565896 Erhvervsavis nr. 17 - Dansk Erhverv - Billedgalleri

media.danskerhverv.dk

565896 Erhvervsavis nr. 17 - Dansk Erhverv - Billedgalleri

Trommesolo

på de bonede

gulve for

iværksættere

Bagsiden

Medlemsavis for 20.000 virksomheder og 100 brancheforeninger i Dansk Erhverv · # 17 · 18.-20. juni 2008

www.danskerhverv.dk

Arbejdsgiveren skal på

sygebesøg inden for 4 uger

■ Regeringen har i den

forgangne uge fremlagt sin

handlingsplan mod sygefravær,

der indeholder mange

positive takter. Men kravet

om, at virksomhederne skal

have en medarbejdersamtale

senest efter fire ugers sygdom,

er utidig indblanding i

virksomhedernes personalepolitik,

mener Dansk Erhverv

AF MALENE RASMUSSEN OG

STINE PILEGAARD JESPERSEN >

”Regeringen kan ikke lovgive sig til

et lavere sygefravær på den enkelte

arbejdsplads. Håndtering af sygefravær

kan alene foregå på arbejdspladsen

og i et samarbejde mellem medarbejdere

og ledelse. Det skal

tilpasses særlige forhold på den enkelte

arbejdsplads,” siger direktør

Laurits Rønn, Dansk Erhverv, og

fortsætter:

”Vi er imod, at regeringen nu lægger

op til at lovgive om, hvordan virksomhederne

skal drive personalepolitik.

Medarbejdere og ledelse ved

bedst selv, hvad der skal til på den

enkelte arbejdsplads.”

Syg og stadig på arbejde

Dansk Erhverv ser det derimod som

meget positivt, at regeringen nu lægger

op til et opgør med tankegangen

om, at sygdom indebærer 100 % sygefravær:

”Vi har længe arbejdet for at ændre

den gængse opfattelse af, at sygdom

altid skal resultere i en sygemelding

på fuld tid. For eksempel vil en medarbejder

med et brækket ben ofte

kunne arbejde med ændrede arbejdsopgaver.

Derfor er det meget

glædeligt, at regeringen gør det til et

af hovedpunkterne i indsatsen mod

sygefravær,” påpeger Laurits Rønn.

Kommuner må ind i kampen

Selv om handlingsplanen indeholder

en række gode initiativer, har Dansk

Erhverv vanskeligt ved at få øje på,

hvordan regeringen vil nå sit mål

med at reducere sygefraværet med

op til 20 %. Det kræver, at kommunerne

i langt højere grad tager del i

kampen mod sygefraværet.

En ny undersøgelse blandt organisationens

medlemsvirksomheder viser,

at 2/3 af dem aldrig eller sjældent

bliver kontaktet af kommunen i forbindelse

med en medarbejder, der

er syg i mere end 8 uger:

”Det er dybt bekymrende, at kommunerne

alt for ofte undlader at inddrage

virksomhederne i opfølgnin-

Dansk Erhverv kalder det utidig indblanding, at regeringen vil pålægge arbejdsgiverne en

samtale med syge medarbejdere inden en måned.

gen på sygedagpenge. Vi vil derfor

opfordre regeringen til at kigge nærmere

på, hvordan kommunerne i

højere grad kan forpligtes til at inddrage

virksomhederne,” siger Laurits

Rønn.

Glædeligt fokus

på lægernes rolle

Dansk Erhverv glæder sig over, at

handlingsplanen har fokus på at gøre

lægeerklæringen til et bedre redskab

for virksomhedernes indsats for at

fastholde sygemeldte medarbejdere.

Samtidig skal regeringen have ros

for at have lyttet til kritikken af, at

virksomhederne mister retten til at

få refunderet sygedagpengene, hvis

den sygemeldte medarbejder ikke

indsender sit oplysningsskema rettidigt.

Mere om sygefravær på side 3.

Spændende

shopping

Hotel bæredygtighed

sparer vand

og energi

Ukraine

har EM-bolden

- i 2012

Side 5

Side 6-7

Side 8-9


2 LEDER DANSK ERHVERV I NUMMER 17 I 18.-20. JUNI 2008

Væk med

Jerntæppet

Af Jens Klarskov

Administrerende direktør

Dansk Erhverv

Hvor finder videnerhvervene vitaminer til deres forretningsudvikling?

Umiddelbart skulle man mene, at universiteterne var et naturligt sted

at starte. Det er dog langt fra altid tilfældet. Selv om videnerhvervene

har flest akademikere og forskere ansat i den private sektor og lever af

at bruge og sælge viden og rådgivningsydelser, er der en sørgelig

kendsgerning. De er henvist til at innovere selv, fordi det offentlige

innovationssystem i flere år har forsømt at følge med udviklingen

i erhvervslivet.

Langt hovedparten af videnerhvervene inden for IT, medico, revision,

PR, reklame, kommunikation og design baserer innovation på samspil

med kunder, leverandører og sågar konkurrenter. Det er der ikke

noget i vejen med. Men samfundet går glip af vækst og værdiskabelse

ved, at der går et Jerntæppe mellem videnerhvervene og det offentlige

innovationssystem.

Måske er der lys forude. Videnskabsministerens Råd for Teknologi og

Innovation barsler inden sommerferien med en ny strategi for, hvordan

det offentlige kan styrke rammebetingelserne for innovation i videnerhvervene.

Der er mange gode takter i strategien, som Dansk Erhverv

har været med til at udarbejde.

Den hellige grav er dog ikke velforvaret. Rådet for Teknologi og

Innovation har nemlig ingen midler til at gøre de gode tanker til

virkelighed med. Forude venter finanslovsforhandlingerne, hvor

globaliseringsreserven på flere milliarder kroner er i spil. Her er det

afgørende, at der er politisk vilje til at allokere midler, der kan styrke

rammebetingelserne for innovation i videnerhvervene.

Et Danmark som vidennation kræver ifølge Dansk Erhverv ikke mindst, at vi kan tiltrække

udenlandske videnarbejdere.

Gør Globaliseringsrådet

til et permanent råd

■ En ny redegørelse om

konkurrenceevnen giver

Danmark en middelmådig

placering sammenlignet med

de øvrige OECD-lande

Den triste konklusion i redegørelsen

er, at Danmark ligger langt uden for

top 5. Derfor skal Globaliseringsrådet

trække i arbejdstøjet igen, mener

Dansk Erhverv:

Dansk økonomi står ved en skillevej

og er på vej til en landing, som helst

ikke bør blive alt for ublid. Derfor er

der ekstra grund til at se nærmere

på, om vi er klædt på til globaliseringens

udfordringer på lang sigt,” siger

organisationens formand, Poul-Erik

Pedersen.

Til det formål skulle regeringens aktuelle

redegørelse om konkurrenceevnen

være et godt pejlemærke:

Venter der os forude blot en mindre

rystetur, eller skal vi for alvor

stramme sikkerhedsbæltet?

”Danmark kan ikke vinde i det globale

kapløb som blød mellemvare. Vi

halter bagefter på de rammebetingelser,

der baner vejen for, at erhvervslivet

kan skabe værdier til at

finansiere fremtidens velfærd,” påpeger

Poul-Erik Pedersen.

Et Danmark som vidennation kræver

ifølge Dansk Erhverv, at vi er endnu

mere ambitiøse på uddannelse, forskning,

innovation, teknologi, eksportfremme

og arbejdskraft - herunder

ikke mindst tiltrækning af udenlandske

videnarbejdere samt en markant

nedsættelse af marginalskatten.

”Regeringen bør sammen med sine

partnere i Globaliseringsrådet tage

en ny runde. Ikke som udraderede

ringvrag, men som et ambitiøst forsøg

på at lægge kimen til version 2.0 af

Danmarks næste globaliseringsstrategi.

Den globale udfordring er af så

afgørende karakter, at vi foreslår et

mere permanent råd,” fastslår Dansk

Erhvervs formand og fortsætter:

”Lande som Kina, Korea, Indien og

Singapore investerer massivt i forskning

og innovation. Udfordringerne

er således ikke blevet mindre påtrængende.”

