Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Havet og ... - Naturstyrelsen

www2.blst.dk

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Havet og ... - Naturstyrelsen

KolofonTitel:Forslag til Natura 2000-plan2009-2015. Havet og kystenmellem Præstø Fjord og Grønsund.Natura 2000-område 168.Habitatområde H147.Fuglebeskyttelsesområde F84og F89.Emneord:Habitatdirektivet, miljømålsloven,målsætning, indsatsprogram,Natura 2000-plan,Præstø Fjord, Grønsund, Ulvsund,Ulvshale, Nyord, Jungshoved,Farø Fjord.Udgiver:Miljøministeriet, By- og LandskabsstyrelsenAnsvarlig institution:Miljøcenter Nykøbing FParkvej 374800 Nykøbing Fwww.blst.dkForsidefoto:Den centrale del af Natura2000-område 168 med Nyordog Ulvshale. I baggrunden sesJungshoved.Fotograf: Jan Kofod WintherResume:Forslag til Natura 2000-plan forHavet og kysten mellemPræstø Fjord og Grønsund (nr.168). Natura 2000-planen skalsikre gunstig bevaringsstatusfor områdets udpegede arterog naturtyper. Området ogtruslerne mod de udpegedenaturtyper og arter beskrives,og der fastlægges målsætningerog indsatser for naturtyperneog arterne. Der foretagesen strategisk miljøvurderingaf planen.Må citeres med kildeangivelse.Copyright:By- og Landskabsstyrelsen,MiljøministerietSprog:DanskÅr:2009ISBE nr. 978-87-7091-419-2ISBN nr. 978-87-7091-420-8Dato: dd-mm-2009


Forslag til Natura 2000-planIndholdForord ..................................................................................4Natura 2000-planlægning ...........................................................5Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...................6Områdebeskrivelse ....................................................................6Trusler mod områdets naturværdier.............................................9Igangværende pleje og genopretning ......................................... 13Tilstand og bevaringsstatus/prognose ........................................ 14Vurdering af tilstand............................................................. 15Vurdering af bevaringsstatus/prognose ................................... 18Målsætning ............................................................................ 20Overordnet målsætning for Natura 2000-området..................... 22Konkrete målsætninger for naturtyper og arter ........................ 23Modstridende interesser........................................................ 24Indsatsprogram ...................................................................... 25Generelle retningslinjer......................................................... 26Konkrete retningslinjer ......................................................... 26Mulige virkemidler................................................................ 28Sammenhæng og synergi med vandplan .................................... 28Strategisk miljøvurdering ......................................................... 28Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placeringog afgrænsning .......................................................... 29Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler................................................................................ 30Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver................. 31Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen ............................... 34Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen3


Forslag til Natura 2000-planForordMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen4


Natura 2000-planen er bindende for myndighederneNatura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deresarealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser ihenhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen tilgrund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne ogSkov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skalsikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgningi form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner.Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes vedkonsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministerietsbekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegningog administration af internationale naturbeskyttelsesområder samtbeskyttelse af visse arter.Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og dannergrundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner.Natura 2000-planen for Natura 2000-område 168 koordineres medvandplanen for hovedvandopland 2.6 Østersøen og hovedvandopland2.5 Smålandsfarvandet. Begge plantyper bliver fremover reviderethvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksedefredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. Områdettilhører den kontinentale biogeografiske region.OmrådebeskrivelseNatura 2000-område 168 har et areal på 32.815 ha og afgrænsessom vist på bilag 1. Det består af habitatområde H147 og fuglebeskyttelsesområderneF84 og F89. Af Natura 2000-området er ca.4.200 ha landareal. Skovarealet er på 902 ha, heraf 672 ha medfredskovspligt.Natura 2000-område 168 omfatter havet og kysterne mellem detsydøstlige Sjælland, Møn og Falster, fra Præstø Fed i nord til HestehovedFyr på Falster i syd, fra Farødæmningen i vest til Hollændergrundnord for Ulvshale mod øst.6


Udpegningsgrundlag for habitatområde H147Naturtyper: Sandbanke (1110)Vadeflade (1140)*Lagune (1150)Bugt (1160)Rev (1170)Strandvold med enårigeplanter (1210)Strandvold med flerårigeplanter (1220)Enårig strandengsvegetation(1310)Strandeng (1330)Forklit (2110)Hvid klit (2120)*Grå/grøn klit (2130)*Klithede (2140)Havtornklit (2160)Skovklit (2180)Klitlavning (2190)*Enebærklit (2250)Søbred med småurter(3130)Kransnålalge sø (3140)Næringsrig sø (3150)Brunvandet sø (3160)Våd hede (4010)Tør hede (4030)Enekrat (5130)Kalkoverdrev *orkideer(6210)*Surt overdrev (6230)Tidvis våd eng (6410)Urtebræmme (6430)Hængesæk (7140)*Avneknippemose (7210)*Kildevæld (7220)Rigkær (7230)Bøg på mor (9110)Bøg på muld (9130)Ege-blandskov (9160)Vinteregeskov (9170)Stilkegekrat (9190)*Elle- og askeskov(91E0)Arter:Skæv vindelsneglSumpvindelsneglStor vandsalamander* angiver prioriteret naturtypeBredøret flagermusSpættet sælMygblomstUdpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F84Fugle:Skarv (ynglende og rastende)Knopsvane (rastende)Sangsvane (rastende)Troldand (rastende)Toppet skallesluger (rastende)Stor skallesluger (rastende)Blishøne (rastende)FjordterneHavterne7


dene grobund for skovnaturtyperne, egeblandskov, stilkegekrat,samt ellesumpe. Egetyperne er en blanding af stilkeg, vintereg, bøg,avnbøg, småbladet lind og spidsløn samt den sjældne træarttarmvridrøn.Et af Østdanmarks største sammenhængende strandengsområderfindes på syd- og østkysten af Nyord. Der er også store strandengspartierpå Ulvshale, Præstø Fed og ved Fanefjord, og naturtypenfindes som lange bånd foran morænekysten i det forholdsvis roligekystfarvand, der karakteriserer området. Mere end 5 % af Danmarksstrandengsareal findes i dette Natura 2000 område. Strandengene erinternationalt vigtige for mange arter af andefugle og vadefugle bådei yngletiden og i forbindelse med trækket.Even Sø, i bunden af Præstø Fjord, er den væsentligste ikke kysttilknyttedenatur i Natura 2000-området. Langs den lavvandede søfindes udbredte forekomster af hængesæk, og i en af disse er der enbestand af den beskyttelseskrævende orkidé mygblomst. På søensvestside findes veludviklede ellesumpe.De truede naturtyper rigkær, surt overdrev og kalkoverdrev findesspredt i området. Der er overvejende tale om små arealer, hvorafnogle er klemt inde som spredte forekomster mellem strandengeneog det bagvedliggende agerland. To af kalkoverdrevene rummer bestandeaf sjældne orkideer.Området er et af de Natura 2000-områder i Danmark, der er rigestpå internationalt beskyttelseskrævende naturtyper og arter. I alt erder 38 naturtyper, 6 habitatarter og 25 fuglearter på udpegningsgrundlaget.I basisanalyserne for Natura 2000-område 168 findes der en meredetaljeret gennemgang af området. På By- og Landskabsstyrelsenshjemmeside (www.blst.dk/Natura2000plan) samt i figur 2 og bilag 2er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget.Bilag 2 sammenfatter trusselsvurdering, indsats og forslagtil virkemidler for hver enkelt naturtype og art.Natura 2000-området ligger hovedsageligt i Vordingborg, Faxe ogNæstved Kommuner og inden for vandplanområdet hovedvandopland2.6 Østersøen. En beskeden del ligger i Guldborgsund Kommuneog i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Området tilhørerden kontinentale biogeografiske region.Trusler mod områdets naturværdierI det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkningeraf naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommendeog konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vilkunne forhindre, at naturtyper eller arter opnår gunstig bevaringsstatus.Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i detomfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommeti området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirknin-9


