Ideforslag 2 helhedsplan Trongårdsarealerne fra Bertelsen ...

ltk.dk

Ideforslag 2 helhedsplan Trongårdsarealerne fra Bertelsen ...

TRONGÅRDSAREALET



Glæden ved de store træk og de små tings betydning

Trongårdsarealet ligger i et stærk landskabligt område, tæt på byen, naturen og vandet. Eksisterende plan der viser områdets forskellige karakterer - byen, boligbebyggelse, skolen og det grønne landskab der

omslutter stedet.

Fremtidig plan

Muligt bebyggelses areal

Det grønne træk langs motorvejen bliver bevaret og fremhæver den nord-syd gående forbindelse og

det lange grønne kig.

Den eksisterende struktur og kant fra skolen danner sammen med den nye kant et næsten støjfrit mellemrum til ny

bebyggelse

De nye gårdrum tager udgangspunkt i den eksisterende gårdrumstruktur fra skolen og ligger sig tæt op af skolen. Sammen

danner de nye og mere intime rum imellem sig

Lydlomme

DET GRØNNE -

YDERSIDEN

GÅRDRUM -

INDERSIDEN

LYD

Karré bygning

Karretypen har ryg mod lyden og danner gårdrum der

fungerer som rekreative lyd lommer.

Skur

Tæt

Tæt beplantning

Blomster

Vand

Åbent grønt / græs

Drivhus

Området er stærkt påvirket af lyden fra motorvejen, for at skærme for lyden danner vi en bygningsryg.

Eksempel på gårdrum for ældreboliger.

Gårdrummene har mange fælles funktioner med stor variation

Eksempel på gårdrum for ældreboliger.

Gårdrummene har mange fælles

funktioner med stor variation i typer af

ophold og beplantning.

i typer af ophold og beplantning.

Eksempel på gårdrum for rækkehuse.

Her

Eksempel

kan tænkes


private

gårdrum

haver

for

foran

rækkehuse.

husene.

Her kan tænkes private haver foran husene.

Privat

Plan for fremtidige vej- og stiforbindelser. Klampenborgvej åbnes op og forbindes til eksisterende vej ved Trongårdsparken.

Herfra føres en ny vej ind i området langs volden.

Fotos fra stedet

Det lange view over det grønne landskab med bebyggelsen i baggrunden Eksisterende view

Glæden ved de store træk og de små tings betydning

Masterplanen for Trongårdsarealet

Den nye bebyggelse skal kunne to ting: holde de åbne marker åbne og skærme

de nære rum i den nye bebyggelse mod lyden fra motorvejen. Resultatet er en

klar planfigur i området – et finmasket lag uden på den eksisterende bebyggelse,

inspireret af Trongårdsskolens både intime og åbne gårdrum.

Det nye ligger tæt og danner et væld af intime have- og gårdrum. Det er her

hverdagen leves.

Ud mod motorvejen trækker tilkørselsveje smalle spor hen over markerne og

bilerne forsvinder delvist, når de parkeres på de halvt nedgravede p-områder.

Markerne ligger åbne, med små bevoksede høje, og i indhegninger græsser får og

heste.

Alle de eksisterende kvaliteter

Landskabet omkring Lyngby er domineret af de helt store træk – Dyrehaven, Bagsværd

Sø, Mølleåen, afslutningen af det store voldanlæg Vestenceinten omkring

København – og de små tings steder – Bondebyen, Frilandsmuseet, Brede, Fortunen.

Lyngby er forstad og kulturlandskab på et højt kvalitativt niveau: landsteder,

mindre slotte og velhavende gårde har haft det overskud, der skulle til for at

bevare det smukkeste og supplere med det bedste, man vidste i tiden.

Gennem det hele skærer Motorring 3 og Kongevejen sig som grønne korridorer

selv om udfletningerne hører til de tættest pakkede omkring København.

Dér hvor motorvejen strækker ud op ad bakken mod Nærum rejser der sig en

smuk række af pyramidepopler på højre side af vejen, og derinde bagved ligger

Trongårdsarealet. På venstre side åbner et langt træbeplantet græsstykke sig ind

mod DTU. Her er det planen, at den nye letbane omkring København skal køre med

stop ud for DTU og hvor Klampenborgvej krydser motorvejen.

Trongårdsarealet er indrammet af motorvejens grønne korridor og et parcelhuskvarter

ind mod Dyrehaven.