Uden en omprioritering i det offentlige innovationssystem bliver vi

løbet over ende af konkurrenter i blandt andet Kina, Korea, Singapore

og Indien. I dag ligger Danmark på en sølle 23. plads, når EU måler

innovation på serviceområdet. Det er ganske enkelt ikke godt nok.

Viden- og rådgivningsydelser er ikke varm luft i metermål men benhård

business, der kan ses på bundlinjen i det ganske erhvervsliv. Det er

et faktum, som det offentlige innovationssystem bør indrette sig på.

Ellers skifter de danske videnvirksomheder postadresse til udlandet.

Det koster job, vækst og velfærd, som ingen kan være tjent med -

heller ikke dem, der holder af Jerntæpper.

Udgives af

Børsen

1217 København K

Telefon 33 74 60 00

Fax 33 74 60 80

info@danskerhverv.dk

www.danskerhverv.dk

Redaktion

Carlos Villaro Lassen

(ansvarshavende redaktør),

Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl,

Jesper Brønnum, Kim Østrøm, Malene

Rasmussen, Michael E.J. Stilborg,

Janne Bruvoll.

Design og tryk: Schultz Grafisk

Udgives 30 gange årligt

Oplag: 15.300

ISNN: 1902-2956

Titel: Dansk Erhverv (Kbh.)

Annoncesalg: Telefon 70 22 40 88


DANSK ERHVERV I NUMMER 17 I 18.-20. JUNI 2008 SYGEFRAVÆR 3

Kommunerne hurtige til at

stoppe refusion ved fodfejl

■ Kommunerne er hurtige

til at stoppe refusion af

sygedagpenge til arbejdsgiveren,

når den sygemeldte

medarbejder begår fodfejl.

Medarbejderen begår fejlen,

men arbejdsgiveren straffes.

Dansk Erhverv roser regeringen

for at sætte fokus

på problemet i den netop

offentliggjorte plan mod

sygefraværet

AF MALENE RASMUSSEN OG

STINE PILEGAARD JESPERSEN >

Dansk Erhverv oplever næsten dagligt

henvendelser fra dybt frustrerede

arbejdsgivere, der mister refusionen

af sygedagpenge fra kommunen.

Det skyldes, at en sygemeldt

medarbejder ikke har opfyldt sine

forpligtelser over for kommunen.

Den har mulighed for at stoppe refusionen,

hvis medarbejderen ikke

returnerer et såkaldt oplysningsskema

til kommunen inden for en 8

dages frist. Én dags overskridelse af

fristen betyder, at arbejdsgiveren

mister godt 15.000 kr. om måneden i

resten af sygeperioden. Det samme

gælder for eksempel også, hvis medarbejderen

udebliver fra et møde

med kommunen eller glemmer at

aflevere en lægeerklæring.

”Selv meget korte overskridelser af

fristen medfører nærmest pr. automatik,

at kommunerne lukker kassen

i. Det er medarbejderen, der begår

fejlen. Men det er arbejdsgiveren,

der straffes, og det er helt urimeligt.

Det kan ikke være rigtigt, at en enkelt

dags overskridelse af fristen skal

få så store økonomiske konsekvenser

for arbejdsgiveren,” mener underdirektør

Charlotte Vester, Dansk

Erhverv.

Virksomheden er uforberedt

Oftest kommer det helt bag på virksomheden,

at refusionen stoppes.

Arbejdsgiveren bliver nemlig ikke

orienteret om de opfølgningsskridt,

som kommunen iværksætter over

for medarbejderen. Først når arbejdsgiverne

flere måneder efter får

afslag på refusion, får de besked om,

at noget er galt.

”Det er glædeligt, at regeringen nu

lægger op til, at refusionen genoptages,

hvis medarbejderen indsender

oplysningsskemaet. Vi ser dog gerne,

at refusionen også genoptages i øvrige

situationer. For eksempel hvor

Kommunen kan stoppe refusionen af sygedagpenge

til arbejdsgiveren, hvis medarbejderen

ikke returnerer et såkaldt oplysningsskema

til kommunen inden for 8 dage.

sygemeldte udebliver fra møder,

men efterfølgende opfylder sine forpligtelser

over for kommunen. Desuden

bør kommunerne have pligt til

at orientere arbejdsgiveren, straks

der opstår situationer, som kan få

betydning for refusionen,” slutter

Charlotte Vester. •

Ringe lægeerklæringer

bremser kamp mod sygefravær

■ Knap 7 ud af 10 virksomheder oplever hver gang eller

ofte, at de praktiserende læger glemmer at angive, hvilke

funktioner sygemeldte ikke kan udføre. Hele 76 % af virksomhederne

vurderer samtidig, at det ville øge deres muligheder

for at hjælpe sygemeldte tilbage i job, hvis de havde

større kendskab til medarbejdernes sygdom

AF MALENE RASMUSSEN OG

STINE PILEGAARD JESPERSEN >

Dansk Erhverv har efterlyst et tættere

samarbejde mellem arbejdspladserne

og de praktiserende læger

om at fastholde sygemeldtes tilknytning

til arbejdsmarkedet. Regeringen

har nu lyttet til kritikken og ønsker

at gøre lægeerklæringen til et

bedre redskab for virksomhederne.

Dansk Erhverv mener dog ikke, at

den eksisterende lægeerklæring helt

skal afskaffes. Men at den suppleres

med en ny mulighedserklæring:

”Regeringen har i sin handlingsplan

mod sygefraværet sat fokus på lægeerklæringerne.

Det er meget glædeligt.

De praktiserende læger spiller

en afgørende rolle i forhold til virksomhedernes

muligheder for at fastholde

en sygemeldt medarbejder,”

forklarer underdirektør Charlotte

Vester og fortsætter:

”Lægerne sidder ofte inde med informationer,

som virksomhederne

skal bruge for at hjælpe sygemeldte

medarbejdere tilbage i job. En korrekt

udfyldt lægeerklæring er i den

forbindelse et væsentligt redskab for

virksomheden, især ved langtidssygdom.”

Arbejdsgivere har ikke den store tillid til lægeerklæringer. De er for nemme at få udstedt.

For let at få en lægeerklæring

Undersøgelsen viser også, at 98 % af

virksomhederne mener, at det er enten

meget nemt eller nemt at få en

lægeerklæring:

”Det er virksomhedernes klare opfattelse,

at det er meget nemt for

medarbejderne at få en lægeerklæring.

Tilliden til lægeerklæringerne

er derfor ikke speciel stor. Imidlertid

er det ikke enhver sygdom, der gør

medarbejderen fuldt uarbejdsdygtig.

Det ville være forfriskende, hvis

en læge ville skrive en lægeerklæring

på, at vedkommende trods sygdommen

for eksempel godt kunne arbejde

hjemmefra et antal timer om

dagen,” slutter Charlotte Vester. •


4 FORBRUGERE DANSK ERHVERV I NUMMER 17 I 18.-20. JUNI 2008

Forbrugerstyrelsen:

Vi sender viden tilbage

til erhvervslivet

■ I de senere år er Forbrugerstyrelsen i stigende grad blevet opmærksom på at skabe gode

forbrugerforhold ved at sende viden om samme emne tilbage til virksomhederne. Gode råd

om rødvinspletter hører fortiden til. I dag analyserer Forbrugerstyrelsen systematisk den

viden om klager, de får fra forbrugerne, til gavn for både forbrugerne og virksomhederne

AF MALENE RASMUSSEN >

”Nyt fra kunderne” er seneste skud

på stammen af projekter, som Forbrugerstyrelsen

og Dansk Erhverv

samarbejder om. Det er planen, at

de erhvervsdrivende tre gange om

året får nyhedsbrevet tilsendt med

konkrete cases, som de kan lade sig

inspirere af. I den seneste udgave er

der fokus på fortrydelsesret. Det er

tanken, at fremtidige udgaver skal

have fokus på andre relevante problemstillinger,

der typisk skaber problemer

mellem kunden og den erhvervsdrivende:

”Man kan godt sige, at ”Nyt fra kunderne”

er et udtryk for et skift i måden,

vi i Forbrugerstyrelsen arbejder

sammen med erhvervslivet. I de senere

år er vi i hvert fald blevet mere

opmærksomme på ikke at sidde på

oplysningerne fra forbrugerne, men

at give dem tilbage til erhvervslivet,”

fortæller direktør Louise Holck,

Forbrugerstyrelsen, og fortsætter:

”Jeg er også begyndt at invitere enkeltvirksomheder

på besøg her i

Forbrugerstyrelsen. Det sker, hvis

vore medarbejdere i Hotline oplever,

at en virksomhed ofte optræder

i de samme typer af klagesager. Nu,

hvor vi systematisk analyserer vores

viden, kan vi screene for mønstre i

klagerne. Jeg oplever, at rigtig

mange virksomheder er glade for at

blive hjulpet med deres udfordringer.”

