KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

Februar 2009 18. årgang, nr. 5KANDESTØBERENNyheder, information og debatfor studerende og ansatte vedInstitut for Statskundskab,Aarhus UniversitetOVERVÅGNING• Hvordan undgår du at blive overvåget?• Er kontrol og overvågning ønskværdigt?• Hvor bliver du overvåget i din hverdag?Læs også om:Theodor GeigerHvordan hænger gamle bøger medgræske noter sammen med en skiturtil Østrig?Kandens kogekompendiumHvordan får man kombinationen“Gris + ris” til at fremstå appetitlig?Læs historien om Aarhus Universitetsførste professor i sociologiog hans syn på retspositivismen.Find i dette blad ud af, hvordan dusammensætter en billig men sprængfarligret til en kold februaraften.

IFSK Is Not Watching YouLederSebastian Juel Frandsen20061586@ps.au.dks2009Som det nok er gået op for de fleste, indebærer det at gå på universitetet, at der ikkeeksisterer samme grad af overvågning og kontrol, som man er blevet mødt med i sittidligere uddannelsesliv. Her er (for det meste) ingen krav om fremmøde, endsige årskarakterer.Så længe man består sine eksaminer, er der ingen, der blander sig i dit liv.Skulle man komme et par semestre bagud, er der heller ingen umiddelbar konsekvens.Dette stiller på den anden side større krav til den enkelte. Ikke mindst burde dettehave sammenhæng med, hvilken indstilling man har til læringsbegrebet.Derfor er det utroligt, hvorledes man ved hver eneste forelæsning kan observere folk, som begynderat trippe og lukke deres computere ned, når klokken er to minutter i ”fri”. Herudover kan derkan altid høres dybe suk, hvis pausen ”kun” bliver på 13 minutter i stedet for det normale kvarter.Alt andet lige ville man forvente, at folk er til stede for at lære, og man derfor burde være glad for,at underviseren vil bruge lidt ekstra tid på at sørge for, at man når dét, man skal.Desuden er det beskæmmende, hvor ofte spørgsmålet ”Hvad skal vi kunne til eksamen?” dukkerop. Man burde efterhånden være nået til et sted i éns liv, hvor man, ikke mindst set i lyset aftidligere nævnte manglende krav om fremmøde, ikke bare kommer for at finde ud af ”hvad manskal kunne til eksamen”. Dette skal også sammenholdes med det faktum, at man formentligt harvalgt et studie ud fra en form for interesse. Dette bliver tillagt alt for stort fokus hos såvel studerendesom undervisere. Set i det lys kan man godt nogle gange sidde med en fornemmelse af, ateksamen bliver tillagt lidt for stort fokus fra alle sider.Dette er skrevet med det faktum in mente, at emnet kan vurderes ud fra en diskussion omhandlendemål og midler. Der er selvfølgelig folk, der ikke har undervisningen som et mål i sig selv,men derimod som et middel til at nå et mål senere i livet, hvilket eksempelvis kunne være etspecifikt job.Velvidende at man ikke skal kaste med ild, når man selv bor i iglo, skal dette ikke ses som undertegnedesforsøg på at vaske hænder, eftersom jeg personligt også har sukket utallige gange overen forkortet pause eller klappet computerskærmen ned med et par minutter tilbage af forelæsningen.Desuden er det sket mere end en gang, at jeg har siddet søndag eftermiddag og valgt ikke atlæse til mandag, eftersom ”det jo bare er en ugeeksamen, og hvis jeg får brug for den her teori,kan jeg jo bare læse den, når jeg har fået opgaven udleveret”. Men derfor kan man alligevel godtdiskutere, hvorvidt det er den rigtige måde at gribe tingene an på.Så længe man bibeholder et system, der er bygget op omkring karakterer, er der ikke de storechancer for, at hverken de studerendes indstilling eller systemet bliver ændret – men derfor kanman jo altid overveje, hvilke initiativer, der kan søsættes for at skabe bedre rammer for en uddannelsesom vores. Specielt om fokus ikke i højere grad bør være på de læringsprocesser, der ervæsentlige i forhold til at skabe sig selv en god karakter, fordi man ved, hvad eksamensopgavenskal bestå af, i stedet for et fokus på, hvordan man eksempelvis bygger en opgave op.3

KandestøberenUdfordringsstafettenI årets første udgave af udfordringsstafetten stiller Thomas Pedersen spørgsmål tilLars Johannsen. Thomas spørger ind til, hvor skadelig korruption egentlig er, og omnogen kulturer kan beskrives som mere korrupte end andre.Kære Lars,Kære ThomasThailand har været lammet i store protesterog Bulgarien har fået indefrosset EU-midler,fordi landet ikke har gjort nok ved korruptionen.Jeg ved der er vokset en litteraturfrem om korruption i de sidste 10 år, men erder nogen pejlemærker i litteraturen om hvorskadelig korruption egentligt er, og er nogenmere korrupte af kultur end andre?Med venlig hilsenThomas PedersenTak for spørgsmålet. Det er helt rigtigtat studiet af korruption har været et politologiskvækstområde i de sidste 10 år.Det ser jeg umiddelbart tre årsager til.For det første at internationale donorerhar sat korruption på dagsordenen somet udviklingsproblem. For det andet harforskningen i demokrati og demokratisering’opdaget’ problemet, og endelig er derkommet flere data til rådighed, eksempelvisTransparency Internationals målinger.Selvom debatten er af nyere dato, er derallerede nogle pejlemærker.Der skal i udgangspunktet skelnes mellemflere former for korruption. Her er denmest anvendte skelnen mellem grand ogpetty korruption, hvor den første når dehøjeste politisk og økonomiske niveaueri et samfund, mens petty korruption kanoversættes med dag-til-dag korruption,som er den man møder, når politiet op-vs.UdfordrerenDen udfordrede4

2009kræver ekstra ’færdselsbøder’, underviserenvil have betaling for en karaktereller sagsbehandleren skal have en kuvertfor at sørge for, at sagen falder ud til ensfordel. Andre skel kunne være i forholdtil hvor i policy processen korruptionenfindes. Retter den sig eksempelvis modformuleringen og vedtagelsen af love,eller ligger den i udøvelsen af skøn indenfor lovens rammer? Enkelte forskere skelnerderfor i deres arbejde mellem politiskog administrativ korruption. Desværre giverde målinger, som Transparency Internationalgennemfører, ikke mulighed for atforetage sådanne sondringer, og generelthar feltet stadig en stor måle- og metodediskussionforan sig.Hvordan man skelner mellem forskelligeformer for korruption er ikke ligegyldigt.Det bestemmer nemlig rammerne for,hvilke årsager og konsekvenserman får øje på.Der er ved at danne sig etovervejende konsensusom at korruption ødelæggerden økonomiske udviklingog underminererdemokratiet. Kvantitativestudier og ’data-mining’viser at langsigtet økonomiskvækst mindskes.Samtidig vender petty korruptionen’den tunge endenedad’, dvs. beskatter defattige i relativt større omfang.Det er netop sådanne omkostninger,der ofte er indgangsvinklen for eksempelvisbistandsdonorer.Det synes også klart, at korruption står imodsætning til demokrati både som ideog styreform. Når politiske beslutningerkan ændres både ex ante og ex post vedeksempelvis bestikkelse, er demokratietreelt sat ud af kraft. Samtidig viser opinionsundersøgelseren stærk sammenhængmellem korruption og mistillid til regeringog det politiske system. Spørgsmål omDer er ved at dannesig et overvejende“konsensus om at korruptionødelæggerden økonomiske udviklingog underminererdemokratiet.demokratisk konsolidering ligger derforsnublende nær, og det er jo en kendt saghvordan den omsiggribende korruptionhar medvirket til at destabilisere netopThailand i de sidste år. At der her, som alleandre steder, er andre aktører, der søgerat udnytte den generelle mistillid til egenfordel, er en helt anden historie. Bekæmpelseaf korruption og løftet om ’at renseud’, står jo ofte blandt de grunde vi hørerom, når der sker politiske omvæltningereller militæret griber magten.Men al korruption behøver ikke væreskadelig til alle tider. Taknemmelighedspenge,eksempelvis en lille lukket kuverttil lægen som tak for hjælpen, kan væremed til at fastholde en, om end begrænset,service. Sat på spidsen kan det ivisse tilfælde siges, at der kun er en offentligservice fordi korruptionen udgøren art brugerbetaling.Det har så naturligvisnogle fordelingsmæssigekonsekvenser, ligesomdet kun er korruptionsåfremt lægen betingereller bestemmer omfangetaf sin ellers gratisservice ud fra overvejelserom, hvem der kanog vil betale. Et eksempeli den boldgade er dennuværende lettiske præsident,Valdis Zatlers, derhar indrømmet at modtagetaknemmelighedspenge i sit virkesom kirurg ved det ortopædiske hospital iRiga. En senere undersøgelse udført af detlettiske Anti-Korruptions Agentur (KNAB)blandt 400 af Zatlers tidligere patienterfandt ikke bevis for, at Zatlers havdekrævet penge for operationerne, men hanhavde glemt at opgive pengene til skattevæsenet.Problemet med den ’lille korruption’ er, atselvom den på kort sigt i særlige tilfældekan fastholde en vis offentlige service, sås5

