Synergi over Sundet - Akademiet for de Tekniske Videnskaber

atv.dk

Synergi over Sundet - Akademiet for de Tekniske Videnskaber

AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Synergi over Sundet – hvordan udnytter vi den bedre?


Synergi over Sundet - hvordan udnytter vi den bedre? SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 1


Akademiets formål er på et fagligt grundlag at fremme den teknisk-videnskabelige forskning og sikre anvendelsen af dens resultater for at øge værdiskabelsen og velfærden i det danske samfund. Synergi over Sundet - hvordan udnytter vi den bedre? Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV April 2003 Layout: ATV Tryk: Hafnia Tryk A/S ISBN 87-7836-027-7 2 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


Indhold Forord 5 Øresundsregionen har potentialet – men hvordan udnytter vi det? 7 Eksempler på vellykket samarbejde 11 Slagteriernes Forskningsinstitut og Swedish Meats 11 Copenhagen Malmö Port AB 15 Samarbejde mellem BIOP og Lunds Universitet 21 NsGene 23 Teknologisk service for e-learning 26 Hvad skal der til for at starte et samarbejde? 30 Konkurrence og samarbejde i Øresundsregionen 32 Det danske øst-vest spørgsmål – og det svenske syd-nord spørgmål 34 Integration eller økonomisk vækst? 35 Erhvervsfremme i regionen 37 Svenske erhvervsfremmeordninger 37 Danske erhvervsfremmeordninger 40 Dansk/svenske erhvervsfremmeordninger 43 Bilag Link-oversigt 46 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 3


4 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


Forord Øresundsregionen er et geografisk begreb, men det er også en vision. Sydsverige og Sjælland er begyndt at samle sig til en region i folks bevidsthed. Forestillingen om samhørighed og det samarbejde, der opstår på den baggrund, skaber i sig selv yderligere sammenhæng i regionen. Der har været samarbejde mellem sydsvenske og sjællandske forskere og virksomheder i årtier, men det har været på et væsentligt lavere niveau, end vi ser i dag. At Øresundsbron er blevet et symbol på Øresundsregionen, er ikke et tilfælde – den er en vigtig del af regionens infrastruktur og en forudsætning for, at regionen kan komme til at fungere som en sammenhængende region. Øresundsbron en del af den infrastrukturen, som understøtter transport af personer og varer. Øresundsregionen har også en infrastruktur, der understøtter overførsel af viden. Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region med de fire søjler: Medicon Valley Academy, Øresund IT Academy, Øresund Food Network og Øresund Environment er vigtige netværk, som kan ses som en infrastruktur, der understøtter samarbejde om viden i regionen. De er med til at skabe regionens potentiale for vækst – men potentialet skal udnyttes af virksomheder og forskningsinstitutioner, der samarbejder på tværs af sundet. En styregruppe under ATV har gennemført et projekt om samarbejdet i Øresundsregionen. Mange virksomheder og forskere udnytter allerede regionens potentiale ved at samarbejde. De gør det, fordi det kan betale sig – men mange flere kunne og burde samarbejde på tværs af sundet. Formålet med projektet er at inspirere til øget samarbejde og bidrage til spredning af erfaringer fra det samarbejde, som allerede findes. SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 5


Interviews, en spørgeskemaundersøgelse og en konference har givet input og inspiration til styregruppens arbejde, som har resulteret i denne publikation. Projektets styregruppe er sammensat af følgende medlemmer: Afdelingschef Bent Kiemer, Dansk Kapitalanlæg (formand) Divisionsdirektør Stig Peter Christensen, COWI Professor Knut Conradsen, Informatik og Matematisk Modellering, Danmarks Tekniske Universitet Rektor Finn Junge-Jensen, Copenhagen Business School Adm. direktør Asger Kej, DHI Professor Christian Wichmann Matthiesen, Geografisk Institut, Københavns Universitet Direktør Leif Rasmussen, CAT Innovation Adm. direktør Claus R. Steenstrup, Reson Adm. direktør Eva Steiness, Zealand Pharma Projektleder i ATV har været cand.scient.pol. Pia Dal. Projektet er en videreførsel af et nordisk projekt, der i oktober 2002 førte til udgivelsen af rapporten ”Utveckling av tillväxtföretag i Norden”. Begge projekter er medfinansieret af Otto Mønsteds Fond og Karl Pedersens og Hustrus Industrifond. Jeg takker på Akademiets vegne de to fonde for deres bidrag. Desuden takker jeg de virksomheder og institutioner, der beredvilligt har stillet eksempler på samarbejder til rådighed for projektet, samt styregruppens medlemmer for deres indsats i projektet. Mogens Bundgaard-Nielsen Præsident for ATV 6 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


Øresundsregionen har potentialet – men hvordan udnytter vi det? Beskrivelserne i næste kapitel af fem eksempler på samarbejde i Øresundsregionen viser, at ideen om en samlet region skaber mere samarbejde, og at samarbejdet har en synergieffekt på viden og vækst i regionen. Eksemplerne viser også, at der er fællestræk, både hvad angår forudsætninger for og udbyttet af samarbejdet. Fællestræk, som man bør være opmærksom på, uanset om man som virksomhed eller forsker overvejer at etablere samarbejde med en part på den anden side af sundet, eller om man som politiker arbejder for at skabe bedre rammer for samarbejdet i regionen. Den primære forudsætning for at etablere et samarbejde er, at parterne kan se en gensidig fordel ved det. For eksempel en økonomisk gevinst eller adgang til ny viden og dermed styrket forskning. Men tillid har været et tilbagevendende element i forudsætningerne for, at samarbejdet er kommet i gang i alle de fem eksempler – særligt udtalt i de tilfælde, hvor forskning er et bærende element. I flere tilfælde er det det personlige møde, der har givet stødet til samarbejdet. Sympati og personlig kemi er afgørende for samarbejdet. Det ville styrke regionen, hvis der var flere fora, hvor forskere og erhvervsfolk inden for samme faglige område kunne mødes, lære hinanden at kende og blive inspirerede til at etablere samarbejder på tværs af sundet. I projektets indledende undersøgelser fremkom flere modstridende holdninger til nytten af offentlig medfinansiering af samarbejdsprojekter. Indvendingerne mod den form for støtte SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 7


var, at samarbejdet i den slags projekter mere var etableret for at få del i de offentlige projektmidler, end det var begrundet i et behov for samarbejdet med de øvrige parter. Mange har imidlertid givet udtryk for, at netop offentlig medfinansiering af tværnationale projekter er vigtig for at øge samarbejdet i regionen, og at erfaringer viser, at samarbejder med offentlig medfinansiering ofte resulterer i langvarige og holdbare samarbejder. Det forhold, at regionens to tværnationale ordninger, Ø-forsk og Øresundskontrakter, betegnes som succeser af det ansvarlige ministerium 1 , er en indikation af, at offentlig medfinansiering har en gavnlig effekt. E-learning Øresund er desuden et eksempel på en Øresundskontrakt, hvor den offentlige medfinansiering har været afgørende for, at samarbejdet kom i gang, og hvor parterne er indstillede på at fortsætte samarbejdet og dermed styrke forskning og erhverv inden for deres område. Regionen ville blive styrket med en eller flere tværnationale finansieringsordninger på baggrund af de erfaringer, man har nået med Ø-forsk og Øresundskontrakter. Øresundsregionens lokale og regionale administrative strukturer understøtter ikke udvikling af helheden i regionen. På den danske side er man opmærksom på behovet for en modernisering af den kommunale og amtskommunale struktur. I Sverige har man forsøgsvist lagt ansvaret for den regionale udvikling ind under Region Skåne. 1. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 8 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


Når de kommunale strukturer i Danmark og Sverige skal revideres, er det vigtigt at tage det tværnationale regionsaspekt med i overvejelserne, således at strukturen bedst understøtter udviklingen i regionen – også i forhold til andre metropoler i Nordeuropa og til Øresundsregionens rolle i udviklingen af Østersøregionen. To eksempler, NsGene og BIOP, viser, at der er megen synergi at hente i forskningssamarbejder på tværs af sundet. En del samarbejde er allerede sat i mere faste rammer, f.eks. Joint appointment, som er et samarbejde mellem DTU og Lunds Universitet, hvor forskere deler deres arbejdstid mellem de to universiteter. Samarbejdet har udviklet sig til også at omfatte samarbejde om og koordination af investering i faciliteter. Forskning og udvikling i Øresundsregionen ville blive styrket, hvis samarbejdet mellem universiteterne på begge sider af sundet blev udbygget og styrket organisatorisk. En nøgle til vækst er kommercialisering af de af universiteternes forskningsresultater, som er egnede til det. Der er opmærksomhed på, at der ligger mange forskningsresultater med kommercielt potentiale, som aldrig når markedet. Men der er endnu ikke fundet tilfredsstillende løsninger på, hvordan man udnytter potentialet fuldt ud. SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 9


