’ Posteren

beskriver et 5-års opfølgningsstudie af sammenhængen

mellem erstatnings/kompensationssager

og selvforsørgelse hos patienter med formodet

diskusprolaps i nakke eller lænd. Studiet er lavet

i samarbejde med Claus Rasmussen, Sygehus

Vendsyssel og Charlotte Leboeuf-Yde, RygForskningsCenteret,

Sygehus Fyn. TSC & KS

SUNDHED.DK-KAMPAGNE

I uge 20-22 gennemførte den offentlige sundhedsportal,

Sundhed.dk, en annoncekampagne,

hvor bl.a. ryg-problemer indgik. Formålet

med kampagnen var at gøre opmærksom på,

hvordan Sundhed.dk kan bruges som forbrugerportal

(med både information og tjenester) – til

alle dele af borgernes kontakt med sundhedsvæsenet.

TSC

20 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 21


STILLINGSANNONCER

MARKEDSPLADSEN

Ledige stillinger

KIROPRAKTOR SØGES

Selvstændig og rutineret kiropraktor søges med

tiltrædelse indenfor 1-3mdr. Vi kan tilbyde et

tværfagligt behandlingsteam, som foruden 3

kiropraktorer også omfatter en fysioterapeut,

en massør og rygtræningscenter.

Henvendelse:

Kiropraktisk klinik

Peter Thorup eller Susanne Bjerggaard

Fredericia · Tlf. 75922324

E-mail kiropeter@post.cybercity.dk

Assistent/turnus – København

Kiropraktor søges til stor tværfaglig klinik i

København ASAP.

Stillingen er fuldt oparbejdet.

Arbejdstid ca. 30 kliniktimer ugentligt.

Henvendelse:

Hans Østergaard el. Torben Halbye

www.kirop.dk

Kiropraktor søges!

På grund af travlhed søges stabil, loyal og enthusiastisk

kiropraktor til deltidsstilling.

Henvendelse til:

Tina Spange Jensen

Indre Vordingborgvej 13 D · 4700 Næstved

Tlf. 55773365 · e-mail: 55773365@mail.dk

Erfaren dynamisk kiropraktor søges til travl

klinik i Frederikssund. Fleksibelt timeantal.

Henvendelse på Kiro.fred@mail.dk eller

Tlf. 47 31 60 80

Med venlig hilsen Kiropraktor Reni Klavsen

KIROPRAKTOR SØGES

hel/deltid til travl klinik i Nørresundby ved

Aalborg. Klinikken er i rivende udvikling, så

der er gode muligheder for at sætte sit eget præg.

Jeg behandler mange børn, og her er digital

røntgen og massør.

Ansættelse hurtigst muligt

Henvendelse:

Joann Lundis, Skrågade 7, 9400 Nørresundby.

98 17 70 90 · Kir.lundis@ofir.dk

Kiropraktor søges

Erfaren dynamisk kiropraktor søges til travl

klinik i Frederikssund. Fleksibelt timeantal.

Henvendelse på Kiro.fred@mail.dk eller

Tlf. 47 31 60 80

Kiropraktor søges!

Barselsvikariat pr. 1. juli med efterfølgende mulighed for deltids assistentstilling

tilbydes.

Interesse indenfor områderne: mor/barn, kraniel kiropraktik og træning vil

blive foretrukket.

Ring eller mail:

Anne Merete Hvenegaard Lassen · Kiropraktorklinikken Selleberg

Tlf. 65951128 · kiro@selleberg.dk · www.selleberg.dk

KIROPRAKTOR SØGES!

Kiropraktor søges til travl klinik i Horsens.

Stillingen er opbygget med et stort patientgrundlag, så du vil fra start kunne

få en travl og spændende hverdag. Klinikken lægger stor vægt på tværfagligt

samarbejde, som vil blive yderligere udbygget i forbindelse med åbningen

af Horsens Sundhedshus, hvor vi starter i helt nye omgivelser.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Henvendelse: Kiropraktisk klinik v/ Birgitte Bonnerup, Joni Buch og

Lasse Nørtoft Thomsen · Nørregade 35, 8700 Horsens.

Tlf.: 75620000 · e-mail: horsenskiro@doktor.dk

Turnusassistent søges

Større klinik i Esbjerg med 3 kiropraktorer, fysioterapeut, genoptræningsafsnit

og røntgen søger turnusassistent til start 1. august 2007. Vi lægger

vægt på din faglighed og evne til at samarbejde både i klinikken og i forhold

til andre behandlere.

Henvendelse til kiropraktor Teddy Fohlmann, 75 15 00 22

KIROPRAKTOR SØGES

Til klinik i Holbæk søges kiropraktor, 30-37 timer pr. uge.

Tiltrædelse efter aftale. Mulighed for kompagniskab.

Henvendelse til:

Anne Møller Andersen, Gasværksvej 3, 4300 Holbæk.

Tlf. 59 43 43 82, e-mail: kiro.ama@mail.dk

Assistent/turnusassistent søges til Kiropraktorhuset i Hillerød

Vi søger en ung dynamisk assistent til vores klinik med tiltrædelse ca. 1 juli.

Vi lægger vægt på de klassiske kiropraktor-discipliner, men derudover indeholder

huset både en træningsafdeling og en massageafdeling. Mulighed

for partnerskab.