Kandestøberenen del af kulturen. Netop spørgsmåletom, hvorvidt nogle kulturer er mere korrupteend andre, har tiltrukket sig storopmærksomhed. Traditionelle tilgange tilkorruptionsbekæmpelse tager udgangspunkti instrumentelle virkemidler. Manser korruption som individuelle rationellehandlinger, og så drejer det sig blot omat ændre på incitamenterne og mulighederne,hvis korruptionen skal bekæmpes.Hvis en embedsmand bliver korrupt fordilønnen i forhold til andre sektorer er lav,kan en lønforhøjelse afhjælpe problemet,idet omkostningen ved at blive opdaget,dvs. fyret og miste sin indtægt, bliver forstor. Flere lande har i lighed med Letlandoprettet anti-korruptions agenturer. Detskal øge sandsynligheden for at opdagekorrupte handlinger. Litteraturen pegerogså på, at mindskes skønnet i administrationenog åbnes økonomien, så reduceresmulighederne for korruption. Hvis importrestriktionereksempelvis afskaffes, erder jo ingen grund til at bestikke tolderen.Alligevel er der en del som forbliveruforklaret. Bulgarien har jo for eksempelmåttet åbne sin økonomi. Det er endel af EU-grundlaget. Bulgarien er ogsået demokrati med en fri presse, hvorforgennemsigtigheden er høj og den offentligekontrol stor. Desuagtet er korruptionet stort problem. I det omfang derationelle forklaringer ikke rækker, pegerdet på, at vi må medtænke den socialisering,der sker inden for en administration.Derfor kan der være stort behov for administrativereformer, der tager sigte på atændre den administrative kultur.Vi skal nok være varsomme med at udnævnespecielle kulturer som særligt korrupte.Selvom Danmark traditionelt regnesfor at være blandt de mindst korruptelande i verden, så har vi også i de senereår haft en række sager. Her behøver jegvel ikke nævne Olie-for-mad skandalen,hvor danske virksomheder også deltogaktivt. Problemerne i forhold til voresulandsbistand er også velkendte. Selv påden folkeskole, mine børn går på, findesder korruption. Den anekdote vil jeg gerneslutte med. Sidste efterår havde skolen etflygtningeprojekt. Hele skolen var inddelti forskellige flygtningelejre. Teltlejre påsportspladsen. En ’FN’-organisation skullesørge for tildeling af madrationer. De blevholdt knappe, for det øgede realismen.Min ældste dreng, der går i 5. klasse, varderfor konstant sulten. Nu ville tilfældet,at den dreng fra 7. klasse, som stod fortildelingen af mad, svømmer sammen medmin dreng, og han stillede derfor i udsigt,at hvis min knægt tog flødeboller med tilsvømning, ville klassen få tildelt en størreration den følgende dag. Det er et klarteksempel på korruption.Jeg har ved en senere lejlighed talt med 7.klassesdrengen om episoden, og det vidnerbåde om hans vid, hurtighed og måskefordomme, at han straks svarede: ”Jamen,jeg var jo den russiske repræsentant i FN,og det skulle jo være realistisk!”6Hvor skadelig er korruption egentligt?

OVERVÅGNINGLæs videre i månedens tema omkontrol og overvågning...... og husk, at vi holder øje med jer!

KandestøberenStatsovervågningen er kommet til Danmark!Tema: StatsovervågningJulian Sejr20063872@ps.au.dkBåde den liberale tænketank Cepos og dens modstykke, centrum-venstre tænketanken,Cevea, mener, at Danmark er på vej i den gale retning – direkte mod øgetstatsovervågning og misbrug af informationer.Siden d. 11. september 2001 har vi i Danmarkfået en del lovgivning, der underminerer degældende retsprincipper. Det er især sket vedterrorpakken, der har givet politiet beføjelser,som de hidtil ikke havde til rådighed.”Terrorpakkerne har bl.a. medførte en ganskebred og ukonkret definition af terrorisme,og en kraftig udvidelse af medvirkensbegrebet.Også mulighederne for overvågning,ransagninger, registreringer og indgreb imeddelelseshemmeligheden er blevet udvidet.” Jacob Mchangama, Cepos’ chefjuristUdviklingen bekymrer også Cevea, som henvisertil den uafhængige organisation, PrivacyInternational, der i deres seneste opgørelsekategoriserer Danmark som et ”udstraktovervågningssamfund”. Direktør for Cevea,Jens Jonatan Steen, mener især, at den offentligedebat, bl.a. om lagring af emails ogtelefonsamtaler, simpelthen mangler. Uddybendesiger han, ”Jeg tror således, at flertalletaf danskerne er helt uvidende om, hvadder foregår, og om, hvorfor det foregår”.Både Cevea og Cepos mener, at der skal værelighed for loven, og der skal være mulighedfor at blive stillet for en dommer. Det er derforhelt utilstedeligt, at staten fortsætter udaf den samme gale vej. Cepos’ chefjurist,Jacob Mchangama, udtaler i den forbindelse:”At beskytte mod terror er således et legitimtformål, men terrorbekæmpelse skal altidholdes inden for retsstatens rammer, hvisman ved at bekæmpe terrorisme samtidig vilkæmpe for og sikre den frihed, vi kender ogværdsætter i den frie verden.”Cepos er især forargede over Per Stig Møllersudtalelser om, at terror kræver et nyt retssystem:”Juristerne kan jo heller ikke bare holdefast i, at manden skal være død, eller byenskal være sprængt, før vi kan beskæftigeos med det” Sådant et hensyn ville være etbrud med retten til en offentlig og retfærdigrettergang og princippet om, at man er uskyldig,indtil det modsatte er bevist. ”Frihedsrettighederneer således hverken forældedeeller et problem i forhold til terror. At debetegnes som et problem af magtudøvendepolitikere, beviser, at de tjener deres formålog har deres berettigelse”, mener Cepos.At statsmagten også er gået for langt vedtryghedspakken i sidste finanslov, en pakkemed endnu flere bevillinger til overvågning,mener Ceveas direktør Jens Jonatan Steen ihøj grad:”Den såkaldte “tryghedspakke” var et andeteksempel på politiske tiltag,som vi aldrig har haft nogenpolitisk diskussion omkring.Men hvem giver den tryghedfor - staten eller borgerne?”8For en gangs skyld kanCepos og Cevea finde etemne, hvor de nærmestmener det samme.

KandestøberenEt liv i registreringens tegnTema: Overvågning i hverdagenBolette Danckert20073223@ps.au.dkDu tror måske, at du lever en temmelig anonym tilværelse, når du til daglig går rundti byen og på universitetet. Men virkeligheden er en anden. Vores handlinger blivernemlig gang på gang registreret, selvom vi ikke tænker over det.Hver gang du modtager en besked på telefonen,åbner internettet for at tjekke nyhedernepå Politiken eller sætter chippen i dankortmaskinen,når du handler ind i Netto,afsætter du digitale fodspor, som bliver gemti flere måneder eller ligefrem år i store databaser.Faktisk kan man ved hjælp af alle dissespor tegne et ganske præcist kort over, hvorvi er, hvem vi er sammen med, hvad vi laver,og hvornår vi gør det. Kanden kaster her etblik på de spor, du sætter dig i din dagligdag.MobiltelefoniGår du rundt med en mobiltelefon, som ertændt, bliver det til en hver tid registrerethvilken antenne, du er i kontakt med. Detbetyder, at din gang rundt i landet, kan bestemmesmeget præcist. Sender du derudoverSMS’er eller ringer, bliver afsender- ogmodtageroplysninger også gemt i mindst étår af dit telefonselskab. Det vil altså sige,at man kan gå et år tilbage og se hvem, duhar ringet til hvornår og hvor, du har værethenne, da du ringede. Disse oplysningerblev blandt andet benyttet i forbindelse medretssagen mod Kurt Thorsen, hvis alibi faldttil jorden med et brag, da mobiltelefondatablev bragt frem i retssagen.det en helt anden sag. Hver gang du sætterkortet i kantinens dankortautomat og betaler5,50 for en kop kaffe, bliver dette registrereti din bank.StudiekortMed studiekortet er instituttets bygningeråbne døgnet rundt. Men hver gang kortetbliver brugt, registreres dette hos betjentene,der holder til i jurabygningen. Herfra kan defølge med i hvem, der går indi hvilke bygninger, hvornår– og også hvem, derforsøger at få adgangtil steder, hvor deikke kan komme ind.Dette bliver blandtandet brugt, hvisder har været tyveri,og betjentene derforer interesserede i, omfolk, der har været i bygningen,har hørt eller set nogetmistænkeligt. Oplysningerne om dig blivergemt på betjentenes netværk, indtil du bliverfærdig på studiet og dermed bliver slettetsom studerende.DankortMønter og sedler erdejligt anonyme,men når det kommertil dankortet erInternetforbrugNår du går på nettet, er din internetudbyderforpligtet til at gemme information om,hvornår du går på nettet, og hvilke hjemmesiderdu besøger. Når vi går på nettet gen-10

2009nem AUWLAN, kan PC-vagten altså i princippetsidde og følge med i, hvilke hjemmesiderdu besøger og hvor mange 2. semesterstuderende,somspiller Pac-Maneller læser nyhedernei løbet af enm a k r o f o r e l æ s -ning. PC-vagtenoplyser dog, at deikke sidder og følgermed i, hvilkehjemmesider derbliver besøgt,med mindre enbruger belaster nettet så meget, at det er tilgene for andre.brydelser, men vigtigst af alt har de en megetcentral præventiv effekt.Sygesikrings-kortOgså hos lægen bliver vi registrerede. Dettebetyder, at alle vores lidelser, recepter og andrehenvendelser til sundhedssystemet blivergemt. Dette er naturligvis smart, når lægeneller sygeplejersken skal kigge på, hvad vitidligere har fejlet.Lånerkort til biblioteketGår du på biblioteket og låner bøger, bliverdette også registreret. Din bibliotekar kanaltså gå flere år tilbage i tiden og se, hvad duhar haft en særlig interesse eller lidenskabfor tidligere.KameraerHertil kommer en mængdekameraer. Der må ifølge lovgivningikke være overvågningpå offentlige steder, menmange private banker, tankstationer,butikker, museer og ogsåpå universitetet samt mange andre steder,hænger overvågningskameraerne tæt. Delskan de bruges til opklaring af eventuelle forAlt i altSå registreringen af din væren og gøren eraltså meget omfattende. Plottes alle ovennævnteoplysninger ind i et kort, er det muligtmeget præcist gennem alle disse registreringerat redegøre for, hvad du laver ogikke laver, hvor du er og ikke er, og hvem duer sammen med i løbet af en dag. Meget af aldenne registrering er praktisk og nødvendig,og der er skrappe regler, som skal forhindremisbrug af informationen.Ikke desto mindre kan denne omfattenderegistrering og overvågning til tider føles lettereklaustrofobisk. Som et net man er fangeti, hvor der ikke er plads til at springe ud afrutinerne og normerne for, hvad man gørog ikke gør – i hvert fald ikke uden detbliver opdaget og registreret diversesteder.11

