Socialrådgiveren nr. 9-2012 - Dansk Socialrådgiverforening

socialrdg.dk

Socialrådgiveren nr. 9-2012 - Dansk Socialrådgiverforening

AF METTE MØRK, JOURNALIST5 HURTIGE : MAGARETHA JÄRVINENSocialrådgiveren er blevetden klemte coachEn ny antologi stiller skarpt på, hvordan lærere, sygeplejersker, pædagoger – og ikkemindst socialrådgivere – bliver klemt af de rammer, velfærdsstaten lægger ned over deresarbejde. For borgeren kan selv bestemme, men det er den ansatte, der bliver målt påkonsekvenserne af borgerens valg, siger professor Magaretha Järvinen, SFI.SocialrådgiverenHvad startede arbejdet med antologien“At skabe en professionel”?Lige siden vi udgav “At skabe en klient” for niår siden, har Nanna Mik-Meyer og jeg snakketom, at den bog kun var halvdelen af en størrehelhed, som vi gerne ville arbejde med.foreskriver, at det er borgeren, som har ansvaretfor de valg, som bliver truffet. Alligevel harde professionelle et grundlæggende ansvarfor, at disse valg ikke bliver alt for uhensigtsmæssige– og det er da også i sidste ende det,deres arbejde bliver evalueret på.(ISSN 0108-6103) udgives afDansk SocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTelefon 70 10 10 99Fax 33 91 30 69www.socialrdg.dkBogen er en pendant til bogen “At skabe enklient”, skriver I. Hvordan?I “At skabe en klient” stillede vi skarpt påudfordringerne for klienterne, når de blev“håndteret” af systemet, og tog måske påen måde klientens parti i en kritik af systemet.I den nye bog skifter vi fokus og ser påudfordringerne for personalet. Hvordan erdet at være ansat i velfærdsorganisationer idag og blive “håndteret” både af klienter og afsystemet – sidstnævnte i form af lovmæssigerammer, ideologiske skift, nye ledelsesformerog så videre?Hvad er det særligt for rammer i velfærdsstaten,der er med til at påvirke de professionelle?For det første den udvikling, som har forvandlet“klienter” til brugere eller “kunder” isystemet. Det vil sige til borgere, som stillerkrav og har ret til at stille krav til de ansatte.Borgere, som er autonome og selvforvaltende“eksperter i eget liv”. For det andet kan vi se enudvikling, hvor de professionelle ikke længerebliver betragtet som ubetingede eksperter,men som ansatte, som skal monitoreres,evalueres og fungere på markedslignendebetingelser med resultatmålinger og konkurrence.Hvorfor ser I et dilemma i det, at den professionellenu i langt højere grad skal coacheborgeren – frem for at bruge sin faglighed tilat beslutte, hvad borgeren skal?Vi kan på nogle områder se, at de ansatte ertilbageholdende med at melde ud, hvad demener, der ville være bedst for brugeren – iborgerautonomiens hellige navn. IdealerneHvad vil I gerne have, at læseren skal tænke,når hun har læst antologien?Det kan faktisk være en øjneåbner at se, atfor eksempel sygeplejersker og skolelæreretil dels møder samme udfordringer som detsocialfaglige personale. Der er også forskelleog meget, som tyder på, at socialrådgiverneer en af de professioner, som måske er mestklemt af den nye udvikling. Borgeren skal somsagt være selvbestemmende, og den professionelleskal være borgerens coach, menlovgivningen på det sociale område, strammeøkonomiske rammer og en omfattende monitoreringaf feltet sætter klare grænser bådefor socialrådgiverens og borgerens autonomi.Magaretha Järvinen,professor, SFImm@mettemork.dkAnsvarshavende Bettina Postbp@socialrdg.dkRedaktør Mette Ellegaardme@socialrdg.dkJournalist Susan Paulsensp@socialrdg.dkJournalist Ida Skytteis@socialrdg.dkKommunikationsmedarbejderBirgit Barfoedbb@socialrdg.dkGrafisk DesignEN:60, www.en60.dkForsideFotograf, Jasper CarlbergTryk DatagrafAnnoncerDG Media a/sStudiestræde 5-71455 Kbh. KTelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 56epost@dgmedia.dkÅrsabonnement700,- kr. (incl. moms)Løssalg37,- kr. pr. nummer,plus forsendelseSocialrådgiveren udkommer19 gange om åretArtikler og læserindlæg erikke nødvendigvis udtrykfor organisationens holdning.Kontrolleret oplag: 14.269Trykt oplag: 14.700


AKTUELT CITAT“Socialrealisme med et tydeligt sprog. Sorg ogsmerte og menneskesindets evne til fortrængning.En fantastisk film som giver et lille indbliki mange skæbners historie. Tak Lisbeth, fordi duvalgte at lukke mig ind...”.Socialrådgiver Jette Bartels Bjerregaard på Dansk SocialrådgiverforeningsFacebookprofil efter DR-dokumentarenom børnerådsformand Lisbeth Zornig Andersen.SOCIALRÅDGIVER I FORSVARET30-årige Mie Nørby Dahl elsker sitjob som socialrådgiver i Forsvaret,trods radikale omlægninger. Sammenmed kolleger opfordrer hun tilat stoppe offergørelsen af hjemvendtesoldater. 18ARBEJDSMILJØ I de snart 25år, socialrådgiver Inge Jensenhar været arbejdsmiljørepræsentant,er fokus skiftetfra fysiske forhold til psykiskarbejdsmiljø. 14SYGEDAGPENGE “Et ægtefælleuafhængigtforsørgelsesgrundlag”.Det skal den sygemeldte have uansetvarighedsbegrænsning eller ej,mener DS’ hovedbestyrelse. 4FREMTIDENS SOCIALRÅDGIVEREForskning afdækker markante forskellemellem studerende på professionsuddannelserne.Socialrådgiverstuderende haren klar mission med deres uddannelse– en af dem er 20årige Betina Mester. 8DETTE NUMMER2 Fem hurtige4 Hovedbestyrelsen om sygedagpenge6 Kort nyt8 Her er fremtidens socialrådgivere10 Klumme: Tanker fra praksis12 Kommentar: Socialrådgivere imod sygedagpengeloft14 En ihærdig AMiR16 Akutteam i Hedensted Kommune18 Socialrådgivere i Forsvaret22 Kommentar: Er værdigrundlaget ved at smuldre?24 Debat26 DS:NU27 DS:Region35 DS:Kontakt36 LederSOCIALRÅDGIVEREN 09 I 20123


