Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 - Kommuneplan - Haderslev ...

haderslev.dk

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 - Kommuneplan - Haderslev ...

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012

Handlingsplan


Teknik og Miljø

Veje og Trafik

Haderslev Kommune

Gåskærgade 26-28

6100 Haderslev


Side 2

Forord ............................................................................................................................... 3

1 Indledning .................................................................................................................... 4

2 Målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet i Haderslev Kommune ............................................. 6

3 Indsatsområder og virkemidler......................................................................................... 8

4 Vejnettet i Haderslev kommune ..................................................................................... 10

5 Uheldsanalyse for perioden 2003-2007............................................................................ 11

5.1 Uheld på veje i åbent land..................................................................................... 11

5.2 Uheld på veje i byområder .................................................................................... 13

6 Særlige Indsatsområder................................................................................................ 15

6.1 Høj fart............................................................................................................... 15

6.2 Spritkørsel .......................................................................................................... 16

6.3 Manglende selebrug.............................................................................................. 17

6.4 Cyklister ............................................................................................................. 18

6.5 Uheld med unge trafikanter ................................................................................... 21

6.6 Skoleveje ................................................................................................................. 24

7 Uheldskoncentrationer .................................................................................................. 25

8 Handlingsplan 2009-2012.............................................................................................. 28

8.1 Overslag over samlet investeringsbehov.................................................................. 30

9 Målopfølgning og revision af planen ................................................................................ 31


Side 3

Forord

Det skal være sikkert at færdes på vejene i Haderslev Kommune uanset transportmiddel. Det er

visionen bag Trafiksikkerhedsplan 20092012 for Haderslev Kommune.

Trafiksikkerhedsplanen for Haderslev Kommune sætter målet for trafiksikkerheden i Haderslev Kommune.

Planen skal ses i sammenhæng med Sundhedsplanen og sundhedsprojektet Haderslev i bevægelse,

således at mulighed for bevægelse, cykling og gang, tænkes ind i de trafiksikkerhedsmæssige tiltag.

Sikre skoleveje er et lokalt indsatsområde i planen, netop med udgangspunkt i at motivere skoleeleverne

til at være selvtransporterende til og fra skole. Det vil være en gevinst for sundheden,

samtidig med at de trafikale forhold ved skolerne forbedres på grund af mindre biltrafik.

Trafikuheld medfører sorg, smerte og store menneskelige omkostninger, hos de mennesker, som

uheldene berører. De medfører også store udgifter både lokalt i kommunen og for samfundet som

helhed.

Efter kommunalreformen, har kommunen overtaget en større del af behandlingsudgifterne for en

tilskadekommen borger. Sundhedsudgifterne i kommunen er således tæt forbundet med indsatsen

for at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne.

Kommunen vil arbejde for at sikre vejene, men også søge at påvirke trafikanternes adfærd gennem

kampagner.

Med denne trafiksikkerhedsplan sætter Udvalget for Teknik og Miljø kursen for samarbejdet internt i

serviceområderne omkring forbedring af trafiksikkerheden, men også i høj grad samarbejdet med

borgere og andre aktører.

En målrettet indsats for at forbedre trafiksikkerheden vil forhåbentlig medføre, at den trafikale adfærd

ændres, så ansvarlighed, gode trafikvaner og god trafikkultur bliver naturlige elementer på

vejene i Haderslev Kommune.

Hver ulykke er én for meget i Haderslev Kommune – Trafiksikkerhed begynder hos hver enkelt

borger – men opgaven skal løses i fællesskab.

Haderslev, juni 2009

August Kragh

Udvalgsformand

Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 er vedtaget af Haderslev Kommunes Byråd den 17. december

2009.


Side 4

Indledning

Trafiksikkerhedsplan 20092012 for Haderslev Kommune følger målsætningen i Færdselssikkerhedskommissionens

Nationale Handlingsplan fra maj 2007

I 2007 lykkedes det på trods af den meget negative udvikling på landsplan at holde målsætningen

for Haderslev Kommune. Det kan til dels tilskrives, at Syd- og Sønderjyllands Politi fastholdt en

massiv synlig præventiv indsats på vejene, men også at der i det første år i den nye kommune var

meget fokus på trafiksikkerhedsarbejdet.

De foreløbige tal for 2008 viser en tendens til, at den positive udvikling i 2007 er vendt til en stigning,

og at målsætningen ikke kan overholdes i 2008.

Udviklingen i personskader i trafikulykker i Haderslev kommune

Antal

sammenholdt med udviklingen. Alle veje

personskader

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

93

74

85

93

71

79

87

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

60

74

Personskader i alt

Målsætning

* 2008 = foreløbige tal.

Den økonomiske situation i 2008, hvor Byrådet var nødsaget til at reducere på investeringerne, kan

være årsag til at målsætningen ikke opfyldes for dette år, og at der skal en forholdsvis større investering

til i de sidste år af planperioden for at nå målsætningen ved udgangen af 2012.

Med frigivelsen af 5 mio. kr. til trafiksikkerhedsprojekter i 2009 ønsker Haderslev Kommune, at der

igen kommer fokus på trafiksikkerheden i kommunen.

Denne trafiksikkerhedsplan skal danne grundlag for det fremtidige arbejde med at forbedre sikkerheden

og trygheden på kommunens vej- og stinet samt sikre, at der sættes ind der, hvor der skabes

mest trafiksikkerhed og tryghed for pengene.

Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet i løbet af efteråret 2008 på baggrund af analyser af de politiregistrerede

trafikuheld i Haderslev Kommune i perioden 1998-2007 og en nærmere analyse af

uheld registreret på det kommunale vejnet i perioden 2003-2007. Uheldsanalyserne for Haderslev

Kommune omfatter således alle uheldsdata fra de gamle kommuner frem til 2006 og uheldsdata for

den nye, sammenlagte Haderslev kommune fra 2007.

Herudover er der gennemført en utryghedsanalyse i 2007 blandt alle elever på kommunens skoler.


Side 5

På baggrund af analyserne er der udpeget en række indsatsområder og tiltag, som er prioriteret i en

handlingsplan for årene 2009-2012.

Som dokumentation for planen foreligger en række bilag og baggrundsnotater, udarbejdet dels af

Haderslev Kommune dels af Rambøll Nyvig, som beskriver de gennemførte analyser mere detaljeret.


