Radiografen 05, juni 2010, årgang 38 - Foreningen af Radiografer i ...

radiograf.dk

Radiografen 05, juni 2010, årgang 38 - Foreningen af Radiografer i ...

IndholdRADIOGRAFENRadiografen udkommer 10 gange årligt.Oplag: 1.800 eksemplarer.Eftertryk af artikler og billedmateriale er kuntilladt med redaktionens godkendelse.3 Formanden har ordetHenvendelse til FRD’s ansvarshavende redaktør:Michael DreyerE-mail: redaktion@radiograf.dkAnnoncer:4 Notitser6 Stråleterapiuddannelsen fra radiografens synsvinkel10 Første Billeddiagnostiske Afdeling i Danmarkvurderet efter DDKMRedaktion: Ansvarshavende redaktør:Michael DreyerFAGLIG REDAKTØR:Troels JeppensenHenvendelse til redaktionen kan ske påE-mail: redaktion@radiograf.dk12 Lønkommissionens redegørelse14 Udvekslingsophold i Gjøvik, 2010Charlotte Graungaard BechPoulskervej 33730 NeksøTlf. 2213 8620E-mail: charlotte@radiograf.dkFaglig konsulent:Formand:17 Sig godnat til dyrene i zoo18 Sygehusvæsnets plan mod sygehuskriser20 Radiograferne på pensionskassensgeneralforsamling21 Hvad skal vi hedde, så?22 Eventyrløb 201024 Region Syddanmarks Plan B.Erik Roland · Foreningens kontorE-mail: roland@radiograf.dkISSN 0906-2459Der tages forbehold for trykfejl.Synspunkter i Radiografens artikler dækkerikke nødvendigvis FRD’s holdninger.Produktion:FRD’s kontor:H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv.1879 Frederiksberg C.Giro 2 22 35 03Tlf. 3537 4339 · Fax 3537 4342E-mail: frd@radiograf.dkHomesite: www.radiograf.dkMandag-torsdag. 9.00 - 14.30Fredag 9.00 - 13.00KLS Grafisk Hus A/S – trykt CO 2 neutralt25 Kort Nyt26 Kursuskalender juni 201027 StudiesidenDEADLINESLeveringsfrister2010Stof ogannoncer hosfrdUdkommerca.Juli ... Ingen udgivelseAugust ... 30.07 23.08September ... 31.08 23.092 | RADIOGRAFEN | JUNI 2010


LEDERFORMANDEN HAR ORDETLigeløn?Af Charlotte Graungaard Bech, FormandJa, så blev Lønkommissionens redegørelseoffentliggjort. Et arbejde, derblev sat i gang som et resultat af vores(Sundhedskartellets) kamp ved OK 08.Resultatet viser, at kvinders arbejde ikkeværdisættes på samme niveau sommænds. Det gælder i særlig grad for kvindermed en mellemlang videregåendeuddannelse – dvs. for Sundhedskartelletsgrupper.Som vi sagde under OK 08 og vi gentagerdet gerne, så er det uacceptabelt ogsamfundsmæssigt ulogisk, at det ikkekan betale sig at tage en mellemlang videregåendeuddannelse, der handler om atgøre en indsats for mennesker.Det danske samfund har et ligelønsproblemsom følge af et stærkt kønsopdeltarbejdsmarked. Argumentationen stårlangt stærkere nu, fordi det er en enigLønkommission, som dokumentereruligelønnen.Når arbejdsgivernes repræsentanter ikommissionen politiserer og siger, at ligelønnenikke eksisterer inden for sammefag, er det som om de mener, at problemetikke er der. Denne bortforklaring, derudspringer af, at rapporten læses somen vis herre læser biblen, forklarer dogikke, hvorfor det netop er de fag, hvormange kvinder arbejder, der skal haveden laveste løn inden for samme uddannelsesniveau.Tager man eksempelvis radiografer vs. diplomingeniører– begge 3½-årige uddannelser,defineret som et studie – så er der¾ kvindelige radiografer mod ¾ mandligediplomingeniører. Ser man på lønnen, såer den 53 % højere for – surprice – ingeniøren.Tillægges løn for ulemper, er derstadig tale om 40 %.Uligeløn er et problem, der vedkommeros alle, og det er en samfundsmæssigopgave for Christiansborg at kommeuligelønnen til livs.Lønkommissionen formand, MichaelChristiansen fortæller, at kommissionensarbejde har været at udarbejde analyser,klarlægge og aflive myter, kaste lys på ogetablere værkstøjskasser som basis forde kommende overenskomstforhandlinger.Sundhedskartellets holdning er, at det ernødvendigt at tilføre ekstra midler ud overden almindelige ramme for lønforhandlingerne,hvis løngabet mellem kvindedomineredefaggrupper og mandedomineredefaggrupper skal lukkes frem mod 2020.På det private arbejdsmarked er lønnenstyret af den enkelte virksomhedsresultater. Mens lønnen i det offentlige erstyret af politiske og økonomiske hensynog prioriteringer. 7 ud af 10 ansatte i detoffentlige er kvinder.Lønkommissionen konkluderer, at påden ene side har det været muligt indenfor den nuværende centraliseredeforhandlingsmodel at gennemføre en visskævdeling til fordel for udvalgte grupper– på den anden side, er det vanskeligt atændre på relationerne mellem faggrupperneden anden vej.Kommissionens analyser viser også, atde forskellige garantiordninger, såsomudmøntningsgarantien og reguleringsordningen,også gør det vanskeligt lokaltat foretage mærkbare justeringer af lønniveauetfor en bestemt faggruppe.Indførelsen af ny løn og den lokaleløndannelse har heller ikke givet væsentligenye muligheder for at udjævne ellerjustere på lønforskelle mellem faggrupperi den offentlige sektor.Og når vi nu er ved den lokale løndannelsebliver jeg nødt til at fortælle, at detvar en blandet fornøjelse, at høre finansministerClaus Hjort Frederiksen give etbud på, hvordan redegørelsen kan brugesaf staten. Ministeren holdt grundigt fast inærhedsprincippet, altså decentraliseringpå alle felter, også på løn. Claus HjortFrederiksen så gerne at 20 % af densamlede løn forhandles lokalt i 2020. Iøjeblikket er der tale om 7-10 %.”Kan vi ikke have tillid til, at tingenekan gøres lokalt”, spurgte han retorisk.Underligt at høre fra en mand, der lige harværet med til at halvere dagpengeperioden.Kunne han ikke bruge noget af sintillid her?Vi kæmper videre for ligeløn og for at fåChristiansborg til at påtage sig et ansvar.Som formand for Sundhedskartellet,Grete Christensen, udtaler i en pressemeddelelse:”Hvis forhandlingssystemetselv skal løse ligelønsproblematikken, såhar det 100 års udsigter. Det kan samfundetikke være bekendt.”Charlotte Graungaard BechFormand, FRDJUNI 2010 | RADIOGRAFEN | 3


NotitserBonusberegner tilForbrugsforeningenViste du, at der findes en bonusberegner påForbrugsforeningens hjemmeside?Her kan du se, hvor meget bonus et medlemskab afForbrugsforeningen kan give dig.Uanset om du er et gammelt eller nyankommet medlem afForbrugsforeningen, er det en god ide at besøge bonusberegnereninde på Forbrugsforeningens hjemmeside. Denneside kan nemlig give en et overblik over de besparelser oganvendelsesmuligheder som forbrugsforeningens betalingskorttilbyder.Husk at et medlemskab af Forbrugsforeningen kan givefordele, som kan betale det faglige kontingent flere gange.Forbrugsforeningen er kun for medlemmer af FRD.Nyt fra TRUTillids Repræsentant Udvalget (TRU) har holdt møde17. maj 2010.Vi fik forelagt regnskabet for 2009 og det viser sig atbudgettet er holdt.Vi vil gerne igen opfordre alle tillidsrepræsentanterne til at fåudviklingssamtalerne holdt, tag kontakt til Michael Dreyer ogfå samtalerne på sporet igen (de som måtte mangle). I denforbindelse vil vi også opfordre de erfarne TR til at huske påmulighederne for udviklingssamtaler.Til FRD seminar 2010 vil vi tage udgangspunkt i bogenorganisering.• Den inspirerede Fagforening - organisering, aktivitetog service fra morgen til aften.• Medlemmets verden.• Kontakt, kontrakt og dialog• Research og netværkTR opfordres til at melde navn og e-mail adresse ind til sekretariatet,når der vælges ny AMiR (arbejdsmiljørepræsentant)uanset om det er en radiograf eller ikke.Nyt fraRegion HovedstadenVi søger regionsbestyrelsesmedlemmer.Da to af vores regionsbestyrelsesmedlemmer har valgt attræde ud af vores bestyrelse er vi i den situation, at vi mangleret bestyrelsesmedlem og nogle suppleanter til regionsbestyrelseni Region Hovedstaden.Har du tid og lyst, har du mulighed for at få indflydelse påhvordan dine kontingentkroner skal forvaltes i FRD RegionHovedstaden. Vi afholder møder forud for hvert hovedbestyrelsesmøde,hvilket vil sige ca. 7 gange om året. Møderneafholdes fra kl. 16.45 til 20.45.Du kan starte med at deltage i et eller flere regionsbestyrelsesmøder,for at se om det er noget for dig.Netværk for nyuddannede radiografer.Regionbestyrelsen i FRD Region Hovedstaden har drøftetmuligheden for at oprette et netværk for nyuddannederadiografer.Netværket er tænkt som et uformelt forum, hvor du somnyuddannet kan netværke og sparre med andre radiografer,der ligesom dig selv er ny i faget.Har du lyst til at deltage i et sådan netværk kan du kontakteundertegnede.Vi håber at høre fra dig.Er du interesseret i de ovenstående tilbud kan du kontakteformand Gladys Geertsen på ggee@stofanet.dk.LøntjekHar du en mistanke om at du ikke får den løn du er berettigettil, at noget er glemt på din lønseddel, så er det måskeen idé at besøge lønberegneren på Sundhedskartelletshjemmeside. I lønberegneren kan du få svar på spørgsmålsom:• Hvad betyder et ændret timeantal for min løn?• Hvad giver et ekstra løntrin?• Hvad vil et tillæg betyde for min løn?• Får jeg det korrekte kronebeløb på mit løntrin?Det er en god ide at have din lønseddel ved hånden, nårdu bruger lønberegneren, da det kræver, at du indtaster ditnuværende løntrin, tillæg mm.Barsel, konfliktog feriepengeVi har fået en del henvendelser omkring feriepengeudbetalingfor medlemmer, der var på barsel under konflikten, ogderigennem fik barselsdagpenge. Det er i den forbindelse dena-kasse, som I var tilmeldt under feriens afholdelse, der erforpligtet til at udbetale jeres feriepenge af dagpengene. Menhusk at gøre opmærksom på, at det er for perioden, hvor dervar konflikt. Det drejer sig typisk om ca. 4 feriedage.Spørg hos DSA på 33 15 10 66 eller FTF-A på 70 13 13 12.4 | RADIOGRAFEN | JUNI 2010