Særlig indsats på IT

Af andre samarbejdsprojekter med

Dansk Erhverv nævner Louise

Holck konferencen ”God Klagehåndtering”:

”Det er vores erfaring, at klagesager

går galt, når der opstår misforståelser

mellem forretningen og forbrugerne

i forbindelse med en løsning

på problemet. I den situation føler

forbrugerne sig dårligt behandlet -

uanset om forbrugeren har ret eller

ej,” siger hun og tilføjer:

”Derfor har vi for eksempel gennemført

en særlig indsats på IT-området

sammen med Dansk Erhverv.

Der er forholdsvis mange klager

over forbrugerelektronik. Det skyldes

blandt andet, at det er noget,

danskerne køber meget af. Resultatet

er en række råd til forbrugerne

om brug og vedligeholdelse af elektroniske

produkter samt information

om rettighederne i forbindelse med

reklamation.”

Bolden er grebet

Historisk har den offentlige forbrugerinformation

kun været målrettet

forbrugerne. Dansk Erhverv har

gennem flere år opfordret Forbrugerstyrelsen

til også at inddrage virksomhederne,

når forbrugerforhol-

Louise Holck, Forbrugerstyrelsen: ”Jeg er begyndt

at invitere enkeltvirksomheder på besøg,

hvis de ofte optræder i de samme typer

af klagesager.”

dene skulle forbedres. Den bold er

blevet grebet:

”Det er positivt, at Forbrugerstyrelsen

i stadig højere grad stiller sin viden

til rådighed, så virksomhederne

kan lære af klagerne. For mange

virksomheder kan det være en stor

opgave at følge med i udviklingen.

Det gøres ikke nemmere af, at love

og bekendtgørelser ofte er skrevet i

tungt jurasprog. Derfor er vi meget

glade for, at Forbrugerstyrelsen vil

hjælpe os med at give konkrete og let

forståelige værktøjer til virksomhederne,”

fastslår direktør Kim Munch

Lendal, Dansk Erhverv. •

Dialog med forbrugerne er

vejen frem for dansk erhvervsliv

■ Dialog med kunderne og god klagebehandling er vejen frem i konkurrencen

om kunderne. Det kan skabe tættere relationer til kunderne og give ny viden, der kan

bruges til innovation og nytænkning for dermed at vinde deres loyalitet. Her bidrager

samarbejdet med Forbrugerstyrelsen positivt

AF TINA LUND JENSEN

”Den moderne forbruger bliver stadig

mere kræsen. For at skabe en tæt

Kim Munch Lendal, Dansk Erhverv: ”Der er et

overdrevet mediefokus på de få brodne kar i

branchen.”

relation til sine kunder kræver det, at

virksomhederne har en god forståelse

for kundernes behov, og at de

bruger denne viden innovativt og nytænkende,”

mener direktør Kim

Munch Lendal, Dansk Erhverv.

Forbrugerklager behøver ikke nødvendigvis

at være dårligt for en virksomhed.

Den kan få meget positivt

ud af det, hvis klagen håndteres på

den rigtige måde. En kunde, der har

oplevet en god klagebehandling, kan

blive en endnu mere loyal kunde.

Det viste en undersøgelse fra Copenhagen

Business School fra sidste

år.

”God håndtering af klager kan vise

sig at skabe en bedre relation mel-


DANSK ERHVERV I NUMMER 17 I 18.-20. JUNI 2008 INNOVATION 5

Alle sanser skal med på shopping

Erhvervslivet og handelsskoler skal blive bedre til at samarbejde om innovation. En partnerskabsaftale mellem

Dansk Erhverv, Undervisningsministeriet og HK/Danmark udmønter sig nu i konkrete samarbejdsprojekter

AF MALENE RASMUSSEN >

En af de virksomheder, der har valgt

at springe med ind i projektet, er Illums

Bolighus, som i denne sammenhæng

er smedet sammen med

IBC Kolding. Selv om bolighuset efterhånden

har mange år på bagen, så

er nyskabelse og innovation et vigtigt

fokusområde, fortæller Annette Ypkendanz.

Hun er ansvarlig for HR og medarbejderudvikling

i Illums Bolighus:

”Vi forsøger hele tiden at være proaktive

og på forkant med udviklingen. I

de seneste år har vi fokuseret meget

på at uddanne vore medarbejdere inden

for salg og service og har derfor

godt fat på den del. Tiden var moden

til at tage næste skridt. Derfor kom

tilbuddet om at være med i dette projekt

på et rigtig godt tidspunkt,” forklarer

Annette Ypkendanz.

Illums Bolighus har valgt at sætte fokus

på at efteruddanne medarbejderne

med henblik på at blive endnu

bedre til at innovere og udvikle forretningens

koncept, hvor kernen er

at give kunderne en totaloplevelse.

”Hos os er der normalt ikke langt fra

idé til handling. Vi glemmer måske

indimellem processen,” siger Annette

Ypkendanz og fortsætter:

”Projektet har givet os tid til fordybelse,

hvilket kan være svært at få

presset ind i en travl hverdag. Indtil

videre har vi haft tre workshops. De

har givet os et idékatalog med måske

200 forslag, som vi nu skal til at sortere

i. Nogle af dem skal afprøves

som pilotprojekter for at se, hvad der

virker.”

Mød en harpespiller

og en kok

De danske forbrugere bliver stadig

mere kræsne, og det er ikke længere

tilstrækkeligt at have et bredt udvalg

af køkkenmaskiner. Kunderne vil

også have mulighed for at prøve tingene

af, inden de tager produktet

med hjem:

”Vi har allerede i dag forskellige arrangementer

i løbet af weekenden

med for eksempel harpespil og mulighed

for at afprøve vort køkkenudstyr

sammen med en kok. Det er

med til at give kunderne en totaloplevelse.

I det lange løb vil vi gerne arbejde

mere med loyalitets- og bonusprogrammer.

Men kunderne skal

gerne komme tilbage, fordi der er en

ny oplevelse hver gang,” påpeger

Annette Ypkendanz og uddyber:

”Vi er dygtige til at pakke gaver ind,

men det kan mange andre butikker

også. På den seneste workshop arbejdede

vi meget med de sanseoplevelser,

som for eksempel dufte og

lyde kan give. Så måske får kunderne

fremover en lille oblat med en særlig

duft fra Illums Bolighus med hjem.”

Workshop med MadHouse i Illums Bolighus:

Hvordan reagerer man på forskellige påvirkninger

af sanserne, når man ikke kan røre

eller se...? (Foto: Janne Bruvoll).

Annette Ypkendanz, ansvarlig for HR og

medarbejderudvikling i Illums Bolighus:

”Projektet har givet os tid til fordybelse.”

(Foto: Janne Bruvoll).

Ris og ros på tomandshånd

En anden idé, bolighuset fik på tegnebrættet

i forbindelse med projektet,

er en såkaldt tvillingeordning.

Medarbejdere skal to og to give hinanden

ros og ris:

”Med idéen vil vi gerne legalisere det

at give feedback til hinanden. Vi kan

sagtens blive bedre til at stimulere og

motivere hinanden ved at give løbende

tilbagemeldinger på, hvordan

en kollega har håndteret en kunde,”

siger Annette Ypkendanz.

Hun lægger vægt på, at medarbejderne

synes, det er sjovt at gå på arbejde:

”Det er vigtigt, at vi hele tiden udfordrer

os selv. Når vi arbejder med innovation,

bliver det sjovere at gå på arbejde,

samtidig med at vi forhåbentlig

får flere glade og loyale kunder.”

lem forbrugerne og virksomhederne.