07201219. aprilEt selvstændigtKVALITETENBEKYMRERKAREN HÆKKERUP OMBØRN OG FREMTID 8EN BJØRNETJENESTERINGER STRAKSTIL KLAGERENFURESØ HAR FÆRRE UTIL-FREDSE BORGERE 12INTET LOFT OVER SYGEDAGPENGEMAN MÅ IKKEKRÆNKE NEDADTRYGHED SÆNKER RISIKOFOR VOLD 16forsørgelsesgrundlagHovedbestyrelsen i Dansk Socialrådgiverforening er enig om, at der uanset hvad skal være etægtefælle-uafhængigt forsørgelsesgrundlag. Og indtager ellers en “ekspertrolle” i spørgsmåletom varighedsbegrænsning på sygedagpengeområdet.TEKST METTE ELLEGAARD“Forsørgelsesgrundlag uafhængigt af ægtefællensøkonomi”. Sådan lyder de forløsendeord i hovedbestyrelsen om varighedsbegrænsningpå sygedagpenge. En sygemeldtmå ikke lande i en situation, hvor vedkommendeikke har fået afklaret sin situation ogderfor må søge kontanthjælp, med risiko forafslag på grund af ægtefællens indkomst. Derskal være et selvstændigt forsørgelsesgrundlag.Formand Bettina Post opsummerede påmødet:– Egentlig er vi ikke så optaget af varighedsbegrænsningen.Vi er optaget af, atsygemeldte får en fornuftig hjælp og støttetil at komme godt igennem sygeforløbet oghelskindet ud på den anden side!Denne tydeliggørelse af Dansk Socialrådgiverforeningsholdning til sygedagpengeområdeter kommet til efter ugers ophedet debatblandt medlemmerne.Økonomien er altafgørendeLæsere af Socialrådgiveren og Nyhedsbrevetvil vide, at en undersøgelse har vist, at tre udaf fire socialrådgivere på sygedagpengeområdeti kommunerne anser det for hensigtsmæssigtat bevare varighedsbegrænsningen(se artikel “Regeringen svigter langtidssyge” inr. 7), mens socialrådgivere i fagbevægelsen,Kræftens Bekæmpelse mv. mener, at denskal fjernes (se debat i nr. 8 og dette blad).Denne holdningsforskel afspejles også blandtforeningens politikere, som har drøftet emnetpå to møder inden for den seneste måned. Engennemgående grundholdning har dog væretøkonomien for den enkelte. Anne Jørgensen,formand for Region Syd, siger:– Det er økonomi, der styrer alt ude i kommunerne.Så vi må have et princip om, at visikrer folk et forsørgelsesgrundlag, uansetom man stopper sygedagpengene. Og det skalvære uafhængigt af ægtefællens indtægt. Jeger ligeglad med, om det hedder kontanthjælpeller revalidering – vi skal bare sikre, at folkikke får yderligere sociale problemer.Susanne Lyngsø supplerer:– Det værste, man kan true folk på, er deresforsørgelsesgrundlag. Det er så ødelæggende,og bare tanken om den trussel kan gøre folksyge. Vores opgave er at råbe op, når fandentager de sidste.Dermed står der nu i foreningens politikpapirpå området: “Nogle sygemeldte medsærlige lidelser eller sygdomsforløb falderfor varighedsbegrænsningen med den konsekvens,at deres forsørgelse er uafklaret. Demskal vi sikre en forsørgelse, som er uafhængigaf ægtefællens økonomi, så de ikke midt isygdom og livskrise skal bekymre sig omderes økonomi”.Hovedbestyrelsen er også enig om nogleforudsætninger for indsatsen over forsygemeldte: Sygedagpenge er en midlertidigydelse. Hvis man har en omfattende og varigbegrænsning i arbejdsevnen, er man somudgangspunkt berettiget til revalidering,fleksjob eller førtidspension. Og: Kommunerneskal sætte ind tidligt og relevant medstøtte til de sygemeldte, så andelen af syge,der når de 52 uger, bliver mindst mulig. DanskSocialrådgiverforening anbefaler ændringer ivisitationen af risikosager – med tidlig og helhedsorienteretindsats i rehabiliteringsteam– som skal bidrage til at mindske antallet afsyge, der ikke kan afklares inden for 52 uger.Og endelig: Ventetiden til undersøgelse, afklaringog behandling sættes ned, så sygemeldteikke falder for varighedsbegrænsningen pågrund af ventetider.Indtager en ekspertrolleDa hovedbestyrelsen ikke kan anbefale entenat bevare eller afskaffe varighedsbegrænsningen,har man besluttet i stedet at indtageen ekspertrolle. Det indebærer, at man vilrådgive regeringen om fordele og ulemperbåde ved at bevare og fjerne varighedsbegrænsningen.Mange af disse råd er kommetfra medlemmer i den seneste tid. EksempelvisUNGE PÅ KONTANTHJÆLPHovedbestyrelsen drøftede også uddannelsesaspektetog ydelsesniveau forunge på kontanthjælp. Dette punkt blevbehandlet meget tæt på bladdeadline ogvil derfor først blive refereret i Socialrådgiverennr. 10. Nysgerrige kan klikke indpå Nyhedsbrevet af 24. maj.4 SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012


