Dimmissionstale 2006 - Horslunde Realskole

Dimmissionstale 2006
ABRAKADABRA
Abrakadabra
og Vasco da Gama
solgte en zebra
og købte en lama
glemte den prima
lama i Lima
og købte en puma
i Alabama.
Sådan kunne det meget vel have lydt, da I for snart 10 siden begyndte jeres skolegang. I var børn
som raske børn skal være – uskyldige, tillidsfulde, nysgerrige, forventningsfulde og et gå på mod –
for nu skulle I i skole. Abrakadabra og Vasco da Gama kunne dengang lyde som magi, men kan i
dag måske virke lidt barnligt og intetsigende, fordi I selvfølgelig synes, I er blevet ældre og dermed
også betydelig klogere.
Og det er I. I kan læse, I kan regne, forstå og klare jer på både engelsk og tysk, I kender en del af
Danmarks- og Verdenshistorien, nogle af de fysiske regler: Ikke mindst kan I bruge computeren,
som et velkendt stykke værktøj med uanede muligheder.
Som elever på Horslunde Realskole har I også lært meget andet end de fag på skemaet. I er blevet
trænet, øvet og oplært i de uskrevne regler, der må gælde for at et fællesskab kan fungere. I har
udviklet det, der i dag så fornemt hedder sociale kompetencer, og som på godt dansk betyder, at I er
egnede til at begå jer blandt andre mennesker.
I har holdt sammen som en gruppe – en klasse, både når det gik godt, og det hele lykkedes, og I har
ydet en indsats, når det gik mindre godt. Med andre ord - I har stået sammen i tykt og tyndt.
Den måde I har lært at begå jer på, er ikke blot indøvet med en løftet pegefinger. I har haft lærere,
der hele jeres skoleforløb har fyldt jeres rygsæk med det, der fra i dag hedder skoleminder.
Skoleminder om ture, Margits boller, premiere på et kronprinsbryllup, optræden på trappen og
meget mere sjovt. Der er selvfølgelig også i jeres rygsæk alt det, I selv har fundet på. Noget af det
har vi som skole ikke altid lige billiget, men vi ville trods alt ikke have været det foruden. Det hører
også med til at være elev - at udfordre og prøve verden af i barnehøjde – en slags opfindsomhed.
I har aldrig været bange for at give et nap med på skolen, når en fælles opgave krævede det, også
selv om I ikke nødvendigvis kunne se jeres egen fordel direkte af den udførte opgave. Det tjente
skolen, og det har I været opmærksomme på. At I også har øje for jeres eget værd fik vi et lysende
eksempel på sidste skoledag, hvor I på vers satte muntre ord på jeres egne fortræffeligheder, at I var
nået så langt, at alle vi andre med rette måtte tilbede jer. Det gjorde I med jeres vanlige charme og
lune, så jeres sidste skoledag blev en vel planlagt og gennemført dag. Tak skal I have for den dag.
Må det give jer en god ballast til at virke og trives i jeres videre liv uden for Horslunde Realskoles
beskyttende mure.
Jeres generation bliver af nogen kaldt en Jeopardy-generation, hvor det gælder om at svare ret eller
ej – at have viden. Det i sig selv giver ikke den store indsigt, det vide udsyn og overblik.
Det kan måske være en fordel at svare korrekt, når de 7 tal om lørdagen skal indkredses på
Lottokuponen. Glæden ved indsatsens gevinst varer trods millionernes svimlende sum kort og giver
ikke den fundamentale og grundlæggende energi og virkelyst, som når alt kommer til alt skal bære
jer gennem livet. Denne energi vil være som et fundament og være jer til glæde – både som
problemløsende redskab, men sandelig også som motivation til flid og det at gøre en indsats. Skriv
jer derfor det bag øret, at målet ikke må vige for processen.
I vil da få mulighed for fordybelse og dermed både fagligt og socialt en forståelse, et engagement,
en viden og dermed siden hen en erkendelse. Det vil få jer til at vokse og tro på jeres egen formåen
og kunnen. Den glæde og styrke varer betydelig længere end Lottogevinstens jubelrus. Glæden vil

give jer mod på at opdage og udforske nye sider af jer selv og verden. Give jer mod på at leve livet i
alle dets tilskikkelser.
