Erfaring, udbytte og oplevelse - Styrelsen for Universiteter og ...

Erfaring, udbytte og oplevelse 

Tre år med EU-programmerne for 

Livslang Læring og Aktive Unge 

2007-2009

Programmerne 

Programmet for Livslang Læring, LLP 

COMENIUS 

Grundskole og 

ungdomsuddannelse 

LEONARDO ERASMUS 

Erhvervsuddannelse 

Det tværgående program 

Udvikling af politik omkring LLL, sprog, IT, spredning og udnyttelse af projektresultater 

Programmet Aktive Unge 

Videregående 

uddannelse 

Jean Monnet programmet 

Institutioner og netværk med fokus på europæisk integration 

Aktive Unge 

GRUNDTVIG 

Almen voksenuddannelse 

og folkeoplysning 

EUs program for unge i alderen 13 - 30 år. Programmet fremmer ikke-formel læring, mobilitet og 

interkulturel dialog mellem unge med forskellig social, kulturel og uddannelsesmæssig baggrund

9 

17 

25 

Forord 4 

Indledning 6 

Om Comenius 

Comenius statistik 10 

Internationalt samarbejde 

er verdens bedste efteruddannelse 12 

Comenius assistenter gør en forskel 14 

Om Leonardo da Vinci 

Leonardo statistik 18 

Med malerpoint som målestok 20 

Kompetencevurdering af frafaldstruede unge 22 

Om Erasmus 

Erasmus statistik 26 

Intensive programmer er 

effektiv internationalisering 28 

Fra praktik i Irland til job i Danmark 30 

33 

40 

47 

Om Grundtvig 

Grundtvig statistik 34 

Facebook, Twitter eller 

plakater på kirkedøren? 36 

Efteruddannelse i Athen 38 

Om Det tværgående Program 

Attraktive erhvervsuddannelser 

og globale kompetencer 42 

Det skal være sjovt at lære sprog 44 

Om Aktive Unge 

Aktive Unge statistik 48 

Heart, Keep Beating 50 

Ud af æsken i Esbjerg 52 

Indhold

4 

Forord 

EUs Program for Livslang Læring og programmet Aktive Unge løber fra 2007 – 2013, og denne 

beretning omfatter de første tre år, altså 2007, 2008 og 2009. På de følgende sider beskriver vi de 

forskellige sektorprogrammer, udviklingen i antallet af ansøgninger og ikke mindst nogle af de 

mange aktører, der har benyttet dem i den forgangne periode. 

Vi er nu halvvejs i EU-programmernes budgetperiode, og i den anledning har Kommissionen påbegyndt 

en evaluering i alle deltagerlandene. Det betyder, at vores brugere i det kommende år vil 

blive kontaktet og spurgt til deres erfaringer og synspunkter. Resultaterne skal danne grundlag for 

den næste generation af uddannelsesprogrammer, og jeg tror, der er europæisk vilje til at gennemføre, 

også store, ændringer. Det bliver en spændende proces. 

For Styrelsen har de sidste par år været en brydningstid præget af ændringer i struktur, portefølje, 

ledelse og sidst, men ikke mindst, det for vores brugere sikkert mest iøjnefaldende: navn. Jeg vil 

derfor benytte lejligheden til at komme med et par betragtninger om vores arbejdsfelter. 

Vi har per 1. januar 2010 skiftet navn til Styrelsen fra International Uddannelse. Dermed synes 

jeg, vi har fået et navn, der både svarer til det, vi laver, og til det vi er, nemlig en statslig styrelse, 

som beskæftiger sig med internationalisering af uddannelse i bredeste forstand. Vi er en del af 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og vi betjener desuden både Undervisningsministeriet 

og Kulturministeriet for så vidt angår internationalisering af uddannelserne. 

Det er en opgave, som vi angriber fra flere og også nye vinkler. 

På vegne af EU, Nordisk Ministerråd og den danske stat uddeler vi hvert år godt 100 millioner 

kroner som tilskud til international mobilitet og projektsamarbejder mellem uddannelsesaktører 

fra grundskole til universitetsniveau og mellem aktører uden for det formelle uddannelsessystem. 

Det er dette arbejdsfelt, som er omdrejningspunkt for denne publikation. 

Et andet af Styrelsens kerneområder er vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. 

Antallet af ansøgninger fra personer, der ønsker at studere eller arbejde i Danmark, 

er fordoblet i perioden 2007 – 2009, men jeg er stolt over at kunne sige, at dette ikke har forlænget 

sagsbehandlingstiden. I 2008 foretog vi en undersøgelse blandt ansøgerne, som indikerer, at de 

har stor nytte af Styrelsens vurderinger, og at der er udbredt tilfredshed med vores ydelser.

I 2007 offentliggjorde regeringen sin Handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark. 

Blandt indsatsområderne er markedsføring af Danmark som uddannelsesland, og Styrelsen fik til 

opgave at hjælpe danske videregående uddannelsesinstitutioner med at tiltrække højt kvalificerede 

udenlandske studerende. Det gør vi blandt meget andet ved at profilere Danmark på udvalgte 

rekrutteringsmarkeder som Kina, Indien, USA, Polen og Tyskland, ved at målrette information til 

udenlandske studerende via blandt andet www.studyindenmark.dk og ved at identificere uhensigts- 

mæssige barrierer. 

Sidstnævnte indsats vil Styrelsen for International Uddannelse i de kommende år udbygge betydeligt 

gennem etableringen af et nyt kontor. Vi vil, i nært samarbejde med uddannelsesinstitutioner 

og andre myndigheder, udarbejde en national handlingsplan for, hvordan vi kan forbedre modtagelsen 

og servicen over for internationale studerende i Danmark. 

Dette skal ikke være en udtømmende gennemgang af Styrelsens opgaveportefølje, så lad mig 

henvise til vores hjemmesider www.iu.dk, www.udiverden.dk, www.studyindenmark.dk og www. 

skoleniverden.dk, der alle indeholder viden, nyheder, artikler og gode råd om international uddannelse. 

Jeg overtog posten som direktør for Styrelsen i 2008, og lad mig runde af med at sige, at det har 

været to hektiske og på alle måder interessante år. Erkendelsen af, at Danmark er del af en globaliseret 

verden, og at vi må indrette vores arbejdsmarked og uddannelser på at afspejle dette faktum, 

bliver stadig mere udbredt. Ikke mindst derfor ved jeg, vi går en spændende fremtid i møde! 

Anders Geertsen 

Direktør, Styrelsen for International Uddannelse 

Forord 

5

6 

Indledning 

Livslang 

kompetenceudvikling 

skal skabe innovation, 

dynamik og 

bæredygtig vækst 

EU’s medlemslande vedtog i 2000 den såkaldte Lissabonstrategi, 

som skal gøre Unionen til den mest konkurrencedygtige 

og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. 

Det er et ambitiøst mål, som sigter på at løse en række af 

landenes fælles udfordringer, såsom aldrende befolkninger, 

integration og globalisering. Senest har den værste økonomiske 

krise i årtier lagt sig øverst i bunken af opgaver, der 

kræver en fælles og koordineret indsats. 

I erkendelse af at EU-landene ikke kan begå sig i den 

globale konkurrence alene ved hjælp af masseproduktion 

eller ved at underbyde arbejdslønningerne i den 3. verden, 

har landene udpeget viden som et parameter, Europa 

skal konkurrere på i fremtiden. Det forudsætter livslang 

kompetenceudvikling af de europæiske befolkninger fra 

den tidlige indlæring i førskolealderen til efteruddannelse 

af den ældre del af arbejdsstyrken. Det skal skabe den 

nødvendige innovation, dynamik på arbejdsmarkederne og 

bæredygtig vækst. 

Men uddannelsespolitik og ungdomspolitik er ikke inden 

for EU’s kompetenceområder. Medlemslandene har derfor 

givet EU-Kommissionen til opgave at understøtte deres 

frivillige samarbejder ved blandt andet at stille midler til 

rådighed via forskellige tilskudsprogrammer. 

Også på ungdomsområdet har EU opstillet fælles indsatsområder, 

såsom at fremme kvaliteten af den ikke-formelle 

læring i de unges fritidstilbud. På den måde skal det sikres, 

at alle europæiske unge får den bedst mulige platform for 

at udfolde deres potentialer.

Tilskud fra EU 

EU-programmerne giver tilskud til mange typer aktiviteter 

fra større internationale projektsamarbejder og partnerskaber 

mellem uddannelsesinstitutioner til individuel mobilitet 

for elever, unge, studerende, lærere og mange andre. 

Når uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre organisationer 

deltager i internationale projekter med henblik på 

at udvikle nyt sammen, bliver de samtidig klogere på deres 

egne styrker og svagheder. Det samme gælder de elever, studerende 

og unge, der tager på studie-, praktik- eller volontørophold 

og vender hjem med ny viden, større modenhed, 

bedre sprogkundskaber og større interkulturel forståelse. 

Alt sammen bidrager til, at de europæiske lande lærer af 

hinandens kulturer, systemer, metoder og anderledes måder 

at gøre tingene på, og samtidig styrkes værdier som demokrati, 

aktivt medborgerskab og interkulturel dialog. 

Programmerne for 

Livslang Læring og Aktive Unge 

EU-kommissionen lancerede i 2007 de nye programmer 

Livslang Læring (LLP) og Aktive Unge (YiA). Programmerne 

er en videreførelse af tidligere programmer, men 

med bredere fokus og større budgetter. 

LLP er paraply for fire sektorprogrammer: Comenius er rettet 

mod grundskolen og ungdomsuddannelserne, Leonardo 

da Vinci mod erhvervsuddannelserne, Erasmus har de 

videregående uddannelser som målgruppe, og Grundtvig 

den almene voksenuddannelse og folkeoplysningen. Dertil 

findes der et antal tværgående aktiviteter, hvoraf nogle er 

beskrevet i denne publikation. Udover de 27 EU-lande har 

EØS-landene, samt Tyrkiet, Kroatien og Makedonien valgt 

at tilslutte sig samarbejdet. 

Aktive Unge er rettet mod den ikke-formelle ungdomssektor. 

Programmet indeholder en række aktioner, der giver tilskud 

til unges egne demokratiprojekter, ungdomsudvekslinger, 

volontørophold og meget mere. Udover de 27 EU-lande, 

deltager EØS-landene og Tyrkiet i programmet, og der kan 

desuden samarbejdes med EU’s partnerlande i Sydøsteuropa, 

Østeuropa og Kaukasus samt i middelhavsregionen. 

Tilskud til Danmark 

Nogle af tilskudsmidlerne i LLP og YiA skal søges i medlemslandene 

og andre hos EU-Kommissionen. I Danmark 

administreres programmerne af Styrelsen for International 

Uddannelse. Vi tildelte i 2009 ca.100 millioner danske 

kroner til projekter og mobilitet. Dertil kommer de tilskudsmidler, 

som danske institutioner, organisationer og 

virksomheder søgte i Bruxelles. 

I Styrelsen for International Uddannelse er vi dagligt i 

kontakt med mange mennesker rundt om i landet, som 

investerer deres tid, kræfter og ressourcer i forskellige typer 

samarbejder med udenlandske kolleger. I det følgende fortæller 

nogle af dem om, hvad der driver dem, og om deres 

erfaringer, udbytter og oplevelser. 

God læselyst! 

Lia Leffland, kontorchef 

Indledning 

7

8 

COMENIUS www.iu.dk/comenius 

Comenius programlande 

Comenius programlande (EU-lande) Norge, Island og Lichtenstein (EØS-lande) Tyrkiet, Kroatien og Makedonien

Comenius-programmet har til formål at skabe samarbejde 

om grundskole og ungdomsuddannelse i Europa. På vegne 

af EU-Kommissionen administrerer Styrelsen for International 

Uddannelse tilskud til internationale partnerskaber, 

projekter og mobilitet for elever, lærere og ledere. 

Programmet henvender sig til følgende overordnede målgrupper: 

• Skoler, ungdomsuddannelser og skoleansvarlige 

myndigheder 

• Lærere, ledere og andre som arbejder inden for disse 

sektorer 

• Studerende og dimittender fra læreruddannelser og 

universiteter 

Partnerskaber giver tilskud til 2-årige tematiske samarbejder 

om et selvvalgt emne. Skolepartnerskaberne kan 

fokusere på elevaktiviteter eller på udviklingsaktiviteter. 

Tilsvarende kan kommuner og regioner søge tilskud til 

bilaterale samarbejder, der omfatter forskellige aktører med 

relation til grundskole eller ungdomsuddannelse. 

Lærere og ledere kan søge tilskud til efteruddannelsesophold 

i udlandet via Comenius. Det kan fx dreje sig om 

job-shadowing på en udenlandsk skole, pædagogiske eller 

fagdidaktiske kurser, konferencedeltagelse og meget andet. 