ger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng,og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan ogsåfremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram.Næringsstofbelastning / Reduktion i fødegrundlagTilledning af næringsstoffer til marine områder og til ferskvand er entrussel mod naturtilstanden. I de marine områder er arealerne medbundplanter, særligt ålegræs, og den tilknyttede fauna aftaget samtidigmed, at der har været udbredt vækst af trådalger. Det er etproblem i forhold til naturtypernes bevaringsstatus, områdernesværdi som levested for de mange trækfuglearter på udpegningsgrundlaget,ynglefugle der søger føde i de marine områder f.eks.ternearterne og spættet sæl. I fjordene stammer belastningen hovedsageligtfra det lokale opland, hvorimod den i de ydre farvandeog gennemstrømningsområderne kommer fra de omkringliggendehavområder. Et havbrug syd for Bogø er en lokal påvirkningsfaktor ikraft af næringstilførslen med foderspild, udledning af fækalier m.m.For de ferske sønaturtyper udgør næringsstofferne også en trussel.Den eneste store sø i området, Even Sø, er belastet, og mange småsøer/vandhuller er forringede eller ødelagt som levested for storvandsalamander og andre vanddyr. Problemet består både i tilledningaf næringsstoffer med overfladevand, randvirkning fra dyrkedearealer og overdreven fodring af ænder til jagtformål.Luftbåren deposition af kvælstof overskrider laveste tålegrænse foralle arealer med klitnaturtyper, de fleste sønaturtyper, våd hede, tørhede, surt overdrev, hængesæk og skovnaturtyperne. Laveste tålegrænsefor hovedparten af de nævnte naturtyper er på 10 kgN/ha/år. Det gennemsnitlige kvælstofnedfald i Vordingborg Kommuneer på 13 kg N/ha/år, men der er betydelige lokale variationer. Enmeget vigtig faktor er tilgroningsgraden, idet vedplanternes ”ruoverflade” i skov samt på tilgroede arealer med lysåbne naturtyperbevirker en betydeligt større kvælstofafsætning fra luften, end derellers ville være tale om. Denne trussel behandles udførligt i Tillæg tilNatura 2000-planen, afsnit 4.1.Randvirkning, dvs. gødningspåvirkning af naturarealer fra tilstødendedyrkede arealer, er konstateret for strandeng, kalkoverdrev og rigkær.Udover gødningspåvirkning kan der være tale om afdrift frasprøjtemidler og erosion af overjord. Problemet er sandsynligvis undervurderet,især for strandeng, da denne naturtype i en meget stordel af Natura 2000 området findes som lange, smalle forekomstermellem kystlinjen og det bagvedliggende agerland.Uhensigtsmæssig hydrologiDræning og grøftning er konstateret som en trussel mod naturtilstandenpå nogle af rigkærs- og strandengsarealerne og formodesogså at påvirke naturtypen enårig strandengsvegetation, der endnuikke er kortlagt. Det er samtidig foranstaltninger, der forringer plettetrørvagtels levesteder. For brushanen er det især vigtigt, at funktionenaf naturlige loer på strandengene ikke bremses af overkørslerel. lign., hvorved saltindholdet på de bagvedliggende arealer øgessom følge af inddampning.10


Tilgroning og uhensigtsmæssig driftTilgroning hænger typisk sammen med uhensigtsmæssig drift, mentruslen forstærkes ofte ved samspil med andre faktorer, f.eks. næringsstofbelastningog unaturlige vandstandsforhold. I Natura 2000-område 168 er tilgroning konstateret i naturtyperne strandeng,grå/grøn klit, klithede, klitlavning, enebærklit, våd hede, tør hede,enekrat, kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng, hængesæk ogrigkær.Tilgroning er samtidig en trussel mod levestederne for skæv vindelsnegl,sumpvindelsnegl, stor vandsalamander, mygblomst, klyde,brushane, de fire ternearter samt grågås og bramgås. For nogle afde nævnte arter kan der desuden være tale om uhensigtsmæssigdrift med hensyn til udbindingstidspunkt, foldopdeling, valg af dyr tilnaturplejen etc. For plettet rørvagtel består uhensigtsmæssig driftsnarere i for intensiv rørhøst. Arten er afhængig af større, sammenhængenderørskovsarealer.For de tørre naturtyper, klitter, overdrev m.v., er der især tale omtilgroning med vedplanter. For kystnære arealer på strandeng og pålevesteder for kystfugle er der tale om tilgroning med højtvoksendegræsser f.eks. tagrør. Her tillader saltpåvirkningen ikke opvækst afvedplanter.Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyperne forringes ellerødelægges f.eks. ved fjernelse af dødt træ, jordbearbejdning og kørseli skovbunden. Desuden er der en utilstrækkelig beskyttelse afskovnaturtyperne mod bl.a. konvertering til andre typer af skov, somikke er omfattet af habitatdirektivet. I de lysåbne egetyper, egeblandskovog stilkegekrat, er indvandring af skyggetålende arter entrussel mod skovnaturtypen.TilplantningFor vinterrastende gæs vil tilplantning med f.eks. træer, buske,energipil, vildtremiser eller majs på landbrugsjord være en trussel,idet udsynet for gæssene minimeres, hvorved sårbarheden overforprædatorer og forstyrrelser øges. Gæssene opholder sig kun på størremarker med udsyn.Invasive arterDer er konstateret invasive arter i naturtyperne strandeng, grå/grønklit, klithede, klitlavning, kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær. Flereaf de endnu ikke tilstandsvurderede naturtyper forekommer i mosaikmed de nævnte typer og er sandsynligvis også påvirket. I alt erder i de nævnte naturtyper konstateret seks forskellige invasiveplantearter: kæmpe-bjørneklo, rynket rose, bjergfyr (i skovtyperneer invasive nåletræarter nævnt som en trussel under ét), rød hestehov,japanpileurt og mosarten stjernebredribbe. Det største problemer rynket rose, der især forekommer i klitnaturen.I det marine miljø er amerikansk ribbegople (den såkaldte ”dræbergople”)observeret. Arten æder store mængder fiskeæg og larver ogvil kunne true fiskebestande. Kinesisk uldhåndskrabbe og amerikanskbrakvandskrabbe, der begge er altædende og kan blive fødekonkurrentfor det lokale dyreliv, er også fundet i området.11