En øresundsplatform for danske og svenske erfaringer og ideer kunne give udviklingen af en holdbar innovationspolitik et løft. Eller man kunne etablere innovationsmiljøer eller forskerparker, som kunne dække Øresundsregionen i sin helhed. Større koncentrerede miljøer med både dansk og svensk aktivitet ville være interessante for venturekapitalister. Det er allerede længe blevet fremhævet i medier og rapporter, at forskelle i love og regelsystemer udgør en alvorlig barriere for samarbejdet i Øresundsregionen. I dette projekt har det været forsøgt at undgå denne diskussion. Det bør dog nævnes, at rekruttering af medarbejdere fra den anden side af sundet i et konkret tilfælde er blevet bremset af skattereglerne 2 . Derved er en del af den synergieffekt i viden, som ellers kunne være opnået, gået tabt. Megen potentiel merværdi af samarbejdet i Øresundsregionen går tabt på grund af manglende samordning af regelsystemerne i Sverige og Danmark. Arbejdsmarkedet i Øresundsregionen burde fungere som ét sammenhængende marked. På styregruppens vegne Bent Kiemer Formand for styregruppen 2. Slagteriernes Forskningsinstitut. 10 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


Eksempler på vellykket samarbejde Beskrivelserne af eksempler i dette kapitel er primært blevet til på baggrund af interviews og kommentarer fra nøglepersoner i de organisationer, der er beskrevet. Erfaringer og vurderinger er gengivet i overensstemmelse med disse nøglepersoners kommentarer. Slagteriernes Forskningsinstitut og Swedish Meats Hovederfaringerne Det havde betydning, at parterne kendte hinanden fra tidligere samarbejder, og at tilliden var tilstede i udgangspunktet. Det lykkedes ikke at rekruttere svensk kompetence fra Kjøtforskningsinstituttet til Slagteriernes Forskningsinstitut på grund af forskelle i de danske og svenske skattesystemer m.m. Slagteriernes Forskningsinstitut var kendt for høj forskningsmæssig kvalitet, hvilket havde betydning for etableringen af samarbejdet. Swedish Meats’ langsigtede behov for at følge med den internationale kompetenceudvikling var et væsentligt motiv for samarbejdet. SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 11


Swedish Meats og Slagteriernes Forskningsinstitut indgik ved udgangen af 2001 en samarbejdsaftale, som betød, at Swedish Meats’ forskningsaktivitet blev nedlagt i Sverige og overført til den danske slagteribranches forskningsinstitut. Swedish Meats er ejet af svenske landmænd og er Sveriges største slagteri. Slagteriet står for godt 60 pct. af den samlede svenske svineproduktion svarende til godt 2 millioner svin om året. Det svarer til ca. en tiendedel af den mængde svin, der bliver slagtet i Danmark, hvor der slagtes ca. 23 millioner svin om året. Af de danske slagtninger går ca. 90 pct. til eksport, hvilket gør Danmark til verdens største eksportør af svinekød. Den svenske slagteribranches forskning foregik siden 1960’erne og indtil samarbejdsaftalen med Slagteriernes Forskningsinstitut i Kjøttforskningsinstituttet, der dels forskede i mikrobiologi, kødteknologi, biokemi/ernæring og sensorteknologi, dels ydede konsulenttjenester. Kjøtforskningsinstituttet var fra 1999 og til nedlæggelsen i 2001 en del af Swedish Meats. De øvrige slagterier i Sverige rådede ikke over eget brancheforskningsinstitut. Nedlæggelsen af Swedish Meats’ forskningsinstitut skete i forbindelse med rationalisering og økonomisk genopretning af koncernen. Et væsentligt motiv for samarbejdet var erkendelsen af, at stordrift er nødvendig for at klare sig i den internationale konkurrence – også på F&U området; et større produktionsgrundlag giver bedre mulighed for forskning. Den globale udvikling skaber et pres på virksomhederne for at ekspandere og øge effektiviteten. Den naturlige konsekvens er grænseoverskridende samarbejde. Denne strategi er aktuel for både den svenske og den danske part i samarbejdet. Swedish Meats valgte at etablere et samarbejde med en ekstern forskningsinstitution. Man lagde vægt på de langsigtede behov for at kunne følge med den internationale kompetenceudvikling, hvilket man vurderede var lettere gennem 12 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


samarbejde med et stort forskningsinstitut frem for at bevare en mindre koncernintern F&U-afdeling. Det var nærliggende i den situation at henvende sig til Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde, som man kendte og havde samarbejdet med gennem mange år. Tilliden var til stede i udgangspunktet, og Slagteriernes Forskningsinstitut var anerkendt for høj forskningsmæssig kvalitet. Begge forudsætninger havde afgørende betydning for etableringen af samarbejdet. Samarbejdsaftalen hviler på bl.a. følgende punkter: ”Swedish Meats og Slagteriernes Forskningsinstitut har indgået en 5-årig uopsigelig ramme aftale for F&U-samarbejde. Aftalen har en treårig opsigelsesfrist og regler for forlængelse. Slagteriernes Forskningsinstitut har fortrinsret til alle F&Uopgaver fra Swedish Meats, som falder inden for Slagteriernes Forskningsinstituts forretningsområde. Den økonomiske ramme er defineret inden for en øvre og nedre grænse med ca. 5 mio. DKK det første år. (Swedish Meats har for 2003 valgt at øge rammen med 30 pct. i forhold til rammen for 2002). Omfanget af samarbejdet bestemmes i øvrigt ved en akkumulation af de projekter, som parterne aftaler at gennemføre i samarbejde, men således, at det som hovedregel ikke falder uden for rammeaftalens interval. Planlægning af projektporteføljen foretages i F&U-rådet for samarbejdet. I dette råd indgår repræsentanter for Swedish Meats og Slagteriernes Forskningsinstitut. De rullende årlige samarbejdsplaner er lagt i en aftalt cyklus med klare regler for interaktion mellem institut og virksomhed. SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 13


Samarbejdsmodellen forudsætter, at hvert projekt har tilknyttet en referencegruppe for projektet. I referencegruppen indgår ansvarlige repræsentanter og kompetencer fra Swedish Meats’ produktionsanlæg og forretningsområder samt repræsentanter for Slagteriernes Forskningsinstitut. For Swedish Meats gælder samme prisvilkår ved modtagelse af Slagteriernes Forskningsinstituts ydelser som den danske slagteribranche. Desuden er der indarbejdet et overhead for Slagteriernes Forskningsinstituts administrations- og kapacitetsberedskab. Sprog, projektledelse, valuta og arkiv under samarbejdet er dansk” 3 . Der var i udgangspunktet planer om, at samarbejdet skulle føre til ansættelse af personale fra det nedlagte svenske Kjøttforskningsinstituttet i Kävlinge på Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde. For de tidligere ansatte på Kjøttforskningsinstituttet var der tale om pendlerafstand, og begge samarbejdsparter har forsøgt at skabe mulighed for overførsel af personale. Det har imidlertid ikke været muligt at gennemføre – primært på grund af vanskeligheder med at løse personbeskatningsspørgsmålet. Markedssituation og volumen på svinekødsområdet i Sverige er markant anderledes end i Danmark, hvilket har betydning for det faglige udbytte af samarbejdet. Sveriges produktion af svinekød er primært rettet mod hjemmemarkedet. Swedish Meats har derfor i nogen udstrækning andre behov for F&U end de behov, som er typiske i den danske branche. 3. Kilde: Landbruksforskningen: Fra nasjonale trusler til nordifiseringens muligheder, Innopol R&D Strategy ANS, 2002. 14 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