KandestøberenLæsesalenTema: LæsesalslommefilosofiSebastian Juel Frandsen20061586@ps.au.dk- en Foucaultsk selvdisciplineringsmekanisme?Kan læsesalen ses som en form for et panoptikon, hvor man aldrig rigtig ved i hvor højgrad man bliver overvåget, og derfor hele tiden føler det nødvendigt at være flittig forikke at komme til at se skidt ud i de andres øjne?Hele idéen om selvdisciplineringen byggerpå Jeremy Benthams ”Panoptikon”, som er etfængsel, der er indrettet således, at en enkeltfangevogter i centrum kan overvåge allefangerne, uden at fangerne ved, hvornår debliver overvåget. De indsatte skulle såledesindrette deres adfærd, efter at der hele tidener mulighed for, at de bliver overvåget,hvilket medfører, at de medFoucaults ord ”bliver fangeti en magtsituation, som detselv er bærer af”. Såledesmedfører frygten for dennepanoptiske overvågning, atIkke mindst må det betegnes som afgørendefunktion, at man sørger for, at man personligtikke har så mange andre mulighederend at læse pensum, når man placerer sigpå læsesalen. Den panoptiske overvågningsørger nemlig for, at magtudøvelsen sker viamekanismer, som skaber selvdisciplin, ogsåledes kommer magtudøvelsen ikke udefra,men er til stede på en meresubtil måde for at øge effektiviteten.Man sørger medandre ord for at holde håndi hanke med sig selv og ikkemindst sin læsning. Det erindividet disciplinerer sigaltså i lige så høj grad ensselv og således sørger for, ategen selvdisciplinering, derder hele tiden er orden i egetopretholder læseniveauet,hus. Dette kan overføres tillæsesalen, hvor der dog ikkekun eksisterer en enkelt fangevogter,som det er frygten for overvågningenfra de øvrigemedstuderende.men derimod allede øvrige tilstedeværende, som vilDet panoptiskopbyggede fængsel, Disse disciplineringsmekanismersørge for, at man ikke bruger tidenpå alt muligt ufornuftigt.hvor man aldrigkunne sige sig frifor muligheden forovervågningkan ifølge Foucault bruges til atopnå nogle givne målsætninger,hvilket i dette konkrete tilfældesandsynligvis må betegnes som atfå læst pensum til den følgendeforelæsning eller holdtime, eftersomdet må formodes at det er med dettemål for øje, at man træder ind på læsesalen.Den franske sociologMichel Foucaultstanker om Panoptikongår igen på læsesalenP.S. Undertegnede har personligt aldrig brugtlæsesalen, endsige helt forstået Foucault,men det kan måske være derfor læsesalenikke har været taget i brug. Eller også handlerdet bare om, at jeg vil have lov til at overspringshandlei fred.12

Vi har åbentfra kl. 12-13find også Pb Påwww.Pol-bog.dk

KandestøberenAt overvågeeller ikke at overvåge?Tema: Virker overvågning?Anne P. Knudsen20053284@ps.au.dkVi lever allerede i et overvågningssamfund og har gjort det i lang tid, da vores samfundformentligt ikke ville fungere uden betydelig systematisk overvågning. Det menerAnders Albrechtslund fra Aalborg Universitet. Men ønsker vi et overvågningssamfund,selv hvis overvågning måske ikke har betydelig virkning?Albrechtslund beskriver, at overvågning eksempelviser en nødvendighed i forhold til hospitaler,skattekontorer og forvaltninger, hvorman må holde styr på mange oplysninger forat kunne give borgeren den bedst mulige behandling,beskytte borgerens rettigheder ogopretholde lov og orden. Det er derfor Albrechtslundspåstand, at ”overvågning er en byggesteni et moderne, demokratisk samfund”.Men frygten for et overvågnings-samfund erstadig væsentlig i debatten om eksempelvisopsættelse af flere overvågnings-kameraer,hvor de fleste danskerestøtter overvågning på udvalgteoffentlige steder,men ikke ønsker et overvågningssamfund,hvorborgernes privatliv systematiskkrænkes.”Big Brother” ogPanoptikonFrygten for et overvågningssamfunder måske udsprungetaf George Orwells roman”1984”. Denne bog hardannet grundlag for mangediskussioner om overvågningensmulige krænkelseraf privatlivets fred og en frygt for, at man erpå en glidebane på vej mod et gennemtrængendeovervågningssamfund.Udover forståelsen fra ”1984” er overvågningi den akademiske debat ofte koblet sammenmed magt, der opfattes som et instrument tildisciplinering. Fra sociologiundervisningenvil mange nok huske Foucaults beskrivelseaf Panoptisme, som er inspireret af JeremyBenthams klassiske panoptikonbygning. Panoptikonbygningener i udgangspunktet tænktsom et cirkelformet fængsel med et inspektørtårni midten, hvorfra alle fængslets cellerhele tiden er synlige.Foucault byggede videre på principperne bagBenthams panoptikon og beskrev en type afskjult udøvet magt, hvor ideen er, at samfundetgennem minimale magtmidlerkan disciplinere ellerrettere selvdisciplinere individerbare ved, at individeter klar over, at det konstantkan kontrolleres. I Foucaultstanker opfattes overvåg-ningaltså som en magtrelation,hvor overvågerenkontrollerer den overvågede,hvilket stemmeroverens med frygten for et”Big Brother” samfund. Mender kan også være en andentolkning af magtrelationen,hvor det er den overvågede,der har magt i kraft af sinsynlighed, eksempelvis gennem borgernesog mediernes muligheder for at få en vis indsigti kommunerne og ministeriernes arbejdeog dermed kontrollere dem. Ud fra dennetankegang behøver overvågning ikke være etundertrykkende magtmiddel.14

2009”Big Brother takes care of you”På trods af frygten for et gennemtrængendeovervågningssamfund støtter mange danskeretv-overvågning af offentlige rum, somnetop kan opfattes som et disciplinerendemagtmiddel, hvor myndigheder forsøger atdisciplinere til overholdelse af loven. En undersøgelsegennemført afRambøll fra starten af 2009viste, at 53 % af danskerneville give PET mulighed forat aflytte alle danskereselektroniske kommunikationuden en dommerkendelse.Hvis man skal tro denne undersøgelse,er mange danskerevillige til at give afkaldpå den retsbeskyttelse, dersikrer, at statsmagten ikkekan foretage indgreb i borgernesmeddelelseshemmeligheduden tilladelse fra endommer, som både Grundloven og Retsplejelovensikrer.Undersøgelsen kunne tyde på, at der blandtnogle danskere er sket en ændring fra ”BigBrother is watching you” til en forståelse af,at ”Big Brother takes care of you”, hvor maner villig til at blive overvåget til gengæld forøget sikkerhed, for ”så længe man ikke gørnoget forkert, er det jo lige meget, om manbliver overvåget”. At denne opfattelse måskeer udbredt gør dog ikke, at resultaterne fraRambølls undersøgelse uden videre skal accepteres.Spørgsmålet var: ”Hvis det kan afsløreflere terrorister, skal Politiets Efterretningstjenesteså have love til at overvåge alledanskeres elektroniske kommunikation udenretskendelse, hvilket ellers kræves i dag?”.I spørgsmålet ligger det implicit, at PET vilkunne afsløre flere terrorister, hvis de fikbedre mulighed for aflytning, men det er derjo ingen garanti for, hvorfor svarpersonernemuligvis tog stilling til spørgsmålet ud fraforkerte præmisser.“[...] der er blandtnogle danskere sketen ændring fra ‘BigBrother is watchingyou’ til en forståelseaf, at ‘Big Brothertakes care of you’.siger dog, at andre undersøgelser støtter,at danskerne generelt er meget positiveoverfor overvågning, når det har en effekt.Spørgsmålet er så, om overvågning virkelighar en effekt.Overvågning som kriminalpræventivt middelFlere episoder har vist,at politiet i deres efterforskningkan få gavn afvideooptagelser, men denkriminalpræventive effektsynes ikke at være entydig.I 2008 offentliggjordeBrottsförebyggande rådet- Det KriminalpræventiveRåds søsterorgan i Sverige– en undersøgelse, somviste, at effekten af opsætningaf kameraer var vidtforskellig, alt efter hvorkameraerne blev sat op, og om der blev gjortandre samtidige til-tag, eksempelvis politipatruljeringog bedre belysning. Undersøgelsenviste, at tv-overvågning havde størst effekti forhold til mindskelse af kriminalitet påp-pladser, mens der ikke var en signifikanteffekt i bycentre og i almennyttige boligområder.Ifølge Anders Albrectslund ”passer detgodt med de undersøgelser, vi har fra England,som viser, at overvågning virker bedstoverfor kriminalitet som hærværk og biltyverier,mens det er mindre effektivt overforpersonfarlig kriminalitet som vold”.På trods af at overvågning til tider fremsættessom et universalmiddel mod vold oguroligheder i nattelivet, så synes der ikke atvære bevis for, at øget overvågning genereltvil skabe mindre kriminalitet. Overvågningkan nogle gange bruges i opklaring af lovovertrædelser,men det er måske udmærket,at der stadig er nogle, der holder fast i, atet gennemtrængende overvågningssamfundmåske ikke er at ønske.Lektor Peter Lauritsen, Forum for Overvåg-ningsstudierved Aarhus Universitet,15

