Hele publikationen i PDF - Ny i Danmark

nyidanmark.dk

Hele publikationen i PDF - Ny i Danmark

Årbog om udlændingei Danmark 2004Status og udviklingOktober 2004


Årbog om udlændinge i Danmark 2004Status og udviklingUdgiver:Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og IntegrationHolbergsgade 6Tlf.: 33 92 33 80Fax: 33 11 12 39E-post inm@inm.dkRedaktion:Michala Mørup Pedersen (redaktør),Henrik Torp Andersen,Mette Krüger Andreasen,Anders Holm, Maria Bille Høeg,Maria Bruun Larsen, Mona Lauritzen,Marie Nygaard, Signe Ravn,Christine Schmitz og Agnete Thomassen.Redaktionen er afsluttet 11. oktober 2004.ISBN: 87-91579-14-7Elektronisk ISBN: 87-91579-15-5Pris: 150 kr. inkl. momsOplag: 1.500 stk.Forsideillustration: Ulfeldt & JauertTryk og layout: Schultz GrafiskPublikationen kan købesved henvendelse til:Danmark.dkNetboghandelHolsteinsgade 632100 København ØTlf.: 1881E-post: sp@itst.dkwww.netboghandel.dkPublikationen er tilgængelig på internettet på http://www.inm.dk


dét, der gør ghettoisering til et problem, og det er regeringens mål, at ghettoiseringenskal bremses.Regeringen har derfor fremlagt en samlet strategi mod ghettoisering, der er rettet modboligområder med massive sociale problemer. Strategien indeholder bl.a. en ny modelfor anvisning af almene boliger, der giver kommunerne mulighed for at afvise boligsøgendekontanthjælpsmodtagere, hvis tildelingen af en ny bolig vil forøge belastningen iden pågældende boligafdeling. Desuden indeholder strategien en række specifikke integrationsinitiativeri de mest udsatte boligområder.Med regeringens stramninger af udlændingeloven og integrationslovens regler om boligplaceringaf udlændinge i kommuner med få indvandrere vil presset på ghettoområderneforhåbentlig blive mindsket fremover. Der er dermed skabt et godt grundlag for, at regeringensstrategi mod ghettoisering vil virke efter hensigten.Bertel Haarder6


Faktaboks 1: Årbogens opbygningForordIndledningSammenfatning1. Befolkningsstatistik2. Asyl og ophold3. Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats4. Udsatte boligområder5. Uddannelse6. Arbejdsmarked og indkomstBilag A1. Definitioner og begreber i udlændingestatistikkenBilag A2. Begreber i arbejdsmarkedsstatistikkenBilag A3. DanmarkskortBilag B1-B3. Statistiske baggrundstabellerReferencelisteOversigt over love, bekendtgørelser etc.Årbogen indledes med et kapitel om befolkningsstatistik. I kapitlet præsenteres bl.a.udviklingen i antallet af udlændinge i Danmark samt udlændinges alders- og kønsfordeling.Kapitlet indeholder endvidere en statistisk beskrivelse af den geografiske fordelingaf udlændinge mellem danske kommuner.Herudover indeholder kapitlet en opfølgning på en analyse af ægteskabsmønstrene forforskellige aldersgrupper af udlændinge, der indgik i “Årbog om udlændinge i Danmark2003”. Formålet med sidste års analyse var at undersøge, om der skete ændringer i udlændingesægteskabsmønstre i forbindelse med stramningerne i de danske familiesammenføringsreglerpr. 1. juli 2002. Analysen blev foretaget på baggrund af data for antalletaf viede personer i henholdsvis første og andet halvår af 2002. Analysen viste, at andelenaf viede udlændinge, der blev gift med en person bosat i udlandet, faldt kraftigtfra 1. til 2. halvår af 2002. For at få et større sammenligningsgrundlag mellem ægteskabsmønstrenefør og efter lovændringen vil udlændinges ægteskabsmønstre i henholdsvis2001 og 2003 blive sammenlignet i denne årbog. Desuden vil kapitlet indeholdedata for henholdsvis den hyppigste alder og gennemsnitsalderen for udlændinges indgåelseaf ægteskab.I kapitel 2 om asyl- og opholdsstatistik belyses bl.a., hvor mange personer der ansøgerom asyl og familiesammenføring, samt hvor mange personer der har fået opholdstilladelsei Danmark.8


udlændinge og deres niveau for fuldført uddannelse. Sidst i kapitlet findes en særlig analyseaf unge udlændinge på SOSU-uddannelserne (herunder social- og sundhedshjælperuddannelsenog social- og sundhedsassistentuddannelsen). Der sættes bl.a. fokus på udviklingeni andelen af udlændinge, der er indskrevet på SOSU-uddannelserne samt frafaldetpå uddannelserne. Desuden belyses arbejdsmarkedstilknytningen for de udlændinge,der har fuldført en SOSU-uddannelse.I kapitel 6 om arbejdsmarkedet og indkomst vendes blikket mod indvandreres og efterkommerestilknytning til det danske arbejdsmarked samt indvandreres og efterkommeresindkomstforhold set i forhold til danskeres.Bagest i årbogen findes bilag med definitioner af de anvendte begreber i udlændinge- ogarbejdsmarkedsstatistikken. Endvidere er de væsentligste baggrundstabeller med tal påudlændingeområdet optrykt som bilag.3. Definition af udlændinge i DanmarkAntallet af udlændinge, der bor i Danmark, kan opgøres på flere forskellige måder. Inærværende publikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition afudlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik. Efter denne definition afgrænsesudlændinge som indvandrere og efterkommere. Den del af befolkningen i Danmark, derhverken er indvandrere eller efterkommere, betegnes i denne publikation danskere. Iårbogen anvendes udlændinge som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere.Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen på indvandrere, efterkommereog danskere, er baseret på oplysninger i Det Centrale Personregister CPR, og den statistiskedefinition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, derer for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definitionaf en indvandrer, efterkommer og dansker fremgår af faktaboks 2.Faktaboks 2: Definition af en indvandrer, efterkommer og danskerEn person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 1 Det harsåledes ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark.Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende:- Indvandrer, hvis personen er født i udlandet.- Efterkommer, hvis personen er født i Danmark.1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født iDanmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældendeer udenlandsk statsborger født i Danmark.10


Som det fremgår af faktaboks 2, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet,mens en efterkommer er født i Danmark. 2 Endvidere fremgår det af faktaboksen, at detikke har betydning for den statistiske definition, om udlændingen har dansk statsborgerskab.Dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere,også selv om de får dansk statsborgerskab. I faktaboks 3 er det gennem eksemplersøgt illustreret, hvornår en person bliver regnet som indvandrer, efterkommereller dansker, hvis der findes oplysninger om forældrene.Faktaboks 3: Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der findes oplysninger omforældrenePersonPersonensfødestedPersonensstatsborgerskabForældrenesfødestedA Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Far: TyrkietMor: TyrkietB Tyrkiet, 1951 Dansk Far: TyrkietMor: DanmarkC Danmark, 1972 Tyrkisk Far: TyrkietMor: TyrkietD Danmark, 1975 Dansk Far: TyrkietMor: DanmarkE Danmark, 1995 Dansk Far: DanmarkMor: DanmarkForældrenesstatsborgerskabFar: TyrkiskMor: TyrkiskFar: TyrkiskMor: TyrkiskFar: TyrkiskMor: DanskFar: TyrkiskMor: DanskFar: DanskMor: TyrkiskPersonens statistiskekategoriIndvandrerIndvandrerEfterkommerDanskerDanskerDet er væsentligt at bemærke, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definitionaf indvandrere, efterkommere og danskere, og at definitionen ikke tager hensyntil, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil gruppenaf indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der synes at være fuldtintegreret i Danmark og har opholdt sig her i landet i en lang årrække. Omvendt vil der igruppen af danskere kunne være personer, der ikke synes at være integreret i samfundet.Den statistiske definition anvendes kun, når der skal udarbejdes statistik, og definitionenhar således ingen juridisk eller værdimæssig betydning. Det vil sige, at alle danskestatsborgere har de samme rettigheder uanset deres herkomst i statistikken.Enkelte steder i årbogen anvendes også andre begreber end indvandrere og efterkommere.Det gælder bl.a. i kapitel 2 om asyl og ophold, hvor det, på baggrund af oplysningernei Udlændingeregistret, belyses, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelsei Danmark.2 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at den pågældende har opholdstilladelsei Danmark og dermed er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark,og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge.11


Der henvises til bilag A for en detaljeret beskrivelse af definitioner af gruppen af udlændingeog de anvendte begreber i udlændingestatistikken.4. Definition af vestlige og ikke-vestlige landeI Integrationsministeriets hidtidige publiceringer, herunder tidligere årbøger om udlændingei Danmark, har der i forbindelse med oprindelsesland været anvendt følgende landegruppering:- Norden, EU (uden de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004) ogNordamerika- Tredjelande: Lande uden for Norden, EU og Nordamerika.Integrationsministeriet har på baggrund af bl.a. udvidelsen af EU med ti nye lande pr. 1.maj 2004 valgt at ændre sin oprindelseslandedefinition til vestlige og ikke-vestlige lande.Integrationsministeriet vil således fremover benytte samme definition med vestlige ogikke-vestlige lande, som Danmarks Statistik anvender.I nærværende publikation er indvandreres og efterkommeres oprindelse opdelt i følgendelandegrupper:EU 15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj 2004.Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004.Resten af Norden: Island og Norge.Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein,Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten.Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande.I publikationen udgør EU 15, nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande tilsammengruppen af vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande.En af forskellene på tredjelandegrupperinger og grupperingen med vestlige og ikkevestligelande er, at Australien og New Zealand tilhører gruppen af vestlige lande i dennye landegruppering med vestlige og ikke-vestlige lande, mens disse lande blev betegnetsom tredjelande i henhold til Integrationsministeriets tredjelandegruppering. Ligeledestilhører de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004, gruppen af vestligelande i den nye landegruppering, mens disse lande tilhørte gruppen af tredjelande i henholdtil Integrationsministeriets hidtidige landegruppering.12


I årbogen fokuseres der primært på udlændinge fra ikke-vestlige lande. Dette skyldes fordet første, at 70,8 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse iet ikke-vestligt land, og samtidig forventes andelen af udlændinge fra ikke-vestlige landeat blive forøget fremover.For det andet er integrationsindsatsen i Danmark primært rettet mod udlændinge fraikke-vestlige lande, idet denne gruppe af udlændinge generelt har de største vanskelighedermed at blive integreret i det danske samfund, herunder at gennemføre en uddannelseog få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Dette kan bl.a. skyldes, at mangeudlændinge fra ikke-vestlige lande kommer fra lande, der både økonomisk og kultureltadskiller sig væsentligt fra Danmark.5. Definition af personer i den erhvervsaktive alderI forlængelse af ovennævnte ændring af oprindelseslandegrupperingen, er definitionenaf personer i den erhvervsaktive alder også blevet ændret i forhold til hidtidige årbøgerom udlændinge. I dette års årbog omfatter gruppen af personer i den erhvervsaktive alderde 16-64-årige i stedet for som hidtil de 16-66-årige. Denne ændring skyldes, at pensionsalderener blevet nedsat til 65 år med reel virkning fra 1. juli 2004, idet personer,der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan gå på pension som 65-årige.6. Udlændinges opholdsgrundlagSom noget nyt i forhold til tidligere årbøger om udlændige i Danmark indeholder detteårs årbog oplysninger om opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere i Danmark.Det vil sige, at årbogen indeholder oplysninger om flygtninge, familiesammenførte ogpersoner med andet opholdsgrundlag, og hvordan de forskellige grupper er integreret iDanmark.Disse oplysninger baserer sig på en sammenkørsel af data fra udlændingemyndighedernesadministrative sagsstatistikker (Udlændingeregistret) med CPR-registret, hvorved oplysningerfra CPR-registret vedrørende antallet af indvandrere og efterkommere i Danmarker blevet koblet med oplysninger fra Udlændingeregistret om, hvor mange udlændingeder hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark og på hvilket opholdsgrundlag.Uden denne sammenkørsel mellem registrene har det hidtil ikke været muligt at indhenteoplysninger om opholdsgrundlaget for de udlændinge, der befinder sig i Danmark idag. Dette skyldes, at CPR-registret indeholder oplysninger om antallet af indvandrere ogefterkommere i Danmark, men ikke indeholder oplysninger om opholdsgrundlaget for deindvandrere og efterkommere, der befinder sig i Danmark. Fra Udlændingeregistret kan13


hentes oplysninger om, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelse,og på hvilket grundlag. Derimod vides det ikke, hvad der videre sker med hver enkeltudlænding, dvs. om vedkommende benytter opholdstilladelsen, dør, skifter opholdsstatus,udvandrer osv. Det er således kun ved at sammenkøre oplysningerne fra de to registre,at det er muligt at bestemme opholdsgrundlaget for de udlændinge, der i dag befindersig i Danmark.På baggrund af sammenkørslen af oplysningerne i CPR-registret og oplysningerne i Udlændingeregistreter det dog kun muligt statistisk at opgøre opholdsgrundlaget for udlændinge,der er meddelt opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995. Dvs. at detkun er muligt at fastslå, hvor stor en andel af de udlændinge der har fået opholdstilladelsesiden 1. januar 1995, som er flygtninge, familiesammenførte osv. 3Dette skyldes, at Udlændingeregistret kun har været fuldt operationelt i omkring ti år,og at der således ikke findes valide data for opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere,der har fået opholdstilladelse i Danmark før 1. januar 1995.Dette indebærer, at det ikke er muligt statistisk at opgøre opholdsgrundlaget for samtligeindvandrere og efterkommere, der befinder sig i Danmark i 2004. Det vil med andreord sige, at det ikke er muligt at få et overblik over f.eks. det samlede antal af flygtningeog familiesammenførte, der opholder sig i Danmark i 2004.3 Statistikken vedrørende opholdsgrundlag omfatter også enkelte personer, som har fået et opholdsgrundlag iperioden 1. januar 1992 til 1. januar 1995, og som har skiftet opholdsgrundlag efter 1. januar 1995.14


SammenfatningI dette kapitel sammenfattes de væsentligste resultater fra “Årbog om udlændinge iDanmark 2004 – Status og udvikling”. Det skal bemærkes, at sammenfatningen ikke følgerrækkefølgen for årbogens kapitler.1. Indvandrere og efterkommere i DanmarkI 2003 blev der i alt meddelt 31.433 opholdstilladelser i Danmark. Heraf blev 2.447 opholdstilladelsergivet på asylområdet, og 4.791 blev givet på området for familiesammenføring.Til sammenligning var det samlede antal af meddelte opholdstilladelser i 200233.363. Der er således sket et fald i antallet af meddelte opholdstilladelser på 5,8 pct.fra 2002 til 2003.Dette fald i antallet af meddelte opholdstilladelser fra 2002 til 2003 kan bl.a. være enmedvirkende årsag til, at den årlige nettoindvandring 1 blandt indvandrere og efterkommereer faldet med 29,2 pct. i perioden fra 2002 til 2003. 2 Således var antallet af nettoindvandringerblandt indvandrere og efterkommere i 2002 13.596 vandringer, mens nettoindvandringeni 2003 var faldet til 9.632 vandringer. Faldet i nettoindvandringen kandog også henføres til en stigning i antallet af udvandrede indvandrere og efterkommerepå 980 personer fra 2002 til 2003.Pr. 1. januar 2004 var der i alt 442.036 indvandrere og efterkommere i Danmark, svarendetil 8,2 pct. af hele befolkningen i landet. Gruppen af indvandrere og efterkommereomfatter såvel udenlandske som danske statsborgere med udenlandsk baggrund. I alt har40,4 pct. af alle udlændinge i Danmark dansk statsborgerskab.En meget stor andel af indvandrerne og efterkommerne i Danmark har oprindelse i etikke-vestligt land. Af de 442.036 udlændinge i Danmark har 313.076 personer, svarendetil 70,8 pct. af udlændingene, oprindelse i et ikke-vestligt land, mens den tilsvarendeandel af udlændinge fra vestlige lande er 29,2 pct. 3 I årbogen fokuseres der primært påudlændinge fra ikke-vestlige lande, idet integrationsindsatsen primært er rettet moddenne persongruppe.1 En positiv nettoindvandring er udtryk for, at antallet af indvandringer til Danmark er større end antallet afudvandringer fra Danmark.2 Det skal bemærkes, at opgørelsen over antallet af opholdstilladelser ikke direkte kan sammenlignes med indvandringstallene– dvs. antallet af personer, der rejser ind i Danmark. Dette skyldes bl.a., at der kan være entidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for den meddelte tilladelse og tidspunktet for indvandringen. Desudenbetyder en opholdstilladelse ikke en øget indvandring i de tilfælde, hvor personen allerede har en opholdstilladelse,eksempelvis som familiesammenført, og efterfølgende søger om ophold på andet grundlag.3 Vestlige lande omfatter alle EU-lande (inkl. de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004), Island,Norge, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten.Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.15


2. Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommereGennem de seneste 25 år er der sket en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommerei Danmark, hvilket primært kan henføres til en stigning i antallet af indvandrereog efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande. I 1980 udgjorde indvandrereog efterkommere 3,0 pct. af befolkningen, mens andelen i 2004 er steget til 8,2 pct.Ifølge Danmarks Statistiks seneste prognose over udviklingen i antallet af indvandrere ogefterkommere vil der i 2050 være omtrent dobbelt så mange indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande som i 2004. Andelen af indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande i befolkningen vil dermed stige fra 5,8 pct. i 2004 til 11,4 pct. i 2050.Medregnes gruppen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, vil indvandrereog efterkommere i Danmark i 2050 udgøre 14,8 pct. af landets samlede antal indbyggere.Fremover vil udlændinge også komme til at udgøre en stadig større andel af befolkningeni den erhvervsaktive alder. Dette skyldes, at antallet af danskere i alderen 16-64 år vilfalde med 17,6 pct. frem til 2050, mens antallet af udlændinge fra vestlige lande og ikke-vestligelande i alderen 16-64 år vil vokse med henholdsvis 27,2 pct. og 107,7 pct.Dette betyder, at 17,5 pct. af alle personer i den erhvervsaktive alder i 2050 vil væreindvandrere eller efterkommere, mens den tilsvarende andel i dag er 8,7 pct.3. Indvandreres og efterkommeres beskæftigelse og uddannelseOvennævnte udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktivealder kan have en gavnlig virkning på den danske samfundsøkonomi, såfremt udlændingekommer i beskæftigelse i samme omfang som danskere. Årbogens afsnit om arbejdsmarkedetviser imidlertid, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommereer væsentlig lavere end blandt danskere. Pr. 1. januar 2003 var beskæftigelsesfrekvensen47 pct. blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvilket vilsige, at mindre end halvdelen af alle 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande var i beskæftigelse. Blandt danskere var beskæftigelsesfrekvensen 77 pct.på samme tidspunkt. Især indvandrere og efterkommere fra Somalia, Libanon, Afghanistanog Irak har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Endvidere viser årbogen, atflygtninge og familiesammenførte til flygtninge har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedetend familiesammenførte til andre.Udlændinges muligheder for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked er tæt forbundetmed deres danske uddannelsesniveau. Således viser årbogens kapitel om uddannelse,at indvandrere med en højere dansk uddannelse generelt har en større tilknytning til detdanske arbejdsmarked end udlændinge med et lavere uddannelsesniveau. Blandt de 25-16


64-årige indvandrere og efterkommere, der har den danske grundskole som højeste fuldførteuddannelse, er beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 55 pct. og 57 pct., mens beskæftigelsesfrekvensentilsvarende er 76 pct. og 79 pct. for henholdsvis indvandrere ogefterkommere, der har fuldført en dansk erhvervsfaglig uddannelse. Også uddannelsetaget i oprindelseslandet har betydning for indvandreres integration på det danske arbejdsmarked.Årbogen viser imidlertid, at en stor andel af indvandrerne hverken har en erhvervskompetencegivendeuddannelse fra deres hjemland eller har taget en erhvervskompetencegivendeuddannelse 4 efter ankomsten til Danmark. Kun 35 pct. af indvandrerne i alderen25-64 år fra ikke-vestlige lande har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse ideres hjemland. Endvidere har kun 10 pct. af de 25-64-årige indvandrere fra ikkevestligelande fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse efter ankomstentil Danmark. Indvandrere er således betydeligt ringere uddannet end danskere, idetandelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse til sammenligning er 66 pct.blandt danskere.Efterkommere med baggrund i ikke-vestlige lande er langt bedre uddannet end deresforældre, men efterkommernes uddannelsesniveau er dog generelt lavere end danskernes.Således har 39 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande i alderen 25-64 år enerhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen blandt danskere, som nævnt, er66 pct. Data om efterkommeres fuldførte uddannelse skal dog tolkes med en vis varsomhed,da der blandt gruppen af efterkommere er en betydelig overvægt af børn og unge,og dermed relativt få personer over 24 år.En del af forklaringen på, at mange udlændinge ikke får en uddannelse, er, at udlændingehar et meget højt frafald fra ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivendeuddannelser. Op mod dobbelt så mange udenlandske unge falder fra en ungdomsuddannelsesammenlignet med danske unge. Frafaldet er højest på de erhvervsfaglige uddannelser,hvor omkring 60 pct. af de unge udlændinge falder fra mod 32 pct. af de ungedanskere.På social- og sundhedsuddannelser (SOSU-uddannelserne) er der igennem de seneste årgennemført en række initiativer for at tiltrække flere unge udlændinge til uddannelserneog nedbringe frafaldet. Bl.a. har regeringen indført en mulighed for at give dispensa-4 Til de erhvervskompetencegivende uddannelser hører de erhvervsfaglige uddannelser og de videregående uddannelser.17


tion fra undervisningen i engelsk og/eller standpunktsbedømmelsen på social- og sundhedshjælperuddannelsen.Herudover har flere social- og sundhedsskoler bl.a. i samarbejdemed sprogcentre og kommunen tilrettelagt introduktionskurser, indslusningsforløbeller forkurser for udlændinge med henblik på at forberede dem til optag på SOSUuddannelserne.I forbindelse med regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag er andelen af udlændingefra ikke-vestlige ud af det samlede antal af 15-24–årige elever på SOSUuddannelsernesteget jævnt fra skoleåret 2000/2001 til 2002/2003. Denne stigning harværet større end stigningen i udlændinges andel af befolkningen i alderen 15-24 år.Betragtes alene gruppen af elever, der er startet på SOSU-uddannelsernes grundforløb,ses en kraftig stigning i andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande på uddannelsen.Således udgjorde indvandrere og efterkommere i skoleåret 2000/2001 7,8 pct. af alle de15-24-årige elever på grundforløbet, mens denne andel var steget til 12,5 pct. i skoleåret2001/2002. Udlændinges andel af eleverne på grundforløbet er dog faldet en smule igenfra skoleåret 2001/2002 til 2002/2003. I skoleåret 2002/2003 udgjorde indvandrere ogefterkommere 11,2 pct. af de 15-24-årige elever på grundforløbet, mens deres andel afbefolkningen i alderen 15-24 år var 8,3 pct. pr. 1. januar 2003. Udlændinge fra ikkevestligelande er således overrepræsenterede blandt eleverne på SOSU-uddannelsernesgrundforløb.I forbindelse med regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag er frafaldet blandtudlændinge fra ikke-vestlige lande på SOSU-uddannelserne endvidere reduceret meget.Et stigende frafald igennem 1990’erne er således afløst af en årrække med en reduktioni andelen af udlændinge på SOSU-uddannelserne, der falder fra. Blandt de 15-24-årigeudlændinge fra ikke-vestlige lande, der påbegyndte en SOSU-uddannelse i skoleåret1999/2000, er 37 pct. faldet fra uddannelsen, mens frafaldet blandt de udlændinge, derpåbegyndte deres uddannelse i skoleåret 2001/2002, er 27 pct.På trods af reduktionen i frafaldet blandt indvandrere og efterkommere er der dog fortsaten større andel af de unge indvandrere og efterkommere end danskere, der springerfra deres SOSU-uddannelse. Blandt de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande, der påbegyndte deres uddannelse i skoleåret 2002/2003, er der, som nævnt ovenfor,27 pct., der er faldet fra, mens andelen blandt danskere er 22 pct.18


4. Indvandrere og efterkommere i udsatte boligområderOvennævnte tal fra årbogen illustrerer, at udlændinge har et lavere uddannelsesniveau,et større frafald på uddannelserne og en ringere tilknytning til det danske arbejdsmarkedend danskere. Udlændinge i de udsatte boligområder har generelt endnu større vanskelighedermed at blive integreret i det danske samfund end den samlede gruppe af udlændingei Danmark. Dette viser årbogens analyse af integrationen i fem udvalgte udsatteboligområder.Blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande i Bispehaven, Gellerupparken, Mjølnerparkenog Vollsmose er arbejdsmarkedstilknytningen langt svagere end for den samlede gruppeaf udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. I Bispehaven og Mjølnerparken liggerbeskæftigelsesfrekvensen for udlændinge fra ikke-vestlige lande henholdsvis 14 procentpointog 22 procentpoint under beskæftigelsesfrekvensen for alle udlændinge i Danmarkfra ikke-vestlige lande, og i Gellerupparken og Vollsmose er den tilsvarende forskel 21procentpoint. Blandt de fem udsatte boligområder, der sættes fokus på i årbogen, er detkun Taastrupgård, der har en andel af udlændinge i beskæftigelse, der ligger på niveaumed andelen blandt alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande.Den ringe tilknytning til arbejdsmarkedet blandt udlændinge i Bispehaven, Gellerupparken,Mjølnerparken, og Vollsmose bevirker, at andelen, der modtager offentlige ydelser,er tilsvarende høj. I de fire udsatte boligområder modtog omkring 80 pct. af udlændingenefra ikke-vestlige lande en indkomsterstattende ydelse i 2002. Til sammenligningmodtog 62 pct. af alle udlændinge fra ikke-vestlige lande i Danmark en indkomsterstattendeydelse fra det offentlige i 2002, mens andelen blandt alle danskere var knap 40pct.Udlændinge i de udsatte boligområder har endvidere en højere kriminalitetsrate 5 endden samlede gruppe af udlændinge i Danmark. Samlet set havde indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande i de fem udsatte boligområder en kriminalitetsrate på5,8 pct. i 2002, mens kriminalitetsraten for indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande på landsplan var 4,9 pct. Danskere bosat i de udsatte boligområder havdeen kriminalitetsrate på 4,2 pct. mod 2,3 pct. blandt danskere på landsplan.Endvidere viser analysen af udlændinge i de udsatte boligområder, at kriminalitetenblandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udvalgte udsatte områ-5 “Kriminalitetsraten” viser andelen af personer, der har fået én eller flere afgørelser for lovovertrædelser iforhold til den samlede befolkningsgruppe.19


der har været tilnærmelsesvis uforandret gennem de sidste ti år, mens kriminalitetsratenblandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på landsplan er faldetfra 5,7 pct. i 1992 til 4,9 pct. i 2002.At udlændinge fra ikke-vestlige lande, der er bosat i de udsatte boligområder, generelthar en højere kriminalitetsrate end den samlede gruppe af udlændinge i Danmark, kanbl.a. skyldes, at udlændinge i de udsatte boligområder har en anden alders- og kønsfordelingog en svagere arbejdsmarkedstilknytning end udlændinge på landsplan. Årbogenbelyser derfor kriminaliteten blandt grupper i de udsatte boligområder og på landsplan,der har samme køn, alder og arbejdsmarkedstilknytning. Årbogen viser, at kriminalitetsratener højere for de 15-29-årige arbejdsløse mandlige udlændinge i de udsatte boligområderend blandt den samlede gruppe af 15-29-årige arbejdsløse mandlige udlændingei Danmark. Blandt de beskæftigede er kriminalitetsraten også langt højere blandt demandlige indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder end den er blandt indvandrereog efterkommere på landsplan. Høj arbejdsløshed kan derfor ikke alene forklare,at der er højere kriminalitet blandt udlændinge i de udsatte boligområder end blandtudlændinge i hele landet. Dette kan indikere, at selve det at bo i et udsat boligområdeøger tilbøjeligheden til at begå kriminalitet. Boligområdet kan dog ikke med sikkerhedsiges at have en selvstændig betydning for kriminaliteten, idet analysen ikke tager højdefor, at andre forhold, såsom uddannelsesniveau og social arv, kan påvirke kriminalitetsbilledet.Denne høje kriminalitet kombineret med den høje andel af udlændinge uden beskæftigelseog på offentlig forsørgelse har skabt en tendens til ghettoisering i boligområderne.Hertil kommer, at andelen af udlændinge i de udsatte boligområder er vokset hastigtgennem de sidste ti år. Fra 1993 til 2003 er andelen af udlændinge i eksempelvis Mjølnerparkensteget fra 64 pct. til 92 pct., mens andelen af danskere tilsvarende er faldetfra 36 pct. til 8 pct. I Gellerupparken er andelen af udlændinge steget fra 68 pct. til 84pct. i samme periode.For at modvirke en sådan ghettoisering har regeringen fremlagt en samlet strategi modghettoisering, der er rettet mod større problemramte boligområder med massive socialeproblemer. Strategien indeholder bl.a. en ny model for anvisning af almene boliger, dergiver kommunerne mulighed for at afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere, hvistildelingen af en ny bolig vil forøge belastningen i den pågældende boligafdeling. Endvidereindeholder strategien en række specifikke integrationsinitiativer i de mest udsatteboligområder.20


5. Kommunernes integrations- og repatrieringsindsatsAt modvirke ghettoisering og sikre en bedre geografisk fordeling af udlændinge var ogsået af formålene med indførelsen af integrationsloven i 1999. Siden 1999 er alle nyankomneflygtninge omfattet af integrationsloven blevet boligplaceret i de enkelte kommunerpå baggrund af kvoter, der sikrer, at de kommuner, som i forvejen har mangeindvandrere, får boligplaceret få nyankomne flygtninge.Indførelsen af integrationsloven indebar endvidere, at kommunerne fik overdraget detsamlede ansvar for integrationen af nyankomne udlændinge. Kernen i kommunernes integrationsindsatser det særlige introduktionsprogram, som skal tilbydes til alle nyankomneudlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er fyldt 18 år, når kommunenovertager integrationsansvaret. Udlændinge, der har fået opholdstilladelse somflygtninge, familiesammenførte til flygtninge eller familiesammenførte til andre er omfattetaf integrationsloven. Loven omfatter dog ikke statsborgere i et nordisk land elleret EU/EØS-land.Antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet har været stigende frem til2002-2003, hvor der var omkring 22.000 udlændinge under programmet. Fra 2003 til 2004har antallet været faldende, hvilket skyldes et markant fald i antallet af opholdstilladelsertil flygtninge og familiesammenførte.Introduktionsprogrammet, der har en varighed på op til tre år, tager udgangspunkt i enindividuel kontrakt mellem den enkelte udlænding og bopælskommunen. Den individuellekontrakt skal være målrettet mod, at udlændingen hurtigst muligt opnår beskæftigelseeller en uddannelse, som er rettet mod beskæftigelse.Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, og som ikke kan forsørge sig selv,eller som ikke forsørges af andre, er som udgangspunkt berettigede til at modtage introduktionsydelse.Udlændinge omfattet af integrationsloven, som kommunerne har overtagetansvaret for efter den 1. juli 2002, er alene berettiget til en introduktionsydelse påstarthjælpsniveau, mens udlændinge, der er ankommet før denne dato, modtager introduktionsydelsepå kontanthjælpsniveau.Ud over introduktionsydelsen kan udlændinge omfattet af integrationsloven modtagehjælp i særlige tilfælde f.eks. hjælp til medicin og sundhedsbehandling, hjælp til transport,hjælp til flytning mv. Hjælp i særlige tilfælde er således en individuel ydelse, somkan variere afhængigt af den enkelte udlændings situation.21


kun et mindretal, som bliver selvforsørgende efter udløbet af den treårige introduktionsperiode.Således er 29 pct. af de udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse, ogsom har afsluttet integrationslovens treårige introduktionsperiode, blevet selvforsørgendeved udgangen af 2003. Flertallet af de udlændinge, der ikke er blevet selvforsørgende,er i stedet overgået fra introduktionsydelse til at modtage kontanthjælp/starthjælpefter udløbet af introduktionsperioden.Ud over aktive tilbud omfatter introduktionsprogrammet, som tidligere nævnt, danskuddannelse.Fra 2002 til 2003 er der sket et fald på 13 pct. i antallet af kursister, som harmodtaget danskundervisning som en del af et introduktionsprogram. Det faldende antalkursister skal ses i lyset af det kraftigt faldende antal udlændinge, som har fået opholdstilladelsei Danmark.Mens antallet af personer omfattet af integrationsloven, som henvises til danskundervisning,er faldet i det sidste år, er antallet af selvforsørgende kursister, som ikke er omfattetaf integrationsloven, derimod steget. Dette kan hænge sammen med flere forhold.Dels har der i de seneste år været en stigning i antallet af opholdstilladelser til studerende,au pairer, EU-borgere mv., dels kan øgede krav om danskkundskaber i forhold tilopnåelse af permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret have en vis betydning.I årbogen er endvidere foretaget en analyse af omfanget af danskundervisning blandtudlændinge, som har et opholdsgrundlag som enten flygtning, familiesammenført tilflygtning eller familiesammenført til andre. Analysen viser, at 90,2 pct. af flygtningene,der har fået opholdstilladelse i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2003, har modtagetdanskundervisning på et eller andet tidspunkt i løbet af deres ophold i Danmark.Den tilsvarende andel er 79,6 pct. blandt familiesammenførte til flygtninge og 89,7 pct.blandt familiesammenførte til andre. Andelen, der har modtaget danskundervisning, ersåledes højest blandt flygtninge. Dette kan f.eks. hænge sammen med, at en større andelaf flygtningene end de familiesammenførte modtager introduktionsydelse, og atkommunerne skal nedsætte eller standse introduktionsydelsen til de udlændinge, somuden rimelig grund udebliver fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet.Analysen viser desuden, at flygtninge generelt anvender flere dage på danskundervisninginden for et givent halvår end familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførtetil andre. Blandt de familiesammenførte er omfanget af dage, der anvendes på danskundervisning,steget for de senest ankomne familiesammenførte. Således anvender familiesammenførte,som har fået opholdstilladelse i Danmark i 1. kvartal 2002, i gennemsnitflere dage på danskundervisning end de familiesammenførte, som har fået opholdstilla-23


delse i 1. kvartal 1999. Desuden ses en tendens til at både familiesammenførte og flygtningeintensiverer deres danskundervisning i 2. halvår i Danmark, hvorefter omfanget afdage, der anvendes på danskundervisning falder støt.6. Udlændinges ægteskabsmønstreUd over at belyse udlændinges uddannelsesniveau og beskæftigelsessituation samt kommunernesindsats for at få udlændinge i beskæftigelse har årbogen sat fokus på, om der iforbindelse med de gennemførte stramninger på familiesammenføringsområdet pr. 1. juli2002, herunder indførelsen af 24-års-reglen, er sket et fald i antallet og andelen af udlændinge,der gifter sig med en person bosat uden for Danmarks grænser.Årbogen viser, at der i forbindelse med stramningerne af udlændingeloven er sket etbetydeligt fald i andelen af viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande,som er blevet gift med en person bosat i udlandet. I 2001 blev 62,7 pct. af de indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgik ægteskab dette år, gift med enperson bosat uden for Danmark. I 2003 var denne andel faldet til 43,2 pct.Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er der sket store ændringer iægteskabsmønstrene for såvel personer under 24 år som for personer i alderen 24 år ogderover. I begge aldersgrupper er der fra 2001 til 2003 sket et fald i andelen af viedepersoner, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. Reduktionen er dog størstfor viede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under 24 år. Her var andelen,der blev gift med en person bosat i udlandet, 43,4 pct. i 2003 mod 67,1 pct. i2001. Dette svarer til en reduktion på 23,7 procentpoint. Det tilsvarende fald blandt udlændingefra ikke-vestlige lande på 24 år og derover udgør 17,7 procentpoint, idet andelener faldet fra 60,8 pct. i 2001 til 43,1 pct. i 2003.Endvidere er den hyppigste alder for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landeved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet steget fra 20 år i 2001 til25 år i 2003. Den markante stigning i den hyppigste alder ved indgåelse af ægteskab meden person bosat i udlandet og faldet i andelen af udlændinge under 24 år, der gifter sigmed en person bosat i udlandet, indikerer, at de skærpede ægtefællesammenføringsregler,herunder især 24-års-reglen, kan have påvirket udlændinges beslutning om at indgåægteskab. 77 Det skal dog pointeres, at stramninger i familiesammenføringsreglerne ikke nødvendigvis behøver at medføre etaftagende antal indgåede ægteskaber med personer bosat i udlandet. Lovændringerne indebærer blot skærpedekrav ved sammenføring af en dansk og en udenlandsk ægtefælle i Danmark, men vedrører ikke personers mulighedfor at blive gift.24


1. BefolkningsstatistikDette kapitel om befolkningsstatistik indledes med en beskrivelse af antallet af udlændingei Danmark og deres statsborgerskab og herkomst. Herefter ses nærmere på udviklingeni antallet af udlændinge i Danmark og vandringer foretaget af udlændinge de senereår. Dernæst følger en beskrivelse af opholdsgrundlag og opholdstid for udlændinge iDanmark, udviklingen i antallet af naturalisationer samt sammensætningen af gruppen afudlændinge med hensyn til køn og alder.Beskrivelsen af de demografiske forhold leder videre over til en analyse af udlændingesægteskabsmønstre, hvilket er en opfølgning på en tilsvarende analyse foretaget i sidsteårs årbog om udlændinge. Her undersøges bl.a., i hvor høj grad udlændinge i Danmark erblevet gift med en person bosat i udlandet set i relation til stramningerne af familiesammenføringsreglerne,der trådte i kraft den 1. juli 2002. Ud over et bedre datagrundlaginddrager dette års analyse som noget nyt en opgørelse af både den hyppigste alderog gennemsnitsalderen ved indgåelse af ægteskab.Kapitlet indeholder endvidere en statistisk beskrivelse af den geografiske fordeling afudlændinge mellem danske kommuner. Endelig præsenteres fremskrivninger af antalletaf udlændinge i Danmark frem til 2050.1.1 Indvandrere og efterkommere i DanmarkPr. 1. januar 2004 er der i alt 442.036 udlændinge i Danmark, svarende til 8,2 pct. afhele befolkningen på 5.397.640 personer, jf. tabel 1.1. Af de 442.036 udlændinge er337.802 indvandrere og 104.234 efterkommere. Dette svarer til henholdsvis 6,3 pct. og1,9 pct. af den samlede befolkning i landet. 128.960 udlændinge eller 2,4 pct. af befolkningeni Danmark har oprindelse i et vestligt land, mens antallet af udlændinge fra ikkevestligelande er 313.076 personer, svarende til 5,8 pct. af den samlede befolkning.25


Tabel 1.1: Indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2004Indvandrere Efterkommere I altPersonerVestlige lande 113.965 14.995 128.960Ikke-vestlige lande 223.837 89.239 313.076I alt 337.802 104.234 442.036Procent af befolkningen i DanmarkVestlige lande 2,1 % 0,3 % 2,4 %Ikke-vestlige lande 4,1 % 1,7 % 5,8 %I alt 6,3 % 1,9 % 8,2 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt Danmarks Statistik,www.statistikbanken.dk, Bef1A.Indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere medudenlandsk baggrund, jf. tabel 1.2. I alt har 40,4 pct. af alle udlændinge i Danmarkdansk statsborgerskab. Blandt indvandrere er 32,9 pct. danske statsborgere, mens andelenaf efterkommere med dansk statsborgerskab er 64,5 pct. Kun 0,2 pct. af danskerneer ikke danske statsborgere, jf. faktaboks 3 i “Indledning”. Dermed udgør den samledeandel af befolkningen med dansk statsborgerskab 95,0 pct. pr. 1. januar 2004.Tabel 1.2: Indvandrere, efterkommere og danskere fordelt på henholdsvis udenlandsk og danskstatsborgerskab, pr. 1. januar 2004Indvandrere Efterkommere Danskere I altPersonerUdenlandske statsborgere 226.565 36.976 7.670 271.211Danske statsborgere 111.237 67.258 4.947.934 5.126.429I alt 337.802 104.234 4.955.604 5.397.640ProcentUdenlandske statsborgere 67,1 % 35,5 % 0,2 % 5,0 %Danske statsborgere 32,9 % 64,5 % 99,8 % 95,0 %I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1, og Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk,Bef3.1.2 Oprindelseslande70,8 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i et ikke-vestligtland, jf. tabel 1.3. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør dermed 29,2pct. af udlændingene i Danmark, hvoraf flertallet er fra EU-lande. Blandt efterkommerneer 85,6 pct. fra ikke-vestlige lande.26


Tabel 1.3: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2004Indvandrere Efterkommere I altAntalEU 15 1 66.819 8.459 75.278Nye EU-lande 16.971 2.799 19.770Resten af Norden 20.405 2.376 22.781Andre vestlige lande 9.770 1.361 11.131Ikke-vestlige lande 223.837 89.239 313.076I alt 337.802 104.234 442.036ProcentEU 15 1 19,8 % 8,1 % 17,0 %Nye EU-lande 5,0 % 2,7 % 4,5 %Resten af Norden 6,0 % 2,3 % 5,2 %Andre vestlige lande 2,9 % 1,3 % 2,5 %Ikke-vestlige lande 66,3 % 85,6 % 70,8 %I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2.1 Betegnelsen EU 15 omfatter i denne opgørelse ikke Danmark.Tabel 1.4 giver et mere detaljeret billede af indvandreres og efterkommeres oprindelseslande.De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de lande, hvorfra der pr. 1. januar2004 er flest indvandrere og efterkommere i Danmark.27


Tabel 1.4: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2004Indvandrere Efterkommere I altProcent af alleudlændinge i DanmarkTyrkiet 30.887 23.370 54.257 12,3 %Irak 20.701 4.970 25.671 5,8 %Tyskland 22.484 2.766 25.250 5,7 %Libanon 12.101 9.689 21.790 4,9 %Bosnien-Hercegovina 18.153 2.820 20.973 4,7 %Pakistan 10.689 8.561 19.250 4,4 %Jugoslavien 1 12.263 5.485 17.748 4,0 %Somalia 11.774 5.589 17.363 3,9 %Norge 13.862 1.626 15.488 3,5 %Sverige 12.199 2.023 14.222 3,2 %Iran 11.730 2.483 14.213 3,2 %Polen 10.877 2.148 13.025 2,9 %Vietnam 8.643 3.812 12.455 2,8 %Storbritannien 10.682 1.243 11.925 2,7 %Sri Lanka 6.815 3.509 10.324 2,3 %Afghanistan 8.986 1.247 10.233 2,3 %Marokko 4.948 3.851 8.799 2,0 %Øvrige Lande 110.008 19.042 129.050 29,2 %Alle lande 337.802 104.234 442.036 100,0 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2.1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavienbrød ud.Tyrkiet er det land, hvor flest indvandrere og efterkommere har oprindelse. I alt har54.257 personer oprindelse i Tyrkiet, og tyrkiske indvandrere og efterkommere udgør12,3 pct. af alle udlændinge i Danmark. Gruppen af tyrkere udgør en stor andel af indvandrerneog efterkommerne i landet, da Danmark modtog mange tyrkiske gæstearbejderei 1960’erne og 1970’erne. Disse gæstearbejdere har siden fået børn her i landeteller har fået deres børn til Danmark gennem familiesammenføring. Dermed har langt defleste efterkommere i Danmark oprindelse i Tyrkiet, og andelen af tyrkiske efterkommereudgør 22,4 pct. af alle efterkommere i landet.Gruppen af personer med irakisk oprindelse er den næststørste befolkningsgruppe blandtindvandrere og efterkommere, mens personer fra Tyskland er den tredjestørste gruppe.Personer fra disse lande udgør henholdsvis 5,8 pct. og 5,7 pct. af alle indvandrere ogefterkommere i Danmark.28


1.3 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i DanmarkGennem de seneste 25 år har der været en kraftig stigning i antallet af indvandrere ogefterkommere i Danmark, hvilket er illustreret i figur 1.1. I 1980 var der i alt 152.958indvandrere og efterkommere i landet, svarende til 3,0 pct. af befolkningen. I 1995 varantallet af udlændinge vokset til 278.459 personer eller 5,3 pct. af den samlede befolkning.Dette svarer til en stigning på 125.501 udlændinge eller 82,0 pct. De seneste 10 årer antallet af udlændinge i Danmark vokset med yderligere 163.577 personer eller 58,7pct. For hele perioden 1980 til 2004 er antallet af indvandrere og efterkommere dermedforøget med 289.078 personer, hvilket svarer til en vækst på 189,0 pct.Figur 1.1: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper,pr. 1. januar 1980-2004500.000450.000400.000350.000300.000250.000200.000150.000100.00050.00001980198119821983198419851986198719881989199019911992199319941995199619971998199920002001200220032004Indvandrere: Vestlige landeIndvandrere: Ikke-vestlige landeEfterkommere: Vestlige landeEfterkommere: Ikke-vestlige landeIndvandrere og efterkommere i altKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2.Udviklingen kan hovedsageligt forklares med en stigning i antallet af indvandrere og efterkommeremed oprindelse i ikke-vestlige lande. I perioden 1995-2004 er antallet afindvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vokset med 144.048 personer eller85,2 pct. Dette svarer til, at væksten i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande kan forklare 88,1 pct. af den samlede stigning i antallet af udlændinge iperioden 1995 til 2004. Fra 1980 til 2004 forklarer forøgelsen af indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande 90,4 pct. af den samlede vækst.29


Figur 1.2 illustrerer den årlige vækst i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmarki perioden 1980 til 2004. Væksten har været højest for indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande, hvor den gennemsnitlige årlige vækst udgør henholdsvis 7,0pct. og 10,8 pct.Figur 1.2: Årlig vækst i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på vestlige og ikke-vestligelande, pr. 1. januar 1980-200420%15%10%5%0%-5%1980-19811981-19821982-19831993-19841994-19851985-19861986-19871987-19881988-19891989-19901990-19911991-19921992-19931993-19941994-19951995-19961996-19971997-19981998-19991999-20002000-20012001-20022002-20032003-2004Indvandrere: Vestlige landeEfterkommere: Vestlige landeIndvandrere: Ikke-vestlige landeEfterkommere: Ikke-vestlige landeKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2.Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande er vokset markant i de to perioder 1985 til1988 og 1995 til 1996. Den høje vækst i midten af 1980’erne kan især forklares med etstort antal flygtninge fra Iran, Libanon og Sri Lanka. Fra 1995 til 1996 stiger antallet afindvandrere fra ikke-vestlige lande med 17,4 pct. Denne markante stigning skyldes isæropholdstilladelser til flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, hvor bl.a. 16.091 personerfra Bosnien-Hercegovina fik asyl i 1995.Samtidig har et stigende antal somaliere fået opholdstilladelse i Danmark i sidste halvdelaf halvfemserne. I perioden 1995 til 2000 er antallet af indvandrere med oprindelse iSomalia vokset med 6.671 personer. Denne vækst er langsomt aftaget fra 2000 til 2003,og fra 2003 til 2004 er antallet af indvandrere med oprindelse i Somalia blevet reduceretmed 571 personer.Væksten i antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande er aftaget 6,0 pct. i 2002 til 4,0pct. i 2003. Fra 2003 til 2004 er væksten aftaget med yderligere 1,7 procentpoint. Fra30


2003 til 2004 er antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande dermed kun vokset med2,3 pct., hvilket er en meget lavere vækst end i tidligere perioder. Kun fra 1983 til 1984var stigningen i antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande lavere end inden for detseneste år.Tilsvarende udvikling har fundet sted for efterkommere fra ikke-vestlige lande. Her ervæksten aftaget med 1,4 procentpoint fra 2002 til 2003 og med 1,2 procentpoint fra2003 til 2004. Dermed udgør den samlede vækst i antallet af indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande kun 3,2 pct. i perioden 2003 til 2004. Dette er det lavestevækstniveau i hele den betragtede periode fra 1981 og frem.Væksten for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande udgør 1,3 pct. fra 2003 til2004. Det samlede antal udlændinge i Danmark er dermed vokset med 11.347 personereller 2,6 pct. fra 2003 til 2004.1.4 VandringerI det følgende gøres status over antallet af udlændinge, der er indvandret til og udvandretfra Danmark i 2003. Årbogens opgørelse over indvandringer omfatter dels personerfra et EU- eller EØS-land, der har anmeldt flytning til Danmark - hvilket skal ske, hvisopholdet varer mere end seks måneder - dels personer, som tilflytter fra det øvrige udland.Personer fra det øvrige udland har pligt til at anmelde flytning til Danmark, hvisopholdet varer mere end tre måneder. Hvis en person har opholdt sig i Danmark i henholdsvisseks og tre måneder, vil personen som udgangspunkt være CPR-registreret ogdermed indgå som indvandret. Tilsvarende vil en person registreres som udvandret, såsnart fraflytningen er anmeldt til bopælskommunen og herefter er blevet registreret iCPR-registeret. Ophold i udlandet over seks måneder skal som udgangspunkt altid anmeldessom fraflytning til udlandet.Som figur 1.3 illustrerer, er antallet af årlige nettoindvandringer (dvs. indvandringer fratrukketudvandringer) blandt indvandrere og efterkommere faldet i perioden 1998-1999og vokset i perioden 1999-2001. Siden 2001 er antallet af nettoindvandringer atter aftagetmarkant og udgør 9.632 i 2003. Dette fald kan dels henføres til en reduktion i antalletaf indvandrede udlændinge på 5.850 personer i forhold til 2001, dels til en stigning iantallet af udvandrede indvandrere og efterkommere på 1.665 personer fra 2001 til2003. Fra 2002 til 2003 er antallet af nettoindvandringer faldet med 29,2 pct., mens detsamlede fald for perioden 2001-2003 udgør 43,8 pct.31


Figur 1.3: Udviklingen i antallet af vandringer foretaget af indvandrere og efterkommere, 1996–200340.00035.00030.00025.00020.00032.98628.88030.22929.43332.54035.47532.60929.62515.00010.0005.000013.23314.02015.21216.81016.96818.32819.01319.9931996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003Indvandring Udvandring NettoindvandringKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Særtabel 1 og 2.Note: I tallene indgår også personer med uoplyst herkomst.1.5 Opholdsgrundlag for indvandrere og efterkommere i DanmarkDe i alt 442.036 indvandrere og efterkommere, der opholder sig i Danmark pr. 1. januar2004, har en lang række forskellige opholdsgrundlag. Med henblik på at opgøre antalletaf indvandrere og efterkommere fordelt på opholdsgrundlag inddeles indvandrere og efterkommerei følgende grupper:1. Udlændinge, hvis ophold er baseret på flygtningestatus.2. Udlændinge, hvis ophold er baseret på familiesammenføring.3. Udlændinge, hvis ophold hviler på et EU/EØS-opholdsbevis.4. Udlændinge, hvis ophold er studie- eller erhvervsrelateret.5. Udlændinge med andet opholdsgrundlag.En detaljeret beskrivelse af de forskellige typer af opholdsgrundlag, herunder familiesammenføringsreglermv., findes i bilag A1.Det er ikke muligt at lave en statistisk opgørelse af opholdsgrundlaget for samtlige indvandrereog efterkommere, der befinder sig i Danmark i 2004. Det skyldes for det første,at der ikke findes valide data for opholdsgrundlaget for alle indvandrere og efterkommere,der har fået opholdstilladelse i Danmark før 1. januar 1995. Derfor vil statistikker32


over opholdsgrundlag i dette kapitel kun basere sig på data fra og med 1995. 1 For detandet har ikke alle udlændinge fået tilknyttet et opholdsgrundlag. Det skyldes, at ungeudlændinge, der enten er kommet til Danmark eller er født i Danmark før maj 2000,først er blevet tildelt en selvstændig opholdstilladelse og dermed har fået tilknyttet etopholdsgrundlag, når de er blevet myndige.I faktaboks 1.1 beskrives reglerne for tildeling af opholdsgrundlag til unge udlændingefør og efter maj 2000, samt hvilken betydning reglerne har for den statistiske opgørelseaf opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere i Danmark.Faktaboks 1.1: Tildeling af opholdsgrundlag til unge udlændingeFør maj 2000:Frem til maj 2000 meddelte man ikke en egentlig opholdstilladelse til udenlandske børn under 18 år af herboendeforældre. Børnene var således fritaget for opholdstilladelse, indtil de blev 18 år og har derfor ikkefået tilknyttet et opholdsgrundlag. I tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen blev gjort opmærksom på, at etudenlandsk barn var født i Danmark – dvs. en efterkommer – sendte Udlændingestyrelsen et såkaldt børnebrevtil forældrene, hvori der stod, at barnet var fritaget for opholdstilladelse, indtil det fyldte 18 år. I tilfælde,hvor et udenlandsk barn ankom til Danmark – dvs. en indvandrer – fik barnet en 12-måneders opholdstilladelseog samtidig en tilkendegivelse om, at barnet herefter var fritaget for opholdstilladelse, indtil detfyldte 18 år. Først når de pågældende børn fyldte 18 år, blev de meddelt en selvstændig opholdstilladelse.Den manglende registrering af opholdsgrundlag for udenlandske børn under 18 år frem til maj 2000 vedrørerdermed både indvandrere og efterkommere.Efter maj 2000:I forbindelse med en ændring af udlændingebekendtgørelsen i maj 2000 blev det indført, at udenlandskebørn uanset alder meddeles en egentlig opholdstilladelse. Dette gælder, uanset om barnet fødes i Danmark(er efterkommer) eller ankommer hertil som mindreårig (er indvandrer). Børnene er således alene fritagetfor bevis for opholdstilladelse, men ikke for opholdstilladelse i sig selv.Konsekvenser for den statistiske opgørelse af opholdsgrundlag:Reglerne for meddelelse af selvstændig opholdstilladelse til udlændinge under 18 år indebærer, at indvandrereog efterkommere, der enten er kommet til Danmark eller er født i Danmark før maj 2000 og er under18 år det pågældende år, fra og med 1995, ikke optræder i statistikken over opholdsgrundlag. Omvendt vilmindreårige indvandrere, der er kommet til Danmark fra og med maj 2000 og mindreårige efterkommerefødt i perioden maj 2000 til januar 2004 indgå i statistikken over opholdsgrundlag på lige fod med indvandrereog efterkommere over 18 år.Kilde: Integrationsministeriet og Danmarks Statistik.Samlet betyder registreringsusikkerhederne før 1995 og forholdene omkring tildeling afopholdsgrundlag til unge udlændinge, at det pr. 1. januar 2004 kun er muligt at bestem-1 Statistikken vedrørende opholdsgrundlag omfatter også enkelte personer, som har fået et opholdsgrundlag iperioden 1. januar 1992 til 1. januar 1995, og som har skiftet opholdsgrundlag efter 1. januar 1995.33


me opholdsgrundlaget for 190.895 indvandrere og efterkommere, svarende til 43,2 pct.af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Andelen af indvandrere, hvis opholdsgrundlager registreret pr. 1. januar 2004, er 49,3 pct., mens kun 23,3 pct. af alle efterkommerehar fået tildelt et opholdsgrundlag.En opgørelse over opholdsgrundlaget for de udlændinge, hvis opholdsgrundlag er registreretsiden 1995, er illustreret ved figur 1.4. Figuren viser det samlede antal udlændinge,der har modtaget opholdstilladelse fra 1. januar 1995 til 1. januar 2004, fordeltpå opholdsgrundlag og herkomst. Familiesammenførte udlændinge er opdelt i yderligereto grupper; udlændinge der er familiesammenførte til flygtninge, og udlændinge der erfamiliesammenførte til andre.Figur 1.4: Opholdsgrundlag for indvandrere og efterkommere i Danmark, pr. 1. januar 2004 170.00060.00050.00063.42959.80440.00030.00021.20021.672 20.28520.00010.0004.5050FlygtningeFamiliesammenførtetil flygtningeFamiliesammenførtetil andreIndvandrereEU/EØSopholdsbeviserEfterkommereStudie eller erhvervmv.AndetopholdsgrundlagKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2.1 I det samlede antal udlændinge er udelukkende inkluderet personer, der har fået opholdstilladelse siden 1. januar 1995.Ud af de i alt 190.895 indvandrere og efterkommere, for hvilke opholdsgrundlaget erregistreret i perioden 1995 til 2004, befinder 63.429 udlændinge sig i Danmark som flygtningemed asyl. Dette svarer til, at hver tredje indvandrer og efterkommer, hvis opholdsgrundlager registreret siden 1995, befinder sig i Danmark på dette opholdsgrundlag.Blandt indvandrerne er det 35,7 pct., mens det blandt efterkommerne er 16,5 pct.Reglerne for tildeling af opholdsgrundlag for indvandrere og efterkommere fremgår affaktaboks 1.1.34