Studerende på videregående uddannelser og dimittender 

kan søge om tilskud til at tilbringe et eller to semestre som 

Comenius assistent på en udenlandsk værtsskole. Tilsva- 

COMENIUS 

Comenius-programmet 

rende kan danske skoler, gymnasier og erhvervsskoler søge 

om værtskab for udenlandske assistenter. 

Comenius-programmet omfatter også webportalen www. 

eTwinning.dk, som giver mulighed for at finde samarbejdspartnere 

og gennemføre internetbaseret samarbejde mellem 

skoler i og uden for deltagerlandene. 

Styrelsen for International Uddannelse uddeler hvert år 

omkring 1.7 millioner euro til danske ansøgere til programmets 

forskellige aktioner. 

Programmet er opkaldt efter tjekken Ján Amos Comenius 

(1592-1670). Han var præst, forfatter og lærer, og satte fred 

og mellemfolkelig forståelse i højsædet. Han mente, at uddannelse 

var vejen til disse mål. 

Læs mere om programmets mange muligheder på www. 

iu.dk/comenius. 

9

COMENIUS 

10 

Comenius statistik 

Antal indkomne og godkendte ansøgninger 2007, 2008, 2009 

* Værtsskoler som er blevet matchet med en udenlandsk assistent. 

Tilskudsbeløb i euro for årene 2007, 2008, 2009 

Tilskud til forberedende besøg er ikke medtaget i tabellen. 

2007 2008 2009 

Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt Ansøgt Godkendt 

Multilaterale partnerskaber 188 127 123 80 105 65 

Bilaterale partnerskaber 12 2 20 7 12 6 

Regio partnerskaber Først gældende fra 2009 8 6 

Individuel elevudveksling Først gældende fra 2010 

Efteruddannelse 220 173 216 177 276 177 

Assistenter 30 22 18 9 14 11 

Værtskoler 55 31* 34 28* 44 30* 

I alt 505 355 411 301 459 295 

COMENIUS 

COMENIUS 

2007 2008 2009 

Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget Ansøgt Bevilget 

Multilaterale partnerskaber 1.624.250 975.000 1.288.500 1.015.500 1.855.500 1.228.000 

Bilaterale partnerskaber 190.000 26.000 272.000 112.000 223.000 122.500 

Regio partnerskaber Først gældende fra 2009 304.724 214.916 

Individuel elevudveksling Først gældende fra 2010 

Efteruddannelse 326.815 272.418 442.102 400.008 524.011 369.012 

Assistenter - 105.535 - 40.198 - 59.522 

Værtskoler Ikke forbundet med tilskud 

I alt 2.141.065 1.378.953 2.002.602 1.567.706 2.907.235 1.993.950

Comenius-programmet indeholder en række aktioner, hvoraf 

de fleste har eksisteret i hele programperioden. Regio partnerskaber 

og Individuel Elevudveksling er kommet til i 2009. 

I perioden har Styrelsen set ansøgninger fra et stort antal 

skoler, som ikke tidligere har søgt tilskud fra programmet. I 

2009 var 62 % af alle ansøgningerne til Comenius Skolepartnerskaber 

fra skoler, som ikke har været involveret 

i programmet i de seneste fem år. Kendskabet til mulighederne 

i Comenius-programmet er altså blevet større. 

Skolepartnerskaber 

Comenius Multilaterale Skolepartnerskaber er økonomisk 

set den største aktion i programmet. Inden for denne aktion 

kan skoler søge op til 22.000 euro som tilskud til dækning 

af udgifter til rejser og andre projektomkostninger. Projekterne 

er 2-årige. 

Fra 2007 til 2008 skete der en ændring i ordningens struktur, 

som betød, at skolerne ikke længere kunne forlænge 

eksisterende partnerskaber. Dette ses afspejlet i det tilsyneladende 

markante fald i antallet af ansøgninger fra 2008. 

Tallet omfatter nu udelukkende nye partnerskaber. 

Efteruddannelse 

Styrelsen har gennem perioden konstateret en markant 

stigning i antallet af ansøgninger til Comenius Efteruddannelse. 

Det har resulteret i, at flere ansøgninger har måttet 

afvises. I 2008 fik 85 % af ansøgningerne om efteruddannelsesaktiviteter 

tilskud, mens kun 64 % fik det i 2009. 

COMENIUS 

Om tallene 

Comenius Assistentordningen 

Gennem perioden er der sket et fald i antallet af ansøgninger 

fra studerende og dimittender, der ønsker at undervise 

på en europæisk skole i et eller to semestre. Styrelsen har 

derfor i 2009 gennemført en øget informationsindsats over 

for læreruddannelsesinstitutioner og universiteter, hvilket 

forventes at have en positiv effekt på antallet af ansøgere 

ved ansøgningsrunden i 2010. 

Comenius Regio 

Den nye aktion, Comenius Regio, som giver tilskud til 

bilaterale samarbejder mellem skolemyndigheder, blev sat 

igang i 2009. Aktionen er finansieret ved en forhøjelse i det 

samlede tilskudsbeløb, som EU-Kommissionen afsætter til 

Comenius-programmet. 

Individuel elevudveksling 

Grundskoler og gymnasier, der har deltaget i et Comenius 

Skolepartnerskab, kan søge tilskud til at udveksle individuelle 

elever med deres partnerskoler i 3 - 10 måneder. De 

første elever tager afsted i efteråret 2010. 

11

12 

COMENIUS 


er verdens bedste efteruddannelse 

Glem alt om dyre kurser. Inspektør 

Johnny Simonsen fra Frederiksværk 

Gymnasium deltog i et Comenius 

Skolepartnerskab med lærere fra fire 

europæiske lande, og udfordringerne 

har lært ham meget mere end selv 

den dyreste efteruddannelse. 

FREDERIKSVÆRK: For et par år siden havde Frederiksværk 

Gymnasium, som alle andre gymnasier, udsigt til at skulle 

indføre langt mere it både i undervisningen og i administrationen. 

Derfor var it et oplagt emne for det internationale 

samarbejde, som gymnasiet påbegyndte tilbage i 2005. 

”Vi var først og fremmest interesserede i at arbejde sammen 

om noget praksisnært, som vi alle kunne drage umiddelbar 

nytte af ”, fortæller Johnny Simonsen. Det blev til 

projektet The use of IT in everyday teaching. 

Samarbejdet kom i stand gennem en bulgarsk skole, som 

Johnny Simonsen kendte fra et tidligere projekt, og bulgarerne 

kendte så en skole i Polen. Det bredte sig som ringe i 

vandet, og siden kom også en finsk skole med i samarbejdet. 

Forskellige forudsætninger 

Det blev hurtigt klart, at de fire skoler havde meget forskellige 

forudsætninger. Den bulgarske og polske skole var me- 

get teknisk orienterede, og både lærerne og eleverne havde 

masser af erfaring med at bruge computere – på trods af 

deres lidt forældede udstyr. 

På Frederiksværk Gymnasium forholdt det sig snarere 

omvendt: faciliteterne var i orden, men kravet om implementering 

af it virkede nærmest skræmmende på lærerne. 

”De kunne altså godt bruge lidt inspiration og viden” siger 

Johnny Simonsen. 

På grund af skolerne forskellighed blev det vedtaget, at de 

hver især skulle vælge deres egne undertemaer. Herefter 

skulle lærerne afprøve idéerne i undervisningen, og til sidst 

afrapportere resultaterne til de andre samarbejdspartnere. 

Kulturelle udfordringer 

Men de klare aftaler til trods måtte Johnny Simonsen sande, 

at han arbejdede sammen med folk fra tre meget forskellige 

lande, og det var ikke nemt. Sproget var en udfordring, og 

så måtte han vænne sig til kolleger, der kom for sent, og i 

det hele taget så anderledes på arbejdsopgaverne. 

> Det er ikke altid ressourcerne, der er afgørende for, om undervisningen 

er god

”Det kræver meget velvilje og tålmodighed at samarbejde 

med andre kulturer. De har simpelthen andre måder at 

arbejde på”, som han udtrykker det. 

Fx var de andre skolers tilgang til lederskab anderledes. 

Den flade struktur og uformelle omgang, som mange 

danskere er vant til, er ikke en selvfølge i andre europæiske 

lande. Partnerskolernes ledere var meget egenrådige, og 

alle ville gerne sætte deres egen dagsorden. Det endte i et 

skænderi. 

”Men man kan ikke komme uden om uoverensstemmelser 

i internationalt samarbejde”, mener Johnny Simonsen. 

”Det er vigtigt at kunne sige fra, og undgå at konflikterne 

eskalerer!” 

Konflikterne blev dog løst i fred og fordragelighed – som 

de heldigvis oftest gør. Men mange samarbejder ville glide 

lettere, hvis der ikke var ledere involveret, smiler han. 

Du får ikke nogen 

bedre form for 

efter- og videreuddannelse 

Den bedste form for efteruddannelse 

Da projektet sluttede i 2009, havde Frederiksværk Gymnasium 

udviklet en masse nye idéer og redskaber til at imple- 

COMENIUS 


er verdens bedste efteruddannelse 

mentere it i undervisningen og i den daglige administration 

og planlægning. Der var ikke tale om en revolution, men 

mindre kan også gøre det, mener Johnny Simonsen. 

En vigtig ting, han har lært, er, at det ikke altid er ressourcerne, 

der er afgørende for, om undervisningen er god. De 

andre skoler havde langt dårligere computere og it-udstyr. 

Og deres undervisningslokaler var heller ikke i ret god 

stand. Han er faktisk holdt op med at beklage sig over forholdene 

på danske gymnasier. 

”I sidste instans er det underviserens ildhu, der er afgørende. 

Selv med få midler kan man godt få noget op at køre”, 

mener Johnny Simonsen. 

Han anbefaler alle at deltage i internationalt samarbejde. 

Det kan være svært at afsætte tid til meget elevfokuserede 

projekter, men eleverne får også noget ud af det, selvom det 

kun er deres lærere, som deltager. ”Du får ikke nogen bedre 

form for efter- og videre-uddannelse. Det er meget mere 

effektivt og inspirerende at møde ligesindede i et internationalt 

samarbejde, end at være almindelig kursist på et 

efteruddannelseskursus”, konkluderer Johnny Simonsen. 

Comenius Skolepartnerskab 

Projektnummer: ko5-3-006-1 

Titel: The use of IT in everday teaching. 

Ansøger: Frederiksværk Gymnasium 

Kontakt: Johnny Simonsen, 

jsi@fvgh.dk 

13

14 

COMENIUS 

Comenius assistenter gør en forskel 

Hirtshals Skole hører ikke til blandt 

landets mest ressourcestærke skoler, 

men når de til næste år søger om 

en Comenius assistent, vil det være 

femte gang. Det er ren nyttetænkning, 

forklarer Inger Kragh Svendsen, der 

udover at være engelsk- og tysklærer 

også er mentor for de udenlandske 

lærerstuderende. 

HIRTSHALS: Hirtshals Skole må siges at være placeret i 

et regionalt udkantsområde, med alt hvad deraf følger af 

sociale og kulturelle udfordringer. For et par år siden blev 

skolen faktisk udpeget som landets dårligste, målt på elevernes 

karaktergennemsnit. 

Lærerne på Hirtshals Skole har derfor nok at se til. Også 

sproglærerne, indrømmer Inger Kragh Svendsen. Så til 

trods for byens identitet som fiskerihavn er skolen ikke 

blandt dem, der sætter flest internationale skibe i søen. Det 

er ressourcerne simpelthen ikke til. 

Fire ansøgninger i træk 

Men skolen har i en længere årrække deltaget i Comenius 

Assistentordningen. På den måde kan Hirtshals Skole nemlig 

blive vært for en lærerstuderende i op til to semestre – alt 

afhængig af assistentens ønsker og kemien i det hele taget. 

Det er gratis for skolen at få besøg af en assistent, men der 

følger både faglige og sociale forpligtelser med – nogle 

gange også i fritiden. Det er dog en opgave, som Inger 

Kragh Svendsen og et par andre kolleger løfter med glæde. 

De udenlandske assistenter er nemlig blandt de solstråler, 

der hvert efterår gennembryder havgusen i Hirtshals og 

løfter undervisningen i tysk og engelsk til – om ikke internationale 

- så i hvert fald nye danske højder. 

Tysk er blevet populært 

Når det drejer sig om at lære andre sprog end engelsk, er 

eleverne på Hirtshals Skole ikke mere begejstrede end andre 

steder i landet. Faktisk tværtimod, for man kan næsten 

ikke komme længere væk fra Europa, heller ikke geografisk, 

fortæller Inger Kragh Svendsen. Det er derfor sin sag 

at motivere eleverne til at tale tysk. 

Men mod alle odds er tysk faktisk blevet et ganske populært 

valgfag på Hirtshals Skole. Og det hænger sammen med 

skolens satsning på Comenius assistenter, mener hun. En 

ung, udenlandsk lærer fremkalder nemlig elevernes naturlige 

nysgerrighed, så de får lyst til at forstå og bruge sproget. 

