Hvordan sikres rettigheden til kommunikation?

ASK 2 projekt 2008/2009. Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt
Hvilket perspektiv gik vi selv ud i feltet med?
Det kritiske perspektiv kritiserer, at man deler mennesker op i grupper efter deres
funktionsnedsættelse, da det i sig selv er en marginalisering. Vi har i denne opgave stået i dette
dilemma, - at have været nødt til at definere vores fokusgruppe ud fra funktionsnedsættelsen. Vi har
slået os til tåls med nødvendigheden, på grund af den etiske fordring, der ligger i at sætte fokus på
vilkårene for nogle mennesker, der har det til fælles, at de har multiple funktionsnedsættelser og
ikke kan tale. Det er den eneste måde, vi har fantasi til at kunne hjælpe med at gøre opmærksom på
deres situation og behov. Vi har taget udgangspunkt i nogle specifikke menneskers perspektiv og
defineret det grundlag, vi selv har haft på som briller, når vi har tilrettelagt og gennemført
interviews og efterfølgende analyseret vores data. Hermed mener vi alligevel at have sat mennesket
før handicappet og åbnet op for et dilemmaperspektiv, hvor forskellige aktører bliver hørt, og hvor
respekten findes for mangfoldighed og kompleksitet.
Den etisk korrekte benævnelse?
Vi har stået i dilemmaet med, hvad vi som fællesbetegnelse kunne kalde mennesker tilhørende
gruppen, når vi har skullet beskrive deres vilkår enkeltvis eller samlet. Er de ”brugere” (af sociale
tilbud), ”beboere” eller ”borgere”, når vi benævner dem? Vi mener, det ville være etisk korrekt at
kalde dem ”borgere”, fordi det signalerer deres ligeværdighed og ligeret på lige fod med andre
borgere i samfundet. Alligevel har vi fundet det nødvendigt ofte at benævne dem ”brugere”, fordi vi
taler om deres situation som brugere af primært bo- og dagtilbud. Nogen gange er det faldet mere
naturligt i sammenhængen at betegne dem ”beboere”, selv om de med det kritiske øje burde
benævnes ”mennesker på et botilbud”. På samme vis kunne man spørge, om vi kan skrive ”FN’s
Handicapkonvention” eller det mere etisk korrekte ”FN’s konvention om rettigheder for personer
med handicap”? Vi har i forhold til benævnelser valgt også at tage hensyn til, at teksten ikke bliver
for tung, og at sproget varieres.
7. Konklusion
Hvordan sikres rettigheden til kommunikation?
Endnu er retten til ytringsfrihed og deltagelse for mange mennesker med multiple
funktionsnedsættelser uden et talesprog et stykke fra virkelighedens Danmark. LEV beretter om
store forskelle fra kommune til kommune og fra tilbud til tilbud på kvaliteten af indsatsen og viden
på området. Vi har mødt 3 unge mennesker med behov for ASK, som har peget på store behov for
46