Sammenlagt udgør antallet af familiesammenførte udlændinge registreret i perioden1995-2004 i alt 81.004 personer. Dermed er denne gruppe med en andel på 42,4 pct. denstørste relativt betragtet. Ud af de 81.004 familiesammenførte udlændinge er godt hverfjerde blevet familiesammenført til en flygtning.Blandt de udlændinge, hvis opholdsgrundlag er blevet registreret siden 1995, udgørgruppen med EU/EØS-opholdsbevis 11,4 pct., mens gruppen med særligt ærinde i Danmark,eksempelvis studerende, udgør 10,6 pct.Relativt flest efterkommere er familiesammenført til “andre”. Denne gruppe udgør 34,2pct. af alle efterkommere, hvis opholdsgrundlag er registreret siden 1995.Figur 1.5 viser udviklingen i det procentmæssige forhold mellem antallet af udlændinge ide forskellige kategorier for opholdsgrundlag. Som figuren viser, befinder flertallet af deindvandrere og efterkommere, hvis opholdsgrundlag er registreret siden 1995, sig i Danmarksom enten flygtninge eller familiesammenførte. Pr. 1. januar 2004 udgør flygtningeog familiesammenførte tilsammen 144.433 udlændinge eller 75,7 pct. af alle udlændinge,hvis opholdsgrundlag er registreret siden 1995.Figur 1.5: Udviklingen i bestanden af indvandrere og efterkommere, der har fået opholdstilladelse iDanmark siden 1. januar 1995, fordelt på opholdsgrundlag, pr. 1. januar 1996-2004 160%50%40%30%20%10%0%1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004Studie eller erhverv mv. EU/EØS-opholdsbeviser FamiliesammenførteFlygtningeAndet opholdsgrundlagKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2.1 I det samlede antal udlændinge er udelukkende inkluderet personer, der har fået opholdstilladelse siden 1. januar 1995.35


Mens andelen af udlændinge med flygtningestatus er aftaget siden 1996, er andelen affamiliesammenførte vokset. I 1996 havde 47,8 pct. af de udlændinge i Danmark, hvisopholdsgrundlag var registreret siden 1995, baggrund som flygtninge. Denne andel eraftaget til 33,2 pct. i 2004. Omvendt er andelen af familiesammenførte udlændinge voksettil 42,4 pct. i 2004, hvor andelen i 1996 udgjorde 30,6 pct. Den samlede andel afflygtninge og familiesammenførte udlændinge er aftaget med 2,8 procentpoint i perioden1996 til 2004, mens andelene med EU/EØS-opholdsbevis eller med studiemæssigteller erhvervsmæssigt ærinde mv. er vokset med henholdsvis 2,0 procentpoint og 2,5procentpoint fra 1996 til 2004.Figur 1.6: Opholdsgrundlag for indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande,pr. 1. januar 2004 170.00060.00050.00063.42959.80440.00030.00021.20021.672 20.28520.00010.0004.5050FlygtningeFamiliesammenførtetil flygtningeFamiliesammenførtetil andreIkke-vestlige landeEU/EØSopholdsbeviserVestlige landeStudie eller erhvervmv.AndetopholdsgrundlagKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2.1 I det samlede antal udlændinge er udelukkende inkluderet personer, der har fået opholdstilladelse siden 1. januar 1995.Hovedparten af indvandrere og efterkommere i Danmark med opholdsgrundlag som flygtningeller familiesammenført er fra ikke-vestlige lande, jf. figur 1.6. 99,8 pct. af udlændingemed opholdsgrundlag som flygtning har oprindelse i et ikke-vestligt land, ligesom98,8 pct. familiesammenførte til flygtninge er fra et ikke-vestligt land. I gruppen af familiesammenførtetil “andre” er 85,8 pct. fra et ikke-vestligt land.Tabel 1.5 viser antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikkevestligelande fordelt på registreret opholdsgrundlag pr. 1. januar 2004. Landene er li-36


Tabel 1.5: Opholdsgrundlag for indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande,pr. 1. januar 2004 1stet faldende efter antallet af indvandrere og efterkommere med registreret opholdsgrundlag.FamiliesammenførteFlygtninge Øvrige I altAntal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.Irak 7.313 37 % 12.181 61 % 496 2 % 19.990 100 %Bosnien-Hercegovina 1.681 9 % 16.107 89 % 339 2 % 18.127 100 %Tyrkiet 14.466 89 % 92 1 % 1.607 10 % 16.165 100 %Somalia 4.812 35 % 7.918 58 % 899 7 % 13.629 100 %Afghanistan 2.278 25 % 6.608 73 % 164 2 % 9.050 100 %Jugoslavien 2.882 43 % 3.443 51 % 376 6 % 6.701 100 %Libanon 2.262 38 % 3.053 51 % 649 11 % 5.964 100 %Pakistan 3.289 65 % 74 1 % 1.692 33 % 5.055 100 %Kina 1.640 33 % 263 5 % 3.103 62 % 5.006 100 %Iran 1.947 40 % 2.595 54 % 305 6 % 4.847 100 %Øvrige lande 38.434 45 % 11.095 13 % 36.832 43 % 86.361 100 %Alle lande 81.004 42 % 63.429 33 % 46.462 24 % 190.895 100 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2.1 I det samlede antal udlændinge er udelukkende inkluderet personer, der har fået opholdstilladelse siden 1. januar 1995.Antallet af familiesammenførte indvandrere og efterkommere er højest blandt personermed tyrkisk baggrund efterfulgt af udlændinge fra Irak og Somalia. Således er 89 pct. afalle tyrkere i Danmark familiesammenførte, mens de tilsvarende andele blandt personermed oprindelse i Irak og Somalia er henholdsvis 37 pct. og 35 pct. Også blandt personermed pakistansk eller jugoslavisk oprindelse er andelen af familiesammenførte høj.Antallet af udlændinge med flygtningestatus er især høj blandt udlændinge med oprindelsei Bosnien-Hercegovina, Irak og Somalia, hvor andelen af flygtninge er henholdsvis89 pct., 61 pct. og 58 pct. Andelen af udlændinge med flygtningestatus er ligeledes højblandt udlændinge med oprindelse i Afghanistan eller Iran.1.6 OpholdstidDer er stor forskel på, hvor længe indvandrergrupper af forskellig oprindelse har opholdtsig i Danmark, jf. figur 1.7. En stor andel af pakistanere, tyrkere, iranere, jugoslavere oglibanesere har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år. Derimod har mange indvandrerefra Irak, Bosnien-Hercegovina og Somalia kun opholdt sig i Danmark i en kort årrække.37


Figur 1.7: Opholdstid for indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2004100%80%60%40%20%0%TyrkietIrakBosnien-HercegovinaJugoslavienLibanonSomaliaIranPakistanIkke-vestligelande i altAlle lande0-5 år 5-10 år 10-15 år Over 15 år UoplystKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20.Pakistanere og tyrkere er de indvandrergrupper, der relativt set har opholdt sig længst iDanmark. 55,1 pct. af pakistanerne og 55,0 pct. af tyrkerne har opholdt sig i Danmark imere end 15 år. Andelen, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, er højest forindvandrere fra Libanon. Her har 78,5 pct. en opholdstid på over 10 år.Et stort antal bosniske krigsflygtninge fik opholdstilladelse i 1995, hvilket er medvirkendetil, at 90,7 pct. af indvandrerne fra Bosnien-Hercegovina har opholdt sig i Danmark i mellem5 og 10 år. Kortest er opholdstiden relativt set blandt irakere og somaliere. 49,8 pct.af indvandrerne fra Irak har opholdt sig i Danmark i mindre end 5 år. Den tilsvarendeandel for somaliske indvandrere er 29,0 pct.1.7 NaturalisationerFigur 1.8 viser antallet af naturalisationer i en tiårig periode, dvs. antallet af udenlandskestatsborgere, som har opnået dansk statsborgerskab ved lov fra folketingsåret1993/1994 frem til folketingsåret 2002/2003. 22 Nogle personer, som er optaget på lovforslag om statsborgerskab, er optaget med den betingelse, at de skalløses fra deres hidtidige statsborgerskab, før de formelt meddeles dansk statsborgerskab. I praksis vil dette dognormalt ske med tiden, og statistikken omfatter derfor også personer, der endnu ikke er løst fra deres tidligerestatsborgerskab.38


Figuren omfatter ikke børn, som har opnået dansk statsborgerskab sammen med deresforældre. Endvidere omfatter figuren ikke udlændinge, som erhverver dansk indfødsretpå anden måde end ved naturalisation, herunder ved adoption eller ved at afgive erklæringover for et statsamt mv. 3Figur 1.8: Udviklingen i naturalisationer, folketingsåret 1994/1995–2003/200410.0009.0008.0008.376 8.5469.3787.0006.0005.0005.7984.8854.0003.0002.0001.0002.6583.488 3.393 3.4022.13701994/95 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04Personer optaget på lovforslag om indfødsretKilde: Integrationsministeriets Indfødsretskontor.Note: Opgørelsen omfatter ikke børn, der har opnået dansk statsborgerskab sammen med deres forældre, samt udlændinge,som erhverver dansk indfødsret på anden måde.Antallet af årlige naturalisationer er vokset fra 2.658 i folketingsåret 1994/1995 til 9.378i folketingsåret 2001/2002. Efterfølgende er antallet af naturalisationer aftaget medhele 77,2 pct. fra 2001/2002 til 2002/2003. Dermed var antallet af naturalisationer mereend fire gange lavere i folketingsåret 2002/2003 end i det foregående folketingsår. Fra2002/2003 til 2003/2004 er antallet af naturalisationer atter vokset, og i 2003/2004 blev4.885 personer naturaliseret.Faldet fra 2001/2002 til 2002/2003 skal ses i sammenhæng med, at kravene til personer,som vil opnå dansk statsborgerskab, blev skærpet i 2002. De skærpede krav indebærerbl.a., at udlændingen som hovedregel skal have mindst ni års uafbrudt ophold i Danmarkfor at opnå statsborgerskab. For nordiske statsborgere er kravet to år, mens kravet forflygtninge og statsløse er otte år.3 Tidligere danske og nordiske statsborgere kan under visse betingelser få dansk statsborgerskab gennem statsamtet.39


Endvidere stilles der bl.a. krav om, at ansøgeren om dansk statsborgerskab skal kunnedokumentere danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur oghistorie ved en prøve svarende til minimum Prøve i Dansk 2 med et karaktergennemsnitpå mindst 6.1.8 Alders- og kønsfordeling blandt indvandrere og efterkommereIndvandreres og efterkommeres aldersfordeling afviger væsentligt fra aldersfordelingenblandt danskere. Dette fremgår af figur 1.9 og 1.10, der viser alders- og kønsfordelingenfor henholdsvis indvandrere og efterkommere.Blandt indvandrere er andelen af 15 til 49-årige højere end blandt danskere. Mens 45,7pct. af alle danskere er i alderen 15-49 år, udgør andelen blandt indvandrere 67,8 pct.Omvendt er andelen af personer i de unge aldersklasser lavere blandt indvandrere endblandt danskere. Denne forskel i aldersfordelingen skyldes især, at indvandrergruppenomfatter personer født i udlandet, hvoraf relativt få er kommet til Danmark som børn.Andelen af personer over 55 år er ligeledes lavere blandt indvandrere end blandt danskere.Gruppen af indvandrere er dermed karakteriseret ved en høj andel af personer i denerhvervsaktive alder.Blandt indvandrere er kønsfordelingen noget skæv i de midterste aldersintervaller. Herudgør andelen af mænd i alderen 35-44 år 24,3 pct., mens andelen af kvinder er 20,7pct. Omvendt er andelen af kvindelige indvandrere i alderen 20-34 år højere end andelenaf mandlige indvandrere i samme aldersgruppe.40


Figur 1.9: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og danskere, pr. 1. januar 200470 årige og deroverKvinder65 - 69 årigeMænd60 - 64 årige55 - 59 årige50 - 54 årige45 - 49 årige40 - 44 årige35 - 39 årige30 - 34 årige25 - 29 årige20 - 24 årige15 - 19 år ig e10 - 14 år ig e5 - 9 årige0 - 4 årige15% 10% 5% 0% 5% 10% 15%IndvandrereProcent af befolkningenDanskereKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt Danmarks Statistik,www.statistikbanken.dk, Bef3.Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe.41


Blandt efterkommere er der en betydelig overvægt af børn og unge, mens der er megetfå efterkommere over 30 år, jf. figur 1.10.Figur 1.10: Den procentvise aldersfordeling blandt efterkommere og danskere, pr. 1. januar 200470 årige og deroverKvinder65 - 69 årigeMænd60 - 64 årige55 - 59 årige50 - 54 årige45 - 49 årige40 - 44 årige35 - 39 årige30 - 34 årige25 - 29 årige20 - 24 årige15 - 19 år ig e10 - 14 år ig e5 - 9 årige0 - 4 årige35% 25% 15% 5% 5% 15% 25% 35%EfterkommereProcent af befolkningenDanskereKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt Danmarks Statistik,www.statistikbanken.dk, Bef3.Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe.42


84.782 efterkommere svarende til 81,3 pct. af alle efterkommere er under 20 år, og 87,7pct. er under 25 år. Blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande er de tilsvarende andele87,6 pct. og 94,0 pct. Den høje andel af efterkommere under 20 år svarer til, at 6,5pct. af hele befolkningen i Danmark i alderen 0-19 år er efterkommere. Medregnes indvandrernei alderen 0-19 år, består 9,9 pct. af befolkningen i Danmark under 20 år afindvandrere og efterkommere. Dette skal ses i forhold til, at antallet af indvandrere ogefterkommere udgør 8,2 pct. af hele befolkningen i Danmark.1.9 Udlændinges ægteskabsmønstreSidste års årbog om udlændinge i Danmark indeholdt en omfattende analyse af udlændingesægteskabsmønstre. Analysen fokuserede særligt på ægtefællers nationalitetsbaggrundog på alder for indgåelse af ægteskab. Samtidig undersøgtes bl.a., hvorvidt stramningeri familiesammenføringsregler har påvirket antallet af indgåede ægteskaber mellemindvandrere og efterkommere i Danmark og personer bosat i udlandet.Folketinget vedtog i forsommeren 2002 regeringens forslag til ændring i udlændingeloven,der trådte i kraft den 1. juli 2002 (lov nr. 365 af 6. juni 2002). Lovændringerne indebarbl.a., at reglerne for ægtefællesammenføring blev skærpet på en række punkter.Bl.a. blev der som et led i regeringens øgede indsats mod tvangsægteskaber og arrangeredeægteskaber indført en generel forhøjelse af alderskravet i forbindelse med ægtefællesammenføringfra 18 år til 24 år. Baggrunden for indførelsen af 24-års-reglen er, atjo ældre man er, desto bedre kan man modstå et pres fra familien eller andre til at indgået ægteskab mod sin vilje. Formålet med lovændringen var således at modvirke ægteskaber,som indgås mod de unges eget ønske.Ud over 24-års-reglen vedtog folketinget også andre stramninger af udlændingeloven.Bl.a. blev der indført en generel bestemmelse om, at der ikke kan gives ægtefællesammenføring,hvis det er tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske.Endvidere blev der indført et krav om, at ægteparrets samlede tilknytning til Danmarkskal være større end tilknytningen til et andet land. Dette tilknytningskrav er blevetændret ultimo 2003 med virkning fra 1. januar 2004. Ændringen indebærer, at der ikkeskal stilles tilknytningskrav i tilfælde, hvor den ægtefælle, der ønsker at få en udenlandskægtefælle til Danmark, har haft dansk statsborgerskab i 28 år. Det samme gælderfor udlændinge, der fra barnsben har boet uafbrudt i Danmark i mindst 28 år. Endvidereindebærer den nye lov, at det anses for tvivlsomt, om et ægteskab er indgået efter beggeægtefællers ønske, hvis ægtefællerne er nærtbeslægtede, og at tidligere ægtefællesammenføringeri familien, nu taler for, at ægteskabet ikke er indgået efter begge par-43


ters eget ønske. Se faktaboks 1.2 for en oversigt over betingelserne for at få en ægtefælletil Danmark.Faktaboks 1.2: Betingelserne for at få en ægtefælle til landetDe overordnede betingelser for at få en ægtefælle til Danmark er følgende:• Begge ægtefæller skal være fyldt 24 år.• Der må ikke være tvivl om, at ægteskabet er indgået frivilligt.• Ægteskabet må ikke være etableret med det formål at få opholdstilladelse i Danmark.• Ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andetland. Der skal dog ikke stilles tilknytningskrav i tilfælde, hvor den ægtefælle der bor i Danmark, har haftdansk statsborgerskab i mindst 28 år eller er kommet til Danmark som mindre barn og har haft sin opvækstog mindst 28 års uafbrudt ophold her i landet.• Den herboende ægtefælle skal som udgangspunkt tjene nok til at kunne forsørge den anden ægtefællesamt stille en bankgaranti på 53.096 kr. pr. 1. januar 2004 til dækning af eventuelle udgifter til offentlighjælp til den anden ægtefælle.• Der herboende ægtefælle må ikke have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse i en periode på et år,inden ansøgning om opholdstilladelse indgives.• Personen, der bor i Danmark, skal råde over en bolig af rimelig størrelse.Kilde: Regeringen, “Regeringens integrations- og udlændingepolitik – status marts 2003”, 2003 samt Lov om ændring af udlændingeloven,lov nr. 1204 af 27. december 2003.I denne årbog følges op på sidste års analyser af lovændringernes betydning for udlændingesægteskabsmønstre. Eftersom lovændringerne, der trådte i kraft 1. juli 2002, alenehavde haft virkning i en periode på seks måneder ved opgørelsen sidste år, var detkun muligt at betragte og sammenligne første og andet halvår af 2002. I denne årbog erdatagrundlaget noget bedre, idet der nu indgår tal for hele 2003, og det er efterhåndenmuligt at danne sig et billede af lovændringernes betydning på lidt længere sigt.Afsnittet består af to dele. Først præsenteres det generelle billede af udlændinges ægteskabsmønstrei Danmark i 2003, hvor antallet af udlændinge, der er blevet viet i 2003,opgøres, og køns- og aldersfordelingerne ved indgåelse af ægteskab beskrives. I forlængelseheraf beregnes en gennemsnitlig vielsesalder for personer, der har indgået ægteskabi 2003.I andet delafsnit ses nærmere på udviklingen i antallet af viede personer fra 2001 til2003, hvor de nye regler er trådt i kraft. I særlig grad rettes fokus mod indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift med en person bosat i udlandet.Det må forventes, at stramningerne i familiesammenføringsreglerne vil påvirke beslutningenom at blive gift med en person bosat i udlandet, og udviklingen i antallet af per-44


soner, der bliver gift med en person bosat i udlandet, kan dermed give en indikation af,hvorvidt stramningerne i familiesammenføringsreglerne har haft en effekt for udlændingesægteskabsmønstre.Det skal dog understreges, at stramningerne af ægtefællesammenføringsreglerne aleneberører muligheden for ægtefællesammenføring, men ikke begrænser personers mulighedfor at blive gift. Ægtefællesammenføringsreglerne kan dermed kun påvirke beslutningenom at blive gift med en person bosat i udlandet.I andet delafsnit indgår ligeledes en opgørelse over køns- og aldersfordeling, ligesomudviklingen i antallet og andelen af indgåede ægteskaber med personer bosat i udlandetblandt indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande præsenteres. I visseopgørelser differentieres mellem personer under 24 år og personer på 24 år eller deroverfor herigennem at belyse en mulig effekt af 24-års-reglen. For hele afsnittet gælderendelig, at det er antallet af viede personer og ikke antallet af vielser, der indgår i undersøgelserne.4 Samtidig opgøres samtlige viede inden for et enkelt år, og ikke blot personer,der indgår ægteskab for første gang.Ægteskabsmønstre blandt udlændinge i Danmark 2003I 2003 er i alt 65.556 personer i Danmark blevet gift, jf. tabel 1.6. Heraf er 93,0 pct.danskere, 2,6 pct. indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 4,5 pct. indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande.Bortset fra gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande er andelen af personer indenfor de respektive grupper, der er blevet gift i 2003, tæt på andelen på landsplan. Gruppenaf efterkommere fra ikke-vestlige lande er i lidt mindre grad blevet gift i 2003, endgruppens størrelse i befolkningen tilsiger. Kun 0,5 pct. af alle efterkommere fra ikkevestligelande blev gift i 2003. Denne lavere frekvens kan bl.a. forklares med alderssammensætningenblandt efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor godt tre ud af fire erunder 15 år i 2004, jf. afsnit 1.8.4 Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at såfremt en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark,så vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder,at han/hun er blevet gift.45


Tabel 1.6: Personer, der er blevet gift i 2003, fordelt på herkomst og kønDanskere 30.849(1,3 %)Indvandrere fra vestlige lande 766(1,5 %)Efterkommere fra vestlige lande 81(1,1 %)Indvandrere fra ikke-vestlige lande 1.352(1,2 %)Efterkommere fra ikke-vestlige lande 188(0,4 %)I alt 33.236(1,2 %)Mænd Kvinder I alt30.111(1,2 %)746(1,2 %)84(1,2 %)1.124(1,0 %)255(0,6 %)32.320(1,2 %)60.960(1,2 %)1.512(1,3 %)165(1,1 %)2.476(1,1 %)443(0,5 %)65.556(1,2 %)Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, Danmarks Statistikbank,www.statistikbanken.dk, Bef3, samt særkørsel fra Danmarks Statistik.Note: Tallene i parentes angiver antallet af personer, der er blevet gift i 2003, i procent af folketallet i den respektive gruppepr. 1. januar 2003.Figur 1.11 viser den procentvise aldersfordeling for gruppen af danskere og udlændingefra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande, der er blevet gift i 2003. Figuren viser, atudlændinge fra ikke-vestlige lande generelt bliver gift i en tidligere alder i 2003 end udlændingefra vestlige lande og danskere. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande er den hyppigste alder for indgåelse af ægteskab 25 år. Den hyppigste vielsesalderblandt danskere og udlændinge fra vestlige lande er henholdsvis 29 år og 30år.46


Figur 1.11: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og efterkommere samt danskere,der er blevet gift i 20039%8%7%25 år29 år30 år6%5%4%3%2%1%0%13 år 23 år 33 år 43 år 53 år 63 år 73 år 83 år 93 årDanskereIndvandrere og efterkommere fra vestlige landeIndvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landeKilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Tabel 1.7 viser gennemsnitsalderen for personer, der er blevet gift i 2003, fordelt påherkomst og køn. Som tabellen viser, er gennemsnitsalderen for indgåelse af ægteskab i2003 lavere blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt henholdsvisdanskere og udlændinge fra vestlige lande.Tabel 1.7: Den gennemsnitlige vielsesalder for personer, der er blevet gift i 2003, fordelt på herkomstog kønMænd Kvinder I altDanskere 37,1 34,7 35,9Indvandrere fra vestlige lande 38,1 35,4 36,8Efterkommere fra vestlige lande 36,7 33,2 34,9Indvandrere fra ikke-vestlige lande 34,0 29,5 32,0Efterkommere fra ikke-vestlige lande 25,1 23,2 24,0Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, Danmarks Statistikbank,www.statistikbanken.dk, Bef3, samt særkørsel fra Danmarks Statistik.Note: Den gennemsnitlige vielsesalder omfatter alle vielser og ikke kun førstegangsvielser.Den gennemsnitlige vielsesalder for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande afvigerikke meget fra den gennemsnitlige vielsesalder for danskere. I 2003 er indvandrere47


og efterkommere fra vestlige lande i gennemsnit blevet gift i en alder af henholdsvis36,8 år og 34,9 år, mens den gennemsnitlige vielsesalder blandt danskere er 35,9 år.Derimod er den gennemsnitlige alder for indgåelse af ægteskab for indvandrere fra ikkevestligelande noget lavere, nemlig 32,0 år, mens vielsesalderen blandt efterkommerefra ikke-vestlige lande kun er 24,0 år i gennemsnit.For alle befolkningsgrupper er den gennemsnitlige vielsesalder lavere for kvinder end formænd. Størst er den gennemsnitlige aldersforskel mellem kvindelige og mandlige indvandrerefra ikke-vestlige lande, der er blevet gift i 2003, hvor aldersforskellen udgør 4,5år. Den tilsvarende aldersforskel mellem danske kvinder og mænd ved indgåelse af ægteskaber 2,4 år.Den lavere gennemsnitlige vielsesalder blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande end blandt danskere kan skyldes, at deres aldersprofil generelt er væsentliganderledes end danskeres. Især blandt efterkommere er andelen af unge langt højereend blandt danskere, hvilket kan have en direkte effekt på den gennemsnitlige alder forindgåelse af ægteskab i denne gruppe. Derudover kan den lavere gennemsnitlige vielsesalderblandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande forklares med, at dehar en anden kulturel baggrund og andre traditioner og normer end danskere, som kantilsige, at flere gifter sig i en tidligere alder. Endvidere lever danskere ofte sammen iparforhold, før de indgår ægteskab.Endelig vil skilsmissefrekvensen kunne påvirke den gennemsnitlige vielsesalder. Bliverdanskere i højere grad end indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skilt oggift igen, vil dette tilsige en højere gennemsnitlig vielsesalder blandt danskere.Integrationsministeriet har tidligere fået udarbejdet en opgørelse over skilsmissefrekvenserpr. 1. januar 2003 blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande 5 bosat i Danmark,der i 1995 eller i 1997 blev gift med en person bosat i udlandet. Opgørelsen viser,at 9,7 pct. af de personer, der indgik ægteskab med en person bosat i udlandet i 1995,blev skilt efter fire år eller mere. I 1997 var andelen 8,2 pct. Til sammenligning varskilsmissefrekvenserne efter mindst fire års ægteskab for hele befolkningen 11,4 pct. forægteskaber indgået i 1995 og 6,6 pct. for ægteskaber indgået i 1997. Det kan derfor ikkekonkluderes, at skilsmissefrekvensen efter mindst fire års ægteskab for indvandrere og5 I årbogens “Indledning” findes en uddybning af forskellen mellem betegnelserne tredjelande og ikke-vestligelande.48


efterkommere, der gifter sig med en person bosat i udlandet, adskiller sig væsentligt frabefolkningens gennemsnitlige skilsmissefrekvens.Ægteskabsmønstre før og efter ændringer af familiesammenføringsreglerneTabel 1.8 viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande,der blev gift i henholdsvis 2001 og 2003, giftede sig med en dansker, en indvandrer ellerefterkommer bosat i Danmark eller en person bosat i udlandet.Tabel 1.8: Indvandrere og efterkommere 1 fra ikke-vestlige lande, der er blevet gift i 2001 og 2003,fordelt på ægtefællens baggrundMænd Kvinder I alt2001 2003 2001 2003 2001 2003PersonerPerson bosat i udlandet 2 1.533 783 1.019 479 2.552 1.262Indvandrer 3 336 394 369 442 705 836Efterkommer 3 94 121 65 98 159 219Dansker 3 253 242 399 360 652 602I alt 2.216 1.540 1.852 1.379 4.068 2.919ProcentPerson bosat i udlandet 2 69,2 % 50,8 % 55,0 % 34,7 % 62,7 % 43,2 %Indvandrer 3 15,2 % 25,6 % 19,9 % 32,1 % 17,3 % 28,6 %Efterkommer 3 4,2 % 7,9 % 3,5 % 7,1 % 3,9 % 7,5 %Dansker 3 11,4 % 15,7 % 21,5 % 26,1 % 16,0 % 20,6 %I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 %Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001og 1. januar 2003.2 Disse personer var bosat i udlandet henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003.3 Disse indvandrere, efterkommere og danskere var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003.Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antal vielser.Fra 2001 til 2003 er antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, derhar indgået ægteskab med en person bosat i udlandet, faldet markant. I 2001 blev 2.552indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande gift med en person bosat i udlandet,mens antallet er faldet til 1.262 personer i 2003. Dette svarer til et fald på 50,5 pct.Den kraftige reduktion indikerer, at der er en sammenhæng mellem antallet af udlændingefra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en person fra udlandet, og de skærpedebetingelser for at få en ægtefælle til Danmark.49


Den markante reduktion af vielser med personer bosat i udlandet fra 2001 til 2003 indebærer,at også andelen af indvandrere og efterkommere, der er blevet gift med en personbosat i udlandet, er faldet betydeligt. I 2001 blev 62,7 pct. af de indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande, der indgik ægteskab dette år, gift med en personbosat uden for Danmark. I 2003 er denne andel faldet til 43,2 pct.Endvidere fremgår det af tabellen, at mandlige udlændinge fra ikke-vestlige lande i størreudtrækning gifter sig med en person bosat i udlandet end kvindelige udlændinge fraikke-vestlige lande. Således indgår godt halvdelen af mændene ægteskab med en personbosat i udlandet, mens det samme alene gør sig gældende for hver tredje af kvinderne i2003.I stedet for at gifte sig med en person, der ikke er bosat i Danmark, gifter flere udlændingefra ikke-vestlige lande sig i 2003 med indvandrere og efterkommere her i landet.Fra 2001 til 2003 er antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande, der har indgået ægteskabmed en indvandrer, vokset fra 705 til 836 personer eller med 18,6 pct. i forhold til2001. Stigningen i antallet, der gifter sig med en efterkommer, er 37,7 pct. Denne udviklingskal ses i lyset af, at det samlede antal personer fra ikke-vestlige lande, der er blevetgift, er faldet med 28,2 pct. fra 2001 til 2003, hvilket fortrinsvis kan forklares med,at færre er blevet gift med en person bosat i udlandet.Det betydelige fald i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande, der gifter sig med en person bosiddende uden for Danmark, indikerer, atder er sket en ændring i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med lovændringeni 2002. Der kan dog også være andre faktorer end familiesammenføringsregler, der påvirkerudlændinges ægteskabsmønstre, eksempelvis familiehensyn, normer og værdier.Det kan dog ikke afvises, at der har fundet en vis “hamstring” sted i 2001, hvor der varen del debat om familiesammenføringsreglerne. Dermed kan det ikke udelukkes, at antalletaf indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der bliver gift med enperson bosat i udlandet, er særlig højt i 2001.Ud over at reducere antallet og andelen af vielser med en person bosat i udlandet kandet formodes, at stramningerne af ægtefællesammenføringsreglerne, herunder indførelsenaf 24-års-reglen, har forøget vielsesalderen blandt indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande. Det vil derfor være relevant at betragte udviklingen i den gennemsnitligealder og den hyppigste alder for indgåelse af ægteskab blandt indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande, der bliver gift med en person i udlandet.50


Tabel 1.9 viser gennemsnitsalderen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande, der er blevet gift i 2001 og 2003, opdelt på ægtefællens baggrund. Som tabellenviser, er den gennemsnitlige vielsesalder blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande steget fra 30,3 år i 2001 til 30,8 år i 2003. I 2003 er indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande således gennemsnitligt omkring et halvt år ældre vedindgåelse af ægteskab end i 2001.Tabel 1.9: Gennemsnitsalder for indvandrere og efterkommere 1 fra ikke-vestlige lande, der er blevet gifti 2001 og 2003, fordelt på ægtefællens baggrundMænd Kvinder I alt2001 2003 2001 2003 2001 2003Person bosat i udlandet 2 32,9 34,2 26,5 26,9 30,4 31,4Indvandrer 3 31,3 31,5 27,1 27,3 29,1 29,3Efterkommer 3 24,6 25,0 22,2 22,6 23,6 24,0Dansker 3 33,8 35,3 32,4 33,1 32,9 34,0I alt 32,4 32,9 27,7 28,3 30,3 30,8Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001og 1. januar 2003.2 Disse personer var bosat i udlandet henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003.3 Disse indvandrere, efterkommere og danskere var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001 og 1. januar 2003.Note: Til den beregnede gennemsnitsalder er lagt ½ år for at korrigere for, at ikke alle fødes 1. januar.Fra 2001 til 2003 er den gennemsnitlige vielsesalder steget mest for de indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en dansker. I 2003 giftede udlændigefra ikke-vestlige lande sig i gennemsnit 1,1 år senere, når ægteskabet er indgåetmed en dansker.Næsten lige så meget er den gennemsnitlige vielsesalder steget ved indgåelse af ægteskabmed en person bosat i udlandet, hvor den gennemsnitlige vielsesalder således ersteget med 1,0 år i forhold til 2001. Endvidere er den gennemsnitlige vielsesalder vedindgåelse af ægteskab med enten en indvandrer eller en efterkommer også steget ensmule.Lavest er den gennemsnitlige alder ved indgåelse af ægteskab for indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande, der gifter sig med en efterkommer i 2003. Her er gennemsnitsalderen24,0 år og således 10,0 år lavere end ved ægteskab med en dansker.Dette skyldes som tidligere nævnt bl.a., at andelen af yngre efterkommere er relativhøj, jf. afsnit 1.8.51


Opgørelserne over vielsesadfærden blandt udlændinge fra ikke-vestlige lande inkluderersamtlige udlændinge fra ikke-vestlige lande, der har indgået ægteskab i 2001 og i 2003,og ikke blot udlændinge fra ikke-vestlige lande, der indgår ægteskab for første gang. Iberegningen af den gennemsnitlige vielsesalder indgår således også en del ældre personer,hvilke ikke berøres af 24-års-reglen. Derfor er det relevant ligeledes at inddrage denhyppigste alder ved indgåelse af ægteskab med en person bosat i udlandet, idet ændringerneaf ægtefællesammenføringsreglerne og herunder indførelsen af 24-års-reglen dermedvil træde tydeligere frem.Den hyppigste alder for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ved indgåelseaf ægteskab med en person bosat i udlandet var i 2001 20 år. I 2003 er den tilsvarendealder steget til 25 år, jf. figur 1.12. Figuren illustrerer aldersfordelinger blandtindvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev gift med en person bosat iudlandet i 2001 og 2003.Figur 1.12: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og efterkommere 1 fra ikke-vestligelande, der blev gift med en person bosat i udlandet 2 , 2001 og 20037%6%5%24 år4%3%2%1%0%12 år15 år18 år21 år24 år27 år30 år33 år36 år39 år42 år45 år48 år51 år54 år57 år60 år63 år66 år69 år72 år75 år78 år2001 2003Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001og 1. januar 2003.2 Disse personer var bosat i udlandet den 1. januar 2001 og 1. januar 2003.Den markante stigning i den hyppigste alder ved indgåelse af ægteskab med en personbosat i udlandet indikerer, at de skærpede ægtefællesammenføringsregler, herunder52


især 24-års-reglen, kan have påvirket beslutningen om indgåelse af ægteskab. Denneindikation bekræftes ved en sammenligning af udviklingen i den hyppigste alder for indgåelseaf ægteskab med henholdsvis en indvandrer, en efterkommer eller en dansker.Ved indgåelse af ægteskab med en indvandrer er den hyppigste vielsesalder 20 år og 24år i 2001, mens den hyppigste vielsesalder i 2003 er 26 år. Ved indgåelse af ægteskabmed en efterkommer er den hyppigste vielsesalder 22 år både i 2001 og i 2003. For indvandrereog efterkommere, der er blevet gift med en dansker, er den hyppigste vielsesaldervokset fra 28 år i 2001 til 29 år i 2003. Dermed er den hyppigste vielsesalder voksetmest blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med enperson bosat i udlandet.Hvorvidt 24-års-reglen er (en del af) forklaringen på adfærdsændringerne, kan tydeliggøresved en opdeling af de indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der erblevet gift med en person bosat i udlandet i 2001 og 2003, i to aldersgrupper omfattendehenholdsvis personer under 24 år og personer, der er fyldt 24 år. En sådan opgørelse ergivet ved figur 1.13.Figur 1.13: Andelen og antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 1 , der er blevetgift med en person bosat i udlandet 2 i 2001 og 2003, fordelt på køn og alder100%80%60%1.2096644912681.70093240%20%0%528211852330324119Mænd 2001 Mænd 2003 Kvinder 2001 Kvinder 2003 Køn i alt 2001 Køn i alt 2003Under 24 år24 år eller deroverKilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Note: Værdierne i søjlerne angiver det absolutte antal personer.1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001og 1. januar 2003.2 Disse personer var bosat i udlandet henholdsvis den 1. januar 2001 og 1. januar 2003.53


I figur 1.13 ses, at der er sket en aldersforskydning blandt indvandrere og efterkommere,der er blevet gift med en person bosat i udlandet. Ud af samtlige indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande, der er blevet gift med en person bosat i udlandet i2003, er 26,1 pct. under 24 år. I 2001 var den tilsvarende andel 33,4 pct.Den faldende andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blivergift med en person bosat i udlandet i en alder under 24 år, indikerer således, at 24-årsreglenved ægtefællesammenføring har betydning for unge udlændinges ægteskabsmønstre.Figuren viser endvidere, at det især er mandlige indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande, der bliver gift med en person bosat i udlandet. Således er 783 mænd mod479 kvinder blevet gift med en person i udlandet i 2003. Omvendt er næsten dobbelt såmange kvinder som mænd under 24 år ved indgåelse af ægteskab med en person fra udlandet.Ikke desto mindre er både andelen af kvindelige og mandlige indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande under 24 år, der er blevet gift med en person fra udlandet,reduceret markant fra 2001 til 2003. Blandt mændene er andelen faldet fra 21,1 pct. i2001 til 15,2 pct. i 2003, mens andelen blandt kvinderne er faldet fra 51,8 pct. i 2001 til44,0 pct. i 2003.I figur 1.14 er vist andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, derer henholdsvis under og over 24 år, og som er blevet gift med enten en person bosat iudlandet eller en person bosat i Danmark.54


Figur 1.14: Andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande 1 i alderen under 24 år eller 24 år og derover,der er blevet gift i 2001 og 2003, fordelt på ægtefællens baggrund100%90%80%70%60%50%40%30%20%10 %0%32,9%39,2%56,6%56,9%67,1%60,8%43,4%43,1%2001: Under 24 år 2003: Under 24 år 2001: 24 år eller derover 2003: 24 år eller deroverGift med en person bosat i udlandetGif t med en person bosat i DanmarkKilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001og 1. januar 2003.Som figuren tydeligt viser, er andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande, der giftersig med en person bosat i udlandet, faldet markant – jf. tabel 1.9. Dette gælder for såvelindvandrere og efterkommere under 24 år som for indvandrere og efterkommere i alderen24 år og derover. Størst er reduktionen dog for indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande under 24 år. Her er andelen 43,4 pct. i 2003 mod 67,1 pct. i 2001.Dette svarer til en reduktion på 23,7 procentpoint. Det tilsvarende fald blandt udlændingefra ikke-vestlige lande på 24 år eller derover udgør 17,7 procentpoint.Denne aftagende andel af udlændinge fra ikke vestlige lande under 24 år, der gifter sigmed en person fra udlandet, indikerer ligeledes, at stramningerne af ægtefællesammenføringsreglerne,herunder især 24-års-reglen, har betydning for, hvorvidt udlændige giftersig med en person bosat i udlandet. Den faldende andel af udlændinge på 24 år ellerderover, der gifter sig med en person i udlandet, tyder samtidig på, at ikke kun 24-årsreglen,men også andre af de gennemførte stramninger i udlændingeloven, har haft betydning.Tabel 1.10 viser andelen af udlændige fra ikke-vestlige lande i de to aldersgrupper, derer blevet gift med en person bosat i udlandet, fordelt på udvalgte lande. Landene er55


listet faldende efter antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar2004 fra det pågældende oprindelsesland.Tabel 1.10: Andelen af indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande 1 , der er blevet gifti 2001 og 2003, som blev gift med en person bosat i udlandet 2 , fordelt på den herboendes alderUnder 24 år24 år og derover2001 2003 2001 2003Tyrkiet 67,8 % 43,3 % 62,1 % 50,2 %Bosnien-Hercegovina 44,3 % 23,8 % 54,4 % 26,6 %Libanon 82,7 % 50,0 % 77,5 % 43,6 %Pakistan 76,7 % 47,2 % 67,5 % 63,4 %Irak 73,7 % 46,6 % 80,8 % 57,9 %Jugoslavien 80,0 % 58,9 % 59,9 % 52,9 %Somalia 90,7 % 71,4 % 88,2 % 67,5 %Øvrige ikke-vestlige lande 52,8 % 37,6 % 53,3 % 36,4 %Alle ikke-vestlige lande 67,1 % 43,4 % 60,8 % 43,1 %Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.1 De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark henholdsvis 1. januar 2001og 1. januar 2003.2 Disse personer var bosat i udlandet henholdsvis den 1. januar 2001 og 1. januar 2003.Note: Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligereJugoslavien brød ud.Blandt pakistanere, tyrkere og jugoslavere er andelen, der er blevet gift med en personbosat uden for Danmark, faldet mest for personer under 24 år. Dette kunne indikere, at24-års-reglen navnlig har haft betydning for netop disse grupper. For personer med oprindelsei Bosnien-Herzegovina, Libanon, Irak og Somalia er andelen af personer under 24år, der er blevet gift med en person fra udlandet, ligeledes faldet markant fra 2001 til2003. Men også personer i alderen 24 år og derover har i mindre grad giftet sig med enperson fra udlandet i 2003. Dette tyder på, at både 24-års-reglen og andre stramningeraf ægtefællesammenføringsreglerne har påvirket disse gruppers adfærd i forbindelsemed ægteskabsindgåelse.Samlet betragtet er der flere forhold, der antyder, at de skærpede betingelser for at fåen ægtefælle til Danmark, herunder 24-års-reglen, har ændret ægteskabsmønstreneblandt mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Især det forhold, atandelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der gifter sig med enperson fra udlandet, er faldet væsentligt, styrker formodningen om, at de nye reglerpåvirker ægteskabsmønstrene.56


Endvidere viser den markante vækst i den hyppigste vielsesalder fra 20 år i 2001 til 25 åri 2003 for personer, der gifter sig med en person bosat i udlandet, at mange indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande nu indgår ægteskab i en senere alder, end førden nye udlændingelov trådte i kraft den 1. juli 2002. Det bemærkes i den forbindelse,at 24-års-reglen som nævnt blev indført ud fra den betragtning, at jo ældre man er, destobedre kan man modstå et pres fra familien eller andre til at indgå ægteskab mod sinvilje.1.10 Den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommereI dette afsnit belyses den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande i Danmark. Først illustreres fordelingen via et landkort, hvorefter de tikommuner med den største andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landeangives. Endvidere er der udarbejdet en statistisk analyse af udviklingen i fordelingenaf indvandrere og efterkommere mellem kommunerne.Den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande mellemdanske kommuner er meget skæv, jf. figur 1.15. Figuren viser antallet af indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande i procent af kommunernes befolkning. Flestindvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bor i hovedstadsområdet og i destørste bykommuner. Årsagen hertil er primært, at mange indvandrere, der kom til Danmark,før integrationsloven trådte i kraft, bosatte sig i netop disse geografiske områder.I dag har i alt 108 kommuner en befolkningsandel af indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande på under 2 pct., i 106 kommuner er andelen 2 til 3,99 pct., i 48kommuner er andelen 4 til 9,99 pct., og 9 kommuner har en befolkningsandel på over 10pct.57


Figur 1.15: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning,pr. 1. januar 20040,0 - 2,22,3 - 3,63,7 - 6,36,4 - 8,18,2 - 24,1Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13, samt Danmarks Statistik,www.statistikbanken.dk, Bef1A.Note: I bilag A3 forklares konstruktionen af danmarkskortet.Tabel 1.11 viser de ti kommuner, hvor befolkningsandelen af indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande er størst i 2004. Ishøj, Brøndby og Albertslund Kommuner erde tre kommuner, der har den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande i forhold til indbyggertallet i kommunen. Samme tre kommuner havde også58


elativt flest indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i 1995. Andelen ervokset mest i Brøndby Kommune, der har oplevet en tilvækst på 8,0 procentpoint siden1995.Tabel 1.11: De ti kommuner med den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande, pr. 1. januar 20040-15-årige udlændinge fra ikkevestligelande som andel af alle0-15-årige i kommunenUdlændinge fra ikke-vestlige lande somandel af kommunens samledeindbyggertalKommune 1995 2004 1995 2004Ishøj 29,3 % 33,8 % 17,5 % 24,0 %Brøndby 21,9 % 30,8 % 11,8 % 19,8 %Albertslund 21,4 % 26,4 % 13,6 % 18,9 %Høje-Taastrup 17,2 % 20,9 % 9,5 % 14,1 %København 19,2 % 24,5 % 8,9 % 13,5 %Karlebo 14,7 % 18,8 % 9,1 % 13,5 %Farum 12,4 % 13,8 % 7,9 % 11,1 %Herlev 11,6 % 15,6 % 6,7 % 10,9 %Hvidovre 11,3 % 14,6 % 6,4 % 10,1 %Rødovre 8,9 % 15,2 % 4,7 % 9,6 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13, samt Danmarks Statistik,www.statistikbanken.dk, Bef1A.Tabellen viser endvidere andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landeunder 16 år som andel af alle 0-15-årige i hver af de ti kommuner med relativt flest indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande. Højest er andelen igen i Ishøj Kommune,hvor mere end hver tredje af alle 0-15-årige i 2004 er udlændinge fra ikkevestligelande. Blandt de i tabellen nævnte kommuner er andelen af indvandrere og efterkommereunder 16 år vokset relativt mest i Brøndby Kommune. Her er andelen stegetmed 8,9 procentpoint fra 1995 til 2004.En hyppigt anvendt metode til måling af uligheden i fordelinger er beregning af Ginikoefficienten.I forhold til fordelingen af udlændinge mellem danske kommuner vil Ginikoefficientenmed et enkelt tal beskrive forskellen mellem den faktiske fordeling af udlændingeog en helt ligelig fordeling af udlændinge. Med andre ord angiver Ginikoefficienten,hvor meget der skal omfordeles for at opnå en helt ligelig fordeling. ErGinikoefficienten lig med 1, svarer det til, at alle udlændinge er placeret i én enkeltkommune. Omvendt angiver en Ginikoefficient lig med 0, at antallet af udlændinge erfuldstændig ligeligt fordelt mellem kommunerne i forhold til kommunernes indbyggertal.59


Figur 1.16: Ginikoefficienter for fordelingen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landemellem kommunerne i forhold til kommunernes indbyggertal, 1990-20040,600,550,500,450,400,351990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13, samt Danmarks Statistik,www.statistikbanken.dk, Bef1A.Figur 1.16. illustrerer udviklingen i Ginikoefficienter for perioden 1990 til 2004. Koefficienterneer beregnet på baggrund af antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande i procent af indbyggertallet i hver kommune. 6 Som figuren viser, er antalletaf indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fordelt mere ligeligtmellem kommunerne fra 1990 til 2004. Mens Ginikoefficienten i 1990 udgjorde 0,57 liggerden i 2004 på 0,37. Dette svarer til en reduktion på 20 procentpoint. Især er fordelingenaf indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet mere lige fra 1995til 1996, hvor koefficienten falder fra 0,58 til 0,48. En del af forklaringen på denne reduktionkan være den markante tilflytning af flygtninge fra især Bosnien-Hercegovina imidten af 1990’erne. I den forbindelse blev der vedtaget en lov, der betød, at kommunernekunne overtage ansvaret for flygtninge fra det tidligere Jugoslavien umiddelbartefter meddelt opholdstilladelse. Loven trådte i kraft den 26. april 1996. 60 kommuner6 Ginikoefficienten er her defineret som værende gennemsnittet af summen af forskelle mellem ethvert muligtpar af observationer divideret med den gennemsnitlige observationsstørrelse. Ginikoefficienten kan derfor ud-n n1i= 1 j=1 xi− x jtrykkes ved formlen: G = ⋅, hvor G er Ginikoefficienten, x i er observationen (andelen af22 n ⋅ xindvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande) i kommune i, n er antallet af kommuner og x er et uvægtetgennemsnit af observationer i kommunerne. Se bl.a. Damgaard og Weiner, “Describing inequality in plant sizeor fecundity”, The Ecological Society of America. Ecology 81(4 2000), side 1139-1142 for en uddybning af metoden.60


valgte at benytte sig af denne mulighed, hvilket har forøget den geografiske spredning afudlændinge.Også i perioden 1999 til 2004 er antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande i procent af befolkningen i kommunerne blevet væsentligt mere ligeligtfordelt mellem kommunerne. Den mest nærliggende forklaring herpå er, at integrationslovenfra 1999 fastsætter regler for fordeling af nyankomne flygtninge mellem landets271 kommuner for herigennem at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af flygtninge.7 Også andre forhold kan være af betydning for udlændinges geografiske placering,bl.a. familiemæssig tilknytning, kulturelle bånd, fertilitet mv. I kapitel 3 om kommunernesintegrations- og repatrieringsindsats ses bl.a. nærmere på boligplaceringen af flygtninge,og i kapitel 4 behandles emnet udsatte boligområder.1.11 Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere i DanmarkDanmarks Statistik udarbejder årligt en række fremskrivninger over udvikling i antallet afindvandrere og efterkommere i Danmark. Disse fremskrivninger bygger på forudsætningerom en række mere eller mindre forudsigelige forhold såsom fremtidig indvandring,udvandring, fertilitet (dvs. fødselshyppighed) og dødelighed mv. De her præsenteredefremskrivninger, der er udarbejdet af Danmarks Statistik, bygger på forudsætninger, derfremgår af faktaboks 1.3.7 De boligplacerede flygtninge kan som hovedregel ikke modtage introduktionsydelse og deltage i et introduktionsprogram,såfremt de fraflytter den kommune, de er blevet boligplaceret i under den treårige introduktionsperiode.Dette gælder ikke, såfremt den kommune, som den pågældende flytter til, accepterer at overtage ansvaretfor introduktionsprogrammet. Kommunen skal overdrage ansvaret, hvis væsentlige grunde taler herfor.61


Faktaboks 1.3: Forudsætninger for Danmarks Statistiks fremskrivningerFertilitet:For både kvinder med dansk oprindelse samt indvandrer- og efterkommerkvinder fra vestlige lande forudsættesen stigende fertilitet fra 1,72 i 2004 til 1,85 i 2030.For indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande forventes en aftagende fertilitet fra 2,4 i 2004 til 2,1 i 2030.Fertiliteten for efterkommerkvinder fra ikke-vestlige lande forventes at falde fra 2,1 i 2004 til 1,9 i 2030.Fertiliteten er konstant fra 2030 frem til 2049 for alle tre grupper.Overgangshyppigheder:Overgangshyppigheder angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og efterkommerkvinder,der vil blive klassificeret i gruppen af danskere. Indvandrere fra vestlige lande: 63,8, indvandrerefra ikke-vestlige lande: 15,7, efterkommere fra vestlige lande: 95,6 og efterkommere fra ikke-vestlige lande:91,3.Dødelighed:Mænd: En stigning i middellevetiden fra 74,9 år i 2004 til 81 år i 2049.Kvinder: En stigning i middellevetiden fra 79,5 år i 2004 til 84 år i 2049.Indvandring:Indvandringen af personer med dansk oprindelse forudsættes at være på 20.000 personer i 2004. Den årligeindvandring af personer fra vestlige lande forudsættes at stige støt fra 12.000 personer i 2004 til 14.000personer i 2010. Herefter stiger indvandringen støt til 17.000 personer i 2030. Den årlige indvandring af personerfra ikke-vestlige lande forudsættes at stige støt fra 12.000 personer i 2004 til 14.000 personer i 2030.Der er ikke lavet særskilte forudsætninger for indvandring af efterkommere fra vestlige lande, da indvandringener meget lille. Den årlige indvandring af efterkommere fra ikke-vestlige lande forudsættes at stigefra 750 personer i 2004 til 1.300 personer i 2030. Det sidstnævnte niveau holdes konstant frem til 2050 foralle grupper.Udvandringshyppigheder:Der forudsættes en jævn stigning på 0,5 pct. årligt i udvandringshyppighederne for alle grupperne indtil2030, hvorefter de holdes konstante i resten af fremskrivningsperioden.Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration for befolkningsfremskrivning 2004, www.statistikbanken.dk, Prog7A.De største usikkerheder i befolkningsfremskrivningerne knytter sig til forudsætningerneom fertilitet og vandringer. For danskere, indvandrere fra vestlige lande og efterkommerefra vestlige lande er fertiliteten næsten den samme og har bevæget sig omkring 1,7de seneste år. Derimod er der større udsving i fertiliteten blandt indvandrer- og efterkommerkvinderfra ikke-vestlige lande. I perioden 1993 til 2003 er den samlede fertilitetfor indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande faldet fra 3,41 til 2,51, og fertiliteten forventesat falde til 2,40 i 2004. Også fertilitetstallene for efterkommere fra ikke-vestligelande har varieret en del, hvilket skyldes, at antallet af kvinder mellem 15 og 50 år idenne gruppe stadig er lille. I 2002 var fertiliteten blandt efterkommerkvinder fra ikkevestligelande 1,71, mens fertiliteten i 2003 var 2,17. For 2004 forventes en fertilitet på2,10. Ændringerne i fertiliteten blandt indvandrer- og efterkommerkvinder fra ikke-62


vestlige lande vil derfor bidrage til nogen usikkerhed om udviklingen i fertiliteten og derforogså i det samlede befolkningstal fremover.I befolkningsfremskrivningerne er der taget højde for den faldende indvandring bl.a. somfølge af stramningerne i udlændingepolitikken. Det har betydet, at antallet af indvandredefra ikke-vestlige lande i 2003 var godt 12.000 sammenlignet med et gennemsnitligttal på over 15.000 i de foregående 5 år. Hvordan indvandringen udvikler sig fremover, vilafhænge af mange forskellige økonomiske og politiske faktorer. Samlet set bør fremskrivningernesresultater derfor fortolkes med større varsomhed, jo længere ud i fremtidenman ser.Som det fremgår af tabel 1.12, vil hele befolkningen i Danmark i henhold til DanmarksStatistiks fremskrivninger vokse fra 5.397.640 personer i 2004 til 5.458.863 personer i2050. Dette er en stigning på 1,1 pct. Mens antallet af danskere falder med 6,1 pct. fremtil 1. januar 2050, vokser både antallet af udlændinge fra vestlige lande og fra ikkevestligelande. Dermed udgør andelen af danskere 85,2 pct. af befolkningen i 2050 mod91,8 pct. i 2004, hvilket er en reduktion på 6,6 procentpoint.Tabel 1.12: Udviklingen i befolkningen opdelt på oprindelseslande, pr. 1. januar 2004, 2014 og 20502004 2014 2050PersonerHele befolkningen 5.397.640 5.483.785 5.458.863Danskere 4.955.604 4.929.214 4.653.073Udlændinge fra vestlige lande 128.960 144.480 180.845Udlændinge fra ikke-vestlige lande 313.076 410.091 624.945ProcentHele befolkningen 100,0 % 100,0 % 100,0 %Danskere 91,8 % 89,9 % 85,2 %Udlændinge fra vestlige lande 2,4 % 2,6 % 3,3 %Udlændinge fra ikke-vestlige lande 5,8 % 7,5 % 11,4 %Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Prog7A.Antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande vokser med 0,9 procentpointfor at udgøre 3,3 pct. af befolkningen i 2050. En noget større stigning vil finde stedblandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige, hvis andel af befolkningen stigefra 5,8 pct. i 2004 til 11,4 pct. i 2050. Dette er omtrent dobbelt så mange indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande som i 2004. Samlet forudsiger prognosen dermed,63


at antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark vil udgøre 14,8 pct. af befolkningeni 2050. Dette svarer til ca. hver syvende person i Danmark.Inden for de næste 10 år forudsiger prognosen ligeledes en vækst i antallet af indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande. Fra 2004 til 2014 vil antallet af indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande blive forøget med 97.015 personer svarende tilen stigning på 31,0 pct. Dermed vil andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande udgøre 7,5 pct. af befolkningen i 2014.Generelt har indvandrere i Danmark en lavere gennemsnitsalder end danskere, jf. afsnit1.8. Det betyder, at relativt flere indvandrere end danskere er i den erhvervsaktive alder.Som figur 1.17 viser, udgør andelen af indvandrere fra vestlige lande i alderen 16-64år således 80,0 pct. af alle indvandrere fra vestlige lande, mens 84,8 pct. af indvandrernefra ikke-vestlige lande er mellem 16 og 64 år i 2004. Den tilsvarende andel blandtdanskere er 64,7 pct.Figur 1.17: Udviklingen i andelen af 16-64-årige fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar1980-2050100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050DanskereIndvandrere: Ikke-vestlige landeEfterkommere: Ikke-vestlige landeIndvandrere: Vestlige landeEfterkommere: Vestlige landeKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 og Danmarks Statistik,www.statistikbanken.dk, Bef13 og Prog7A.Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning af befolkningsudviklingen.Frem til 2050 vil både andelen af danskere og indvandrere i alderen 16-64 år falde.Størst er faldet blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor andelen vil blive reduce-64


et til 73,0 pct. svarende til et fald på 11,8 procentpoint i forhold til 2004. Andelen af16-64-årige blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande vil dog stadig være større i 2050end blandt både danskere og indvandrere fra vestlige lande, hvor andelen vil udgørehenholdsvis 56,7 pct. og 72,9 pct. i 2050.Kun få efterkommere fra ikke-vestlige lande er i den erhvervsaktive alder i 2004, jf. afsnit1.8. Men som figur 1.17 viser, vil andelen af efterkommere fra ikke-vestlige lande iden erhvervsaktive alder vokse markant frem til 2050. Mens kun 19,5 pct. af efterkommernefra ikke-vestlige lande er mellem 16 og 64 år i 2004, vil 62,0 pct. af efterkommernefra ikke-vestlige lande være i den erhvervsaktive alder i 2050. Dermed vil andelenaf efterkommere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder være højere i 2050end den tilsvarende andel af danskere.Tabel 1.13 viser befolkningsfremskrivningen fra 2004 frem til 2050 for 16-64-årige fordeltpå herkomst og oprindelseslandegrupper. I alt vil der være 315.835 færre personer i denerhvervsaktive alder i 2050, hvor andelen af 16-64-årige vil udgøre 58,6 pct. af befolkningen.I dag er 65,1 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder.Tabel 1.13: Udviklingen i antal 16-64-årige opdelt på herkomst og oprindelseslandegrupper, pr. 1.januar 2004-20502004 2014 2050PersonerUdlændinge fra vestlige lande 99.567 107.111 126.622Udlændinge fra ikke-vestlige lande 207.164 286.497 430.335Danskere 3.206.463 3.077.798 2.640.402Hele befolkningen 3.513.194 3.471.406 3.197.359ProcentUdlændinge fra vestlige lande 2,8 % 3,1 % 4,0 %Udlændinge fra ikke-vestlige lande 5,9 % 8,3 % 13,5 %Danskere 91,3 % 88,7 % 82,6 %Hele befolkningen 100,0 % 100,0 % 100,0 %Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Prog7A.Faldet i antallet af personer i den erhvervsaktive alder kan henføres til en markant reduktioni antallet af danskere i alderen 16-64 år frem til 2050. I 2014 og i 2050 vil antalletaf danskere i den erhvervsaktive alder være faldet med henholdsvis 4,0 pct. og 17,7pct. i forhold til 2004. Derimod vokser antallet af udlændinge fra vestlige lande i alderen16-64 år med 27,2 pct. fra 2004 til 2050, mens antallet af udlændinge i den erhvervsak-65


tive alder fra ikke-vestlige lande vokser med 107,7 pct. Dermed sker der en fordobling iantallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder i perioden 2004-2050.At antallet af danskere i alderen 16-64 år falder, mens antallet af udlændinge i alderen16-64 år vokser frem til 2050, betyder, at antallet af udlændinge i den erhvervsaktivealder udgør en stadig større andel af hele befolkningen i alderen 16-64 år. I 2050 vil 17,5pct. af de 16-64-årige være indvandrere eller efterkommere. I dag er den tilsvarendeandel 8,7 pct.Ovennævnte udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktivealder kan have en gavnlig virkning på samfundsøkonomien. Dette forudsætter dog, atudlændige kommer i beskæftigelse i samme omfang som danskere. I kapitel 6, der omhandlerindvandreres og efterkommeres integration på arbejdsmarkedet, behandles dettespørgsmål yderligere.66


