Juni´12 - Sønderjysk Landboforening

slf.dk

Juni´12 - Sønderjysk Landboforening

Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd.22. juni 2012Zynergi-nytIndholdGiftige planter for hesteServicefradragDefinitioner på randzonerTyrekalveaftaleMangel på kalium i græs og kløvergræsTest din viden om slætgræsSchmallenbergvirus ser ud til at være harmløsSprøjtejournalindberetningen senest 15. juniSpørgsmål til artiklerne og Sønderjysk Landboforening, så kontakt:Keld TaulbjergØkonomikonsulentDeltidsrådgiverTlf. 7320 2864kt@slf.dkSolveig KappelProjektrådgiverTlf. 7320 2824sk@slf.dkSe landboforeningens hjemmeside: www.slf.dk og arrangementerDer kan du vælge deltidslandmænd zynergi-netværk eller vedvarende energi m.m. erhvervsvirksomheder


MarkGiftige planter for hesteSommeren er højsæson for giftige planter. Generelt vil heste ikkespise de giftige planter, men ingen regel uden undtagelser, ogisær kedsomhed og sult kan være årsag til, at hestene spiser degiftige planter. Nedenfor er nævnt en række af giftige planter.Bemærk at listen ikke nødvendigvis er fyldestgørende!Tigger-RanunkelAlmindeligbjørnekloEngbrandbægerSort Natskygge(Også kaldet smørblomst)Giftig i wrap på grund af den lave PH-værdi.Forekomst: Haver brakmarker, sandet ogkalkfattig jord.Symptomer: Savlen, diarré og mørk eller blodig urin, hævelse imunden.Giftig.Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langs søerog vandløbSymptomer: Vabler og eksem, der forværres vedsollys.Meget stærkt giftig også i hø og wrap. Giftensamler sig i kroppen.Forekomst: På marker, i haver og i sandeteller kalkfattig jord.Symptomer: Kolik, forstoppelse eller blodigdiarré, gule slimhinder, sløvhed, blindhed, kramper, koma og dødsom følge af leversvigt. Ved akut forgiftning: Svedudbrud,pusten, rysten, slingren.Giftig også i hø og wrap.Forekomst: Kan forekomme overalt påfrugtbar jord.Symptomer: Sløvhed, savlen, besværetvejrtrækning, diarré, slingren, lammelse ogbevidstløshed.2


SkarntydeKærpadderokLiljekonvalMeget giftig også i hø og wrap.Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langssøer og vandløb.Symptomer: Manglende appetit, savlen,kramper, hyppig vandladning, åndedrætsbesværog akut død.Meget stærk giftig i større mængder. Også i hø ogwrap.Forekomst: Sumpede områder, søer og vandløb, påenge, langs veje og i skovkanter.Symptomer: Nervøse forstyrrelser, nedsat appetit,depression, diarré, lammelser og død som følge af udmattelse.Meget stærk giftig, særligt blomsterne.Forekomst: Skovbund, parker, bede og haver.Symptomer: Svimmelhed, diarré, besværetåndedræt, forstyrrelser i hjerterytmen, kramper ogdød som følge af hjertestop.TaksBregneTujaMeget stærkt giftig, især frø og nåle. 100 – 200 g kaninden for få minutter føre til død.Forekomst: Skov, park og have.Symptomer: Kolik, kramper, øget hjertefrekvens,koma og død.Giftig også i hø og wrap.Forekomst: Løv- og nåleskov, skovkant, hederog åbne marker.Symptomer: Blodig diarré og urin, kramper ogmotoriske forstyrrelser, blindhed, svækkelse ogeventuelt død.Meget stærkt giftig, særligt for drægtige hopper.Forekomst: Haver, hække og som dekoration ved stævner.3