2009og gennemgående komponenter i det kendtereality show som en samlet analyseenhed. Idisse analyser veksles der ofte mellem indholdssidenog de æstetiske virkemidler, ogselvom mange vil påstå, at der ikke findesen særlig intelligent indholdsside, så må manaldrig undervurdere den intense tilrettelæggelse,der ligger bag disse programmer.Idéen virker ofte simpel, det er budskabet,der er sværere at klarlægge. I bund og grunddrejer det sig vel egentlig om en eksperimenteltilgang, hvor man observerer en forsøgsgruppeunder forskellige former for stimuli,hvilket i Big Brothers tilfælde - som før nævnt- tager karakter af ekstrem overvågning.For at forklare seernes begejstring kan mandrage paralleller til Svend Åge Madsens novelle”Udenfor” fra 1990, som derfor er skrevetinden den store ekspansion af reality tv.I denne er det dog ikke en flok seksuelt frustreredeunge, som er fanget i et hus, menderimod en ganske ordinær familie, sombliver studeret af byens indbyggere gennemen sprække i gardinet. Skønt denne overvågninghurtigt bliver opdaget, ender detikke som forventet, da familiens søn blotkommer forbi med en papæske, hvor tilskuernekan lægge småmønter i for dermed atretfærdiggøre deres overvågning. Novellenender selvfølgelig katastrofalt, da det liggeri luften, at der skal ske noget nyt hver gangfor at tilfredsstille disse mange, betalendetilskuere, og det ender med, at familiens datterbegår selvmord til stor begejstring forhalvdelen af byens borgere.Nok er denne handling fiktion, men den liggerikke langt fra den virkelighed, som vi lever i.På mange måder har tv-seeren den sammehævede følelse over for de medvirkende i etreality show, og både tv-seeren samt tilrettelæggerenforventer, at dersker noget ekstraordinærti løbet af den relativt kortesendetid, som er til rådighed.Derfor bliver derogså castet efter specifikke”reality” karakteristika,som er med til at skabekonflikt, for der er ingentvivl om, at kaos og konflikter fundamentet i Big Brother og andrereality shows. Man udfordrer skæbnen ved attvinge kontrapunktiske personligheder til atindgå i et tvunget fællesskab med hinanden.Med kendskab til det primitive design, derligger til grund for Big Brother og det faktum,at kun én af husets beboere i hver sæsonløber af sted med en præmie – hvilken slagsmennesker er det så, der i sidste ende møderop til casting i håb om at få en plads foranhusets utallige kameraer?Som oftest karakteriseres Big Brother husetsbeboere ved, at de alle sammen er mereeller mindre medieliderlige og håber på, atde ved at udlevere deres inderste kan opnåsucces og berømmelse efter deres deltagelsei showet. Typisk er de også lidt ekstravagante,for, som tidligere nævnt, lægges derved casting vægt på ekstreme personer, derer modsatrettede. Der skal jo noget til for atskabe en konflikt. Til dags dato er det dogikke lykkedes for nogen Big Brother deltagerat få varig succes. I Danmark huskes DildoJill, som vel egentlig ikke er glad for, at hendesberømmelse ligger til grund for en stor,blå dildo? I Tyskland har talrige beboere fåetlov til at indspille musik af den slags, der hurtigtender i bunken ”pinlige cd’er” eller kunspilles på feststrædet ”Ballermann” på Mallorca.I England har man fået et par pornomodellerud af ti års Big Brother, men når dagenslutter, og fjernsynet slukkes, er alle seernevel enige om, at beboerne egner sig bedst tilat skabe sig, børste tænder og dyrke sex foråben skærm til fryd for alle andre.Det er altså sandt nok: Big Brother lever stadig:I Tyskland er 9. sæson godt kørende, iEngland planlægger man allerede indlæggelsenummer ti. Kanal 4 lover et gensyn i2010!Herfra kan man kun sige:Big Brother is – apparently– still watching you!Hvem har egentlig lyst til at eje denne cd?17

KandestøberenFornuft frem for følelserTema: Fremtidens overvågningSebastian Juel Frandsen20061586@ps.au.dk”Det er svært at spå, specielt om fremtiden” har Storm P. meget eftertænksomt konkluderet.På Kanden er vi dog ikke bange for udfordringer og har således valgt at forsøge os udi spådommensdumdristige kunst. Det gøres dog ikke uden en form for sikkerhedsnet i form afkyndig ekspertbistand fra Anders Bjerre fra Institut for Fremtidsforskning.Billigere, lettere og mere tilgængeligtvåget for at undersøge, hvorvidt det går, somAnders Bjerres første forudsigelse går på, det skal. På dette punkt kan det give folk enat vi i fremtiden vil få mere overvågning at form for tryghed og ikke mindst decideretse af den simple grund,være med til at reddeat teknologien bliver billigere,samtidig med atovervågning, der i fag-liv. Det er den form for“[...] det bliver nemmere at grænserne, for termer kaldes den medicinskeovervågning oganskaffe sig mange af dehvad der er privat ogmuligheder, der ligger indenforfeltet. Der er altså offentligt, forskydersåledes adskiller sig fradet, vi normalt forbinderet meget jordnært argumentfor, at vi fremovering. Men ikke mindst desigmed udtrykket overvågn-vil se en øget overvågning.Herudover skal man ifølge Bjerre ikke inden for den medicinske overvågning vilteknologiske fremskridtnegligere de store fordele, der kan være ved medføre, at vi kommer til at se meget mereden mere frivillige form for overvågning, til denne i fremtiden.som ikke mindst teknologiske fremskidt kansørge for bliver mere relevant. Det kan være Frivillig overvågningdiabetikeren, hvis blodsukker konstant bliver Hvis vi fortsætter i genren for den mere frivilligeovervågning, mener Anders Bjerre, at so-målt, samt den ældre, hvis hjerte bliver overcialenetværkssteder som eksempelvis Facebookbetyder, at grænserne, for hvad der erprivat og offentligt, forskyder sig, således atnogle af de ting, som vi tidligere mente hørteprivatlivet til, nu opererer i en mere offentligsfære, og der bliver således ikke længerekigget på det med de samme problematiskeøjne, som det har været tilfældet tidligere.Man vænner sig så at sige til, at privatlivetsvinder ind, og man bliver mere ærlige ogpå en måde ligeglade med, at der overvåges.Man kan ifølge Anders Bjerre se tendenser til,at den frivillige overvågning kan være med tilat påvirke holdningsdannelsen til den knapså frivillige overvågning. Ræsonnementethviler på præmissen om, at jo mere vi vænneros til overvågning, hvad enten den er frivillig18

– fremtidens overvågning2009eller ej, desto mere ligeglade bliver vi. Detteer dog noget, som overvågningsmodstanderevil kalde en glidebane, eftersom det ikkerykker ved de moralske aspekter af den knapså frivillige overvågning. Men netop etikkeninden for området er ligeledes i bevægelsemod en mere fornuftsbaseret tilgang til overvågning.Ifølge Anders Bjerre, Institutfor Fremtidsforskning, vil vii fremtiden se mere overvågning,eftersom folk vænner sigmere og mere til det.Fornuften vinder fremHerudover er det ikke uvæsentligt, at overvågningsmulighederpå en måde bliver mereog mere intelligente. Eksempelvis vil man ifremtiden se langt mere overvågning, derkoncentrerer sig om mønstergenkendelse.Dette kunne være kameraernei undergrundsbaneni London, der fokuserer påde generelle mønstre, derer kendetegnende for folk,der springer ud foran tog.Det bliver med andre ordnemmere at acceptere kameraerne,når man ved, atdet ikke handler om at registrerealle, men at de skalbruges konstruktivt. Det samme princip gørsig langt hen ad vejen gældende med demeget omtalte stærekasser, som udelukkenderegistrerer, når der sker noget ulovligt,altså typisk folk der kører for stærkt. IfølgeBjerre er det svært at argumentere for at lovbryderebliver registreret.Hvilket betyder, at man kan se fornufteni foretagendet. Netop rationaliteten er etyderst væsentligt aspekt i forbindelse medfremtidens overvågning. Anders Bjerre vurderer,at man fremover kommer til at se enmere pragmatisk tilgang til overvågning. Sålænge man kan gennemskue formålet, er det“[...] fremover kommer[man] til at se enmere pragmatisk tilgangtil overvågningnemmere at acceptere. Denne pragmatisketilgang vil overvågningsmodstandere kaldeen form for en glidebane, forstået på denmåde, at mere vil have mere, og det dermedbliver sværere at sætte grænser og vurderehvornår det bliver for meget, men der er flereder tænker, at så længejeg ikke gør noget forkert,er det lige meget, atsteder jeg bevæger migbliver overvåget. Det kanogså ses ved, at meget afden flovhed, der tidligerehar eksisteret på mangeområder, ikke gør sig gældendei samme omfang.På trods af at man ikke kanvide, hvad fremtiden bringer, vurderer AndersBjerre dog, at vi fremover vil se mereovervågning som følge af de teknologiskefremskridt og ikke mindst en holdningsændring,eftersom vi vænner os til en størregrad af opblødning mellem det private og offentligefelt. Der vil dog fortsat eksistere noget,der er privat, men ikke desto mindre ændrergrænserne sig for, hvad vi opfatter somprivat og offentligt. Dette vil i fremtiden føretil en højere grad af overvågning, hvad entendet omhandler den frivillige del eller denmere ukontrollerbare ufrivillige overvågning.19

KandestøberenSådan undgår duat blive overvåget!rTema: Paranoia?Steffen Juul Krahn20061730@ps.au.dkVerden vrimler med skumle typer, der ikke har bedre at tage sig til end at smuglyttetil dine samtaler, kigge dig over skulderen, når du ser fjernsyn eller franarre dig dinePIN-koder ved hjælp af snedige tricks. Heldigvis eksisterer der websites som 1984.dk,der kan hjælpe dig med at overkomme hverdagens graverende trusler.De godhjertede folk bag websitet 1984.dker ikke i tvivl om, at din sikkerhed er truet.Tager du ikke dine forholdsregler, risikererdu nemt at få krænket dit privatliv, få stjåletdata eller lide økonomiske tab. Med denrigtige præventive indsats vil du imidlertidkunne sikre dig mod disse trusler og undgåat tabe omdømme og prestige ved at videregivedin studenterforenings passwords tilskumle typer.Fysisk sikkerhedFørst og fremmest bør du sikre dig, at ditfysiske miljø ikke bliver overvåget. Detteindebærer, at du skal investere i ’The SilentMicro Bug Detector’ fra SpookTech, der forden nette sum af $79 kan scanne dit kollegieværelsefor skjulte mikrofoner og kameraer.Du skal imidlertid også tænke over dinadfærd, hvorfor du altid 1) skal have din TV-/computerskærm vendt ind mod en væg, 2)holde alle vinduer lukkede, så ingen kan anvenderetningsbestemte mikrofoner mod dig,samt 3) høre høj baggrundsmusik, hver gangdu fører en samtale – uvurderlige råd!Yderligere skal du lære din computers fysiskeopsætning udenad, så alle kablers placeringer indprentet i din hukommelse. Når du kommerhjem fra fredagens tur til Casino Bar,skal du så kigge opsætningen grundigt igennemfor at aflure, om banditter har fiflet meddin computer eller dine kabler og installeretsniffere, der stjæler dine passwords.Passwords og ’social engineering’Apropos passwords advares der mod hackere,der franarrer dig information gennemhelt uskyldige telefonsamtaler – såkaldt ’socialengineering’. Du skal således altid væremistænksom, når personer tøver med atidentificere sig selv eller ’name-dropper’ vedat sige: ”Jeres IT-mand, Simon, sagde ellers,at […]”.Skepsis er ydermere en sund indstillingat være i besiddelse af, hvorfor du altidbør observere besøgende håndværkere ogafkræve dine gæster identifikation. Som defynske o-rakler fra Alexanderband yderligereforeskriver, skal du også være skeptisk, nåren mand fra Unicef ringer og siger, at hansamler PIN-koder ind til sultne børn i Afrika.Angående passwords anbefaler 1984.dk, atdu skifter dem ud mere hyppigt, end du gårtil forelæsninger. Der gøres opmærksom på,at ’fido’ og ’gurli-margrethe’ ikke er synderligtsikre passwords. Præcis hvorfor dette ertilfældet, bliver imidlertid ikke afklaret. Tilgengæld stiller de rare sikkerhedsfolk kvit ogfrit nogle gode passwords til rådighed, derhermed bliver videregivet til Kandens læsere.Det drejer sig om ’1mWut!g6m’, ’aTkTm1iFhW!’samt ’ApfJ!s2’.Stay safe!20