www.fujifilm.euSommertilbudfra FujifilmKøb kassetter ogbilledpladermed sommerrabatI hele juni, juli og august måned giver vi20% rabat på nye Fuji CR kassetter og billedplader,så der er store penge at spare.Ring til os på 45 66 22 44 eller mail til fujifilm@fujifilm.dkAmuletFujifilm Digitale MammografiSystem. State-of-the-art mammografmed dobbelt lag afa-Selenium, der giver direkteudlæsning med høj DQE.Fujifilm Danmark • 45 66 22 44FDR D-EVOmobil DR detektor 35x43 cmog bare 2.8 kg. Preview på 3sekunder. Giver mulighed for atopgradere CR til DR på en nemog prisrigtig måde samt forbedretbilledkvalitet og reduceretdosis.FCR Gomobil enhed til optagelser hospatien ten, med direkte visningpå enheden. Elektronisk overførselaf patientdata (DMWL)samt billeder til PACS, giver ennem og sikker arbejdsgang.Kan anvende alle kassette størrelser.FDR AcSelerateer baseret på det nyesteinden for DR med sine a-Seleniumdetektorer. Med previewpå 2 sek.og næste eksponeringefter 4, er den en af markedetshurtigste. Autopositionering erstandard og sikrer en ergonomiskog optimal arbejdsgang.


CT-lejret er, på billedet ovenfor, gjort klar til patienter med c. mammae. De er lejret med armene over hovedet, da strålefelternegives tangentielt, for at skåne lungerne.Stråleterapiuddannelsenfra radiografens synsvinkelAf Janne Nørlykke Nielsen og Sanne TvileNormalt bruges røntgenstråler til diagnostik, men i Stråleterapien forbereder ogbehandler radiografer patienter med kræft. Vi har netop gennemgået og bestået stråleterapiuddannelsen,og vil belyse denne og radiografens arbejdsområde i planlægningenaf strålebehandlinger til kræftpatienter på Herlev Hospital.Med henholdsvis to års erfaring og somnyuddannet radiograf, startede vi i foråret2009 i Stråleterapien (Den BehandlingsforberedendeSektion, BFS) på HerlevHospital.En nysgerrighed for Stråleterapi skullehermed stå sin prøve. Ville specialet leveop til vores forventninger?1 www.straaleterapeut.dkVi blev meddelt ved vores ansættelse,at vi skulle gennemgå stråleterapiuddannelsen,og at den skulle starte tremåneder senere. Indtil da blev vi hurtigten del af normeringen og fik indsigt i oggjorde brug af afdelingens procedurer.Stråleterapiuddannelsen Øst er en 1-årigobligatorisk uddannelse for sygeplejerskerog radiografer 1 , der ender somstråleterapeuter i den BehandlingsudførendeSektion, BUS. Den er ogsåfor radiografer der terapiskanner (CT,MR, PET-CT) og dosisplanlægger, samtfor bioanalytikere fra Klinisk Fysiologiskeafdelinger, der arbejder i stråleterapien.Den teoretiske del af uddannelsen beståraf tolv ugers teori fordelt på fire moduler6 | RADIOGRAFEN | JUNI 2010


FAGLIGTsamt en uges e-learning. Imellem teorimodulerneer der praktik for de kommendestråleterapeuter og almindeligdagligdag for os i BFS.Vores hold bestod af fire radiograferog ti sygeplejersker fra henholdsvisRigshospitalet og Herlev Hospital.De fire teorimoduler har forskelligt fokus.Teorimodul 1 (varighed: 2 uger) har”grundlæggende begreber inden forklinisk fysik og apparatur” samt ”lejringog fiksation” af patienter, som fokus.Mellem teorimodul 1 og 2 er en obligatoriskopgave, der skal omhandle lejring ogfiksation af patienter.Vi havde delt os op efter ansættelsessted,og hver gruppe bestod af enradiograf fra BFS og to sygeplejerskerfra BUS. Der blev arbejdet tværfagligtog budt ind med forskellige erfaringer,hvilket mundede ud i to gennemdiskuteredeopgaver. Opgaverne fremlagde vifor holdet, hvilket gav anledning til en deldiskussioner om forskellene hospitalerneimellem.Det er en fordel for uddannelsen, at holdenebestår af forskellige faggrupper, daman gør brug af hinandens kompetencer.Det er med til at højne uddannelsen ogsammenholdet, samt styrke det tværfagligesamarbejde, som er så vigtigt idagligdagen i en stråleterapi.Som skrevet ovenfor, indeholder uddannelsenogså en uges e-learning. Dette hedderImage Guided RadioTherapy (IGRT),der omhandler billeddannelse og billedverifikation.Det foregår på internettet medlektioner efterfulgt af opgaver/prøver.Disse evalueres med konstruktiv feedbackfra en underviser, der løbende følger op påden enkelte kursists fremgang.Som afveksling fra skolebænken havde vien uge hjemme til at bestå kurset, så denblev brugt foran computeren.Som sagt kom vi, som radiografer, tilkort på teorimodul 3 og 4. På teorimodul3 (varighed: 3,5 uge) ligger undervisernevægt på ”behandlingsteknikker”, ”specielonkologi”, ”pleje og omsorg”, samt”døden”. Dette teorimodul sluttes afmed en prøve på eksamensopgaven oget besøg på hospice.”Farmakologi”, ”sårpleje” og ”ernæring”er ikke de fag, der fylder mest påradiografuddannelsen, men dét taget ibetragtning, var fagene utroligt lærerigeog meget relevante for os i BFS.Ofte støder vi på dilemmaer som:”Grundlæggende fysik” og ”behandlingsplanlægning”,samt ”generalonkologi” er fokusområde for teorimodul2 (varighed: 3 uger). Dette modul er enfortsættelse af teorimodul 1 og slutter afmed en multiple choice.Heldigvis havde vi en fordel som radiografer.Vi havde fag som ”klinisk fysik”,”apparatur til strålebehandling”, ”CT”,”PET-CT”, ”MR”, ”dosisplanlægning”,”strålehygiejne”, ”behandlingsteknikker”,samt ”general kræftlære”, der prægedevores eksamen. Under teorimoduletskrev vi også en opgave om behandlingsteknikog dosisplanlægningen. Vi skulleredegøre for valg af behandlingsteknik,dosisfordeling til sygt og raskt væv, samtom grænseværdierne for, at dosis afsat irisikoorganer blev overholdt.De fleste fag faldt os nemt på grund afvores baggrundsviden fra radiografuddannelsen.Til gengæld kom sygeplejerskernetil kort på grund af den intensefysik.Afdelingens nyeste medlem hedder Mjølner, som er en 1 Tesla åben MR skanner.Skanningerne anvendes for at optimere lægernes indtegning af tumor og risikoorganer.Patienter med cancer i hovedhalsområdetskal have net, for at de ligger fuldstændigens fra gang til gang.Det hævnede sig på teorimodul 3 og 4,hvor der var fokus på sygepleje, medicinog bivirkninger til strålebehandling.Billedet viser vores CT skanner. På lejretses blandt andet en fodfiksation. Fodfiksationerbruges til patienter, der skalhave behandling i bækkenområdet, f.ekspatienter med c. cervix uteri, c. rectum, c.vesica osv.Vores vacuumfiksationer med Krøyerkuglerkræver plads. Her ses fiksationertil patienter, der snart starter strålebehandling.JUNI 2010 | RADIOGRAFEN | 7


• Har patienten smerter og skal smertedækkes inden den forberedende skanning?• Har patienten gennembrydende tumor,der skal markeres og forbindes?• Og vigtigheden af at patienten vedligeholdervægten under strålebehandling.Onkologien er i sig selv meget spændende,men i og med at vi lærte om deforskellige sygdommes kendetegn, havdeman til sidst selv alle symptomerne.På teorimodul 3 fik vi endvidere indblik ipatienternes vej gennem systemet, frasymptomer til diagnose, til operation, tilkemoterapi, til stråleterapi, til afsluttendekontrol eller besked om progression.Besøget på hospice satte en andendimension på kræftpatienten. Her varpatienter i den terminale fase. Dem har visjældent i stråleterapien og kun til pallierendebehandling, altså for at lindre deressmerte og forbedre deres livskvalitet.Teorimodulet sluttede med en opgave,der skulle symbolisere eksamen på teorimodul4.Det sidste og afsluttende teorimodul (2,5uge) består primært af ”kvalitetssikring”,”forskning”, ”samfundsfag”, ”samarbejde”og ”kommunikation”.Teorimodulet afsluttes af en synopsis medefterfølgende mundtlig eksamination.Synopsen er baseret på en virkelig patientcase fra de respektive afdelinger. Casenindeholder journalnotat med patientanamnese,stråleplanen med behandlingsfelterog dosisfordeling til sygt og raskt væv.Eksaminationen består af fem minuttersoplæg og efterfølgende 25 minutterseksamination. Både synopsen ogeksaminationen har fokus på patientdata,sygdommens ætiologi, stråleplanlægningog bivirkninger med tilhørende sygeplejehandlinger.Noget grænseoverskridende fra dettemodul var besøget af en psykolog og enskuespiller. Sammen med dem skullevi simulere svære patientsituationer.Undervejs fik vi gode råd til, hvordan vikunne tackle situationer med patienter ikrise - til aggressive pårørende.Desuden fik indblik i alt fra kulturforskelletil pakkeforløb. Vi fik endda besøg af enpatient, der selv havde været igennemen psykisk opslidende sygdomsperiode,samt en langvarig strålebehandling medalt, hvad det førte med af bivirkninger.Under alle teorimodulerne bestod forplejningenaf morgenmad, kaffe og the,hvilket bestemt er et plus.Efter afslutningen på teorimodul 4 varvores del af stråleterapiuddannelsen slut.For os venter dagligdagen i BFS, og vi vilderfor fortælle lidt om, hvad vores hverdagbestår af.Som radiografer i BFS påHerlev Hospital, har viforskellige arbejdsområder:Terapi CTVed terapi CT skal vi altid være to personalerfor at sikre den mest optimalelejring og fiksation, samt en korrekt oggennemarbejdet simulering af patientensbehandling.CT billede af en patient med c. prostata. Der ligges små guldstifteri prostata, da prostata er bevægelig fra gang til gang. Tilhver strålebehandling tager man kontrolbilleder for at se, hvorguldstifterne i prostata befinder sig, og flytter derefter felternepå plads.Billedet viser et udkast af dosisplan af en lungetumor. De farvedestreger symboliserer den procentvise andel af stråledosis.MR billede af den samme patient med c. prostata. Sekvensen eren T2*, som viser guldstifterne sorte.Billedet viser et halvt CT snit og et halv MR snit. Herved harlægerne begge skanninger til at tegne efter.8 | RADIOGRAFEN | JUNI 2010