Midt på arealet ligger Trongårdsskolen og Erhvervsakademiet Nord (opr. Jonstrup

Seminarium) bygget 1958-63 som et stort sammenhængende gårdkompleks,

tegnet af Hans Erling Langkilde og Ib Martin Jensen efter 1. præmie i konkurrence

i 1956.

Skolerne danner store åbne gårdrum og små intime lommer, men udadtil er der

tale om en meget stor bondegaard, hvor udlængerne danner en tydelig grænse til

de åbne marker.

Nord for Trongårdsskolen ligger der to fortidsminder fra Stenalderen (3950 f. Kr. -

3301 f. Kr.): en langhøj og en dysse eller jættestue. Begge er udgravet og markerer

sig kun svagt i landskabet, men vidner om, at arealet har været åbent indtil byen i

form af parcelhuse og skoler bebyggede området.

Ud mod Hjortekærvej ligger der et vandtårn med plan som et seks-kløver, bygget i

19xx efter tegning af xxx. Omkring anlægget er der en tæt blandingsskov, så tårnet

ses, men i dag ligger som en lidt truende sten i skoven.

Gennem skoler og parcelhusområdet tegner platanalleer tydelige linjer. Landskabet

er dermed meget enkelt – den grønne korridor af pyramidepopler, platanalleerne

og de åbne marker med skiftende afgrøder og græsningsfolde til heste.

Det er mellem disse kultiverede og landskabelige forhold vi har fundet inspiration

til masterplanen for placering af plejehjem,kollegie, rækkehuse og ældreboliger.

Støj og beskyttelse

Det larmer på arealet. Motorvejen ligger i samme terrænniveau som markerne, og

hvor Klampenborgvej krydser motorvejen, åbner tilkørselsramperne for motor- og

hjulstøj, der breder sig ind over arealet med så højt et db-mål, at markerne faktisk

ikke lader sig bebygge.

Det er slående, hvor meget de lange, lave længer i Trongårdskolen skærmer af for

larmen. Der er et tydeligt indenfor og udenfor.

Vi har derfor kopieret systemet i den nye bebyggelse, så den danner nye gårdrum

sammen med skolerne og skærmer for egne gårdrum og for parcelhusenes haver.

Mellem det nye og motorvejen opstår der et klart defineret, åbent landskabsrum,

hvor privatbilerne har tilkørselsveje og parkering. En stor del af de eksisterende

marker bevares, men omdannes ti græsning for får og heste.

Jordvold og beplantning ud mod motorvejen skal derfor ikke ændres for at de

lydmæssige forhold i området forbedres. Det klarer den nye bebyggelse selv.

Fortidsminderne

I dag ligger fortidsminderne så tæt på skolens udearealer og sportspladser, at man

nemt overser dem som tilfældige jordhøje på legepladsen. Vi foreslår derfor at der

plantes tæt syd for jordhøjene, så de kommer til at ligge på ydersiden mod nord.

Bebyggelsens etaper

Plejehjemmet bygges nordligst, ud for Trongårdsskolen. Det er første etape.

Syd for trongårdsvej bygges – omkring en serie gårdrum – kollegie rækkehuse, ældreboliger

og ud til Klampenborgvej endnu et kollegie. Hver funktion kan udgøre

sin etape.

Det nuværende fritidshjem øst for skolen flyttes til ny placering nord for

Trongårdsskolen, og sammenbygges med xxx.

Vandtårnets grund ejes af Gentofte Kommune, og de har planer om at indbygges

100 kontorarbejdspladser under vandtankene. Det vil ændre tårnets status fra

truende sten til et levende hus. Mellem erhversakademiet og vandtårnet kan der

derfor bygges børnehave og skovbørnehave og ud til Hjortekærvej olle-kolle eller

en lignende kollektiv bebyggelse som “huse i skoven”.

Hver af disse funktioner kan udgøre en etape for sig.

Eksisterende plan for vej- og stiforbindelser.


Plan 1:1000 af hele området

Situationer fra uderummene

Pergola Ophold Bålplads Drivhus Udekøkken Vandrender Køkkenhaver

Snit 1:500 igennem bebyggelsen omkring skolen

Dalen - Det åbne landskab imellem støjvolden og bebyggelsen Parkering Ældreboliger

Gårdhave Udendørs træningsområde og legeplads Bevægelseshus Små haver Legeplads Eksisterende skole Allè - kig imod boldbanen Ny administrationsby


Amfi teater

Skaterbane

Akitivetsrum

Forskellige sociale faciliteter skaber grobund for interaktion

og relation mellem forskellige “brugere” af området.