Gode ideer vokser i godt selskab---En udviklende og meningsfuld karriereSom landets førende konsulenthus lever vi af vore medarbejderes idérigdom, analytiske styrke og evne tilat udvikle vores kunder.Vi har brug for konsulenter med vilje til at realisere sine mål sammen med krævende kolleger og kunder.Vær med til at udvikle en af landets mest udfordrende arbejdspladser, hvor den skarpe analyse og den sjovenytænkning integreres i alle løsninger til gavn for kunder og samfundet.Vi søger hele tiden dygtige konsulenter, praktikanter og studenter. Har du mod på en meningsfuld karriere,så kontakt os!Læs mere: www.ramboll-management.dk/job

KandestøberenGris med RisKandens kogekompendiumErik Poulsen20073016@ps.au.dkKandens kogekompendium forsætter med endnu en klassiker fra studenterkøkkenet,den fabelagtige Gris med Ris.Hurtigere og billigere:- Køb kød på tilbud og frys det ned: Tag kødetud af originalindpakningen og fyld det itætsluttende plasticposer, så er det lettere attø op. Optøning sker lettest i en balje varmtvand.- Lav mad til flere dag ad gangen: De flesteretter kan sagtens klare et par dage i køleskab.Fyld det, du ikke spiser i dag, i en lufttætbeholder og varm det i mikrobølgeovndagen efter. Alternativt kan du fryse det nedsom anvist ovenover.Gris med Ris - nok til 1 person i 3 dage:Koteletter (4-6 stk.), Bacon (100g), 2 Æbler,0,5 l. Fløde, Ris (100g per portion), Svinebouillon(1 terning), Olie til stegning (1 sjat), Karry(stærk), Salt og peber, + evt. champignoner.1) Vask æblerne og løget. Hak løget groft ogskær æblerne i terninger. Tænd ovn på 200grader. Kog en liter vand i en elkedel ellergryde.2) Hæld en skefuld olie i en gryde og opvarm.Smid et stykke løg i. Når det bobler omkringløget, er olien varm. Smid resten af løget ogæblerne i. Tilsæt karry (1-2 tsk.) og lad detstege i 5 minutter. Husk at tænde emhætteneller åbne et vindue – karry skal brændes affor at smage rigtigt, og det giver en del røg.3) Skær baconen i tern. Varm en pande optil høj varme og steg det i 3-5 minutter. Detmå ikke blive sprødt. Hæld fedtet over i enkop med vand i bunden og lad det størkne– baconfedt stopper afløbet, hvis det hældesdirekte ud, så smid det i skraldespanden istedet.4) Hæld lidt olie på panden. Gnid koteletternemed karry, salt og peber og smæk dem påpanden, når olien er varm. Olie sprøjter, hvisdet kommer i kontakt med kold væske, såpas på. Steg koteletterne ved høj varme påhver side i et minut. Skru ned til lav varmeog lad dem stege videre i 5 minutter. Lægkoteletterne i et ovnfast fad efter stegning.5) Opløs svinebouillonen i kogende vand (3-5dl) og hæld det i gryden sammen med fløden.Erstat evt. noget af vandet med fløde, hvisdu bruger let fløde eller vil have en tungereret. Lad det koge op (indtil det bobler) ogskru ned til lav varme. Smag til med salt ogpeber. Hæld indholdet over koteletterne ogsæt fadet i ovnen i 30 minutter.6) Vask ris i en si. Ris indeholder genereltmeget snavs, så vask er vigtigt. Ris kan ogsågemmes, men smager bedre hvis det lavesfra dag til dag. Hæld ris i en gryde og tilsætkogende vand i forholdet 2 dl vand per 100gram ris. Bring gryden i kog igen hvis der erbehov, sæt låg på, og skru ned til lav varmenår det koger. Tilsæt evt. en smule gurkemeje,så får du seje gule ris. Tag risene af, nårvandet er kogt væk og lad dem hvile underlåg til koteletterne er klar.7) Server ris og koteletter. Mango Chutneykan med fordel spises til.Variationer: Champignoner behandles somæblerne. Bacon kan evt. udelades. Rettensmager bedre, jo længere den er i ovnen,men den kan sagtens spises efter 20 minutter.22

POLITOLOGISK FORENING

Theodor Geiger:AU’s første sociologiprofessor2009Artikel: Sociologiens verdenThor Hvidbak (fra Maria Alm)20021626@ps.au.dkI specialesumpen kan man være heldig at gøre både interessante og velbevarede opdagelser.Således faldt overtegnede på institutbiblioteket kort før jul over en originaludgaveaf Hans Kelsens Allgemeine Staatslehre fra 1925, som har tilhørt den tyskejurist og sociolog Theodor Geiger (1891-1952).Bogen indeholder Geigers personlige margennoter,skiftevist på tysk og sirligt græsk.Noterne er interessante, fordi Geiger opponererstærkt imod de principielle komponenteri Kelsens retspositivistiske program,en mere rendyrket udgave af teoriretningenend eksempelvis vores hjemlige Alf Ross.Herhjemme er Kelsen sammenmed Hermann Heller i dag nokmest kendte som Carl Schmittshovedmodstandere i Weimartiden.Geiger fik i 1919 en doktorgradi jura, men hans interesser gikprimært i sociologisk retning:mobilitet, uddannelsens betydning,ideologi, massernes sociologi,retssociologi, funktioneldifferentiering og idéen om densociale orden som normativtkonstitueret. Han pionerededen statistiske analyse af lagdelingog var blandt de førstetil systematisk at teoretisere begrebet socialstratifikation. Geiger kombinerede et strengtformalsociologisk program med kvalitativeempiriske undersøgelser. Hans arbejde bærerpræg af den grundighed og belæsthed,man fortsat forbinder med tysk akademika. I1932 offentliggjorde han Die soziale Schichtungdes deutschen Volkes – Tysklands førsterepræsentative statistiske analyse. I Webersfodspor og før både Luhmann og Lyotardformulerede Geiger idéen om det modernesamfund som polycentrisk. For nogen et bekymrendetab af enhed.Sociologien som videnskabeligt programEfter nazisternes magtovertagelse flygtedeGeiger i 1933 til Danmark og endte i Århus,hvor han i 1938 fik Skandinaviens første (ogÅrhus’ sidste egentlige) professorati sociologi. Da tyskerne i1940 nåede Århus, måtte hanigen flygte, først til Odense ogdernæst til Sverige. Efter krigensafslutning vendte Geigertilbage til sin lærestol ved AU.Han spillede en vigtig rolle forsociologiens etablering og varderudover med til at stifte deninternationale sociologsammenslutningsamt forløberenfor Acta Sociologica. Geigerstidlige død fik skæbnesvangrekonsekvenser for fagets status iDanmark.Geiger var stærkt kritisk over for spekulativtænkning uden empirisk forankring, menomvendt heller ikke tilhænger af ren empirisme(naivistisk positivisme). Der var entydelig kantiansk arv i hans syntetiske tilgangtil forskningen. Han var også en stærkfortaler for idéen om en enhedsvidenskab,uden essentielle forskelle mellem fagene. Forat etablere sig som en nomotetisk disciplinmåtte sociologien først overkomme de spekulativeog normative tilgange, som prægede25

Et nyt semester truer, og Frit Forum er igen klar med viden ogdemokratisk socialisme til folket og folkets tjenere på de højerelæreanstalter. Februar i Amaliegade ser således ud - for mereinformation tjek www.aarhus.fritforum.dk5. februar 2009 - kl. 19Anarki i CongoSiden 1996 har der været anarki i Congo, specielt i Øst-Congo. Konflikten har medført5 millioner døde og hundredetusinder af flygtninge. I Øst-Congo kæmper hutu- ogtutsimilitser mod hinanden, regeringshæren står på sidelinjen; ineffektive FN-styrkerforsøger at gøre en forskel i en af vor tids mest komplekse konflikter. Peter Tygesen,en af Danmarks førende eksperter på området, vil forsøge at rede nogle af trådene ud.12. februar 2009 - kl. 19Debat om dansk økonomis udfordringerVi mangler arbejdskraft, men er på vej ind i en recession og skal derfor kick-starteøkonomien. Det lyder selvmodsigende, og løsningerne ligger ikke ligefor, men denneaften i Frit Forum vil vi komme dem lidt nærmere i debatten mellem Christen Sørensen,professor og tidl. overvismand, og Christian Bjørnskov, der er bestyrelsesmedlemi Cepos og ekstern lektor på AU.Studietur til Bruxelles!26. februar 2009 - kl. 19EF-domstolen: Værn om demokratiet eller magtfordrejning?EF-domstolen anklages ofte for at være aktivistisk og for at udvide EUs beføjelser.Og hvilke konsekvenser vil det ikke få, hvis Lissabon-traktaten med dens sociale rettighederrattificeres? Frit Forum stiller skarpt på domstolen i debat mellem HjalteRasmussen, professor og tidl. formand for Dansk Selskab for Europastudier, og DerekBeach, der er lektor på AU, ph.d. og tidl. rådgiver for Udenrigsministeriet.Vel mødt!Med venlig hilsenFrit Forum Århus