FAGLIGTForberedelsen, inden patienten skal skannes,består i at læse journalen grundigtigennem og se gamle undersøgelserfor at danne sig et indtryk af patientenstilstand og situation, samt behandlingsområde.Patienten informeres, inden skanningen,om den fremtidige mødeplan iStråleterapien, samt den første strålebehandling.Patienten informeres kort omteknikken og rationalet bag skanningen.Det er med den hensigt at fremme patientenssamarbejdsevne og gøre patiententryg.Stort set alle patienter skal igennemen terapi CT, da det er ud fra denne, vi kanplanlægge patientens behandling.Vi gør meget ud af, at patienten liggerbehageligt, så han/hun kan lægge pådenne måde til de resterende behandlinger.Afviger patientens lejring fra standarden,tilkaldes ofte en læge og en fysikerfor at skabe reproducerbarhed og ordentligevilkår for strålebehandlingsteknikken.Lejring af patienten sker ved hjælp affiksationer, som diverse puder, net,Krøyer-puder, hovedhals-leje og mammaleje(se foto). Vi lægger patienten op efterlaserlys, og efter skanningen tatoverervi svarende til laserlyset, så lejringen kangenskabes ved behandlingsacceleratorerne.For at sikre en korrekt reproduktionaf patientens lejring, dokumenter vi alt,hvad vi laver ved terapi CT ved hjælp afsetup-sedler. Hvis lejringen afviger frastandarden, tager vi almindelige fotos. Påden måde sikrer vi os dokumentation forpatientens individuelle lejring.Hjælpemidlerne ved terapi CT kan beståaf peroral kontrast, iv-kontrast, vaginalmarkering,analmarkering, bryst- og tumormarkeringosv. (se foto). Markeringerbestår for det meste af røntgenfast tråd.Vi anvender disse ovenstående for athjælpe radiologen/onkologens indtegningaf behandlingsområde.Terapi MRI august 2009 startede vi implementeringenaf en 1 tesla åben Philips MR skanneri samarbejde med MR centret på røntgenafdelingen.MR skanningen anvendessom et supplement til terapi CT, idetvores dosisberegningsprogram Eclipseikke kan dosisberegne på MR skanninger.Vores funktion med Eclipse er beskrevetunder afsnittet af samme navn. Derforfusionerer vi MR- og CT skanninger, altsåligger dem ovenpå hinanden, så radiologenog onkologen ved indtegning kanveksle mellem CT og MR. En af årsagernetil, at vi kan gøre dette, er, fordi patientenligger på samme måde ved CT som vedMR. Det betyder altså: ingen vinklede billeder.Terapi MR optimerer indtegningenaf tumor og risikoorganer, da billederneviser en bedre afgrænsning af bløddelstumorer.Foreløbig anvender vi MR til patientermed følgende diagnose:• C. cervix. Denne patientkatogori skalefter ekstern strålebehandling havebrachyterapi (indvendig stråling)• C. ani• C. prostata• C. cerebri• Hoved/hals cancer.Terapi MR af patienter med hoved/halscancerer endnu under opstart.Vi forventer, der bliver flere patient-kategorier,der med tiden vil blive MR skannetsom en del af forberedelsen til patientensstrålebehandling.4D Terapi CTVi anvender 4D terapi CT til NSCLC (NonSmall Celled Lung Cancer) og SCLC(Small Celled Lung Cancer). Ved dennetype skanning vises lungetumorensbevægelse i alle tre planer. Derfor kanlægen lægge en meget korrekt og individuelmargin omkring tumoren. Dervedbliver strålebehandlingen mere korrekt,da tumoren hele tiden er i strålefeltet tiltrods for patientens vejrtrækningsbevægelser.Snart opstarter vi en gated strålebehandlingtil venstresidige c. mammaepatienter. En gated strålebehandlinggår ud på at give behandling i bestemtevejrtrækningsfaser. Ved CT skanningenholder patienten vejret, hvilket er enforskel fra de øvrige terapi- skanninger.Import til EclipseSom en del af vores arbejdsområde, skalvi klargøre terapiskanninger til lægeindtegning.Til det har vi et dosisplanlægningsprogram,der hedder Eclipse.Her importerer vi CT-, MR- og PET/CTskanninger, hvorefter vi kan sende demvidere til lægeindtegning ved de kurativeintenderede strålebehandlinger ellerselv indtegne felter på palliative intenderedestrålebehandlinger.Fusionering afterapi PET/CT og 4D terapi CTI samarbejde med Klinisk Fysiologiskafdeling bliver visse patientkategorierterapi PET/CT skannet. Denne skanningfusioneres med vores terapi CT– på samme måde som vi fusionererterapi CT og MR. Igen er det vigtigt, atpatientens lejring er ens ved de to typerskanninger.Indtegning af felter påpalliative planer med fotonfelterVi står også for feltindtegningen samt dosisplanlægningpå palliative dosisplaner.Strålebehandling med fotoner, der harenergier i MV området (mega volt), harlang rækkevidde til forskel for elektroneri MeV området, som har en kort rækkevidde.Når vi planlægger pallierende strålefelter,gør vi os nogle overvejelser i henhold tilretningslinier og for patientens bedste.Margin omkring tumor, tumorbevægelse,patientens eventuelle gamle strålefelter,risikoorganer som f.eks. medulla,strålernes vinkel og lejeflyt fra oplejringstatoveringer(jo mindre lejeflyt, jo størrereproducerbarhed). Når feltindtegningener blevet godkendt af en læge, kan viefterfølgende dosisberegne.Dosisberegning afpalliative planer på fotonfelterEfter godkendelse af feltindtegningen,skal vi dosisberegne. Det er primærtEclipse, der beregner dosis efter voreskorrigeringer. Vores formål er at give mestmulig dosis til sygt væv og mindst muligdosis til raskt væv. Vi har retningslinier for,at tumor skal være dækket af minimum95 % og maximum105-110 % dosis.Derudover er der strikse regler for, hvormeget dosis risikoorganer må få.Vi bestemmer bl.a. fotonernes energi,samt vægtningen af et eventuelt AP/PAfelt. For at få den rette og jævne dosisfordelingkan felterne vægtes forskelligt. F.eks. kan vi give 70 % af dosis ved PA feltetog 30 % ved AP feltet. Denne teknikkan anvendes ved truende tværsnit.Efter vi har dosisberegnet stråleplanenbliver denne godkendt af en læge, og enfysiker beregner dosis af stråleplanenuafhængig af Eclipse for at validere.ElektronfelterVi planlægger elektronfelter til de patienter,der har hudnære tumorer eller metastaser.Ved elektronfelter har vi altid enlæge og en fysiker med inde, hvor de vurdertumoren. Hvis patienten har en tydeligafgrænset tumor, samt fået foretaget enCT skanning, hvor tumorens dybde kanmåles, er det ikke nødvendigt at skannepatienten yderligere. Efter disse overvejelserhåndberegner vi elektronfeltet.Vi håber, at det lille indblik i vores hverdaghar vakt din interesse, og hvis duhar spørgsmål, eller kommentarer er dumeget velkommen til at skrive til os.Jannes mail: janoni01@regionh.heh.dkSannes mail: satvja01@regionh.heh.dkMAJ 2010 | RADIOGRAFEN | 9


Første Billeddiagnostiske Afdelingi Danmark vurderet efter DDKMSom det allerførste sygehus i Danmark er Sygehus Sønderjylland i maj blevet vurderetefter den fælles kvalitetsstandard for sundhedsvæsnet ”Den danske kvalitets Model”.Af afdelingsradiograf Dorte JuhlVi bestod ”eksamen” til Den DanskeKvalitets Model. Surveyteamet anbefaler,at Sygehus Sønderjylland bliver akkrediteretmed enkelte bemærkninger, som viskal følge op på og forbedre.I en hel uge har et surveyteam fra IKAS(Institut for Kvalitet og Akkrediteringi Sundhedsvæsenet) gennemgåetsygehuset på kryds og tværs. Alle voresarbejdsgange er undersøgt i detaljer, derer blevet observeret og interviewet, bådepatienter og personale.I mange uger har vi forberedt os på billeddiagnostiskafdeling. Der er blevet ryddetop på afdelingen, og der har været usædvanligstor aktivitet med at få læst op pånye retningslinjer og instrukser, gennemgåetgenoplivningskursus, brandkursus,og med at få afviklet de sidste medarbejderudviklingssamtaler.Med erfaringer fra 2 tidligere CHKS(tidligere HQS) akkrediteringer og et pararbejdsmiljøcertificeringer var alle påafdelingen godt forberedte, men alligevelnoget spændte på forløbet. Dennegang ville surveyteamet gå mere rundt ihusene for at følge patienternes vej. Detvil sige, at vi i modsætning til tidligere,ikke kunne være helt sikker på, hvornårder dukkede en surveyer op.Billeddiagnostisk afdeling, der er fordeltpå 4 matrikler, fik besøg 5 gange i løbet afugen. Besøgene bestod af korte besøg iforbindelse med patientforløb, længereobservationsbesøg og interview medafdelingsledelse og kvalitetsnøglepersoner.Der er blevet observeret mangedetaljer og spurgt ind til mangt og megetsom bl.a. arbejdsgange, dokumentationog patientforløb. Vi har haft besøg bådeom dagen og i vagten. Standard 2.8.4,der omhandler billeddiagnostiske ydelser,blev undersøgt med specielt mangespørgsmål angående logbøger, kontrol afudstyr, blymateriel, servicekontrakter ogpersonaledosimetri. Derudover var derfokus på observation af patienter til undersøgelseog undervisning af personale.Det var første gang surveyteamet skullestå på egne ben. Det gav lange og spændendearbejdsdage for dem med at sikre,at alt var afdækket. Der var ikke erfaringerfra andre danske DDKM surveys, at lænesig op af, så surveyerne har været på etstort arbejde.Som afslutning på ugen holdt surveyteametet afsluttende møde for hele sygehuset,hvor ugens forløb og resultatetaf vurderingen blev gennemgået. Det erhele sygehuset, der bliver akkrediteret ogikke de enkelte afdelinger, derfor er detogså hele sygehuset, der får feedbackfra surveyteamet. Den ledende surveyerfortalte om processen, observationer ogsærlige interviews.Hun nævnte, at sygehuset kan værestolt af den fantastiske måde, at arbejdeog tænke kvalitet overalt i SygehusSønderjylland. Surveyerne havde mødttilfredse patienter, kompetent personaleog mange eksempler på gode patientforløbog pakkeforløb, sammen medfantastisk flotte og gode resultater.Men fremover skal der være mereopmærksomhed på opbevaring af journaler,sikre informeret samtykke, korrektuniformsetikette og dokumenteremedicinafstemning. Flere af områderneer allerede indsatsområder i sygehusetshandleplaner.Surveyteamets rapport er en indstilling,der sendes til IKAS og akkrediteringsnævnetsom senere – efter nogle måneder,når flere sygehuse har gennemgåeten tilsvarende undersøgelse - træfferden endelige afgørelse.Der var ikke på billeddiagnostisk afdelinganledning til bemærkninger så vi kanglæde os over resultatet. Samtidig har vinu tre år til at arbejde med forbedringer,der kan være med til at højne kvalitetenpå afdelingen.FAKTA BOKSTidsplan for sygehus-akkrediteringMaj - jun 2010: Sygehus Sønderjyllandog Gigthospitaleti GråstenSep - dec 2010: Region NordjyllandJan - mar 2011: Region SjællandMar - jun 2011: Region MidtjyllandSep - dec 2011: Region SyddanmarkJan - jun 2012: RegionHovedstadenKilde: http://www.ikas.dk/Sygehuse.aspxSurveyer spørger ind til kontrol og eftersyn af blymateriel.10 | RADIOGRAFEN | JUNI 2010