> En udenlandsk lærerstuderende bidrager med nye perspektiver i 

undervisningen

At være vært for en Comenius assistent er også en cocial opgave, 

siger Inger Kragh Svendsen 

Noget andet end lytteøvelser 

”Det er jo noget helt andet at have en tysk eller tjekkisk 

assistent i en 7. klasse end at sætte et bånd på med lytteøvelser”, 

fortæller Inger Kragh Svendsen. ”Det er jo den 

ægte vare – og den tænder de på!” Hun bruger gerne assistenterne 

til samtaleøvelser med mindre grupper elever. 

Assistenterne er altid nemme at overtale til at holde oplæg 

om deres hjemland, fx om ungdomskultur eller politik. ”Og 

så diskuterer de med eleverne. De er jo unge og abonnerer 

på en kultur, som de ældste elever er nysgerrige overfor og 

kan spejle sig i”. 

Det er jo den ægte vare 

– og den tænder de på! 

Og lærerkollegerne på Hirtshals Skole får også mulighed 

for at øve sig. Især sproglærerne, som får holdt deres kundskaber 

ved lige. ”Det er jo begrænset, hvor mange ord jeg 

som tysklærer får brugt i en 7. klasse henover et år”, fortæller 

Inger Kragh Svendsen og understreger, at det giver rigtig 

meget at tale sproget rigtigt – uden for klasseværelset. 

Nødvendigt med fleksible årsplaner 

Gevinsterne har dog en pris, og det skal man være opmærksom 

på, inden man søger Comenius Assistentordningen, 

www.iu.dk/comenius 

COMENIUS 

Comenius assistenter gør en forskel 

mener hun. ”Det er nødvendigt at skolen som helhed prioriterer 

at have en assistent. Der skal være plads og fleksibilitet 

i årsplanen til deres forslag og idéer”. 

Og så skal ledelse og kolleger bakke op om projektet, 

stille deres timer til rådighed og hjælpe til, så assistenten 

ikke overlades til sig selv i pauserne. Men man må være 

realistisk, fortsætter Inger Kragh Svenden. ”Man kan ikke 

forlange, at alle kolleger skal være lige gode til sprog – eller 

lige entusiastiske for at lære assistenten at kende”. 

Også en social opgave 

Hun lægger ikke skjul på, at en Comenius assistent kan 

være et stort arbejde, som nogle gange skal løftes af relativt 

få lærerskuldre. Og det kan også være en omsorgsopgave. 

Som værtsskole skal man udpege en mentor, som kan afsætte 

en del tid – også fritid – til at agere guide i såvel den nordjyske 

natur som den kommunalbureaukratiske labyrint, der 

åbenbarer sig, når der fx skal skaffes et sygesikringsbevis. Eller 

være samtalepartner, når assistenten har frygtelig hjemve. 

Men det er, ifølge Inger Kragh Svenden, det hele værd. 

”Det er et kæmpe savn for os, når de rejser hjem. Især for 

eleverne, men sandelig også for lærerne”, afslutter hun. 

Comenius Assistentordningen, 

værtsskole 

Projektnummer: Ho9-018 

Ansøger: Hirtshals Skole 

Kontakt: Inger Kragh Svendsen, 

Inger.Kragh.Svendsen@skolekom.dk 

15

16 

LEONARDO www.iu.dk/leonardo 

Leonardo programlande 

Leonardo programlande (EU-lande) Norge, Island og Lichtenstein (EØS-lande) Tyrkiet, Kroatien og Makedonien

Leonardo-programmets overordnede formål er at styrke 

kvalitet og nyskabelse i de erhvervsrettede uddannelser og 

give dem en europæisk dimension. På vegne af EU-Kommissionen 

administrerer Styrelsen for International Uddannelse 

tilskud til internationale vidensudviklingsprojekter, 

partnerskaber og mobilitet. 

Programmet henvender sig til følgende målgrupper: 

• Erhvervsskoler, produktionsskoler og erhvervsgymnasiale 

uddannelser 

• Elever, lærere, vejledere og ansatte på disse skoler 

• Virksomheder, organisationer og andre interessenter 

inden for erhvervsrettet uddannelse. 

Inden for rammerne af Leonardo vidensudviklingsprojekter 

er det muligt at bygge videre på resultater, som er udviklet 

i andre samarbejder. Målet er at overføre viden, metoder og 

materialer fra et område eller en sektor til en anden. 

Partnerskabsprojekterne giver mulighed for samarbejder 

med fokus på udveksling af erfaringer og metoder, så der 

kan afdækkes nye idéer og/eller udvikles nye materialer, 

som kan løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne. 

Leonardo mobilitetsprojekter fokuserer på at give elever, 

arbejdstagere og nyuddannede samt lærere, vejledere og 

uddannelsesansvarlige i virksomheder mulighed for at 

besøge et andet land og blive inspireret, optage ny viden og 

skabe internationale kontakter i Europa. 

Leonardo da Vinci-programmet 

Styrelsen for International Uddannelse uddeler hvert år omkring 

3,5 millioner euro til danske ansøgere til Leonardo da 

Vincis forskellige aktioner. 

Programmet er opkaldt efter den italienske opfinder, videnskabsmand 

og kunstner Leonardo da Vinci (1452-1519), 

som også er kendt for sine praktiske opfindelser. 

Læs mere om programmets mange muligheder på 

www.iu.dk/leonardo 

LEONARDO 

17

LEONARDO 

18 

LEONARDO 

Leonardo da Vinci statistik 




2007 2008 2009 


Mobilitet, unge under erhvervsuddan. 41 32 30 29 36 32 

Arbejdstagere 2 2 0 0 2 2 

Lærere og vejledere 14 11 14 11 14 8 

Partnerskaber Først gældende fra 2008 24 14 37 17 

Vidensudvikling 14 10 11 8 16 6 

I alt 71 55 79 62 105 65 

LEONARDO 

2007 2008 2009 


Mobilitet, unge under erhvervsuddan. 3.293.797 1.294.267 2.041.319 1.552.737 3.015.037 1.603.409 

Arbejdstagere 13.700 15.300 0 0 13.400 13.000 

Lærere og vejledere 149.670 106.900 256.200 235.100 339.050 140.857 

Partnerskaber Først gældende fra 2008 380.000 226.000 426.000 229.000 

Vidensudvikling 2.945.887 1.764.505 2.222.462 1.601.820 3.931.229 1.475.269 

I alt 6.403.054 3.180.972 4.899.981 3.615.657 7.724.716 3.461.535

Leonardo-programmet giver tilskud til tværnationale aktiviteter 

i form af mobilitetsprojekter, partnerskabsprojekter og 

til vidensudviklingsprojekter. 

Praktik- og uddannelsesophold 

Ansøgningerne til praktik- og uddannelsesophold dækker 

et stigende antal udrejsende personer. Således omfatter en 

ansøgning om elevmobilitet ofte tilskud til 20 - 30 elever 

eller flere. I 2008 var der et langt større tilskudsbeløb til 

rådighed til elevmobilitet end året før, men der skete et 

markant fald i antallet af ansøgninger. 

Omvendt var der en stor stigning i antallet af personer, som 

var omfattet af ansøgningerne om tilskud til lærer- og vejledermobilitet 

(60 % flere deltagere end i 2007). Dette kan 

tolkes som en følge af lovgivningen på erhvervsuddannelsesområdet, 

som har sat fokus på behovet for involvering 

og opkvalificering af medarbejderne. Antallet af ansøgninger 

i 2009 tyder dog på en vis stabilisering. 

Partnerskabsprojekter 

Partnerskabsprojekterne har givet interessenterne på erhvervsuddannelsesområdet 

en ny mulighed for at samarbejde 

på tværs af organisationstyper om emner af fælles 

interesse. Den kraftige stigning i antallet af ansøgninger 

fra 2008 til 2009 skyldes sandsynligvis, at kendskabet til 

denne nye tilskudsmulighed har spredt sig. I denne type 

projekter ser vi flere kommuner, faglige organisationer, 

NGO’er som partnere, end i de øvrige dele af programmet. 

LEONARDO 

Om tallene 

Vidensudviklingsprojekter 

Antallet af ansøgninger til vidensudviklingsprojekter har 

ligget nogenlunde stabilt gennem de tre år. Der er dog 

sket en stigning i 2009, som det ikke har været muligt at 

honorere i form af flere godkendelser, idet beløbet, der er 

til rådighed for denne del af programmet, er sat ned. 

En af programmets prioriteter gennem alle tre år har været 

gennemsigtighed i uddannelserne og ECVET (europæiske 

kreditpoint for erhvervsuddannelserne). For at anspore 

yderligere til projektansøgninger inden for disse felter, har 

Danmark haft området som national prioritet i 2009. Indtil 

videre har to danske vidensudviklingsprojekter beskæftiget 

sig direkte med ECVET og flere med at øge gennemsigtigheden 

i uddannelserne. 

19

20 

LEONARDO 

Med malerpoint som målestok 

– brug af ECVET i maleruddannelsen 

Danske Malermestre har sammen 

med malerorganisationer i Belgien, 

Norge, Tyskland, UK, Spanien og 

Italien udviklet en metode til at øge 

gennemsigtigheden i malersvendes 

uddannelse, som gør det lettere for 

dem at søge job i Europa. 

KØBENHAVN: Europa-Parlamentet og medlemslandenes 

undervisningsministre har iværksat to tiltag, der skal gøre 

det let at sammenligne de europæiske landes erhvervsuddannelser. 

Det drejer sig om Den europæiske kvalifikationsramme 

(EQF) og det europæiske kreditpointsystem for 

erhvervsuddannelserne (ECVET). 

Danmark er i lighed med andre lande i færd med at udvikle 

retningslinjer for, hvordan de kan indføres. Et af hjælpemidlerne 

har været Leonardo da Vinci Vidensudviklingsprojektet 

Painting Skills – ranking the competencies. Her 

har partnerne etableret en kvalifikationsramme for malerfaget 

og stillet den til rådighed for arbejdsgivere, malersvende 

og alle andre, som nu kan sammenligne kvalifikationerne 

på tværs af de involverede lande. 

Det er meningen, at det skal fremme arbejdskraftens 

mobilitet og give lærlinge bedre muligheder for at tage på 

uddannelsesophold i udlandet. 

Fra træhuse til renæssancebygninger 

Projektet har taget udgangspunkt i en kortlægning af de 

kompetencer og færdigheder, en maler skal være i besiddelse 

af. I alt er man blevet enige om 19 forskellige læringsenheder, 

der tilsammen kan beskrive en hel maleruddannelse. 

Men enhederne har ikke samme vægt i alle lande. I Norge 

har man fx en fireårig uddannelse, hvor især det at kunne 

male træbygninger er væsentligt. I Italien har man en 

toårig ikke-formel uddannelse baseret på privat specialuddannelse, 

hvor renovering af renæssancebygninger er 

centralt. Dertil kommer forskelle i praktik og skoleforløb. I 

Tyskland og Danmark har man en vekseluddannelse, mens 

man i Norge har en ren skoleuddannelse. 

> Maleruddannelserne i EU-landene er meget forskellige, men nu 

kan de sammenlignes

Metoden til at udregne points kan overføres til andre erhvervsuddannelser 


Fordi forskellene er så markante, har projektet valgt et 

andet udgangspunkt end de 60 points per år, som EU anbefaler. 

Projektpartnerne har nemlig opfundet de såkaldte 

”malerpoint”. Malerpoint betyder, at en uddannelse uanset 

længde og indhold er at ligestille med 100 points. Disse 

points kan så omregnes til ECVET points i forhold til uddannelsens 

længde. 

Projektpartnerne 

har opfundet 

de såkaldte malerpoint 

Men hvis systemet skal virke, er det nødvendigt, at der i 

forbindelse med praktikophold i udlandet træffes aftaler, så 

lærlingene faktisk opnår de aftalte kompetencer i værtslandet, 

og der kan gives merit, når de kommer hjem. 

Hvor meget vægter et tapet? 

Projektet har derfor udviklet en elektronisk model, som kan 

bruges til at sammenligne maleruddannelserne i Europa. 

Den oplyser blandt andet om den vægt, der lægges på de 

LEONARDO 


– brug af ECVET i maleruddannelsen 

enkelte kompetencer i uddannelserne. I Danmark vægter 

opsætning af tapeter/filt og væv samt maling fx 16 %, men 

i Spanien vægter det samme kun 8 %. 

Det er også blevet muligt for den enkelte malersvend at få 

oplysninger om de kompetencer, der kræves i et andet land 

for at få job. Og malermesteren kan tilsvarende vurdere, om 

svenden nu også kan det, der er behov for. 

Resultater på flere måder 

Metoden til at udregne points kan anvendes i de mange erhvervsuddannelser 

i alle de europæiske lande. Den er enkel 

at bruge, den er gennemskuelig, og den er let at overføre. 