KandestøberenPraktiKandenArtikelserie: Væk fra IFSKAnne P. Knudsen20053284@ps.au.dkElisabeth Steiner20051552@ps.au.dkJonas Toxvig Sørensen20050944@ps.au.dkLasse Laustsen20052898@ps.au.dkI vanlig journalistisk trend-sættende stil har Kanden nedsat en såkaldt task force.Denne vil i det følgende bringe klarhed over praktikopholdenes glæder og sorger– således at du, kære læser, gennem den forhåbentlig skæve facon får smag for lidterhvervserfaring før specialets lidelser.Vi husker alle, hvordan vi i ”Folkerens” 9.klasse var i erhvervspraktik. Nogle af os stodop, før en vis herre havde påmonteret skopå fod og klov, idet vi forfulgte bager-drømmen,der dog brast med hænder forbrændtaf rugbrødsforme og vabler skabt af glasuromrøring.Andre havde andre (måske lige såtraumatiserende) praktikoplevelser udi forskelligehåndværksbaserede erhverv, hvorfor(i hvert fald en af) denne artikels forfattere ierkendelse af, at et søm ikke kan slås gennemen lort, når man besidder ti tommelfingre,valgte en akademisk løbebane.Dette er derforstartskuddet påen alternativ artikelserieompraktikopholdElisabeth harstadig til godeat se mit missilAnnes dejligt overskuelige praktikstedfor statskundskabere, der yderligere(for nogle – læs én) hardet mål at udligne tidligeretiders så grueligt mislykkedepraktikprøvelser.IndpakningIntet medie, med undtagelse af DR2,kan i dag drømme om, at servere et informativtindslag uden, at det pakkes ind i cellofan,omvikles en rød silke-sløjfe og endeligtilføjes et muntert kort, der ligesom sætterindslaget ind i en større forståelsesramme.Finanskrisen kradser også på Kanden, så derfornøjes vi i første omgang med et muntertkort i form af denne artikel, som foruden atvære appetitvækkende også er tiltænkt rollensom konceptformidler for de kommendenumres artikler i serien ”PraktiKanden”.28

2009UdfordringenKonceptet kan derfor kort og godt præsenteressom en slags statskundskabens blandingmellem ”Stjernetræf”, ”Platmand” og”Fear Factor”. Og nej: Vi mener ikke, vi pånogen måder tager munden for fuld veddenne beskrivelse! Helt konkret vil vi sompraktikanter udfordre hinanden på krydsog tværs af vores respektive destinationer.F.eks. kunne man forestille sig, at Elisabethi sin egenskab af praktikant under partietVenstres EU-kampagne-enhed skal tage ensving-om med det (løsgående) politiske missil,Jens Rohde, eller at Jonas under sit opholdpå den danske ambassade i Washingtonskal vove livet og køre en lille tur med ambassadøren…Det kan også tænkes, at Anne påsit ophold i Region Midtjylland udfordres tilat give Bent Hansen et kærligt kys på kinden,eller at Lasse i Bruxelles skal vandre gennemEU-Parlamentssalen iført Mickey Mouse-ører.Hold godt øjemed EU-parlamentssalendetnæste halveår. Hvem ved,hvad der ligepludselig kandukke op?“Konceptet kan derforkort og godt præsenteressom en slags statskundskabensblanding mellem”Stjernetræf”, ”Platmand”og ”Fear Factor”Se med i næste uge når…Vi håber, at vi gennem vores udfordringerkan være med til at give et anderledes ogsjovt, men dog brugbart indblik i livet sompraktikant i hhv. Washington, hos Venstre,i Region Midtjylland eller i Bruxelles. Så slåop i Kanden de kommende måneder og læsom de første halsbrækkende udfordringer ogde forhåbentlig vanvittige og tå-krummendescener, de giver anledning til.Her vil Jonas slå sine folder indtil sommer29

KandestøberenBibliografisk nytAllern, E. H., Aylott, N., & Christiansen, F. J. (2008). Scener fra et ægteskab: Socialdemokratiskepartier og fagforeninger i Skandinavien. I Kosiara-Pedersen, K., & Kurrild-Klitgaard, P. (red.). Partierog partisystemer i forandring: Festskrift til Lars Bille (s. 251-279). Odense: Syddansk Universitetsforlag....................................................................................................................................................Beach, D., & Leander Nielsen, R. (2008). Folkeafstemninger, vælgeradfærd og EU-forbehold. Økonomi& Politik, 81(3), 25-34....................................................................................................................................................Binderkrantz, A. S. (2008). På danske hænder? Samspillet mellem grønlændere og danskere i dengrønlandske forvaltning. Politica - Tidsskrift for Politisk Videnskab, 40(2), 155-179....................................................................................................................................................Binderkrantz, A. S., & Green-Pedersen, C. (2008, Aug.). The Framing of Politics in the News Media:Policy or Processes in Focus? Paper fremlagt ved Nopsa Conference, Nopsa, Norge ....................................................................................................................................................Blom-Hansen, J. (2008). Anmeldelse af Lotte Jensen. Væk fra afgrunden. Finansministeriet somøkonomisk styringsaktør, Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2008. 637 pp.. Økonomi & Politik,81(4), 82-87....................................................................................................................................................Burau, V., & Kjær, A. M. (2009). Co-governance som styringsstrategi: teoretiske debater og empiriskecase studier.. Politica - Tidsskrift for Politisk Videnskab, 40(3), 265-78....................................................................................................................................................Burau, V., & Andersen, L. B. (2008, Sep.). The power of institutions. How best to understand howhealth professionals are governed. Paper fremlagt ved ‘Governance in health care’, 17th Meetingof the European Health Policy Group, London, Storbritannien ....................................................................................................................................................Burau, V., & Kuhlmann, E. (2008, Nov.). Transnationalism in health policy: conceptual explorations.Paper fremlagt ved Regional Meeting of the Research Committee 25, ‘Comparative HealthPolicy’, International Political Science Association, The Hague, Holland ....................................................................................................................................................Bækgaard, M. (2008). Anmeldelse af: “Velfærdsledelse: Ledelse og styring i den selvstyrendevelfærdsstat”. Tidsskriftet Politik, 11(3), 100-101....................................................................................................................................................Bækgaard, M. (2008). Politisk og administrativ organisering i danske kommuner: Strukturreformensbetydning. Politica, 40(3), 349-368....................................................................................................................................................Bækgaard, M. (2008). Undersøgelse af kommunale politikeres og embedsmænds udgiftspræferencersamt af kommunale organisationsforhold: Dokumentation og svarfordelinger. (s. 1-36).Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet....................................................................................................................................................Christensen, J. G. (2008). Korporatismens genkomst. Administrativ Debat, (4), 10-13....................................................................................................................................................Christiansen, F. J. (2008). Politiske forlig i Folketinget: Partikonkurrence og samarbejde. (Politicaph.d.-serie). Århus: Politica....................................................................................................................................................Cox, G. W., McCubbins, M. D., & Skjæveland, A. (2008, Aug.). Agenda Power and Lawmaking in theDanish Folketing. Paper fremlagt ved The XV NOPSA Conference, Tromsø, Norge ....................................................................................................................................................Daugbjerg, C., & Swinbank, A. (2008). Curbing Agricultural Exceptionalism: The EU’s Response toExternal Challenge. World Economy, 30(5), 631-652....................................................................................................................................................Daugbjerg, C., & Swinbank, A. (2008, Nov.). Explaining The Health Check: The Budget, WTO, and30

2009Multifunctional Policy Paradigm Revisited. Paper fremlagt ved 109th EAAE Seminar The CAP afterThe Fischler Reform: National Implementations, Impact Assessment and the Agenda for FutureReforms, Viterbo, Italien ....................................................................................................................................................Daugbjerg, C., & Halpin, D. (2008, Apr.). Governing growth in organic farming: The evolvingcapacities of organic groups in the United Kingdom and Denmark. Paper fremlagt ved 58th PSAannual conference, Swansea, Storbritannien ....................................................................................................................................................Daugbjerg, C. (2008). Ideas in Two-level Games:: The EC-United States Dispute Over Agriculture inthe GATT Uruguay Round. Comparative Political Studies, 41(9), 1266-1289....................................................................................................................................................Daugbjerg, C., Tranter, R., & Holloway, G. (2008, Aug.). Organic farming policies and the growthof the organic sector in Denmark and the UK: A comparative analysis. Paper fremlagt ved XIIthEAAE Congress, Ghent, Belgien ....................................................................................................................................................Daugbjerg, C., & Halpin, D. (2008). Sharpening Up Research on Organics: Why We Need to IntegrateSectoral Policy Research into Mainstream Policy Analysis. Policy Studies, 29(4), 393-404....................................................................................................................................................Daugbjerg, C. (2008, May.). The Puzzle of the Danish Agricultural Policy Debate. Paper fremlagtved Building Modern Farm Policy Regimes: Insights from France and Denmark (a Franco-Danishworkshop), University of Southern Denmark, Odense, Danmark ....................................................................................................................................................Diken, B., & Laustsen, C. B. (2008). Forskansede fællesskaber. Øjeblikket, tid, billede, bevægelse,15(49), 13-14....................................................................................................................................................Diken, B., & Laustsen, C. B. (2008). Opøvelse i kritik.: Omkring filmen Fight Club. I ØstergaardMøller, M., & Normann Thordsen, S. (red.). Æstetik og politik magt: Otte analyser af aktuelleforhold mellem æstetik og politik (s. 226-269). Århus: NSU Press....................................................................................................................................................Diken, B., & Laustsen, C. B. (2008). Sociofiktion. Dansk Sociologi, 19(3), 97-103....................................................................................................................................................Dinesen, P. T. (2008, Aug.). Explaining Generalized Trust among Immigrants in Denmark: Examiningthe Role of Upbringing, Experiences of Discrimination and Social Identity. Paper fremlagt vedConference of the Nordic Political Science Association, Tromsø, Norge ....................................................................................................................................................Frank, T. (2008). Anmeldelse af Jos C. N. Raadschelders, Theo A. J. Toonen and Frits M. Van derMeer (eds.), The Civil Service in the 21st Century. Comparative Perspectives.. Politica, 40(3)....................................................................................................................................................Frank, T. (2008, Dec.). Hvor skaber forskellige redskaber effekt i arbejdet med lederudvikling? Entest med udgangspunkt i anvendelsen af Kodeks for God Offentlig Topledelse i Danmark og Holland.Paper fremlagt ved Ledelse - brudflader og paradokser i ledelsesudfordringen. Det DanskeLedelsesakademi, København, Danmark....................................................................................................................................................Green-Pedersen, C., & Sonne Nørgaard, A. (2009). Velfærdsstatsteori. I Loftager, J., & Kaspersen,L. B. (red.). Klassisk og moderne politisk teori (s. 969-984). Hans Reitzels Forlag....................................................................................................................................................Halpin, D., & Daugbjerg, C. (2008). Associative Deadlocks and Transformative Capacity: Engagingin Australian Organic Farm Industry Development. Australian Journal of Political Science, 43(2),189-206....................................................................................................................................................Halpin, D., & Daugbjerg, C. (2008, Aug.). Interest Groups and the Governance of Growth in Or-31