Side 6

1 Målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet i Haderslev Kommune

Haderslev kommune har vedtaget at følge de visioner, målsætninger og indsatsområder som er beskrevet

Færdselssikkerhedskommissionens reviderede og skærpede handlingsplan fra maj 2007.

Visionen og målsætningen er:

Visionen er, at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt på de danske veje, og at

transportsystemet i videst muligt omfang skal tilgive dem, der begår fejl: Hver ulykke

er én for meget.

Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal reduceres

med 40 % frem til 2012. Udgangspunktet er uheldstallene fra 2005.

Udvikling i personskader i trafikuheld i Haderslev Kommune fordelt på henholdsvis stats- og kommuneveje

og sammenholdt med færdselssikkerhedskommissionens nye målsætning fra 2007.

90

80

70

60

50

40

30

20

10

83

26

69 68

51

25 23

15

70

15

81

12

60

60

54

16

17 16

56,6

53,1

49,7

46,3

42,9

39,4

36

66

46

15,1 14,2 13,3 12,3

21

11,4 10,5 9,6

14

0

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

kommuneveje Statsveje kommuneveje Ny mål- sætning Statsveje Ny mål- sætning

Målsætningen betyder, at der på kommunevejene i 2012 højst må være registreret 36 tilskadekomne i

trafikuheld.

Med udgangen af 2012 er målet

• under 4 dræbte,

• under 15 alvorligt tilskadekomne og

• under 18 let tilskadekomne.

Målet er absolut og skal nås uanset en evt. stigning i trafikken, eller andre faktorer, som kan have

indvirkning på antallet af trafikuheld.


Side 7

Udviklingen i personskader i trafikuheld i Haderslev kommune fordelt på skadesgrader og sammenholdt

med færdselssikkerhedskommissionens nye målsætning fra 2007.

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Dræbte Alvorligt Lettere Målsætning dræbte Målsætning lettere Målsætning alvorligt

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan fra 2007 indeholder forslag til 100 enkeltinitiativer

som kan medvirke til at nå de nye mål ved udgangen af 2012. Cirka en tredjedel af initiativerne

vedrører kommunerne som vejmyndigheder.

Som et væsentligt skridt på vejen mod en styrket lokal trafiksikkerhedsindsats, har Haderslev kommune

nedsat en trafiksikkerhedsgruppe og igangsat udarbejdelsen af en trafiksikkerhedshandlingsplan

med henblik på at få afsat et årligt budget til trafiksikkerhedsarbejdet.

Trafiksikkerhedsgruppen blev nedsat I 2007, med det formål at medvirke til, at færre bliver dræbt

eller kommer til skade i trafikken i Haderslev kommune og dermed bidrage til at fremme folkesundheden

i kommunen.

Trafiksikkerhedsgruppen består af :

3 repræsentanter for Politiet (Lokalpolitiet og Færdselspolitiet)

1 repræsentant for Sundheds- og Borgerservice

1 repræsentant for skolerne, Børne- og Familieservice - Skoleområdet

1 repræsentant for Seniorrådet

1 repræsentant for Handicaprådet

1 repræsentant for Dansk Cyklistforbund

2 repræsentanter for Teknik og Miljøservice – Vej og Park

Trafiksikkerhedsgruppen fungerer som styregruppe og koordinerer alle indsatser omkring trafiksikkerhedskampagner

og -aktiviteter i Haderslev kommune. Trafiksikkerhedsgruppen har således fungeret

som følgegruppe for udarbejdelsen af denne trafiksikkerhedsplan.

Én gang årligt afholdes en ”Trafiksikkerhedsdag”, som er et fællesarrangement mellem Teknik og

Miljøudvalget og Trafiksikkerhedsgruppen, hvor relevante myndigheder og aktører inviteres.

På Trafiksikkerhedsdagen orienterer Trafiksikkerhedsgruppen om sit arbejde og om trafiksikkerhedssituationen

(uheldsudviklingen). På Trafiksikkerhedsdagen får alle mulighed for at komme til

orde og stille forslag til Trafiksikkerhedsgruppens arbejde.


Side 8

2 Indsatsområder og virkemidler

Haderslev kommune har besluttet at følge Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger og indsatsområder,

og har desuden besluttet at ”sikre skoleveje” skal være et lokalt indsatsområde.

Målsætninger og indsatsområder giver anledning til konkrete løsninger og handlinger, som Haderslev

Kommune agter at gennemføre indenfor planperioden 2009-2012.

Indsatsområderne i de kommende års arbejde med trafiksikkerhed i Haderslev kommune er følgende:

• uheld med høj fart

• uheld med spirituspåvirkede førere

• uheld med manglende selebrug

• uheld med cyklister

• uheld med unge trafikanter

• forbedret sikkerhed og tryghed på skoleveje

De kommende år vil Haderslev kommune især sætte fokus på tiltag og virkemidler indenfor følgende:

• Samarbejde og kontrol

• Adfærdspåvirkning

• Udbedring af sorte pletter

• Vejtekniske tiltag

• Fysisk planlægning

Samarbejde og kontrol

Grundlaget for en forbedring af trafiksikkerheden i Haderslev kommune er et tæt samarbejde mellem

alle aktører på trafikområdet, både vejmyndighed, sundhedsområde, skoleområde, politiet, læger

og virksomhederne skal inddrages i arbejdet og føle et medansvar for trafiksikkerheden. F.eks.

gennem et samarbejde med virksomheder eller kommunale institutioner om udarbejdelse en trafikpolitik

for virksomheden.

Mindst én gang årligt inviterer trafiksikkerhedsgruppen færdselskontaktlærerne fra kommunes skoler

til et samarbejdsmøde sammen med politiet omkring kampagner og aktiviteter rettet mod skolerne.

Målrettet og effektiv politikontrol er et effektivt middel til at få trafikanterne til at respektere de

gældende love og regler, ligesom opfølgende politikontrol er et afgørende element i forbindelse med

kampagner og informationsindsatser, der skal motivere trafikanterne til at ændre adfærd.

