15.05.2015 Views

kiropraktoren nr. 2 - april 2011 - Dansk Kiropraktor Forening

kiropraktoren nr. 2 - april 2011 - Dansk Kiropraktor Forening

kiropraktoren nr. 2 - april 2011 - Dansk Kiropraktor Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening

20 år med autorisation

xxx

Hvad er opnået, og hvad kan

xxx

kiropraktorer byde ind med i dag?

xxx TVÆRFAGLIGHED I PRAKSIS

xxx Samarbejde er nemmere og bedre

Specialuddannelse

xxx

Hospitalskiropraktor xxx

startet i pilotprojekt

NR.2 2011


Bestyrelsens leder · april 2011

AUTORISATION

en klog beslutning

- nu kalder fremtidens udfordringer

30. maj 1991 besluttede et enigt Folketing at autorisere kiropraktorerne.

Til trods for, at det dengang formentligt regnedes for en mindre betydningsfuld beslutning for de fleste folketingspolitikere,

var det intet mindre end en skelsættende begivenhed for kiropraktorprofessionen i Danmark. En

begivenhed med konsekvenser, som vi har valgt at fokusere på i dette særnummer af KIROPRAKTOREN.

Selvom der nok i manges øjne var tale om en kontroversiel beslutning, har tiden vist, at det var en klog beslutning.

En beslutning, som blev startskuddet til en udvikling, der ikke bare har været til gavn for danske kiropraktorer,

men først og fremmest for det danske samfund - ja sågar internationalt.

I den sammenhæng er det naturligt at se fremad, og tiden synes moden til at træffe beslutninger med henblik på

yderligere at udnytte kiropraktorernes kompetencer.

En enkelt faggruppe kan naturligvis ikke alene løfte denne

opgave – der er brug for alle gode kræfter. Der er brug for den

praktiserende læge som den samlende figur, ortopædkirurgen

til de patienter, som ikke kan undgå operation. Ligesom der

er brug for reumatologens og fysioterapeutens særlige kompetencer.

Men der er også brug for en figur i sundhedsvæsenet,

som er dedikeret og specialuddannet til udredning, diagnostik,

ikke-kirurgisk varetagelse, forskning og udvikling i relation til de

ikke-inflammatoriske bevægeapparatlidelser.

Autorisationen var både en del af – og en katalysator for - en heftig udviklingsproces i de tidlige 90’ere. Processen

inkluderede etablering af et kiropraktisk forskningsmiljø, omkring Nordisk Institut for Kiropraktik og

Klinisk Biomekanik (NIKKB), og en

dansk kiropraktoruddannelse på Syddansk

Universitet (SDU). Som flere af

KIROPRAKTORENs artikler viser, er

resultatet i dag 20 år efter, et resultatorienteret,

tværfagligt stærkt forskningsmiljø

omkring bevægeapparatet, samt

en unik, efterspurgt kandidatuddannelse

til kiropraktor af høj international

kvalitet.

Sundhedsvæsenet står overfor betydelige

udfordringer. Demografiske

ændringer med et større antal ældre

borgere. Flere kroniske syge. Stigende

fedmeproblemer. Tilsammen en giftig cocktail af faktorer med indflydelse på antallet af personer, som vil blive

ramt af smerter og funktionsbegrænsning i bevægeapparatet. Læg så hertil manglen på speciallæger og en generel

begrænset forskningsindsats indenfor smertetilstande i bevægeapparatet.

En enkelt faggruppe kan naturligvis ikke alene løfte denne opgave – der er brug for alle gode kræfter. Der er brug

for den praktiserende læge som den samlende figur, ortopædkirurgen til de patienter, som ikke kan undgå operation.

Ligesom der er brug for reumatologens og fysioterapeutens særlige kompetencer.

Men der er også brug for en figur i sundhedsvæsenet, som er dedikeret og specialuddannet til udredning, diagnostik,

ikke-kirurgisk varetagelse, forskning og udvikling i relation til de ikke-inflammatoriske bevægeapparatlidelser.

Når alt kommer til alt, har dette været sigtekornet for den udvikling, som professionen har undergået de seneste

20 år, og som giver godt indhold og god værdi til beslutningen om autorisation og etablering af en kandidatuddannelse

i klinisk biomekanik.

2 KIROPRAKTOREN NR.2 2011


NR.2 2011

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening

Indhold

02 Leder : Autorisation en klog beslutning - nu kalder fremtidens udfordringer

04 TEMA: 20 år med autorisation

I år er det 20-året for vedtagelsen af Lov om kiropraktorer, bedre kendt som ”autorisationsloven”. Meget er sket siden da.

05 TEMA: Nøglepersoner om kiropraktorernes rolle og indplacering

KIROPRAKTOREN har spurgt en række nøglepersoner om kiropraktorernes rolle og indplacering i sundhedsvæsenet i lyset

af, at professionen blev omfattet af autorisationslovgivningen for 20 år siden.

07 TEMA: EN KIROPRAKTORKLINIK I DANMARK 2011: PATIENTFOKUS, DIAGNOGSTIK OG TVÆRFAGLIGHED

KIROPRAKTOREN har besøgt en typisk dansk kiropraktorklinik, som alligevel ikke er så typisk endda. Klinikken bor

nemlig i et stort sundhedshus og har flere ansatte end gennemsnittet.

10 TEMA: Nemmere og bedre samarbejde

Kiropraktorerne har en blivende plads i det offentlige sundhedssystem, mener PLO-formand Henrik Dibbern, og det skyldes

især, at de er underkastet de samme krav til dokumentation som lægerne.

12 Tema: Stor respekt for kiropraktorområdet

Formanden for Danske Regioner ønsker øget involvering af kiropraktorer i et sammenhængende sundhedsvæsen, så ressourcerne

kan udnyttes fuldt ud.

14 tema: Specialkiropraktoren på vej

I en årrække har Dansk Kiropraktor Forening og ildsjæle på Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt, arbejdet på at udvikle

en videreuddannelse, der kan optimere nytten af kiropraktorerne på hospitaler.

17 NIKKB-NYT

22 Tema: kiropraktoruddannelsen opruster

Klinisk Biomekanik har været igennem en krævende omlægning, men uddannelsen oplever øget søgning og ser frem til nye

satsninger.

24 tema: Fra kiropraktisk forskning til sundhedsvidenskabelig forskning

Det går godt for de kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer i Danmark i disse år. Miljøerne har gennemgået en rivende udvikling

de sidste 20 år og opnået en internationalt førende akademisk position.

26 Tema: KIROPRAKTORENS KARRIEREPALET

Før i tiden var kiropraktorkarriere synonymt med kiropraktorklinik. De fleste kiropraktorer er fortsat beskæftiget i private

klinikker, men stadigt flere finder andre veje.

28 Generalforsamling 2011 i DSKKB

DSKKB kan i år præsentere tre spændende aktuelle emner til det faglige arrangement i forbindelse med årets generalforsamling

den 6. maj 2011 på det nye Rygcenter Syddanmark.

30 Dansk Idrætsmedicinsk Årskongres 2011

Der blev drøftet mange spændende emner, da Dansk IdrætsMedicinsk Selskab, DIMS, afholdt, sin tre dages årlige kongres.

32 Kort nyt

05

10

14

22

26

30

34 Markedspladsen

20 ÅR MED AUTORISATION

XXX

Hvad er opnået, og hvad kan

xxx

kiropraktorer byde ind med i dag?

XXX TVÆRFAGLIGHED I PRAKSIS

xxx Samarbejde er nemmere og bedre

Tidsskrift for medlemmer af

Dansk Kiropraktor Forening

ISSN 1395-8496

Forsidefoto:

Uffe Johansen,

Mikkel&Thomas m.fl.

Dansk Kiropraktor Forening

Vendersgade 6, 2.tv.

1363 København K

Telefon 3393 0400

dkf@danskkiropraktorforening.dk

www.danskkiropraktorforening.dk

Artikelforslag modtages gerne.

Kontakt redaktionen.

Redaktionsgruppe

Redaktør (ansvarshavende):

Peter Kryger-Baggesen

Redaktionen:

Jakob Bjerre

Tanja Skov Carlsen

Karina Sol

Annoncedeadline

KIROPRAKTOREN nr. 3

Udkommer i uge 26.

Deadline for annoncer:

1. juni 2011

Tilrettelæggelse og produktion

Tuen-media as

SPECIALUDDANNELSE

XXX

Hospitalskiropraktor xxx

startet i pilotprojekt

KIROPRAKTOREN NR.2 2011 03


TEMA: 20 år med autorisation

med autorisation

I år er det 20-året for vedtagelsen af Lov om kiropraktorer, bedre kendt som ”autorisationsloven”,

som gav kiropraktorer mulighed for at blive autoriseret af Sundhedsstyrelsen. Meget er sket siden

da. I dette særnummer af KIROPRAKTOREN fejres jubilæet ved at synliggøre, hvor

professionen befinder sig 20 år efter, og hvad der er opnået.

Med vedtagelsen af den såkaldte autorisationslov i 1991,

trådte kiropraktorerne for alvor ud af kvaksalverilovens

skygge og ind som en respekteret og anerkendt behandlergruppe

i det etablerede sundhedssystem. Vedtagelsen

af loven var kulminationen på flere års tilløb til at blive

en anerkendt figur i sundhedsvæsenet og markerede den

professionsudvikling, som havde været i gang i mere end

et årti. Første spadestik blev taget i 1978 med den første

sygesikringsoverenskomst for kiropraktorområdet. I

1987 blev Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning

og Postgraduatuddannelse etableret, og i 1990 fulgte

stiftelsen af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk

Biomekanik (NIKKB) og dermed etableringen af det

første egentlige nordiske forskningsmiljø. Endelig i 1994

kom den fællesnordiske universitetsbaserede kiropraktoruddannelse

på Syddansk Universitet, der med titlen cand.

manu fører til autorisation som kiropraktor. Meget er sket

siden 1991, og som det fremgår af dette særnummer, udgør

de autoriserede kiropraktorer anno 2011 en integreret

del af det danske sundhedsvæsen – en udvikling, der vil

blive gradvist forstærket de kommende år.

KS

Find autorisationsloven og bekendtgørelsen:

www.danskkiropraktorforening.dk/lovgivning

Autorisation: Hvem-hvad-hvor

Loven blev vedtaget den 30. maj 1991.

En autorisation er bevis for sundhedsfaglig

uddannelse, som giver både ansvar, visse

rettigheder og pligter i udførelsen af faglig

virksomhed.

Autorisationslovens formål er at styrke patientsikkerheden

og fremme kvaliteten af

sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation

af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner,

hvor andres virksomhed på

det pågældende virksomhedsområde kan

være forbundet med særlig fare for patienter.

Med autorisationen følger også en titelbeskyttelse.

Sundhedsstyrelsen kan fratage en

autoriseret sundhedsperson autorisationen

og dermed dennes titel, såfremt udøveren må

antages at være til fare for andre mennesker.

I følge bekendtgørelsen om kiropraktorvirksomhed,

der regulerer kiropraktorernes

virksomhedsområde, omfatter kiropraktorvirksomhed

’diagnostik, forebyggelse og

kiropraktisk behandling af biomekaniske

funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og

ekstremiteter’. Samme bekendtgørelse præciserer,

at der ved kiropraktisk behandling forstås

manuel behandling af kroppens led, og

at kiropraktoren i forbindelse med den kiropraktiske

behandling kan anvende bløddelsbehandling

og anden relevant supplerende

behandling.

En gennemført dansk kandidatuddannelse i

Klinisk Biomekanik giver ret til autorisation

som kiropraktor. Efter gennemført turnustjeneste

kan man modtage tilladelse til selvstændigt

virke som kiropraktor.

Personer med en udenlandsk kiropraktoruddannelse

skal søge Sundhedsstyrelsen om

dansk autorisation og ret til selvstændigt virke

som kiropraktor for at kunne arbejde i Danmark

og på Færøerne.

Kilde: www.Sundhedsstyrelsen.dk

4 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


TEMA: 20 år med autorisation

KIROPRAKTOREN har spurgt en række nøglepersoner om kiropraktorernes rolle og indplacering

i sundhedsvæsenet i lyset af, at professionen blev omfattet af autorisationslovgivningen

for 20 år siden. Her er deres svar:

Af Birgit Brunsted

Sundhedsminister

Bertel Haarder (V)

Blåstempling

”Vi har fået en øget sikkerhed for patienterne

og høj kvalitet af kiropraktorernes sundhedsydelser.

Patienternes sikkerhed var hovedmotivet

for at indføre autorisationsordningen, for hvis

kiropraktorer behandler deres patienter forkert,

kan det medføre meget alvorlige skader. Derfor

fulgte der også flere dele med autorisationsordningen

på kiropraktorområdet: Kiropraktorerne

blev forpligtede til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed

i deres virksomhed, og Sundhedsstyrelsen

fik mulighed for at gribe ind, hvis

denne forpligtelse ikke blev overholdt. Samtidig

fik patienterne mulighed for at klage og/eller

opnå erstatning ved fejlbehandling. På den måde

fungerer autorisationen selvfølgelig også som en

blåstempling af kiropraktorernes arbejde.”

Stort udviklingspotentiale

Formand for Danske Regioners

Sundhedsudvalg og Region Nordjylland:

Ulla Astman (S)

Kiropraktorerne er en faggruppe med et stort

udviklingspotentiale både som selvstændige og

på sygehusene, og i en tid hvor vi ønsker større

tværfaglighed på sygehusene, har kiropraktorerne

en rigtig god mulighed for at komme ind og

varetage flere opgaver. Der er nye retningslinjer

for visitation på vej for skuldre og knæ, og det

medfører nye behandlingsformer og mere genoptræning

i en tid, hvor vi mangler reumatologer

og ortopædkirurger. I Region Nordjylland

har vi aftalt en kiropraktorpolitik og et fælles

projekt omkring udvikling, som vi er i gang

med at udarbejde. Kiropraktikken er et fag, der

har en berettigelse, og jeg hører da heller ikke

nogen kritik fra regionspolitikerne. Kiropraktorerne

er kommet for at blive.”

Tværfaglig udredning af rygpatienter

Konsulent, Primær Sundhed,

Region Sjælland:

Jane Brodthagen

”I Region Sjælland udarbejdede man den første

praksisplan for kiropraktik i 2008, og i 2010

kom den Strategi- og Handlingsplan for Kiropraktik,

man arbejder efter nu. Sundhedsstyrelsen

har sagt, at vi skal have nedsat antallet

af rygoperationer, og det passer godt med vor

strategi og handlingsplan. Vi ønsker et tværfagligt

samarbejde omkring udredning af rygpatienter,

så vi kan sikre, at det er de rigtige

patienter, som får det rigtige tilbud til den rigtige

tid. Vi vil sætte borgeren i centrum og ikke

kigge ensidigt på fagligheden, men have fokus

på organiserings- og samarbejdsmuligheder i

sundhedsvæsenet, så der sikres sammenhæng i

patientforløbene.”

KIROPRAKTOREN NR.2 2011 05


TEMA: 20 år med autorisation

Kiropraktoren har spurgt en række nøglepersoner om kiropraktorernes

rolle og indplacering i sundhedsvæsenet

i lyset af, at professionen blev omfattet af autorisationslovgivningen

for 20 år siden. Her er deres svar:

Løser mit problem på kort tid

Patient

Poul Rosenberg

Kiropraktorerne har bestemt en plads i sundhedsvæsenet.

De har nogle kompetencer, som

for mit vedkommende har vist sig at være meget

brugbare, forstået på den måde, at kiropraktoren

på relativ kort tid kan løse mine problemer.