For livsmod er at have mod på livet.
Fra tidernes morgen er vi ikke blevet spurgt om vi ville livet. Vi er alle født ind i det og kan kun
overleve, hvis nogen vil hjælpe os i gang. Jeres mor og far har været der som de vigtigste nære
personer i de første afgørende år af jeres liv. Senere har andre voksne som pædagoger og vi som
lærere været med til at præge jer, så I er rustede til at møde den næste fase i jeres liv.
Det er nødvendigt med en vis robusthed. Noget har I fået med fra fødslen, resten skal læres og øves
ved at møde modgangen i tillid til, at der er voksne, der ville og har taget vare på jer.
Livet er ikke altid lige let, men gør det ikke tungere end nødvendigt.
Det kan blive tungt, hvis I ikke tager fat – ikke tør eller formår at se verden i øjnene. Det kræver
mod og styrke. Det kræver også, at I ikke låser jer fast i et bestemt billede af livet og verden
omkring jer.
Den græske filosof Sokrates, der levede omkring 400 år før vores tidsregning, brugte et eksempel til
at forklare, hvordan vi mennesker kan være ensrettede i vores anskuelse. Eksemplet bliver kaldt
Sokrates´ hulelignelse og lyder som følgende.
”En gruppe mennesker har hele livet været indespærret i en hule, fastlænket, så de kun kan se
hulens bagvæg. Bag dem brænder et bål, som fangevogterne går rundt om. Imidlertid kan fangerne
ikke se disse vogtere, kun deres skygger, som kastes op på bagvæggen. Det er disse skyggebilleder,
der udgør fangernes verdensbillede. Ikke de virkelige vogtere. Og hvis nogen fortalte dem, hvordan
verden virkelig så ud, ville de næppe tro det. For de kender jo til verdens beskaffenhed og den
består jo kun af skygger. De har set på dem hele livet. De vidste ikke af andet og troede, at hele
verden var som deres øjne så.”
De var fanger og frataget muligheden for at tænke og handle frit. Det indsnævrer udsynet. Gør jer
ikke til fanger hverken i ordets bogstaveligste forstand eller lad jer fange - låse fast i et mønster eller
billede, der gør at I mister udsynet og handlemulighederne.
Vær bevidste om egne muligheder for at påvirke og handle i jeres eget liv.
Selv om noget ender galt, har der som oftest været noget værdifuldt og positivt i forløbet. Det hele
hænger jo sammen. Livet er ikke enten positivt eller negativt.
Erkend og accepter at det kan være hårdt og slidsomt i perioder. Det vil næppe skade jer, så brug
energien på at få det bedste ud af det, der nu blev jeres vilkår.
Betragt livet som den største gave I nogensinde har fået. Tag vare på det. Lad en del af jeres livssyn
være glad ubekymrethed. Lev med en bevidsthed, der gør, at I har mod og lyst til at gå i lag med
hver nye dag.
Vi er alle udstyret med et vist livsmod og instinkt, der gør at vi vil overleve. Vi flygter, når det er
nødvendigt, vi kæmper ubevidst, når vi bliver syge og tager vores forholdsregler for unødige farer,
men livsmodet er ikke kun den tilgrundliggende og naturlige livsfølelse. Det er også en bevidst vilje
til at ville leve. Leve så man kan være sig selv bekendt og kendt med sig selv.
Livsmod handler om tillid og et banalt og lidt naivt udgangspunkt, at verden er god nok.
Det skabes og udvides gennem relationer. Det at knytte bånd til andre – at indgå i fællesskaber både
med dem, hvor det falder naturligt, men også blandt dem, hvor det i første omgang ikke synes
muligt. Et tvunget fællesskab som for eksempel en arbejdsopgave vil udvide forståelsen for det
andet menneske, og I vil da opdage kvaliteter hos den anden, som I ikke først lige så.
Husk de mennesker I møder, er lige så interesseret i at blive mødt af jer, som I gerne vil mødes og
ses af andre. Nemlig som den I er. Vi har alle som mennesker brug for at være en del af et
fællesskab – føle at vi hører til.