Kandestøberenganic Farming. Paper fremlagt ved Nordic Political Science Association’s (NOPSA) XV Conference,Tromsø, Norge ....................................................................................................................................................Harrits, G. S. (2008, Aug.). The Taste for Politics: Understanding class differences in politicalconsumption-practices. Paper fremlagt ved Violence and Conflict. The 24th Conference for theNordic Sociological Association, Århus, Danmark ....................................................................................................................................................Holm, H., & Svith, F. T. (2008). Indledning. I Holm, H., Svith, F., & Kartveit, K. (red.). Når nyhederbliver til - på DR og TV 2: Public service – medier og demokrati (1 udg.) (s. 9-17). Århus: ForlagetAjour....................................................................................................................................................Holm, H., Svith, F. T., & Kartviet, K. (2008). Konklusion: Public service-nyheder som god journalistik?.I Holm, H., Svith, F., & Kartveit, K. (red.). Når nyheder bliver til - på DR og TV 2: Public service– medier og demokrati (1 udg.) (s. 217-234). Århus: Forlaget Ajour....................................................................................................................................................Kjær, A. M., & Burau, V. (red.) (2008). Co-governance som styringsstrategi. Politica - Tidsskrift forPolitisk Videnskab, 40(3), 265-278....................................................................................................................................................Larsen, L. T. (2008). The Political Impact of Science: Is Tobacco Control Science- or Policy-driven?Science and Public Policy, 35(8), 1-13....................................................................................................................................................Laustsen, C. B., & Ugilt, R. (2008). Brazil og fantasien. Passage, (60), 109-124....................................................................................................................................................Laustsen, C. B. (2008). Erindring og historicitet. I Dam Sørensen, H., & Normann Thordsen, S.(red.). Ondskab - et politisk begreb (s. 17-46). Århus: Århus Universitetsforlag....................................................................................................................................................Laustsen, C. B. (2008). The Camera as a Weapon: On Abu Ghraib and Related Matters. Journal forCultural Research, 12(2), 123-142....................................................................................................................................................Lippert-Rasmussen, K. (2008). Diskrimination er ikke et entydigt begreb. Indblik Nu....................................................................................................................................................Lippert-Rasmussen, K. (2008). INEQUALITY, INCENTIVES AND THE INTERPERSONAL TEST. Ratio,21(4), 421-439....................................................................................................................................................Lippert-Rasmussen, K. (2008). Moralens Krav, Praktisk Fornuft og Egeninteresse. Filosofiske Studier,24, 225-236....................................................................................................................................................Midtgaard, S. F. (2008). Rawlsian Stability and Basic Income. Basic Income Studies, 3(2), 1-17....................................................................................................................................................Mozaffari, M. (2008). Islamism: amity and enmity. I Henriksson, K., & Kynsilehto, A. (red.). BuildingPeace by International Dialogue (s. 319-329). Tampere Peace Research Institute TAPRI....................................................................................................................................................Mozaffari, M. (2008). PÅ TRO KAN DEMOKRATI IKKE BYGGES. I. GUDLØS! (s. 31-41). København:TIDERNE SKRIFTER....................................................................................................................................................Møller, J. (2008, 31.12). Besjælet af pessimisme. Weekendavisen....................................................................................................................................................Møller, J. (2009, 16.01). Den store eurasiske ligevægt. Weekendavisen....................................................................................................................................................Møller, J. (2008, 17.12). Den evige elite. Weekendavisen.32

2009Møller, J. (2008, Sep.). Elitist Democracy and the Rise of Populism in East-Central Europe. HasPareto Been Proved Right? Paper fremlagt ved ECPR, Riga, Letland ....................................................................................................................................................Møller, J. (2009, 09.01). Glem alt om logik. Weekendavisen....................................................................................................................................................Møller, J. (2009, 16.01). Moores makroblik. Weekendavisen....................................................................................................................................................Møller, J. (2008, 23.12). Skridtvis ingeniørkunst. Weekendavisen....................................................................................................................................................Møller, J., & Skaaning, S. E. (2009, Jan.). A Gutmann Scale of Post-communist Political RegimeForms. Paper fremlagt ved End of Transition? Analytical and Local Understandings of ‘Transition’in Post-Socialist Space, Århus, Danmark ....................................................................................................................................................Nannestad, P. (2009). Das politische System Dänemarks. I Ismayr, W. (red.). Die politischen SystemeWesteuropas: 4. aktualisierte und überarbeitete Auflage (4. udg.) (s. 65-106). Wiesbaden: VSVerlag für Sozialwissenschaften....................................................................................................................................................Olesen, T. (2008). Unge, globalisering og politisk kreativitet. I Levinsen, K., & Muusmann, N.(red.). Unge stemmer: Nyt engagement i politik og samfund? (s. 47-60). Odense: Ungdomsringen/Syddansk Universitetsforlag....................................................................................................................................................Parker, C., & Nielsen, V. L. (2008). How Much Does It Hurt? How Australian Businesses Think aboutthe Costs and Gains of Compliance and Noncompliance with the Trade Pratices Act. MelbourneUniversity Law Review, 32(2), 554-608....................................................................................................................................................Pedersen, J. D. (2008). Anmeldelse af David Held and Ayse Kaya (eds.) Global Inequality. Patternsand Explanations, Cambridge: Polity Press, 2007.. Politica - Tidsskrift for Politisk Videnskab,40(3), 369-373....................................................................................................................................................Pedersen, J. D. (2008, Apr.). Is India, or Has It Ever Been a Developmental State? Paper fremlagt vedPolitical Studies Association Conference, Swansea, Storbritannien ....................................................................................................................................................Pedersen, R. B. (2008). Danmark i Europa: Regerings- og folketingsrelationer under Fælles Akten1984-1986 Baggrundsnotat til kapitel 5. . Aarhus Universitet: Institut for Statskundskab....................................................................................................................................................Petersen, M. B., Slothuus, R., Stubager, R., & Togeby, L. (2008, Aug.). Explaining the Dynamicsof Public Opinion towards Welfare State Policy: The role of Deservingness of Specific Recipients.Paper fremlagt ved XV Conference of the Nordic Political Science Association, Tromsø, Norge ....................................................................................................................................................Petersen, N. (2008). Arktis: Den nye dimension i dansk sikkerhedspolitik. Økonomi & Politik,81(4), 3-25....................................................................................................................................................Petersen, N. (2008). Fodnotepolitik. Kongelige Bibliotek. Magasin, 21(3+4), 10-21....................................................................................................................................................Skjæveland, A. (2008). Regeringsdannelsen i Danmark. I Kosiara-Pedersen, K., & Kurrild-Klitgaard,P. (red.). Partier og partisystemer i forandring: Festskrift til Lars Bille (s. 215-231). Odense: SyddanskUniversitetsforlag....................................................................................................................................................Skjæveland, A., & Andersen, L. B. (2008). Studieteknik på Institut for Statskundskab: Din læring: etfælles ansvar (3 udg.) Århus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.33

KandestøberenSkaaning, S. E. (2009). Corruption in the Post-Communist Countries: A Study of Its Particularityand Diversity. I Backes, U., Jaskulowski, T., & Polese, A. (red.). Totalitarismus und Transformation:Defizite der Demokratiekonsolidierung in Mittel- und Osteuropa (s. 223-238). Göttingen:Vandenhoeck & Ruprecht ....................................................................................................................................................Slothuus, R. (2008, Jul.). When Can Political Parties Frame Opinion? Evidence From a Natural Experiment.Paper fremlagt ved Annual meeting of the International Society of Political Psychology,Paris, Frankrig ....................................................................................................................................................Svith, F. T. (2008). Quantitative methods are no longer rare in European journalism curriculum.I Johnson, J. T. (red.). Journalism educators in the Digital Age: Are we Prepared For Change? (1udg.) (s. 25-28). Sante Fe, New Mexico: Institute for Analytic Journalism, http://analyticjournalism.blogharbor.com/blog;Link: http://www.iajjoursurvey.shorturl.com/....................................................................................................................................................Svith, F. T. (2008). Tv-nyheder mellem stærke billeder og kloge ord: . I Holm, H., Svith, F., & Kartveit,K. (red.). Når nyheder bliver til - på DR og TV 2: Public service – medier og demokrati (1 udg.)(s. 81-111). Århus: Forlaget Ajour....................................................................................................................................................Sønderskov, K. M., & Daugbjerg, C. (2008, 14. November). Kendskab til økologi er højt. ØkologiskJordbrug....................................................................................................................................................Valbjørn, M. (2008, 27/12). Bør man klone Jordans kong Abdallah? Politiken....................................................................................................................................................Valbjørn, M. (2008, Sep.). Edward W. Said and the influence of Orientalism on the Middle EastStudies (Debates). Paper fremlagt ved Panel “Edward Said: Critical Readings” at Centre for ContemporaryMiddle East Studies’ 25th Anniversary Conference, Odense, Danmark ....................................................................................................................................................Valbjørn, M., & Seeberg, P. (red.) (2008). Et andet nyt Mellemøsten. Odense: Syddansk Universitetsforlag....................................................................................................................................................Winter, S. C., Nielsen, V. L., & May, P. J. (2008, Nov.). Coersion at the Frontlines in Regulatory andSocial Policies: The Role of Power and Social Construction of Target Populations. Paper fremlagtved Annual Research Meeting of the Association for Public Policy Analysis and Management, LosAngeles, USA .PersonaliaChristian Bøtcher Jakobsen er indskrevet som ph.d.-stipendiat for perioden 1. februar 2009 –31. januar 2012.Ditte Hovelsø Jensen er indskrevet som ph.d.-stipendiat for perioden 1. februar 2009 – 31.januar 2012.Kristian Pinderup Langbak er indskrevet som ph.d.-stipendiat for perioden 1. februar 2009 – 31.januar 2012.Florian Langbehn er indskrevet som ph.d.-stipendiat for perioden 1. februar 2009 – 31. januar2012.Lasse Lindekilde er ansat som adjunkt for perioden 1. januar 2009 – 31. december 2011.34