Som en ekstra bonus har projektet udarbejdet et forslag til, 

hvorledes ECVET kan indføres i bygningsmalerfaget, og i 

Italien og Spanien arbejder partnerne videre med at etablere 

en formel maleruddannelse. 

Leonardo da Vinci 

Vidensudviklingsprojekt 2007-2009 

Projektnummer: 

LLP-LdV-ToI/DK/2007/709 

Titel: Painting Skills Comparison 

Ansøger: Danske Malermestre 

Kontakt: Ole Draborg, 

od@danskemalermestre.dk 

Hjemmeside: www.paintingskills.dk 

21

22 

LEONARDO 

Kompetencevurdering af frafaldstruede unge 

Hvordan giver man frafaldstruede 

unge de grundlæggende 

færdigheder til at starte og 

gennemføre en uddannelse. 

Det er en daglig problemstilling 

for Tietgenskolen i Odense, 

som den satte sig for at løse 

sammen med både danske og 

udenlandske partnere. 

ODENSE: Tietgenskolen har i en årrække samarbejdet med 

Syddansk Erhvervsskole og AOF-Odense Sprogcenter om 

projektet ”Fleksibel Individuel Vejledning til Uddannelse” 

(FIVU). Formålet er at give frafaldstruede unge de nødvendige 

færdigheder til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 

I 2007 enedes de tre skoler om, at tiden var moden til at 

søge inspiration i udlandet, og Susanne Kaatmann fra 

Tietgenskolen drog derfor til et kontaktseminar i Island. 

Her mødte hun både islandske og portugisiske kolleger, der 

kunne nikke genkendende til problematikkerne om frafald 

og unge, der aldrig får startet på en uddannelse. 

Tiden var moden 

til at søge inspiration 

i udlandet 

Resultatet blev derfor et Leonardo mobilitetsprojekt, hvor 

undervisere og vejledere siden har besøgt hinanden og 

diskuteret fælles pædagogiske og metodiske udfordringer, 

faglig formidling, og i det hele taget hvordan man får unges 

personligheder til at vokse. 

Problematikken er international 

Den portugisiske partnerskole arbejder med at integrere 

romaer i livslang læring og på det portugisiske arbejdsmarked. 

For at få det til at lykkes, bliver de unge hver morgen 

hentet og kørt i bus til skolen, hvor de undervises i portugisisk, 

samfundslære og håndværk. Målet er også at gøre dem 

bevidste om deres kompetencer og muligheder. 

For de danske undervisere og vejledere var de portugisiske 

problemstillinger genkendelige, og der blev ivrigt diskuteret 

”lære-at-lære” aktiviteter ud fra forskellige pædagogiske 

indfaldsvinkler. 

> Også i Island fejrer man sidste skoledag

Det er godt 

at kunne dele sin viden. 

Det tvinger én 

til at italesætte det, 

man gør til hverdag 

Danskerne de mest erfarne 

I Island er man først i de senere år begyndt at tilbyde 

undervisning til indvandrere og flygtninge, der har islandsk 

som andetsprog og vanskeligheder med at komme ind på 

det islandske arbejdsmarked. På dette felt havde de danske 

og portugisiske partnere væsentlig mere viden. ”Det er 

godt at kunne dele sin viden. Det tvinger én til at italesætte 

det, man gør til hverdag, og på den måde bliver praksis, 

metoder og muligheder også mere tydelige for én selv”, 

fortæller Susanne Kaatmann. 

Dog må hun erkende, at det danske partnerskab var den 

drivende kraft i projektet, og at de nok gav mere viden, end 

de fik, men det gav alligevel nye indsigter og muligheder. 

Susanne Kaatmann er derfor meget interesseret i et nyt 

samarbejde. Især med islandske partnere, for deroppe øjner 

hun mange fællesnævnere og muligheder for gensidig sparring. 

www.iu.dk/leonardo 

LEONARDO 

Kompetencevurdering af frafaldstruede unge 

> Susanne Kaatmann (med det hvide tørklæde) havde især glæde 

af sparring med de islandske partnere. 

Leonardo da Vinci, Praktik- 

og uddannelsesophold 2008 

Projektnummer: 2008-302 

Titel: X-Change 

Ansøger: Tietgenskolen 

Kontakt: Susanne Kaatmann, 

suka@tietgen.dk 

23

24 

ERASMUS www.iu.dk/erasmus 

Erasmus programlande 

Erasmus programlande (EU-lande) Norge, Island og Lichtenstein (EØS-lande) Tyrkiet, Kroatien og Makedonien

Erasmus har til formål at styrke samarbejdet mellem 

videregående uddannelsesinstitutioner i Europa og mellem 

uddannelsesinstitutioner og virksomheder. På vegne af EU- 

Kommissionen administrerer Styrelsen for International 

Uddannelse tilskud til samarbejde og udveksling. 

Erasmus er det ældste af EU’s uddannelsesprogrammer. 

I 2007 kunne programmet fejre sit 20-års jubilæum, og 

Erasmus har nu passeret endnu en milepæl: Mere end 2 

millioner europæiske studerende har indtil nu benyttet sig 

af ordningen. 

Programmet henvender sig til følgende målgrupper: 

• Studerende, undervisere og andre ansatte på videregående 

uddannelsesinstitutioner 

• Videregående uddannelsesinstitutioner 

• Virksomheder og andre aktører. 

Der er nyligt introduceret flere muligheder i programmet, 

som skal styrke samarbejdet mellem videregående uddannelser 

og virksomheder i Europa. Det betyder, at studerende 

nu også får mulighed for at komme i praktik i udenlandske 

virksomheder, og at udveksling af ansatte mellem uddannelsesinstitutioner 

og virksomheder også kan støttes af Erasmus. 

Styrelsen for International Uddannelse uddeler hvert år 

mere end 5 millioner euro til danske ansøgere i forbindelse 

med Erasmus-programmets forskellige aktioner. 

Erasmus-programmet er opkaldt efter Erasmus af Rotterdam 

(1467-1536). Han var teolog, filolog og filosof og 

Erasmus-programmet 

studerede i England, Frankrig, Nederlandene og Italien. 

Erasmus er kendt som 1500-tallets mest betydningsfulde 

humanist. 


www.iu.dk/erasmus 

ERASMUS 

25

ERASMUS 

26 

ERASMUS 

Erasmus statistik 

Antal indkomne og godkendte projektansøgninger 2007, 2008, 2009 

Tilskudsbeløb til projekter i euro for årene 2007, 2008, 2009 

* EU-Kommissionen afsatte et fast beløb til disse kurser. 

Mobilitet i 2006/07 og 2007/08 – deltagere og stipendiebeløb i euro 

* ikke en aktivitet i 2006/07. 


2007 2008 2009 


Intensive programmer (IP) 4 4 6 6 7 6 

Intensive sprog- og kulturkurser (EILC) 4 4 6 6 5 5 

ERASMUS 

2007 2008 2009 


Intensive programmer (IP) 209.960 209.960 331.389 331.389 394.197 394.197 

Intensive sprog- og kulturkurser* (EILC) * 87.221 * 85.000 * 87.000 

ERASMUS 

Antal Beløb 

2006/07 2007/08 2006/07 2007/08 

Studerende på studieophold 1587 1674 1.466.935 1.711.381 

Studerende på praktikophold * 322 * 437.650 

I alt 1587 1996 1.466.935 2.149.031 

Undervisere på undervisningsophold 357 363 222.826 211.474 

Ansatte på efteruddannelsesophold * 49 * 27.960 

I alt 357 412 222.826 239.434 

Totalt 1.944 2.408 1.689.761 2.388.465

Med Programmet for Livslang Læring har det videregående 

uddannelsesområde både fået flere muligheder og flere 

midler til internationalisering. 

De to største ændringer i forhold til det foregående 

Erasmus-program er en decentralisering af de intensive 

programmer, der er korte, fælles-europæiske studieforløb, 

og indførelsen af stipendier til praktik i udlandet for 

studerende. 

Disse aktiviteter imødekommer dels institutionernes 

behov for tilskud til internationale studieforløb af kortere 

varighed, fx i forbindelse med sommerskoler, dels de 

studerende, der ifølge studieordningerne har mulighed for 

at tage på praktikophold i udlandet, men som ikke tidligere 

kunne få støtte dertil. 

For at finansiere disse nye aktiviteter og for at kunne give 

studerende på ophold i udlandet endnu bedre vilkår, øgede 

EU-Kommissionen budgetrammen i Erasmus-programmet 

med 70 %, da Programmet for Livslang Læring trådte i 

kraft. 

Intensive programmer 

Overførelsen af de intensive programmer til deltagerlandenes 

nationale kontorer har medført en øget dansk 

deltagelse i aktiviteten. Hvor der i perioden 2000-2005 

blev afviklet 17 IP’er med dansk koordinering, er der på 

tre år, i 2007, 2008 og 2009, givet tilskud til 16 danske IPprojekter. 

Fra 2007 til 2009 er det samlede bevillingsbeløb 

til denne aktivitet øget med 88 %. 

ERASMUS 

Om tallene 

Mobilitet for studerende og ansatte 

Fra studieåret 2007/08 blev det muligt for studerende at 

få Erasmus-stipendium til et praktikophold i udlandet, og 

samtidig kunne videregående uddannelsesinstitutioner 

sende deres undervisere og andre ansatte på efteruddannelsesophold 

i udlandet. 

Dette medførte en stigning både i antallet af ophold og i 

udbetalte stipendiemidler. Således tog 26 % flere studerende 

på et Erasmus-ophold i det første LLP-år, og samtidig blev 

der udbetalt 46 % flere midler til studentermobilitet. 

For undervisere og andre ansatte var fremgangen mere 

moderat, således var der omkring 15 % flere, der tog af 

sted, men der blev kun forbrugt 8 % flere midler. 

27

28 

ERASMUS 


effektiv internationalisering 

Intensive Programmer er korte 

studieforløb som uddannelsesinstitutioner 

fra europæiske 

lande samarbejder om at afholde. 

Ifølge Karsten Froberg, 

som er leder af Center for 

Forskning i Børns Sundhed ved 

SDU, er udbyttet stort for både 

studerende og undervisere. 

ODENSE: Karsten Froberg har siden 1996 været koordinator 

for godt 10 forskellige IP’er, og ifølge ham er de en god 

måde at opbygge samarbejder mellem universiteter rundt 

omkring i Europa på. 

”De Intensive Programmer er effektiv internationalisering. 

For det første kan man gennem IP’erne opbygge et forpligtende 

samarbejde til andre forskere i Europa, og for det 

andet kan man få mange studerende og undervisere af sted, 

uden at det belaster det hjemlige system alt for meget”. 

Intensive forløb af høj kvalitet 

Karsten Froberg brænder for sit fag og for internationalt 

samarbejde. I løbet af sin karriere har han opbygget et 

stort uddannelsesnetværk, og i dag samarbejder han med 

19 europæiske universiteter om at udbyde flere forskellige 

IP’er. Det er intensive kurser af tre ugers varighed, der som 

regel afholdes i slutningen af maj måned. 

Alle de IP’er, han har koordineret, har fokuseret på fysisk 

aktivitet og sundhed. Nogle med fokus på befolkningen 

som helhed, nogle med fokus på ældre og i de senere år 

flest med fokus på børn. 

”Vi samler nogle af de bedste forskere inden for vores felt 

fra hele Europa – og det giver intensive forløb med undervisning 

af høj kvalitet”, forklarer Karsten Froberg. 

Meget mere end ECTS 

Karsten Froberg har tidligere afholdt IP’erne i Rom, Clermont- 

Ferrand og Lissabon, men i de seneste år er de flyttet til 

Odense, hvor de internationale studerende indskrives ved 

Syddansk Universitet. Kurset udløser 15 ECTS-point, men 

ifølge Karsten Froberg får de studerende meget mere med hjem. 

Vi samler nogle af 

de bedste forskere 

fra hele Europa 

”Det er en øjenåbner af de store. De studerende får et nyt 

perspektiv på deres uddannelse, de lærer en masse søde og 

rare mennesker at kende med en anden kulturel baggrund, 

og de finder ud af, hvor spændende det er at samarbejde om 

fælles problemer”, siger Karsten Froberg – og tilføjer: 

”Efter sådan et kursus tager mange på et længere studieophold 

på et andet universitet i Europa. De får venner eller

kærester i andre lande - og det er jo også meget positivt. 

Og for os undervisere er sådan et kursus jo også en stor 

inspiration”. 

Fra IP til fælles masteruddannelse 

Faktisk har inspirationen fra IP-samarbejdet været så stor 

blandt de deltagende universiteter, at nogle af dem er gået 

sammen om at udbyde en fælles masteruddannelse: 

”European Master in Health and Physical Activity”. 

Masteruddannelsen er tilrettelagt sådan, at universitetet 

i Rom (The Rome University of Movement Sciences) 

udbyder det første år som basisår, og de øvrige universiteter 

i Köln, Odense, Oslo og Wien udbyder moduler, som de 

studerende kan vælge imellem på andet år. Uddannelsen 

afsluttes som andre kandidatuddannelser med et speciale. 