PLEJEHJEM

KOLLEGIER

Udvidelse

af K-Nord

Cykelforbindelse

Gåture

Langt blik

Lyd afstand

Stort grønt rum

OVERDREVET

FOLDE

ÆLDREBOLIGER

TRONGÅRDS-

AREALET

Trongårdsskolen

K- Nord

Kollegium

Svømmehal

Udvidelse af

Trongårdsskolen

Oplevelsesrum

Sanserum

Dyrehold

Vand

Bevægelse

Dyrkningshaver

RÆKKEHUSE

BØRNEHAVER

VUGGESTUE

KLUB

AKTIVETETS-

CENTER

BEVÆGELSESHUS

BIBLIOTEK

Fortætning af skolen og tilføjelse af flere funktioner og

boligtyper skaber mangfoldighed og nærvær.

Tætte grønne rum

Ophold

Nærhed

Oplevelser af natur tæt på

Skygge


Samvær

Program for området

“Sport og leg”

Det grønne område kobler sig på “gaderummet”, legepladser,

skolen, SFOen, klubben og nye værksteder

Areal og funktions diagram

“Gaderummet”

Gårdrum og forskellige sociale funktioner.

Interaktion mellem skolen og plejehjemmet.

“Aktivitet, kollegium og K-Nord”

Der kobles aktivitetscenter på de eksisterende idrætssale.

Kollegiet lægger sig op af K - Nord og danner nye gårdrum

med forskellige fælles og sociale funktioner. Der er også

mulighed for udvidelse af K - Nords lokaler.

“K-Nord, kollegium og børnehave”

Børnehaven lægger sig på K - Nord og danner gårdrum på

den ene side og giver mulighed for legearealer i parkrummet

på den anden side.

Etape planer

“Pladsen og overgangen”

Gårdrum og forskellige sociale funktioner.

Interaktion mellem skolen og plejehjemmet.

“Den indre gade”

De forskellige gårdrum der skabes i karrestrukturen

giver fin mulighed for bevægelse på langs.Her gives

mulighed for bevægelse gennem et varieret rumforløb

med forskellige rumlige oplevelser.

“Vandtårnet og Parken”

Området omkring vandtårnet åbnes op og udlægges

til park, hvori der er forskellige institutioner og

beboelse. Vandtårnet kan ombygges til kontorer.

Livet mellem træerne.

“Kantine og undervisning”

Kantine udvidelsen kobler sig på den eksisterende kantine.

Hertil er placeret udvidelse for K - Nord, skovbørnehave og

vuggestue. Parken omslutter funktionerne og skaber en

naturlig mulighed for udeophold.

“Eksisterende og nyt”

Den nye bebyggelse søger i skala at forholde sig til den

eksisterende bebyggelse med stadig danne ryg mod

lyden og skabe lommer - også til brug for områdets

beboere.

Koblingen til stedet og skolens funktioner

Etape 1 Etape 2 Etape 3

Plejecenter - etape 1 4500 m2

Udvidelse af bibliotek/ nyt orangeri og evt klasselokaler 1500 m2

Bevægelseshus 350 m2

Aula udvidelse 140 m2

Klub udv Skole 470 m2

Børnehave 1500 m2

Kantine udv 410 m2

K-Nord udv 500 m2

Skovbørnehave/vuggestue 540 m2

Plejecenter - etape 2 4000 m2

Værksted/ klasselokaler 170 m2

Skole administration udv 363 m2

K-Nord kollegium udv 353 m2

Aktivitetscenter 500 m2

Kollegium A (60 boliger a 50 m2) 3000 m2

Bofællesskab (20 boliger a 75-140 m2) 1500 m2

Rækkehus Nord (18 boliger a 90 m2) 1600 m2

Rækkehus Syd (41 boliger a 80 m2) 3220 m2

Bofællesskab (20 boliger a 75 -140 m2) 1500 m2

Kollegium B (eks 60 boliger a 50 m2) 3000 m2

Kollegium C (32 boliger a 50 m2) 1600 m2

Ældreboliger (eks. 41 boliger a 65 m2)

2680 m2

I alt 9910 m2

I alt 9886 m2

I alt 13600 m2

Bæredygtighedsprincipper

Energikrav:

Det er væsentligt først og fremmest at minimere energibehovet til bygningsdriften

i området og vi foreslår derfor at der opstilles krav fra Lyngby - Taarbæk kommune

vedrørende energirammen for de kommende boliger og institutioner.