Det stiller Slagteriernes Forskningsinstitut over for en anden type udfordringer og giver mulighed for at bevare en større bredde i instituttets kompetencer. Grundlæggende er der tale om en win-win situation. Swedish Meats fik dækket sit behov for rationalisering uden at miste sin adgang til F&U på højt niveau. Slagteriernes Forskningsinstitut har fået løbende bidrag til sin samlede finansiering og faglige bredde. Derudover har det været af betydning, at samarbejdet kanaliseres gennem en velfungerende organisering, der på Slagteriernes Forskningsinstitut er forankret i den etablerede projektkultur og i Swedish Meats i referencegrupper repræsenterende det enkelte projekts interessenter. Det ville være ønskeligt, om man i fremtiden havde mulighed for på Slagteriernes Forskningsinstitut at tilknytte svenske medarbejdere, der uden vanskelighed i forhold til personbeskatning kunne pendle mellem deres bopæl i den svenske del af Øresundsregionen til instituttet i Roskilde. Copenhagen Malmö Port AB Hovederfaringerne Samarbejdet har på kort tid givet nye udviklingsmuligheder til Copenhagen Malmö Port AB (CMP). Samarbejdet har givet mulighed for bedre ressourceudnyttelse administrativ og operationelt. Samarbejdet har betydet økonomiske gevinster, som ellers ikke ville være nået. SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 15


I december 2000 tog de to bestyrelser i Københavns Havn A/S og Malmö Hamn AB beslutningen om at etablere et fælles datterselskab, Copenhagen Malmö Port AB (CMP), med virkning fra 1. januar 2001. CMP blev etableret som et svensk registreret aktiebolag med hovedsæde i København. Selskabet fik til opgave at varetage et bredt udbud af ydelser inden for havnedrift og stevedoring, spedition og andre havnerelaterede aktiviteter i København og Malmö. Baggrunden for beslutningen om at etablere CMP var Øresundsforbindelsen. Det stod klart, at Danlink-forbindelsen mellem Helsingborg og København og færgeforbindelsen Dragør-Limhamn skulle lukke, når Øresundsforbindelsen blev taget i brug i juli 2000, mens flyvebådsdriften mellem Malmö og København ville tage konkurrencen op. Imidlertid blev også flyvebådsruten nedlagt i april 2002. De to havne stod således til at miste betydelige indtægter fra skibsanløb og godshåndtering. Samtidig har Øresundsregionen, med sine 3,5 mio. indbyggere, mange universiteter og veluddannet arbejdskraft, potentialet til at blive et kraftcenter for udviklingen af hele Østersøregionen og Nordeuropa. Kort efter sin tiltræden i Københavns Havn i marts 1997 tog adm. direktør Henning Hummelmose derfor kontakt til sin svenske kollega, VD Lars Karlsson, Malmö Hamn AB, og foreslog, at de to havne sammen vurderede muligheden for at danne et fælles driftsselskab for de to havne. Henvendelsen blev modtaget positivt, og i efteråret 1997 og foråret 1998 gennemgik de to havne det forretningsmæssige grundlag. Den grundlæggende antagelse var, at der kunne opnås en synergieffekt, idet et havnedriftsselskab med rødder på begge sider af Øresund bedre kunne udnytte mulighederne fra Øresundsforbindelsen og fra dannelsen af et større samlet marked. I 1998 blev arbejdet med at etablere et fælles havnedrifts- 16 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


selskab sat i faste rammer. Det blev besluttet, at arbejdet skulle have et 3-5 års sigte. I løbet af denne periode skulle det vise sig, om CMP har sin berettigelse. Som udgangspunkt blev det slået fast, at etableringen af CMP var knyttet til udviklingen af Øresundsregionen. Af vision og forretningsidé fremgår, at CMP skal være en ledende havneog terminaloperatør med stærk kundefokusering, høj effektivitet, servicegrad og udviklingskraft, der bidrager til værditilvækst i transportkæden. Mens man i Sverige ikke har nogen specifik havnelovgivning, udgjorde Lov om Københavns Havn en væsentlig barriere for etableringen af CMP. I henhold til loven kunne havnen ikke etablere et økonomisk forpligtende samarbejde uden for København. I efteråret 1998 bad Københavns Havns bestyrelse derfor Trafikministeriet om en lovændring. Det er lykkedes at få gennemført en lovændring, som har muliggjort etableringen af CMP, men der verserer fortsat en sag mellem Københavns Havn og den danske stat om ejerskabet til havnen. De operationelle rammer for CMP blev fastlagt gennem en konsortieaftale. CMP blev etableret med en aktiekapital på 100 mio. DKK, fordelt med 50 pct. til hvert moderselskab og med en bestyrelse på 12 medlemmer. CMP lejer arealer, bygninger og kraner af de to moderselskaber, mens CMP selv ejer maskiner og udstyr til godshåndteringen. Omkring 440 medarbejdere blev overført fra de to moderselskaber til CMP. CMP er i dag organiseret i fem forretningsområder: Olie og Bulk, Krydstogt/Pax, Container, Logistik og Ro-Ro/Biler, der hver har en forretningsområdechef, som er ansvarlig for operationerne på begge sider af Øresund. Dertil kommer stabsfunktionerne. Medarbejderne på svensk side arbejder efter svensk lovgivning, arbejdsmarkedsregler og aftaler, mens medarbejderne på dansk side tilsvarende arbejder efter danske regler og afta- SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 17


ler. Det har været hensigten at skabe så grundlæggende ens rammer som muligt, men hensyntagen til forskellig lovgivning og kutymer har bevirket, at der ér forskelle. Eksempelvis har CMP skullet forholde sig til gensidig godkendelse af certifikater. I begyndelsen lignede Øresundsforbindelsen en trussel for de to havne, men broen blev snart opfattet som en positiv udfordring. Der var usikkerhed omkring takstniveauet for Øresundsforbindelsen. Det stod dog relativt hurtigt klart, at CMP har størst fordel af lave takster. Ganske vist kan dette åbne op for mere gennemgående lastbiltrafik og jernbanedrift via Øresundsforbindelsen, men samtidig vil der med stor sandsynlighed komme en betydelig hurtigere integration i regionen og flere aktiviteter i et større samlet marked. Samtidig vil CMP bedre kunne samordne operationerne inden for de enkelte forretningsområder. Men helt grundlæggende var forventningerne til samarbejdet, at de to moderselskaber med etableringen af CMP ville opnå en synergieffekt, der kunne nedbringe driftsomkostningerne, tiltrække nye kunder og forretninger samt styrke CMP’s position i regionen som det førende havnedriftsselskab og logistiske centrum for godshåndtering og transport til og fra regionen. Det var ambitionen gennem effektivisering og rationalisering at kunne tilbyde kunderne god service og konkurrencedygtige priser. Efter de første 2 driftsår ligger det fast, at etableringen af CMP har været den rigtige beslutning. De økonomiske resultater er nået hurtigere end forudsat - på trods af ambitiøse målsætninger. På det operationelle område har CMP været i stand til at udnytte stordriftsfordele og har opnået synergieffekter. En meget væsentlig del af den indsats, der er gjort i 2001 og 2002, har rettet sig mod at optimere ressourceudnyttelsen i CMP. Det drejer sig dels om en samlet bedre udnyttelse af 18 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


havneanlæg i form af anløbspladser, kajstrækninger, pakhuse og andre lagerfaciliteter samt maskiner og udstyr og dels om en mere hensigtsmæssig allokering af medarbejderressourcerne. Der er lagt et stort arbejde i at opdele virksomheden i økonomisk selvbærende forretningsområder. Dette har været en af de væsentligste årsager til, at der er opnået rationaliseringsfordele. Det er således ikke sammenlægningen af havnedriften isoleret, der har skabt en bedre ressourceudnyttelse, men at man samtidig har kunnet gennemgå samtlige forretningsområder for en bedre måde at gøre tingene på. På trods af rationaliseringer, 20 pct. nedgang i godsmængderne og 70 pct. henholdsvis 80 pct. nedgang i færge- og passagerdriften, er antallet af medarbejdere relativt set øget med 5-7 pct. som følge af nye aktiviteter, siden Øresundsforbindelsen blev taget i brug. CMP har kunnet øge aktiviteterne på arbejdskrævende områder som containerdrift, pakhusdrift og losning/lastning af nye biler, som er områder, der har udvist en stor fremgang. CMP har dermed forbedret indtægtsgrundlaget. Medarbejderne har stillet sig positivt over for at arbejde på begge sider af sundet, og CMP har dermed kunnet udnytte den særlige ekspertise og erfaringer fra egne medarbejdere. Forskellig lovgivning og kutymer har ikke været en væsentlig hindring for at organisere CMP på en hensigtsmæssig måde. Forskellene har på enkelte områder medvirket til lidt større omkostninger, og på andre områder har lovgivning og kutymer medført en særlig udformning af organisationen. Der skulle laves særlige aftaler om samarbejdsudvalg, medarbejderrepræsentation i bestyrelsen og om sikkerhedsorganisationen for at sikre den største grad af samarbejde og det bedste grundlag for udvikling af virksomheden. Med stor velvilje fra såvel organisationernes som myndigheders side er der også opnået aftale om, at medarbejdere fra Malmö kan deltage i uddannelses- SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 19


