Bestyrelsens beretning ved - Sønderjysk Landboforening

slf.dk

Bestyrelsens beretning ved - Sønderjysk Landboforening

Bestyrelsens beretning vedSønderjysk Landboforening generalforsamling 10. marts 2009.Vojens, den 9. marts 2009IndledningSer man tilbage på året der er gået, kan man i lighed med alle de år, jeg har været landmand sigeat det i sandhed har været et utroligt spændende år. I år synes jeg nu, det har været næsten forspændende, med optur, med nedtur afsluttende med en gevaldig økonomisk karruseltur, hvor dethar knebet for de fleste at holde sig fast. Man må sige, at vi er kommet ned på jorden igen, ogtivolistemningen er afløst af usikkerhed og uvished over for, hvad fremtiden bringer.Året har været fyldt med overraskelser: 2 måneders tørke efterfulgt af rekordhøst, enormeprisudsving på både afgrøder, mælk og kød, vanvittige ja nærmest hadske forslag fra alle sidertil, hvordan vi skal drive vores landbrug.Men midt i al denne usikkerhed er der da en ting, der er ved det gamle: Der er da en ting, derikke sådan lige bliver lavet om på! Det drejer sig selvfølgelig om miljøgodkendelsesordningen.Den er stadigvæk ligeså umulig og bureaukratisk, som den altid har været. Og netopbureaukratiet er en af de sikre ting vi kan regne med fremover: Det er kommet for at blive! Vikan være sikre på, at det også vil vokse fremover. Det er da tankevækkende, at vi er cirka lige såmange danskere, som vi altid har været. Antallet af landbrug bliver færre og færre for hvert år,landbrugsarealet bliver mindre og mindre, og antallet af dyreenheder er svagt faldende. Alligevelskal der flere og flere folk til at kontrollere os og mere og mere bureaukrati til for at regulere os.Det er da underligt. Vi lever i et bureaukratisk kontrolsamfund. Mere om det senere.H:\3slf-generalfors\General-2009\20090310 Bestyrelsens beretning.docEt godt år for Sønderjysk LandboforeningEllers har det forgangne år været et rigtigt godt år for Sønderjysk Landboforening.Jeg må sige, at jeg er glad og stolt over at være formand for en forening, der virkelig forstå atudvikle sig og følge med tiden, og her vil også her sige, at bestyrelsen er tilfredse med detøkonomiske resultat på 1,5 mio kr. i 2008 efter underskuddet i 2007 på 1,3 mio kr. Selve driftenaf Sønderjysk Landboforening og aktiviteterne i løbet af året vil Per Grønbæk komme ind påsenere i sin beretning. Dog vil jeg her fremhæve nogle enkelte områder, hvor vi har forsøgt atvære med helt fremme i Sønderjysk Landboforening:Biogas, hvor Sønderjysk Landboforening har været den drivende kraft i etableringen afSønderjysk biogas. Jeg må sige, at interessen har været overvældende blandt vore medlemmerfor at være med i projektet, både når det gælder konventionel husdyrgødning og økologiskhusdyrgødning. I den forbindelse havde en delegation fra Sønderjysk Landboforening, DONG ogNordic BioEnergy foretræde for Folketingets energipolitiske udvalg for at få ændretafsætningsmulighederne for biogas, så det bliver muligt at afsætte til naturgasnettet.Derudover har vi været særdeles aktive omkr. Miljøgodkendelsesordningen, både når detgælder møder med politikere, og når det gælder om at forsøge at påvirke gennem pressen. Det erogså Sønderjysk Landboforening, der har æren af, at der er blevet sat fokus på det helt urimeligeBillundvej 3 Tlf. 73 20 26 00 slf@slf.dk6500 Vojens Fax 73 20 26 05 www.slf.dkSide 1 af 9


