Bilhandler i United Bluff

7
Eksamen for Gymnasieledelse
Den ny reform er nemlig i høj grad en udfordring til
rektorerne og lærerne
Af G. F. Rasmussen
Når den ny gymnasiereform
træder i kraft, bliver det
ikke bare gymnasieeleverne,
men også samtlige lærere og
rektorer i hele Danmark, der
kommer til eksamen. For
den meget omdiskuterede
reform er ikke bare en
modernisering af gymnasiet,
den er en gennemgående
forvandling af hele det
pædagogiske apparat.
Reformen er i sit hovedindhold
en udfordring af
Af G. F. Rasmussen
Ikke al forandring fryder,
og gymnasiereformen er
bestemt ikke noget, der
enstemmigt bydes velkommen
hos gymnasielærerne.
Til gengæld er der også
meget positive forventninger.
Generelt glæder mange
sig til at åbne fagpakkerne -
altså udnytte hele ideen
omkring projektorienteret
og tværfaglig undervisning.
den traditionelle specialiserede
faglighed, en godt spark
over skinnebenet til den
gamle latinskole-måde at
undervise på. Nu skal der
arbejdes på tværs af fagene
og lægges vægt på tværfaglige
projekter.
- Det vil sige at en af gymnasieundervisningens
kronjuveler,
arbejdet på at gøre
eleverne dygtige i de stærkt
opdelte fag, udsættes for et
pres. Kommende gymnasiaster
skal i højere grad end
hidtil udstyres med færdigheder
i at se sammenhænge.
Der vil blive stillet større
breddekrav end dybdekrav i
fremtiden, og det er en
udfordring for lærere og
ledelse, der for langt størstedelens
vedkommende er uddannet
inden for det gamle
system på traditonelle universiteter,
siger adjunkt
Peter Henrik Raae, Dansk
Institut for Gymnasiepædagogik
på Syddansk Universitet.
Men ligeså glade de er for
pakkerne, ligeså skeptiske er
de overfor nyskabelsen med
det halve intro-år, hvor de
nye gymnasiaster skal vælge
retning, og derpå bryde op
og samles i helt nye klasser
igen.
Hvorfor pokker så ikke
lade dem vælge fra starten
og dermed beholde kammeraterne
og lærerne hele gymnasieforløbet,
lyder det.
Intro-året er manges allerstørste
indvending mod
reformen.
Jokeren
Gamle lærere
Sortsyn iblandet lysglimt
Der skal knokles
Af G. F. Rasmussen
Det måske vigtigste formål
med den ny gymnasiereform
er at øge elevernes
egnethed til at læse videre
undervisningen også bliver
mere inspirerende for eleverne.
- Den individuelle læsning
skal også fremmes. Flere
elever skal tvinges til at gå
beslutte sig for, hvilken retning
de vil gå i.
- Intro-tiden kan blive en
meget spændende ting. En
måde at gøre noget aldrigfør-set,
en måde at knække
efter studentereksamen. op i deres skolearbejde. koden på: Hvad er det at gå i
Studiekompetence hedder
det, og det er et emne, der
forskes i. En af dem, der
“Tværfaglighed” er et gode,
men det er næsten blevet et
trylleord. Det er meget vigtigt,
gymnasiet? Her skal de lære
at bruge fagligt stof og at
kaste sig over problemstil-
gør det, uddannelsesforsker
at de enkelte fag skrues linger, forklarer han.
Steen Beck, Syddansk ordentligt sammen, ellers - Men man skal altid gå
Universitet, advarer mod at
tro, at reformen skaber lettere
genveje til kompetencen.
Tværfagligheden skal styrkes,
og det er sandelig godt,
men den indebærer jo, at
kan det blive noget pladder,
siger han til Uddannelsesavisen.
- Reformen lægger
op til, at fagene kommer ud
af de lukkede kasser. Godt,
men der skal være muligheder
for de elever, der kaster
fra det enkle til det sammensatte,
og starter man med
det komplekse, kan det blive
et problem. Får man det hele
ned på et forståeligt niveau,
og får man lært eleverne at
samarbejde, så kan det ende
man skal have en faglighed deres kærlighed på særlige rigtig godt. Men det er
at gå på tværs med. Sådan fag og specialiserer sig. levende mennesker, vi har at
kan man sammenfatte hans Det synspunkt hænger gøre med, og det bliver i sidste
holdning.
