4-2003 - Dansk Holstein

danskholstein.dk

4-2003 - Dansk Holstein

N r . 4 • d e c e m b e r 2 0 0 3

SORTBROGET kvæg

A V L S F O R E N I N G E N F O R S D M - D A N S K H O L S T E I N I D A N M A R K

SIDE 5

SIDE 19

SIDE 21

SIDE 35

SIDE 39

Ansvar og opgaver

Flotte resultater

2002-2003

Årets tyr – HMT Kimmer

Forskning i kvægavl

»Over There«

Malketid og temperament

S D M • D A N S K H O L S T E I N


2 Sortbroget kvæg

DANSIRE

Tyre med komplet deklaration

V Ersgard (Lukas x S-B Mascot)

Elly Geverink

Ejer: Freddy Holdensen, Holsted

VAR Elvis (Luxemburg x Dannix)

VAR Etlar (Lukas x M Aerostar)

Elly Geverink

Elly Geverink

Ejer: Højvanggaard I/S, Holsted

Ejer: Ove Nielsen, Nr. Nebel.

HMT Kimmer (Wel Corky x M Aerostar)

TVM Hesne (Besne Buck x Micheal)

Elly Geverink

Elly Geverink

Ejer: I/S Foldagergård, Nyk. Mors

Ejer: Bygholm Landbrugsskole, Hatting

KVÆGAVLSFORENINGEN DANSIRE

Ebeltoftvej 16, Assentoft

8900 Randers

Tlf. 8795 9400

Fax 8795 9401

E-mail: info@dansire.dk

www.dansire.dk

4 2003


3 Sortbroget kvæg

DC

Sortbroget Kvæg

Udgiver:

SDM – Dansk Holstein,

Udkærs vej 15, Skejby,

8200 Århus N.

Tlf. 87 40 50 00. Fax 87 40 50 89

E-mail: sdm@lr.dk

Homepage: www.sdm-dh.dk

Redaktion:

Frode Thule Jensen (formand)

Carsten Hedegaard

Landskonsulent

Keld Christensen

Henning E. Andersen

(ansvarsh. og tekn. red.),

Sommervej 9, 8210 Århus V

Tryk og teknisk redaktion:

Kannike Graphic A/S,

Sommervej 9,

8210 Århus V.

Tlf. 86 75 05 00

Fax 86 75 05 22

Indhold:

Ansvar og opgaver . . . . . . . . . . . . . . . ºº5

Flotte resultater 2002-2003. . . . . . . º19

Racens tyre november 2003 . . . . . . . º17

Årets tyr – HMT Kimmer . . . . . . . . . . º21

Indhold:

Guide SDM-Vintermøderne til indeksjunglen . . . . ... . . ... ºº4 . º23

Interbull Fysiologiske november funktions- 2003 . . . . . . . . . º24

ººprøver . . . . . . . º12

Årets avlsko 2003 . . . . . . . . . . . . . . . º29

VAR Calano kan det hele

AVLSstafetten. ºº– næsten . . . . . . . . . . . ... . . ... º16 . º31

Forskning Racens i Toptyre kvægavl »Over . . . . There«. . . . . .. º20 . º35

Aptrup

Test dags

Nørregård

modeller


og

ººpersistens. . . . . . . º26

Den

et helt

canadiske

århundrede

test

. . . .

dags

. . . . . . . . º38

Malketid ººmodel: og temperament Hvad har vi . . lært? . . . . . . º39

Stress,

º27

chaperoner og SDM-Holstein º41

Danske tyre populære

Amerikanske ººi England totalindeks . . . . . er . . . . . . º30

Intensiv 40 millioner avl kroner medfører værd . . øget . . . . . º44

Nordiske slægtskab avlsforeninger . . . . . . . . . . . . . º35

Holland. indflydelse . eller . . . . hvad? . . . . . ... . . ... º42 . º45

Agromek 2001 . . . . . . º45

Moderne kvægavl i Europa . . . . . . . . º47

Det skete . . . . . . . . . . º48

KORT Kort nyt. Nyt . . . . ... . . ... . . . . . ... . . ... . º50

Nyt fra ungdoms-

ººforeningerne . . . . . . . . º56

Landet Rundt . . . . . . . . . . º57

Forsidebillede:

Tema . . . . . . . . . . . . . . . . . º63

Vinder i »Stjerne for en aften« på

Kimbrerskuet – Nyeng Starleader

Ane – tager sig også godt ud

i efterårsløvet tæt på Nyeng,

Mygdal. Foto: Elly Geverink.

SDM-Dansk Holstein

justeret til fremtiden?

Vinteren er ved at være over os. En god

sommer og et dejligt efterår har det været.

Kigger vi på grovfoderet, fylder det pænt i

siloerne. Kvaliteten er i top, så det er kun op

til hver enkelt kvægbruger at få det rigtigt

fordelt til køerne.

Årsmødet i Brædstrup trak igen mange folk

afsted. I et flot septembervejr besøgte vi

nogle af områdets dygtige SDM-Dansk

Holsteinavlere.

Dansk Kvægs områdemøder har været et

stort diskus sions emne. Vi skal være dygtigere, vi skal passe flere

køer, og de skal have færre sygedage og celler i mælken. Det har vi

i avlsarbejdet for længst været klar over, og derfor er det heller ikke

umuligt at øge effektiviteten, men det skal slås fast, at avlsarbejdet

og driftsledelsen kører på et meget højt niveau på den enkelte

bedrift. Skal indtjeningen holdes, må det ske gennem bedre afregningspriser

for mælk og kød.

I øjeblikket ser vi på vægtningen i S-indekset. Med udsigt til en

måske endnu større del af mælkeprisen lagt over på protein, vil vi

nok lægge yderligere vægt på proteinet og mælkens koncentra -

tions grad. Avlsværditallene skal tilpasses den produktionsøkonomiske

ko, så derfor vil der blive enkelte justeringer. Vi har hele

tiden nogle gode data og for skellige parametre til at relatere over

til afgangsårsagerne for køerne. Generelt lever køerne længere.

På nordisk plan forsøger vi at holde hinanden bedre orienteret

omkring forskellige forhold i de nationale avlsfor eninger og avls -

arbejdet – på flere fronter kan vi styrke hinanden. Udbre delsen af

Holsteinracen er størst i Danmark, men det går stærkt i de andre

nordiske lande. Kan vi hjælpes ad, er vi parate til at yde vores

bidrag.

Til trods for en stor udbredelse af Salmonella over det ganske

land, er det lykkedes at lave en fin udstilling på Agro-Syd. Snart

efter følger Agromek og Agro Nord, og så kommer den lange

række af sommerdyrskuer. Samlet må vi vurdere, hvor mange

skuer – i hvert fald afkomsgruppeskuer, vi skal have i Danmark.

Klare regler for Salmonella er også et ønske, men ingen er åbenbart

i stand til at fremlægge en handlingsplan for god håndtering

af sagen.

Efter det første år med den nye struktur kan vi se, at de lokale avlsforeninger

er og skal være med til at styrke sammenholdet om -

kring racen. Der er stort råderum til de aktiviteter, som typisk kan

ligge i avlsforeningerne.

Med året på hæld kan vi passende se tilbage på de flotte resultater

i stalden, på marken og dyrskuepladserne, som de enkelte bedrifter

har opnået. Det vidner om, at SDM-Dansk Holsteins kvæg -

brugere er køreklar til at begå sig i fremtidens hårde konkurrence.

Der er ingen tvivl om, at førertrøjen er gul, men koen er sort og

hvid.

Hermed vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Tak for en stærk medvirken på mange områder i 2003.

Peder V Laustsen

4 2003


Ansvar og opgaver

Uddrag af formandens og landskonsulentens beretning

5 Sortbroget kvæg

SDM-Dansk Holstein er godt funderet i den nye struktur, der

blev grundlaget for arbejdet fra nytår 2003. Der er klare linier

mellem Avlsforeningens og Kvægavlsforeningens opgaver i en

lang række forhold. Samarbejde både mellem organisationerne

og mellem disse og Dansk Holstein kvægbrugerne blev betonet –

til kvægbrugernes gavn. SDM-Dansk Holstein er med i førerfeltet

på verdensplan, og der er hele tiden nye udfordringer at tage

vare på, – især af avlsmæssig art. Og så sluttede årsmødet med

udpegning af Årets Avlsko og Årets Tyr under stor applaus fra

festdeltagerne.

Igen et godt årsmøde med en

fantastisk opbakning fra medlemmernes

side. Det er glædeligt

at se, at så mange tager sig

tid til at være med, når vi samles

i SDM – Dansk Holstein.

Den nye struktur i kvægavlen

har nu fungeret i næsten 9 må -

ne der – og indtil videre vist til

alles tilfredshed. Som den eneste

race i Danmark har vi i SDM

Dansk Holstein bevaret en

selvstændig avlsforening, og vi

kan da også her bemærke, at vi

kun har hørt positiv kritik. Med

et avlsforum på ca. 100 medlemmer

har vi et demokratisk

og geografisk godt grundlag for

vores avlsforening. Vi har alle

13 lokale formænd med i bestyrelsen,

så det giver et godt samspil

mellem SDM – Dansk Holstein

og lokalområderne.

SDM - Dansk Holstein

•har et 2-strenget system til va -

retagelse af SDM-DH-opgaverne

•ALLE medlemmer med anvendelse

af SDM-DH automatisk

derigennem er medlemmer

af Avlsforeningen for

SDM-DH

•det personlige kontingent for

aktive kvægbrugere bortfalder

•medlemsbladet Sortbroget

Kvæg skal fortsætte med at udkomme

4 gange årligt.

Din lokale forening

SDM-Dansk Holstein er kvæg -

bru gerens forening på alle områder,

vi er gearet til at udføre

opgaver, som er gavnlige uanset

hvilket niveau den enkelte driver

sit avlsarbejde på. SDM-

Dansk Holstein har ansvaret

for, at interessen for at forbedre

den sortbrogede race er tilstede.

Det er ligeledes en meget væ -

sent lig opgave at søge at sammensætte

avlsmålet efter den

udvikling vi forventer at nå om

mindst 5-10 år. Derfor har vi et

stort ansvar i avlsforum om-

kring indekserne og deres sammensætning

– både at beslutte

og udføre. Det sidste er naturligvis

bestyrelsens daglige opgave.

Den mere kommercielle del

ligger hos kvægavlsforeningen,

nemlig at få hele avlsplanen til

at fungere optimalt ved bl.a. at

stille positive tyre til rådighed.

Din mødekalender

Det er avlsforeningens opgave at

være inspirator for

kvægbruger ne. Det sker også

gennem mø der, og her er de lokale

avlsfor eninger af stor betydning.

I visse områder skal

der nok lidt mere fut i tingene,

for medens der i nogle områder

er stor tilbagegang i fremmøde

til forskellige arrangementer, er

der i andre områder samme

fremmøde til mange af arrangementerne

som gennem en del

år. I den første gruppe formoder

man at tilbagegangen skyldes

færre besætninger, i den anden

gruppe tror man på aktiv

markedsføring af aktiviteterne

og medleven i mange opgaver

fra bestyrelsen. Det skal vi have

gjort noget ved, så her kunne vi

godt tænke os om et tættere

samarbejde med udveksling af

ideer kunne ske i større udstrækning.

Det vil vi tage fat på.

Kvægavleren annoncerer også for

lokale avlsforeningsarrangemen -

ter, og vi håber at det må blive

tag-ud sider, som kan hænge på

opslagstavlen i stuen, køkkenet

4 2003


6 Sortbroget kvæg

Der er også tid til hygge og pigesnak, når besætningerne besøges. Her kan det

endda være at der gættes på Årets tyr!

eller på kontoret, så alle har

nemt ved at følge med i, hvad

der foregår lokalt.

Vi har netop i foråret besluttet

nogle ændringer på frugtbarhedsindekset

og indeks for hold -

barhed. Indekserne udtrykte ikke

helt den fornemmelse, som

vi fik fra praksis, – nemlig at

kø erne havde svært ved at blive

drægtige, når først vi besluttede

at starte inseminering. Grundige

beregninger viste også nogle

forhold, der kunne optimeres,

– dette skete, og avlsværditallene

skulle nu være på plads.

Samme observation er imidlertid

også gjort i flere andre lande

omkring frugtbarhed, og her er

man i gang med ændringen.

Holdbarhedstallene var også lidt

overvurderede på de tyre, der

fik meget brugstyreafkom. Her

er fejlen også rettet, og rangeringen

er uændret, men tallene

korrekte.

Formanden var før inde på de

problemfrie køer. Det har i stor

udstrækning været »målet«,

når nye egenskaber og ændrede

vægt ninger på indekserne er

blevet besluttet. For øjeblikket

er det klart, at vi må kigge på

egenskaben temperament, men

der er forskellige egenskaber

heri. Gælder det egenskaben

som kvie, der er forskellig fra

egenskaben som ko, så er det jo

vanskeligt. Men fakta er, at vi

skal finde en bedre registrering,

og det arbejder vi stærkt på for

øjeblikket. At det så kan falde

sammen med hastigt ændret be -

sætningsstruktur og management

gør det endnu vanskeligere

at sammenligne. Kvier, der

går i hytter med sutter og senere

i løsdrift uden megen kontakt/omgang

med mennesker,

får ikke den samme tilknytning

til de tobenede individer som

tidligere, hvor kalvene var bun-

Verdenseliten?

SDM – Dansk Holstein hører til verdenseliten, og det skyldes

ikke mindst, at

• vi i Danmark har haft en flok meget dygtige avlere, som har

udført et godt avlsarbejde, og samtidig leveret en eller flere

tyre til en kvægavlsforening, og

• alle med sortbroget kvæg i Danmark har ydet en stor indsats,

gennem solid afprøvning af ungtyre og deltagelse med

data til avlsværdivurderingen samt

• alle har focuseret på de bedste danske brugstyre til anvendelse

i besætningen og derved skabt maksimal fremgang på

bred basis.

4 2003


7 Sortbroget kvæg

det i en periode, fik mælk af

spanden og samtidig blev klappet

og kælet med. Så meget af

ændringen i temperament er

ikke nødvendigvis alene et avlsspørgsmål,

men også management,

men under alle omstændigheder

må vi finde en bedre

registrering. Det samme gælder

for malketid, men her får vi

muligvis en »gratis« hjælp i de

nye mælkemålere med mange

registreringer.

Bevægelse

Ny egenskab, der med ændret

opstaldning er vigtig, er bevægelsen.

Der er forskel på kravene

til lemmernes bygning /

funktionalitet afhængig af om

køerne står bundet eller færdes

i løsdrift. 2-3 lande er i gang

med at bedømme bevægelsen,

og vi arbejder på at komme i

gang hurtigst muligt, så vi kan

få et materiale at arbejde videre

på. Der er på verdensplan enighed

om, at bevægelse skal være

en godkendt egenskab i alle lande

snarest muligt.

VAR Etlar-datter fra Ove Nielsen, Nørre Nebel. På årsmødet blev temperamentet

også drøftet, og VAR Etlar er jo ikke alt for god i denne egenskab.

Høj kælvealder

– 28,5 måneder

En kælvealder på 28,5 måneder

er for høj, når vi ser, hvad udenlandske

kolleger præsterer. Fod -

rer I ikke kvierne lidt for restriktivt?

Når kvierne skal holdes

i live, kan I jo lige så godt

give dem lidt mere og få dem i

produktion noget før. Prøv bare

at rykke det 1 måned frem,

inden vi når til årsmødet i 2005,

– så har I været dygtige.

Men holdbare, det er køerne.

Det er jo fordi køerne er blevet

stærkere, I giver dem væsentlig

bedre betingelser end tidligere,

og så har vi jo med et 20-årigt

S-indeks avlet efter nogle af de

4 2003


8 Sortbroget kvæg

egenskaber, der skal gøre vore

kø er stærkere.

I forbindelse med holdbarhed

viser faktiske tal hentet fra jeres

indberetninger, at over de seneste

12-13 år er den produktive

levetid fra 1. kælvning til afgang

nu oppe på 950 dage, – en stigning

fra 835 dage i 1989, så der

er lagt næsten 4 måneder til

produktionstiden for SDM-kø -

er ne.

Årets besætningsejere viste glade rundt ved åbent hus, – derfor stor tak til Else

& Torben Strandhave repræsenterende I/S Trindkærgård, Karin & Henrik Jørgensen

samt Karin & Niels Skovgård Madsen.

Hæder til mange køer

og ejere

Mange besætningsejere er blevet

hædret i årets løb for flotte

præstationer i staldene af de

stærke køer. I alt 85 køer er hæd -

Mødre til tyre på brugsplanen med min. 2000 insemineringer som brugstyr

og min. S-indeks 108 på et givent tidspunkt

Mor Tyr Afstamning Opdrætter

32338-00580 V Canossa E Labelle x M Aerostar Bent Horsted Iversen, Grindsted

33522-00958 V County East Cash x R Leadman Kaj & Poul Erik Nielsen, Molbjerg, Nibe

38700-01060 V Dahl Lord Lily x G Slocum Kr. O. Dahlgård, Harring Søgård, Snedsted

32570-01052 T Officer Lord Lily x E Celcius J. Esp Sørensen, Højgård, Vestbjerg

46029-01233 VAR Doyle Amaretto x Dannix Carsten Lauridsen, Galtho, Tistrup

47582-01730 V Detektor Lord Lily x H Stardom Peter Mathias Mathiasen, Raved Dairy, Bolderslev

37115-01102 HMT Kimmer Wel Corky x M Aerostar Niels og Børge Hansen, Brovst

47826-00978 VAR Elkjær S Rudolf x R Prelude Jes Ove Hansen, Øbening, Rødekro

Fantomydelser

Navn Nr Født Afstamning Gns Gns. Gns. Gns. Kg Fedt

år mælk fedt prot. og Prot.

Peder Pedersen, Vinderup 57318-00777 03.04.85 Jy Wilow x Rgk N York 14,5 10.560 481 360 11.895

Søren Bojer, Jelstrup 31106-00706 23.12.91 H Stardom x K Jurist 9,3 16.266 699 523 11.365

Per Østerrøgild, Brovst 38426-00646 21.10.84 Bell x Kingway Ev 16,5 7.641 383 287 11.056

Ingrid og Jens Risager,

Guldborg 15870-00750 03.11.89 Njy Hubert x MRS Bo 11,9 11.210 528 370 10.686

Kaj Olsen, Them 25193-00753 18.09.89 Njy Hubert x Jy Wilow 11,6 10.773 516 374 10.324

4 2003


9 Sortbroget kvæg

ret lokalt for at opnå en mælkeydelse

på 100.000 kg mælk. Fantastisk

flot og et stort tillykke.

Grænsen for høj produktion er

rykket opad. Nu er de ultimative

grænser 150.000 kg mælk for

den ene gruppe og 10.000 kg

værdistof for den anden. Det

betyder, at der var i alt 5 gamle

damer at hædre for disse fan -

tom ydelser.

Mange opdrættere gør en anstrengelse

for at skabe brugstyre,

der kan sætte et aftryk på racen.

Igen i år blev en række opdrættere

hædret som ejere af en

tyremoder, der har tillagt en

Afstand fra 1. klv. til afgang

1100

1050

1000

950

900

850

800

750

700

Produktiv levetid

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Koens afgangsår

Opdrætterne blev hædret for brugstyrene – f.v. Metha & Peter Mathias

Mathiasen, Lone & Niels Hansen, Gurli & Jes Ove Hansen, Ragna & Kr. O.

Dahlgaard, J. Esp Sørensen og Else & Bent Horsted Iversen. Tillykke.

DRH

SDM

RDM

Jersey

4 2003


10 Sortbroget kvæg

Nu er et stort skridt 150.000 kg mælk eller 10.000 kg fedt og protein i livs ydelse. Her hædres Ingrid & Jens Risager,

Karin & Peder Pedersen samt Inge Grethe og Kaj Olsen.

brugstyr. I alt 8 danske brugstyre

gav hæder til opdrætterne.

Endelig sluttede hædringerne

med at Årets Avlsko, efter beslutning

ud fra hendes afkoms

præstationer, blev 56093-01072

fra Lisbeth & Kristian Sloth,

Lomborg, samt at publikums -

af stemningen gav titlen Årets

tyr til HMT Kimmer, hvorfor

Børge Hansen, Brovst, blev

hædret. Årets Avlsko og Årets

Tyr er omtalt efterfølgende.

Nye milepæle

Der er mange krav til koen,

men også mange flotte resultater

af hende og hendes ejere.

Derfor kan vi med det opnåede

som udgangspunkt se frem til,

at mange nye milepæle overskrides

de kommende år. Effektivitetsskruen

får et ekstra hak

hvert år, og det skal SDM-

Dansk Holstein og dens udøvere

kunne honorere. Der er ingen

tvivl om, at det makkerpar

har de allerbedste betingelser

for at opfylde kravene.

Se embryobørsen


www.sdm-dh.dk

eller læs mere

på side 71

om køb/salg

og betingelser.

4 2003


12 Sortbroget kvæg

Flotte resultater 2002-2003

Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein

Ydelsesresultaterne sætter

nye rekorder igen i år: mange

meget højtydende besætninger,

de 2 højstydende

køer med 1700 kg fedt +

protein eller 20.000 kg

mælk (ja, årsydelse), 94 køer

har rundet 100.000 kg mælk

i årets løb, og Søren Bojer

har hævet sin gennemsnits -

ydelse til 1.053 kg fedt +

protein. At SDM-Dansk Holsteinkøerne

bliver ved med

at ryste flere flotte præstationer

ud af »skindet« i form

af gode brugstyre er jo kun

glædeligt.

At køer i familie kan slægte hinanden

på ses af det faktum, at

den højestydende ko set med

total værdistof, – nemlig Fatalkoen

1235 fra Pearl Breeding –

også har sin moder med på listen

over højtydende køer. Det

er 1054 efter U Nick, og begge

køer er kendetegnet ved høje

procenter for både fedt og protein.

1235 Fatal har med 1700 kg

SDM’s udvikling i ydelse, antal køer og insemineringer

siden 1950

Mælk Fedt Protein Kg Kontrollerede køer

kg % kg % kg F+P Antal % Antal Ins.

1950 3.872 3,92 152 – – – 94.294 11,5 93.430

1960 4.484 4,02 180 – – – 110.336 12,9 432.164

1970 4.927 3,98 198 – – – 241.785 40,3 632.392

1980 5.528 3,98 220 – – – 402.624 56,2 718.537

1990 7.143 4,21 301 3,30 235 536 369.610 63,2 577.432

1995 7.384 4,22 311 3,35 247 558 402.462 67,3 550.623

2000 8.075 4,10 331 3,37 272 603 399.245 69,5 530.995

2001 8.257 4,13 341 3,35 277 618 391.328 70,0 500.385

2002 8.405 4,09 344 3,36 282 626 390.832 71,3 487.414

2003 8.694 4,12 358 3,37 293 651 390.508 71,6 477.699

Her præsenterer Søren Bojer Stardom-koen 706. Hun har selv passeret de

150.000 kg og har en datter med over 20.000 kg mælk i 2002-03. Og så er er

besætningen i Jelstrup også klart årets højestydende.

nået det, der umiddelbart ligner

en rekord med den søgning

bagud, vi har foretaget, og moderen

følger efter som årets 10-

højeste ydelse med 1335 kg værdistof.

Afstamningen er hentet i

Holland, idet tredje generation

også er tyremoder med høje

ydelser – og stadig i besætningen

hos Jan og Giny Langedijk.

20.000 kg mælk blev også opnået

i 2001, den ene endda med

nogle få kg mere end East Cash

datteren fra Søren Bojer, – så

nu er der 3 køer om den flotte

præstation. Den ene af køerne

er endda moderen til East Cash

koen fra Søren Bojer, nemlig

4 2003


13 Sortbroget kvæg

Stardom-koen nr 706, der har

afsluttet sin livstidsproduktion

i år med 151.506 kg mælk. Så

rekorderne kommer på stribe

fra Søren Bojers besætning, og

et par tyre er det da også over de

seneste år blevet til, – bedst

kendt er V Bojer med sine mange

døtre, der nu starter produktionen

fra brugstyreperioden.

Højestydende

besætninger

Vi må år efter år hastigt flytte

grænsen opad, for at holde listen

på et acceptabelt niveau.

Det er fantastiske ydelser, der

nås, uanset om der malkes to

eller tre gange. Mange besætninger

malker tre gange af hensyn

til både køernes sundhed,

udbyttet og arbejdsfordelingen.

Det sidste forstås på den måde,

at tre gange malkning normalt

bør kræve medhjælp, således at

der er flere om »hundevagten«,

når natten rinder ind.

Højestydende besætning blev

igen, jeg ved ikke for hvilken

gang Søren Bojer med 14.566

kg mælk, 580 kg fedt og 473 kg

protein, i alt 1053 kg værdistof.

Det er fantastisk, hvad optimalt

og intensivt management samt

god genetik kan resultere i. Det

samme kan anføres om de næ -

ste 5 besætninger: Aage Villumsen

med 986 kg værdistof,

Tirsvad-Anderstrup med 969

kg, Vagn Bech med 963 kg, Allan

Kjær Simonsen med 949 kg

og Torben Kragh med 940 kg. I

alt 4 besætninger har nået en

årsydelse på mere end 13000 kg

mælk (se tabel side 14).