KORT NYTRedigeret af Ida Skytte, is@socialrdg.dkFATTIGDOMEksperter skal finde grænsenSocialminister Karen Hækkerup (S) har nedsat etekspertudvalg med tidligere overvismand, TorbenM. Andersen i spidsen, der skal hjælpe regeringenmed at udarbejde en fattigdomsgrænse.– Vi skal se i øjnene, at der findes fattige menneskeri Danmark, derfor har vi brug for en officielfattigdomsgrænse. Og vi skal bruge grænsen somet redskab til at definere fattigdommen, så vi kanhjælpe dem, der er ramt af fattigdom til at bliveselvforsørgende, siger ministeren på www.sm.dk.Ekspertudvalget skal undersøge, hvilke kriterierdet er relevant at opgøre fattigdom ud fra, og arbejdet,som forventes afsluttet i foråret 2013, skalbruges til at målrette politiske tiltag.FOTO: SCANPIXu u uNYE BØGERuoPSYKIATRIEgentlig altid mest levende“Kære unge menneske! Uanset hvor dårligt,du har det eller hvor ked af det, du er, kan dufå det bedre.” Sådan lyder bogens budskab,og forfatteren ved, hvad hun taler om. Huner rask efter en psykisk sygdom og arbejderi dag som privatpraktiserende psykolog,forfatter og foredragsholder.Bogen beskriver, hvor svært det kan værefor venner og familie at agere, når én maner tæt på får det dårligt uden at vide hvorfor.Men også hvordan voksne, for eksempel enlærer, kan komme til at spille en afgørendeog positiv rolle. Bogen rummer 13 casessamt information om psykiske sygdomme,diagnoser, medicin m.m.“Egentlig altid mest levende – om unge og psykisksygdom” af Arnhild Lauveng, Akademisk Forlag,336 sider, 329 kroner.KOMPETENCEUDVIKLINGKunsten at overføre videnHvordan skaber man sammenhæng mellemteori og praksis? Det er et af professionsuddannelsernesvigtigste spørgsmål, og her ertransfer et nøglebegreb. Transfer er at kunnebruge og omsætte viden lært i en sammenhængtil at kvalificere handling i en anden.Og i en professionel sammenhæng skal mankunne handle med afsæt i, hvad man harlært. Bogen er den første, samlede indføringi transfer på dansk og er relevant på bådegrund- og efteruddannelserne.“Transfer – Kompetence i en professionel sammenhæng”af Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog, AarhusUniversitetsforlag, 168 sider, 150 kroner.STRESSAnalyse af copingmetoderKvalitativ mikroanalyse er en metode, udvikletaf den amerikanske psykolog RichardS. Lazarus, som kan bruges, når individersellers gruppers måde at opleve og håndterestress på skal kortlægges. I bogen gennemgårforfatteren, hvordan metoden kan anvendes,og stiller analyseredskaber til rådighedfor alle, som er professionelt interesserede iat udforske copingprocesser. Der er blandtandet vejledning i at gennemføre et copinginterviewog analyse af data.“Coping – manual til kvalitativ mikroanalyse” afKaren Pallesgaard Munk, Aarhus Universitetsforlag,160 sider, 200 kroner.6SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012


KORT NYTFOTO: SCANPIXPRISUDDELINGTid til at hædre gode ledereHvis du mener, at du har den bedste leder pådin arbejdsplads, så gå ind på lederprisen.dknu og indstil ham eller hende til Den KommunaleLederpris 2012. I år er fokus for prisen innovation.Vinderne vil derfor være kommunaleledere, der tænker i og arbejder med innovationog dermed hjælper medarbejderne, borgereog samarbejdspartnere til at bære innovativeemner og projekter ind i organisationen og udi praksis.Indstil din leder på lederprisen.dk. Fristenudløber 29. juni.BESKÆFTIGELSENej til snæver visitationSocialrådgivernes formand Bettina Postadvarer imod at lave visitationen til ressourceforløblige så snæver, som den er tilførtidspension i dag. Formålet med ressourceforløbene,som de er beskrevet i regeringensforslag til en førtidspensionsreform, erat hjælpe udsatte borgere tilbage på arbejdsmarkedet.– Det giver slet ikke mening, hvis man førsttræder til der, hvor man nu tænker på førtidspension.Min forestilling er, at vi skal have fatpå folk, inden de når til en langvarig udstødelsefra arbejdsmarkedet, siger Bettina Post.FERIENye regler fra 1. majHvis du bliver syg, efter din ferie er begyndt, har du nu ret til atholde erstatningsferie. Det er resultatet af en ændring i ferieloven.Feriedage, der ikke er holdt på grund af sygdom, kan holdes senerei ferieåret eller i det efterfølgende ferieår. Der er dog visse kravog begrænsninger: Hvis du bliver syg, mens du har ferie, har dukun ret til erstatningsferie i op til fire uger. Retten til erstatningsferieindtræder først, når du har givet din arbejdsgiver besked om,at du er syg. Derudover skal du kontakte læge og få dokumentationfor at være syg, og du skal betale omkostningerne. Hvis