Hvis virksomhederne ser på

klagerne som en mulighed for at forbedre

sig og give forbrugerne en

endnu bedre oplevelse af deres produkt,

så kan klager være et ganske

nyttigt værktøj,” påpeger Kim

Munch Lendal.

Dansk Erhverv samarbejder

med Forbrugerstyrelsen

Virksomhederne kan lære meget af

forbrugerne gennem de sager, Forbrugerstyrelsen

modtager. Dansk

Erhverv har længe efterlyst, at viden

fra Forbrugerstyrelsens hotline blev

nyttiggjort. Det er nu sket med styrelsens

nye elektroniske nyhedsbrev

”Nyt fra Kunderne”. Det vil give de

erhvervsdrivende mulighed for at få

indsigt i de sager, forbrugerne typisk

ringer ind om:

”Vi er glade for, at Forbrugerstyrelsen

nu stiller den viden til rådighed.

Virksomhederne kan dermed blive

mere opmærksomme på, hvordan

disse sager kan undgås. Det vil gøre

det muligt for Dansk Erhvervs medlemmer

at blive endnu bedre til at

tilpasse deres produkter og ydelser

til kundernes behov,” siger Kim

Munch Lendal og fortsætter:

”Samarbejdet med Forbrugerstyrelsen

er udtryk for, at vi i Danmark

har skabt en hel unik forbrugererhvervslivs-relation.

Erhvervslivet

lytter til forbrugerne og deres behov

og tilpasser sig dem.”

Overdrevet mediefokus

Forbrugerstyrelsen er en vigtig instans

for at sikre gode forhold for forbrugerne.

Den er nu også en vigtig

kilde til information for de erhvervsdrivende

og hjælp til selvhjælp:

”Der er et overdrevet mediefokus på

de få brodne kar i branchen. Det er

desværre den negative historie, der

sælger. Ofte ser vi det karikerede billede

af situationen med den lille og

værgeløse forbrugers kamp mod den

store virksomhed. Dansk Erhverv

ønsker en større grad af nuancering i

dette mediebillede. Det store flertal

af seriøse virksomheder har en god

og konstruktiv dialog med deres

kunder,” slutter Kim Munch Lendal.•


6 ANSVARLIGHED DANSK ERHVERV I NUMMER 17 I 18.-20. JUNI 2008

Klimaet og miljøet er også nået højt på

dagsordenen for grøn ansvarlighed i virksomhederne

■ Klima- og miljøspørgsmålene står helt centralt, når man i disse år taler om erhvervslivets ansvarlighed. Mange virksomheder

har i årevis arbejdet med miljøstyring, udfasning af miljøskadelige kemikalier, reduktion af emballage og øget

genanvendelse samt mindre energiforbrug. Men den globale opvarmning, FN’s Klimapanel og ikke mindst Klimatopmødet

i København 2009 har sat klimaudfordringerne allerøverst på mange virksomheders dagsorden. Dansk Erhverv har sat

fokus på erhvervslivets ansvarlighed i forbindelse med sin årsdag 2008 og bringer her en række portrætter af nogle af de

mange medlemsvirksomheder, der allerede har klima og miljø højt på dagsordenen

DHL - nu snart med rapsolie

■ Som den største globale

transport- og logistikvirksomhed

finder DHL Express

det naturligt at gå forrest

med en miljøpolitik, der har

til formål at reducere CO 2 -

udslippet

AF KIM ØSTRØM >

DHL Express’s miljøpolitik skal ses på

baggrund af, at transportbranchen står

for omkring 30 % af den globale CO 2 -

udledning fra fossile brændstoffer:

”Vores miljøindsats finder sted på flere

niveauer. Dels globalt, hvor vores ejer,

Deutsche Post World Net, netop nu

arbejder på et større CO 2 -program.

Dels har vi her i Danmark siden 2002,

hvor vi blev ISO 14001-miljøcertificeret,

arbejdet efter et sekspunkts miljøprogram.

Den langsigtede vision er at

blive en transport- og logistikvirksomhed,

der ikke påvirker miljøet negativt,”

fortæller virksomhedens miljøansvarlige,

Pia Mai.

Hun medgiver, at det er en ambitiøs

målsætning. Men hun mener, at den

lægger et positivt pres på alle dele af

virksomheden. Således at der hele tiden

tages højde for de miljømæssige

konsekvenser af beslutninger, der tages.

Konkret har DHL Express to miljømål

i Danmark i år: at reducere elforbruget

med 5 % og at få op til fem

varebiler drevet af rapsolie på de danske

veje:

”I 2007 lykkedes det os at reducere

vort elforbrug med 5 %. Vi forventer at

nå dette mål også i år,” siger Pia Mai.

Hun understreger, at medarbejdernes

aktive medvirken har stor betydning

for at nå målet:

”Vi har fået mange gode tips fra

medarbejderne om metoder til at

spare strøm, papir og så videre.

Disse råd samler vi så sammen og

spreder til alle medarbejdere, og det

har altså givet konkrete resultater for

hele virksomheden.”

Kunderne får CO2-certifikater

Klargøringen af lastbilerne til rapsolie-brændstof

og de dertilhørende

udfordringer med at sikre blandt andet

optankning rundt omkring i landet

er i fuld gang i samarbejde med

eksterne forskere. DHL forventer, at

varebilerne er i brug i sommeren

2008. I erkendelse af, at selv ikke en

stor spiller som DHL kan løfte miljøopgaven

alene, har virksomheden

også inddraget kunderne i arbejdet

med at reducere CO 2 -udslippet. Det

sker gennem den CO 2 -neutrale

transportservice GOGREEN, som

virksomheden lancerede i juni 2007:

”Det går kort fortalt ud på, at vi har

udviklet en model. For en given transportopgave

beregner den meget præcist

den totale CO 2 -udledning. Herefter

investerer DHL i CO 2 -reduktionsprojekter,

så transporten CO 2 -

Ansvarlighed og økonomi

går op i en højere enhed

■ IT-branchen vokser sig

stadig grønnere. En af de

virksomheder, der leder den

grønne bølge, er Hewlett-

Packard. HP deltager i

IT-Branchens projekt Grøn IT,

som blandt andet handler

om at reducere energiforbruget

samt minimere affald

og emballage

AF KRISTIAN KONGENSGAARD >

”Det gode ved en grøn miljøprofil i

dag er, at det går op i en højere enhed.

Både som et konkurrenceparameter

i forhold til kunderne, i forhold

til at profilere sig som

arbejdsplads og i forhold til et bæredygtigt

miljø. I dag kan det betale sig

for virksomhederne, og vi kan som

leverandører se det på bundlinien,”

siger administrerende direktør Keld

Jersild Olsen, HP Danmark.

Han har tydeligt kunnet mærke en

udvikling mod et mere ansvarligt erhvervsliv:

”Den ansvarlighed eksisterede ikke,

da jeg kom til HP for 12 år siden. Ansvarligheden

hænger for virksomhedskundernes

vedkommende sammen

med, at mængden af data, de

skal håndtere, groft sagt fordobles

Keld Jersild Olsen, HP Danmark: ”I dag kan

en grøn miljøprofil betale sig for virksomhederne.”

Pia Mai, DHL Express: ”Vi har fået mange

gode sparetips fra medarbejderne.”

neutraliseres. Hele processen er verificeret

af SGS som uvildig part. Kunden

modtager årligt et certifikat på

den mængde CO2, som miljøet er sparet

for. På denne måde bliver vore bestræbelser

på at minimere miljøbelastningen

både synlig for os selv og for

kunden,” påpeger Pia Mai. •

t ansvarlighed

08

hvert andet år. De får efterhånden

deres egne datacentre, og de fylder

og bruger energi. Det er synlige poster,

og virksomhederne har stor fokus

på alle unødvendige omkostninger.

Vi skal som leverandører ikke

kun udvikle miljøvenlige lavenergiprintere

og -pc’er uden skruer, så de

nemt kan skilles ad, og delene genanvendes.

Det gælder i høj grad også

servere, der kræver mindre plads og

mindre køling,” påpeger Keld Jersild

Olsen.

Han mener, at virksomhederne selv

skal tage initiativet:

”Gør vi ikke som branche nok for

miljøet, risikerer vi øget regulering.

Det vil vi være kede af.”

