DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

More documents

Recommendations

Info

5 Forord til 2. udgave Denne genudgivelse af rapporten ”Den særegne Højskole” fra januar 2000 er den anden af tre genudgivelser af rapporter om højskolens vilkår, som jeg har udarbejdet for Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark. Den første var ”Menneske Først” fra august 1997 og den tredje var ”Højskole til Tiden” fra august 2003. Ingen af de tre rapporter blev oprindeligt udgivet i bogform med eget isbn‐nummer, og de er derfor vanskelige at finde frem til, bortset fra den tredje rapport ” som stadig kan downloades fra FFD’s hjemmeside som elektronisk udgave. De tre rapporter rummer på forskellig vis en omfattende dokumentation og perspektivering af højskolens idegrundlag og udfordringer, som kan have såvel historisk og teoretisk interesse som aktuel skolepolitisk betydning. Denne rapport blev udarbejdet for FFD i perioden oktober 1999 til januar 2000, som et bidrag til højskoleforeningens daværende store udviklingsprojekt om højskolens placering i det nye uddannelsesbillede. Opgaven var for det første at bidrage til højskolernes afklaring af deres kerneopgaver og prioriteringer i forhold til det fremtidige uddannelsesbillede; for det andet at vurdere konsekvenserne af de nye reformer for Voksen‐ og Efteruddannelsesområdet, og for det tredje at perspektivere disse planer i forhold til den nye højskolelov, man forventede blev vedtaget i forårssamlingen 2000. Baggrunden for at FFD ved uddannelseskonsulent Gorm Hansen henvendte sig til mig var bl.a. de to rapporter, jeg tidligere havde lavet for Foreningen, dels ideoplægget ”Menneske først” fra august 1997 og dels rapporten om ”Højskolernes Økonomi” fra december 1997; samt det udviklingsarbejde jeg havde lavet for Ry Højskole i 1998, dels ”Rapporten om Ry Højskoles udviklingsmuligheder” fra august 2008 og dels det af FFD støttede udviklingsprojekt for Ry Højskole med titlen ”Højskolen som brobygger”, hvor jeg var projektleder i efterårets opstart inden jeg blev ansat som lærer på Snoghøj Nordisk Folkehøjskole. Endelig havde jeg tiden, fordi alle ansatte ved Snoghøj var opsagt i efteråret 1999 grundet en truende konkurs, og jeg afventede min start som forstander ved Uldum Højskole i februar 2000. Denne rapport tog på flere måder tråden op fra den første rapport ”Menneske Først” ved at udfolde idehistoriske rids af traditionen og analyser af idegrundlaget med henblik på at vurdere højskolens mulige placering i det fremtidige uddannelsesbillede. Denne rapport udvider og kvalificere således den første rapports kritik af den omsiggribende dagsorden om udvikling af ”personlige kvalifikationer” som værende højskolens nye kerneopgave, og den udgør et langt forsvar for det almene sigte i højskolen ved at betone dannelsesdimensionens betydning både som traditionens grundlag og som aktuelt formål. Det første mere idehistoriske hovedafsnit om traditionsbesindelse starter med en større gennemgang af forarbejdet til, debatten om og vedtagelsen af den første højskolelov fra 1942, hvor det almene sigte for første gang får en lovmæssig bestemmelse. Derefter følger gennemgange af Betænkningen fra 1960, klassikeren Højskolen til Debat