Jeg har tilbagevendende rygproblemer ca. hvert

halve år, og hos kiropraktoren har vi fået defineret,

hvad det er og fundet frem til en behandling,

som virker. Jeg kommer hurtigt til, nogle

gange samme dag, og jeg går til den samme kiropraktor

hver gang; han kender min lidelse og

ved, hvordan han skal behandle den.”

Sundhedsordfører

Sophie Hæstorp

Andersen (S)

En væsentlig rolle

”Mange danskere har smerter, både forbigående

og kroniske. Sundhedsstyrelsen anslår faktisk,

at omkring 1,5 millioner danskere lider af en

eller flere kroniske sygdomme, og antallet er

stigende. Sundhedsstyrelsen vurderer at 70-80

pct. af de ressourcer, der anvendes til sundhedsvæsenet

bruges til kronisk syge patienter. I den

forbindelse er kiropraktorerne vigtige, da de

er uddannet – og forpligtet – til selvstændigt

at undersøge og diagnosticere, hvori en skade

består. Kiropraktorerne kan opspore, forebygge

og behandle lidelser, før de bliver kroniske. De

autoriserede kiropraktorer spiller en væsentlig

rolle og skal også gøre det i fremtiden, så

danskerne får gavnlig effekt af deres viden og

kompetence.”

I dag er kiropraktorfaget fuldt accepteret

Tidl. sundhedsminister, som for 20

år sidenfremsatte lovforslaget om

autorisationtil kiropraktorerne. I dag

medlem af Etisk Råd.

Ester Larsen (V)

”På baggrund af den store interesse for kiropraktorer

forekom det mig, at der måtte indføres

ordnede forhold, og Sundhedsstyrelsen

havde den strikte holdning, at der var et farlighedskriterium.

Nemlig at når man brugte behandlinger,

der kunne være voldsomme, kunne

man også lave ulykker ved at anvende dem

forkert. Derfor fandt jeg, at autorisation var

den eneste rimelige løsning på problemet. Ved

autorisationen blev der skabt ordnede forhold,

og det drejede sig ikke kun om rettigheder, men

også forpligtelser som journalføring, og senere

da patientforsikringen blev oprettet, fik patienterne

også adgang til erstatning.

Det var ikke særlig svært at få loven igennem

Folketinget, men i erindringen står modstanden

fra lægernes side skarpest. I dag er kiropraktorfaget

fuldt accepteret og på linie med

andre tilbud med offentligt tilskud, og jeg fornemmer,

at lægestandens skepsis er passé, også

på grund af den nye uddannelse på Syddansk

Universitet - det er et godt signal.”

6 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


TEMA: 20 år med autorisation

EN KIROPRAKTORKLINIK I DANMARK 2011:

PATIENTFOKUS, DIAGNOSTIK

OG TVÆRFAGLIGHED

EN KIROPRAKTORKLINIK I DANMARK 2011:

PATIENTFOKUS, DIAGNOSTIK

OG TVÆRFAGLIGHED

I de tyve år, der er gået, siden kiropraktorerne blev omfattet af autorisationsloven, er der sket

en masse i og uden for professionen. KIROPRAKTOREN har besøgt en typisk dansk

kiropraktorklinik, som alligevel ikke er så typisk endda. Klinikken bor nemlig

i et stort sundhedshus og har flere ansatte end gennemsnittet.

- Her har vi smerteklinikken, kiropraktor Lasse Nørtoft

peger på indgangen til anæstesilægens tværfaglige klinik

for smerteplagede patienter. Han viser rundt i Horsens

Sundhedshus, hvor han og kiropraktor Birgitte Bonnerup

driver klinik sammen med 4 ansatte kiropraktorer.

Sundhedshuset rummer 4 etager med behandlere i næsten

alle afskygninger. Her er praktiserende læger, speciallæger,

fysioterapeuter, diætister, fodterapeuter, sexologer,

bandagist, psykolog - sågar et apotek, et privathospital og

varmtvandsbassin.

- For os er det jo særligt relevant, at her er praktiserende

læger, ortopædkirurg, fysioterapeuter og træningslokaler

udover smerteklinikken, og snart flytter også en

neurolog ind, fortæller kiropraktorerne Birgitte Bonnerup

og Lasse Nørtoft.

Sundhedshuset

Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus er placeret

lige over for fysioterapeutklinikken. Det er ingen

tilfældighed. De to klinikker var drivkræfterne bag

sundhedshuset:

- Vi havde et rigtigt godt samarbejde med fysioterapiklinikken,

som også involverede en stor del af byens

læger. Det kom alle parter til gode – ikke mindst patienterne.

Det fik os til at tænke: Kan vi ikke udvide

det her?, fortæller Birgitte Bonnerup, som har haft

klinik i Horsens siden start-90’erne og senere fik Lasse

Nørtoft som medejer. Sammen med fysioterapeuterne

besluttede kiropraktorerne sig for at gøre tanke til virkelighed.

Fysioterapeut Niels Rosendahl var primus

motor og fik engageret en bygherre. Efterhånden kom

flere og flere behandlere med. I 2009 slog Horsens

Sundhedshus dørene op.

Diagnostiske kapaciteter

Indflytningen i sundhedshuset gav anledning til at udvide

staben. Udover de 6 kiropraktorer tæller klinikken 1

massør og 3 sekretærer.

Foto: Uffe Johansen

Evidensbaseret praksis

Kiropraktorerne i Horsens Sundhedshus (billedet) lægger vægt på

evidensbaseret praksis. Kiropraktorerne følger løbende efteruddannelseskurser,

bl.a. på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik,

og på de faste mandagsmøder diskuteres regelmæssigt

faglige temaer. Det kan fx være tema om en diagnose, en teknik

eller journalføring. Møderne bruges også som forum til at dele ny

viden, hvis én fx har været på kursus eller har læst en artikel.

- Vi har fordel af at være mange. Vi har mange specialinteresser

at trække på, og flere at dele viden og erfaringer med. Som ledere

har vi selvfølgelig også flere bekymringer. Her er det godt, at vi er

to, pointerer den ene klinikejer Birgitte Bonnerup.

KIROPRAKTOREN NR.2 2011 07


TEMA: 20 år med autorisation

- Vi samarbejder rigtigt

godt med behandlere

både i og uden for huset.

Men det er klart, at vi

har særlige tværfaglige

muligheder her pga.

nærheden til andre

behandlere, forklarer

Lasse Nørtoft, medindehaver

af klinikken

Kiropraktorerne Horsens

Sundhedshus.

Foto: Uffe Johansen

Foto: Uffe Johansen

- Patienten er naturligvis i centrum. Det betyder hos os, at

vi lægger vægt på høj kvalitet, god tid til patienterne og at

her er en rar stemning, forklarer Birgitte Bonnerup.

Som noget nyt har klinikken produceret en patientfolder,

hvor kiropraktoren beskriver sine undersøgelsesfund,

diagnosen og behandlingsplanen. Folderen

får patienten med sig for at sikre god information og

afstemning af forventninger.

- Som kiropraktorer har vi diagnostikken og billeddiagnostikken

i fokus. Et billede er fx ikke bare et billede, men

skal være et godt billede, og er der allerede taget et billede et

andet sted, sørger vi selvfølgelig for at rekvirere det, fortæller

Birgitte Bonnerup.

Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus har som flertallet

af deres kolleger digitalt røntgenanlæg. Derudover har

klinikken også ultralydsskanner, som betjenes af kiropraktor

Bjarne Keseler. Han er i gang med den nye ultralydsud-

dannelse for kiropraktorer, så klinikken snart kan tilbyde

ultralyd med patienttilskud.

Ultralydsskanneren deler klinikken med ortopædkirurgen

og fysioterapiklinikken. Det skaber nogle møder, som

giver anledning til at udveksle erfaringer eller søge tværfaglig

sparring. Det sker fx, at behandlerne viser optagelser

for hinanden for at få input. Den kommunikation og videndeling,

som spontant opstår omkring dele-skanneren,

er et godt eksempel på, hvordan sundhedshuset fungerer.

Nærhed kommer patienter til gode

- Vi samarbejder rigtigt godt med behandlere både i

og uden for huset. Men det er klart, at vi har særlige

tværfaglige muligheder her pga. nærheden til andre

behandlere. Det fungerer på forskellige måder. Med

fysioterapeuterne har vi beskrevet opgavefordelingen

mellem os. Med de andre behandlere, fx husets over 30

Kiropraktorerne i Horsens Sundhedshus

Birgitte Bonnerup, indehaver af klinikken

Uddannet fra Anglo European College of

Chiropractic, 1990

Bjarne Juul Keseler

Uddannet fra Syddansk Universitet, 2006

Lasse Nørtoft, indehaver af klinikken

Uddannet fra Syddansk Universitet, 2002

Mads Hostrup Brunse

Uddannet fra Syddansk Universitet, 2009

Lene Bønløkke Kjærgaard

Uddannet fra Syddansk Universitet, 2006

Oliver Kollerup Brage

Uddannet fra Syddansk Universitet, 2010

8 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


TEMA: 20 år med autorisation

praktiserende læger, er samarbejdet ikke sat i system.

Vi henviser til hinanden, og kommunikerer eller mødes

efter behov, forklarer Lasse Nørtoft.

- Vi har fx fine muligheder for at sikre gode overleveringer.

Det er noget patienterne er meget glade for, fortæller

Birgitte Bonnerup og giver eksempler:

- Det kan være, at vi følger en patient over i fysioterapiklinikken,

eller at en læge kommer forbi med en patient,

han vil have os til at se på. Vi har også nemmere ved at

følge patienternes videre forløb, pointerer hun, og fortæller

om en hoftepatient, hun havde henvist til MR-skanning.

Da patienten kom tilbage til sundhedshusets ortopædkirurg,

kom Birgitte Bonnerup ned, så de sammen kunne

gennemgå skanningen.

- Jeg havde nok høje forventninger om ”rygcentertilstande”

med tværfaglige konferencer osv. Sådan er det

langtfra blevet. Men det fungerer ret godt på det her uformelle

plan, konstaterer Lasse Nørtoft.

Hjælp til sygemeldte

Behandlerne i huset har dannet et oplysningsforbund,

som afholder sundhedskurser og foredrag, men også fungerer

som tænketank og samarbejdsforum. Lasse Nørtoft

sidder i bestyrelsen, som bl.a. arbejder med et tværfagligt

projekt for Horsens kommune:

- Vi skal udvikle en Horsens-model for langtidssygemeldte.

Kommunen har finansieret en projektkoordinator,

som organiserer tværfaglige teams, der skal sikre

målrettet behandlingsafklaring med en udvidet tilgang,

så også virksomheder og sagsbehandlere deltager. Når det

kommer op at køre, skal vi kiropraktorer deltage, hvor det

er relevant i forhold til sygdomsbilledet, fortæller han.

Flere muligheder ønskes

Birgitte Bonnerup har 20 års jubilæum ligesom beslutningen

om at autorisere kiropraktorerne. Hvordan ser hun

den udvikling, der er sket på de tyve år?

- Der er sket rigtigt meget, fortæller hun, nu ved folk

mere om kiropraktik, og man bliver i mindre grad misforstået.

Det er også blevet nemmere at samarbejde med andre

behandlere, bl.a. læger, fordi kendskabet til kiropraktik

er blevet mere udbredt.

Skal kiropraktorerne drømme sig ud i fremtiden, ønsker

de sig endnu flere muligheder for at hjælpe patienterne

gennem udvidede henvisningsmuligheder, fx til MR

og CT-skanninger, samt til fysioterapi med patienttilskud.

- En anden ting jeg ønsker mig, er begrænset medicinsk

ordinationsret. I forlængelse af vores diagnoseret og -pligt

giver det god mening, hvis vi fx kunne få ret til at anlægge

blokader og udskrive smertestillende medicin på baggrund

af relevant efteruddannelse, slutter Lasse Nørtoft.

TSC

Foto: Uffe Johansen

En kiropraktor er en autoriseret

sundhedsperson, der beskæftiger

sig med undersøgelse, diagnose,

forebyggelse og behandling af

smertetilstande og nedsat funktion i

muskel- og skeletsystemet. Kiropraktorer

har selvstændig diagnoseret.

Kiropraktorer besidder billeddiagnostiske

kompetencer, og alle klinikker

har adgang til røntgen.

Der er ca. 550 kiropraktorer og ca.

250 kiropraktorklinikker i Danmark.

Ca. 30 kiropraktorer arbejder på

hospitaler eller rygcentre, og ca.

20 arbejder med forskning og undervisning,

bl.a. på universiteter.

Den offentlige sygesikring yder

tilskud til kiropraktorbehandlinger,

og der kræves ikke lægehenvisning

som betingelse for behandlingen

eller som betingelse for tilskud fra

det offentlige. Tilskuddet er på ca.

18 %.

Omkring 350.000 personer i

Danmark henvender sig årligt til en

kiropraktor, og der ydes omkring 2

mio. behandlinger om året i klinikkerne.

Regionernes udgifter til tilskud til kiropraktik

i praksissektoren udgjorde

ca. 111 mio. kr. i 2010.

Find kiropraktor:

www.danskkiropraktorforening.dk,

hvor du også kan finde alle danske

kiropraktorklinikker.

Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus: www.kiroklik.dk

Horsens Sundhedshus: www.horsenssundhedshus.dk

Sundhedsteamets Oplysningsforbund: www.suof.dk

KIROPRAKTOREN NR.2 2011 09


TEMA: 20 år med autorisation

Nemmere og bedre

samarbejde

Nemmere og bedre

samarbejde

Kiropraktorerne har en blivende plads i det offentlige sundhedssystem, mener PLO-formand

Henrik Dibbern, og det skyldes især, at de er underkastet de samme krav til

dokumentation som lægerne.

Af Birgit Brunsted

Det var den almindelige dansker med ondt i ryggen,

der for mange år siden opdagede, at det var en rigtig

god ide at gå til kiropraktor, fordi der var hurtig lindring

og dermed færre sygedage.

Men mistroen fra det etablerede system var stor, og

det varede længe, før nogle praktiserende læger åbent

anbefalede patienter at søge kiropraktor for fx lændehold.

Nu er man nået dertil, at den praktiserende læge

samarbejder med kiropraktorer, på samme måde som

de samarbejder med speciallæger og fysioterapeuter,

som kiropraktorerne i øvrigt også samarbejder med.

Ringen er sluttet.

Kiropraktorerne er kommet ind i varmen ved, at

uddannelsen her i Danmark blev lagt tæt op af lægeuddannelsen,”

siger Henrik Dibbern, formand for

Praktiserende Lægers Organisation, PLO, ”det har

ført til en ny generation af kiropraktorer, som arbejder

helt anderledes end den tidligere. Det har taget lang

tid for læger at acceptere - men samarbejdet er blevet

nemmere og bedre.”

Henrik Dibbern mener, at kiropraktorerne har fundet

en blivende plads i det offentlige system, også fordi

de er underkastet de samme krav om dokumentation:

Kiropraktorerne har gjort det, som vi også prøver

at gøre, nemlig at undersøge om deres metoder virker

eller ej,” siger han.

Henrik Dibbern henviser selv til kiropraktor, hvis

der kommer en patient med for eksempel akutte rygsmerter

i hans praksis. I den sammenhæng pointerer

han, at kiropraktoren altid burde skrive et resumé til

patientens praktiserende læge, så lægen ved, at patienten

har været til kiropraktor og for hvad.

Hurtig smertelindring

”Jeg betragter kiropraktorer som en anerkendt gruppe

inden for sundhedsvæsnet,” siger praktiserende læge

Jette Mikkelsen, som især sender patienter med skulder-,

nakke- og lændeproblemer til behandling hos

kiropraktor.