Højtydende køeer

For at kunne overskue toppen

af den flotte ydelsesresultater

har vi sat grænsen ved 1300 kg

værdistof. 18 køer har præsteret

denne flotte ydelse, og de bedste

fra Pearl Breeding og Søren

Bojer er allerede omtalt. Der er

en vis tendens til, at de allerbedste

køer har lidt højere procenter

i mælken end normalt

for racen, men der er altså også

nogle kæmpestore mælkemæng -

der. At forestille sig, hvor mange

læs mælk i mejeriernes store

tankbiler de 10 højstydende kø -

er producerer, – ja så skal vi lige

have den store regnemaskine

frem.

Højestydende SDM-køer 2002/2003 – Min. 1300 kg fedt og protein

Ejer By Ckrdyrnr S- Y- farnavn kg kg % kg % kg fedt

indeks indeks mælk fedt fedt prot. prot. og prot.

Pearl Breeding Bylderup-Bov 4973801235 109 110 Fatal 16427 989 6,02 711 4,33 1700

Søren Bojer Aars 3110600934 117 120 East Cash 20115 859 4,27 618 3,07 1476

Hans Chr. Christiansen Gesten 4365801476 124 116 T Funkis 15808 836 5,29 575 3,64 1411

Peder Kappelgaard Thisted 3205000272 108 107 T Jensen 17501 789 4,51 607 3,47 1396

Aage Villumsen Løgstrup 4178501651 116 112 T Funkis 19246 727 3,78 667 3,47 1395

Tirsvad - Anderstrup Skørping 3372301629 116 124 R Lantz 18615 784 4,21 594 3,19 1378

Søren Bojer Aars 3110600975 110 113 Fecamp 18243 768 4,21 593 3,25 1361

Lars Søndergård Hobro 3340701344 115 114 Fecamp 17368 783 4,51 572 3,29 1355

Niels Skovgård Madsen Brædstrup 2398101056 108 109 Var Troy 18111 788 4,35 559 3,09 1347

Pearl Breeding Bylderup-Bov 4973801054 111 111 U Nick 14732 757 5,14 578 3,92 1335

Tirsvad - Anderstrup Skørping 3372301580 113 118 H Apollo 16732 761 4,55 570 3,41 1332

Gudmund Kristensen Janderup Vestj 4488402133 111 116 East Cash 16835 719 4,27 605 3,59 1324

Flemming Knudsen Sindal 3745202828 114 109 T Litoto 17616 766 4,35 553 3,14 1320

Søren Bojer Aars 3110600967 105 108 Lasso 17011 711 4,18 606 3,56 1317

Hendrik W.F.Wiltink Ovtrup 4534800875 110 110 Kol Nixon 14763 803 5,44 513 3,47 1316

Lykke Andersen I/S Grenå 2981401188 109 108 Lord Lily 16876 727 4,31 579 3,43 1306

Lykke Andersen I/S Grenå 2981401248 119 119 Lukas 15655 759 4,85 543 3,47 1302

Jens Oluf Madsen Rødkærsbro 4199600977 118 119 E Addison 16632 728 4,38 574 3,45 1302

4 2003


14 Sortbroget kvæg

Højestydende SDM-besætninger 2002/2003

Ejer By Års- Kg Kg % Kg % Kg fedt %

køer mælk fedt fedt prot. prot. + prot. leveret

Under 30 årskøer

Niels Erik Larsen Åbybro 20.0 11551 479 4.15 398 3.45 877 91

Verner Møller Bjerringbro 7.1 10963 457 4.17 378 3.45 835 93

Ole Jensen Frederikshavn 29.0 10994 463 4.21 369 3.36 832 95

Leif Rysgaard Andersen Snedsted 29.8 10722 457 4.26 364 3.39 821 91

30 - 60 årskøer

Søren Bojer Aars 33.2 14566 580 3.98 473 3.25 1053 90

Aage Villumsen Løgstrup 44.6 14683 519 3.53 467 3.18 986 93

Allan Kjær Simonsen Storvorde 36.5 12978 515 3.97 434 3.34 949 95

Jens Pedersen Tjele 45.1 11458 498 4.35 396 3.46 894 89

Gert Bülow Store Merløse 35.2 11893 469 3.94 387 3.25 856 91

Lyngby Landbrugsskole Roskilde 42.5 11396 477 4.19 373 3.27 850 89

Erik Albrechtsen Hjørring 51.2 11014 477 4.33 373 3.39 850 89

Chr Christensen Tjele 53.4 11814 450 3.81 392 3.32 842 90

Niels Peter Ladegård Vejen 49.8 10625 480 4.52 362 3.41 842 91

Jens Sehested Fårvang 59.7 10732 464 4.32 362 3.37 826 97

Jens L. Simensen Nibe 55.6 11320 451 3.98 375 3.31 826 89

Anders Hvid Pedersen Them 51.4 11680 438 3.75 384 3.29 822 93

Torben Andersen Hobro 50.4 10812 454 4.20 366 3.39 820 91

Finn Christensen Nykøbing Sj. 39.7 11064 450 4.07 368 3.33 818 93

60 - 100 årskøer

Vagn Bech Hadsund 79.4 12970 533 4.11 430 3.32 963 94

Anton Jessen Årre 91.1 13284 502 3.78 426 3.21 928 94

Lisbeth og Jens Klinge Knebel 74.5 12261 514 4.19 408 3.33 922 92

Bjarne Hansen Spjald 70.6 12560 504 4.01 403 3.21 907 92

I/S Raunlund Randers 60.2 11820 493 4.17 397 3.36 890 94

Claus Fink Jørgensen Aabenraa 91.8 12464 484 3.88 405 3.25 889 94

Søren Hertzum Gedsted 86.8 11682 501 4.29 385 3.3 886 91

Sven Kjær Struer 61.2 11017 495 4.49 370 3.36 865 94

Karin & Henrik Jørgensen Give 74.5 11426 482 4.22 379 3.32 861 96

Kurt Larsen Tylstrup 70.1 11223 482 4.29 377 3.36 859 94

Søren Christensen Skjern 79.2 11064 477 4.31 379 3.43 856 91

Anne Overgaard Bindslev 87.7 10979 474 4.32 376 3.42 850 93

I/S Aslundgård Bevtoft 80.3 11875 454 3.82 386 3.25 840 97

Per Skarregård Ringkøbing 81.9 11348 459 4.04 373 3.29 832 96

I/S Agerbæklund Agerbæk 63.2 11499 459 3.99 369 3.21 828 96

Theodor Olesen Ribe 64.4 10682 456 4.27 368 3.45 824 92

Mogens Kudahl Højslev 83.4 10765 455 4.23 367 3.41 822 89

Lilly& Peter Christensen Ørsted 67.9 10612 455 4.29 362 3.41 817 92

Frede Lauridsen Ovtrup 61.1 11078 456 4.12 361 3.26 817 94

Hans Jørn Hansen Esbjerg N 62.9 11127 447 4.02 369 3.32 816 93

Over 100 årskøer

Tirsvad - Anderstrup Skørping 125.2 13445 530 3.94 439 3.27 969 92

Torben Kragh Henne 100.3 12909 516 4,00 424 3.28 940 94

Hans Peter Hornbjerg Aars 147.1 13058 507 3.88 419 3.21 926 90

Hedelund I/S Aalestrup 104.2 12797 489 3.82 421 3.29 910 92

Helmer Jensen Sørvad 103.9 12487 489 3.92 413 3.31 902 96

I/S Højager Rødding 121.1 11960 481 4.02 394 3.29 875 91

Niels & Henning Nørgaard Fårup 102.1 11671 488 4.18 384 3.29 872 94

Mogens Nissen Kjær Ribe 124.2 11325 490 4.33 381 3.36 871 92

Marcel van den Hengel Skærbæk 139.1 12026 465 3.87 400 3.33 865 94

Gudmund Kristensen Janderup Vestj 296.6 11766 459 3.90 399 3.39 858 86

Peder V Laustsen Ribe 106.0 11481 458 3.99 390 3.40 848 93

Johannes Petrus Kuilboer Ølgod 114.9 11098 474 4.27 373 3.36 847 90

I/S Nordgård Jordrup 118.7 11280 473 4.19 370 3.28 843 94

Jan Nielsen Løgstør 113.7 11554 461 3.99 381 3.30 842 95

Niels Skovgård Madsen Brædstrup 101.1 11309 469 4.15 371 3.28 840 92

Leif Pedersen Tjele 109.1 11552 462 4,00 377 3.26 839 88

Per Høgh Møldrup 106.3 10836 469 4.33 363 3.35 832 93

Ecco Farmen Tønder 103.7 11954 446 3.73 386 3.23 832 92

Harry van der Veen Grindsted 110.2 10813 455 4.21 376 3.48 831 94

Hendry Pool Brande 110.5 10735 467 4.35 362 3.37 829 93

4 2003


15 Sortbroget kvæg

Koen med de 13 kontrolleringer –

49738-01235 – Black Tulip.

De seneste 13 kontrolleringer

for 49738-01235

Dato Mælke- % %

ydelse fedt protein

13-09-2002 48,0 6,43 4,79

14-10-2002 42,2 6,88 5,48

15-11-2002 45,2 6,01 4,08

13-12-2002 46,8 5,57 4,62

27-01-2003 48,2 5,04 3,86

24-02-2003 40,8 5,88 3,71

24-03-2003 46,2 5,82 4,12

28-04-2003 47,4 4,73 3,93

28-05-2003 48,2 5,31 4,03

23-06-2003 45,4 8,23 4,36

14-08-2003 42,8 5,75 4,59

19-09-2003 41,2 7,20 4,90

17-10-2003 38,6 4,86 4,35

For 49738-01235 vises ligeledes,

hvorledes de 1700 kg værdistof

er produceret. En ganske konstant

produktion over de seneste

13 kontrolleringer. Bemærkes

skal det, at der er en ret høj

fedt og proteinprocent, men

det gælder også for moderen,

der er med på listen som nummer

10. Hendes procenter det

seneste år er 5,14 og 3,92, og

tilføjes kan også, at næste generation

er godt med på procenterne.

Afstamningen på de anførte kø -

er er rigt varieret mellem danske

ungtyre, brugstyre og importtyre.

Tallene her og fakta

fra bedrifterne viser, at alle køer

er i stand til at præstere store

ydelser med god sundhed, – for

det er jo det det drejer sig om.

Høj produktion i bred forstand

skal være baseret på sunde og

nemme køer, der ikke volder

problemer af nogen art. Køernes

genetiske potentiale er tilstede

viser flere beregninger, og

godt halvdelen af den konstaterede

ydelsesændring beror på

den avlsmæssige effekt, medens

resten er fra fodring og management.

Tilknyttede undersøgelser

viser, at der er meget lille variation

i spredningen blandt

køerne, når der kigges på det

genetiske potentiale, medens

der er en meget større variation

i foder- og managementdelen.

Den flotte genetiske kvalitet i

racen skyldes, at vi trods alt i

mange år har holdt os for øje, at

værdierne indregnet i S-indekset

er de bedste pejlemærker at

rette ind efter.

»Stik piben ind«

Det er blot ind imellem lidt surt

at høre bemærkninger om, at vi

ikke har drevet avlsarbejdet godt

nok, og at vi så skammeligt har

glemt S-indeksets kvaliteter. Til

de, der kan denne sang så godt,

er der kun at sige, »stik lige piben

ind« og se jer om i det udvalg

af ung- og brugstyre, der

har været tilbudt danske kvæg -

brugere over de seneste 10-15 år.

Og husk så, at de egenskaber,

som vi ikke havde avlsværdital

4 2003


16 Sortbroget kvæg

Hubert-koen hos Ingrid og Jens Ris -

ager har både klaret knap 133.000 kg

mælk og 10.000 kg fedt + protein i det

afsluttede år. »Hun er bare et natur -

talent, og så er hun sej« ifølge Ingrid.

på for 10-12 år siden, dem har vi

i sagens natur heller ikke kunnet

avle efter! For enkelte egenskaber

kunne vi have ønsket lidt

bedre genetisk niveau, f.eks. for

frugtbarhed, men det er jo herligt

at opleve, at nogle af de

kvæg brugere, der måske i dag

ved så meget bedre, også hørte

til dem, der selv brugte nogle af

de »forhadte« tyre. Men de vidste

jo heller ikke bedre.

Nej, det avlsmæssige niveau,

som danske kvægbrugere godt

kan glæde sig over, vi har nået i

den internationale sammenligning,

det har vi netop opnået

ved god brug af S-indekset og

de bedste tyre. Når vi ser, hvad

holstein-kvægbrugere i andre

lande bliver tilbudt af brugstyre,

– vi ser ofte afkomsgrupperne

på de store skuer i Tyskland,

Holland og Frankrig, – så er vores

grupper helt klart ligeværdige

– eller i mange tilfælde bedre,

så den glæde, vi ofte møder

hos kvægbrugerne over det generelle

niveau hos SDM-Dansk

Holstein, kan jeg kun anbefale

at beholde. Vi skal nok komme

igennem det

midlertidige problem med

temperamentet, som i overvejende

grad nok er koblet til en

enkelt tyrefader, nemlig R Leadman,

der ellers havde mange

gode egenskaber på andre områder.

Emnet beskrives andet

steds i Sortbroget Kvæg.

Holdbare køer

Der hersker for øjeblikket en god

debat om »taberkøer, – køer,

der ikke kan klare »mosten« i

de store flokke, vi ser mange

steder. Det er naturligvis vigtigt

at få fastslået problematikken

og dens omfang. SDM-Dansk

Holstein har ellers haft en udvikling,

hvor køerne over de seneste

10-12 år har vist en bedre

holdbarhed. Det er fra første

kælvedato til afgang registreret

en øget produktiv livstid på

omkring 4 måneder i gennemsnit,

så der tegner sig store forskelle

mellem »taberkøerne« og

de mange, der er i stand til virkeligt

at rykke racens produktive

dage derudad.

Listen over længelevende og

højt ydende køer bliver hvert år

længere og længere. I år har 94

køer rundet den magiske grænse

på 100.000 kg mælk, så den

situation taler ikke til gunst for

»taberko«-problematikken. I ef -

terfølgende tabel er anført de

køer, der har nået over 125.000

kg mælk i livstidsproduktion,

og af de anførte 9 køer var tilsyneladende

kun 3 afgået i årets

løb. De andre »arbejder videre

mod større mål«, så måske skal

de hædres om et par år, når de

når 150.000 kg, – men i den alder

er enhver ekstra dag en sejr.

SDM-Dansk Holstein

fortsætter

Ja, – racen fortsætter helt afgjort

med at lave flotte resultater

ude i de mange besætninger,

Der er kommet nye stalde til i

stor stil, køerne klarer udfordringerne

særdeles godt, – takket

være at S-indekset er brugt i

stor udstrækning ved brugstyreanvendelsen,

og mange kvæg -

brugere giver i stor stil udtryk

for deres overordnede tilfredshed

med racen. Forholdene om -

kring temperament og til dels

frugtbarhed skal forbedres, men

ellers vil der være positive udsigter

for SDM-Dansk Holstein

og racens brugere.

4 2003


17 Sortbroget kvæg

Racens tyre november 2003

Af Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg

Tabellerne er ændret noget

i sammensætning, nemlig

med »gamle og kendte« tyre

samt »nye« tyre. Lukassønnerne

klarer sig særdeles

godt for alle egenskaber

undtagen temperament.

Trods alt et flot resultat.

Resultaterne viser, at SDM-avlen

har anvendt rigtig mange

forskellige tyrefædre og morfæd -

re i de seneste mange år, og det

må være overraskende for de

mange kritikere, der anfører, at

vi har spredt os for lidt. Blandt

de nye tyre har T Funkis nu 14

sønner med i afprøvningen og 3

af disse klarer sig rigtig godt. De

gamle brugstyre som T Funkis,

KOL Nixon og TVM Hesne har

rigtig mange gode døtre rundt i

besætningerne. Efter at højin-

dekslisterne er blevet et redskab

til at finde de bedste køer i alle

besætningerne, vil flere køer

blive kåret og måske anvendt

som tyremødre. Specielle ønsker

til forbedring af en enkelt

egenskab kan eventuel afhjælpes

med hitlisten over de bedste

tyre for forskellige egenskaber.

Hitlisten er fra oktober-avlsvær -

ditallene.

Den store avlsmæssige fremgang,

der er i SDM-racen, bevirker

at der løbende kommer

mange nye og spændende tyre

med høje S-indeks. Siden sidste

Sortbroget Kvæg udkom er der

22 nye tyre med min. 108 i S-indeks.

For at gøre artiklen og tabellerne

mere oplysende og lettere

at overskue, har vi ændret

på de kriterier, der har været

gældende for at komme med i

tabellen over SDM Toptyre. For -

målet skulle være, at vi i SDMbladet

oplyser om alle de gode

tyre der er afprøvet i Danmark.

Derfor har vi samlet tyrene i to

tabeller, hvor den ene omfatter

»gamle og kendte tyre«, som

tidligere har fået beregnet S-indeks.

Tabellen omfatter både

danske og udenlandske tyre med

min. 108 i S-indeks og 100 i Y-

indeks. For tyre med CVM er

kravet dog 110 i S-indeks. Den

anden tabel omfatter alle nye

tyre som på publiceringstidspunktet

har et S-indeks på 108.

»Gamle og kendte tyre«

I toppen af tabellen ligger ikke

overraskende Lukas med S-indeks

119. Der er nu afprøvet 42

Lukas-sønner i Danmark, hvor -

af de 14 er med i de to tabeller.

Et meget flot resultat. Ikke kun

for Lukas, men for hele SDMavlen,

idet der kun kom et meget

begrænset antal portioner

sæd til landet. Lukas-sønnerne

forbedrer stort set alle egenskaber,

der indgår i S-indekset, på

nær temperament og vil derfor

brugt rigtig give racen et stort

lift i den rigtige retning. Flere

ældre tyre som T Funkis, HV

Huxley, T Fløs og HV Farmer

har stadig et højt S-indeks, takket

være mange gode brugstyredøtre.

Desuden er der 8 importtyre

med H Apollo, R Marshall

VAR Elvis er langsomt kravlet længere

op på brugsplanen hos Dansire. Her er

der ad. lib.-fodring på I/S Højvang -

gård, Holsted, – det hjælper da på

ydelsen og koens velvære.

4 2003


18 Sortbroget kvæg

og D Novalis som de bedste.

Mange af de andre tyre i tabellen

har været eller er på Dan -

sires SDM-brugsplan og er udførlig

omtalt i Kvægavleren, som

udsendes 8 gange årligt.

Ser vi på tyrenes afstamning er

der 21 forskellige fædre til de 42

tyre i tabellen. En stor spredning

som viser, at der trods alt

har været brugt mange forskellige

tyrefædre. Flest sønner er

der efter Lukas, Lord Lily, E Mattie

G og Luxemburg.

Med hensyn til morfædrene er

der også en forholdsvis stor

spredning. Mange forskellige

fædre ligger bag mødrene til tabellens

tyre. Overraskende er

det vel, at de ældre tyre som M

Aerostar, B Cleitus og T Blackstar

optræder i flest tilfælde.. Et

bevis på at SDM-avlen ikke har

været så indsnævret som mange

har givet udtryk for.

Nye tyre

20 nye spændende tyre udgør

tabellen. Bedst er V Elo med et

S-indeks på 113. En Lukas-søn

tillagt på en Luke-ko. En rigtig

eksteriørtyr (også prima gruppe

på Agro Syd) med gode avlsværdital

for krop, lemmer og

malkeorganer. Desuden har tyren

høje indekser for protein,

yversundhed og kælvningsevne.

Flere spændende tyre følger efter,

og der vil helt givet være nye

brugstyre at finde. Flere af tyrene

har endnu lav sikkerhed på

avlsværditallene. Det bliver derfor

spændende, at følge disse

senere Ser vi på alle tyrene samlet,

ja så har de gode avlsværdital

for ydelse og protein samt

for egenskaberne yversundhed,

kælvningsevne, lemmer og mal -

ketid.

Ser vi på tyrenes afstamning

optræder der 9 forskellige tyrefædre

med Lukas som den tyr,

der har flest sønner med i tabellen.

T Funkis har 3 søn med

fremme, så det ser lovende ud,

og der er kun beregnet S-indeks

på 14 Funkis-sønner indtil nu.

I sommeren 2003 blev der på -

be gyndt udskrivning af højindeks

køer til kåring. Det vil resultere

I, at flere potentielle tyremødre

kommer frem, og kredsen

af avlere, der forsøger at avle

en god tyr, vil blive større. De

gode danske brugstyre, der har

været brugt de senere år, markerer

sig stærkt rundt omkring

i staldene. Derfor er de gode

køer vi møder ofte efter T Funkis,

KOL Nixon og TVM Hesne

– ja flere tyre kunne nævnes.

V Elvivo er en af de nye

tyre, der afventer sit

indtog på brugsplanen.

Her en datter fra Chr.

Schultz, Gram.

Døtrene efter aktuelle tyre er

spredt meget mere end tidligere

og gemmer sig ofte i store stalde

med et højt ydelses- og pasningsniveau.

Opgaven med at

finde dem er stor, men er nu

ved at blive sat i system af vore

lokale avlsrådgivere.

Se hitlisten – oktober-tal

De specifikke krav, der stilles til

ensimineringstyren, er ofte store.

For langt de fleste besætningers

vedkommende er tyrene

på brugsplanen i stand til at

dække efterspørgslen, men er

der specielle krav, er der i racen

flere tyre, som har meget høje

avlsværdital for enkeltegenskaber.

Af hitlisten fremgår, at for

alle egenskaber er der flere tyre

med 110 eller derover i avlsværdital.

Langt de fleste af disse tyre

har også gode S-indeks og er

måske et bedre valg end at købe

sæd efter en tyr, hvor der ikke er

fuld varedeklaration. Så – hvis

der ønskes alternative tyre – se

på hitlisten og kontakt den lokale

avlsrådgiver.