Symptomer: Savlen, kolik, diarré, kramperog død som følge af respirationslammelse.EgSkærmvortemælkAndre giftigeplanterMere videnØkonomiStærkt giftig – heste reagerer på blade, agernog bark, der indeholder garvesyre.Forekomst: I løvskov, hegn og haver.Symptomer: Apati, kolik, først forstoppelse ogsenere diarré, gule slimhinder og død som følge af nyresvigt.Stærkt giftig også i hø.Forekomst: Vejkant, marker, haver og enge.Symptomer: Kolik, blodig diarré, blodig urin,svimmelhed, kramper, forstyrrelser i hjerterytmen,kredsløbskollaps, stærk horn- og bindehindebetændelsei øjne.Vår-brandbæger, guldregn, gul iris, lupin, krokus, buksbom,rhodondendron, fingerbøl/digitalis og engletrompet.Se mere på: www.landbrugsinfo.dk/giftigeplanterKilde: Heste Magasinet.ServicefradragFå fradrag for 2011Privatpersoner kan få fradrag i indkomståret 2011 for arbejde, derer udført sidste år, selvom regningen først er betalt i januar ellerfebruar 2012.Skatteminister Thor Möger Pedersen fremsatte tidligere på året etlovforslag, der udvider perioden for betaling forfradragsberettiget service- eller håndværksarbejde. Forslaget ernu vedtaget og betyder, at privatpersoner kan få fradrag iindkomståret 2011 for arbejde, der er udført sidste år, selvomregningen først er betalt i januar eller februar 2012.4


Det kan nås endnu!Flyt fradragettilbage til 2011Med ændringen kan man fra den 20. juni 2012 indberettelønudgifter for arbejde udført i 2011, som er betalt senest den 29.februar 2012 i TastSelv på skat.dk. Har man allerede indberettetde pågældende lønudgifter for 2012, er der også hjælp at hente,hvis man nu ønsker at ændre det til 2011.Har man allerede foretaget sin indberetning, kan man stadig nå atrette, og dermed få mulighed for fradrag i både 2011 og 2012. Detkræver blot, at man i TastSelv sletter indberetningen for 2012 ogindberetter på ny for 2011, siger kontorchef i SKAT, HenrikKähler.SKAT sætter samtidig gang i en række kontrolaktioner for atsikre, at ingen har misbrugt ordningen. SKAT vil bådekontrollere, om virksomhederne har indtægtsført deres vederlag,og om borgerne har indberettet deres fradrag korrekt.Mere videnMarkØnsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte dinrådgiver.Definitioner på randzoner”Nogenlunderegelmæssigtvandførende”Mere videnAftalerNaturstyrelsen, Kommunernes Landsforening ogNaturErhvervstyrelsen har i fællesskab udsendt vejledendemateriale i et forsøg på at skabe klarhed over forholdene, somvedrører randzoner. I materialet er der søgt en definition på,hvornår et vandløb er et vandløb – f.eks. skal det være”nogenlunde regelmæssigt vandførende”. Der skal desudenvære randzoner omkring søer på over 100 m2.På dette link kan de uddybende informationer læses, og herfindes svar på nogle hyppigt stillede spørgsmål. Kontakt evt. dinplanteavlskonsulent.TyrekalveaftaleEn tyrekalveaftale er det formelle grundlag og et praktisk værktøjfor samarbejdet mellem mælkeproducenten og slagtekalve-/ungtyreproducenten. Men det gode samarbejde opnås kun, hvisbegge parter er indstillet på det og har viljen til det.5


Betragt hele produktionsforløbet som et fællessamarbejdsprojekt, som begge parter skal have glæde af. Vælg en samarbejdspartner du kan have tillid til, og lev optil tilliden. Giv jer tid til at aflægge besøg på hinandens ejendomme iforbindelse med samarbejdets begyndelse. Giv jer tid til at formulere en klar tyrekalveaftale og drøftealle væsentlige forhold i aftalen. Vær åbne overfor hinanden om produktionsmæssigeforhold og problemer. Hæng jer ikke i småting - se samarbejdet over en længereperiode. Det er en god investering af tid at holde et møde en gangom året. Her kan eventuelle problemer tages i opløbet, ogsamarbejdsforholdet kan konsolideres.Det er altid lettere at blive enige om betingelser på forhånd, fremfor hvis skaden er sket, og betingelserne ikke har været aftalt.Denne tyrekalveaftale er en hjælp ved indgåelse af et fastsamarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent.Aftalen kan hentes på nedenstående link: SmåkalveaftaleMere videnMarkØnsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte dinrådgiver.Mangel på kalium i græs og kløvergræsStor variationPrøven er blevetbilligerePas på med formeget kaliumDer er meget stor variation i indholdet af kalium i græs og kløvergræs. I modsætningtil tidligere ser man ofte, at indholdet er for lavt. Derfor kan det være en godidé at teste indhold af kalium i en frisk prøve her ved 1. slæt, eller når andet slæt erkommet i gang.Prisen på analysen er faldet til et overkommeligt niveau, og kan derfor være aktuelat udtage. Mangel på kalium påvirker fotosyntesen negativt, og dermed påvirkesproduktionen. Ved stærk mangel kan græsset gå helt i stå. Græsset bruger ogsåkalium til at regulere fordampningen og dermed vandhusholdningen. Et rimeligtniveau af kalium er også med til at sikre en god overvintring af græsset.Omvendt skal man ikke overdosere kalium. Dels påvirker kaliummagnesiumoptagelsen negativt. Det kan dels resultere i tynd gødning og i værste6