2. Asyl og opholdDette kapitel beskriver udviklingen i, hvor mange og hvilke udlændinge der har søgt omophold i Danmark og har fået opholdstilladelse i Danmark. Kapitlet indledes med en præsentationaf asyl- og opholdsstatistikken. Derefter følger en kort beskrivelse af asylsystemeti Danmark og en præsentation af antallet af asylansøgere i Danmark. Endvidereindeholder kapitlet en oversigt over antallet af personer, som søger om familiesammenføring.Sidst i kapitlet belyses det, hvor mange udlændinge der får opholdstilladelse iDanmark og på hvilket grundlag.2.1 Asyl- og opholdsstatistikAsyl- og opholdsstatistikken omfatter statistiske opgørelser over udlændinges adgang tilog ophold i Danmark. Statistikken er opdelt på opgørelser vedrørende asyl, familiesammenføring,EU/EØS-opholdsbeviser samt andre opholdstilladelser (herunder til praktikanter,specialister, forskere og uddannelsessøgende).Tallene opgøres ved hjælp af Udlændingeregistret, som er et elektronisk sags- og journaliseringssystem.Udlændingeregistret indeholder oplysninger om udenlandske statsborgere,der har eller har haft en sag under behandling efter udlændingelovens bestemmelsermv. Udlændinge, der får opholdstilladelse, registreres i CPR-registret og indgår herefteri det samlede befolkningstal for Danmark.2.2 Asylansøgeres vej gennem systemetUdlændinge kan rejse ind i Danmark og søge om asyl. Herudover kan personer, der alleredebefinder sig lovligt i Danmark, men ønsker beskyttelse som flygtninge, søge omasyl.Før den 1. juli 2002 havde udlændinge endvidere mulighed for at indgive ansøgning omasyl ved en dansk repræsentation i udlandet, såfremt de havde tilknytning til Danmark.Når en asylansøgning indgives i Danmark, tager Udlændingestyrelsen stilling til, om sagenskal behandles her i landet eller i et andet EU-land, eller om ansøgeren eventuelt skalafvises til et sikkert tredjeland uden for EU. Dublin-konventionen regulerer, hvilket EUlandder har ansvaret for at behandle en asylansøgning og har til formål at sikre, at enasylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land. Det fremgår af tabel 2.1, at Danmark i1997-2003 har tilbagesendt markant flere asylansøgere til andre EU-lande, end Danmarkhar modtaget i medfør af Dublin-konventionen.67


Tabel 2.1: Fremsættelse af anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse i medfør afDublin-konventionen, 1997–2003 (antal personer)1997-2003 2003Antal Andel Antal AndelDansk fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelsei medfør af Dublin-konventionen 1997–2003Fremsatte anmodninger i alt 9.439 100 % 1.060 100 %- Heraf accepteret 8.633 91 % 961 90 %- Heraf nægtet 734 8 % 27 3 %- Heraf verserende sager ultimo perioden 72 1 % 72 7 %Anden EU-stats fremsættelse af anmodning om overtagelse/tilbagetagelsei medfør af Dublin-konventionen 1997–2003Fremsatte anmodninger i alt 3.281 100 % 861 100 %- Heraf accepteret 2.334 71 % 561 65 %- Heraf nægtet 804 25 % 157 18 %- Heraf verserende sager ultimo perioden 143 4 % 143 17 %Kilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.Note: Dublin-konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. september 1997.Figur 2.1 viser en oversigt over en asylansøgers vej gennem asylproceduren fra det tidspunkt,hvor vedkommende henvender sig til myndighederne med henblik på at søge asyl,til sagen er endeligt afgjort.68


Figur 2.1: En asylansøgers vej gennem systemetAnkomst1. Udlændingestyrelsen vurderer, om Danmark elleret andet EU-land er ansvarlig for asylansøgningensbehandling efter Dublin-konventionen. Hvis asylansøgerener kommet til Danmark fra et ikke-EU-land,undersøger Udlændingestyrelsen, om asylansøgerenkan afvises til dette land. Afvisning kan kun ske tilsikre lande.Indrejse og indkvartering2. Asylansøgere, der ikke afvises, registreres afUdlændingestyrelsen som asylansøgere og overførestil modtagecenter Sandholm, som drives af DanskRøde Kors. Asylansøgere kan også indkvarteresprivat.3. Udlændingestyrelsen viser asylansøgeren en videoom asylproceduren. Samtidig får asylansøgerenudleveret en vejledning om asylproceduren og omasylansøgeres rettigheder og pligter i Danmark.Efter at have set asylvideoen udfylder asylansøgerenet skema, som danner grundlag for den senereasylsamtale.Dublin-konventionenA. Hvis asylansøgeren er indrejst fra et EU-land,retter Udlændingestyrelsen henvendelse til detrelevante EU-land med anmodning om overtagelseeller tilbagetagelse af asylansøgeren.B. Asylansøgeren overføres til dette land, hvislandet accepterer.C. Asylansøgeren kan klage over en afgørelse efterDublin-konventionen til Integrationsministeriet, menasylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark,mens ministeriet behandler klagen.ellerAfvisningA. Udlændingestyrelsens beslutning om afvisningmeddeles asylansøgeren.B. Asylansøgeren kan klage over afvisningen tilIntegrationsministeriet, men asylansøgeren har ikkekrav på at blive i Danmark, mens ministeriet behandlerklagen.C. Asylansøgeren udsendes hurtigst muligt.Åbenbart grundløs procedureAsylsamtale4. Udlændingestyrelsen interviewer asylansøgerenpå baggrund af oplysningerne i det udfyldte skema.Herefter afgøres det, om sagen skal fortsætte inormal procedure eller i åbenbart grundløsprocedure.Normal asylsagsbehandling5. Udlændingestyrelsen vurderer, om sagen kanafgøres på det foreliggende grundlag, eller om derskal indhentes flere oplysninger. Der meddelesenten tilladelse eller afslag med klageadgang tilFlygtningenævnet.A. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at ansøgningener udsigtsløs eller grundløs, sendes sagen tilDansk Flygtningehjælp.B. Er Dansk Flygtningehjælp enig i styrelsensvurdering, får asylansøgeren afslag uden mulighedfor at klage og skal udrejse straks. Er Dansk Flygtningehjælpuenig, kan sagen indbringes for Flygtnin-genævnet som normalt, jf. pkt. 6.b-9.C. Asylansøgeren har altid mulighed for at søge omopholdstilladelse af humanitære grunde.Afslag6b. Hvis asylansøgeren får afslag, sendessagen automatisk til Flygtningenævnet.7. Asylansøgeren får beskikket en advokat.Opholdstilladelse6.a. Hvis asylansøgeren får asyl, beslutter Udlændingestyrelsen,i hvilken kommune vedkommendeskal bo. Kommunen står herefter for integrationenaf flygtningen og er ansvarlig for f.eks. at tilbydeflygtningen et introduktionsprogram.8. Møde i Flygtningenævnet. Sagen forelæggessom udgangspunkt mundtligt for nævnet.9. Flygtningenævnet kan fastholde afgørelsenom afslag, og asylansøgeren skal såledesudrejse straks. Nævnet kan også ændre denog meddele asyl.Humanitær opholdstilladelse10. Asylansøgere, som er meddelt afslag på asyl afUdlændingestyrelsen, har mulighed for at søge omopholdstilladelse af humanitære grunde. Integrationsministerietbehandler sådanne ansøgninger.Kilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.69


Den 1. maj 2003 trådte nye regler i kraft, der har til formål at motivere afviste asylansøgeretil at udrejse. En asylansøger, der har fået endeligt afslag på asyl, tilbydes i førsteomgang 3.000 kr., hvis vedkommende vil udrejse frivilligt. Hvis den pågældende ikkeønsker dette, skærpes foranstaltningerne gradvist, jo længere tid den pågældende nægterat udrejse frivilligt. Disse foranstaltninger omfatter anvendelse af madkasseordning,overflytning til Center Sandholm med systematisk meldepligt og eventuel frihedsberøvelse.Ved samme lovændring blev reglerne for tidspunktet for indgivelse af ansøgning omhumanitær opholdstilladelse ændret. En sådan ansøgning kan herefter indgives efter Udlændingestyrelsensafslag på asyl og skal dermed ikke som hidtil afvente Flygtningenævnetsafgørelse.2.3 Asylansøgere i DanmarkAntallet af asylansøgere kan opgøres på forskellige måder. Bruttoansøgertallet angiversamtlige personer, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark - uanset om de får deresasylsag realitetsbehandlet i Danmark, og uanset om de allerede har et andet opholdsgrundlag,f.eks. som familiesammenførte. Indrejsetallet dækker over de personer, der errejst ind i Danmark uden forudgående opholdstilladelse, mens registreringstallet angiver,hvor mange personer der får realitetsbehandlet deres asylsag i Danmark.BruttoansøgertalletBruttoansøgertallet viser som sagt det samlede antal personer, der indgiver ansøgningom asyl i Danmark. Af tabel 2.2 ses udviklingen i bruttoansøgertallet fra 1998 til 2003fordelt på nationalitet.Tabel 2.2: Bruttoansøgertallet fordelt på nationalitet, 1998-20031998 1999 2000 2001 2002 2003Afghanistan 412 994 1.570 2.713 1.186 664Bosnien-Hercegovina 447 406 1.619 1.450 186 231Irak 3.001 4.265 2.596 2.724 1.045 442Rusland 102 183 269 302 198 269Serbien og Montenegro 1.457 1.682 1.824 1.166 1.030 750Somalia 771 652 552 701 391 370Øvrige 3.180 4.149 3.770 3.456 2.032 1.867I alt 9.370 12.331 12.200 12.512 6.068 4.593Kilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.70


Det fremgår af tabellen, at bruttoansøgertallet i 2003 er langt under halvdelen af talletfor 2001. Det skyldes især et fald i asylansøgninger fra personer fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro samt Irak.IndrejsetalletBruttoansøgertallet kan opdeles på personer med og uden forudgående opholdstilladelsei Danmark. Indrejsetallet dækker over personer, der er rejst ind i landet og søger asyluden at have forudgående opholdstilladelse.Af tabel 2.3 fremgår indrejsetallene for årene 1998-2003. Som det var tilfældet medbruttoansøgertallet, er også indrejsetallet faldet markant siden 2001. Således er indrejsetalletfaldet fra 10.352 til 3.945 personer fra 2001 til 2003, svarende til et fald på 62pct. Faldet kan især tilskrives færre indrejste fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina,Serbien og Montenegro samt Irak.Tabel 2.3: Indrejsetallet fordelt på nationalitet, 1998-20031998 1999 2000 2001 2002 2003Afghanistan 296 828 1.339 1.747 223 311Bosnien-Hercegovina 412 387 1.606 1.401 154 220Irak 2.145 3.672 2.132 2.109 682 343Rusland 100 181 266 297 195 259Serbien og Montenegro 1.430 1.664 1.319 1.084 964 716Somalia 312 449 358 465 226 334Øvrige 2.691 3.849 3.546 3.249 1.897 1.762I alt 7.386 11.030 10.566 10.352 4.341 3.945Kilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.RegistreringstalletBruttoansøgertallet og indrejsetallet angiver ikke, hvor mange der får deres asylsag realitetsbehandleti Danmark. Nogle personer udsendes til et sikkert tredjeland, overføres/tilbageførestil et andet EU-land efter Dublin-konventionen eller forsvinder/frafalderderes ansøgning i den indledende asylfase. Registreringstallet angiver antallet af spontaneasylansøgere, som får realitetsbehandlet deres asylsag i Danmark. Registreringstallenefor årene 1998-2003 fremgår af tabel 2.4.71


Tabel 2.4: Registreringstallet fordelt på nationalitet, 1998-20031998 1999 2000 2001 2002 2003Afghanistan 332 534 1.340 2.088 1.698 587Bosnien-Hercegovina 201 167 731 1.005 215 116Irak 1.919 1.822 2.499 1.997 1.603 282Rusland 62 76 245 122 113 172Serbien og Montenegro 371 868 1.647 557 831 371Somalia 634 496 747 519 495 174Øvrige 2.183 2.567 3.138 2.097 1.705 1.065I alt 5.702 6.530 10.347 8.385 6.660 2.767Kilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.Antallet af registrerede asylansøgere lå i perioden 1998–1999 på omkring 5.000–6.000personer pr. år. I 2000 var antallet af registrerede asylansøgere steget til 10.347 personer.I 2002 faldt antallet af registrerede asylansøgere imidlertid til 6.660 for i 2003 atudgøre 2.767 personer. Dette svarer til et fald på 58 pct. fra 2002 til 2003.2.4 Ansøgninger om familiesammenføringPersoner, der bor fast i Danmark, kan ifølge udlændingeloven blive familiesammenførtmed deres nærmeste familie, hvis en række betingelser er opfyldt.En ansøgning om familiesammenføring skal normalt indgives ved en dansk ambassadeeller et dansk konsulat i udlandet. Efter indgivelse af ansøgningen sendes ansøgningen tilUdlændingestyrelsen, som gennemgår ansøgningen og på baggrund af de foreliggendeoplysninger træffer en afgørelse i sagen. Ansøgeren kan klage over styrelsens afslag tilIntegrationsministeriet.Tabel 2.5 viser antallet af personer, som i 2002 og 2003 har søgt om familiesammenføringfordelt på nationalitet.72


Tabel 2.5: Antal personer, som har søgt om familiesammenføring i Danmark, fordelt på nationalitet,2002-20032002 2003Afghanistan 676 604Irak 1.679 491Iran 267 189Kina 269 177Pakistan 440 175Rusland 276 199Serbien og Montenegro 239 203Somalia 988 439Statsløse palæstinensere 237 80Thailand 641 458Tyrkiet 1.254 626USA 255 206Øvrige 4.029 2.673I alt 11.250 6.520Kilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.Som det fremgår af tabellen, er antallet af personer, som har søgt om familiesammenføringi 2003, næsten halveret i forhold til det samlede antal ansøgere i 2002. Således ansøgte11.250 personer om familiesammenføring i 2002, mens antallet i 2003 var faldet til6.520. Det største fald i antallet af ansøgninger fra 2002 til 2003 er sket blandt ansøgerefra Irak, hvor antallet af ansøgere er faldet med 71 pct.2.5 Meddelte opholdstilladelserPersoner, der rejser ind i Danmark kan få opholdstilladelse af forskellige grunde. Indvandreresopholdsgrundlag kan således inddeles i fire kategorier, 1) personer, der meddelesasyl og derved opnår flygtningestatus, 2) personer, der meddeles opholdstilladelse efterfamiliesammenføringsreglerne, 3) personer, der får EU/EØS-opholdsbeviser (kun EU/EØSstatsborgere)og 4) personer, der får andre former for opholdstilladelser med henblik pået særligt tidsbegrænset ærinde i Danmark (bl.a. specialister, praktikanter, studerendeog au pairer).Antallet af meddelte opholdstilladelser er faldet fra 33.363 i 2002 til 31.433 i 2003, svarendetil et fald på 5,8 pct. Tabel 2.6 giver en samlet oversigt over antallet af meddelteopholdstilladelser inden for de enkelte kategorier i perioden 1998-2003.73


Tabel 2.6: Antal meddelte opholdstilladelser fordelt på kategori, 1998–2003Kategori 1998 1999 2000 2001 2002 2003(A) Asyl mv. 4.758 4.443 5.156 6.263 4.069 2.447Flygtningestatus 4.442 4.223 4.388 5.742 3.489 1.852- heraf konventionsstatus 1.102 1.105 1.327 2.020 1.267 724- heraf beskyttelsesstatus - - - - 3 83- heraf de facto-status 2.862 2.584 2.541 3.116 1.686 519- heraf kvoteflygtninge 444 501 464 531 490 509- heraf indgivet i udlandet før 1. juli 2002 34 33 56 75 43 17Andet grundlag 316 220 768 521 580 595- heraf humanitær opholdstilladelse 42 39 31 83 45 203- heraf ganske særlige grunde 83 79 389 100 78 67(B) Familiesammenføring 9.687 9.422 10.021 10.950 8.151 4.791- heraf til ægtefæller og faste samlevere 6.442 6.637 6.399 6.499 4.880 2.538- heraf til mindreårige børn 3.004 2.585 3.384 4.185 3.052 2.170- heraf til forældre 241 200 238 266 219 83(C) Andre opholdstilladelser 10.488 9.674 11.229 13.191 15.102 17.720- heraf uddannelse 3.254 3.658 4.239 3.724 5.317 6.212- øvrige, herunder arbejde 7.234 6.016 6.990 9.467 9.785 11.508(D) EU/EØS-opholdsbeviser 6.101 5.706 5.925 5.950 6.041 6.475I alt (A + B + C + D) 31.034 29.245 32.331 36.354 33.363 31.433Kilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.Faldet i antallet af meddelte opholdstilladelser skyldes et fald i antallet af meddelteopholdstilladelser til asyl og familiesammenføring. Sideløbende med denne udvikling erantallet af andre opholdstilladelser, herunder til uddannelse og arbejde dog steget, hvilketreducerer faldet i det samlede antal af opholdstilladelser. Figur 2.2 illustrerer denneudvikling i de forskellige former for meddelte opholdstilladelser. Nedenfor forklares deforskellige former for opholdstilladelser nærmere.74


Figur 2.2: Meddelte opholdstilladelser, 2001-200314 .0 0 012 .0 0 010 .0 0 08.0006.0004.0002.00002001 2002 2003Asyl Familiesammenføring Uddannelse Andre opholdstilladelser herunder arbejdeKilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.Opgørelsen over antallet af opholdstilladelser kan ikke direkte sammenlignes med indvandringstallene– dvs. antallet af personer, der rejser ind i Danmark. Dette skyldes fordet første, at der kan være en tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for den meddeltetilladelse og tidspunktet for indvandringen. For det andet betyder en opholdstilladelseikke en øget indvandring i de tilfælde, hvor personen allerede har en opholdstilladelse,eksempelvis som familiesammenført, og efterfølgende søger om ophold på andetgrundlag. For det tredje kan der være tilfælde, hvor en opholdstilladelse ikke benyttes,fordi den pågældende udlænding aldrig indrejser i landet. Endelig er det muligt forstatsborgere fra de nordiske lande frit at tage ophold i Danmark uden at have opholdstilladelse.Opholdstilladelser til flygtninge mv.Asylansøgere, der opfylder betingelserne i FN’s flygtningekonvention, kan få opholdstilladelsei Danmark. Ifølge konventionen er en flygtning en person, der nærer velbegrundetfrygt for at blive forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold tilen særlig social gruppe eller politiske anskuelser, og som befinder sig uden for sit hjemlandeller tidligere opholdsland.75


Ud over beskyttelse til konventionsflygtninge gives opholdstilladelse med beskyttelsesstatus,hvis ansøgeren ved tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf, tortur,umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.Endelig gives der hvert år opholdstilladelse til et nærmere antal kvoteflygtninge. De kvoteflygtninge,der kommer til Danmark, udvælges af Udlændingestyrelsen i samarbejdemed Udenrigsministeriet og FN’s Flygtningehøjkommissariatet (UNHCR). Siden 1989 harDanmark modtaget omkring 500 kvoteflygtninge om året.I de tilfælde, hvor en asylansøger meddeles endeligt afslag på en asylansøgning, er dermulighed for at give opholdstilladelse på andet grundlag. Det drejer sig bl.a. om humanitæropholdstilladelse samt opholdstilladelse af andre ganske særlige grunde, f.eks. tiluledsagede mindreårige asylansøgere og til visse asylansøgere på grund af udsendelseshindringer.Før ændringerne af udlændingeloven pr. 1. juli 2002 kunne der gives asyl til såkaldte defacto flygtninge, som ikke opfyldte betingelserne i FN’s flygtningekonvention, men somaf “andre lignende eller i øvrigt tungtvejende” grunde havde en velbegrundet frygt forforfølgelse eller tilsvarende overgreb. Bestemmelsen blev afskaffet med ændringerne afudlændingeloven og erstattet af den oven for nævnte beskyttelsesstatus. Asylansøgere,der har ansøgt om asyl før 1. juli 2002, vil fortsat kunne blive meddelt de facto-status.I figur 2.3 ses antallet af meddelte opholdstilladelser i asylsager mv. i perioden 1998-2003. Figuren viser, at det samlede antal af meddelte opholdstilladelser i asylsager mv.(flygtningestatus og andet grundlag) er faldet fra 2001 til 2003. I 2001 var det samledeantal af meddelte opholdstilladelser i asylsager 6.263, mens antallet i 2003 var faldet til2.447. 1 Dette er et fald på ca. 60 pct.1 Disse tal omfatter også asylansøgninger indgivet i udladet før den 1. juli 2002.76


Figur 2.3: Meddelte opholdstilladelser i asylsager mv., 1998-20037.0006.0005.0004.0003.0002.0001.00001998 1999 2000 2001 2002 2003Konventionsstatus De facto-status Kvoteflygtninge Beskyttelsesstatus Andet grundlagKilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.De fleste opholdstilladelser i asylsager, der er udstedt i 2003, er udstedt til personermed flygtningestatus, hvilket omfatter konventionsstatus, de facto-status, beskyttelsesstatusog kvoteflygtninge. Kun en mindre andel blev udstedt på andet grundlag. Såledesblev der i 2003 i alt meddelt 1.852 opholdstilladelser til personer med flygtningestatusog 595 på andet grundlag. Andelen af opholdstilladelser på andet grundlag er dog steget iforhold til det samlede antal opholdstilladelser, idet der er i 2003 er meddelt væsentligtfærre opholdstilladelser til personer med flygtningestatus end de tidligere år.Tabel 2.7 viser, hvordan de meddelte opholdtilladelser fordeler sig på forskellige nationaliteter.Det fremgår af tabellen, at der i 2003 er givet flest opholdstilladelser i asylsagertil ansøgere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina samt Serbien og Montenegro. Derer dog sket et fald i antallet af opholdstilladelser til personer fra disse lande de senesteår.77


Tabel 2.7: Antal opholdstilladelser i asylsager mv. fordelt på nationalitet, 1998–20031998 1999 2000 2001 2002 2003Afghanistan 324 554 1.322 2.075 882 724Armenien 36 36 26 35 3 19Bosnien-Hercegovina 225 134 173 123 302 256Burundi 59 25 40 13 58 19Irak 1.749 1.904 1.745 2.049 891 151Iran 232 230 143 93 305 151Libanon 32 17 6 13 7 21Rusland 14 12 16 73 93 76Rwanda 55 15 25 21 41 11Serbien og Montenegro 365 459 597 676 351 212- heraf Kosovo 332 438 341 594 64 149Somalia 946 521 538 603 646 131Sri Lanka 79 68 49 37 48 29Statsløse palæstinensere 339 191 116 80 50 71Syrien 8 24 26 14 47 13Ukraine 10 16 16 9 1 2Vietnam 26 19 18 19 21 12Øvrige 259 218 300 330 323 549I alt 4.758 4.443 5.156 6.263 4.069 2.447Kilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.Opholdstilladelser til familiesammenførteUdlændinge, der har familie i Danmark, har mulighed for at få opholdstilladelse her ilandet efter reglerne om familiesammenføring i den danske udlændingelov. Opholdstilladelsekan, når visse betingelser er opfyldt, gives til:- Ægtefæller, samlevere og registrerede partnere- Børn under 15 år.Ved ændringen af udlændingeloven den 1. juli 2002 blev muligheden for familiesammenføringmed forældre afskaffet. Samtidig blev der indført skærpede betingelser for ægtefællesammenføring.Bl.a. gives der herefter kun ægtefællesammenføring, hvis beggeparter er mindst 24 år, og hvis parrets samlede tilknytning til Danmark er større end tilknytningentil et andet land. Herudover skal en række yderligere betingelser være opfyldt.1. januar 2004 skete der en ændring af tilknytningskravet. Ændringen indebærer, at derikke stilles tilknytningskrav i tilfælde, hvor den ægtefælle, der ønsker at få en uden-78


landsk ægtefælle til landet, har haft dansk statsborgerskab i over 28 år. Det sammegælder for udlændinge, der er født og opvokset her i landet eller er kommet hertil sommindre børn og har haft deres opvækst her i landet og endvidere har opholdt sig lovligther i landet i 28 år. Den nye lov indebærer endvidere, at der ikke kan gives opholdstilladelse,hvis det er tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters eget ønske.Det anses for tvivlsomt, om et ægteskab er indgået efter begge parters eget ønske, hvisægtefællerne er nært beslægtede, og at tidligere ægtefællesammenføringer i familientaler for, at ægteskabet ikke er indgået efter begge ægtefællers eget ønske. Reglernefor ægtefællesammenføring beskrives nærmere i bilag A1.Figur 2.4 giver en oversigt over det samlede antal af familiesammenføringstilladelser iperioden 1998-2003, fordelt efter typen af familiesammenføring.Figur 2.4: Familiesammenføringstilladelser fordelt efter typen af familiesammenføring, 1998–200312 .0 0 010 .0 0 08.0006.0004.0002.00001998 1999 2000 2001 2002 2003Ægteskab eller fast samlivsforhold M indreå rige børn Forældre over 60 å rKilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.Det fremgår af figuren, at antallet af familiesammenføringstilladelser toppede i 2001,hvorefter det faldt i 2002, dvs. det år, hvor lovændringerne havde virkning fra den 1.juli. Antallet af tilladelser er endvidere faldet fra 8.151 i 2002 til 4.791 i 2003, svarendetil et fald på 41 pct. Det største fald er sket i antallet af tilladelser til familiesammenføringmed ægtefæller og faste samlevere.79


Tabel 2.8 viser, hvordan de meddelte opholdstilladelser til familiesammenførte fordelersig på udvalgte nationaliteter. Det fremgår af tabellen, at de største familiesammenføringslandei 2003 var Irak, Somalia, Afghanistan og Thailand.Tabel 2.8: Antal familiesammenføringstilladelser fordelt på nationalitet, 1998–20031998 1999 2000 1 2001 2002 2003Afghanistan 218 279 - 1.626 763 374Bosnien-Hercegovina 152 91 - 110 90 18Irak 1.228 1.041 - 1.628 1.479 969Iran 216 227 - 240 192 85Kina 145 224 - 285 177 148Marokko 273 223 - 155 129 49Pakistan 363 323 - 244 237 81Polen 300 202 - 207 135 82Rusland 227 267 - 307 235 173Serbien og Montenegro 255 172 - 171 125 62Somalia 707 885 - 828 624 412Statsløse palæstinensere 166 188 - 152 150 35Thailand 444 588 - 690 531 357Tyrkiet 1.509 1.146 - 1.009 764 320USA 309 263 - 206 188 133Vietnam 191 210 - 207 153 106Øvrige 2.984 3.093 - 2.885 2.179 1.387I alt 9.687 9.422 - 10.950 8.151 4.791Kilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.1 Det er ikke muligt at opgøre tal for familiesammenføringstilladelser for 2000 fordelt på nationaliteter, der er sammenligneligemed de øvrige år.Tabel 2.9 giver en oversigt over afslag på ansøgninger om ægtefællesammenføring i2003. Det fremgår af tabellen, at afslag oftest er begrundet med, at tilknytningskraveteller 24-års- kravet ikke er opfyldt. Således er 49 pct. af alle afslag på ægtefællesammenføringbegrundet med, at et af disse to krav ikke er opfyldt.80


Tabel 2.9: Afslag på ægtefællesammenføring i Udlændingestyrelsen fordelt efter begrundelse, 2003Kategori Antal personer Andel af samlede antal afslagTilknytningskravet 681 33 %24-års-reglen 335 16 %Forsørgelseskravet 89 4 %Proforma 86 4 %Boligkravet 66 3 %Manglende sikkerhedsstillelse 34 2 %Tvangsægteskab 5


ejde i Danmark på lige fod med andre EU-borgere. Dog gælder der for otte af disse lande(Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) en overgangsordning,der giver en trinvis overgang til den fulde fri bevægelighed. For Cypern ogMalta gælder de almindelige regler for EU-borgere.Overgangsordningen indebærer, at opholdstilladelse til statsborgere fra de nævnte ottelande som udgangspunkt bl.a. er betinget af, at der er tale om fuldtidsbeskæftigelse, atder foreligger et konkret ansættelsestilbud med angivelse af, at løn- og ansættelsesvilkåreneer fastlagt i henhold til en nærmere angivet overenskomst eller er sædvanlige fordet danske arbejdsmarked, og at arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig i henhold til kildeskatteloven.Overgangsordningen gælder alene lønmodtagere, idet statsborgere fra deotte nye lande kan etablere selvstændig erhvervsvirksomhed, studere samt levere ellermodtage tjenesteydelser her i landet på lige fod med andre EU-borgere.Antallet af udstedte EU/EØS-opholdsbeviser har i perioden 1997-2002 ligget relativt stabiltomkring 6.000, men steg i 2003 til knap 6.500. De fleste EU/EØS-opholdsbeviser givestil lønnet beskæftigelse og til studerende.Opholdstilladelser på det øvrige opholdsområdeUd over de nævnte opholdstilladelser i asylsager, familiesammenføringssager samtEU/EØS-opholdsbeviser er der i udlændingeloven visse andre muligheder for, at udlændingekan opholde sig i Danmark med forskellige formål. Disse opholdstilladelser betegnes“andre opholdstilladelser” og omfatter følgende tilladelsestyper:- Opholdstilladelser til personer med tidligere dansk indfødsret.- Opholdstilladelser til personer med nær familiemæssig tilknytning i Danmark.- Opholdstilladelser i forbindelse med adoption.- Opholdstilladelser af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn.- Opholdstilladelser af ganske særlige grunde, f.eks. til uddannelse, au pairer og praktikanter.I tabel 2.10 ses antallet af opholdstilladelser på det øvrige opholdsområde.82


Tabel 2.10: Opholdstilladelser på det øvrige opholdsområde mv., 2003Kategori 2003Uddannelse 6.212Praktikanter 1.417Au pairer 1.233Lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende 1.663Humanitært arbejde 1.042Familiemæssig tilknytning til person med midlertidig opholdstilladelse 939Erhverv og uddannelse på Færøerne og Grønland 687Jobkort-ordningen/specialister mv. 661Adoption 500Missionærer 151Øvrige sager 1 3.215I alt 17.720Kilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.1 Denne kategori indeholder personer, der tidligere har haft dansk indfødsret, personer der har nær familiemæssig eller lignendetilknytning til personer i Danmark.I 2003 er der sket en revidering og udvidelse af den statistiske inddeling af erhvervs- oguddannelsessagerne. Derfor er det ikke muligt at sammenligne tallene i tabel 2.10 medtallene fra tidligere år. Dog fremgår det af tabel 2.6, at der siden 1999 er sket en gradvisstigning i antallet af opholdstilladelser på det øvrige opholdsområde generelt. Det fremgårligeledes af tabel 2.6, at antallet af opholdstilladelser til uddannelse er vokset siden1998, mens det ikke er muligt at udskille opholdstilladelser, der er givet af beskæftigelsesmæssigeeller erhvervsmæssige hensyn. I 2003 blev der givet 6.212 opholdstilladelsertil uddannelse, hvilket svarer til 35 pct. af alle de øvrige opholdstilladelser.83


3. Kommunernes integrationsogrepatrieringsindsatsDette kapitel vil belyse kommunernes integrationsindsats, der bl.a. har til formål at sikre,at udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Desudenbelyser kapitlet kommunernes repatrieringsindsats, hvis formål bl.a. er at støtte udlændingesrepatriering, dvs. hjemrejse til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.Integrationsloven, danskuddannelsesloven og repatrieringsloven regulerer i dag rammernefor kommunernes integrations- og repatrieringsindsats. Kapitlet indledes derfor meden kortfattet beskrivelse af disse tre love. Derefter analyseres det, hvorledes integrations-og repatrieringsindsatsen er tilrettelagt inden for lovgivningens rammer. Der sesbl.a. på, hvor mange udlændinge der tilbydes aktivering og danskundervisning, samt hvormange udlændinge der modtager hjælp til repatriering. Desuden belyses det, hvorledeskommunernes udgifter til integrations- og repatrieringsindsatsen finansieres. Afslutningsvisanalyserer kapitlet effekterne af kommunernes integrationsindsats, herunder i hvorhøj grad kommunernes indsats i form af bl.a. tilbud om aktivering og danskundervisningfører til, at udlændinge kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende.Kapitlet bygger på de nyeste data vedrørende kommunernes integrations- og repatrieringsindsats.På de fleste områder er disse data fra 2003. Det er dermed ikke muligt atbelyse, hvor mange udlændinge der tilbydes danskuddannelse og aktive tilbud i medføraf den lovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2004. Det er ligeledes ikke muligt atbelyse, i hvilket omfang kommunernes indsats i form af bl.a. danskuddannelse og aktivetilbud efter denne lovgivning fører til, at udlændinge kommer i beskæftigelse og bliverselvforsørgende.Kommunernes integrations- og repatrieringsindsats er valgt som tema for denne årbog ogbehandles i et særskilt kapitel, idet en vellykket integrationsindsats i væsentlig grad vilkunne bidrage til, at regeringens målsætning om, at beskæftigelsen skal stige med50.000-60.000 personer frem mod 2010, kan opfyldes.Samtidig viser flere analyser, at en vellykket integrationsindsats vil medføre en betydeligforbedring af de offentlige finanser. En analyse, der er gennemført for en arbejdsgruppeunder Integrationsministeriet 1 , viser således, at hvis indvandrere og efterkommere blevperfekt integrerede - dvs. fik den samme økonomiske adfærd som danskere - ville detforbedre de offentlige finanser med 1,99 pct. af BNP fra og med 2006, hvilket svarer til29,2 mia. kr. i 2006. En perfekt integration af indvandrere og efterkommere er naturlig-1 Arbejdsgruppen om de langsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af udlændinge- og integrationspolitikken,“Rapport om de langsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af udlændinge- og integrationspolitikken”,2004. Rapporten findes på Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk.84


vis et meget ambitiøst mål selv ved en maksimal integrationsindsats. Beregningen viserdog, at der er et meget stort økonomisk potentiale i at få integrationsindsatsen til atlykkes.3.1 Rammerne for kommunernes integrationsindsatsRammerne for kommunernes integrationsindsats over for nyankomne udlændinge er regulereti lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) samt i lov omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven). Repatrieringsindsatsen,herunder reintegrationsbistand til ældre udlændinge, reguleres i repatrieringsloven.I dette afsnit gives en kort præsentation af de tre love.IntegrationslovenIntegrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, fastsætter rammerne for integrationenaf nyankomne udlændinge. Formålet med loven er bl.a. at bidrage til, at nyankomneudlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse samtat give den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggendeværdier og normer. Den 1. januar 2004 trådte en række ændringer af integrationsloven ikraft, herunder ændringer som følge af arbejdsmarkedsreformen “Flere i arbejde” samten finansieringsomlægning, som har til hensigt at støtte op om den mere beskæftigelsesrettedeindsats. 2Udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge, familiesammenførte til flygtningeeller familiesammenførte til andre er omfattet af integrationsloven. Statsborgerefra Norden, EU- og EØS-landene samt Schweiz er ikke omfattet af loven. Desuden omfatterloven ikke udlændinge, der er omfattet af EU’s regler om visumfritagelse. Familiesammenførtetil udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at varetageet bestemt arbejde eller lignende formål, er heller ikke omfattet af integrationsloven.Med henblik på at sikre en mere jævn fordeling af udlændinge i Danmark indebærer integrationsloven,at nyankomne flygtninge boligplaceres i landets kommuner i forhold til,hvor mange udlændinge der i forvejen bor i den enkelte kommune, jf. afsnit 3.2. Detteindebærer samtidig, at de familiesammenførte til flygtninge også fordeles mere jævntpå kommuner.2 Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. Lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november2003.85


Nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er fyldt 18 år, nårkommunen overtager integrationsansvaret, skal tilbydes et introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet,der har en varighed på op til tre år, tager udgangspunkt i en individuelkontrakt mellem den enkelte udlænding og bopælskommunen. Den individuellekontrakt skal være målrettet mod, at udlændingen hurtigst muligt opnår beskæftigelseeller en uddannelse, der kan få udlændingen i beskæftigelse eller øge udlændingens mulighedherfor.Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, og som ikke kan forsørge sig selv ellerbliver forsørget af andre, er som udgangspunkt berettigede til at modtage introduktionsydelse.3 Hertil kommer, at kommunen kan yde hjælp til afholdelse af særlige udgifter,som udlændingen ikke selv kan afholde, f.eks. store medicinudgifter, jf. afsnit 3.2.Introduktionsprogrammet, som er et redskab til at opfylde integrationslovens målsætningerom bl.a. selvforsørgelse, skal indeholde danskuddannelse og for udlændinge, sommodtager introduktionsydelse, aktive tilbud. Aktive tilbud opdeles i tre hovedgrupperomfattende vejledning og opkvalificering, praktik på en virksomhed eller ansættelse medløntilskud på en virksomhed. Som udgangspunkt er der således en sammenhæng mellemden gruppe af udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og den gruppe af udlændinge,der deltager i de aktive tilbud, jf. afsnit 3.2.Fra 2004 har kommunerne også mulighed for at give udlændinge, som ikke modtager introduktionsydelse,f.eks. familiesammenførte, som forsørges af ægtefællen, aktive tilbud,dog kun de virksomhedsrettede tilbud, dvs. praktik på en virksomhed eller ansættelsemed løntilskud. Til finansiering heraf yder staten et beskæftigelsestilskud til kommunen.Kommunen kan modtage dette beskæftigelsestilskud i op til ni måneder for hverudlænding.Staten finansierer kommunernes udgifter i medfør af integrationsloven via tilskud ogstatsrefusion, jf. afsnit 3.5.Fra 2004 er der indført resultattilskud, som udbetales til kommunen, hvis den enkelteudlænding består danskprøven på sit niveau eller kommer i ordinær beskæftigelse indenfor den treårige introduktionsperiode. Formålet med resultattilskuddene er at give den3 Det betyder, at det fortrinsvis er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der modtager introduktionsydelse,idet der ofte vil være stillet et forsørgelseskrav som betingelse for at få en opholdstilladelse som familiesammenførttil andre.86


enkelte kommune større økonomiske incitamenter til at få udlændinge gennem introduktionsprogrammetog i beskæftigelse.Udlændinge, som er omfattet af introduktionsprogrammet, har pligt til at deltage aktivtheri, og kommunen har pligt til løbende at følge op på den individuelle kontrakt. Vedudeblivelse eller højt ubegrundet fravær fra introduktionsprogrammet skal kommunenforetage fradrag i introduktionsydelsen. Endvidere kan udeblivelse eller højt ubegrundetfravær fra introduktionsprogrammet få betydning for en eventuel senere meddelelse aftidsubegrænset opholdstilladelse.DanskuddannelseslovenVoksne udlændinge, som ikke behersker det danske sprog, er berettigede til at deltage idanskuddannelse efter danskuddannelsesloven 4 . Danskuddannelseslovens målgruppe erdermed bredere end integrationslovens, idet f.eks. også EU-statsborgere er omfattet.Formålet med danskuddannelsesloven er bl.a. at bidrage til, at udlændinge hurtigst muligtkan forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked,så de kan komme i beskæftigelse og forsørge sig selv.Efter danskuddannelsesloven, som trådte i kraft den 1. januar 2004 5 , tilbydes danskundervisningensom tre selvstændige uddannelser, der hver er opdelt i seks moduler. Uddannelserneafsluttes alle med en centralt stillet danskprøve.Desuden er uddannelsesretten for den enkelte udlænding som hovedregel begrænset tiltre år. Såfremt den enkelte udlænding har behov for yderligere undervisning, er det optil kommunen at beslutte, om undervisningen skal fortsætte.Med danskuddannelsesloven er der samtidig indført en ny afregningsmodel mellem denansvarlige kommune og udbyderen af danskundervisning, som baserer sig på resultatstyringvia vejledende, progressionsbaserede takster pr. modul. Resultatstyringen indebærer,at kommunen kun betaler én gang for et modul, og betaling for det efterfølgendemodul sker først, når det foregående modul er bestået. 6 Det kommer i praksis til at betyde,at kommunen ikke betaler for udlændinge, der går om, men udelukkende efter,4 Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov nr. 375 af 28. maj 2003 samt bekendtgørelse omdanskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., bekendtgørelse nr. 1014 af 10. december 2003.5 Frem til den 1. januar 2004 modtog udlændinge danskundervisning efter lov om danskundervisning til voksneudlændinge m.fl. og sprogcentre. Målgruppen i denne lov er dog den samme som i danskuddannelsesloven.6 Vejledende modultakster på de tre danskuddannelser fremgår af de årlige finanslove under anmærkningerne tilkonto 18.31.01.87


hvor hurtigt udlændingen kommer gennem modulerne. Derfor vil udbyderen af danskuddannelsehave et økonomisk incitament til at udbyde en effektiv undervisning og sikre,at den enkelte kursist fastholdes i undervisningen og gennemfører denne hurtigst muligtog inden for normeret tid.RepatrieringslovenHvis en udlænding ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland(repatriering), kan kommunen i henhold til repatrieringsloven yde økonomisk støtte hertil.Repatrieringsloven blev vedtaget i 1999 og trådte i kraft den 1. januar 2000. 7Repatrieringsloven har to formål. For det første er det hensigten at give udlændinge detbedst mulige grundlag for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at repatriere.For det andet skal loven støtte udlændinges repatriering, jf. afsnit 3.4.Repatrieringsloven gælder for flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførtetil andre. Personer, som har dansk statsborgerskab eller statsborgerskab iet af de nordiske lande, Schweiz, i et EU-land eller et EØS-land, er ikke omfattet af loven.Integrationsministeren kan efter ansøgning beslutte, at også andre udlændinge, derønsker at repatriere, kan anses som omfattet af loven.Kommunen skal, såfremt udlændingen ikke har midlerne hertil, yde hjælp til repatrieringbl.a. i form af hjælp til hjemrejse, hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligereopholdsland, hjælp til transport af eller køb af beskæftigelsesfremmende udstyr ellerhjælp til sygeforsikring mv.Desuden kan kommunen efter ansøgning yde en månedlig reintegrationsbistand til udlændinge,der opfylder en række betingelser, herunder er fyldt 65 år, opfylder betingelsernefor at modtage førtidspension eller er fyldt 55 år og – på grund af deres helbredstilstandeller lignende forhold - vurderes ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlagi hjemlandet eller i det tidligere opholdsland.Med den seneste lovændring af repatrieringsloven, som trådte i kraft 1. januar 2004, harudlændinge, som ønsker at repatriere, mulighed for at ansøge om at modtage reintegrationsbistandsom en lidt lavere livslang ydelse i stedet for alene i en femårig ydelsesperiode.7 Repatrieringsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004.88


3.2 Integrationsindsatsen efter integrationslovenI dette afsnit belyses forskellige elementer af integrationsindsatsen i medfør af integrationsloven,bl.a. antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet, antalletaf udlændinge, der modtager introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, omfangetaf aktivering og de forskellige aktiveringsformer samt samspillet mellem aktivering ogdanskundervisning i introduktionsprogrammet.Hvor mange udlændinge er omfattet af introduktionsprogrammet?Nyankomne udlændinge, der er fyldt 18 år, når kommunen overtager integrationsansvaret,skal tilbydes et introduktionsprogram. 8I nedenstående tabel 3.1 ses antallet af udlændinge over 18 år, som på første dag i årene2000-2004 var omfattet af det treårige introduktionsprogram. 9 Tallene er endviderefordelt på opholdsgrundlag, dvs. om disse udlændinge er flygtninge, familiesammenførtetil flygtninge eller familiesammenførte til andre.Antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet på et givet tidspunkt afhængeraf, hvor mange udlændinge der i de foregående tre år har fået opholdstilladelseog er omfattet af introduktionsprogrammet. Integrationsloven trådte i kraft den 1. januar1999, og det treårige introduktionsprogram var dermed fuldt indfaset i 2002.8 Kommunerne kan også vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige uledsagede asylansøgere.9 I tabel 3.1 regnes en person som omfattet af introduktionsprogrammet, hvis den pågældende af Udlændingestyrelsener markeret som værende omfattet af integrationsloven, har første ophold i Danmark tidligst den 1. januar1999 (hvis den tidligste vandringsoplysning er en udvandring, antages personen at være indvandret før den 1.januar 1999), kommer fra et land uden for EU og EØS, ikke har fået opholdstilladelse i Danmark før den 1. januar1999, har opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført (der tages ikke hensyn til eventuel senereændring af opholdsgrundlag) og er omfattet af den treårige introduktionsperiode. Den treårige introduktionsperioderegnes fra datoen for personens første opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført med tillægfor længden af eventuelle udlandsophold. Hvis en person først indvandrer efter at have opnået opholdstilladelse,indebærer dette tillæg, at introduktionsperioden først regnes fra indvandringsdatoen. Bemærk, at det ikke kræves,at personen var fyldt 18 år, da opholdstilladelsen blev opnået.89


Tabel 3.1: Antal udlændinge over 18 år omfattet af introduktionsprogrammet fordelt påopholdsgrundlag, 2000-20042000 2001 2002 2003 2004Flygtninge 1.630 4.253 7.373 7.492 6.070Andel i pct. af alle 25,3 % 30,3 % 33,3 % 34,1 % 34,3 %Familiesammenførte til flygtninge 1.151 2.586 4.045 4.071 3.287Andel i pct. af alle 17,9 % 18,4 % 18,2 % 18,6 % 18,6 %Familiesammenførte til andre 3.650 7.211 10.756 10.383 8.322Andel i pct. af alle 56,8 % 51,3 % 48,5 % 47,3 % 47,1 %I alt 6.431 14.050 22.174 21.946 17.679Kilde: Særkørsel fra AKF på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.Note: Tallene er opgjort primo året. Grundet datausikkerhed er tal for 1999 ikke medtaget.Af tabel 3.1 ses, at antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet har væretstigende frem til 2002-2003, hvor der var omkring 22.000 udlændinge under programmet.Fra 2003 til 2004 har antallet været faldende, hvilket skyldes et markant fald iantallet af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte. Fra 2005 forventesyderligere et fald i antallet af udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet, idetbåde antallet af flygtninge og familiesammenførte, som får en opholdstilladelse, forventesat være faldende i de kommende år. 10Af tabellen ses også, at der i perioden 2000-2004 er sket en mindre ændring i forholdetmellem antallet af flygtninge og familiesammenførte. Andelen af flygtninge er steget,andelen af familiesammenførte til flygtninge har været næsten konstant, mens andelenaf familiesammenførte til andre har været faldende.Boligplacering af flygtningeHensigten med integrationsloven er bl.a. at sikre en bedre fordeling af nyankomne flygtningemellem kommunerne. Som beskrevet ovenfor indebærer integrationsloven, at nyankomneflygtninge boligplaceres i landets kommuner under hensyntagen til, hvor mangeudlændinge der i forvejen bor i kommunen.Af figur 3.1 nedenfor ses fordelingen af boligplacerede flygtninge på kommuner i perioden1999-2003.10 Finansministeriet, “Forslag til finanslov for 2005”, 2004.90


Figur 3.1: Antal boligplacerede flygtninge fordelt på kommuner, 1999-20030 - 4849 - 7677 - 104105 - 122123 - 294Kilde: Udlændingestyrelsen.Note: I bilag A3 forklares konstruktionen af danmarkskortet.Figur 3.1 viser, at det især er jyske kommuner samt kommuner nord for København, derhar modtaget relativt flest flygtninge i perioden 1999-2003. De nyankomne flygtningesfordeling på kommuner afspejler bl.a., hvor i landet der før integrationslovens ikrafttrædenboede mange udlændinge.I tabel 3.2 vises fordelingen af boligplacerede flygtninge på kommunestørrelse i perioden1999-2003.91


Tabel 3.2: Antal boligplacerede flygtninge fordelt på kommunens indbyggertal, 1999-2003Antal boligplacerede flygtningeKommunensindbyggertalAntalkommuner1999 2000 2001 2002 2003 I altIndbyggerei altBoligplaceredeflygtningepr.1.000indb.0-7.500 77 519 682 704 341 231 2.477 450.580 5,57.501-10.000 51 327 619 712 438 319 2.415 441.922 5,510.001-15.000 54 800 773 947 560 414 3.494 647.249 5,415.001-30.000 49 474 853 1075 572 434 3.408 979.466 3,530.001-50.000 23 424 412 501 342 241 1.920 910.810 2,150.000 ellerderover 17 412 562 610 428 227 2.239 1.967.512 1,1I alt 271 2.956 3.901 4.549 2.681 1.866 15.953 5.397.539 3,0Kilde: Udlændingestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal samt egne beregninger.Note: Kommunens indbyggertal er opgjort i 2004 og er baseret på Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal.Tabel 3.2 viser, at det især er de mindre kommuner med relativt få indbyggere, der harmodtaget flest flygtninge siden 1999. Dette hænger sammen med, at det typisk er dissekommuner, der før integrationslovens ikrafttræden den 1. januar 1999, havde meget fåudlændinge i kommunen.Fordelingen af alle indvandrere og efterkommere på kommuner er belyst i kapitel 1 ombefolkningsstatistik.Ydelser efter integrationslovenUdlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, og som ikke kan forsørge sig selv,eller som ikke forsørges af andre, er som udgangspunkt berettigede til at modtage introduktionsydelse.Reglerne om introduktionsydelse følger reglerne om kontanthjælp ogstarthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Pr. 1. juli 2002 trådte reglerne om starthjælp ikraft, jf. faktaboks 3.1.92


Faktaboks 3.1: Reglerne om starthjælp og introduktionsydelseReglerne om introduktionsydelse i integrationsloven følger reglerne om kontanthjælp og starthjælp i lov omaktiv socialpolitik. 1Pr. 1. juli 2002 er der indført et optjeningsprincip, hvorefter en betingelse for at have ret til fuld kontanthjælper, at den enkelte på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i Danmark i mindst syv år ud af de senesteotte år. Såfremt den pågældende ikke opfylder dette opholdskrav, er vedkommende alene berettiget til enlavere hjælp – kaldet starthjælp. Modsat den oprindelige introduktionsydelse, som var gældende ved integrationslovensikrafttræden den 1. januar 1999, der også var lavere end kontanthjælp, gælder dette optjeningsprincipfor alle – dvs. også danske statsborgere, som f.eks. har opholdt sig i udlandet i en årrække, ogsom derfor ikke opfylder opholdskravet.Satserne for henholdsvis kontanthjælp og starthjælp fremgår nedenfor. Det skal bemærkes, at man ikke udfra satserne kan beregne forskellene på de faktiske rådighedsbeløb – dvs. det beløb, som den pågældendeskal leve af – idet forskellene i rådighedsbeløbet bliver mindre som følge af skat og boligsikring. Hertil kommer,at der fra 2004 er indført et loft over kontanthjælp og boligsikring for personer, der har modtaget kontanthjælpi mere end seks måneder.Satser for introduktionsydelse på starthjælpsniveau i 2004:Gifte og samlevende udlændinge på 25 år og derover modtager 4.493 kr. pr. person pr. måned. Enlige udlændingepå 25 år eller derover modtager 5.419 kr. pr. måned.Udlændinge under 25 år, som er udeboende, modtager 4.493 kr. pr. måned, mens hjemmeboende under 25år modtager 2.233 kr. pr. måned.Der ydes et forsørgertillæg til enlige forsørgere på 1.355 kr. pr. måned pr. barn. For gifte og samlevendeudgør forsørgertillægget 1.124 kr. pr. måned pr. barn. Der kan maksimalt ydes forsørgertillæg for to børn.Satser for introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau i 2004:Udlændinge uden børn på 25 år eller derover modtager 8.409 kr. pr. person pr. måned. Udlændinge medbørn modtager 11.174 kr. pr. person pr. måned.Udlændinge under 25 år, som er udeboende, modtager 5.419 kr. pr. måned, mens hjemmeboende udlændingeunder 25 år modtager 2.616 kr. pr. måned.1 Lov om aktiv socialpolitik, jf. Lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 samt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere ogIntegration, ”Ydelser efter integrationsloven. Vejledning”, 2004. Sidstnævnte findes på Integrationsministeriets hjemmesidewww.inm.dk.Ud over introduktionsydelsen kan udlændinge omfattet af integrationsloven modtagehjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens kapitel 6, f.eks. hjælp til medicin ogsundhedsbehandling, hjælp til transport, hjælp til flytning mv. Hjælp i særlige tilfældeer således en individuel ydelse, som kan variere afhængigt af den enkelte udlændingssituation. En udlænding kan godt få hjælp i særlige tilfælde, selv om vedkommende ikkemodtager introduktionsydelse.93