forløb i Danmark – og omvendt. Det har været meget vigtigt for sammenlægningen, at personalet fra starten er blevet inddraget. Alle medarbejdere har besøgt deres kolleger på den anden side af Øresund, og den skepsis og mistro, der måtte have været, blev der på denne måde taget hånd om fra starten. Alle medarbejdergrupper har medvirket meget positivt til etableringen af CMP. En meget vigtig indikation af, at Øresundsregionen – ikke mindst i kraft af Øresundsforbindelsen – har potentiale til at blive et af de vigtigste kraftcentre i Nordeuropa, er Toyotas etablering af et klargørings- og distributionscenter på CMP’s arealer i januar 2003. Med en total ændring af sit distributionsmønster udnytter Toyota fordelene fra såvel skibsfart og banedrift som vejtransport til betjening af hele det nordiske marked, og Øresundsforbindelsen har klart medvirket til lokaliseringen af Toyota. CMP er under udvikling til et logistisk centrum for distribution af nye biler, hvor omsætningen ventes at udvikle sig fra ca. 25.000 til over 130.000 nye biler årligt i perioden 2001-2004. Samtidig opstår der nye aktiviteter gennem synergieffekt. Afgørende for etableringen af samarbejdet mellem Malmö Hamn og Københavns Havn har været forventningen om en økonomisk gevinst og troen på, at Øresundsregionen vil udvikles betydeligt i de kommende år. Det har været vigtigt, at der i begge havne har været tillid til, at virksomhederne i regionen bedre kan betjenes gennem samarbejde frem for konkurrence. Der er for så vidt ikke noget, der forhindrer, at samarbejdet udvikles yderligere og udvides til også at omfatte andre operatører. Øresundsregionen sikres derved også en bedre ressourceudnyttelse – eksempelvis i forbindelse med infrastrukturinvesteringer. 20 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


Samarbejde mellem BIOP og Lunds Universitet Hovederfaringerne Det er afgørende for samarbejdet, at den personlige kemi er i orden, og at samarbejdet er ligeværdigt. Samarbejdet har ført til videreudvikling af forskningen, der giver håb om kommercialisering af forskningsresultaterne. Samarbejdet har udviklet sig til også at omfatte samarbejde om ph.d.-studerende. Center for Biomedical Optics and New Laser Systems (BIOP) er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og forskningscenteret Risø. Denne konstellation samler landets højeste forskningsmæssige ekspertise inden for biomedicinsk optik. Centret er virtuelt, og initiativet til centeret er kommet af forskernes engagement og vilje til at skabe bedre forskningsmiljøer – eller sagt med andre ord: Etableringen af centret er sket i en bottom-up proces, hvor det personlige netværk har spillet en afgørende rolle. Samarbejdsparterne i BIOP er: Center for Communications, Optics and Materials, DTU Informatik og Matematisk Modellering, DTU Institut for Fysik, DTU Afd. for Optik og Fluid Dynamik, Forskningscenter Risø BIOP er ramme om forskning af høj kvalitet på sit område SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 21


og driver blandt andet et forskningsprogram, Biomedical noninvasive imaging techniques, finansieret af det danske Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd. Programmet gennemføres i samarbejde med Medical Laser Centre, Lunds Universitet, COM (DTU), Marselisborg Hospital i Århus og Risø. Programmet indeholder desuden et ph.d.-projekt og et post doc.- projekt. Grundlaget for samarbejdet med Lunds Universitet er de komplementære forskningsområder, der viste sig at være på henholdsvis Lunds Universitet og hos BIOP. Man havde hos Risø gennem publikationer en viden om, at der foregik interessant forskning på Lunds Universitet. Men den første kontakt og ideen til et egentligt samarbejde kom i forbindelse med en konference, hvor forskningsområdet blev behandlet. Det er afgørende for samarbejdet, at den personlige kemi er god, og at samarbejdet er ligeværdigt. På Medical Laser Centre, Lunds Universitet, havde man ekspertise i fotodynamisk terapi, og man havde udviklet et målesystem til kræft. Men man manglede en laserteknik med specielle egenskaber, som BIOP havde ekspertisen til at udvikle. Samarbejdet om og koblingen af disse forskningskompetencer har udviklet sig til flere fælles publikationer og et fælles patent. Det er hensigten at lade patentet danne grundlag for en forretningsplan og en fælles kommercialisering af den udviklede teknologi. Siden samarbejdet startede har det bredt sig til også at omfatte samarbejde om ph.d.-studerende og et initiativ til en fælles ph.d.-sommerskole i juni 2003 på Hven for 40 studerende og med undervisere fra hele verden. 22 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


NsGene Hovederfaringerne I forskningssamarbejder er tillid og eksklusivitet vigtig. Den personlige kemi har derfor stor betydning for, om et samarbejde bliver etableret. De sproglige og kulturelle forskelle mellem Danmark og Sverige har ikke været en hindring. Den geografiske nærhed har stor betydning. NsGene er produktet af et vellykket samarbejde på tværs af Øresund. Virksomheden startede som spin-off af det danske biotekfirma NeuroSearch i december 1999, og forretningsgrundlaget hviler på resultater af et forskningssamarbejde med Lunds Universitet, der sigter på dels helbredelse og dels blokering af udvikling af Pakinsons syge. NsGene har pr. 2003 etableret sig i Ballerup nær København. Virksomhedens primære samarbejdspartnere er: NeuroSearch Lunds Universitet: Professor Anders Björklund, Neurobiologi, professor Olle Lindvall, Neurologi, Karolinska Instituttet, professor Åke Seiger, Neurotec institutionen Danmarks Tekniske Universitet, professor Søren Brunak, BioCentrum Biogen SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 23


NsGene har 26 ansatte, heraf 21 danske og 5 svenske. De to forskere, der tog initiativet til samarbejdet, var Teit E. Johansen på NeuroSearch og Anders Björklund på Lunds Universitet. Grundlaget for samarbejdet lå i komplementariteten i forskernes kompetencer. Johansen og hans afdeling på Neuro- Search havde ekspertise inden for celleudvikling og genteknologi; Björklund var langt fremme med forskning i dyremodeller og testmetoder foruden at være initiativtager til det kliniske transplantationsprogram i Lund. Teit Johansen havde i udgangspunktet viden om den forskning, som Anders Björklund bedrev på Lunds Universitet, og han vidste, at den var relevant for NeuroSearchs forskning. Men samarbejdet blev først etableret i 1996, efter at de to forskere havde mødt hinanden ved en biomedicinsk konference i København. I et forskningssamarbejde af den art er åbenhed vigtig, og eksklusivitet og tillid er afgørende. Den personlige kemi har derfor stor betydning for, om et samarbejde bliver etableret. Samarbejdet dannede grundlag for etableringen af et europæisk konsortium, der fik et toårigt forskningsprojekt om celleog genbehandlingsmetoder medfinansieret under EU’s 4. rammeprogram. I 1998 resulterede forskningen i fundet af et protein Neublastin, som blev patenteret af NeuroSearch, og Olle Lindvall, klinisk forsker ved Lunds Universitet, blev inddraget i samarbejdet i forbindelse med defineringen af et klinisk produkt, som kunne testes på Parkinson-patienter i Lund 4 . Samarbejdsparterne var nu klar til en egentlig produktudvikling og vurderede, at det ville tage tre år og koste 100 mio. 4. Neublastin er en nervevækstfaktor, som virker på mange hjerneceller, men som også kan bruges andre steder end i hjernen. Neublastin har vist sig at være virksomt mod lidelser i det perifere nervesystem. 24 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