6 fra1961, højskoleloven fra 1970, mellemspillet i 80erne, højskoleloven fra 1993, legitimeringskrisens udvikling i 90erne, og optakten til den nye højskolelov fra 2000. Det andet mere analytiske hovedafsnit om højskolens idegrundlag og formål belyser først de nye reformer af Voksen‐ og Efteruddannelsesområdet og højskolens placering heri, og dernæst følger kapitler om kernebegreber som folkelig oplysning og almendannelse, og der afrundes med en vurdering af aktuelle fristelser og farer for højskolen og en perspektivering af den nye højskolelov, som blev vedtaget i 2000. Endelig indgår der som bilag en vurdering af centrale undersøgelser af højskolens virksomhed, hvor den gennemgående tendens er, at højskolens almene sigte er stedmoderligt behandlet. Styrken ved denne rapport er især den omfattende idehistoriske dokumentation af udviklingen i højskolens idegrundlag og formål. Gennemgangen rummer omfattende referencer til Betænkninger, love, bekendtgørelser og bemærkninger samt folketingsdebatter om højskolen i forbindelse med vedtagelsen af de nye højskolelove. De sideløbende debatter i højskolekredsen med citater fra højskolebladet, årsmøder og andre debatindlæg. De centrale debatbøger og antologier i kredsen og andre bredere idebetonede debatter, som også kan belyse højskolens situation. Under genlæsningen her tolv år senere finder jeg stadig, at dokumentationen er solid og at dens kritiske vinkler fortsat holder. For det triste tiår i 00erne, der har været præget af såvel nyliberalisme og New Public Management som nykonservativ nationalisme, har om noget svækket den frie oplysning i civilsamfundet og forstærket forfaldet i den folkelige samtale og den demokratiske kultur. Den kommunikative fornuft i livsverdenen er blevet udsat for et dobbelt pres af markedsøkonomisk instrumentalisering og en national værdipolitik, som har bragt den personlige dannelse og det levende folkestyre i stor åndenød. Der er således et uændret om ikke forstærket behov for den særegne højskole i det samlede uddannelsesbillede ‐ og de debatter og fronter, der præsenteres i denne rapport fra 00ernes start, har fortsat vægt for grundlagsdebatten i højskolen om de fremtidige udfordringer. Hans Jørgen Vodsgaard, november 2011
Page 1 and 2: DEN SÆREGNE HØJSKOLE TRADITION OG
Page 3 and 4: 2 Den særegne højskole. Tradition
Page 5: 4 9. POLITISK INDGREB - OPTAKT TIL
Page 9 and 10: 8 I. Traditionsbesindelse
Page 11 and 12: 10 gen for Folkehøjskoler var tals
Page 13 and 14: 12 lovteksten samt bemærkningerne
Page 15 and 16: 14 ”Det er imidlertid anerkendt,
Page 17 and 18: 16 Dette har bevirket, at en betyde
Page 19 and 20: 18 Under folketingets 1. behandling
Page 21 and 22: 20 lærere til at lukke sig inde og
Page 23 and 24: 22 ”Der er fare på færde, så v
Page 25 and 26: 24 ne i udvalgsarbejdet omtalt. Og
Page 27 and 28: 26 stedet for som foreslået 15, og
Page 29 and 30: 28 mellem Grundtvigs og oplysningst
Page 31 and 32: 30 Endvidere hævder Ehlers, at 194
Page 33 and 34: 32 Der var således tale om en mege
Page 35 and 36: 34 dette bånd mellem generationern
Page 37 and 38: 36 hensyn til denne fagundervisning
Page 39 and 40: 38 Dette bilag er interessant, ford
Page 41 and 42: 40 3. Højskolen til debat, 1961 Be
Page 43 and 44: 42 ”overfor Novrups ufyldestgøre
Page 45 and 46: 44 Men Wivel fremhæver på linie m
Page 47 and 48: 46 den så er forpligtet at tale ti
Page 49 and 50: 48 Hvad kan vi lære af det Ser vi
Page 51 and 52: 50 ”Efter gennemførelsen af lov
Page 53 and 54: 52 ”højskolen er et hus splidagt
Page 55 and 56: 54 Herefter følger en afgrænsning