”Hvis jeg har en patient, som har voldsomme

smerter, og hvad jeg mener kunne være et thorakalt

facetsyndrom, vil man oftest kunne få en hurtig tid

hos kiropraktoren og dermed hurtig smertelindring af

akut opståede problemer.”

Jette Mikkelsen kan også bruge kiropraktoren som

led i en diagnostisk udredning, hvor hun ikke er sikker

på diagnosen: ”Den kiropraktorklinik, jeg henviser til,

er seriøs og foretager en grundig udredning, inden de

begynder at behandle. Og de er rigtig gode til at melde

tilbage, når de har afsluttet patienten, eller hvis de mener,

det ikke længere er deres område,” siger hun.

Om kiropraktorernes plads i fremtidens sundhedsvæsen,

siger Jette Mikkelsen:

”Når man har ansat kiropraktorer som for eksempel i

Rygcentret i Københavns Kommune, er det fordi, man

anerkender deres faglighed, ligesom det er en accept, at

Sygesikringen giver tilskud, og jeg oplever, at kiropraktorernes

uddannelse er langt mere omfattende nu, hvor

de har deres egen uddannelse på Syddansk Universitet.”

Formand for de Praktiserende Lægers Organisation

Henrik Dibbern: ”Kiropraktorerne har gjort det, som

vi også prøver at gøre, nemlig at undersøge om deres

metoder virker eller ej.”

Tager sig af slidgigt

Gigtforeningens formand, Lene Witte, understreger

specielt, at foreningen er glad for, at kiropraktorerne

interesserer sig for slidgigt - en lidelse, hun ikke mener,

har den store bevågenhed i sundhedsvæsenet:

10 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


TEMA: 20 år med autorisation

”Vi værdsætter, at kiropraktorerne forsker i og behandler

slidgigt, for her mangler både forskning og

hurtig behandling, og det er hårdt tiltrængt, at man

beskæftiger sig med området,” siger Lene Witte, ”især

synes jeg, at det er godt, at kiropraktorerne har fået

gang i forskningen, og at de bruger resultaterne i deres

klinikker. Vi er meget glade for, at den faggruppe gør

en indsats her.”

Gigtforeningens forskningsråd har også støttet kiropraktisk

forskning, oplyser Lene Witte.

Skyder fordomme ned

Klinikken Hansen og Hansen i Haderslev har gjort

en stor og målrettet indsats for at få et samarbejde i

stand med de praktiserende læger i de tre år, de har

haft klinikken:

”Vi tog udgangspunkt i, hvem vi er, og hvad vi kan

tilbyde, og det tog lægerne rigtig positivt imod, og begyndte

at sende patienter til os,” siger Rasmus Hansen.

De to kiropraktorer oplever patienter, hvor de hurtigt

kan se, at det ikke er et kiropraktisk problem. For eksempel

hovedpine, som skyldes højt blodtryk, eller smerter

i hoften, som viser sig at være en cancer. ”Så melder vi

hurtigt tilbage til egen læge,” siger Rasmus Hansen.

- Hvilket råd vil du give kiropraktorer, der vil have et

frugtbart samarbejde i stand med de praktiserende læger?

”Man skal sætte megen tid af, især i begyndelsen.

Det tager tid at formulere korte præcise tilbagemeldinger

til de praktiserende læger, så man ikke sender

hele journalen. Men den tid kommer tifold tilbage,”

siger Rasmus Hansen, ”man skal bare ikke

tro, at det er noget, der lige kommer, det skal følges

op af hårdt arbejde. Men for os har det bredt sig

som ringe i vandet. Det er noget med at skylde fordomme

ned.”

Samarbejde med fysioterapeuter

Kiropraktorer arbejder også sammen med fysioterapeuter,

som på Kiropraktisk Klinik Esbjerg, hvor

man med kiropraktor Heidi Falks ord ’har et mangeårigt,

udbytterigt og velfungerende samarbejde

med fysioterapeuter’.

Fysioterapeuterne går typisk ind i tværfagligt arbejde

omkring bevægelsesapparatet, men klinikken

har også tilknyttet en børnefysioterapeut, som arbejder

på Neonatalafdelingen på Esbjerg Sygehus:

”Hende kan vi trække på, hvis der er noget specielt

med hensyn til den motoriske udvikling hos

spædbarnet,” siger Heidi Falk.

”Det er en stor fordel, at hver faggruppe har sine

spidskompetencer, så vi kan supplere hinanden, og

det er utroligt nemt at kommunikere omkring patienten,

når vi snakker med hinanden i dagligdagen,”

siger Heidi Falk, der tilføjer, at klinikken også

samarbejder med privatpraktiserende fysioterapeuter

i lokalområdet, primært pr. telefon.

Praktiserende læge Jette

Mikkelsen kan også

bruge kiropraktoren

som led i en diagnostisk

udredning, hvor

hun ikke er sikker

på diagnosen: ”Den

kiropraktorklinik, jeg

henviser til, er seriøs

og foretager en grundig

udredning, inden de

begynder at behandle.

Og de er rigtig gode til

at melde tilbage, når de

har afsluttet patienten,

eller hvis de mener, det

ikke længere er deres

område,” siger hun.

Modelfoto: Colourbox.com

KIROPRAKTOREN NR.2 2011 011


TEMA: 20 år med autorisation

Stor respekt

for kiropraktorområdet

Stor respekt

for kiropraktorområdet

Formanden for Danske Regioner ønsker øget involvering af kiropraktorer i et sammenhængende

sundhedsvæsen, så ressourcerne kan udnyttes fuldt ud

Af Birgit Brunsted

Respekterede. Kvalificerede. Forankrede i sundhedsvæsenet.

En position, som kiropraktorerne har formået at opbygge

i løbet af 20 år.

Fra at have været en behandlergruppe store dele af det

etablerede system så skævt til, er kiropraktorerne i dag veluddannede

biomekanikere med en akademisk baggrund.

Kiropraktorerne er efterhånden blevet en mere og

mere integreret del af det danske sundhedsvæsen, siden

gruppen har fået autorisation og overenskomst med det

offentlige,” siger formanden for Danske Regioner, Bent

Hansen, ”og ved overenskomstforhandlingerne i 2010

blev der lagt endnu et par grundsten, der i højere grad kan

koble kiropraktorerne i praksissektoren til det resterende

sundhedsvæsen.”

Regionformanden siger, at der ikke er tvivl om, at regionerne

har en stor interesse i og respekt for kiropraktorområdet:

”Vi vil gerne være med til at udbrede og udnytte interessen

for og anerkendelsen af kiropraktorfagets mange

kompetencer. Specielt er det vigtigt, at kiropraktorernes

faglige kompetencer bruges i behandlingen af de efterhånden

flere og flere patienter med problemer i bevægeapparatet,”

siger han.

Gevinsten for patienterne og samfundet er den øgede

inddragelse af kiropraktorerne i et sammenhængende

sundhedsvæsen, både i primærsektoren og på

sygehusene:

”Vi vil også gerne have nogle regioners lokale erfaringer

frem i lyset og udbredt til alle regioner. De skal sikre

optimal behandling for patienterne på det rigtige faglige

niveau, samt sikre koordinering i det offentlige sundhedsvæsen,

så der ikke bruges unødvendige ressourcer,” siger

Bent Hansen.

Specialerne skal arbejde mere sammen

”De kliniske biomekanikere i dag er fremragende, har høje

eksaminer og bedriver forskning, også transitionel forskning

- og det kunne jo være, de havde noget at tilbyde

lægerne,” siger lægelig direktør på Odense Universitetshospital,

Peder Jest, ”men der sker ikke rigtigt noget, før

de to grupper finder ud af, hvordan de fagligt skal arbejde

sammen.”

Muligheden, behovet og uddannelserne er der, siger

han:

”Vi har brug for øget samarbejde i fremtiden, og vi må

stille krav til specialerne om at arbejde mere sammen.”

Regionformand Bent Hansen (S): ”Vi vil

gerne være med til at udbrede og udnytte

interessen for og anerkendelsen af kiropraktorfagets

mange kompetencer. Specielt

er det vigtigt, at kiropraktorernes faglige

kompetencer bruges i behandlingen af de

efterhånden flere og flere patienter med

problemer i bevægeapparatet,” siger han.

Kiropraktorer i skulderteams

Sten Larsen, ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling,

Sygehus Lillebælt, er en af de læger, der i mange år har

arbejdet tæt sammen med kiropraktorer på sin afdeling.

Lige nu har man ansat en kiropraktor, der primært skal

hjælpe med skulderproblemer.

”En del af vore patienter er ligetil - de har slidgigt i hofte

eller knæ og skal opereres,” siger Sten Larsen, ”men med

skulderlidelser kan fejlen sidde i muskler og nakke, og her

har kiropraktorerne en opgave, for de er rigtigt dygtige til

de bløde ting.”

”For mig giver det god mening - det er kun 25 pct. af

vore skulderpatienter, der bliver opereret. Lægerne skal

12 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


TEMA: 20 år med autorisation

selvfølgelig ind over og godkende behandlingen, men ikke

nødvendigvis undersøge patienterne i alle ender og kanter.

Kirurgernes tid skal reserveres til kirurgi, og kiropraktorerne

er rigtig gode til at screene patienterne.”

På Sygehus Lillebælt indgår kiropraktoren i et skulderteam

med ortopædkirurger og fysioterapeuter. Både fysioterapeuter

og kiropraktor tager sig af forundersøgelse - de

er de første, der møder patienten,” siger Sten Larsen.

Han mener, at kiropraktorerne kommer mere ind i billedet

i fremtiden - hvis de altså kan sælge sig selv rigtigt.

- Hvad mener du med det?

Kiropraktorerne har i årevis talt et andet sprog end

lægerne, og det har været svært at mødes på midten. At

tale samme sprog vil hjælpe meget, og kiropraktorerne må

erkende, at de må kunne tale vort sprog. Vi har haft forskellige

ord for tingene - det skal vi væk fra. Kan vi det,

kan man få integreret kiropraktorerne langt mere, ” siger

overlæge Sten Larsen.

Økonomien bremser

I Region Midt er praksisplanen for kiropraktik nu tiltrådt

af Regionsrådet og Samarbejdsudvalget for Kiropraktik,

oplyser Palle Jørgensen, kontorchef, afdelingen for nære

sundhedstilbud.

”Dog er kapaciteten, altså antallet af ydernumre, blevet

udskilt til en særskilt kapacitetsplan, og det er et spørgsmål

om, hvor ambitiøs man kan være. Det er også en økonomisk

diskussion, og riget fattes som bekendt penge,” siger

Palle Jørgensen, ”men set med kiropraktorøjne er det vigtigste

nok, at det anbefales, at kiropraktorerne skal kunne

henvise flere diagnostiske undersøgelser som MR- og CTskanninger

direkte til hospital.”

- Kunne man ikke forestille sig, at kiropraktorer kunne

gå ind og overtage nogle opgaver fra reumatologer og ortopædkirurger?

”Det kan vi ikke anvise helt konkret,” siger Palle Jørgensen,

”holdningen er generelt positiv, men vore kiropraktorer

vil have svært ved at forstå, at vi siger pæne ting om

dem, og så ikke kan finde penge til dem.”

Uden forskning går det ikke

Det er en af de moderne biomekanikeres styrker, at de

ser forskning som en uomgængelig nødvendighed for at

kunne indgå med autoritet i fremtidens sundhedsvæsen.

Til den ende har regionerne og Dansk Kiropraktor Forening

etableret Kiropraktorfonden, som støtter forskning,

kvalitetsudvikling og efteruddannelse.

Kiropraktorerne er en lille gruppe, men de er særdeles

aktive i forskningen, og det har stor betydning for udviklingen

af faget. Vi får mange ansøgninger, og de bliver altid

fagligt vurderet, ,” siger formanden Karsten Uno Pedersen

(S), medlem af Regionsrådet, Region Syddanmark. ”

- Hvilket område bevilger I flest penge til?

”Der er sket en lille ændring, tidligere var det mest til

forskning og kvalitetsudvikling, men i den seneste tid er ef-

Kiropraktorfonden

Fonden til fremme af Kiropraktisk

Forskning og Postgraduatuddannelse,

Kiropraktorfonden, blev stiftet i 1987 af

Dansk Kiropraktor Forening og Sygesikringens

Forhandlingsfond. Den er

nu under Regionernes Lønnings- og

Takstnævn.

Kiropraktorfonden uddeler midler til

forskningsprojekter inden for kiropraktik

og klinisk biomekanik, samt midler til

kvalitetsudvikling, postgraduat efteruddannelse

og tilskud til turnusansættelser.

Midler kan søges af kiropraktorer og

andre, der beskæftiger sig med forskning

og kvalitetsudvikling. Desuden har fonden

oprettet internationale forskningsstipendier.

Fondens andet formål er at etablere

det økonomiske grundlag for Nordisk

Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

i Odense, NIKKB.

Kiropraktorer, der praktiserer for den

offentlige sygesikring, betaler samlet 9

mio. kr. om året til fonden, og regionerne

betaler ca. 6 mio. kr. årligt.

Fondens formand er Karsten Uno Petersen

(S) og næstformand er kiropraktor

Peter Kryger-Baggesen (DKF).

Kiropraktorfonden har blandt

andre støttet følgende projekter i

2010:

• Er der en fælles arvelig faktor for rygsmerter?

René Fejer.

• Konservativ behandling af hofteartrose:

Effekt af manuel behandling og hofteskåle

på smerter, funktion og livskvalitet.

Erik Poulsen.

• Bevægeapparatsfund hos kvinder med

kroniske bækkensmerter henvist til

udredning for endomentriose. Kirsten

Thorhauge.

teruddannelse kommet med,” siger Karsten Uno Pedersen,

”vi vil også gerne støtte internationale forskningsprojekter,

både for at vise udlandet, at vi har en høj standard, men

også for at kunne lære noget af dem,” siger Karsten Uno

Petersen.

Læs mere om Kiropraktorfonden og alle dens uddelinger her:

www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden

KIROPRAKTOREN NR.2 2011 013


TEMA: 20 år med autorisation

Specialkiropraktoren

på vej

Specialkiropraktoren

på vej

I en årrække har Dansk Kiropraktor Forening og ildsjæle på Rygcenter Syddanmark, Sygehus

Lillebælt, arbejdet på at udvikle en videreuddannelse, der kan optimere nytten af kiropraktorerne

på hospitaler. Nu er et pilotprojekt med en specialuddannelse endelig virkelighed.

Hans Christian

Thyregod, lægelig

direktør for Sygehus

Lillebælt: ”Kiropraktorer

har en relevant

akademisk uddannelse

som baggrund

for deres deltagelse

i ligeværdige teams

på rygcentre. Vi

ser, at deres faglige

kompetencer inden

for bevægeapparatet

også kan bidrage

til diagnostik og

behandling inde

for det ortopædiske

og reumatologiske

område. Dette skal

ses et som supplement

og forstærkning af

indsatsen over for

patienter med lidelser

i bevægeapparatet”.

- Projektet er sat i gang for at gøre erfaringer med en

opkvalificering af kiropraktorer rettet mod de særlige

forhold, som gør sig gældende i sekundærsektoren.

Det gælder både en cementering og udbygning af de

kompetencer, kiropraktorer allerede besidder, og tilegnelse

af nye, som de aktuelt ikke besidder. Det er

kompetencer, som er efterspurgte i sekundærsektoren,

og som ligger naturligt i forlængelse af kiropraktorernes

eksisterende kompetencer, udtaler ledende kiropraktor

Søren O’Neill, Rygcenter Syddanmark, som

står bag uddannelsen.