DKK at udvikle produktet. Det lykkedes at rejse 111 mio. DKK fra blandt andre den danske statslige kapitalfond Vækstfonden, NeuroSearch og institutionelle investorer – og NsGene blev etableret. I forbindelse med stiftelsen af virksomheden lykkedes det Teit Johansen og Anders Björklund at trække en svensk forsker, Lars U. Wahlberg, hjem fra USA, hvor han var ansat i en amerikansk biotekvirksomhed. Lars Wahlberg er neurokirurg og har biotek-erfaring, og han besidder derfor kompetencer, der er vigtige for NsGene. Stiftere af NsGene blev Teit Johansen, Anders Björklund og Lars Wahlberg. NsGene har siden indledt et samarbejde med den amerikanske virksomhed Biogen, som er ved at etablere sig i Hillerød i Nordsjælland. Biogen har købt licens på Neublastin for at udvikle proteinet mod lidelser i det perifere nervesystem. Det er hensigten at udvikle stoffet til et egentligt lægemiddel. Hvis Neublastin kommer på markedet til smertebehandling, kan den årlige licensindtægt til NsGene blive på flere hundrede millioner DKK. De sproglige og kulturelle forskelle mellem Danmark og Sverige har ikke været en hindring i samarbejdet. Sprogligt ligger dansk og svensk så tæt, at det ikke er nødvendigt at skifte sprog – danskere taler fortsat dansk og svenskere svensk, og man forstår hinanden. Det er en forskel i forhold til samarbejde med for eksempel tyskere eller englændere, hvor man enten som dansker må skifte til engelsk eller som tysker eller englænder må bruge relativt lang tid på at lære dansk. Kulturelle forskelle har man ikke oplevet. Den geografiske nærhed har stor betydning for samarbejdet. Afstanden mellem Ballerup og Lund er ikke større, end at det er overkommeligt at pendle. Det er nødvendigt at mødes ofte og drøfte forhold, som ikke kan klares pr. mail eller telefon. Også det forhold, at tilliden har så stor betydning for SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 25


samarbejdet, betyder, at det er vigtigt at kunne mødes ofte. Den geografiske nærhed giver en afgørende fleksibilitet i den sammenhæng. Ved at styrke rammerne for samarbejde på tværs af Øresund vil flere øresundsvirksomheder som NsGene se dagens lys. Med gode uddannelsessteder på begge sider af sundet vil samarbejdsmulighederne øges markant. Broen kan i høj grad også blive brugt som bro for øget samarbejde. Desuden vil det betyde større opland og dermed øge rekrutteringsgrundlaget for de nye virksomheder, der opstår i området. Teknologisk service for e-learning Hovederfaringerne Den tværnationale medfinansiering af projektet har været afgørende for projektets start og gennemførelse. Samarbejdet har været besværligt at få i gang – men det har været umagen værd. Øresundskontrakten har været en afgørende basis for at etablere samarbejdet. E-learning Øresund er et samarbejdsprojekt mellem danske og svenske virksomheder og institutioner, der startede med en øresundskontrakt i 2001. Formålet var at skabe et samlingspunkt for udvikling og profilering af en konkurrencedygtig e- learning kompetenceklynge i Øresundsregionen. Der deltog oprindeligt 11 virksomheder og 4 forskningsinstitutioner fra den danske og svenske side af Øresund. Desuden deltog det 26 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


danske teknologiske serviceinstitut Teknologisk Institut, hvor projektet var – og er – forankret. Siden er nogle virksomheder faldet fra, og andre er kommet til. I dag deltager: Danske virksomheder: Courseware Scandinavia A/S, Brødrene Hartmann A/S, Alinea, Samfundslitteratur og Effective Learning A/S. Svenske virksomheder: Sigma Education AB, Skandia, Luvit AB, Studentlitteratur AB, Knowledge Partner AB og Anoto AB. Forsknings- og uddannelsesinstitutioner: Copenhagen Business School, Malmø Högskola, Lunds Universitet, Interactive Institute Malmø. Godkendt Teknologisk Serviceinstitut: Teknologisk Institut. Projektet har to udgangspunkter. Det første er udviklingen af videnindustrier, hvor man i stigende grad integrerer nye digitale medier. Det andet er den specifikke karakter af kompetenceklyngen i Øresundsregionen med dens „Science Region“ profil. Et af de væsentligste mål er skabelse af nye produkter, tjenester og forretningsområder inden for e-learning og udviklingen af nye læringsmodeller og miljøer til at understøtte videnformidling og læring. Desuden er det målet at: Udvikle og afprøve metoder, værktøjer og prototyper rettet mod udviklings- og brugerorganisationer i Øresundsregionen til støtte for integrationen af e-learning og videnstyring. SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 27


Udvikle og dokumentere best practice i forbindelse med e- learning services rettet mod udviklings- og brugerorganisationer i regionen. Udvikle kompetenceprofiler og læringsmoduler rettet mod ansatte og ledere inden for den digitale videnindustri. Det har været hårdt at løbe projektet i gang i en tid, hvor IT globalt er i krise, og forventningerne til branchen er faldet drastisk. Den hårde konkurrence i branchen har påvirket virksomhedernes muligheder for at satse langsigtet. Tendensen har været at sigte efter hurtigere gevinster ved kortsigtede mål. Krisen i branchen har også vanskeliggjort projektet ved, at en partner er gået konkurs. Et andet problem har været sammensætningen af parter i øresundskontrakten, som betød, at samarbejdsmodellen ikke var umiddelbart forståelig for alle parter. Det har taget lang tid at finde en samarbejdsform, som alle kunne forstå og affinde sig med, samt at få samarbejdet til at fungere. Se beskrivelsen af ordningen for øresundskontrakter på side 43. Trods alle hindringer er tilliden nu cementeret og samarbejdet er godt i gang. Det ses blandt andet af projektets resultater. På Malmø Sygehus afprøver man nu Personal Digital Assistants (PDA), der fungerer som visuelle manualer til komplicerede apparater. PDA ligger i en håndholdt computer, der viser en video om, hvordan et apparat skal betjenes. Videoen af lavet af kolleger, der kender arbejdsopgaverne og derfor kan målrette instruktionen. Denne læringsmodel afprøves nu i en række andre virksomheder, heriblandt partnere i projektet. En anden udløber af projektet er et samarbejde mellem Anoto, Malmö Högskola og Teknologisk Institut, hvor man udvikler en applikation, der sammenkobler digital pen, papir og internettet, så opdatering af maskinmanualer kan kobles 28 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


sammen med et virtuelt forum for den pågældende maskine. Samme applikation udvikles også med henblik på sammenkobling af lærebog og internet community via den digitale pen. SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 29


Hvad skal der til for at starte et samarbejde? Adgang til komplementær viden på den anden side af sundet kan være det, der skal til, for at en virksomhed eller forsker kan komme videre med sin forskning, sit projekt eller udviklingen af sin virksomhed. Både i tilfældet NsGene og BIOP er der tale om komplementære kompetencer hos parterne, som i samarbejdet blev udnyttet til en videreudvikling af projekterne. Begge projekter er på den baggrund i en proces mod kommercialisering. NsGene og BIOP er eksempler på det vækstpotentiale, der ligger i Øresundsregionen. Eksemplerne viser imidlertid også, at gensidige kompetencer ikke er nok til at etablere samarbejdet. Der skal også være sympati. I innovative projekter er eksklusivitet en afgørende faktor for, om samarbejdet kan fungere. Meget kan man fastlægge i aftaler og kontrakter, men ikke alt. Det er vigtigt, at samarbejdet hviler på tillid, og den ’personlige kemi’ skal derfor være i orden. Det er næppe et tilfælde, at samarbejdet i begge eksempler tog sin begyndelse med tilfældige møder ved konferencer, til trods for at parterne havde kendt til hinandens arbejder længe. En del af potentialet i Øresundsregionen ligger i udnyttelsen af et større marked (både for afsætning af varer og rekruttering af arbejdskraft) og i udnyttelsen af stordriftsfordele. Begge dele kan give fordele til mange virksomheder. I lyset af stigende international konkurrence kan det endog blive nødvendigt for virksomhedernes overlevelse, at de udnytter dette potentiale. CMP er et eksempel på en virksomhed, der har udnyttet muligheden for at samle administration og andre aktiviteter i et større selskab med øgede aktiviteter og økonomisk gevinst til følge. Tilsvarende er samarbejdet mellem Swedish Meat og Slag- 30 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