i, at Økologisk Råd har fået vetoret over miljøgodkendelsesordningen, ligesom vi også har satfokus på den urimelige forskelsbehandling der er, når det gælder udbetalingen af EU-støtte iDanmark og i Tyskland.Vi ønsker samarbejde til fordel for medlemmerneHelt overordnet vil jeg gerne sige, at Sønderjysk Landboforening fastholder sin linje, når detgælder samarbejde med vore naboforeninger.Vi samarbejder på alle de områder, hvor vi mener, at det er en fordel for vore medlemmer. Vi hari dag et fremragende samarbejde omkring kvægrådgivning og bygnings- og maskinrådgivning.Når det gælder svinerådgivning er det senest kommet til udtryk i dannelsen ad Syddansksvinerådgivning, hvor Sønderjysk Landboforening er gået sammen med KHL, LHN ogLandbrugsrådgivning Syd om at danne Danmarks mest slagkraftige svinerådgivning. På sammemåde er vi også gået med i DLBR-Forsikringsmæglerne for at kunne yde førsteklassesforsikringsrådgivning til vore medlemmer.Ros til Åbent LandbrugEt andet område hvor der også bliver samarbejdet er når det gælder landbrugets samfundskontakteller Åbent Landbrug. Her vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke alle de landmænd, derstiller deres ejendomme til rådighed, og som påtager sig det store arbejde, det er, midt i en travlhverdag at tage mod besøgende udefra, så folk har en mulighed for at se, hvordan et modernelandbrug fungerer. Herfra også en stor tak til de folk, der er med til organisere det kæmpestorearbejde, det er at holde gang i så mange aktiviteter på en gang. Vi er alle meget afhængige af, at Ivedholdende bliver ved med at vise landbruget frem, og på den måde er med til at afmystificerevort erhverv. Hans Henrik Knudsen vil senere på aftenen fortælle nærmere om arbejdet.Johan Mulder, nyvalgt formand for Landboungdom Sønderjylland Nord vil ligeledes på et seneretidspunkt fortælle om deres arbejde.Økologien på markedsvilkårØkologien har igen bevist, at den er en produktionsform, som danskerne har taget til sig. Igen iår er både forbruget og produktionen steget. Økologien er en produktionsform, der i høj grad harpolitikernes velvilje, og som fra mange sider af samfundet søges fremmet. Heldigvis erstigningen markedsdrevet, hvilket er meget sundt. Det betyder så også omvendt, at de økologiskelandmænd kan beslutte sig for at ophøre med den økologiske produktion, hvis de ikke længerevurderer, at det er rentabelt for deres bedrift at være økologer. Det er nogle overvejelser mangespecielt store økologiske mælkeproducenter står med for tiden, da er det væsentligt at vilkårenefra samfundets side hele tiden følger med, så de enkelte bedrifter får mulighed for at fortsættesom økologer. Men selvfølgelig på en måde så de ikke mister forbrugernes accept.Finanskrisen rammer landbruget hårdt - så ingen nye særbyrderØkonomien i landbruget er hårdt ramt af finanskrisens hærgen. Det gælder alle vore varer, der erudsat for nogle gevaldige prisfald, ja ind i mellem kan det nærmest minde om frit fald. Det ersom om, der slet ingen bund er under priserne. Bytteforholdet mellem indtægter og udgifter haraldrig været ringere end det er nu. På et eller andet tidspunkt må bunden da være nået, ligesom viSide 2 af 9


sidste år ved denne tid næsten troede, at træerne groede ind i himlen. Priserne på mælk og kornvar meget høje, og man forventede en notering på 12 kr. for svinekød i 4. kvartal. Og lige nu ervi jo næsten overbevist om, at de lave priser, vi har i dag, vil vare mange år at komme over. Deter ikke nødvendigvis rigtigt. Mad er noget af det første, man prøver på at spare på, nårøkonomien strammer til, men samtidig er det også noget af det første, man begynder at brugeflere penge på, når man igen begynder at få råd.Samtidig er der også en fundamental forskel ved denne krise i forhold til