I tabel 3.3 ses antallet af udlændinge, som på et tidspunkt i perioden 2000 til marts 2004har modtaget introduktionsydelse og/eller hjælp i særlige tilfælde (berørte modtagere).Tabel 3.3: Antal berørte modtagere af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, 2000-2003 samtmarts 20042000 2001 2002 2003 2004Introduktionsydelse:Berørte modtagere 9.483 15.263 17.697 16.122 8.172Hjælp i særlige tilfælde:Berørte modtagere 6.713 11.885 13.625 10.947 4.313Kilde: Danmarks Statistik, “Nyt fra Danmarks Statistik”, 2001:272; 2002:272; 2003:302 samt 2004:260.Note: Tallene for 2000-2003 angiver antallet af berørte modtagere i det enkelte år, mens antallet i 2004 angiver antallet afberørte modtagere i marts 2004. Grundet datausikkerhed er tal for 1999 ikke medtaget.Tabel 3.3 viser, at antallet af modtagere af såvel introduktionsydelse som hjælp i særligetilfælde er steget i perioden 2000-2002, hvor integrationsloven var under indfasning.Siden 2002 er antallet af modtagere faldet, og på baggrund af antallet af berørte modtagerei marts 2004 forventes et yderligere fald fra 2003 til 2004. Faldet i antallet af ydelsesmodtagereafspejler det faldende antal udlændinge, som er omfattet af introduktionsprogrammet,jf. tabel 3.1.Der har været særlig fokus på, om udlændinge, som modtager introduktionsydelse påstarthjælpsniveau, modtager mere hjælp i særlige tilfælde end udlændinge, som modtagerintroduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Med henblik på at belyse dette spørgsmålopdeles modtagere af hjælp i særlige tilfælde efter, om kommunerne har overtagetansvaret for den pågældende før eller efter den 1. juli 2002, hvor reglerne om starthjælpog introduktionsydelse på starthjælpsniveau trådte i kraft, jf. faktaboks 3.1.I figur 3.2 ses den gennemsnitlige udbetalte hjælp i særlige tilfælde pr. måned fra januar2000 til marts 2004. Det skal bemærkes, at de gennemsnitlige beløb i figuren omfatteralle modtagere af hjælp i særlige tilfælde i en given måned. Beløbene siger derfor ikkenoget om, hvor meget ekstra en introduktionsydelsesmodtager får, idet man godt kanmodtage hjælp i særlige tilfælde uden at modtage introduktionsydelse. Der behøver derforikke at være sammenfald mellem de personer, der modtager introduktionsydelse, ogde personer, der modtager hjælp i særlige tilfælde.94


Figur 3.2: Gennemsnitlig hjælp i særlige tilfælde (i kr.) pr. måned fordelt på tidspunkt for kommunensovertagelse af ansvaret, januar 2000 - marts 20043.5003.0002.5002.0001.50 01.0 0 050002000 2001 2002 2003 2004Før 1. juli 2002 Fra og med 1. juli 2002Kilde: Kvartalsvis kontanthjælpsstatistik fra Danmarks Statistik samt egne beregninger.Note: Grundet datausikkerhed er tal for 1999 ikke medtaget.Figur 3.2 viser, at den gennemsnitlige hjælp i særlige tilfælde pr. måned siden 2000 harligget på ca. 2.000-3.000 kr. pr. måned. Som det ses af figuren, varierer de gennemsnitligemånedlige beløb, som udbetales til hjælp i særlige tilfælde. Dette skyldes, at hjælpen,som ovenfor beskrevet, er individuel og ydes til forskellige typer af nødvendige udgifter,hvor kommunen forinden skal vurdere, om den pågældende udlænding selv harmulighed for at finansiere udgiften. I sagens natur vil sådanne udgifter variere fra månedtil måned. Eksempelvis kan udgifterne til etablering være ekstraordinært høje i den måned,hvor en flygtning bosætter sig i kommunen.Figur 3.2 viser endvidere, at modtagere af hjælp i særlige tilfælde, som kommunernehar overtaget ansvaret for fra og med den 1. juli 2002, generelt modtager en smule mindrei hjælp i særlige tilfælde pr. måned sammenlignet med gruppen af modtagere, somkommunerne har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002. På baggrund af disse månedligegennemsnitstal over den udbetalte hjælp er der således ikke tendens til, at udlændinge,som kommunerne har overtaget ansvaret for fra og med den 1. juli 2002, hvor reglerneom starthjælp trådte i kraft, modtager mere i hjælp i særlige tilfælde end modtagere,som kommunerne har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002.95


Samspil mellem aktivering og danskundervisning i introduktionsprogrammetAlle introduktionsydelsesmodtagere - uanset om de modtager introduktionsydelse påkontanthjælpsniveau eller på starthjælpsniveau - skal tilbydes et fuldt introduktionsprogram,der omfatter danskuddannelse og aktive tilbud (danskundervisning, aktivering ogkursus i samfundsforståelse før den 1. januar 2004). Kommunerne kan dog undlade attilbyde et fuldt introduktionsprogram, hvis ganske særlige grunde taler derfor, f.eks. hvisen udlænding er fysisk eller psykisk handicappet, eller hvis udlændingen er på barsel.Desuden er der ikke i integrationsloven fastsat en frist for, hvornår udlændingen senestskal modtage aktive tilbud.I dette og det næste afsnit undersøges samspillet mellem aktivering og danskundervisningi introduktionsprogrammet for introduktionsydelsesmodtagere. Desuden ses dernærmere på, hvilke aktiveringsformer introduktionsydelsesmodtagere deltager i.Tabel 3.4 11 viser, hvorledes antallet af introduktionsydelsesmodtagere, der deltager i etintroduktionsprogram, har udviklet sig fra 2001 til 2003 på landsplan. Tallene i tabellenomfatter alene antallet af introduktionsydelsesmodtagere, som samtidig deltager i etintroduktionsprogram.Tabel 3.4: Udviklingen i antallet af udlændinge, der modtog introduktionsydelse og deltog i etintroduktionsprogram, fordelt på programmets sammensætning, 2001-20032001 2002 2003Antal Andel Antal Andel Antal AndelKun aktivering 1.593 12 % 2.364 15 % 3.288 22 %Kombineret danskundervisning og aktivering 3.449 27 % 5.016 32 % 4.831 33 %Kun danskundervisning 7.933 61 % 8.263 53 % 6.637 45 %I alt 12.975 100 % 15.643 100 % 14.756 100 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Amf3a-c.Note: Grundet datausikkerhed er tallene for 1999 og 2000 ikke medtaget.Antallet af introduktionsydelsesmodtagere, der på et tidspunkt i 2003 har deltaget i etintroduktionsprogram, udgør 14.756 personer, hvilket ikke afviger meget fra de to foregåendeår.Der kan spores en stigende tendens i udviklingen af andelen af udlændinge, der deltog iet introduktionsprogram kun indeholdende aktivering, idet andelen er steget med 1011 Tallene stammer fra Danmarks Statistiks AMFORA-register. Antallet af udlændinge er opgjort efter dominerendeforanstaltning.96


procentpoint fra 2001 til 2003. Ligeledes er andelen af udlændinge, som deltog i et introduktionsprogrammed kombineret danskundervisning og aktivering, stigende – dog meremoderat. En forklaring på stigningen i andelen af aktiverede i ren aktivering eller ikombination med danskundervisning kan være, at kommunerne i de første år, efter integrationsopgavenovergik til kommunerne, har haft opstartsvanskeligheder, eksempelvis iform af manglende erfaring med integration og aktivering af udlændinge. Desuden mådet formodes at tage tid for kommunen at opbygge de relevante netværk, således atkommunen er i stand til at tilbyde udlændinge omfattet af introduktionsprogrammetaktivering. I de senere år er der endvidere kommet mere fokus på aktiveringsindsatsen.AktiveringsformerSom det fremgår af ovenstående, er aktivering en del af et fuldt introduktionsprogram.Der findes forskellige aktiveringsformer. Ifølge de regler, der gælder fra den 1. januar2004, kan tilbuddene omfatte vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik elleransættelse med løntilskud. Før den 1. januar 2004 kunne aktivering bl.a. omfatte kortvarigevejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder,jobtræning med løntilskud, virksomhedspraktik (herunder individuel jobtræning),særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, særligt tilrettelagte aktiverendeforløb, frivillige og ulønnede aktiviteter og voksen- eller efteruddannelse.Af tabel 3.5 fremgår det, hvilke aktiveringsformer 12 de enkelte udlændinge har deltaget ii årene 2001 til 2003. I tallene indgår både de udlændinge, som deltog i et introduktionsprogramkun indeholdende aktivering, og de udlændinge, som deltog i et introduktionsprogrambåde indeholdende aktivering og danskundervisning. 1312 Jobtræning og individuel jobtræning er de mest erhvervsrettede aktiveringsformer, mens deltagelse i frivilligtulønnede aktiviteter, særlig tilrettelagt uddannelse, kortvarigt/vejledende forløb samt voksen- og efteruddannelsefortrinsvis er uddannelsesrettede aktiveringsformer. Særligt aktiverende forløb og forsøg er kombinationsformer.13 Det vil sige, at udlændinge, der tilhører kategorierne ’Kun aktivering’ og ’Kombineret danskundervisning ogaktivering’ i tabel 3.4, behandles under ét i tabel 3.5.97


Tabel 3.5: Udviklingen i antallet af udlændinge, der modtog introduktionsydelse og deltog i etintroduktionsprogram, fordelt på aktiveringstype og køn, 2001-20032001 2002 2003AntalAndelmænd AntalAndelmænd AntalAndelmændJobtræning 125 67 % 158 66 % 183 68 %Individuel jobtræning 1.282 66 % 2.438 61 % 2.809 59 %Særlig tilrettelagt uddannelse 801 53 % 1.128 52 % 1.284 49 %Kortvarigt/vejledende forløb 467 49 % 537 48 % 517 50 %Særligt aktiverende forløb 2.347 50 % 3.076 50 % 3.273 51 %Frivilligt ulønnede aktiviteter 13 77 % 9 67 % 8 63 %Forsøg 2 50 % 3 33 % 15 40 %Voksen- og efteruddannelse 5 100 % 31 71 % 30 70 %I alt aktivering 5.042 55 % 7.380 54 % 8.119 54 %Ingen aktivering (kun danskundervisning) 7.933 44 % 8.263 42 % 6.637 39 %I alt 12.975 48 % 15.643 48 % 14.756 47 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Amf3a-c.Note: Tallene i tabellen stammer fra Danmarks Statistiks AMFORA-register og er fordelt efter dominerende foranstaltning.Aktiveringstyperne følger derfor opdelingen i AMFORA-registret.De mest benyttede aktiveringsformer er for det første særligt aktiverende forløb. Disseforløb består af en kombination af flere aktiviteter, der forbedrer den enkeltes personligeeller alment faglige færdigheder. For det andet er det individuel jobtræning, der omfattertræning i arbejde, som ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde.Kun 183 personer har i 2003 deltaget i jobtræning, som er den mest erhvervsrettedeaktiveringsform.Desuden fremgår det af tabellen, at mænd i højere grad end kvinder deltog i rene aktiveringsforløbeller kombinationsforløb med danskundervisning og aktivering, mens kvinderi højere grad end mænd deltog i rene danskundervisningsforløb. I særdeleshed udgjordemændene den overvejende andel af de aktiverede i den mest erhvervsrettedeaktiveringsform, nemlig to tredjedele af alle de aktiverede i jobtræning. Der har i løbetaf de tre år – 2001 til 2003 – ikke været nævneværdige ændringer i fordelingen mellemkønnene.AktiveringsfrekvensenIfølge integrationsloven skal udlændinge, som modtager introduktionsydelse som førnævnt, tilbydes et fuldt introduktionsprogram, der bl.a. indeholder aktive tilbud (aktiveringfør den 1. januar 2004). Der bør derfor være en sammenhæng mellem antallet af98


udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og antallet af udlændinge, der deltager idet fulde introduktionsprogram indeholdende aktivering.Der er dog ikke i integrationsloven fastsat en frist for, hvornår udlændingen senest skalmodtage tilbud om aktivering, og kommunerne kan endvidere undlade at tilbyde et fuldtintroduktionsprogram med aktivering, hvis ganske særlige grunde taler derfor, f.eks. hvisen udlænding er fysisk eller psykisk handicappet, eller hvis udlændingen er på barsel.Disse to forhold kan være en medvirkende årsag til, at ikke alle introduktionsydelsesmodtageredeltager i et fuldt introduktionsprogram. Disse forhold skal derfor tages i betragtningved fortolkningen af resultaterne i dette afsnit.Beregnes andelen af udlændinge, som deltager i aktivering, af alle udlændinge, dermodtager introduktionsydelse, fås et mål for, i hvor høj grad kommunerne aktiverer udlændinge,som er ydelsesmodtagere. Dette mål kaldes aktiveringsfrekvensen.I tabel 3.6 ses udviklingen i aktiveringsfrekvensen 14 fra 2001 til 2003.Tabel 3.6: Aktiveringsfrekvensen på landsplan, 2001-20032001 2002 2003Aktiveringsfrekvensen i hele landet 40,2 % 49,6 % 55,2 %Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger - Sociale forhold, sundhed og retsvæsen – Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik2002 og 2003, 2003:16 og 2004:15, og kommunernes egne indberetninger af den endelige restafregning for 2001 og 2002og af den foreløbige restafregning for 2003.Note: Aktiveringsfrekvensen kan ikke sammenlignes med tallene i tabel 3.4 og 3.5, da tallene er opgjort på et forskelligt grundlag.Det fremgår af tabellen, at aktiveringsfrekvensen for alle landets kommuner under ét harværet støt stigende siden 2001. En forklaring på den stigende tendens i aktiveringsfrekvensernekan bl.a. være indførelsen af skærpede rådighedsregler og sanktionsregler,som giver kommunerne pligt til at trække op til 100 pct. af introduktionsydelsen, hvisudlændinge ikke deltager i aktivering. Hertil kommer, at kommunerne efterhånden harfået mere erfaring med integrationsopgaven og har opbygget de relevante netværk. Desudener der de senere år sat mere fokus på aktiveringsindsatsen.14 Aktiveringsfrekvensen i tabel 3.6 er beregnet på baggrund af antal helårspersoner, som har udløst det højeprogramtilskud under kommunekontonummer 5.60.92, som en andel af antallet af helårspersoner, der har modtagetintroduktionsydelse.99


Figur 3.3 viser aktiveringsfrekvenserne i kommunerne i 2003. 15 Konstruktionen af danmarkskorteter nærmere beskrevet i bilag A3.Figur 3.3: Aktiveringsfrekvensen i 2003 fordelt på kommuner0 - 53,5 pct,53,6 - 68,9 pct,69,0 - 82,3 pct,82,4 - 87,0 pct,87,1 - 99,8 pct,Uden for beregningKilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik fra området om Sociale forhold, sundhed og retsvæsen fordelt på kommuner og kommunernesegne indberetninger af den foreløbige restafregning for 2003.Note: I tallene fra Danmarks Statistiks særkørsel er “uoplyste antal helårspersoner” på konto 5.61.04 erstattet med et nul i detilfælde, hvor den oprindelige markering var en “–”. Dette har generelt vist sig at være i overensstemmelse med kommunernesegne indberetninger af den foreløbige restafregning for 2003. I bilag A3 forklares konstruktionen af danmarkskortet.15 24 kommuner er udeladt af beregningerne enten pga. et for lavt antal helårspersoner, som modtog introduktionsydelse(mindre end 10) eller pga., at antallet af aktiverede helårspersoner oversteg antallet af helårspersoner,som modtog introduktionsydelse.100


Det ses af danmarkskortet, at det generelt er de jyske og de fynske kommuner, som harde højeste aktiveringsfrekvenser.3.3 DanskundervisningI dette afsnit gives en beskrivelse af, i hvor høj grad forskellige grupper af udlændinge iDanmark følger danskundervisningen på sprogcentrene 16 . Først analyseres nyankomneudlændinges deltagelse i danskundervisningen i perioden 1999-2003, hvor udlændinge eropdelt efter, hvilket opholdsgrundlag de har. Dernæst ses nærmere på udlændinges deltagelsei danskundervisningen i 2003, hvor udlændinge er opdelt efter, om de er henvisttil danskundervisning efter integrationsloven, efter lov om aktiv socialpolitik, fra Arbejdsformidlingeneller som selvforsørger.Danskundervisning til flygtninge og familiesammenførte udlændingeTabel 3.7 nedenfor viser, hvor stor en andel af de udlændinge, der har fået opholdstilladelsei perioden 1. januar 1999 – 31. december 2003 17 , som har modtaget danskundervisningi løbet af deres ophold i Danmark. 18 Af tabellen ses det, at 90,2 pct. af flygtningenehar modtaget danskundervisning på et eller andet tidspunkt i løbet af deres ophold iDanmark. Tilsvarende gælder det, at 79,6 pct. af alle familiesammenførte til flygtningesamt 89,7 pct. af alle familiesammenførte til andre har modtaget danskundervisning iløbet af deres opholdstid i Danmark.Tabel 3.7: Danskundervisning på sprogcentrene til nyankomne udlændinge, der har fåetopholdstilladelse i perioden 1. januar 1999 – 31. december 2003Antal personerAndel som har modtagetundervisningGns. antal tilbudtetimer pr. personFlygtninge 9.916 90,2 % 959Familiesammenførte til flygtninge 3.228 79,6 % 709Familiesammenførte til andre 14.629 89,7 % 758Kilde: Særkørsel fra AKF baseret på Udlændingeregistret og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.16 Fra 1. januar 2003 udbydes danskundervisningen også af andre udbydere end sprogcentre. Statistikken for disseandre udbydere er dog behæftet med stor usikkerhed, hvorfor den ikke medtages i dette afsnit. I 2003 fulgte ialt 155 kursister danskundervisning hos andre udbydere end sprogcentre.17 Hvis en udlænding har fået opholdstilladelse før indrejsetidspunktet til Danmark, regnes fra indrejsetidspunktet.18 Analysen omfatter alene de udlændinge, som ikke har skiftet opholdsgrundlag i løbet af deres opholdstid iDanmark.101


Det fremgår endvidere, at flygtningene er den gruppe, som i gennemsnit har modtagetflest tilbudte timer. Således har flygtningene modtaget 200-250 flere tilbudte timer endfamiliesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre.Det skal dog bemærkes, at det gennemsnitlige antal tilbudte timer indeholder timer forbåde udlændinge, som har været i Danmark i længere tid, og udlændinge, som har væreti Danmark i relativt kort tid, hvorfor antallet af tilbudte timer vil variere meget fraperson til person. Det er ikke analyseret nærmere, hvorfor flygtninge i størst omfangdeltager i danskundervisning, og familiesammenførte til flygtninge i mindst grad deltager.Dette kan dog hænge sammen med, at en større andel af flygtningene end de familiesammenførtemodtager introduktionsydelse, og at kommunerne skal nedsætte ellerstandse introduktionsydelsen til de udlændinge, som uden rimelig grund udebliver fra eneller flere dele af introduktionsprogrammet. Desuden kan det hænge sammen med, atkommunen helt eller delvist kan undlade at tilbyde en udlænding danskundervisning, nården pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særligegrunde taler derfor.Af figur 3.4 fremgår det, hvor stor en andel af en given kohorte 19 af udlændinge, somefter et givet antal måneder i Danmark har deltaget i danskundervisningen. Det fremgårtydeligt, at flygtningene er den gruppe af udlændinge, hvor den største andel modtagerdanskundervisning. Det gælder, uanset om flygtningene har fået opholdstilladelse i 1.kvartal 1999 eller i 1. kvartal 2001. Blandt flygtninge deltager mere end 80 pct. i danskundervisningallerede inden for den første tid i landet. Herefter stiger andelen lidt, ogefter 54 uger i Danmark har ca. 95 pct. af gruppen deltaget i danskundervisning. Figurenfortæller dog intet om, hvor mange dansktimer den pågældende gruppe af flygtninge igennemsnit har modtaget.19 En kohorte af udlændinge består af en gruppe udlændinge, som alle har fået opholdstilladelse i Danmark isamme periode.102


Figur 3.4: Andelen af personer, der har modtaget danskundervisning på sprogcentrene i løbet af deresophold i Danmark, fordelt på opholdsgrundlag, tidspunkt for opholdstilladelse og opholdstid (måneder),1. januar 1999 – 31. december 2003100%90%80%70%60%50%40%6 12 18 24 30 36 42 48 54Flygtninge, 1999:1 Flygtninge, 2001:1 Fam. til flygtninge, 1999:1Fam. til flygtninge, 2001:1 Fam. til andre, 1999:1 Fam. til andre, 2001:1Kilde: Særkørsel fra AKF baseret på Udlændingeregistret og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.Note: 1999:1 er den kohorte, som har fået opholdstilladelse i 1. kvartal 1999, og 2001:1 er den kohorte, som har fået opholdstilladelsei 1. kvartal 2001.Familiesammenførte til flygtninge er den gruppe, hvor færrest deltager i danskundervisning.Af den samlede kohorte af familiesammenførte til flygtninge, som fik opholdstilladelsei 1. kvartal 1999, havde kun omkring 50 pct. deltaget i danskundervisning inden forde første seks måneder i Danmark. Andelen bliver dog større med opholdstiden i Danmark,og efter 54 måneder i Danmark havde ca. 80 pct. deltaget i danskundervisning.Undervisningsdeltagelsen for familiesammenførte til flygtninge, som fik opholdstilladelsei 1. kvartal 2001, har været større. Således deltog 66 pct. af gruppen i danskundervisningenallerede inden for de første 6 måneder i Danmark, mens andelen efter 36 månedervar steget til 95 pct.Blandt familiesammenførte til andre havde 63 pct. af dem, der fik opholdstilladelse i 1.kvartal 1999 deltaget i danskundervisning inden for de første seks måneder i Danmark,mens denne andel var steget til 70 pct. blandt de familiesammenførte til andre, der fikopholdstilladelse i 1. kvartal 2001. Det kan i øvrigt oplyses, at andelen yderligere er stegeten smule blandt de familiesammenførte til andre, der fik opholdstilladelse i 1. kvartal2002.103


Samlet viser figuren, at en forholdsvis stor andel af de udlændinge, som kommer tilDanmark, deltager i danskundervisningen. Det fremgår dog ikke af figuren, hvor mangedage de pågældende kohorter anvender på danskundervisningen. Dette vil derfor fremgåaf det følgende.Tabel 3.8 nedenfor viser, hvor stor en andel af dagene inden for et givet halvår flygtningei gennemsnit anvender på danskundervisning. Beregningen er foretaget for forskelligekohorter af flygtninge.Tabel 3.8: Antal dage med danskundervisning på sprogcentrene i forhold til antal dage i Danmark fordeltpå tidspunkt for opholdstilladelse og opholdstid i Danmark, 1. januar 1999 – 31. december 2003,flygtningeOpholdstid 1. kvartal 1999 1. kvartal 2000 1. kvartal 2001 1. kvartal 20021-6 mdr. 34,0 % 41,8 % 44,9 % 43,5 %7-12 mdr. 66,9 % 62,1 % 62,6 % 60,0 %13-18 mdr. 49,1 % 53,2 % 56,8 % 55,6 %19-24 mdr. 53,8 % 51,1 % 53,9 % 49,9 %25-30 mdr. 36,5 % 43,0 % 49,8 % -31-36 mdr. 33,0 % 34,6 % 38,6 % -37-42 mdr. 20,0 % 25,2 % - -43-48 mdr. 13,5 % 18,7 % - -49-54 mdr. 12,3 % - - -55-60 mdr. 12,6 % - - -Kilde: Særkørsel fra AKF baseret på Udlændingeregistret og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.Note: “-” angiver de opholdstider, hvor det endnu ikke er muligt at foretage beregningen for den pågældende kohorte.Af tabellen ses det, at flygtninge i gennemsnit deltager i danskundervisning i omkring 34-45 pct. af det samlede antal dage inden for det første halve år i Danmark. Desuden visertabellen, at flygtninge, som fik opholdstilladelse i 1. kvartal 2002, anvender flere dagepå danskundervisning i det første halve år end de flygtninge, som fik opholdstilladelse i1. kvartal 1999. Endelig synes der at være en tendens til, at flygtninge intensiverer deresdanskundervisning i 2. halvår i Danmark, hvorefter andelen er støt faldende. Det skal dogbemærkes, at tallene ikke kan sige noget om, hvorvidt flygtningene modtager undervisningi en eller flere timer de pågældende dage.Tabel 3.9 og tabel 3.10 angiver, hvor stor en andel af dagene inden for et givet halvår,som henholdsvis familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre igennemsnit anvender på danskundervisning. Beregningen er foretaget for forskellige kohorter.104


Tabel 3.9: Antal dage med danskundervisning på sprogcentrene i forhold til antal dage i Danmark fordeltpå tidspunkt for opholdstilladelse og opholdstid i Danmark, 1. januar 1999 – 31. december 2003,familiesammenførte til flygtningeOpholdstid 1. kvartal 1999 1. kvartal 2000 1. kvartal 2001 1. kvartal 20021-6 mdr. 21,3 % 23,7 % 26,0 % 26,6 %7-12 mdr. 41,0 % 44,5 % 53,0 % 55,8 %13-18 mdr. 29,1 % 36,4 % 40,8 % 45,3 %19-24 mdr. 32,7 % 31,3 % 39,4 % 44,0 %25-30 mdr. 34,4 % 25,3 % 44,5 % -31-36 mdr. 37,6 % 21,9 % 40,2 % -37-42 mdr. 30,7 % 26,2 % - -43-48 mdr. 26,4 % 25,1 % - -49-54 mdr. 24,8 % - - -55-60 mdr. 22,4 % - - -Kilde: Særkørsel fra AKF baseret på Udlændingeregistret og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.Note: “-” angiver de opholdstider, hvor det endnu ikke er muligt at foretage beregningen for den pågældende kohorte.Tabel 3.10: Antal dage med danskundervisning på sprogcentrene i forhold til antal dage i Danmarkfordelt på tidspunkt for opholdstilladelse og opholdstid i Danmark, 1. januar 1999 – 31. december 2003,familiesammenførte til andreOpholdstid 1. kvartal 1999 1. kvartal 2000 1. kvartal 2001 1. kvartal 20021-6 mdr. 28,3 % 31,3 % 31,0 % 33,2 %7-12 mdr. 46,3 % 49,6 % 49,8 % 54,9 %13-18 mdr. 38,9 % 43,3 % 40,5 % 48,3 %19-24 mdr. 35,3 % 38,1 % 39,8 % 44,6 %25-30 mdr. 28,1 % 33,7 % 37,4 % -31-36 mdr. 24,8 % 29,8 % 34,5 % -37-42 mdr. 19,8 % 24,0 % - -43-48 mdr. 17,3 % 16,1 % - -49-54 mdr. 14,5 % - - -55-60 mdr. 13,1 % - - -Kilde: Særkørsel fra AKF baseret på Udlændingeregistret og Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.Note: “-” angiver de opholdstider, hvor det endnu ikke er muligt at foretage beregningen for den pågældende kohorte.Det fremgår af de to tabeller, at familiesammenførte generelt anvender færre dage pådanskundervisning inden for et givet halvår end flygtninge. Således anvender familiesammenførtetil flygtninge i gennemsnit omkring 21-27 pct. af det samlede antal dageinden for det første halve år i Danmark til danskundervisning, mens familiesammenførtetil andre i gennemsnit anvender 28-33 pct. af det samlede antal dage inden for det førstehalve år i Danmark.105


Familiesammenførte anvender ligesom flygtninge relativt flere dage på danskundervisningi 2. halvår af deres ophold i Danmark, mens andelen er faldende med opholdstiden.Samtidig ses en tendens til, at de senere kohorter anvender flere dage på danskundervisningend de tidligere kohorter af familiesammenførte.I september 2004 offentliggjorde Integrationsministeriet en undersøgelse 20 , som belyser,i hvilket omfang nyankomne voksne selvforsørgende familiesammenførte udlændingeomfattet af integrationsloven deltager i danskundervisning. Undersøgelsen er foretaget ijuli-august 2004 og omfatter 265 voksne selvforsørgende udlændinge omfattet af integrationsloven,som kommunerne har overtaget integrationsansvaret for i 2003. Resultaterneaf undersøgelsen viser, at kommunerne på undersøgelsestidspunktet havde henvist 87pct. af de udlændinge, de havde overtaget ansvaret for i 2003, til danskundervisning.Heraf havde 96 pct. påbegyndt undervisningen.Undersøgelsen understøtter resultaterne af afsnittets indledende analyse af udlændingesdeltagelse i danskundervisning, hvor det fremgik, at familiesammenførte til andre i højgrad deltager i danskundervisning. Af figur 3.4 fremgår det således, at omkring 80 pct. afalle familiesammenførte til andre har modtaget danskundervisning efter 12-18 månedersophold i Danmark.Af undersøgelsen fremgår det, at kommunerne har undladt at henvise 13 pct. af de udlændinge,de har overtaget ansvaret for i 2003, til danskundervisning. De væsentligsteårsager til, at disse udlændinge ikke er henvist, er, at de ikke har reageret på henvendelsenfra kommunen, at de lærer dansk på anden måde eller er fritaget fra danskundervisningpga. barsel eller sygdom. Faktorer som udlændinges alder, tilflytning fra andrekommuner, hvor udlændingen har deltaget i/afsluttet danskundervisning, eller fuldtidsarbejdekan ligeledes være årsag til, at de ikke er blevet henvist til danskundervisning.Danskundervisning til udlændinge omfattet af integrationslovenI dette afsnit beskrives aktivitetsomfanget hos sprogcentrene i 2003 blandt de udlændinge,der er omfattet af integrationsloven. Undervisningen blev i 2003 udbudt efter danskundervisningsloven21 .Tabel 3.11 nedenfor viser antallet af kursister og kursistårsværk vedrørende kursisteromfattet af integrationsloven på sprogcentrene i 2003.20 Ankestyrelsen, “Selvforsørgende familiesammenførte udlændinges deltagelse i danskundervisning”, 2004.21 Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. Lovbekendtgørelsenr. 975 af 25. oktober 2000.106


Tabel 3.11: Antal kursister og kursistårsværk omfattet af integrationsloven på sprogcentrene fordelt påspor, 2003Antal kursisterAntal kursistårsværkSpor 1 Spor 2 Spor 3 I alt Spor 1 Spor 2 Spor 3 I altModtagere af introduktionsydelse 1.905 4.101 3.670 9.676 1.090 2.593 2.233 5.917Selvforsørgede 503 2.049 4.179 6.731 226 1.001 1.853 3.080I alt 2.408 6.150 7.849 16.407 1.316 3.594 4.086 8.997Procentfordeling 15 % 37 % 48 % 100 % 15 % 40 % 45 % 100 %Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.Af tabellen ses det, at i alt 16.407 kursister er henvist til danskundervisningen som endel af introduktionsprogrammet og følger undervisningen på et af de tre spor, jf. faktaboks3.2. Herudover har 394 kursister omfattet af integrationsloven fulgt undervisningenuden at følge et bestemt spor.Fra 2002 til 2003 er der sket et fald i antallet af kursister, som henvises efter integrationsloven.Der var således 2.592 færre kursister, som har modtaget danskundervisning i2003 som en del af et introduktionsprogram i forhold til 2002. Det svarer til et fald på 13pct. Det faldende antal kursister skal ses i lyset af det kraftigt faldende antal udlændinge,som får opholdstilladelse i Danmark. Faldet i antallet af udlændinge betyder, at færreovergår til kommunerne og skal tilbydes et introduktionsprogram. Denne udvikling harsåledes været mærkbar hos sprogcentrene i 2003.Det fremgår endvidere af tabel 3.11, at ca. halvdelen af kursisterne har fulgt undervisningenpå spor 3. Herudover har 37 pct. fulgt undervisningen på spor 2, mens de resterende15 pct. har fulgt undervisningen på spor 1. I faktaboks 3.2 beskrives de tre spor.107


Faktaboks 3.2: DanskundervisningsmodellenUndervisningsmodellen, som var gældende i 2003, er i hovedtræk opbygget efter følgende model 1 : Spor 1: For kursister, der ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har lært atlæse og skrive på det latinske alfabet (alfakursister). Spor 1 undervisningen henvender sig desuden til kursister,som endnu ikke har tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder til at kunne følge undervisningen påspor 2. Spor 2: For kursister med en kort skolebaggrund og forholdsvis langsom indlæring. Spor 3: Omfatter kursister med en længere skolebaggrund og hurtigere indlæring end kursister på spor 2. Andet: Omfatter kursister som ikke er blevet placeret på et af ovennævnte spor. Disse kursister modtagerundervisning som en del af et introduktionsforløb, eller som en del af forskellige projekter. Desuden indgårkursister, som af en eller anden grund ikke umiddelbart kan få undervisning på de tre spor.I forbindelse med den nye lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. er undervisningsmodellen fra1. januar 2004 ændret, jf. lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.Som hidtil gives et tresporet tilbud om danskundervisning, men således, at de hidtidige tre undervisningssporafløses af tre nye danskuddannelser, der benævnes Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse3. Den gamle trin- og niveauopdeling erstattes af en opdeling af uddannelserne på seks moduler. Efterhvert modul skal udbyderne af danskuddannelse gennemføre en intern testning af de enkelte kursistersdansksproglige status, hvor læreren vurderer, hvorvidt bekendtgørelsens mål for modulet er nået.1 Der henvises til bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, bekendtgørelsenr. 689 af 12. juli 2001 for yderligere beskrivelse af undervisningsmodellen.Ses der nærmere på fordelingen af ydelsesmodtagere og selvforsørgere på de enkeltespor, ses en tendens til, at jo højere sporet er, jo færre ydelsesmodtagere deltager. Detteafspejler, at en større andel af de selvforsørgende kursister typisk har taget en uddannelsei hjemlandet, og at kursister på spor 2 og spor 3 omfatter kursister med en korteller længerevarende uddannelse, mens kursister på spor 1 omfatter kursister, der ikkehar lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har lært at læse og skrivepå det latinske alfabet.Ved at se på antal kursistårsværk 22 fås et billede af, hvordan antallet af tilbudte timerfordeler sig mellem de enkelte kursistgrupper. Antal kursistårsværk fremgår ligeledes aftabel 3.11 ovenfor. I 2003 blev der givet danskundervisning svarende til 8.997 årsværk tiludlændinge omfattet af integrationsloven. Siden 2002 er der sket et fald i antal kursistårsværksvarende til et fald på 13 pct., hvilket er identisk med faldet i antal kursister.Det betyder, at det gennemsnitlige antal timer pr. kursist henvist efter integrationslovener uændret i forhold til året før. Den enkelte kursist modtog således i gennemsnit detsamme antal tilbudte timer i 2003 som i 2002.22 Et kursistårsværk er defineret som 756 timer om året (18 timer om ugen i 42 uger).108


Som det kan ses af tabel 3.11, tilbydes 15 pct. af alle undervisningslektionerne til kursisterpå spor 1, 40 pct. tilbydes til kursister på spor 2, mens 45 pct. af timerne tilbydes tilkursister på spor 3. Fordelingen af tilbudte timer er således nogenlunde den samme somfordelingen af kursister.Af tabel 3.12 ses fraværsprocenterne for de forskellige kursistgrupper. Det gennemsnitligefravær for kursister, som er henvist efter integrationsloven, var i 2003 på 18 pct.,hvilket er et fald på 1 procentpoint i forhold til 2002.Tabel 3.12: Fravær på sprogcentrene for kursister omfattet af integrationsloven fordelt på spor, 2003Spor 1 Spor 2 Spor 3 I altModtagere af introduktionsydelse 20 % 19 % 17 % 18 %Selvforsørgede 17 % 19 % 18 % 18 %I alt 19 % 19 % 17 % 18 %Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.Fraværet for kursister, som modtager introduktionsydelse, er størst blandt de kursister,som følger undervisningen på spor 1, mens det for de selvforsørgende er størst for dekursister, som følger undervisningen på spor 2. Det skal i denne forbindelse bemærkes,at tallene ikke kan sige noget om, hvor stor en del af fraværet der kan begrundes medsygdom eller lignende.Danskundervisning til kursister, som ikke er omfattet af integrationslovenI dette afsnit beskrives aktivitetsomfanget på sprogcentrene i 2003 blandt de kursister,som ikke er omfattet af integrationsloven. Disse kursister er enten henvist fra kommunenog følger undervisningen som et aktiveringstilbud efter lov om aktiv socialpolitik (fra2004 henvises disse kursister efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) eller henvistfra Arbejdsformidlingen (AF). Desuden er nogle af disse kursister selvforsørgende.I tabel 3.13 ses antallet af kursister og kursistårsværk fordelt på spor i 2003. Som det kanses af tabellen, fulgte i alt 27.536 kursister, der ikke var omfattet af integrationsloven,danskundervisningen på sprogcentre i 2003. Heraf fulgte 11 pct. undervisningen på spor1, 32 pct. fulgte undervisningen på spor 2, mens de resterede 57 pct. fulgte undervisningenpå spor 3. Herudover har 1.545 kursister uden for integrationsloven fulgt undervisningenuden at følge et bestemt spor.109


Tabel 3.13: Antal kursister og kursistårsværk, der ikke er omfattet af integrationsloven, påsprogcentrene fordelt på spor, 2003Antal kursisterAntal kursistårsværkSpor 1 Spor 2 Spor 3 I alt Spor 1 Spor 2 Spor 3 I altHenvist fra AF 384 1.194 698 2.276 182 635 363 1.180Henvist fra kommunen,aktiv socialpolitik 2.011 4.523 2.665 9.199 954 2.311 1.326 4.591Selvforsørgede 589 2.996 11.428 15.013 217 992 2.355 3.564Øvrige 50 225 773 1.048 18 77 147 242I alt 3.034 8.938 15.564 27.536 1.371 4.015 4.191 9.577Procentfordeling 11 % 32 % 57 % 100 % 14 % 42 % 44 % 100 %Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.Som tidligere nævnt fås et bedre billede af det reelle undervisningsomfang, hvis der sespå fordelingen af kursistårsværk. Af tabellen ses det, at 14 pct. af undervisningslektionerneblev tilbudt kursister på spor 1, 42 pct. blev tilbudt kursister på spor 2, mens 44pct. blev tilbudt kursister på spor 3. Der synes således at være en tendens til, at kursisterpå spor 3 blev tilbudt færre timer end gennemsnittet, mens kursister på spor 1 ogisær på spor 2 blev tilbudt flere timer end gennemsnittet.Mere end halvdelen af de kursister, som fulgte danskundervisningen i 2003, og som ikkevar omfattet af integrationsloven, var selvforsørgende. Samtidig er antallet af selvforsørgendekursister steget de seneste år. Dette kan hænge sammen med flere forhold.Dels har der i de seneste år været en stigning i antallet af opholdstilladelser til studerende,au pairer, EU-borgere mv., dels kan øgede krav om danskkundskaber i forhold tilopnåelse af permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret måske have en vis betydning.De selvforsørgende kursister udgør dog fortsat under halvdelen af kursistårsværkene.Antallet af kursister, som er henvist af kommunen efter lov om aktiv socialpolitik eller afAF, var i 2003 faldet med henholdsvis 694 og 380 kursister siden 2002. Således var der i2003 i alt 2.276 kursister henvist fra AF svarende til 8 pct. af kursisterne, mens 9.199kursister svarende til 33 pct. var henvist af kommunerne efter lov om aktiv socialpolitik.I tabel 3.14 ses fraværet på sprogcentre fordelt på spor i 2003 for kursister, der ikke eromfattet af integrationsloven.110


Tabel 3.14: Fravær på sprogcentrene for kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, fordelt påspor, 2003Spor 1 Spor 2 Spor 3 I altHenvist fra AF 18 % 20 % 20 % 19 %Henvist fra kommunen, aktiv socialpolitik 23 % 24 % 21 % 23 %Selvforsørgede 21 % 24 % 22 % 22 %Øvrige 25 % 20 % 17 % 19 %I alt 22 % 23 % 21 % 22 %Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.Blandt kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven, var det gennemsnitlige fraværi 2003 på 22 pct., hvilket er uændret i forhold til 2002. Af tabel 3.14 ses det dog, atder er variation i fraværets størrelse, alt efter hvilken gruppe af kursister der er taleom. Samlet set gælder det, at fraværet blandt de kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven,er højere end blandt kursister, som er omfattet af loven. Det laverefravær blandt kursister, som er henvist efter integrationsloven, kan hænge sammenmed, at udlændinge, som modtager introduktionsydelse, bliver trukket i ydelsen, hvis deuden rimelig grund udebliver helt eller delvist fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet.3.4 RepatrieringsindsatsenRepatrieringsloven sætter rammerne for, hvornår og hvorledes udlændinge, der ønskerat vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland, kan få økonomisk støtte iforbindelse med tilbagevenden. Ifølge loven skal kommunen yde hjælp til repatriering tilenkeltudgifter, såfremt udlændinge ikke selv har midlerne hertil. Desuden kan udlændinge,som opfylder særlige krav, få tilkendt reintegrationsbistand, som er en længerevarendeydelse.Afsnit 3.4 om repatrieringsindsatsen beskriver først reglerne for hjælp til repatriering.Herefter ses der på, hvor mange og hvilke personer der har modtaget hjælp til repatrieringi de seneste år. Reglerne for reintegrationsbistand er nærmere beskrevet i det efterfølgendeafsnit, og som afslutning på afsnit 3.4 beskrives endelig aktiviteten på reintegrationsbistandsområdet.Regler for hjælp til repatrieringHjælpen til repatriering skal udbetales af kommunerne, efter at udlændingen har ansøgtherom. En udlænding kan kun modtage hjælp til repatriering, hvis udlændingen ikke selv111


har midler hertil. Kommunerne kan yde tilskud til forskellige typer af udgifter, jf. faktaboks3.3.Oplysningerne i faktaboksen er en beskrivelse af de gældende regler fra og med 1. januar2004.Faktaboks 3.3: Hjælp til repatriering efter gældende regler i 2004Der kan ydes hjælp til1. Rejseudgifter2. Transportudgifter til personlige ejendele (maks. 2 m 3 )3. Transportudgifter til nødvendigt erhvervsudstyr (11.615 kr.)4. Hjælp til etablering (maks. 25.000 kr. for personer over 18 år og maks. 8.000 kr.for personer under 18 år)5. Udgifter til køb og transport af erhvervsudstyr, som kan fremme beskæftigelsesmulighedernei hjemlandet (henholdsvis maks. 11.615 kr. og 15.000 kr.)6. Udgifter til sygeforsikring i et år i hjemlandet7. Udgifter til lægeordineret medicin (maks. et års forbrug)8. Udgifter til nødvendige personlige hjælpemidler (maks. et års forbrug/maks. 5.000 kr.)9. Hjælp til nødvendig vaccination i DanmarkKilde: Repatrieringsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004.En udlænding kan godt modtage økonomisk hjælp til mere end én udgift, men kan kunmodtage hjælp til repatriering én gang.Kommunen har mulighed for at beslutte, at hjælpen skal tilbagebetales, hvis særligegrunde taler herfor. Det kan eksempelvis være, hvis udlændingen ikke har gjort et ærligtforsøg på at repatriere, eller hvis udlændingen har givet urigtige oplysninger.Aktivitet på repatrieringsområdetDer er generelt - fra det ene år til det andet - stor forskel på, hvor mange og hvilke personerder vælger at repatriere og modtage hjælp hertil efter repatrieringsloven. Detafhænger i høj grad af, hvordan verdenssituationen har udviklet sig, og hvorfra i verdenflygtningestrømmene tager deres udspring.I figur 3.5 ses antallet af repatrierede, der modtog hjælp til repatriering, fordelt efteroprindelsesland i årene 2000 til 2003. I 2003 var der i alt 183 personer, der repatrieredemed økonomisk støtte.112


Figur 3.5: Antal repatrieringer fra Danmark, der modtog hjælp til repatriering, fordelt påoprindelsesland, 2000-200325020015010 05002000 2001 2002 2003Bosnien-Hercegovina Af ghanist an Irak Somalia Øvrige landeKilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004 samt Dansk Flygtningehjælp,http://www.flygtning.dk/repatriering/statistik/index.php 2004.Note: Bosnien-Hercegovina omfatter Bosnien-Hercegovina Føderationen og Republika Srpska.Figuren viser, at det største antal repatrieringer i løbet af perioden fandt sted i 2000,hvor 236 personer fik økonomisk støtte til repatriering. Dengang udgjorde udlændinge fraBosnien-Hercegovina over halvdelen af det samlede antal repatrierede, mens irakere i2003 tegner sig for den største andel. I årene 2000 til 2002 udgjorde somaliere en betragteligandel af de repatrierede, men somaliernes andel af de repatrierede er faldetfra 2002 til 2003. Det ses endvidere, at personer fra Afghanistan i 2003 er begyndt atrepatriere i større omfang end tidligere.Ifølge tal fra Dansk Flygtningehjælp 23 er der i 2004 fra januar til og med august registreret233 repatrierede udlændinge, som har modtaget støtte til repatrieringen. I periodenudgør langt over halvdelen irakere, mens den næststørste andel udgøres af udlændingefra Bosnien-Hercegovina.Reglerne for reintegrationsbistandEfter repatrieringsloven kan kommunerne efter ansøgning yde en løbende, månedlig reintegrationsbistand.23 Tallet er hentet den 16. september 2004 fra Dansk Flygtningehjælps hjemmeside, som har følgende adresse:www.flygtning.dk/repatriering/statistik.113


For at kunne opnå reintegrationsbistand skal den pågældende – ud over at opfylde enrække andre betingelser - være fyldt 65 år eller opfylde betingelserne for at modtageførtidspension. Det er også muligt at få tilkendt reintegrationsbistand, hvis man er fyldt55 år og på grund af sin helbredelsestilstand eller lignende må formodes ikke at kunneskaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet.Reintegrationsbistanden kan enten udbetales som en livslang ydelse eller i en femårigperiode. Den månedlige ydelse i den livslange periode udgør 80 pct. af satsen for denmånedlige ydelse i den femårige periode. Muligheden for, at kommunerne kan yde denlivslange ydelse, er blevet indført med ændringen af repatrieringsloven, som trådte ikraft pr. 1. januar 2004.Størrelsen af reintegrationsbistanden skal afspejle prisniveauet i hjemlandet eller dettidligere opholdsland, som den enkelte udlænding ønsker at repatriere til. Der er derforlavet differentierede ydelser, således at alt efter hvilket land den pågældende udlændingskal repatriere til, udbetales en ydelse, som størrelsesmæssigt har sammenhængmed det respektive lands prisniveau. Derfor er de lande, som det er muligt at repatrieretil med støtte, inddelt i fire grupper med fire forskellige ydelsessatser. 24Faktaboks 3.4 viser, hvilke satser udlændingene får tilkendt afhængigt af, hvilken landegruppedét land som udlændingen repatrierer til, tilhører, og hvilken ordning udlændingenhar ansøgt om reintegrationsbistand efter.Faktaboks 3.4: Reintegrationsbistandens størrelse efter gældende regler i 2004Satser for reintegrationsbistandenDen femårige ordning Den livslange ordningLandegruppe 1 1.000 kr. pr. md. 800 kr. pr. md.Landegruppe 2 1.500 kr. pr. md. 1.200 kr. pr. md.Landegruppe 3 2.500 kr. pr. md. 2.000 kr. pr. md.Landegruppe 4 4.500 kr. pr. md. 3.600 kr. pr. md.Kilde: Bekendtgørelse om reintegrationsbistandens størrelse, bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar 2004.24 Der henvises til bekendtgørelsen om reintegrationsbistandens størrelse, bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar2004, for nærmere oplysninger om, hvilke lande der indgår i de fire landegrupper.114


Aktivitet på reintegrationsbistandsområdetFigur 3.6 viser antallet af personer, som har modtaget reintegrationsbistand fra Den SocialeSikringsstyrelse i perioden fra 2000 til 2003 fordelt på alder. 25Figur 3.6: Antallet af udlændinge, som modtog reintegrationsbistand, fordelt på alder, 2000-20031601401201008060402002000 2001 2002 200364 årKilde: Den Sociale Sikringsstyrelse.Figur 3.6 viser, at antallet af reintegrationsbistandsmodtagere har været støt stigendesiden 2000. Det skyldes, at repatrieringsloven først trådte i kraft pr. 1. januar 2000, ogderfor forventes den del af loven, som vedrører den femårige ydelsesperiode, først atvære fuldt indfaset pr. 1. januar 2005. Den anden del af repatrieringsloven, som vedrørerden livslange ydelsesperiode, trådte først i kraft pr. 1. januar 2004 og er derfor ikkeindeholdt i tallene i figuren.Det fremgår af figuren, at langt den største andel af modtagerne af reintegrationsbistandener 65 år eller derover. Modtagerne af reintegrationsbistanden fordeler sig nogenlundeligeligt på køn.25 Det er dog først i løbet af 2004, at alle reintegrationsbistandssager er blevet overdraget til Den Sociale Sikringsstyrelsefra kommunerne, som tidligere også havde mulighed for at udbetale ydelsen. De sager, som kommunernehar varetaget i perioden 2000 til 2003, er ikke inkluderet i tallene, men antallet af sager, som kommunernehar varetaget, vurderes at være meget begrænset.115


I repatrieringsloven gives der mulighed for enten at repatriere til hjemlandet eller dettidligere opholdsland. I perioden 2000 til 2003 har der dog ikke været eksempler på, atudlændinge er vendt tilbage til et andet land end dér, hvor de har statsborgerskab.Figur 3.7: Udlændinge, der modtog reintegrationsbistand, fordelt på repatrieringsland, 2000-200316 014 012 010 08060402002000 2001 2002 2003Bosnien-Hercegovina Iran Vietnam ØvrigeKilde: Den Sociale Sikringsstyrelse.Figur 3.7 viser, at den største persongruppe, som modtog reintegrationsbistand fra 2000til 2003, er personer fra Bosnien-Hercegovina. Udlændinge, som er repatrieret til Iran ogVietnam, udgør de to næststørste persongrupper, men udgør dog en langt mindre andelend personer fra Bosnien-Hercegovina.Tabel 3.15 viser antallet af reintegrationsbistandsmodtagere fordelt på landegrupper iårene 2000 til 2003.Som det fremgår af faktaboks 3.4 om reintegrationsbistandens størrelse, udbetales derforskellige satser, alt efter hvilket land der repatrieres til. Landegrupperne og satsernebeskrevet i faktaboks 3.4 er trådt i kraft pr. 1. januar 2004, og oplysningerne om antalletaf reintegrationsbistandsmodtagere fordelt på år i tabel 3.15 følger den nye inddeling.116


Tabel 3.15: Antal reintegrationsbistandsmodtagere fordelt på landegrupper, 2000-20032000 2001 2002 2003Landegruppe 1 4 9 16 20Landegruppe 2 31 75 111 129Landegruppe 3 0 2 3 3Landegruppe 4 0 0 0 0I alt 35 86 130 152Kilde: Den Sociale Sikringsstyrelse.Det ses, at der fortrinsvis udbetales reintegrationsbistand til udlændinge, som er repatrierettil lande, som hører under landegruppe 2. Både Bosnien-Hercegovina og Iran hørerunder landegruppe 2, og udlændinge fra de to lande udgør 124 af de 129 reintegrationsbistandsmodtagerei 2003 fra landegruppe 2.Der har aldrig været udlændinge, som har modtaget reintegrationsbistand efter repatrieringtil lande i landegruppe 4, f.eks. Australien og USA, hvilket udløser den højeste sats.3.5 Finansieringen af kommunernes integrations- og repatrieringsindsatsI dette afsnit beskrives, hvorledes kommunernes udgifter i medfør af integrationsloven,danskuddannelsesloven samt repatrieringsloven finansieres. Dernæst ses på udviklingen ide samlede statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrations- og repatrieringsindsatsi perioden 1999-2005 i medfør af disse love.Finansieringen af kommunernes udgifter efter integrationslovenStaten finansierer fuldt ud kommunernes udgifter i medfør af integrationsloven, herunderudgifterne til danskuddannelse.Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelse og hjælp isærlige tilfælde.Desuden yder staten et grundtilskud til finansiering af kommunens generelle udgifter iforbindelse med modtagelse af udlændingen. Det er f.eks. udgifter i forbindelse medboligplacering, tolkeudgifter mv. Grundtilskuddet skal endvidere dække de 25 pct. afden gennemsnitlige introduktionsydelse, som ikke refunderes af staten. I den treårigeintroduktionsperiode modtager kommunen i alt henholdsvis 117.252 kr. og 155.988 forhver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet afhængig af, om kommunen harovertaget ansvaret før eller efter den 1. juli 2002. Kommunerne har således betydelige117