dubliver syg i udlandet, kan dokumentationen være en erklæring fraen udenlandsk læge eller en sygehusjournal.ARBEJDSMILJØARBEJDSMILJØDepression giver flest sygedageLEDIGENyt LinkNy hjemmeside om forebyggelse af voldPå vold.arbejdsmiljoviden.dk – Videnscenter for Arbejdsmiljøs nyehjemmeside med viden om forebyggelse og håndtering af vold påarbejdspladsen – kan man finde en række værktøjer, blandt andet etwebbaseret arbejdspladstjek, som tager temperaturen på den voldsforebyggendeindsats. Der er også en skabelon til retningslinjer ogkriseplan samt en pjece om at være pårørende til en voldsramt.Ifølge en ny spørgeskemaundersøgelseblandt 298 sygemeldte lønmodtagere ersygemeldte med depression længst tid vækfra arbejdsmarkedet. Det oplyser Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø.I det hele taget topper mentale helbredsproblemer,blandt andet også stress ogudbrændthed, listen over grunde til de langesygemeldinger.Læs hele undersøgelsen på Det Nationale Forskningscenterfor Arbejdsmiljøs hjemmeside, arbejdsmiljoforskning.dkRentefri mikrolån til arbejdsløseFra næste år vil kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister iKøbenhavns Kommune kunne søge om mikrolån på mellem 5.000og 50.000 kroner til at starte en virksomhed, skriver avisen.dk. Initiativetstammer fra Aarhus Kommune, der har gode erfaringer med enlignende ordning. Ophavsmanden til ordningen, medlem af Borgerrepræsentationeni København, Henrik Appel (S), siger til avisen.dk:– Folk får lov til at bidrage og være en del af samfundet. Samtidiger der en økonomisk gevinst i at fjerne folk fra passiv overførselsindkomstog gøre dem til skatteborgere.Den københavnske “bankvirksomhed” vil omfatte 700.000 kroner,som 10-20 borgere vil få del i. Lånene betales tilbage uden renter.BESKÆFTIGELSEMøde med ministerenBeskæftigelsesminister Mette Frederiksen(S) gæstede Dansk Socialrådgiverforeningshovedbestyrelse mandag den 21. maj.Ministeren diskuterede bl.a. rehabilitering,sygedagpenge og uddannelse af unge kontanthjælpsmodtageremed hovedbestyrelsen.Ministeren slog fast, at “det bedste frihedsbrev,vi kan give unge, er en uddannelse – detskal vi i fællesskab arbejde hen imod”. Ministerenses her sammen med regionsformandAnne Jørgensen.SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 20127


Her er fremtidenssocialrådgivereNyt forskningsprojekt afdækker markante forskelle mellem de studerende på professionsuddannelserne.De socialrådgiverstuderende skiller sig blandt andet ud ved at være interesserede i politik og have en klarmission med deres uddannelse.TEKST IDA SKYTTEForestil dig en kvindelig studerende. Huner politisk engageret, interesseret i verdenomkring sig, og hun vil hellere se Deadline påDR2 og læse Politiken og Information fremfor at se underholdningsprogrammer og læsetabloidaviser. Kvindens forældre er entenfaglærte eller ufaglærte og har ikke haft rådtil de store armbevægelser i hendes opvækst.Og så er hun på en klar mission med sin uddannelsesvej.Så har du – groft sagt – billedet af en typisksocialrådgiverstuderende. Det viser et nyt,omfattende forskningsprojekt fra ProfessionshøjskolenVia University College i Aarhusog Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet,hvor 5000 professionsstuderendefra 21 uddannelser er blevet spurgt om blandtandet livsstil og vilkår. Det er blevet til bogen“På vej til professionerne”. En af forskernebag, Søren Gytz Olesen, understreger, at billedetkun giver mening, hvis man sammenlignermed studerende på andre uddannelser.– Der er nogle særlige træk og tendenserved de socialrådgiverstuderende i forhold tilde studerende ved de øvrige professionsuddannelser,siger han.Har en stærk drivkraftUdover ovenstående karakteristika kendetegnesde socialrådgiverstuderende ved,at de ikke forventer at blive i faget helearbejdslivet. Det gør flere studerende påde prestigefulde akademiske uddannelser istørre grad.– Det afspejler, at det er et krævende jobat være socialrådgiver. De fleste arbejder ifrontlinjen og kan ikke putte sig og er derformere udsatte for nedslidning og psykiskudmatning. At de alligevel vælger uddannelsen,viser, at de er dedikerede til faget, og atde har en drivkraft, der er motiverende, sigerforskeren.Han mener desuden, at fagforeningen spilleren væsentlig rolle for de studerende.Rigtig mange studerende har en mission.De vil lave et stykke arbejde, hvor de hjælperandre, og hvor de bidrager til, at folk, der er udei tovene, ydes retfærdighed og tages vare på.Bente Vibeke Lauridsen, uddannelsesleder på socialrådgiveruddannelsen i Aarhus– Det forhold, at de studerende er mereengagerede i sociale spørgsmål, understøttesaf, at Socialrådgiverforeningen er kendt forat være samfundskritisk, og det er holdninger,som går igen blandt de studerende, sigerSøren Gytz Olesen.Studerende med en missionPå socialrådgiveruddannelsen i Aarhusgenkender uddannelsesleder Bente VibekeLauridsen billedet. Her gennemføres målingerblandt de studerende, der viser sammeengagement.