Kun positiv interesse

Specialuddannelsen består af en 1-årig introduktionsuddannelse

og en 4-årig specialuddannelse, som begge er

forankret i en fuldtidsansættelse i relevante kliniske funktioner

lig strukturen i lægernes specialuddannelse.

Projektet startede 1. juli 2010, hvor kiropraktor Mikkel

Konner begyndte et uddannelsesforløb med hovedansættelse

på Rygcenter Syddanmark. Hovedvejlederfunktion

varetages af et projektudvalg bestående af kiropraktorer

og speciallægerne ved rygcentret.

Grundet sin erfaring som hospitalskiropraktor kunne

Mikkel Konner forkorte sin introduktionsuddannelse

betydeligt, og forberedte sit 4-årige forløb med

kursusaktiviteter. 1. december 2010 startede han på

et 12-måneders uddannelsesforløb i ortopædkirurgisk

afdeling på Vejle Sygehus:

-Jeg har været meget spændt på det faglige niveau

og selve miljøet i en ortopædkirurgisk afdeling. Men

jeg føler mig utrolig godt modtaget og har kun mødt

positiv interesse i afdelingen, fortæller Mikkel Konner,

som også glæder sig over den veludviklede uddannelseskultur

på afdelingen.

Foto: Søren O’Neill.

Kiropraktor Mikkel Konner (t.v.) startede 1. december 2010 på et 12-måneders specialuddannelsesforløb på ortopædkirurgisk

afdeling, Vejle Sygehus: ”Jeg har været meget spændt på det faglige niveau og selve miljøet i en

ortopædkirurgisk afdeling. Men jeg føler mig utrolig godt modtaget og har kun mødt positiv interesse i afdelingen”.

14 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


TEMA: 20 år med autorisation

Mikkel Konner skal rundt i afdelingens sektorer, og

har bl.a. været i håndsektionen. Nu er han i skuldersektionen

og i skadestuen, hvor han fungerer som

primærkontakt og på egen hånd foretager initial

udredning og evt. videre visitering. Han planlægger

desuden konservativ behandling af typiske skader som

forstuvninger, mindre sår og ukomplicerede frakturer.

Mikkel Konner er altså blevet en del af afdelingens

styrke af uddannelseslæger og får hen af vejen ansvar

for nye procedurer - også af invasiv art som eksempelvis

steroidinjektioner, som dog sker under lægelig

supervision. En logbog fører regnskab med de nye kliniske

færdigheder:

- Når jeg kommer i ny sektion, er jeg i de første

dage føl. Så får jeg mine egne patienter med en speciallæge

som backup. Efter endt ophold i sektionen

gennemgår jeg forskellige journaler med min vejleder

for at dokumentere de forskellige kompetencer i

min logbog, og hun skriver under efterfølgende. Måden

at gøre det på er kopieret fra lægernes videreuddannelse

og en kanonmåde at gøre det på, fortæller

Mikkel Konner.

Overordnet blik for hele kroppen

Mikkel Konners vejleder på ortopædkirurgisk afdeling,

uddannelsesansvarlig overlæge Hanne Dalsgaard,

finder, at de foreløbige oplevelser er udbytterige:

- Forløbet har indtil videre været godt. Vi havde lidt

problemer med at komme rigtigt i gang og få fortalt,

hvem Mikkel var, hvad han skulle her, og hvad han

rent faktisk kan. Men vi skal jo alle lære af forløbet. Vi

justerer derfor hele tiden planen og uddannelsesprogrammet

efter konkret afprøvning. Aktuelt kan Mikkel

varetage forundersøgelsesopgaver på lige fod med

vores mellemvagter i klassificeret stilling i de sektorer/

fagområder, han har været tilknyttet. Dette opfylder

vores mål.

Hanne Dalsgaard ser konkrete muligheder i projektet:

- I takt med at ortopædkirurgien bliver mere subspecialiseret

centreres den enkelte speciallæges kompetencer

omkring et enkelt fagområde (hofte, knæ,

skulder, hånd). Imidlertid er det velkendt, at symptomer

i bevægeapparatet sagtens kan stamme fra en

anden region, og ofte vil skader i arme og ben kunne

spores ind til det aksiale skelet. Specialkiropraktoren

har mere fokus på biomekanikken og har et bedre

overordnet blik for hele kroppen. Jeg ser en mulighed

for at udnytte specialkiropraktorens kompetencer

i forhold til forundersøgelse af de mere komplekse

bevægeapparat-smertepatienter – måske også som en

tovholderfunktion (som en form for ”egen læge” på

sygehuset), der samarbejder med de relevante fagområders

speciallæger.

SPECIALUDDANNELSES-

PROJEKTET

Udgår fra Rygcenter Syddanmark,

Sygehus Lillebælt.

Udviklingen og første etape er finansieret

af kiropraktorernes og regionernes

fælles fond Kiropraktorfonden.

Med specialuddannelsen tænkes

kiropraktorers virksomhedsområde

udvidet, således at specialkiropraktorer

kan bestride flere funktioner i flere

sammenhænge og i forhold til flere

patientgrupper målrettet virke i sekundærsektoren.

Behov for specialuddannede

Hans Christian Thyregod er lægelig direktør for

Sygehus Lillebælt, som Vejle Sygehus og Rygcenter

Syddanmark er en del af. Han finder, at der er behov

for en videreuddannelse, så kiropraktorer kan anvendes

mere på hospitalerne – også andre steder end på

rygcentre:

- Kiropraktorer har en relevant akademisk uddannelse

som baggrund for deres deltagelse i ligeværdige

teams på rygcentre. Vi ser, at deres faglige kompetencer

inden for bevægeapparatet også kan bidrage til

diagnostik og behandling inde for det ortopædiske og

reumatologiske område. Dette skal ses som et supplement

og forstærkning af indsatsen over for patienter

med lidelser i bevægeapparatet.

De kan her indgå i faglige teams, og de kan som

faggruppe overtage relevante opgaver fra lægerne i

et tværfagligt samarbejde, fortæller Hans Christian

Thyregod.

Også i forhold til rekruttering- og fastholdelse er

der behov for en specialuddannelse:

- Kiropraktorerne er en akademisk ressource, som

vi finder det nødvendigt at kunne tilbyde faglig videreuddannelse

og øget fagligt kompetenceniveau og

ansvar. Det er samtidigt vigtigt, at der kan anvises karrieremuligheder

i et ansættelsesforløb, påpeger Hans

Christian Thyregod.

TSC

Læs mere:

www.danskkiropraktorforening.dk/specialuddannelse

Foto: Mikkel Konner

KIROPRAKTOREN NR.2 2011 015


TEMA: 20 år med autorisation

En bølgebryder blogger fra hospitalsgangene:

Nogle er skeptiske, men på en

konstruktiv facon, og det er jo ok...

”Specialkiropraktor”

Oprettet: 02. sep. 2010

Kære kollegaer.

Jeg er blevet bedt om at blogge lidt om det nye specialkiropraktorprojekt.

Mange spørger regelmæssigt, så jeg tænkte: ”Jooo, det

var da egentlig oplagt.” Derfor vil jeg forsøge at køre en løbende

information om projektets indhold og forløb, over - tjaaa - de

næste 4 år. (…)

Spændende kursus

Oprettet: 14. okt. 2010

I dag har jeg netop gennemført to kursusdage, som del af uddannelsesprojektet.

Jeg havde nemlig fået plads på LAS-kurserne i

speciallægeuddannelsen: En tredelt kursusrække med temaerne

Ledelse, Administration og Samarbejde.

Jeg har selvfølgelig været spændt på indhold, men også modtagelsen

af en skæv eksistens. Men jeg må sige, at det gik over al

forventning. (…)

Nyt fra Vejle

Oprettet: 14. dec. 2010

Mikkel Konner bliver den første specialuddannede

hospitalskiropraktor. Læs her

uddrag fra hans blog, hvor han holder sine

kolleger opdateret om forløbet, som i disse

måneder bringer ham i rundt i ortopædkirurgiens

hospitalsvirkelighed:

Nu er jeg kommet i gang med mit 12-måneders forløb på ortopædkirurgisk

afdeling, Vejle. Er begyndt at kunne finde vej og

være på fornavn med de fleste. Og stadig møder jeg kun positive

mennesker. Nogle er skeptiske, men på en konstruktiv facon, og

det er jo ok...

Har nu været lidt i håndsektionen og har fået erfaringer. (…)

Superspændende, men også meget udfordrende. Jeg har typisk

set perifere afklemninger, springfingre og tunnelsyndromer på

egen hånd.

Gotto go... Skal ind og læse om ”clenched fist syndrom”, ”glomulær

tumor” og ”postoperativt kompartment syndrome”…

Tilbage efter nytår!

Oprettet: 13. jan. 2011

I næste uge har jeg indledende samtale med sektorchefen i traumatologi.

Vi skal have en snak om, hvordan vi griber mit ophold

i skadestuen an. (…) Jeg vil primært skulle fungere i det, der

hedder mellemvagtslag. Dvs. lægeniveau, men ikke speciallæge/

bagvagt niveau. (…) Jeg kommer primært til at rode med distortioner,

frakturer og sår. Sidste 4 uger er der VÆLTET ind med

collesfrakturer. Dem skal jeg forresten selv bedøve og reponere ...

Rygpatienter er svære patienter i skadestuen, da de akut er svære

at undersøge, og da der sjældent er påkrævet akut behandling.

Da det er her, jeg har min primære erfaring, vil jeg her kunne

byde ind.

Faktisk oplever jeg, at de kigger min vej, når vi snakker columna.

Rart, men også lidt irriterende på en måde, da det illustrerer

det snævre kendskab, mange har til vores fag. De fleste her tror

indledningsvist, at jeg er superekspert på ryg, men intet ved om

resten af bevægeapparatet. (…)

Lidt mere nyt fra Vejle!

Oprettet: 06. mar. 2011

Tingene kører bare derudaf i Vejle. Jeg føler mig stadig meget

velkommen, og enkelte er sågar voldsomt interesseret i vores fag.

(…)

Jeg har fået stor inspiration fra lægernes måde at lære fra sig i kliniske

situationer, og en afdeling som min er een stor uddannelse

dagen lang. Det er som om, overlægerne ser det som deres fineste

opgave at videregive viden og erfaring til yngre læger (og mig), så

jeg SUGER TIL MIG. (…)

Jeg er i øjeblikket lidt rundt i alle sektorer. Der har været sygdom

i afdelingen, og de har udnyttet mig som ekstra hånd. I næste uge

er jeg i skadestue, håndambulatorium og idrætsambulatorium.

Ugen efter tager jeg så småt hul på skuldersektionen. Her får jeg

en kiropraktorkollega i april – SUPER! (…)

16 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


Nr. 02.11

NYT

nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

NIKKB og kiropraktik i Danmark

- begge flot placeret på det forskningsmæssige verdenskort

Af Anders Lyck Fogh-Schultz

Kommunikationskonsulent på NIKKB

Sidste sommer fejrede NIKKB 20-års jubilæum som kiropraktorernes

videnscenter. I år fejrer vi 20-året for kiropraktorernes

autorisation i Danmark. I 1991 fik vi lovgrundlaget på plads, og

gennem en autorisationsordning blev kiropraktorerne anerkendt

som fuldgyldige, offentligt anerkendte aktører i det

danske sundhedsvæsen. Det var dengang en stor bedrift, som

faget ser tilbage på med både glæde og faglig stolthed. Ønsket

med NIKKB, der jo blev etableret blot året før, i 1990, var at

understøtte bestræbelserne på at etablere en universitetsbaseret,

videnskabelig og fællesnordisk uddannelse i kiropraktik.

Den kom i 1994, hvor de første kiropraktorstuderende startede

på Odense Universitet. Først kom NIKKB og Kiropraktorfonden

– så kom autorisationen – og så kom den fællesnordiske

uddannelse. Ringen var sluttet. I løbet af blot 4-5 år foregik der

således en enorm professionsudvikling for kiropraktorstanden,

som vi her 20 år efter bør forholde os til. Der er dog ikke

kun tale om udvikling af professionen – men langt mere om

en udstrakt grad af professionalisering. Og her har etableringen

af det stærke forskningsmiljø, som den danske kiropraktoruddannelse

baserer sig på, spillet en enorm rolle. Med placeringen

af NIKKB i Odense blev grundstenen til det syddanske

forskningsmiljø lagt – og netop dette forskningsmiljø, som

NIKKB anno 2011 fortsat er en vigtig del af, har på de 20 år, der

er gået, markeret sig positivt på den internationale arena. Historien

om kiropraktik i Danmark og markeringen af 20-året

for autorisationen af danske kiropraktorer er således også historien

om kiropraktorernes videnscenter – og instituttets

mange forskningsresultater, der er med helt i front i forholdet

til det store udland.

Næsen i sporet hele vejen

I forbindelse med markeringen af autorisationsbeslutning i dette

nummer af NIKKB NYT satte jeg mig ned med NIKKB’s direktør

Henrik Wulff Christensen og bestyrelsesformand Karsten Uno Petersen

til en snak om kvaksalveri og resultater, forskningsmæssige

tendenser og tværfaglighed samt om politiske vinde i et sundhedsvæsen

i forandring.

Henrik Wulff Christensen lægger ud: ”Meget af den succes,

som kan tilskrives kiropraktik i Danmark, herunder

især forskningens stade anno 2011, er uden tvivl

kommet som følge af den akademisering, der er

sket med faget. Dels på grund af at uddannelsen er

fuldt anerkendt i sundhedsvæsenet og placeret så

centralt på Syddansk Universitet, og dels fordi vi

kiropraktorer med NIKKB har en særdeles god konstruktion,

der har været med til at sparke fagets

udvikling fremad. Uden NIKKB og den fremsynethed,

som instituttets stiftere havde

tilbage i 1990, havde faget nok aldrig fået

de første danske ph.d.’er i Charlotte Lebeouf-Yde

og Niels Nilsson. Det var NIKKB,

Karsten Uno Petersen,

formand for Kiropraktorfonden,

udpeget af

Regionernes Lønningsog

Takstnævn,

bestyrelsesformand for

NIKKB siden 2002

der blev arnestedet for, at den uddannelse,

som kom til i 1994, blev skabt på et videnskabeligt

og forskningsmæssigt velfunderet

grundlag. NIKKB kan ikke nødvendigvis

tilskrives æren for, at selve autorisationen

kom i hus, men vi havde dog med etableringen

af instituttet vist, at professionen

var ansvarlig – at vi via et stærkt fællesmed

autorisation

med autorisation


NYT

nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

skab og engagement kunne

bidrage betragteligt til

finansieringen af NIKKB og

derved til etableringen af

selve grundlaget for den

danske forskning. Når jeg

og mine forskerkollegaer

rejser rundt i verden, møder

vi igen og igen stor beundring

for den danske

model. Den er på mange

måder særdeles misundelsesværdig.

At få en hel profession

til at løfte i flok,

som vi gør, er ikke noget,

som andre lande har præsteret.

Men det betyder, at vores fundament er meget stærkt,

og der er ingen tvivl om, at det kvantespring, vores fag har

gjort i Danmark på blot 20 år, skyldes kiropraktorerne selv. Vi

er gået fra at være gode behandlere til velfunderede akademiske

håndværkere – og det er årsagen til, at vores fag har

opnået den anerkendelse og udbredelse, som vi nyder godt

af i dag”, konkluderer Henrik Wulff Christensen.