økonomiske incitamenter til at få udlændinge i beskæftigelse, idet grundtilskuddetkommer til udbetaling, uanset om den enkelte udlænding modtager introduktionsydelse,er selvforsørgende eller forsørges af andre.Udgifterne til udlændingens introduktionsprogram finansieres via faste, aktivitetsbestemteprogramtilskud, hvis størrelse afhænger af det gennemsnitlige ugentlige timetal iprogrammet. I tabel 3.16 ses de vigtigste aktivitetsbestemte tilskud efter integrationsloveni 2004.Disse programtilskud kan kun komme til udbetaling, hvis introduktionsprogrammet somminimum har den i tabel 3.16 angivne ugentlige varighed. Programtilskuddene er samtidigskruet sammen på en sådan måde, at kommunerne har økonomiske incitamenter tilat tilbyde de virksomhedsrettede aktive tilbud (dvs. virksomhedspraktik eller ansættelsemed løntilskud), idet programtilskuddet til disse aktive tilbud er ca. 1.000 kr. større pr.måned, end hvis kommunen tilbyder vejledning og opkvalificering. Fra 2004 kan kommunerneogså få tilskud på 6.689 kr. pr. måned i indtil ni måneder til virksomhedsrettedeaktive tilbud til udlændinge, som ikke modtager introduktionsydelse.Tabel 3.16: De vigtigste aktivitetsbestemte tilskud efter integrationsloven i 2004Tilskud i 2004Tilskud pr. månedGennemsnitligugentlig aktivitet 1Grundtilskud 4.333 kr./3.257 kr. 2 -Programtilskud:Danskuddannelse og aktive tilbud for udlændinge,der modtager introduktionsydelse 6.689 kr./5.660 kr. 3 30 timerDanskuddannelse 4.601 kr. 15 timerDanskuddannelse/opkvalificering for beskæftigede 2.103 kr. 10 timerDanskuddannelse for beskæftigede/uddannelsessøgende 1.324 kr. 5 timer1 Den angivne gennemsnitlige ugentlige aktivitet er et minimum og beregnes inden for et tilskudskvartal. Aktiviteten er opgjorteksklusiv forberedelse. Grundtilskuddet ydes til alle udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet.2 Grundtilskuddet udgør 4.333 kr. pr. måned, hvis kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen før den 1. juli 2002, og3.257 kr. pr. måned, hvis kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen fra og med den 1. juli 2002. Forskellen skyldesforskellige niveauer for introduktionsydelse på henholdsvis kontanthjælps- og starthjælpsniveau, jf. faktaboks 3.1.3 I introduktionsperiodens første år modtager kommunerne 6.689 kr. pr. måned. I introduktionsperiodens andet og tredje årafhænger tilskuddet af, om kommunen tilbyder virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, som begge udløser 6.689kr. pr. måned (beskæftigelsestilskud), mens opkvalificering/vejledning udløser 5.660 kr. pr. måned (uddannelsestilskud). Fra2004 har kommunerne endvidere mulighed for at få beskæftigelsestilskud i op til ni måneder for udlændinge, som ikke modtagerintroduktionsydelse, men som får virksomhedsrettede tilbud, dvs. virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.Pr. 1. januar 2004 trådte nye regler om resultattilskud i kraft. Kommunerne får resultattilskud,hvis en udlænding består danskprøven på sit niveau eller kommer i ordinær be-118


skæftigelse inden for den treårige introduktionsperiode. Resultattilskuddene erstatter deaftrapningstilskud, som hidtil er blevet udbetalt for alle udlændinge, der har været omfattetaf introduktionsprogrammet. I tabel 3.17 ses niveauet for resultattilskuddene i2004.Tabel 3.17: Resultattilskud i 2004Bestået danskprøveOrdinær beskæftigelseTilskud i 200420.580 kr.30.870 kr.Kilde: “Finanslov for 2004”, 2004.Finansieringen af kommunernes udgifter efter danskuddannelseslovenStaten finansierer kommunernes udgifter til danskuddannelse. Danskuddannelsen finansieresforskelligt afhængig af, hvilken lovgivning udlændingen er omfattet af.For udlændinge omfattet af integrationsloven finansieres danskuddannelse af programtilskuddene,jf. ovenfor. For udlændinge, som ikke er omfattet af integrationsloven, ogsom ikke er forsikrede ledige, der er henvist af Arbejdsformidlingen til danskuddannelsenefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finansieres danskuddannelsen delvis gennemet tilskud pr. dansktime. I 2004 udgør timetilskuddet 34 kr. pr. time. Ud over timetilskuddetyder staten 50 pct. i refusion af kommunens nettoudgifter for udlændinge, somhenvises til danskuddannelsen af kommunen som led i et aktivt tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats. De resterende udgifter til danskuddannelse finansieres gennembloktilskuddet fra staten til kommunerne. Timetilskuddet bortfalder med virkningfra 1. januar 2007, hvorefter udgifterne til danskuddannelse for denne gruppe finansieresfuldt ud i bloktilskuddet.Finansiering af kommunernes udgifter efter repatrieringslovenStaten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til hjælp til repatriering, mens statenfuldt ud refunderer udgifterne til reintegrationsbistand.BudgetgarantiKommunernes samlede udgifter til introduktionsprogrammer, introduktionsydelse ogdanskuddannelse er omfattet af den kommunale budgetgaranti. Dette indebærer, at detprimærkommunale bloktilskud årligt reguleres med udviklingen i nettoudgifterne – dvs.udgifter, som ligger ud over tilskud og refusion fra staten. Under ét er kommunerne så-119


ledes sikret fuld dækning for deres udgifter til introduktionsprogrammer, introduktionsydelseog danskuddannelse.De statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrations- og repatrieringsindsatsI tabel 3.18 ses de statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrations- og repatrieringsindsatsi 1999-2003 samt de skønnede udgifter i 2004-2005.Tabel 3.18: De statslige udgifter til finansiering af kommunernes integrations- og repatrieringsindsats,1999-2005, løbende priserMio. kr. 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005Integrationsindsats efter integrationsloven 417 1.317 2.468 3.527 3.208 2.532 1.275Timetilskud til dansk - 147 280 206 227 194 199Repatrieringsindsats efter repatrieringsloven - 3 6 6 5 11 13I alt 417 1.466 2.753 3.740 3.440 2.737 1.487Kilde: I perioden 1999-2001: Statsregnskabet på finanslovskonto 13.33.01-13.33.03. I perioden 2002-2003: Statsregnskabet påfinanslovskonto 18.31.01-18.31.03. For 2004: “Finanslov for 2004”, 2004. For 2005: Finansministeriet, “Forslag til finanslov for2005”, 2004.Det ses af tabel 3.18, at de statslige udgifter til kommunernes integrationsindsats efterintegrationsloven har været stigende i perioden 1999-2002, hvilket dels afspejler, at integrationsloventrådte i kraft i 1999 og derfor er blevet indfaset, dels udviklingen i antalletaf udlændinge og sammensætningen i udlændingegruppen, der årligt er kommet ud ikommunerne og er omfattet af integrationsloven. Siden 2002 har udgifterne til integrationværet faldende, hvilket afspejler det faldende antal udlændinge, som får en opholdstilladelsesom flygtning eller familiesammenført. Fra 2004 til 2005 forventes der at væreet markant fald i udgifterne. Dette skyldes, at relativt mange udlændinge færdiggør introduktionsprogrammeti løbet af 2004, samtidig med at der sammenlignet med tidligereår kommer relativt få nyankomne udlændinge ud i kommunerne, som er omfattet af integrationsloven.Hertil kommer, at tilskud i forbindelse med den etårige overgangsordningbortfalder med virkning fra den 1. januar 2005, hvilket isoleret bidrager med enbesparelse på ca. 400 mio. kr.Statens udgifter til timetilskuddet til dansk, jf. ovenfor, ses at svinge mellem årene ogafspejler den noget bredere målgruppe for danskundervisningen sammenlignet med integrationslovensmålgruppe. Blandt andet har antallet af udlændinge med opholdstilladelsei forbindelse med uddannelse og arbejde været stigende i de seneste par år. Disseudlændinge er omfattet af danskuddannelsesloven, men ikke af integrationsloven.120


3.6 Effekterne af kommunernes integrationsindsatsDette afsnit analyserer effekterne af kommunernes integrationsindsats, dvs. i hvor højgrad formålet med integrationsloven og danskuddannelsesloven bliver opfyldt. Som tidligerebeskrevet er formålet med integrationsloven bl.a. at bidrage til, at nyankomne udlændingehurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Danskuddannelseslovenhar bl.a. til formål at bidrage til, at udlændinge hurtigst muligt kan forstå oganvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de kankomme i beskæftigelse og forsørge sig selv.Indledningsvis beskrives resultaterne af den første effektmåling af kommunernes integrationsindsatsefter integrationsloven. Effektmålingen sammenligner, hvor hurtigt de enkeltekommuner i perioden 1999-2001 fik udlændinge omfattet af integrationsloven iordinær beskæftigelse eller uddannelse. Med henblik på nærmere at belyse effekterneaf kommunernes integrationsindsats undersøges det derefter, hvor stor en del af de nyankomneudlændinge der går fra at modtage introduktionsydelse til at blive selvforsørgende.Afslutningsvis analyseres effekterne af danskundervisningen ved at belyse, hvormange kursister som har tilmeldt sig til og gennemført prøve, og hvor mange af prøvernesom er bestået.Effektmåling af kommunernes integrationsindsatsIntegrationsministeriet offentliggjorde den 15. april 2004 resultaterne af den første effektmålingaf kommunernes integrationsindsats efter integrationsloven. 26I effektmålingen analyseres det, hvilke kommuner der gennemfører den mest effektiveintegrationsindsats. Det sker ved at sammenligne, hvor hurtigt de enkelte kommuner i1999-2001 fik udlændinge omfattet af integrationsloven i ordinær beskæftigelse elleruddannelse. I denne sammenligning tages der for første gang højde for, at kommunernehar forskellige forudsætninger for at integrere, samt at udlændinge i de enkelte kommunerhar forskellige forudsætninger for at blive integreret. Som led i effektmålingen undersøgesdet endvidere, hvilke årsager der kan være til, at nogle kommuner gennemføreren mere effektiv integrationsindsats end andre kommuner.Effektmålingen er udarbejdet i et samarbejde mellem Integrationsministeriet, Amternesog Kommunernes Forskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet.26 Integrationsministeriet, ”Den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats”, 2004. Rapporten findespå Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk.121


Effektmålingen viser bl.a.:at hovedparten af de udlændinge, der var omfattet af integrationsloven, ikke kom ibeskæftigelse eller uddannelse i perioden 1999-2001. Kun 22 pct. 27 af integrationsforløbeneblev afsluttet med ordinær beskæftigelse eller uddannelse.at Ishøj, Hjørring og Tårnby Kommuner i perioden 1999-2001 var hurtigst til at fåudlændinge i beskæftigelse blandt de 44 kommuner, der indgik i effektmålingen. 28Omvendt var Næstved, Lyngby-Taarbæk og Karlebo Kommuner langsomst til at fåudlændinge i beskæftigelse blandt de 44 kommuner.at de politiske og administrative ledere har en række muligheder for at påvirke integrationsindsatseni deres kommuner, både direkte i konkurrence med sagsbehandlernesholdninger og indirekte ved at påvirke sagsbehandlernes holdninger eller organiseringenaf indsatsen. Der er således i høj grad behov for politisk og ledelsesmæssigopbakning i den kommunale tilrettelæggelse af integrationsindsatsen for atsikre en effektiv indsats.at den kommunale integrationsindsats i seks case-kommuner siden 1999 er blevetmere direkte beskæftigelsesrettet bl.a. på baggrund af centrale politiske udmeldingerog som et resultat af opnåede erfaringer.Det er dog ikke muligt at drage endelige konklusioner om effekterne af kommunernesintegrationsindsats på grundlag af denne første effektmåling. Det skyldes, at effektmålingenkun vedrører perioden 1999-2001, da der på analysetidspunktet ikke forelå nyeredata. Det skyldes endvidere, at der kan være forudsætninger blandt kommunerne ogblandt udlændinge, som effektmålingen ikke har taget tilstrækkeligt højde for.Integrationsministeriet har derfor igangsat to nye og mere omfattende effektmålinger afkommunernes integrationsindsats efter integrationsloven, hvis resultater vil foreligge ibegyndelsen af 2005:Den ene af de nye effektmålinger vil - i lighed med den første effektmåling – måle,hvor hurtigt de enkelte kommuner får udlændinge i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.Denne nye effektmåling vil omfatte perioden 1999-2002 og vil tage højdefor flere forudsætninger blandt kommunerne og blandt udlændinge end den førsteeffektmåling.27 Dette procenttal kan ikke sammenlignes med tallene i tabel 3.19 og 3.21, da tallene er opgjort på et forskelligtgrundlag.28 Effektmålingen omfatter kun de 44 kommuner, hvor der er ankommet mere end 50 udlændinge under integrationslovenfra 1. januar 1999 til 1. juli 2000.122


Den anden af de nye effektmålinger vil måle, hvor hurtigt de enkelte kommuner fårudlændinge, som har modtaget introduktionsydelse, i selvforsørgelse. Denne nye effektmålingvil omfatte perioden 1999-2003 og vil ligeledes tage højde for flere forudsætningerblandt kommunerne og blandt udlændinge end den første effektmåling.Desuden vil en arbejdsgruppe under Integrationsministeriet nærmere belyse beskæftigelses-og uddannelseseffekterne af introduktionsprogrammet og de enkelte elementer iintroduktionsprogrammet. Denne arbejdsgruppe vil fremlægge sine analyser i april 2005.Overgang fra introduktionsydelse til selvforsørgelse i introduktionsperiodenIntegrationsloven har bl.a. til formål at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigstmuligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. I dette og det følgende afsnit undersøgesdet derfor, hvor stor en del af de nyankomne udlændinge der går fra at modtageintroduktionsydelse til at blive selvforsørgende.I dette afsnit ses der udelukkende på udlændinge, der er omfattet af integrationslovenstreårige introduktionsperiode. I det følgende afsnit indgår alene udlændinge, der harafsluttet introduktionsperioden 29 .Tabel 3.19: Udlændinge, som modtog introduktionsydelse på årets første dag, fordelt på ydelsestype vedårets udgang, 2001-2003Ydelsestype ved årets udgang: 2001 2002 2003Ingen offentlig ydelse 10,7 % 14,5 % 13,7 %SU 0,8 % 1,4 % 1,9 %Fortsat på introduktionsydelse 85,4 % 80,7 % 81,1 %Anden offentlig ydelse 0,8 % 1,1 % 0,9 %Udgået af registrene (død eller udrejst) 2,3 % 2,4 % 2,4 %I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 %Kilde: Særkørsel fra AKF på baggrund af data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.Note: Tabellen omfatter kun udlændinge, der er omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode. Grundet datausikkerheder tal for 1999 og 2000 ikke medtaget. Der foreligger ikke tal for 2004.29 Den treårige introduktionsperiode regnes fra datoen for personens første opholdstilladelse som flygtning ellerfamiliesammenført til udgangen af det pågældende år (dvs. 2001, 2002 og 2003). Hvis en person først indvandrerefter at have opnået opholdstilladelse, regnes introduktionsperioden først fra indvandringsdatoen. Ved beregningenaf den treårige introduktionsperiode er der ikke taget højde for eventuelle udlandsophold efter indvandringsdatoen.123


Tabel 3.19 viser, hvor stor en andel af de udlændinge, der modtog introduktionsydelse 30på årets første dag, som ved årets udgang enten ikke modtog en offentlig ydelse 31 (dvs.er blevet selvforsørgende) eller fortsat modtog en offentlig ydelse (opdelt på henholdsvisSU 32 , introduktionsydelse eller en anden offentlig ydelse). Tabellen omfatter alene deudlændinge, der ved årets udgang var omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode.Det fremgår af tabellen, at 10-15 pct. 33 af de udlændinge, der modtog introduktionsydelsepå årets første dag, ingen offentlig ydelse modtog ved årets udgang. Omkring 1 pct. erovergået fra introduktionsydelse til SU, dvs. de har påbegyndt en uddannelse. Hovedpartenaf de udlændinge, der modtog introduktionsydelse i starten af året, er således fortsatpå introduktionsydelse ved årets udgang og er dermed ikke blevet selvforsørgende.Tabel 3.20 viser, hvor længe de udlændinge der modtog introduktionsydelse på åretsførste dag, modtog introduktionsydelse i løbet af året. I tabellen er disse udlændingeopdelt på deres ydelse ved årets udgang. Tabellen omfatter alene de udlændinge, derved årets udgang var omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode.30 En person regnes som modtager af introduktionsydelse i tabel 3.19, hvis personen er omfattet af integrationslovenstreårige introduktionsperiode og er registreret i Beskæftigelsesministeriets DREAM-register som modtageraf introduktionsydelse, kontanthjælp, starthjælp, kommunal aktivering, AF-bistand, forrevalidering eller revalidering.Denne afgrænsning er valgt, da en række personer omfattet af introduktionsprogrammet er registreret iDREAM-registret som modtagere af andre ydelser end introduktionsydelse.31 De offentlige ydelser omfatter de ydelser, som er registreret i Beskæftigelsesministeriets DREAM-register,herunder bl.a. introduktionsydelse, SU, AF-bistand, sygedagpenge, barselsdagpenge, førtidspension og efterløn.32 Der indgår både personer, der ifølge Beskæftigelsesministeriets DREAM-register modtager SU, eller som ikkemodtager SU, men er på en SU-godkendt uddannelse.33 Variationen mellem de enkelte år i andelen, der er overgået fra introduktionsydelse til ingen offentlig ydelse,kan hænge sammen med, at gruppen af udlændinge i de enkelte år har forskellige forudsætninger (f.eks. alder,køn og medbragt uddannelse) for at blive selvforsørgende.124


Tabel 3.20: Det gennemsnitlige antal uger udlændingen modtog introduktionsydelse fordelt påydelsestype ved årets udgang, 2001-2003Ydelsestype ved årets udgang: 2001 2002 2003Ingen offentlig ydelse 26,7 27,4 25,1SU 32,1 28,4 29,3Fortsat på introduktionsydelse 50,9 50,8 50,6Anden offentlig ydelse 24,9 29,5 22,2Udgået af registrene (død eller udrejst) 20,3 21,8 19,8Udlændinge i alt 47,2 46,1 45,7Kilde: Særkørsel fra AKF på baggrund af data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.Note: Tabellen omfatter kun udlændinge, der er omfattet af integrationslovens treårige introduktionsperiode. Grundet datausikkerheder tal for 1999 og 2000 ikke medtaget. Der foreligger ikke tal for 2004.Tabellen viser, at de udlændinge, der fortsat er på introduktionsydelse ved årets udgang,har modtaget introduktionsydelse næsten hele året. De har således stort set ikkeværet selvforsørgende i årets løb. Selv de udlændinge, der ikke modtog en offentligydelse ved årets udgang, har modtaget introduktionsydelse i knap halvdelen af året. Disseudlændinge har således ikke været permanent selvforsørgende i årets løb.Overgang fra introduktionsydelse til selvforsørgelse efter introduktionsperiodenI dette afsnit ses der nærmere på, hvor stor en del af de udlændinge, der har afsluttetden treårige introduktionsperiode, som er gået fra at modtage introduktionsydelse til atblive selvforsørgende.Tabel 3.21 viser, hvor stor en del af de udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse(uanset ydelsens varighed), som ved udgangen af 2003 ikke modtog nogen offentligydelse (dvs. er blevet selvforsørgende) eller fortsat modtog en offentlig ydelse. Tabellenomfatter kun de udlændinge, der har afsluttet den treårige introduktionsperiode. Disseudlændinge er opdelt efter, om de har fået opholdstilladelse i 1999 eller 2000.125


Tabel 3.21: Udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse, fordelt på tidspunkt foropholdstilladelse og ydelsestype ved udgangen af 2003Ydelsestype ved udgangen af 2003:Opholdstilladelsefra 1999Opholdstilladelsefra 2000Udlændingei altIngen offentlig ydelse 29,3 % 28,7 % 28,9 %SU 2,9 % 3,9 % 3,5 %Kontanthjælp/starthjælp 59,0 % 60,0 % 59,6 %Anden offentlig ydelse 8,5 % 7,0 % 7,6 %Udgået af registrene (død eller udrejst) 0,3 % 0,4 % 0,4 %I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 %Kilde: Særkørsel fra AKF på baggrund af data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.Note: Tabellen omfatter kun udlændinge, der har afsluttet integrationslovens treårige introduktionsperiode.Tabellen viser, at omkring 29 pct. af de udlændinge, der har modtaget introduktionsydelse,og som har afsluttet introduktionsperioden, ingen offentlig ydelse modtog vedudgangen af 2003, dvs. er blevet selvforsørgende. Knap 4 pct. af disse udlændinge modtogSU, dvs. har påbegyndt en uddannelse.Flertallet af de udlændinge, der har afsluttet introduktionsperioden, er således overgåetfra introduktionsydelse til at modtage enten kontanthjælp/starthjælp 34 eller en andenoffentlig ydelse ved udgangen af 2003. De er således ikke blevet selvforsørgende.Det fremgår endvidere af tabellen, at der stort set ikke er forskel mellem de udlændinge,der har fået opholdstilladelse i 1999, og de udlændinge, der har fået opholdstilladelsei 2000.Effekterne af danskundervisningenIntegrationsministeriet har igangsat en undersøgelse, der skal belyse, hvor hurtigt udlændingelærer dansk som resultat af danskundervisningen i perioden 2001-2003. Undersøgelsenvil endvidere belyse, på hvilke sprogcentre udlændinge hurtigst lærer dansk,når der er taget højde for, at udlændinge på de enkelte sprogcentre har forskellige forudsætningerfor at lære sproget. Det er endvidere hensigten, at der skal gennemføres eneffektmåling af den nye danskuddannelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2004, nårdenne lov har virket et års tid.34 En person regnes som modtager af kontanthjælp/starthjælp i tabel 3.21, hvis personen har været omfattet afintegrationslovens treårige introduktionsperiode og er registreret i Beskæftigelsesministeriets DREAM-registersom modtager af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, kommunal aktivering, AF-bistand, forrevalideringeller revalidering.126


Da ovenstående analyser endnu ikke foreligger, måles effekterne af danskundervisningeni det følgende ved at se på, hvor mange kursister, som har tilmeldt sig til og gennemførtprøve, og hvor mange heraf som er bestået.Tabel 3.22 og tabel 3.23 viser, hvor mange kursister der havde tilmeldt sig og gennemførtsprogcentrenes centralt stillede afsluttende prøver i perioden 1999-2003. 35 Deltagelsei danskundervisningens afsluttende prøver er frivillig, men det vil i de kommende årvære en betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse og dansk indfødsret, atman har bestået en godkendt danskprøve.I 1999 blev der noteret 5.980 prøvetilmeldinger, mens der i 2002 blev noteret 9.346 prøvetilmeldinger,jf. tabel 3.22. Fra 2002 til 2003 er der yderligere sket en stigning på i alt67 pct., således at det samlede antal prøvetilmeldinger i 2003 udgjorde 15.588. Stigningenhar været størst for Almenprøve 1, som er den mindst krævende prøve. Den kraftigestigning skal bl.a. ses i lyset af de ændrede regler om indfødsret, som betyder, at enudlænding som minimum skal have bestået danskprøven på niveau med Almenprøve 1,hvis vedkommende skal have mulighed for at opnå dansk indfødsret.Tabel 3.22: Prøvetilmeldinger fordelt på prøvetype, 1999–20031999 2000 2001 2002 2003Almenprøve 1 1.063 1.537 1.457 2.969 7.190Almenprøve 2 2.223 2.818 2.994 3.338 4.896DUF 1.571 1.923 2.100 2.127 2.530DAF 173 174 127 91 76Danskprøve 2 950 1.053 873 - -Studieprøven - - - 821 896Prøvetilmeldinger i alt 5.980 7.505 7.551 9.346 15.588Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase.Note: Studieprøven erstatter den tidligere Danskprøve 2.I tabel 3.23 ses de gennemførte prøver fordelt efter prøvetype i perioden 1999-2003.35 Med danskundervisningsloven blev der frem til 2004 tilbudt Almenprøve 1 som afslutning på spor 2. Almenprøve2, evt. suppleret med den arbejdsmarkedsforberedende modulprøve (DAF) eller den uddannelsesforberedendemodulprøve (DUF) blev tilbudt som afslutning på undervisningen på spor 3, trin 3. Studieprøven, der fra 2002afløste Danskprøve 2 (DP2), blev tilbudt som afslutning på undervisningen på spor 3, trin 4.127


Tabel 3.23: Gennemførte prøver fordelt på prøvetype, 1999–20031999 2000 2001 2002 2003Almenprøve 1 783 1.133 1.159 2.430 6.299Almenprøve 2 1.768 2.316 2.528 2.861 4.186DUF 1.266 1.553 1.648 1.773 2.092DAF 118 132 85 83 58Danskprøve 2 871 886 729 - -Studieprøven - - - 710 741Gennemførte prøver i alt 4.506 6.020 6.149 7.857 13.376Kilde: Indberetninger til Integrationsministeriet.Af tabel 3.23 ses det, at der er sket en stigning i de gennemførte prøver. Sammenholdestabel 3.22 og 3.23 kan man beregne gennemførselsprocenten. Således var gennemførelsesprocenteni 1999 75,3 pct., mens den i 2003 var steget til 85,8 pct. Detskal bemærkes, at prøvestatistikken er baseret på skriftlige indberetninger til Integrationsministeriet,og at det ikke er muligt at opdele prøvestatistikken på henvisningskategori,dvs. om kursisterne er henvist efter f.eks. integrationsloven eller lov omaktiv socialpolitik.Tabel 3.24 nedenfor viser andelen af beståede prøver i procent fordelt på prøvetyper2002-2003. 36 Af tabellen ses det, at beståelsesprocenterne er nogenlunde uændret fra2002 til 2003. Endvidere fremgår det, at en større andel af kursisterne består denmundtlige prøve i forhold til den skriftlige prøve.36 For prøverne Almenprøve 1, Almenprøve 2, DUF–modulprøve og DAF–modulprøve anvendes 13 skalaen. For disseprøver tegnes en profil af eksaminandens sprogfærdigheder i skriftlig og mundtlig kommunikation, læseforståelseog lytteforståelse efter aflæggelse af den skriftlige og den mundtlige del af prøven. For Studieprøven brugesogså 13-skalaen, mens bedømmelsen ved den tidligere Danskprøve 2 var ’bestået’/’ej bestået’. Ved Danskprøve 2var det alene de eksaminander, der havde bestået den skriftlige del, som kunne aflægge prøve i den mundtligedel. Ved indførelse af Studieprøven er dette ændret, således at eksaminanden aflægger prøve i både den skriftligeog den mundtlige del og kun behøver at tage den del om, som ikke bestås. Prøvebeviset udstedes kun, nårbåde den skriftlige og den mundtlige del er bestået.128


Tabel 3.24: Beståelsesprocenter fordelt på prøvetype 2002-2003Bestået skriftlig(2002)Bestået skriftlig(2003)Bestået mundtlig(2002)Bestået mundtlig(2003)Almenprøve 1 88 % 81 % 98 % 94 %Almenprøve 2 89 % 82 % 98 % 95 %DUF 95 % 93 % 98 % 97 %DAF 71 % 76 % 100 % 100 %Studieprøven 66 % 70 % 85 % 93 %Kilde: Indberetninger til Integrationsministeriet.129


4. Udsatte boligområderI maj 2004 fremlagde regeringen en samlet strategi mod ghettoisering, der er rettet modstørre problemramte boligområder med massive sociale problemer. Ifølge regeringenindebærer ghettoisering udviklingen af boligområder, der er fysisk, socialt, kulturelt ogøkonomisk afsondrede fra det øvrige samfund. Hertil kommer, at ghettoisering kan udgøreen alvorlig barriere for integrationen af indvandrere og efterkommere. 1Hovedformålet med regeringens strategi mod ghettoisering er at forhindre en fortsattilflytning af ressourcesvage personer til de udsatte boligområder, at gøre områdernemere attraktive for ressourcestærke personer samt at forbedre integrationen af de indvandrereog efterkommere, der bor i områderne. Strategien omfatter således indsatser,der skal forhindre en selvforstærkende negativ udvikling i de udsatte boligområder.Strategien tager afsæt i de mange muligheder, som kommuner og boligorganisationerallerede har for at gøre en indsats mod ghettoisering. Herudover indeholder strategienen række nye instrumenter og samarbejdsformer, jf. faktaboks 4.1.Faktaboks 4.1: Regeringens strategi mod ghettoiseringOmdrejningspunktet for regeringens strategi mod ghettoisering er følgende tre instrumenter:En ny model for anvisning af almene boliger, der blandt andet giver kommunerne mulighed for at afviseboligsøgende kontanthjælpsmodtagere, hvis tildelingen af en ny bolig vil forøge belastningen i den pågældendeboligafdeling.Etablering af en programbestyrelse bestående af repræsentanter fra den almene boligsektor, erhvervslivog kommuner. Programbestyrelsen skal følge udviklingen i områderne og strategiens gennemførelse, ligesomden løbende skal vurdere behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer.En række specifikke integrationsinitiativer i de mest udsatte boligområder, bl.a. en særlig indsats forkriminalitetsforebyggelse, lektiehjælp og frivillighedsarbejde. Hertil kommer øget fokus på positive erfaringerfra skoler i de pågældende områder.Kilde: Regeringen, “Regeringens strategi mod ghettoisering”, 2004.I løbet af 2004 vil regeringen udarbejde nogle præcise indikatorer for, hvornår et områdeer ved at udvikle sig til en ghetto. Dette indikatorsystem (problembarometer) vil kunnedanne grundlag for såvel de statslige myndigheders som kommunernes vurdering af,hvor og hvornår de forskellige indsatser skal iværksættes.1Regeringen, “Regeringens strategi mod ghettoisering”, 2004. Publikationen kan hentes på hjemmesidenwww.inm.dk.130


På baggrund af regeringens strategi mod ghettoisering sætter dette kapitel fokus på beboersammensætningeni en række udvalgte udsatte boligområder og udlændinges integrationi områderne. I kapitlet ses nærmere på følgende fem udvalgte udsatte boligområder:Mjølnerparken i Københavns Kommune, Taastrupgård i Høje-Taastrup Kommune,Vollsmose i Odense Kommune samt Gellerupparken og Bispehaven i Århus Kommune.I kapitlet belyses andelen af udlændinge i de fem ovennævnte boligområder samt desidste ti års udvikling i fordelingen mellem danskere og udlændinge i de enkelte områder.Herefter ses nærmere på udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og modtagelseaf indkomsterstattende ydelser i de fem områder. Disse forhold vil blive sammenholdtmed arbejdsmarkedstilknytningen og modtagelsen af ydelser blandt den samlede gruppeaf udlændinge i Danmark. Sidst i kapitlet ses nærmere på kriminaliteten i de fem udsatteboligområder.4.1 Beboersammensætningen i de udsatte boligområderTabel 4.1 viser antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande og vestlige lande samt danskere i de fem udvalgte udsatte boligområder samt ihele landet.Tabel 4.1: Antallet og andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samtdanskere i udvalgte udsatte boligområder samt i hele landet, pr. 1. januar 2003Indvandrere Efterkommere Danskere I altVestligelandeIkke-vestligelandeVestligelandeIkke-vestligelandePersonerBispehaven 53 1.264 14 544 642 2.517Gellerupparken 67 2.846 10 2.178 1.002 6.103Mjølnerparken 19 1.077 13 960 173 2.242Taastrupgård 33 1.044 17 747 742 2.583Vollsmose 138 3.856 35 2.281 3.500 9.810Hele landet 112.730 218.776 14.552 84.631 4.952.818 5.383.507ProcentBispehaven 2 % 50 % 1 % 22 % 26 % 100 %Gellerupparken 1 % 47 % 0 % 36 % 16 % 100 %Mjølnerparken 1 % 48 % 1 % 43 % 8 % 100 %Taastrupgård 1 % 40 % 1 % 29 % 29 % 100 %Vollsmose 1 % 39 % 0 % 23 % 36 % 100 %Hele landet 2 % 4 % 0 % 2 % 92 % 100 %Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Note: Afrunding medfører, at tallene i tabellen ikke summer til totalen på 100 pct.131


Det fremgår af tabellen, at udlændinge udgør majoriteten af befolkningen i alle femudvalgte boligområder. Blandt de fem udsatte boligområder har Mjølnerparken og Gellerupparkenden største andel af indvandrere og efterkommere. Således udgør indvandrereog efterkommere henholdsvis 92 pct. og 84 pct. af indbyggerne i disse to boligområder. IBispehaven, Taastrupgård og Vollsmose er andelen af indvandrere og efterkommere henholdsvis74 pct., 71 pct. og 64 pct. På landsplan udgør indvandrere og efterkommere tilsammenligning 8 pct. af befolkningen. Der er således tale om en markant overrepræsentationaf indvandrere og efterkommere i de fem udsatte boligområder.Det fremgår endvidere af tabellen, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande udgør langt den overvejende del af udlændingene i de udsatte boligområder, mensandelen af udlændinge fra vestlige lande er meget lav.Tabel 4.2 viser, at koncentrationen af udlændinge i alle fem boligområder i gennem desidste ti år er blevet kraftigt forøget, mens der tilsvarende er kommet en klar undervægtaf danskere. Beboersammensætningen er således blevet mindre afbalanceret igennem desidste ti år. Denne ændrede beboersammensætning kombineret med, at en stor andel afbeboerne modtager offentlig forsørgelse, hvilket illustreres senere i kapitlet, har skabten øget tendens til ghettoisering. Fra 1993 til 2003 er andelen af udlændinge i eksempelvisMjølnerparken steget fra 64 pct. til 92 pct., mens andelen af danskere tilsvarendeer faldet fra 36 pct. til 8 pct.132


Tabel 4.2: Udviklingen i den procentvise fordeling mellem indvandrere og efterkommere og danskere iudvalgte udsatte boligområder samt i hele landet, pr. 1. januar 2003Indvandrere ogefterkommere 1 Danskere I altBispehaven1993 42 % 58 % 100 %1998 62 % 38 % 100 %2003 74 % 26 % 100 %Gellerupparken1993 68 % 32 % 100 %1998 81 % 19 % 100 %2003 84 % 16 % 100 %Mjølnerparken1993 64 % 36 % 100 %1998 90 % 10 % 100 %2003 92 % 8 % 100 %Taastrupgård1993 53 % 47 % 100 %1998 68 % 32 % 100 %2003 71 % 29 % 100 %Vollsmose1993 30 % 70 % 100 %1998 51 % 49 % 100 %2003 64 % 36 % 100 %Hele landet1993 5 % 95 % 100 %1998 7 % 93 % 100 %2003 8 % 92 % 100 %Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Note: Indvandrere og efterkommere omfatter både indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande.Koncentrationen af udlændinge i de fem anførte boligområder kan skyldes, at disse områderhelt eller delvist består af almene boliger, hvoraf mange stilles til rådighed forkommunerne til løsning af påtrængende boligsociale problemer. Da områderne ofte erpræget af mange sociale problemer blandt både udlændinge og danskere, flytter de ressourcestærkepersoner, der har råd til alternative boligformer, ud af områderne. Ressourcesvagepersoner fastholdes derimod i områderne, da de ikke har råd til at købe boligpå ejerboligmarkedet og har svært ved at få adgang til det private boligmarked(adelsboliger og privat lejeboliger), hvor lejligheder ofte formidles gennem netværk.Dermed skabes en selvforstærkende negativ udvikling i områderne.133


Koncentrationen kan tænkes at blive yderligere forstærket af, at udlændinge i områderneer blevet familiesammenført med personer i udlandet, og at disse familiemedlemmerfra udlandet bosætter sig hos deres familie i de udsatte boligområder, når de kommer tilDanmark.Koncentrationen kan endvidere blive forstærket af, at mange udlændinge i de mindredanske byer især flytter til de udsatte boligområder for at bo i nærheden af familie,venner og personer med samme oprindelse som dem selv. Denne tendens bekræftes afen undersøgelse af flygtninges flyttemønstre, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut(AKF) har foretaget for Integrationsministeriet. Undersøgelsen viser, at en del afde flygtninge, som er omfattet af integrationsloven, og som i tre år har været boligplacereti en kommune med få udlændinge, efter udløbet af boligplaceringsperioden flyttertil et udsat boligområde. Samtidig viser undersøgelsen, at der generelt er meget fåflygtninge, der flytter fra de udsatte boligområder. 2Figur 4.1 illustrerer, at der er stor forskel på udlændingenes oprindelse i de fem udsatteboligområder.Figur 4.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland i udvalgte udsatte boligområder,pr. 1. januar 2003100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Mjølnerparken Taastrupgård Vollsmose Gellerupparken BispehavenTyrkiet Irak Libanon Somalia Øvrige landeKilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, “Kommunale nøgletal om udlændinge 2003”, 2003.134


I Taastrupgård har hovedparten af udlændingene oprindelse i Tyrkiet, mens tyrkere iBispehaven og Mjølnerparken kun udgør en meget lille andel af udlændingene i området.Således udgør tyrkere 56 pct. af befolkningen i Taastrupgård, mens andelen til sammenligninger 3 pct. og 6 pct. i henholdsvis Bispehaven og Mjølnerparken.I Bispehaven udgør irakere og somaliere derimod en stor andel af udlændingene, idet 19pct. af Bispehavens udlændinge har oprindelse i Irak, og 16 pct. har oprindelse i Somalia.I Bispehaven er der desuden en stor andel af udlændinge fra øvrige lande, hvilket primærtdrejer sig om udlændinge fra Vietnam og Iran.I Gellerupparken, Mjølnerparken, og Vollsmose er gruppen af indvandrere og efterkommeremed libanesisk oprindelse den største befolkningsgruppe blandt indvandrerne ogefterkommerne. Således udgør denne befolkningsgruppe henholdsvis 46 pct., 37 pct. og23 pct. af udlændingene i de tre områder.Betragtes opholdstiden blandt indvandrerne fra ikke-vestlige lande i de fem områder,fremgår det af tabel 4.3, at Taastrupgård har en høj andel af indvandrere, der har haften lang opholdstid i Danmark. Dette hænger bl.a. sammen med, at en stor andel af indvandrernei Taastrupgård er tyrkere, og at gruppen af tyrkere i Danmark generelt erkendetegnet ved en lang opholdstid i Danmark, jf. kapitel 1 om befolkningsstatistik. Såledeshar knap halvdelen af Taastrupgårds indvandrere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar2003 opholdt sig i Danmark i mere end 15 år. Tilsvarende er det kun lidt over enfjerdedel af indvandrerne i Bispehaven og Mjølnerparken, der har en opholdstid på mereend 15 år.Tabel 4.3: Opholdstid for indvandrere fra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder samt foralle indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark angivet i pct., pr. 1. januar 20030-5 år 5-10 år 10-15 årOver15 år I altBispehaven 21 % 32 % 24 % 22 % 100 %Gellerupparken 12 % 18 % 38 % 32 % 100 %Mjølnerparken 12 % 27 % 36 % 25 % 100 %Taastrupgård 15 % 13 % 27 % 45 % 100 %Vollsmose 23 % 27 % 23 % 27 % 100 %Alle indvandrere i Danmark fra ikke-vestlige lande 28 % 25 % 17 % 30 % 100 %Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.135


4.2 Arbejdsmarkedstilknytningen i de udsatte boligområderTabel 4.4 viser erhvervsfrekvensen, beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløsheden forindvandrere og efterkommere i alderen 16-64 år fra ikke-vestlige lande i de fem udsatteboligområder samt for alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. I faktaboks 6.1i kapitel 6 om arbejdsmarked og indkomst er angivet, hvordan disse arbejdsmarkedsbegreberdefineres.Tabel 4.4: Arbejdsmarkedstilknytningen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande i udvalgte udsatte boligområder samt for alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landei Danmark, pr. 1. januar 2003ErhvervsfrekvensBeskæftigelsesfrekvensArbejdsløshed Personer i altBispehaven 41 % 33 % 21 % 1.003Gellerupparken 35 % 26 % 26 % 2.611Mjølnerparken 28 % 25 % 10 % 962Tåstrupgård 53 % 48 % 10 % 1.051Vollsmose 32 % 26 % 21 % 3.278Alle udlændinge i Danmarkfra ikke-vestlige lande 53 % 47 % 12 % 199.568Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Tabellen viser, at arbejdsmarkedstilknytningen blandt udlændinge fra ikke-vestlige landei Taastrupgård er på niveau med tilknytningen blandt alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestligelande, mens arbejdsmarkedstilknytningen blandt udlændinge I Bispehaven,Gellerupparken, Mjølnerparken og Vollsmose er langt svagere end for den samlede gruppeaf udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. Denne forskel dækker over, at der iTaastrupgård er flere udlændinge, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, end i deøvrige områder, og at ledigheden er lavere for de udlændinge, der står til rådighed forarbejdsmarkedet.I Bispehaven og Mjølnerparken ligger beskæftigelsesfrekvensen for udlændinge henholdsvis14 procentpoint og 22 procentpoint under beskæftigelsesfrekvensen for alle udlændingei Danmark fra ikke-vestlige lande, og i Gellerupparken og Vollsmose er den tilsvarendeforskel 21 procentpoint.At udlændinge i Taastrupgård har en større tilknytning til arbejdsmarkedet end udlændingei de øvrige områder kan bl.a. tænkes at hænge sammen med, at beskæftigelsesfrekvensenfor indvandrere normalt stiger med opholdstiden i Danmark, og at andelen af136


indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en lang årrække, som vist i tabel 4.3, erhøjere i Taastrupgård end i de øvrige fire udsatte boligområder.Figur 4.2 viser dog, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere i Taastrupgård generelter højere end i de øvrige områder uanset opholdstid. Således er beskæftigelsesfrekvensen42 pct. for indvandrere i Taastrupgård med en opholdstid på 0-5 år, mens beskæftigelsesfrekvensenfor den tilsvarende gruppe af indvandrere i de øvrige områder ligger iintervallet 13 pct. til 28 pct. Indvandreres opholdstid ser således ikke ud til at kunneforklare forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem områderne. Forskellen på områdernekan i stedet skyldes forskelle i kommunernes indsats, udlændingenes oprindelseslandog jobmulighederne i området.Figur 4.2: Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande i udvalgteudsatte boligområder fordelt på opholdstid, pr. 1. januar 200360%50%40%30%20%10 %0%0-5 år 5-10 år 10-15 år Over 15 årBispehaven Gellerupparken M jølnerparkenTaastrupgårdVollsmoseKilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Sammenholdes beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis udlændinge og danskere i defem udsatte boligområder, viser figur 4.3, at udlændingene har en lavere tilknytning tilarbejdsmarkedet end danskerne i disse områder.137


Figur 4.3: Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande samt danskere i udvalgte udsatte boligområder og i hele landet, pr. 1. januar 200390%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Bispehaven Gellerupparken Mjølnerparken Taastrupgård Vollsmose Hele landetIndvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landeDanskereKilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Danskerne i de fem udsatte områder har dog en langt lavere beskæftigelsesfrekvens enddanskere i hele landet, og forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem danskere i deudsatte områder og danskere i hele landet er langt større end forskellen mellem udlændingefra ikke-vestlige lande i de udsatte områder og den samlede gruppe af udlændingei Danmark fra ikke-vestlige lande.4.3 Modtagelse af indkomsterstattende ydelser i de udsatte boligområderI dette afsnit ses nærmere på andelen af indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder,som modtager indkomsterstattende ydelser. Indkomsterstattende ydelserdefineres som en overførsel fra det offentlige til den enkelte person eller familie, derhar til formål at sikre opretholdelsen af personens eller familiens økonomiske grundlagved indkomstbortfald. De personer, som indgår i dette afsnit, er personer som i en kortereeller længere periode i 2002 har modtaget en indkomsterstattende ydelse. Der skelnessåledes ikke mellem, om den enkelte har modtaget en eller flere ydelser, og hvor længepersonen har modtaget den pågældende ydelse.Figur 4.4 viser andelen af 18-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande, der i løbet af 2002 modtog en indkomsterstattende ydelse. Med henblik på at udskillemodtagere af folkepension er persongruppen i figur 4.4 begrænset til kun at omfattepersoner i alderen 18-64 år.138


Figur 4.4: Andelen af 18-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i udvalgteudsatte boligområder samt andelen af alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande iDanmark, der modtog en indkomsterstattende ydelse i 2002100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%BispehavenGellerupparkenMjølnerparkenTaastrupgårdVollsmoseIkke-vestligeudlændinge iDKDanskere i helelandetIngen ydelse YdelseKilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Af figuren ses det, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande,der i løbet af 2002 har modtaget indkomsterstattende ydelser, er større i de fem udsatteboligområder end blandt den samlede gruppe af udlændinge i Danmark fra ikke-vestligelande. Kun i Taastrupgård er andelen af ydelsesmodtagere tilnærmelsesvis på linje medandelen af ydelsesmodtagere blandt alle udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande. ITaastrupgård modtog 65 pct. af indvandrerne og efterkommerne i løbet af 2002 en indkomsterstattendeydelse, og i de fire øvrige udsatte boligområder var den tilsvarendeandel omkring 80 pct. Til sammenligning modtog 62 pct. af alle udlændinge fra ikkevestligelande i Danmark en indkomsterstattende ydelse fra det offentlige i 2002, mensandelen blandt alle danskere var knap 40 pct.Blandt udlændinge i Bispehaven, Gellerupparken, Mjølnerparken og Vollsmose, der modtogydelser, er der en klar overvægt af ydelsesmodtagere, som enten modtog kontanthjælp,revalidering, ledighedsydelse eller aktivering, hvilket reguleres i lov om aktiv socialpolitik,jf. tabel 4.5. Derimod er der i disse områder en relativt lille andel af ydelsesmodtagere,som modtager dagpenge. Dette afspejler bl.a., at gruppen af indvandrereog efterkommere i et vist omfang står uden for arbejdsmarkedet, idet mange ikke harhaft tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet til at være berettiget til dagpenge. ITaastrupgård er andelen af ydelsesmodtagere på dagpenge og på kontanthjælp den139


samme, hvilket kan ses som en konsekvens af den større arbejdsmarkedstilknytningblandt udlændinge i Taastrupgård end i de øvrige fire områder.Tabel 4.5: Fordelingen af indkomsterstattende ydelser blandt 18-64-årige indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande i udvalgte udsatte boligområder samt alle indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande i Danmark, der modtog en indkomsterstattende ydelse i 2002BispehavenGellerupparkenMjølnerparkenTaastrupgårdVollsmoseAlle udlændingeiDanmarkfra ikkevestligelandePension 1 10 % 12 % 6 % 18 % 13 % 12 %Dagpenge 16 % 12 % 12 % 30 % 12 % 28 %Kontanthjælp 2 49 % 53 % 52 % 30 % 37 % 37 %Uddannelse/revalidering 6 % 3 % 2 % 1 % 3 % 4 %Aktivering 3 18 % 18 % 26 % 17 % 34 % 18 %Ledighedsydelse 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 %Øvrige 1 % 1 % 1 % 4 % 1 % 2 %I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %Modtagere i alt 741 1.966 730 633 2.469 117.278Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.1 Omfatter personer i alderen 18-64 år, der er på førtidspension.2 “Kontanthjælp” angiver passiv forsørgelse og indeholder derfor ikke personer, som aktiveres efter lov om aktiv socialpolitik.3 Aktivering indeholder både personer, som er i aktivering, og personer, som efter lov om aktiv socialpolitik skal deltage iaktivering, men som grundet ventetid, barsel og andet endnu ikke er påbegyndt aktiveringen. Aktivering indeholder desudenkontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt AF.Note: Introduktionsydelsen opgøres ikke selvstændigt i statistikken, men er placeret under aktivering.Fra 1992 til 2002 har der været et fald i andelen af udlændinge i alle de fem udvalgteboligområder, der modtager indkomsterstattende ydelser. Det fremgår af figur 4.5.140


Figur 4.5: Udviklingen i andelen af 18-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande iudvalgte udsatte boligområder, der modtog en indkomsterstattende ydelse i 1992, 1997 og 200210 0 %90%80%70%60%50%40%30%20%10 %0%M jølnerparken Taast rupgård Vollsmose Gellerupparken Bispehaven19 9 2 1997 2002Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.I Taastrupgård og i Bispehaven er der sket et fald i andelen af udlændinge, der modtagerydelser, på henholdsvis 12 procentpoint og 11 procentpoint. I Gellerupparken, Vollsmoseog Mjølnerparken har faldet været på henholdsvis 10 procentpoint, 7 procentpoint og 5procentpoint. Det skal dog bemærkes, at det faktiske antal af udlændinge, der modtagerydelser, er steget i alle fem områder fra 1992 til 2002.4.4 Kriminalitet i de udsatte boligområderHøj kriminalitet er et kendetegnende problem i de udsatte boligområder. Derfor beskriverdette afsnit kriminalitetsbilledet i de fem udsatte boligområder. Først følger dog enkort beskrivelse af forskelle i danskeres og udlændinges kriminalitet på landsplan.I faktaboks 4.2 fremgår det, hvordan statistikken om kriminalitet er udarbejdet.141


Faktaboks 4.2: KriminalstatistikkenKriminalstatistikken i dette kapitel bygger på særkørsler fra Danmarks Statistik om antallet af afgørelser vedanklagemyndigheder eller domstole for lovovertrædelser. Der er således tale om afgørelsesstatistik, deradskiller sig fra statistik over antallet af sigtelser eller fængslinger.De lovovertrædelser, der indgår i statistikken i dette kapitel, drejer sig om overtrædelser af straffeloven ogen række særlove, bl.a. færdselsloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer.Kriminalstatistikken i dette kapitel viser antallet af personer, der i løbet af et år har fået en eller flere afgørelserfor en lovovertrædelse. Personer, der har modtaget to eller flere afgørelser, indgår kun i statistikkenmed den alvorligste afgørelse eller straf. Statistikken viser således ikke antallet af afgørelser.“Kriminalitetsraten” viser andelen af personer, der har fået en eller flere afgørelser for lovovertrædelser, iforhold til den samlede befolkningsgruppe.Kriminalstatistikken omfatter kun personer over den kriminelle lavalder, dvs. personer på 15 år og derover.I forhold til deres andel af befolkningen, er indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande stærkt overrepræsenterede i kriminalstatistikken. Blandt de dømte er indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande overrepræsenterede med en faktor påto, idet indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i 2002 udgjorde 10,0 pct. afalle dømte, mens de kun udgjorde 4,7 pct. af befolkningen på 15 år og derover.Indvandrere og efterkommere er ligeledes overrepræsenterede i landets fængsler ogarresthuse. En opgørelse fra Kriminalforsorgen over antallet af udlændinge i landetsfængsler og arresthuse pr. 4. maj 2004 viser, at hver femte indsatte er indvandrer ellerefterkommer. 3 Dette svarer til, at der sidder 2,5 gange så mange indvandrere og efterkommere(fra både vestlige og ikke-vestlige lande) fængslet, som deres andel af befolkningenover 15 år berettiger til.Det fremgår af tabel 4.6, at kriminalitetsraten på landsplan er højere blandt indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt danskere. Indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande havde samlet set en kriminalitetsrate på 4,9 pct. i 2002,mens danskernes kriminalitetsrate var på 2,3 pct.3 Besvarelse af Folketingsspørgsmål S 3044 af 29. marts 2004.142


Tabel 4.6: Kriminalitet blandt indvandrere, efterkommere og danskere i hele landet i 2002Antal dømte personerMellem15 år og 29 årAlle på15 år og deroverKriminalitetsrateMellem15 år og 29 årAlle på15 år og deroverVestlige landeIndvandrere 421 1.890 1,9 % 1,7 %Efterkommere 134 309 4,6 % 3,4 %I alt 555 2.199 2,2 % 1,9 %Ikke-vestlige landeIndvandrere 3.857 8.878 6,2 % 4,5 %Efterkommere 1.471 1.535 8,9 % 8,7 %I alt 5.328 10.413 6,8 % 4,9 %Danskere 33.376 92.117 3,9 % 2,3 %I alt 39.259 104.729 4,1 % 2,4 %Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Som det fremgår af tabellen, har efterkommere generelt en højere kriminalitetsrate endindvandrere, uanset om de kommer fra vestlige eller ikke-vestlige lande. Således varkriminalitetsraten 4,5 pct. for indvandrere fra ikke-vestlige lande og 8,7 pct. for efterkommerefra ikke-vestlige lande. Denne tendens er velkendt fra andre analyser, og gårogså igen i de fleste andre vestlige lande. 4Det er også velkendt, at kriminalitet mest hyppigt begås af personer under 30 år. Denhøje kriminalitetsrate blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kanderfor hænge sammen med, at der er en højere andel af personer under 30 år blandtudlændinge end blandt danskere, jf. afsnit 1.8 i kapitel 1 om befolkningsstatistik. For attage højde for forskelle i aldersfordelingen mellem henholdsvis indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande og danskere, er kriminalitetsraten i tabel 4.6 udregnetfor personer i alderen 15-29 år. Tabellen viser imidlertid, at forskelle i aldersfordelingenikke umiddelbart kan forklare den generelt højere kriminalitetsrate blandt indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande. Forskellen mellem danskeres kriminalitetsrateog kriminalitetsraten hos indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er såledesstort set den samme blandt de 15-29-årige som blandt alle på 15 år og derover. Kriminalitetsratener for begge aldersgrupper knap tre procentpoint højere blandt indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt danskere.4 Det Kriminalpræventive Råd, “Etniske grupper. Kriminalitet og forebyggelse”, 2004.143


At indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere kriminalitet enddanskere, kan skyldes flere forhold. Det kan bl.a. skyldes, at indvandrere og efterkommerei forhold til danskere har et lavere uddannelsesniveau og en svagere social baggrund,at de oftere bor i urbaniserede områder, hvor kriminaliteten er højere end i landområder,og at indvandrere og efterkommere oftere bliver sigtet for kriminelle gerningerpå grund af diskrimination.I det følgende ses der nærmere på kriminaliteten i de udvalgte udsatte boligområder.Udlændinge fra vestlige lande er her udeladt, da de udgør en meget lille andel af befolkningeni de fem boligområder. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landebehandles desuden under ét, da antallet af efterkommere på 15 år og derover er megetbegrænset.Tabel 4.7 viser kriminalitetsraten i de fem udsatte boligområder blandt henholdsvis danskereog udlændinge fra ikke-vestlige lande.Tabel 4.7: Kriminalitetsrate for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og for danskerebosat i de udvalgte udsatte boligområder i 1992, 1997 og 2002Indvandrere ogefterkommere fraikke-vestlige landeDanskere1992 1997 2002 1992 1997 2002Bispehaven 5,4 % 4,5 % 5,7 % 4,3 % 2,6 % 1,6 %Gellerupparken 5,3 % 6,0 % 5,4 % 4,4 % 4,0 % 2,8 %Mjølnerparken 7,0 % 6,8 % 4,0 % 5,6 % 3,5 % 6,6 %Taastrupgård 6,6 % 5,6 % 6,3 % 7,2 % 6,2 % 4,8 %Vollsmose 6,2 % 5,9 % 6,5 % 7,2 % 5,3 % 4,9 %Gennemsnit for de fem områder 5,9 % 5,9 % 5,8 % 6,3 % 4,8 % 4,2 %Gennemsnit for hele landet 5,7 % 5,4 % 4,9 % 2,7 % 2,5 % 2,3 %Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Det fremgår af tabellen, at indvandrere og efterkommere i 2002 havde en højere kriminalitetsrateend de danskere, der bor i samme område. Den eneste undtagelse er i Mjølnerparken,hvor danskere havde en højere kriminalitetsrate end de udenlandske beboere.Disse procenttal skal dog tages med forbehold, da der kun bor ganske få danskere iMjølnerparken, jf. tabel 4.1.144


Samlet set havde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i 2002 i de femudsatte boligområder en kriminalitetsrate på 5,8 pct., mens kriminalitetsraten for indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande på landsplan var 4,9 pct. Danskerebosat i de udsatte boligområder havde en kriminalitetsrate på 4,2 pct. mod 2,3 pct.blandt danskere på landsplan.Hvad angår udviklingen over tid, viser tabel 4.7, at kriminaliteten generelt har væretfaldende siden 1992. Blandt danskere gælder dette både på landsplan, hvor kriminalitetsratener faldet fra 6,3 pct. i 1992 til 4,2 pct. i 2002, og i alle de udvalgte udsatteboligområder undtagen Mjølnerparken.Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har kriminalitetsraten ogsåværet faldende på landsplan, fra 5,7 pct. i 1992 til 4,9 pct. i 2002. Derimod har kriminalitetsratenblandt udlændinge fra ikke-vestlige lande været tilnærmelsesvis uforandret ide udsatte boligområder. I 1992, 1997 og 2002 blev knap 6 pct. af alle indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande bosat i de udsatte boligområder dømt for en lovovertrædelse.Eneste undtagelse fra den stabilt høje kriminalitetsrate blandt udlændingeer Mjølnerparken, hvor andelen af kriminelle indvandrere og efterkommere er faldet.At indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere kriminalitet endden samlede gruppe af udlændinge i Danmark fra ikke-vestlige lande, kan bl.a. skyldes,at indvandrere og efterkommere i de udsatte boligområder har et lavere uddannelsesniveauog en svagere social baggrund end udlændinge på landsplan. Disse forhold bliverikke belyst i dette kapitel. Til gengæld bliver betydningen af alder, køn og arbejdsmarkedstilknytningbelyst i det følgende.Som illustreret tidligere i kapitlet, er kriminalitet mest udbredt blandt personer under 30år. Det er også velkendt, at mænd begår mere kriminalitet end kvinder. Højere kriminaliteti de udsatte boligområder kunne derfor skyldes en anderledes sammensætning afaldersgrupper og køn. For at belyse om dette er tilfældet, viser tabel 4.8 kriminalitetsratenfor danskere og for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udsatteboligområder, opdelt på køn og alder. De fem boligområder er her slået sammen for atundgå for få observationer.145