På Syddansk Universitet er IP-kurset et modul, som de 

masterstuderende kan tilvælge. På den måde kan man kombinere 

udbud af Intensive Programmer med eksisterende 

uddannelser, fortæller Karsten Frohberg. 

Internationalt samarbejde er effektivt 

For Karsten Froberg har hele den internationale sammenhæng, 

han indgår i, givet ham muligheder, både hvad angår 

forskning og undervisning. 

”Uden det internationale samarbejde havde jeg ikke haft 

samme succes inden for mit forskningsområde. Jeg deltager 

i dag i forskningsgrupper med kolleger, der evner at samar- 

ERASMUS 


effektiv internationalisering 

bejde og samtidig er eksperter på forskellige områder. De 

seneste fem år har vi haft 10-15 ”peer review” publikationer 

hvert eneste år, og det er der ikke mange andre, der kan 

prale af!” 

Karsten Froberg og Syddansk Universitet blev i 2008 

hædret af EU-Kommissionen for arbejdet med at udvikle 

Intensive Programmer. 

Erasmus, Intensive programmer 2007 

Projektnummer: 2007-IP-03 

Titel: Children and Physical Activity 

- relations to Obesity and Health 

Ansøger: Syddansk Universitet 

Kontakt: Karsten Froberg 

Projekthjemmeside: www.sdu.dk/rich 

EU Kommissionens omtale af SDUs IP: 

www.ec.europa.eu/dgs/education_ 

culture/publ/pdf/erasmus/mobility_en.pdf 

29

30 

ERASMUS 

Fra praktik i Irland til job i Danmark 

I 2007 blev det muligt for studerende 

at tage på praktikophold i et 

andet europæisk land med stipendium 

fra Erasmus-programmet, 

og det blev øjeblikkelig en succes: 

I det første år benyttede 20.000 

studerende sig af den nye mulighed. 

Én af dem var animationsstuderende 

Svend Rothmann Bonde. 

VIBORG: The Animation Workshop i Viborg er et af Europas 

førende uddannelses- og udviklingsmiljøer for karakteranimation 

og digital underholdning. Skolen uddanner 

studerende til at arbejde inden for underholdningsbranchen, 

bl.a. som animatorer. 

Som led i denne uddannelse indgår et praktikforløb som 

kan gennemføres i en dansk eller udenlandsk virksomhed. 

Animation Workshop sender årligt omkring 25 studerende 

til udlandet, heraf langt de fleste i praktik. Og mange af 

dem rejser ud med et Erasmus-stipendium i rygsækken. 

De studerende kan vælge mellem praktiksteder i hele 

verden. Svend Rothmann Bonde valgte Cartoon 

Saloon i Irland, og det gjorde han klogt i, skulle det 

vise sig. Han var nemlig så heldig, at firmaet netop 

havde afsluttet to store produktioner, en biograffilm og 

en TV-serie, så der var kun 20 medarbejdere tilbage, 

og det betød en masse spændende opgaver til ham. 

Fra tegneserier til kortfilm 

”Det viste sig at være en stor fordel”, fortæller Svend. ”Den 

første måned klippede jeg tegneserier sammen og lagde 

effekter ind på reklamer. Men de sidste måneder arbejdede 

jeg med det, jeg egentlig er uddannet til, nemlig animation. 

Jeg animerede på en trailer og en kortfilm, og det var godt 

at få den mulighed!” 

Cartoon Saloon har tit praktikanter fra andre lande, men de 

er ikke vant til, at praktikanterne har så lang en uddannelse 

bag sig som danskerne fra The Animation Workshop. 

Svend blev glædeligt overrasket over, hvor meget ansvar 

firmaet gav ham. ”Det havde jeg slet ikke turdet håbe på”, 

siger han. ”De stolede på mig og gav mig stor frihed, men 

også et stort ansvar. Det var faktisk ligesom et rigtigt job”. 

”Jeg havde jo en masse teori med mig fra skolebænken, og 

det forventede de overhovedet ikke. Og tilfældigvis skulle 

firmaet netop til at bruge et nyt software, som jeg kendte 

hjemmefra, og så kunne jeg hjælpe dem i gang med det”, 

fortæller Svend. 

> Svend Rothmann Bonde fik mulighed for at animere på en kortfilm

Man er meget bedre 

stillet, når man har 

oplevet en arbejdsplads, 

inden man kommer ud 

på arbejdsmarkedet 

Headhuntet til nyt job 

Faktisk var Cartoon Saloon så tilfreds med ham, at de 

tilbød ham et job, da praktikperioden udløb. Han arbejdede 

der et par måneder og fik erfaringer på CV´et, som efter 

hjemkomsten er blevet omsat i et job hos et dansk animationsfirma, 

der producerer en TV-serie til DR. 

”Det er noget af et drømmejob! Ikke mindst nu, hvor mange 

spilfirmaer lukker på grund af krisen. Der er nogle få 

tilbage, men det kører ikke i smør for dem. Man er meget 

bedre stillet angående job, når man har oplevet en arbejdsplads, 

inden man kommer ud på arbejdsmarkedet. Det gør 

en stor forskel”, understreger Svend. 

EU vil styrke samarbejdet 

mellem uddannelse og erhvervsliv 

Svend Rothmann Bonde blev i 2009 udpeget af EU-Kommissionen 

til at repræsentere Danmark i forbindelse med 

ERASMUS www.iu.dk/erasmus 

ERASMUS 

Fra praktik i Irland til job i Danmark 

fejringen af, at 2 millioner europæiske studerende har været 

af sted med Erasmus-programmet. 

EUs hensigt med at udvide Erasmus-programmet med 

praktik er at skabe bedre samarbejdsmuligheder mellem 

videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder i 

Europa. Praktikken er bare ét element i denne strategi, som 

også omfatter efteruddannelse af ansatte på videregående 

uddannelsesinstitutioner og i virksomheder, mulighed for at 

virksomhedsrepræsentanter kan undervise på videregående 

uddannelsesinstitutioner samt støtte til udviklingsprojekter, 

hvor virksomheder deltager. 

Det er meningen, at de nye muligheder skal bidrage til, at 

færdiguddannede opnår relevante kompetencer i forhold til 

deres fremtidige arbejde. 

Erasmus, Mobilitet 2008 

Ansøger: VIA UC/The Animation Workshop 

Kontakt: Tina Rathky Jensen 

Hjemmeside: www.animwork.dk 

EU Kommissionens hjemmeside om 

Erasmus-studerende nr. 2 million: 

www.ec.europa.eu/education/erasmus/ 

doc1805_en.htm 

31

32 

GRUNDTVIG www.iu.dk/grundtvig 

Grundtvig programlande 

Grundtvig programlande (EU-lande) Norge, Island og Lichtenstein (EØS-lande) Tyrkiet, Kroatien og Makedonien

Grundtvig-programmets væsentligste opgave er at bidrage 

til at udvikle aktiviteter og samarbejde inden for voksenlæring 

i Europa. På vegne af EU-Kommissionen administrerer 

Styrelsen for International Uddannelse tilskud til international 

mobilitet og projektsamarbejde inden for almen 

voksenuddannelse og folkeoplysning. 

Programmet henvender sig til tre overordnede målgrupper: 

• Institutioner, organisationer og andre udbydere af 

læringsaktiviteter for voksne, fx VUC, sprogcentre, 

daghøjskoler, højskoler, produktionsskoler, oplysningsforbund, 

biblioteker, museer, beboerforeninger 

og lignende. 

• Undervisere, ledere og andre som arbejder med voksnes 

læring 

• Kursister og voksne med lyst til at deltage i kurser i 

udlandet. 

Undervisere, ledere og andre som arbejder med voksnes 

læring kan søge om tilskud til deltagelse i efteruddannelseskurser 

i udlandet eller selv tilrettelægge besøg og 

udvekslingsophold. 

Voksne og kursister kan opnå tilskud til at deltage i workshops 

eller arbejde frivilligt som seniorvolontører. 

Institutioner og organisationer har også mulighed for at søge 

tilskud til at indgå i internationalt samarbejde med institutioner 

i udlandet. Temaet kan fx være kunst, kultur, sprog, 

natur, miljø, vejledning eller undervisning. Institutioner kan 

desuden udbyde workshops eller arrangere volontørophold. 

Grundtvig-programmet 

Styrelsen for International Uddannelse uddeler hvert år omkring 

450.000 euro til danske ansøgere i forbindelse med 

Grundtvig-programmets aktioner. 

Programmet er opkaldt efter danskeren Nikolai Frederik 

Severin Grundtvig (1783-1872) og inspireret af hans 

tænkning om ”skolen for livet”, dvs. en fri og levende 

folkeoplysning for voksne. Den bygger på vekselvirkningen 

i samtalen mellem lærer og elev, snarere end bøger 

og lærerautoritet. Grundtvigs idé blev fra 1844 realiseret 

med oprettelsen af de grundtvigske højskoler og friskoler i 

Danmark. 


www.iu.dk/grundtvig 

GRUNDTVIG 

33

GRUNDTVIG 

34 

GRUNDTVIG 

Grundtvig statistik 


2007 2008 2009 


Læringspartnerskaber 66 35 41 24 30 18 

Efteruddannelse 52 20 39 25 40 26 

Besøg & Udvekslingsophold 

Assistentophold 1 0 

Først gældende fra 2009 

Workshops 7 4 


23 23 

Senior volontørprojekter 2 2 

I alt 118 55 80 49 103 73 

2007 2008 2009 

GRUNDTVIG 


Læringspartnerskaber 819.500 418.500 607.000 341.000 409.900 240.500 

Efteruddannelse 67.791 27.650 60.482 34.920 63.698 44.408 

Besøg & Udvekslingsophold 

26.090 25.132 

Assistentophold 3.083 0 

Først gældende fra 2009 

Workshops 203.400 102.750 

Senior volontørprojekter 28.600 28.600 

I alt 887.291 446.150 667.482 375.920 734.771 441.390 

Bemærk, der kan stadig ske ændringer i ovennævnte tal, da ikke alle afrapporteringer er modtaget. 

Tilskud til forberedende besøg er ikke medtaget i tabellen.

Som det fremgår af tabellerne, er Grundtvig-programmet 

med virkning fra 2009 blevet udvidet med en række nye 

aktioner. Det drejer sig om Besøg & Udvekslingsophold, 

Assistentophold, Workshops og Seniorvolontørprojekter. 

Styrelsen ønsker generelt et bredere ansøgerfelt inden for 

Grundtvig-programmet. Udfordringen er derfor at præsentere 

internationalisering og programmets muligheder som 

et nyttigt redskab til at løfte kvaliteten af institutionernes 

eksisterende udbud af voksenlæring. 

Workshops, Seniorvolontørprojekter 

og Assistentophold 

Som tallene viser, var der meget få ansøgere til disse nye 

aktioner det første år, og Styrelsen vil derfor i den kommende 

tid iværksætte en forstærket informationsindsats 

over for de relevante målgrupper. 

Læringspartnerskaber 

Statistikken vedrørende Læringspartnerskaber viser en faldende 

tendens, som imidlertid skyldes nye retningslinjer fra 

2008. Nu kan man ikke længere søge tilskud til 1-årige projekter, 

men kun til 2-årige. Tidligere var varigheden valgfri 

– og budgetniveauet fra år til år var stort set det samme. 

Efteruddannelse 

Fra 2009 har man kunnet søge tilskud til selvtilrettelagte 

efteruddannelsesophold fra Besøg & Udvekslingsopholdspuljen 

og til kursusdeltagelse fra Efteruddannelsespuljen. 

Begge aktivitetsmuligheder kunne også tidligere støttes af 

GRUNDTVIG 

Om tallene 

Efteruddannelsespuljen, men opdelingen i to aktioner har 

øget opmærksomheden om tilskudsmulighederne og medført 

en større søgning. 

35

36 

GRUNDTVIG 

Facebook, Twitter eller plakater på kirkedøren? 

Hvordan engagerer man ældre medborgere 

i deres lokalsamfund efter 

pensionsalderen. Roskilde Bibliotekerne 

har sammen med vidt forskellige 

europæiske partnere udvekslet 

erfaringer og udtænkt løsninger. 

ROSKILDE: Litteratur, foto og håndarbejde er bare nogle 

af de workshops, som Roskilde Bibliotekernes netværksprojekt 

Ageforce tilbyder kommunens pensionister. Når de 

aktive seniorer et par gange om måneden mødes på biblioteket 

for at vende deres yndlingsemner med interessefæller, 

er der således stillet et særligt lokale til rådighed - fuldt 

ekviperet med materialer, IT-udstyr og vejledning. 