tidligere kriser, og deter, at i dag er kornpriserne tæt forbundet med energipriserne. Kornpriserne er fulgt medenergipriserne ned. Den dag, hvor energipriserne stiger igen, så vil kornpriserne følge med, ogdet vil alt andet lige trække priserne på de øvrige landbrugsprodukter med op. Så på længere sigtmener jeg ikke, at vi skal være så bange for landbrugets overlevelse økonomisk. Vi har fat i denlange ende, da alle jo helst skal spise sig mætte hver dag. Men der kan godt komme nogle drøjeår, inden det for alvor vender.Det forudsætter dog at politikerne ikke spænder ben med nye særbyrder undervejs!JordpriserneEt emne, der bliver diskuteret flittigt blandt landmænd, journalister, politikere mfl., erjordbrisernes himmelflugt frem til efteråret 2008. De fleste er enige om, at jorden nok ikke stigeri pris længere, men her hører enigheden så også op. I Sønderjysk Landboforening er vi ligesomde fleste analytikere af den opfattelse, at der sandsynligvis vil komme et moderat fald ijordpriserne, der nogenlunde modsvarer det sidste års stigninger, så vi er tilbage på 2007-niveau.Andre er nærmest gået i panik, og forudser at jordpriserne vil kollapse og tabe helt op til 50 % afværdien. Her mener jeg, det er vigtigt at mane til besindighed og lade være med at lade sig gribeaf en panikstemning. Den faldende rente vil her være med til at stabilisere markedet. Det ergrundlæggende i alles interesse, at udsvingene ikke bliver for store. Jeg kan for øvrigt oplyses, atder i Sønderjysk Landboforening er gennemført adskillige handler efter nytår, hvor prisniveauethar ligget pænt over de 200.000 kr. pr. ha.. I den forbindelse skal vi også huske på, at det joheller ikke var alt jord der blev handlet til 250.000 - 300.000 kr. pr. ha før krisen. I denforbindelse kan det oplyses, at i 2008 var den gennemsnitlige jordpris i SønderjyskLandboforening for alle handler (renset for familiehandler) 210.000 kr. pr. ha.Det er blevet dyrere at låne pengeFinanskrisen har også givet sig udslag i, at landbrugets kreditgivere er begyndt at tage sig nogetdyrere betalt for at finansiere den daglige drift, og for nogle kreditforeningers vedkommende hardet også udmøntet sig højere bidragssatser. Vi har eksempler på at det kan betyde helt op til500.000 kr. for en enkelt bedrift. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Landbrug er stadig et sundterhverv på langt sigt. Derfor er der ingen grund til på den måde at stramme renteskruen, medmindre det er et ønske om at udnytte den fastlåste situation, hvor det ikke er muligt at skifte bankog kreditforening, til at tjene nogle hurtige penge. Forestiller man sig, at landbrugets samledegæld på 331 mia. kr. i gennemsnit skal forrentes med 0,5 % højere rente, så svarer det til i alt1,65 mia. kr., eller næsten lige så meget som både metanafgiften og kvælstofafgiften tilsammen.Det er i dag dagligdagen for mange af vore medlemmer, så derfor kære politikere: Der er ikkeplads til flere konkurrenceforvridende afgifter og stramninger over for landbruget.Side 3 af 9


KonkurrenceevnenOg konkurrenceevne skal netop være hovedtemaet i de næste områder jeg kommer ind på. Skalvi i dansk landbrug have en chance for at klare os i fremtiden i den globaliserede verden, hvorproduktionen over tid altid flytter derhen, hvor de konkurrencemæssige vilkår er bedst, så er detaltså væsentligt, at vore politikere begynder at opfatte landbruget som en del af erhvervslivet - pålinje med alle andre erhverv. Det er jo nu engang ikke en naturlov, at vi skal have en storhusdyrproduktion i Danmark, den kan vi kun fastholde, hvis vi bevarer