Arealreduktion / fragmenteringNaturtyperne enebærklit, våd hede, tør hede, kalkoverdrev med vigtigeorkideforekomster og rigkær findes overvejende som små forekomsterpå nogle få hektar. Nogle af forekomsterne er i store, kompleksenaturområder som f.eks. Ulvshale, hvor der er forbindelse vianaturarealer mellem de enkelte forekomster, mens andre findes somsmå, fragmenterede arealer med ringe spredningsmulighed for detilknyttede arter. Hovedparten af disse naturtyper regnes samtidigfor generelt truede i den kontinentale biogeografiske region bl.a. pågrund af ringe udstrækning.Den kendte forekomst af mygblomst er arealmæssigt for lille til atvære tilstrækkelig robust. Fragmentering af levestederne formodesogså at være et problem for bredøret flagermus og stor vandsalamander,men levestederne er endnu ikke kortlagt.Hindring af landskabsdynamik og råstofindvindingEnkelte steder i området er kysten reguleret med et dige: På sydspidsenaf Præstø Fed, ved Sivet i nordenden af Præstø Fjord, vedVedelen på Ulvshale og ved Kostervig på nordsiden af Møn. Skønsmæssigtafvandes 500 ha lavbund bag de nævnte diger. Hovedpartenligger dog udenfor Natura 2000-området. Samlet vedrører detkun en lille del af områdets lange kystlinje, men der er et vist naturpotentialeforbundet med genetablering af fri dynamik nogle af denævnte steder.Den omfattende materialevandring langs områdets kyster, der er enforudsætning for afsætning af strandvolde, mader og sande i området– og dermed bevaringsstatus for adskillige kystnaturtyper, kanvære påvirket af marin råstofindvinding og kystsikring udenfor området.ForstyrrelseMenneskelige aktiviteter kan have negativ betydning for bl.a. spættetsæl, ynglefuglene havørn, rørhøg, klyde, splitterne, fjordterne,havterne og dværgterne samt for trækfuglene grågås og bramgås.Troldand, der også er på udpegningsgrundlaget som trækfugl, ermuligvis forstyrret på dagrastepladserne, som er søer både inden forog uden for Natura 2000-området. Der er i kystområderne især taleom potentiel forstyrrelse i forbindelse med f.eks. sejlads, windsurfingog kitesurfing. Der er behov for udbygget viden om omfanget ogbetydningen af denne påvirkning.FiskeriFiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysiskødelæggelse af naturtypen, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevendedyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, kanvære en trussel mod naturtyperne sandbanke og bugt, og er en trusselmod rev. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke.PrædationPrædatorer som ræv, krage og rotte er en aktuel trussel for ynglefuglenebrushane, klyde og de fire ternearter. Der er behov for udbyggetviden om omfanget og betydningen af denne påvirkning.12


Fanefjord og i forgrunden Malurtholm. På Malurtholm yngler storekystfuglearter som knopsvane og skarv, men f.eks. ingen terner. Detkan skyldes tilstedeværelsen af store mågearter, men kan også skyldesforekomst af rotter. Foto: Jan Kofod WintherMiljøfarlige stofferBelastning med miljøfarlige stoffer i det marine miljø er en trusselmod de forekommende naturtypers tilstand. Forhøjede niveauer aftungmetaller og andre miljøfarlige stoffer kan give både kort- oglangtidseffekter på dyrelivet, ligesom stofferne kan ophobes gennemfødekæden. Der er målt høje koncentrationer af miljøfarlige stofferf.eks. i muslinger. Der er generelt behov for udbygget viden om omfangetog betydningen af miljøfarlige stoffer i det marine miljø.Igangværende pleje og genopretningEn stor del af Natura 2000-områdets landareal er fredet og kan væreomfattet af plejeplaner. Generelt er naturarealerne i området i goddrift, men i en del tilfælde er driften baseret på 10-årige græsningsaftaler(MVJ-ordninger), der er udløbet eller snart gør det.13


På Præstø Fed er det store lysåbne hedeareal i en årrække blevetplejet ved slåning af ørnebregne samt fåre- og kreaturafgræsning.I forbindelse med pilotprojektet for Nationalpark Møn er der lavetudkast til pleje- og genopretningsprojekter for naturen på Ulvshaleog Nyord. Nogle af disse projekter realiseres i to EU-støttede LIFEprojekter,der involverer dette område og kører frem til og med henholdsvis2009 og 2010.Skov- og Naturstyrelsen har udlagt størstedelen af de kortlagteskovnaturtypearealer i Ulvshale-skoven, der tilhører styrelsen, somnaturskov.På Nyord har plejen for en stor del af strandengene i mange år hafthensynet til fuglene som udgangspunkt. På Nyord Enge er der etableretet græsningslav, hvis opgave det er at sikre pleje af de storeengarealer. Græsningslavet er et samarbejde mellem lokale Noordboere,Fugleværnsfonden og Skov- og Naturstyrelsen.Tilstand og bevaringsstatus/prognoseFor nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af denenkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindholdog en række andre målbare faktorer.Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af,hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke skerændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der ersåledes tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning.I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstandog bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter.Vurdering af naturtypers tilstandV IV III II IDårlig Ringe Moderat God HøjNaturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstigbevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtypernenødvendige indsats.Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper.14


Vurdering af tilstandDer er foretaget en vurdering af tilstanden af de 23 lysåbne naturtyperog 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt dels i basisanalyserne,dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderetfor udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system,der inddeler forekomster af habitatdirektivets naturtyper i 5tilstandsklasser (figur 3), hvor I er bedst og V er dårligst. Som led iberegningen af tilstanden beregnes både et artsindeks (inddeles iartsklasse I-V), baseret på indholdet af plantearter i en cirkel medradius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden,opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtypernebaseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning,afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronerneslagdeling i forskellige etager.Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk fornatur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineretmed et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger foret højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede.Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendessom et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stortbehov for pleje eller anden indsats.I nedenstående figur 4 med tilhørende tabel er vist natur/skovtilstandenfor Natura 2000-områdets naturtyper. Kun enmindre del af vandhullerne er tilstandsvurderet og er derfor ikkemedtaget i figuren.Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte forekomster i Natura2000-området på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under ”Sepå kort”.Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for enrække lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløbsamt fugle og andre arter.I Natura 2000-område 168 er der konstateret 13 af de 18 tilstandsvurderedelysåbne naturtyper og 5 af de 10 skovnaturtyper.En oversigt over arealfordeling på tilstandsklasser af de i alt 18 naturtyperses i figur 4 med tilhørende tabel. Der er i alt kortlagt ogtilstandsvurderet ca. 1.800 ha heraf ca. 200 ha skov. Dertil kommerde endnu ikke tilstandsvurderede naturtyper, der – bortset fra demarine – dog arealmæssigt vurderes at være mindre betydende.15


12010080604020016Natur-/skovtilstand:IIIIIIIVVEj vurderetGrå/grøn klitKlithedeKlitlavningEnebærklitVåd hedeTør hedeKalkoverdrevSurt overdrevTidvis våd engHængesækAvneknippemoseRigkærBøg på morBøg på muldEge-blandskovStilkege-kratAreal (hektar)Elle- og askeskovFigur 4. Natur-/skovtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet.Der er i figuren set bort fra strandeng, som alene dækker ¾ af det samlede areal med terrestriske habitatnaturtyper.


Forslag til Natura 2000-planOverdrevsnaturtyperne findes typisk som små og fragmenterede forekomster,men fordi flertallet af disse indgår i græsningsfolde sammenmed strandeng eller andre naturtyper, er strukturen gennemgåendegod. Artstilstanden er på grund af fragmentering og randvirkninglavere, kun 40 % af arealet er i artsklasse I – II.Lavbundsnaturtyperne tidvis våd eng, hængesæk, avneknippemoseog rigkær har en bedre artstilstand end overdrevene muligvis pågrund af bedre driftskontinuitet. Der findes dog ikke én lavbundsforekomsti artstilstand I, og de er fragmenterede i endnu højere gradend overdrevene.Af et samlet areal med bøg på muld på 86,6 ha. er over 30 % i tilstandsklasseIII, hvilket bl.a. skyldes mekanisk påvirkning af jordbundeni mange forekomster. For de øvrige skovnaturtyper gælder,at størstedelen af forekomsterne er i høj til god tilstand.Vurdering af bevaringsstatus/prognoseMiljømålsloven og EU’s habitatdirektiv fastsætter som et overordnetmål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpegetfor, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus erdefineret i habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau.Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU’s vejledning til direktivetsartikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, mender findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skalforetages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængeligviden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypersog arters udvikling.Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstandog de aktuelle trusler og inddeles i gunstig ellerugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II(god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstandenogså kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætterdet, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats iform af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring afhydrologiske forhold m.m.Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på denbedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig,vurderet ugunstig og ukendt prognose, jf. ”Natura 2000-retningslinjerfor målfastsættelse og indsatsprogram”.18