Det største læringsudbytte 

har været at observere 

uden at skulle skrive 

lange rapporter 

Formålet er ifølge bibliotekarerne Anne Kathrine Skibelund 

og Susanne Kierkegaard at fastholde de ældre medborgeres 

engagement i lokalsamfundet, også efter pensionsalderen. 

Og det er mål, som de deler med partnere i 

Bulgarien, Italien, Spanien, Storbritannien, Slovenien og 

Sverige. De har gennem de seneste to år tilsammen udgjort 

Grundtvig Læringspartnerskabet Lifelong Learning for 

Senior Citizens. 

Forskellige partnere 

”Vores partnere er ret forskellige. Nogle er biblioteker, som 

udbyder læringsaktiviteter for seniorer. Andre udbyder også 

kurser for voksne eller er specialiserede i at servicere den 

type aktiviteter”, forklarer Susanne Kierkegaard. 

Partnerne har draget nytte af deres forskellige spidskompetencer 

i forhold til projektet. Spanierne har stået for 

udvikling af projektets IT-platform, hvor partnerne har 

udvekslet erfaringer, danskerne har undervist i brugen af 

denne platform og andre ’sociale netværk’ som fx blogs, 

Facebook og Twitter. 

Projektet har også omfattet observation af undervisningsforløb, 

og hvordan man bedst markedsfører læringsakti- 

> Selv om man er meget forskellig, kan man have glæde af 

hinandens kompetencer

Undervejs er alle i projektet blevet bedre til sprog 

viteter over for ældre medborgere. Og det er en videndeling, 

der nu fortsætter over Internettet, understreger Anne 

Kathrine Skibelund. 

Markedsføring via kirkedøren 

Undervejs i forløbet har partnerne besøgt hinanden og 

deltaget i hinandens undervisningstilbud, og det var ifølge 

Anne Kathrine Skibelund og Susanne Kierkegaard meget 

lærerigt. 

”Det største læringsudbytte har været at observere partnernes 

praksis uden at skulle skrive lange rapporter. Det har 

været en uvurderlig inspiration til den måde, vi selv tilrettelægger 

læringsaktiviteter for seniorer på og den måde, vi 

markedsfører dem”. 

GRUNDTVIG 

Facebook, Twitter eller plakater på kirkedøren? 

Fx var det en øjenåbner, at de spanske kolleger når ud til 

deres målgrupper via ’gammeldags’ plakater på kirkedøren. 

Det er nemlig der, hvor folk kommer, forklarer de. 

Det endte med engelsk 

Udfordringer har der været en del af, men de har faktisk 

også været en god kilde til læring for alle deltagere, fortæller 

Susanne Kierkegaard. Parterne er nemlig også meget 

forskellige organisatorisk og i deres tilgang til læring. 

Det har også været en udfordring at finde et fælles sprog at 

samarbejde på. Nogle af partnerne har det bedst med tysk 

og russisk, mens andre nemmere kunne begå sig på engelsk 

og fransk. Undervejs i projektet er alle dog blevet bedre til 

engelsk, og det er endt med at være det fælles arbejdssprog, 

fortæller de to bibliotekarer. 

Grundtvig Læringspartnerskab 

Projektnummer: pa8-gr-026 

Titel: Life-long Learning for 

Senior Citizens 

Ansøger: Roskilde Bibliotekerne 

Kontakt: Anne Kathrine Skibelund 

Hjemmeside: www.ageforce.dk 

37

38 

GRUNDTVIG 

Efteruddannelse i Athen 

Marianne Jensen fra Lærdansk i 

Århus modtog i 2009 tilskud til at 

deltage i et efteruddannelseskursus 

i projektledelse i Grækenland. 

Her fortæller hun om sit udbytte, 

som både var af faglig, interkulturel 

og helt uventet art. 

ÅRHUS: Marianne Jensen underviser på Lærdansk, som er 

et af Dansk Flygtningehjælps sprogcentre. På centret bliver 

udlændinge undervist i dansk, og det er også meningen, at 

de skal gøres mere fortrolige med det samfund, som de for 

en kortere eller længere periode er en del af. 

Det forudsætter selvsagt, at man som lærer både har faglig 

viden og evne til at navigere mellem mange forskellige 

kulturer, og Marianne Jensens mål med at søge Grundtvig 

Efteruddannelse var da også både at få viden om projektledelse 

og at styrke sine internationale kompetencer. 

Højt fagligt niveau 

Det lykkedes til overmål. Selvom Marianne Jensen er lidt 

kritisk over for den meget lærerstyrede undervisningsform, 

som kursets lærere benyttede sig af, er hun omvendt meget 

begejstret for det høje faglige niveau og for de mange forskellige 

projektværktøjer, hun blev introduceret til. 

”Det har både styrket mine kompetencer inden for projektstyring 

og undervisning af voksne. Jeg fik en værktøjskasse 

med forskellige redskaber, som jeg har overført til mit 

daglige arbejde herhjemme. Fx det der vedrører den daglige 

planlægning og organisering af arbejdsopgaver”, fortæller 

hun. 

Uventede sidegevinster 

Så det faglige var på plads, men der er flere sidegevinster 

forbundet med sådan et kursus, og mange af dem er helt 

uventede. En af de væsentlige var, ifølge Marianne Jensen, 

mødet med de andre kursister, som kommer fra mange 

forskellige europæiske lande. 

”Der deltog kolleger fra hele Europa på kurset, så jeg fik 

en masse nyttig viden om andre uddannelsessystemer, om 

deres undervisningskultur og meget mere. I det hele taget 

mener jeg helt klart, at kurset har bidraget til at øge mine 

interkulturelle kompetencer!” 

Der er flere sidegevinster, 

og mange af dem 

er helt uventede 

”Og så har jeg faktisk også fået trænet fremmedsprog”, 

tilføjer hun. Kurset blev gennemført på engelsk, og der blev 

selvfølgelig også talt en masse engelsk i pauserne.

En af sidegevinsterne var de sociale udflugter efter undervisningen 

Kulturelle aktiviteter i fritiden 

Marianne Jensen er meget interesseret i Athen og i særdeleshed 

Akropolis, men desværre havde kursusudbyderen 

ikke arrangeret kulturelle udflugter for deltagerne. Det 

klarede de så i fællesskab. 

”Vi fik arrangeret en masse fælles ekspeditioner rundt 

i omegnen, når undervisningen var slut. Det var nogle 

virkelig gode oplevelser, som jeg holder meget af at tænke 

tilbage på”, husker hun. Og medkursisterne er siden blevet 

til blivende kontakter, som hun jævnligt e-mailer med. 

Nye internationale kontakter til skolen 

Før ankomsten til Grækenland var alle deltagere blevet bedt 

om at forberede en kort powerpoint-præsentation om deres 

institution og deres undervisningssystem. Det er i sig selv 

interessant at høre om udenlandske kollegers hverdag, men 

det er også meget nyttigt, understreger Marianne Jensen. 

www.iu.dk/grundtvig 

GRUNDTVIG 

Efteruddannelse i Athen 

Efter min hjemkomst 

har jeg skrevet om 

mine erfaringer og oplevelser 

på skolens personaleintra 

På kurset blev deltagerne nemlig også bedt om at fortælle 

om deres eventuelle internationale projektsamarbejder, så 

med sig hjem i bagagen fik hun både øget forståelse for de 

forskellige europæiske projekttyper og tilskudsmuligheder 

og en masse potentielle samarbejdspartnere. Og det kommer 

nu Lærdansk i Århus til gode. 

”Efter min hjemkomst har jeg skrevet om mine erfaringer, 

oplevelser og den viden, jeg opnåede på kurset, på skolens 

personaleintra. Jeg tror bestemt, det vil motivere kollegerne 

til at indgå i EU-projektarbejde eller deltage i lignende kurser”, 

fortæller Marianne Jensen, som mener, at det vil øge 

skolens muligheder for at deltage i fremtidige europæiske 

projekter. 

Grundtvig Efteruddannelse 2009 

Projektnummer: ist9-gr-036 

Tilskudsmodtager: Lærdansk Århus 

Kursustitel: Project management of 

European training and Education projects 

Værtsinstitution: E-Isotis Greece, Athen 

39

40 

Det tværgående program www.iu.dk/llp 

Det 

tværgående 

program 

Tværgående programlande (EU-lande) Norge, Island og Lichtenstein (EØS-lande) Tyrkiet, Kroatien og Makedonien 

I tillæg til de fire sektorprogrammer i Programmet for 

Livslang Læring findes en række tværgående aktioner, som 

alle retter sig mod flere uddannelsessektorer på én gang. De 

er forskellige i indhold og omfatter politikudvikling, sprog, 

IKT og spredning af resultater og god praksis. Styrelsen for 

International Uddannelse varetager følgende aktioner: 

Eurydice 

Eurydice er et netværk, der informerer om alle niveauer i 

de europæiske uddannelsessystemer. Netværket udgiver 

løbende forskellige publikationer, fx komparative 

studier og statistik. Eurydice administrerer endvidere en 

database, hvorfra alle interesserede kan hente detaljeret 

information om de europæiske uddannelsessystemer: 

www.eurydice.org 

Derudover har Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, 

Cedefop, etableret et netværk af konsortier 

i EU-landene, som samler og publicerer informationer 

om erhvervsrettet uddannelse. Netværket kaldes Refernet: 

www.refernet.dk

Euroguidance 

Euroguidance-centrene formidler information til vejledere 

om uddannelses- og arbejdsmuligheder i andre europæiske 

lande og om internationale forhold med relevans for vejledere. 

Det sker blandt andet gennem fælles projekter, publikationer, 

seminarer og studiebesøg. 

Euroguidance vedligeholder webportalen Ploteus, som informerer 

studerende, jobsøgende, vejledere og andre om europæiske 

uddannelsesmuligheder: www.ec.europa.eu/ploteus/ 

Europass 

En vigtig forudsætning for mobilitet og gennemsigtighed 

i uddannelserne i Europa er, at borgerne kan dokumentere 

deres uddannelse og kompetencer på en ensartet måde. EU- 

Kommissionen har derfor udarbejdet en dokumentmappe, 

der på en gang indeholder beviser for uddannelse, praktikophold, 

arbejdserfaring, sproglig og kulturel kompetence 

samt ikke-formelle kompetencer. Læs mere om dokumenterne 

på www.europass.dk 

Naric 

Forkortelsen står for National Academic Recognition Information 

Centres. Der findes et center i hvert EU-land, EØSlandene 

og de associerede lande i Øst- og Centraleuropa, og 

de har til formål at fremme den gensidige anerkendelse af 

videregående uddannelser. Via NARIC-centrene kan man få 

oplysninger om anerkendelse af udenlandske eksaminer og 

studieperioder og om landenes uddannelsessystemer. Læs 

mere på www.iu.dk/anerkendelse 

EU’s Sprogpris 



Den europæiske sprogpris, også kendt som European 

Language Label, uddeles hvert år til projekter, som viser 

nye måder at lære sprog på, og som bidrager til at åbne nye 

muligheder for kommunikation, kulturforståelse, uddannelse 

og arbejde. Prisen kan søges af skoler, institutioner, 

organisationer og enkeltpersoner, som arbejder med fremmedsprogsindlæring. 

Styrelsen for International Uddannelse 

er ansvarlig for tildeling af prisen i Danmark. 

Læs mere på www.iu.dk/sprogpris 

Studiebesøg for uddannelseseksperter 

LLP-studiebesøgene kan søges af skoleledere, vejledere og 

beslutningstagere fra alle uddannelsessektorer, der ønsker 

at få indsigt og viden om værdier, systemer og praksis i 

andre europæiske lande. Besøgene organiseres med fokus 

på et bestemt tema og varer typisk 3-5 dage. Hver besøgsgruppe 

sammensættes af deltagere fra 10-15 forskellige 

lande, som får til opgave at skrive en fælles rapport med 

observationer, refleksioner og eksempler på god praksis, der 

er fundet undervejs. Læs mere på www.iu.dk/studiebesoeg 

41

42 



og globale kompetencer 

Overalt i Europa er det en 

udfordring at fastholde unge i 

erhvervsuddannelserne og sikre, 

at de får globale kompetencer. 

I 2009 besøgte uddannelseseksperter 

fra 10 europæiske 

lande EUC Syd som led i et LLP- 

Studiebesøg. De lærte både om 

erhvervsskolens internationale 

aktiviteter - og om hinanden. 

SØNDERBORG: Når talen falder på erhvervsuddannelser, er 

det ingen hemmelighed, at internationalisering og globale 

kompetencer er et område med god plads til forbedring. 

Det gælder i Europa såvel som i Danmark, hvor kun omkring 

2 % af eleverne gennemfører et praktik- eller studieophold 

i udlandet som led i deres erhvervsuddannelse. 

Men sådan behøver det ikke at være. I hvert fald ikke i 

Sønderjylland, hvor EUC Syd systematisk promoverer 

de internationale muligheder over for alle deres elever og 

overfor virksomhederne i området. Det får flere elever og 

lærlinge til at vælge praktik i udlandet. 