Karsten Uno Petersen fortsætter den vinkel: ”Fra mit bord, som

jo repræsenterer det politiske system, så kan jeg kun være enig

i Henriks udlægning. Den måde, som kiropraktorerne har fået

sig selv indplaceret i sundhedssystemet, vidner om fagets store

ansvarlighed, og jeg synes det er flot den måde, som I målrettet

har haft næsen i sporet hele vejen. Den vej, der går fra

kvaksalveri til 4-trinsraketten, der hedder Kiropraktorfonden,

NIKKB, autorisationen og så en dansk kiropraktoruddannelse

på så kort en årrække, vidner om en meget determineret profession,

der har vist samfundet, at politikerne så rigtigt tilbage

i 1991. Kiropraktorerne blev indlemmet fuldgyldigt i det danske

sundhedsvæsen – overenskomsten med den offentlige

sygesikring kom på plads i 1978 – fordi samfundet har brug for

jeres kompetencer. Og når jeg bruger ordet samfundet her, så

mener jeg især patienterne. I en lang årrække før den danske

autorisation har kiropraktik jo haft stor udbredelse i Danmark,

og det var bl.a. patientoplevelserne og Landsforeningen til Kiropraktikkens

Fremme, der var med til at understøtte processen.

Bevægeapparatsproblemer er desværre et stadig stigende

samfundsmæssigt problem, og der er klart brug for

specialister på området. Og grunden til, at kiropraktorer har

fået den rolle, som I har i dag, er som Henrik rigtigt forklarer

det, også fordi der drives stor forskning på området – og fordi

Danmark faktisk leverer enestående forskningsresultater, der

igen og igen er med til at dokumentere behandlingens effekt

www.nikkb.dk

og kiropraktorernes berettigelse.

Jeg har især noteret,

hvordan kiropraktik har opnået

et solidt samarbejde

med det regionale sundhedssystem

– et samarbejde,

der beror på stor tværfaglighed

mellem læger,

fysioterapeuter og kiropraktorer.

Jeg er overbevist

om, at regionernes fortsatte

engagement i kiropraktik,

Kiropraktorfonden og

NIKKB baserer sig på resultaterne.

Men det er vigtigt,

at den gode udvikling fortsætter.

I har en flot status quo lige nu, men der må ikke hviles

på laurbærrene. Der er store udfordringer i fremtidens

sundhedssystem, og næste skridt på vejen for kiropraktikken

må være at sikre større udbredelse i sekundærsektoren.

Her tror jeg, at kiropraktorerne virkelig kan bevise deres

værd”.

”Ja netop”, medgiver Henrik Wulff Christensen og fortsætter:

”der ligger fortsat et uudnyttet potentiale for sekundærsektoren

i kiropraktorerne. Over 350.000 personer i Danmark henvender

sig årligt til en kiropraktor. Som faggruppe behandler

kiropraktorerne således rigtig mange rygpatienter i det danske

sundhedssystem. Og det gør vi, fordi vi beskæftiger os

med undersøgelse, diagnose, forebyggelse, behandling samt

træning og rehabilitering. Vi er specialister. Og når vi så tager

forskningselementet med, så står vi virkelig stærkt. På NIKKB

og hos vores umiddelbare samarbejdspartnere på SDU og

Rygcenter Syddanmark har vi opnået et rigtig højt internationalt

niveau, når man taler sundhedsvidenskabelig forskning

inden for muskelskelet sygdomme. NIKKB har i det forgangne

år været involveret i et væld af projekter og knyttet nye samarbejdsrelationer

på tværs af det danske sundhedsvæsen – ja

faktisk på kryds og tværs af hele kloden – lige fra de nordiske

lande til Australien og USA – til England og Botswana. Der er

brug for vores viden, og NIKKB har trods instituttets størrelse

virkelig formået at gå forrest. Og i relation til fagets fortsatte

udvikling tror jeg, at vi er på rette kurs. NIKKB står for noget

visionært og ambitiøst, og vores resultater er tydelige”.

”Enig”, slutter Karsten Uno Petersen, og fortsætter: ”NIKKB har

vist den vej, der har gjort hele forskellen. Og derfor kan vi

med rette omtale instituttet som kiropraktorernes videnscenter.

Også selv om det er et navn, der forpligter”.

med autorisation

med autorisation


Nordisk Institut for

Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Forskerparken 10

DK-5230 Odense M

nikkb@nikkb.dk

www.nikkb.dk

Forskning rykker ud i praksis

- NIKKB’s enestående praksissamarbejde tager form

Af Anders Lyck Fogh-Schultz

Kommunikationskonsulent på NIKKB

Der foregår i disse år et stort arbejde med at etablere en ny

operationaliseret måde til at drive kiropraktisk forskning i Danmark

via et landsdækkende praksissamarbejde under KIP-Enheden

ved NIKKB. ”KIP” står for Kiropraktisk Praksisforskning,

og selve samarbejdet består af 21 kiropraktorklinikker, der bistår

NIKKB’s forskningsenhed ved relevante forskningsprojekter.

De deltagende klinikker bliver affilierede forskningsklinikker

til NIKKB – og klinikkerne giver instituttet en fantastisk

mulighed for forskning, hvor kiropraktikken primært møder

patienter. Denne viden bidrager til et større og mere nuanceret

kendskab til danske kiropraktorpatienter, er med til at øge

vores viden om de lidelser, der behandles i kiropraktorpraksis,

og målet er således at kvalitetssikre behandlingsforløbet for

den enkelte patient.

Tættere på den enkelte patient

I forbindelse med markering af 20-året for autorisationen tog

jeg en snak med NIKKB’s forskningsleder Henrik Wulff Christensen

og seniorforsker Alice Kongsted om fremtidsperspektiverne

for den kliniske forskning i Danmark og specielt i relation til KIP-

Enhedens arbejde, der på kort tid har formået at flytte forskningen

helt ud i de klinikker, hvor kiropraktorpatienterne henvender

sig. Henrik Wulff Christensen fortæller: ”KIP-Enheden er på

mange måder et mønstereksempel på, at moderne forskning

kan bidrage positivt til både implementering og nyttiggørelse

af nyeste forskningsresultater ude i praksis og på den måde

være med til at løfte kvaliteten af især behandlingsforløb. Det er

ingen hemmelighed, at Danmark i løbet af de sidste mange år

har opnået en internationalt førende akademisk position inden

for den kiropraktiske forskning. Men vi ved stadig for lidt om de

lidelser og de patienter vi behandler i primærpraksis. Det kræver

både systematik og struktureret indsamling af data at opnå

denne viden. Og her kommer vores forskningsklinikker ind i billedet.

Ved at flytte en stor del af vores forskning ud i klinikkerne

kommer vi tættere på den enkelte patient, og vi kan derved tilnærme

os ny viden om både patienter og sygdomsforløb. Vi kan

med andre ord lettere se, hvem vi gør en forskel for – både på

baggrund af vores aktuelle forskning samt på baggrund af individuelt

tilrettelagte behandlingsforløb, der er baseret på klinisk

relevant viden”.

Alice Kongsted, der er projektleder på pilotprojektet om selve

etableringen af netværket og flere af de specifikke forskningsprojekter,

der hører under KIP-Enheden, fortsætter: ”Hvis forskning

skal generere klinisk relevant viden, er det nødvendigt, at

den foregår i nær relation til den type klinisk praksis, hvor den

skal anvendes. Det lyder måske oplagt, men fakta er, at langt

størstedelen af den forskningsbaserede viden om rygpatienter

stammer fra sekundærsektoren og fra patienter med langvarige

gener, mens vores viden om patienter i praksissektoren er

meget mere begrænset. Og dette skal denne forskningsstruktur

være med til at ændre på. Ideen med forskningsklinikkerne

er, at vi kan opnå viden, der er baseret på mange kiropraktorpatienter

fra en større kreds af klinikker. Ofte er det krævende at

designe, gennemføre og analysere projekter ved siden af det

normale kliniske arbejde, og selve rekrutteringen af patienter

tager lang tid. Via forskningskliniksamarbejdet behøver den

enkelte klinik ikke at drukne i projektprotokoller, ansøgninger,

dataindtastning og analyser. Alt i alt er samarbejdet faktisk en

stor hjælp til de klinikker, der har forskningsambitioner, idet de

i deres egen hverdag uddannes i forskningsmetode”.

Henrik Wulff Christensen er enig: ”Dette

har altid været ment som et tiltag, som

skulle have en stor afsmittende effekt på

alle involverede. Men vi tror faktisk, at vores

profession som helhed er moden til at

blive kikket over skulderen. Vi oplever, at

danske kiropraktorklinikker præsterer et

fagligt niveau og en kvalitet, som kan

holde til at drive forskning på. I takt med

de senere års gode resultater har kiropraktorstanden

åbnet sig mere og mere

op – og der er opstået en god tradition for

– på patienternes vegne – at vi viser hinanden,

hvad vi laver, og hvordan vi gør

det. Hvis vi samlet skal blive endnu dygtigere,

er det nødvendigt at spille med

åbne kort over for hinanden. Vi er stadig

ikke en meget stor faggruppe, men vores

størrelse gør det muligt at implementere

Henrik Wulff Christensen

– direktør og forskningsleder

på NIKKB siden

2009

med autorisation

med autorisation


NYT

nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik

Alice Kongsted

-seniorforsker på

NIKKB siden 2007

nogle fælles strukturer og arbejdsmetoder,

der relativt enkelt kan gøre en forskel

for både patienter og behandlere.

Alice Kongsted fortsætter: ”Deltagelse i

KIP-Enheden og de forskellige forskningsprojekter

bør opfattes som både faglig udvikling

og efteruddannelse – men i lige så høj

grad en langsigtet investering i klinikkens generelle

udvikling. Det kræver mange ressourcer

at indgå i samarbejdet og

indfri de forventninger og krav, som

vi indbyrdes har til hinanden, men

jeg vurderer, at det i fremtiden

kan være svært helt at undgå

forskning i primærpraksis. Jeg har

via de nu 21 deltagende klinikker

fra hele landet opfattet en bred accept

af vores planer. Og det ligger

indirekte i setuppet, at der netop

skal løftes i flok. Hvis ikke alle følger med, kan der på længere

sigt opstå store forskelle i klinikkernes faglige standard

rundt om i landet. Min indgangsvinkel til den forskning,

som vi skal drive i kraft af forskningsklinikkerne, er, at

vi har fundet en god mulighed for at højne kvaliteten af kiropraktisk

behandling generelt. Det kan vi ikke komme

uden om. Vores ambitioner sigter frem mod at blive klogere

på rygpatienter, og det gør vi bedst på det størst mulige

epidemiologiske grundlag”.

Og hvad så med fremtiden? Henrik Wulff Christensen forklarer:

”På NIKKB har vi den opfattelse, at professionen i løbet af

de 20 år, der er gået, har formået at tage et kollektivt ansvar

– idet vi som kiropraktorer forholder os til udviklingen af det

kiropraktiske fag faktuelt. Årenes mange resultater har gjort,

at vi har fået en professionsmæssig selvtillid. Men det forpligter.

I rigtig mange år har det for os behandlere været sådan,

at vores mavefornemmelse har været vigtig i valget af

behandlingsregime for den enkelte patient. Det, vi sammen

med Alice og netværkets øvrige forskere forsøger at fremskaffe,

er det modsatte af den typiske empiri. Vi vil forsøge at

få dokumentation for, at den behandling, som vi vælger, er

det rigtige.” Alice Kongsted supplerer: ”De forskningsprojekter,

som vi allerede har sat i søen via forskningsklinikkerne

drejer sig bl.a. om kortlægning af psykologiske risikofaktorer

blandt visse kiropraktorpatienter, kortlægning af skuldersmerter

og behandling samt om identifikation af diagnostiske

undergrupper blandt kiropraktorpatienter med uspecifikke

lændesmerter. Særligt det sidstnævnte projekt

opsummerer en af kongstankerne med KIP-Enhedens arbejde.

Projektets forskningsmæssige hovedspørgsmål går på, at

for at kunne målrette behandling og information bedre til

den enkelte patient, er der behov for at kunne inddele rygpatienter

i forskellige hovedgrupper med forskellige profiler.

Projektet har således til formål at undersøge og belyse værdien

af at foretage en standardiseret rygundersøgelse og

klassificere patienter efter prædefinerede kriterier i diagnostiske

klasser. Vi forsøger med andre ord at blive enige om

kategorier af diagnoser for på den måde at skabe bedre sammenhæng

mellem diagnose og forløb”.

Alice Kongsted opsummerer projektets status sådan: ”Arbejdet

med denne type praksisorienteret forskning har enorme

perspektiver for at videreudvikle vores profession. Målsætningen

har hele tiden været, at vi ønsker at styrke den kliniske

forskning. For at opnå et pålideligt billede af forhold omkring

patienter i primærsektoren er det helt nødvendigt, at

dataindsamling foregår i relation til den almindelige kliniske

hverdag. Styrkelse af den kliniske forskning betyder derfor, at

klinikerne bliver bedt om at løfte et større antal opgaver relateret

til dataindsamling, og derved opstår et øget behov for

målrettede klinikere med interesse og forståelse for forskningsprocesserne.

De umiddelbare erfaringer viser allerede,

at inddragelse af kiropraktorpraksis har virket, og resultaterne

af de igangværende forskningsprojekter tegner særdeles

lovende. Et af de største målbare resultater af samarbejdet

er indtil videre succesen med at inkludere patienter

til forskningsprojekterne. Det er gået bedre, end vi forskere

normalt forventer, og en stor del af den succes skal tilskrives

de ihærdige klinikere, som udgør vores lille – men ambitiøse

netværk”.

”NIKKB bidrager gerne til, at dansk kiropraktorpraksis påtager

sig yderligere ansvar i sundhedssystemet, bl.a. ved at vi sammen

kan dokumentere, at kvaliteten af kiropraktisk behandling

både er synlig og effektiv. Vi skal have endnu flere tilfredse

patienter – og det får vi kun, når vi har akkumuleret den

mængde viden der gør, at vi rigtigt kan gøre en forskel. Men

vi er helt klart på vej, og vores erfaring fra dette projekt har

vidtrækkende perspektiver for NIKKB’s forskningsenhed i

årene fremover”, forklarer forskningsleder Henrik Wulff Christensen,

der i skrivende stund er ved at formulere instituttets

kommende forskningshandlingsplan for perioden 2011-2015

sammen med det øvrige forskerteam.

med autorisation

med autorisation


Annonce


Kiropraktoruddannelsen

opruster

KIROPRAKTORUDDANNELSEN

OPRUSTER

Professor, dr. med.

Ole Skøtt er dekan

for Det sundhedsvidenskabelige

Fakultet, Syddansk

Universitet: ”Tendenserne

for fremtidens

danske sundhedsvæsen

kombineret

med en konstant lav

til ikke-eksisterende

ledighed tyder på,

at der vil være et

stigende behov for

de meget kompetente

kiropraktorer”.

Klinisk Biomekanik har været igennem en krævende omlægning, men uddannelsen

oplever øget søgning og ser frem til nye satsninger.

’En uddannelse i verdensklasse’ – sådan markedsfører

Syddansk Universitet sin kiropraktoruddannelse i Klinisk

Biomekanik og mener det bogstaveligt:

- Den universitære forankring og den tætte integration

med uddannelsen i medicin er unik på verdensplan,

og resultatet er en forskningsbaseret uddannelse

med fokus på bevægeapparatets lidelser, diagnostik

og behandling, forklarer dekan, professor, dr. med.

Ole Skøtt, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk

Universitet.

- 90 % af bacheloruddannelsen er identisk med

medicinbacheloruddannelsen og alle niveauer af undervisning

varetages af aktive forskere, uddyber studieleder,

ph.d., kiropraktor Henrik Hein Lauridsen.

