Referat DK som Nordens førende live-scene - Dansk Live

dansklive.dk

Referat DK som Nordens førende live-scene - Dansk Live

DK som Nordens førende live-scene

Referat.

HANDLINGSPLAN – DISPOSITION

I. SUCCESFORTÆLLING

II.

III.

IV.

HVAD HAR VI FÅET UD AF DET?

VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE

DEN BRÆNDENDE PLATFORM

V. SEND FLERE PENGE!

Handlingsplanen skal sendes til politikerne og kulturministeren. Gerne inden for en månedstid.

Dansk Live er afsender, men KODA og gerne andre bakker op om dokumentet.

SUCCESFORTÆLLING

Hvad og hvem er vi?

NATIONALT

DANSK MUSIK LEVER

I BEDSTE VELGÅENDE

INTERNATIONALT

GENREMÆSSIGT

GODE RAMMER

Her går det godt!

DANSK LIVE RÆKKER UD

- OG SAMLER MILJØET KODA SAMARBEJDE

Bredt samarbejde er også en succesfortælling.

KULTURELT

RYTMISK MUSIK ER nu ETABLERET

KUNSTFORM

FORRETNING-VICE

BINDELED MELLEM KUNST OG PUBLIKUM

DEN RYTMISKE GENERATION

VI ER SAMMEN I LIVEMUSIKKEN

MAN STÅR MIDT I KUNSTVÆRKETS TILBLIVELSE


SPILLESTEDER OG FESTIVALER

ER NØGLEN

DET ER NU DET SKER, ER VÆK OM ET ØJEBLIK

MUSIKKEN SAMLER DIN BY

DYNAMIK MELLEM LIVESCENE OG UDØVENDE

FRIVILLIGE

Koncertarrangørerne kan noget særligt (versus andre).

LOKALT OG ERHVERV

LANDET OG DET NATIONALE

IDENTITET I LOKALSAMFUNDET

KULTUREL IDENTITET

Yderligere inputs er velkomne.

HVAD HAR VI FÅET UD AF DET?

DE POSITIVE KONSEKVENSER UDFOLDES

NÅR BREDERE UD

BREDERE, MERE VARIERET UDBUD

Flere publikummer end tidligere.

KONCERTOPLEVELSEN ER VOKSET

FØR, UNDER OG EFTER

Interaktion med andre hele vejen igennem.

BEDRE FORRETNING OG KARRIERE

FOR KUNSTNERE OG MUSIKERE

Og også for formidlerleddet.

BEDRE EKSPONERING

CIRKULATION ER STYRKET

MARKEDSFØRING AF DE ENKELTE BANDS

AF KUNSTNERE I DANMARK

Musikerarbejdsmarkedet har fået bedre vilkår.

LIVESCENEN ÅBNET OP

MASKINRUM/FORRETNINGSMODEL

RAMMER BLEVET BEDRE

SOM SAMLINGSPUNKT FOR MØDET MELLEM MUSIKFORMER

MERE STØTTE = BREDERE UD = BÆREDYGTIG

INTERNATIONALT PERSPEKTIV

VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE

A. VI VIL ØGE MANGFOLDIGHEDEN

scenen

og foran scenen


B. VI VIL KVALITETSUDVIKLE DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

før

under

og efter

C. VI VIL STYRKE RYTMISK MUSIK SOM KULTURBÆRENDE MEDIE

samarbejde m lokalsamfund og andre kulturinstitutioner

samarbejde i livemiljøet

erhvervssamarbejde

D. VI VIL UDVIKLE FORRETNINGEN

økonomi/muskler/luft = fremtidssikring

reducering af bureaukrati

internationalt samarbejde

erhvervssamarbejde

DEN BRÆNDENDE PLATFORM – HVOR GØR DET MEST ONDT?

De samme temaer som før, men hvor har vi brug for hjælp? Bagsiden af medaljen.

A. MANGFOLDIGHED

mainstreamificering.

svært af fastholde og udvikle publikumsbase

segmenter der ikke nås

Behov for at nå bredt ud til folk, fordi vi er økonomisk klemt.

B. DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

forbindelsen kappes mellem progressiv, kunstnerisk udvikling og breddekulturen

ikke tilgængeligt for alle

manglende respekt for fødekæden => Ikke alle (musikere, agenter og arrangører) hjælper med at

løfte opgaven om upcoming-artisterne. For få er med til at løfte opgaven. Der går potentiale til

spilde. Claus Hjort: ændre manglende respekt til skrøbelig fødekæde.

Ole Høilund: Der mangler et medie/internettet i kulturlivet. Det hele foregår fysisk. Hvorfor ikke være med

til at åbne den nye verden på internettet? Lave et kunstprodukt på nettet. Som supplerende til resten. Skal

udnytte de digitale medier bedre (være obs på udviklingen, det er nye tider).

Rasmus Loppen: Det er ikke det mest presserende problem. Vi vil ikke have støttekroner, der er bundet på

noget bestemt. Vi har brug for penge til vores dagligdag.