Naturligt at byde ind 

Da Styrelsen for International Uddannelse søgte værter for 

studiebesøg i Danmark, var det derfor naturligt for EUC 

Syd at byde ind. Studiebesøget havde som overordnet tema 

”hvordan gør man erhvervsuddannelser mere attraktive” 

og arbejdstitlen ”Internationalisering og globale kompetencer”. 

Formålet var blandt meget andet at give deltagerne ideer 

til, hvordan man kan samarbejde med lokale virksomheder, 

og at diskutere, hvordan man strategisk kan arbejde med 

internationalisering på skolerne. 

ECCO, Danfoss og Rådet for Internationalisering 

Ugens program omfattede en konferencedag, hvor EUC 

Syd havde inviteret både danske og udenlandske samarbejdspartnere, 

samt deres internationaliseringsmedarbejdere 

til at deltage sammen med de udenlandske gæster. Det 

gav en ganske betydelig ekstra dynamik og bredde i debat 

og idé-udveksling. 

> Et LLP-studiebesøg består af uddannelsesfolk fra 10-15 lande

Studiebesøget omfattede 

også besøg på 

to store virksomheder, 

Danfoss og Ecco 

Dagen bød på oplæg ved Hans Peter Jensen, formand 

for Rådet for Internationalisering af Uddannelserne, som 

fortalte om en rapport, som rådet netop havde udgivet om 

internationalisering af erhvervsuddannelserne. Og Professor 

Johan Peter Paludan, Institut for fremtidsforskning, gav 

et bud på, hvordan virksomheder og uddannelsesinstitutioner 

vil mødes på den fremtidige internationale arena. 

Studiebesøget omfattede også besøg på to store virksomheder, 

Danfoss og Ecco, og deltagerne fik de to virksomheders 

bud på, hvorfor globale kompetencer er så nødvendige, 

og hvordan de arbejder med dem. 

Der var stor begejstring for den konsekvente måde de to 

virksomheder tog imod udenlandske trainees og samtidig 

arbejdede med at udvikle internationale kompetencer i 

deres egen arbejdsstyrke. 

Stort og varieret udbytte 

Undervejs i studiebesøget fik deltagerne lejlighed til at 

trække på deres meget forskelligartede erfaringer fra europæiske 

uddannelsesinstitutioner, virksomheder og organisa- 



og globale kompetencer 

tioner, og der blev livligt udvekslet erfaringer om, hvordan 

de gør tingene i de enkelte lande. 

Der er både i EUC Syds evaluering af studiebesøget og 

gruppens rapport fra ugen givet udtryk for et stort udbytte 

af besøget og desuden en rigtig god basis for fremtidige 

samarbejdsprojekter mellem de deltagende institutioner. 

På Styrelsens hjemmeside kan man læse hele rapporten fra 

studiebesøget i Sønderborg og se henvisninger med links til 

rigtig mange gode eksempler på projekter inden for temaet. 

Studiebesøg for 

uddannelseseksperter 

Gruppe nr. 213 

Titel: Internationalisation and 

global competences 

Ansøger: EUC Syd 

Kontakt: Lene Sandholt, lbs@eucsyd.dk 

Hjemmeside: 

www.eucsyd.dk 

43

44 


Det skal være sjovt at lære sprog 

EU-Kommissionen uddeler hvert 

år en sprogpris til nyskabende 

sprogundervisningsprojekter og 

initiativer. Prisen er en opmuntring 

til udbydere og udviklere af sprogundervisning, 

som viser mod og 

nyskabelse i den daglige undervisning, 

og som kan formidle interesse 

for og kendskab til andre sprog. 

PADBORG: Jo tidligere man starter, desto nemmere er det 

at lære fremmedsprog. Og mens man lærer det, fremmer 

man både bevidstheden om sit eget modersmål og tilegner 

sig forudsætninger for at lære flere sprog. Det er filosofien 

bag Professor dr. ABC, som blev tildelt Den Europæiske 

Sprogpris i 2009. 

Regionskontoret i Sønderjylland-Schleswig tog initiativ til 

at udvikle et sprogprojekt for børnehavebørn i regionen, så 

børnene kunne lære nabosproget – altså dansk eller tysk. 

Det viser sig nemlig, at i den yngre generation er engelsk 

ved at trænge nabosproget i baggrunden. 

Karen Margrethe Pedersen, som er lektor ved Institut for 

Grænseforskning, understreger, at det er vigtigt at lære 

mere end ét fremmedsprog så tidligt som muligt – før børnene 

komme i puberteten, hvor de bliver mere generte over 

at dumme sig. 

> Claus Sax Hinrichs optræder som Professor dr. ABC 

Professor dr. ABC besøger børnehaverne 

I dette sprogprojekt bliver børnene gjort interesserede i 

dansk/tysk gennem rim, remser, sange og sanglege på nabosproget. 

Sprogprofessor dr. ABC besøger de deltagende 

børnehaver to gange og leger og synger med børnene på det 

andet sprog. 

Før og mellem besøgene giver sprogprofessoren børnene 

en lille opgave, som fx kan være at finde rekvisitter til en af 

sanglegene. Til slut besøger børnene en børnehave på den 

anden side af grænsen, så de sammen kan øve de sange og 

lege, som de har lært hver for sig.

Professoren går også i skole 

Sprogprojektet viste sig at være så vellykket, at det nu er 

udvidet til 1. og 2. klasse. Emnerne er udvalgt, så de giver 

eleverne en introduktion til grænselandets historie og gør 

dem bevidste om den fælles kulturarv og sprogenes gensidige 

påvirkning. 

I modulet Familiehistorie fortæller Professor dr. ABC sin 

fiktive familiehistorie. Han undrer sig over, hvordan det kan 

være, at nogle i familien talte tysk og andre dansk. Hvordan 

kunne de tale sammen? Professor dr. ABC håber, at 

eleverne kan hjælpe ham til at få styr på stamtræet og lære 

mere om kultur og historie i grænselandet. Til sidst mødes 

danske og tyske klasser på Sønderborg Slot, hvor 

de skal lede efter spor efter hans forfædre. 

I modulet Livet her og nu indgår forskellige 

ting, som professoren 

har gemt som dokumentation 

af 

sin egen 

historie. 

Han opfordrer 

børnene til at fortælle 

om deres liv og finde ting 

frem til illustration. 

www.iu.dk/llp 


Det skal være sjovt at lære sprog 

Børnene får nogle oplevelser, 

som interesserer dem, 

og som gør det sjovt 

at lære sprog 

Det tredje modul På tur i grænselandet udvider emnet 

endnu mere, og klasserne opfordres til at besøge en kulturinstitution 

i grænselandet sammen med deres partnerklasse. 

De skal derefter skrive en rapport, som de sender til professoren. 

En stor succes på begge sider af grænsen 

Karen Margrethe Pedersen mener, at succesen med 

programmet blandt andet skyldes at børnene får 

nogle oplevelser, som interesserer dem, og som gør 

det sjovt at lære sprog. 

Undervisningsmaterialet er udformet, så det også kan bruges 

af andre skoler, der har lyst til at forsøge sig med tidlig 

start på fremmedsprogsundervisning i dansk og tysk. Hun 

mener desuden, at programmet kan bruges i andre sammenhænge, 

fx på skoler med børn der har et andet modersmål. 

Nærmere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse 

til Anne-Mette Olsen på Regionskontoret på +45 7467 0501 

eller ved at se på hjemmesiden: www.region.dk/wm278241 

45

46 

Aktive Unge www.iu.dk/ungdom 

Aktive Unge programlande 

og partnerlande 

Aktive Unge programlande (EU-lande) Norge, Island og Lichtenstein (EØS-lande) 

Aktive Unge program partnerlande 

Sydøst Europa 


Øst Europa og Kaukasus 


Middelhavslande

EU har over 75 millioner unge mellem 15 og 25 år. De er 

en væsentlig faktor i opbygningen af fremtidens Europa, så 

EU-kommissionen er opsat på både at få dem i tale og få 

dem til at tale sammen, helst i så mange forskellige sammenhænge 

som muligt. 

EU’s ungdomsprogram Aktive Unge løber fra 2007 til 2013 

og byder på et væld af muligheder for unge såvel som for 

dem, der arbejder med de unge. Alle aktiviteter skal foregå 

uden for det formelle uddannelsessystem. 

På vegne af EU-Kommissionen uddeler Styrelsen for International 

Uddannelse hvert år omkring 1.5 millioner euro til 

danske ansøgere til programmets forskellige aktioner. 

Der er opstillet en række særlige indsatsområder, som projekterne 

skal medtænke. 

De fire overordnede målsætninger, som projekter i Aktive 

Unge skal bidrage til at opfylde, er: 

1. Europæisk medborgerskab 

Europæisk medborgerskab er et vigtigt tema i programmet. 

Meningen er, at unge skal engagere sig i diskussionen om 

europæiske emner og EU’s fremtidige opbygning, og dermed 

skabe sig en identitet som borgere i Europa. 

2. Unges deltagelse i samfundet 

En anden målsætning er at skabe en øget interesse blandt 

unge for at engagere sig i den demokratiske samfundsudvikling. 

Det er derfor vigtigt at give de unge forudsætnin- 

Aktive Unge 

ger for at deltage i demokratiske processer på nationalt 

såvel som på europæisk plan. 

3. Kulturel mangfoldighed 

I en globaliseret verden er det vigtigt, at unge får lejlighed 

til at lære andre kulturer og lande at kende. Det kan de 

blandt andet opnå ved at samarbejde med hinanden om fælles 

projekter. 

4. Plads til alle 

Der skal gøres en ekstra indsats for, at alle unge uanset baggrund 

og evner har lige mulighed for at deltage i programmets 

aktiviteter. 

Aktiviteter i programmet 

Der er en bred vifte af aktivitetsmuligheder inden for 

programmets rammer. For de unge er der mulighed for 

ungdomsudvekslinger, volontørophold, egne projekter på 

nationalt eller europæisk niveau, demokratiprojekter og 

deltagelse i enkeltstående arrangementer som fx ungdomskonferencer 

og andre former for ungdoms-arrangementer. 

For dem, der arbejder med de unge, er der muligheder for 

kurser og efteruddannelse, job-shadowing, kontaktseminarer 

og andre former for netværksaktiviteter. 


www.iu.dk/ungdom 

Aktive Unge 

47

48 

Aktive Unge 

Aktive Unge statistik 

Antal indkomne og godkendte projektansøgninger 2007, 2008, 2009 

2007 2008 2009 


Udvekslinger 50 25 32 18 41 25 

Ungdomsinitiativer 20 9 41 15 27 12 

Demokratiprojekter 1 1 2 1 4 2 

Europæisk Volontørtjeneste 35 25 32 28 26 25 

Projekter med nabopartnerregioner 11 3 10 5 11 8 

Lærings- og netværksaktiviteter 14 8 8 5 15 10 

Ungdomsseminarer 3 1 4 1 4 1 

I alt 134 72 129 73 128 83 

Aktive Unge 

Tilskudsbeløb til projekter i euro for årene 2007, 2008, 2009 

2007 2008 2009 


Udvekslinger 950.761 493.963 560.445 305.354 867.693 589.692 

Ungdomsinitiativer 286.623 87.099 814.919 123.638 296.578 89.845 

Demokratiprojekter 25.000 25.000 145.720 50.000 137.968 79.008 

Europæisk Volontørtjeneste 1.111.821 652.729 695.698 625.174 589.790 564.355 

Projekter med nabopartnerregioner 316.030 92.288 226.622 103.764 212.458 152.846 

Lærings- og netværksaktiviteter 192.270 111.892 113.769 70.930 199.058 127.833 

Ungdomsseminarer 79.424 29.425 227.532 50.000 128.707 48.322 

I alt 2.961.932 1.492.396 2.784.705 1.328.860 2.432.252 1.651.901

Programmet Aktive Unge er et komplekst program med 

mange forskellige aktivitetstyper rettet mod tre hovedgrupper: 

individuelle unge, ungdomsgrupper og -foreninger 

samt dem, der arbejder med unge. 

De mest søgte aktioner 

De to store aktioner er ungdomsudvekslinger og volontørtjenesten, 

der hvert år udgør 70 % - 75 % af de samlede 

projektbevillinger. Der er også meget stor interesse for 

at samarbejde med EU’s naboregioner, især mod øst i de 

tidligere sovjetstater. 

Lærings- og netværksaktiviteter er også en stor aktion, 

som udnyttes flittigt af de kommunale ungdomsskoler og 

af forskellige former for ungdomsforeninger til at efter- og 

videreuddanne deres medarbejdere. 

Succesrater 

Succesraterne for ansøgning til programmet er meget forskellige. 

Den højeste findes på Europæisk Volontørtjeneste, 

hvor ansøgerne dels er relativt store organisationer og dels 

meget erfarne, mindre organisationer. En ansøgning omfatter 

i gennemsnit 4 - 6 volontører. 