Haderslev kommune vil samarbejde tæt med politiet omkring opfølgende kontrol i forbindelse med

gennemførelse af kampagner og ombygninger på vejnettet

Adfærdspåvirkning

Undersøgelser viser at den menneskelige faktor er medvirkende i 9 ud af 10 trafikuheld. Der ligger

derfor et stort potentiale i at ændre trafikanternes adfærd, så de undlader at begå fejl, som resultat

af dårlige vaner.

Forudsætningen for at kunne udvise en trafiksikker adfærd er at kende reglerne og vide hvornår

man udsætter sig selv og andre for fare. Adfærdspåvirkning betragtes som et præventivt arbejde,

der på sigt skal føre til færre uheld på vejnettet i Haderslev Kommune.

Adfærdspåvirkning opnås bl.a. via kampagner og information samt ved undervisning og uddannelse

af kommende trafikanter. Der opnås størst effekt af disse indsatser, hvis tiltagene følges op af kontrol

og sanktioner. Kampagnerne vil være rettet mod de udpegede indsatsområder således at disse

rettes mod en afgrænset målgruppe og evt. udvalgte lokaliteter. Undersøgelser viser at kampagner

kan bidrage med en besparelse på 15 % i antallet af personskader.


Side 9

Udbedring af sorte pletter

Der er fokus på skolevejene i Haderslev kommune. I 2007 gennemførte kommunen en utryghedsanalyse

på alle skoler i kommunen, som udmundede i et katalog til forbedring af utrygge lokaliteter

omkring skolerne.

I de kommende år vil der især være fokus på lokaliteter, hvor der både er problemer med utryghed

og sikkerhed. En systematisk udpegning og udbedring af sorte pletter og utrygge lokaliteter på veje

omkring skolerne vil både medvirke til at færre kommer til skade i trafikken og til at fremme sunde

transportformer som gang og cykel til skole.

Vejtekniske tiltag

Vejenes indretning er et afgørende indsatsområde i forhold til at forbedre trafiksikkerheden. Haderslev

kommune vil især have fokus på tiltag, som kan reducere antallet af eneuheld på veje i åbent

land. På veje i åbent land vil de vejtekniske tiltag således især omfatte massetiltag på strækninger,

som f.eks. etablering af rumleriller og forbedret afmærkning af kurver.

Haderslev kommune vil desuden gennemføre en driftsmæssig gennemgang af alle veje i åbent land

med fokus på faste genstande, kørebaneafmærkning, markering af kurver, oversigtsforhold ved indog

udkørsler.

I byerne skal der især være fokus på at gennemføre forbedringer i kryds, f.eks. forbedret angivelse

af vigepligt og sikring af de lette trafikanter.

Fysisk planlægning

Væsentlige dele af trafiksikkerheden afgøres allerede i planlægningsfasen af f.eks. placering af boliger,

skoler og nye industriområder. Byudviklingsprojekter skal være med til både at forbedre allerede

udpegede sorte strækninger og kryds og til at forebygge trafiksikkerhedsmæssige problemer som

følge af ændrede trafikmønstre.

Som et led i at få trafiksikkerhed indarbejdet i den fysiske planlægning vil der fremover foretages

trafiksikkerhedsrevision af alle nyanlæg.

I det åbne land vil de tinglyste adgangsbegrænsninger på de mest trafikerede veje blive fastholdt,

og kommunen vil arbejde for at trafiksikkerheden i øvrigt ikke forringes af antallet og udformningen

af nye vejtilslutninger og nye overkørsler


Side 10

3 Vejnettet i Haderslev kommune

Haderslev Kommune har ansvaret for ca. 1500 km veje. Hertil kommer fortove, stier og parkeringspladser.

Derudover har staten ansvar for 63 km statsveje i kommunen, bl.a. motorvejen.

Der er gennemført en klassificering af vejnettet i kommunen, som sigter på at der med tiden indarbejdes

forskellige serviceniveauer på de forskellige vejklaser.

Vejklassificering i Haderslev Kommune 2008

De største trafikmængder afvikles på de store veje gennem kommunen. På vejnettet i den østlige

del af Haderslev kommune, hvor der ligger store sommerhusområder, er der stor forskel på sommertrafik

og vintertrafik.

I forbindelse med kommunalreformen er fordelingen af skoler i kommunen blevet analyseret, hvilket

har medført planer om lukning af nogle mindre skoler. Det betyder at nogle elever får længere til

skole end hidtil, og at der bliver nye skoleveje, som bør sikres. Den endelige skolestruktur er endnu

ikke vedtaget.

Men også andre nye udviklingsplaner vil påvirke vejnettet og denne trafiksikkerhedsplan. Udviklingen

af Sydbyen ved Haderslev, hvor der planlægges et nyt boligområde, vil medføre en ændring i

trafikken. De nye boliger vil medføre mere trafik og der planlægges ændringer i vejanlægget i forbindelse

med udviklingen af området. Bl.a. omfatter 1. etape en rundkørsel i ”Falckkrydset”. Herudover

planlægges der etableret sikre stiforbindelser til skoler mv. øst for Aabenraavej.

I Vojens er der planer om at anlægge et nyt isstadion, hvilket vil kræve en ændring af vejanlægget,

som skal betjene op til 4.000 tilskuere.

Og endelig er der planer om en vestlig omfartsvej udenom Haderslev, til aflastning af Ribevej ind

mod byen. Denne nye vejforbindelse forventes dog ikke gennemført i planperioden 20092012.

Disse og kommende planer og projekter, må løbende vurderes og indarbejdes i trafiksikkerhedsplanen,

således at planen til stadighed afspejler det aktuelle behov for forbedring af trafiksikkerheden

på vejnettet.


Side 11

4 Uheldsanalyse for perioden 2003-2007

Politiregistrerede uheld på kommunevejene i perioden 2003-2007

• 661 uheld i alt

• 260 personskadeuheld

• 401 materielskadeuheld

• 307 Personskader i alt

• 17 dræbte

• 156 alvorligt tilskadekomne

• 134 lettere tilskadekomne

For at vurdere hvilke virkemidler Haderslev Kommune især bør koncentrere sig om de kommende

år, er der gennemført en analyse af de politiregistrerede uheld på kommunens vejnet i perioden

2003-2007.