4 2003


SDM TOPTYRE

19 Sortbroget kvæg

Stb. Tyrens S- Y- P- Sh. Hold- Yver- Sundh. Hunlig Kælvn.- Føds. Lem- Malke- Malke- Tempe- Ant.bed.

nr. navn indeks indeks indeks % barhed sundh. i øvrigt f.barh. evne indeks Krop mer organer tid rament døtre Far

Gamle og kendte tyre

DECEMBER 2003 (S-indeks min. 107)

239280 Lukas 119 111 108 96 103 105 103 106 108 100 103 104 108 106 91 74 R Leadman

241920 RGK Bob (CV 117 105 103 88 112 107 106 96 107 103 112 101 94 55 Lukas

242413 VAR Etlar (TV 114 107 107 89 108 101 102 101 104 109 106 111 89 72 Lukas

242096 V Eaton (TV 113 111 109 84 110 87 101 98 108 100 106 97 102 53 Gibbon

241925 V Excel (TV 113 104 100 89 110 106 105 98 99 104 110 101 90 74 Lukas

241793 V Erik (TV 113 103 104 88 113 105 107 99 99 96 100 110 105 98 57 Luxemburg

240553 H Apollo (CV 112 115 111 98 105 95 101 99 96 94 103 101 98 98 103 349 Ulk Wayne

243031 R Marshall (TV 112 110 113 86 104 104 93 104 100 102 100 105 16 L Mandel

242130 RGK Bjørn 112 109 111 87 104 98 102 98 104 95 108 107 99 62 E Mattie G

241926 V Ersgard 112 109 111 89 103 106 106 101 98 104 100 98 96 62 Lukas

241759 T Svane (TV 112 108 110 86 98 107 108 101 100 97 106 106 101 60 E Mattie G

239267 D Novalis (TV 112 104 106 96 110 105 111 104 113 101 93 100 105 97 100 121 C Target

232851 T Funkis (TL 112 100 100 99 112 114 110 103 107 102 100 111 105 100 92 8776 R Leadman

240133 V Dahl (TV 111 107 106 91 108 106 100 100 105 100 101 95 101 100 106 47 Lord Lily

239345 ØDA Bushy (TV 111 105 105 88 106 109 104 111 103 104 100 97 101 91 97 49 M Bellwood

242293 V Espholm (CV 111 105 102 88 106 102 102 108 101 106 102 109 100 105 67 Lord Lily

240051 V Council (CV 111 103 101 92 111 113 102 97 100 104 88 105 108 99 100 67 Lord Lily

240020 V Curtis (TV 110 112 112 90 100 95 109 102 96 107 100 98 97 109 98 58 East Cash

242296 V Elstrup (TV 110 110 110 88 100 100 101 100 105 101 99 106 95 100 61 E Mattie G

241689 V Eiffel (TV 110 106 104 87 104 102 105 106 109 104 94 107 102 95 46 E Mattie G

238623 T Martini (TV 110 106 99 92 98 104 100 106 110 99 105 95 98 106 98 63 CEN Erri

237985 Luxemburg (TV 110 105 107 99 112 108 105 99 99 94 101 105 96 103 98 564 Ugela Bell

241941 VAR Elvis (TV 110 104 104 90 107 104 105 107 105 103 99 103 100 99 82 Luxemburg

240223 T Officer (CV 110 103 102 91 104 104 100 100 102 99 102 110 111 105 100 69 Lord Lily

242389 RGK Benito (TV 110 101 99 86 112 104 105 94 105 101 110 97 85 59 Lukas

240422 T Pyrus (TV 110 101 97 91 109 105 102 107 105 101 97 104 105 105 104 63 Lord Lily

242307 V Evertop (TV 109 108 109 83 98 106 105 108 101 99 97 104 101 38 E Mattie G

242151 T Skjold (TV 109 105 103 89 111 102 105 98 102 93 105 102 92 98 74 Luxemburg

239131 T Noomi (TV 109 104 104 91 107 104 106 102 103 104 102 105 110 92 96 64 East Cash

234365 L Mandel (TV 109 104 107 91 103 103 107 103 107 97 107 96 103 102 99 13 Ex Eagle

242463 V Eduard (TV 109 102 102 84 105 107 104 102 102 104 108 101 94 43 Lukas

240930 V Duke (TV 109 102 103 92 110 107 99 107 100 94 109 101 106 93 95 40 Lord Lily

238281 VAR Camaro (TV 109 102 99 95 108 108 91 98 102 105 106 112 108 102 103 101 Dombinator

239159 V Camp (TV 109 101 100 93 106 106 104 104 103 106 95 107 103 106 96 79 East Cash

238091 VAR Calano (TV 109 100 98 96 104 105 103 111 110 104 106 101 110 101 101 110 Ked Juror

236062 VE Bingo (TV 109 100 102 97 106 107 96 109 104 98 106 105 104 104 99 108 B Mountain

241955 Jocko Besn (TV 108 110 113 93 94 105 102 109 103 96 100 108 90 Besne Buck

242594 V Eli (TV 108 110 105 85 98 104 109 97 103 95 101 100 40 L Winchest

241636 HMT Kimmer (TV 108 106 107 89 98 100 106 92 104 101 108 101 100 68 Wel Corky

242541 Pas Magic (TV 108 105 103 86 103 107 95 104 96 101 107 102 29 B Mountain

236427 TVM Hesne (TV 108 103 103 99 103 102 99 100 102 102 101 102 109 107 109 1505 Besne Buck

235564 V Aros 108 103 103 89 101 104 105 111 102 102 96 101 98 103 99 43 A Oscar

Nye tyre

242596 V Elo (TV 113 107 108 87 106 112 95 105 106 105 101 97 38 Lukas

242888 VAR Fast 112 108 107 82 109 103 102 100 108 104 93 43 Lukas

242789 TVM Hans (TV 110 109 103 82 100 99 105 101 101 103 103 102 32 East Cash

242598 V Exces (TV 110 109 108 85 105 99 104 106 98 111 93 100 97 43 Luxemburg

242397 RGK Bivo 110 109 106 87 101 105 107 95 100 97 95 103 97 45 Lukas

242467 V Elmer (TV 110 106 105 87 105 106 102 108 105 101 101 95 105 100 39 VAR Varan

242582 RGK Benton 110 106 108 79 106 105 103 99 107 102 96 102 31 T Funkis

242358 T Sild (TV 110 105 103 84 105 103 98 103 105 102 107 91 37 Lukas

242760 V Epalier (TV 110 105 105 82 108 100 99 104 109 103 105 94 26 T Funkis

242764 V Epos (TV 110 103 100 84 109 106 104 97 101 111 102 95 42 Lukas

242468 V Erry (TV 109 109 107 85 100 98 102 106 102 102 99 104 105 44 L Winchest

242354 T Solbak (TV 109 109 110 87 94 105 100 100 107 93 111 98 51 Lukas

242494 VE Finale (TV 109 105 105 83 100 107 107 97 106 94 105 105 100 41 E Mattie G

242294 V Elvivo (TV 109 103 100 85 107 110 100 98 104 104 102 95 51 Lukas

242572 T Tesk (CV 109 103 102 80 109 103 98 98 109 105 98 96 20 T Funkis

242497 TVM Holo (TV 108 111 107 83 96 107 95 100 103 103 95 101 100 103 39 East Cash

242630 HMT Lasard 108 105 105 78 106 108 101 100 101 102 99 104 18 Basar

241506 T Ridder (TV 108 105 104 88 104 100 101 97 101 101 103 109 106 97 47 T Eberhard

242206 VAR Epson 108 103 106 91 108 103 105 97 99 96 100 104 107 99 45 Luxemburg

242569 T Thisted 108 103 102 76 107 104 100 97 98 107 105 94 22 Lukas

CV = Bærer af CVM TV = Testet fri for CVM BL = Blad

4 2003


20 Sortbroget kvæg

Hitliste over alle SDM-TYRE på udvalgte egenskaber baseret på oktober-tal

Stb nr. Navn S- Y- Lem- Malke- Malke- Tempe- Yverindeks

indeks Krop mer organer tid rament sundh.

Y-indeks

240020 V Curtis 110 112 99 98 98 109 98 95

241512 T Regular 105 112 100 98 95 97 102 94

242135 RGK Bert 109 112 103 94 97 98 99 96

242096 V Eaton 113 111 107 101 107 98 101 110

242497 TVM Holo 108 111 102 95 100 101 103 96

Krop

241402 RGK Birger 107 101 112 101 104 100 98 110

240055 V Cyklon 107 101 110 103 108 101 101 102

240930 V Duke 109 102 109 100 106 93 95 107

232243 Var Varan 107 102 109 106 99 103 97 104

239494 TVM Hepon 106 101 109 103 110 101 99 103

Lemmer

242588 RGK Dirk 102 104 101 114 98 94 102 95

242349 T Solbjerg 106 102 92 113 103 107 92 104

242413 Var Etlar 113 105 103 112 108 112 89 108

242598 V Exces 112 110 99 112 96 100 98 105

238281 Var Camaro 109 102 107 112 108 103 104 108

Malkeorganer

241925 V Excel 113 104 99 105 110 100 89 110

238091 Var Calano 110 101 107 101 110 102 101 105

239131 T Noomi 110 105 102 105 110 92 96 104

239494 TVM Hepon 106 101 109 103 110 101 99 103

242764 V Epos 110 104 97 100 110 103 96 103

Malketid

238463 V Børkop 107 102 95 102 105 113 105 102

242413 Var Etlar 113 105 103 112 108 112 89 108

242093 VE Fort 111 101 98 101 108 111 101 112

242488 HMT Krads 107 106 106 97 98 111 97 101

239331 Var Cornel 105 107 108 102 98 111 101 90

Temperament

237273 T Lambada 107 102 99 100 109 102 111 102

237273 TVM Hesne 107 102 101 102 109 106 110 102

239170 V Carry 108 104 101 95 103 105 109 104

239320 T Najade 107 104 97 111 100 101 108 101

241181 RGK Asis 105 103 104 105 99 105 108 98

Yversundhed

241793 V Erik 111 102 96 100 109 104 98 113

242093 VE Fort 111 101 98 101 108 111 101 112

242389 RGK Benito 109 101 105 101 109 97 85 112

242096 V Eaton 113 111 107 101 107 98 101 110

241925 V Excel 113 104 99 105 110 100 89 110

4 2003


Årets tyr – HMT Kimmer

Af Keld Christensen, SDM - Dansk Holstein

21 Sortbroget kvæg

Med en meget stor andel af

de afgivne stemmer ved valget

af Årets tyr blev HMT

Kimmer årsmødedeltagernes

og dermed kvægbrugernes

foretrukne tyr. Afgørelsen

ved stemmeurnen var klar, –

ligeså klart har vi hørt udenlandske

»sælgere« af dansk

genetik udtale sig. Derfor

Børge Hansen, Skovsgårdlund

– et stort tillykke som

opdrætter af tyren.

HMT Kimmer deltog i konkurrencen

om titlen »Årets tyr«

sammen med T Najade og V

Dahl, så det var et anliggede for

opdrættere i Nordvestjylland.

HMT Kimmer er den nyeste af

de tre tyre, og han har ligesom

de to andre også vist afkomsgrupper

et par gange. Ved stemmeoptællingen

var det en suveræn

sejr til HMT Kimmer.

Ved udstilling af afkomsgrupperne

har det altid været store

og meget velbyggede køer med

fornuftige lemmer og gode malkeorganer.

Fornylig var en

spansk delegation på besigtigelsestur,

og de var meget imponerede

af krop og malkeorganer,

men fandt en smule kroget has

og måske lav klovhældning hos.

Alligevel var det en tyr, som de

ville overveje.

Afstamningen på HMT Kim-

Lone og Niels Hansen modtager her gave og hyldest som opdrætter af vinderen –

HMT Kimmer.

mer er sammensat af en række

rigtig gode og over tiden vel esti -

merede tyre:

Wel Corky

|

M Aerostar

|

T Blakstar

|

S-W-D Vali

|

Triple

Moderen 1102 blev i 2002 på års -

mødet hædret som Årets Avls -

ko, en hæder, der bygger på

egen og afkoms flotte præsta -

tio ner. Tre generationer af køer

bag HMT Kimmer er kåret minimum

90 for helhed, moderen

92, og alle tre køer er også kåret

minimum 90 for krop. – Ikke så

mærkeligt, at HMT Kimmer er

stærk på den eksteriørmæssige

side. De samme tre køer har alle

mellem 4,5 og 7,6 regnskabsår

med ydelseskontrol, så holdbar -

heden hos køerne er god. Det

4 2003


22 Sortbroget kvæg

GAVE

IDÉ

SDM-UR

En af de gode Kimmer-døtre, der er med til at give positive oplevelser ved besigtigelse

af gruppen. Ko 1215 fra Asger Nielsen, Troelstrup blev bedste afkomsgruppeko

på Agro Nord 2003

bliver spændende at følge tallene

for HMT Kimmer omkring

holdbarhed.

Triple-koen er en sønderjysk ko,

hvorfra S-W-D Vali-kvien blev

købt af Jens L Simensen, Barmer.

Inden kælvning fandt Jens

Simensen ikke helt tilfredshed

med kvien, og hun blev udbudt

til salg på Avlsdyrauktionen i

Aal borg. Her fandt kvien så Bør -

ge Hansen som køber, og ikke

lang tid efter kælvningen var

Jens Simensen klar over, at han

havde skilt sig af med en kommende

tyremoder. Og det kom

til at passe. Børge og nu senere

sønnen Niels har haft mange

gode dyr efter kofamilien i stal-

den på Skovsgårdlund, og kvæg -

avlsforeningerne har haft nogle

sønner meget tæt på brugstyreniveau.

HMT Kimmer blev den

første til at bryde igennem, og

det er naturligvis en stor glæde

at kunne gratulere begge generationer

med det flotte resultat.

SDM tilbyder et flot ur – en

oplagt gaveidé. Uret er i meget

solid helstålskasse med tyde -

lige tal og visere. Vandtæt til 3

atm. Schweizisk quartzværk

med dato. Gedigen stållænke.

Diskret SDM-ko trykt på skiven.

Et flot og præsentabelt ur,

der tåler at blive brugt!

Fås både som dame- og

herreur.

Normalpris 498,- kr.

SDM tilbyder uret til

350,- incl. moms og levering.

1 års garanti.

Bestilling hos:

Urmager/Guldsmed Hartmann

Adelgade 14, 7800 Skive

Tlf: 97 52 04 32

Fax: 97 51 00 88

4 2003


Guide til indeksjunglen

Uddrag af artikel i Holstein International, august 2003

23 Sortbroget kvæg

Moderne kvægavl er stærkt

baseret på tal, som fortæller,

hvordan en tyr avler i forhold

til sine konkurrenter.

Disse tal er velanvendelige

og værdifulde – under forudsætning

af at de for stås

rigtigt.

Med ydelsesindekser er der næppe

problemer, men anderledes

ser det ud for både type, holdbarhed

og yversundhed.

Hosstående tabel viser, hvor for -

skelligt middelværdierne og variationerne

kommer til udtryk i

nogle af de lande SDM-Dansk

Holstein henter genetik fra.

Nul er ikke altid nul!

Ved bedømmelse af en tyrs avlsværdi

for type er det ikke ligegyldigt

om denne er beregnet

efter fast eller rullende base.

F.eks. er en tyr i Holland med

indeks 102 for type knap på

højde med det aktuelle landsgennemsnit.

Hvad angår holdbarhed er der

også ret så forskellige »nulpunkter«,

men helt galt bliver det så,

når det gælder yversundhed,

for her er de høje tal for nogle

landes vedkommende ensbetydende

med negativ avlsværdi.

Tallenes anvendelse

Nu er det dog slet ikke så slemt

som det måske ser ud til, for

heldigvis er mange tyres resultater

omregnet af »Interbull«,

så de er direkte sammenlignelige.

Men som det ses af tabellen,

kan det nok være klogt at »holde

ørerne stive« – eller måske

rettere øjnene åbne – hvis der

kun foreligger nationale avlsresultater

på en tyr, der ser interessant

ud.

Oversat af: Anders Vestergård

Informationer om avlsværdital for tyre i forskellige lande

Land USA Canada England Italien Frankrig Holland Tyskland Danmark

Gns. type 0,55 0 +0,13 +0,23 0 103 100 100

68% af tyre mellem –0,12/+1,24 –5/+5 –1,02/+1,28 –0,77/+1,23 –1/+1 99/107 87/114 95/105

95% af tyre mellem –0,80/+1,89 –10/+10 –2,17/+2,43 –1,77/+2,23 –2/+2 95/111 76/126 90/110

99% af tyre mellem –1,27/+2,35 –15/+15 –3,32/+3,58 –2,77/+3,23 –3/+3 91/115 –/131 85/115

Gns. holdbarhed +0,2 3,0 0 4 0 102 100 100

68% tyre mellem –1,0/+1,3 2,86/3,14 –0,2/+0,2 3/5 –1/+1 98/106 91/109 95/105

95% tyre mellem –2,2/+2,6 2,72/3,26 –0,3/+0,3 2/6 –2/+2 94/110 81/119 90/110

99% tyre mellem –3,0/+3,3 2,58/3,42 –0,4/+0,4 1/7 –3/+3 90/114 –/123 85/115

Gns. yversundhed +3,13 3,0 3 +4 0 99 100 100

68% tyre mellem 2,98/3,29 2,77/3,23 –7/+7 +3/+5 –1/+1 96/102 89/111 95/105

95% tyre mellem 2,84/3,47 2,54/3,46 –14/+14 +2/+6 –2/+2 93/105 80/120 90/110

99% tyre mellem 2,76/3,62 2,31/3,69 –22/+22 +1/+7 –3/+3 90/108 –/124 85/115

Tal over gns. yversundhed

betyder negativt negativt negativt positivt positivt positivt positivt positivt

at tyren avler

4 2003


24 Sortbroget kvæg

Interbull november 2003

Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein

Der foreligger igen Interbulltal

fra en række lande. Enkelte

lande har kun beregning

af nationale avlsværdital

tre gange årligt, f.eks.

Tyskland, hvorfor, der naturligvis

ikke vil være væ sent -

lige ændringer på de tyske

tyre.

En gennemgang af listerne viser

relativt få og vel overvejende

små ændringer på tyrene. På

Top 400 S-indeks med minimum

111 i S-indeks er der i alt

79 tyre – heraf 21 dansk afprø -

vede. Ses på samme grænse

(minimum S-indeks 111) er der

i alt 5 tyre, der har ændret sig

mere end +/- 2 enheder, nemlig

RGK Bob CV (+3), T Svane,

VAR Elvis og Delta Novalis (+2)

samt V Erik (-2). Det er da en

fin tendens at der er »ro« over

tallene, og skal vi som SDM-

Dansk Holstein fans ikke også

have lov til at glædes over, at også

danske tyre får lidt flere pladser

og dermed bevågenhed. I

den forbindelse kan henvises til

Dansire Internationals informationer

til »Sortbroget Kvæg«.

Avlsmæssige niveau

for ydelse

Traditionelt medtager vi et par

af oversigterne med mange lande

og på de sikre informationer

i artiklen om Interbull avlsværdier.

For ydelse med meget sikre

registreringer i alle lande viser

udviklingen, at de danske

tyre fortsat som gennemsnit

ligger rigtig godt.

Sidste år ved samme tid var det

hollandske forspring lidt større

og ellers var vi efter yderligere

Frankrig på en tredje-plads. Den

nye rangering kan enhver selv

studere, men er der ikke noget

Avlsmæssigt niveau for ydelsesegenskaber, Holstein gruppen

Land Antal M-indeks F-indeks P-indeks Y-indeks

Australien 343 98,2 98,8 98,6 98,8

Canada 590 99,6 95,2 97,6 96,5

Tyskland 1.285 96,6 96,8 96,8 96,9

Danmark 645 100,2 100,1 100,2 100,2

Spanien 97 99,5 95,9 98,5 97,4

Finland 82 95,6 93,9 95,6 95,0

Frankrig 748 100,4 98,2 100,5 99,7

England 141 100,7 97,6 100,2 99,2

Italien 573 101,5 96,7 100,4 98,9

Holland 1.152 99,9 100,7 101,8 101,7

New Zealand 431 94,9 98,5 98,6 99,1

Sverige 146 100,3 97,0 99,6 98,7

USA 1.925 101,3 96,3 99,5 98,1

der tyder på, at der bliver lidt

større afstand mellem toppen

og lande omkring 100 og så ned

til gruppen med Canada, Tyskland,

USA, Sverige og Italien.

Men da mange lande de senere

år måske har fået »Total indeks«-

ideen til at slå an kan en sammenligning

på S-indeks være

interessant.

Det giver ingen ændring, idet

det stadig er Danmark der følger

i hælene på Holland og foran

lande som Sverige, England,

Italien og USA.

Avlsværdier på eksteriør

På eksteriøregenskaberne er der

kommet meget mere samling

på »feltet« af internationale tyre,

og bortset fra Canada og til

dels Tyskland er der tæt samling

bag de 2 lande. Bevidst eller

ubevidst har vi i SDM-Dansk

Holstein fået »bygget« køerne i

stor udstrækning som dagens

kvægbrugere ønsker det med ikke

mindst gode lemmer og malkeorganer

samt stærke, velbyggede

køer, der kan klare de nye

krav.

På de lineære grafer er der nu

også medtaget egenskaben bagpatteafstand,

idet den nu er en

godkendt egenskab af alle deltagende

lande.

Interbull tabellen

I tabellen kan ud over de indledende

bemærkninger over ændringer

og nationaliteter også

4 2003


25 Sortbroget kvæg

T Funkis rangerer på flere landes Interbull-lister. Også i Finland, hvor Kuotti Funkis Nastassi er på klippegrund.

anføres, at tyrenes fødselsland

er angivet i lande»koden«. Det

er en generel Interbull-anbefaling,

ligesom det nummer tyrene

får isat ved fødsel skal følge

dem til deres dages ende. Det

Avlsmæssigt niveau for eksteriøregenskaber

Krop Lemmer Malkeorganer

Land Antal Gns. Spred- Gns. Spred- Gns. Spredning

ning ning

Australien 128 100,5 4,3 96,5 4,4 100,0 4,9

Canada 621 103,2 5,4 100,9 4,7 103,3 6,2

Tyskland 1.304 101,5 4,9 99,8 4,6 101,6 5,3

Danmark 712 100,1 4,7 100,2 4,9 100,2 5,2

Spanien 112 100,8 6,0 99,4 5,5 101,9 5,3

Frankrig 868 101,3 5,1 96,8 3,9 99,2 4,9

England 208 100,2 4,8 97,2 4,3 100,9 4,4

Italien 723 100,5 5,6 98,1 4,4 99,6 5,6

Holland 1.111 100,0 5,1 98,7 4,1 99,1 5,6

New Zealand 56 98,9 5,4 97,1 4,0 96,8 5,7

Sverige 135 98,7 4,3 99,0 4,0 100,3 5,2

USA 2.185 101,0 5,4 99,5 4,0 101,4 5,9

betyder, som det fremgår, at der

ved V Eaton står som om han

hører til i Holland. Men det er

altså fødestedet, der angives, og

det vil givetvis være flere bekendt

med tidligere tyre.

For de enkelte lande

gælder:

De canadiske tyre er stabile med

lidt stigende tendens. C Champion

er tilbage som højeste S-

indekstyr. S Ridler med flere tyre

er stabile, og et par skuffende

resultater står B Freelance (-2)

og S Inquirer (-3) for. Vedrø -

ren de Inquirer er der mange

kvier, der kælver i denne tid, så

vi må afvente det videre resultat.

4 2003


26 Sortbroget kvæg

Oman Justi ligger rigtig flot ved Interbulls omregninger til danske avlsværdital.

I USA har Oman Justi taget fø -

rertrøjen klart foran E Dawson,

Marshall, T B Steven og O Finley,

– alle med S-indeks minimum

110. Generelt er der meget

stabilitet over de amerikanske

tyre. En enkelt ny tyr undersø -

ges for øjeblikket, nemlig Pagen-

Ernwood Dane med et S-indeks

på 110 og især rigtig gode malkeorganer

og tilfredsstillende

type og ben. Afstamningen er Z

Zebo ¤ Mascot ¤ Bell.

I Tyskland er der ingen ny beregning

i denne omgang, idet

Tyskland kun beregner avlsvær -

dital 3 gange årligt. Lukas er naturligvis

stadig suveræn i toppen,

og længere nede i tallene

kommer 5-7 sønner, bl.a. Lancelot.

Manat fastholder med

mange flere døtre sit S-indeks

på 112, og de første døtre har allerede

kælvet i Danmark, og de

tegner rigtig godt.

I Holland har »gamle« D Novalis

taget et par »points« – givetvis i

kraft af, at 5 sønner er med i

top-10 på den hollandske liste.

M Chuck CV, B Caliber og Dr

Chas see er de 3 Novalis-sønner,

der markedsføres i Danmark og

har minimum S-indeks 110.

Lucky Leo-sønnen Dynasty CV

og Lukas-sønnen I Kermit fastholder

med S-indeks 112 deres

gode placeringer. På den hollandske

liste er V Eaton placeret

på 4. pladsen, så måske han i

Holland kan få lidt markedsandel

herved, – sådan som han i

øvrigt har det i både Frankrig

og Tyskland med gode placeringer

i de lande.

I Frankrig er der en ny tyr på

toppen – Orcival CV med Y-indeks

111 og S-indeks 115 samt

gode eksteriørbedømmelser. Af -

stamningen er E Mattie G ¤

Esquimau ¤ Ned Boy ¤ Ch

Mark. Merdrignac, efter hvem

vi på SPACE-skuet så en prima

gruppe køer i 3. og 4. laktation,

har Y-indeks 107 og S-indeks

109, – begge med et tab af en enhed,

men afgjort stadig en rigtig

god tyr.

Fra Italien er der gennemgående

plusser for de fleste aktuelle

tyre. V Raul har højeste indeks,

de nye tyre P Banderas og Camp

Tresor samt de kendte R Capri

og G Ford følger tæt på toppen

med S-indeks 109.

I England har A Lucente fastholdt

sine indekser – Y-indeks

109 og S-indeks 110, medens C

Courier desværre har mistet 3 i

S-indeks til 106. D Dreamer

fastholder S-indeks 106.

For de besætningsejere, der ønsker

at anvende andre tyre end

de danske, er der mange muligheder,

men som med vore egne

skal der en god analyse til inden

tyrene bruges. Er der brug for

hjælp til denne er både Dansire

såvel som Avlsforeningen behjælpelige.

Kontakt os gerne

herom. Sædbestilling hos Dansire.

(Læs videre s. 28)

4 2003


27 Sortbroget kvæg

Interbull november 2003

Land Navn CVM Fars navn M- F- P- Y- Ændr Sh Y Yver- Krop Lem- Malke- S- Ændr.

ind. ind. ind. ind. sundh. mer org. ind.