konkurrenceevne overforudlandet. Moderne landmænd i dagens Danmark - specielt de unge - tænker så globalt, at deflytter produktionen derhen, hvor vilkårene er de bedste. De tider er forbi, hvor danskelandmænd troskyldigt fandt sig i hvad som helst fra politikernes side. Lige meget hvadpolitikerne fandt på, så indordnede de sig. Sådan er det ikke mere! I dag flytter man bare til etandet land, hvor man er mere værdsat. Det er kun os halvgamle, som er stavnsbundet til voresgård, vi kan ikke reddes. De unge ser verden helt anderledes og flytter derhen, hvor vilkårene erbedst. Det er sådan set nok at flytte 30 km. sydpå, hvis vi ser på de vilkår, som de tyskemyndigheder byder deres landmænd. Der er der en hel verden til forskel fra den virkelighed, vikender i Danmark. For det første, har man valgt at satse på landbrugsproduktion som et område,der skal vokse fremover. I dag går 25 % af den tyske landbrugsproduktion til eksport, menslandet for få år siden end ikke var selvforsynende.Det gør, at alt hvad der hedder myndighedsbehandling, bliver lavet ud fra en holdning om athjælpe landmændene mest muligt, for eksempel er alle EU-penge udbetalt 1. januar, det tager 3måneder at få lov til at lave et staldprojekt, fra man har søgt om et biogasanlæg og til der er gas irørene går der 1 år. Derudover kunne man ikke drømme om at modulere mere end højestnødvendigt i EU-støtten (herhjemme skal vi op på 20 % modulation mod max. 10 % i Tyskland).Slagterierne må bemandes med billig østeuropæisk arbejdskraft, og når det gælderveterinærudgifter på slagterierne, slipper de med en omkostning, der er ca. en tredjedel af dendanske. Vi skal hele tiden huske på, at det er de samme EU-regler, man har begge steder, det erbare måden man administrer dem på, der er forskellig.Herhjemme opfatter myndighederne landbruget som et problem, der skal bremses mest muligt. ITyskland er det lige modsat: der skal landbruget have de bedst mulige vilkår. Det betyder, at vipå længere sigt taber konkurrencen til tysk landbrug, og det er allerede det, vi ser der sker islagtesvineproduktionen i dag. 6.000.000 smågrise regner man med der vil blive eksporteret sydfor grænsen i 2009. Danish Crown har set skriften på væggen og lukker slagterier i hastigttempo. Jeg er overbevist om, at vi ikke har set det sidste slagteri blive lukket endnu. Så længekonkurrencesituationen er, som den er, vil der bare flyde flere og flere grise sydpå. Det er desikkert rigtigt glade for i Tyskland, men det er da brandærgerligt, at vi går glip af alle dissearbejdspladser.Man forudser faktisk, at eksporten vil stige med 1.000.000 smågrise om året, indtil vi er oppe påat eksportere 12.000.000 smågrise om året. Personligt så tror jeg at det vil komme til at gå megethurtigere. Taler man med folk syd for grænsen, så er de ikke overbevist om, at de kan blive vedmed at opsuge så mange smågrise, og slet ikke efter at Holland også har fået mulighed for ateksportere til det tyske marked. Det kunne godt give Dansk svineproduktion nogle nyeudfordringer: Hvad stiller vi så op med en produktion, der ikke bydes konkurrencedygtige vilkårherhjemme?Side 4 af 9