I det følgende opdeles uheldsanalysen i

• 5.1 Uheld på veje i åbent land, og

• 5.2 Uheld på veje i byområder

4.1 Uheld på veje i åbent land

Uheld på veje i åbent land 2003-2007

• 281 uheld i alt

• 126 personskadeuheld

• 155 materielskadeuheld

• 165 personskader i alt

• 13 dræbte

• 71 alvorligt tilskadekomne

• 81 lettere tilskadekomne

43% af alle uheld på kommunevejene skete på veje i åbent land.

Knap halvdelen (48%) af alle personskadeuheld skete på veje i åbent land, mens 54% af alle personskader

skete i disse uheld.

3 ud af 4 dræbte blev dræbt i et uheld på veje i det åbne land. Det viser tydeligt, at hastigheden

har en stor betydning for alvorlighedsgraden.

Der var kun få uheld med lette trafikanter i det åbne land. Til gengæld var uheldene alvorlige. 5 af

de dræbte og 12 af de alvorligt tilskadekomne på veje i åbent land var lette trafikanter – primært

cyklister og knallertkørere.

En gennemgang af, hvor og hvordan uheldene i det åbne land ske viser, at en meget stor andel af

uheldene i skete på lige strækninger og i kurver, herudover var andelen af uheld i 3- og 4-benede

kryds markant.


Side 12

Uheldsfordeling på kommuneveje i åbent land i Haderslev Kommune i perioden 2003-2007

Vejudformning-landzone

Udkørsel

4%

Rundkørsel

4%

Kryds

36%

Lige vej

40%

Sti/Stikryds

1%

Kurve

13%

Anden vejudformning

2%

Eneuheld på veje i åbent land

Næsten halvdelen af alle uheld på veje i åbent land var eneuheld, som typisk skete på lige strækninger

eller i kurver. Det var især uheld, hvor trafikanten mistede herredømmet over køretøjet, kørte

af vejbanen og eventuelt kørte ind i en fast genstand udenfor kørebanen.

I perioden 2003-2007 blev der registreret 66 eneuheld med personskade, hvori 86 personer kom til

skade. Over halvdelen af alle personskader på veje i åbent land skyldtes således eneuheld og ud af

de i alt 13 dræbte i åbent land blev 5 dræbt ved eneuheld.

80% af alle personskader i eneuheld skete i personbiler, enten som fører af bilen eller som passager.

Personskader i eneuheld på kommuneveje i åbent land i Haderslev Kommune i perioden 2003- 2007

Tilskadekomne i eneuheld i landzone

60

50

Antal

40

30

20

26

Let tilskadekomne

Alvorligt tilskadekomne

Dræbte

10

0

21

2

9

9

5 4

2

2

0 1 2

2

0

0 10

Fører

Forsædepassager

Bagsædepassager

Knallert

MC

Uoplyst


Side 13

4.2 Uheld på veje i byområder

Uheld i byområder 2003-2007

• 380 uheld i alt

• 134 personskadeuheld

• 226 materielskadeuheld

• 142 personskader i alt

• 4 dræbte

• 85 alvorligt tilskadekomne

• 53 lettere tilskadekomne

57% af alle uheld på kommunevejene skete på veje byzone

Over halvdelen (52%) af alle personskadeuheld skete på veje indenfor byzone, mens 46 % af alle

personskader skete i disse uheld.

En relativt stor andel af de tilskadekomne var alvorligt tilskadekomne.

Fordelingen på vejudformningen af alle uheld i byzone viser at næsten halvdelen af alle uheld skete

i kryds og rundkørsler og godt en tredjedel på lige vejstrækninger.

Uheldsfordeling på kommuneveje i byzone i Haderslev Kommune i perioden 2003-2007

Vejudformning-byzone

Rundkørsel

5%

Udkørsel

7%

Lige vej

33%

Kryds

45%

Sti/Stikryds

2%

Kurve

5%

Anden vejudformning

3%

De fleste personskader skete i uheld, hvor der var bløde trafikanter involveret.

For hver gang tre personer kom til skade i uheld indenfor byzone, var de to personer en blød trafikant.


Side 14

Personskader fordelt på trafikantkategori i byzone i Haderslev kommune i perioden 2003-2007.

Dræbte og tilskadekomne i byzone i Haderslev Kommune 2003 - 2007

60

50

Personskader

40

30

20

10

0

15

18

35

6

6

17

14

12

2

4

0 02

2

5

0 0 1 2 1

Let tilskadekomne

Alvorligt tilskadekomne

Dræbte

Førere

Forsædepassager

Bagsædepassager

Motorcykel

Knallert

Cykel

Fodgænger


Side 15

5 Særlige Indsatsområder

1. høj fart

2. spritkørsel

3. manglende selebrug

4. cyklister

5. unge trafikanter

6. skoleveje

5.1 Høj fart

Haderslev kommune har i forbindelse med trafiktællinger og hastighedsmålinger målt massive hastighedsoverskridelser

især på veje i åbent land.

Mange henvendelser fra borgere omkring trafiksikkerhed handler primært om utryghed begrundet i

en oplevelse af, at hastigheden er høj på deres vej, og at det opleves, at der ikke køres efter forholdene.

I forbindelse med kortlægningen af særligt uheldsbelastede lokaliteter i Haderslev Kommune er der

blevet udpeget en række landevejsstrækninger, hvor der ikke er egentlige sorte strækninger, men

hvor der er registreret flere uheld af samme type. Uheldsbilledet er lidt forskelligt for de udpegede

strækninger, men de fleste af de registrerede uheld vurderes at skyldes for høj fart.

Haderslev kommune vil:

• Kortlægge de eksisterende forhold ved trafiktællinger og hastighedsmålinger især på ”grå”

strækninger samt i turistområder, boligområder og på skoleveje

• Udarbejde og vedtage en hastighedsstrategi og -plan for kommunens veje

• Udarbejde trafiksaneringsplaner for byområderne

• Udarbejde et koncept for byporte

• Sammen med politiet gennemgå placering af alle byzonetavler med henblik på at en ensartet

anvendelse af byzonetavlerne.