Page 57 and 58:
56 engagement. Ungdomsoprøret elle
Page 59 and 60:
58 Dernæst arbejder en række høj
Page 61 and 62:
60 Bevægelsen fra 1942 til 1970 an
Page 63 and 64:
62 have dem. Det må være disse sk
Page 65 and 66:
64 dispositionsret og frie ret til
Page 67 and 68:
66 det store arbejde med at forbedr
Page 69 and 70:
68 5.2 Højskolens fronter En enest
Page 71 and 72:
70 filosofi eller teologi kan klare
Page 73 and 74:
72 ”endnu lider dybt under sine 6
Page 75 and 76:
74 I artiklen omtaler Korsgaard ogs
Page 77 and 78:
76 i posen, så bliver der ikke nog
Page 79 and 80:
78 tekstil, drama, skriveværksted
Page 81 and 82:
80 Det fik igen i starten af 90erne
Page 83 and 84:
82 procentangivelse af omfanget af
Page 85 and 86:
84 forstanderen Ludvig Schrøder ta
Page 87 and 88:
86 Under de særlige bemærkninger
Page 89 and 90:
88 ”Jeg er selv meget tilfreds me
Page 91 and 92:
90 7. Legitimeringskrisens udviklin
Page 93 and 94:
92 lebladet. 5 Det var ganske rigti
Page 95 and 96:
94 Birkholm havde ret i, at en opst
Page 97 and 98:
96 almen. Tre skoler fik henstillin
Page 99 and 100:
98 argumenter for, at det almene si
Page 101 and 102:
100 overleve. Og det uanset om vi s
Page 103 and 104:
102 8. Ny legitimitet ved kompetenc
Page 105 and 106:
104 Modstandernes kritik af at høj
Page 107 and 108:
106 På højskolernes næste årsm
Page 109 and 110:
108 lem af Skælskør Folkehøjskol
Page 111 and 112:
110 På kompetenceprojektets afslut
Page 113 and 114:
112 krav staten skal stille til ind
Page 115 and 116:
114 spørgsmål forud for Folketing
Page 117 and 118:
116 res som vi kender dem. Minister
Page 119 and 120:
118 (..) Frihedstraditionen er ikke
Page 121 and 122:
120 I HB nr. 23, 1999 ønsker redak
Page 123 and 124:
122 II. Idegrundlag og formål
Page 125 and 126:
124 Systemet nedtoner ønskelighede
Page 127 and 128:
126 lesskaber”. For en folkeoplys
Page 129 and 130:
128 sik som sammenspil, korsang og
Page 131 and 132:
130 11. Instrumentel nytte og blød
Page 133 and 134:
132 Samme udvikling kan man følge
Page 135 and 136:
134 der sætter den økonomiske nyt
Page 137 and 138:
136 det var den eneste dagsorden, d
Page 139 and 140:
138 afgørende grænse er, at state
Page 141 and 142:
140 Ove Korsgaard forfølger temaet
Page 143 and 144:
142 tiske omgangsformer, men ikke u
Page 145 and 146:
144 13. Almendannelse De centrale b
Page 147 and 148:
146 stod det rette, også ville gø
Page 149 and 150:
148 der formår at overskue eller m
Page 151 and 152:
150 præsentation for højskolen. E
Page 153 and 154:
152 kan ikke kanonisere en bestemt
Page 155 and 156:
154 Den første variant, der udvikl
Page 157 and 158:
156 14.3 Kvalificering til meningsf
Page 159 and 160:
158 glider ind og dækker over sund
Page 161 and 162:
160 Det skal ikke beklages, at erhv
Page 163 and 164:
162 • At højskolen er en fri sko
Page 165 and 166:
164 ver ikke skabt som kompetente m
Page 167 and 168:
166 sigte, men derfor kan Foreninge
Page 169 and 170:
168 Blandt hovedsvarene var det vig
Page 171 and 172:
170 U 27% U 26% U 25% U 20% U 20% U
Page 173 and 174:
172 Der tegnes her samme hovedmøns
Page 175 and 176:
174 Vi ser igen det samme mønster
Page 177 and 178:
176 Den vilje til selvkritik præge
Page 179 and 180:
178 Befolkningen vurderer, at dagen
Page 181:
180
show all

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

DEN SÃREGNE HÃJSKOLE - Interfolk, Institute for Civil Society