De nye bygninger skal kunne leve op til 2015 energikravene uden nogen anvendelse

af solceller, solfangere eller brug af anden teknologi, sådan at disse

teknologier kan minimere energibehovet yderligere og på længere sigt være

medhjælpende til at bygningerne kan leve op til 2020 kravene.

For boliger må det primære energibehov derfor ikke overstige ca. 30 kwh/m2 pr

år. Her under hører opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning.

Klimaskærmene skal derfor være højisoleret med fokus på minimal kulde/

varmebelastning fra omgivelserne

Dagslys: For at leve op til disse energikrav er det vigtig man fra starten tænker

bærdygtighed ind i arkitekturen og indretningen. Boligerne og institutionerne er

derfor placeret med henblik på at sol og dagslys kan nå ind i rummene og

minimere behovet for brug af kunstig belysning.

Der er i dag ingen krav til belysningen i boliger, men vi foreslår at man i den nye

lokalplan ligger op til at alle bygningerne som minimum skal leve op til en dagslysfaktor

på 2% i alle boliger.

Opvarmning:

Sollys langt ind i bygningerne kan være med til minere opvarmningsbehovet i bygningerne.

I dag sker det dog i mange tilfælde at de tykke klimaskærme og de store

vinduesåbninger mod syd medfører en kraftig overophedning sommeren. Dette

kan undgås hvis der i designet af bygningerne bliver sørget for at trække sollyset

ind om vinteren og skærmet af for det om sommeren enten via bygningens form

eller via klimaskærmen.

El forbrug og teknologiske løsninger:

Det største elforbrug kommer ofte fra behovet for kunstig belysning og behovet

for opvarmning eller nedkøling. Disse to faktorer kan som skrevet i ovenstående

kraftig minimeres via det rigtige design og sammen med højteknologiske løsninger

som solceller kan dette forbrug næsten fjernes.

Derfor anbefaler vi at der på alle sydvendte facader så vidt muligt bliver placeret

solceller. Dette kræver for optimal udnyttelse en hældning på 35-40 grader. Denne

hældning kan tænkes ind i designet og kan samtidig være med til knytte bygningerne

til kontekstens mange saddeltag.

Derudover kunne man evt forestille sig et samarbejde med DTU omkring udvikling

af nye energibesparende produkter såsom elbiler, nye og mindre solceller, små

vindmøller osv. Området kunne i et samarbejde være et forsøgsområde hvor man

testede disse produkter af inden de skulle på markedet.

En anden stor faktor for forbruget af el stammer fra diverse elektriske apparater

og et stigende forbrug af disse gør at denne post snart overstiger det primære

energiforbrug. Vi foreslår derfor at Lyngby-Taarbækkommune stiller skærpede krav

til områdets boliger og institutioner omkring installering og brug af nye energibesparende

elapparater.

Vand:

Da det som skrevet i programmet vil være oplagt at tænke i LAR løsninger er det

derfor tanken i den nye bebyggelse at etablere så mange små haver og arealer

uden lukket befæstning, at det vil være muligt at arbejde med afvandings- og vandingskanaler

gennem hele bebyggelsen. Disse afvandingskanaler kan føre vandet

tilbage til bebyggelsen og genbruges til at vande haverne med eller til toiletterne.

Resterende kan i meget våde perioder føres ud til den store landskabsflade hvor

der er naturlige bassiner til overskudsvandet.

at beboerne og børnene kan følge med i hvad der sker.

Derudover vil det være oplagt at komposten bliver genbrugt i haverne og have

mindre miljø stationer hvor affaldet bliver sorteret.

Vi foreslår også som et led i adfærdsændringen at skolen i samarbejde med plejehjemmet

underviser både de gamle og unge i hvordan vi kan spare på energien,

denne undervisning kan med fordel foregå i det nye bibliotek eller ude i haverne.

Sundhed:

Sundhed er mange ting, men en af de vigtigeste faktorer er kontakten med

naturen og vi ligger derfor stor vægt på i vores plan at der fra alt bebyggelse er

direkte adgang til naturen. Alle boligerne skal derfor have mulighed for at komme

direkte ud fra deres bolig.

En anden vigtig sundhedsfaktor er vores holdning til mad og vores livsstil og vi

ligger derfor i vores plan op til at der imellem skolen og plejehjemmet skal være

et stort fokus på dette emne i form af køkkenhaver, drivhuse og fælleskøkkener

således at alle parter kan opleve hvor maden kommer fra og selv være med til at

skabe den.