Forslag til Natura 2000-planMosenaturtyperne: hængesæk og rigkær, på grund af næringsstofbelastning,fragmentering, afvanding, tilgroning og invasivearter. Rigkær er dog tæt på at have gunstig bevaringsstatus, dahovedparten af forekomsterne findes i tilknytning til andre habitatnaturtyperi god drift.Sønaturtyperne: kransnålalge-sø og brunvandet sø på grund afatmosfærisk kvælstofbelastning.Skovnaturtyperne: bøg på muld, bøg på mor, ege-blandskov, stilkegekrat,vinteregeskov og elle- og askeskov, på grund af atmosfæriskkvælstofbelastning. Desuden er bøg på muld ugunstig pågrund af dårlig struktur.Ynglefuglene: plettet rørvagtel, brushane, splitterne og dværgternepå grund af prædation, tilgroning af levesteder og forstyrrelse.Prognosen er, pga. utilstrækkelig viden, ukendt for: De marine naturtyper: vadeflade og lagune. Kystnaturtyperne: strandvold med enårige planter, strandvoldmed flerårige planter og enårig strandengsvegetation. Sønaturtyperne næringsrig sø og søbred med småurter. Naturtyperne: enekrat, urtebræmme og kildevæld. Samtlige habitatarter: skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, bredøretflagermus, stor vandsalamander, spættet sæl og mygblomst. Ynglefuglene: skarv, klyde, fjordterne og havterne. Træk- /raste-fuglene: skarv, knopsvane, pibesvane, sangsvane,pibeand, spidsand, skeand, troldand, hvinand, toppet skallesluger,stor skallesluger, hjejle, blishøne og vandrefalk.MålsætningDet overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatusfor de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget ide enkelte Natura 2000-områder (jf. dog afsnittet om modstridendeinteresser).Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnedemålsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes områdetskal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstigbevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal end20


Forslag til Natura 2000-planMaderne til højre i billedet er en af de bedste fugleholme i Natura2000-område 168 med bl.a. ynglende terner og klyde. Bagved sesPræstø Fed, hvor der findes mange værdifulde habitatnaturtyper.Foto: Jan Kofod Winthervidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandelaf området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyperog arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografiskniveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgendekriterier:- Stort areal, levested eller bestand- Få forekomster- Truede naturtyper og arter- Særlige danske ansvarsområderDer opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlæggerde langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkeltenaturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkti den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levestedefter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et21


Forslag til Natura 2000-plansådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettespå baggrund af bedste faglige viden.Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand,der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerneafspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridendeinteresser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen2009: ”Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram”.Overordnet målsætning for Natura 2000-områdetDet overordnede mål for Natura 2000-område 168 er:At de store lavvandede marine områder har en god vandkvalitetog et artsrigt dyre- og planteliv. Områderne opfylder dervedlivsbetingelserne for de internationalt vigtige forekomsteraf trækkende vandfugle bl.a. knopsvane, pibesvane, sangsvane,grågås, pibeand, spidsand og troldand, som Danmark haret særligt ansvar for at beskytte.At fri landskabsdannelse og kystdynamik i området er sikretog genskabt, hvor det er hensigtsmæssigt ud fra en samlet afvejning.Områder med komplekse strandvoldssystemer harhøj prioritet. Arealet med habitatnaturtyper i disse områder erøget, herunder vigtige forekomster af naturtyperne enebærklit,våd hede og tør hede.At gunstig bevaringsstatus for strandengene, der udgør en betydendeandel (over 5 %) af det samlede danske strandengsareal,er opnået og sikret.At gunstig bevaringsstatus for naturtypen vinteregeskov, derkun findes i tre Natura 2000-områder i Danmark, er opnået ogsikret.At gunstig bevaringsstatus for de truede naturtyper surt overdrev,kalkoverdrev med vigtige orkidéforekomster, tidvis vådeng og rigkær er opnået og sikret.At gunstig bevaringsstatus for de truede fuglearter plettet rørvagtel,brushane, splitterne og dværgterne er opnået og sikret.At der er sikret tilstrækkelige, forstyrrelsesfri områder for Natura2000-områdets store antal vand- og kysttilknyttede fugleartersamt spættet sæl.At områdets økologiske sammenhæng og robusthed (detsøkologiske integritet) som helhed sikres ved:o hensigtsmæssig drift og hydrologi,o lav næringsstofbelastningo gode etablerings- og spredningsmuligheder for arterne.22


Forslag til Natura 2000-planKonkret målsætning for naturtyper og arterDer opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter iNatura 2000-område 168:Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus.For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasseI eller II og gunstig prognose, skal udviklingeni deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang.For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasseIII-V og/eller ugunstig prognose, skaludviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, såledesat der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus,såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det.Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilteller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig forskovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation,hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, derover tid bidrager til arealmålet.For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystemog/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstigbevaringsstatus. For fuglene betyder det, at deres levestederskal danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fuglesom minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttrædeneller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejletlevestedernes bæreevne.Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasseI og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis denaturgivne forhold gør det muligt.Arealet med enebærklit øges, jf. afsnittet om modstridende interesser.Arealet med våd hede og tør hede øges, jf. afsnittet om modstridendeinteresser.Arealet med naturtypen kalkoverdrev med vigtige orkideforekomsterøges, jf. afsnittet om modstridende interesser. Naturtypenmålsættes til tilstandsklasse I pga. tilstedeværelsen aforkidéer (bl.a. salepgøgeurt) og andre sjældne arter.Arealet af rigkær øges, ligesom randvirkning fra naboarealerstandses, jf. afsnittet om modstridende interesser.Yngle- og rasteområder for bredøret flagermus sikres.Tilstanden og det samlede areal af levesteder for skarv, rørhøg,brushane, klyde, fjordterne, havterne, splitterne, dværgterne,havørn og plettet rørvagtel som ynglefugle stabilisereseller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngleogfourageringssteder for arterne i området.Tilstanden og det samlede areal af levesteder for skarv, pibesvaneog vandrefalk som trækfugle stabiliseres eller øges, såledesat der er tilstrækkeligt med egnede raste- og fourageringsstederfor arterne i området.Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgendetrækfugle skal være stabil eller i fremgang, således at der er23


Forslag til Natura 2000-plangrundlag for rastende/fouragerende bestande på mindst 3.800sangsvaner, mindst 14.000 knopsvaner, mindst 3.380 grågæs,mindst 4.500 bramgæs, mindst 34.680 pibeænder, mindst4.270 spidsænder, mindst 2.000 skeænder, mindst 27.000troldænder, mindst 5.000 hvinænder, mindst 3.200 toppetskallesluger, mindst 2.000 stor skallesluger, mindst 35.000blishøns og mindst 10.700 hjejler.Modstridende interesserEn målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtypekan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, ogdet er nødvendigt at foretage et valg.Den eneste sydøstdanske forekomst af enebærklit findes i en forekomsti mosaik med andre klitnaturtyper. Naturtypen kan genetableresher på et flyvesandsareal med gamle individer af ene,hvor skovnaturtyperne med eg har etableret sig, delvis ved indplantning.Skovnaturtyperne kan kompenseres arealmæssigt andetstedsi området, hvor der ikke i dag er skovnaturtyper.Naturtyperne våd hede og tør hede har ugunstig bevaringsstatus iden kontinentale biogeografiske region. Dette gælder også mht.en vurdering på naturtypernes areal, som derfor skal søges øget.Tør hede findes to steder i habitatområdet. I det ene af disse kanarealmæssig udvidelse i større omfang kun ske i konkurrence medskovnaturtyper. Der vil evt. vha, skovgræsning kunne dannes enmosaik af skov og tør hede.Kalkoverdrev med forekomst af vigtige orkidéer findes to steder ihabitatområdet, begge med begrænsede udvidelsesmuligheder.Én forekomst kan udvides beskedent ved etablering af skovgræsningi en tilstødende smal bræmme med ege-blandskov. Her erdog tale om en meget værdifuld skovforekomst med store gamleege, og arealreduktion af denne bør undgås.Rigkær findes bl.a. i kanten af en tilgroet hængesæk. Her kan denudvides ved rydning af opvækst af bl.a. rød-el og etablering afekstensiv afgræsning. Ellesump er en prioriteret naturtype, menhvor den som her er nyetableret, kan udvidelse/genetablering afrigkærsarealet gives første prioritet. Plejen skal samtidig afstemmeshensynet til habitatarterne sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl,der også lever i området. Det betyder, at der skal væreugræssede partier med højtvoksende stararter, pindsvindeknopo.lign.Plettet rørvagtel lever i højtvoksende vegetation af tagrør, flerårigeurter o.lign., hvor den fordrer sammenhængende rørsumparealerpå minimum 10 – 20 ha. For at tilgodese denne art må ud-24