Vælg Initios så slipper du for at vælge.Med os som samarbejdspartner har du tilgang til kontrastmidler, medico teknik,software, service og uddannelse på et og samme sted. Gå ind på www.initios.seog få mere at vide om os og vores komplette tilbud.


Lønkommissionensredegørelse slår fast, at derikke er uligeløn i Danmark– eller gør den?Af Troels JeppesenFredag den 28. maj offentliggjorde Lønkommissionen sin redegørelse om opdelingen afdet danske arbejdsmarked. Af rapporten LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET fremgårdet, at det især er offentligt ansatte kvinder med mellemlange videregående uddannelser,der taber lønkapløbet.Analyserne i rapporten viser, at der er en generel kønsmæssigskævhed på det danske arbejdsmarked, hvor lønforskellenmellem mænd og kvinder, på landsplan og over alle brancher,er på knap 17 %. En del af forklaringen skal findes i, at detdanske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt både inde for fagog sektorer, hvor kvinder typisk arbejder med mennesker og eransat i det offentlige, mens mænd arbejder med teknik og eransat i det private.Alligevel har mange hævdet, at redegørelsen en gang for alleslår fast, at der ikke er uligeløn i Danmark, set ud fra loven omligeløn for lige arbejde. Og det har de for så vidt ret i, set i enmeget snæver forstand. Love om ligeløn omhandler nemlig kunuligeløn mellem personer inden for samme sektorer, sammefag, med samme anciennitet og samme jobfunktion.Den omhandler altså ikke ulighed på tværs af sektorer, køn ogmellem forskelligt kønsdominerede fag, som fx radiografer ogbygningskonstruktører Konklusionen på baggrund af ligelønslovener altså en sandhed med fortielser. Men heldigvis harLønkommissionen også set udover ligelønslovenIfølge Michael Christiansen har kommissionen kunne slå fast,at der er en tendens til at udendørs fag, og fag der beskæftigersig med teknik, aflønnes højere end omsorgsfag. Dermedværdisættes arbejde som kræver lige lange uddannelsermeget forskelligt, hvilket især rammer kvinderne, fordi devælger andre fag og sektorer end mændene. Det giver livslangekonsekvenser for deres løn. ”Som det ser ud nu, er derindgået et ægteskab mellem det offentlige og private, hvorkvinden arbejder i den offentlige sektor og manden arbejder iden private – og hvis det fortsætter, så er vi jo bombet lidt tilbagei forhold til ligestilling”, sagde Michael Christiansen, formand forLønkommissionen.Men ifølge ham har kommissionen haft til opgave at udarbejdetet arbejdsredskab og det har derfor ikke været dens opgave attage stilling til, hvorvidt det er en rimelig fordeling, at fx politibetjentetjener mere end sygeplejersker.Men Michael Christiansen mener samtidig, at kommissionenskonklusioner ligger op til en diskussion af, hvorvidt den nuværendeværdisætning af arbejde skal fastholdes, eller om der ervilje til andet. Han konstaterede blot, at den danske velfærdsstater 50 år gammel og at kommissionen har fundet tegn på slidgigt.Derfor tyder noget på, at den berømte ”danske model” efterhåndentrænger til et eftersyn.Ved offentliggørelsen fortalte Michael Christiansen også, at derer mekanismer i det offentlige forhandlingssystem som, til trodsfor at være velbegrundede, medvirker til at fastlåse udviklingenog modvirke fleksibiliteten i lønudviklingen. Dermed er mekanismermed til på sigt at forstærke det allerede kønsopdeltearbejdsmarked. Men det kønsopdelte arbejdsmarked kan ikkeafhjælpes af arbejdsmarkedsparter alene, hvilket ligger op til atlandets regering ser på og medvirker til at afhjælpe problemerne.En kort gennemgangLønkommissionens redegørelse fylder over 3000 sider, men herkan du få en kort gennemgang af nogle af de vigtigste resultater.Hvis du skulle være interesseret i at dykke ned i nogle af overskrifterne,så kan du på FRD’s hjemmeside både finde kommissionensegen oversigt over resultater, analyser og konklusioner,samt Sundhedskartellets gennemgang. Du kan også rette henvendelsetil sekretariatet, hvis du foretrækker en printet udgaveaf Sundhedskartellets gennemgang.,Kommissionen har givet os et nyt lønbegrebLøn er ikke bare løn, hvilket ses særligt tydeligt under OK 08.Løn kan se meget forskellig tud, alt efter hvad man tæller med.Derfor har kommissionen udarbejdet en ny standard for atberegne løn, nemlig den standardberegnede timefortjeneste,som i modsætning til allerede kendte udregning fortjeneste pr.præsterete time, er velegnet til sammenligning af løn mellemgrupper med forskelligt fravær, fx mænd og kvinder.De to lønbegreber er forskellige, og forskellen bliver megettydelig, når man kigger på de ansattes betalte fravær, som f.eks.ved barselsorlov.12 | RADIOGRAFEN | JUNI 2010


POLITISKFortjeneste pr. præsteret timeTallet for ’fortjeneste pr. præsteret time’ viser i et vistomfang arbejdsgiverens udgift ved én times udført arbejde.Fravær i forbindelse med sygdom og barsel afspejles bl.a.i dette lønbegreb, og betyder, at fortjenesten stiger, nårfraværet stiger. Eller sagt med andre ord: Den statistiskberegnede timefortjeneste kan blive højere end den faktiskeløn. Lønbegrebet er velegnet til at sammenligne lønninger påtværs af forskellige faggrupper med forskellige aflønningsformer.Standardberegnet timefortjeneste’Den standardberegnede timefortjeneste’ viser de ansattesnormale timeløn. I modsætning til fortjeneste pr. præsterettime er den standardberegnede timefortjeneste stort setupåvirket af fravær og overarbejde. Dette lønbegreb er derforvelegnet til sammenligning mellem grupper med forskelligtfravær, som det er tilfældet for kvinder og mænd, hvor vived, at kvinderne tager hovedparten af barselsorloven. Mankan sige, at den standardberegnede timefortjeneste er etkønsneutralt lønbegreb.Lønkommissionen anbefaler, at alle parter fremover brugerbegge beregningsmodeller, da de hver især er velegnet til atanalysere forskellige situationer.Uddannelse kan betale sig – sådan daI forhold til, om Lønkommissionen konkluderer, at uddannelsegodt kan betale sig da redegørelsen viser, at jo højere uddannelse,jo højere løn.På den baggrund viser Lønkommissionens analyser, at for arbejdsmarkedetsom helhed er forskellen mellem mænd og kvindersløn cirka 18 pct. Den væsentligste årsag til den lønforskeler kønsarbejdsdelingen på arbejdsmarkedet. Altså det forhold,at mænd og kvinder er beskæftiget i forskellige fag, i forskelligesektorer.Selvom Lønkommissionen kommer med en række forklaringerpå lønforskellen, skal analyserne generelt læses med detforbehold, at de ikke kan forklare, hvorfor de to køn er forskelligtplaceret på arbejdsmarkedet, eller hvorfor lønningerne erforskellige på forskellige dele af arbejdsmarkedet.Ligelønsloven og værdisætningen af arbejdeEt af de nyskabende elementer i Lønkommissionens storeredegørelse er jobvurderingerne, hvor der sker en sammenstillingaf løn, køn og job, som viser, at den væsentligste forskelpå de udvalgte fag er, at de kvindedominerede fag beskæftigersig med sundhed, omsorg og mennesker, mens de mandsdomineredefag beskæftiger sig med teknik, økonomi og byggeri.Lønkommissionen konkluderer:”Der tegner sig således en tendens til, at de udvalgte grupper,der arbejder inden for det tekniske område, og som har en overvægtaf mænd, aflønnes højere end de udvalgte grupper, der arbejderinden for omsorgsrelaterede fag, og som har en overvægtaf kvinder. Tendensen ses tydeligt i sammenligningerne blandtgrupperne med en mellemlang, videregående uddannelse.”Men når man sammenligner på tværs af fag og sektorer erdet ikke alle uddannelsesgrupper, der har et lige stort afkastaf deres uddannelsesår som andre. Hvor forskellen mellem attage en erhvervsfaglig uddannelse og en kort videregåendeuddannelse er 11 procentpoint, er forskellen ved at lægge etuddannelsesniveau oven i sin korte videregående uddannelseog dermed opnå en mellemlang videregående uddannelse kun6 procentpoint. Til sammenligning er forskellen mellem en langvideregående uddannelse og en mellemlang uddannelse 23procentpoint.Lønkommissionens udregninger af livslønnen viser det sammebillede. At livslønnen stiger med uddannelse, men dykker nårman kommer til de mellemlange, videregående uddannelser.Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdeltDet danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en betydeligkønsopdeling. Opdelingen har tre dimensioner: en vertikal, enhorisontal og en ”glidende”.Den vertikale betyder, at flere mænd end kvinder er ledere.Den horisontale arbejdsdeling betyder, at mænd og kvinderarbejder i forskellige job, sektorer og brancher, med 65 pct.af de ansatte i den private sektor der er mænd, mens der erflere end 70 pct. kvinder i den offentlige sektor. Den jobbestemtekønsarbejdsdeling viser, at mænd f.eks. er ansat ibygge- og håndværksfag, og kvinderne typisk er ansat indenfor pleje og omsorg.Den ”glidende” arbejdsdeling henviser til det fænomen, atmænd og kvinder med samme uddannelse og samme job,ofte ender med at udføre forskellige ting.JUNI 2010 | RADIOGRAFEN | 13