teriernes Forskningsinstitut et eksempel på samling af kompetencerne inden for et givet område. En samling af kompetencerne vil ofte betyde en styrkelse af kompetencerne blandt andet på grund af synergieffekten ved videndeling. Resultatet for Swedish Meat er bedre og billigere produktudvikling og for Slagteriernes Forskningsinstitut betyder samarbejdet, at de kan opretholde bredere kompetencer inden for slagteriforskningen. Der kan være mange årsager til, at et dansk/svensk samarbejde i Øresundsregionen opstår, men som oftest spiller muligheden for økonomisk gevinst eller for adgang til viden en afgørende rolle. Politisk har man forsøgt at fremme samarbejdet i regionen ved at etablere ordninger, hvor danskere og svenskere kan opnå medfinansiering af projekter, hvis de samarbejder: Ø-forsk og øresundskontrakter. Projektet har vist, at mange ser offentlig medfinansiering af samarbejdsprojekter på tværs af sundet som en oplagt mulighed for at styrke regionens økonomiske potentiale. På den anden side er der en del, der mener, at samarbejdsprojekter, som er etableret omkring en medfinansieringsordning ikke fører til varige og holdbare samarbejder, fordi årsagen til samarbejdet ikke ligger i et reelt behov for samarbejdet, men i højere grad i et ønske om at få finansieret et givet projekt. Der findes uden tvivl eksempler på offentligt medfinansierede samarbejder, hvor samarbejdet efter projektafslutning er ophørt. Men e- learning er et eksempel på, at tværnational medfinansiering af projekter kan være med til at starte aktiviteter, der på langt sigt styrker regionen. SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 31


Konkurrence og samarbejde i Øresundsregionen Kompetenceklynger er et erhvervspolitisk mantra i regioner – de er erhvervsmæssige spydspidser, hvor vækst koncentreres, de er drivkræfter for innovation og de tiltrækker investeringer, kapital og nye virksomheder – de er kort sagt centrale for væksten i regionen. Som direktør Rolf O. Larssen sagde ved ATV’s konference ”Synergi over Sundet” 5 : ”Klynger er regionens erhvervsmæssige spydspidser. Det er der, hvor væksten bliver koncentreret, og hvor man kan se beskæftigelsen og konkurrenceevnen udvikler sig. Der ligger drivkraften for omstilling”. Man kan sige, at der er en klyngesynergi, som bør udnyttes, det vil sige fokus på teknologioverførsel, skabelse af sammenhæng i fødekæden fra grundforskning til kommercielle produkter og skabelse af den kritiske masse, som er et fundament for at tiltrække kapital og arbejdskraft. En kompetenceklynge er en gruppe af virksomheder, som via stærke indbyrdes relationer og i tæt samspil med vidensog uddannelsesinstitutioner, skaber høje præstationer. Det er afgørende for klyngen, at der er nærhed i relationerne mellem virksomheder og videnmiljøer, og at der i regionen er en høj grad af relevant kompetence. Der vil som regel være en del viden fra forskning og teknologiudvikling, som kan betragtes som ’spill over’ i forhold til det direkte mål. Undersøgelser har vist, at dette ’spill over’ hyppigt bliver brugt af virksomheder, der ligger i nærheden af kilden 6 . 5. ATV holdt en konference den 6. februar 2003: ”Synergi over Sundet – en konference om samarbejdet i Øresundsregionen”. Resumé af konferencen kan ses på ATV’s hjemmeside www.atv.dk. 6. Valentin, Finn, ”Danske virksomheders brug af offentlig forskning – en casebaseret undersøgelse”, Danmarks Forskningsråd, 2000. 32 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


Medicon Valley er allerede en veletableret kompetenceklynge i Øresundsregionen, men regionen har et godt potentiale for også at udvikle stærke kompetenceklynger inden for områderne IT/Tele, fødevarer og miljø. Dynamikken i kompetenceklynger er præget af samarbejde og af muligheden for at udnytte den viden, som koncentreres i området. Og dynamikken fremmes af virksomhedernes og institutionernes mulighed for at benchmarke og konkurrere med hinanden. Koncentrationen af aktivitet inden for et givet fagområde giver ideelle betingelser for at følge med i udvikling og innovation – og selv være på forkant. Viden er nøglen til både samarbejde og konkurrence i en kompetenceklynge. På den ene side er samarbejdet med andre virksomheder afgørende for at følge med udviklingen af viden og ny teknologi. På den anden side er viden en konkurrenceparameter, som virksomhederne i visse tilfælde ikke ønsker at dele med andre. Dynamikken i kompetenceklynger er præget af virksomhedernes balancegang mellem samarbejde og konkurrence. SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 33


Det danske øst-vest spørgsmål – og det svenske syd-nord spørgmål Både Danmark og Sverige har interne regionale interessekonflikter. Det ser ud til, at den dominerende grundholdning i begge lande er, at styrkelse af det ene område vil ske på bekostning af et andet område. Begge landes politiske strukturer giver regionale rivaliseringer – i Danmark ser man et øst-vest problem, hvor der er intens politisk opmærksomhed på, at Københavnsområdet ikke bliver begunstiget på bekostning af Vestdanmark. I Sverige er der tilsvarende regionale spændinger i forholdet mellem Nord- og Sydsverige. Udviklingen af Øresundsregionen som en del af Danmark og Sverige er imidlertid ikke et nulsumsspil. Som regionråd Henrik Hammar udtrykte det på konferencen i februar: ”Jo bedre det går for Malmø, jo bedre går det for Skåne. Og jo bedre det går for Skåne, jo bedre går det for resten af Sverige”. Øresundsregionen er efter udvidelsen af EU kommet til at ligge i hjertet af EU, hvilket giver området en unik chance til for at udvikle sig som et stærkt vækstcenter for erhvervsliv og forskning. Det er vanskeligt at forestille sig, at Stockholmsområdet eller Nordjylland skulle blive økonomisk svækkede af en sådan udvikling. Tværtimod vil en vækst i Øresundsregionen trække yderligere vækst til Danmark og Sverige og dermed virke som et lokomotiv. I EU er man nået en tilsvarende erkendelse. Hvor man tidligere kun talte om at styrke de svage regioner, er man nu også begyndt at tale om at styrke de stærk regioner, som skal konkurrere på det globale marked, og som kan blive vigtige vækstlokomotiver, hvis de kommer til at stå stærkt i den globale konkurrence. Konkurrencen om medicinalforskningen mellem EU og USA har medvirket til denne erkendelse. 34 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


Integration eller økonomisk vækst? Skåninge har altid taget på familieudflugt til Tivoli. Nu er der kommet en bro, som gør det nemmere for sydsvenskerne at besøge Sjælland og vice versa. Trafiktallene for broen viser, at flere og flere tager turen over sundet – om end mange mener, at der ikke er trafik nok. Men hvad betyder denne trafik for integrationen? Docent Anders Linde Lauersen sagde på konferencen ”Synergi over Sundet”: ”Mange biler over broen siger ikke så meget om integrationen, som det siger om parkeringsproblemer i det indre København – og om Øresundsbrons økonomi”. Nævner man ordet ’integration’ i andre sammenhænge, er associationen som regel integration mellem forskellige kulturer. For eksempel ønsker vi, at indvandrere og flygtninge skal integrere sig i det danske samfund, det vil sige, at der sker en gensidig tilpasning af levevis og værdier. Når vi taler om integration i Øresundsregionen, handler det oftest om mængden af trafik over broen og om forskelligheden i love og regler, der hindrer os i at færdes, bo og arbejde uden problemer i regionen som helhed. Måske hænger det sammen med, at forskellene mellem sjællændere og skåninge i levevis og værdier er så små, at det ikke giver mening at tale om integration i Øresundsregionen i den forstand. Alligevel er det som regel ordet ’integration’, der bliver nævnt i forbindelse med udviklingen af Øresundsregionen. Men målet med regionen er vel snarere øget økonomisk aktivitet og vækst. Det bliver ind imellem fremført, at samarbejde mellem danskere og svenskere er vanskeligt på grund af kulturelle forskelle. Men henvisningen til de kulturelle forskelle er måske ofte en nem undskyldning for, at et samarbejdsprojekt ikke lykkedes – nemmere end at begrunde det med for eksempel SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 35


budgetproblemer, manglende kompetence eller personlige uoverensstemmelser. Projektet har vist, at der er klare styrker i Øresundsregionen. Danskere og svenskere kan godt forstå hinanden både sprogligt og kulturelt, og vi har ikke behov for at arbejde med de kulturelle forskelle. Tværtimod er de forskelle, der trods alt er, kun en fordel – de fremmer dynamikken i samarbejdet. Det vi ønsker, er økonomisk vækst i regionen, og det får vi ved at samarbejde på alle planer. Mange virksomheder og forskere samarbejder allerede. Men for at udnytte regionens potentiale bør mange flere åbne øjnene for de klare fordele, der kan ligge i et samarbejde på tværs af sundet. 36 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