Forslag til Natura 2000-planvalgte områder undtages den generelle målsætning for habitatnaturtypenstrandeng, som er afgræsning. Der kan tages udgangspunkti områder, hvor plettet rørvagtel kendes fra, f.eks. HegnedeBugt og Even Sø.Optimale strukturforhold på strandenge, dvs. frie kystdynamiskeforhold, kan måske stride mod ønsket om at skabe mindre saltvandsprægedeloer og vandhuller, som brushanen er afhængig af.Her bør hensynet til den akut udryddelsestruede art gives førsteprioritet.Naturtypen kildevæld skal lysstilles på bekostning af skovnaturtyper,hvor en beskygget tilstand vurderes at være resultatet af ennyere tilgroning med træer.IndsatsprogramIndsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode2010-2015 (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til2021).Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1.planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer.Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer,som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjergælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, ogden nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i dekommunale/statslige handleplaner.Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer,som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer ogsærligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giveren nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfældeskal indarbejdes i de kommende handleplaner.Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes,Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidlerog tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidlerog tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andreopfølgende tiltag.Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenståendegenerelle og konkrete retningslinjer, som for den enkelte art og naturtypeer beskrevet mere specifikt i bilag 2.25


Forslag til Natura 2000-planGenerelle retningslinjerSigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levestederfor udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes.1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyperforventes at ske gennem en kommende ændringaf husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet GrønVækst, april 2009. Den øvrige tilførsel af næringsstoffer tiltyperne reduceres, herunder fra drænudløb, dyrkede marker,overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper,større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffervia vandplanen.1.2 Den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi påstrandeng og i rigkær sikres. Det undersøges nærmere,hvor der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssighydrologi i skovnaturtyper.1.3 De terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensivdrift og pleje, og evt. anvendelse af gødnings- ogsprøjtemidler på arealerne ophører. Plejen tilrettelæggeslokalt i forhold til relevante arters levestedskrav, jf. retningslinje1.6. I særlige tilfælde kan permanent ophør afdrift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for atopfylde direktivforpligtigelsen, primært på skovarealer,som i forvejen i en længere periode har haft minimal elleringen hugst.1.4 I de marine naturtyper nedbringes mængden af miljøfarligestoffer. Dette sker via vandplanen.1.5 For de marine naturtyper sikres, at projekter og aktiviteterikke skader lokaliteten.1.6 Der sikres velegnede levesteder for samtlige arter på udpegningsgrundlaget.Dette gælder såvel de kendte bestandesom forekomster, der opdages i første planperiode. Vedlevesteder forstås områder med fourageringsmuligheder og(for habitat- og ynglefuglearter) med ynglemuligheder.1.7 Der sikres tilstrækkelige, uforstyrrede levesteder, medhensyntagen til den enkelte arts sårbarhed, for bredøretflagermus, spættet sæl, bramgås, troldand, havørn, plettetrørvagtel, klyde, brushane, splitterne, fjordterne, havterne,dværgterne. Indsatsen gælder både menneskelig forstyrrelseog uønsket prædation.1.8 Invasive plantearter bekæmpes og deres spredning forebyggesefter konkret faglig vurdering.Konkrete retningslinjerSigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levestederfor arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende arealalene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje afnaboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer.26


Forslag til Natura 2000-plan2.1 Enebærklit, våd hede, tør hede, kalkoverdrev med vigtigeorkideforekomster og rigkær har vigtige forekomster i Natura2000-området, som er truet af fragmentering. Vigtigeforekomster af naturtyperne søges udvidet og sammenkædet,hvor det er muligt i forhold til naturgrundlaget. Forvåd og tør hede er der tale om en foranstaltning i størrelsesordenen25-30 hektar, der søges aftalt og om muligtpåbegyndt i 1. planperiode.Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturogmiljølovgivningen, sikres.3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan være tale om en dynamisksituation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster,der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype.3.2 Yngle- og overvintringssteder for bredøret flagermus,f.eks. i hule træer og bygninger, beskyttes mod ødelæggelse,hvor arten konstateres, og hvor det skønnesnødvendigt.3.3 Andehold og andefodring begrænses for at forbedre vandkvaliteten,hvor højt næringsstofniveau vurderes at væreen trussel for områdets sønaturtyper eller stor vandsalamander.Tiltaget reguleres via vandplanen.3.4 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke eromfattet af lovgivningen, sikres mod ødelæggelse.3.5 Der sikres beskyttelse mod ødelæggelse af rev.Sigtelinje 4. Der gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvisbiogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode.4.1 Der gøres en særlig indsats for optimering af plejeindsats,forebyggelse af randvirkning og arealmæssig konsolideringfor de truede naturtyper: kalkoverdrev med vigtige orkideforekomsterog rigkær.4.2 Levesteder for plettet rørvagtel sikres i form af størresammenhængende arealer med højtvoksende strandsumpeller mere ferskvandspræget rørskov.4.3 Ynglepladser for splitterne og dværgterne sikres ved atfjerne uhensigtsmæssig opvækst af vedplanter, ved atmodvirke prædation og sikre uforstyrrede forhold i yngkeperioden.4.4 Potentielle levesteder for brushane sikres tilstrækkelig lavvegetation i yngleperioden. Risikoen for kreaturnedtrampningaf reder søges minimeret. De hydrologiske forhold ogdriften på arealerne optimeres i forhold til artens levestedskrav(strandenge med ferskvandsprægede loer og lagunesøermed stort indhold af bunddyr).27


Forslag til Natura 2000-planMulige virkemidlerKommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndighederudarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretagerden konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet.Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtessom eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres.Sammenhæng og synergi med vandplanDe kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyntil forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstofferog håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer,vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage tilat sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkretesammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter detteNatura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget.Strategisk miljøvurderingI medfør af lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007 skal derforetages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandlerfysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationaltbeskyttelsesområde væsentligt.I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserneved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. 168.28


Forslag til Natura 2000-planBilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placeringog afgrænsning29


Forslag til Natura 2000-planBilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen ogmulige virkemidler30


Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidlerNatura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1014 Skæv vindelsneglHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiodeHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1016 SumpvindelsneglHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiode29. september 2009 Side 1 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1110 Sandbanker med lavvandet vedvarendeHaUgunstig Genopretning af gunstig statusdække af havvandSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Akvakultur-anlægMiljøfarlige stofferBeskyttelse modforstyrrelserReduktion afmiljøfarlige stofferMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Ingen virkemidlerFiskeri med slæbende redskaberved bunden (bundtrawl)Beskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Virkemidler af hensyn tilnaturtypen fra fiskeri s29. september 2009 Side 2 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbeHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4NæringsstofbelastningMiljøfarlige stofferReduktion afnæringstilførselReduktion afmiljøfarlige stofferMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 3 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1150 * Kystlaguner og strandsøerHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4NæringsstofbelastningMiljøfarlige stofferReduktion afnæringstilførselReduktion afmiljøfarlige stofferMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 4 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1160 Større lavvandede bugter og vigeHaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4NæringsstofbelastningMiljøfarlige stofferReduktion afnæringstilførselReduktion afmiljøfarlige stofferMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenInvasive arter Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen virkemidlerFiskeri med slæbende redskaberved bunden (bundtrawl)Indvinding af sand og stenBeskyttelse modforstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Virkemidler af hensyn tilnaturtypen fra fiskeri sMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer29. september 2009 Side 5 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1166 Stor vandsalamanderHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Overskygning af ynglevandhullermed vedplanterNaturplejeMulige virkemidler:Rydning af vedplanterArealreduktion/ fragmentering Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiodeNæringsbelastning fra dyrkedearealerIngen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiodeAndeholdReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 6 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1170 RevHaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4NæringsstofbelastningReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenMiljøfarlige stofferReduktion afmiljøfarlige stofferMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenFiskeri med slæbende redskaberved bunden (bundtrawl)Beskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Bemærkning:Begrænsning af fiskeri29. september 2009 Side 7 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1210 Enårig vegetation på stenedeHaUkendt Bevaring eller genopretning afstrandvoldegunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Indvinding af sand og sten Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiodeHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1220 Flerårig vegetation på stenede strandeHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Indvinding af sand og sten Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiodeTilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:Afgræsning29. september 2009 Side 8 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1308 Bredøret flagermusHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Arealreduktion/ fragmenteringBeskyttelse afutilstrækkeligtbeskyttede arealerTruslen består iødelæggelse af yngle- ogovervintringssteder (fxgamle bygninger el. huletræer)Mulige virkemidler:Bemærkning:AdministrativeretningslinjerArtens levesteder skal kortlægges før evt.aftaler om beskyttelseHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1310 Vegetation af kveller eller andreHaUkendt Bevaring eller genopretning afenårige strandplanter, der koloniserermudder og sandgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Grøftning og dræningForbedring afhydrologiMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiode29. september 2009 Side 9 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1330 Strandenge1254 HaGunstig Bevaring af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningGrøftning og dræningForbedring afhydrologiMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Bekæmpelse af invasivearter29. september 2009 Side 10 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1365 Spættet sælHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4ForstyrrelserReduktion i fødegrundlagBeskyttelse modforstyrrelserReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:1903 MygblomstHaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Høslet29. september 2009 Side 11 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:2110 Forstrand og begyndende klitdannelserHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:2120 Hvide klitter og vandremilerHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer29. september 2009 Side 12 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:2130 * Stabile kystklitter med urteagtig109 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusvegetation (grå klit og grønsværklit)SigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Invasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Bekæmpelse af invasivearterAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerTilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:Afgræsning29. september 2009 Side 13 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation 22 HaUgunstig Genopretning af gunstig status(klithede)SigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Bekæmpelse af invasivearterTilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanter29. september 2009 Side 14 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:2160 Kystklitter med havtornHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:2180 Kystklitter med selvsåede bestande afHaUgunstig Genopretning af gunstig statushjemmehørende træarterSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Atmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer29. september 2009 Side 15 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:2190 Fugtige klitlavninger15 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Invasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Bekæmpelse af invasivearterAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerTilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:Afgræsning29. september 2009 Side 16 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:2250 * Kystklitter med enebær9,1 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetGenskabelse afnaturtypen iftnaturgrundlag, på arealermed kortlagt 9160 og9190. Dissekompenseres andetsteds.Mulige virkemidler:Bemærkning:Rydning af vedplanterselvsået stilkeg m.v.Afgræsningopfølgende plejeEtablering på driftsarealeretablering i habitatskovnatur somkompenseresAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerTilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanter29. september 2009 Side 17 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3130 Ret næringsfattige søer og vandhullermed små amfibiske planter ved breddenHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3140 Kalkrige søer og vandhuller medkransnålalgerHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusNæringsstofbelastningAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer29. september 2009 Side 18 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3150 Næringsrige søer og vandhuller medHaUkendt Bevaring eller genopretning afflydeplanter eller store vandaksgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4NæringsstofbelastningReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenAndeholdReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 19 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3160 Brunvandede søer og vandhullerHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusNæringsstofbelastningAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer29. september 2009 Side 20 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:4010 Våde dværgbusksamfund med2,8 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusklokkelyngSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Atmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetDa udvidelsen liggerudenfor habitatområdetskal der særligbegrundelse til: Der ertale om eneste forekomsti SØ-Danmark ogpotentialet ligger på ettilstødende areal tilhabitatområdet.Forekomsten er i mosaikmed 4030 i arealforholdet1: 9. Processen skaligangsættes i 1.planperiode.Mulige virkemidler:Bemærkning:Rydning af vedplanterEtablering på driftsarealerIndsatsen indebærer skønsmæssigtarealudlæg til 4030 på 25 ha pgamosaikforekomstEtablering på areal med nåleskovAfgræsning29. september 2009 Side 21 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:4010 Våde dværgbusksamfund med2,8 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusklokkelyngSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Tilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:Afgræsning29. september 2009 Side 22 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)36 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetArealudvidelse uden forhabitatområde (ifuglebeskyttelsesområde)kræver en særligbegrundelse, som er, atdet er en koordineretindsats ift 4010.Processen skaligangsættes i 1.planperiode.Mulige virkemidler:Bemærkning:Rydning af vedplanter Afdrivning af nåleskov (25,2 ha) +beskedent potentiale på Ulvshale (skønnet5,2 ha)Etablering på §3-arealerEtablering på § 3-lignende arealEtablering på driftsarealerEtablering på nåleskovsarealAfgræsningOpfølgende pleje29. september 2009 Side 23 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)36 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanterHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:5130 Enekrat på heder, overdrev ellerHaUkendt Bevaring eller genopretning afskræntergunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningTilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanter29. september 2009 Side 24 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6210 Overdrev og krat på mere eller mindre 25 HaUgunstig Genopretning af gunstig statuskalkholdig bund (* vigtigeorkidélokaliteter)SigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Invasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Bekæmpelse af invasivearterArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetSigtelinje 4 indsats, hvorder er vigtigeorkideforekomster.Udover det her nævnte erder mulig arealtilvækst for6210 via indsats for 6230Mulige virkemidler:Bemærkning:Etablering på driftsarealerEtablering på §3-arealerAfgræsningSikring af vigtige orkideer - muligvismosaik med 6230Sammenkædning af tre små forekomsterog udvidelse ved 2 forekomster medsjældne orkideerOpfølgende naturpleje ift ovenståendeTilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:Afgræsning29. september 2009 Side 25 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på 50 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusmere eller mindre sur bundSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanterInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiodeAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerTilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:Afgræsning29. september 2009 Side 26 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig 6,6 HaGunstig Bevaring af gunstig statusbund, ofte med blåtopSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6430 Bræmmer med høje urter langsHaUkendt Bevaring eller genopretning afvandløb eller skyggende skovbryngunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiode29. september 2009 Side 27 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:7140 Hængesæk og andre kærsamfund5,2 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusdannet flydende i vandSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Atmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerTilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanterHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas 1,1 HaGunstig Bevaring af gunstig statusavneknippeSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiode29. september 2009 Side 28 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:7220 * Kilder og væld med kalkholdigtHaUkendt Bevaring eller genopretning af(hårdt) vandgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiode29. september 2009 Side 29 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:7230 Rigkær43 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Tilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetUdvidelse af fragmenteretrigkær ved rydning af elog etablering afafgræsning. Evt driftsammen med mygblomstindsats.Mulige virkemidler:Bemærkning:Rydning af vedplanterrydning af el og pilEtablering på §3-arealerAfgræsningOpfølgende indsats