– Rigtig mange studerende har en mission.De vil lave et stykke arbejde, hvor de hjælperandre, og hvor de bidrager til, at folk, der erude i tovene, ydes retfærdighed og tages varepå. De har en høj grad af politisk bevidsthed,er uselviske og har en stor dedikation for atgøre tingene godt, siger hun.Bente Vibeke Lauridsen fortæller desuden,at mange studerende tiltrækkes af de nyefokusområder, der er på socialrådgiveruddannelserne.– Vi arbejder på fremadrettet at give voresstuderende innovative og kreative kompetencer,så de kan være med til at skabe innovationi måderne at lave socialt arbejde på samtat skabe nye job i fremtidens samfund. Detgælder blandt andet i forhold til udvikling afmedborgerskab, ressourcetænkning, tidligindsats og frivillighedsområdet.Samfundets hierarki afspejler sigIfølge Søren Gytz Olesen giver den nye undersøgelseen bedre forståelse af de forskelligekulturer på uddannelserne. Og for de værdier,som de studerende repræsenterer.8 SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012


For mig er det motiverendeat blive stillet over forudfordringer, og så vil jeggerne gøre en forskel formennesker, der har brugfor det.Betina Mester, socialrådgiverstuderende– Vi kan konstatere, at de økonomiske ogsociale skel i samfundet bliver reproduceretpå uddannelserne. På de akademiske professionsuddannelsersåsom jura og medicinhar forældrene typisk længere uddannelserog flere økonomiske ressourcer, mens destuderende på for eksempel socialrådgiveruddannelsenkommer fra en baggrund med meretrængte økonomiske kår, siger han.– Der er simpelthen forskel på de ungesøkonomiske muligheder. Ais@socialrdg.dk”Jeg vil gøre en forskel”Den 20-årige studerende Betina Mester er godt klar over, at jobbetsom socialrådgiver kan være krævende og hårdt. Alligevel brænderhun for faget og er ikke i tvivl om, at det er det, hun vil.TEKST IDA SKYTTEFOTO JASPER CARLBERGMERE OM DESOCIALRÅDGIVERSTUDERENDE• Kommer fra familier, hvor faren i højeregrad er ansat som faglært arbejder endhøjere funktionær.• Er typisk ældre end andre professionsstuderende.44 procent har en studentereksamensom grundlag for optagelsepå uddannelsen.• 67 procent er gifte eller i fast parforhold.• Bor typisk til leje, og 81 procent fåringen økonomisk støtte hjemmefra somsupplement til deres studier.• Foretrækker krimier frem for klassiskdansk litteratur; de kan lide komediersåvel som dokumentarfilm, og deforetrækker jazzmusikeren Miles Davisfrem for dansk pop.Kilde: “På vej til professionerne”, ViaSystime,af Gitte Sommer Harrits, Aarhus Universitet ogSøren Gytz Olesen, Via University College.Betina Mester gik i 2. g på Stenhus Gymnasium,da hun blev klar over det: Hun ville væresocialrådgiver. Inden da havde hun overvejetat læse jura, men hun kom hurtigt frem til, atdet ville være for tørt og kedeligt for hende.– På socialrådgiveruddannelsen får jegbåde det juridiske, det samfundsfaglige ogdet menneskelige, fortæller Betina Mester,der nu er på tredje semester på ProfessionshøjskolenMetropol.– Jeg ved, at arbejdet som socialrådgiver erkrævende og hårdt, men det er også spændendeog vigtigt. For mig er det motiverendeat blive stillet over for udfordringer, og så viljeg gerne gøre en forskel for mennesker, derhar brug for det, siger hun.Har et naturligt engagementDermed er 20-årige Betina Mester blandtde mange socialrådgiverstuderende, derhar valgt faget ud fra et ønske om at hjælpeandre, sådan som forskningsprojektet om deprofessionsstuderende også afdækker (seartiklen “Her er fremtidens socialrådgivere”).På flere punkter ligner hun en typisksocialrådgiverstuderende. Betina Mester haren fast kæreste, som hun bor i lejebolig sammenmed, og hun kommer fra en familie, hvormoren er uddannet sygehjælper, og faren haren handelseksamen og har været selvstændigmed en mindre butik.Også på flere af de livsstilsmæssigepunkter ligger Betina Mester nogenlunde opad billedet på en “typisk socialrådgiverstuderende”.– Jeg får desværre ikke sat tid af til at læseaviser, i stedet ser jeg engang i mellem TVAvisen eller tjekker de nyeste nyheder pånettet, så jeg kan følge lidt med, siger hunog tilføjer, at hun som noget helt naturligtengagerer sig i samfundshold. Hun er derforaktiv i Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende,SDS.– Når der opstår et problem, vil jeg helleregøre noget ved det end bare at brokke mig,siger Betina Mester. ASOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012 9