C. RYTMISK MUSIK SOM KULTURBÆRENDE MEDIE

mætningspunkt er nået, der er ikke mere at hente i det nuværende (jorden er udpint)

musikundervisning bløder


manglende gensidighed med erhvervsliv => ikke kun sponsorer og byttehandler. Kan trække på

erhvervslivets ressourcer gennem tætte partnerskaber.

D. FORRETNINGEN

risikovillighed ikke til stede => vi har ikke ressourcer til at løfte opgaven.

for stort bureaukrati => i støttemidlerne.

behov for større dækningsbidrag => vi får ikke nok i de deals

brug for bedre kommercielt samarbejde

Rasmus Loppen: Pas på med at give åbninger til politikerne og sende signalet; vi kan selv finde pengene i

erhvervslivet.

Claus Hiort: terms of trade. På filmområdet er det løst ved, at der sættes max på vederlag til producenter +

rettigheder til DR. Det fastlægges på politisk plan. Kulturministeriet skal fastsætte lofter. Hvor meget må

man betale agenten? Skriv: der er indbyggede uhensigtsmæssigheder i den måde, det foregår på nu. Lave

et standartkoncept for, hvordan man må gøre det.

SEND FLERE PENGE !

SPILLESTEDSLOVEN REVITALISERES

+ 30 MIO.KR/ÅR FRA STAT

MINDRE BUREAUKRATI FOR REGIONALE OG STORE HONORARSTØTTEDE (OVER 50 KONCERTER)

Indbygget større gensidig tillid. Og 2-årige kontrakter. Så nye kan komme til og forkerte komme ud.

Claus Hiort: Hvad er det der er galt med lovens forskellige afsnit? Hvad kan vi forenkle. Hvad skal ændres:

- REGIONALE SPILLESTEDER

- 25 i stedet for 17 regionale spillesteder.

- Vi skal have en boble-ordning. Men risiko for vurdering af udvanding af de ’rigtige’ regionale

spillesteder.

- Skal passe på, at regionale ikke udvælges der, hvor kommunen vil smide ekstra penge i spillestedet.

Det bliver et billigt regionalt spillested. Der findes i dag ikke et minimum på kommunal og statslig

medfinansiering – skal skrives ind i loven.

- OK, at der stilles krav til antallet af koncerter. Men fortolkningen af angivelsen af koncerterne skal

fjernes. Det er uklart i dag.

- Skal vi have flere puljer? Nej. Vil hellere have penge og så selv styre, hvordan de skal bruges.

Mads Mulvad: Norge har vundet meget på at have en pulje på teknik.

- Hvordan begrunde, at det enkelte sted mangler penge? Ordningen er udhulet, der er udnævnt flere

spillesteder, end der er penge til. + Vi kan ikke finansiere det på ølsalg. + Hvis kommuner er så vilde

efter spillesteder, så ændre ordningen til 60/40, så pengene i statskassen rækker længere – er det

farligt?

- HONORARSTØTTEN


- Er det relevant for spillesteder med over 50 koncerter? Der skal være en anden type aftaler for

dem. Skal også bruge penge til alle ekstra udgifterne, ikke kun til artisten. Der er et missing-link

mellem de honorarstøttede og de regionale spillesteder. Skal man finde nye ord for det? Skal man

bare have en forhåndsgodkendelse fra Kunstrådet?

FESTIVALPULJE

10 MIO.KR/ÅR

VÆKSTLAG, UNIKA, KONCERTRUMMET, FORSØG MED FORMIDLING, DOKUMENTATION ETC.

Peer Musikhuzet: Kan man bruge momsfritagelsen til noget her?

UDVIKLINGSLABORATORIUM (tidl. Nationalscene)

2,5 MIO.KR/ÅR TIL DRIFT + 7,5 MIO.KR/ÅR TIL:

LIVEFORMIDLING PÅ ALLE MEDIEPLATFORME TIL HELE LANDET

RYTMISK MØDER NY KOMPOSITION MØDER BØRNE nutidsmusik, i stedet for rytmisk-klassisk-dikotomien.

KVALIFICERING AF PROCESSER OG FORRETNINGSGANGE

LIVESCENENS UDVIKLING

Jesper Nordahl: der står DR på den opgave.

Thomas Gimle: Foregår det ikke allerede på spillestederne? Så skal den udvikling ikke bare understøttes?

Rasmus Loppen: God idé med DR. Neuralt, ikke konkurrence-forvridende.

Ole Høilund: Placér det på IT Universitetet (= en provokation).

Claus Hiort: Pas på, at det ikke bliver en del af et større medieforlig – for så glemmer DR (på sigt) det

oprindelige formål, at det skal komme spillestedsmiljøet til gavn. Derfor skal det være DR sammen med

andre.

RETTIGHEDSPULJE

10 MIO.KR/ÅR

DYNAMISK PULJE TIL FRIKØB AF RETTIGHEDER MOD FORMIDLINGSKRAV

Claus Hiort: husk at lave en fremadrettet forretningsplan.

More magazines by this user
Similar magazines