DEU Lukas Tv R Leadman 106 114 108 111 (0) 95 105 102 106 109 120 (-2)

DEU Lancelot Tv Lukas 106 112 110 111 (-1) 79 106 109 102 109 118 (0)

DNK Rgk Bob Cv Lukas 98 107 103 105 (1) 83 112 106 103 113 117 (3)

USA Oman Justi Tv Ha Manfred 107 114 111 113 (-1) 80 104 105 103 105 116 (0)

FRA Orcival Cv E Mattie G 108 113 110 111 () 78 102 107 104 106 115 ()

DEU Lukard Tv Lukas 100 114 106 110 (0) 74 104 97 103 108 115 (0)

NLD Isidorus Rosello Cv Lukas 110 111 112 112 (0) 86 101 106 102 102 114 (-1)

GBR Moet Lookout Cv Lord Lily 114 108 113 111 (0) 84 106 96 107 103 114 (0)

NLD M Chuck Cv Cv D Novalis 104 110 110 111 (-1) 88 101 98 106 103 114 (-1)

DNK T Svane Tv E Mattie G 114 106 112 110 (1) 80 98 101 98 106 114 (2)

DEU Lasalle Tv Lukas 105 110 105 107 (0) 74 104 106 105 107 114 (1)

ITA V Raul Tv C M Val 120 112 118 116 (0) 73 100 110 103 96 113 (-1)

NLD H Apollo Cv Ulk Wayne 103 121 110 115 (0) 98 95 103 100 96 113 (-1)

NLD V Eaton Tv Gibbon 105 112 110 111 (1) 79 110 107 101 107 113 (1)

NLD B Caliber Tv D Novalis 106 110 110 111 (-2) 88 104 101 102 93 113 (-1)

DEU Emil Cv Esquimau 109 108 110 109 (0) 80 102 112 102 106 113 (0)

NLD Dr Chassee Tv D Novalis 104 107 109 109 (0) 88 102 97 102 109 113 (0)

NLD Profit Nicolai Cv D Novalis 111 101 112 108 (0) 88 105 101 100 104 113 (1)

NLD Swamo Jordan 3 Tv D Novalis 108 105 109 108 () 84 106 104 102 100 113 ()

DNK V Elo Tv Lukas 104 102 107 106 (-1) 77 106 104 107 106 113 ()

DNK Var Etlar Tv Lukas 108 106 105 105 (-2) 84 108 102 112 107 113 (0)

NLD D Novalis Tv C Target 101 98 106 104 (0) 97 104 94 101 105 113 (2)

DNK V Excel Tv Lukas 96 110 100 104 (0) 84 110 98 105 111 113 (0)

DEU Lucius Tv Lukas 98 109 100 104 (-1) 77 110 111 101 109 113 (-1)

DEU Ramos Tv S Rudolf 102 103 102 102 (0) 80 108 103 104 112 113 (1)

NLD Dynasty Cv Lucky Leo 106 112 111 112 (-1) 87 102 107 105 100 112 (0)

NLD G Simon Cv D Jabot 108 109 110 110 (0) 92 107 106 106 97 112 (0)

USA E Dawson Tv Paulo Bro 111 104 112 109 (0) 82 103 105 104 102 112 (1)

USA Hartline Mandel Newman-et L Mandel 116 104 111 108 (0) 75 109 106 94 99 112 (1)

DEU Manat Tv L Mandel 112 107 109 108 (-2) 89 99 109 107 108 112 (0)

USA Blok-bros Louis-et L Mandel 105 110 106 108 (0) 84 104 106 102 100 112 (1)

NLD I Kermit Tv Lukas 99 110 105 108 (0) 86 100 107 105 107 112 (0)

DEU Nero – D Novalis 104 107 106 107 (0) 77 106 89 98 102 112 (1)

NLD Novize Tv D Novalis 102 107 106 107 (-1) 78 103 99 103 106 112 (0)

FRA Lhardys Tv L Mandel 115 100 110 106 (0) 75 108 104 107 102 112 (0)

CHE Conant Acres Merv L Mandel 106 109 104 106 (-1) 75 102 118 103 107 112 (0)

DEU Largo Tv Lukas 106 106 105 105 (-1) 76 108 105 101 104 112 (0)

FRA Esquin Tv Esquimau 103 105 105 105 (-1) 79 105 106 104 106 112 (-1)

DEU Jurmel Et Tv Ked Juror 105 110 103 105 (-1) 82 104 107 109 109 112 (0)

DNK V Espholm Cv Lord Lily 101 109 102 105 (0) 82 106 107 106 109 112 (1)

CAN C Champion Tv S Rudolf 108 103 104 103 (1) 86 108 121 104 104 112 (1)

DEU Nog Lanugo Tv Lukas 96 102 102 103 (0) 74 107 102 107 111 112 (0)

DEU Rumpel Tv S Rudolf 103 106 101 103 (0) 78 105 100 105 110 112 (2)

DNK T Funkis Tv R Leadman 101 101 100 100 (0) 99 114 99 112 106 112 (1)

DNK Var Derek Cv Lord Lily 97 102 97 99 (0) 88 110 109 99 108 112 (-1)

ITA Van Man. Flagello Et Tl Cv Ha Manfred 109 114 112 113 (-1) 75 98 104 103 96 111 (-1)

NLD Bartels Luscum Quintes – Luxemburg 112 110 113 112 (2) 85 101 102 102 95 111 (1)

NLD Ganvo Aduard – E Labelle 105 109 111 111 (0) 89 100 96 104 105 111 (1)

NLD Lorbas *tl – Lord Lily 109 113 110 111 (0) 73 103 111 103 96 111 (0)

NLD Welsink Jabot – D Jabot 103 114 108 111 (0) 89 105 103 104 94 111 (1)

DNK V Evertop Tv E Mattie G 110 108 111 110 (3) 77 98 104 99 97 111 ()

NLD L Abrian Cv E Labelle 104 112 108 110 (0) 90 101 103 104 106 111 (0)

NLD Genus Delta Costijn Cv Lord Lily 101 114 107 110 (1) 85 101 106 103 104 111 (0)

USA R Marshall Tv L Mandel 112 103 112 109 (0) 88 104 97 95 104 111 (-1)

4 2003


28 Sortbroget kvæg

Interbull november 2003 – fortsat

Land Navn CVM Fars navn M- F- P- Y- Ændr Sh Y Yver- Krop Lem- Malke- S- Ændr.

ind. ind. ind. ind. sundh. mer org. ind.

NLD Crockett Tv Delta Lava 99 114 105 109 (-1) 88 106 99 97 103 111 (-1)

USA Coyne-farms Zebo Ecy-et Tv Z Zebo 108 106 109 108 (0) 67 104 98 107 102 111 (1)

DNK V Ersgard Tv Lukas 107 105 109 108 (-2) 84 102 98 103 101 111 (-1)

NLD Delta Stilist – D Novalis 100 107 107 108 () 84 103 100 102 98 111 ()

DNK Rgk Bjørn Cv E Mattie G 108 102 109 107 (3) 81 103 106 94 108 111 ()

DNK V Dahl Tv Lord Lily 106 109 106 107 (0) 88 106 101 95 101 111 (0)

DEU Eskor Cv Esentation 101 108 105 107 (0) 80 106 107 96 108 111 (0)

DEU Jurassic Tv Ked Juror 105 111 104 107 (-1) 81 104 113 97 107 111 (-1)

NLD L Bailey Tv Lord Lily 104 114 103 107 (0) 89 105 111 106 104 111 (0)

DNK T Martini Tv Cen Erri 90 116 99 107 (0) 88 104 104 95 99 111 (0)

DNK V Elmer Tv Var Varan 107 108 105 106 (1) 79 105 102 101 100 111 ()

DEU Lotus Tv Lukas 105 107 105 106 (0) 77 101 103 103 107 111 (0)

DEU Marino Tv L Mandel 111 100 109 105 (-1) 80 109 102 98 104 111 (0)

DNK Øda Bushy Tv M Bellwood 100 104 105 105 (0) 83 109 100 97 102 111 (0)

DNK Var Elvis Tv Luxemburg 101 105 104 105 (1) 85 107 102 99 103 111 (2)

NLD K.h. Winston Tv D Novalis 97 104 104 105 (0) 86 105 94 102 109 111 ()

DEU Lugenstein – Lukas 103 108 103 105 (0) 75 104 100 99 108 111 (0)

ITA F Britt Gap Et Tv S Rudolf 110 103 105 104 (0) 75 104 110 100 104 111 (1)

DNK T Officer Cv Lord Lily 100 105 103 104 (0) 86 104 102 110 111 111 (-1)

DEU Derrick Tv D Design 100 107 102 104 (-1) 80 108 106 105 102 111 (-1)

DNK V Council Cv Lord Lily 100 107 101 103 (-1) 88 113 90 105 108 111 (-1)

DNK V Erik Tv Luxemburg 100 98 104 102 (-2) 83 113 96 100 110 111 (-2)

DNK Ve Fort Tv Lukas 98 103 101 102 (2) 79 112 97 102 108 111 ()

DEU Radium Tv S Rudolf 102 105 100 102 (0) 79 104 107 101 115 111 (0)

Som artiklen »guide til indeksjunglen«

andetsteds lader for -

stå, er det ofte vanskeligt »bare

at læse de udenlandske tal« og

så tro de er lige så letforståelige

som de danske. Men sammen

med Interbulltallene kan de

udenlandske tal lægges ved siden

af for at få alle de informationer

samlet, som hele »junglen«

kan give. Det gælder som i

så mange andre situationer: se

dig godt for, læs informationer,

dan dit billede heraf og kør så

roligt fremad.

AGROMEK 2004

Agromek afholdes i dagene 20.-24. januar 2004

i Herning. Kvægudstillingen afvikles efter samme

skabelon som tidligere, og det betyder auktion,

afkomsgrupper og elitekøer. Har du gode kalve

og gode elitekøer, – så meddel det til

Avlsforeningen for SDM-Dansk Holstein.

Afkomsgrupper er Dansires ansvar.

Onsdagen – 21. januar – vil være SDM-dagen,

hvor vi slutter af med auktion om aftenen.

4 2003


Årets avlsko 2003

Af Anders E Christensen, Dansire

29 Sortbroget kvæg

Importeret som embryon i

1995, superko efter Bell -

wood, adskillige sønner i avlen

og flotte døtre som f.eks.

Sloth Funkis Amine-ET som

bedste yngre ko på Landsskuet

2002. Hendes afkom

har opnået så flotte resultater

sammen med moderen

selv, at Sloth Bellwood Abby-

ET let blev valgt som Årets

Avlsko 2003 og Lisbeth og

Kristian Sloth hædret herfor.

Fra slutningen af 80erne til midt

i 90erne importerede Kvægavlsforeningen

for Ringkøbing amt

adskillige embryoner fra USA og

Canada, og formålet med dette

var at tilføre området ungtyre

samt gode hundyr. De første

em bryoner blev solgt over det

Tillykke til Lisbeth og Kristian Sloth

Sloth Bellwood Abby-ET – beslutningen

om at købe et par embryoner i

1996 er endt som en solstrålehistorie

– Årets Avlsko 2003

4 2003


30 Sortbroget kvæg

Den helt fantastiske T Klassy-datterdatter,

der er eksporteret til Sachsen

som kalv.

ganske land, men hurtigt blev

interessen for dette tiltag så stor,

at vore egne medlemmer kunne

aftage alle de importerede embryoner.

Kristian Sloth havde i flere år arbejdet

som inseminør i kvæg -

avls foreningen, og maj 1994

over tog familien Sloth Søndervang

i Lomborg. Tiden var nu

inde til at investere i kvægavl,

som altid har haft Kristians store

interesse. Flere muligheder

blev diskuteret, men det endte i

første omgang med at spendere

lidt af budgettet på embryoner

fra USA.

I 1992 importeredes Preludeembryoner

på en Blackstar-ko

ved navn R-E-W Naquette Nanett.

Da vi i 1995 blev præsenteret

for hendes S-B Mascot-dat-

ter slog vi til igen på samme ko -

familie. Denne gang var der tale

om M Bellwood-embryoner.

Ma scot-datteren, som hedder

R-E-W Naquita Nanett, var ikke

en typisk Mascot-datter, men

mere i type som en Blackstarko.

På dette tidspunkt var vi

færdige med at selektere tyremødrene

i USA alene efter eksteriør,

– høj ydelse og gode indekser

var et krav.

Ud af de 5 Bellwood-embryoner

blev der 4 kvier i hver sin

besætning: på Moesgård, hos

Åse Kjeldsen i Tim, hos Jens Kr.

Jensen i Lomborg og så 56093-

01072 Sloth Bellwood Abby hos

Kr. Sloth. 3 af helsøstrene var

ikke brugelige som tyremødre,

og 1072 kender vi nu som en af

landets bedste avlskøer. Hun

lignede kofamilien hun kom fra

og havde således ikke fået de

udprægede svagheder fra Bell -

wood.

På få år har et intensivt ET-program

på 1072 og hendes døtre

og nu også tredje generation

betydet, at der er mange efterkommere

i stalden. Når resultaterne

så både ydelses- og ekste -

ri ørmæssigt har flasket sig så

godt som tilfældet er, har beslutningen

udviklet sig til en rigtig

god historie hos Lisbeth og

Kristian Sloth. Og den fortsætter

med videre udenlandsk og

dansk interesse for tyre og embryoner.

4 2003


31 Sortbroget kvæg

AVLSstafetten

Interview med vindere i mønstring på Landsskuet

2002 og 2003

Avlsstafetten er denne gang

en holdstafet, idet vi har

overladt til vinderne af de

seneste 2 års mønstringskonkurrence

at fortælle om

oplevelsen. I holdstafet er

det den enkeltes egen præ -

station, der er afgørende for

at holdet vinder. I mønstring

er det helt og holdent din

egen chance, men for alle

også noget med socialt samvær.

Tab og vind med samme

sind gælder også her, men de

går altså efter at vinde.

Mønstring og omgang med dyr

giver nogle gode oplevelser også

i hverdagen. At blive Danmarksmester

i mønstring af

malkekvæg er en speciel oplevelse,

som man sent vil glemme.

Det kan vinderne fra de seneste

2 år meget hurtigt blive enige

om. At man så oveni vinder en

rejse til udlandet gør for dem

oplevelsen meget større. Vinderne

fortæller her om sig selv

og beskriver, hvad de har gjort

for at det skulle blive netop

dem, som vandt.

Danmarksmester

Miniput 2003

Kia Kragh, Henne, 13 år

Min hverdag går med lektier,

gymnastik og min hest, som er

min helt store interesse. Jeg rider

4-5 gange om ugen samt

deltager i stævner. Det er nok

Vinder sidste år var på tur til England. Astrid Nørgaard, Søren Bech og

Peter Hansen er højt oppe – 100 meter over London

mest derfra jeg har lysten til

dyrskue og mønstring p.g.a.

hyggen, spændingen og konkurrencen.

Jeg elsker at arbejde

med dyr, f.eks. hjælper jeg tit

min far i stalden, hvor jeg næ -

sten selv kan malke. Jeg kan

varmt anbefale andre at deltage

i mønstringskonkurrencer både

på lokalskuerne og Landsskuet.

At vinde en tur til udlandet

er bare spændende og udfordrende,

– en rigtig god 1.

præ mie.

Danmarksmester

Miniput 2002 Astrid

Nørgaard, Bevtoft, 13 år

Min familie og jeg plejer at være

med på forskellige dyrskuer, og

så er det vel en selvfølge, at jeg

skal med til mønstringskonkurrence.

Men det trak selvfølgelig

også lidt, at jeg vidste, at i

min aldersgruppe var man

100 % sikker på at få en gave. Jeg

blev helt overfyldt med gaver,

som jeg ikke engang selv kunne

bære ud. Det var ikke menin-

4 2003


32 Sortbroget kvæg

AVLSstafetten

gen, at miniputterne skulle have

været med til England, men

en måned senere fik jeg dog at

vide, at jeg skulle med. Selve turen

var rigtig god og jeg fik lært

en masse nye tricks!!

Dyrskue er meget mere end

konkurrence og dyr. Det er også

hyggeligt samvær med familie

og venner. Hjemme i stalden giver

det mere interesse i køerne,

når man lige skal se, hvilke køer

der ser godt ud og følge ens egne

køer eller kvier. Så jeg synes

klart, at flere skal deltage i dyr -

skuer og dermed selvfølgelig

også mønstringskonkurrencer.

Danmarksmester Junior

2003 Peter Weinkouff

Pedersen, Mygdal, 16 år

Jeg er opvokset på en lille gård i

Mygdal, hvor min far har ca. 30

krydsningsmalkekøer. Jeg har

altid interesseret mig for landbrug,

– da jeg var mindre, var

det dog nok mest traktorer, jeg

interesserede mig for. Lige nu er

går jeg på Hørby ungdomsskole.

Interessen for kvæg fik jeg nok

rigtigt dengang min storebror

skulle hjælpe Kaj Ole Pedersen

til Hjørring dyrskue. I 2002 fik

jeg så lov at prøve at være med

Tronsmark Holstein. Første gang

jeg var med til en mønstringskonkurrence

var i Hjørring

2002. Dengang vidste jeg ikke

så meget om det, men jeg fik en

3. plads. Jeg havde glædet mig

til Herning 2003. Jeg synes, at

det var fed oplevelse at vinde,

og det kom bag på mig at jeg

kunne. Jeg kan varmt anbefale

det til andre, som måske er nybegyndere,

og andre som har

lyst til at blive bedre.

Det er mange gode ting ved

konkurrencen. Bl.a. synes jeg,

det er godt med en kort instruktion

på Landskuet, hvor

man kunne få nogle små tricks,

så nybegyndere også har en

mulighed og chance. Det der

ikke var så godt på Landsskuet

var, at der var så mange deltagere,

at vi ikke kunne være i ringen

alle sammen og derfor måtte

lave en bue udenfor. Man

kunne måske lave en indledningsrunde,

hvor man sorterer

de svageste fra, så det er mere

overskueligt for dommeren, når

det rigtig går løs.

Danmarksmester Junior

2002 Peter Hansen,

Hjerting, 19 år

Jeg hedder Peter Hansen og går

på Ribe Handelsskole, hvor jeg

har 1# år tilbage. Jeg flyttede til

Ribe sidste år, idet jeg går på

håndboldcollege. Hvad jeg skal

beskæftige mig med efter Handelsskole

ved jeg endnu ikke, –

muligvis landbrugsskole.

Min interesse for landbruget

stammer hjemme fra I/S Høj -

ager. Jeg synes, det er meget

spændende at arbejde med dyr,

og det er stort set alle arter, men

nu hvor vi har køer, er det primært

dem, jeg arbejder med.

Jeg hjælper også til i weekenderne,

hvor der altid er noget at

lave.

Dyrskue er noget vi går meget

op i på Højager, og det er lige

fra den yngste til den ældste

(min farfar). Dyrskuer er nærmest

vores sommerferie, og så -

dan tror jeg, det er for de fleste,

der går til dyrskue. Det giver en

anden hverdag, og det vigtigste

ved dyrskuer er at møde alle de

andre udstillere. Det er i hvert

fald det bedste og især hvis man

vinder over dem, – så kan man

have lidt sjov ud af det. Første

gang jeg var med til mønstring

var jeg miniput, og det var med

4 2003


33 Sortbroget kvæg

Vinderne ved mønstringskonkurrencen

2003. F.v. Kia Kragh, Anna Spring og

Peter W. Pedersen.

vores gamle Tong-ko 1130. Møn -

string er noget af det vigtigste

for mig, når vi er til dyrskue, for

her er det ikke koen, men trækkerne,

der er i focus. Den eneste

der kan gøre noget er en selv.

Danmarksmester

Senior 2003 Anna Spring,

København, 28 år

Jeg er født og opvokset på en gård

med 70 jerseykøer på Øst sjæl -

land. Efter folkeskolen startede

jeg på landbrugsuddannelsen,

men måtte pga. gigt i hånd led -

dene vælge en anden karriere.

Jeg er derfor efter mange års

uddannelse blevet cand. merc. i

international business og arbejder

som projektkoordinator hos

VELUX (ovenlysvinduer) på ho -

vedkontoret i Hørsholm.

Jeg har siden jeg var helt lille

hvert år sammen med min familie

været på Roskilde dyr -

skue, hvor vi udstillede jerseykøer.

Jeg har derfor altid været

meget interesseret i avlen. I 15

år har jeg samtidig passet køer

for Østdansk Kvægavlsforening

på Roskilde dyrskue – først sammen

med min mor, senere alene.

Derfor har jeg selvfølgelig

også altid trukket rundt med en

masse køer. Den egentlige interesse

for mønstring opstod

dog først, da vi i Roskilde havde

besøg af amerikaneren Owen

Bewley som mønstringsdommer.

Han lærte mig en masse

om at mønstre og om at klippe

køer.

Jeg har siden hen mønstret meget

på Roskildeskuet og vundet

en del konkurrencer. Jeg begyndte

dog først at mønstre på Lands -

skuet, da en af vores køer blev

modelko i Roskilde og derfor

kunne komme med til Landsskuet.

Her oplevede jeg et helt

andet mere ungdommeligt og

mere professionelt mønstringsmiljø.

For 2 år siden sendte Handelshøjskolen

i København mig til

University of Wisconsin, Madison,

for at læse MBA-fag i et

halvt år. Jeg tog kontakt til Greg

Stumpf – den tidligere Holsteinog

mønstringsdommer fra

Lands skuet. Han satte mig i

kontakt med en stor gruppe

Young Farmers i Madison. På

den måde oplevede jeg at være

med til at arrangere, opsætte og

afholde »Expo«, hvilket var en

helt fantastisk oplevelse. Aldrig

har jeg set så fascinerende avlsdyr

og mønstring. Derudover

gav Young Farmers mig mulighed

for at være med til kåringskonkurrencer

i de omkringliggende

stater, og vi var også på

4 2003


34 Sortbroget kvæg

AVLSstafetten

Næste stafet er

Jos Kroot, Bredebro

en 4-dages tur til Toronto i Canada

for at besøge »The Royal

Winter Show«.

Jeg har nu i 4 år mønstret på

Landsskuet, og jeg har alle årene

været i top 10. Det var derfor

ekstra rart i år, da jeg endelig

prøvede at stå på fløjen.

Mine forældre har for snart

mange år siden solgt gården,

men jeg vil også i fremtiden helt

sikkert mønstre videre med alle

andres køer. Jeg håber dog, at

jeg en dag i fremtiden igen vil

være i stand til mønstre nogle af

mine egne dyr – men det må

nok vente til jeg er flyttet ned

fra 2. sal …

Danmarksmester

Senior 2002 Søren Bech,

Hadsund, 26 år

Jeg har altid haft noget med

landbrug at gøre siden jeg kunne

gå. Desværre var jeg så uheldig

at ødelægge min ene skulder

og måtte derfor i nogle år

opgive arbejdet med at passe

køer og har derefter arbejdet på

maskinstation. Jeg har heldigvis

kunnet arbejde med kvæg på

dyrskuer, hvilket jeg finder meget

spændende.

Min interesse for dyrskuer har

min familie været årsag til, da

der altid har været en tradition

for at udstille og fremvise dyr

på bedste måde, både hjemme

og til skuer. Første gang jeg deltog

i mønstringskonkurrencen

var på Hobro Dyrskue i 1988.

Konkurrencen fik meget stor

be vågenhed, da det var første

gang man lavede en konkurrence

i at fremvise dyr. Når man

blot er 11 år, er det en oplevelse,

som man tydeligt husker, og da

journalister kom for at høre

hvad jeg forventede – ja hvad

svarer man – »jeg deltager for at

vinde, men …« – konkurrencen

var dog hård, så jeg måtte

nøjes med en 3. plads efter min

fætter og søster. Efterfølgende

år tog man succes’en op på Ung -

skuet med Chris Roe som dommer

og instruktør. Jeg har siden

deltaget i mønstringskonkurrencer

både lokalt og nationalt.

Det kulminerede i 2002, hvor

jeg vandt i seniorgruppen – en

oplevelse som ikke kan forklares,

jeg blev glad da det lykkedes.

Sjovere er det, når man har

deltaget med en ko fra en anden

besætning, det vil sige, at man

ikke på forhånd har kunnet

træne. Naturligvis er det sjovt at

vinde med en ko, som man kender

godt, men jeg mener, at når

man bliver senior, har man nået

en alder, hvor man godt kunne

trække et andet dyr end det man

kender. F.eks. kunne et forslag

være at alle tilmeldte trækker

lod om køerne/kvierne.

Spørgsmålet om, hvordan man

bliver en god til at mønstre er

svært at svare på, men en ting er

sikkert – hvis man ikke gør en

stor indsats, når man aldrig toppen,

og samtidig skal man huske,

det ikke altid er spørgsmålet

om at vinde, men det at deltage

kan også være en stor oplevelse

– så ordsproget tab og vind

med samme sind – man lærer

jo altid ved at deltage.

Hvad fremtiden bringer er altid

et godt spørgsmål, men for mig

er konkurrencen på Landsskuet

slut som deltager, derimod som

hjælper i stalden med at få deltagere

af sted til Miniputter og

Junior konkurrencen – som jeg

selv oplevede det dengang jeg

havde den alder.

Interwiever: Mette Bech

SDM-Aftenmøde 23. februar 2004

I forbindelse med Dansk Kvægs Kongres 23.-24. februar

2004 holder SDM det traditionsrige Aftenmøde, der

normalt har god tilslutning af mange kvægbrugere,

som kun møder frem til aftenmødet.

Reserver derfor i kalenderen mandag den 23. februar

kl. 19,00 til aften mødet i Kongrescenteret.

Yderligere om programmet i næste »Sortbroget Kvæg«.

4 2003


35 Sortbroget kvæg

Forskning i kvægavl »Over There«

Forskningsassistent Jan Lassen, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum

Problemerne i kvægavlen er

de samme i USA som i Danmark

og resten af Vesteuropa.

Derfor er kerneområderne

for kvægavlsforskningen

også de samme.