Det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at I engagerer jer i de relationer, I er involverede i, men
også i det, I gør og arbejder for.
Øv jer i at være til stede med hele jeres nærvær i det aktuelle gøremål. På den måde glemmer I for
en stund jer selv og kan være noget for andre eller for noget.
Brug jeres fornuft og lyt til jeres hjerte, når I drager ud og skal skabe jeres liv med arbejde, familie,
venner og hvad der hører til.
Den anden del af jer – jeres forstand – skal også holdes i gang. Livsmodet og en fornuftig indstilling
gør ikke det hele i jeres søgen efter lykken og det gode liv.

Jeres forstand og interesse for at kunne præstere skal aktiveres og holdes i gang. Et godt hoved skal
bruges rigtigt. Som skibsredder Mærsk McKinney Møller udtrykker det: ”Har man evnen, har man
pligten.” Evnerne har I, det har vi set af de nys aflagte prøver. Tag derfor det ansvar at påtage jer
denne pligt. Der er få ting, som kan sammenlignes med den glæde, der kommer fra frugten af egen
indsats. For at høste god frugt er det nødvendigt at så, at passe og pleje. En rose bliver smuk og
velduftende, fordi der ofres tid på den.
I blev for 10 år siden plantet i børnehaveklassen, nogle af jer her på Horslunde Realskole. Det var
ikke jeres afgørelse. Jeres mor og far bestemte for jer. I har siden foretaget en masse valg inden for
skolens rammer. I har oplevet, at foretager I et valg, bliver noget andet automatisk fravalgt. Det er
derfor vigtigt, at I vurderer de mulige konsekvenser i forhold til jeres interesser. Somme tider kan
det gøres om, men til andre tider må vi leve med et dårligt valg, og handle bedst muligt ud fra de
betingelser.
I forlader nu jeres grundskole – jeres trygge hverdag. Det var her I sled og trådte jeres skole- eller
barnesko, det var her I mistede noget af det barnlige.
Hvad der er bag den næste dør I åbner, er langt mere jeres efter eget ønske.
I har valgt ud fra evne, interesse, egenskaber og karakter.
Fra jeres skoletid her har I lært at for at nå et mål, må der gøres en indsats.
Når I køber en lotto-kupon kræver det en indsats. Det kan såmænd gøres for 40 kr. Chancen for
gevinst er minimal, men der er en tid fra køb til udtrækning med håb om den store gevinst.
Det koster ikke penge at investere energi og flid i den skole, I nu begynder på. Den skole, hvor I
lærer livet og som på latin hedder ”Non scholae – sed vitae.”
Det koster viljen og arbejdsindsatsen til at ville. Chancen for gevinst er betydelig højere. Det er ikke
sikkert, det er en konkret million, men derimod en gevinst, der giver livsvarigt udbytte i form af en
glad sjæl i et sundt legeme og en styrkelse af jeres livskvalitet og en bekræftelse på, at selvgjort er
velgjort.
Mød og gå til det nye med samme barnetro, smil på læben, en portion høflighed, en tro på at jeres
næste vil det samme gode som jer selv og det gå-på-mod, der gjorde, at I en gang for længe siden
ville lære at gå for at komme videre og opleve nye horisonter, vær nysgerrige og glæd jer til og
arbejd for at blive klogere på jer selv og livet og gør jer gode og dygtige til jeres fag.
Bliv redelige og ærlige voksne uden at holde op med at være barn, så I stadig kan tåle at høre og
trække sødt på smilebåndet af
ABRAKADABRA
Abrakadabra
og Vasco da Gama
solgte en zebra
og købte en lama
glemte den prima
lama i Lima
og købte en puma
i Alabama.
Kære 9. klasse I ønskes hermed tillykke med jeres overståede prøver og dermed afslutningen på
jeres skolegang på Horslunde Realskole. En tak for den tid I var en del af Horslunde Realskole.
I skal have skolens og mine bedste ønsker for jer alle på jeres videre færden ud i den store verden
og et tilsagn om, at I altid er velkomne til at melde nyt til os om jeres fremtidige virke.
Hjertelig tillykke og al muligt held og lykke.