ift ovenståendeGrøftning og dræningForbedring afhydrologiMulige virkemidler:Afskæring af dræn oggrøfter29. september 2009 Side 30 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:7230 Rigkær43 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Næringsbelastning fra dyrkedearealerReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:Etablering på driftsarealerEtablering på §3-arealerAfgræsningGødsknings- og dyrkningsfrit areal. Viltillige gavne formodet 6210 i lav tilstandUdvidelse af eksisterende græsningsarealpå skrånende terrænOpfølgende indsats i ft ovenståendeInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Bekæmpelse af invasivearterTilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanter29. september 2009 Side 31 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 2,4 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Atmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerUtilstrækkelig beskyttelseBeskyttelse afutilstrækkeligtbeskyttede arealerMulige virkemidler:Bemærkning:Ekstensiv skovdriftUrørt skovUrørt skov i særlige tilfølde, hvor detvurderes at være hensigtsmæssigt for atsikre naturtypen29. september 2009 Side 32 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:9130 Bøgeskove på muldbund87 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Atmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerUtilstrækkelig beskyttelseBeskyttelse afutilstrækkeligtbeskyttede arealerMulige virkemidler:Bemærkning:Ekstensiv skovdriftUrørt skovI særlige tilfælde udlægning til urørt skov,hvor det vurderes at værehensigtsmæssigt for at sikreskovnaturtypen.29. september 2009 Side 33 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:9160 Egeskove og blandskove på mere eller 78 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusmindre rig jordbundSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Utilstrækkelig beskyttelseBeskyttelse afutilstrækkeligtbeskyttede arealerMulige virkemidler:Bemærkning:Ekstensiv skovdriftUrørt skovI særlige tilfælde udlægning til urørt skov,hvor det vurderes at værehensigtsmæssigt for at sikreskovnaturtypen.Indvandring af skyggetræer ilysåben skovNaturplejeMulige virkemidler:Rydning af vedplanterAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer29. september 2009 Side 34 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:9170 Vinteregeskove i østligeHaUgunstig Genopretning af gunstig status(subkontinentale) egneSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Atmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer29. september 2009 Side 35 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur18 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusbundSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Utilstrækkelig beskyttelseBeskyttelse afutilstrækkeligtbeskyttede arealerMulige virkemidler:Bemærkning:Ekstensiv skovdriftGamle driftsformer i skovGræsningsskov, - evt. urørt skovIndvandring af skyggetræer ilysåben skovNaturplejeMulige virkemidler:Rydning af vedplanterAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer29. september 2009 Side 36 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuHabitatområde:147Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer 35 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusog vældSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Utilstrækkelig beskyttelseBeskyttelse afutilstrækkeligtbeskyttede arealerMulige virkemidler:Bemærkning:Ekstensiv skovdriftGamle driftsformer i skovStævningdrift, græsningsskov eller urørtskovAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer29. september 2009 Side 37 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:84Ulvsund, Grønsund og Farø FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Knopsvane HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenFugleområde:84Ulvsund, Grønsund og Farø FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Sangsvane HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 38 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:84Ulvsund, Grønsund og Farø FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Troldand HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4ForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiodeFugleområde:84Ulvsund, Grønsund og Farø FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Toppet skallesluger HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 39 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:84Ulvsund, Grønsund og Farø FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Stor skallesluger HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenFugleområde:84Ulvsund, Grønsund og Farø FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Blishøne HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 40 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:84Ulvsund, Grønsund og Farø FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Fjordterne HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Prædation Naturpleje Mulige virkemidler:NaturplejeForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerTilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanterReduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 41 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:84Ulvsund, Grønsund og Farø FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Havterne HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Prædation Naturpleje Mulige virkemidler:NaturplejeForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerTilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningRydning af vedplanterReduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 42 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Skarv HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Prædation Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiodeReduktion i fødegrundlagMangel på egnede fouragerings-/rasteområderReduktion afnæringstilførselIngen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiode29. september 2009 Side 43 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Knopsvane HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Sangsvane HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 44 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Pibesvane HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 45 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:GrågåsHaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Bevaring af gunstig statusTilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningForstyrrelser Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiodeTilplantningSikring af artenslevested, herunderføde-grundlaget, modforringelser.Mulige virkemidler:Administrativeretningslinjer29. september 2009 Side 46 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:BramgåsHaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Bevaring af gunstig statusTilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningForstyrrelserTilplantningBeskyttelse modforstyrrelserSikring af artenslevested, herunderføde-grundlaget, modforringelser.Mulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer29. september 2009 Side 47 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Pibeand HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Spidsand HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 48 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Skeand HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Troldand HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4ForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiode29. september 2009 Side 49 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Hvinand HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Toppet skallesluger HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 50 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Stor skallesluger HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:HavørnHaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Bevaring af gunstig statusForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Begrænsning af adgangBegrænsning el. ophøraf drift29. september 2009 Side 51 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:RørhøgHaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Bevaring af gunstig statusForstyrrelser Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiodeFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Vandrefalk HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiode29. september 2009 Side 52 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Plettet rørvagtelHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusGrøftning og dræningForbedring afhydrologiGenskabelse af naturlighydrologi (vil medvirke tilat stoppe udtørring afrørskov)Mulige virkemidler:Bemærkning:AdministrativeretningslinjerAftaler om ophør medvedligeholdelse af dræn og grøfter.Sikres i 1. planperiode gennemindsats for 1330 strandengIkke afpasset naturpleje Konkret indsats Der skal friholdes arealermed sammenhængenderørskov hvor chance foretablering af ynglepar erstørstMulige virkemidler:Begrænsning el. ophøraf driftBemærkning:min. 2 områder friholdes forstrandengsplejeForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Administrativeretningslinjer29. september 2009 Side 53 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Blishøne HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 54 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Klyde HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Prædation Naturpleje Mulige virkemidler:NaturplejeForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerTilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningRydning af vedplanter29. september 2009 Side 55 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Hjejle HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Reduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 56 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:BrushaneHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Ikke afpasset naturpleje Naturpleje Naturplejen skaloptimeres ift brushanensbehovMulige virkemidler:HøsletNaturplejeGenopretning af gunstig statusBemærkning:målsætning: Sen udbinding (evtdifferentieret udbinding vha hegning),relativt højt græsningstryk, men senthøslæt - efter 5. juliSikre bedste pleje ift brushanePrædation Konkret indsats Mulige virkemidler: Bemærkning:Naturplejeregulering af prædatorer (bl.a. påNyord).29. september 2009 Side 57 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Fjordterne HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Prædation Naturpleje Mulige virkemidler:NaturplejeForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerTilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanterAfgræsningReduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 58 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Havterne HaUkendt Bevaring eller genopretning afgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Prædation Naturpleje Mulige virkemidler:NaturplejeForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerTilgroning Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningRydning af vedplanterReduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 59 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:DværgterneHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Prædation Naturpleje Sikre ynglepladser modprædation fra ræv m.v.Mulige virkemidler:NaturplejeGenopretning af gunstig statusBemærkning:ForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserhindre forstyrrelse afynglepladser i radius afmin. 300 m i perioden1/4 - 15/7Mulige virkemidler:Bemærkning:AdministrativeretningslinjerHåndhævelse af gældendereservatbekendtgørelse. Regulerefærdsel vha skiltning, oplysning,bedre tilsyn - evt. justering afreservatbestemmelserLøse hunde og færdsel påstrandeBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Bemærkning:AdministrativeretningslinjerTilgroning Naturpleje Sikre lav vegetation påyngleøer og -strandeMulige virkemidler:AfgræsningRydning af vedplanterBemærkning:evt. justering af driftsaftalermanuel spotpleje på baggrund afkonkret vurdering29. september 2009 Side 60 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuReduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 61 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuFugleområde:89Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved NorUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:SplitterneHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Prædation Naturpleje Sikre ynglekolonier modprædation, ogsåpotentielle (d.v.s.hættemågekolonier)Mulige virkemidler:NaturplejeGenopretning af gunstig statusBemærkning:ForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserSikre aktuelleynglekolonier modforstyrrelse i radius af300 m i perioden 1/4 -15/7Mulige virkemidler:Bemærkning:AdministrativeretningslinjerHåndhævelse af gældendereservatbekendtgørelse. Regulereadgang (sejlads, færdsel m. hundeetc.) efter behov v. skiltning,oplysning, bedre tilsyn - evt.regulering af reservatbestemmelserTilgroning Naturpleje Pleje af ynglepladserisær på øer (rydning afvedplanter og høje urter)evt. sikre græsningMulige virkemidler:Rydning af vedplanterAfgræsningBemærkning:manuel indsats udenfor yngletidenevt. græsning på Storeholm ogLilleholm29. september 2009 Side 62 af 63