Den politiske arbejdstager

Desværre er de private forbrugere

ikke lige så krævende:

”De har ikke på samme måde taget

ansvarlighed til sig. Forbrugerne går


DANSK ERHVERV I NUMMER 17 I 18.-20. JUNI 2008 HR 7

Hotel bæredygtighed

■ De første spadestik mod bæredygtighed tog Nordens

førende hotelkæde, Scandic, allerede i 1994. Det, der

startede med en opfordring til hotellets gæster om at

anvende håndklædet mere end én gang inden vask, er i dag

en målrettet og bred indsats for et bæredygtigt samfund

AF MALENE RASMUSSEN >

”Da Scandic for 14 år siden begyndte

at tænke i bæredygtighed, skete det

både for at imødekomme et voksende

krav fra gæsterne og et ønske fra den

daværende ledelse om at skabe et

stærkt varemærke. Når valget faldt på

social og økologisk bæredygtighed,

var det ikke ren filantropi. Det var

også fordi, en indsats her kan aflæses

på bundlinjen,” fortæller hoteldirektør

Anders Duelund.

Håndklædetippet til gæsterne var et

populært tiltag, så Scandic fortsatte

sin indsat for at beskytte miljøet. Det

har ført til vand- og energibesparende

initiativer, affaldssortering, nye krav

til leverandører og meget mere.

”Vi gik hurtigt over til at kigge på nye

løsninger til vore bade, toiletter og

vandhaner. Med blandt andet sparebrusere

og vandbesparende toiletter

har vi siden 1995 reduceret vort vandforbrug

med 14 %. Det svarer til 863

olympiske svømmebassiner,” forklarer

teknisk chef Walter Holm, Scandic.

Han understreger, at det ikke er sket

på bekostning af gæsternes komfort.

Alle er på øko-vognen

En helhjertet og troværdig indsats for

bæredygtighed kræver, at alle medarbejdere

er med på øko-vognen:

”Alle vore medarbejdere skal igennem

et introduktionskursus. De bliver

grundigt klædt på, så de kan imødekomme

de krav, Scandic stiller til miljø

og sikkerhed,” påpeger Walter Holm.

Plasticemballage er en af miljøets

efter det billigste indkøb. Det er ikke

synligt nok for dem, hvad produkterne

reelt koster, når man regner

strømforbrug og andre omkostninger

med. Mens man i virksomhederne

i stigende omfang benytter

udviklet automatik til at slukke for

IT-udstyret, når det ikke bliver anvendt,

så lader forbrugerne det fortsat

stå tændt. Jeg kan kun opfordre

de private forbrugere til at indgå i

store syndere, og Scandic har derfor

helt fjernet engangsforpakningerne.

Det betyder blandt andet, at hotelkæden

har droppet de små shampooflasker.

I øjeblikket har Scandic planer

om helt at afskaffe salget af flaskevand

i sine restauranter og mødelokaler:

”I dag er der jo et stort fokus på økologi

og CO2-udslip. Vi synes ikke,

det giver mening at hente italiensk

flaskevand til Danmark i store forurenende

lastbiler, når vi har mulighed

for at servere friskt og filtreret

vand direkte fra hanen,” siger hoteldirektør

Anders Duelund.

Svanen flyver på hotel

I 1999 fik Scandic Svanemærket som

det første hotel i verden, og kæden har

i dag over 100 svanemærkede hoteller:

”Vi er stolte af mærket og bruger det

aktivt i vores markedsføring. Der er

en enorm interesse fra vore internationale

gæster, der ser Norden som

et rent og miljøvenligt sted. Det lever

Scandic fuldt ud op til,” understreger

Anders Duelund, som ser

den bæredygtige indsats som et klart

konkurrenceparameter i dag. •

Anders Duelund, Scandic Hotels: ”Det giver

ikke mening at hente italiensk flaskevand til

Danmark i store forurenende lastbiler.”

dialogen og tage løsningerne til sig,”

pointerer HP Danmarks administrerende

direktør.

For HP’s vedkommende er ansvarlighed

dog også et krav fra medarbejderne:

”Den politiske arbejdstager eksisterer.

Vi kan ikke ansætte sælgere,

uden at de spørger ind til vores ansvarlighed

og miljøholdninger,” fortæller

Keld Jersild Olsen. •

Deltagerne i Dansk Erhvervs professionelle netværk for personale- eller HR-ansvarlige mødes

fire gange årligt.

Er du personalechef?

■ Personale- og HR-ansvarlige i medlemsvirksomhederne

inviteres til at deltage i Dansk Erhvervs Personalechefnetværk

AF LENE DAUGAARD >

UDVIKLINGSKONSULENT, DANSK ERHVERV

I Dansk Erhverv har vi skabt et professionelt netværk med fokus på at videndele

inden for HR og ledelse. Her kan du som personale- eller HR-ansvarlig

møde andre med samme arbejdsfelt. Netværket er et forum, der mødes

fire gange årligt. Valget af emner bestemmes ud fra deltagernes egne ønsker

og behov. De belyses primært ved eksterne oplægsholdere, der lægger op til

debatter og diskussioner. Her vil du møde oplægsholdere, der inspirerer og

skubber til deltagernes selvforståelse. Det giver dig mulighed for at få inspiration,

erfaringsudveksling og sparring. Altså et netværk til gavn for både dig

selv og din virksomhed.

Som medlem af Personalechefnetværket får du:

• Fire årlige heldagsmøder - alle kl. 10-16.

• Møder med fokus på særlige og aktuelle emner.

• Inspiration og tid til refleksion over egne udfordringer som HR-ansvarlig.

• Frirum til dialog med ligestillede.

• Mulighed for at bringe egne erfaringer og udfordringer i spil.

• En opdatering af de seneste ansættelsesretlige forhold.

• Et netværk, der lægger vægt på at involvere og aktivere deltagerne.

Mødekalenderen for resten af 2008

• Onsdag den 17. september 2008

• Temaer er Bæredygtig bundlinie + CSR - hvordan gør man?

• Mandag den 17. november 2008

• Temaer er Gå glad til og fra arbejde + Talent Management og rekruttering.

Hvem kan deltage?

Personalechefnetværket har eksisteret i over 10 år med stor succes. Deltagerkredsen

repræsenterer et bredt udsnit af personale- og HR-ansvarlige fra

Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder.

Hvad koster det?

Hvis din virksomhed har et full-service- eller arbejdsgivermedlemskab i

Dansk Erhverv, kan du deltage i netværket for 1.500 kr. om året.

Er du interesseret?

Kontakt netværkets sekretær Anne Hermann på:

• E-mail: ahe@danskerhverv.dk

• Telefon: 33 74 60 00.

Du er også velkommen til at deltage som gæst på et af møderne, før du beslutter

dig. Tilmelding skal ske til Anne Hermann.

Har du spørgsmål?

Kontakt udviklingskonsulent Lene Daugaard på:

• E-mail: lda@danskerhverv.dk

• Telefon: 33 74 60 00.

Læs mere på www.danskerhverv.dk


8 INTERNATIONAL DANSK ERHVERV I NUMMER 17 I 18.-20. JUNI 2008

Ukraine

har bolden

■ Forretningsklimaet i Ukraine har aldrig været bedre,

og nu bliver det endnu bedre. Frem til 2012, hvor Ukraine

sammen med Polen bliver værtsland for Europamesterskabet

i fodbold, skal der investeres mindst 25-30 milliarder

euro. Landet får brug for både nye produktionsvirksomheder

og større import

AF SØREN ENGELBRECHT HANSEN >

HANDELSATTACHÉ

DEN DANSKE AMBASSADE, KIEV

Selvstændigheden, Den Orange Revolution

og EM i fodbold 2012 er de

tre vigtigste begivenheder i nyere

ukrainsk historie. Ukraine skal sammen

med Polen være værtsland for

EM i fodbold i 2012. Man håber på,

at det vil tiltrække udenlandske investeringer

udover de store investeringer,

der er tilknyttet selve begivenheden

direkte. Ukrainerne kalkulerer

med en samlet investering på

mindst 25-30 milliarder euro. Det

store beløb vil primært gå til generel

infrastruktur, nye stadions og turistindustrien

i form af flere mellemklasse-hoteller.