Tabel 4.8: Kriminalitetsrate for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og for danskere i2002, opdelt på køn, aldersgrupper og boligområdeFem udvalgte udsatte boligområderIndvandrere ogefterkommere fraikke-vestlige landeDanskereHele landetIndvandrere ogefterkommere fraikke-vestlige landeDanskereMænd15-19-årige 18,1 % 7,7 % 11,3 % 5,8 %20-29-årige 15,8 % 9,1 % 12,8 % 7,0 %Over 30 år 6,4 % 5,2 % 6,1 % 3,1 %Alle over 15 år 10,1 % 6,4 % 8,3 % 3,9 %Kvinder15-19-årige 2,9 % 3,0 % 2,0 % 0,8 %20-29-årige 1,4 % 1,9 % 1,6 % 1,1 %Over 30 år 1,1 % 1,8 % 1,2 % 0,6 %Alle over 15 år 1,5 % 1,9 % 1,4 % 0,7 %Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Tabellen bekræfter, at mænd under 30 år hyppigere begår kriminalitet end den øvrigebefolkning. Dette billede er det samme i de fem udsatte boligområder som på landsplan.Sammenligner man kriminalitetsraten blandt mænd under 30 år, er den noget højere i deudsatte boligområder end på landsplan. Den højere kriminalitet i de udsatte boligområderkan derfor ikke alene skyldes en anden alders- og kønsfordeling i de udsatte boligområder.I øvrigt adskiller kriminalitetsbilledet i de fem udsatte boligområder sig fra billedet pålandsplan ved, at kriminalitetsraten blandt indvandrere og efterkommere i de udsatteboligområder er højest for de helt unge mænd. I de udsatte boligområder blev næstenhver femte mand (18,1 pct.) mellem 15 og 19 år med oprindelse i ikke-vestlige landedømt for en kriminel handling i 2002, mens andelen blandt de 20-29-årige var 15,8 pct.Dette står i modsætning til tendenserne på landsplan, hvor kriminaliteten blandt udlændingefra ikke-vestlige lande er højere hos mænd i 20’erne end hos de unge under 20 år.Den udbredte kriminalitet blandt de helt unge udlændinge i de udsatte boligområderbekræfter behovet for at gøre en særlig kriminalitetsforebyggende indsats for børn ogunge – især drenge – i de udsatte boligområder.Høj kriminalitet i udsatte boligområder bliver hyppigt forklaret ved, at de personer, derbor i områderne, er socialt udsatte og har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Deter derfor interessant at se på sammenhængen mellem beskæftigelse og kriminalitet i de146


udsatte boligområder. Figur 4.6 viser kriminalitetsrater for indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder fordelt efter, om de er i beskæftigelse,arbejdsløse eller står helt uden for arbejdsmarkedet. Som sammenligningsgrundlag er delandsdækkende kriminalitetsrater for henholdsvis danskere og indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande også beregnet. Danskere i de udsatte boligområder er udeladti beregningerne for at undgå for få observationer.For at sikre et så entydigt sammenligningsgrundlag som muligt, er kun den mest kriminellegruppe - mænd mellem 15 og 29 år - taget med i figuren.Figur 4.6: Kriminalitetsrate i 2002 for 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande i udsatte boligområder og på landsplan samt for 15-29-årige mandlige danskerepå landsplan, fordelt efter arbejdsmarkedsstatus20%18%18,1%18,6%17,3%16%14%12%14,1%11,0%13,4%14,7%10%8%6%6,1%7,4%4%2%0%Udlændinge fra ikke-vestlige lande ide udsatte boligområderUdlændinge fra ikke-vestlige lande pålandsplanDanskere på landsplanBeskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrkenKilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Figuren viser, at unge arbejdsløse mænd har en højere kriminalitetsrate end de, der er ibeskæftigelse. Det gælder både for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landepå landsplan og i de fem udsatte boligområder, og det gælder for danskere på landsplan.En stærkere arbejdsmarkedstilknytning blandt unge mænd vil således kunne medvirke tilat dæmme op for kriminaliteten både i de udsatte boligområder og på landsplan.Sammenligner man kriminalitetsraterne for de unge mænd, der er arbejdsløse, viser figuren,at kriminalitetsraten er højere for de arbejdsløse udlændinge i de udsatte boligområderend blandt den samlede gruppe af arbejdsløse udlændinge i Danmark. Blandt de147


eskæftigede er kriminalitetsraten også langt højere blandt de mandlige indvandrere ogefterkommere i de udsatte boligområder, end den er på landsplan.Høj arbejdsløshed kan derfor ikke alene forklare, at der er højere kriminalitet blandtudlændinge i de udsatte boligområder end blandt udlændinge i hele landet. Dette kanindikere, at selve det at bo i et udsat boligområde øger tilbøjeligheden til at begå kriminalitet.Boligområdet kan dog ikke med sikkerhed siges at have en selvstændig betydningfor kriminaliteten, idet analysen som tidligere nævnt ikke tager højde for betydningen afandre forhold, f.eks. uddannelsesniveau og social arv.Til slut ses der nærmere på typen af kriminalitet. Figur 4.7 viser fordelingen af dommemellem forskellige typer af forseelser.Figur 4.7: Domme i 2002 fordelt efter type af forseelse blandt danskere og blandt indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Udlændinge fra ikkevestligelande i de udsatteboligområderDanskere i de udsatteboligområderUdlændinge fra ikkevestligelande på landsplanDanskere på landsplanFærdselsforseelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelserKilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Note: “Andre forbrydelser” omfatter andre straffelovsforbrydelser, sædelighedsforbrydelser samt alle særlovsforbrydelserundtagen brud på færdselsloven.Figuren viser, at der er forskelle mellem danskere og udlændinge fra de ikke-vestligelande i de udsatte boligområder, hvad angår typen af kriminelle gerninger. En højereandel af de indvandrere og efterkommere fra de udsatte boligområder, der fik en dom i2002, fik en dom for voldsforbrydelser i forhold til de dømte danskere i de udsatte bolig-148


områder. Til gengæld fik flere af de dømte danskere i de udsatte boligområder en domfor ejendomsforbrydelser såsom tyveri og indbrud.Voldsforbrydelser tegner sig også for en større andel af forbrydelserne blandt udlændingenefra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder end blandt udlændinge fra ikkevestligelande på landsplan.Overtrædelse af færdselsloven er den mest udbredte lovovertrædelse for alle befolkningsgrupper.I de udsatte boligområder tegner overtrædelse af færdselsloven sig såledesfor ca. 40 pct. af alle domme i 2002 for både danskere, indvandrere og efterkommere.149


5. UddannelseI dette kapitel ses nærmere på, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere er i færdmed at uddanne sig og/eller har taget en uddannelse set i forhold til danskere.For den enkelte udlænding og for samfundet er der betydelige fordele ved, at udlændingegennem uddannelse tilegner sig kompetencer og sprogkundskaber. Det fremgår af dettekapitel, at der er en positiv sammenhæng mellem udlændinges arbejdsmarkedstilknytningog deres uddannelsesniveau, idet uddannelse generelt forbedrer mulighedernefor at opnå beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Uddannelse kan således væremed til at fremme integrationen af udlændinge i Danmark.Udlændinges uddannelse og efterfølgende beskæftigelse har ikke alene betydning forden enkelte udlændings integration, men også for integrationen af dennes børn. En undersøgelseforetaget af Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmarkog Amternes og Kommunernes forskningsinstitut 1 viser, at den sociale arv bl.a. iform af forældrenes uddannelsesressourcer har betydning for, om deres børn påbegynderog fuldfører en uddannelse. 2 En forbedret integration af udlændinge i uddannelsessystemetvil således både være til gavn for den enkelte udlænding og dennes børn, hvilket vilgavne den danske samfundsøkonomi mange år frem i tiden.I dette kapitel sættes først fokus på indvandrere og efterkommere, der er i gang medhenholdsvis folkeskolen, en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Forat få et dækkende billede af udlændinges uddannelsesniveau ses der efterfølgendenærmere på, i hvor stort omfang udlændinge falder fra ungdomsuddannelserne og deerhvervskompetencegivende uddannelser, og hvor mange udlændinge der har fuldført enuddannelse. I afsnittet om fuldført uddannelse belyses både udlændinges fuldførte uddannelsei Danmark og deres medbragte uddannelse fra hjemlandet.Ud over beskrivelsen af udlændinges uddannelsesadfærd og uddannelsesniveau indeholderkapitlet en beskrivelse af sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytningen forudlændinge og deres niveau for fuldført uddannelse. Sidst i kapitlet findes en særlig analyseaf udlændinge på social- og sundhedsuddannelserne.1 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og KommunernesForskningsinstitut, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, 2004.2 Resultatet fremgår af en statistisk analyse, der belyser forskellige faktorers betydning for unge udlændinges vejgennem uddannelsessystemet.150


5.1 Igangværende uddannelse i DanmarkI dette afsnit sættes fokus på de unge indvandrere og efterkommere, der er undervejs idet danske uddannelsessystem. Først ses nærmere på tosprogede elever i folkeskolerne,og dernæst sættes fokus på indvandrere og efterkommere, der er i færd med at tage enungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.FolkeskolenPå de følgende sider, der omhandler udlændinge i folkeskolen, anvendes begrebet tosprogedeelever frem for begreberne indvandrere og efterkommere. Det skyldes, at derikke forefindes registerdata for antallet af indvandrere og efterkommere i folkeskolenforud for 8. klassetrin.Folkeskolen dækker over skoleundervisningen i den offentlige grundskole og omfatterikke friskoler og private grundskoler. Analysen af tosprogede elever i folkeskolen er baseretpå data fra Undervisningsministeriet og omfatter alle elever i folkeskolen, derkommer fra et hjem, hvor der fortrinsvis tales et andet sprog end dansk. 3I skoleåret 2003/2004 4 var der 57.523 tosprogede elever i folkeskolen ud af et samletelevtal i folkeskolen på 594.009 elever. Tosprogede elever udgjorde således 9,7 pct. afalle elever i folkeskolen i skoleåret 2003/2004.Antallet af tosprogede elever i folkeskolen er steget igennem de sidste ti år, hvilket figur5.1 illustrerer.3 Om en elev er tosproget eller ej, er således ikke knyttet til herkomsten, men bestemmes af, hvilket sprog derprimært tales i elevens hjem.4 Antallet af tosprogede elever er opgjort ved skoleårets begyndelse.151


Figur 5.1: Udviklingen i antallet af tosprogede elever i folkeskolen og folkeskolens samlede elevtal,skoleåret 1994/1995 til 2003/2004Indeks20018 016 014 012 010 08060402001994/19951995/19961996/19971997/19981998/19991999/20002000/20012001/20022002/20032003/2004Tosprogede eleverFolkeskolens samlede elevt alKilde: Undervisningsministeriet.Note: Folkeskolen omfatter ikke friskoler og private grundskoler. Antallet af tosprogede elever og det samlede elevtal i folkeskoleni skoleåret 1994-1995 er sat til indeks 100.Antallet af tosprogede elever er steget fra 30.587 elever i skoleåret 1994/1995 til 57.523elever i skoleåret 2003/2004, hvilket svarer til en stigning på 88 pct. på ti år. I sammeperiode er det samlede antal af elever i folkeskolen steget fra 512.415 elever til 594.009elever, svarende til en stigning på 16 pct. Da antallet af tosprogede elever således procentuelter vokset langt mere end det samlede antal af elever i folkeskolen i løbet af desidste ti år, er der dermed sket en forøgelse i andelen af tosprogede elever i folkeskolen.Således udgjorde de tosprogede elever 6,0 pct. af det samlede antal elever i folkeskoleni skoleåret 1994/1995, mens andelen i skoleåret 2003/2004, som nævnt, var 9,7 pct.Tosprogede elever med tyrkisk oprindelse udgør 20 pct. af de tosprogede elever i folkeskolen,og Tyrkiet er dermed det land, hvor de fleste tosprogede elever i folkeskolen haroprindelse. Herudover har mange af folkeskolens tosprogede elever oprindelse i Irak, detøvrige Mellemøsten, Somalia, Bosnien-Hercegovina og Pakistan.Ligesom der er stor forskel på andelen af indvandrere og efterkommere i kommunerne,jf. kapitel 1 om befolkningsstatistik, er der også store forskelle på andelen af tosprogedeelever i folkeskolen kommunerne imellem. Figur 5.2 viser de ti kommuner, hvor koncentrationenaf tosprogede elever var størst i skoleåret 2003/2004.152


Figur 5.2: Andelen af tosprogede elever i folkeskolen i de ti kommuner, der har den største andel aftosprogede folkeskoleelever, skoleåret 2003/200450%45%46%40%35%30%25%20%36%30%27%23%20% 19% 18% 18% 17%15%10%5%0%IshøjBrøndbyKøbenhavnAlbertslundHøje-TaastrupKarleboFrederiksbergSønderborgHerlevÅrhusAndelen af tosprogede eleverKilde: Undervisningsministeriet.Figuren viser, at de tosprogede elever i folkeskolen er koncentreret i kommunerne i hovedstadsområdetog i de større provinsbyer. De tosprogede elever i figurens ti anførtekommuner udgør tilsammen 38 pct. af alle tosprogede elever i Danmark. Ishøj Kommuneer, med sine 46 pct. tosprogede elever i folkeskolen, den kommune med den størstekoncentration af tosprogede elever.UngdomsuddannelserUngdomsuddannelserne består af de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og de erhvervsfagligeuddannelser.De almengymnasiale uddannelser omfatter gymnasium, studenterkursus (hf) og højereforberedelseseksamen samt adgangskurser til videregående uddannelser. Uddannelserneer ikke i sig selv erhvervskompetencegivende, men giver adgang til de videregående uddannelser.De erhvervsgymnasiale uddannelser omfatter højere handelseksamen (hhx) og højereteknisk eksamen (htx) samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser. Ligesom de almengymnasialeuddannelser giver disse ikke erhvervskompetence, men adgang til videregåendeuddannelser.153


De erhvervsfaglige uddannelser er som de eneste ungdomsuddannelser i sig selv erhvervskompetencegivende.De erhvervsfaglige uddannelser omfatter ungdomsuddannelser,der foregår ved handelsskoler, tekniske skoler, landbrugs-, søfarts- samt social- ogsundhedsskoler. Til de erhvervsfaglige uddannelser hører bl.a. erhvervsuddannelserne,herunder f.eks. håndværker-, service- og kontoruddannelser. Erhvervsuddannelsernebestår af et grundforløb og et hovedforløb, hvor grundforløbet ofte har teoretisk prægetundervisning, mens hovedforløbet overvejende består af praktik. Dette forhold variererdog væsentligt inden for de enkelte områder på erhvervsuddannelserne.Tabel 5.1: Andelen af 16–19-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere,der er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på køn og uddannelsestype, skoleåret 2002/2003Indvandrere fraikke-vestlige landeEfterkommere fraikke-vestlige landeDanskereTabel 5.1 viser, hvor stor en andel af de 16-19-årige indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande der ved starten af skoleåret 2002/2003 var indskrevet på en ungdomsuddannelse.AlmengymnasialuddannelseErhvervsgymnasialuddannelseErhvervsfagliguddannelseIkke igang meden ungdomsudd.I altAntalpersonerMænd 16 % 10 % 24 % 51 % 100 % 5.222Kvinder 26 % 8 % 16 % 51 % 100 % 4.847I alt 21 % 9 % 20 % 51 % 100 % 10.069Mænd 22 % 16 % 27 % 34 % 100 % 2.095Kvinder 40 % 13 % 20 % 27 % 100 % 2.083I alt 31 % 14 % 24 % 31 % 100 % 4.178Mænd 24 % 18 % 32 % 26 % 100 % 83.916Kvinder 44 % 14 % 16 % 25 % 100 % 80.153I alt 34 % 16 % 24 % 26 % 100 % 164.069Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32g, samt Danmarks Statistik,www.statistikbanken.dk, U13 og Bef3.Note: De 16-19-årige, der stadig går i grundskolen (10. kl.), samt de få 16-19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse,indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de 16-19-årige, der er i gang med en ungdomsuddannelseeller kunne have været det.Tabellen viser, at indvandrere fra ikke-vestlige lande er meget svagt repræsenteret påde danske ungdomsuddannelser. Således er kun omkring halvdelen af de 16-19-årige ungeindvandrere, der har afsluttet grundskolen, i gang med en ungdomsuddannelse. Efterkommerefra ikke-vestlige lande er langt bedre repræsenteret på ungdomsuddannelserneend indvandrerne, men andelen af efterkommere, der er indskrevet på en ungdomsuddannelse,ligger dog en smule lavere end andelen blandt danskere. I begyndelsen af sko-154


leåret 2002/2003 var 69 pct. af de 16-19-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande igang med en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel blandt danskere var 74pct.Det skal bemærkes, at der blandt efterkommerne er en relativt stor forskel i uddannelsesadfærdenmellem kønnene, idet andelen af kvindelige efterkommere, der er i færdmed at tage en ungdomsuddannelse, er større end andelen blandt mænd. Blandt dekvindelige efterkommere var 73 pct. i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret2002/2003, mens andelen blandt mændene var 66 pct. Blandt indvandrere og danskereer andelen af mænd og kvinder, der i færd med at tage en uddannelse, omtrent densamme.Figur 5.3 viser hvor stor en andel af de 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige landemed opholdsgrundlag som henholdsvis flygtning, familiesammenført til flygtning og familiesammenførttil andre 5 , der er i gang med en ungdomsuddannelse. Figuren omfatterkun de indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995, dader ikke findes valide data for opholdsgrundlaget for indvandrere, der har fået opholdstilladelseforud for denne dato. 65 Familiesammenførte til andre omfatter personer, der er blevet familiesammenført til en person, der ikke erflygtning. Dette kan eksempelvis dreje sig om familiesammenføring til en dansker.6 Statistikken vedrørende opholdsgrundlag omfatter enkelte personer, som har fået et opholdsgrundlag i perioden1. januar 1992 til 1. januar 1995, og som har skiftet opholdsgrund efter 1. januar 1995.155


Figur 5.3: Andelen af 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med enungdomsuddannelse, fordelt på opholdsgrundlag, skoleåret 2002/200360%50%50%56%40%30%33%31%20%15% 14 %10 %0%MændKvinderFlygtninge Familiesammenførte til flygtninge Familiesammenførte til andreKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32g.Note: Figuren omfatter kun indvandrere og efterkommere, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden den 1. januar 1995.Figur 5.3 viser, at flygtninge fra ikke-vestlige lande i større omfang end familiesammenførtefra ikke-vestlige lande er i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt gruppen afflygtninge var 50 pct. af mændene og 56 pct. af kvinderne indskrevet på en ungdomsuddannelseved starten af skoleåret 2002/2003. Til sammenligning var andelen 15 pct. og14 pct. blandt henholdsvis mænd og kvinder, der er blevet familiesammenført til enflygtning. Blandt familiesammenførte til andre var 33 pct. af mændene og 31 pct. afkvinderne i færd med at tage en ungdomsuddannelse i skoleåret 2002/2003.Blandt udlændinge med forskellig oprindelse er der også stor forskel på, i hvor høj gradde unge uddanner sig, jf. tabel 5.2. Blandt indvandrere og efterkommere fra Somalia ogIrak er der kun henholdsvis 30 pct. og 37 pct. af 16-19-årige unge, der er i gang med enungdomsuddannelse. Derimod er andelen af 16-19-årige, der er i færd med at tage enungdomsuddannelse, væsentlig højere blandt indvandrere og efterkommere fra Bosnien-Hercegovina og Pakistan. Således er 78 pct. af de unge med oprindelse i Bosnien-Hercegovina og 67 pct. af de unge med pakistansk oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse.156


Tabel 5.2: Andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, der eri gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på uddannelsestype, skoleåret 2002/2003Almengymnasialudd.Erhvervsgymnasialudd.Erhvervsfagligudd.Ikke i gangmed enungdomsudd.AntalI alt personerTyrkiet 19 % 11 % 26 % 44 % 100 % 2.813Irak 17 % 6 % 14 % 63 % 100 % 1.059Libanon 18 % 10 % 28 % 44 % 100 % 1.083Bosnien-Hercegovina 29 % 16 % 33 % 22 % 100 % 1.162Pakistan 34 % 15 % 19 % 33 % 100 % 1.035Jugoslavien 1 17 % 13 % 33 % 37 % 100 % 827Somalia 7 % 3 % 20 % 70 % 100 % 659Iran 42 % 10 % 12 % 36 % 100 % 2.813Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32g.1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavienbrød ud.Note: De 16-19-årige, der stadig går i grundskolen (10. kl.), samt de få 16-19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse,indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de 16-19-årige, der er i gang med en ungdomsuddannelseeller kunne have været det. De oprindelseslande der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige lande, hvorfrader pr. 1. januar 2004 var flest indvandrere og efterkommere i Danmark.Tabel 5.3 viser indvandreres og efterkommeres samt danskeres fordeling på de fagligeretninger på de erhvervsfaglige uddannelser.157


Tabel 5.3: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på faglig retningpå de erhvervsfaglige uddannelser, skoleåret 1992/1993 og 2002/2003Indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige landeDanskere1992/93 2002/03 1992/93 2002/03Pædagogisk 0 % 2 % 0 % 2 %Handel og kontor 44 % 36 % 41 % 28 %Bygge og anlæg 7 % 12 % 13 % 21 %Jern og metal 25 % 18 % 19 % 17 %Grafisk 1 % 1 % 2 % 2 %Teknik og industri i øvrigt 5 % 3 % 2 % 2 %Service 5 % 5 % 2 % 4 %Levnedsmiddel og husholdning 5 % 6 % 9 % 9 %Jordbrug og fiskeri 2 % 1 % 4 % 3 %Transport mv. 1 % 2 % 1 % 2 %Sundhed 6 % 14 % 7 % 11 %Sikkerhed 0 % 0 % 0 % 0 %I alt 100 % 100 % 100 % 100 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28, samt Danmarks Statistik,www.statistikbanken.dk, U13.Tabellen viser, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er lidt mere ensidigei deres valg af uddannelsesretning på de erhvervsfaglige uddannelser end danskere.Eksempelvis er over en tredjedel af udlændingene i gang med en handels- og kontoruddannelse,mens den tilsvarende andel blandt danskere er lidt over en fjerdedel.Indvandrere og efterkommere vælger også i større omfang end danskere en sundhedsuddannelse.Blandt indvandrere og efterkommere på de erhvervsfaglige uddannelser valgte14 pct. i skoleåret 2002/2003 en sundhedsuddannelse, mens andelen af danskere, derhavde valgt en sådan uddannelse, var 11 pct.Betragtes udviklingen fra skoleåret 1992/1993 til skoleåret 2002/2003, viser tabellen, atbåde udlændinges og danskeres valg af uddannelsesretning har ændret sig en del i de tiår, og at ændringerne har været i samme retning. Fra skoleåret 1992/1993 til 2002/2003er andelen af både udlændinge og danskere, der vælger en handels- og kontoruddannelse,faldet. Andelen af danskere på handels- og kontoruddannelsen er dog faldet mereend andelen af udlændinge, der vælger denne uddannelse. Således var 44 pct. af udlændingenepå de erhvervsfaglige uddannelser indskrevet på en handels- og kontoruddannel-158


se i skoleåret 1992/1993, mens andelen var faldet til 36 pct. i skoleåret 2002/2003.Blandt danskere faldt den tilsvarende andel fra 41 pct. til 28 pct.På sundhedsuddannelserne er andelen af både udlændinge og danskere derimod stegetfra skoleåret 1992/1993 til 2002/2003. Blandt udlændinge på de erhvervsfaglige uddannelserer andelen, der vælger en sundhedsuddannelse, steget fra 6 pct. i skoleåret1992/1993 til 14 pct. i skoleåret 2002/2003. Blandt danskere er andelen steget fra 7 pct.til 11 pct.Videregående uddannelserDe videregående uddannelser er alle uddannelser, der i princippet kræver en afsluttetungdomsuddannelse. De videregående uddannelser omfatter korte, mellemlange og langevideregående uddannelser.De korte videregående uddannelser (kvu) varer i to til fire år med to år som det hyppigste.De korte videregående uddannelser omfatter bl.a. uddannelser til datamatiker ogtandplejer. Herunder befinder sig tillige kortere former for efteruddannelser såsom merkonomosv.Mellemlange videregående uddannelser (mvu) tager mellem tre og fire år. De mellemlangeuddannelser omfatter bl.a. seminarie- og sygeplejeuddannelser.Lange videregående uddannelser (lvu) er kandidatuddannelser, som tages på universiteterog højere læreanstalter. Som eksempler kan nævnes uddannelser til læge, jurist ogcivilingeniør.Tabel 5.4 viser andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande, der ved starten af uddannelsesåret 2002/2003 var indskrevet på en videregåendeuddannelse.159


Tabel 5.4: Andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere,der er i gang med en videregående uddannelse, fordelt på køn og uddannelsestype, uddannelsesåret2002/2003Indvandrere fraikke-vestlige landeEfterkommere fraikke-vestlige landeDanskereKortvideregåendeuddannelseMellemlangvideregåendeuddannelseLangvideregåendeuddannelseIkke igang meden videregåendeuddannelseI altAntalpersonerMænd 3 % 4 % 7 % 86 % 100 % 7.921Kvinder 2 % 3 % 7 % 87 % 100 % 9.537I alt 3 % 3 % 7 % 87 % 100 % 17.458Mænd 5 % 6 % 11 % 78 % 100 % 2.438Kvinder 6 % 11 % 15 % 68 % 100 % 2.371I alt 5 % 8 % 13 % 73 % 100 % 4.809Mænd 4 % 6 % 17 % 73 % 100 % 113.025Kvinder 3 % 17 % 19 % 60 % 100 % 111.120I alt 4 % 12 % 18 % 67 % 100 % 224.145Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32g, samt Danmarks Statistik,www.statistikbanken.dk, U13 og Bef3.Note: De 20-24-årige, der er i gang med grundskolen eller en ungdomsuddannelse, indgår ikke i beregningerne. Kolonnen antalpersoner indeholder derfor kun de 20-24-årige, der er i gang med en videregående uddannelse eller kunne have været det(herunder personer, der er i beskæftigelse). Personer, der er i gang med en bacheloruddannelse eller en forskeruddannelse,indgår i kategorien lang videregående uddannelse.I uddannelsesåret 2002/2003 var 13 pct. af de 20-24-årige indvandrere fra ikke-vestligelande i færd med at uddanne sig på en videregående uddannelse. Blandt 20-24-årige efterkommerefra ikke-vestlige lande og danskere var den tilsvarende andel henholdsvis 27pct. og 33 pct. Blandt efterkommere er andelen, der er indskrevet på en videregåendeuddannelse, således langt større end andelen blandt indvandrere. Andelen af efterkommerepå de videregående uddannelser er dog fortsat mindre end andelen blandt danskere.Tabel 5.4 viser endvidere, at en større andel af de kvindelige efterkommere end demandlige efterkommere er i færd med at tage en videregående uddannelse. Dette mønstersås, som tidligere beskrevet, også på ungdomsuddannelserne, hvor de kvindeligeefterkommere i højere grad end mændene er i færd med at tage en ungdomsuddannelse.5.2 Frafald på uddannelserneDet foregående afsnit har belyst, hvor stor en andel af de unge indvandrere og efterkommere,der er i færd med at tage en uddannelse i Danmark. Dette drejer sig både omindvandrere og efterkommere, der er i gang med grundskolen, en ungdomsuddannelse160


eller en videregående uddannelse. Det er dog ikke alle personer, der starter på en uddannelse,som siden hen gennemfører uddannelsen. Derfor vendes blikket nu mod udlændingesfrafald på ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivende uddannelser.Til de erhvervskompetencegivende uddannelser hører de erhvervsfaglige uddannelserog de videregående uddannelser. Endvidere sammenholdes udlændinges frafaldmed frafaldet blandt danskere.Dette afsnit om udlændinges frafald fra uddannelserne bygger på en forløbsanalyse, somAmternes og Kommunernes Forskningsinstitut har foretaget for “Tænketanken om udfordringerfor integrationsindsatsen i Danmark”, og som er beskrevet i publikationen “Udlændingesvej gennem uddannelsessystemet”.I forløbsanalysen følges uddannelsesforløbet frem til 2001 for de indvandrere 7 og efterkommerefra mindre udviklede lande, der i årene 1984-1998 har forladt grundskolen.Som sammenligningsgrundlag følges også uddannelsesforløbet for hver tiende dansker,der i samme periode blev færdig med grundskolen. Dermed er det muligt at se, i hvorhøj grad indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande i forhold til danskerepåbegynder, fuldfører eller falder fra ungdomsuddannelser og erhvervskompetencegivendeuddannelser.Forløbsanalysen viser overordnet, at en stor andel af de unge indvandrere og efterkommeresammenlignet med de danske unge hverken får en ungdomsuddannelse eller enerhvervskompetencegivende uddannelse, dels fordi færre påbegynder en uddannelse,men især fordi unge indvandrere og efterkommere ofte falder fra den uddannelse, de erpåbegyndt. Tabel 5.5 viser frafaldet på ungdomsuddannelserne.Tabel 5.5: Frafald på ungdomsuddannelserneFaldet fra erhvervsfagliguddannelseFaldet fra gymnasialuddannelseEfterkommere 58,0 % 13,4 %Indvandrere (indvandret i alderen 0-5 år) 57,8 % 15,7 %Indvandrere (indvandret i alderen 6-12 år) 61,4 % 19,3 %Danskere 32,2 % 8,8 %Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og KommunernesForskningsinstitut, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, 2004.7 Analysen omfatter kun indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-12 år.161


Det fremgår af tabellen, at op mod dobbelt så mange udenlandske unge falder fra enungdomsuddannelse sammenlignet med danske unge. Dette gælder både for efterkommereog indvandrere, der er kommet til landet som henholdsvis 0-5-årig og 6-12-årig.Efterkommere har på trods af deres opvækst i det danske skolesystem således et lige såhøjt frafald som indvandrere. Frafaldet er højest på de erhvervsfaglige uddannelser 8 ,hvor omkring 60 pct. af de unge udlændinge falder fra. Dette tal omfatter endda ikkeskift mellem uddannelser, f.eks. fra en erhvervsfaglig til en gymnasial uddannelse, hvisden unge ikke har været helt ude af uddannelsessystemet to år i træk uden at have afsluttetden igangværende uddannelse. Kun få af de udlændinge, der falder fra, påbegynderog fuldfører senere en ny ungdomsuddannelse. 9På de erhvervskompetencegivende uddannelser ses nogenlunde samme mønster som påungdomsuddannelserne, idet frafaldet blandt udlændinge er omkring dobbelt så stortsom blandt danskere. Det fremgår af tabel 5.6, at lidt over 25 pct. af de udlændinge,der påbegynder en videregående uddannelse, falder fra, mens det kun er tilfældet forknap 13 pct. af danskerne. Andelen af udlændinge, der falder fra en erhvervsfaglig uddannelseefter afsluttet ungdomsuddannelse, er på omkring 13 pct., mens den for danskereer knap 9 pct. Det skal dog bemærkes, at undersøgelsens tal om frafald på de videregåendeuddannelser er noget usikre, da de fleste indvandrere og efterkommere er såunge, at det endnu ikke er muligt at se, om de fuldfører eller falder fra en erhvervskompetencegivendeuddannelse.Tabel 5.6: Frafald på de erhvervskompetencegivende uddannelserFaldet fra videregåendeuddannelseFaldet fra erhvervsfagliguddannelseEfterkommere 27,5 % 13,7 %Indvandrere (indvandret i alderen 0-5 år) 25,5 % 11,1 %Indvandrere (indvandret i alderen 6-12 år) 25,3 % 12,2 %Danskere 12,8 % 8,7 %Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og KommunernesForskningsinstitut, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, 2004.8 De erhvervsfaglige uddannelser er både ungdomsuddannelser og erhvervskompetencegivende uddannelser. Deindgår i forløbsanalysen som ungdomsuddannelser, når de tages efter grundskolen, og som erhvervskompetencegivendeuddannelser, når de tages efter fuldført ungdomsuddannelse.9 Det er dog tænkeligt, at nogle af de udlændinge, der er faldet fra, påbegynder og fuldfører en uddannelse efter2001, hvilket undersøgelsen ikke dækker.162


5.3 Fuldført uddannelseI de foregående afsnit er der blevet sat fokus på de indvandrere og efterkommere, der erundervejs i det danske uddannelsessystem. I dette afsnit præsenteres indvandreres ogefterkommeres fuldførte uddannelse. Som illustreret i det foregående afsnit har udlændingeet meget højt frafald fra ungdomsuddannelserne og de erhvervskompetencegivendeuddannelser. På grund af dette høje frafald kan andelen af udlændinge, der er i færdmed at tage en uddannelse, ikke give et retvisende billede af udlændinges uddannelsesniveau.Derfor sætter dette afsnit fokus på udlændiges fuldførte uddannelse for at få etdækkende billede af uddannelsesniveauet blandt indvandrere og efterkommere.Indvandrernes uddannelsesniveau kan belyses ved både at se på den uddannelse, somindvandrerne har taget efter ankomsten til Danmark og den uddannelse, som de har tageti deres oprindelsesland. Derfor sondres der i det følgende mellem indvandreres højestefuldførte danske uddannelse, og indvandreres højeste fuldførte uddannelse fra hjemlandet(medbragt uddannelse). For efterkommernes vedkommende belyses deres højestefuldførte danske uddannelse.I afsnittet om fuldført uddannelse fokuseres der på 25-64-årige indvandrere og efterkommere.Den nedre aldersgrænse på 25 år er fastsat på baggrund af, at personer under25 år som udgangspunkt ikke har nået en alder, hvor de kan have fuldført en lang videregåendeuddannelse. Det skal endvidere bemærkes, at data om efterkommeres fuldførteuddannelse skal tolkes med en vis varsomhed, da der blandt gruppen af efterkommere eren betydelig overvægt af børn og unge, og dermed relativt få personer over 24 år. Somnævnt i kapitel 1 om befolkningsstatistik er 87,7 pct. af alle efterkommere under 25 år.Dansk uddannelseTabel 5.7 giver et billede af det danske uddannelsesniveau blandt 25-64-årige indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere.163


Tabel 5.7: Højeste fuldførte danske uddannelse for 25–64-årige indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande samt danskere, pr. 1. januar 2003Mænd Kvinder I altIndvandrere fra ikke-vestlige landeIngen uddannelse/uoplyst 1 79 % 85 % 82 %Grundskole 8 % 5 % 6 %Gymnasial uddannelse 1 % 1 % 1 %Erhvervsfaglig uddannelse 6 % 5 % 5 %Videregående uddannelse 6 % 4 % 5 %I alt 100 % 100 % 100 %Antal 76.523 74.072 150.595Efterkommere fra ikke-vestlige landeIngen uddannelse/uoplyst 1 6 % 7 % 7 %Grundskole 41 % 33 % 37 %Gymnasial uddannelse 16 % 18 % 17 %Erhvervsfaglig uddannelse 19 % 24 % 22 %Videregående uddannelse 17 % 18 % 17 %I alt 100 % 100 % 100 %Antal 2.266 2.160 4.426DanskereIngen uddannelse/uoplyst 1 1 % 1 % 1 %Grundskole 26 % 29 % 27 %Gymnasial uddannelse 6 % 6 % 6 %Erhvervsfaglig uddannelse 44 % 36 % 40 %Videregående uddannelse 23 % 28 % 26 %I alt 100 % 100 % 100 %Antal 1.381.917 1.355.221 2.737.138Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24e, samt Danmarks Statistik,www.statistikbanken.dk, Hfu1.1 Personer i denne kategori kan have en medbragt (udenlandsk) uddannelse.Det fremgår af tabel 5.7, at kun 10 pct. af indvandrerne i alderen 25-64 år fra ikkevestligelande har fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Til de erhvervskompetencegivendeuddannelser hører de erhvervsfaglige uddannelser og de videregåendeuddannelser. Indvandrere er således betydeligt ringere uddannet end danskere,idet andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse til sammenligning er 66pct. blandt danskere.Efterkommernes uddannelsesprofil adskiller sig væsentligt fra indvandrernes, idet efterkommernehar et langt højere uddannelsesniveau end deres forældre. Dette hængerbl.a. sammen med, at efterkommerne i modsætning til indvandrerne er vokset op i Danmarkog dermed har fulgt et almindeligt dansk undervisningsforløb.164


Efterkommernes uddannelsesniveau er dog generelt lavere end danskernes. Således har39 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande i alderen 25-64 år en erhvervskompetencegivendeuddannelse, mens andelen blandt danskere, som nævnt, er 66 pct. Endvidereer der blandt efterkommerne 37 pct., der kun har en grundskoleuddannelse somhøjeste uddannelse. Det skal sammenlignes med, at der blandt danskere er 27 pct. meden tilsvarende uddannelse.Det skal bemærkes, at andelen af efterkommere med en dansk erhvervskompetencegivendeuddannelse er højere blandt de kvindelige efterkommere end blandt de mandligeefterkommere. Blandt indvandrere og danskere er billedet omvendt, om end andelenmed en erhvervskompetencegivende uddannelse kun er en anelse højere blandt mændend blandt kvinder.Medbragt uddannelseI dette afsnit flyttes fokus fra indvandreres uddannelse fuldført i Danmark til indvandreresudenlandske uddannelsesbaggrund.Indvandreres medbragte kvalifikationer, som de har erhvervet i udlandet, har betydningfor indvandrere, når de søger arbejde, søger ind på en uddannelse, eller når de vil færdiggøreen allerede påbegyndt uddannelse fra oprindelseslandet i Danmark. I faktaboks5.1 beskrives proceduren for anerkendelse af udenlandske kvalifikationer i Danmark.165


Faktaboks 5.1: Anerkendelse af udenlandske kvalifikationerHvis en udlænding er i besiddelse af eksamenspapirer fra en uddannelse, der er taget i udlandet, kan Centerfor Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU), der er et centralt offentligt vurderingscenter under Undervisningsministeriet,foretage en vurdering af de medbragte kvalifikationer. CVUU vurderer således kunformelle kvalifikationer.CVUU’s vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer er bindende ved afgørelser om optagelse påoffentligt anerkendte uddannelsesinstitutioner, afgørelser om optagelse i arbejdsløshedskasser, myndighedersafgørelser om ansættelse og myndigheders afgørelse om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv.Godskrivning af udenlandske uddannelser ind i en dansk uddannelse (merit) foretages decentralt af de enkelteuddannelsesinstitutioner.Såfremt en udlænding ikke medbringer eksamenspapirer eller først og fremmest har opnået sine kvalifikationerpå anden måde end ved formel uddannelse, har den pågældende visse muligheder for at få afklaret sinekvalifikationer på et AMU-center eller på en erhvervsskole. I en del tilfælde foregår afklaringen af udenlandskekvalifikationer via arbejdsprøvning på en konkret virksomhed.Kilde: Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv., jf. Lovbekendtgørelse nr. 74 af 24. januar 2003.Dette afsnit vedrørende indvandreres medbragte uddannelse er baseret på en spørgeskemaundersøgelseforetaget blandt indvandrere i Danmark i 1999 og 2000 samt efterfølgenderegistreringer af nyankomne indvandreres medbragte uddannelse. Der henvises tilfaktaboks 5.2 for en nærmere beskrivelse af datamaterialet om indvandreres medbragteuddannelse.166


Faktaboks 5.2: Beskrivelse af datamaterialet om indvandreres medbragte uddannelseI løbet af 1999–2000 blev Danmarks Statistiks registre opdateret med oplysninger om indvandreres medbragteuddannelse, hvor de tidligere kun indeholdt oplysninger om uddannelse taget i Danmark.Undersøgelsen af indvandreres medbragte uddannelse er blevet til i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet,Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. DanmarksStatistik har stået for den konkrete udformning og gennemførelse af undersøgelsen.Indvandreres medbragte uddannelse blev undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de indvandrere,som pr. 1. januar 1999 var i alderen 18-59 år, og som var 16 år eller derover på indvandringstidspunktet.Indvandrere, som ifølge Danmarks Statistiks uddannelsesregister på dette tidspunkt havde fået en erhvervskompetencegivendeuddannelse i Danmark, blev dog ikke medtaget i undersøgelsen.Målgruppen omfattede 159.029 indvandrere. 6.848 af disse udgik af undersøgelsen. De fleste fordi de ikkekunne opspores på den senest opgivne adresse, eller fordi de i mellemtiden havde fået ny adresse i udlandet.Fra de 152.181 indvandrere, som modtog et spørgeskema, blev der opnået gyldige besvarelser fra 75.560personer, svarende til 49,7 pct. Danmarks Statistik har derfor foretaget en statistisk korrektion for de manglendebesvarelser via en særlig imputeringsmetode, hvormed der bl.a. er taget højde for en højere svarprocentblandt de bedre uddannede.Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik indeholder således uddannelsesoplysningerfor alle indvandrere, idet det dog bemærkes, at den anvendte metode sandsynligvis gør, at omfanget afmedbragt uddannelse overestimeres.Spørgeskemaundersøgelsen er blevet fulgt op med løbende registreringer af nyankomne indvandreres medbragteuddannelse, således at registret med oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse løbende erblevet opdateret.Kilde: Danmarks Statistik, “Indvandrernes uddannelse”, 2000.Statistikken om medbragt uddannelse omfatter ikke oplysninger om medbragt uddannelsefor de indvandrere, der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk erhvervskompetencegivendeuddannelse. Dvs. at en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse istatistikken altid har forrang for en udenlandsk uddannelse, også i de tilfælde, hvor denmedbragte uddannelse formelt set er på et højere niveau end uddannelsen taget i Danmark.Tabel 5.8 giver et overblik over det medbragte uddannelsesniveau blandt 25-64-årigeindvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande, der ikke har taget en danskerhvervskompetencegivende uddannelse.167


Tabel 5.8: Højeste medbragte uddannelse 1 for 25–64-årige indvandrere fra vestlige lande ogikke-vestlige lande, pr. 1. januar 2003Vestlige lande Ikke-vestlige lande I altIngen uddannelse/uoplyst 27 % 23 % 24 %Grundskole 2 11 % 31 % 25 %Gymnasial uddannelse 8 % 12 % 11 %Erhvervsfaglig uddannelse 28 % 20 % 22 %Videregående uddannelse 26 % 15 % 18 %I alt 100 % 100 % 100 %Antal 53.201 123.146 176.347Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24e.1 Oplysningerne om medbragt uddannelse inkluderer ikke personer, der har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse.Det totale antal personer udgør således ikke hele populationen af 25-64-årige indvandrere fra henholdsvis vestlige ogikke-vestlige lande.2 Det skal bemærkes, at grundskole i denne sammenhæng dækker over 1-10-års skolegang.Tabellen viser, at der er stor forskel på det medbragte uddannelsesniveau blandt indvandrerefra vestlige lande og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Kun 35 pct. af indvandrernefra ikke-vestlige lande har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse ideres hjemland, dvs. en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Tilsammenligning er andelen 54 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Denne forskelafspejler bl.a., at uddannelsesniveauet i de mere udviklede lande generelt er højere endi andre dele af verden. Af tabellen ses det desuden, at 31 pct. af indvandrerne fra ikkevestligelande kun har medbragt en uddannelse på grundskoleniveau, og 23 pct. har ingenuddannelse eller uoplyst uddannelse.Betragtes uddannelsesniveauet hos indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, visertabel 5.9, at der er en langt større andel af indvandrere fra Bosnien-Hercegovina og Jugoslavienend fra Tyrkiet og Somalia, der har medbragt en erhvervskompetencegivendeuddannelse. Blandt tyrkere har kun 16 pct. medbragt en erhvervskompetencegivendeuddannelse, og blandt somaliere er andelen 23 pct. Til sammenligning er andelen 58 pct.for indvandrere med oprindelse i Bosnien-Hercegovina og 45 pct. blandt indvandrere medoprindelse i Jugoslavien.168


Tabel 5.9: Højeste medbragte uddannelse 1 for 25–64-årige indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande,pr. 1. januar 2003Ingen uddannelse/uoplystGrundskole3GymnasialuddannelseErhvervsfagliguddannelseVideregåendeuddannelseTyrkiet 26 % 51 % 7 % 12 % 4 % 100 %Irak 24 % 27 % 13 % 15 % 21 % 100 %Libanon 22 % 43 % 13 % 13 % 9 % 100 %Bosnien-Hercegovina 11 % 22 % 9 % 42 % 17 % 100 %Pakistan 19 % 34 % 20 % 16 % 11 % 100 %Jugoslavien 2 13 % 33 % 9 % 34 % 11 % 100 %Somalia 32 % 28 % 17 % 12 % 11 % 100 %Iran 29 % 13 % 22 % 16 % 20 % 100 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24e.1 Oplysningerne om medbragt uddannelse inkluderer ikke personer, der har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse.2 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavienbrød ud.3 Det skal bemærkes, at grundskole i denne sammenhæng dækker over 1-10-års skolegang.Note: De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige lande, hvorfra der pr. 1. januar 2004 var flest indvandrereog efterkommere i Danmark.I altFigur 5.4 illustrerer den højeste medbragte uddannelse for 25-64-årige indvandrere fraikke-vestlige lande, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995, fordeltpå udvalgte opholdsgrundlag pr. 1. januar 2003. Figuren omfatter kun de indvandrere,der har fået opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995, da der ikke findes validedata for opholdsgrundlaget for indvandrere, der har fået opholdstilladelse forud fordenne dato. 1010 Statistikken vedrørende opholdsgrundlag omfatter enkelte personer, som har fået et opholdsgrundlag i perioden1. januar 1992 til 1. januar 1995, og som har skiftet opholdsgrund efter 1. januar 1995.169


Figur 5.4: Højeste medbragte uddannelse for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande fordelt påopholdsgrundlag, pr. 1. januar 2003100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Flygtninge Familiesammenførte til flygtninge Familiesammenførte til andreIngen uddannelse/grundskole/uoplystErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseVideregående uddannelseKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd22i.Note: Oplysningerne om medbragt uddannelse inkluderer ikke personer, der har taget en dansk erhvervskompetencegivendeuddannelse. Det totale antal personer udgør således ikke hele populationen af 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande.Det skal bemærkes, at grundskole i denne sammenhæng dækker over 1-10-års skolegang. Figuren omfatter kun indvandrere ogefterkommere, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden den 1. januar 1995.Figuren viser, at flygtninge og familiesammenførte til andre i højere grad end familiesammenførtetil flygtninge har en erhvervskompetencegivende uddannelse bag sig.Blandt flygtninge og familiesammenførte til andre har henholdsvis 28 pct. og 27 pct.medbragt en erhvervskompetencegivende uddannelse. For familiesammenførte til flygtningeer den tilsvarende andel 13 pct.5.4 Fuldført uddannelse og arbejdsmarkedstilknytningI dette afsnit belyses sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytningen og indvandreresog efterkommeres niveau for henholdsvis fuldført medbragt uddannelse og fuldførtdansk uddannelse.Figur 5.5 viser arbejdsmarkedstilknytningen for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestligelande opdelt på højeste medbragte uddannelse. Figuren omfatter ikke de indvandrere,der efter ankomsten til Danmark har taget en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse.170


Figur 5.5: Arbejdsmarkedstilknytning for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande opdelt påmedbragt uddannelsesniveau, pr. 1. januar 200360%50%40%48%43%57%53%41%37%50%46%30%20%10%15% 15%13% 12%0%Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens ArbejdsløshedIngen uddannelse/grundskole/uoplystErhvervsfaglig uddannelseGymnasial uddannelseVideregående uddannelseKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24e.Det fremgår af figuren, at indvandreres uddannelsesressourcer fra deres oprindelseslandhar betydning for deres integration på det danske arbejdsmarked. Således har indvandreremed en medbragt erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse en større tilknytningtil det danske arbejdsmarked end indvandrere, der har grundskolen eller en gymnasialuddannelse som højeste fuldførte medbragte uddannelse. Det fremgår endvidere affiguren, at beskæftigelsesfrekvensen er højere for indvandrere med en medbragt erhvervsfagliguddannelse end for indvandrere med en medbragt videregående uddannelse.Dette kan bl.a. hænge sammen med, at mange videregående uddannelser er meget landespecifikkeog derfor kan være svære at bruge i andre lande på trods af, at der formeltset er tale om uddannelser med samme betegnelser og varighed.Vendes blikket mod udlændinges højeste fuldførte danske uddannelse, viser tabel 5.10,at der også er betydelig variation i arbejdsmarkedstilknytningen blandt udlændinge medforskellige niveauer af dansk uddannelse. Tabellen viser, at der er en positiv sammenhængmellem arbejdsmarkedstilknytningen og det danske uddannelsesniveau. Således erbeskæftigelsesfrekvensen 55 pct. og 57 pct. for henholdsvis 25-64-årige indvandrere ogefterkommere, der har den danske grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mensbeskæftigelsesfrekvensen tilsvarende er 76 pct. og 79 pct. for henholdsvis indvandrereog efterkommere, der har fuldført en dansk erhvervsfaglig uddannelse.171


Tabel 5.10: Arbejdsmarkedstilknytning for 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande opdelt på dansk uddannelsesniveau, pr. 1. januar 2003Ingen uddannelse/uoplystGrundskoleGymnasialuddannelseErhvervsfagliguddannelseVideregåendeuddannelseIndvandrereErhvervsfrekvens 48 % 65 % 66 % 85 % 85 % 53 %Beskæftigelsesfrekvens 41 % 55 % 61 % 76 % 77 % 46 %Arbejdsløse 14 % 15 % 9 % 10 % 9 % 13 %EfterkommereErhvervsfrekvens 48 % 66 % 75 % 87 % 88 % 75 %Beskæftigelsesfrekvens 39 % 57 % 71 % 79 % 82 % 67 %Arbejdsløse 17 % 14 % 6 % 10 % 7 % 10 %I altKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24e.Sammenholdes figur 5.5 og tabel 5.10 ses det, at indvandrere med en dansk uddannelsegenerelt har en større tilknytning til det danske arbejdsmarked end indvandrere med enmedbragt uddannelse på et tilsvarende niveau. Der er således meget, der tyder på, atdet er lettere for indvandrere at få fodfæste på det danske arbejdsmarked med en danskuddannelse end med en tilsvarende medbragt uddannelse fra oprindelseslandet.Rapporten “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”, som er udarbejdet af Tænketankenom udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark og Amternes og KommunernesForskningsinstitut, viser endvidere, at udlændinge har en højere beskæftigelsesfrekvens,hvis de har fuldført en uddannelse, end hvis de er faldet fra deres påbegyndteuddannelse.5.5 Social- og sundhedsuddannelserneI de senere år har regeringen og flere social- og sundhedsskoler iværksat en række initiativerfor at tiltrække flere unge udlændinge til social- og sundhedsuddannelserne (SOSUuddannelserne)og sikre, at indvandrere og efterkommere gennemfører deres påbegyndteSOSU-uddannelse.I sommeren 2002 indførte regeringen muligheden for at give dispensation fra undervisningeni engelsk og/eller standpunktsbedømmelsen på social- og sundhedshjælperuddannelsen.Dispensationsordningen omfatter de elever – uanset etnisk baggrund – der kandokumentere, at de ikke i deres forudgående uddannelsesforløb har modtaget undervisningi engelsk eller kun har haft en så sporadisk undervisning i engelsk, at sprogfærdig-172


heden må betragtes som helt mangelfuld. Hensigten hermed er at gøre ansøgermassen tiluddannelsen bredere, og herunder især at kravet om engelskkundskaber ikke må væreen barriere for optagelse af udlændinge.Herudover har flere social- og sundhedsskoler i de senere år iværksat en række initiativerrettet mod udlændinge. Mange skoler har bl.a. i samarbejde med sprogcentre ogkommunen tilrettelagt introduktionskurser, indslusningsforløb eller forkurser for udlændingemed henblik på at forberede dem til optag på SOSU-uddannelserne.I 2004 har regeringen endvidere indført mulighed for, at der kan etableres særlige grundforløbtil social- og sundhedsuddannelserne tilrettelagt for indvandrere og efterkommeremed særlig vægt på danskundervisning. Desuden har regeringen i 2004 iværksat en kampagne,som har til formål at rekruttere og tiltrække flere unge udlændinge til SOSUuddannelserne.Rekrutteringskampagnen består af en oplysningskampagne med informationsmaterialeom uddannelserne og forslag til, hvordan social- og sundhedsuddannelsernesimage kan forbedres. Informationsmaterialet er udarbejdet til unge udlændinge, tilderes forældre og til skolevejlederne på folkeskolerne og social- og sundhedsskolerne.Derudover giver kampagnen ved hjælp af praktikordninger og målrettet pr-arbejde fraskolernes side de unge mulighed for at stifte bekendtskab med sundhedsuddannelserne,før de vælger uddannelse.På baggrund af ovennævnte tiltag sætter dette afsnit fokus på udlændinge på SOSUuddannelserneog udlændinge, der har fuldført en SOSU-uddannelse. Formålet med analysener bl.a. at se nærmere på udlændinges repræsentation på SOSU-uddannelserne, ogom der i forbindelse med regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag for at tiltrækkeflere unge udlændinge til uddannelserne er sket en forøgelse i udlændinges andelaf de elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse. Herudover sætter afsnittet fokuspå, om frafaldet på SOSU-uddannelserne er blevet mindsket i forbindelse med regeringensog social- og sundhedsskolernes tiltag. 11Det skal i forbindelse med ovenstående bemærkes, at det kan være vanskeligt at vurdere,om en eventuel forøgelse i andelen af udlændinge på SOSU-uddannelserne i de senesteår skyldes regeringens og social- og sundhedsskolernes tiltag for at få flere udlændingeind på uddannelserne. Dette skyldes, at der er mange andre faktorer, der også kanspille en rolle for udlændinges valg af uddannelse. Dette kan eksempelvis dreje sig ominteresser, traditioner, beskæftigelsesmuligheder og påvirkning fra venner og familie.11 Afsnittets data om udlændinge på SOSU-uddannelserne skal tolkes med en vis varsomhed, da der er relativt fåpersoner på SOSU-uddannelserne.173


Det kan dog formodes, at tiltagene over for de unge udlændinge kan have en vis indflydelsepå de unges uddannelsesvalg.Det skal desuden bemærkes, at Integrationsministeriets SOSU-kampagne samt mulighedenfor at etablere særlige grundforløb til udlændinge først er indført i 2004, og at detderfor endnu er for tidligt at danne sig et billede af, om der i forbindelse med disse tiltager sket en forøgelse i udlændinges andel af de elever, der har påbegyndt en SOSUuddannelse.Sidst i afsnittet sættes der fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for de udlændinge, derhar fuldført en SOSU-uddannelse. Afsnittet om udlændinge på SOSU-uddannelserne omhandlerprimært udlændinge fra ikke-vestlige lande, og der sættes fokus på unge udlændinge,der er i alderen 15-24 år ved påbegyndelsen af deres uddannelse.Opbygningen af SOSU-uddannelserneSOSU-uddannelsessystemet består af uddannelsen til social- og sundhedshjælper medoverbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent samt af den pædagogiskegrunduddannelse, der indgår i et trinvist opbygget uddannelsessystem, jf. figur 5.6.174


Figur 5.6: Opbygningen af SOSU-uddannelserneGrundforløbet20-40 ugerSocial- og sundhedshjælperuddannelsen1 år og 2 månederDen pædagogiske grunduddannelse1 år og 7½ månedSocial- og sundhedsassistentuddannelsen1 år og 8 månederKilde: Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. Lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004.De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indledes med et grundforløb, der ertilrettelagt for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i grundskolen, og for andre unge,der efter skolens vurdering har behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt tildet videre uddannelsesforløb. Grundforløbet består af 20 ugers skoleundervisning, og forelever med ønske herom og behov herfor kan grundforløbet forlænges til 40 uger. Grundforløbetstarter med to ugers introduktion efterfulgt af en række områdefag som f.eks.sundhedsfag, social- og samfundsfag, pædagogik med psykologi og aktivitetsfag. Derudoverundervises der i en række grundfag som f.eks. dansk og naturfag.Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer efter grundforløbet 1 år og 2 måneder.Uddannelsen har til formål at kvalificere elverne til selvstændigt at udføre brede elementærebistands-, pleje- og omsorgsopgaver. Efter social- og sundhedshjælperuddannelsener der mulighed for at tage en social- og sundhedsassistentuddannelse, der tager1 år og 8 måneder. Social- og sundhedsassistentuddannelsen kvalificerer eleverne tilselvstændigt at varetage og tilrettelægge sammensatte aktivitets- og omsorgsopgaver,herunder koordinerende og undervisende funktioner, samt til selvstændigt at varetage ogtilrettelægge grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver.175