Landbruget rammes hårdt af skattereformenIndtil videre er det sidste nye skud på stammen over tiltag, der hæmmer vores konkurrenceevne,den nye skattereform, hvor vi pålægges en hel masse grønne afgifter. Og så har man enddaopfundet en helt ny afgift på mælkefedt og mættet fedt. Denne afgift er fuldstændig uacceptabel,da den i praksis vil virke som en afgift på mejeridrift, og der er kun landmændene til at betaledenne regning i den sidste ende. Tragisk nok vil denne afgift ikke indgå i opgørelsen over deskatteindtægter samfundet har fra landbruget, nej, den vil indgå i den samlede pulje af afgifter,der er på usunde ting som slik og cigaretter, helt urimeligt. Vi slap i den forbindelse formetanafgift og kvælstofafgift. For metanafgiftens vedkommende er den taget af bordet - i denneomgang. Men nu har den været luftet, så nu kan (og vil) alle fremtidige regeringer kunne tageden frem, når det passer dem (tak til vore venner). For kvælstofafgiften gælder, at den er parkereti ”grøn vækst”, så den har vi nok ikke set det sidste til.Skattereformen - et af de mange ”små” skridtSkattereformen er endnu et af disse utallige små skridt, der er med til på langt sigt at ødelæggevores konkurrenceevne. Politikerne vedtager den ene ting efter den anden, som måske isoleret seter bagateller, men som tilsammen bliver til en meget stor belastning for erhvervet.Undskyldningerne og begrundelserne kan hver gang virke nok så fornuftige, men da de tages udaf en større sammenhæng, vil det over tid virke meget hæmmende. (eksempelvis er den japanskeforbruger totalt ligeglad med, om vi smertebehandler smågrise ved kastration). Det er heller ikkedet, der ødelægger vores konkurrenceevne alene, men det sammen med 100 andre lignendesmåting gør, at vi taber i konkurrencen til amerikansk svinekød.Grøn vækst - mere grøn end vækstGrøn vækst siger regeringen. Vi skal forene et højt niveau for natur- og miljøbeskyttelse med enmoderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Der er nedsat et tværministerielt udvalgmed deltagelse fra 7 ministerier til at komme med et oplæg i januar måned. Det blev udsat tilfebruar og er siden udsat til slutningen af marts. Det kniber øjensynligt med at finde frem til enløsning.Mit gæt er, at det ikke er den grønne del af udspillet, der er problemet. Som vi kenderregeringen, så har den et meget højt ambitions niveau på dette område.Nej det, det kniber med, er nok vækstdelen. Hvor skal den konkurrencedygtige vækst kommefra, når der samtidig skal være plads til Anders Foghs nye grønne profil, og det så samtidig ikkemå koste noget. Og her er det så netop, at det begynder at blive skræmmende. For hvem skal nubetale? Mit gæt er, at det kommer vi selv til i form af ekstra 10 % modulation af EU-støttenplus -og her kommer den så igen - kvælstofafgiften. Derudover vil man indføre en dyrkningsafgift pålavbundsjorde, og så tror jeg heller ikke at metanafgiften er helt glemt endnu. På den måde vilman forsøge at ”fodre hunden med dens egen hale”. Det går som bekendt kun en gang, så erhalen væk. Vælger man denne form for straffemetoder som løsningsmodel (og det tror jeg, atman gør), så vil det være et meget alvorligt slag mod den lille rest af konkurrenceevne, der ertilbage i dansk landbrug. Dette vil være ødelæggende for hele vores erhverv. Det er naivt at tropå, at dansk landbrug bliver konkurrencedygtigt blot ved at pålægge det nogle meget voldsommemiljøkrav, som vi så bagefter selv skal betale for. Det betyder kun, at produktionen flytter tiludlandet. Men det er måske også det, mange politikere inderst inde helst vil have. Man vælger atSide 5 af 9