Natura 2000-område: 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsuReduktion i fødegrundlagReduktion afnæringstilførselsikre fødegrundlag (småfisk)Mulige virkemidler:Bemærkning:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 63 af 63


Forslag til Natura 2000-planBilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaverVæsentlige naturopgaverMiljøministeriet har udarbejdet en oversigt over væsentlige naturforvaltningsmæssigeopgaver i Natura 2000-planlægningen. Det er deopgaver, som tillægges den højeste prioritet i 1. planperiode fra 2010til 2015:Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen:Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte denødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstigbevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernesudpegningsgrundlag.Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet,at træffe egnede foranstaltninger med henblik påat beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter.Væsentlige trusler mod naturenEn række faktorer udgør de væsentligste trusler mod de direktivudpegedenaturtyper og arter:Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestriskenaturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmestsom følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald.Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartedenæringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante-og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiskemangfoldighed og naturtyper og arter;Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plante-og dyrearter, herunder fuglene. Det truer også især lysåbne naturtypersom moser, enge, klitter, heder, overdrev men også egeskoveofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift;Fragmentering skaber isolation af arternes bestande, hvorved derisikerer at uddø. Foruden et direkte tab af naturareal, forringes deeksisterende naturtypers tilstand og deres økologiske funktioner;Udtørring er en vedvarende trussel mod mange våde naturtyper ogde tilhørende arter som følge af en ændring i de naturlige vandforhold;Invasive arter er ikke hjemmehørende arter, der spreder sig. Deoptager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv og findesi dag på mange naturarealer;31


Forslag til Natura 2000-planForstyrrelse kan være en afgørende faktor navnlig for truede ogsårbare arter, der på grund af levevis og specifikke krav til levested,vil være følsomme overfor menneskelige aktiviteter.Ofte vil truslerne påvirke i samme retning. For eksempel er tilgroningofte en effekt af næringsstof-belastning og udtørring, tillige er pressetpå mange arter højt på grund af fragmentering, og det øges yderligeremed forekomst af for eksempel invasive arter og menneskelig forstyrrelse.Overordnet målsætningMålsætningen er, at de udpegede naturtyper og arter på sigt opnår”gunstig bevaringsstatus”. Der skal opstilles en langsigtet målsætningfor hvert af de udpegede Natura 2000-områder.Målsætningen rækker udover 1. planperiode og beskriver en tilstand,der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold og i de udpegedeområder som helhed.Sigtelinjer for indsatsen i 1. planperiodeNatura 2000-planen skal under hensynstagen til den overordnedemålsætning opstille konkrete retningslinjer for indsatsen i 1. planperiodefor hvert enkelt beskyttelsesområde. Det kan være en indsats,som strækker sig ud over planperioden, men som skal iværksættesnu.Opfyldelsen af Habitat- og Fuglebeskyttelses-direktivernes krav om”gunstig bevaringsstatus” er en opgave, som strækker sig over langtid og kræver en omfattende indsats. Det er derfor nødvendigt atprioritere og målrette indsatsen i den enkelte planperiode. Den nationaleprioritering af indsatsen i 1. planperiode fokuserer på at sikrenaturtilstanden for udpegede naturtyper og bestandene for udpegedearter. Der vil på baggrund af naturmæssige forskelligheder være regionaleforskelle i gennemførelsen af indsatsen.Sikring af naturtilstanden af eksisterende naturarealer og arteri beskyttelsesområderneIfølge direktiverne skal de naturtyper og arter, der udgør områdernesudpegningsgrundlag, have en gunstig bevaringsstatus. Der er såledesen forpligtigelse til at sikre naturen mindst samme tilstand som veddirektivernes ikrafttræden. Dette kræver ofte en løbende driftsindsatsog en vedvarende indsats mod næringsstofbelastningen på de eksisterendenaturarealer for at opretholde eller genoprette dem i sammetilstand.Sikring af de små naturarealerDe små naturarealer er ofte i dårlig naturtilstand, blandt andet fordide er så små, at påvirkningen fra omgivende arealer har stor betydning.En udvidelse af små naturarealer indenfor beskyttelsesområdernesamt eventuelt sammenkædning af arealer via spredningskorridorerog trædesten kan være nødvendig for at opretholde naturtilstandenogså på længere sigt.32


Forslag til Natura 2000-planSikring af naturtyper og levesteder som lovligt kan ødelæggesDer skal ske en sikring af de naturtyper og levesteder, der ikke erbeskyttet mod aktiviteter, som direkte kan ødelægge dem. Det drejersig for eksempel om skovens naturtyper og sten- og boblerev på havet.Der vil derudover være andre ikke beskyttede levesteder for visseaf direktivernes arter, hvor en sikring kan være nødvendig, foreksempel for visse fuglearter.Indsats for truede naturtyper og arterFor naturtyper og arter, hvis status på landsplan er i fare for at blivevoldsomt forringet i 1. planperiode, og hvor der er en fare for, at deforsvinder fra den danske natur på sigt kan en egentlig naturgenopretningsindsatsog/eller målrettet drift være nødvendig. Som eksemplerpå truede naturtyper og arter kan nævnes højmoser, eremit ogsortterne.Natura 2000-planlægningen fastlægger desuden retningslinjer formyndighedernes skønsmæssige beføjelser efter lovgivningen i øvrigt.Natura 2000 og VandrammedirektivetGennemførelsen af Vandrammedirektivet og vandplanerne forventesat bidrage til at imødegå nogle af ovennævnte trusler. Eksempelvisgenskabes nye naturområder i ådale, og vandkvaliteten vil blive forbedret.Omfanget af synergieffekten mellem Natura 2000 og Vandrammedirektivetvil blive tydelig undervejs i planprocessen. For vandforekomster,der også er omfattet af Natura 2000-direktiverne, vildet strengeste af miljømålene være gældende.Med målbekendtgørelsen er der fastlagt nærmere retningslinjer forfastsættelse af mål i Natura 2000-områderne og defineret en 5-trinskala for naturtilstanden i 18 lysåbne naturtyper. Et tilsvarendetilstandssystem er under udarbejdelse for de 10 skovnaturtyper ogfor direktivernes arter. På et senere tidspunkt vil et tilstandssystemfor såvel de ferske som de marine naturtyper blive udarbejdet.33


Forslag til Natura 2000-planBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen34

More magazines by this user
Similar magazines