Investeringerne vil

unægtelig afstedkomme endnu

mere økonomisk vækst. I forvejen

har man en årlig vækst på godt 7 %

og et øget forbrug på 15-20 % om

året.

Byggeboom

Der er blandt ukrainerne et stort behov

for blandt andet gode boliger, og

der er et byggeboom i gang. Ukraine

arvede fra Sovjetunionen en stor boligmangel,

som markedsøkonomien

nu forsøger at råde bod på. Desuden

var alt nedslidt og af lav kvalitet. Lige

fra boligejendomme til erhvervsejendomme,

til telenettet og vejnettet.

Blandt de godt 47 millioner

mennesker er der en voksende middelklasse,

der renoverer deres lejligheder.

Det voksende antal private

firmaer skal bruge erhvervslokaler af

vestlig standard.

Men byggesektoren såvel som alle

andre sektorer i Ukraine har brug for

at optimere alt - lige fra produktionsmaskiner

til know-how og kvalitetsløsninger.

Dansk know-how og erfaring,

fleksibilitet i løsninger samt

professionalisme er parametre, der

gør danske virksomheder konkurrencedygtige.

Lokal produktion

giver lokalt salg

Fra midten af 90’erne blev mange

danske job flyttet til Vestukraine.

Forretningsidéen var, at varerne

blev produceret med den billige og

gode ukrainske arbejdskraft og derefter

solgt i det dyre Vesteuropa med

god fortjeneste. De virksomheder,

der oprindeligt udelukkende tænkte

i lavomkostningsproduktion, er nu

begyndt at se mulighederne i lokalt

salg i landet. Cirka 115 danske virksomheder

har etableret et selskab i

Ukraine, og 40 % af dem har produktion

som vigtigste aktivitet.

Artiklens forfatter, handelsattaché Søren E.

Hansen: ”Langt flere danske virksomheder

kunne udnytte mulighederne i Ukraine, men

landet er langt fra for alle.”

Forud for EM i fodbold i 2012 regner ukrainerne med samlede investeringer på mindst 25-30

milliarder euro. Det vil give masser af udenlandske virksomheder nye kommercielle muligheder

- også danske.

Energi - En kold tyrker!

Ukraine er verdens tredje mest

energiintensive land, og det potentielle

behov i Ukraine for gode energiløsninger

er enormt. Energiteknologi

er stadig ikke det store salgshit i

Ukraine, men det bliver det i løbet af

få år. Økonomisk skal Ukraine tilpasse

sig markedspriserne, og politisk

skal afhængigheden af Rusland

nedbringes.

WTO giver frihandelsaftale

med EU

Ukraine står som nævnt foran medlemskab

af frihandelsorganisationen

WTO. Aftalen forventes at træde i

kraft her tidligt på sommeren 2008.

Ukraines vægtede gennemsnitlige

toldtarif er lige under 5 %. Med

medlemskabet af WTO kan Ukraine

begynde at forhandle en frihandelsaftale

med EU. Aftalen vil ultimativt

betyde en fælles toldzone med EU

og vil være afgørende for Ukraines

udvikling og modernisering mod en

moderne og gennemsigtig markedsøkonomi.

Fra Plain-sourcing

til Brain-sourcing

Outsourcing til Ukraine er ikke

længere ”bare” simple serieproduktioner,

hvor der skal bruges mange

hænder og fødder. Outsourcing er

nu en øvelse, hvor processerne bliver

mere og mere kompliceret. Hovedmotivet

er ikke længere billig arbejdskraft,

men eksistensen af dygtig

arbejdskraft. Et eksempel på denne

situation er SimCorp, der nu etablerer

egen udviklingsenhed i Ukraine.

Mindst 1.300 ukrainske programmører

arbejder dagligt på danske udviklingsopgaver.

Ukraine har ligesom alle andre lande

et stort problem med at matche ef-

terspørgslen med udbudet af arbejdskraft.

Desuden presses landet

af, at andre lande, for eksempel

Danmark, forsøger at få den knappe

ressource til at rejse ud af landet.

Det er dog ikke let at tiltrække de

højtkvalificerede ukrainske specialister.

Nettolønnen er ofte sammenlignelig

med den i Danmark, og mindre

end 3 % af de højtkvalificerede

rejser ud og typisk kun for en kort

periode af højst 2 år.

Erfaringerne viser dog, at det sagtens

kan lade sig gøre at holde på

dem længere end 2 år, hvis man tilbyder

en god arbejdsplads. På ambassaden

forudser vi en trend, hvor

danske firmaer vil hente en del højtkvalificeret

arbejdskraft til Danmark.

BRIC-BRUIC

Tidligere snakkede man om de såkaldte

BRIC-lande - Brasilien, Rusland,

Indien og Kina. Deres fællesnævner

var og er nye store

hjemmemarkeder med stor økonomisk

vækst. I Ukraine snakker man

nu om ”BRUIC”, da landet som en

selvfølge mener, at den bør tilhøre

denne eksklusive klub.

Det overordnede budskab er, at

Ukraine på ingen måde er, som

”man” forestiller sig. Markedet fortsætter

med at udvikle sig positivt, og

forretningsklimaet har formentlig aldrig

været bedre. Ukrainerne kan

umuligt klare alle opgaverne selv, og


DANSK ERHVERV I NUMMER 17 I 18.-20. JUNI 2008 POLITIK 9

Delegationsrejse til Ukraine

er kommet tættere på

Dansk Erhverv påtænker at foretage en delegationsrejse

for sine medlemsvirksomheder til Ukraine i efteråret 2008

AF KRISTIAN KONGENSGAARD >

På sine medlemmers vegne holder

Dansk Erhverv forbindelserne til

Ukraine varme.

Organisationen foretog for et par år

siden en factfinding mission til den

østeuropæiske republik for at undersøge

danske virksomheders muligheder

for at outsource produktion.

Især brancher inden for maskiner,

IT, beklædning og træbearbejdning

synes at have gode muligheder, oplyser

chefkonsulent Ole Christoffersen,

Dansk Erhverv.

For godt et år siden, i marts 2007,

indgik Dansk Erhverv en samarbejdsaftale

med det ukrainske centrale

handelskammer.

Aftalen blev underskrevet under

importen vil blive øget. Det kommende

medlemskab af WTO vil desuden

gøre importen billigere end i

dag - til gavn for blandt andre danske

eksportører. Adgangen til det

ukrainske marked er ikke blevet

mindre med åbningen i april i år af

den direkte SAS-rute mellem København

og Kiev.

Bureaukratiet er stadig en udfordring

for danske virksomheder. Men

alle erfaringer viser, at denne

’hurdle’ overvindes.

overværelse af Ukraines præsident,

Viktor Yushchenko, der var på officielt

besøg i Danmark.

”Samarbejdsaftalen indebærer, at

medlemmerne af henholdsvis det

ukrainske handelskammer og Dansk

Erhverv kan ydes bedst mulig støtte i

samhandelen mellem Danmark og

Ukraine,” påpeger Ole Christoffersen.

Af andre fremadrettede initiativer

påtænker Dansk Erhverv at foretage

en delegationsrejse til Ukraine i efteråret

2008. Formålet er at give interesserede

medlemsvirksomheder

lejlighed til at møde potentielle nye

forretningspartnere og repræsentanter

for henholdsvis erhvervsorganisationer

og regeringen i Ukraine.

Dansk Erhvervs formand, Poul-Erik Pedersen, tager afsked med Viktor Yushchenko under

Ukraines præsidents officielle besøg i Danmark i foråret 2007. (Foto: Kaj Bonne).

Blandt de godt 47 millioner ukrainere er der

en voksende middelklasse, som i stigende

grad efterspørger importerede produkter.

Generationsskifte bliver nemmere fra den 1. januar 2009.

Generationsskifte kan

fortrydes de første 5 år

■ Folketinget har med virkning

fra den 1. januar 2009

ændret loven, så beskatning

af generationsskifte bliver

mere ensartet i levende live

og ved død og dermed

nemmere at gennemføre

AF CLAUS MØLLER OLSEN >

Ændringerne drejer sig både om aktieavancebeskatningsloven,

dødsboskatteloven

og kildeskatteloven.