• Etablere faste hastighedsdisplay ved alle byzonetavler på vejklasse 1 + 2 inden 2012

• Vurdere muligheden for at etablere rumleriller på strækninger med mange eneuheld og

mødeuheld

• Gennemføre en driftsmæssig gennemgang af veje i åbent land med fokus på afmærkning,

skiltning, oversigtsforhold, vigepligtskryds og kurver

• Samarbejde med politiet med henblik på at udpege strækninger til ATK (Automatisk Trafik

Kontrol)

• Samarbejde med politiet om at deltage i forsøgsordning med ”stærekasser”

• Deltage i nationale fartkampagner

• Samarbejde med politiet om opfølgende kontrol i forbindelse med kampagner og ombygninger


Side 16

5.2 Spritkørsel

Hvert 5. uheld som skete på kommunevejene var et sprituheld.

I perioden 2003-2007 er der registreret i alt 136 uheld, hvor spiritus var en medvirkende årsag. 44

personer kom til skade i et sprituheld – heraf blev 3 dræbt.

Spiritusuheld på det kommunale vejnet i Haderslev kommune i perioden 2003-2007

Udvikling i antal spiritusuheld

45

40

35

30

Antal

25

20

40

15

10

23

25 24

27

5

0

2003 2004 2005 2006 2007

Sprituheldene i Haderslev Kommune er karakteriseret ved:

• 9 ud af 10 spritbilister er mand

• 70% af de spirituspåvirkede førere kørte personbil

• 13% kørte på knallert

• 65% af sprituheldene var eneuheld

• Det var i overvejende grad i eneuheld der skete personskader

Af de spirituspåvirkede er der relativt mange personbilførere og knallertførere og mange af sprituheldene

er eneuheld eller påkørsel af et parkeret køretøj.

Kommunens egen analyse af sprituheld i Haderslev kommune i perioden 2000-2007 viser desuden

at antallet af spirituspåvirkede førere involveret i uheld er størst:

• i sommermånederne, juni, juli og august, og i november.

• om lørdagen

• mellem kl. 23 og kl. 02.

Antallet af personer der kommer til skade ved sprituheld er dobbelt så stort på veje i åbent land

som i byzone. Til gengæld er der registreret en større andel alvorlige personskader ved de sprituheld,

der sker i byerne end på veje i åbent land.

Et delmål i indsatsen mod sprituheld er, at både antallet af personskader i sprituheld og antallet af

sprituheld skal reduceres med 40%.


Side 17

Personskader i spiritusuheld i Haderslev kommune i perioden 2003-2007 i forhold til målsætningen.

Udvikling i antal personskader i spiritusuheld i forhold til målsætning

14

12

10

8

6

4

2

7

9

12

12

10

11,3

6

10,6

9,9

9,3

8,6

7,9

7,2

Antal personskader i sprituheld

Målsætning

0

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Med udgangen af 2012 er målet således, at der højst må ske 14 spiritusuheld og højst 7 personer

må komme til skade i et spiritusuheld.

Haderslev kommune vil:

• Deltage i de årlige nationale spritkampagner

• Gennemføre lokale målrettede informationskampagner i samarbejde med Sundhedsservice,

foreninger og ungdomsinstitutioner

• Samarbejde med politiet om målrettet kontrol i forbindelse med kampagner

• Samarbejde med politiet om udvidede lokale statistikker.

5.3 Manglende selebrug

Øget brug af sikkerhedsseler er fortsat den mest effektive, enkle og billige måde at mindske antallet

af dræbte og tilskadekomne i biler. Der ligger derfor en udfordring i at formidle budskabet om, hvor

farligt det er for både fører og passagerer, hvis sikkerhedsselen ikke anvendes.

Dataoplysninger om hvorvidt en tilskadekommen person har anvendt sikkerhedssele er forbundet

med en relativ stor usikkerhed, F.eks. er selebrug uoplyst for næsten 40% af alle personer som var

involveret i et uheld på kommunens veje.

I kommunens indsats for øget brug af seler, vil kommuner derfor basere sig på de nationale tal og

udviklinger i selebrug.

Haderslev kommune vil:

• Deltage i de årlige nationale selekampagner

• Følge op på de nationale kampagner med lokal information og kontrol

• Deltage i de landsdækkende seletællinger


Side 18

5.4 Cyklister

Cyklister er repræsenteret som part i 82 uheld. Heraf 68 uheld med 37 tilskadekomne i byzone og

14 uheld med 7 tilskadekomne i landzone.

I disse uheld kom i alt 44 cyklister til skade, heraf 3 dræbte, 21 alvorligt tilskadekomne og 20 lettere

tilskadekomne.

Uheld med cyklister er karakteriseret ved:

• 83% er sket indenfor byzone

• 22% er sket i uheld med sving ind foran tværgående trafikant

• 20% er sket mellem krydsende ligeudkørende trafikanter

• 16% af uheldene er højresvingsuheld

• 13% af uheldene er venstresvingsuheld

En dominerende uheldssituation med cyklister indblandet er uheld med sving ind foran tværgående

(22 %). En anden dominerende uheldssituation er ved højresving ind foran medkørende (16 %).

En sidste dominerende uheldssituation er ved krydsende, ligeudkørende trafikanter, hvor den ene

part ikke overholder enten signalvisning eller vigepligt over for den tværgående trafikant.

Cyklistuheld forekommer nogenlunde jævnt fordelt over de forskellige aldersgrupper, men er dog

særligt repræsenteret i aldersgruppen 13-17 år.

Antal cyklister i uheld fordelt på alder, i Haderslev kommune i perioden 2003-2007

Antal cyklister i uheld fordelt på alder

7

6

5

4

3

2

1

0

1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 56 61 66 71 76 81


Side 19

Personskadede cyklister fordelt på aldersgrupper i Haderslev kommune i perioden 2003-2007

Antal peronskader på cyklister fordelt på aldersgrupper

25

20

9

15

10

Let

Alvorligt

Dræbt

12

5

5

0

4

3

1

3

1

2

0

1

0 0

1

2

0-15 16-17 18-24 25-65 >65

Ud af de uheld med cyklister, hvor brugen af hjelm er blevet registreret, brugte kun 25% af de implicerede

cyklister cykelhjelm.

Af skolevejsanalysen fremgår det af antallet af cyklister, der anvender cykelhjelm falder fra omkring

90% i BH og 1. klasse til 45% i 6. klasse og kun 6% i 9. klasse. Der ligger derfor en stor udfordring

i at fastholde brugen af cykelhjelm.

Andel cyklister, der i skolevejsanalysen i Haderslev kommune i 2007 angav, at de brugte cykelhjelm

når de cyklede til skole.