2009Merete Bech Rasmussen er indskrevet som ph.d.-stipendiat på 4+4 ordningen for perioden 1.februar 2009 – 31. januar 2013.Henrik Seeberg er indskrevet som ph.d.-stipendiat på 4+4 ordningen for perioden 1. februar2009 – 31. januar 2013.Nye specialer• Bloch, Dina, Universiteter i udvikling – en analyse af udviklingstendenser og kvalitetsopfattelseri den danske universitetssektor.• Borchmann, Casper H. (i samarbejde med Anders Hyldig), Amerikansk exceptionalisme efter 11.september: En socialkonstruktivistisk analyse af krigen mod terror.• Enevoldsen, Kasper Popp, International normativ struktur.• Glavind, Johanne, Attacking Strangers: International Society and the Legitimate Use of Force asSelf-Defence.• Ha, Hong Quang, Vi skal bekæmpe demokratiblindheden … Medborgerskabsuddannelse I dendanske folkeskole som en politisk løsning på samfundsmæssige udfordringer.• Hyldig, Anders, (i samarbejde med Casper H. Borchmann), Amerikansk exceptionalisme efter11. september: En socialkonstruktivistisk analyse af krigen mod terror.• Højfeldt, Thomas, Uddannelsesskillelinjen i et komparativt perspektiv.• Jensen, Anna Grethe, Om humlebien der fløj – eller om sammenlægninger der lykkes.• Jensen, Ditte Hovelsø, Professionalisme eller Public Choice?• Knudsen, Morten Strøm, Mål- og resultatstyring i Udenrigsministeriet. Ritualisering eller realitet?• Krøjgaard, Signe Maibom, Vejen til politisk indflydelse.• Lunde, Peter Damgaard, VK-regeringens dannelse 2001.• Matz, Louise (i samarbejde med Charlotte Sandberg), Jobcenterfusionen – en fælles og mereenstrenget beskæftigelsesindsats?• Mogensen, Lene Cecilie Skov, Professionalisme og professionel status. Analyse af danske folkeskolelæreresog hospitalslægers viden og anerkendelse i offentligheden.• Mortensen, Christian, Education for All – No Excuses.• Møller, Poul Frølich, Intern sammenlægningskommunikation som en særlig og selvstændig disciplin.• Nielsen, Andreas Stubberup Waagner, Mål- og resultatstyring i Udenrigsministeriet. Ritualisering35

Kandestøbereneller realitet?• Nøhr, Katrine Backman, Hvad kan forklare sundhedspersonalets opfattelse af behandlingsgarantier?• Ohrt, Otto Toft, Borgerinddragelse – for kommunalpolitikernes eller borgernes skyld?• Olesen, Lars Hyldgaard, Kvalitet i den offentlige sektor – en organisationssociologisk analyseaf tillid og anerkendelse.• Olesen, Tine, Biobrændstoffer i transportsektoren – hvem bestemmer? En public choice analyseaf lobbyismens indvirkning på udformningen af EU’s biobrændstofpolitik for transportsektoren.• Pedersen, Kristian, Local Candidates in National Elections.• Ramsløv, Karina (i samarbejde med Kristine Stange), En analyse af offentligt ansattes interesserog jobtilfredsheds indflydelse på motivation til arbejde.• Rasmussen, Mads Løwe, Alluviale diamanter og konflikt. Fire casestudier og komparativ analyseom sammenhængen mellem alluviale diamanter og konflikt i Afrika.• Sandberg, Charlotte (i samarbejde med Louise Matz), Jobcenterfusionen – en fælles og mereenstrenget beskæftigelsesindsats?• Skjernaa, Anton, How International Law also Works. The Underexplored Role of ‘Who We Are’.• Stange, Kristine (i samarbejde med Karina Ramsløv), En analyse af offentligt ansattes interesserog jobtilfredsheds indflydelse på motivation til arbejde.• Sørensen, Helle Vase, Krydsfelter.• Thomsen, Mette Kjærgaard, Kammeratskabseffekter i den danske folkeskole – En kvantitativanalyse af effekterne af omfordeling af indvandrerelever på elevernes faglige niveau.• Treldal, Sara, Elektroniske patientjournalers indvirkning på lægers og sygeplejerskers jurisdiktion– Hvilken rolle spiller profession og afdelingstype?• Udsen, Marianne Asstrup, Vandrammedirektivet – interessegruppers indflydelse på den danskedel af beslutningsprocessen.• Ventzel, Sara, ”Partikonkurrence i et dagsordensperspektiv”. Partiers strategier på policyområderde ikke ejer – Socialdemokratiet og udlændingeområdet.• Østergaard, Gitte, Partiernes lejesvende eller mediernes marionetdukker? En analyse af de politiskekommentatorers priming, framing og slant af valgkampen 2007.36

2009REDAKTIONELTStudenterredaktionen bestående af:Steffen Juul Krahn, Christine Michael Petersen, Rikke Mehlsen, Anne Källberg, Erik Poulsen, NinaKruse Larsen, Bolette Danckert, Sebastian Juel Frandsen, Anne Hedemann Nielsen, Jakob Orbesen,Julian Sejr, Jonas Toxvig Sørensen, Lasse Laustsen, Ebbe Elhauge Kristensen, Tobias Holst,Anne P. KnudsenFraværende på foto: Nikolaj Rævdal, Helene van der Aa, Sanne Severinsen, Cathrine Nørmark,Didde Riggelsen, Sabrina Lykkegaard Svidt, Elisabeth Steiner, Orhan Gökcen, Mette GrønvaldNielsen, Line Bækgaard, Anne Lerche, Maren Bach Grønbæk, Niels Berg Conradsen, Peter Engedal,Mikkel Freltoft KrogsholmKANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000Århus C. Træffes på kontoret i bygning 350 lokale 1.20 onsdage fra kl. 16.00.E-mail: kanden@ps.au.dk eller tlf. 8942 5428. Tryk: Møllegårdens Grafisk. KANDESTØBEREN ertillige tilgængelig på internettet på adressen: www.ps.au.dk/kandenAnton SkjernaaRune SlothuusBirgit KanstrupGitte Sommer Harrits>> i fællesredaktionen37

Kalender!februar 2009KalenderLine Bækgaard20061839@ps.au.dkLørdag d. 14/2SebastianFrem til 21/2”The piano has been drinking,not me”Afgangsforestillingen for ÅrhusTeaters skuespiller skole. Scenenindtages fra 21. januar af syvafgangselever fra teatrets skuespillerskole.Akkompagneret afet band prøver holdet kræftermed i alt 21 sange fra Waits’ omfangsrigeproduktion, der strækkersig fra den overbevisendedebut, ’Closing Time’ fra 1973til senest ’Real Gone’ fra 2004.Sebastian, den gamle troubadur, spiller påStudenterhuset.Torsdag d. 19/2 kl. 19Generalforsamling i PFGeneralforsamling i PF. Det forgangne årsbedrifter fremlægges og en ny bestyrelse skalvælges. PF vil sætte pris på, at du gør din indflydelsesom medlem gældende. Øl, sodavandog kaffe i løbet af generalforsamlingen.Fredag d. 20/2 kl 21.30Tower of PowerTower of Power (Soul with a Capital S!)giver koncert på Train.Entré: 285 kr.Hvis det er for mange penge, så tag tilsemi-lang fredagsbar i samfundsfaglig kantine. Det skal også nokblive groovy. Tid: 15.00 – 00.00Lørdag d. 21/2 kl. 21.00Marie Key Band giver koncert på Train.Entré: 100 kr.Herudover kan du opleve en ægte dansk Nashvillekoncert. Fire vidt forskellige sangskrivere drog i foråret2008 til Nashville for at møde en række amerikanske kollegaer og producere. Det er der kommet et heltsærligt program ud af. Oplev Randi Laubek, Michael Blicher, Kristoffer August og Julie Maria – hver forsig og sammen – give en aften med ægte Nashville-lyd i ÅrhusStudenterhuset kl. 20 - Billetpris: 120 kr. (100 kr. for medlemmer) - købes på gaffa.dk.

Søndag d. 22/2 kl. 19FrolkFRI ENTRÈ:I anledning af udgivelsen af EP-en ”I fjor” invitererfolkrock- bandet Frolk til releaseparty denne aftenpå Studenterhuset. Kom ned og få en forfriskning,og en god dosis folkemusik, blandet med svedigerock-rytmer.Onsdag d. 25/2Sune WagnerSune Wagner (fra The Raveonettes)spiller på Voxhallkl. 21.00.Entré: 140 kr.Torsdag d. 26/2 kl. 21.00Alex Jønsson TrioAlex Jønsson Trio giver gratiskoncert.Stedet er Fairbar på Nørre Allé66 og det er, som altid, gratis.Fredag d. 27/2De tre medlemmer af The Head komponerer elektronisk baseret musik,som hælder fra moderne og frisindet techno, IDM og drum’n’bass, tilsvævende ambient og noise.Birk Horst, T7 og Natal Zaks fusionerer deres udtryk ifordrejet og energisk dubstep, som bryder grænsernemellem denne håndfuld elektroniske genrer.Endnu et torsdagsarrangement på Fairbar med gratisentré.Tirsdag d. 3/3 kl. 19.30Beach om ObamaDerek Beach giver sit bud på, hvorvidt Obamavil formå at ændre verden fra sin position somleder af USA.Fredag d. 6/3 kl. 21.00PF-fest!Stedet er Fairbar.

NIRAS KonsulenterneStatskundskabernes legepladsHos NIRAS Konsulenterne mener vi det bogstaveligt, når visiger, at vores arbejdsplads er statskundskabernes legeplads– både socialt og fagligt.Det sociale sammenholdVi ser vores studentermedhjælpere som kollegaer, og derer derfor også en ganske uformel omgangstone blandtstudentermedhjælpere og konsulenter.Vi holder løbende en række sociale arrangementer ogaktiviteter, som er med til at styrke sammenholdet på kontoret.Og her er studentermedhjælperne naturligvis inviteretmed. Det gælder bl.a. vores julefrokost, vinsmagningsaftener,teaterture, fredagsøl og forskellige spændendesportsarrangementer.Det faglige indholdUd over de sociale arrangementer tilbyder vi vores studentermedhjælpereen række spændende arbejdsopgaver,som vil være med til at styrke deres kompetencerpå studiet. Som studentermedhjælper er du med til atgennemføre analyser, evalueringer og processer primærtpå uddannelses-, arbejdsmarkeds-, integrations- og socialområdet.Vi bestræber os på at involvere vores studentermedhjælperei opgaven fra start til slut. Du vil derfor få mulighed forbåde at deltage i de indledende desk studier, rekruttere tilog deltage i fokusgruppeinterview, udarbejde spørgeskemaertil surveys, indgå i analyse og rapportskrivning mm.Du vil dermed i praksis komme til at arbejde med mangeaf statskundskabens teorier og metoder.KontaktoplysningerHvis du har lyst til at lege med og ser dig selv som enkommende kollega, så send en kortfattet ansøgning tilvores field manager Dorte Stage Petersen på DSP@niraskon.dk og vedlæg CV samt eventuelle udtalelser. Hardu spørgsmål, er du også meget velkommen til at ringedirekte til Dorte på telefon 30 78 75 49.www.niraskon.dk