14 | RADIOGRAFEN | JUNI 2010Udve


Rejsebeskrivelsekslingsopholdi Gjøvik, 2010På 4. semester af radiografuddannelsen, fik vi fortalt at der på 5. semestervar mulighed for at blive udvekslingsstuderende i et andet land. Dette fangedevores interesse og det tog os ikke mange dage at beslutte at vi skulle af sted. Vivalgte nabolandet Norge. Det viste sig at være 3 fantastiske, lærerige og ikkemindst uforglemmelige måneder af vores uddannelse.Tina Steen og Nanna Hansen, R08A University College LillebæltJUNI 2010 | RADIOGRAFEN | 15


Da vi var fast besluttet på at vi ville tilNorge som udvekslingsstuderende,opsøgte vi den internationale koordinator,som gav os de praktiske informationerder skulle til. Hurtigt blev vi optaget påHøjskolen i Gjøvik. Vi søgte stipendiumfra Erasmus og legater fra diverse fondeog fik bevilliget et legat fra FDR samtErasmus. Vi fik hjælp fra en tidligereudvekslingsstudent der også havde væreti Norge og boet i Gjøvik, til at søge bolig.Vi valgte at tage et studieophold i Norgeaf flere grunde. For det første fordi, vigerne ville i praktik i udlandet, og da vibegge elsker at stå på ski, var Norgeoplagt. For det andet mente vi, at detville være lettere at begå sig i Norge endandre lande, da det norske sprog lænersig op af det danske. For det tredje fordiNorge er et smukt land og som på mangemåder adskiller sig fra Danmark, menstadig ikke så langt hjemmefra. For detfjerde fordi vi havde fået det anbefalet afen lærer fra UCL der tidligere havde væretder. Gennem hende fik vi en del hjælp oggode råd.Afrejsen og ankomst til NorgeFredag d. 29 januar stod vi i lufthavenenmed vores kufferter klar til afrejse. Vi varspændte på, hvad der ville møde os nårvi ankom, samt hvad de tre måneder villebringe af udfordringer samt spændendeoplevelser. Da vi ankom til Gjøvik blev vimødt af vores Buddy som skulle henteos og sørge for at vi fik den informationder var nødvendig samt at vise osdet sted hvor vi skulle bo. Vi var indenafrejsen blevet sat i kontakt med voresBuddy og havde via ham, fået svar påpraktiske spørgsmål vi havde. Vi skullebo på Sørbyen kollegium hvor der ogsåboede andre udvekslingsstuderende. Vifik hver et værelse på 12m 2 hvor vi skulledele badeværelse og køkken med 4 andrestuderende. Vi fik fra SOPP tildelt køkkenredskaberog senge linned. SOPP står forStudentsamskipnaden i Oppland. SOPP´sopgave er at tilbyde de studerendestudieboliger og andre relevante tjenesterfor ens studieophold. Man betaler dogen studieafgift og derefter kan man fritbenytte SOPPS tjenester. Weekendengik med at falde på plads samt at lære deandre udvekslingsstuderende at kende.Praktik – Skole – Praktik.Vores udvekslingsophold var delt op påsådan en måde, at vi startede med at være3 uger i MR derefter én måned i skole ogderefter én måned i CT.Vi startede i MR praktikken mandagenefter ankomsten på henholdsvis Gjøviksygehus og Curato der er en privatklinik.Begge praktiksteder bød på mange nyeudfordringer. MR viste sig at være en storudfordring i sig selv, da det for os beggevar helt nyt og der var meget der skullelæres. Men også sproget viste sig at væreen stor udfordring. Den første uge havdevi fokus på pt. og det viste sig at det ikkevar helt let at kommunikere med de norskepatienter. Det var ikke altid de forstod en ogomvendt. Men vi havde begge vores vejlederi nærheden og fik hjælp hvis der varbehov for det. Efter tre uger i MR startedevi i skole, hvor vi fulgte en 3 års radiografklasse. Undervisningen var ofte baseret pågruppe arbejde, hvor hver gruppe fik uddeltcases som man skulle prøve at løse. En afdagene skulle vi undervise nogle førsteårsstuderende.Vi skulle undervise i forskelligeprojektioner og vejlede elverne i, hvordanman på bedst mulig måde kunne gennemføreundersøgelserne. Dette var en udfordring,da det var vores ansvar, at vejlededem på den bedste måde samt sørge for atde fik lært noget. Dette adskiller sig lidt frahvad vi er vant til i Danmark, da vi ikke selvhar vejledt elever før. En af de undervisningstimervi fandt mest interessant varsimulerings timerne. Disse timer gik ud påat vi to og to fik en henvisning på en patientfra en afdeling der skulle til en røntgenundersøgelse.Patienten var en dukke hvorman på kunne måle blodtryk, puls, giveiv. osv. En af lærerne sad ude bag ved oglagde stemme til dukken. Det var her voresopgave at reagere på patientens tilstand.Det sjove var, at resten af klassen kunnefølge med på en storskærm hvad der sketemed patienten fx i form af blodtryksfald.Efter at have fulgt klassen startede vi påvores sidste del af praktikken nemlig CT påGjøvik sygehus og Hamer sygehus. Eftersnart 2 mdr. i Norge begyndte vi at kunneforstå det norske sprog bedre og syntes atvi kommunikerede bedre med de norskepatienter. Vi var derfor mere udadvendte ogtog selv mere initiativ hvilket medførte tilat gøre denne del af praktikken til et rigtig”Vi var spændte på, hvad der ville møde os når viankom, samt hvad de tre måneder ville bringeaf udfordringer samt spændende oplevelser.Højskolen Gjøvikgodt ophold. Vi blev også sat på mere udfordrendeopgaver hvor vejlederen trådtei baggrunden og lod os styrer undersøgelsesforløbet.Dette har gjort at vi er blevetmere selvstændige.WeekenderneI weekenderne tog vi på forskellige turersammen med de andre udvekslingsstuderende.Nogle af turene blev betalt afSOPP. Den ene tur gik til et sted der hedBudor, hvor vi var weekenden over. Vi varher ude at stå på langrend om lørdagenog søndagen gik med andre aktiviteter isneen. Andre weekender gik med at vi togtil Halfjell skisportscenter hvor vi brugte enhel dag på alpin. Vi fik holdt mange festerpå vores kollegium med de andre udvekslingsstuderendeog fik på den måde opbyggetnye venskaber for livet.Vi er i dag glade for at vi valgte at tage etstudieophold i Norge. Alt i alt har det været3 fantastiske og uforglemmelige og lærerigemåneder . Vi kan helt klart anbefale dettil andre studerende, der går med tankenom at tage et semester i udlandet. Vi kankun sige at vi er blevet taget godt imod afpersonalet på de forskellige afdelinger hvorvi har været.Vi vil til sidst slutte af med at sige mangetak til FRD for deres bidrag til vores udvekslingsophold.Hvis der skulle være nogen der overvejerat tage på udveksling til Gjøvik og har yderligerespørgsmål, er de meget velkommentil at kontakte os.tinasteen@live.dk16 | RADIOGRAFEN | MAJ 2010


MEDLEMSARRANGEMENTSIG GODNATTIL DYRENEI ZOORegion Hovedstaden var ved at drukne i egen succes, da vi arrangeredeZOO- tur for regionens medlemmer plus familie.I Region Hovedstaden har vi den tradition, at vi hvert år senderjulekort ud til alle hospitalerne og i dette julekort annoncerer vide fleste af de arrangementer, der er planlagt det kommende år.ZOO- arrangementet var planlagt til den 3. maj 2010, og indenjanuar måned var udløbet havde regionsbestyrelsen alleredeudvidet arrangementet to gange.Stor succes og en tilkendegivelse af, at vores julekort bliver læst.Vi har selvfølgelig også annonceret på regionens hjemmeside,hvor du altid kan læse sidste nyt fra regionen, så det kan ogsåvære der vores medlemmer har læst om arrangementet.Den 3. maj kl. 17.30 mødtes så alle 65 deltagere ved hovedindgangentil ZOO. Fulde af forventninger, der snart skulle bliveindfriet, blev vi alle sluset ind i ZOO.Først havde rigtigt mange travlt med at tage en legevogn, som vikunne køre vores poder rundt i.Da vi, som skrevet, var 65 deltagere blev vi delt op i to hold, ogblev vist rundt af hver vores ZOO- medarbejder. Vi havde helehaven for os selv. Det var virkelig dejligt at der ikke var andremennesker i ZOO. Dyrene virkede meget mere livlige og interesseredei os mennesker end man normalt oplever det og ogsåmere afslappede. Enkelte af dyrene viste endog stor interesserei os, bl.a. lamaerne, girafferne og kamelerne?.Børnene fik også mulighed for lige at komme ind og hilse på desmå geder. Det var et sjovt, lærerigt og hyggeligt arrangement,hvor vi også fik tid til at hilse på ”gamle” og nuværende kollegaer.Regionsbestyrelsen vil bestemt overveje at arrangere et lignendearrangement næste år.Men det er jo ikke gratis, og vi skal prioritere vores ressourcer.Har du forslag til samme eller lignende arrangementer, hørerregionsbestyrelsen meget gerne fra dig. Du kan altid maile tilundertegnede.Venlig hilsenGladys GeertsenRegionsformandForeningen af radiografer i DanmarkFRD Region Hovedstadenmail ggee@stofanet.dkmobil 2245 2286JUNI 2010 | RADIOGRAFEN | 17