Fra den 22. til den 26. juni mød -

tes 3000 forskere til kongres i

lidt over 40 graders varme i

Phoenix, Arizona, for at udveksle

resultater af den seneste tids

arbejde. Kongressen er en årligt

tilbagevendende begivenhed,

som arrangeres af de to amerikanske

organisationer ADSA

(forskning i malkekvægproduktion)

og ASAS (forskning i

husdyrproduktion).

Mødet var delt op i omkring 20

temaer, hvor avlstemaet indeholdt

150 indlæg fordelt over 4

dage. Langt de fleste indlæg var

amerikanske. Med hjælp fra

Th. Aarups legat deltog jeg for

at give et indlæg om den genetiske

sammenhæng mellem huld,

malkepræg og sygdomsresistens

hos SDM-DH. I det efterfølgende

vil jeg forsøge at give

et kort resume af de væsentligste

punkter på kongressen.

QTL

Et QTL (Quantitative Trait Loci)

er en mere eller mindre præcis

fastlagt position i et dyrs arvemasse,

som påvirker en eller flere

egenskaber af interesse i avls -

arbejdet. Denne informa tion

kan man anvende sammen med

det traditionelle avlsarbejde i

forbindelse med selektion for

økonomisk vigtige egenskaber.

Forskningen i at finde og anvende

QTL’er foregår på stort set

alle universiteter i USA. Potentialet

i denne forskning er enorm,

og det var uden sammenligning

det emne, som fik mest opmærk -

somhed. Langt de fleste præ -

sen tationer indenfor dette område

var om metoder til at påvise

QTL’er og statistiske modeller

til at analysere data. Selvom

der er blevet forsket i QTL i flere

år og brugt mange ressourcer,

var der kun meget få indlæg,

som præsenterede egent li -

ge resultater. Derfor var meget

af den efterfølgende diskussion

også om hvorvidt de penge, der

blev brugt, nogensinde ville

komme tilbage. Perspektiverne

i at finde QTL’er for produktionsegenskaber,

som man gør i

USA, er ikke nær så store som

perspektiverne i at finde QTL’er

for reproduktionsegenskaber,

sygdomsresistens og holdbarhed,

som vi faktisk har mulighed

for at gøre herhjemme. Det

skyldes, at produktionsegenskaberne

har højere arvbarhed end

sundhedsegenskaberne. Derfor

har man allerede god information

i det traditionelle avlsarbejde

til at selektere de bedste

dyr for ydelse.

Reproduktion

I foråret er der i USA blevet introduceret

et indeks for tomdage

hos køer. Det er sket i erkendelse

af at reproduktionen hos

malkekvæget er blevet markant

forringet de seneste år. Det nye

indeks skabte stor diskussion –

ikke om indeksets berettigelse,

men mere om der bliver taget

højde for det, der skal tages højde

for. Brugen af brunstsynkronisering

uden indberetning vakte

bekymring. Det foregår i stor

stil og vil formentlig forvrænge

avlsværdivurderingen. Et andet

spørgsmål der blev belyst, var

sæ soneffekt eller nærmere »statseffekt«.

På grund af varmen bliver

der stort set ikke udført in -

semineringer i løbet af sommeren

i sydstaterne. Det betyder

ikke nødvendigvis, at dyrene i

sydstaterne har dårligere fertilitet

end dyrene i nordstaterne.

Som det er i dag, bliver der ikke

taget hensyn til det i beregningerne,

men der arbejdes på sagen.

En ko, som er insemineret

og afgået efter 21 dage fra insemineringen

og uden at være erkendt

drægtig, indgår i beregningerne

som værende drægtig.

Det er næppe altid sandt.

Der var afsat en hel formiddag

under overskriften »Kvægavlsfor -

eningstyrens rolle i opretholdelsen

af reproduktionen hos Holsteinkøer.«

Der blev talt om sæd -

kvalitet, forbedrede nedfrysningsteknikker

og muligheden

for at selektere for bedre fertilitet.

Til sidst var der et indlæg

4 2003


36 Sortbroget kvæg

fra Select Sires, som arbejdede

med at efteruddanne både inseminører

og avlsrådgivere til deciderede

reproduktionsrådgivere

for bedre at kunne tage

hånd om problemer på besætningsniveau.

De ønskede samtidig

at bruge flere midler til

forskningen i reproduktion –

især med henblik på forbedrede

nedfrysnings- og optøningsteknikker.

Afslutningsvis konstaterede

de, at det i den sidste ende

er kvægbrugeren, som gennem

sit køb af tyresæd bestemmer,

hvilket produkt kvægavlsforeningen

skal levere. Så hvis tyre

med bedre reproduktion blev

efterspurgt, ville de tilsyneladende

levere varen. Tjaa – det

lyder meget nemt …

Krydsningsavl

Krydsningsavlen vinder frem

over hele USA, men primært på

de store farme i Californien.

Indkrydsningerne sker både på

Jersey og Holstein, og racerne

der krydses ind med er Montbeliarde,

Normande, SRB og

NRF. Indkrydsningen sker på

grund af dårligere frugtbarhed,

sygdomsresistens og holdbarhed

hos Jersey og Holstein – alt

sammen ting som i høj grad

skyldes stigende indavl i de to

racer gennem de seneste år og

ugunstige avlsmæssige sammenhænge

til de egenskaber, de har

selekteret for. Foreløbige produktionstal

var klart til fordel

for krydsningsdyrene. Disse fordele

blev både fundet på ydelse,

sundhed og reproduktion.

Indlæggene om krydsningsavl

var et ømtåleligt emne, som

nærmest delte salen i to lejre.

En ting er dog sikkert: Det er

ikke sidste gang, vi kommer til

at høre om krydsningsavl hos

malkekvæg.

Kønssorteret sæd

Et indlæg omhandlede perspektiverne

i anvendelsen af kønssorteret

sæd. Det var nok en af

de største skuffelser i løbet af

ugen. Indlægsholderen kom aldrig

længere end til de produktionsmæssige

fordele, som allerede

er kendte. Som udgangspunkt

så han ingen væsentlige

avlsmæssige fordele i kønssorteret

sæd.

Kønssorteret sæd er på markedet

i dag, og ligesom med al anden

teknologi vil der ske fremskridt.

Det vil blive billigere og

kvaliteten vil blive bedre. Derfor

spørger jeg: Har vi i avlen

gjort os de fornødne tanker om

at anvende kønssorteret sæd?

For mig at se må der avlsmæssigt

især være perspektiver i at

kønssortere ungtyresæden, da

en tyrekalv efter en ungtyr ikke

har stor værdi for ret mange.

Skal vi så (med de samme antal

insemineringer efter ungtyre)

afprøve flere ungtyre eller skal

vi lave større døtregrupper? Skal

vi anvende større andel brugstyre,

da vi kan udføre det avls -

I kommercielt kvægbrug er kloning

nok ikke så relevant, men her er der

lavet en Starbuck 2.

program vi har i dag med det

halve antal ungtyreinsemineringer?

Eller er der slet ingen

avlsmæssige perspektiver i køns -

sorteret sæd? Svarene kan blive

relevante før vi aner.

Kønssorteret sæd bør også være

et godt argument imod foldtyren.

Der er ganske mange fold -

tyre i dag. Hvis blot få af ejerne

ville fravælge disse og inseminere

med kønssorteret sæd i

stedet for, vil det være en både

økonomisk og avlsmæssig fordel

først og fremmest for dem

selv, men også for kvægavlsfor -

eningen.

Afslutning

Det allervigtigste emne var må -

ske, at amerikanerne har store

problemer med deres kvalitet af

data. Mængden af data er enorm,

men med »almindelige« krav til

data om antal registreringer pr.

besætning, afstamningsinforma-

4 2003


37 Sortbroget kvæg

tion, registreringer fordelt over

hele året, etc., har de reelt færre

data i USA, end vi har i Danmark.

Det er især problematisk

for deres QTL-forskning, hvor

muligheden for at finde QTL’er

for f.eks. sygdomsegenskaber er

lille, fordi de mangler troværdige

registreringer. Derfor er vi

meget privilegerede i Danmark,

da vi har udført en seriøs registrering

af mange af de egenskaber

med lav arvbarhed, hvor

informationen fra QTL’er især

vil være nyttig.

holde fast ved den model, vi anvender

i dag, men hele tiden

være åbne overfor ændringer,

som gør, at vi får mere ud af

hinanden.

Attituden i USA er, i det mindste

på forskningssiden, ved at

ændre sig. Der er fokus på sundhed

og reproduktion i samspil

med ydelse fremfor en ensidig

jagt efter ydelse – både for landmandens

tegnebogs skyld, men

også for dyrenes skyld. Det blev

understreget af, at åbningsindlægget

var om dyreetik og menneskets

manglende forhold til

produktionsdyr. Det var næppe

sket for 10 år siden.

Alt i alt var det en stor oplevelse

at deltage i kongressen. Det var

lærerigt og samtidig en god

måde at skabe og vedligeholde

kontakter rundt omkring i verden

til senere brug. Eneste negative

var, at jeg gik glip af

Landsskuet 2003. Det må der

rettes op på næste år.

En klar forskel på avlsforskningen

i USA og Danmark er måden

forskerne er samlet på. I

Danmark er avlsforskningen

samlet få steder med samarbejde

mellem institutionerne, hvor -

imod der sidder en »konge« på

hvert universitet i USA, og

samarbejdet mellem dem synes

minimalt. De kunne med fordel

lave en overordnet koordinering

af arbejdsopgaverne og få

mere ud af de betydelige ressourcer

de anvender. Det er mit

indtryk, at der i USA er afsat

flere midler til direkte kontakt

mellem forskeren og landmanden

end i Danmark. I Danmark

har der været tradition for, at

denne kontakt i høj grad går

gennem rådgivningsleddet. Der

er fordele og ulemper ved begge

måder at kommunikere på, og

der kan altid laves forbedringer

af det eksisterende system. Jeg

mener, at vi overordnet skal

Nyt gårdskilt

Produktionspris: Kr. 1.350,- exkl. moms


Bestilling hos SDM - Dansk Holstein

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N

Tlf. 8740 5000

4 2003


38 Sortbroget kvæg

Aptrup Nørregård – et helt

århundrede

Af Anders Vestergaard, True

Slægtsgården og tidligere

fæstegård under Frijsenborg

kan føre køerne 100 år tilbage

med optegninger i besætningens

hovedbog. Før -

ste ydelseskontrol dateres

i det fundne materiale til

1911-12, men der er fødselsdatoer

tilbage til før

1900-tallet. Rekordkøerne

i besætningen kan føres tilbage

til de allerførste køer

i besætningen, så de har en

lang historie bag sig.

En herlig sensommerdag var vi

– Henning Fruergaard, Henrik

Schøler og Anders Vestergaard

– på besøg hos Rita og Rasmus

Rasmussen, Aptrup Nørregård

ved Hammel. Anledningen var,

at der for gårdens sortbrogede

besætning findes skriftlige oplysninger

for omkring hundrede

år tilbage. De første tilgængelige

ydelsestal, som findes i en

såkaldt hovedbog, er fra 1911-

12, men da der er angivet fødselsdato

for køer født i 1907, er

ydelseskontrollen måske påbegyndt

nogle år tidligere, F.eks.

er koen Nr. 1 Anna 1, født

10.01.1910, efter Aptrup Damsgaard,

født 27.06.08, og nr. 7

Anna, født 1898. Ud fra køernes

navne skønnes der dengang

at have været flere forskellige

kofamilier i besætningen. Heraf

eksisterer i alt fald de to stadig.

Rita og Rasmus Rasmussen, Aptrup har mange stambøger i arkivet.

Bedriften

Aptrup Nørregård er en slægtsgård,

oprindelig fæstegård under

Frijsenborg. Den nuværende

ejer er 5. generation på går -

den, hvor der er tradition for

interesserede kvægbrugere. Ras -

mus’s far, Jacob, var i sine unge

dage kontrolassistent, og både

han og hans far, som også hed

Rasmus, var foderværter for

den lokale Aptrup kvægavlsforenings

tyre.

Rasmus overtog Nørregård i

1977 med 30 ha. Dette areal er

siden udvidet til det dobbelte,

men i alt drives nu 125 ha. Engang

bestod folkeholdet af 3

karle og 1 pige, medens arbejdet

nu klares af familien, og så

har Rita endda fast udearbejde.

Dog gøres der brug af maskinstation

til korn- og græshøst.

Roerne udgik af sædskiftet i

1999, og i 2003 blev der for før -

ste gang høstet majs.

Besætningsstørrelsen er ligesom

for de fleste andre kvægbrug i

dagens Danmark vokset betydeligt

gennem årene – fra 10-15

køer i begyndelsen af 1900-tallet

til ca. det dobbelte for 50 år

siden, da der blev bygget ny

kostald, som så i 1977 blev udvidet

til 72 køer. Bortset fra tyrekalvene

til fedning, hvoraf der

produceres ca. 75 årligt, er kun

undtagelsesvis indkøbt dyr, på

trods af BVD-udbrud i 1994,

hvor kvierne blev smittet fra en

nabofold. (Forts. s. 39)

4 2003


Malketid og temperament

Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein

39 Sortbroget kvæg

Sikre og hurtige registreringer er

det bedste grundlag for en avlsmæssig

ændring. Nyt måleudstyr

til ydelseskontrollen kan give

mange oplysninger, når blot

(Fortsat fra side 38)

I sidste vinters foderplan indgik

6 fe ærte-byghelsæd, 4 fe mask,

2 fe græsensilage, 1 fe korn +

græsmix. Om sommeren er både

køer og ungdyr på græs. Også

i denne periode fodres køerne

med mask, hvilket forklarer

den noget lave fedtprocent, der

kendetegner gennemsnitsydelsen.

Ydelsen er naturligvis steget ganske

betydeligt i årens løb. Hos -

stående tal viser udviklingen.

Rekordydelse i et enkelt år

(1977-78) har ko Nr. 77 efter

Skovly Stefan: 9614, 5,23% fedt

og 503 kg fedt. Gns. af 7,5 år:

7095, 4,10 291 – altså ikke kun

en døgnflue.

Knap 25 år senere blev JY Wi -

low-datteren Nr. 783 hædret

for en livsydelse på 101.647 kg

mælk, 3571 kg fedt og 3321 kg

protein. – Og hvem er så hen-

vi beder om at få tingene registreret.

Malketid vil ikke være

noget problem overhovedet,

hvorimod temperament måske

ikke alene kan registreres via

des tipoldemor, såmænd Nr.

77!

I 1925 blev der for første gang

kåret nogle køer i besætningen.

Også fra 1931 og 1941 findes der

kåringsresultater, og i en lang

årrække er der nu deltaget i fællesledelsens/regionens

løbende

kåringsvirksomhed. Sidste års

resultater: S-indeks 101,4, Y-indeks

101, Krop 81,2, Lemmer

80,2, Malkeorganer 82,9. Tilsynspoints

102,8. Medens der

endnu afholdtes dyrskuer i

Hammel blev der jævnligt udstillet

køer og kvier her, men

denne aktivitet er nu indstillet.

Som det vil kunne udledes af

det foranstående køres der ikke

på halv kraft i bedriften Aptrup

Nørregård, og vi ønsker tillykke

med de opnåede resultater og

god vind fremover.

Ydelsesudviklingen

År Årskøer Kg mælk Pct. fedt Kg fedt Pct. protein

1911-12 15,3 3179 3,63 115

1931-32 14,7 4007 3,88 155

1971-72 24,3 5424 3,94 214

2001-02 67,1 9355 3,78 354 3,34

mælkemåler. Udførelse af registreringen

for temperament skal

afklares bedre.

Malketid og temperament er

væsentlige faktorer for at få arbejdet

omkring malkning og

håndtering af køerne til at forløbe

bedst mulig. Malketid er

væsentlig for at få et stabilt

»flow« af køer gennem det ene

eller andet malkesystem, – der

skal malkes mest mulig mælk

ud af malkestalden eller robotten

pr. time eller døgn. Mælkemåleren

kan registrere tiden

med mælkegennemstrømning

meget nøjagtigt, og herved kan

eventuelt også minutmælk beregnes.

Af sundhedsmæssige

hensyn er det vigtigt, at malketiden

er »hverken for hurtig eller

langsom«, idet celletalsproblemer

derved bedst undgås.

Temperament er med bestemte

tyre blevet et meget diskuteret

emne. R Leadman har mange

positive egenskaber, men på

temperament var han nok ikke

allerbedst. I dag er dette tydeligt

hos nogle af hans mest benyttede

sønner såsom VAR Varan, T

Funkis og tyske Lukas. For Lukas’

vedkommende er det ganske

tydeligt hos sønnerne. Den

avlsmæssige udvikling for temperament

hos SDM-Dansk Hol -

stein har hidtil været positiv.

I de større besætninger giver et

stigende antal kvægbrugere ud-

4 2003


40 Sortbroget kvæg

Nødvendigt at køer er rolige og lette at malke.

Data om malketid og temperament

skal måske opsamles på en anden

måde

tryk for, at det er vanskeligt at

huske de enkelte køers temperament

op til 8 måneder efter

kælvning. Risikoen er også, at

de værste »spektakelmagere« er

sendt af sted til slagtning. En

bedre registrering kan sandsynligvis

foretages inden for de før -

ste par måneder efter kælvning,

og så skal vi afklare muligheden

for at vurdere temperamentet i

forbindelse med malkningen og

ved håndtering på andre tidspunkter.

Flere har peget på, at

temperamentet kan registreres

bedre sammen med prøvemalk -

ningsbladet for ydelse, men den

mulighed forsvinder med de

nye elektroniske mælkemålere,

som gør prøvemalkningsbladet

overflødigt.

Vi har sat et arbejde i gang for

at afdække muligheden for en

bedre registrering af både malketid

og temperament. Når de

nye mælkemålere kommer i gang

vil vi få et godt mål for malketid.

Vi skal dog huske vi i dag

har fornuftige arvbarheder og

pæne sammenhænge mellem

egenskaber baseret på de registreringer,

der idag udføres for

både malketid og temperament.

4 2003


Stress, chaperoner

og SDM-Dansk Holstein

Af ph.d. stud. Torsten Nygård Kristensen, DJF,

Forskningscenter Foulum/Biologisk Institut, Aarhus Universitet

41 Sortbroget kvæg

Succes med bivirkninger

Det avlsarbejde der har været

udført de sidste 40-50 år indenfor

SDM-Dansk Holstein, har

bidraget til en enorm stigning i

bl.a. det genetiske potentiale for

mælkeydelse. Samtidig har forbedret

management været en

medvirkende årsag til en enorm

produktionsstigning. Det er al

mulig grund til dyb respekt for

de resultater, der er opnået, og

som har bidraget til, at forbrugerne

kan købe kvalitetsfødevarer

til en lav pris, samt at der

stadig kan drives rentabel mælkeproduktion

i Danmark. Succeshistorierne,

som der er mange

af når det gælder SDM-Dansk

Holstein, bør dog ikke få landmænd,

konsulenter og forskere

til at lukke øjnene for nogle af

de nye udfordringer, der skal

overvindes, for at denne race

også på sigt vil overleve nationalt

og internationalt. Succesen

med at ændre racen rent genetisk

er ikke opnået uden negative

følgevirkninger. Indavl, som

er behandlet indgående i dette

blad tidligere, er et stigende problem

indenfor racen (et problem

som nu tages alvorligt, og

som nye statistiske metoder kan

være med til at kontrollere).

Samtidig har højere produk tion

i en række tilfælde vist sig, at

medføre flere sygdoms-, adfærds-

og reproduktionsproblemer.

Dette er et stort økonomisk

såvel som etisk problem,

og i Skandinavien tillægges forbedringer

hvad disse problemer

angår allerede stor vægt i

avlsarbejdet.

De problemer, som ovenfor er

skitseret, har skabt en interesse

for et forskningsområde, der

med en bred fællesbetegnelse

kan kaldes stressforskning. Stress

er mange ting, men i relation til

mit ph.d. projekt knytter det sig

til genetisk stress og miljøstress.

Genetisk stress kan skyldes ind -

avl, skadelige mutationer, ugun -

stige koblinger mellem gener

(det at fordelagtige gener i forhold

til en egenskab nedarves

sammen med gener, der indvirker

uhensigtsmæssigt på andre

egenskaber) eller negativ pleiotropi

(et givent gen indvirker

positivt på en karakter, men

påvirker samtidig en anden karakter

negativt). Miljøstress er

bl.a. relateret til management,

f.eks. klimaforhold og fodring.

Til trods for forbedrede opstaldningsforhold,

fodring og

sygdomsbehandling tyder det

på, at moderne malkekøer har

en ringere modstandskraft over -

for miljøforandringer. Den store

stigning i ydelse der er foregået,

stiller enorme krav til en

lang række stofskifteprocesser i

kroppen. Det er derfor intuitivt

forståeligt, at selv små forandringer

i f.eks. klima, generel

pasning eller foder kan få »læsset

til at vælte«.

»Molekylære Chaperoner«

En gruppe stressproteiner, som

betegnes »molekylære chaperoner«,

opreguleres, når levende

organismer bliver udsat for så -

vel ydre (f.eks. en bakterie- eller

virusinfektion, mangelfuld fod -

ring eller ekstrem varme) som

indre (f.eks. indavl, skadelige

mu tationer eller ældning) stress -

påvirkninger. Disse proteiner

bidrager til, at der holdes orden

i cellen ved at medvirke til, at

andre proteiner foldes på den

helt bestemte måde, der gør, at

proteinet er i stand til at udføre

dets funktion i cellen. Samtidig

udgør de en form for »skraldemænd«

i cellerne, der medvirker

til at nedbryde proteiner,

som ikke fungerer, så disse ikke

indvirker negativt på andre bio -

kemiske processer i cellen (figur

1). Uden dette »proteinkvalitetskontrolsystem«

ville kroppens

byggestene, proteinerne

ikke fungere, og organismen

derfor dø.

Der er nye undersøgelser, der viser,

at der findes variation i dette

kontrolsystem, og at effektiviteten

er afgørende for organismers

evne til at modstå

stresspåvirkninger af så vidt forskellig

karakter som sygdomme,

varmestress og ældning. Derfor

kan et effektivt proteinkvalitetskontrolsystem

være afgø -

ren de for, om husdyr kan opretholde

orden i cellerne i forbindelse

med genetisk såvel

som miljømæssig stresseksponering.

Det er med baggrund i

sådanne resultater, at vi og an-

4 2003


42 Sortbroget kvæg

For at et protein kan fungere skal det have en bestemt tredimensional form –

det skal foldes korrekt. Stresspåvirkninger forstyrrer denne foldningsproces.

Molekylære chaperoner er proteiner, der spiller en vigtig rolle i forbindelse med

at genoprette den rette form, hvis der er sket skader i andre proteiner. Hvis et

protein ikke kan reddes, medvirker chaperonerne ligeledes til, at det nedbrydes,

og dermed ikke forstyrrer andre biologiske processer i cellen.

dre nu er begyndt at interessere

os for molekylære chaperoner i

SDM – Dansk Holstein.

Hypoteser og

foreløbige resultater

Molekylære chaperoner og mal -

kekvæg ser måske for mange ud

til at have meget lidt med hinanden

at gøre. Hvad kan vi bruge

det til, og hvorfor skal vi

høre om det? Det skal vi, fordi

det er et faktum at malkekvæg

eksponeres for miljø såvel som

for genetisk stress, og fordi vi

ved, at molekylære chaperoner

er vigtige for, at organismer opretholder

høj produktion og

sundhedsstatus i forbindelse

hermed.

Der findes variation i sygdomsog

stressresistens indenfor populationen

af SDM-Dansk Hol -

stein. Denne variation kan udnyttes

i forbindelse med avl for

mere sygdomsresistente og robuste

dyr. Udvælgelse af avlsdyr

direkte på baggrund af sygdomsforekomst

er dog ofte en

uhensigtsmæssig fremgangsmå -

de, da præcisionen, hvormed re -

sistente dyr kan udpeges, er lav,

og selektionen derfor ineffektiv.

Derfor er det hensigtsmæssig at

benytte andre egenskaber, som

reflekterer sygdoms resistens, og

som muliggør en mere præcis

udvælgelse af resistente dyr. Mo -

lekylære chaperoner er måske

oplagte kandidater at benytte i

forbindelse med udvælgelse af

avlsdyr. Dette begrundes med,

at studier har påvist en tydelig

sammenhæng mellem evnen til

at modstå sygdom og stress og

niveauet af disse proteiner i cellerne.

Genetisk variation i ekspressionsniveauet

af molekylæ -

re chaperoner og denne karakters

arvelighed har ligeledes vist

sig at være relativ høj (h 2 = 0.2-

0.4). En forventet genetisk sammenhæng

mellem dyrs sundhedsstatus

og mængden af de

molekylære chaperoner sandsynliggør

derfor anvendelighed

af disse i forbindelse med avl for

sundere og mere robuste malkekøer.

Formålet med det igangværende

projekt er således dels at teste

hypotesen om, at molekylæ re

chaperoner er velegnede indikatorer

i forbindelse med udvælgelse

af avlsdyr i et avlsprogram

der sigter mod robuste

malkekøer, dels at validere deres

potentiale som en tidlig indikator

for sygdomsforekomst.