Generationsskifte til

nære familiemedlemmer

Det er ikke længere et krav for succession

i overdragerens skattemæssige

stilling, at der er tale om hovedaktionæraktier

eller -anparter.

Kravet om, at overdragelsen skal

vedrøre en aktie- eller anpartspost,

der repræsenterer mindst 15 % af

stemmeværdien, er samtidig ændret

til blot 1 % af aktie- eller anpartskapitalen.

Successionsadgangen kommer også

til at gælde mellem ugifte samlevende.

Generationsskifte til

nære medarbejdere

Reglerne på dette område forbedres

på flere punkter. Opgørelsen af beskæftigelseskravet

lempes, og kravet

om fuldtidsbeskæftigelse på overdragelsestidspunktet

ophæves.

Virksomheden kan også overdrages

til en nær medarbejder med fuld

skattemæssig succession ved ejerens

død, selv om medarbejderen ikke er

arving efter ejeren.

Disse ændringer gælder også for

personligt drevne virksomheder.

Overdragelse af fast

ejendom med succession

Det er ikke længere en betingelse

for skattemæssig succession i den

del af en ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt,

at erhvervsdelen udgør

mere end 50 %. Bemærk dog, at

udlejning af fast ejendom som hovedregel

ikke anses for erhvervsmæssig

virksomhed.

Den særlige regel, hvorefter overdragelse

mellem ægtefæller i levende

live indebærer tvungen succession,

er nu suppleret med en

tilsvarende regel ved ejerægtefællens

død.

Succession i etableringskonti

Adgangen for en ægtefælle til at succedere

i hensættelser på etableringskonti

ved ejerægtefællens død er udvidet

til også at gælde ved

overdragelse i levende live.

Skattemæssig fortrydelsesret?

Lovændringen indeholder en helt ny

regel. Generationsskifte kan så at

sige fortrydes inden for de første 5 år

efter aktie- eller anpartsoverdragelsen

ved en overdragelse tilbage til

den tidligere ejer med tilsvarende

succession.

Denne regel gælder også for personligt

drevne virksomheder.


10 ARBEJDSMILJØ DANSK ERHVERV I NUMMER 17 I 18.-20. JUNI 2008

Flyttemand Olsen skal være

forberedt på at møde Arbejdstilsynet

Dansk Erhverv har sendt

en ny DVD på gaden, der

skal hjælpe transportvirksomheder

med at få ekstra

styr på arbejdsmiljøet. Den

skal ruste virksomhederne

til at få besøg af Arbejdstilsynet,

der resten af året

særligt har transportbranchen

i kikkerten

AF MALENE RASMUSSEN >

Den nye DVD om arbejdsmiljø er

sendt ud til samtlige medlemmer af

Dansk Transport og Logistiks Arbejdsgiverforening

under Dansk Erhverv

og varer blot 12 minutter. Så

SPØRG og få SVAR

REDIGERET AF HOTLINECHEF LEIF GRAASKOV JENSEN

• Tjenesteattest

”Vi har en medarbejder, der blev afskediget den 30. april 2008 og skal

fratræde den 31. juli 2008. Medarbejderen anmodede i forbindelse

med afskedigelsen om at få bekræftet, i hvilket tidsrum han havde været

ansat, hvad han hovedsagelig havde været beskæftiget med, hvilken

løn han havde fået, samt årsagen til at han var blevet afskediget.

Har han krav på det?”

!

Ja, i henhold til funktionærlovens § 17 har medarbejderen krav

på skriftligt at få ovennævnte oplysninger. Bestemmelsen er

imidlertid blevet ophævet med virkning fra 1. juni 2008. Dog således

at en medarbejder altid har krav på at få oplyst årsagen til

en eventuel afskedigelse. Men arbejdsgiveren er altså ikke pligtig

til at give de øvrige oplysninger, såfremt anmodningen er

fremsat den 1. juni 2008 og derefter.

• Indbetaling af pension

”Vi har en kontorassistent ansat, der er omfattet af Kontor- & Lageroverenskomsten

mellem Dansk Erhverv og HK Privat. Medarbejderen

har nu forespurgt, om hun ikke kan få udbetalt det beløb, der hver

måned indbetales til pension. Hun og hendes mand har netop købt hus

og har brug for pengene nu. Vi har ikke noget imod at udbetale de

penge, der går til pension, men er det lovligt?”

!

Arbejdstilsynet dukker ikke kun op i transportvirksomhedernes garager, men også ude på flytteadresserne.

Nej, det er ikke lovligt. Det vil stride mod overenskomstens

bestemmelser om indbetaling til pension, som arbejdstager og

arbejdsgiver ikke kan fravige ved indbyrdes aftale.

skulle virksomheden være klædt på

med gode råd om arbejdsmiljø.

”Arbejdstilsynet har netop påbegyndt

en særlig indsats mod godstransport

og flytteforretninger. Derfor

har vi fundet det vigtigt også at

gøre en ekstra indsats for at informere

vore medlemmer om arbejdsmiljøet.

Tilsynet fokuserer i øjeblikket

på nogle særligt vanskelige

emner. Nemlig det psykiske og ergonomiske

arbejdsmiljø, og det skal

virksomhederne være klædt på til at

håndtere,” forklarer arbejdsmiljøkonsulent

Lise Buhl, Dansk Erhverv.

Hun er den gennemgående figur i

DVD’en.

Det er første gang, at Arbejdstilsynet

kun sætter fokus på det psykiske og

ergonomiske arbejdsmiljø. Transportvirksomhederne

stilles derfor

over for nogle nye udfordringer:

”I DTL Arbejdsgiver og Dansk Erhverv

vil vi gerne være med til at forebygge

eventuelle problemer på

virksomhederne, allerede inden Arbejdstilsynet

kommer på besøg. Det

er vores erfaring, at hvis tilsynet

pludselig står der, uden at virksomheden

er forberedt på det, kan det

være en særdeles ubehagelig oplevelse

for virksomheden,” påpeger

Lise Buhl.

Medlemmer af DTL Arbejdsgiver

kan også finde mere information om

indsatsen på Dansk Erhvervs hjemmeside.

Desuden vil der blive holdt

en række medlemsmøder om emnet:

”Vi vil gerne nå ud til alle medlemmer

- også dem der ikke lige følger

med på vores hjemmeside og ikke

har tid til at dukke op til medlemsmøderne.

Derfor sender vi nu denne

DVD ud, som er en hurtig og nyttig

måde at blive klædt på til et besøg af

Arbejdstilsynet,” slutter Lise Buhl.

HØRINGSSAGER

■ Udvalgte sager som

Dansk Erhverv har til høring

Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse

Ny bekendtgørelse om indberetning

af læger, tandlæger og apotekere,

der tilknyttes virksomheder.

• Høringsfrist: Tirsdag den 24. juni

• Ansvarlig: Erhvervspolitisk

konsulent Stinne Cecilie Hjorth

Velfærdsministeriet

Udkast til bekendtgørelser ifølge lov

om friplejeboliger.

• Høringsfrist: Onsdag den 25. juni

• Ansvarlig: Erhvervspolitisk

konsulent Stinne Cecilie Hjorth

Miljøstyrelsen

Udkast til ny bekendtgørelse om

deponeringsanlæg.

• Høringsfrist: Onsdag den 25. juni

• Ansvarlig: Klima- og miljøchef

Mette Herget

Patent- og Varemærkestyrelsen

Madrid Protokollen.

• Høringsfrist: Torsdag den 26. juni

• Ansvarlig: Advokat Sven Petersen

Undervisningsministeriet

Dansk Strategi for Uddannelse for

Bæredygtig Udvikling.

• Høringsfrist: Fredag den 27. juni

• Ansvarlig:

Uddannelseschef Svend Berg

Justitsministeriet

Europa-Kommissionens grønbog

om adgang til oplysninger om en

skyldners aktiver.

• Høringsfrist: Mandag den 14. juli

• Ansvarlig:

Advokatfuldmægtig Ulla Brandt

Konkurrencestyrelsen

Specialudvalgshøring om

White paper on damage actions.

• Høringsfrist: Tirsdag den 15. juli

• Ansvarlig: Advokat Sven Petersen

Skatteministeriet

Forslag til ændring af registreringsafgiftsloven.