Sygehusvæsnets fælles planfor hvordan vi undgår fleresygehuskriser i fremtidenAf Troels JeppesenOrganisationerne bag de 100.000 ansatte på sygehusenepræsenterer i et nyt fælles politisk udspil, fem hovedanbefalingertil hvordan vi får et bedre sygehusvæsen i Danmark.Det er en opfordring til regeringen om at sætte indnu, hvis de fortsat ønsker et sygehus i verdensklasse.Udspillet bygger på en ny analyse fraDansk Sundhedsinstitut (DSI), som viser,at det under de nuværende vilkår erblevet næsten umuligt for sygehuseneat undgå tilbagevendende underskud ogfyringer, og at styringsproblemerne kunvil vokse fremover.Derfor kræver de ansatte en ”time-out”for automatiske produktivitetskrav, somhar bidraget kraftigt til sygehusenes underskudog nedlæggelse af flere tusindejob det sidste halve år. Desuden opfordresregeringen og regionerne til at indgåen flerårig økonomiaftale, der kan sikrearbejdsro på sygehusene, når parterneom få uger indleder forhandlingerne omnæste års økonomi.Sundhedsministeriet har peget på, atantallet af ansatte på sygehusene er stegetmarkant de seneste år. Men nye talviser, at væksten i behandlinger har væretmange gange højere. 77 ansatte på sygehuseneklarer i dag de samme opgaver,som der skulle 100 ansatte til i 2001. Deter en fremgang, som ingen anden sektorkan matche, siger FOAs formand DennisKristensen.”Sygehusene har haft en vækst i produktiviteten,som mange erhvervsledere villemisunde. Men det slider på de ansatte,og det gavner ikke nødvendigvis patienterne,at personalet skal løbe hurtigereog hurtigere. Der er derfor brug for entime-out i regeringens årlige krav om øgetproduktivitet,” siger Dennis Kristensen.Region Hovedstaden og Midtjylland harallerede gennemført omfattende spareogfyringsrunder, og snart melder RegionSjælland sig også på banen. Det skyldesogså, at de seneste års økonomi-aftalermellem regeringen og regionerne har satforventningerne til efterspørgslen på behandlingurealistisk lavt, siger formandenfor HK/Kommunal, Bodil Otto, der repræsentererlandets 12.000 lægesekretærer.”Det er helt nødvendigt, at vi får gjort detoffentlige sundhedsvæsen økonomiskbæredygtigt. Det kan meget vel ske gennemflerårige sundhedsforlig. Vi kan ikkevære det nuværende styringsmæssigekaos bekendt i vores velfærdssamfund,”siger Bodil Otto. I det fælles udspil præsentererorganisationerne et bud på en nystyring af sygehusene, som vil give størrefrihed lokalt til at tilrettelægge behandlingpå den mest optimale måde for patienterne.”Der skal ikke gås på kompromis medfremskridt som hjerte- og kræftpakker,men sygehusene og medarbejderne erefterhånden blevet bundet på hænderog fødder af rigide regler, bureaukrati ogdetailstyring. Først og fremmest skal vihave en differentieret behandlingsgaranti,der gør det muligt for sygehuseneat behandle de mest syge først i stedetfor den nuværende en månedsgaranti,”siger Erik Kristensen, formand forOverlægeforeningen og Foreningen afSpeciallæger (FAS).Formanden for Sundhedskartellet, GreteChristensen, håber, at det kan bidrage tilat bane vej for et bredt forlig på sundhedsområdet.”For os er det afgørende, at politikernevedtager et bredt politisk forlig på sundhedsområdet.Det skal sikre rammernefor udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen,hvor medarbejdere udvikler sigunder gode og trygge arbejdsforholdtil gavn for borgere og patienter,” sigerformanden for Sundhedskartellet, GreteChristensen.5hovedanbefalingertil bedre styr påsundhedsvæsenet1 En ny optimal behandlingsgarantimed kort ventetid for alvorligesygdomme og lidt længere formindre alvorlige sygdomme. Detbidrager til fleksibilitet og effektivitet,samt at de mest syge behandlesførst.2 Der gennemføres nu og hertime out i de årlige produktivitetskravfra regeringen. Intet produktivitetskravtil sygehusene i 2011.3 Realistiske forudsætninger foraktivitetsvækst og økonomi i aftalenmellem regeringen og DanskeRegioner. Aftalen skal sikre størrefleksibilitet og frihed til planlægningog styring af sygehusaktivitetenog -økonomien.4 Fokus på patientgrupper, derikke er blevet prioriteret gennemen årrække, bl.a. inden for det medicinskeog psykiatriske område.5 Folketinget bør i et bredt flerårigtpolitisk forlig sikre rammernefor udviklingen af fremtidens sundhedsvæsentil gavn for borgerneog patienterne.18 | RADIOGRAFEN | JUNI 2010


Du kan roligt slappe af – renten bliver ved med at være højHøj rente på din lønkontoPå din LSBprivat ® Løn får du 5 % i rente på de første50.000 kr. på kontoen og 0,25 % på resten. Begge rentesatserer variable og gældende pr. 15. april 2010.5 % i rente på din lønkonto er suverænt Danmarkshøjeste, og den bliver ved med at være høj. FRD ogLån & Spar har nemlig et samarbejde, som giver værdifor begge parter.Det er nemt at skifte bankKravene for at få LSBprivat ® Løn er, at du er medlem afFRD og samler hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat ® Lønfår du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Vigør det til gengæld nemt for dig at skifte bank. Du skalblot investere en time til et møde, så klarer vi resten –også kontakten til din nuværende bank.Online: Klik ind på www.radiografbank.dk. På forsidenvælger du ”book møde”, så kontakter vi dig.Ring:Ring på 33 78 19 87 og aftal et møde – eller holdmødet telefonisk, så behøver du ikke at bruge tidpå transport.


Radiografernemarkerede sig påpensionskassensgeneralforsamlingDet gjorde i hvert fald én, nemlig radiograf Karina Frølich, der var valgt som delegeret. Ogdet var ikke kun ved at tabe kage for fødderne af Grete Christensen. Karina havde nemligindstillet et forslag til bestyrelsen om ændring af pensionsvilkår, og dette forslag blevenstemmigt vedtaget. Så også dér gør radiografer en forskel!Af Michael DreyerRent teknisk går ændringsforslaget ud på, at reglerne for indbetalingaf differencebidraget blev ændret. Differencebidraget erdet frivillige bidrag, som et medlem kan vælge selv at indbetalei forbindelse med nedsættelse af arbejdstiden. Dennemulighed har hidtil medført en udhuling i forbindelse med enstigning i lønnen, for eksempel på grund af tillæg.Det var Grete Christensen, der på bestyrelsens vegnefremlagde forslaget til ændringen, som konkret betyder, atmuligheden for at indbetale differencebidrag er forbedret.EtikBestyrelsens beretning blev fremlagt af Kristian Ebbensgaard,som indtil kongressen var formand den del af PKA, der varetagerradiografers og sygeplejerskers løn. Af beretningen ogårsrapporten fremgik det, at afkastet i pensionskassen varpå 12,6 %, hvilket var over gennemsnittet. Over en 12 årsperiode ligger PKA pænt i den øverste halvdel. Når dette ersagt, så er der mange hensyn at tage med investeringerne.PKA har en række etiske retningslinier for investeringer. Foreksempel investeres der ikke i våben og ikke i tobaksproduktion.Retningslinjerne er baseret på, at virksomhederne skalefterleve ”UN Global Compact’s” 10 principper. Opgaven erikke let, når der er knap 3.000 virksomheder spredt over heleverden at holde øje med.Klima og mikrolånPensionskassen har etableret en fond sammen med deøvrige PKA-kasser og IFU til at yde mikrolån til iværksættere iU-lande. Mikrolånene er primært til mindre erhvervsdrivende,som ikke har muligheder for at låne penge i en bank. I førsteomgang er der fokus på Kenya og Indien. Pensionskassen seren social dimension i at hjælpe mennesker til at blive selvforsørgende,og samtidig få et godt afkast.Et andet område, hvor de slår to fluer med et smæk, erpå klimaområdet, hvor pensionskassen er mere aktiv endnogensinde før. Der er blandt andet investeret i biobrændstof,vindenergi, vandkraft, solenergi og bæredygtigt skovbrug.Sluttelig takkede Kristian Ebbensgaard af efter 20 år som pensionskassensformand under stående ovationer. Ny formand erregionsrådsformand Bent Hansen.brug os, hvis du søgernye udfordringerDSA er din samarbejdspartner og støtte gennem hele arbejdslivet. Du kan foreksempel bruge os, hvis du savner inspiration til at komme videre med karriereneller står uden arbejde.Du bliver rådgivet af sundhedsfagligt uddannede jobkonsulenter, der har forstandpå det du laver og kender arbejdsmarkedet inden for dit fag. Derfor er vi perfektklædt på til at hjælpe dig med at finde den stilling, der passer til dig. Og vi rådgiverogså gerne om din ansøgning og cv, så jobbet forhåbentligt bliver dit.Vil du vide mere om, hvad DSA kan gøre for dig og din jobsituation, så besøgwww.dsa-akasse.dk. Her kan du også læse mere om vores mange andre tilbud.DANSKE SUNDHEDSORGANISATIONERSARBEJDSLØSHEDSKASSETELEFON 33 15 10 66dsa@dsa-akasse.dkDIN SIKKERHED ALTID20 | RADIOGRAFEN | JUNI 2010


Region NordjyllandHvad skal vi hedde, så?Af Susanne Kornbeck Thomsen næstformand I FRD Region Nordjylland.FRD Region Nordjylland indbød medlemmernetil at komme og drøfte et eventueltnyt navn til foreningen af Radiografer iDanmark og samtidig få en god fagligopdatering på CT området. Den tog rigtigtmange medlemmer imod, og vi fik enaften med god indsigt, god debat og ikkemindst god mad.Tirsdag den 4. maj havde regionsbestyrelseni Nordjylland indbudt til et fagligtforårsarrangement.Det blev holdt i de vanlige omgivelser påUniversity College Nordjylland, hvor vived, at service er i top, både hvad angårlokale og ikke mindst forplejning.Der var 60 deltagere, hvor der var repræsentanterfra alle sygehusene i heleregionen samt undervisere fra UniversityCollege. Det er vi meget stolte af. Udoverde autoriserede radiografer, deltog også10 studerende samt 4 røntgensygeplejerskerog en enkelt radiolog.Nyeste CTI år havde vi indbudt Peter Lasborg fraSiemens til at fortælle os lidt om detnyeste inden for CT. Vi kender jo Petergodt, da han tidligere har været megetaktiv i foreningen, både som TR i Hjørringog i forbindelse med regionsbestyrelsen.Derfor var det et kærkommentgensyn at være i selskab med Peter.Han leverede et godt og levende foredrag,hvor han fortalte alt om Siemensnyeste CT scanner, som i vores regionpå nuværende tidspunkt, er at finde iHjørring, Frederikshavn og Hobro. Peterunderholdt os lige indtil, det var tid tilden varme mad fra Elmers velsmagendekøkken.Vi må sige, at maden ikke skuffede ogalle blev mætte, så de var klar til andendel af vores arrangement.FRD’s navnHer kom vores formand Charlotte så påbanen, så vi kunne tage hul på diskussionenom FRD skal have et nyt navn.For ligesom at skabe gang i debatten,blev vi præsenteret for et hjemmelavetlogo, som blev blæst op på storskærmen.Det kan nok være, at det fik fingrene tilat komme i luften. Der kom endda såmange, at jeg ligefrem måtte tilbyde migsom ordstyrer, så ingen blev snydt for atkomme til orde. Vi fik en god debat, medmange kommentarer og interessante forslag.Et af de mere humoristiske indslagvar navnet ”Foreningen af AutoriseredeRadiografer i Danmark”. Ellers vardet mest korte navne som ”DanskeRadiografer”, ”Radiografforeningen”,”Autoriserede Danske Radiografer” ogtil sidst det meget korte ”Radiograferne”Om der skulle nyt logo eller ej, var derdelte meninger om. Nogle gav udtryk for,at vores nål er lidt for tivoliagtig på grundaf de mange farver, men det er jo ikkenødvendigvis logoets fejl.Konklusionen fra de fremmødte blev, atde nordjyske radiografer går ind for, atarbejdet med at få et nyt navn til foreningengår i gang. Skal vi også have nyt logo,skal det tages med i samme omgang, såvi ikke skal til at ændre på noget igen om5 år.Vi ser frem til at se jer alle igen tilefteråret, hvor vi i regionsbestyrelsenhar planer om et nyt arrangement, somudelukkende kommer til at stå i det meresociale hjørne.JUNI 2010 | RADIOGRAFEN | 21