Andel af cyklisterne der bruger cykelhjelm

Procent

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

BH. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Klassetrin

En øget brug af cykelhjelme vil kunne medvirke til at mindske skadesgraden, når cyklisten bliver

involveret i et uheld.


Side 20

Målet er, at der i 2012 højst må komme 7 cyklister til skade på kommunens veje.

Udviklingen i tilskadekomne cyklister på kommunevejene i Haderslev kommune i perioden 2003-

2007 i forhold til målsætningen.

Udvikling af personskadede cyklister i forhold til målsætning

14

12

10

8

6

8

7

12

12,0

8

11,3

10,6

9

9,9

9,3

8,6

7,9

7,2

Antal personskader

Målsætning

4

2

0

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Haderslev kommune vil:

• Gennemføre kampagner og information for øget brug af cykelhjelm

• Deltage i nationale kampagner mod cyklister i kryds

• Forbedre færdselsundervisningen – i samarbejde med skoleafdelingen, skolerne og politiet

• Gennemføre vejtekniske standardtiltag i kryds i byzone som f.eks. blå cykelfelter og tilbagetrukne

stopstreger

• Sikre stikrydsninger (herunder på skoleveje)

• Udarbejde en samlet stiplan for hele kommunen


Side 21

5.5 Uheld med unge trafikanter

Personskader i trafikuheld på det kommunale vejnet i Haderslev kommune i perioden 2003-2007,

fordelt på alder og køn.

Personskader fordelt på alder og køn

70

60

50

Antal personskader

40

30

20

Mand

Kvinde

10

0

-10

1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 56 61 66 71 76 81 86 91

Alder

Unge udgør en stor andel af de tilskadekomne på det kommunale vejnet. Især 18-årige er stærkt

repræsenteret men også aldersgrupperne fra 13-17 år og fra 19-24 år.

De alvorlige personskader forekommer hyppigst i aldersgruppen 16-24 år og især blandt mænd..

En analyse af, hvor de unge (16 – 24 år) kommer til skade viser, at knallert er overrepræsenteret

blandt 16 – 17 årige. Hele 76% af alle tilskadekomne i den aldersgruppe kom til skade på en knallert.

Tilsvarende kommer næsten halvdelen af de 18 – 24 årige til skade som fører af bil.


Side 22

Personskadede 16-17 årige i trafikuheld på det kommunale vejnet i Haderslev kommune i perioden

2003-2007 fordelt på trafikantkategori

Personskader for 16-17 årige fordelt på trafikantkategori

Dræbte: 0

Tilskadekomne: 25

Cykel

8%

Forsædepassager

16%

Knallert

76%

18-24 årige

I næsten halvdelen af alle uheld sket på kommunes veje, var der mindst én ung mellem 18 og 24 år

involveret, enten som fører af motorkøretøj, passager eller som blød trafikant.

69 af de i alt 307 tilskadekomne i uheld på kommunevejene var mellem 18 og 24 år, hvilket svarer

til 22%. Til sammenligning udgør denne aldersgruppe kun ca. 7% af befolkningen i kommunen.

Personskadede 18-24 årige i trafikuheld på det kommunale vejnet i Haderslev kommune i perioden

2003-2007 fordelt på trafikanttype

Personskader på unge fordelt på elementart og skadesgrad

60

50

Antal

40

30

20

10

0

Bil

28

21

2

2

1

6

2 02

4

0 0 0

0 10 0

Cykel

Knallert

Fodgængere

Lastbil/Bus

Motorcykel

Varebil

Andet

Let

Alvorligt

Dræbt


Side 23

De hyppigste hovedsituationer var eneuheld herefter fulgte krydsuheld og uheld i forbindelse med

svingning.

Hyppigheden af personskader på førere mellem 18 og 24 år er markant.

En analyse af aldersfordelingen af personer i personbiler i uheld viser, at særligt de 18-19 årige var

impliceret. Hyppigheden aftager med alderen. Der er i øvrigt ikke registreret uheld med bilførere

under 18 år i perioden.

Unge bilførere var langt hyppigere indblandet i sprituheld end andre trafikantgrupper. 87% af sprituheldene

med unge mellem 18 og 24 år skete i personbil eller varebil.

Antal spirituspåvirkede førere på det kommunale vejnet i Haderslev kommune i perioden 2003-2007

fordelt på alder og trafikanttype

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 >80

Personbil Varebil Lastbil Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger

Målsætningen for indsatsområdet ”unge trafikanter” omhandler ikke kun en reduktion i antallet af

tilskadekomne unge. Målsætningen er, at det samlede antal af personskader i uheld med unge bilførere,

skal reduceres med 40%. Det ses af nedenstående figur, at målsætningen ikke overholdes

hverken i 2006 eller 2007.

Udvikling i antal personskader i trafikuheld på det kommunale vejnet i Haderslev kommune i perioden

2003-2007 forårsaget af unge bilførere

Udvikling i personskader forårsaget af unge bilførere i forhold til målsætning

30

25

20

15

10

5

26

20

14

13,2

12,4

14 15 14

11,6

10,8

10

9,2

8,4

Personskader i uheld med unge

bilførere

Målsætning

0

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012


Side 24

Haderslev kommune vil:

• Deltage i og gennemføre hastigheds- og spritkampagner målrettet unge trafikanter

• Samarbejde med skoler og ungdomsuddannelser om information og undervisning

• Samarbejde med køreuddannelser – til både knallert og bil

6.6 Skoleveje

Sikre skoleveje er et lokalt indsatsområde i planen, med udgangspunkt i et ønske om at motivere

skoleeleverne til at være selvtransporterende til og fra skole. Det vil være en gevinst for sundheden,

samtidig med at de trafikale forhold ved skolerne forbedres på grund af mindre biltrafik.

Uheld på vej til og fra skole er ikke noget stort problem i Haderslev Kommune. Kun 9 uheld, er i

perioden 2003 – 2007 registreret som skolevejsuheld. I de 9 uheld skete der 2 alvorlige og 2 lette

personskader.

Til gengæld er utrygheden på skoleveje blandt elever og forældre udtalt, og i skolevejsanalysen fra

2007 var et gennemgående svar, at eleverne blev kørt til skole, fordi ”det var for farligt at cykle”.