Erhvervsfremme i regionen Initiativer til erhvervsfremme i Øresundsregionen er stort set ikke tænkt sammen. Indtil videre har de centrale myndigheder i Danmark og Sverige samarbejdet om to midlertidige ordninger, der har været gældende for regionen som helhed: Ø-forsk og Øresundskontrakter 7 . Begge ordninger vurderes som vellykkede, men man er alligevel ophørt med at give tilskud til nye projekter 8 . Desuden starter Medicon Valley Academy et ph.d.-program i maj 2003, som medfinansieres af danske og svenske regionale myndigheder. Disse ordninger viser, at det kan lade sig gøre at samarbejde om erhvervsfremme regionalt og på tværs af grænsen. Nedenstående beskrivelse af de forskellige erhvervsfremmeordninger giver et indtryk af de to landes politiske indsats på området. Listen er ikke udtømmende, for eksempel er ordninger med vægt på F&U prioriteret frem for ordninger med mere lavteknologisk sigte. Svenske erhvervsfremmeordninger VINNVÄXT VINNOVA lancerede i 2002 et nyt program, Vinnväxt, med det formål at fremme bæredygtig vækst baseret på international konkurrenceevne i funktionelle regioner gennem finansiering 7. Ø-forsk har til formål at fremme samarbejdet om forskning i regionen, og kan ikke betragtes som en decideret erhvervsfremmeordning. Den er alligevel nævnt, da fælles dansk/svenske finansieringsordninger er sjældne. 8. Foreløbig vurdering af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling indtil evalueringer er gennemført. SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 37


af anvendelsesbaseret forskning samt udvikling af effektive innovationssystemer. I løbet af en 10-års periode skal VINNOVA fordele 400 millioner SEK. Programmet er for alle virksomheder, forskningsorganisationer, offentlig organisationer eller netværk, som ser en mulighed i – og kan samarbejde om – at udvikle effektive og internationalt konkurrencekraftige innovationssystemer. Med en programbekendtgørelse vil VINNOVA invitere til indsendelse af idéskitser. Vinnova tilbyder medfinansiering af udarbejdelsen af færdige forslag på baggrund af de bedste af idéskitserne. De bedste forslag vil herefter danne grundlag for støtte til gennemførelse af forslagene til et fåtal af regioner. For eksempel vil 4-8 regioner kunne modtage mellem 2-10 mio. SEK pr. år over en periode på op til 10 år. BioNanoIT BioNanoIT er et flervidenskabeligt program for forskning, udvikling og demonstration, som kobler biovidenskab med mikro/nanovidenskab og IT. Programmets formål er at skabe forudsætninger for, at det svenske innovationssystem indenfor BioNanoIT når international konkurrenceevne og derigennem bidrager til holdbar økonomisk vækst. Det er hensigten med programmet at stimulere samspillet inden for kombinationsområdet BioNanoIT og mellem aktørerne i innovationssystemet – med andre ord: Triple Helix 9 . Programmet løber til år 2007. 9. Begrebet Triple Helix er skabt af forskerne Loet Leydesdorf og Henry Etzkowitz og har siden 1996 dannet basis for en række internationale konferencer – sidst i København i november 2002. Triple Helix er et billede på interaktioner mellem erhvervslivet, universiteterne og staten. 38 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


Stiftelsen Innovationscentrum Stiftelsen Innovationscentrum (SIC) er en statslig stiftelse under Näringsdepartementet, der har til formål at støtte innovative projekter med kommercielt potentiale. SIC støtter innovatører finansielt med kapital i form af kreditgivning og bidrag samt intellektuel kapital i form af rådgivning og netværk. SIC’s virksomhed kan kortfattet beskrives i tre dele: Rådgivning og finansieringsstøtte via Innovation Sverige samt innovationsfremmende virksomhed. Innovation Sverige er et nationalt netværk med regionale innovationscentre i hvert len. Netværket drives i samarbejde med ALMI Företagspartner. Teknikbrostiftelsen Sverige etablerede i 1994 syv Teknikbrostiftelser, som havde til formål at øge samarbejdet og udnyttelsen af viden mellem universiteter og erhvervsliv. Stiftelserne blev oprettet ved en regeringsbeslutning i 1993 og skal nedlægges den 31 december 2007, hvor stiftelsernes formue overgår til staten. Skånes Teknikbrostiftelse ligger i Lund. Teknikbrostiftelsen i Lund har blandt andet medvirket til at etablere ’Kundskapsbron’ og ’Idéstipendium’. Kunskapsbron arbejder for, at viden, som produceres ved sydsvenske universiteter og højskoler, bliver anvendt i små og mellemstore virksomheder og dermed genererer øget vækst. Idéstipendier er på 100.000 SEK og kan tildeles lærere, forskere og studerende, som vil afprøve den økonomiske holdbarhed i deres idéer. Forskerparker Der er 10 svenske teknik- og forskerparker i Øresundsregionen. Den ældste, Ideon, er samtidig også den ældste forskerpark i Skandinavien. Teknik- og forskerparkerne er miljøer, som ak- SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 39


tivt stimulerer vækst med fokus på højteknologisk, videntunge og forskningsbaserede virksomheder. Forskerparkerne i Sverige har en interesseorganisation, Swedepark, som blev etableret i 1989. Drivhuset Entrepreneurskabsstiftelsen Drivhuset er en uafhængig stiftelse som blev startet i 1993 af studenter ved højskolen i Karlstad. Der er i dag ni drivhuse i Sverige – tre af dem ligger i Skåne: Karlstad, Malmø og Växjö. Drivhuse er knyttet til et universitet. Formålet er, at de studerende skal kunne drive projekter, starte virksomheder og udvikle idéer under deres studietid. Drivhuset skaber kontakt mellem virksomheder og studerende og giver tilbud om seminarer, kurser og vejledning om forretningsudvikling til studerende. Alle aktiviteter i drivhuset er gratis for de studerende. Danske erhvervsfremmeordninger Innovationsmiljøer Et innovationsmiljø er et aktieselskab, der tilbyder rådgivning til innovative iværksættere i forbindelse med udvikling af nye kommercielle service- eller produktideer. Formålet med innovationsmiljøerne er at skabe flere nye innovative virksomheder i Danmark ved at sikre et tættere samspil mellem innovative iværksættere, forskning og kapital om udvikling af nye produkter og serviceydelser. Innovationsmiljøerne kan på statens vegne støtte en iværksætter med et kapitalindskud på 750.000 DKK. Der er fire danske innovationsmiljøer i Øresundsregionen. 40 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


GTS Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutterne) er 10 selvejende institutioner, der drives som private virksomheder. GTS-institutterne tilbyder teknologisk rådgivning og service til private virksomheder og offentlige myndigheder på kommercielle vilkår. Institutterne modtager offentlig støtte til generel videnopbygning. Teknologisk service defineres som: „forskning og udvikling, indsamling og bearbejdning af teknologisk viden og hermed sammenhørende viden vedrørende virksomhedsøkonomi, organisation og ledelse, samt formidling heraf til praktisk og kommerciel anvendelse inden for erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt“. Centerkontrakter En centerkontrakt er et samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner og teknologiske serviceinstitutioner om et strategisk udviklings- eller forskningsprojekt, der har et kommercielt sigte. Formålet med ordningen er at ’bygge bro’, så virksomhederne får direkte adgang til de nyeste resultater indenfor forskning og teknologisk udvikling. Centerkontrakterne skal understøtte konkrete fornyelser i danske virksomheder ved at forene de bedste kræfter inden for dansk erhvervsliv, forskning og teknologisk service. I 2002 var der afsat 87,9 mio. DKK til ordningen. Regionale vækstmiljøer Et regionalt vækstmiljø er et samarbejde mellem virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, teknologiske videnformidlere og andre relevante aktører. Samarbejdet skal tage udgangspunkt i en eller flere erhvervsmæssige styrkepositioner SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 41