Vores foreløbige resultater viser,

at den molekylære chaperone,

Hsp70, optræder i relativt

store mængder i blodprøver taget

på de samme hundyr på fire

forskellige alderstrin (som kalve,

kvier og tidlig og sent i lak-

4 2003


43 Sortbroget kvæg

Skematisk præsentation af foldningsprocesen

fra nydannet peptid til færdigfoldet

protein.

Øverst ses det ikke foldede peptid.

I midten det intermediære stadie,

og i nederst det færdigtfoldede funktionelle

stabile protein.

Molekylære chaperoner er med til at

sikre at foldningen forløber optimalt.

sygdomsresistente. Samtidig vil

vi måle koncentrationen af molekylære

chaperoner i blod og

mælk før, under og efter et sygdomsudbrud

for dermed at va -

lidere hvorvidt molekylære cha -

peroner kan benyttes som en

tidlig indikator for eksempelvis

et mastitisudbrud.

tationen). Samtidig kan vi se, at

ekspressionsniveauet for et dyr

er relativt konstant på tværs af

aldersklasser, samt at der er stor

variation dyr imellem i Hsp70 –

ekspressionsniveauet. Det næ -

ste skridt bliver at validere hvorvidt

der er en sammenhæng mellem

denne variation og stressog

sygdomsresistens, med andre

ord at teste om dyr med høj eller

lav koncentration af molekylære

chaperoner i cellerne er

mere eller mindre stress- og

Der bør tages hånd om de problemer

racen står overfor, og vi

som forskere har et ansvar for.

Jeg forventer, at der i fremtiden

vil komme yderligere fokus på

dyrevelfærd i vores samfund.

Derfor vil en for ensidig satsning

på stadig højere produk -

tion uden samtidig at tage hånd

om problemer relateret til bl.a.

indavl, sygdoms- og reproduktionsproblemer

ikke blive tolereret.

Molekylære chaperoner

kan være en lille brik i forståelsen

af hvad der foregår på det

cellulære plan når dyr udsættes

for stress, samt være et nyt bud

på et muligt redskab i et avls -

program, som jeg mener i stigende

grad bør inkludere sygdoms-

og stressrelaterede karakterer.

4 2003


44 Sortbroget kvæg

Europæisk Holstein konference

Af Keld Christensen, SDM – Dansk Holstein

Hvert andet år er der konference

i den Europæiske Holstein

organisation. På konferencen

var der faglige indlæg

på førstedagen om man -

ge forskellige emner såsom

avlsstrategier, bioteknologi i

avlsprogrammer samt avl

under forskellige produk -

tionsbetingelser. På andendagen

var der generalforsamlinger

i Holsteinorganisationerne,

og konklusionen

blev, at den rødbrogede organisation

og sortbrogede

Holstein organisation blev

nedlagt og senere fusioneret

i den nye Europæisk Holstein

og Red-White Holstein Confederation

(EHRWC). Det er

tidligere sket nationalt i både

Tyskland og Holland med

fælles stambog til følge, men

selvstændigt avlsarbejde hos

de sortbrogede og rødbrogede

Holsteinorganisationer.

Samme proces vil de rødbrogede

påbegynde i Danmark.

Sammen med det tyske Nationalskue

i Oldenborg var der

indkaldt til konference i den

Europæiske Holstein Friesian

organisation i den nærliggende

kurby Bad Zwischenahn. 170

deltagere fra 26 lande deltog i

konferencen. En række forskere

og ledende genetikere fra forskellige

lande gav deres indspil

til nogle aftalte temaer.

Avlsstrategier

Under dette tema orienterede

Just Jensen, Foulum om fysiologiske

og genetiske grænser for

avl efter høj ydelse. Ydelsesstigningen

har over de senere været

dramatisk, idet vi skal være opmærksomme

de samspil, der er

mellem genetik og miljø. Men

et faktum er dog, at evnen til at

producere mælk er begrænset

til yverets kapacitet til mælkeproduktion

og koens evne til at

tilfredsstille de derved opståede

næringsbehov i yveret.

Under samme tema blev berørt

relationerne mellem eksteri ør -

egenskaber og livslængde, bl.a.

blev vist positiv sammenhæng

mellem gode eksteriørtræk for

parallel stilling på baglemmer,

foryvertilhæftning og yverdybde,

medens der var en dårlig

sammenhæng mellem kropsdybde

og livslængde.

De effektive avlsprogrammers

effekt i forbindelse med selek -

tion for maksimal fremgang på

mælkeproduktionen er i rela -

tion til indavlens stigning en alvorlig

sag. Til dette blev fra

Frankrig foreslået drastiske forholdsregler

ved udvælgelse af

tyrefædre til tyremødre med

det væsentligste sigte at reducere

indavlen.

Som afslutning på dette emne

fortalte to besætningsejere, en

hollandsk landmand med 50 ha

og 65 køer samt en tysk driftsleder

på et landbrug med 3.000

ha og 820 køer, om deres krav

og ønsker til avlen og ønsket

service i den forbindelse. Der

var forskelle i deres ønsker, men

produktive og holdbare køer

var et fællestræk i begge bedrifter.

Molekylær genetik

og bioteknologi

Tre indledere repeterede her de

mål der er nået på insemina -

tion, ægtransplantation, kønssorteret

sæd samt gevinster ved

anvendelsen heraf og endelig

kloning og QTL-forskningen.

Især omkring QTL sættes store

forventninger til de resultater,

der med tiden kan opnås. I jagten

på gendefekter sættes stor

lid til QTL-forskningen, idet

kun 25 ud af 350 arvelige sygdomme

kan klarlægges ud fra

kendte testmetoder.

Fremtidens

produktionsbetingelser

Hvad kan avlsplaner inden for

svine- og fjerkræavlen give fra

sig til kvægavlen. Her blev pointeret

betydningen af variation

i avlsmaterialet og anvendelsen

af strikte planer – målrettet i

endnu højere grad end kvægavlen.

Produktionssystemer blev

sammenlignet mellem f.eks.

New Zealand og Nordamerika

med store forskelle i krav til kø -

erne. Her er der også store forskelle

i efterspørgselen på avls-

4 2003


45 Sortbroget kvæg

På en DNA-streg, der er grundkernen

i alle gener, kan QTL-forskningen med

tiden afsløre mange sandheder.

materiale, og derfor er det vigtigt,

at nationale rangeringslister

(f.eks. Interbull-listerne) an ven -

des ved valg af tyre i de forskellige

lande.

I alt 13 indlæg blev givet på én

dag, så naturligvis var det en

kort information om mange

forskellige emner. Dog gav det

mulighed for de mange deltagere

til at modtage den samme information,

og herefter kan der

arbejdes videre med disse informationer

i de mange deltagende

lande. Et stort ønske kunne

være, at der var en generel

indstilling til et tættere samarbejde

om mange emner. Just

Jensen udtrykte det vel lidt omskrevet

på den måde, at »mange

resurser bliver brugt på at forske

i de samme ting i mange

lande. En stor, men vanskelig

opgave i at anvende resurserne

bedre ligger foran os«.

Fusion af to Holstein -

organisationer

Noget var der dog stor om end

ikke enstemmig enighed om,

nemlig fusionen af den Europæiske

Holstein Friesian Confederation

og den Europæiske

rødbrogede Confederation. Enkelte

lande protesterede og und -

lod at tage stilling til videre deltagelse,

men dette er dog senere

sket. 27 lande deltager i harmoniseringen

af avlsarbejdet ud

over de europæiske grænser og

PR-arbejdet for de to racer, der

fortsat skal drive selvstændigt

avlsarbejde i relation til deres

forskellige avlsmål.

Hvert andet år afholder organisationen

konference med drøftelse

af forskellige forhold, og i

den mellemliggende periode er

der sekretærmøder og arbejdsgruppemøder

om forhold så -

som ensartede eksportstamtavler,

bed re metoder til avlsværdiberegning

af tyre og køer, harmonisering

af bedømmelse samt

ensartede retningslinier for døt -

regruppebedømmelse og nye

egenskaber. Sekretærgruppen

be står af 9 personer, og fra Danmark

beholdt vi vores plads.

Næste store opgave for den nye

organisation bliver gennemfø -

rel se af næste »Europa-mesterskab«

Agribex i Bruxelles, og

her udstiller Dansk Holstein

igen én afkomsgruppe. Vi får

givetvis følgeskab af nogle Jersey-køer,

idet de tidligere udstillinger

har været et godt udstillingsvindue

for Dansire International,

hvorfor især Dansk

Jersey også med sin flotte placering

på eksportmarkederne har

fundet det formålstjenligt at vise

nogle køer.

Jes Kappel og Peder V. Laustsen har

allerede lavet aftale om tættere

samarbejde omkring stambogsføring

og bagefter skåler de på aftalen.

Foto Topf.

4 2003


46 Sortbroget kvæg

Amerikanske totalindeks er

40 millioner kroner værd

Af Ole Maagaard Pedersen og Gert Pedersen Aamand, Dansk Kvæg

USA har i august 2003 forbedret

deres total økonomiske

indeks »Net Merit«, som

er det amerikanske S-indeks.

Forbedringer af indekset er

40 millioner kroner værd.

Som noget nyt indregner

USA nu også kælvnings- og

frugtbarhedsegenskaberne

i Net Merit indekset.

De økonomiske værdier er blevet

genberegnet for alle de egen -

skaber, der indgår i det amerikanske

Net Merit. Som noget

nyt bliver også kælvnings- og

frugtbarhedsegenskaberne indregnet.

Baggrunden for denne

ændring er, at USA i august

2002 begyndte med avlsværdivurdering

for kælvningsegenskaber

og i februar 2003 med

rutinemæssig avlsværdivurdering

af frugtbarhed.

Resultater

De økonomiske vægte, der bliver

lagt på egenskaberne i de total

økonomiske indekser i henholdsvis

Danmark og USA, er

sammenlignet i tabel 1. Her ses

på korrelationer mellem avls -

vær ditallene for de enkelte del -

egenskaber og det totale indeks.

Herved udtrykkes den forventede

procentvise fremgang i

egen skaben i forhold til maksimal

fremgang.

Af tabel 1 fremgår det, at sammenhængen

mellem frugtbarhed

og totalindeks i USA er 15%.

I Danmark er den lidt højere –

nemlig 18%. For kælvningsegen -

skaber er denne sammenhæng

21% og 26% for henholdsvis

USA og Danmark. Frugtbarheds-

og kælvningsegenskaberne

tillægges således næsten sam -

me vægt i de to landes avlsmål.

Korrelationen mellem Y-indeks

og S-indeks i Danmark og mellem

avlsværdier for protein og

Net Merit i USA er næsten ens

(70% og 74%). I begge lande

opnås cirka ƒ af den ydelsesfremgang,

der kan opnås ved

ensidig avl efter ydelse. S-indekset

giver betydelig større

fremgang for yversundhed end

det amerikanske Net Merit, hvor

Tabel 1. Sammenhænge

mellem totalindeks og

andre egenskaber i ame -

rikansk Holstein og for

dansk Holstein i procent

Egenskab Net S-indeks

Merit SDM

Mælk 58

Y-indeks

Fedt 64

70

Protein 74

Holdbarhed 58 42

Celletal 38 38*

Krop –10 13

Lemmer 16 17

Malkeorganer 22 33

Frugtbarhed 15 18

Kælvning 21 26

Fødsel 23

Malketid 23

Temperament 9

Sundhed i øvrigt 34

Kødproduktion 15

*Yversundhed

der alene kan selekteres for celletal,

idet den genetiske sammenhæng

mellem celletal og

yversundhed kun er 60%. Dette

medfører, at korrelationen mellem

yversundhed og Net Merit

vil være på cirka 22%. Endvidere

indgår sundhed i øvrigt, kød -

produktion, malketid og temperament

kun i S-indekset og

fødselsindekset for kvier i Net

Merit. Det er derfor ikke muligt

at sammenligne den fremgang,

der vil opnås ved selektion for

disse egenskaber i de to lande.

Amerikanske beregninger viser,

at den økonomiske værdi af de

avlsmæssige forbedringer i USA

vil blive forøget med 40 millioner

kroner pr. år ved at anvende

det nye Net Merit, hvor frugtbarheds-

og kælvningsegenskaber

er indregnet i stedet for det

gamle Net Merit.

Norden viser vej

I Norden har der været benyttet

et S-indeks hos malkekvæg siden

begyndelsen af 80’erne. Det

er først inden for de senere år,

at andre lande har fulgt samme

vej som de nordiske lande. Det

er derfor positivt at se, at USA

føl ger den samme retning som

Danmark og de andre nordiske

lande med inkludering af funktionelle

egenskaber i avlsmålet.

Dansk avlsarbejde har dog fortsat

en stor fordel, idet vi udnytter

registreringer vedrørende

sygdomme direkte i avlsarbejdet.

4 2003


Nordiske avlsforeninger

indflydelse eller hvad?

Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein

47 Sortbroget kvæg

Der er ønsker om og behov for

et godt samarbejde mellem de

nordiske landes Holstein-avlsforeninger.

Der er også behov

for, at de nordiske lande kommer

tættere på hinanden i

vægtning af det »Totale indeks«,

fordi vi allerede næste år får beregnet

bl.a. avlsværdierne for

ydelse for Holsteinpopulationerne

i Norden på den samme

EDB-maskine. Men vi har endnu

ikke de samme vægtfaktorer

for hverken ydelse eller andre

egenskaber, så her er der noget

at tage fat på. Der var ønske

om, at vi fortsat samordner flere

opgaver i fremtiden.

I henholdsvis år 2000 og 2003

er der dannet nye Holstein-

Avlsforeninger i Norge og Finland.

Avlsforeningerne i Sverige

Anna Lappalainen er formand for

Holstein i Finland

Halvor Egeland fra Norge drøfter fælles anliggender med Peder V. Laustsen

og Danmark har jo væsentlig

flere år på bagen. Her har Hol -

stein-Avlsforeningerne gennem

mange år været en væsentlig

medspiller i diskussionerne og

beslutningerne omkring forskellige

forhold for racen i de to

lande.

Medens vi i Danmark og til dels

Sverige har megen indflydelse

på beslutning om avlsmål, indekser

(sammenvejning heraf)

og kåring, har de to øvrige og

nye organisationer et større arbejde

foran sig for at finde en

placering omkring racens beslutningsprocesser.

Fra Norge

blev der givet udtryk for det

store ønske om en grundig råd -

givning omkring det at læse

avls værditallene fra forskellige

lande samt at denne rådgivning

er uvildig. Ligeledes søges hjælp

til at lave fornuftige insemineringsplaner.

Bliver avlsværditallene

ens?

Med den fælles nordiske beregning

af avlsværdien for ydelse er

der behov for at komme videre,

så vi også vægter egenskaberne

ens. Kvægbrugerne i de nordiske

lande lever i de fleste af dem

under ens markedsvilkår, og da

vi samtidig i alle landene har

enestående registreringsmetoder,

har vi chancen for at lave

noget unikt, – nemlig fælles avlsværdital

på nordisk plan. Det

kunne betyde, at det er de samme

avlsværdital, landmænd i de

forskellige lande får ud som in-

4 2003


48 Sortbroget kvæg

formationer på tyre og køer,

men det kræves, at vi har ens

vægte på de forskellige egenskaber.

Der var overvejende en meget

positiv stemning herfor,

men det vil alligevel nok tage

lidt tid, inden tyreoversigterne

bliver så ens. Viljen til at arbejde

for sagen er dog tilstede.

Én nordisk forening

Nej, – der var ikke drøftelser om

én nordisk Holsteinforening,

men der var enighed om et tæt

samarbejde. Vi har så mange

fælles skridt at tage og opgaver

at løse, at det er nødvendigt at

alle deltager. Samtidig ville det

vel også med en interessefor -

ening af en sådan art være utopisk

at tro på et godt resultat

Peder, Frode og Henning er tilfredse med mødet.

med en udstrækning af for -

eningen »fra Rusland til Atlanterhavet

og fra Nordpolen til

Tyskland«. Fire stærke foreninger

kan skabe store fremskridt

med fælles fodslaw.

Mødet fandt sted i forbindelse

med Elmia-skuet, og det ligger

klart, at vi både omkring den

brede avl er enige om mange

forhold, nemlig det største økonomiske

udbytte til kvægbrugerne,

men at vi også kunne begejstres

over de samme gode

kø er på skuet.

Ingmar Nilsson havde som svensk formand opgaver på Elmia-skuet

Elmia – gode køer

Elmia-skuet viste, at der sker

hurtige fremskridt, når vi kigger

på dyrskuekøerne i Sverige.

Der er kommet rigtig god type

ind i rækkerne takket være dygtige

avlere med ønsket om også

at skabe en velproportioneret

ko. Og så er konkurrencementaliteten

også i top.

4 2003


Moderne kvægavl i Europa

Af direktør E Brade, Sächsischer Rinderzuchtverband e. G., Tyskland

49 Sortbroget kvæg

Kun den dygtige har succes –

det ser man i Danmark. I mere

end 30 år har jeg fulgt udviklingen

indenfor kvægavl i Danmark.

Jeg kan konstatere, at

mange impulser til avlsarbejdet

i Europa også er kommet fra

Danmark, og jeg kan også konstatere,

at kvægavlen i Danmark

er en af de mest moderne i Europa.

Avlsarbejdet drives til

kvæg brugerens bedste, – ikke af

markedspolitiske årsager som i

mange andre lande.

Danmark hører til de førende

kvægavlslande i Europa. Trods

strukturændringerne indenfor

de seneste år har de danske

kvægavlere forstået at øge produktiviteten

under særlig hensyntagen

til køernes kondition.

Kvægavlsorganisati onen, registreringen

af data og det effektive

avlsprogram gennemføres på

eksemplarisk vis. Danmark har

bidraget meget til udviklingen

indenfor kvægavl på grund af

dets mange personligheder. Nor -

ske Skjervolds principper blev

sammen med Lars Gjøl Christensens

kerneavlsprogram

hur tigt omsat til praksis. Takket

væ re en række personers fremragende

arbejde har Danmark

udviklet sig til et af de førende

kvægavls lande.

Ved udviklingen af specielle indekser

til forbedring af SDMracen

er der i første række set på

reproduktionsegenskaberne.

Edwin Brade (i midten) diskuterer danske tyre med Søren Nørtoft Olesen (t.h.)

og tidligere formand i Sachsen, Gerhard Kramer.

Disse hjælper i dag landmæn de -

ne til at producere mælk økonomisk

og mere effektivt. I de

seneste år har Danmark fremavlet

internationalt anerkendte

SDM-tyre som JY Wilow, NJY

Hubert, T Funkis, V Brando og

V Eaton. Jeg finder ekstra-kontrollen

med hensyn til resultaterne

af ydelseskon trollen meget

eksemplarisk. En sammenligning

af bruttomælken finder

løbende sted.

Avlsarbejdet rettet

mod kvægbrugeren

Specielt indenfor de seneste år

er der sket en stor forandring

indenfor ensretning af avlsmålet

for eksteriør. Gennem de »åb -

ne« avlsprogrammer har Danmark

opnået meget med hensyn

til eksteriør, lemmer og mal -

keorganer. Hvad jeg især finder

godt, er også den store økonomiske

betydning af proteinindholdet.

I Danmark forsøges alt for at opnå

det mest gunstige for kvæg -

brugeren, hvilket sammen slut -

ningen af alle kvægavlsforeninger

til én forening for nylig har

vist. Her står ikke markedspolitiske

interesser, men landmandens

produktion i forgrunden.

Avlen er tilpas set til dette. I

mange af Europas lande kommer

den kun få kvægavlere til

gode.

4 2003


51 Sortbroget kvæg

På Space blev den dyreste kalv en

Inqiurer-kvie på Vogdrup Lukas 1647.

6800 Euro svarer til 50.000 kr –

dejligt. Hun er også tyremoder til

franske og tyske kvægavlsforeninger –

en af de eftertragtede køer.

Det er en glæde for mig, når jeg

kan køre til Danmark på indkøbstur

for at finde avls tyre til

vort avlsprogram. Her kan jeg

finde fremragende kofamilier

og kvægavlere, der er klar til at

indgå et kompromis. Sächsische

Rinderzuchtverband har

in denfor de seneste år købt nogle

køer, kvier og naturligvis en

mængde tyre og embryo ner.

Keld Christensen har hjulpet os

meget i dette. Til reproduktionen

af vor kobestand im por te -

rer vi over 500 kvier, og vore

kunder er meget tilfredse, navn -

lig da Danmark op fylder de høj -

este sundhedsbetingelser.

Et højdepunkt for mange kvæg -

avlere er Landsskuet i Herning.

Jeg be søgte det første gang i

1992 og har været der flere gange

siden. Det er et »must« for

enhver kvægavler engang at opleve

dette skue, – først og fremmest

for den høje kvalitet af de

udstillede dyr, men også for det

fantastiske sammenhold og sociale

spil mellem udstillerne – alle

konkurrencer til trods. Lands -

skuet i Herning er for mig det

bedste skue i Europa.

Jeg ønsker de danske landmænd,

kvægavlerne og de ansvarlige

for avlen fortsat gode resulta ter

og skaberkraft. Kun den dygtige

har succes – det ser man i

Danmark.

Til orientering: Sächsischer Rin -

derzuchtverband e. G. (SRV)

har hjemme i det østlige Tyskland

og »hovedstaden« er Dresden.

Straks efter murens fald

var de østtyske kvægavlsforeninger

hurtigt ude i verden og

kom forbavsende hurtigt på

omgangshøjde med de vestlige

tyske kvægavlsforeninger. SRV

har bl.a. afprøvet Clown og Manat

som et par af de af os bedst

kendte tyre. Der er anvendt nationalt

og internationalt knap

400.000 sæddoser af Clown.

SRV har 237.000 førsteinsemineringer

og der testes årligt 120

ungtyre. 90% af køerne i området

er Holstein, og besætningsstørrelsen

er 235 køer pr. besætning.

4 2003


52 Sortbroget kvæg

SPACE-udstilling

Igen dansk kæmpesucces på auktionen

Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein

Igen i år besøgte vi udstillingen

SPACE i Rennes. Udstillingen

er det største og vigtigste skue

for franskmændene, – men også

udlændinge tager del i stor

udstrækning. Der udstilles oftest

store og ganske velbyggede

køer i Frankrig, men der har

nok ikke helt været samme opmærksomhed

på lemmer og

malkeorganer hos »Prim Hol -

stein«, som er racens navn i

Frankrig. De to egenskaber er

ganske tilfredsstillende, men ikke

så fremragende som i andre

lande, – os selv inklusive. Derudover

arrangeres en auktion, –

og her var den danske succes

absolut til at få øje på med de to

dyreste kalve. Sædeksporten til

Frankrig er grundet V Eatons

placering som nummer 3 på

den franske Interbull liste i august

også positiv for øjeblikket.

120.-130.000 gæster, heraf normalt

7.-8.000 udenlandske, besøger

årligt SPACE, der foruden

en stor kvægudstilling også viser

mange maskiner. Af kataloget

fremgik således, at 7-8 danske

firmaer deltog i maskinudstillingen.

To højeste priser

På auktionen, der afsluttede udstillingen,

blev solgt 4 kalve,

hvor franskmændene tidligere

på sommeren havde godkendt

stamtavlerne. I alt 24 kalve blev

sat til salg, – alle blev solgt med

priser fra 2.000 Euro til 6.800

Euro og gennemsnitsprisen på

3.337 Euro. Auktionens to dyreste

kalve med priser på 6.800

og 6.400 Euro var danske, og de

to øvrige danske kalve blev solgt

til 3.500 og 3.700 Euro som sjette

og syvende bedste pris. Derfor

er der kun grund til stor tilfredshed

med denne succes, der

naturligvis sætter Dansk Hol -

stein på samtaleemnerne i

Frankrig. Kalve blev solgt af følgende

(se tabellen).

For det første var det nogle meget

velbyggede kalve, – specielt

de tre bedste, dernæst er Lukas

kun brugt meget lidt i Frankrig,

så han er efterspurgt, og endelig

havde både kalvene og deres

mødre rigtig gode omregnede

indekser, så der var gode årsager

til at beslutte købet af danske

kalve.

Afkomsgrupper

7 afkomsgrupper blev udstillet,

og det hører for mange til skuernes

højdepunkter, – også på

SPACE. Det var dumt at forlade

sin plads, hvis ikke der var truffet

aftale om at man kom tilbage.

Jocko Besne-gruppen blev fundet

blandt de udstillede unge

kø er, og i alt 8 meget elegante

unge køer indgik i gruppen.

Det var velbyggede køer med

meget gode lemmer og prima

malkeorganer. Enkelte havde en

anelse fyldte haser. De udstillede

køers kvalitet overgik en del

de døtre, som udvalget havde

besigtiget i besætningerne med

henblik på udvælgelse af tyremødre.

Her fandtes foryverne

lidt for løse og korte.

Okendo, der er øjeblikkets »fløj -

tyr« i Frankrig, er en Winchester-søn

på en Mountain-ko.