ofre dansk landbrugsproduktion, en af danmarkshistoriens største erhvervssucceser, vel egentligtmest for at sikre et godt resultat på klimatopmødet til december.Vi beder om gode rammevilkår - og ikke et spil SorteperDet vi må bede om, er rammevilkår der gør, at vi er konkurrencedygtige i den globale verden.Her tænker jeg både på de økonomiske, de produktionsmæssige og de miljømæssige vilkår. Påalle tre områder kniber det rigtig meget, ikke mindst på det miljømæssige. Og her tænker jegspecielt på miljøgodkendelsesordningen.Her i år 3 efter, at den blev indført, fungerer den stadigvæk ikke. For at forstå, hvad der er gåetgalt med miljøgodkendelsesordningen, bliver vi nødt til at bruge et billede.Vi skal forestille os, at der sidder 4 aktører rundt om et bord og spiller ”sorteper” (den, der harsorteper, har ansvaret for, at tingene ikke virker). Aktørerne er: Dansk landbrug, miljøstyrelsen,miljøministeren og kommunerne.Spillet går i gang og på et meget tidligt tidspunkt i spillet havner sorteper ovre hos kommunerne.Det passer Miljøstyrelsen rigtigt godt, at kommunerne sidder med sorteper, så de nægter at spillevidere. Miljøministeren, som egentligt slet ikke gider spille, synes egentligt, at det er udmærket,så kan han jo lave noget andet imens. Faktisk er han jo den eneste, der kan tvinge Miljøstyrelsentil at spille videre, det gør han ikke. Tilbage ved bordet sidder kommunerne med sorteper, ogDansk Landbrug føler sig snydt, for de blev lovet, at de skulle være med i et helt andet spil!Der står vi stadigvæk i dag. Hverken Miljøstyrelsen eller miljøministeren er særligt interesseredei at gøre noget væsentligt ved miljøgodkendelsesordningen. Det kunne jo være, at de bagefterkom til at stå med ansvaret. Det har hele vejen igennem forløbet været meget vigtigt for demikke at gøre noget, der kunne være ansvarspådragende. Tilbage står vores medlemmer somgidsler i et spil, hvor de er magtesløse, og hvor den skjulte dagsorden egentligt har været, at manikke ønskede at gøre noget fra myndighedernes side.Det sidste udspil hvor der bliver afsat ekstra 100 millioner til området, opfatter jeg egentligt kunsom et forsøg på at smide gode penge efter dårlige penge. Fundamentalt set er ordningen densamme gang makværk, som den altid har været.Hvem bestemmer: Politikerne eller embedsmændene?Allerede helt tilbage til tiden omkring år 1600, da William Shakespeare skrev sit berømteskuespil: ”Hamlet”, var man klar over, at den var helt gal med statsadministrationen i Danmark.Således udbryder en officer i første. akt, scene 4: ”Something is rotten in the State of Denmark”.Det kan frit oversættes til: ”der er noget råddent i den danske stat”, og sådan har det stort setværet lige siden.Faktisk kan man godt nogen gange komme i tvivl om, hvem der egentligt bestemmer i Danmark:Er det politikerne? Er det embedsmændene? Er det pressen? Er det interesseorganisationerne?Eller er det i virkeligheden nogle helt andre?Hvis man er tilhænger af konspirationsteorier kan man jo godt få den mistanke, at når det gældermiljøgodkendelsesordningen, så er både landspolitikerne og lokalpolitikerne fjernet fraindflydelse. Man kunne faktisk godt få den mistanke, at der er lavet en alliance mellemmiljøstyrelsen og Økologisk Råd - en alliance der er lavet, fordi de egentligt helst så atudviklingen blev sat i stå i Dansk landbrug indtil de ny Vandramme og Natura-2000 planer låklar. Derved ville de jo kunne sikre, at det bliver dem, der kommer til at sætte standarden forSide 6 af 9