- Forskningsorienterede fag er i højsædet og udgør

ca. 1 år af den 5-årige uddannelse. Et andet forhold,

som gør uddannelsen unik, er, at den kliniske træning

hovedsageligt foregår på en stor multidisciplinær

hospitalsafdeling. Det lærer de studerende at

varetage bevægeapparatslidelser i samarbejde med

personale fra det øvrige sundhedssystem. En vigtig

kompetence i fremtidens sundhedsvæsen, påpeger

Henrik Hein Lauridsen.

Omlægning

Gennem de sidste tre år har uddannelsen gennemgået

en stor omlægning:

- På bachelorniveau har vi effektiviseret de professionsrelaterede

fag. Vi har introduceret flere nye fag fx muskuloskeletal

diagnostik og manuel behandling, teori og

evidens, og akademikersporet er under omlægning til at

ligne en prægraduat forskeruddannelse. På kandidatniveau

har vi omlagt uddannelsen til modulstruktur og styrket

uddannelsens fire hovedområder: reumatologi, ortopædi,

neurologi og billeddiagnostik. Disse fag har fået flere timer

og en mere skarp og fokuseret profil. Desuden er det

afsluttende kandidatspeciale væsentligt forbedret i både

indhold og kvalitet, fortæller Henrik Hein Lauridsen.

Stigende søgning og behov

Klinisk Biomekanik oplever stigende søgning på både

kvote 1 og 2. De seneste to år har man måtte afvise

Ph.d., kiropraktor

Henrik Hein Lauridsen

er studieleder

på Klinisk Biomekanik,

Syddansk

Universitet: ”90 %

af bacheloruddannelsen

er identisk med

medicinbacheloruddannelsen

og alle

niveauer af undervisning

varetages af

aktive forskere”.

Studerende på klinisk biomekanik i gang med et studieprojekt.

22 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


TEMA: 20 år med autorisation

næsten 200 ansøgere årligt, da der kun må optages 65.

Samtidig er der behov for de uddannede.

- Uddannelsens kompetenceprofil er rettet mod behandling

af en række muskuloskeletale lidelser, dvs.

rygsmerter, nakkelidelser, gigt, piskesmæld m.m. Netop

denne sygdomsgruppe blev i Folkesundhedsrapporten

2007 omtalt som den største sygdomsgruppe i Danmark,

forklarer dekan Ole Skøtt.

15 % af den voksne befolkning har en ryglidelse, 30-

33 % har inden for en 14-dagsperiode haft smerte eller

ubehag i skulder, nakke, lænd eller ryg. De samlede

samfundsmæssige udgifter alene til lænderyg-smerter

koster årligt mange milliarder, påpeger Ole Skøtt.

- Tendenserne for fremtidens danske sundhedsvæsen

kombineret med en konstant lav til ikke-eksisterende

ledighed tyder på, at der vil være et stigende behov

for de meget kompetente kiropraktorer, forudser Ole

Skøtt. Han adresserer her veldokumenterede tendenser,

som peger i retning af, at gruppen af ældre forventes at

stige betragteligt, at flere længerevarende og ofte livsstilsrelaterede

sygdomme vil være relateret til forskellige

former for muskuloskeletale lidelser og bevægelsesrelaterede

problemstillinger, at den strukturelle udvikling

viser tendens til øget opgaveglidning samt at der er behov

for øget specialisering og faglig dybde.

Systematisk dialog med aftagere

Syddansk Universitet gør et stort arbejde ud af at kvalitetssikre

sine uddannelser. Det gælder i høj grad også

Klinisk Biomekanik:

- Jeg vil gerne fremhæve to områder, som har en helt

central betydning for kvalitetsarbejdet ved uddannelsen,

nemlig en løbende og systematisk dialog med hhv. uddannelsens

aftagere og med dens dimittender, fortæller

Ole Skøtt. Som ved alle universitetets uddannelser, er

der også til Klinisk Biomekanik knyttet et aftagerpanel

bestående af repræsentanter fra uddannelsens aftagere

samt relevante brancheorganisationer og dimittender.

Panelet rådgiver om uddannelsens relevans og kvalitet.

Uddannelsen akkrediteres af kvalitetssikringsorganisationerne

ACE Denmark og European Council of

Chiropractic Education. Uddannelsen har hver gang

opnået fuld akkreditering og meget fine anmærkninger,

fortæller dekanen.

International spydspids

Syddansk Universitet vil gerne styrke sin internationale

position. I denne planlagte satsning bliver klinisk biomekanik

en spydspids med et internationalt spor for

omkring 20 studerende:

- Fokus vil i første omgang rettes mod Tyskland og

Finland. Formålet er at uddanne dygtige internationale

kiropraktorer, som kan være primus motor i udviklingen

af kiropraktik i deres hjemland. Samtidig

får klinisk biomekanik en større studentervolumen,

hvilket styrker ’fødekæden’ til vores forskeruddannelsesprogram

og undervisersiden, uddyber Henrik

Hein Lauridsen.

Fremtiden

Om ikke så længe får de studerende mere plads. Institut

for Idræt og Biomekanik udvides med en ny bygning

på ca. 4000 m2. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

flytter desuden ud til campus i nye bygninger. Sidst,

men ikke mindst skal også Nordisk Institut for Kiropraktik

og Klinisk Biomekanik (NIKKB) flytte ud på

campus for at blive integreret i instituttet:

- Alt taler for, at forskningsmiljøet omkring kiropraktoruddannelsen

i fremtiden vil blive endnu stærkere,

dels ved endnu tættere samarbejde mellem Syddansk

Universitet og NIKKB og dels ved iværksættelse af nye

internationale forskningsinitiativer støttet af Kiropraktorfonden

og Syddansk Universitet, spår Ole Skøtt.

TSC

Et stærkt fundament

og god forståelse

for alle faggrupper

Jacob Toft Vestergaard studerer til

kiropraktor på Klinisk Biomekanik. Han

er færdig til sommer, hvor han skal gennemføre

den 1-årige praktisk supplerende

turnusuddannelse:

Hvad ser du som styrken

i kiropraktoruddannelsen?

Ud over et stærkt fundament i den medicinske

grunduddannelse er uddannelsen i

Klinisk Biomekanik meget alsidig og giver

mulighed for både personlig og faglig

udvikling efter studiet.

Hvordan klæder uddannelsen dig

på til dit fremtidige virke som

kiropraktor?

Uddannelsen gør os i stand til at praktisere

som selvstændige og ansvarlige

bevægeapparatspecialister med specifikke

kliniske færdigheder og et bredt diagnostisk

fundament, og giver os god forståelse

for alle sundhedsvæsenets faggrupper og

samarbejdsforståelse.

Hvilken karriere forventer du at

forfølge?

Jeg har endnu ikke et klart billede af,

hvilken retning min karriere kommer til at

tage. Jeg skal først ud og have fingrene i

bolledejen.

KIROPRAKTOREN NR.2 2011 023


TEMA: 20 år med autorisation

Fra Kiropraktisk forskning

til sundhedsvidenskabelig forskning

Fra kiropraktisk forskning

til sundhedsvidenskabelig forskning

Det går godt for de kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer i Danmark i disse år.

Miljøerne har gennemgået en rivende udvikling de sidste 20 år og opnået

en internationalt førende akademisk position.

Antallet af kiropraktorer, der vælger en forskerkarriere - eller

vælger at forske i nogle år - har været stigende de senere

år. Det har bl.a. medvirket til, at de danske kiropraktorrelaterede

forskningsmiljøer i dag råder over eksperter inden

for en række forskellige områder, og at der er kommet en

større bredde i forskningen sammenlignet med de tidlige

år, hvor forskningsområderne var mere snævre.

Ifølge de to professorer i Klinisk Biomekanik ved Syddansk

Universitet Charlotte Leboeuf-Yde og Jan Hartvigsen

er det bl.a. subpopulationsforskning, forskning i

maintenance care, børn og unge, tidlig diagnosticering

af rygproblemer og bevægeapparatsproblemer i et samlet

helbredsperspektiv, der for tiden har stor bevågenhed

i de danske forskningsmiljøer. I flere tilfælde er det kiropraktorer,

der har igangsat og stået bag projekterne. Det

gælder fx udvikling og test af en ny metode – den såkaldte

SMS-Track - hvor forskere via sms-beskeder indhenter

information om patientens tilstand i en fastlagt periode.

Metoden forventes at vinde større indpas i fremtiden og få

stor betydning for forskningens kvalitet.

Tværfaglighed et kendetegn

Ifølge de to professorer skyldes udviklingen især, at de

danske kiropraktorforskere har formået at se udover det

snævert kiropraktorfaglige og i højere grad haft fokus på

forskningsspørgsmålet, hvilket har resulteret i en høj grad

af tværfagligt samarbejde.

-Det er derfor vi i de fleste projekter samarbejder med

forskere med andre faglige baggrunde, og derfor vores

forskning ”brænder igennem” og har troværdighed. Og

derfor er det ikke ”kiropraktisk forskning”. Det er sundhedsvidenskabelig

forskning, understreger Jan Hartvigsen.

Forskningen 2011

De danske kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer

består af Nordisk Institut

for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik,

Syddansk Universitet og Rygcenter

Syddanmark, hvor hovedparten af de

danske kiropraktorforskere er ansat.

Der er to professorater i Klinisk Biomekanik

ved Syddansk Universitet samt

et æresprofessorat. Der arbejdes på

inden for en årrække at opnå yderligere

kiropraktorprofessorater ved SDU.

Der er ca. 15 ph.d.-studerende

fordelt på de tre kiropraktorrelaterede

forskningsinstitutioner.

Forskningsmiljøer vækker opmærksomhed

Det tværfaglige samarbejde har ifølge de to professorer

betydet, at den forskning, der udføres i de danske kiropraktorrelaterede

forskningsmiljøer, har høj faglig kvalitet

og international gennemslagskraft. Forskningsmiljøerne

omkring Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

(NIKKB), Syddansk Universitet og Rygcenter

Syddanmark, som huser hovedparten af de danske kiropraktorforskere,

spiller en væsentlig rolle i denne udvikling.

De tre institutioner dannede i 2005 forskningsnetværket

Clinical Locomotion Network , som en platform

for synliggørelse og netværksdannelse af forskning i lidelser

i bevægeapparatet. Udover de tre forskningsinstitutioner

udfører kiropraktorer i mindre omfang forskning ved

eksempelvis Aalborg og Århus Universiteter.

Netop det tværfaglige forskningsmiljø vækker opmærksomhed

rundt om i verden og har medført, at udenlandske

forskere har søgt til Danmark og fået ansættelse på én af de

tre forskningsinstitutioner. I øjeblikket har alle tre forskningsinstitutioner

udenlandske forskere tilknyttet, og det

24 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


TEMA: 20 år med autorisation

De danske kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer laver i dag sundhedsvidenskabelig forskning af høj kvalitet,

som bl.a. er kendetegnet ved store befolkningsundersøgelser, forskning i børn og unge, tidlig diagnosticering af

rygproblemer og maintenance care.

er en udvikling, de to professorer forventer, vil blive forstærket

i årene fremover.

Ikke mindst etableringen af det internationale forskningsstipendium

Danish Chiropractic Research Stipend,

som Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og

Postgraduat Uddannelse etablerede i 2010, vil ifølge professorerne

være en magnet for yngre forskere fra udlandet.

-Stipendiet er en ”win-win situation”, hvor vi i Danmark

får løst nogle forskningsopgaver samtidig med, at

vi hjælper udenlandske kiropraktorer med at kvalificere

sig til at forske videre i deres hjemlande. På den måde

spredes den danske evidensbaserede kiropraktormodel

stille og roligt, siger Jan Hartvigsen.

Fondsfinansiering afgørende

I 1987 blev Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning

og Postgraduat Uddannelse etableret, og ingen af

professorerne er i tvivl om, at fonden er en af de helt

afgørende årsager til den positive udvikling de danske

kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer har gennemgået.

-Den primære årsag ligger, som jeg ser det, i forskningsfonden,

som for det første har muliggjort at igangsætte

forskningsprojekter og for det andet at finansiere

ph.d.-forløb og forskningspersonale mv. Sidst, men ikke

mindst har fonden sikret faste forskningsstillinger, hvilket

er nødvendigt for at skabe kontinuitet, udtaler Charlotte

Leboeuf-Yde.

En anden væsentlig årsag til forskningsmiljøernes succes

skal ifølge professorerne findes i den universitetsbaserede

kiropraktoruddannelse og den hospitalsbaserede

kliniske træning af de studerende.

-I et universitetssystem er der forskningspligt, og uddannelsen

er per definition forskningsbaseret. Det er

en forpligtelse, som universiteterne i Danmark tager

ekstremt alvorligt. Det mærker man som universitetsansat

hver dag. Det er radikalt anderledes end på andre

kiropraktoruddannelsesinstitutioner, hvor man i større

eller mindre grad tager forskning alvorligt. Og uden

den universitetsbaserede uddannelse havde vi ikke haft

rygcenteret og den kliniske uddannelse der, supplerer Jan

Hartvigsen.

Klar til næste niveau

Det er ikke kun internationalt, at kiropraktorerne høster

anerkendelse for deres forskningsresultater. Også inden for

landets grænser gør kiropraktorerne sig positivt bemærket.

-Vi er langsomt rykket op ad prioriteringslisten på SDU

simpelthen fordi, vi skaber resultater, og med den nye bygning

for Institut for Idræt og Klinisk Biomekanik får vi

muligheder for forskning på tværs af faggrupper, som ikke

kan matches ret mange steder i verden om nogen, udtaler

Jan Hartvigsen.

Den store udfordring er ifølge ham, hvordan mulighederne

udnyttes bl.a. i forbindelse med den nye

cand.scient.-uddannelse i fysioterapi på SDU, der vil

løfte niveauet i miljøet yderligere og bringe det til næste

niveau.

KS

Ifølge professor Charlotte

Lebouef-Yde er det vigtigt for

de danske forskningsmiljøers

fortsatte succes at prioritere

det tværfaglige samarbejde

mellem forskningsenheder og

sørger for at bibeholde det

store perspektiv i forskningsemnerne.

”I et universitetssystem er der forskningspligt, og uddannelsen

er per definition forskningsbaseret. Det er

en forpligtelse, som universiteterne i Danmark tager

ekstremt alvorligt. Det mærker man som universitetsansat

hver dag. Det er radikalt anderledes end på andre

kiropraktoruddannelsesinstitutioner, hvor man i større

eller mindre grad tager forskning alvorligt”, fremhæver

professor Jan Hartvigsen som et af kendetegnene ved de

danske forskningsmiljøer.

KIROPRAKTOREN NR.2 2011 025


TEMA: 20 år med autorisation

KIROPRAKTORENS KARRIEREPALET

Foto: Anne-Li Engstrøm

Beskrivende kiropraktor

på røntgenafdeling

LEDENDE KIROPRAKTOR

PÅ KOMMUNALT RYGCENTER

LEKTOR PÅ

RETSMEDICINSK INSTITUT

Fakta: Christian Ørnfelt Lund, 32 år,

Horsens. Uddannet 2004 fra Syddansk

Universitet.

Fakta: Jan Nordsteen, 49 år, Roskilde.

Uddannet 1989 fra Canadian Memorial

Chiropractic College, Canada.

Fakta: Lars Uhrenholt, 41 år, Aarhus.

Uddannet 1995 fra Anglo-European College

of Chiropractic, England.