Efter grundforløbet er der også mulighed for at søge videre på den pædagogiske grunduddannelse,som varer 1 år og 7½ måned. Den pædagogiske grunduddannelse kvalificerertil det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne gennem samarbejdemed forældre og kolleger.Udlændinges andel af eleverne på SOSU-uddannelserneBlandt gruppen af elever i alderen 15-24 år, der i skoleåret 2002/2003 påbegyndte enSOSU-uddannelse, er 9,1 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Andelenaf udlændinge fra ikke-vestlige lande er højest på grundforløbet, hvor 11,2 pct. afde 15-24-årige elever er indvandrere og efterkommere med oprindelse i et ikke-vestligtland.Tabel 5.11: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landes andel af de 15-24-årige elever, derhar påbegyndt en SOSU-uddannelse i skoleåret 2002/2003, fordelt på uddannelsesretningAntal indvandrereog efterkommereAndel indvandrereog efterkommereGrundforløbet 175 11,2 %Pædagogisk grunduddannelse 1 12 3,4 %Social- og sundhedshjælper 235 9,5 %Social- og sundhedsassistent 44 6,0 %SOSU-uddannelser i alt 466 9,1 %Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.1 Elever på den pædagogiske grunduddannelse på seminarierne indgår ikke i tabellen, da data fra seminarierne endnu ikke erblevet indberettet for 2003. I 2002 var antallet af indvandrere og efterkommere, der startede på den pædagogiske grunduddannelsei alt 29.Note: Ved senere opdateringer kan tallene ændre sig pga. skolernes adgang til at korrigere tidligere indberetninger.Figur 5.7 viser udviklingen i andelen af udlændinge fra ikke-vestlige lande ud af det samledeantal af 15-24-årige elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse 12 i skoleåret1995/1996 til 2002/2003. Endvidere er udlændinges andel af befolkningen i alderen 15-24 år pr. 1. januar i det givne skoleår illustreret i figuren. Figuren giver således et billedeaf, hvorvidt udlændinge fra ikke-vestlige lande i perioden 1995/1996-2002/2003 harværet overrepræsenterede på SOSU-uddannelserne set i forhold til deres andel af befolkningeni alderen 15-24 år.12 Denne andel omfatter udlændige, der enten er startet på grundforløbet, på social- og sundhedshjælperuddannelsen,social- og sundhedsassistentuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse.176


Figur 5.7: Udviklingen i andelen af 15-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landeblandt 15-24-årige elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse, 1995/1996-2002/200314%12%10%8%6%4%2%0%1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03Andel 15-24-årige udlændinge, der er startet på en SOSU-uddannelseAndel 15-24-årige udlændinge, der er startet på grundforløbetAndel 15-24-årige udlændinge i befolkningenKilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2, samt DanmarksStatistik, www.statistikbanken.dk, Bef3.Note: Udlændinge, der starter på en SOSU-uddannelse, omfatter udlændige, der enten er startet på grundforløbet, på socialogsundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse.Figuren viser, at udlændinges andel af eleverne på SOSU-uddannelserne i næsten heleperioden har svaret til deres andel af befolkningen i alderen 15-24 år. Betragtes SOSUuddannelsernesamlet set, er udlændinge fra ikke-vestlige lande således ikke overrepræsenteredepå uddannelserne.På grundforløbet har udlændinges andel af de 15-24-årige elever derimod i hele periodenværet større end deres andel af befolkningen i alderen 15-24 år. Udlændinge fra ikkevestligelande er således overrepræsenterede blandt eleverne på grundforløbet. I skoleåret2002/2003 udgjorde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 11,2 pct.af de 15-24-årige elever på grundforløbet, mens deres andel af befolkningen i alderen15-24 år var 8,3 pct. pr. 1. januar 2003.Ses på de seneste års udvikling i udlændinges andel af de 15-24–årige elever på SOSUuddannelserne,viser figuren, at andelen af udlændinge på SOSU-uddannelserne er stegetjævnt fra 2000/2001 til 2002/2003, og at denne stigning har været større end stigningeni udlændinges andel af befolkningen i alderen 15-24 år.177


Betragtes alene gruppen af elever, der er startet på grundforløbet, ses en kraftig stigningi udlændinges andel af de 15-24-årige elever fra skoleåret 2000/2001 til 2001/2002.Således udgjorde indvandrere og efterkommere i skoleåret 2000/2001 7,8 pct. af alle de15-24-årige elever på grundforløbet, mens denne andel var steget til 12,5 pct. i skoleåret2001/2002. Udlændinges andel af eleverne på grundforløbet er dog faldet en smule igenfra skoleåret 2001/2002 til 2002/2003, så andelen i 2002/2003 var 11,2 pct. Dette falddækker over en stigning i det samlede antal af elever, der er startet på grundforløbetfrem for et fald i antallet af optagne udlændinge på uddannelsen.Tabel 5.12 viser, at 15-24-årige indvandrere og efterkommere med oprindelse i Tyrkiet,Somalia, Libanon og Bosnien-Hercegovina er overrepræsenterede blandt indvandrere ogefterkommere på SOSU-uddannelserne set i forhold til deres andel af alle 15-24-årigeindvandrere og efterkommere i Danmark. Eksempelvis udgjorde de 15-24-årige med tyrkiskoprindelse 25 pct. af alle indvandrere og efterkommere på SOSU-uddannelserne iskoleåret 2002/2003, mens de tyrkiske indvandrere og efterkommere pr. 1. januar 2003udgjorde 16 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark i alderen 15-24 år. Derimoder indvandrere og efterkommere med oprindelse i Pakistan og i vestlige lande underrepræsenteredepå SOSU-uddannelserne.Tabel 5.12: 15-24-årige indvandrere og efterkommere, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse iskoleåret 2002/2003 og 15-24-årige indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar 2003,fordelt på oprindelsesland15-24-årige indvandrere og efterkommerepå SOSU-uddannelserne15-24-årige indvandrere ogefterkommere i DanmarkTyrkiet 25 % 16 %Irak 2 % 5 %Libanon 11 % 5 %Bosnien-Hercegovina 7 % 5 %Pakistan 2 % 6 %Jugoslavien 1 5 % 4 %Somalia 8 % 4 %Iran 3 % 3 %Vestlige lande 9 % 22 %Øvrige ikke-vestlige lande 23 % 28 %I alt 100 % 100 %Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, Bef3.1 Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavienbrød ud.Note: De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige lande, hvorfra der pr. 1. januar 2004 var flest indvandrereog efterkommere i Danmark.178


Det skal bemærkes, at andelen af indvandrere og efterkommere på SOSU-uddannelsernemed tyrkisk oprindelse er faldet meget igennem de sidste fem år, mens tyrkernes andelaf de 15-24-årige udlændinge i Danmark kun er faldet en smule. I skoleåret 1998/1999havde 45 pct. af indvandrerne og efterkommerne på SOSU-uddannelserne tyrkisk oprindelse,mens andelen, som nævnt var 25 pct. i skoleåret 2002/2003. I samme periode ertyrkernes andel af udlændingene i Danmark faldet fra 18 pct. til 16 pct.Frafald på SOSU-uddannelserneTabel 5.13 viser henholdsvis 15-24-årige indvandreres og efterkommeres samt danskeresfrafald på SOSU-uddannelserne fordelt på året for påbegyndt SOSU-uddannelse. Frafaldetblandt udlændinge og danskere, der har påbegyndt deres uddannelse i skoleåret2002/2003, er ikke medtaget i tabellen. Dette skyldes, at data for skoleåret 2002/2003kun omfatter personer, der har påbegyndt og afbrudt deres uddannelse inden for detsamme år. Derved fås ikke et retvisende billede af frafaldet på SOSU-uddannelserne iskoleåret 2002/2003.Tabel 5.13: Frafald blandt 15-24-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samtdanskere på SOSU-uddannelserne fordelt på året for påbegyndt uddannelseFrafald blandt indvandrere ogefterkommere på SOSU-uddannelserneFrafald blandt danskerepå SOSU-uddannelserne1995/1996 25 % 18 %1996/1997 27 % 17 %1997/1998 27 % 18 %1998/1999 33 % 20 %1999/2000 37 % 20 %2000/2001 29 % 23 %2001/2002 27 % 22 %Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Af tabellen fremgår det, at indvandrere og efterkommere i højere grad end danske ungefalder fra SOSU-uddannelserne. Blandt de 15-24-årige indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande, der påbegyndte deres uddannelse i skoleåret 2002/2003, er 27 pct.faldet fra, mens andelen blandt danskere er 22 pct.Det fremgår endvidere af tabellen, at frafaldet blandt udlændinge fra ikke-vestlige landepå SOSU-uddannelserne var jævnt stigende fra 1995/1996 til 1999/2000. Siden1999/2000 er frafaldet derimod reduceret meget. Dvs. at et stigende frafald igennem1990’erne, er afløst af en årrække med en reduktion i andelen af udlændinge på SOSU-179


uddannelserne, der falder fra. Blandt de 15-24-årige udlændinge fra ikke-vestlige lande,der påbegyndte en SOSU-uddannelse i skoleåret 1999/2000, er 37 pct. faldet fra deresuddannelse, mens frafaldet blandt de udlændinge, der påbegyndte deres uddannelse i2000/2001 og 2001/2002 er henholdsvis 29 pct. og 27 pct. Blandt danskere har frafaldetfor elever, der har påbegyndt en SOSU-uddannelse i perioden 1995/1996 til 2001/2002,været mere konstant.SOSU-uddannedes arbejdsmarkedstilknytningTabel 5.14 viser arbejdsmarkedstilknytningen for udlændige og danskere, der har påbegyndtderes SOSU-uddannelse i alderen 15-24 år i perioden 1995/1996-1998/1999, og somsiden har fuldført deres uddannelse. 13Tabel 5.14: Arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samtdanskere, der har påbegyndt deres SOSU-uddannelse i alderen 15-24 år i perioden 1995/1996-1998/1999, og som siden har fuldført deres uddannelse, fordelt på uddannelsesretningPædagogiskgrunduddannelseSocial- ogsundhedshjælperuddannelsenSocial- ogsundhedsassistentuddannelsenIndvandrere og efterkommereBeskæftigede 58 % 59 % 81 %Arbejdsløs 19 % 12 % 5 %SOSU + pædagogisk grunduddannelse 0 % 23 % 0 %Sygeplejerske 0 % 1 % 8 %Andre uddannelser 21 % 4 % 1 %Uoplyst 2 % 1 % 4 %I alt 100 % 100 % 100 %DanskereBeskæftigede 54 % 62 % 85 %Arbejdsløs 15 % 9 % 4 %SOSU + pædagogisk grunduddannelse 1 % 20 % 0 %Sygeplejerske 0 % 1 % 4 %Andre uddannelser 29 % 6 % 4 %Uoplyst 1 % 1 % 3 %I alt 100 % 100 % 100 %Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Note: Tabellen viser personstatus vedr. arbejde/uddannelse ultimo november året efter elevens afgang fra SOSU-uddannelsen.Tabellen viser, at andelen af arbejdsløse udlændinge med en social- og sundhedsassistentuddannelseomtrent er på niveau med andelen af arbejdsløse danskere. For så vidt13 Tabellen viser personstatus vedr. arbejde/uddannelse ultimo november året efter elevens afgang fra SOSUuddannelsen.180


angår den pædagogiske grunduddannelse og social- og sundhedshjælperuddannelsen, erandelen af arbejdsløse blandt udlændinge dog en smule højere end blandt danskere.Det skal endvidere bemærkes, at der blandt indvandrere og efterkommere, der har fuldførten social- og sundhedsassistentuddannelse, er en større andel, der vælger at læsevidere til sygeplejerske, end tilfældet er blandt danskere, der har fuldført en social- ogsundhedsassistentuddannelse.181


6. Arbejdsmarked og indkomstSom det er beskrevet i kapitel 3, er en af hovedmålsætningerne med integrationsloven,at udlændinge hurtigst muligt skal blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Udlændinge,som får opholdstilladelse i Danmark, og som er omfattet af integrationsloven, tilbydesderfor en række beskæftigelsesfremmende tilbud, herunder danskuddannelse, somskal give dem øgede kompetencer til at finde beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.I dette kapitel beskrives arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommerepr. 1. januar 2003. Ligeledes gives en beskrivelse af indvandreres og efterkommeresindkomstforhold. Der fokuseres på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande, da denne gruppe har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet.Arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere beskrives ved at sepå, hvor stor en andel af de udlændinge, som havde opholdstilladelse i Danmark pr. 1.januar 2003, der stod til rådighed på arbejdsmarkedet. Endvidere ses nærmere på, hvorstor en del af dem, der stod til rådighed på arbejdsmarkedet, som var i beskæftigelse.Udlændinges indkomstforhold beskrives ved at se på, hvor høje de gennemsnitlige indkomsterer blandt denne gruppe.På begge områder ses nærmere på, hvorvidt faktorer som køn, herkomst og opholdstidhar betydning for henholdsvis arbejdsmarkedstilknytningen og den gennemsnitlige indkomst.6.1 Definition af arbejdsmarkedsbegreberI arbejdsmarkedsstatistikkerne opereres med en række begreber som beskæftigelsesfrekvens,erhvervsfrekvens og arbejdsløshed.I faktaboks 6.1 nedenfor er angivet, hvordan de mest almindelige begreber defineres.182


Faktaboks 6.1: Definition af arbejdsmarkedsbegreberHele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe – f.eks. alle 16-64-årigeudlændinge i Danmark pr. 1. januar 2003.Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse– f.eks. førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående.Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet.Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse.Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken.Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs.den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. denandel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse.Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistikefter en international standard udviklet af ILO.Dette kapitels tal for arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere iDanmark er baseret på Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik,som indeholder detaljerede oplysninger om udlændinge i Danmark. Opgørelserne iudlændingedatabasen er baseret på Danmarks Statistiks registre og er derfor sammenligneligemed statistikker, som offentliggøres fra Danmarks Statistik. Arbejdsmarkedsstatistikkeni udlændingedatabasen er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.Med offentliggørelsen af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1. januar 2003har Danmarks Statistik foretaget en række ændringer i opgørelsesmetoden, som betyder,at tallene for 2003 ikke direkte kan sammenlignes med tidligere år.Betydningen for erhvervsfrekvensen, beskæftigelsesfrekvensen samt arbejdsløshedsprocentenblandt 16-66-årige fremgår af faktaboks 6.2 nedenfor, som viser erhvervsfrekvensen,beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløsheden beregnet på henholdsvis ny og gammelopgørelsesmetode for 16-66-årige danskere samt 16-66-årige indvandrere og efterkommerefra vestlige og ikke-vestlige lande. For en nærmere beskrivelse af den ændredeopgørelsesmetode henvises til Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger – Arbejdsmarked2004:23.183


Faktaboks 6.2: Ændringer i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistikNy metode Gammel metodeErhvervsfrekvenserDanskere 78,6 % 79,1 %Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 65,2 % 65,2 %Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 52,3 % 53,1 %BeskæftigelsesfrekvenserDanskere 75,5 % 75,9 %Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 61,8 % 61,8 %Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 46,2 % 47,0 %ArbejdsløshedDanskere 4,0 % 4,0 %Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 5,2 % 5,2 %Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 11,7 % 11,5 %Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger – Arbejdsmarked, 2004:23 og egne beregninger.6.2 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på grupper af oprindelseslandeTabel 6.1 nedenfor viser, hvor stor en andel af de 16-64-årige indvandrere og efterkommere,som var i Danmark den 1. januar 2003, der var henholdsvis beskæftigede, arbejdsløseeller helt stod uden for arbejdsmarkedet. Til sammenligning er tilsvarende oplysningerangivet for danskere.Tabel 6.1: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fordelt påoprindelseslandegrupper samt danskere, pr. 1. januar 2003Vestlige landeIkke-vestligelandeIndvandrere ogefterkommerei altDanskereBeskæftigede 61.910 92.917 154.827 2.482.037Arbejdsløse 3.401 12.251 15.652 103.163Uden for arbejdsstyrken 33.082 94.400 127.482 629.241Personer i alt 98.393 199.568 297.961 3.214.441Erhvervsfrekvens 66 % 53 % 57 % 80 %Beskæftigelsesfrekvens 63 % 47 % 52 % 77 %Arbejdsløshed 5 % 12 % 9 % 4 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger– Arbejdsmarked, 2004:23.Af tabellen ses det, at der den 1. januar 2003 var i alt 297.961 indvandrere og efterkommerei alderen 16-64 år i Danmark. Heraf stod 170.479 til rådighed for arbejdsmarkedet.De resterende 127.482 stod til gengæld uden for arbejdsmarkedet. Dette svarer184


til, at 57 pct. af alle indvandrere og efterkommere i alderen 16-64 år stod til rådighedfor arbejdsmarkedet.Erhvervsfrekvensen, som angiver hvor stor en andel af en gruppe, der står til rådighedfor arbejdsmarkedet, er højest blandt de indvandrere og efterkommere, som kommer fravestlige lande. Heraf stod 66 pct. til rådighed for arbejdsmarkedet den 1. januar 2003.Derimod stod kun 53 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande påsamme tidspunkt til rådighed for arbejdsmarkedet, mens 80 pct. af alle danskere stod tilrådighed for arbejdsmarkedet på samme tidspunkt.Ud af den samlede gruppe indvandrere og efterkommere, der den 1. januar 2003 stod tilrådighed for arbejdsmarkedet, var 9 pct. uden beskæftigelse. Her er det ligeledes gruppenaf indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der har den højeste ledighed.Således var arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande5 pct., mens arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landepå samme opgørelsestidspunkt var 12 pct. Blandt danskere var arbejdsløsheden påsamme tidspunkt på 4 pct. Set i forhold til arbejdsløsheden året før, dvs. den 1. januar2002, er arbejdsløsheden i 2003 uændret for indvandrere og efterkommere fra bådevestlige og ikke-vestlige lande samt for danskere.Beskæftigelsesfrekvensen giver et billede af, hvor stor en andel af en samlet befolkningsgruppe,som på et givet tidspunkt er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen giverden bedste beskrivelse af den beskæftigelsesmæssige situation sammenlignet medarbejdsløshedsprocenten. Dette skyldes, at arbejdsløshedsprocenten er beregnet som dearbejdsløses andel af den gruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsløshedsprocentenkan derfor ændres som følge af ændringer i arbejdsstyrken, uden at derer sket en ændring i det faktiske antal arbejdsløse. Herudover er der en andel af kontanthjælpsmodtageremv. som ikke registreres som arbejdsløse, da de har andre problemerend ledighed eller er i gang med et uddannelsestilbud. Disse personer indgår ikkei arbejdsstyrken og medtages således ikke i beregningen af arbejdsløsheden.Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere samt danskere fremgår aftabel 6.1 ovenfor. Her ses det, at 63 ud af hver 100 indvandrer og efterkommer fra vestligelande var i beskæftigelse den 1. januar 2003, mens det tilsvarende gjaldt 47 ud afhver 100 indvandrer og efterkommer fra ikke-vestlige lande. Det betyder med andre ord,at mindre end halvdelen af alle 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande var i beskæftigelse pr. 1. januar 2003. Blandt danskere var beskæftigelsesfrekvensen77 pct. på samme tidspunkt. Dette svarer til et fald på et procentpoint185


PPPersonerblandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, mens beskæftigelsesfrekvensenblandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er uændret i forhold til 1.januar 2002. Blandt 16-64 årige danskere er beskæftigelsesfrekvensen faldet med et procentpointi forhold til 1. januar 2002.Af tabel 6.1 ses det således, at der er stor forskel på arbejdstilknytningen blandt de togrupper af indvandrere og efterkommere i Danmark. Ligeledes fremgår det tydeligt, atarbejdsmarkedstilknytningen blandt danskere er væsentlig større end blandt indvandrereog efterkommere.6.3 Arbejdsmarkedstilknytning og oprindelseslandSom det fremgik tidligere, er der stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrereog efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Ligeledes er der stor forskelpå arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere fra forskelligeoprindelseslande.Dette kan ses i tabel 6.2 nedenfor, som viser arbejdsmarkedstilknytningen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige oprindelseslande.Tabel 6.2: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fordelt på udvalgteoprindelseslande, pr. 1. januar 2003ErhvervsfrekvensMændBeskæftigelsesfrekvensArbejdsløshedErhvervsfrekvensKvinderBeskæftigelsesfrekvensArbejdsløshedPTyrkiet 71 % 62 % 12 % 52 % 44 % 15 %Irak 36 % 31 % 15 % 16 % 13 % 19 %Libanon 46 % 38 % 18 % 21 % 15 % 28 %Bosnien-Hercegovina 62 % 55 % 12 % 50 % 43 % 14 %Pakistan 68 % 61 % 9 % 40 % 34 % 14 %1JugoslavienP68 % 61 % 10 % 56 % 50 % 10 %Somalia 31 % 24 % 25 % 14 % 10 % 27 %Iran 60 % 53 % 12 % 44 % 40 % 11 %Vietnam 72 % 64 % 10 % 60 % 53 % 11 %Sri Lanka 76 % 69 % 10 % 58 % 49 % 15 %Afghanistan 35 % 31 % 10 % 16 % 13 % 15 %Marokko 65 % 58 % 12 % 45 % 39 % 12 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b.1med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavienbrød ud.Note: De oprindelseslande, der er angivet i tabellen, er de ikke-vestlige lande, hvorfra der pr. 1. januar 2004 var flest indvandrereog efterkommere i Danmark.186


Som det ses af tabellen, har indvandrere og efterkommere fra Somalia, Afghanistan, Irakog Libanon den laveste beskæftigelse blandt de udvalgte lande. Således er kun 24-38pct. af mændene fra disse lande og 10-15 pct. af kvinderne i beskæftigelse. For de øvrigeudvalgte lande er beskæftigelsen bedre, idet beskæftigelsesfrekvensen ligger mellem53 og 69 pct. for mændene og mellem 34 og 53 pct. for kvinderne. Den højeste beskæftigelsesfrekvensfindes blandt indvandrere og efterkommere fra Sri Lanka, Vietnam, Tyrkietog Jugoslavien. Dette kan hænge sammen med, at netop disse grupper af indvandrereog efterkommere har været i Danmark i længere tid. Nogle har således allerede fundetfodfæste på arbejdsmarkedet, og de, der måtte være kommet hertil senere, harmåske allerede et netværk i Danmark, som kan hjælpe dem med at finde vej til arbejdsmarkedet.6.4 Arbejdsmarkedstilknytning over tidFigur 6.1 viser udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande i perioden 1992-2003.Figur 6.1: Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande, pr. 1. januar 1992-200360%50%40%30%20%10%0%1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens ArbejdsløshedKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd27 og Udd6b.I figuren ses det tydeligt, at beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande er steget i løbet af de seneste 8-10 år. I 1992 var beskæftigelsesfrekvensen36 pct., og i 2002 var den steget til 47 pct. I det seneste år har beskæftigelsesfrekvensenværet uændret.187


Desuden ses det, at arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestligelande er faldet markant i samme periode. I 1992 var der således 35 pct. af deindvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som stod til rådighed for arbejdsmarkedet,som var arbejdsløse. Denne andel var i 1994 steget til 39 pct., men er sidenfaldet. Arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgjorde12 pct. pr. 1. januar 2003.Endelig ses det, at erhvervsfrekvensen, som angiver, hvor stor en andel af en given gruppesom står til rådighed på arbejdsmarkedet, har været stort set uændret de senestefire-fem år efter at være faldet gennem midten af 90’erne. Den stigende beskæftigelsesfrekvensog faldende arbejdsløshed skal ses i lyset af højkonjunkturen i 1990’erne.Som beskrevet tidligere har Danmarks Statistik ændret opgørelsesmetoderne fra 2003,hvilket betyder, at årene ikke er direkte sammenlignelige. Det fremgår dog af faktaboks6.2, at den ændrede opgørelsesmetode ikke har stor betydning for erhvervsfrekvensen,beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløsheden blandt de 16-66 årige. Betydningen for deomtalte nøgletal for gruppen 16-64-årige vil være tilsvarende lille.6.5 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på generationer og kønDer er stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen mellem første generationsindvandrereog efterkommere, som er født og opvokset i Danmark. Dette kan ses af figur 6.2, deralene omfatter indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere.188


Figur 6.2: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande fordelt på herkomst samt danskere, pr. 1. januar 200390%80%80%77%70%60%52%64%60%50%45%40%30%20%10%12%7%4%0%Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens ArbejdsløshedIndvandrere Efterkommere DanskereKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger– Arbejdsmarked, 2004:23.Som det tydeligt fremgår af figuren, står efterkommere fra ikke-vestlige lande i højeregrad end indvandrere fra ikke-vestlige lande til rådighed for arbejdsmarkedet, idet erhvervsfrekvensener højere blandt efterkommerne. Det fremgår ligeledes, at beskæftigelsesfrekvensener markant højere blandt efterkommere end blandt indvandrere. Beskæftigelsenblandt efterkommere er dog ikke så høj som blandt danskere. Dette kandog hænge sammen med, at gennemsnitsalderen blandt efterkommere er forholdsvis lavi forhold til gennemsnitsalderen blandt danskere.Der er ligeledes stor forskel på arbejdsmarkedsstilknytningen mellem mænd og kvinderblandt indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Dette fremgår aftabel 6.3 nedenfor.189


Tabel 6.3: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fordelt på køn,oprindelseslandegrupper og herkomst, pr. 1. januar 2003Vestlige lande Ikke-vestlige lande DanskereIndvandrereMænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd KvinderErhvervsfrekvens 70 % 61 % 59 % 44 % - -Beskæftigelsesfrekvens 66 % 58 % 52 % 39 % - -Arbejdsløshed 5 % 5 % 12 % 13 % - -Personer i alt 44.301 46.015 92.767 91.302 - -EfterkommereMænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd KvinderErhvervsfrekvens 77 % 74 % 66 % 63 % - -Beskæftigelsesfrekvens 74 % 70 % 61 % 59 % - -Arbejdsløshed 5 % 5 % 7 % 6 % - -Personer i alt 4.258 3.819 7.867 7.632 - -DanskereMænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd KvinderErhvervsfrekvens - - - - 83 % 77 %Beskæftigelsesfrekvens - - - - 80 % 74 %Arbejdsløshed - - - - 4 % 4 %Personer i alt - - - - 1.625.546 1.588.895Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger– Arbejdsmarked, 2004:23.Blandt indvandrere fra vestlige lande stod 70 pct. af de 16-64-årige mænd til rådighedfor det danske arbejdsmarked den 1. januar 2003. Blandt kvinder fra vestlige lande stod61 pct. til rådighed. Der var således en forskel på 9 procentpoint mellem mænd og kvinderfra vestlige lande.Der er ligeledes stor forskel på, hvor stor en andel der er i beskæftigelse blandt mandligeog kvindelige indvandrere fra vestlige lande. Mens 66 pct. af alle mandlige indvandrerefra vestlige lande var i beskæftigelse den 1. januar 2003, gjaldt dette tilsvarende for58 pct. af de kvindelige indvandrere fra vestlige lande.Tilsvarende var erhvervsfrekvensen blandt 16-64-årige mænd fra ikke-vestlige lande på59 pct. pr. 1. januar 2003. Samtidig stod 44 pct. af alle kvinder med indvandrerbaggrundfra ikke-vestlige lande til rådighed på arbejdsmarkedet. Forskellen mellem mænds ogkvinders arbejdsmarkedstilknytning er således mere markant blandt indvandrere fra ikkevestligelande.190


Det samme billede gør sig gældende, hvis man ser på beskæftigelsesfrekvensen. Af tabellenfremgår det således, at 52 pct. af de mandlige indvandrere fra ikke-vestlige landeer i beskæftigelse, mens dette kun gælder for 39 pct. af alle kvindelige indvandrere fraikke-vestlige lande. Arbejdsløsheden blandt kvinder fra ikke-vestlige lande er ligeledeshøjere end blandt mænd fra ikke-vestlige lande.Også blandt danskere indgår færre kvinder i arbejdsstyrken, idet 83 pct. af alle 16-64-årige mænd stod til rådighed på arbejdsmarkedet den 1. januar 2003, mens 77 pct. af16-64 årige kvinder stod til rådighed. Tilsvarende er beskæftigelsesfrekvensen blandtdanske kvinder lavere end blandt danske mænd. Arbejdsløsheden blandt de to nævntegrupper er på samme niveau.Blandt efterkommere både fra vestlige og ikke-vestlige lande indgår en større andel iarbejdsstyrken end blandt indvandrere. Forskellen blandt mænd og kvinder er endvidereikke nær så stor blandt efterkommere, som den er blandt indvandrere. Således var 74pct. kvindelige og 77 pct. mandlige efterkommere fra vestlige lande tilknyttet arbejdsstyrkenden 1. januar 2003, mens 63 pct. kvindelige og 66 pct. mandlige efterkommerefra ikke-vestlige lande var tilknyttet arbejdsstyrken. Efterkommernes arbejdsmarkedstilknytningbevæger sig således i højere grad mod arbejdsmarkedstilknytningen blandt danskere.Tilsvarende er beskæftigelsesfrekvenserne blandt efterkommere højere endblandt indvandrere. Dette gælder for efterkommere fra både vestlige og ikke-vestligelande. Således er omkring 60 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse,mens 74 pct. mandlige og 70 pct. kvindelige efterkommere fra vestlige lande er ibeskæftigelse.Arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er både for kvinder og mændca. dobbelt så høj som blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det tyder såledespå, at det at være opvokset i Danmark har stor betydning for arbejdsmarkedstilknytningenblandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande ser billedet noget anderledes ud.Som tidligere nævnt er en mindre andel indvandrere end efterkommere tilknyttet arbejdsmarkedet.Arbejdsløsheden blandt indvandrere fra vestlige lande er dog både formænd og kvinder på samme niveau som blandt efterkommere fra vestlige lande. Dersynes således ikke at være en synlig tendens til, at det at være opvokset i Danmark harbetydning for arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Idenne forbindelse skal det dog bemærkes, at gruppen af efterkommere i Danmark – spe-191


cielt fra vestlige lande – er forholdsvis lille og betydeligt yngre i forhold til gruppen afindvandrere. Det er således vanskeligt at konkludere endegyldigt på spørgsmålet om betydningenaf at være født og opvokset i Danmark.6.6 Arbejdsmarkedstilknytning og indvandringsalderDer kan som beskrevet ovenfor ses en tendens til, at det at være født og opvokset iDanmark har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande. Det kan derfor være interessant at se på, hvorvidt indvandringsalderenhar betydning for indvandreres arbejdsmarkedstilknytning, da de indvandrere,som er kommet til Danmark i en tidlig alder, er opvokset under næsten desamme betingelser som efterkommere. Begge grupper har f.eks. gået i dansk skole.Figur 6.3 nedenfor viser arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere fra ikkevestligelande fordelt på indvandringsalder.Figur 6.3: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande fordelt påindvandringsalder samt danskere, pr. 1. januar 2003100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Danskere 0 -5 år 6 - 12 år 13 - 17 år 18-24 år 25 - 29 år 30 - 59 år Over 60 år UoplystBeskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrkenKilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd21g.Af figuren ses en tendens til, at jo yngre en indvandrer fra et ikke-vestligt land var, dapågældende kom til Danmark, jo større er sandsynligheden for, at pågældende er kommeti beskæftigelse. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at det kan være vanskeligt attilegne sig kompetencer ved f.eks. at tage en uddannelse, jo ældre man har været ved192


ankomsten til Danmark. Omvendt vil man, hvis man er indvandret i en tidlig alder, havehaft mulighed for at gå i dansk skole og tage en uddannelse i Danmark. Det fremgår dogsamtidig, at også indvandrere, som er indvandret i en helt ung alder, har en markantsvagere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere.6.7 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på køn og opholdsgrundlagAf tabel 6.4 fremgår arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande fordelt på køn og udvalgte opholdsgrundlag for de indvandrere ogefterkommere, som har fået opholdtilladelse siden 1. januar 1995.Tabel 6.4: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande fordelt på køn og opholdsgrundlag samt danskere, pr. 1. januar 2003FlygtningeFamiliesammenførtetilflygtningeFamiliesammenførtetil andreDanskereMændErhvervsfrekvens 44 % 40 % 70 % 83 %Beskæftigelsesfrekvens 37 % 35 % 63 % 80 %Arbejdsløshed 15 % 14 % 11 % 4 %KvinderErhvervsfrekvens 31 % 20 % 49 % 77 %Beskæftigelsesfrekvens 25 % 16 % 45 % 74 %Arbejdsløshed 18 % 20 % 10 % 4 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd21g, og Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger- Arbejdsmarked, 2004:23.Note: Tabellen omfatter kun indvandrere og efterkommere, der har fået opholdstilladelse i Danmark siden den 1. januar 1995.Af tabellen ses det, at det både blandt mænd og kvinder er de familiesammenførte tilandre, der har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Det er ligeledes denne gruppe, derhar den laveste arbejdsløshed, hvorfor det kan konkluderes, at denne gruppe har enstærkere arbejdsmarkedstilknytning set i forhold til de øvrige grupper. Det kan skyldes,at familiesammenførte til andre er familiesammenførte til danskere og indvandrere, derofte har boet i Danmark lang tid, og derfor kan anvende deres netværk til at komme indpå arbejdsmarkedet.Den svageste arbejdsmarkedstilknytning findes blandt indvandrere og efterkommere,som er familiesammenførte til flygtninge. Således var 35 pct. af mændene i beskæftigelseden 1. januar 2003, mens 16 pct. blandt kvinder var i beskæftigelse.193


6.8 Arbejdsmarkedstilknytning og brancherTabel 6.5 nedenfor viser fordelingen af beskæftigede indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande samt danskere fordelt på brancher. Herved fås et billede af, hvorvidtindvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er beskæftiget i de samme branchersom danskere.Tabel 6.5: Beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt påerhverv, pr. 1. januar 2003Indvandrere ogefterkommere fraikke-vestlige landeDanskereMænd Kvinder Mænd KvinderLandbrug, gartneri og skovbrug 2 % 2 % 5 % 2 %Fiskeri mv. 0 % 0 % 0 % 0 %Råstofudvinding 0 % 0 % 0 % 0 %Nærings- og nydelsesmiddelindustri 5 % 5 % 3 % 3 %Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 1 % 1 % 0 % 0 %Træ-, papir- og grafisk industri 3 % 2 % 3 % 2 %Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. 3 % 2 % 2 % 2 %Sten-, ler- og glasindustri mv. 1 % 0 % 1 % 0 %Jern- og metalindustri 9 % 4 % 10 % 4 %Møbelindustri og anden industri 1 % 1 % 1 % 1 %Energi- og vandforsyning 0 % 0 % 1 % 0 %Bygge- og anlægsvirksomhed 3 % 0 % 11 % 1 %Handel med biler, autorep. og servicestationer 2 % 0 % 3 % 1 %Engros- og agenturhandel undtagen m. biler 5 % 3 % 7 % 4 %Detailh. og reparationsvirks. Undtagen biler 10 % 10 % 6 % 9 %Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. 13 % 8 % 2 % 3 %Transportvirksomhed 9 % 2 % 6 % 2 %Post- og telekommunikation 3 % 2 % 2 % 2 %Finansierings- og forsikringsvirksomhed 1 % 1 % 3 % 3 %Udlejning og ejendomsformidling 1 % 1 % 2 % 1 %Forretningsservice mv. 14 % 21 % 9 % 8 %Offentlig administration mv. 2 % 3 % 5 % 6 %Undervisning 3 % 7 % 5 % 9 %Sundhedsvæsen mv. 2 % 6 % 2 % 10 %Sociale institutioner mv. 4 % 16 % 3 % 22 %Renovation, foreninger og forlystelser mv. 3 % 4 % 5 % 5 %Uoplyst erhverv 1 % 1 % 0 % 0 %I alt 100 % 100 % 100 % 100 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd50, og Danmarks Statistik,www.statistikbanken.dk, Pend11.Note: 0 pct. ansatte inden for en branche betyder, at slet ingen eller kun meget få personer er beskæftiget her.194


Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er, som det kan ses af tabellen,beskæftiget i mange forskellige brancher. Den største andel af mændene er beskæftigetinden for forretningsservice, hotel- og restaurationsvirksomhed, detailhandel og reparationsvirksomhed(undtagen biler), jern- og metalindustri samt transportvirksomhed.Blandt kvinder er de største grupper ansat inden for forretningsservice og sociale institutioner.Der er således en større spredning blandt mænd end blandt kvinder i forhold til,hvilken branche man er beskæftiget i.Billedet ser noget anderledes ud blandt danskere. Den største forskel i forhold til indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande er, at 10-11 pct. af alle danske mænder ansat inden for bygge- og anlægsvirksomhed samt jern- og metalindustri. Inden forbygge- og anlægsvirksomhed er kun 3 pct. af de mandlige indvandrere og efterkommernefra ikke-vestlige lande beskæftiget, mens 9 pct. af alle mandlige indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande er ansat inden for jern- og metalindustri.Blandt danske kvinder er ca. hver femte ansat inden for sociale institutioner, hvilket eren lidt større andel end blandt kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande. Ligeledes er 10 pct. af de danske kvinder ansat inden for sundhedsvæsenet, hvorimod6 pct. af kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er ansatinden for dette område.6.9 Gruppen uden for arbejdsstyrkenSom det fremgår af tabel 6.1, stod 94.400 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande uden for arbejdsmarkedet den 1. januar 2003. Tilsvarende stod 33.082 indvandrereog efterkommere fra vestlige lande uden for arbejdsmarkedet. Det svarer til, at næstenhalvdelen af alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og en tredjedelindvandrere og efterkommere fra vestlige lande ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet.Blandt danskere er omkring hver femte ikke tilknyttet arbejdsmarkedet.Tabel 6.6 viser, hvor store andele af henholdsvis mandlige og kvindelige indvandrere ogefterkommere som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Endvidere er disse grupper fordeltpå, hvorvidt der er tale om midlertidig eller permanent tilbagetrækning.195


PPPPPPStuderende,PTilbagetrækningPPensionisterPØvrigeTabel 6.6: 16-64-årige indvandrere og efterkommere samt danskere uden for arbejdsstyrken fordelt påkøn og oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2003PPPPPVestlige lande Ikke-vestlige lande DanskereMænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd KvinderAntal uden for arbejdsstyrken 14.318 18.764 40.535 53.865 270.814 358.427Andel uden for arbejdsstyrken 29 % 38 % 40 % 54 % 17 % 23 %Heraf:1UddannelsessøgendeP13 % 13 % 13 % 11 % 20 % 18 %2Midlertidigt uden for arbejdsstyrkenP 7 % 9 % 21 % 21 % 13 % 17 %3TilbagetrækningP8 % 9 % 3 % 1 % 19 % 20 %4PensionisterP14 % 14 % 16 % 9 % 30 % 31 %5Øvrige uden for arbejdsstyrkenP58 % 55 % 48 % 57 % 18 % 15 %I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger- Arbejdsmarked, 2004:23.1der tjener over 8.344 kr. om året, bliver kategoriseret som beskæftigede og indgår derfor ikke i denne kategori.2 PMidlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter beskæftigede uden løn, orlov, arbejdsmarkedsaktivering, uddannelsesforanstaltning,særlig aktivering, anden aktivering, barselsdagpenge, sygedagpenge samt revalidering. Gruppen omfatter ikke personer,der har en formel tilknytning til et job, mens de er på orlov eller fraværende på grund af sygdom, dvs. at de f.eks. modtagerløn eller har en formel aftale om at vende tilbage til jobbet. Ligeledes omfatter gruppen ikke de revaliderede og aktiverede,der får udbetalt løn i ansættelsesforholdet. De to sidste grupper indgår i stedet i gruppen af beskæftigede.3omfatter efterlønsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere.4omfatter alders- og førtidspensionister samt tjenestemandspensionister.5uden for arbejdsstyrken omfatter modtagere af kontanthjælp eller introduktionsydelse med problemer ud over ledighed,integrationsuddannelse (undervisning på sprogcentrene for udlændinge omfattet af integrationsloven), hjemmegåendesamt personer, der lever af sort arbejde.Blandt 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande var 7-9 pct. af dem,der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, midlertidigt tilbagetrukket den 1. januar 2003pga. barsel, sygdom, orlov, beskæftigelse uden løn, integrationsuddannelse osv. Dvs. atde på et senere tidspunkt forventes at blive en del af arbejdsstyrken. Blandt indvandrereog efterkommere fra ikke-vestlige lande var 21 pct. af dem, som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet,midlertidigt udenfor. Blandt danskere ser billedet anderledes ud. Hervar 13-17 pct. af de 16-64-årige, som står uden for arbejdsmarkedet, midlertidigt udenfor.Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er der en mindre andel, som helthar trukket sig ud af arbejdsmarkedet end blandt danskere. Blandt mænd fra vestligelande er der således 14 pct. pensionister og 8 pct. på tilbagetrækningsydelse, mens dertilsvarende blandt kvinder fra vestlige lande er 14 pct. pensionister og 9 pct. på tilbagetrækningsydelse.Dette er som sagt en mindre andel end blandt danskere, hvor ca. halvdelenaf alle 16-64-årige uden for arbejdsstyrken er på enten pension eller tilbagetrækningsydelse.196


Blandt mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er 16 pct. af de16-64-årige, som er uden for arbejdsstyrken, pensionister, mens 3 pct. er på tilbagetrækningsydelse(efterløn og overgangsydelse). Tilsvarende er 9 pct. af de 16-64-årigekvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som er uden for arbejdsstyrken,pensionister og 1 pct. er på tilbagetrækningsydelse.Forskellen mellem indvandrere og efterkommere og danskere skal ses i lyset af, at gennemsnitsalderenblandt danskere er højere end blandt indvandrere og efterkommere,som det er beskrevet i kapitel 1. Der er således flere personer i de højere aldersgrupperblandt danskere, og derfor også en større sandsynlighed for, at flere modtager efterløn,overgangsydelse eller social pension.Som det kan ses af tabellen, indgår mellem 48 og 58 pct. af indvandrere og efterkommerefra både vestlige og ikke-vestlige lande i gruppen øvrige uden for arbejdsstyrken.Denne gruppe består af personer, som modtager kontanthjælp eller introduktionsydelse,og som har andre problemer ud over ledighed og derfor ikke er arbejdsmarkedsparatesamt personer, der deltager i integrationsuddannelse, hjemmegående eller personer,som lever af sort arbejde. Andelen af personer i gruppen øvrige uden for arbejdsstyrkener væsentlig større blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere. Forskellenkan skyldes, at en langt større andel blandt indvandrere og efterkommere er hjemmegåendeog slet ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet samt, at der blandt indvandrere og efterkommereer en større andel af kontanthjælpsmodtagere og introduktionsydelsesmodtagere,som pga. traumer eller lignende ikke er arbejdsmarkedsparate.6.10 IndkomstfordelingI dette afsnit beskrives udlændinges indkomstforhold. Dette gøres ved at se på gruppensgennemsnitlige indkomstniveau set i forhold til danskeres gennemsnitlige indkomstniveau.Desuden inddrages forklarende faktorer som oprindelsesland, herkomst, uddannelsesniveauog socioøkonomisk status. Personindkomst omfatter alle indkomster med undtagelseaf formueindkomsterne, dvs. at personindkomsten omfatter erhvervsindkomst,overførselsindkomst og anden personlig indkomst.I tabel 6.7 nedenfor ses udlændinges og danskeres gennemsnitlige indkomst i 2002 fordeltpå herkomst og grupper af oprindelseslande. Her ses det, at indvandreres gennemsnitligeindkomst var 171.104 kr. i 2002, mens efterkommeres gennemsnitlige indkomstvar 155.455 kr. Dette er væsentligt lavere end danskeres gennemsnitlige indkomst på244.469 kr.197


Tabel 6.7: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 i kr. blandt 16-66-årige indvandrere og efterkommerefordelt på oprindelseslandegrupperIndvandrere Efterkommere DanskereAntalpersonerGns.indkomstAntalpersonerGns.indkomstAntalpersonerGns.IndkomstVestlige lande 92.697 208.761 8.174 231.849 - -Ikke-vestlige lande 185.797 152.317 15.497 115.140 - -Vestlige og ikke-vestlige lande i alt 278.497 171.104 23.673 155.455 - -Danskere - - - - 3.308.806 244.469Alderskorrigeret. For vestligeog ikke-vestlige lande i alt278.497 175.178 23.673 236.475 - -Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt egne beregninger.Der er stor forskel på det gennemsnitlige indkomstniveau for udlændinge fra henholdsvisvestlige og ikke-vestlige lande. Dette fremgår ligeledes af tabel 6.7. Blandt indvandrerefra vestlige lande var den gennemsnitlige indkomst i 2002 på 208.761 kr., mens den tilsvarendeblandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var 152.317 kr. Dette svarer til, atindkomstniveauet blandt indvandrere fra vestlige lande udgør 85 pct. af indkomstniveauetblandt danskere, mens indkomstniveauet blandt indvandrere fra ikke-vestlige landetilsvarende udgør 62 pct. Oprindelseslandet har således en stor betydning for udlændingesindkomstforhold.Som det fremgår af kapitel 1, er aldersfordelingen blandt udlændinge meget forskelligfra aldersfordelingen blandt danskere, og der er således en større andel udlændinge i deyngste aldersgrupper. Dette kan være blandt forklaringerne på, at gennemsnitsindkomstenblandt udlændinge er lavere end blandt danskere, idet indkomsten for de flestegrupper stiger med ancienniteten på arbejdsmarkedet.Endvidere fremgår det i afsnit 6.2, at en langt større andel af indvandrere og efterkommerei Danmark ikke er i beskæftigelse. Dette kan ligeledes være en forklaring på indkomstforskellenmellem indvandrere og efterkommere og danskere.For at se hvorvidt aldersfordelingen kan være en forklaring på det forskellige indkomstniveaublandt indvandrere, efterkommere og danskere, er der beregnet en alderskorrigeretgennemsnitsindkomst for henholdsvis indvandrere og efterkommere. Beregningen erforetaget for den samlede gruppe af 16-66-årige indvandrere og efterkommere, som beståraf udlændinge fra både vestlige og ikke-vestlige lande.198


Den alderskorrigerede gennemsnitsindkomst for henholdsvis indvandrere og efterkommerefremgår af tabel 6.7. Som det kan ses, ville den gennemsnitlige indkomst blandt indvandrerehave været 175.178 kr. i 2002 i stedet for 171.104 kr., hvis aldersfordelingenblandt indvandrere havde været den samme som blandt danskere, og hvis gennemsnitsindkomstenfor de enkelte aldersgrupper er uændret. Forskelle i aldersfordelingen mellemdanskere og indvandrere kan således kun forklare en lille del af det forskellige indkomstniveau.Blandt efterkommere ser billedet meget anderledes ud. Som det fremgår af tabel 6.7,ville den gennemsnitlige indkomst blandt efterkommere være 236.475 kr. i 2002, hvisaldersfordelingen blandt efterkommere var den samme som blandt danskere, og hvisgennemsnitsindkomsten i de enkelte aldersgrupper blandt efterkommere var uændret.Efterkommeres gennemsnitsindkomst ville således tilnærme sig danskernes, og forskelle ialdersfordelingen mellem danskere og efterkommere kan derfor forklare langt den væsentligsteforskel i indkomstniveauet mellem efterkommere og danskere.Forskellen i indkomstniveauet mellem forskellige udlændingegrupper kan selvfølgeligogså hænge sammen med flere andre faktorer såsom f.eks. hvor stor en andel af gruppender står til rådighed for arbejdsmarkedet, køn, oprindelsesland og uddannelsesniveau,hvilken branche udlændingen er ansat i osv. Dette vil blive beskrevet nærmere i det følgende.Tabel 6.8 nedenfor viser den gennemsnitlige indkomst for henholdsvis mandlige og kvindeligeindvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande.199


PTabel 6.8: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 i kr. for 16-66-årige indvandrere fordelt på udvalgteoprindelseslande og kønPMændKvinderAntal personer Gns. indkomst Antal personer Gns. indkomstTyrkiet 15.209 175.385 13.579 145.054Irak 8.416 134.832 6.069 120.764Libanon 6.056 141.605 4.903 133.606Bosnien-Hercegovina 7.392 166.328 7.156 140.866Pakistan 5.170 182.765 4.523 116.6521JugoslavienP5.421 197.196 5.155 164.714Somalia 4.723 118.892 4.436 132.391Iran 6.258 176.219 4.144 137.252Vietnam 3.772 188.521 3.751 153.607Sri Lanka 3.219 193.027 3.082 144.213Afghanistan 2.787 123.201 2.279 116.210Marokko 2.523 184.782 2.122 141.880Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.1Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavienbrød ud.Af tabellen ses det, at der også blandt indvandrere er stor forskel på indkomstniveauet.Mandlige indvandrere fra Somalia har den laveste gennemsnitsindkomst blandt de udvalgtelande, mens kvinder fra Afghanistan og Pakistan har den laveste gennemsnitsindkomst.Omvendt har både mandlige og kvindelige indvandrere fra Jugoslavien den højestegennemsnitsindkomst.Som det fremgår af kapitel 5, har indvandrere fra ikke-vestlige lande ikke i så høj gradsom danskere en erhvervskompetencegivende uddannelse. Som beskrevet tidligere i kapitletstår indvandrere fra ikke-vestlige lande endvidere i højere grad end danskere udenfor arbejdsmarkedet eller er arbejdsløse. Dette kan ligeledes være en årsag til, at indvandrerefra ikke-vestlige lande havde en lavere gennemsnitsindkomst i 2002 end danskere.Af tabel 6.9 nedenfor fremgår indkomstniveauet for indvandrere fra ikke-vestlige landesamt danskere fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelse. Af tabellen ses det, atuddannelse har stor betydning for både indvandreres og danskeres gennemsnitsindkomst.For alle uddannelsesniveauer gælder det dog, at indvandrere fra ikke-vestlige lande haren væsentlig lavere gennemsnitsindkomst end danskere.200


Tabel 6.9: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 i kr. for 16-66-årige indvandrere fra ikke-vestlige landesamt danskere fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelseIndvandrere fraikke-vestlige landeAntalpersonerMændGns.indkomstIndvandrere fraikke-vestlige landeAntalpersonerKvinderGns.indkomstDanskereMænd og kvinderAntalpersonerGns.indkomstGrundskole 33.011 147.426 34.687 132.523 1.068.711 174.778Gymnasial uddannelse 8.776 162.745 10.121 138.064 205.008 180.228Erhvervsgymnasial uddannelse 869 137.238 571 126.887 82.568 210.938Erhvervsfaglig uddannelse 18.880 197.608 15.130 171.240 1.183.713 264.376Kort videregående uddannelse 4.327 196.108 2.927 167.301 131.629 295.288Mellemlang videregåendeuddannelse 6.001 218.794 5.299 185.557 384.198 314.781Bachelor 275 161.232 318 149.738 43.547 214.624Lang videregående uddannelse 4.600 245.468 2.690 204.444 170.314 458.006Uoplyst 16.925 125.265 20.390 96.707 39.118 195.492I alt 93.664 166.555 92.133 137.843 3.308.806 244.470Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.Desuden har kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande en lavere gennemsnitsindkomstend mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande uanset uddannelsesniveau. Bådefor mænd og kvinder ses det, at gennemsnitsindkomsten blandt indvandrere fra ikkevestligelande er lavest i forhold til danskernes blandt dem, som har en lang videregåendeuddannelse, mens den er højest i forhold til danskernes blandt dem, som alene har enalmengymnasial uddannelse.Tabel 6.10 nedenfor viser de gennemsnitlige indkomster i 2002 for indvandrere fra henholdsvisvestlige og ikke-vestlige lande samt for danskere fordelt på socioøkonomisk status.Af tabellen ses det, at indkomstniveauet blandt indvandrere fra ikke-vestlige landeer lavt i forhold til danskernes uanset socioøkonomisk status. Det ses endvidere, at enhøj andel af personer uden for arbejdsstyrken vil trække gennemsnitsindkomsten ned, dagennemsnitsindkomsten blandt denne gruppe er væsentligt lavere end blandt de øvrigegrupper.201


TPTPPT BeregnetPT KrænPPArbejdsløsePTTabel 6.10: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 i kr. for 16-66-årige indvandrere samt danskerefordelt på oprindelseslandegrupper og socioøkonomisk statusVestlige lande Ikke-vestlige lande DanskereGns. Antal Gns. Antalindkomst personer indkomst personerAntalpersonerGns.indkomstPSelvstændige 5.133 300.887 8.912 175.619 183.874 348.324Lønmodtagere 51.740 279.567 74.707 211.792 2.355.634 274.6311ArbejdsløseP3.105 170.413 11.603 153.574 103.573 181.584Efterlønsmodtagere 3.534 160.887 1.950 142.541 157.946 161.469Overgangsydelse 361 133.576 658 132.798 12.415 134.914Folkepensionister 18.352 145.725 17.864 116.747 836.632 142.211Øvrige uden for arbejdsstyrken 25.209 72.212 77.866 95.205 325.443 94.859I alt 107.981 201.306 193.896 149.967 3.984.796 277.930Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik opgjort for hele 2002.1omfatter modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og dagpenge, som står til rådighed forarbejdsmarkedet. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer, som er på orlov fra ledighed, revalidering,aktivering ud over uddannelsesforanstaltninger, personer på overgangsydelse, modtagere af kontanthjælp med problemer udover ledighed samt hjemmegående og skjulte ledige.For personer, som enten er på vej ud af arbejdsmarkedet eller helt har trukket sig ud oger gået på pension, er indkomstforskellen mellem indvandrere og danskere mindst. Omvendter indkomstforskellen markant stor mellem selvstændige indvandrere fra ikkevestligelande og selvstændige danskere.På trods af den relativt lavere indkomst blandt selvstændige indvandrere fra ikke vestligelande er indvandrere fra ikke-vestlige lande overrepræsenterede i gruppen af selvstændigei Danmark. Således udgjorde de selvstændige indvandrere fra ikke-vestlige lande10,7 pct.TP af det samlede antal selvstændige og lønmodtagere i 2002. Derimod ud-1gjorde de selvstændige danskere 7,2 pct., mens selvstændige fra vestlige lande aleneudgjorde 1,7 pct.2I en analyse, som er udgivet i 2003TP PT, konkluderes det, at lønarbejde er den sikreste mådefor indvandrere at komme ud af en situation med lav indkomst. Da selvstændig virksomhedsåledes ikke i samme grad sikrer, at indvandrere bringes ud af en situation med lavindkomst, kan årsagen til, at relativt flere indvandrere vælger at etablere selvstændigvirksomhed, være, at det kan være en måde at nedbryde barrierer for integration påarbejdsmarkedet. Barrierer for indvandrere, som betyder, at de har sværere ved atkomme ind på arbejdsmarkedet, kan eksempelvis være ringere uddannelsesniveau, kor-som (selvstændige)/(selvstændige + lønmodtagere) på baggrund af tabel 6.10.Blume, “Integration of Immigrants in the Danish Labour Market”, 2003.12202


tere erhvervserfaring eller at deres medbragte uddannelse ikke umiddelbart godkendesaf en dansk arbejdsgiver.Af tabel 6.10 fremgår det, at indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er lønmodtagere, igennemsnit tjener en højere indkomst end selvstændige indvandrere fra ikke-vestligelande. Tabellen underbygger således analysens konklusioner om, at lønarbejde med størresandsynlighed vil bringe indvandrere ud af en situation med lav indkomst.Tabel 6.11 viser den gennemsnitlige indkomst for indvandrere fra vestlige og ikkevestligelande samt danskere fordelt på branche i 2002. Det fremgår af tabellen, at indkomstniveauetblandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er lavere end blandt indvandrerefra vestlige lande og blandt danskere uanset branche.Tabel 6.11: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 i kr. for 16-66-årige indvandrere samt danskerefordelt på oprindelseslandegrupper og brancheVestlige lande Ikke-vestlige lande DanskereGns. Antal Gns. Antalindkomst personer indkomst personerAntalpersonerGns.indkomstLandbrug, fiskeri ogråstofudvinding 2.580 255.663 1.477 132.314 81.184 290.730Industri 7.964 301.967 16.406 240.295 397.350 292.252Energi- og vandforsyning 176 351.123 114 293.312 13.426 340.998Bygge- og anlægsvirksomhed 1.998 267.843 1.382 226.062 161.673 278.643Handels-, hotel- ogrestaurationsvirksomhed 9.600 260.533 21.146 160.625 438.714 239.800Transportvirksomhed,post og telekommunikation 3.458 304.346 7.053 240.980 158.885 301.427Finansieringsvirksomhed mv.og forretningsservice 9.376 317.778 15.255 212.020 332.654 337.315Offentlige og personligetjenesteydelser 20.836 263.594 19.815 223.020 906.699 268.487Uoplyst erhverv 516 229.519 1.044 131.104 8.893 216.274Ingen branche 36.193 97.985 102.105 107.046 809.328 134.532I alt 92.697 208.761 185.797 152.317 3.308.806 244.469Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik opgjort for hele 2002.Note: Uoplyst erhverv omfatter arbejdsløse samt personer uden for arbejdsstyrken (herunder personer under uddannelse ogpensionister).Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er det især inden for landbrug, fiskeri og råstofudvikling,at indkomstniveauet er lavere end blandt danskere, idet gennemsnitsindkomstenblandt indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør mindre end halvdelen af gennemsnitsindkomstenblandt danskere inden for denne branche.203