fald give græsforgiftning. Græs har en luksusoptagelse af kalium, så hvis der erkalium til stede, bliver det optaget.PrøveudtagningMere videnMan udtager en prøve ved at klippe en græsprøve 4 – 5 steder i marken. Dersættes en stub på ca. 6 cm. Det er ikke sikkert, at der er kaliummangel over helemarken. Derfor kan det i nogle tilfælde være formålstjenligt kun at tage prøver af”pletter”. Kontakt din planteavlskonsulent med hensyn til forsendelse m.v.Ønsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.Test din viden om slætgræsGræsset gror lystigt, men hvornår er græskvaliteten i top til at tage slæt? Du kanteste din viden om slæt af græs og blive klogere på udbytte, kvalitet ogskårlægningsvejr. Konkurrencen er en lille test på dig selv, som Videncentret harudviklet. Mange ting bliver forklaret undervejs. Der er så vidt vides ingenpræmier☺Mange faktorer har indvirkning på udbyttet ogkvaliteten af slætgræs, og hvornår det er optimalt attage slæt. Med hjælp fra de tre klimabaseredeprognoser til håndtering af græs kan du vurdere,hvornår det er bedst at tage slæt på din bedrift irelation til udbytte, kvalitet og skårlægningsvejr.Se prognoserne.Mere videnMange spørgsmål gør sig gældende, når du skal tage stilling til det optimaletidspunkt at tage slæt på. Vi har samlet nogle af spørgsmålene i ”Test din viden omslætgræs” og håber, at de kan give inspiration og læring til at sætte fokus påslætgræs.ForskningFå eller ingensymptomerSchmallenbergvirus ser ud til at være harmløsNye forskningsresultater om Schmallenbergvirus viser, at sygdommen kun givermilde eller slet ingen symptomer hos drøvtyggerne. Undersøgelserne afinkubationstiden er 1 – 4 dage. Virus cirkulerer i blodbanerne i 1 – 5 dage. I denneperiode kan dyrene smitte. Der er stort set ingen symptomer hos kvæg, og derforekommer tilsyneladende ingen symptomer hos små drøvtyggere. Der kanforekomme dødfødsler, men de perioder hvor det kan gå galt, er meget korte.7


Ikke grund tilnervøsitetMan var nervøs for Schmallenbergvirusfordi den smitter på samme måde somBluetongue. Bortset fra smittevejen er deringen lighed mellem sygdommene. Der erSchmallenbergvirus i store dele af Europaog er nu også fundet hos et par dyr iSønderjylland. Men der skulle altså ikkevære grund til bekymring.Schmallenberg kan ikke smittemennesker.Mere videnØnsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.OBS!Sprøjtejournalindberetningen senest 15. juniDer er frist for indberetning af sprøjtejournal for planperiode 201/2011 den 15. juni.Har du endnu ikke fået indberettet dit kemikalieforbrug for den forgangne planperiode,bedes du snarest kontakte din planteavlskonsulent!Mere videnØnsker du mere viden, er du velkommen til at kontakte din rådgiver.Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ – partner i Dansk Landbrugsrådgivning. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivneuge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, kontakt Markedschef Jesper Klintebjerg Fuglsang, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15,Skejby, 8200 Aarhus N, tlf. 8740 51128

More magazines by this user
Similar magazines