Titel og funktion: Min titel er

beskrivende kiropraktor. Jeg er ansat i

røntgenafdelingen på Vejle Sygehus, Sygehus

Lillebælt. Min primære funktion er

at beskrive MR-skanninger af rygsøjlen,

i stigende grad også af perifere led, såsom

skulder, hofter osv. Derudover beskriver jeg

røntgenbilleder af bevægeapparatet. I løbet

af foråret starter jeg uddannelse i muskuloskeletal

ultralyd. Desuden deltager jeg i

den fælles uddannelse af afdelingens yngre

læger. Jeg er derudover ansat som ekstern

lektor på Syddansk Universitet.

Kiropraktorkolleger: Vi er to

kiropraktorer ansat på røntgenafdelingen.

Mig bekendt er vi de to eneste i landet.

Karrierevej: Inden jeg blev ansat på

Vejle Sygehus i 2009, var jeg ansat i rygcentret

på Give sygehus et par år. Jeg har tidligere

været ansat som kiropraktor i kiropraktorklinikker

i Aalborg, Horsens og Vejle.

Motivation: Jeg har altid været interesseret

i diagnostik, især billeddiagnostik.

Denne interesse er i mit job kombineret

med en unik mulighed for ansættelse på en

røntgenafdeling.

Titel og funktion: Jeg er ledende

kiropraktor på Ryg og Genoptræningscenter

København. Derudover er jeg sikkerhedsleder.

Mit job består dels af patientbehandling,

dels div. administrative opgaver,

herunder visitation af henvisninger, kontakt

til læger m.m. Derudover mødeaktivitet,

konferencer og arbejdsgrupper.

Kiropraktorkolleger: Jeg er

den eneste kommunalt ansatte kiropraktor

med den funktion, jeg har, men vi er

to kiropraktorer på centret.

Karrierevej: Tidligere ansat 10 år i

privat praksis. Derudover HD i organisation

samt MPH fra Københavns Universitet.

Motivation: Tværfagligt arbejde med

rygpatienter har altid tiltalt mig. Anbefalingerne

i MTV-rapporten ”Ondt i ryggen”

fra 1999 bestyrkede min motivation,

og da stillingen blev opslået kort efter,

søgte jeg den. Den tværfaglige tilgang er

spændende og sjov - og ikke mindst en

stor fordel for patienten. Læger, fysioterapeuter

og kiropraktorer kan sammen med

socialrådgiveren supplere hinanden rigtig

godt specielt i forhold til de mere komplicerede

problemstillinger. Det handler

for mig om at være åben, nysgerrig og ikke

bange for at stille sin faglighed til skue.

Titel og funktion: Lektor på

Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet,

på deltid og selvstændig kiropraktisk

klinik. Mine universitære funktioner er

primært forskningsrelaterede. Herudover

formidling, vejledning og undervisning

af medicinstuderende og læger i hoveduddannelsesforløb,

samt ad hoc-opgaver fx

implementering af post-mortem billeddiagnostik

og ulykkesanalyse.

Kiropraktorkolleger: En del

kiropraktorer er ansat på danske universiteter,

men ingen på Aarhus Universitet. På

verdensplan er få kiropraktorer tilknyttet

et retsmedicinsk institut.

Karrierevej: Startede med ansættelse

på Nordisk Institut for Kiropraktik

og Klinisk Biomekanik, efterfulgt af et

ph.d.-forløb, der blev afsluttet i 2007 på

Aarhus Universitet. Derefter ansættelse på

universitetet først som adjunkt og siden

som lektor.

Motivation: Mit primære forskningsområde

er whiplash og trafikrelaterede

personskader, som også var emnet i

min ph.d. afhandling. Som kiropraktor

har jeg altid været motiveret af at kunne

gøre en forskel for patienterne i klinikken

såvel som i forskningen.

26 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


TEMA: 20 år med autorisation

Før i tiden var kiropraktorkarriere synonymt med kiropraktorklinik. De fleste kiropraktorer er fortsat beskæftiget i

private klinikker. Men en del er nu også ansat på hospitaler eller arbejder som forskere eller undervisere. Andre finder

helt andre veje. Her er nogle af dem:

AKKREDITERINGS-

KOORDINATOR PÅ HOSPITAL

SUNDHEDSCHEF OG

LANDSHOLDSKIROPRAKTOR

FAGSPECIALIST I

ARBEJDSFASTHOLDELSESTEAM

Fakta: Janni Bang, 31 år, Odense. Uddannet

2005 fra Syddansk Universitet.

Titel og funktion: Jeg er kiropraktor

og akkrediteringskoordinator på

Privathospitalet Valdemar, som er startet af

kiropraktor Jens Jacobsen. Desuden er jeg

ekstern lektor på Syddansk Universitet. Som

akkrediteringskoordinator arbejder jeg med

kvalitetssikringsarbejde i forbindelse med

Den Danske Kvalitetsmodel. Arbejdet består

i koordinering af fx journalaudits, patientforløbsbeskrivelser,

patienttilfredshedsundersøgelser

samt koordinering af vores intranet.

Kiropraktorkolleger: Der er ret

få akkrediteringskoordinatorer i landet, blot

én per sygehus, og ingen er kiropraktor ud

over mig.

Karrierevej: Inden Privathospitalet

Valdemar, gennemførte jeg turnustjeneste.

Jeg har deltaget i kurser for akkrediteringskoordinatorer

og er i gang med en Master i Kvalitet

og Ledelse i Sundhedsvæsenet (MPQM).

Motivation: Det er spændende og udfordrende

at arbejde med kvalitetssikring.

Man lærer meget om andre faggrupper og arbejdsgange,

og det er spændende at samarbejde

om fælles målsætninger inden for patientsikkerhed,

patientinformation, patientoplevet

kvalitet osv. Det er dejligt at bruge andre af

sine tilegnede (akademiske) kompetencer end

”blot” de kliniske. Jeg kan dog kun løse opgaverne,

fordi jeg har sundhedsfaglig baggrund.

Fakta: Johannes Breum, 46 år, Greve.

Uddannet 1994 fra Anglo-European College

of Chiropractic, England.

Titel og funktion: Sundhedschef

i Brøndby IF og kiropraktor for det danske

fodboldlandshold. I tværfaglige teams

koordinerer jeg genoptræning, hvis uheldet

er ude. I forhold til træningsaktiviteter er

min funktion at korrigere bevægemønstre

og forebygge skader gennem korrekte træningsprincipper.

Kiropraktorkolleger: Mig bekendt

ingen andre kiropraktorer i Danmark

fuldtidsansat i sportsverdenen, og jeg er eneste

kiropraktor tilknyttet landsholdet.

Karrierevej: Efter nogle års klinikdrift

blev jeg fuldtidsansat hos fodboldklubben

AC Milan og senere tilknyttet

det italienske landshold. I 2004 blev jeg

kiropraktor for det danske landshold. I

2007 blev jeg leder af Brøndby IF’s behandlerteam

som sundhedschef. Jeg har

to idrætskiropraktiske diplomuddannelser

akkrediteret af Federation Internationale de

Chiropratique du Sport.

Motivation: Jeg har altid interesseret

mig for sport og som idrætsmand selv haft

stort udbytte af kiropraktik. Det er spændende

at arbejde mod et fælles mål, klubbens

eller holdets mål, som spillere, trænere,

administrative og behandlere stræber efter.

Fakta: Lars Damm-Henrichsen, 45

år, Frederikshavn. Uddannet 1993 fra

Anglo-European College of Chiropractic,

England.

Titel og funktion: Jeg er deltidsansat

i virksomheden KIApro, der leverer

arbejdsrettede rehabiliteringsydelser til

bl.a. kommunale jobcentre. Ydelsen er

målrettet sygemeldte borgere med bevægeapparatsymptomer.

Målet er tilbagevenden

til arbejde. Min funktion er udredning

og vejledning inden for det biomekaniske

område som del af en koordineret tværfaglig

indsats med typisk en koordinator

(socialrådgiver), en læge, en kiropraktor,

en arbejdspladskonsulent og en psykolog.

Når barrierer for tilbagevenden til arbejde

er afdækket, varetager KIApro en rehabilitering

i samarbejde med sygemeldtes læge,

arbejdspladsen, jobcenter og eventuelle

behandlere.

Kiropraktorkolleger: Ingen i

denne ansættelse, men andre kolleger deltager

i lignende projekter andre steder i landet.

KIApro ejes i øvrigt af kiropraktor Jørgen

Kilsgaard, som også har udviklet konceptet.

Karrierevej: Driver praksis i Frederikshavn.

Har tidligere været ansat som

praksiskonsulent i Nordjyllands Amt.

Motivation: Det har været utroligt

lærerigt at deltage i dette tværfaglige team.

TSC

KIROPRAKTOREN NR.2 2011 027


Generalforsamling

Generalforsamling 2011 i Dansk Selskab for Kiropraktik

og Klinisk Biomekanik (DSKKB)

TEMA OM DISKUSRELATEREDE LIDELSER

DSKKB kan i år præsentere tre spændende aktuelle emner til det faglige arrangement i forbindelse

med årets generalforsamling den 6. maj 2011 på det nye Rygcenter Syddanmark.

Årets tema er en tilbundsgående opdatering om diskusrelaterede lidelser.

Af Mette Jensen

Stochkendahl, DSKKB

Førende center for tværfaglig udredning af

lænderygpatienter.

Se det nye Rygcenter Syddanmark i Middelfart, og

hør hvordan kiropraktorerne er med i forreste linje i

udredning af patienter med bl.a. længerevarende lænderygsmerter.

Ledende kiropraktor Søren O’Neill giver

introduktion og viser rundt.

Er McKenzie-metoden bedre end manipulation

ved discogene smerter?

Tom Petersen, fysioterapeut, ph.d., forsker ved Københavns

Kommunes Ryg- og Genoptræningscenter vil

gennemgå resultaterne af et omfattende projekt, der har

undersøgt effekten af McKenzie-metoden til sammenligning

med manipulation samt information og vejledning

til patienter med diskus-relaterede lænderygsmerter.

Hvordan håndterer du patienter med kliniske

tegn på lumbal prolaps?

Til hjælp for alle kiropraktorer er DSKKB stolte over

at kunne præsentere vores nyeste kliniske vejledning

om kiropraktisk håndtering af rygpatienter med kliniske

tegn på lumbal nerverodspåvirkning. Jan Nordsteen,

kiropraktor, MPH, ledende kiropraktor ved Københavns

Kommunes Ryg- og Genoptræningscenter,

gennemgår vejledningerne.

Vel mødt til det faglige arrangement og generalforsamling

2011!

Program og tilmelding kan findes på DSKKBs hjemmeside eller i

DSKKB-klubben på DKF forum.

28 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


FUNKTIONEL KOMFORT

OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE

til Kiropraktorer og Fysioterapeuter

Annonce

SIDELEJE

RYGLEJE

FYSIOTERAPI

BØRN

BUGLEJE

KNEE CHEST

TOGGLE

Er du træt af, at dit behandlingsrum kun kan bruges af

én profession, og at du ikke har plads til både togglebord,

knee chest, sideleje/rygleje, fysioterapi og massagebord?

Så glæd dig over verdenspremieren på Gyrst Fusion

- en ny, tværfaglig fusion skabt ud fra tidligere design

af kiropraktor Peter Gyrst.

Moderne design som afspejler professionalisme

omkring vores kerneydelser.

Gyrst Fusion er ergonomisk for dig som behandler og

komfortabel for patienten.

G Y R S T

FUSION

www.petergyrst.dk - tlf. 65 31 15 15

Nyd din sideleje behandling med Peter Gyrst´s kendte

bue.

Buen i Gyrst Fusion tillader fysioterapeuter en ergonomisk

arbejdsstilling.

Alle indstillingsfunktioner er lige ved hånden og kan

udføres med patienten på lejet. Gyrst Fusion er dansk

produceret og nem at rengøre.

INTRODUKTIONSPRIS FRA

39.000,-

ekskl. moms

EU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved


kongres

Dansk Idrætsmedicinsk

Årskongres 2011

Der blev drøftet mange spændende emner, da Dansk IdrætsMedicinsk Selskab, DIMS, afholdt,

sin tre dages årlige kongres i februar. Kongressen, som igen i år var meget velbesøgt

af idrætsinteresserede fagfolk, markerede også FagForum for

Idrætsfysioterapi’s (FFI) 25 års jubilæum.

Af Idrætskiropraktisk

Fokusgruppe

v/ kiropraktor

Thomas Skytte-Jakobsen

Programmet for kongressen var spændende og varieret

med både symposier, workshops og foredrag. Temaerne

omhandlede bl.a. ultralyd og idrætsmedicin, idrætsmedicinske

funktionsundersøgelser, overbelastningsskader i

underbenet, rotator cuff - posterosuperior impingement,

overuse og partial tears, nye strategier inden for knæligamentkirurgi,

akutte muskelskader - forebyggelse og

behandling, samt ikke-operative behandlinger for tendinopathy.

Blandt foredragsholderne talte både skandinaviske

og flere internationale idrætsmedicinske forskere

heriblandt professor Poul Hodges og Kevin M. Guskiewics,

der fortalte om henholdsvis ’Motor control

of the spine: The Challenges of athletics performance’

og hjernerystelser i sport. Der blev ligeledes afholdt

flere mindre workshops, som var yderst velbesøgte.

Under de frie foredrag blev bl.a. det store forskningsprojekt

om børn og unge, ’Svendborgprojektet’, som

flere kiropraktorer er involveret i, fremlagt ved Niels

Wedderkopp.

15 kiropraktorer deltog ved kongressen og mødtes i

pausen med DSKKB’s fokusgruppe for idrætskiropraktik,

som berettede om gruppens arbejde, dens handlingsplan

samt planer om efteruddannelse mv. Efter

årsmødet holdt idrætsfokusgruppen et møde med et

DIMS-bestyrelsesmedlem og medlem af uddannelsesudvalget,

hvor der blev snakket om muligheder for

etablering af en kompetencegivende efteruddannelse i

idrætskiropraktik samt samarbejdsflader til fordel for

fælles patienter.

KONKURRENCE!!

2/3 har aktiveret deres profil på DKF Forum.

Medlemmerne debatterer, blogger og mødes i

en af de nu 7 virtuelle interesseklubber for kiropraktorer

med særlige faginteresser. DKF

bruger også forummet aktivt til intern medlemskommunikation,

bl.a. til at skabe debat.

Vi skal have flere med!

Vi udlodder 3 x 3 flasker vin til det profilbillede, der henholdsvist

er:

1) flottest, 2) mest vellignende og 3) sjovest

Webgruppen i sekretariatet udgør suverænt

dommerkomitéen. Konkurrencen løber til udgangen

af april. Har du endnu ikke aktiveret din

profil eller ikke lagt billede på endnu, så det

er bare om at komme i gang. Har du brug for

hjælp, kan du altid kontakte sekretariatet: 3393

0400 eller dkf@danskkiropraktorforening.dk

30 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


Går i luften juni 2011

Sælg puder og topmadrasser UDEN lager – eksklusivt for klinikker!

Af Idrætskiropraktisk

ColumnaMed er en helt ny pude- og topmadrasserie i trykaflastende memoryskum, som distribueres eksklusivt i samarbejde

Fokusgruppe v/ kiropraktor

med klinikker.

Thomas Skytthe-Jakobsen

ColumnaMed produkterne er produceret i kvalitets memoryskum, der lige som Tencel® betrækket er Øko-Tex certificeret.

Annonce

Produkterne er laboratorietestet og sortimentet udvalgt af førende danske fysioterapeuter og kiropraktorer.

FORRETNINGSMODEL

ColumnaMed er målrettet klinikker, som har begrænset lagerplads, og som ikke ønsker at binde penge i et varelager.