tilladelserne, og at politikerne derfor ikke ville kunne gøre andet end at acceptere tingenestilstand. Midlerne, der har været brugt, har været: Kommuner, der slet ikke har været rustet tilopgaven; En uklar lov, som ingen kunne finde hverken hoved eller hale i; En uvilje til at gå indog hjælpe kommunerne - og sidst men ikke mindst: En vetoret til Økologisk Råd som gør, at dekan påklage alle de afgørelser, de har lyst til, til Miljøklagenævnet, som, man jo så i forvejenhavde sikret sig, ikke var i stand til at behandle klagerne inden for en acceptabel tidsfrist (over etårs ventetid).Det er jo naturligvis rent tankespind. I virkelighedens verden - og det ved vi jo alle - er detpolitikerne, der har den absolutte magt, og som i et og alt bestemmer 100 %, hvordan tingenebåde skal se ud og udmøntes i praksis. Derfor er det selvfølgelig også helt utænkeligt, atembedsfolk i Miljøstyrelsen, uden om miljøministeren, ville lave sådanne alliancer. Vi ved joalle sammen, at deres højeste prioritet er at tjene ministeren, og at deres egne politiskeholdninger altid bliver gemt langt væk, når det gælder om at udføre deres tunge pligter overformiljøet. Så derfor må det altså hele vejen igennem have været landspolitikernes ogmiljøministerens ønske, at vi skulle have den lov vi har fået! De må jo have set et formål i, atlandbruget blev sat i stå på den måde, som det er blevet.Det havde klædt dem meget bedre at have meldt det ud med det samme, hvad deres hensigt var.Så vidste vi da i det mindste, hvad vi havde at forholde os til. Det turde man åbenbart ikke, ogderfor opfandt man sorteperspillet, så man kunne bruge kommunerne som syndebuk.Ser man på Fødevareministeriets administration af EU-udbetalingerne og omkostningerne vedveterinærkontrollen på slagterierne, så må vi også her gå ud fra, at det er ministeren, der siddermed den absolutte magt, og at det derfor også er hende der har besluttet den måde hvorpå tingeneskal udmøntes i praksis. Og da hun er modstander af EU-tilskud i det hele taget, så kan man jogodt forstå, at hun arbejder meget langsomt for af få de sidste penge udbetalt. Når det gælderomkostningerne ved veterinærkontrollen på slagterierne, så er det straks meget vanskeligere atforstå, hvad hendes ønske her har været. Det er naturligvis ganske udelukket at forestille sig, atdet er embedsmændene i Fødevareministeriet, der bag ministerens ryg har ønsket denneudvikling. I Danmark findes der ikke embedsmænd, der kunne drømme om at blande sig ipolitik. Den dag vi bare får mistanken om, at de kunne finde på en sådan adfærd, da ville vi jovære nødt til at udskifte alle de ledende embedsfolk, hver gang man får en ny minister, ligesomman gør i USA. Sådan er det ikke i Danmark. Her gælder ordsproget: ”ministre kommer og går,embedsmænd består”.Stop papirtyrannietDer bliver lavet utroligt mange ligegyldige ting til ingen verdens nytte - blot fordi de skal laves!Der er efterhånden ingen, der spørger sig selv om, hvad vi egentligt skal med alt dettebureaukrati. Politikerne har totalt accepteret tingenes tilstand, og vi kan bare se frem til endnumere bureaukrati i fremtiden. Bureaukrati, der får lov til at udvikle sig uden indblanding, leversit eget liv og vokser stort set med samme procentvise stigning hvert år.Så derfor kære politikere: Stop papirtyranniet, knus systemernes magt over fornuften og træd ikarakter. Kun derved kan vi komme ud af dette hængedynd. Det er for øvrigt ikke kunlandmænd, der ser sådan på det. Det gør stort set alle grupper i det danske samfund.Papirtyranniet har taget overhånd, jeg kan blot nævne: lærere, sygeplejersker, hjemmehjælpere…Side 7 af 9