Der skal altså også knokles
i det nye gymnasium,
måske noget mere. Til gengæld
er der mulighed for, at
godt sammen med ideen om
det halve intro-år med almen
studieforeberedelse - en af
reformens nyskabelser, hvor
de nybagte gymnasiaster skal
ende dem, altså lærere og
elever, der skal afgøre, om
reformplanerne bliver til virkelighed.
Du kan få 500 kr.
Skriv om din uddannelse
Uddannelses-avisen giver
dig 500 kr. for din uddannelseshistorie.
Det gør vi,
fordi vi mener, at der er
brug for, at de mange,
som har svært ved at
beslutte sig for hvilken
uddannelse, de vil have,
kan se, hvordan andre har
oplevet det.
Men nu skal du jo ikke
tro, at det skal være alt for
let.
Din historie bliver sendt
igennem vort redaktionelle
filter, og vi forbeholder os ret
til at mene, at det, du har
skrevet, ikke er værd at
offentliggøre. Dit indlæg skal
være ledsaget af et rimeligt
foto, gerne et, som du har
fået taget med et elektronisk
kamera. Foto taget med en
kameratelefon er ikke godt
nok.
Vi vil gerne have historier
om alle slags uddannelse.
Både kort, mellemlangt og
videregående. Og vi vil da
også gerne se historier om,
hvorfor du eventuelt slet ikke
tog nogen uddannelse. For
at få adgang til spalterne skal
du være mellem 19 - 28 år.
Send dit billede og din
historie til hans@ksi.dk
Og pakkerne, der som sagt
generelt modtages med åbne
arme, går heller ikke ram
forbi, når der kritiseres.
Sammensætningen af fagpakkerne
gør det nemlig
svært at være et lille gymnasium.
Nogle fag vil det ene år
have stor søgning og det følgende
år næsten ingen, og
hvordan løser man så problemerne
i landets udkantsområder,
hvor der ikke
er så mange lærekræfter at
øse af? Resultat kan, hvadenten
det er tilsigtet eller ej, blive
en centralisering med færre,
men større gymnasier.
- Reformen ønsker, at
gymnasiasterne lærer begge
dele, men der vil gå en del
klassisk faglighed tabt. Man
kan ikke både blæse og have
mel i munden, så det gælder
om at finde en balance. I en
række år vil det nye gymnasium
være et laboratorium
med eleverne som forsøgskaniner
i helskala. Det her er
jo den største reform siden
1903. Hvorvidt reformen så
bliver en succes, afhænger
ikke mindst af den pædagogiske
ledelse. Vi står også
overfor et generations-problem
i og med, at den gennemsnitslige
lærer er sidst i
50-erne. Lærerne har vist sig
at være dygtige til at forny
sig; nu er det ledelsen, der
udfordres. Den har hidtil
været meget fokuseret på det
administrative, men må
omstille sig, siger han.
Den ny gymnasiereform
er udtryk for en international
tendens og udvikling, og
inspirationen til den kommer
bl.a. fra OECD. Problemet
med den hidtidige
undervisning ligger i det
mærkelige fænomen
Hvor stort det problem kan
blive, afhænger i høj grad af,
hvordan en anden reform
falder ud rundt omkring,
nemlig kommunalreformen;
den er jokeren.
Midteraksen
De naturvidenskabelige
fag skal styrkes, hedder et af
formålene med reformen,
men det bliver ikke tilfældet,
frygtes det. De fag bliver
“vidensforældelse.” Udviklingen
går så hurtig på alle
felter i det moderne samfund,
at man ligefrem, med
et lån fra strålingsfysik, taler
om “halveringstid” for
viden. Derfor den megen
fokus på kompetencer,
omstilling og smidighed i
undervisningen. - Det er en
slags panikangst for at sakke
bagud i videnskapløbet, der
ligger bag kompetence-tankegangen
i pædagogikken,
men man er (med rette) nervøse
for “specialiserings-fælden,”
siger Peter Henrik
Raae. - Vi kan se tendensen
allevegne i samfundet, og
den har tæt forbindelse med
den økonomiske udvikling.
ikke reformens vindere. Det
gør derimod samfundsfag,
der får tonsvis af timer, fordi
alle andre fag nemt kan relateres
til samfundsfag. Og
sprogfagene vil tabe. Den
klassiske midterakse i gymnasiet
dansk og historie vil
miste betydning, ja, vil blive
reduceret til et redskabsfag,
et servicefag for andre.