inden for et sammenhængende geografisk område. Forskningsog uddannelsesinstitutioner og institutioner, der arbejder med viden- og teknologiformidling er omfattet af ordningen. Formålet med regionale vækstmiljøer er at bidrage til udvikling af varige samarbejdsrelationer og øget videndeling mellem de deltagende partnere. I den forbindelse er det vigtigt, at især små og mellemstore virksomheder får hurtig og direkte adgang til ny viden, læringsformer og teknologi og kan medvirke til, at viden, efter- og videreuddannelser bearbejdes og målrettes i forhold til deres behov. Vækstmiljøet kan typisk opnå tilskud i en tre-årig periode. Musicon Valley i Roskilde er det eneste vækstmiljø, der er startet i Øresundsregionen. Vækstmiljøets mission er at skabe basis for udviklingen af en videndrevet vækstklynge inden for den hastigt voksende musik-, indholds- og oplevelsessektor med fokus på de industrielle sektorer lyd, lys, akustik og transmission. Ordningen er et forsøg, og der er ikke planlagt ansøgningsrunder i 2003. Der var i 2002 afsat ca. 20 mio. DKK til medfinansiering af nye regionale vækstmiljøer. Forskerparker Der er tre forskerparker på den danske side af Øresundsregionen: Forskerparken CAT, Forskningscentret ved Hørsholm og Symbion Science Park. Desuden har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Hovedstadens Udviklingsråd planlagt at etablere en bioteknologisk forskerpark i tilknytning til Biotech Research & Innovation Center (BRIC), Københavns Universitets Molekylærbiologisk Insitut (MBI) og de eksperimentelle forskningsenheder under Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S). 42 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


Dansk/svenske erhvervsfremmeordninger Ø-forsk Blev etableret ved et dansk initiativ med det formål at fremme forskningssamarbejdet i Øresundsregionen. Der blev i 1997 sat 60 mio. DKK af på den danske finanslov til initiativet med den klausul, at pengene kunne komme til udbetaling, hvis de blev matched af tilsvarende svensk finansiering. I Sverige havde man få år tidligere begyndt en decentralisering af de svenske forskningsmidler, hvilket gjorde bevillingsprocessen vanskelig. Den svenske regering satte dog 20 mio. SEK af til initiativet. Teknikbrostiftelsen Lund gik senere ind i initiativet med 15 mio. SEK – det vil sige, at den samlede medfinansiering af Ø- forskprojekter blev på ca. 35 mio. DKK og 35 mio. SEK. Øresundskontrakter Er en ordning med samme regelsæt som centerkontrakter. I år 2000 blev der sat 45 mio. DKK af til øresundskontrakter af rammen for Centerkontrakter. Anledningen var blandt andet en rapport fra 1999 om barrierer for samarbejde på tværs af sundet. Samtidig satte NUTEK 45 mio. SEK af til samme formål fra deres ramme under Kompetencecentre 10 . Disse penge skulle dække øresundskontrakter over 3 år. Medfinansiering af et projekt under Centerkontraktordningen forudsætter et samarbejde mellem en eller flere virksomheder, et GTS-institut og et universitet. Tilsvarende samarbejde skal etableres i øresundskontrakterne, hvor alle tre parter skal være repræsenteret fra både den danske og den svenske side. Den svenske pendant 10. NUTEK, Närings- och teknikutvecklingsverket, er Sveriges centrale myndighed for erhvervsudvikling. SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 43


til de danske GTS-institutter er forskellige institutter, som varetager tilsvarende opgaver. Øresundskontrakterne har givet anledning til, at Teknologisk Institut har etableret sig i Sverige. Der er politisk vilje til at etablere fælles dansk/svensk medfinansiering af forskningsprojekter, men forskellige bevillingsstrukturer og politiske prioriteringer og dagsordener gør det til et tungt arbejde at gennemføre dem. Ø-forsk vurderes umiddelbart som en succes, men der mangler at blive gennemført en egentlig evaluering 11 . Under alle omstændigheder viser Ø- forsk, at samarbejdet kan lade sig gøre. Medicon Valley PhD Programme Programmet er en ph.d.-uddannelse, hvor ph.d.-projektet skal være et samarbejde mellem et hospital og en privat virksomhed i Øresundsregionen, der kommer fra hver sin side af Øresund. Desuden skal et af regionens universiteter deltage i samarbejdet. Projektets omkostninger dækkes med 50 pct. af den virksomhed, der deltager i projektet, og 50 pct. af programmet. Programmet finansieres af HUR og Region Skåne, og administreres af Medicon Valley Academy. Interreg Er en ordning under EU, der har til formål at give indbyggerne i Øresundsregionen mulighed for at udnytte hele regionens ressourcer på trods af, at den nationale grænse adskiller befolkningerne. Gennem samarbejdsprojekter skal mennesker, virksomheder og organisationer opdage nye muligheder og drage nytte af hinandens erfaringer. Forhindringer og barrierer 11. Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 44 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


skal minimeres og netværk, institutioner og strukturer, som kan udnyttes i fællesskab, skal vokse frem. Det overordnede mål er at udvikle Øresundsregionen til en af Europas mest integrerede og funktionelle grænseregioner. Interreg bliver administreret af Øresundskommiteen. Venture Cup Øresund Venture Cup er en virksomhedsplankonkurrence primært for studerende, forskere og entreprenører i Danmark og Skåne. Organisationen hjælper konkurrenterne med at udvikle deres forretningsidé til en professionel forrretningsplan med støtte fra et bredt netværk af venturekapitalister og mentorer. Venture Cup Øresund er etableret på rent privat initiativ. SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 45


Bilag 1 Link-oversigt Link-oversigt over organisationer nævnt i bogen: Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV Almi Företagspartnter Atrium21 Bio Vision A/S BioNanoIT BIOP CAT Innovation A/S Centerkontrakter Copenhagen Business School Copenhagen Malmö Port COWI Dansk Brandteknisk Institut Dansk Institut for Fundamental Metrologi Dansk Kapitalanlæg Aktieselskab Dansk Standard Dansk Toksikologi Center DELTA DHI – Institut for vand og miljø dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ Drivhuset Sverige DTU Innovation A/S e-learning FORCE instituttet Forskerparken CAT Forskningscentret ved Hørsholm http://www.atv.dk http://skane.almi.se http://www.atrium21.hik.se/ http://www.bioteknologisk.dk/ http://www.vinnova.se/ http://www.biop.dk http://www.catscience.dk http://www.vtu.dk http://www.cbs.dk http://www.cmport.com http://www.cowi.dk http://www.dift.dk http://www.dfm.dtu.dk http://www.dankap.dk http://www.ds.dk http://www.dtc.dk http://www.delta.dk http://www.dhi.dk http://www.dk-teknik.dk http://www.drivhuset.se http://www.dtu-innovation.dk http://www.elearningoresund.net http://www.force.dk http://www.catscience.dk http://www.forskningscentret.dk 46 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


Geografisk Institut, Københavns Universitet http://www.geogr.ku.dk Ideon http://www.ideon.se Informatik og Matematisk Modellering, Innovation Sverige http://www.innovationsverige.com Danmarks Tekniske Universitet www.imm.dtu.dk Interreg http://www.oresundskomiteen.dk Krinova Science Park http://krinova.se Lunds Universitet http://www.lu.se Malmö Incubator http://www.minc.se Medeon Science Park http://www.medeon.se Medicon Valley PhD Programme http://www.mva.org NsGene http://www.nsgene.com Regionale Vækstmiljøer http://www.vtu.dk Reson http://www.reson.dk SIC http://www.innovationscentrum.se Slageriernes Forskningsinstitut http://www.danskeslagterier.dk Soft Center Ronneby http://www.softcenter.se Swedepark http://www.swedepark.se Symbion Science Park http://www.symbion.dk Teknikbrostiftelsen http://www.teknikbrostiftelsenilund.se Teknocenter http://www.teknocenter.se Teknologisk Innovation A/S http://www.tekinno.dk Teknologisk Institut http://www.teknologisk.dk Teknopol http://www.teknopol.se TelecomCity http://www.telecomcity.org Venture Cup Øresund http://www.oresund.venturecup.org Videum Science Park http://www.videum.se Øresundskommiteen http://www.oresundskomiteen.dk Øresundskontrakter http://www.vtu.dk Zealand Pharma http://www.zp.dk SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE? 47


48 SYNERGI OVER SUNDET - HVORDAN UDNYTTER VI DEN BEDRE?


ATV Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby April 2003 ISBN 87-7836-027-7 Omslag: Due Design AS 2948-0403

More magazines by this user
Similar magazines