En delkonklusion på denne besvarelse er, at denne utryghed også gør sig gældende uden for skoletiden.

For at få et samlet billede af, hvor ofte børn i aldersgruppen 6 – 15 år kommer til skade i en situation,

hvor de er selvtransporterende, er der i det følgende medtaget alle uheld, med børn som bløde

trafikanter .

I alt var 6 – 15 årige involveret i et uheld som blød trafikant 34 gange i perioden.. I alt 16 personer

i denne aldersgruppe kom til skade i de uheld.

Uheld med 6-15 årige børn er karakteriseret ved:

• 33% af uheldene var fodgængeruheld

• 28% af uheldene skete med krydsende køretøjer

• 78% af de tilskadekomne børn var lette trafikanter

• Antallet af cyklister impliceret i uheld stiger markant ved 13 års alderen

Haderslev kommune vil:

• Samarbejde med skoler om at udarbejde en trafikpolitik for skolerne

• Samarbejde med skoler og politi om gåprøver, cyklistprøver og undervisning i færdsel og

trafiksikkerhed for de større elever

• samarbejde med Sundhedsservice og Skoleafdeling om kampagner ”Mere motion til skole”

• skolepatruljer ved alle skoler, hvor det er muligt – (vejforhold, klassetrin m.v.)

• Samarbejde med skolerne om at udarbejde og gennemføre kampagner overfor forældrene

som rollemodeller

• Forbedre utrygge lokaliteter omkring skolerne (projekter er udarbejdet)

• I samarbejde med politiet kortlægge trafikfarlige skoleveje

• Gennemføre forskellige forsøgordninger på skolevejene f.eks. variable hastighedsgrænser

styret i forhold til skolekalender.


Side 25

6 Uheldskoncentrationer

Udover de generelle uheldsanalyser er der udarbejdet en kortlægning af særligt uheldsbelastede

lokaliteter i Haderslev kommune. Resultatet af kortlægningen er en liste på i alt 13 kryds og 9

strækninger på kommunevejnettet, som har været særligt uheldsbelastede i perioden 2003-2007.

De uheldsbelastede kryds og strækninger er primært lokaliseret i Haderslev og Vojens byer.

Særligt uheldsbelastede kryds og strækninger i Haderslev Kommune i perioden 2003-2007


Side 26

Kortene herunder viser de kryds i Haderslev og Vojens, hvor der er registreret mindst 6 uheld i alt

eller mindst 3 personskadeuheld og de strækninger, hvor der er registreret mindst 5 uheld indenfor

400 meter i perioden 2003-2007.

Uheldsbelastede kryds og strækninger i Haderslev by i perioden 2003-2007.

Uheldsbelastede kryds og strækninger i Vojens by i perioden 2003-2007.


Side 27

Udover disse kryds og strækninger er der udpeget en række strækninger i åbent land, hvor der er

sket flere uheld af samme type. Hovedparten af disse uheld vurderes at skyldes for høj hastighed.

På vejene i åbent land er der særligt koncentrationer af uheld omkring kurver, hvor trafikanter har

mistet herredømmet over køretøjet. I de fleste tilfælde er vejen frem mod kurverne lige og lang og

dermed kan hastighed og/eller for ringe afmærkning af vejens forløb være hovedårsag til uheldet.

Desuden er der sket en del uheld i forbindelse med rundkørsler på lange, lige stræk. Dette har typisk

resulteret i påkørsel af midterøen eller sideanlæggene i rundkørslerne, og derfor kan for høj

hastighed frem mod rundkørslen have været hovedårsag til uheldene.

Haderslev kommune vil:

• Udarbejde en samlet plan for ombygning af Hovedgaden i Vojens inkl. rundkørslen ved Vestergade/Margrethevej

og de øvrige to rundkørsler på hovedgaden.

• Signalregulere krydset Christian X´s vej/Aastrupvej i Haderslev

• Ombygge krydset Omkørselsvejen/Bredgade i Haderslev

• Gennemføre årlige sortpletudpegninger som grundlag for fysiske ombygninger

• Sikre at byfornyelsesprojekter også vil medvirke til forbedring af trafiksikkerheden.

• Sikre at trafiksikkerhed indarbejdes i driften af veje.


Side 28

7 Handlingsplan 2009-2012

Faste opgaver 2009-2012 Indsatsområder Overslag

Projekt

Fart

Sprit

Sele

Unge

Cyklister

Skoleveje

Pulje til kampagner x x x x x x 250.000* kr./år

Øget samarbejde med skoler om trafiksikkerhedspolitik

x Interne ressourcer

og undervisning

Oprette samarbejde med virksomheder om

trafiksikkerhedsplaner

Øget samarbejde med politiet om opfølgende

kontrol i forbindelse med kampagner og

ombygninger

Trafiksikkerhedsrevision af udviklingsplaner,

lokalplaner og større anlægsprojekter

Systematisk uheldsbekæmpelse – årlig

opdatering

x x x x Interne ressourcer

x x x x x x Interne ressourcer

x x x x x x Ca. 25.000 kr.

pr. projekt eller

1-2% af anlægssummen

x x x x x x 40.000 kr./år

I alt

* bør eventuelt øges med henblik på målrettede lokale kampagner for f.eks. sprit og brug af cykelhjelm

2009 Indsatsområder Overslag kr

Projekt

Fart

Sprit

Sele

Unge

Cyklister

Skoleveje

Driftsmæssig gennemgang af veje i åbent

land med fokus på afmærkning, skiltning,

oversigtsforhold mv. særlig i kurver og

kryds

x x Interne ressourcer

Kortlægning af trafikfarlige skoleveje x 100.000

Rumleriller på Christiansfeld Landevej, Moltrup

Landevej og Aabenraavej.