Der var udstillet 10 køer, gennemgående

velbyggede, – må -

ske endnu lidt ufærdige, men

med god kapacitet. Lemmerne

var tilfredsstillende, som det kan

forventes med Winchester som

fader og helt tilfredsstillende

malkeorganer. Okendo an ven -

des som tyrefader i Frank rig.

Merdrignac (E Labelle ¤ Aerostar)

blev præsenteret med 6

køer i 3. og 4. laktation. Hele

Opdrætter CHR-nr Far mor Mf. Pris Euro

Kent & Gunnar Andersen 37279-02100 Inquirer 37279-01647 Lukas 6.800

I/S Jørgensen 41412-01233 Forbidden 41412-01050 Lukas 6.400

Tirsvad-Anderstrup 33723-02100 Magna 24412-01078 Lukas 3.700

Tirsvad-Anderstrup 33723-02095 Jurmel 33723-01421 Lord Lily 3.500

4 2003


53 Sortbroget kvæg

præsenteres på skuer i Frankrig.

Vi finder dog, som ved afkomsgrupperne,

at lemmer og

malkeorganer på så store skuer

kunne være en smule bedre,

men der skal ikke herske tvivl

om, at de bedste køer er gode.

Jocho Besne-døtre blev udstillet på SPACE. Han er meget populær i flere lande.

vejen igennem meget velbyggede

køer med fantastisk krops -

egenskaber: Tages alder i betragtning

er lemmer og malkeorganer

på de viste køer absolut

i en klasse for sig, og det bliver

spændende næste år at se de

unge køer efter Merdrignac.

Han holder stadig andenpladsen

på den franske indeksliste.

Køerne efter Negundo (Bel wood

¤ Fatal) er meget stærke og med

megen kapacitet. Der er tilfredsstillende

lemmer, men lidt

variation i malkeorganer med

lidt korte foryvere.

De tre øvrige grupper efter

Omaxy Noe (Heldostar ¤ Bell -

wood), Jelt (Belt ¤ Michael) og

Odival For (Formation ¤ Bell -

wood) var på mange egenskaber

tilfredsstillende køer.

Generelt har vi tidligere diskuteret

lidt med de franske kvæg -

avlsforeninger om kvaliteten for

lemmer og malkeorganer hos

deres tyre. Som ovenstående afstamninger

viser, er der anvendt

flere tyre som tyrefædre

eller morfædre, som vi efter

dansk afprøvning ikke bare

»hopper ud i«. Især lemmer synes

til tider at skuffe ved franske

tyre, når danske afkomsundersøgelser

foreligger. Mon opstaldning

og mere afgræsning gør en

forskel?

Dyrskue

Som ovenfor nævnt er det store

og meget veludviklede køer, der

Flot show

Som ved tidligere lejligheder har

vi fundet flere gode ideer ved

den franske udstilling. Der er

fest og farver samt flot udsmykning,

og det gør det til en fornøjelse

at følge bedømmelserne.

At så bedømmelse og præ -

sentation samt resultater vises

på storskærm er yderligere en

»service«, så alt i alt er det en

oplevelse at deltage i skuet.

Vores besøg på skuet blev afsluttet

med et par staldbesøg i

gode besætninger, hvor avlen

var i højsædet. Her så vi spæn -

dende køer og kvier, hvor enkelte

deltagere overvejede embryonkøb

til egen »fornøjelse«.

4 2003


54 Sortbroget kvæg

KORTnyt

En Eaton kavalkade

Interbull listen fra Frankrig –

Eaton som nr. 1!

V Eaton – en dansk tyr med international høj klasse.

Det er altid godt at se, at vores danske tyre klarer

sig godt internationalt. Det selv om konkurrencen

skærpes for hvert år. Den danske profil med vægt

på funktionelle og sygdomsrelaterede egenskaber

er for alvor ved at slå igennem. Et stigende antal

lande indrager et totalindeks, som vores S-indeks,

hvori der indgår flere og flere af ovennævnte egenskaber,

og det må opfattes som en blåstempling af

det danske S-indeks, som har indeholdt disse egenskaber

siden 1990. Den store mængde data, som er

basis for den høje sikkerhed i vores avlsværdital,

understøtter vores profilering af sundhedsegenskaber

og S-indeks, som bl.a. ses i vores annoncering i

Holstein International og på udstillinger. Én af de

tyre som er slået igennem internationalt er V Eaton.

Frankrig

Vi kan med glæde i dag konstatere, at Eaton ligger

som nr. 1 på den Franske Interbull hitliste efter en

placering som nr. 3 efter Interbull tallene fra august.

Det var på det helt rette tidspunkt han strøg

ind på listen i august. Foran os havde vi nemlig

SPACE udstillingen i september, hvor der blev solgt

adskillige hundrede doser på standen. Ydermere lå

avlssæsonen lige foran os i Frankrig på det tidspunkt,

så det kunne ikke have været ramt meget

bedre. Vores forhandler i Frankrig sørgede også

for, at vores annonce med Eaton kom på side 2 i

den årlige udgave af deres »Herd book«. Eatons

styrke i Frankrig er uden tvivl, at han konverterer

godt til Frankrig, hvor især hans celletal, krop og

protein procent tæller stærkt. Derud over selvfølgelig,

at han er søn efter Gibbon, som er af fransk

herkomst.

Nu hvor sæsonen i Frankrig er ved at være ovre, vil

det næppe have megen effekt, at Eaton nu er nr. 1

før vi når næste sæson. Men det er uden tvivl godt

for vores image i Frankrig, at vi kan have en tyr

øverst på listen, og franskmændene er for alvor ved

at få øjnene op for dansk genetik.

Holland

Også i Holland gør Eaton det rigtig flot og stryger

til tops som nr. 2. I løbet af efteråret har der været

livlig aktivitet imellem Holland og Danmark, og

der er sendt ca. 4000 doser Eaton til Holland. Det

er meget positivt, især taget i betragtning, at salget

til Holland de seneste par år har været meget trægt

og at de hollandske avlere stadig tænker tilbage på

Centa-året. Eaton er således godt på vej til både at

skubbe salget gevaldigt i den rigtige retning, men

også til at gøre Dansk Holstein-genetik til en eftertragtet

vare i Holland. Også her er S-indekset det

centrale i vores markedsføring.

Irland

Irlænderne har også taget Eaton til sig. Det er usikkert,

om han vil slå igennem her på samme måde,

4 2003


55 Sortbroget kvæg

Interbull listen fra Holland – Eaton som nr. 2 og Curtis som nr. 5!

som han har gjort i Frankrig og Holland. Tyrens

indeks for døtre frugtbarhed er hans absolutte

handicap derovre. De irske bønder er meget fokuserede

på denne egenskab, sammen med protein

procent og kælvningsevne. I øvrigt har de en stor

spørgelyst og interesse for »den danske profil« med

fokus på de rigtige egenskaber. De farmere vi har

besøgt derovre mener, at de irske avlere fremover

bør fokusere på at mindske omkostninger til dyrlæger,

hvilket gør Danmark til et naturligt sted at

søge efter egnede tyre.

England

I december måned sender vi også det første Eatonsæd

til England. På Interbull-listen derovre ligger

han nr. 9, men over aktive tyre er han nr. 6. Hans

styrker derovre er en »type-score« på 1.2 og en »cellscore«

på -11 samtidigh med en protein% på 0,09.

Tyskland

Vi havde håbet at Eaton ved Interbull tallene i november

ville komme på listen i Tyskland. Hans sikkerhed

på RZG (det tyske S-indeks) var 69%, og

kun tyre med sikkerheder på 70% eller derover

kommer med på listen. Med hans nuværende RZG

på 142 ville han have været rangeret som nr. 4 i

Tyskland. Vi venter til februar og forventer da, at

hans sikkerhed kan krybe op på eller over de 70%

og derved komme »rigtigt« i gang i Tyskland.

Spanien

Efter en omorganisering af distributionen i Spanien

er vores nye forhandlere ved at være på plads,

og de første ordrer på bl.a. Eaton er begyndt at

komme ind. På spaniolernes besigtigelsestur i november

måned så de bl.a. Eaton-, Kimmer- og Hes -

ne døtre. Visuelt var det nok ikke Eaton der imponerede

dem mest på turen, hvorimod især Kimmer-døtrene

gjorde et stærkt indtryk på dem. De

spanske gæster har rapport om turen og har redegjort

for de indtryk de fik. På det spanske marked

kan Eaton være med til at øge mælkeproduktionen,

bibeholde eller øge mælkekomponenterne

samtidig med at kunne avle køer der mht. type avler

middel/gennemsnitligt. Spanien er meget fokuseret

på amerikansk genetik, men vores S-in deks/

sundhed bringer friske pust til den Iberiske halvø.

Søren Nørtoft Olesen

Mtoto er afgået

Søndag den 9. august 2003 døde den italienske tyr

C Prelude Mtoto. Mtoto havde opnået internationalt

respekt som en af de fineste ambassadører for

italiensk genetik gennem sine mange døtres flotte

dyrskueresultater og hans afkomsresultater i mange

lande. Som italienerne beskriver ham har han

»haft evnen til at avle mange holdbare køer, der har

sat tydelig spor i mange besætninger. Hans indflydelse

vil fortsætte gennem de mange sønner, der

afprøves over hele verden, samt de mange Mtoto-

4 2003


56 Sortbroget kvæg

tyremødre. Vi er taknemlige for at have haft en

sådan fantastisk tyr, der har gjort vores arbejde let

og fyldt med succes. Alle vil forstå hvad vi virkelig

mener med Mtoto Mtype«.

Selv om det nok er noget af et eftermæle at få udtalt,

så er det helt klart, at Mtoto har været en

værdsat tyr af mange Holsteinavlere verden rundt,

og også Dansire har for nylig været i Italien for at finde

et par tyremødre ekstra ud over de danske emner.

Italiensk toptyr

med danske aner

Toptyren i den italienske avlsværdiopgørelse fra

august 2003, Vanzetti Valentein Raul, nedstammer

fra en ko, som i sin tid er importeret fra Danmark.

Raul er efter Mascot-sønnen Cesar Mascot Valentein,

der afgik tidligt efter et uheld, men som ikke

desto mindre nu har 4 sønner blandt de 15 første

på hitlisten. Moderen er en Fatal-datter og de følgende

generationer har amerikanske fædre. Hvor

langt tilbage i afstamningen den danske ko skal findes,

har vi i øjeblikket ingen oplysninger om.

Ydelsesmæssigt ligger Raul med Y-indeks 116 i spid -

sen for samtlige importtyre, og med S-indeks 114

er øvrige egenskaber rimelige. På tre områder,

nemlig krydshældning, hasebøjning og yverdybde

er der dog grund til at være opmærksom ved brug

af tyren. (Kilde: Holstein International nr 9, 2003)

Hvordan nedarves

rødt anlæg?

Indenfor sortbroget kvægavl har der vel altid været

dyr med anlæg for rød farve. I mange år blev det –

i alt fald her i landet – nærmest betragtet som en

katastrofe, hvis der blev født en rødbroget kalv i en

sortbroget besætning, og det stakkels dyr fik ofte

kun lov at leve i kort tid.

I Amerika har avlsmatadoren ABC Reflection Sovereign

spredt det røde anlæg indenfor Holsteinracen,

og heller ikke her var det oprindelig populært,

men efterhånden opstod der interesse for de rød -

brogede udspaltninger, og disse danner nu grundlag

for størstedelen af rødbrogede dyr (Red Hol -

stein) over hele verden.

Et interessant fænomen i denne forbindelse er tyren

Roybrook Telstar, som var et fremragende avlsdyr

og blev benyttet i mange landes Holstein-populationer.

En af hans sønner Hanover Hill Triple

Threat, som har haft stor betydning for den rød -

brogede avl i Vesteuropa. Han blev født rødbroget,

men farven ændredes i løbet af de første leveår til

sortbroget. Dyr med dette anlæg vil dog ofte bevare

et rødligt skær i de sorte aftegninger ligesom der

kan være afvigende nuancer ved mule og ører.

Ved Göttingens Universitet i Tyskland har man

gennem nogle år lavet undersøgelser over fænomenet

farveændring og fundet nogle rødbrogede dyr,

som i henhold til deres genotype skulle skifte farve

til sortbroget, men vedblev at være rødbrogede. Der

er her tale om en mutation, idet parring af sådanne

dyr med »ægte« rødbrogede vil give 25% afkom,

der skifter farve.

Da alle dyr med faktoren for farveskifte nedstammer

fra Roybrook Telstar var det nærliggende at

tro, at der var tale om en mutation, der kun optrådte

hos netop Roybrook Telstar, men det stødte

mod en genetisk grundregel, da den samme faktor

findes hos det oprindelige vilde kvæg.

I forskningsprojektet undersøges også nogle Brown

Swiss-dyr. I denne race forekommer den faktor,

der skulle bevirke farveskifte, hos ca. 20% af bestanden,

men skiftet sker ikke. Den mest sandsynlige

oprindelse til den såkaldte Red-Blackfaktor

kan derfra være indkrydsning af Brown Swiss i

Roybrook Telstars afstamning.

(Kilde: Milchrind, 3-2003)

Kælvningsalderens

indflydelse på

celletal og holdbarhed

En undersøgelse af næsten 70.000 førstekalvskøer i

den tyske delstat Sachsen har vist en svag stigende

mælkeydelse og svagt faldende proteinprocent ved

stigende kælvningsalder, især dog fra 2 til 2# år.

Heri er der vel ikke så meget nyt, mere interessant

er, at koens levetid nedsættes og mælkens celletal

øges kraftigt med stigende kælvningsalder.

I undersøgelsen vedrørende afgangsalder indgår

over 11 mio. køer fra hele Tyskland, hvilket jo giver

en betydelig sikkerhed i resultatet.

Konklusion:

Første kælvning ved ca. 25 måneder anbefales i både

biologisk og økonomisk henseende.

Stigende alder ved første kælvning har en tydelig

negativ virkning på koens levetid.

Alder ved 1. kælvning over 30 mdr. bevirker en

væsentlig stigning i mælkens celletal.

(Kilde: SRV-Journal, 3-2003)

4 2003


57 Sortbroget kvæg

Det fælles årsmøde

for ungdomsforeningerne 2004

Mon Thomas Hansen, Højager må komme med til ungdomsforeningernes årsmøde?

Ellers må han gerne være med til så mange andre aktiviteter, – børnene er velkommen

til nogle specielle aktiviteter i Team Future breeders

Lørdag den 21. februar 2004 kl. 09,30 mødes vi alle på Try Landbrugsskole.

Herfra kører vi i bus til Tronsmark Holstein ved

Kaj Ole og Kasper Pedersen i Bindslev.

Herefter vender vi tilbage til Try Landbrugsskole, hvor vi afvikler en

volleyballturnering mellem foreningerne.

Årsmødet omfatter naturligvis den obligatoriske fest med

aftenspisning og dans.

Bliver der tid til overnatning klarer vi også dette.

Prisen for hele arrangementet er kr. 200,-.

Tilmelding til din lokale forening senest 1. februar 2004.

Med venlig hilsen

De Unge Vendelboers Kvægforening

4 2003


58 Sortbroget kvæg

UNGDOMSforeningerne

Team Ringkøbing

Tirsdag d. 7 oktober havde vi møde hos Sten Bæk -

gaard i Tanderupkær. Aftenens emne var »Avl efter

holdbare køer«, som Per Key Kristiansen holdt

indlæg om. I stalden så vi en af flok meget gode

køer, idet besætningen er en af de højest kårede i

Ringkøbing amt. Tyrevalget i besætningen er næ -

sten udelukkende danske tyre. Per Key Kristiansen

viste, hvordan pointtallene bliver givet ved kåringen

af en ko, og ved det veldækkede kaffebord fortalte

han derefter, hvordan de forskellige egenskaber

på koen hænger sammen med hendes levetid i

besætningen. Det var et spændende emne at høre

om.

Næste arrangement vil finde sted i slutningen af

november, hvor vi skal have generalforsamling. Tid

og sted vil blive annonceret senere via medlemsbrevet.

Erik Rasmussen

Team Future Breeders

Generalforsamling

Vi afholder generalforsamling og besætningsbesøg

på Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC) Tjele torsdag

den 27. november 2003 kl. 19.30

Denne aften skal vi se og høre om KFC ved Christian

Børsting og Jane Eriksen. Efterfølgende er

KFC vært ved æbleskiver og gløgg, inden vi afholder

den årlige generalforsamling.

De mindste skal også være med

Vi prøver igen i 2004 i Team Future Breeders.

Mange efterlyser allerede nu arrangementer for

den yngre generation, så derfor har vi følgende

programlagt i 2004. Arrangementerne laves for de

yngre dvs. ca. 6 til ? år. Vi afholder 5 arrangementer,

hvoraf 3 vil være ens. Her vil vi arbejde med

kalve. Det vil sige vi snakker og prøver at vaske,

klippe og trække kalve. Vi ser på, hvordan kalvene

skal se ud osv. Ligeledes er der besøg på Kvægbrugets

Forsøgscenter, hvor vi skal se ind i koen, se

hvordan hendes maver ser ud (koen har 4 maver),

ser køerne blive malket i robotter osv. Når alle har

været med i det faglige skal vi også slutte med lidt

sjovt og leg, og her mødes vi i Djurs Sommerland

med alle dets udfordringer I vil blive undervist af

bestyrelsen fra Team Future Breeders.

Tidsplanen er følgende:

Lørdag den 31. januar 2004 fra kl. 10.30 til kl. 13.30:

Sted 1 Lone og Bent Bertelsen, Rougsøvej 186,

Ørsted

Lørdag den 7. februar 2004 fra kl. 10.30 til kl. 13.30:

Sted 2. Tirsvad-Anderstrup, Lyngbyvej 2, Terndrup

Lørdag den 28. februar 2004 fra kl. 10.30 til kl. 13.30:

Sted 3. I/S Jørgensen, Sjørslevvej 79, Sjørslev, Kjellerup

Fredag den 21. maj 2004 fra kl. 10. 30 til kl. 13.30:

Kvægbrugets Forsøgscenter, Burrehøjvej 49, Tjele

Onsdag den 30. juni. 2004 fra kl. 10. 30 til kl. 18.00:

Djurs Sommerland

Tilmelding til Mette Bech 40342252.

Studietur til Agribex

– Haster

Avlsforeningen for SDM-Dansk

Holstein arrangerer tur til Agribex

i Bruxelles i dagene 13.-14. februar

2004 med fly og ophold. Kontakt

os for yderligere oplysninger, hvis

du ønsker at deltage, – vi har

reserveret 26 pladser på flyet.

Hurtig tilmelding til

SDM-Dansk Holstein, 87 40 50 00.

4 2003


59 Sortbroget kvæg

LANDETrundt

SDM Dansk Holstein

– Vesthimmerland

KIMBRERSKUET 2003

Årets sidste dyrskue, KIMBRERSKUET i Aars, blev

afviklet 3. – 5. oktober i Messe- og Agrocentret. På

forhånd var skuet fra mange sider imødeset med

spænding, først og fremmest fordi bedømmelsen

af malkekvæget var flyttet fra dag til aften, med

start kl. 18.30. Dernæst samlede der sig en stor interesse

omkring konkurrencen »Stjerne for en aften«.

Allerede før den 15. marts skulle der meldes dyr til

denne konkurrence. Dyrene skulle kælve første

gang mellem den 15. marts og den 15. september

og tilmeldingen følges af et gebyr på 100 kr. pr. dyr.

Interessen var overvældende, idet ca. 50 dyr blev

tilmeldt før 15. marts. Her kunne ejeren vælge

blandt sine lovende kælvekvier. På selve skuedagen

blev den endelige tilmelding opgjort til 21 stk., der

igen betalte 100 kr. pr. dyr. De to lokale SDM-avlsforeninger

supplerede præmiebeløbet, således at

der i alt var 8.000 kr. til deling mellem de fem

bedst placerede dyr.

De 21 kandidater deltog i to heat, hvorfra dommerne

udvalgte 10 til aftenens afsluttende finale.

Stor var spændingen da vinderen skulle udpeges

og checken på 3.000 kr. overrækkes. Det blev ikke

overraskende COMESTAR LEADER-datteren nr.

1476 fra Christian Brogaard, Mygdal. Koen blev

under selve skuet tildelt 24 point og samtidig nr. to

i konkurrencen om skuets bedste unge ko. Her

mødte hun vinderen, nemlig KOL NIXON-datteren

fra Hans Peter Hornbjerg. Den ko har vundet

alt, hvad hun deltog i henover sommeren og var

selvfølgelig også en oplagt deltager i den vindende

besætningsgruppe. Det blev til en meget givende

sommer for besætningen i Gundersted.

Bedste ældre ko blev en meget betydelig T FUN-

KIS-datter nr. 1290 fra Vagn Bech, Justenborg. En

meget smuk og harmonisk ko, der i øvrigt er meget

sejrsvant og hele to gange udpeget som KIM-

BRERSKUETS bedste yngre ko.

Det ligger fast, at skuet i 2004 afvikles over samme

form. Det er helt anderledes at overvære et aftenskue,

alle har mere tid, og dermed fornemmer

man en mere hyggelig atmosfære. I samme åndedrag

må vi så sige, at udstillerne også skal udvise

forståelse for, at dyrene ikke kan forlade skuet samme

aften, idet vi har en forpligtigelse overfor andre

udstillere og ikke mindst publikum til at vise landbrugets

mangfoldighed. Jens Holm Danielsen

Under Kimbrerskuet var der

mange deltagere i konkurrencen

»Stjerne for en aften«. Vinderen af

de 3.000 kr. blev Nyeng Starleader

Ane fra Chr. Brogård, Mygdal.

4 2003


60 Sortbroget kvæg

AGRO NORD 2004

Der er endnu længe til onsdag den 3. marts, men alligevel er planlægningen af AGRO NORD 2004

nu gået i gang.

Som sædvanligt er maskinudstillingen i såvel hal I og II solgt på forhånd. Det fortæller alt om den

betydning, de firmaer, der sælger udstyr til kvægbruget, lægger i udstillingen. Dermed sikrer de også,

at AGRO NORD absolut kan holdes for et acceptabelt budget.

Det faglige islæt vil ske efter det kendte system, hvilket betyder en god præsentation af afkomsgrupper,

og med det væld af gode SDM-tyre, DANSIRE råder over, bør vi forvente mellem 6 og 8

grupper. Dette antal nåede de nordjyske kvægavlsforeninger alene, da de stod for AGRO NORD.

Dertil kommer udstillingen af elite-køer. Her har såvel kvægbrugerne som DANSIRE en fælles interesse

i at vise en repræsentativ og omfattende udstilling. Området, der vel strækker sig fra Århus-

Ringkøbingvejen og til toppen af Danmark, er nærmest fyldt op af særdeles gode køer. Lad os se så

mange som muligt af disse.

Naturligvis vil dagen slutte med en præsentation af både grupper og de bedste elite-køer og dermed

danne en festlig optakt til avlsdyrauktionen. Netop med hensyn til denne skal man være

opmærksom på, at den også er åben for interessante unge køer, blot disse er tilmeldt og mødt op til

dagens bedømmelse.

Endelig vil Flemming Både i lighed med sidste år sørge for den levende musik, – det skaber hygge

og god stemning.

Jens Holm Danielsen

SDM-Fyn

Sommerudflugt 2003

Umiddelbart inden Landsskuet afholdt Avlsfor -

eningen sin årlige sommerudflugt. I år til en anden

ø – Als, hvor vi besøgte Birgit og Peter Bruhn, Keg -

næs. Et virkelig veldrevet kvægbrug med ca. 60 års -

køer og 760 kg fedt + protein. Peter fortalte meget

inspirerende om, hvordan det er at drive kvægbrug

på en ø, hvor svineproduktionen virkelig har fået

overtaget. En stor tak til jer for at vi måtte kigge

forbi!

Derefter var der en lille rundtur på Als med frokost

i det grønne, hvor den medbragte madkurv

blev nydt, og hvor stemningen blev lettere løftet!

Om eftermiddagen besøgtes Danfoss-Museet i

Nordborg, hvor vi fik en god forklaring om historien

bag Danfoss. I Teknorama kan man prøve

kræfter med forskellige emner produceret af Danfoss.

Dette gav anledning til flere sjove konkurrencer

i bl.a. at pumpe vand i en beholder. Enkelte

skulle måske nok øve sig i forvejen en anden gang?

Vi skal se frem!

Desværre var vi nødt til at aflyse vores årlige grill -

arrangement hos Bente og Ankjær Stenskrog

grundet manglende tilslutning. Meget beklageligt,

– men når tilslutningen ikke er større end at 75%

af de tilmeldte er bestyrelsesmedlemmer – så er der

ikke basis for at afholde en grillaften!

Bestyrelsen har senere drøftet det vigende antal deltagere

i arrangementerne. Det er blevet sværere at

trække folk af huse, grundet mange andre arrangementer

og gøremål i dagligdagen. Af denne grund

har der på Fyn været afholdt at møde for de lokale

avlsforeningers formænd og næstformænd, og mø -

det havde det ene formål at drøfte fremtidige samarbejder

omkring arrangementer.

Med det faldende besætningsantal på Fyn er samarbejde

racerne imellem eneste mulighed for at

trække et tilfredsstillende antal deltagere til diverse

arrangementer.