Grønne tage

Solceller

Dagslys langt ind i boligen

Isometri af bebyggelsen

Jordvarme: Den store grønne landskabsflade gør at man med fordel kan udnytte

jordvarme i meget af bebyggelsen, da dette kræver meget areal. Jordvarmen fungerer

således at den udnytter den oplagrede, passive solenergi i jordens øverste

lag

Adfærd:

En stor del af energiforbruget kan forminsket via en ændret adfærd. For at sætte

fokus på denne adfærd kan der laves tiltag som synlige elmålere der både viser

forbruget og opsamling af el fra solceller og synlige kloak/afvandsrender, således

Jordvarme

Direkte udgang

Vandopsamling

Stier igennem landskabet

Træer i grupper Skovlegeplads

Sansehaver Legepladser Udendørs træningsområde Grill og bænke områder

gning K- Nord

Kollegie boliger Fælleshus svømmehal kantine K-Nord Kantine udvidelse

Skov - børnehave Kontorlokaler Skov-bofællesskab for ældre


Boliggruppe med 8

boliger a 40 m2 med

320 m2

Boliggruppe med 8

boliger a 40 m2 med

320 m2

Boliggruppe med 8

boliger a 40 m2 med

320 m2

Boliggruppe med 8

boliger a 40 m2 med

320 m2

Fællesareal til de 8

boliger 200 m2

Fællesareal til de 8

boliger 200 m2

Fællesareal til de 8

boliger 200 m2

Fællesareal til de 8

boliger 200 m2

Serviceareal tilhørende

2 boliggrupper 100 m2

Mere private/rolige uderum til

plejecentret og boligerne

Serviceareal tilhørende

2 boliggrupper 100 m2

1 Møderum, omklædning,

rengøring, wc, teknik,

grovkøkken, vaskeri, et

kontor og et depot

1 Møderum, omklædning,

rengøring, wc, teknik,

grovkøkken, vaskeri, et

kontor og et depot

Ankomst

Fælles service areal 400 m2

Administration, mødelokaler, depoter,

toiletter, garderobe, personalerum,

tekøkken, gæsteværelser, omklædning,

teknik osv.

Mere private/rolige uderum til

plejecentret og boligerne

Serviceareal tilhørende

2 boliggrupper 100 m2

Funktioner til fælles med skolen

bevægelseshus

Værksteder/musikrum

Væksthus/orangeri

Bibliotek/læsepladser

Cafe

Mindre sundhedshus

pedel

Fælleshus

100 m2

Boliggruppe med 8

boliger a 40 m2 med

320 m2

Fællesareal til de 8

boliger 200 m2

Boliggruppe med 8

boliger a 40 m2 med

320 m2

Fællesareal til de 8

boliger 200 m2

1 Møderum, omklædning,

rengøring, wc, teknik,

grovkøkken, vaskeri, et

kontor og et depot

Udearealer fælles med skolen:

Køkkenhaver

ophold

legepladser

Program for plejehjemmet

Eksempler på måder at arbejde med karrèn som typologi

Det sociale hovedgreb

Alle ældre har det ubekvemt med den realitet, at alderdommen

tager over. Ingen vil være gamle, alle vil gerne være del af en

form for virksomt liv – “være med” – så længe det kan lade sig

gøre.

Traditionelle plejehjem kan være trøstesløse, hvis ikke de indeholder

elementer af et virksomt liv, hvad enten beboerne selv

udfører det eller det sker omkring dem. De svageste skal stadig

kunne trække sig tilbage og leve beskyttet mod naboer og fremmede.

Det plejehjem, der evner begge dele – at være udadvendt

og lukke sig indadvendt omkring sine beboerne, mener vi tilgodeser

det bedste af begge forhold.

Naboskab og haveby

Uden for bebyggelsen er det billedet af åbne marker kantet af skov, der er dominerende

– på linje med de store landskabstræk, der er karakteristisk for Lyngby ...

de store træk i landskabet.

Inde i bebyggelsen er de små rum og de helt små lokale forhold der er dominerende

– tæt, hyggeligt og levende.