EventyrløbTil trods for at vejret ikke viste sig fra sin bedste side, blev årets Eventyrløb, vanen tro,en festlig og hyggelig affære.Ca. 60 radiografer valgte at bruge Kristi Himmelfartsdag på at tilbagelægge 5 eller10 kilometer løbende/luntende/gående.René Gordon, René Bengtsen, Christian G. Hansen, Dennis Andersen, Mette Groes, Ulrik Jensen, Lars Jensen samt Pica Andersen(og flere ægtefæller/kærester) havde sørget for at sætte telt op, fremskaffe kæmpe grill, tænde op i grillen, grille pølser og brød, tagebilleder og så var der naturligvis sat et fadølsanlæg op.Selve løbet er selvfølgelig vigtigt, men det er min opfattelse, at det er det sociale efter løbet, der for alvor sikrer succesen. Der blevspist, drukket, talt og hygget i stor stil omkring grillen, der afgav dejlig varme på denne solløse dag. Arrangørerne bemærkede også,at der tidligere år, er blevet spist og drukket mere end tilfældet var i år og de tilskriver det vejret.Men hyggeligt var det så sandelig at møde de mange radiografer og deres familier. Jeg forstår godt, at arrangementet er så velbesøgt.Tak fordi jeg måtte deltage. Radiografernes Eventyrløb i Odense har brug for frivillige og sponsorer for at kunne afvikles år efterår, så her er en stor tak til Siemens, GE, Philips, Covidien, Biotronik og FRD. Stort set alle sponsorer havde også løbere med.Resultaterne kan ses på Motionsliv.dk og nyd så billederne.22 | RADIOGRAFEN | JUNI 2010


MEDLEMSARRANGEMENT2010JUNI 2010 | RADIOGRAFEN | 23


I Region Syddanmarkhar vi udarbejdet en Plan B.Af Dorte Juhl, afdelingsradiograf med ansvar for kvalitet og udvikling i Sygehus SønderjyllandPRiS udarbejdede i efteråret 2008 en rapport om inddragelse af studerende i projekter iafdelingerne, der viste et behov for at inddrage flere erfarne radiografer fra afdelingernei udviklingsarbejde. Der er fra flere sider opstået et behov for at opkvalificereerfarne radiografer på områder, der er forskellige fra den gamle elevuddannelse tildet nye studie. De studerende og de erfarne radiografer har behov for et fælles sprog,for sammen at kunne udvikle og forny viden inden for radiografien.PRiS besluttede derfor at nedsætte en ny arbejdsgruppe kaldetplan B, der skulle afklare, hvordan et sådant projekt etableres,hvad der skal til for at skabe grobund for udvikling, og hvilke gevinsterder er, ved at få erfarne radiografer involveret i projektersamt kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde.En arbejdsgruppe blev nedsat bestående af:Birthe Degn tidligere OUH- tovholderLene Nepper- Rasmussen OUHGrete Vind SVSDorte Juhl SHSTove Jacobsen SLPeter Andersen OUH SvendborgMarianne Gellert UCLBred tilslutningHurtigt blev det afklaret, at det skulle være en temadag, somintroduktion til kvalitetsudvikling. Prisen skulle være lav.Budgetramme: Max. 500 kr. i brugerbetaling for at sikre, at allepå regionens afdelinger kunne komme af sted. Et deltagerantalpå max. 30 for at sikre gode rammer for dialog.Temadagen skulle afholdes et centralt sted midt i regionen. Detvar vigtigt for gruppen, at temadagen ikke blev associeret medskolen eller med et specielt sygehus. Vi skulle være på neutralgrund. Vi besluttede derfor at kontakte Region Syddanmarks HRafdeling med henblik på at få praktisk hjælp til afvikling af kurset.Resultatet blev Fredericia Uddannelsescenter til en pris på 350 kr.Der blev udsendt mail til alle overradiografer i regionen om ca.antal radiografer uddannet før 2003. Resultatet var, at mellem30 og 40 personer i hvert sygehus fællesskab kunne tænkes atsøge en sådan temadag. Da alle afdelinger i regionen er repræsentereti PRiS, havde vi på forhånd tilsagn om, at afdelingerneville sende personale til temadagen.For at gøre temadagen så interessant at alle radiografer medden gamle elevuddannelse ville søge, skulle indholdet være motiverende,maden i orden og der skulle være mulighed for dialogmellem deltagerne.God erfaringsudvekslingTemadagen afholdes derfor som en uddannelsesdag med oplægkombineret med workshop.Forskellige undervisere som primært findes på regionens afdelingerog tæt på praksis.Resultatet af gruppens arbejde blev derfor en temadag, derintroducerer den erfarne medarbejder til alle de begreber og ordder bruges i hverdagen i forbindelse med udvikling og kvalitet,herunder hvordan mange års viden og erfaring, der omsættes tildokumenteret kvalitetsudvikling.Kursusdagen skulle give• Indsigt i kvalitetssikring, systematiseret kvalitetsudviklingog akkreditering• Hvad det vil sige at arbejde evidensbaseret• En introduktion til metoder der kan give lyst til at deltage iprojektarbejde• Mulighed for at erfaringsudveksle med kolleger i regionenFørste temadag blev afholdt i efteråret 2009 af en noget reduceretgruppe bestående af: Grete Vind SVS, Tove Jacobsen SLog Dorte Juhl SHS Gruppen har netop afholdt anden temadagmed fuld tilslutning, så i skrivende stund planlægges yderligere2 dage. I evalueringerne gav deltagerne udtryk for, at det var engod dag, hvor der var god mulighed for at snakke med erfarneradiografer fra andre sygehuse. Dagen gav inspiration til atgå hjem og deltage i udviklingsprojekter med studerende, ogflere havde fået mere styr på begreberne inden for kvalitetsudviklingsarbejde.Mangeefterlyste opfølgningsdage med merespecifikke emner og Plan B-gruppen vil arbejde for efterfølgendemetodekurser som skal indeholde mere specifik viden om litteratursøgning,projektdesign og databearbejdning.Professionsnetværk for Radiografi Region SyddanmarkPRiS er et netværk som samarbejder for at udvikle ogevidensbasere radiografien.Samtidig er der mulighed for erfaringsudveksling ogkompetenceudvikling på tværs af radiologiske afdelingerog uddannelsesinstitutionen UCL24 | RADIOGRAFEN | JUNI 2010


KORT NYTKravindsamlingener slut, stemmerneer talt opFRD’s medlemmer har nu indgivet deres krav til OK 11 ogsamlet har 28 % af medlemmerne afgivet deres stemme.Enten via deres tillidsmand eller ved selv elektronisk at indtastedem direkte via hjemmesiden.Stemmeprocenten for de enkelte regioner:Region Hovedstaden 51,5 %Region Sjælland 39,4 %Region Syddanmark 2,6 %Region Midtjylland 17,2 %Region Nordjylland 22,7 %Hele landet 28,6 %Kravene skal så, hvis ikke de allerede har været, rundt omde fem regionsbestyrelser og er i disse dage på vej tilbagetil FRD’s hovedbestyrelse. Den 24. juni vil hovedbestyrelsentage stilling til hvad der bliver FRD’s krav til OK 11 og somefterfølgende i fællesskab med kravene fra DSR skal indgå iSundhedskartellets samlede krav til Danske Regioner.Vi vil gerne takke de af jer, som indgav krav, og dermed gavos et billede og en retningspil i forhold til de satsningspunkter,som vi vil rejse overfor arbejdsgiverne. Den nye overenskomstskal træde i kraft den 1. april 2011.Hvorfor demonstrere?FRD valgte at deltage i demonstrationen mod regeringensgenopretningspakke den 8. juni 2010. FRD mener,at pakken er så hårdt et anslag mod lønmodtagernesrettigheder, den danske model og ikke mindst medlemmernesøkonomi, at vi blev nødt til at reagere.”Når vi vælger at gå så langt, som til at opfordre vores medlemmertil at demonstrere mod genoprettelsespakken, så erdet fordi den med ét slag, har langt større konsekvenser forvores medlemmer, end en hvilken som helst enkeltståendeoverenskomstforhandling i FRD’s historie.FRD er politisk, da det er en af de måder vi arbejder på, for atsikre vores medlemmers interesser bedst muligt. Men FRD erikke partipolitisk.Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, at det ikke er regeringenog DF vi demonstrerer imod, men genoprettelsespakken.”siger Charlotte Graungaard Bech og fortsatte:”Omkring fradraget er jeg ikke så bekymret for de gule fagforeninger– det viser sig nemlig at de, der gør det valg, stille ogroligt vender tilbage, da de, som vi jo ved, ikke får noget somhelst for pengene hos KriFa eller Det Faglige Hus. Så på denlange bane er det ingen reel bekymring. Men nogle gør forsøgetog kommer i vanskeligheder. En del af vores medlemmerer hårdt ramt af krisen i form af ægtefæller, der har mistet jobog nu har vi også en stigning i arbejdsløse radiografer og dettvinger folk ud i nogle overvejelser omkring hvor der kan sparesøkonomisk”, udtaler FRD’s formand Charlotte GraungaardBech.En ny situationEn anden væsentlig årsag til at FRD reagerer netop nu er, at viser en stigende ledighed. Blandt dimittenderne, hvor alle førhavde job inden sidste eksamen, der er det nu fåtallet, der harjob. Der er med andre ord udsigt til, at en stor del nyuddannedebliver påvirket af ledighed. Charlotte Graungaard Bechuddyber: ”Det handler også om medlemmers muligheder, pået tidspunkt hvor arbejdsløsheden inden for radiograffageter stigende. Genoprettelsespakken forringer dagpengenedirekte, når man efter de to år vil blive bedt om først at benyttesin formue, dvs. friværdi i hus og lejlighed, samt evt. privatpensionsopsparing, inden man har nogen rettigheder til socialeydelser. Rettighederne til sociale ydelser i form af kontanthjælpkan heller ikke opnås, hvis din ægtefælle har en vis indkomst.De nyuddannedeOgså vilkårene for de nyuddannede bliver stærkt forringede,både i form af at miste retten til feriedagpenge, men også dadet fremover vil være et års lønsedler, som bestemmer deresdagpengesats, og ikke 3 måneder som i dag. Dette sammenholdtmed de nyuddannedes situation med hensyn til øgetledighed gør, at FRD har reageret.”JUNI 2010 | RADIOGRAFEN | 25