Vintermøde 2004

I lighed med de sidste to år arrangerer avlsforenin-

4 2003


61 Sortbroget kvæg

gerne/aktivitetsudvalgene på Fyn en fælles aften i

januar, inden aktiviteterne omkring Agromek begynder.

Endnu er det for tidligt at sige eksakt,

hvem der kommer som oplægsholder, endsige

hvad arrangementet handler om, men ordet positivitet

kan roligt nævnes!

Claus Petersen

SDM Hærvej

4 gange 100.000 kg mælk

Ko nr. 21249-00707 ho Jørgen Jørgensen, Gårslev, rundede

først på sommeren 100.000 kg mælk. Ydelsen er i gennemsnit

af 12,9 år 8153 kg mælk, 411 kg fedt og 282 kg protein.

Koen er efter HV Topas, mens HV Omaha er morfar. Et stort

tillykke til koen og til familien Jørgensen.

Klaus Elmelund

2 køer hos Niels S. Madsen, Grædstrup, rundede først på

sommeren 100.000 kg mælk.

23981-00757 har i gennemsnit af 9,2 år ydet 11485 kg

mælk, 425 kg fedt og 349 kg protein. 757 er efter R Pro -

mise, og B Cleitus er morfar.

23981-00763 har i gennemsnit af 9,0 år præsteret 11991 kg

mælk, 488 kg fedt og 375 kg protein. 763 er en NJY Hubert-datter

på en Kingway ko. Et stort tillykke til de 2 køer

og til familien Madsen.

Midt / Øst Holstein

I samarbejde med avlsforeningen Viborg – Skive

afholdtes debatmøde på Asmildkloster Landbrugsskole

den 14 oktober. Indledere var raceformand i

Dansire Erik Hansen, samt forsker ved DJF Morten

Kargo.

Peder Holm og fodermesteren Alf glæder sig over, at

24987-01015 efter NJY Hubert er i stand til at fejre de

100.000 kg i meget fin form. Hun er i 1996 kåret 96 for

malkeorganer og 90 i helhed.

Ko nr. 25197-00524 hos Christian Rasmussen, Træ den, rundede

tidligere på året 100.000 kg mælk. Koen har i gennemsnit

af 8,5 år ydet 12608 kg mælk, 558 kg fedt og 428

kg protein. 524 er en ØDA Victor-datter på en HV Topas-ko.

Et stort tillykke til koen og til familien Rasmussen.

Foreningernes medlemmer mødte to særdeles veloplagte

indledere, som fortalte på en god og inspirerende

måde omkring aftenens emner. Emnerne

var tyremødreudvælgelse, status i Dansire samt ind -

avl. Efter indlæggene var der en god og saglig debat

4 2003


62 Sortbroget kvæg

10.000 kg fedt + protein

Aftenfesten vil blive afviklet i Skørping-hallen, der

blot ligger et par kilometer fra hotellet, hvor der

naturligvis er booket værelser.

Ny 100.000 kgs ko

Avlsforeningen har netop overrakt fad og krans til

Starbuck-datteren nr. 32266-00871 fra Søren og

Frederik Baisgaard i St. Brøndum. Koen er stadig i

fuld vigør og en meget typisk datter efter den fantastiske

tyr, som gav styrke, elegance og frem for alt

en ekstrem god lemmekvalitet.

Nævnes skal det også, at koens mor – en Wilowdatter

født hos Jens Simensen, Farstrup, for et par

år siden modtog samme hæder.

Jens Holm Danielsen

Inge Grethe og Kaj Olesen fik både hæder derhjemme og på

SDM-årsmødet for ko 753, der nu har præsteret 10.000 kg

fedt + protein.

omkring avlsarbejdet i Danmark. Tak for en god

aften.

Henrik Schøler Nielsen

SDM Dansk Holstein

– Nordjylland

Foreningens bestyrelse er så småt gået i gang med

at planlægge Årsmødet i 2004. Datoen er bekendt,

nemlig fredag den 24. september 2004.

Selve årsmødet afholdes på Comwell Hotel og Conferencecenter,

der ligger meget smukt i Rebild og i

det skønne Rold Skov-område. Der er særdeles gode

forhold for afvikling af det faglige møde, som vi

i en parentes udtrykker et håb om må blive mere

spændende og farverigt end det, vi oplevede i år.

SDM Nordvestjylland

100.000 kg’s køer

Ved ethvert køb vil både køber og sælger sikre sig

en god handel. Hos Richard og Carla Geven, Holm -

sø, ved Fjerritslev står ko 564. Hun blev i maj 1995

købt hos naboen Michael Thøgersen, Attrup. Med

den høje ydelse og stærke livskraft var det en rigtig

god handel for køberne.

Richard og Carla kom til Holmsø i maj 1989 som

de første hollændere i området, og i dag malkes der

ca. 420 køer med en gennemsnitsydelse på 9626 kg

mælk. De fremviser her den meget stærke datter

efter NJY Mulvad.

Flere år blandt områdets højestydende

Hos Ulrik Langballe, Beersted ved Thisted står en

meget højtydende NJY Hubert-ko, som har rundet

100.000 kg. Hun har i flere år været blandt områdets

højestydende køer, 9 lette kælvninger, få dyr-

Søren og Frederik

Baisgaard fejrer her

Starbuck-datteren,

der har rundet de

100.000 kg.

4 2003


63 Sortbroget kvæg

Carla og Richard Geven gjorde et godt køb med ko 564.

Hos Holger Førgaard Poulsen, Skjoldborg ved Thisted, nåede

nr. 561 de 100.000 kg mælk den 15. oktober. Når mormoderen

var født i 1972, moderen i 1981 og 561 i 1989, er det

lange generationer, som trods alt er sjældent i dag, selv om

vore køer bliver ældre i disse år inden afgang. 11 lette kælvninger,

1 gang tvillinger, stadig kun 110.000 i celler, behøver

ikke være bundet i stalden, samt har sin egen indgang, –

det gør hende til en meget stabil ko i besætningen.

Hele familien Gravesen, Ø. Vandet ved Thisted, har stor andel

i at ko nr. 795 rundede de 100.000 kg. Den blev købt på

SDM-elite-auktion i Herning fra Folke Madsen, Asdal for

27.000 kr., som en af de sidste Blackstar-kvier. Koen præ -

sen teres her fra venstre af Jan og Heidi med datteren Amalie,

Kristian og Sonja samt Bjarne og Karin.

Nu kommer det til at køre rundt for Hubert-koen hos Ulrik

Langballe, Beersted

lægebesøg, altid først i malkegraven og insemineret

igen dagen efter begivenheden. Det bliver så spæn -

dende at se, om hun kan vænne sig til den ny karrussel

her til foråret. Her præsenteres koen af (f.v)

avlsforeningsformand Kr. O. Dahlgaard, Ulrik og

Annemette, Kristian på 9, tvillingerne Julie og Simon

på 7 år samt (bagest) medhjælper Klaus Sø -

ren sen.

Kåring af malkeorganer i focus

Hvorfor er der forskel på den samlede kåring på to

køer, som tilsyneladende ser lige gode ud? Det

spørgsmål har vi tit hørt, og derfor gav afkomsinspektør

Per Key Kristiansen en grundig gennemgang

af kåringsskalaen. Vi besøgte Jørgen Bertelsen,

Østerild, hvor vi i bindestalden med 80 køer

fandt nogle velegnede eksempler på forskellige mal -

keorganer. Der var også en diskussion om, hvor

stor effekt høj ydelse, som er tilfældet hos Jørgen

Bertelsen, har på f.eks. yverdybden.

Der var mødt 48 op, som alle fik chancen for bedre

at forstå den fysiologiske/faglige begrundelse for

vægtningen af kåringen i vore avlsværdital.

En rigtig god aften, som vil være naturlig at følge

op på med både lemmer og krop en anden gang.

Palle Larsen

4 2003


64 Sortbroget kvæg

SDM Ringkøbing

100.000 kg køer

Ko nr. 55096-01028 hos Familien de Graaf, Gørding, Vemb,

har rundet den magiske grænse på 100.000 kg mælk og

blev fejret på behørig vis med masser af gæster, der medbragte

gaver til både folk og fæ. 1028 er efter M Aerostar

med SDJ Temsa som morfar. Hun har et gennemsnit i 9,9 år

på 10415 4,00 417 3,09 322. På billedet står familien de

Graaf til venstre for koen sammen med Peter Stephansen.

De øvrige personer er et udsnit af de mange gæster.

Dyrskuet i Aulum d. 9. august 2003

På en af sommerens hedeste dage blev dyrskuet i

Aulum afviklet med 40 udstillede SDM-dyr og Erik

Hansen, Højager, som dommer.

Bedste kvie blev en RGK Solar-kvie fra Lars M.

Knudsen, Nøvling, Vildbjerg.

Bedste yngre ko blev en T Klassy-datter fra I/S

Volsgård, Nautrup, Sevel.

Bedste ældre og skuets bedste blev en Celcius-datter

fra Sten Bækgård, Tanderupkjær, Herning

Bedste besætningsgruppe tilhørte Lars M. Knudsen,

Nøvling, Vildbjerg, som i øvrigt blev skuets

suverænt bedste udstiller med 5 af skuets i alt 13

ærespræmier.

Anders E. Christensen

SDM – Sønderjylland

4 x 100.000 kg mælk

Jubilæumsgaver til 1028.

Jørgen Ejler Miang, Skodborg, med ko nr. 639 (M Aerostar),

– en slider med 13.037 kg mælk i gns. af 7,7 år og tyremor!

Ko nr. 56600-00906 hos Familien Tang,

Grønbjerg, Spjald. Mandingo-koen,

som hun kaldes blandt dyrskuefolket,

slog tidligere sine folder i Herning

med 2 gange ærespræmie og et år

som bedste mellemste ko. Hun er kåret

med 88 90 90 91. På billedet er 906

omgivet af fv. Klaus’s forældre Herdis

og Ernst Tang, herefter Hanne og

Klaus med børnene Rikke og Morten,

efterfulgt af husbondafløseren Tage og

Peter Stephansen.

4 2003


66 Sortbroget kvæg

Studietur til Østfriesland

I dagene 7. - 9. oktober havde Avlsforeningen samlet

53 deltagere til turen. Ems-Sluseværket, som

bruges ved udslusning af krydstogtskibene, er bygget

på Meyerskibsværftet i Papenburg, blev ligesom

skibsværftet besøgt. Hertil en fiskerlandsby og

blomsterhallen i Wiesmoor. Det primære var naturligvis

de 4 besætningsbesøg. Alle et besøg værd,

og drevet på forskellig vis. Vi havde til udarbejdelse

af turen fået stor, velvillig hjælp af det stedlige

stambogskontor under VOST. Iøvrigt er det netop

i dette område, aktuelle Lukas har haft sit virke ...

En herlig tur, hvor det sociale samvær fungerede

helt optimalt. Turen kan varmt anbefales!

Aaltsje og Wytze Venema, Kravlund ved Tinglev, med

ko nr. 662 (NJY Hubert). Gns. af 10,4 år 9.745 kg mælk.

Næste arrangement

Lørdag den 31. januar 2004 er der »åbent hus« fra

kl. 10 - 12 i den højestydende besætning i Sønderjylland,

som står hos Annette og Claus Fink Jørgensen,

Perbøl. Nærmere følger. Niels Erik Palle

SDM Vendsyssel

I SDM Vendsyssels område er fem køer hædret for

en mælkeydelse på 100.000 kg:

Ko nr. 834 (SDJ Eksil) hos Ruth og Alfred Ebbesen, Aaved.

Farfar Asmus holder nr. 834. Børnene er fra venstre Simon,

Niklas, Henrik og Søren.

Ko nr. 35302-00790, far NJY Hubert, tilhørende Torkil

Skovrider Eriksen, Søndergård, Linderup.

Ko nr. 2020 (NJY Hubert) hos Tina og Hans Thysen, Aaved.

Hans med nr. 2020 og farfar Niels Simon (tidligere medejer)

og børnebørnene Simon og Camilla. Gns. af 8,4 år 12.004

kg mælk og højt kåret tyremor.

SDM Vendsyssel arrangerede en 1-dags tur til Sverige

torsdag den 30. oktober. 30 deltog i turen, der

tog udgangspunkt fra færgelejet i Frederikshavn.

På sejlturen nød vi et godt morgenmåltid. I Gøteborg

var der arrangeret bus, der fragtede os rundt

til to gode besætningsbesøg.

Det første besøg var hos Lars Inge Börgeson, Kohögsgården,

som havde en ældre bindestald til ca.

65 køer. Der var 4 ansatte på gården, og det kunne

4 2003


67 Sortbroget kvæg

Ko nr. 34220-00479, far NJY Hubert, tilhørende Niels Christian

Nielsen, Sdr. Bindslevvej 33, Vejen, Bindslev.

Ko nr. 34144-00713, far NJY Hubert, tilhørende Thorbjørn

Thomsen, Ll. Østergård, Astrup.

Tilbage til kostalden. Ydelsen i besætningen er ca.

11.000 kg mælk med 4,1% fedt og 3,3% protein.

Det var middelstore køer med gode yvere. Fædrene

til disse køer og opdrættet, ja der var lidt fra alle

lande, men glade blev vi, da landmanden fortalte,

at noget af det gode stammede fra 3 kviekalve fra

Danmark. 2 fra I/S Hedelund samt 1 fra Jørgen

Guldbrandt. Tyrevalget i dag var ligeledes meget

internationalt med en lille overvægt på typetyre.

Ko nr. 35981-00950, far NJY Hubert, tilhørende Gerdje og

Toon van Loon, Stubben, Lendum.

Ko nr. 37629-00585, far HJ Brag, tilhørende Henrik Mølhus

Jørgensen, Børglum, Vrå.

straks få en til at tro, at man i svensk kvægbrug var

ineffektive, men det er usandt. Nej, indtægten fra

mælken var kun halvdelen af den samlede indkomst.

Den anden halvdel kom fra en lille foderog

rideudstyrsbutik, som var indrettet i en ældre

ladebygning. Gården lå meget tæt på Gøteborg,

hvor der i dag ikke findes en foderstofforretning,

og det havde fået landmanden til at tænke alternativt.

Næste besøg var hos Brdr. Blomster. Her så vi en

nyere sengebåsestald med 140 højtydende køer.

Gennemsnitsydelsen var ca. 14.200 kg mælk med

3,6% fedt og 3,3% protein ved 3 daglige malkninger.

Ejerne fortalte at økonomien i svensk kvæg -

brug var nedadgående, især efter at Arla havde udmeldt

prisreduktion i mælkeprisen fremover. Det

behagede dem ikke, og den eneste måde, hvorpå de

mente de kunne øge indtægten, var ved at malke 4

gange daglig. Dette havde nu stået på i 3 måneder,

og de dagsydelser vi her hørte om får en til at tænke

på Veststaterne i USA. En af de højstydende

køer i Sverige stod netop i denne besætning, og det

var meget glædeligt at høre at hun stammede fra

Erik Nygård i Løvel. Det var en Winchester ¤ Luke,

en stor ko med et super yver, der desværre ikke

skyllede alt for godt. Det fremadrettede genetik i

besætningen ville være fortrinsvis eksteriørtyre.

På vejen hjem blev de 4 daglige malkninger debatteret

livligt, og nogle af udsagnene var:

– får køerne mon tid nok til at æde?

– køerne tilbringer en stor del af døgnet på opsamlingspladsen

… og ikke mindst:

– arbejde – arbejde – arbejde.

Mads Holm Danielsen

4 2003


68 Sortbroget kvæg

Vestjydens Holstein

Indledningsvis skal nævnes, at efter etableringen af

Kvægavlsforeningen Dansire og den deraf følgende

reorganisering af forskellige organisatoriske forhold

har foreningen her i det sydvestjyske (Varde)

taget andet navn, nemlig Avlsforeningen Vestjydens

Holstein.

Flere vestjyske 100.000 kg’s køer

CKR.nr. 4731100508 tilhørende Mads Najbjerg, Jyllerup,

Årre. Koen er født i 1988 og efter JY Wilow med VAR Gavn

som morfar.

Gns. af 12,8 år 7.816 – 4,73 – 370 – 3,42 – 267 – 637.

CKR.nr. 4282201062 tilhørende Martin van Vliet, Krogager,

Grindsted. Koen er født i 1991 og efter NJY Hubert.

Gns. af 10,3 år 10.078 – 3,83 – 386 – 3,18 – 321- 707.

CKR.nr. 4720800517 tilhørende Jens Knudsen, Oksbøl.

Koen er født i 1990 og efter VAR Pind med RGK Asta som

morfar.

Gns. af 11,5 år 8.702 – 4,46 – 388 – 3,36 – 293 – 681.

CKR.nr. 2362900618 tilhørende I/S Birkevang, Tved, Ribe.

Koen er født i 1991 og efter NJY Hubert med CEN Job som

morfar.

Gns. af 9,6 år 10.478 – 4,29 – 450 – 3,26 – 342 – 792

Arrangementer

Ved vort sidste arrangement sidst i oktober måned

kørte vi lige over grænsen til naboforeningen og

aflagde besætningsbesøg hos Boe L. Thomsen, Hul -

kær ved Holsted, hvor vi så en god og højt ydende

besætning på godt og vel 200 årskøer i ret nye, store

og flotte stalde, hvor alt så rigtig godt ud –

egentlig en skam, at besøget ikke gennemførtes en

sommeraften, så vi rigtig havde kunnet se, hvor

flot tingene var lavet også udenom.

Efterfølgende var der møde med oplæg til en dis -

4 2003


69 Sortbroget kvæg

kussion ved tre indledere, nemlig Boe L. Thomsen,

Jørgen Kjær Madsen, St. Darum, og Martin van

Vliet, Krogager, som hver især på udmærket måde

kom med deres bud på og ønsker til fremtiden,

hvad angår avlen med SDM-DH samt rådgivning

og service fra kvægavlsforeningen og avlsforeningen.

En udmærket aften – tak til besøgsværten og de to

øvrige indledere.

Torben Møller

CKR.nr. 4255201394 tilhørende Henning Thomsen, Blaks -

mark, Varde. Koen er født i 1989 og efter NJY Hubert med

VAR Luxus som morfar.

Gns. af 11,5 år 8.735 – 4,38 – 383 – 3,31 – 289 – 672.

Viborg/Skive Holstein

Debatmøde

I samarbejde med Midt/Øst Holstein blev der den

14. oktober i Viborg afholdt debataften med racebestyrelsesformand

Erik Hansen fra Dansire og

forsker ved DJF Morten Kargo. De ca. 50 fremmødte

fik en statusrapport fra Dansire og en beskrivelse

af, hvilke konsekvenser indavl kan have på

både besætnings- og populationsniveau. De to inspirerende

indledere appellerede til en god debat,

men specielt da emnet tyremødreudvælgelse kom

på banen, blev debatten intensiveret. Mødet gav

nogle gode svar på dagligdags spørgsmål, men

samtidig også gode ideer til både indledere og tilhørere.

Vi siger tak for en god aften.

Vinterudflugt

Sæt kryds i kalenderen!!!!! Onsdag den 14. januar

vil vi i samarbejde med Midt/Øst Holstein arran-

100.000 kg’s køer

CKR.nr. 4602600873 tilhørende Henrik Madsen, Galtho, Tistrup.

Koen er født i 1992 og efter M Jubilant med SDJ Domi

som morfar.

Gns. af 8,7 år 11.495 – 3,36 – 386 – 3,15 – 362 – 748.

CKR.nr. 4560300731 tilhørende Bent Thomsen, Vester Enge,

Ribe. Koen er født i 1991 og efter NJY Hubert med VAR

Oporto som morfar.

Gns. af 9,8 år 10.290 – 4,43 – 456 – 3,43 – 353 – 809.

Koen blev desværre ikke fotograferet, inden hun afgik.

To på en gang. Hen over sommeren havde Anne Marie og

Albert Scherphof, Lundø, to køer, der næsten samtidig rundede

100.000 kg mælk. 40646-00616 (JY Empir ¤ Saul) er

en stor stærk ko, og 40646-00668 (NJY Hubert ¤ Kingway

Ev) er bare en slider, som kendetegner mange NJY Hubertkøer.

Her præsenteres de to ældre damer af Anne Marie og

Albert samt børnene Signe og Kristian.

4 2003


70 Sortbroget kvæg

Den bomstærke Spipper-datter (41597-00710) fra Torben

Andersen, Ll Thorup, har rundet 100.000 kg mælk. Den udmærker

sig specielt med et super yver efter 10 års malkning,

hvilket kåringen også viser 88-79-92-88. På billedet

ses Kirsten, Torben, børnene Kasper og Line, samt medhjælper

Jesper. Det er tredie gang Torben har en ko med 100.000

kg mælk.

gere studietur til Sønderjylland. Det er planen, at

vi skal besøge følgende: Torben Kragh, Henne, I/S

Aslundgaard, Bevtoft, og Asmus Pedersen, Stepping.

I alle besætninger bliver der lagt stor vægt på

avlsarbejdet, og de har også høstet flotte dyrskueresultater.

Gør derfor allerede nu klar til en oplevelsesrig

dag sammen med dine kolleger. Der vil

blive fælles bustransport. Nærmere program i Kvæg -

avlerens decemberudgave.

Thomas Lind

Høj pasningsgrad og god genetik er for anden gang medvirkende

til at Hans Jensen Lund, Rønbjerg, har en ko med

100.000 kg mælk. Ko nr. 54694-00955 (SK Fløj ¤ JY Willov)

flankeres her af Hans Lund, medhjælper Jens og Viborg/Skive

Holsteins formand Ole Kristensen.

Nyt vejskilt

Produktionspris: Kr. 2.800,- exkl. moms

Bestilling hos SDM - Dansk Holstein

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N

Tlf. 8740 5000

4 2003


71 Sortbroget kvæg

DC

Sortbroget Kvæg

SDM –

Dansk Holstein

Formand

Peder V. Laustsen, 7542 0804

Næstformand

Henning Fruergaard-Pedersen,

8645 1518

Frode Thule Jensen, 9895 1994

Ewald Kristensen, 9834 1429

Svend Hestbæk, 9864 7279

Ole Kristensen, 9756 0357

Kr. O. Dahlgaard, 9793 6546

Peter Stephansen, 9783 6252

Søren Knudsen, 7586 7089

Kurt Østergaard, 7558 3462

Carsten Port, 7483 4236

Carsten Hedegaard, 6533 2624

Peter Svendsen, 5966 8515

Erik Hansen, 7484 1160

Anton Hammershøj, 9854 8549

Besøg SDM’s hjemmeside

Har du besøgt SDM’s hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så har

du noget at glæde dig til. Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret

SDM-hjemmeside på adressen www.sdm-dh.dk.

På siden kan du læse om:

O SDM’s organisation med præsentation af bestyrelsen og

medarbejdere

O SDM’s historie

O Højtydende SDM-køer og -besætninger

O SDM’s toptyre-liste – aktuelle avlsværdital

O Bedste danske tyre med mulighed for at printe flotte farvebilleder

ud

O Blå Bog – udenlandske tyre – opdateres 4 gange årligt

O Aktuelle nyheder

O Embryonbørs (fra 2003)

O Spændende Holstein-links overalt i verden

O Arrangementskalender

Embryobørsen

Embryobørsen er nu på hjemmesiden www.sdm-dh.dk, og her kan tilmeldes

endnu flere embryoner. Vær dog kritisk og tilbyd kun embryoner fra donorer

på tyremoderniveau. Avlsforeningen for SDM-Dansk Holstein forbeholder

sig ret til at sortere i de anmeldte embryoner for at sikre kvaliteten. På hjemme

siden kan læses om donoren, klikkes på stamtavle og billeder samt i øvrigt

iagttages de betingelser og anbefalinger, der gives for at anmelde embryoner.

Tanken er, at køber og sælger på denne måde træffes og aftaler handelspris og

øvrige detaljer. Sælger betaler ved optagelse på børsen kr. 300 pr. kombina -

tion. Bemærk også, at hvis embryonerne skal flyttes fra sælgers ET-dyrlæge til

anden opbevaringsbeholder skal der betales et beløb omkring kr. 500 for dette

arbejde. Tilmeld derfor embryoner af gode donorer til SDM@lr.dk eller

87405000 SDM-Dansk Holstein.

SDM –

Dansk Holstein

Kontorets adresse:

Udkærsvej 15, Skejby

8200 Århus N

Tlf. 8740 5000

Fax 8740 5089

E-mail: sdm@lr.dk

Homepage: www.sdm-dh.dk

SDM-medarbejdere

Landskonsulent Keld Christensen

(Privat tlf. 8647 9172 – Bil 4034 2222)

Konsulent Mette Bech (Bil 4034 2252)

Sekretær Lone Frilund Vitved

Medarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelse

Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf. 9862 1771 – Bil 4030 0250)

Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf. 7586 7789 – Bil 4030 0251)

Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf. 8645 2456 – Bil 4030 0252)

Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf. 7586 3416 – Bil 2171 7718)

Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf. 8653 1404 – Bil 2171 7724)

4 2003

More magazines by this user
Similar magazines