Placeringen af plejehjemmet er valgt udfra hvor skolen har mulighed for at åbne

mest op, således at den stærkeste kobling kan opstå imellem de to funktioner. Det

nye plejehjem ligger så tæt på skolen, at der mellem de to institutioner opstår

private og halvprivate rum udformet som haver med drivhuse, pergolaer, dyrkningshaver,

legehaver, skolehaver, fuglevolierer, kaninbure og vandbassiner i et finmasket

system. Alle skal på hver deres måde have adgang til et stykke med grønt,

lidt blomster, et drivhus og en lækrog i solen.

Haverummene er fællesrum for både plejehjem og skole, så de friskeste af beboerne

kan arbejde lidt med i haverne og gå tur ind på skolen, og børnene kan

dyrke og pleje og passe fugle, dyr og haver som en del af undervisningen – og

bliver dermed en meget væsentlig del af livet mellem husene, mellem plejehjem

og skole. Der er tale om et socialt hovedgreb, svarende til trafikprincippet “shared

spaces” hvor alle blander sig med alle og grænserne er flydende mellem funktionerne.

Enkelte af skolens funktioner flyttes ud i rummene mellem skole og plejehjem som

fællesfunktioner, mens andre af skolen funktioner tilpasses, så de kan fungere for

plejehjemsbeboerne uden for skoletiden.

Plejehjemmet

Plejehjemmet bygger videre på skolens karrestruktur for at danne værn mod støjen

og for at lave beskyttede og intime haverum til beboerne. Plejehjemmets haverum

er mere lukkede og private og kun for plejehjemmets beboere end de mere åbne,

som de deler med skolen. For at give en følelse af sammenhæng imellem de to

typer haverum er de adskilt af lette søjlegange.

Boligerne og de mere private rum er placeret længst væk fra skolen og er placeret

så de har udsigt ud over det åbne landskab og danner en ryg ud imod markerne.

I hver bolig er der en karnap, så beboerne kan få følelsen af at sidde alene ude i

naturen ude at være generet af støjen.

Fællesrummene ligger rundt om haverummene og åbner op imod skolen og det

store fællesområde. Der er fra alle fællesområder direkte adgang til uderum. I

stuen i form af haverne og på 1. sal til terrasser med udsigt over haverne og skolen.

Som kontrast til den mere lukkede boligryg er fællesområderne meget åbne

og danner en flydende overgang imellem ude og inde.

Ankomsten til plejehjemmet sker ude fra det åbne landskab og ind til den centrale

del af plejehjemmet, hvor al administrationen ligger samlet. Udover administration,

som er placeret på 1. sal, ligger der mindre serviceenheder fordelt rundt i

plejehjemmet. Disse enheder har hver tilknyttet 2 boliggrupper og ligger placeret

så de har overblik og nem adgang til de tilknyttede boliger.

En boliggruppe rummer hver 8 boliger med et køkken og en fællesstue tilknyttet

. Alle grupperne deles om et fælleshus som ligger i centrum af plejehjemmet og

har derudover flere faciliteter tilfælles med skolen såsom et bevægelseshus med

tilhørende udendørs træningsområde, bibliotek og orangeri.

Referencebilleder

Eksisterende view

Stuen 1. sal

Trongård

Funktions og logistic diagram af plejehjemmet

Grunden

Eks. 1

Eks. 2

Eks.3

Eks.4

Eks5

Eksempler på måder at arbejde med karrèn som typologi

Karretypen er karakteriseret ved at kunne danne yderside og

inderside.

Den er dermed meget interressant til lyd problematiken, da

den kan skabe gårdrum med lydlommer

Planudsnit 1:400 af plejehjemmet etape 1

View fra Klampenborgvej op igennem gårdrummene

View fra støjvoldene ind imod bebyggelsen

Eksisterende view

Trongård

Eksisterende view

SFO

Musik

Håndarb.

Sløjd

Billedkunst

Idræt

SFO

Musik

Håndarb.

Sløjd

Billedkunst

Idræt

Bibliotek

Pers

Psyk

Sundh.

Adm

It

Fysik Fysik

Biologi Biologi

Torv

Bibliotek

Hjem

K - Nord

Bevægelseshus

Hjem

It

Torv

Musik

Pers

Adm

K - Nord

Musik

Pedel

Tandlæge

Kollegie

Psyk

Sundh.

Tandlæge

Pedel

Evt nye

klasselokaler

Kollegie

Kollegie

Kollegie

Skolen Idag Skolen efter opførelse af plejehjemmet

Ombygning af skolen

View op igennem gaderummet imellem plehjemmet og skolen

More magazines by this user
Similar magazines