Dermed er klinikken sikret maksimal indtjening, uden at skulle bekymre sig om indkøb, lager og likviditet.

PRAKTISK

Forretningsmodellen er bygget op over vores web-shop ColumnaMed.dk, som er indrettet til at håndtere ”5% rabat-koder”.

Disse sikrer, at dine patienter får en mindre rabat, samtidig med at din klinik modtager kommission for de produkter som

dine patienter køber over web-shoppen, til sig selv, familie, venner, gaver etc.

DINE FORDELE:

• Et relevant sortiment af puder og topmadrasser til udstilling og udlån

• Attraktiv kommission – du behøver ikke være momsregistreret

• Overblik over hvilke produkter dine patienter har købt

• Mulighed for at bruge dele af kommissionen som medarbejderbonus

DU SLIPPER FOR:

• Indkøb og finansiering heraf

• Lager og omkostninger hertil

• Forsendelse og håndtering

SIMPELT?

Ja, det eneste det kræver af dig, er omkostningen til en udstillings- og patientudlånspakke. Så er du i gang!

Ring til Mads på 6080 4030 og hør nærmere om dine muligheder med ColumnaMed eller skriv en mail med din adresse

til info@columnamed.dk for at få tilsendt en intro-folder.

ColumnaMed er et registreret varemærke – EverRest ApS, Mindet 6, 8000 Aarhus C.


KORT NYT

Database viser national sundhedsprofil

En ny database samler fakta om sundhed og sygelighed. Databasen

er baseret på den mest omfattende kortlægning af danskernes

sundhed nogensinde, og den gør det let at sammenligne borgernes

sundhed. De mange data fortæller bl.a. om sundhedsadfærd og

danskernes sygdomme og smerter. Opslag i databasen viser fx, at

27, 2 procent af de adspurgte havde været meget generet af smerter

eller ubehag i ryg eller lænd inden for de sidste 14 dage. Databasen

samler besvarelser fra 180.000 danskere og uden sammenligning

er den største af sin slags. De fem regioner i Danmark og Statens

Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har gennemført

undersøgelsen, som er lavet på baggrund af aftale mellem Danske

Regioner, Kommunernes Landsforening, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

samt Finansministeriet.

www.sundhedsprofil.dk

Fifth International Whiplash

Trauma Congress

Lund, Sweden August 24–28, 2011

Multidisciplinary approaches to pain after Whiplash trauma.

What works, what doesn’t and how to tell the difference.

What is it and

Who gets it?

hoW do you get it and

hoW do you avoid it?

hoW do you

find it?

We cordially invite you to attend the 5th

International Whiplash Trauma Congress

(IWTC:5) in Lund, Sweden on August

25-27, 2011. The focus of the IWTC:5

will be the multidisciplinary perspective

of whiplash trauma and its sequelae;

including clinical, epidemiologic, engineering

and biomechanical, legal and

forensic.

Click for:

regIsTraTIon fees

What can be

done about it?

What is it that

gets hurt?

can you

prove it?

The IWTC:5 will be a unique opportunity

to learn and share the most advanced

and enlightened concepts regarding

whiplash trauma and injuries.

The proceedings of the Congress will be

published as a supplement to the Journal

of Rehabilitation Medicine.

Click for:

programme

Uddannelsestemadag 2010

Sæt kryds i kalenderen den 20. september 2011 - her holder DKF Uddannelsestemadag

2011 på Syddansk Universitet i Odense kl. 13-17.

Temaet er ’Efteruddannelse’. Program er under udvikling.

For registration and more info:

CLICK Here

www.danskkiropraktorforening.dk

Chairman: Marcelo Rivano, Lund. Scientific co-chairmen: Michael Freeman, Hans Westergren, Eva-Maj Malmström, Christopher Centeno

Fifth International Whiplash Trauma Congress Lund, Sweden August 24–28, 2011

Cand.scient i fysioterapi

Videnskabsministeriet har godkendt Syddansk Universitets

ansøgning om at oprette en kandidatuddannelse i fysioterapi i

Odense. Uddannelsen henvender sig til fysioterapeuter, der ønsker

at videreuddanne sig, og Syddansk Universitet forventer at optage

25 kandidatstuderende til efteråret. Kandidatuddannelsen giver

en cand.scient.-titel. Der var ansøgningsfrist 1. april. SDU oplyser, at

omkring 80 har søgt om optagelse.

www.sdu.dk/fysioterapi

Valg 2011:

Husk at stemme!

DKF gennemfører for første gang valg blandt foreningens

medlemmer til Udvalget for offentligt ansatte

kiropraktorer, Udvalget for ansatte kiropraktorer i

privatpraksis samt Klinikejerudvalget. Valget finder

sted på DKF Forum fra den 26. april-8. maj, men du

kan allerede nu deltage i valgkampen og stille de

opstillede kandidater spørgsmål under fanen ’Debat’

i de tre valgklubber. - Din stemme tæller, så husk at

stemme.

www.danskkiropraktorforening.dk/DKFforum

It is a great pleasure to invite you to parcipate in the 11th Nordic Congress, which will be held in Copenhagen, Denmark

at the Radisson Blu Scandinavia Hotel from the 8th – 10th of September 2011.

The theme for 2011 is Pain and Dysfuncon – Clinical and Scienc Update, covering the mulfaceed biomechanics,

neurophysiology, pain mechanisms and symptomac presentaons as seen in musculoskeletal health care and research.

These topics will be addressed through lectures and clinically oriented sessions throughout the congress.

Look forward to experiencing leading researches and experts from around the world deliver the substances for your

professional interests. Add to that the beauful capital city of Denmark as the host of the conference.

Keynotes

• Michael Kuchera, Professor, DO (USA)

• Johan Vlaeyen, Professor (Netherlands)

• Lars Ahrendt-Nielsen, Professor,

Dr.Med.Sci., PhD (Denmark)

• Hermann Locher, MD, DipMM (Germany)

• Carla Stecco, MD, Orthopaedic Surgeon (Italy)

• Hans von Helvoirt, PT, MA, DipMDT, DipMT

(Netherlands)

• Henning Langberg, Ass Prof, PT, MSc, Dr.Med.Sci., PhD

(Denmark)

Programme and registraon:

Please visit www.nordic2011.eu to nd further informaon on the congress, scienc programme, registraon etc.

Pain and Dysfuncon – Clinical and Scienc Update

Bio-Psycho-Social factors – idencaon, assessment and management

Pain neurophysiology, pain mechanisms and clinical pain management

Fascia, myofascial biomechanics and implicaons for pracce

Dysfuncon, biomechanics and neuromuscular control

Clinical reasoning and evidence-based pracce

Diagnosc Ultrasound Imaging

Science and research

Red Flags

Invited Speakers

• Maxim Bakhtadze, MD, DipMM (Russia)

• Palle Holck, MD, Rheum, DipMM (Denmark)

• Per Kjær, PT, DipMT, PhD (Denmark)

• Tom Petersen, PT, PhD (Denmark)

• Benny Dahl, MD, Orthopaedic Surgeon (Denmark)

• Niels Honoré, PT, ExamMT (Denmark)

• Bertel Rune Kaale, PT, MaMT, PhD (Norway)

• David W. Evans, DO, PhD (England)

• Deborah Falla, Professor, PT, PhD (Germany)

• Morten Høgh, PT, DipMT (Denmark )

• Lars Remvig, DrMed (Denmark)

• Josef M. Andersen, PT, MaMT, CMP, MCTA (Denmark)

Early Birdie pris

inden 1. maj 2011

Medl.*: DKK 4.950,- Ikke-medl.: DKK 5.450,-

Pris efter 1. Maj 2011

Medl.*: DKK 5.800,- Ikke-medl.: DKK 6.300,-

*Medlemspris gælder: DFFMF / DSMM

(og IFOMPT / FIMM medlemslande).

Flg. er også velkomne til medlemspris: DIMS / FFI /

Mulligan DK (MWM) / McKenzie DK (MDT DK) og SMOF

Festmiddag fredag aften: DKK 400,-

Socialt program for ledsagere:

se web

www.nordic2011.eu

32 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


Må vi servere en

portion wellness?

Annonce

Med dry-water-massage fra Wellsystem kan du tilbyde unik forkælelse til alle

dine kunder – endda tilsat terapeutisk effekt. Dry-water-massage er velvære

fra top til tå, dine kunder vil elske det. Og så kommer de jo igen.

www.fitpartner.dk l Tlf. 70 204 234


MARKEDSPLADSEN

Ledige stillinger

Kiropraktor/turnusassistent søges i Svendborg

Kiropraktor eller turnusassistent søges til Kiropraktisk Center Charlotte Riber i

Svendborg pr. 1. august 2011 evt. før. Vi er en klinik med masser aktivitet - læs

mere på: www.kirosydfyn.dk, www.kiss-kidd.dk, charlotteriber.blogspot.com

eller mød os på facebook ”Kiropraktor Charlotte Riber”.

Kontakt: tlf. 6222 8585 eller mail kontakt@kirosydfyn.dk.

Venlig hilsen Charlotte Riber, Centrumpladsen 21, Svendborg.

Turnusassistent søges til Holbæk

Bliver du færdig i sommeren 2011, kan vi tilbyde en turnusstilling, hvor du

fortrinsvist arbejder med nye patienter i alle aldersgrupper. Vi har en god

atmosfære i klinikken samt godt samarbejde med områdets øvrige behandlere.

Du får et dejligt stort behandlingsrum med næsten ny Lloyd Cox-bord med drop

på alle sektioner, vi har desuden røntgen og digital fremkaldelse.

Tiltrædelse efter aftale. Skriftlig henvendelse til kiropraktor Anne Møller Andersen,

Gasværksvej 3, 4300 Holbæk. E-mail: kiro.ama@mail.dk

Kiropraktorhuset i Middelfart søger kiropraktor.

Vi består af 3 kiropraktorer, 2 massører samt 3 deltidssekretærer i en travl klinik

beliggende i centrum af Middelfart.Træningsfaciliteter i klinikken, som bruges til

holdtræning samt individuel træning. Digitalt røntgenanlæg. Vi søger kiropraktor

- gerne med nogle års erfaring. Du har lyst til at arbejde selvstændigt og at

være en del af et team med mulighed for faglig sparring og indflydelse.

Skriftlig ansøgning til Kiropraktorhuset, Elmegade 3, 5500 Middelfart. Att.:

Niels Tindhof el. mail: niels@middelfart-kiropraktor.dk Hjemmeside: www.

kiropraktor-middelfart.dk

Kiropraktor/ turnusassistent søges til klinik i Århus.

Tværfaglig klinik med 5 kiropraktorer, fysioterapeut, massører samt stor

træningsafdeling med styrketræning, stabilitetstræning af nakke og lænd samt

holdningstræning søger dynamisk og engageret kiropraktor. Vi har en moderne

klinik med DR-røntgenanlæg og ultralydsscanner.

Hvis du har lyst til at blive en del af dette team med høj aktivitet og gode

kolleger, hører vi gerne fra dig. Er du den rette, er der mulighed for fremtidigt

kompagniskab.Rygcenter Århus Kiropraktisk Klinik, Viby centret 2A, tlf.: 8611

7611, email: itm@rygcenteraarhus.dk

Køb / Salg / Leje

Togglebord sælges

Originalt Togglebord sælges, betrukket med hvidt læder: pris 7000.-

Kontakt venligst: Næstved Stor-Center 57, 1. sal, 4700 Næstved. Tlf.: 5572

7979. Fax: 5572 7978. E-mail: ls@naestved-kiropraktor.dk.Hj.side: www.

naestved-kiropraktor.dk

Røntgenanlæg til salg

Røntgenanlæg, Siemens Heliophos 4E, sælges til højest bydende (min. 20.000

kr. + nedtagning og transport).

Kontakt Kiropraktisk Klinik i Rønne v/ Kiropraktor Catherine Delagarde. Tlf: 56

95 63 95 - mobil : 23 10 94 48 eller catdel@live.dk

Kiropraktisk Klinik Dronninglund til salg

På grund af dødsfald sælges Kiropraktisk Klinik Dronninglund. Klinikken blev

etableret i 1987 og har ydernummer, men dette er ikke bundet til klinikadressen.

Endvidere sælges: Digitalt røntgen Proscan 35 CR billedpladesystem. 2 stk.

24x 30 cm kassetter med billedplader. 2 stk. 35x 43 cm kassetter med billedplader.

Det digitale røntgen er fra 2006. For yderligere informatio: Karen

Pedersen, 9843 1628 eller karengpedersen@hotmail.com, eller kiropraktor Nis

Alnor, Sdr. Stationsvej 41, 4200 Slagelse, 5853 5858 eller:

nis.alnor@slagelsekiropraktoren.dk.

syddansk

universitet

stillinger

www.sdu.dk/stillinger

Se også opslag på:

www.danskkiropraktorforening.dk/opslag

Udgivelsesplan 2011

Blad: Annoncedeadline: Udgivelsesdato:

Nr. 3 15. maj 2011 uge 26

Nr. 4 15. juli 2011 uge 35

Nr. 5 15. september 2011 Uge 42

Nr. 6 15. november 2011 Uge 50

‣ videnskabelig assistent

Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut

for Idræt og Biomekanik, Forskningsenheden for

Klinisk Biomekanik, er en stilling som videnskabelig

assistent på deltid (18,5 time/uge) ledig til besættelse

for perioden 1. august 2011–31. juli 2012.

Yderligere oplysninger

Institutleder Jørgen Povlsen, Institut for Idræt og

Biomekanik, e-mail: jpovlsen@health.sdu.dk eller

forskningsleder Jan Hartvigsen, e-mail:

jhartvigsen@health.sdu.dk

Ansøgningsfrist: 9. maj 2011 kl. 12.00

Læs mere på www.sdu.dk/stillinger [stiLLingsnr: 111034]

Al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen-media, annonce@tuen.dk. Deadline nr. 3: 1. juni 2011

Bemærk: Maks. antal ord i rubrikannoncer på markedspladsen er 80.

34 0KIROPRAKTOREN NR.2 2011


SUNDHED – TRYGHED – FRIHED

FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

Annonce

FAGINVALIDEDÆKNING

FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING

LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER

LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER

FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER

LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN

UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien

en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude.

Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have

det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du

kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger.

Din kontaktperson i Willis er Bo Thomas Nielsen, tlf. 88 13 97 31, btn@willis.dk.

Se mere om pensionsordningen på www.willisview.dk/kiropraktor-foreningen.


Afsender:

Dansk Kiropraktor Forening

Vendersgade 6, 2. tv.

1363 København K.

ID-Nr.: 42726

Salg og service

af behandlingsborde

F. L. Automatic er leverandør af

behandlingsborde til kiropraktorer.

Gennem mere end 20 år har vi leveret

behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith

samt renoverede behandlingsborde

til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer.

Vi fremstiller også automatiksystemer

til påmontering på stort set alle typer

behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det

nemt at betjene et ældre behandlingsbord,

der normalt kræver en manuel og anstrengt

betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde

nøjagtig den samme lette betjening,

som findes på nye behand-lingsborde.

Reservedele

Vores veludstyrede værksted gør det desuden

muligt for os at fremstille specielle reservedele.

Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et

specielt eller udgået behandlingsbord – eller

dele til røntgenudstyr.

Et godt tilbud

Se også vores aktuelle lagerliste over

renoverede behandlingsborde på

www.flautomatic.dk

F.L. Automatic

Haslund Klostervej 23

8940 Randers SV

Tlf: +45 8644 5122

Fax: +45 8644 5152

www.flautomatic.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!