KLUMMEN SKRIVES PÅ SKIFT AF SOCIALRÅDGIVERNE:Lone Munkeskov, Louise Dülch Kristiansen og Karina Rohr SørensenNår det ikkegiver mening…AF KARINA ROHR SØRENSENNår vi arbejder med mennesker, der erudsatte, mennesker med et misbrug ellermennesker med andre sociale problemer, skerdet af og til at vi støder ind i ting, som ikkegiver mening. Nogle gange er vores systemerfor firkantede, nogle gange er hjælpen forsvært tilgængelig – og nogle gange har vi somsamfund ikke skabt grundlag for at kunnegøre noget ved udfordringerne – til trods forat vi møder dem igen, og igen, og igen …En af de dage, jeg blev glad for min fagforening,var, da jeg var inviteret til – på minfaggruppes vegne – at gøre rede for nogle afde kiks, vi ser ske i systemet og komme medforslag til løsninger. Vores liste var lang, menet af de problemer, der fylder meget – ogsom kan løses uden at udgiften er tårnhøj– er nu ved hjælp af DS sendt videre tilministeren.Det handler om, at vi som samfund tilbyderen behandling, som vi på forhånd ved,brugeren umuligt kan benytte sig af udensamtidigt at skabe endnu større problemerfor sig selv: Når borgere får tilbudt behandlingfor deres misbrug på et center, der er placeretlangt væk fra rimelig gå/cykel afstand, ogder samtidig ikke ydes støtte til dækning aftransportudgifter.Kan ikke selv betale månedskortetEt grelt eksempel: En stofbruger fra Koldingvisiteres til heroinunderstøttet behandling,på baggrund af faglige, lægelige, etiske og allemulige andre relevante vurderinger. En plads iheroinunderstøttet behandling koster virkeligmange penge, fordi det er en behandling, hvorbrugeren skal komme ofte, og hvor der skal være massiv personaledækning.De penge vil samfundet gerne betale – så langt så godt!Men problemet opstår, da heroinunderstøttet behandling ikke forgåri Kolding. Derfor skal han behandles i Esbjerg. Det er borgeren med på– han tager gerne turen dagligt for at få den hjælp, han har brug for, ogsom er vurderet til at være bedst for ham.Desværre er netop denne misbruger ikke i besiddelse af en økonomi,der gør det muligt for ham af egen lomme at betale et månedskort,som koster 1.490 kr. Skal han selv finansiere det, kan det kunske ved at han skære ned på basale fornødenheder som husleje ellermad – ved at han “kører på røven” med heraf følgende bøder, somsamfundet så betaler en socialrådgiver for at hjælpe ham med atsøge henstand på – eller ved, at han fortsætter med “at lave penge”– noget som den heroinunderstøttede behandling ellers normalt ermed til at reducere. Resultatet er, at han må sige nej til det bedstmulige tilbud – og at det bedst mulige tilbud mister en borger, deellers kunne have hjulpet.Råber ikke “RØV”Det forekommer absurd at en bevilling på 1.490 kr. om måneden kan fålov at stå i vejen, men det gør den, fordi ingen af de implicerede instanserhar mulighed for at dække udgiften – trods gode viljer og ønske omat gøre det bedst mulige. Her er det dejligt med en fagforening, der ervores talerør – tager vores perspektiv med videre og siger at det herskal laves om. Tak for det!Det er sådanne eksempler, der gør, at jeg som aktiv i foreningenikke råber “RØV” og smækker med døren, når jeg oplever, at formandentaler for nedskæringer, og for at man igen skal indføre megetlave ydelser for nogle grupper. Jeg håber, at jeg fremover vil opleveflest af de glade dage … Og jeg håber, at min bekymring for hvadvores formand siger, når lærernes fagforening begynder at tale om,at nyuddannede skal arbejde for dagpengesatsen, er fuldstændigubegrundet.AKarina Rohr Sørensen er socialrådgiver.Til daglig er hun stedfortræder på Roskildehjemmet.10 SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012


Mor - jeg troede,at du allerede var dygtigereend far......Er du i kontakt med personer, som ønsker at opkvalificere sig i de fag,de mestrer nu? Som vil styrke deres færdigheder i dansk og matematik?Eller som har lyst til og mod på en helt anden arbejdsretning?Det er VEU-centeret, der kan fortælle om mulighederne.På VEU-centrene rundt om i helelandet er voksen- og efteruddannelser nemligsamlet under ét tag for at gøre det så nemt sommuligt. Det eneste, man skal gøre, er at ringe på70 10 10 75 eller gå ind på veu-center.dk. Så erdet første skridt taget på vejen mod mere uddannelse.Check dine muligheder påveu-center.dk eller ring 70 10 10 75