Inden for finansieringsvirksomhed mv. og forretningsservice er der ligeledes stor indkomstforskelmellem indvandrere og danskere. Gennemsnitsindkomsten blandt indvandrerefra ikke-vestlige lande udgør således 63 pct. af gennemsnitsindkomsten blandtdanskere inden for denne branche. Inden for energi- og vandforsyningsbranchen ses denlaveste indkomstforskel mellem de to grupper.204


Bilag A1: Definitioner og begreberi udlændingestatistikkenI dette bilag introduceres udlændingestatistikken generelt, og der redegøres nærmerefor de definitioner og begreber, der anvendes i udlændingestatistikken. Bilaget indeholderbl.a. en skematisk illustration af relationen mellem de vigtigste begreber ved opgørelsenaf antallet af udlændinge i Danmark og antallet af udlændinge, der ansøger omophold i Danmark.Hvad er udlændingestatistik?Udlændingestatistik er en fællesbetegnelse for statistiske oplysninger vedrørende på denene side udlændinges adgang til Danmark (bl.a. antallet af asyl-ansøgninger og andreansøgninger om opholdstilladelse) og på den anden side oplysninger om antallet af ogkarakteristika for udlændinge i Danmark.Hvilke typer af statistik findes på udlændingeområdet?Man kan sondre mellem flere typer af statistikker på udlændingeområdet. Statistikkernestammer fra følgende kilder:1. Udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (baseret på Udlændingeregistret(UR), som anvendes som arbejdsregister af bl.a. myndighederne på udlændingeområdet).Statistikkerne indeholder bl.a. oplysninger om antallet af asylansøgereog meddelte opholdstilladelser til familiesammenførte.2. Statistik over antal udlændinge i Danmark (baseret på CPR-registret). Statistikkerneindeholder tal vedrørende antallet af udenlandske statsborgere, f.eks. opdelt påkøn, alder, kommune mv. Disse data stammer fra Danmarks Statistik, og data omudenlandske statsborgere i denne årbog er hentet i Integrationsministeriets udlændingedatabasei Danmarks Statistik.3. Statistik om indvandrere og efterkommere. Der er tale om statistiske begreber, derdefineres ved hjælp af oplysninger i CPR-registret om personers fødested, statsborgerskabog forældres fødested og statsborgerskab. Statistikkerne belyser f.eks. antalletaf indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. Disse datastammer fra Danmarks Statistik, og data om indvandrere og efterkommere i denneårbog er hentet i Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik.4. Integrationsrelateret statistik (baseret på en kobling mellem CPR-registret og andreregistre). Disse statistikker indeholder bl.a. tal vedrørende udenlandske statsborgeres,indvandreres og efterkommeres bolig, uddannelse, indkomst og arbejdsløshed.Herrudover råder enkelte andre myndigheder mv. over statistiske oplysninger vedrørendeudlændinge, som er anvendt i publikationen. Det gælder bl.a. Dansk Flygtningehjælp(repatrieringstal) og Undervisningsministeriet (tal om tosprogede elever).205


Oversigt over begreberne i udlændingestatistikkenDefinitioner af de forskellige udlændingebegreber varierer efter, hvilken sammenhængde anvendes i. Der kan skelnes mellem definitioner baseret på bestemmelser i udlændingelovenom udlændingens opholdsgrundlag, på udlændinges statsborgerskab (udenlandskestatsborgere) eller på udlændinges herkomst (indvandrere og efterkommere). I nærværendepublikation anvendes som hovedregel den gængse statistiske definition af udlændinge,hvor udlændinge afgrænses som indvandrere og efterkommere.I figur A1 ses en skematisk illustration af relationen mellem de vigtigste begreber vedopgørelsen af antallet af udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark, ogantallet af udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse i Danmark.Figur A1: Oversigt over begreber i udlændingestatistikkenIkke tilmeldt CPR, men fremgår af URTilmeldt CPRAnsøgninger om opholdi DanmarkUdenlandskestatsborgereDanske statsborgereSpontane asylansøgereIndvandrereAsyl mv.Ansøgninger om familiesammenføringFamiliesammenføringAnsøgninger om EU/EØS-opholdsbeviserEU/EØS-opholdsbeviserAndre opholdstilladelserAndre ansøgninger om opholdNordiske statsborgereEfterkommereKilde. Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.Note: UR er en forkortelse for Udlændingeregistret.206


Figuren kan læses vertikalt og horisontalt. Den vertikale opdeling afspejler, hvorvidt derer tale om ansøgninger om ophold i Danmark, udenlandske statsborgere eller danskestatsborgere med udenlandsk baggrund. Kun danske statsborgere og udenlandske statsborgeremed opholdstilladelse i Danmark indgår i CPR-registret, mens personer, der søgerom opholdstilladelse i Danmark, indgår i Udlændingeregistret, men ikke i CPRregistret.Aflæses figuren horisontalt, skelnes der inden for kolonnerne danske statsborgere ogudenlandske statsborgere mellem indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommerekan altså både være danske statsborgere og udenlandske statsborgere. Indvandreresopholdsgrundlag er opdelt i fem kategorier. Dette drejer sig om følgende kategorier:- Personer, der meddeles asyl og får flygtningestatus.- Personer, der meddeles opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. Dettedrejer sig både om familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre.- Personer, der får EU/EØS-opholdsbeviser (EU/EØS-statsborgere).- Personer, der får andre typer af opholdstilladelser, herunder personer, der får opholdstilladelsefor at arbejde eller studere, eller personer, som ønsker at opholdesig i Danmark som au pair, praktikant eller trainee.- Nordiske statsborgere.Det bemærkes, at den statistiske definition af indvandrere i figuren adskiller sig fra denjuridiske definition af indvandrere, idet den statistiske definition dels omfatter danskestatsborgere, dels ikke er knyttet til udlændingens opholdsgrundlag.Kolonnen “ansøgninger om ophold i Danmark” angiver, hvilke ansøgninger der kan indgivesmed henblik på at få opholdstilladelse i Danmark.Nogle få personer vil indgå i flere rubrikker i figuren. Hvis en person har opholdstilladelse,f.eks. efter familiesammenføringsreglerne, udelukker det ikke, at den pågældendetillige ansøger om og eventuelt får asyl. Tilsvarende udelukker det forhold, at en personer asylansøger, ikke, at den pågældende tillige ansøger om opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne.Efter en ændring af udlændingeloven i sommeren 1998 kanasylansøgere dog kun i ganske særlige tilfælde indgive ansøgning om opholdstilladelseefter familiesammenføringsreglerne.207


I det følgende redegøres der nærmere for en række af begreberne i oversigten.AsylansøgereEn asylansøger er en person, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andetland og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning.Udlændinge kan rejse ind i Danmark og søge om asyl her i landet. Før den 1. juli 2002havde udlændinge endvidere mulighed for at indgive ansøgning om asyl ved en danskrepræsentation i udlandet, såfremt de havde tilknytning til Danmark. Denne adgang blevafskaffet med ændringerne af udlændingeloven (lov nr. 365 af 6. juni 2002 med ikrafttrædenden 1. juli 2002), således at det i dag kun er muligt at ansøge om asyl her i landet.Når en asylansøgning indgives i Danmark, tager Udlændingestyrelsen stilling til, om sagenskal behandles her i landet eller i et andet EU-land, eller om ansøgeren eventuelt skalafvises til et sikkert tredjeland uden for EU. Den aftale, der regulerer, hvilket EU-landder har ansvaret for at behandle en asylansøgning, der er indgivet i ét af medlemslandene,kaldes for Dublin-konventionen. Formålet med Dublin-konventionen er at sikre, at enasylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land.I praksis fungerer konventionen således, at når en udlænding søger om asyl i Danmark,iværksætter politiet en undersøgelse vedrørende den pågældendes identitet og rejserute.Såfremt der er en formodning om, at en asylansøger er indrejst fra et andet EU-land,skal efterforskningen vise, om ansøgeren er kendt i et af disse EU-lande og i bekræftendefald på hvilket grundlag.Hvis et andet EU-land som følge af kriterierne i Dublin-konventionen er ansvarligt for atbehandle sagen, anmoder Udlændingestyrelsen dette land om at overtage/tilbagetageansøgeren. Accepteres dette af det pågældende land, bliver asyl-ansøgeren udsendt afDanmark til det pågældende EU-land, uden at der tages stilling til asylansøgningen iDanmark.Hvis der derimod ikke er andre EU-lande, som efter Dublin-konventionen er forpligtet tilat behandle sagen, og hvis asylansøgeren ikke skal afvises til et sikkert tredjeland udenfor EU, påbegyndes asylsagsbehandlingen i Danmark. Ansøgeren bliver på dette tidspunktregistreret som asylansøger og indgår først på dette tidspunkt i statistikken over registreredeasylansøgere.208


Under asylsagens behandling bor asylansøgeren som udgangspunkt i et asylcenter. I vissetilfælde kan asylansøgeren også bo privat. Det er Udlændingestyrelsens opgave at sørgefor indkvartering mv. af asylansøgere, indtil de pågældende enten får opholdstilladelseeller rejser ud af landet. Opgaven løses i samarbejde med en række operatører, der stårfor den daglige drift af asylcentrene. Dansk Røde Kors er den operatør, der driver defleste centre. Endvidere driver Beredskabscenter Fyn et antal centre, ligesom HanstholmKommune og Brovst Kommune har ansvaret for hver deres.AsylEn flygtning er en person, der har opnået asyl. For at få asyl, dvs. få opholdstilladelseefter udlændingelovens § 7, skal en asylansøger opfylde de betingelser, der er nævnt iFN's flygtningekonvention, eller de betingelser, der er nævnt i udlændingeloven om beskyttelsesstatus.Beskyttelsesstatus gives, hvis en asylansøger har krav på beskyttelseefter andre internationale konventioner end flygtningekonventionen.I Danmark gives opholdstilladelse til følgende grupper af flygtninge:- Konventionsflygtninge: En udlænding kan få opholdstilladelse, hvis udlændingenopfylder betingelserne i FN’s flygtningekonvention. En konventionsflygtning er enperson, der nærer en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion,nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser,og som befinder sig uden for sit hjemland eller tidligere opholdsland, og ikke – pågrund af sin frygt – kan søge dette lands beskyttelse. Flygtningekonventionen finderikke anvendelse på personer, der har begået krigsforbrydelser eller alvorlige ikkepolitiskeforbrydelser mv.- Flygtninge med beskyttelsesstatus: Der gives opholdstilladelse til en udlænding, derrisikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur, umenneskelig eller nedværdigendebehandling eller straf ved tilbagevenden til sit hjemland.- Kvoteflygtninge: Kvoteflygtninge er omfattet af FN’s flygtningekonvention, og dekvoteflygtninge, der kommer til Danmark, udvælges af Udlændingestyrelsen i samarbejdemed Udenrigsministeriet og FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Nårflygtningen udvælges, lægger Udlændingestyrelsen afgørende vægt på behovet forbeskyttelse. Folketinget fastsætter hvert år i finansloven kvoten for antallet af kvoteflygtninge,Danmark skal modtage. Siden 1989 har Danmark modtaget omkring 500kvoteflygtninge om året. Sådanne flygtninge får opholdstilladelse efter udlændingelovens§ 8.209


Såfremt en asylansøger meddeles afslag på en asylansøgning, er der i særlige tilfældemulighed for at udstede opholdstilladelse på andet grundlag. Det drejer sig bl.a. om humanitæropholdstilladelse (hvilket dog kun gives ganske sjældent) samt opholdstilladelseaf andre ganske særlige grunde (f.eks. udsendelseshindring).Før ændringerne af udlændingeloven pr. 1. juli 2002 kunne der gives asyl til såkaldte defacto flygtninge, som ikke opfyldte betingelserne i FN’s flygtningekonvention, men somaf “andre lignende eller i øvrigt tungtvejende” grunde havde en velbegrundet frygt forforfølgelse eller tilsvarende overgreb. Bestemmelsen blev afskaffet med ændringerne afudlændingeloven og erstattet af den oven for nævnte beskyttelsesstatus. Asylansøgere,der har ansøgt om asyl før 1. juli 2002, vil fortsat kunne blive meddelt de facto-status.FamiliesammenføringPersoner, der bor fast i Danmark, kan ifølge udlændingeloven blive familiesammenførtmed deres nærmeste familie, hvis en række betingelser er opfyldt. Opholdstilladelsekan, når visse betingelser er opfyldt, gives til:- Ægtefæller, samlevere og registrerede partnere- Børn under 15 år.Familiesammenføring med forældre blev afskaffet ved ændringen af udlændingeloven,der trådte i kraft den 1. juli 2002. Ved samme lovændring blev der indført skærpedebetingelser for familiesammenføring i Danmark.Der kan efter gældende regler gives tilladelse til familiesammenføring med ægtefælle,fast samlever eller registreret partner, hvis personen, der bor i Danmark, er dansk ellernordisk statsborger, har opholdstilladelse som flygtning eller har haft permanent opholdstilladelsei mere end de sidste tre år. Bl.a. følgende krav skal normalt være opfyldtved sammenføring med ægtefælle/samlever i Danmark:- Begge parter skal være fyldt 24 år.- Begge parter skal uden tvivl selv have ønsket at indgå ægteskabet.- Ægteskabet eller samlivsforholdet må ikke være etableret med det formål at få opholdstilladelsei Danmark.- Parrets samlede tilknytning til Danmark skal være større end tilknytningen til et andetland. Der stilles dog – med virkning fra 1. januar 2004 – ikke tilknytningskrav,hvis den ægtefælle, der ønsker at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark, har haftdansk statsborgerskab i 28 år. Det samme gælder for udlændinge, der er født her i210


landet eller er kommet hertil som mindre børn og har haft deres opvækst her i landetog endvidere har opholdt sig lovligt i Danmark i mindst 28 år.- Personen, der bor i Danmark, skal tjene nok til at kunne forsørge sin ægtefælle/samlever.Den indkomst, som personen i Danmark har, skal mindst svare til detbeløb, som de to parter ville være berettiget til at modtage i starthjælp. Den herboendeperson skal kunne forsørge den familiesammenførte ægtefælle/samlever, sålænge ægtefællen/samleveren har midlertidig opholdstilladelse, dvs. som udgangspunkti syv år, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet efter den 28. februar2002. Såfremt den herboende person ikke kan forsørge ægtefællen/samlevereni denne periode, vil ægtefællens/samleverens opholdstilladelse somudgangspunkt blive inddraget, eller ægtefællen/samleveren vil få afslag på en ansøgningom forlængelse af sin opholdstilladelse.- Personen, der bor i Danmark, skal stille en bankgaranti på 53.096 kr. (pr. 1. januar2004) til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til ægtefællen/samleveren.- Personen, der bor i Danmark, må ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitikeller integrationsloven i en periode på et år, inden ansøgning om opholdstilladelseindgives og frem til en eventuel tilladelse.- Personen, der bor i Danmark, skal råde over en bolig af rimelig størrelse.Samtlige betingelser for ægtefællesammenføring gælder som udgangspunkt for alle, ogsådanske statsborgere. Flere af kravene kan dog ifølge udlændingeloven fraviges, hvis ganskesærlige grunde taler herfor. Dette vil navnlig være, hvis nægtelse af ægtefællesammenføringvil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.Som det fremgår ovenfor, er ægtefællesammenføring bl.a. betinget af, at begge parteruden tvivl selv har ønsket at indgå ægteskabet. En ændring af udlændingeloven, dertrådte i kraft den 1. januar 2004, indebærer, at det som udgangspunkt anses for tvivlsomt,om et ægteskab er indgået efter begge parters eget ønske, hvis ægtefællerne ernærtbeslægtede, og at tidligere ægtefællesammenføringer i familien taler for, at ægteskabetikke anses for indgået efter begge parters eget ønske.Familiesammenføring med mindreårige børn er muligt for personer, der bor i Danmark ogenten er danske eller nordiske statsborgere, har opholdstilladelse som flygtninge ellermed beskyttelsesstatus eller har permanent opholdstilladelse eller opholdstilladelse medmulighed for varigt ophold. Følgende betingelser gælder som udgangspunkt for familiesammenføringmed børn:211


- Barnet skal være under 15 år.- Barnet skal efter familiesammenføringen bo hos forælderen/forældrene.- Barnets forælder i Danmark skal have forældremyndigheden over barnet.- Barnet må ikke have stiftet selvstændig familie, f.eks. ved ægteskab eller fast samlivsforhold.- Den forælder, der bor i Danmark, eller dennes ægtefælle eller samlever må ikke ien periode på ti år inden afgørelsen være dømt for overgreb mod mindreårige børn.- Hvis særlige grunde taler for det, kan der stiles krav om, at personen, der bor iDanmark, godtgør at kunne forsørge barnet og råder over en bolig af rimelig størrelse.Kravet om, at barnet skal være under 15 for at blive familiesammenført, trådte i kraftden 1. juli 2004. Før denne dato var aldersgrænsen 18 år. I visse særlige tilfælde vil derdog fortsat blive givet opholdstilladelse til børn over 15 år på baggrund af en ansøgningom familiesammenføring.EU/EØS-opholdsbeviserStatsborgere fra medlemsstater af EU 1 og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde(EØS) 2 kan rejse ind i Danmark uden visum og opholde sig her i op til tre måneder.Hvis EU/EØS-statsborgeren leder efter et arbejde eller arbejder under opholdet, må haneller hun være her i op til seks måneder.Ophold ud over de tre eller seks måneder kræver et EU/EØS-opholdsbevis. Et EU-EØSopholdsbeviser – i modsætning til en opholdstilladelse udstedt efter reglerne i udlændingeloven– et bevis på de rettigheder, som EU/EØS-statsborgeren allerede har efterreglerne om fri bevægelighed. EU/EØS-statsborgere vil kunne få udstedt et særligtEU/EØS-opholdsbevis, hvis de har lønnet beskæftigelse, hvis de driver selvstændig erhvervsvirksomhed,hvis de udfører eller modtager tjenesteydelser i Danmark, eller hvisde er omfattet af opholdsdirektiverne for studerende, lønmodtagere og pensionister ellertilhører restgruppen af selvforsørgende personer.Efter EU-udvidelsen den 1. maj 2004 kan statsborgere fra de ti nye medlemslande – ligesomstatsborgere fra de oprindelige EU-lande – opholde sig i Danmark i en jobsøgningsperiodepå op til seks måneder. Hvis den jobsøgende søger om hjælp til forsørgelse, bort-1 For otte af de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004, gælder dog særlige betingelser. Dissesærlige betingelser er beskrevet senere i dette afsnit.2 EØS er et tæt samarbejde mellem de 15 EU-lande og Norge, Island samt Liechtenstein. Gennem samarbejdettilslutter Norge, Island og Liechtenstein sig store dele af EU’s regelsæt.212


falder opholdsretten. Statsborgere fra de nye medlemslande har desuden ret til at arbejdei Danmark på lige fod med andre EU-borgere. Dog gælder der for otte af disse lande(Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) en overgangsordning,der giver en trinvis overgang til den fulde fri bevægelighed. For Cypern ogMalta gælder de almindelige regler for EU-borgere.Overgangsordningen indebærer, at opholdstilladelse til statsborgere fra de nævnte ottelande som udgangspunkt bl.a. er betinget af, at der er tale om fuldtidsbeskæftigelse, atder foreligger et konkret ansættelsestilbud med angivelse af, at løn- og ansættelsesvilkåreneer fastlagt i henhold til en nærmere angivet overenskomst eller er sædvanlige fordet danske arbejdsmarked, og at arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig i henhold til kildeskatteloven.Overgangsordningen gælder alene lønmodtagere, idet statsborgere fra deotte nye lande kan etablere selvstændig erhvervsvirksomhed, studere samt levere ellermodtage tjenesteydelser her i landet på lige fod med andre EU-borgere.Andre opholdstilladelser – arbejde og studiumUd over opholdstilladelser i asylsager og familiesammenføringssager samt EU/EØSopholdsbevisergiver udlændingeloven visse muligheder for, at udlændinge kan rejse indi Danmark og opholde sig her med forskellige formål.Disse opholdstilladelser betegnes “andre opholdstilladelser”. Når begrebet “andre opholdstilladelser”anvendes i denne publikation, omfatter det følgende tilladelsestyper:- Opholdstilladelser til personer med tidligere dansk indfødsret.- Opholdstilladelser til personer med nær familiemæssig tilknytning.- Opholdstilladelser i forbindelse med adoption.- Opholdstilladelser af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn.- Opholdstilladelser af ganske særlige grunde, f.eks. til uddannelse, au pairer og praktikanter.Der kan gives arbejds- og opholdstilladelse, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige ellererhvervsmæssige hensyn taler for det.Der kan således bl.a. gives opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge med uddannelsereller færdigheder, som ikke på anden måde kan skaffes her i landet. Bestemmelsen ersåledes tilpasset det danske arbejdsmarkeds behov for arbejdskraft, hvilket indebærer,at opholdstilladelse normalt kun gives, hvis der ikke er en herboende person, der på kva-213


lificeret vis kan varetage det pågældende arbejde. Det er en betingelse for opholdstilladelsen,at udlændingen er i besiddelse af et konkret arbejdstilbud eller ansættelsesaftale.I nogle tilfælde vil Udlændingestyrelsen til brug for sin sagsbehandling indhente enudtalelse fra den relevante brancheorganisation eller fra det regionale arbejdsmarkedsråd.Den 1. juli 2002 blev der indført en særlig ordning inden for de beskæftigelsesområder,hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft som f.eks. de naturvidenskabeligeog teknologiske områder: den såkaldte jobkort-ordning. Det betyder, at udlændinge, somhar fået arbejde inden for et af de pågældende beskæftigelsesområder, umiddelbart vilkunne få opholds- og arbejdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil i disse sager ikke anmodeen brancheorganisation om en udtalelse, men umiddelbart meddele tilladelse under forudsætningaf, at ansøgeren er i besiddelse af et konkret jobtilbud, og at løn- og ansættelsesforholder almindelige efter danske forhold. I ukomplicerede sager må sagsbehandlingstidenikke overstige 30 dage. For at smidiggøre og effektivisere sagsbehandlingen erder lavet en oversigt over de beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeretarbejdskraft. Denne oversigt kaldes positivlisten. Positivlisten, der jævnligt bliverrevideret, indeholder for tiden overordnet fem typer stillinger: ingeniører, vidensarbejdereinden for naturvidenskab og teknologi, læger og sygeplejersker.Der gives endvidere under visse betingelser opholdstilladelse til udlændinge, der har etsærligt ærinde i Danmark, f.eks. studerende, højskoleelever og au pairer.Nordiske statsborgereStatsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige kan frit rejse til Danmark og opholdesig her og arbejde.Udenlandske statsborgereUdenlandske statsborgere er personer, som har statsborgerskab i et andet land, og somenten har opholdstilladelse i Danmark eller er fritaget fra krav om opholdstilladelse iDanmark. I gruppen findes således flygtninge, familiesammenførte, personer med opholdstilladelsepå andet grundlag og personer omfattet af EU/EØS-opholdsreglerne. Endvidereindgår nordiske statsborgere. Når udlændinge får dansk indfødsret (dansk statsborgerskab),udgår de af opgørelsen over antallet af udenlandske statsborgere.214


Indvandrere og efterkommereEn person betegnes efter den gængse statistiske definition som dansker, hvis mindst énaf forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 3 Det har således ikke betydning,om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark.Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende:- Indvandrer, hvis personen er født i udlandet.- Efterkommer, hvis personen er født i Danmark.Indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, ogsåselv om de opnår dansk statsborgerskab. I statistisk forstand kan en familie i flere generationervære efterkommere, hvis forældrene bibeholder deres udenlandske statsborgerskab.Indvandrere og efterkommere sammenlignes oftest i denne publikation med danskere.Det skal bemærkes, at Danmarks Statistik betegner denne gruppe personer med danskoprindelse. Det bemærkes endvidere, at personer, som Danmarks Statistik betegner andrepersoner med udenlandsk baggrund (f.eks. adoptivbørn), i denne publikation indgår igruppen danskere.I nogle tilfælde sammenlignes indvandrere og efterkommere endvidere med hele befolkningen,dvs. summen af indvandrere, efterkommere og danskere.Vestlige og ikke-vestlige landeI Integrationsministeriets hidtidige publiceringer herunder tidligere årbøger om udlændingei Danmark har der i forbindelse med oprindelsesland været anvendt følgende landegruppering:- Norden, EU (uden de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004) ogNordamerika- Tredjelande: Lande uden for Norden, EU og Nordamerika.Integrationsministeriet har på baggrund af bl.a. udvidelsen af EU med ti nye lande pr. 1.maj 2004 valgt at ændre sin oprindelseslandedefinition til vestlige og ikke-vestlige lande.3 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborgerog født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer,hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark.215


Integrationsministeriet vil således fremover benytte samme definition med vestlige ogikke-vestlige lande, som Danmarks Statistik anvender.I nærværende publikation er indvandreres og efterkommeres oprindelse opdelt i følgendelandegrupper:EU 15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU forud for 1. maj 2004.Nye EU-lande: De ti lande, der blev optaget i EU pr. 1. maj 2004.Resten af Norden: Island og Norge.Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein,Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten.Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande.I publikationen udgør EU 15, nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande tilsammengruppen af vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande.En af forskellene på de to grupperinger er, at Australien og New Zealand tilhører gruppenaf vestlige lande i den nye landegruppering med vestlige og ikke-vestlige lande,mens disse lande blev betegnet som tredjelande i henhold til Integrationsministerietstredjelandegruppering. Ligeledes tilhører de ti nye EU-lande, der blev optaget i EU pr. 1.maj 2004, gruppen af vestlige lande i den nye landegruppering, mens disse lande tilhørtegruppen af tredjelande i henhold til Integrationsministeriets hidtidige landegruppering.Personer i den erhvervsaktive alderI forlængelse af ovennævnte ændring af oprindelseslandegrupperingen, er definitionenaf personer i den erhvervsaktive alder også blevet ændret i forhold til hidtidige årbøgerom udlændinge. I dette års årbog omfatter gruppen af personer i den erhvervsaktive alderde 16-64-årige i stedet for som hidtil de 16-66-årige. Denne ændring skyldes, at pensionsalderener blevet nedsat til 65 år med reel virkning fra 1. juli 2004, idet personer,der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan gå på pension som 65-årige.Udlændinge omfattet af integrationslovenIntegrationsloven, der nærmere beskrives i afsnit 3.1, omfatter nyankomne flygtninge,familiesammenførte til flygtninge samt familiesammenførte til andre. Integrationslovengælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, EU/EØS-landeneeller Schweiz. Desuden omfatter loven ikke udlændinge, som er omfattet af EU’s reglerom visumfritagelse. Introduktionsprogrammet omfatter udlændinge, der på det tids-216


punkt, hvor kommunen overtager integrationsansvaret, er fyldt 18 år. Programmet kandog tilbydes uledsagede flygtningebørn under 18 år.Det bemærkes, at personkredsen den 1. januar 2003 blev ændret, således at familiesammenførtetil udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på varetagelse af etbestemt arbejde eller lignende formål, heller ikke er omfattet af loven.I Integrationsministeriets vejledning om ydelser efter integrationsloven fra 2004(www.inm.dk) findes der en mere udførlig beskrivelse af, hvilke udlændinge der er omfattetaf integrationsloven, og hvilke der ikke er.Udlændinges opholdsgrundlag i årbogens statistikkerSom noget nyt i forhold til tidligere årbøger om udlændige i Danmark indeholder detteårs årbog oplysninger om opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere i Danmark.Det vil sige, at årbogen indeholder oplysninger om flygtninge, familiesammenførte ogpersoner med andet opholdsgrundlag, og hvordan de forskellige grupper er integreret iDanmark.Disse oplysninger baserer sig på en sammenkørsel af data fra udlændingemyndighedernesadministrative sagsstatistikker (Udlændingeregistret) med CPR-registret, hvorved oplysningerfra CPR-registret vedrørende antallet af indvandrere og efterkommere i Danmarker blevet koblet med oplysninger fra Udlændingeregistret om, hvor mange udlændingeder hvert år meddeles opholdstilladelse i Danmark og på hvilket opholdsgrundlag.Uden denne sammenkørsel mellem registrene har det hidtil ikke været muligt at indhenteoplysninger om opholdsgrundlaget for de udlændinge, der befinder sig i Danmark idag. Dette skyldes, at CPR-registret indeholder oplysninger om antallet af indvandrere ogefterkommere i Danmark, men ikke indeholder oplysninger om opholdsgrundlaget for deindvandrere og efterkommere, der befinder sig i Danmark. Fra Udlændingeregistret kanhentes oplysninger om, hvor mange udlændinge der hvert år meddeles opholdstilladelseog på hvilket grundlag. Derimod vides det ikke, hvad der videre sker med hver enkeltudlænding, dvs. om vedkommende benytter opholdstilladelsen, dør, skifter opholdsstatus,udvandrer osv. Det er således kun ved at sammenkøre oplysningerne fra de to registre,at det er muligt at bestemme opholdsgrundlaget for de udlændinge, der i dag befindersig i Danmark.217


På baggrund af sammenkørslen af oplysningerne i CPR-registret og oplysningerne i Udlændingeregistreter det dog kun muligt at fastslå opholdsgrundlaget for udlændinge, derer meddelt opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1995. Dvs. at det kun er muligt atfastslå, hvor stor en andel af de udlændinge der har fået opholdstilladelse siden 1. januar1995, som er flygtninge, familiesammenførte osv. 4Dette skyldes, at Udlændingeregistret kun har været fuldt operationelt i omkring ti år,og at der således ikke findes valide data for opholdsgrundlaget for indvandrere og efterkommere,der har fået opholdstilladelse i Danmark før 1. januar 1995.Dette indebærer, at det ikke er muligt at fastslå opholdsgrundlaget for samtlige indvandrereog efterkommere, der befinder sig i Danmark i 2004. Det vil med andre ord sige, atdet ikke er muligt at få et samlet overblik over antallet af eksempelvis flygtninge og familiesammenførtei Danmark i 2004.Generelle betegnelser på udlændingeområdetOvenfor er der gennemgået forskellige juridiske og statistiske definitioner på udlændingeområdet.Herudover findes der forskellige betegnelser, som anvendes i daglig tale,men som hverken har en præcis juridisk eller statistisk definition. Det drejer sig f.eks.om betegnelserne udlændinge, nydanskere, andengenerationsindvandrere, etniske minoriteter,personer med en anden etnisk baggrund end dansk, fremmede og gæstearbejdere.Tilsvarende anvendes betegnelsen danskere også generelt for den gruppe af personer,som ikke er udlændinge.4 Statistikken vedrørende opholdsgrundlag omfatter også enkelte personer, som har fået et opholdsgrundlag iperioden 1. januar 1992 til 1. januar 1995, og som har skiftet opholdsgrundlag efter 1. januar 1995.218


Bilag A2: Begreber iarbejdsmarkedsstatistikkenFaktaboks A1: Definition af arbejdsmarkedsbegreberHele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe – f.eks. alle 16-64-årigeudlændinge i Danmark, pr. 1. januar 2003.Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse– f.eks. førtidspensionister, personer på overgangsydelse eller hjemmegående.Arbejdsløse defineres som personer uden for beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet.Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse.Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken.Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, dvs.den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen, dvs. denandel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse.Note: Opdelingen af befolkningen i beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistikefter en international standard udviklet af ILO.219


Bilag A3: DanmarkskortI det følgende forklares konstruktionen af de fleste danmarkskort, der indgår i årbogen.Danmarkskortene inddeler kommunerne i fem grupper i det følgende eksempel, efterhvor stor en andel af kommunens befolkning der er indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande.Den første inddeling (50-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelenfor de 50 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande.Den anden inddeling (75-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelenfor de 75 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande, fratrukket kommuner omfattet af 50-procentsfraktilen.Den tredje inddeling (90-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelenfor de 90 pct. af kommunerne, som har den laveste andel indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande, fratrukket kommuner omfattet af 75-procentsfraktilen.Den fjerde inddeling (95-procentsfraktilen) angiver intervallet med befolkningsandelenfor de 95 pct. af kommunerne, der har den laveste andel indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande, fratrukket kommuner omfattet af 90-procentsfraktilen.Den femte inddeling angiver intervallet med befolkningsandelen for de 5 pct. afkommunerne, der har den højeste befolkningsandel af indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande.220


Bilag B1-B3: Statistiske baggrundstabellerTabel B1: Indvandrere og efterkommere pr. 1. januar 1980 og 1995–20041980 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004Indvandrere og efterkommere i alt 152.958 278.459 308.723 330.292 347.033 363.422 378.162 395.947 415.331 430.689 442.036- EU 15 65.871 67.319 68.531 70.428 72.090 73.619 73.868 74.254 74.672 74.775 75.278- Nye EU-lande 8.960 14.823 15.168 15.876 16.510 17.048 17.553 18.238 18.964 19.409 19.770- Resten af Norden 17.027 17.454 18.696 19.812 20.290 20.499 20.658 20.997 21.205 22.005 22.781- Andre vestlige lande 9.439 9.835 10.120 10.211 10.348 10.534 10.712 10.736 10.867 11.093 11.131- Ikke-vestlige lande 51.661 169.028 196.208 213.965 227.795 241.722 255.371 271.722 289.623 303.407 313.076Udvalgte ikke-vestlige lande- Tyrkiet 14.086 39.222 40.936 43.087 45.008 46.994 48.773 50.470 52.159 53.465 54.257- Irak 160 6.415 7.521 8.816 10.327 12.751 14.902 18.097 21.555 24.025 25.671- Libanon 222 15.110 15.957 16.857 17.634 18.368 19.011 19.839 20.566 21.202 21.790- Bosnien-Hercegovina 2 - 119 15.714 17.740 19.130 19.480 19.727 19.987 20.328 20.618 20.973- Pakistan 7.845 14.692 15.229 15.827 16.353 16.969 17.509 18.143 18.623 19.049 19.250- Jugoslavien 1 7.452 13.006 14.029 16.367 16.612 16.963 17.176 17.420 17.602 17.696 17.748- Somalia 133 5.280 7.091 9.885 12.113 13.535 14.856 16.209 17.299 17.849 17.363- Iran 241 11.157 11.358 11.874 12.264 12.712 12.980 13.391 13.625 13.945 14.213- Vietnam 1.322 9.155 9.428 9.854 10.242 10.652 11.051 11.466 11.834 12.164 12.455- Sri Lanka 259 7.162 7.804 8.301 8.790 9.189 9.515 9.788 9.997 10.168 10.324- Afghanistan 35 1.183 1.470 1.841 2.195 2.664 3.275 4.834 7.901 9.360 10.233- Marokko 2.104 5.955 6.230 6.645 6.983 7.422 7.813 8.104 8.404 8.644 8.799- Kina 872 2.359 2.517 2.738 2.958 3.235 3.610 4.040 4.550 5.457 6.677- Thailand 574 3.015 3.296 3.615 3.986 4.398 4.884 5.403 5.985 6.394 6.668- Filippinerne 909 3.008 3.135 3.366 3.592 3.745 3.935 4.120 4.323 4.508 4.721- Indien 1.730 2.634 2.715 2.789 2.881 3.001 3.157 3.283 3.397 3.515 3.761- Rusland 2 - 765 932 1.224 1.413 1.603 1.959 2.300 2.722 3.009 3.280- Syrien 213 1.493 1.648 1.782 1.916 2.109 2.284 2.463 2.646 2.813 2.953- Den tidligere jugoslaviskerepublik Makedonien 2 - 142 410 622 914 1.232 1.646 1.941 2.217 2.454 2.646- Rumænien 220 1.453 1.532 1.622 1.714 1.794 1.934 2.067 2.223 2.381 2.495Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2 og Bef30.1 Personer med oprindelse i Jugoslavien har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud.2 Landene har ikke eksisteret i alle tabellens år. Stregerne refererer således til, at der ikke er nogen indvandrere og efterkommere fra disse lande i det pågældende år.221


Tabel B1 (fortsat): Indvandrere og efterkommere i procent pr. 1. januar 1980 og 1995–20041980 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004Indvandrere og efterkommere i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100- EU 15 43,1 24,2 22,2 21,3 20,8 20,3 19,5 18,8 18,0 17,4 17,0- Nye EU-lande 5,9 5,3 4,9 4,8 4,8 4,7 4,6 4,6 4,6 4,5 4,5- Resten af Norden 11,1 6,3 6,1 6,0 5,8 5,6 5,5 5,3 5,1 5,1 5,2- Andre vestlige lande 6,2 3,5 3,3 3,1 3,0 2,9 2,8 2,7 2,6 2,6 2,5- Ikke-vestlige lande 33,8 60,7 63,6 64,8 65,6 66,5 67,5 68,6 69,7 70,4 70,8Udvalgte ikke-vestlige lande- Tyrkiet 9,2 14,1 13,3 13,0 13,0 12,9 12,9 12,7 12,6 12,4 12,3- Irak 0,1 2,3 2,4 2,7 3,0 3,5 3,9 4,6 5,2 5,6 5,8- Libanon 0,1 5,4 5,2 5,1 5,1 5,1 5,0 5,0 5,0 4,9 4,9- Bosnien-Hercegovina 2 - 0,0 5,1 5,4 5,5 5,4 5,2 5,0 4,9 4,8 4,7- Pakistan 5,1 5,3 4,9 4,8 4,7 4,7 4,6 4,6 4,5 4,4 4,4- Jugoslavien 1 4,9 4,7 4,5 5,0 4,8 4,7 4,5 4,4 4,2 4,1 4,0- Somalia 0,1 1,9 2,3 3,0 3,5 3,7 3,9 4,1 4,2 4,1 3,9- Iran 0,2 4,0 3,7 3,6 3,5 3,5 3,4 3,4 3,3 3,2 3,2- Vietnam 0,9 3,3 3,1 3,0 3,0 2,9 2,9 2,9 2,8 2,8 2,8- Sri Lanka 0,2 2,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 2,4 2,3- Afghanistan 0,0 0,4 0,5 0,6 0,6 0,7 0,9 1,2 1,9 2,2 2,3- Marokko 1,4 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0 2,1 2,0 2,0 2,0 2,0- Kina 0,6 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 1,1 1,3 1,5- Thailand 0,4 1,1 1,1 1,1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,4 1,5 1,5- Filippinerne 0,6 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,1- Indien 1,1 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9- Rusland 2 - 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,5 0,6 0,7 0,7 0,7- Syrien 0,1 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7- Den tidligere jugoslaviskerepublik Makedonien- Rumænien 0,1 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 0,62 - 0,1 0,1 0,2 0,3 0,3 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2 og Bef30.1 Personer med oprindelse i Jugoslavien har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud.2 Landene har ikke eksisteret i alle tabellens år. Stregerne refererer således til, at der ikke er nogen indvandrere og efterkommere fra disse lande i det pågældende år.222


Tabel B2: Udenlandske statsborgere pr. 1. januar 1980 og 1995–20041980 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004Udenlandske statsborgere i alt 99.796 196.705 222.746 237.695 249.628 256.274 259.357 258.629 266.729 265.424 271.211- EU 15 36.890 44.610 46.531 48.946 51.224 53.195 53.822 54.310 55.136 55.415 56.363- Nye EU-lande 1.356 6.468 6.673 7.181 7.715 8.067 8.429 9.005 9.708 9.886 10.187- Resten af Norden 12.681 14.489 15.891 17.139 17.795 18.097 18.404 18.839 19.179 20.042 20.909- Andre vestlige lande 6.864 7.901 8.261 8.373 8.523 8.680 8.870 8.889 9.023 9.255 9.316- Ikke-vestlige lande 42.005 123.237 145.390 156.056 164.371 168.235 169.832 167.586 173.683 170.826 174.436Udvalgte ikke-vestlige lande- Tyrkiet 14.086 34.967 35.739 36.835 37.519 38.055 36.569 35.232 33.383 31.898 30.273- Irak 102 6.041 7.077 8.066 9.419 11.294 12.687 13.821 16.541 17.955 19.423- Bosnien-Hercegovina 2 - 75 16.232 18.284 19.705 20.070 20.315 20.151 19.816 17.793 17.173- Somalia 102 5.125 6.925 9.683 11.890 13.138 14.265 14.447 14.585 13.306 13.099- Jugoslavien 7.126 10.800 11.073 12.804 12.759 12.495 12.137 11.530 11.474 10.840 10.731- Afghanistan 26 1.038 1.296 1.637 1.982 2.357 2.878 4.200 7.061 8.220 9.056- Pakistan 6.400 6.401 6.552 6.736 6.934 7.135 7.115 7.071 7.160 6.917 7.022- Thailand 353 2.494 2.748 3.024 3.365 3.718 4.092 4.430 4.931 5.196 5.436- Kina 212 1.491 1.657 1.854 2.074 2.266 2.513 2.733 3.166 3.939 5.156- Iran 215 7.678 7.363 7.029 6.844 6.330 5.702 5.013 4.906 4.797 4.911- Vietnam 1.319 4.960 5.001 5.092 5.228 5.160 5.007 4.642 4.605 4.351 4.241- Statsløs 965 10.421 10.452 10.166 9.902 8.721 7.588 5.532 5.020 4.214 4.192- Sri Lanka 181 5.769 5.736 5.415 5.409 5.114 4.851 4.293 4.112 3.684 3.671- Marokko 1.943 3.227 3.268 3.383 3.557 3.631 3.573 3.293 3.268 3.078 3.087- Rusland 2 - 732 903 1.182 1.345 1.531 1.836 2.056 2.358 2.579 2.816- Filippinerne 784 1.754 1.808 1.946 2.096 2.098 2.145 2.147 2.261 2.302 2.457- Serbien og Montenegro 1 2 - - - 70 130 286 666 1.188 1.836 2.195 2.401- Libanon 156 4.402 4.438 4.368 4.421 3.834 3.418 2.538 2.349 2.079 2.050- Den tidligere jugoslaviskerepublik Makedonien- Indien 1.048 1.008 1.058 1.081 1.115 1.150 1.252 1.282 1.381 1.422 1.6522 - 157 379 591 834 1.103 1.415 1.545 1.694 1.803 1.898Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef23.1 Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede i februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. Antallet af personer med statsborgerskab i Serbien-Montenegro omfatter således bådepersoner med statsborgerskab i Serbien og Montenegro samt Forbundsrepublikken Jugoslavien.2 Landene har ikke eksisteret i alle tabellens år. Stregerne refererer således til, at der ikke er nogen personer med statsborgerskab i landet i det pågældende år.223


Tabel B2 (fortsat): Udenlandske statsborgere i procent pr. 1. januar 1980 og 1995–20041980 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004Udenlandske statsborgere i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100- EU 15 37,0 22,7 20,9 20,6 20,5 20,8 20,8 21,0 20,7 20,9 20,8- Nye EU-lande 1,4 3,3 3,0 3,0 3,1 3,1 3,2 3,5 3,6 3,7 3,8- Resten af Norden 12,7 7,4 7,1 7,2 7,1 7,1 7,1 7,3 7,2 7,6 7,7- Andre vestlige lande 6,9 4,0 3,7 3,5 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,5 3,4- Ikke-vestlige lande 42,1 62,7 65,3 65,7 65,8 65,6 65,5 64,8 65,1 64,4 64,3Udvalgte ikke-vestlige lande- Tyrkiet 14,1 17,8 16,0 15,5 15,0 14,8 14,1 13,6 12,5 12,0 11,2- Irak 0,1 3,1 3,2 3,4 3,8 4,4 4,9 5,3 6,2 6,8 7,2- Bosnien-Hercegovina 2 - 0,0 7,3 7,7 7,9 7,8 7,8 7,8 7,4 6,7 6,3- Somalia 0,1 2,6 3,1 4,1 4,8 5,1 5,5 5,6 5,5 5,0 4,8- Jugoslavien 7,1 5,5 5,0 5,4 5,1 4,9 4,7 4,5 4,3 4,1 4,0- Afghanistan 0,0 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,1 1,6 2,6 3,1 3,3- Pakistan 6,4 3,3 2,9 2,8 2,8 2,8 2,7 2,7 2,7 2,6 2,6- Thailand 0,4 1,3 1,2 1,3 1,3 1,5 1,6 1,7 1,8 2,0 2,0- Kina 0,2 0,8 0,7 0,8 0,8 0,9 1,0 1,1 1,2 1,5 1,9- Iran 0,2 3,9 3,3 3,0 2,7 2,5 2,2 1,9 1,8 1,8 1,8- Vietnam 1,3 2,5 2,2 2,1 2,1 2,0 1,9 1,8 1,7 1,6 1,6- Statsløs 1,0 5,3 4,7 4,3 4,0 3,4 2,9 2,1 1,9 1,6 1,5- Sri Lanka 0,2 2,9 2,6 2,3 2,2 2,0 1,9 1,7 1,5 1,4 1,4- Marokko 1,9 1,6 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,3 1,2 1,2 1,1- Rusland 2 - 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 1,0- Filippinerne 0,8 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9- Serbien og Montenegro 1 2 - - - 0,0 0,1 0,1 0,3 0,5 0,7 0,8 0,9- Libanon 0,2 2,2 2,0 1,8 1,8 1,5 1,3 1,0 0,9 0,8 0,8- Den tidligere jugoslaviskerepublik Makedonien- Indien 1,1 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0,62 - 0,1 0,2 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,6 0,7 0,7Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef23.1 Forbundsrepublikken Jugoslavien skiftede i februar 2003 navn til Serbien og Montenegro. Antallet af personer med statsborgerskab i Serbien-Montenegro omfatter således bådepersoner med statsborgerskab i Serbien og Montenegro samt Forbundsrepublikken Jugoslavien.2 Landene har ikke eksisteret i alle tabellens år. Stregerne refererer således til, at der ikke er nogen personer med statsborgerskab i landet i det pågældende år.224


Tabel B3: Meddelte opholdstilladelser 1994–20031994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003Opholdstilladelser i absolutte talAsyl mv. 2.818 20.347 8.717 5.925 4.758 4.443 5.156 6.263 4.069 2.447Familiesammenføring 6.017 6.327 8.727 7.708 9.687 9.422 10.021 10.950 8.151 4.791Uddannelse 2.253 2.526 2.629 2.809 3.254 3.658 4.239 3.724 5.317 6.212Jobkort-ordningen/specialister mv. 634 755 764 837 1.015 898 935 953 805 661Andre opholdstilladelser 4.204 4.144 5.608 6.307 6.219 5.118 6.055 8.514 8.980 10.847EF/EØS-opholdsbeviser 4.342 3.780 5.887 5.919 6.101 5.706 5.925 5.950 6.041 6.475I alt 20.268 37.879 32.332 29.505 31.034 29.245 32.331 36.354 33.363 31.433Opholdstilladelser i procentAsyl mv. 13,9 53,7 27,0 20,1 15,3 15,2 15,9 17,2 12,2 7,8Familiesammenføring 29,7 16,7 27,0 26,1 31,2 32,2 31,0 30,1 24,4 15,2Uddannelse 11,1 6,7 8,1 9,5 10,5 12,5 13,1 10,2 15,9 19,8Jobkort-ordningen/specialister mv. 3,1 2,0 2,4 2,8 3,3 3,1 2,9 2,6 2,4 2,1Andre opholdstilladelser 20,7 10,9 17,3 21,4 20,0 17,5 18,7 23,4 26,9 34,5EF/EØS-opholdsbeviser 21,4 10,0 18,2 20,1 19,7 19,5 18,3 16,4 18,1 20,6I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100Opholdstilladelser (indeks 1994=100)Asyl mv. 100 722 309 210 169 158 183 222 144 87Familiesammenføring 100 105 145 128 161 157 167 182 135 80Uddannelse 100 112 117 125 144 162 188 165 236 276Jobkort-ordningen/specialister mv. 100 119 121 132 160 142 147 150 127 104Andre opholdstilladelser 100 99 133 150 148 122 144 203 214 258EF/EØS-opholdsbeviser 100 87 136 136 141 131 136 137 139 149I alt 100 187 160 146 153 144 160 179 165 155Kilde: Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.Note: Visumtilladelser er ikke medtaget. Tallene vedrører kun opholdstilladelser meddelt på baggrund af førstegangsansøgninger, og tallene vedrører alle instanser.Denne statistik vedrører udlændingemyndighedernes tilladelser efter udlændingeloven mv., herunder også tilladelser meddelt med henblik på tidsbegrænset ophold i landet.Det er vigtigt at bemærke, at antallet af meddelte opholdstilladelser ikke direkte kan anvendes som udtryk for indvandringen til Danmark. F.eks. kan visse personer over tidfigurere flere steder i opgørelsen.225


ReferencelisteAnkestyrelsen, “Selvforsørgende familiesammenførte udlændinges deltagelse i danskundervisning”,2004.Arbejdsgruppen om de langsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af udlændingeogintegrationspolitikken, “Rapport om de langsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenseraf udlændinge- og integrationspolitikken”, 2004. Integrationsministeriets hjemmesidewww.inm.dk.Besvarelse af Folketingspørgsmål S 3044 af 29. marts 2004.Blume, Kræn, “Integration of immigrants in the Danish Labour Market”, 2003.Damgaard, Christian og Jacob Weiner, “Describing inequality in plant size or fecundity.The ecological society of America, Ecology 81(4) 2000”, 2000.http://www2.dmu.dk/1_om_dmu/2_afdelinger/3_teri/4_personlig/5_cfd/Download/ec00.pdf og http://mathworld.wolfram.com/GiniCoefficient.html.Danmarks Statistik, “Indvandrernes uddannelse”, 2000.Danmarks Statistik, “Nyt fra Danmarks Statistik, 2001:272; 2002:272; 2003:302 samt2004:260”. Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk.Danmarks Statistik, “Nyt fra Danmarks Statistik - Arbejdsmarked - Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik2003:2, nr. 245”, 2. juni 2004.Danmarks Statistik, “Statistiske Efterretninger - Befolkning og valg - Udenlandske statsborgere,personer født i udlandet samt indvandrere og efterkommere 1. januar 2004,2004:6”, 2. marts 2004.Danmarks Statistik, “Statistiske Efterretninger - Befolkning og valg - Befolkningsfremskrivninger,2004:12”, 12. juli 2004.Danmarks Statistik, “Statistiske Efterretninger - Arbejdsmarked - Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik1. januar 2003, 2004:23”, 29. juli 2004.Danmarks Statistik, ”Statistiske Efterretninger - Sociale forhold, sundhed og retsvæsen –Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik 2002, 2003:16”, 10. november 2003.226


Danmarks Statistik, “Statistiske Efterretninger - Sociale forhold, sundhed og retsvæsen –Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik 2003, 2004:15”, 24. august 2004.Danmarks Statistik, “Statistikbanken”, www.statistikbanken.dk.Dansk Flygtningehjælp, “Flygtninges hjemvenden fra Danmark”.http://www.flygtning.dk/repatriering/statistik/index.php, 2004.Det Kriminalpræventive Råd, “Etniske grupper. Kriminalitet og forebyggelse”, 2004.Finansministeriet, “Statsregnskabet for finansåret 2003. Budget- og regnskabsspecifikation.Finanslovskonto 18.31.01-18.31.03”, 2004.Finansministeriet, “Finanslov for 2004”, 2004.Finansministeriet, “Forslag til finanslov for 2005”, 2004.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, “Årbog om udlændinge i Danmark2003 – Status og udvikling”, 2003.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, “Kommunale nøgletal om udlændinge2003”, 2003.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, “Den første effektmåling af kommunernesintegrationsindsats”, 2004. Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, “Integration og repatriering. Vejledningom finansieringen af kommunernes indsats”, 2004. Integrationsministerietshjemmeside www.inm.dk.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, “Introduktionsprogrammet mv.efter integrationsloven. Vejledning”, 2004. Integrationsministeriets hjemmesidewww.inm.dk.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, “Rapport om aktiviteten hos udbydereaf danskundervisning for voksne udlændinge m.fl. i 2003”, 2004.227


Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, “Ydelser efter integrationsloven.Vejledning”, 2004. Integrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, “Danskundervisningsdatabase”.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, “Refusionsdatabase med kommunernesegne indberetninger af den endelige restafregning for 2001 og 2002 samt den foreløbigerestafregning for 2003”.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, “Udlændingedatabase i DanmarksStatistik”.Regeringen, “Regeringens integrations- og udlændingepolitik – status marts 2003”, 2003.Regeringen, “Regeringens vision og strategier for bedre integration”, 2003.Regeringen, “Handlingsplan for regeringens indsats i perioden 2003-2005 mod tvangsægteskaber,tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber”, 2003.Regeringen, “Regeringens strategi mod ghettoisering”, 2004.Statsregnskaberne 1999-2003.Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, “Udlændinges integrationi det danske samfund”, 2001.Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, “Udlændinge- ogintegrationspolitikken i Danmark og udvalgte lande”, 2004.Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde medSocialforskningsinstituttet, “Udlændinge- og integrationspolitikken i Danmark og udvalgtelande - baggrundsrapport”, 2004.Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde medAmternes og Kommunernes Forskningsinstitut, “Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet”,2004.Udlændingestyrelsen, “Nøgletal på udlændingeområdet 2003”, 2004.228


Oversigt over love, bekendtgørelser etc.Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., bekendtgørelse nr.1014 af 10. december 2003.Bekendtgørelse om reintegrationsbistandens størrelse, bekendtgørelse nr. 28 af 21. januar2004.Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision på integrations-og repatrieringsområdet, bekendtgørelse nr. 975 af 26. november 2003.Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl.,bekendtgørelse nr. 252 af 3. april 2003.Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. ogsprogcentre, bekendtgørelse nr. 689 af 12. juli 2000.Cirkulæreskrivelse om nye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse,cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002.Lov om aktiv socialpolitik, jf. Lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003.Lov om dansk indfødsret, jf. Lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003.Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov nr. 375 af 28. maj 2003.Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. Lovbekendtgørelse nr. 823 af15. juli 2004.Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. Lovbekendtgørelsenr. 1035 af 21. november 2003.Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre,jf. Lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000.Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv., jf. Lovbekendtgørelsenr. 74 af 24. januar 2003.Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (afskaffelse af defacto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser229


for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne forfamiliesammenføring mv.), lov nr. 365 af 6. juni 2002.Repatrieringsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004.Udlændingeloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 685 af 24. juli 2003.230


www.inm.dk

More magazines by this user
Similar magazines