Henvendelse til:

Frank Ferdinandsen D.C. · Kiropraktorhuset

Helsingørgade 30 · 3400 Hillerød

Tlf: 48 25 25 20 · E-mail: kiropraktorhuset@mail.tele.dk

Kiropraktor søges i Holland.

Da vores nuværende kiropraktor rejser tilbage til sit fædreland, søger vi en

fuldtidskiropraktor til travl klinik i Zoetermeer (ca.15 km fra Den Haag). Det

vil være nødvendigt at lære det hollandske sprog. Hvis du er interesseret eller

har yderligere spørgsmål, kan du henvende dig til;

Susanne S. Olesen · Broekwegkade 199, 2725 HH Zoetermeer · Holland

Tlf. 0031 793420506 / 0031 235620683 · s.olesen@planet.nl

Al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen Media, annonce@tuen.dk

køb / salg / leje

Klinik nær Strøget

Lokale på 25 m 2 til leje i klinikfællesskab med psykologer. Klinikken har

trefagsvindue, parketgulv og separat toilet. Fælles venteværelse, køkken og

personalestue. Husleje kr. 6.500,- pr. måned eksklusiv moms, men inklusiv

vand, el og varme.

Henvendelse:

Cand. psych. Ole Nielsen · 45 42 56 86

Købes

Zenith Hilo med verti-lift

Pelvic bench gerne med talje

Toggle headpiece

Kontakt Bill Frederiksen · Tlf 60778492 · bill.a.frederiksen@gmail.com

SÆLGES

Brugt spring-hilo-bænk til salg for 9.000.

Skal afhentes i Frederikssund (Nordsjælland). Er i god stand, dog slidt

pelvic drop.

Kontakt Helle Dalhoff

Tlf. 26530054 · hellethomas@it.dk

Købes

En Gonstead cervikal-stol samt en pelvic bænk.

Henvendelse:

Lars N.Andersen · Østerbrogade 3b · 8722 Hedensted · Tlf. 75899088

lars@norbo.net

Sygehus Fyns

Rygcenter i Ringe

søger dygtige medarbejdere til varetagelse af kliniske

funktioner, undervisning, udviklingsarbejde mm.

Dine opgaver bliver at indgå i afdelingens kliniske

drift, herunder patient- undersøgelser, behandlinger

mm. samt deltagelse i undervisings- og udviklingsopgaver,

bl.a. af kandidatstuderende fra Syddansk

Universitet.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med faglige

udfordringer og godt arbejdsmiljø i tværfagligt

samarbejde med flere faggrupper. Der er mulighed

for faglig fordybelse og udvikling, deltagelse i kompetencegivende

efteruddannelses-aktiviteter og muligvis

forskningsprojekter.

Læs mere om den opslåede fuldtidsstilling på:

http://job.regionsyddanmark.dk/job.dsp?ad_id=19665

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til

at kontakte konst. ledende kiropraktor Søren

O’Neill på tlf. 63621906 eller

mail soeren.o’.neill@shf.regionsyddanmark.dk

Nye udfordringer…

Nye udfordringer…

Her er højt til himlen - masser af frisk luft - dejlig natur lige udenfor døren - huspriser,

der er til at forstå – leveomkostninger, som levner lidt til det sjove - trygge omgivelser for

dine/jeres børn - gode skoler - masser af muligheder for stort set alle idrætsgrene, - ja,

vi kunne blive ved længe, men kom til Hjørring og oplev Vendsyssels største by.

Vi flytter ultimo 2007 i 630 m 2 stor klinik med fysioterapeut og genoptræning, hvor der

vil blive mulighed for tværfaglig sparring.

Vi har meget travlt og vil gerne være blandt de første med det sidste - dvs. digitalt

røntgenanlæg, ultralydsscanner, elektronisk journalføring gennem mange år. Vi har

brug for ekstra hænder og kan tilbyde job til 2 kiropraktorer - evt. par, mulighed for

kompagniskab.

Henv.: Henrik Nykjær, gerne på telf.: 98901005 (klinik) el. 98922575 (privat).

22 KIROPRAKTOREN NR.3 2007

KIROPRAKTOREN NR.3 2007 0 23


Afsender:

Danske Kiropraktor Forening

Vendersgade 6, 2. tv.

Postboks 2002

1011 København K.

Salg og service af behandlingsborde

F. L. Automatic er leverandør af

behandlingsborde til kiropraktorer.

Gennem mere end 20 år har vi leveret

behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og

Zenith samt renoverede

behandlingsborde til danske, svenske,

norske og tyske kiropraktorer.

Vi fremstiller også automatiksystemer

til påmontering på stort set alle typer

behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at

betjene et ældre behandlingsbord, der normalt

kræver en manuel og anstrengt betjening.

Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig

den samme lette betjening, som findes på nye

behandlingsborde.

Reservedele

Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt

for os at fremstille specielle reservedele. Det kan

f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller

udgået behandlingsbord – eller dele til røntgenudstyr.

Et godt tilbud

Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede

behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic

Haslund Klostervej 23

8900 Randers

Tlf: +45 8644 5122

Fax: +45 8644 5152

www.flautomatic.dk

More magazines by this user
Similar magazines