Ungdomsseminarer og ungdomsinitiativer har de laveste 

succesrater. Det skyldes, at der kun er midler til at støtte ét 

seminar pr. år. Ungdomsinitiativerne søges hovedsageligt 

af uformelle grupper af unge, og her har ansøgningernes 

kvalitet hidtil medført, at Styrelsen for International Uddannelse 

hvert år har måttet afvise omkring halvdelen. 

Aktive Unge 

Om tallene 

Dette er søgt udbedret gennem forskellige tiltag, herunder 

online-hjælp til udfyldelse af ansøgningsskemaet, hvilket 

har vist sig effektivt. 

Kommunalreformen 

Antallet af ansøgninger til de forskellige aktioner er generelt 

svingende. Kommunalreformen har haft indflydelse på 

antallet af ansøgninger om ungdomsudvekslinger i 2008, 

hvor mange kommuner endnu ikke havde fastlagt deres 

struktur på ungdomsområdet. Dette har også været en væsentlig 

udfordring for implementeringen af den nyeste aktionstype, 

demokratiprojekter, der forudsætter en kommunal 

partner. Det ser dog ud til at rette sig allerede fra 2009. 

49

50 

Aktive Unge 

Heart, Keep Beating 

”Heart, Keep Beating” er en dokumentarfilm 

om forholdene for to unge 

rumænere, der som børn er blevet 

smittet med HIV. Filmen er et resultat 

af et internationalt ungdomsinitiativ, 

som er en af aktivitetsmulighederne i 

Aktive Unge. Tre ”uformelle” grupper 

fra henholdsvis Danmark, Portugal og 

Rumænien står bag projektet. 

KØBENHAVN & BUKAREST: Under Ceausescu-regimet var 

Rumænien underlagt stramme antipræventions- og antiabortlove, 

som havde til formål at skabe en større arbejdsstyrke. 

Men mange familier var ude af stand til at forsørge 

deres børn og måtte efterlade dem på statsbørnehjemmene. 

Børnene var ofte underernærede og syge, og myndighedernes 

behandling bestod i blodtransfusioner, der skulle give 

livskraft. Men HIV var endnu ikke kendt, og blodet blev 

ikke screenet. Samtidig gennemførtes vaccinationer, hvor 

op til syv børn blev stukket med den samme nål. I løbet af 

1980erne blev Rumænien derfor det land i Europa med flest 

HIV-smittede børn, næsten 10.000. 

Drømmer om kærlighed og et normalt liv 

I dag er 3/4 af disse børn stadig i live og er blevet unge 

voksne. Det er dem, som dokumentarfilmen ”Heart, Keep 

Beating” handler om. 

”Da jeg blev gravid, ville lægen straks have, at jeg skulle 

have barnet fjernet. Jeg spurgte, om der var noget i vejen 

med det, men hun svarede: nej, men folk som dig skal ikke 

have børn!” 

Det fortæller Claudia i filmen. Hun og Alex er begge vokset 

op på børnehjem og har været HIV-smittede siden barndommen. 

De drømmer nu om kærlighed og familie; om et 

helt normalt liv. 

Det er en mulighed for 

at udføre verdens 

allervigtigste projekter, 

nemlig dem, vi brænder for! 

Kommunikation går begge veje 

Danske Mia Degner har været projektleder og instruktør på 

filmen, og det har været en lærerig oplevelse for hende: 

”Jeg har beskæftiget mig med en gruppe unge mennesker 

med en helt anden baggrund end mig selv. Jeg har lært, hvor 

meget vi har til fælles trods store forskelle i opvækst- og 

livsvilkår. Det har været en fantastisk oplevelse”, fortæller 

hun. ”Da vi begyndte på projektet, troede jeg, vi skulle ud og 

”dokumentere” noget. Vi skulle høre deres historier. Jeg havde 

ikke tænkt på, at kommunikation selvfølgelig går begge veje, 

og at det at lytte også betyder at give og knytte bånd.”

De unge filmmagere håber, at filmen kan skabe et øget fokus på 

HIV-smittede i Rumænien 

At give stemme til de udstødte 

Mia Degner og de andre unge filmmageres mål var at give 

stemme til en gruppe, som sjældent bliver hørt. Projektet så 

de som en kreativ metode til at promovere interkulturel dialog 

og lige muligheder for alle. At give de unge mulighed 

for at fortælle deres historie er nemlig første skridt på vejen 

til at inkludere dem – og åbne deres øjne for Europa. 

Og Mia Degner er ikke i tvivl om, at projektet har haft 

betydning for både projektets deltagere og de medvirkende 

i filmen: 

”Jeg er helt overbevist om, at vores projekt har gjort en stor 

forskel for alle, som har været direkte og aktivt involverede 

i det. Vi har lært af hinanden og med hinanden; vi er vokset 

og blevet klogere.” 

Om projektet har gjort en stor forskel uden for deltagergruppen 

er ifølge Mia Degner lidt svært at sige endnu. Men 

projektgruppen håber, at filmen kan hjælpe med til at skabe 

et øget, positivt fokus på HIV-smittede og dermed mindske 

diskriminationen i Rumænien. De unge rumænere oplever 

Aktive Unge 

Heart, Keep Beating 

ofte at blive diskrimineret på arbejdsmarkedet, og mange er 

i fare for at ende på gaden. 

Hjemmeside om projektet 

Op til premieren i Filmhuset lavede gruppen en hjemmeside, 

hvor de fortæller en masse om projektet og også om 

Aktive Unge. ”Vi vil gerne opfordre andre unge til at lave 

deres egne ungdomsinitiativer, og derfor fortæller vi også 

om EUs program Aktive Unge, for at hjælpe dem godt i 

gang”, siger Mia Degner. ”Jeg kan kun anbefale andre unge 

at gå i gang med Aktive Unge projekter. Det er en helt fantastisk 

mulighed for at få lov til at fordybe sig i og udføre 

verdens allervigtigste projekter, nemlig dem, vi brænder for!” 

På hjemmesiden kan man læse mere om den historiske 

kontekst, filmen beskriver, samt den nuværende situation 

i Rumænien, deltagernes dagbøger fra projektet og meget 

mere. 

Gruppen arbejder på at få filmen optaget på en række internationale 

festivaler for dokumentarfilm. 

Aktive Unge, 

Ungdomsinitiativ 2008 

Projektnummer: DK-12-34-2008-R5 

Titel: Heart, Keep Beating 

Ansøger: Kulturopa 

Kontakt: Mia Degner, mia@kulturopa.dk 

Hjemmeside: www.kulturopa.dk og 

www.heartkeepbeating.eu 

51

52 

Aktive Unge 

Ud af æsken i Esbjerg 

Bosnien-Hercegovina kan godt 

forberede sig på en international 

musikfestival, en udendørs 

skole og unge i miljøaktion 

på gaderne. Og det samme 

gælder fem andre lande. I hvert 

fald hvis det står til landenes 

ambitiøse, unge deltagere på 

innovationsseminaret ”Thinking 

Out Of The Box” i Esbjerg. 

ESBJERG: Tuschpennene farer hen over det transparente 

papir. Skriver ord med blåt, med rødt, med grønt. Lige så 

livligt bølger snakken rundt om bordene. Energisk og med 

stemmelejer, der svinger op som i en kurve, når diskussionerne 

spidser til: 

”Det næste skridt verden tager, afhænger af de unge. Det 

er dét, vi skal slå på,” siger en engelsk fyr. ”Ja, og når det 

kommer til miljøbevidsthed, skal det appellere til dem. 

Unge vil ikke samle dåser,” siger 

den svenske pige, der sidder 

over for ham. ”Vi har for mange 

punkter. Skal vi ikke stemme om 

dem igen? Vi kan sende den her 

rundt,” foreslår en dansk pige og 

skubber transparenten videre til 

sin bosniske sidekammerat. 

> EU-programmet Aktive Unge sponsorerede en stor del 

af kontaktseminaret 

Det er torsdag middag på Esbjerg Ungdomsskole. De 18 

unge, der har sat hinanden stævne, kommer fra Makedonien, 

Bosnien-Hercegovina, Serbien, England, Sverige og 

Danmark, og deres opgave er at hitte på nye, innovative 

idéer til at forbedre deres lokalsamfund. Idéer der kan realiseres 

på tværs af landene. 

Kontaktseminar: Innovation Camp 

EU-programmet Aktive Unge har sponsoreret en stor del af 

kontaktseminaret, lokale fonde en anden del, og i Esbjerg 

Kommune har alt fra byrådsmedlemmer over museumspersonale 

til iværksætterhuset Idea House givet deres input til, 

hvordan nytænkning og iværksætteri får de bedste vilkår. 

Alle de unge er engageret i enten frivilligt eller lønnet 

ungdomsarbejde i deres hjemlande. At de er vant til at 

blande sig, kan ses på deres indlevelse i diskussionerne, og 

de må igennem både kulturkløfter, praktiske udfordringer 

og demokratiske afstemninger, før de endelige forslag kan 

nedfældes. 

21-årige Slobodan Petrovic 

fra byen Novi Sad i Serbien er 

begejstret for konferencen og 

for dens effekt som kulturel 

smeltedigel: 

”Her er virkelig sjovt og 

interessant. Jeg har lært, at vi 

egentlig har nogle af de samme 

problemer i landene, men

vores løsninger er forskellige. Lidt ligesom at danskerne 

finder på at putte syltetøj på ost. Jeg har så meget ny inspiration 

at tage med hjem til Serbien. For eksempel burde 

børnene i de serbiske skoler lære lige så godt engelsk, som 

de gør her i Danmark,” siger han. 

Opgaven er at hitte på nye, 

innovative idéer til at 

forbedre lokalsamfundet 

Allerede på Facebook 

Når det kommer til realiseringen af de projekter, de unge 

har udviklet i fællesskab, venter der nu en helt forskellig 

kamp, alt efter hvilket land de unge kommer fra. Miljøkampagner, 

stop-racisme-events og nye uddannelser kan være 

noget lettere at gennemføre i Sverige end i Serbien. Men 

det er netop dér, at de unge skal bruge hinanden. Og fan- 


tasien: ”Det fantastiske ved Innovation Camp har været at 

skulle finde veje ud af problemstillinger. At finde en fællesnævner. 

For eksempel har vi besluttet at arbejde videre med 

en udendørsskole for børn, og den slags virker umiddelbart 

vanskeligt i Bosnien-Hercegovina, fordi deres infrastruktur 

er så dårlig. Men så nåede vi frem til, at bosnierne kan 

bruge deres egne naturressourcer, der ligger rundt om byen, 

til udendørsskolen. På den måde behøver de ikke tog og 

busser,” siger den 27-årige englænder Alasdair McCarrick. 

Han er fyr og flamme, og projektet har allerede fået en 

Facebook-gruppe og en handlingsplan, der siger, at der skal 

være sendt en ansøgning 1. juni. 

Måske en dag 

Lige så meget skinner øjnene hos 19-årige Violeta Krlevska 

fra Makedonien og 24-årige Milijana Vlacic fra Bosnien- 

> Deltagerne udvikler innovative idèer – out of the box 

Aktive Unge 

53

54 

Aktive Unge www.iu.dk/ungdom 


Den her uge 

er noget af det 

mest inspirerende, 

jeg har oplevet 

Hercegovina, men selv om de nu vil arbejde hårdt, har de 

ikke Alasdairs sikre tro på, at tingene rent faktisk vil lykkes: 

”Den her uge er noget af det mest inspirerende, jeg har 

oplevet. 

Vi har lært så meget om de andre lande og knyttet stærke 

venskaber, som skal vare ved fremover. Nu skal vi hjem 

og prøve at få nogle af tankerne til at blive til virkelighed. 

Måske lykkes det en dag. Måske...”, siger Violeta Krlevska, 

mens hun kigger tænksomt ud i luften. 

Aktive Unge, Samarbejde 

med nabopartnerlande, 

Træning og netværk, 2008 

Projektnummer: Dk-31-9-2008-R5 

Titel: Thinking out of the box 

Ansøger: Esbjerg Ungdomsskole 

Kontakt: Flemming Jørgensen, 

flej@esbjergkommune.dk

Erfaring, udbytte, oplevelse 

Tre år med EU-programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge 

2007-2009 

Udgivet af 

Styrelsen for International Uddannelse 

Fiolstræde 44, DK-1171 København K 

www.iu.dk, iu@iu.dk, 3395 7000 

Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves. 

Publikationen kan også hentes på vores hjemmeside www.iu.dk 

Maj 2010 

Oplag: 3.000 

ISBN: 978-87-90021-67-2 

Grafisk produktion: Trio Design Aps

Styrelsen for International Uddannelse har til opgave at fremme 

internationaliseringen af de danske uddannelser på alle niveauer. 

www.iu.dk 

Programmet for Livslang Læring 

Programmet for Aktive Unge

Erfaring, udbytte og oplevelse - Styrelsen for Universiteter og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?