11/05/12 13.01KOMMENTAREr det nyt? Nej.Er det sørgeligt? Ja!En række socialrådgivere fra forskellige områder i faget er dybt uenige med synspunkter bragt til torvsi artiklerne om loftet på sygedagpenge i Socialrådgiveren i april og uddyber her hvorfor.AF HANNE REINTOFT, MAIBRIT HYNKEMEJER, SOCIALRÅDGIVER, JOBCENTER ESBJERG, SOLVEIG MUNK, SOCIALRÅDGIVER OG PSYKOTERAPEUT, BOLIGBEVÆGELSENAARHUS, MAJKEN MUNCH PEDERSEN, SOCIALRÅDGIVER OG STUD.CAND.SOC., BITTEN NYGAARD, SOCIALRÅDGIVER, 3F ESBJERG, LENE NEDERGÅRD, SOCIALRÅDGI-VER OG LEKTOR VED INSTITUT FOR SOCIALT ARBEJDE METROPOL, SABINE HANSEN, SOCIALRÅDGIVER, ESBJERG KOMMUNE, CHARLOTTE NORUP LOMHOLDT,SOCIALRÅDGIVER OG STUD.SOC., TIDLIGERE HANDICAPTEAM STRUER, SARAH HENNEBERG, SOCIALRÅDGIVER, JOBCENTER ESBJERG, KARINA LARSEN, SOCIALRÅDGI-VERSTUDERENDE, METROPOL OG LINE BRITT MADSEN, SOCIALRÅDGIVER OG STUD.CAND.SOC., TIDLIGERE 3FRegeringensvigterlangtidssygeTre ud af fire socialrådgivere vil beholde loftet på sygedagpenge.Dermed erklærer de sig uenige i regeringens forslag om at fjernedet omstridte loft. Socialrådgiverne frygter store menneskeligekonsekvenser, hvis regeringen gør alvor af planerne.TEKST MARIE AGERBÆK OG ANNE BRINK ILLUSTRATION SOLVEIG MØNSTED HVIDTReolerne på socialrådgiver Marie Pedersens kontorForklaringen på den overraskende holdning er, at det harbugner af tykke, grå sagsmapper, der hver især fortælleret sygt menneskes historie. En åben mappe ligger på fjerner loftet.alvorlige menneskelige konsekvenser, hvis regeringenskrivebordet og afslører, at en mand nu får stoppet sinesygedagpenge. Mandens hænder sitrer, og han støtter sigtil bordet. Han synker ned på stolen og hulker: “Jamen, jeg – Jo længere tid du går hjemme og fokuserer på din sygdom,jo mere syg bliver du, forklarer Marie Pedersen. Herer jo syg! Så skal jeg vel have sygedagpenge?”Det oplagte svar vi le være ja. Men sygedagpenge er en kan varighedsbegrænsningen være den motivation, sommidlertidig ydelse og har en varighedsbegrænsning på ét år. hjælper den sygdomsramte tilbage i job.Marie Pedersen oplever ofte, at borgere græder og tiggerom hjælp, når hun fortæ ler dem, at de ikke længere 2008 bekræfter, at jo længere tid du er sygemeldt, destoEn undersøgelse lavet af Beskæftigelsesministeriet ikan få sygedagpenge.sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet.A ligevel er hun som de fleste af sine socialrådgiverkollegerimod regeringens forslag om at fjerne varighedsdagpengemodtagerei Københavns Kommune. He ler ikkeJohan Schmidt er socialrådgiver og arbejder med sygebegrænsningen.Det viser en rundspørge blandt socialrådgivere,der arbejder med området over hele landet. – Umiddelbart lyder det mest humant at sige: Ladhan mener, at regeringens forslag hjælper de sygemeldte.osEn sygdomskildeI forlængelse af artiklerne om socialrådgiverefor varighedsbegrænsning på sygedagpengei Socialrådgiveren 7-2012 og deres megetensidige vinkel vil vi tillade os at tage kraftigtafstand fra de synspunkter og vurderinger,der fremkommer i artiklerne. De virker på osså usaglige og udokumenterede, at vi finderdet urimeligt at lade dem stå uimodsagt.Først vil vi dog gerne spørge, hvor vi kanlæse mere om “rundspørgen” (i artiklerne,red.), der viser, at 75 procent af socialrådgivernegår ind for loft over sygedagpenge?Denne påstand harmonerer nemlig så dårligtmed den virkelighed, vi oplever, at vi megetgerne vil have mulighed for selv at bedømmevaliditeten af såkaldte “rundspørge”?Tre ud af fire socialrådgivere mener, atregeringen gør de syge en bjørnetjenesteved at fjerne loftet over sygedagpenge.SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 2012 19Borgere er afhængige af systemetMarie Pedersen udtrykker i artiklen, at “jo længere tid du går hjemmeog fokuserer på din sygdom, jo mere syg bliver du”, hvilket af redaktionenunderstøttes med en undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet.Undersøgelsen skulle angiveligt vise, at jo længere tid, du er sygemeldt,desto sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet.Hertil vil vi indvende, at man ikke kan tale om en egentlig kausalforklaringimellem på den ene side sygdommens varighed og på denanden side tilbagevenden på arbejdsmarkedet. Sammenhængen kannemlig ligeledes skyldes, at langvarig sygdom skyldes alvorlig sygdom,og at det derfor er sygdommens alvor, og ikke dens varighed, dervanskeliggør en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.Hænger det i virkeligheden sådan sammen, vil loftet over sygedagpengepå ingen måde medvirke til, at den syge vender hurtigere tilbagetil arbejdsmarkedet, men blot at den syge forsvinder fra statistikkenover sygedagpengemodtagere.Johan Schmidt bakker i artiklen op om loftet på sygedagpenge medhenvisning til, at man ellers vil skabe klienter og gøre borgerne afhængigeaf systemet. Vi vil i denne sammenhæng henvise til, at det er basisvideni vores fag, at de mennesker, der møder op på socialforvaltningener afhængige af systemet, det offentlige og den hjælp, de her kan få. Dehar ikke noget alternativ, uanset om vi bryder os om det eller ej.Som syg er man om muligt endnu mere afhængig af denne hjælp.Derudover finder vi det på sin plads at minde om, at ”sygedagpenge”faktisk kan udbetales, fordi de fleste af os betaler (høj) skat i Danmark.Så er det vel også kun rimeligt, at man kan få nogle af sine egnepenge udbetalt, når man rammes af sygdom? Det er vel sådan, en“social forsikring” skal virke?18 SOCIALRÅDGIVEREN 07 I 201212 SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012