Kursuskalender JUNI 2010DatoSenestTilmeldingTema Sted ArrangørFor yderligereInformationPris31/5 -2/6 2010 Ikke oplyst Kursus i Basal Ultralydsscanning31/5 - 3/6 2010 1/5 2010 Klinisk MR-kursus (basis)Herlev Hospital, Store mødesal (vedforhallen)Philips, Frederikskaj 6,1708 København VDansk Ultralyddiagnostisk Selskab(DUDS).Dansk Selskab for Medicinsk MagnetiskResonans (DSMMR)Tilmelding: via www.duds.dk(kommende kurser) eller pr e-mail tilkursussekretær Pia Brand:basiskursus@duds.dkwww.dsmmr.dk31/5 - 4/6 2010 Ikke oplyst Mammografi Scandic KNA, Oslo NRF www.radiograf.no kik under ”kurs”3.800 kr.Medl. 3.500 kr.,Ikke-medl. 4.000 kr.9.000 nok.med overnatning13.000 nrk.2-4/6 2010 2/5 2010 Stråleterapi Hotel Augustin, Trondheim NRF www.radiograf.no kik under ”kurs” 5400 nok.3-5/6 2010 Ikke oplystAdvanced Neuro Imaging: Diffusion,Perfusion, SpectroscopyOslo/NO School of MRI www.esmrmb.org 275 €2-4/9 2010 Ikke oplyst Advanced Cardiac MR Imaging Hamburg/DE School of MRI www.esmrmb.org 275 €2-4/9 2010 Ikke oplyst16-18/9 2010 Ikke oplyst17-19/9 2010 1/5 2010Advanced MR Imaging of theMusculoskeletal SystemAdvanced Cardiac MR Imaging - FrenchLanguage9 th Central European Congress forRadiographers an RadiologicalTechnicians22/9 2010 1/9 2010 MR Lavfelt Aleris EsbjergGent/BE School of MRI www.esmrmb.org 275 €Paris/FR School of MRI www.esmrmb.org 275 €Beograd, Serbien EFRS www.efrs2010.org 275 €Radiograf Olga Vendelbo og HelleErreboolv@live.dk oghelle@mrradiolog.dk23-25/9 2010 Ikke oplyst Advanced Breast & Pelvis MR Imaging Verona/IT School of MRI www.esmrmb.org 275 €300 kr.27-28/9 2010 Først til mølleVitenskaplig publisering ogvitenskapsteoriLakkegate 3, Oslo NRF www.radiograf.no kik under ”kurs” 5400 nok.27/9-1/10 2010 Først til mølle MR-teknik, MRI in Practice13-15/10 2010 13/9 2010Skjelett, undersøkelsesmetodikk ogdiagnostikkSiemens A/S, Borupvang 3,2750 BallerupBo Haugaard Jørgensen og PernilleEngesgaard i samarbejde med Siemens,Bayer Shering Pharma og MEDRADwww.mrscanning.comRica Helsfyr Hotel, Oslo NRF www.radiograf.no kik under ”kurs”5.800 kr. + moms5400 nok. 7900 inkl.overnatning14-16/10 2010 Ikke oplyst Advanced MR Imaging of the Abdomen Seville/ES School of MRI www.esmrmb.org 275 €14-16/10 2010 Ikke oplyst Advanced Head & Neck MR Imaging Istanbul/TR School of MRI www.esmrmb.org 275 €20-22/9 og25-26/10 201025-26/10 2010 og1-2/11 201026-27/10 2010 Ikke oplystFørst til mølle MR kursus 3 Herlev MR centeret på Herlev Hospital13/8 2010 Digital radiografiFRD seminar for TR ogArbejdsmiljøgrupperUC Lillebælt, Blangstedgårdsvej 4,5220 Odense SØEfter- og videreuddannelsen,Sundhedsfaglig afdelingmrskolen@heh.regionh.dk eller tlf. 4488 43 93jaan@ucl.dk eller www.ucl.dkLedernes Konferencecenter, Odense FRD michael@radiograf.dk4.500 kr.5.800 kr.TR gratis,AMiG ikke oplyst27-28/10 2010 Ikke oplyst FRD seminar for ledere Ledernes Konferencecenter, Odense FRD roland@radiograf.dk Ikke oplyst1-2/11 2010 15/8 2010 Magnetisk Resonans Skanning Aalborg Sygehus Syd University College Nordjylland lwm@ucn.dk, tlf.: 72 69 04 458-12/11 2010 Først til mølleMR-teknik med særlig vægtpå parameterhåndtering ogbilledoptimering1-3/11 2010 Først til mølle Kursus i Basal UltralydsscanningBayer Schering Pharma Nørgaardsvej32, 2800 Kongens LyngbyHerlev Hospital, Store mødesal(ved forhallen) samt Store AuditoriumBo Haugaard Jørgensen i samarbejdemed Bayer Shering PharmaDansk Ultralyddiagnostisk Selskab(DUDS)www.mrscanning.combasiskursus@duds.dk og www.duds.dkRegion Nordjylland:Gratis. Andre: kr. 7.9004.800 kr. + moms3.800 kr.1-12/11 2010 15/8 2010 Landsdækkende Hands on-MR Aalborg Sygehus Syd University College Nordjylland lwm@ucn.dk eller www.ucn.dk 7.900 kr.10-12/11 2010 10/10 2010MR, undersøkelsesmetodikk ogdiagnostikk15-19/11 2010 Først til mølle MR kursus 118-20/11 2010 Ikke oplystAdvanced MR Imaging inPaediatric RadiologyScandic KNA, Oslo NRF www.radiograf.no kik under ”kurs” 5400 nokPhilips, Frederikskaj 6,1708 København VMR centeret på Herlev Hospitalmrskolen@heh.regionh.dk ellertlf. 44 88 43 93Geneva/CH School of MRI www.esmrmb.org 275 €4.500 kr.23-24/11 2010 Først til mølle Stråvern Scandic KNA, Oslo NRF www.radiograf.no kik under ”kurs” 5400 nok.29/11 - 7/12 2010 20/8 2010 CT-skanning Aalborg Sygehus Syd University College Nordjylland lwm@ucn.dk eller www.ucn.dk 7.100 kr.10-14/01 2011 29/11 2010 CT-scanning BasiskursusUC Lillebælt, Blangstedgårdsvej 4, 5220Odense SØEfter- og videreuddannelsen,Sundhedsfaglig afdelingjaan@ucl.dk eller www.ucl.dk7.250 kr. Kurseter SVU-berettet17-21/1 2011 Først til mølle MR kursus 1Philips, Frederikskaj 6,1708 København VMR centeret på Herlev Hospitalmrskolen@heh.regionh.dk ellertlf. 44 88 43 934.500 kr.4-5/2 2011 Ikke oplyst FRD’s Landskursus LK11 UC Lillebælt, Odense FRD www.radiograf.dk roland@radiograf.dk Ikke oplyst11-15/5 2011 Først til mølle MR teknikBayer Schering Pharma Nørgaardsvej32, 2800 Kongens Lyngby"Bo Haugaard Jørgensen i samarbejdemed Bayer Shering Pharmawww.mrscanning.com5.000 kr + moms9-19/5 2011 Først til mølle MR kursus 2Philips, Frederikskaj 6,1708 København VMR centeret på Herlev Hospitalmrskolen@heh.regionh.dk ellertlf. 44 88 43 934.500 kr.7-11/11 2011 Først til mølle MR teknikBayer Schering Pharma Nørgaardsvej32, 2800 Kongens Lyngby"Bo Haugaard Jørgensen i samarbejdemed Bayer Shering Pharmawww.mrscanning.com5.000 kr + momsn FRD-kursern Andre kurserFår du kendskab til eksistensen af et relevant kursus som ikke allerede er registreret i “Radiografens kursuskalender” så kontakt redaktionen26 | RADIOGRAFEN | JUNI 2010


Afsender: Foreningen af Radiografer i Danmark, H.C.Ørstedsvej 70, 2. tv., 1879 Frederiksberg CMagasinpost UMMID nr. 42779FRD’s hovedbestyrelse:FormandCharlotte Graungaard BechTlf. 2213 8620E-mail: charlotte@radiograf.dkMedlem af tillidsrepræsentantudvalgetNæstformandChristian Göttsch HansenTlf. 2231 2285E-mail: christian@radiograf.dkUddannelsesansvarligRegion Hovedstaden:RegionsformandGladys GeertsenTlf. 2245 2286E-mail: ggee@stofanet.dkArbejdsmiljøansvarligAnette RosenklintTlf. 3969 8448E-mail: anro@geh.regionh.dka.rosenklint@webspeed.dkEva HolstTlf. 3583 5763E-mail: jaeh@post.tele.dkRegion Syddanmark:RegionsformandLars Vagn JensenTlf. 6617 6682E-mail:larsjensen@radiograf.dkFormand for tillidsrepræsentantudvalgetJørgen Nørris ChristensenTlf. 9731 3699E-mail: jorgen@rafus.dkRegion Sjælland:RegionsformandNinna FriisTlf. 5577 3797E-mail: ninna@radiograf.dkRegion Midtjylland:RegionsformandAlice MunkTlf. 8682 4973E-mail: alicemunk@mail.dkRegion Nordjylland:RegionsformandPatricia SvendsenTlf. 9812 7335E-mail: patsy@stofanet.dkRSD’s (Studerendes)repræsentant:Søren Steen RasmussenTlf. 4016 0420E-mail:ssteenrasmussen@gmail.comFRD Kontor:H. C. Ørstedsvej 70, 2. tv.,1879 Frederiksberg CTlf. 3537 4339, Fax 3537 4342,Giro: 2 22 35 03E-mail: frd@radiograf.dkHomesite: www.radiograf.dkFaglige konsulenterErik RolandTlf. 3537 4339Mobiltlf. 2281 1182E-mail: roland@radiograf.dkMichael DreyerTlf. 3537 4339Mobiltlf. 4236 7292E-mail: michael@radiograf.dkSekretærERBente HenriksenTlf. 3537 4339E-mail: bente@radiograf.dkJeanette FischerTlf. 3537 4339E-mail: jeanette@radiograf.dkKommunikations-KONSULENTTroels JeppesenTlf. 3537 4339Mobiltlf. 2214 2414E-mail: troels@radiograf.dk

More magazines by this user
Similar magazines