Pulje til vejtekniske standardtiltag i uheldsbelastede

kryds i byzone

x x Ca. 100 kr. pr.

meter

x 250.000

Pulje til sikring af stikrydsninger x x x 500.000

Helhedsplan for Hovedgaden i Vojens x x x Byfornyelsesprojekt

Signalregulering af krydset Chr.X´s

x Er sat i gang

vej/Aastrupvej

Krydset Omkørselsvejen/Bredgade x x Er sat i gang

Sikring af bløde trafikanter i 3 rundkørsler i

Er sat i gang

Vojens

Inddragelse af sygehusdata x x x x x x 50.000

I alt


Side 29

2010 Indsatsområder Overslag kr

Projekt

Fart

Sprit

Sele

Unge

Cyklister

Skoleveje

Hastighedsstrategi og -plan for hele kommunen

x x 100.000

Trafiksaneringsplaner for de større byområder

x x 100.000

Seletællinger x Udgiftsneutral

Pulje til skolevejsprojekter og andre vejtekniske

x x 1.000.000

tiltag på skoleveje

Pulje til sikring af stikrydsninger x x x 500.000

Xx ”Din Fart” tavler ved byzonetavler på

vejklasse 1 + 2

Driftsmæssige massetiltag – kurveafmærkning

m.v

x

x

30-50.000 kr.

pr. stk.

250.000 kr.

Pulje til udbedring af sorte pletter 1.000.000

I alt

2011 Indsatsområder Overslag kr

Projekt

Fart

Sprit

Sele

Unge

Cyklister

Skoleveje

Pulje til gennemførelse af hastighedsplan og x x 500.000

trafiksaneringsplan

Pulje til skolevejsprojekter og andre vejtekniske

x x 1.000.000

tiltag på skoleveje

Pulje til sikring af stikrydsninger x x x 500.000

Xx ”Din Fart” tavler ved byzonetavler på

vejklasse 1 + 2

Krydset Aabenraavej/Aarøsundvej (inkl.

ensretning af Buegade)

Nørregade inkl. krydset Nørregade/Aastrupvej

x

30-50.000 kr. pr

stk.

x Pris afhænger af

projekt

(+125.000)

x x 1.000.000

Hovedgaden i Vojens x x Byfornyelsesprojekt

Driftsmæssige massetiltag – kurveafmærkning

x 250.000

m.v

Pulje til udbedring af sorte pletter 1.000.000

I alt


Side 30

2012 Indsatsområder Overslag kr

Projekt

Fart

Sprit

Sele

Unge

Cyklister

Skoleveje

Pulje til gennemførelse af hastighedsplan og x x 500.000

trafiksaneringsplaner

Pulje til skolevejsprojekter og andre vejtekniske

x x 1.000.000

tiltag på skoleveje

Pulje til sikring af stikrydsninger x x x 500.000

Hovedgaden i Vojens x x Byfornyelsesprojekt

Driftsmæssige massetiltag – kurveafmærkning

x 250.000

m.v

Pulje til udbedring af sorte pletter 1.000.000

I alt

En del af de beskrevne trafiksikkerhedsprojekter kan med fordel gennemføres i forbindelse med

driftsopgaver på kommunens veje. Det gælder især gennemgang af veje i åbent land med fokus på

afmærkning, skiltning, oversigtsforhold mv. og efterfølgende genopretning samt etablering af rumleriller,

som ofte kan etableres i forbindelse med afmærkning.

7.1 Overslag over samlet investeringsbehov

Der bør være en sammenhæng mellem de målsætninger der sættes på trafiksikkerhedsområdet, og

de midler/ressourcer der afsættes i kommunens budget.

Uheldsudviklingen i Haderslev kommune har i perioden fra 1998 til 2005 overholdt Færdselssikkerhedskommissionens

tidligere målsætning for reduktion af antal dræbte og alvorligt tilskadekomne.

Udviklingen siden 2005 viser en tendens til, at den skærpede målsætning fra 2007, om 40% reduktion

af i antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og let tilskadekomne fra 2005 til 2012, kan

overholdes.

På baggrund af erfaringstal og beregninger fra andre kommuner vurderes det meget groft, at kommunen

skal investere omkring 35 mio. kr. i perioden fra 2007-2012 for at nå kommunens halvdel af

målet om 40% reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne fra 2005 til 2012.

I perioden fra 2007-2008 er der investeret i størrelsesordenen 2 mio. i dels i planlægningsprojekter

til fremme af trafiksikkerheden og dels nogle få fysiske ombygninger af vejnettet. For at nå målet

vurderes det således, at kommunen må påregne at afsætte i størrelsesordenen 30-35 mio. kr. frem

til 2012. Beregningen er baseret på gennemsnitsvurderinger og forbundet med en vis usikkerhed.

Det anbefales at kommunen løbende følger udviklingen og vurderer behovet for en evt. øget indsats.

Tiltagene for at nå målet inkluderer både kampagneaktiviteter, udbedring af sorte pletter, hastighedsdæmpning

mm. og forudsætter at initiativer fra stat, politi og private m.fl. bidrager med halvdelen

af målopfyldelsen på kommunevejene.


Side 31

8 Målopfølgning og revision af planen

Trafiksikkerhedsplanen revideres ca. hvert 4 år, hvor alt indhold gennemgås og vurderes.

I den mellemliggende periode gennemføres hvert år en vurdering af indholdet i handlingsplanen i

forhold til budget og evt. større ændringer i kommunen, som f.eks. nye større byudviklingsområder

eller vejanlæg.

Følgende opgaver gennemføres:

• Løbende registrering af uheld i Vejman

• 1 gang årligt følges op på målsætningerne. Hvordan går udviklingen? Dette gøres ud fra de

politiregistrede uheld i kommunen

• En gang årlig følges op på udviklingen i tilskadekomne borgere i Haderslev kommune

• 1 gang årligt opdateres listen med uheldsbelastede lokaliteter ud fra uheldenes placering i

GIS. Det vurderes om der er kommet nye lokaliteter til, og hvordan udviklingen er gået på

de tidligere udpegede lokaliteter.

• Handlingsplanen opdateres mht. evt. nye lokaliteter (uheld eller borgerhenvendelser) og en

vurdering af prioriteringen.

• Projekter, der er udført i årets løb, udtages af prioriteringen.

• 1 gang om året – samtidig med revision af handlingsplanen - foretages en samlet gennemgang

af indkomne borgerhenvendelser.

• Nye tiltag indarbejdes løbende i planlægningen af driften.

• 2 gange årlig orienteres Udvalget for Teknik og Miljø og Sundhedsudvalget om uheldsudviklingen

• Hvert halve år afholdes samarbejdsmøder med politiet hvor konkrete problemstillinger drøftes

• Hvert år afholdes møde med Skoleafdelingen og politiet omkring skolevejsprojekter

More magazines by this user
Similar magazines