• Høringsfrist: Mandag den

4. august

• Ansvarlig: Chefkonsulent

Jesper Højte Stenbæk


DANSK ERHVERV I NUMMER 17 I 18.-20. JUNI 2008 FAKTA 11

Tjen penge

på dit medlemskab

Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med

følgende selskaber

TDC

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE

BENYT VORE FORSIKRINGS-

OG PENSIONSPROGRAMMER

Fastnet

• Indlandssamtaler og opkaldsafgift 22-36 %

• Udlandssamtaler 31-38 %

• Opkald til mobiltelefon 6-7 %

Mobil

• Indlandssamtaler og opkaldsafgift 25-30 %

• Udlandssamtaler 25 %

• Abonnement 25-30 %

Tillæg

• Intern kommunikation - Ekstra minimum 50 %

Bredbånd

• TDC Bredbånd Professionel 12 %

Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder

også rabatter på for eksempel brændstof, forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol

fra SG og udenlandsk momsrefusion.

For yderligere oplysninger eller tilmelding: www.danskerhverv.dk

Eller kontakt Pia Nielsen og Per Lippert-Scherwin på:

• Telefon: 33 74 60 00

• E-mail: pin@danskerhverv.dk

• E-mail: pls@danskerhverv.dk

Privathospitaler ansætter

ny branchedirektør

■ Martin Koch Pedersen

er ansat i en nyoprettet

stilling som direktør for

SPPD - Sammenslutningen

af Privathospitaler og

-klinikker i Danmark

Martin Koch Pedersen.

Med ansættelsen af Martin Koch Pedersen

vil privathospitalerne styrke

deres position som samarbejdspartner

med blandt andet Sundhedsministeriet,

Sundhedsstyrelsen, Danske

Regioner, patientorganisationer

og forsikringsselskaber:

”Udviklingen for privathospitalerne

er gået meget stærkt de seneste år.

Derfor har vi valgt i samarbejde med

Dansk Erhverv at oprette et professionelt

brancheforeningssekretariat.

Vi er sikre på, at Martin Koch Pedersen

er manden, der kan udvikle og

styrke privathospitalerne til gavn for

patienterne.”

Den nye direktør glæder sig til, sammen

med SPPD’s bestyrelse og medlemmer,

at gøre privathospitalerne

til en endnu vigtigere og større spiller

i behandling af patienter:

”Der er for mig ingen tvivl om, at

privathospitaler har en vigtig plads i

at udvikle det danske sundhedsvæsen.

De skal tage deres del af ansvaret

for at skabe et dansk sundhedsvæsen

i verdensklasse. Det gælder

uddannelse af læger og sygeplejersker,

og det gælder udvikling i behandlingsformer

og at sikre høj kvalitet

i både det offentlige og det

private behandlingssystem,” siger

Martin Koch Pedersen.

I løbet af sommeren ansætter SPPD

endvidere en ny sekretariatsmedarbejder,

der sammen med sammenslutningens

patientvejleder, Margot

Madsen, og direktøren herefter udgør

sekretariatet.

Martin Koch Pedersen, der er 30 år,

skal desuden være chef for Dansk

Erhvervs politiske arbejde med OPS

- offentlig-privat samarbejde.

Han kommer fra en stilling som

kommunikationsrådgiver hos Rostra

Kommunikation og har tidligere været

ansat i Dansk Erhverv.

Katia K. Østergaard i bestyrelsen

for kultur- og oplevelsesøkonomi

Økonomi- og erhvervsminister

Bendt Bendtsen samt kulturminister

Brian Mikkelsen har udpeget direktør

Katia K. Østergaard, Dansk Erhverv,

til bestyrelsen for det nye Center

for kultur- og oplevelsesøkonomi.

Den øvrige bestyrelse består af:

• Peter Forchhammer,

direktør, Synerco.

• Gry Asnæs, selvstændig konsulent.

• Gerda Hempel, leder, ArtLab.

• Bo Bjerggaard, galleriejer.

• Kenneth Balfelt, billedkunstner.

• Jens F. Jensen, professor,

Aalborg Universitet.

• Elsebeth Gerner Nielsen, rektor,

Kolding Designskole.

• Hans Skov Christensen,

administrerende direktør, DI.

Katia K. Østergaard.

Sidstnævnte er udpeget som formand.

Centeret skal styrke vilkårene for

vækst ved at fremme samspillet mellem

kulturliv og erhvervsliv, herunder

at styrke kulturlivets erhvervsmæssige

kompetencer. Der er bevilget

50 millioner kr. over 4 år.


12 IVÆRKSÆTTERE DANSK ERHVERV I NUMMER 17 I 18.-20. JUNI 2008

PP

UMM

ID-nr. 42517

Præmierne i Danmarksmesterskabet i Venture Cup blev taget hjem af disse universitetsstuderende. (Foto: Torben Klint).

Danmarks bedste iværksættere

■ Teamet bag Immutell fra Århus Universitet kan det næste år frem kalde sig Danmarksmester i

iværksætteri på universitetsniveau. For nylig fik teamet overrakt førstepræmieni finalen i universiteternes

iværksætterkonkurrence Venture Cup, som blev gennemført i samarbejde med Dansk Erhverv

AF TILDA HUTTUNEN >

Dansk Erhvervs domicil, Børsen,

dannede rammen om arrangemen-

Vinderne i Venture Cup

1. plads - 250.000 kr.

• IMMUTELL, Århus Universitet.

• Metode til at diagnosticere smitsomme

sygdomme.

2. plads - 125.000 kr.

• Medichanical Innovation,

Aalborg Universitet.

• Måleinstrument til at øge succesraten

ved hofteproteseoperationer.

3. plads - 75.000 kr.

• MPSOFTWARE, Copenhagen

Business School.

• Integreret udviklingsmiljø for

programmører, som bruger PHP,

HTML og CSS sprog.

Udover pengepræmierne fik de tre

vindere tildelt et tre-måneders

coachingforløb med to professionelle

coaches.

tet. Cirka 400 deltagere lyttede til

opfordringer fra økonomi- og erhvervsminister

Bendt Bendtsen

samt Dansk Erhvervs formand, Poul

Erik Pedersen. De ønsker begge, at

flere af Danmarks universitetsstuderende

tænker entreprenant og fører

deres idéer ud i livet:

”Nye idéer og den efterfølgende

kommercialisering af disse idéer er

nemlig forudsætningen for, at vi har

dynamik og økonomisk vækst i samfundet.

Ikke mindst når man tænker

på, at den globale konkurrence kun

bliver stærkere og stærkere. Dét kan

vi kun stå imod, hvis vi løber endnu

stærkere, eller rettere tænker endnu

stærkere,” understregede Poul Erik

Pedersen.

I månederne op til kåringen af Danmarksmesteren

i Venture Cup har

de deltagende hold været igennem

konkurrencer på regionalt plan. På

selve dagen fremlagde de deres for-

Social Entrepreneurship -

Iværksætteri i u-landene

Venture Cup-dagen dannede også

rammen for at kåre det bedste forretningspotentiale

til at skabe udvikling

i lande i den tredje verden. Develop-

Solution-prisen til en værdi af 50.000

kr. gik til Spero, der har udviklet en

tønde til transport og rensning af

vand. Tønden er målrettet landlige

områder i Mozambique.

retningsplan for en jury bestående af

virksomheder, der vejleder, rådgiver

og investerer i iværksættere. Målet

med det hårde forløb bestående af

praktiske seminarer og konstruktiv

kritik er at forbedre deltagernes

kompetencer inden for iværksætteri.

Kompetencer som ifølge Poul Erik

Pedersen er i høj kurs i erhvervslivet:

”Kreativitet, selvstændighed, dygtighed,

initiativ, gå-på-mod, overblik,

robusthed, vilje og ambition - alle

sammen vigtige entreprenøregenskaber.

Men også kvalifikationer,

som i høj grad er efterspurgte på

fremtidens arbejdsmarked.”

Direktør Torsten Kolind, Venture Cup Danmark,

og to af hovedtalerne, økonomi- og

erhvervsminister Bendt Bendtsen samt formanden

for Dansk Erhverv, Poul-Erik Pedersen.

(Foto: Torben Klint).

PortoService. Postboks 9490. 9490 Pandrup

More magazines by this user
Similar magazines