Landbrug foregår i naturen - på naturens præmisserJeg mener, at vi i dansk landbrug har tabt klimadebatten. Hvorfor har vi egentligt det? Detbehøvede vi jo slet ikke. Faktisk så står vi med nøglen til løsningen på mange af de udfordringer,der er omkring CO 2 -reduktion og bioenergi. Vi sad faktisk med alle de gode kort på håndeninden dette hysteri brød ud. Havde vi spillet dem rigtigt, kunne vi have været med til at sættedagsordenen, i stedet er det nu miljøorganisationerne, der sætter dagsordenen. At køer og grisebøvser og prutter er en naturlig ting, hvordan i himlens navn kan man finde på at gøre det til etmiljøproblem? Det er da en del af den ”baggrunds” belastning, der altid har været. Man kanligefrem forestille sig den verdensfjerne café-akademiker, der er kommet til at løfte blikket opover skummet på sin café latte, og der er kommet i tanker om, at køer sikkert både bøvser ogprutter. Sikke noget svineri! Det bliver garanteret til en kæmpe stor miljøbelastning, hvis det helebliver lagt sammen, fy da! Et andet problem er, at når vi producerer biomasse til f.eks.opvarmning, så er det ikke landbruget, der godskrives for CO 2 -reduktionen. Det blivervarmesektoren! Det kan vi ikke leve med i fremtiden. Det er vigtigt, at vi får fuld kredit for denindsats, vi leverer. Så må varmesektoren finde andre måder til at pudse sin glorie på, det kan ikkevære vores problem. Vi er fuldstændig klar til at bære vores del af CO 2 -reduktionsmålene, blotskal det være på en måde, så vi er i stand til at levere varen uden hele tiden at blive slået ihovedet med, hvor stor en belastning vi er for miljøet. Landbrug foregår i naturen - på naturenspræmisser. Derfor kan det heller ikke undgås, at vi på en eller anden måde påvirker miljøet. Vi erjo nu engang underlagt naturens love, for det er ikke maskiner vi arbejder med men levendeplanter og dyr.Nej tak til ”fantast-forslag”I den forbindelse er jeg ved at være rigtig godt træt af alverdens fantaster, der både i tide og utidekommer med alverdens ”gode” forslag til, hvordan landbruget skal klare sig fremover. Herkommer bøvse- og prutteafgiften også ind, og andre eksempler er: - Alle grise skal produceres istore agroindustrielle anlæg langs motorvejene; - Danmark 100 % økologisk; - Alle dyr skalslagtes på nærmeste slagteri; - Alle køer på græs. Og så en af de gode: ”Dansk landbrug skal ifremtiden leve af at producere specialiteter til den kræsne forbruger i hele verden”, sagt affødevareminister Eva Kjær Hansen. Er der nogensinde nogen, der har gjort sig den ulejlighed atundersøge om forslagene overhovedet er realistiske? Er det overhovedet muligt for Danmarkf.eks. at producere til den kræsne forbruger i hele verden? Har man gjort sig den ulejlighed atundersøge det? Nej, det har man ikke. Man synes bare, at forslagene lyder så ”rigtige”, så det måjo nok kunne lade sig gøre. Hvor er det dog træls hele tiden at skulle forholde sig til urealistiskeluftkasteller.Gå ikke i sortLige i øjeblikket er der rigtig meget, der ser sort ud og peger den forkerte vej for os landmænd.Men lad være med at gå ”i sort”. Vi går mod lysere tider, og foråret banker på. Alle skal spise sigmætte hver dag. Derfor går vi også mod lysere - og bedre - tider. Husk igen på, at det ikke erlænge siden, priserne var rigtig gode, så det svinger op og ned. Og der kommer opgangstider foros igen.Side 8 af 9


AfslutningTil slut vil jeg takke alle samarbejdspartnere for et rigtigt godt samarbejde i det forgangne år.Ligeledes vil jeg gerne takke alle medlemmer i Sønderjysk Landboforening for den store tillid,som I har udvist Sønderjysk Landboforening gennem året.En stor tak skal der også lyde til alle medarbejdere for det store arbejde, som I har ydet forSønderjysk Landboforening og for medlemmerne i løbet af året. Med jeres indsats har vi opnåetet tilfredsstillende økonomisk resultat.Endelig vil jeg også takke bestyrelsen og Per Grønbæk for et rigtigt godt og inspirerendesamarbejde i løbet af året.Side 9 af 9

More magazines by this user
Similar magazines