4-2003 - Dansk Holstein

danskholstein.dk

4-2003 - Dansk Holstein

36 Sortbroget kvæg

fra Select Sires, som arbejdede

med at efteruddanne både inseminører

og avlsrådgivere til deciderede

reproduktionsrådgivere

for bedre at kunne tage

hånd om problemer på besætningsniveau.

De ønskede samtidig

at bruge flere midler til

forskningen i reproduktion –

især med henblik på forbedrede

nedfrysnings- og optøningsteknikker.

Afslutningsvis konstaterede

de, at det i den sidste ende

er kvægbrugeren, som gennem

sit køb af tyresæd bestemmer,

hvilket produkt kvægavlsforeningen

skal levere. Så hvis tyre

med bedre reproduktion blev

efterspurgt, ville de tilsyneladende

levere varen. Tjaa – det

lyder meget nemt …

Krydsningsavl

Krydsningsavlen vinder frem

over hele USA, men primært på

de store farme i Californien.

Indkrydsningerne sker både på

Jersey og Holstein, og racerne

der krydses ind med er Montbeliarde,

Normande, SRB og

NRF. Indkrydsningen sker på

grund af dårligere frugtbarhed,

sygdomsresistens og holdbarhed

hos Jersey og Holstein – alt

sammen ting som i høj grad

skyldes stigende indavl i de to

racer gennem de seneste år og

ugunstige avlsmæssige sammenhænge

til de egenskaber, de har

selekteret for. Foreløbige produktionstal

var klart til fordel

for krydsningsdyrene. Disse fordele

blev både fundet på ydelse,

sundhed og reproduktion.

Indlæggene om krydsningsavl

var et ømtåleligt emne, som

nærmest delte salen i to lejre.

En ting er dog sikkert: Det er

ikke sidste gang, vi kommer til

at høre om krydsningsavl hos

malkekvæg.

Kønssorteret sæd

Et indlæg omhandlede perspektiverne

i anvendelsen af kønssorteret

sæd. Det var nok en af

de største skuffelser i løbet af

ugen. Indlægsholderen kom aldrig

længere end til de produktionsmæssige

fordele, som allerede

er kendte. Som udgangspunkt

så han ingen væsentlige

avlsmæssige fordele i kønssorteret

sæd.

Kønssorteret sæd er på markedet

i dag, og ligesom med al anden

teknologi vil der ske fremskridt.

Det vil blive billigere og

kvaliteten vil blive bedre. Derfor

spørger jeg: Har vi i avlen

gjort os de fornødne tanker om

at anvende kønssorteret sæd?

For mig at se må der avlsmæssigt

især være perspektiver i at

kønssortere ungtyresæden, da

en tyrekalv efter en ungtyr ikke

har stor værdi for ret mange.

Skal vi så (med de samme antal

insemineringer efter ungtyre)

afprøve flere ungtyre eller skal

vi lave større døtregrupper? Skal

vi anvende større andel brugstyre,

da vi kan udføre det avls -

I kommercielt kvægbrug er kloning

nok ikke så relevant, men her er der

lavet en Starbuck 2.

program vi har i dag med det

halve antal ungtyreinsemineringer?

Eller er der slet ingen

avlsmæssige perspektiver i køns -

sorteret sæd? Svarene kan blive

relevante før vi aner.

Kønssorteret sæd bør også være

et godt argument imod foldtyren.

Der er ganske mange fold -

tyre i dag. Hvis blot få af ejerne

ville fravælge disse og inseminere

med kønssorteret sæd i

stedet for, vil det være en både

økonomisk og avlsmæssig fordel

først og fremmest for dem

selv, men også for kvægavlsfor -

eningen.

Afslutning

Det allervigtigste emne var må -

ske, at amerikanerne har store

problemer med deres kvalitet af

data. Mængden af data er enorm,

men med »almindelige« krav til

data om antal registreringer pr.

besætning, afstamningsinforma-

4 2003

More magazines by this user
Similar magazines