Derudover finder vi det på sin plads at minde om,at “sygedagpenge” faktisk kan udbetales, fordi defleste af os betaler (høj) skat i Danmark. Så er detvel også kun rimeligt, at man kan få nogle af sineegne penge udbetalt, når man rammes af sygdom.Sygdom er ikke en hobbyMarie Pedersen beskriver i artiklen, hvordansygdom alt for ofte gennemsyrer folks hverdag.Så meget, at det næsten bliver en hobby.Hun beskriver endvidere, hvordan sygdompåvirker selvværd, status og identitet.Vi vil tillade os at spørge, om der er nogetnyt i dette?Nej.Er det sørgeligt?Ja, naturligvis er det dét.Vil syge med dårligt selvværd automatisk fåbedre selvværd af at miste forsørgelsen?Nej, denne årsagsforklaring findes derefter vores bedste overbevisning intetbelæg for.Marianne Wiemann udtrykker i artiklen, atkommunerne med en afskaffelse af varighedsbegrænsningenvil komme til at have borgeresygemeldt i “længere tid end nødvendigt”.Men hvem skal egentlig vurdere, hvor lang tidder er nødvendig for at blive rask? MarianneWiemann? Egen læge? Vi forestiller os, at deborgere, der fortsat erklæres “fuldt uarbejdsdygtige”efter 52 uger, vil være ganske uenigei, at de går “unødigt sygemeldt”.Marianne Wiemann mener, at politikerneglemmer den “psykologiske effekt, loftethar på de fleste sygedagpengemodtagere” og fremstiller denne somværende en hensigtsmæssig effekt.Til dette må vi blot erklære os dybt uenige. Den psykologiske effekt,vi har oplevet varighedsbegrænsningen have på sygemeldte, er i altovervejendegrad stressende og angstfremkaldende.Det leder os frem til en væsentlig pointe: Hvis vi kunne få nogle sygemeldtehurtigere i arbejde ved at fastholde varighedsbegrænsningen,ville det så være prisen værd? Nemlig at andre, reelt syge, misterforsørgelsen? Hvilket hensyn bør veje tungest?Vi vil afslutningsvis opfordre til, at vi alle indimellem foretager dét,Bettina Post kalder “mig selv-testen” og spørger os selv, om vi ønskerdét gjort mod os selv, som vi gør mod andre? Ville jeg selv ønske atrisikere at miste min forsørgelse, hvis jeg ikke i tide er i stand til atblive rask, når/hvis jeg engang bliver syg? ASOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012 13


Fra asbestlofter tilpsykisk arbejdsmiljøSocialrådgiver Inge Jensen har været arbejdsmiljørepræsentant i 24 år. Og hvor hun tidligerekun tog sig af de fysiske forhold på arbejdspladsen, dominerer det psykiske arbejdsmiljø i dag.TEKST BIRGITTE RØRDAM FOTO KISSEN MØLLER HANSEN– Jeg var glad for mit job som socialrådgiverog havde aldrig tænkt over, at det kunne væreinteressant at blive arbejdsmiljørepræsentant,men i 1987 kom min tillidsrepræsentantog spurgte, om det ikke var noget for mig atstille op. Jeg sagde ja og blev valgt, og i år harjeg været sikkerhedsrepræsentant – som jo idag hedder arbejdsmiljørepræsentant – i 24år i jobcenter Aarhus Nord.Det fortæller socialrådgiver Inge Jensen, deri marts rykkede til Jobcenter Aarhus Centrumog nu afventer sin endelige placering i Jobog Sundhed som led i en omstrukturering iAarhus Kommune.– Dengang jeg blev valgt, var arbejdsmiljøikke noget, vi beskæftigede os meget med.Det handlede mest om det fysiske arbejdsmiljøsom asbestlofter og ventilation i lokalerne– det var et overskueligt job, og det regnedejeg godt med, at jeg kunne klare, siger hun.Vold og trusler kom tilEfter nogle fredelige år, hvor Inge Jensenkunne nøjes med at tage sig af indeklimaet,skete der imidlertid et skred i funktionen.– I 900’erne begyndte vi som noget nyt at sevold og trusler på arbejdspladserne. I AarhusKommune oplevede vi blandt andet, at en socialinspektørblev slået ned, og det satte for alvor gang i diskussionenom, hvad man kan stille op mod vold. Vi kom på konflikthåndteringskurser,jeg fik mere at lave, og i kølvandet på volden kom problemermed det psykiske arbejdsmiljø som stress og udbrændthed, og det gavigen mere arbejde.Samtidig med at arbejdsbyrden steg, blev opgaverne ifølge IngeJensen mere komplekse. For hvordan håndterer man psykisk arbejdsmiljø?– I dag laver vi sammen med ledelsen arbejdspladsvurderinger for atkortlægge, hvad der er af trivselsproblemer og se på, hvordan vi kanløse dem. Men det er svært at måle det psykiske arbejdsmiljø, og detbliver ikke bedre af, at undersøgelsen foregår elektronisk, så vi ikketaler med hver enkelt. Og så er det svært at løse disse problemer, somjo ofte udspringer af arbejdsmængden og vores arbejdsbetingelser,siger hun og fortsætter:– Omvendt kan noget så konkret som et lavere sagstal hjælpe, så vifår tid til at lave vores arbejde. Men det tager tid at få sagtallet bragtned, og i Aarhus Kommune er der lang vej igen. Vi bruger stadig meretid på bureaukrati end på borgerne, og det kan ikke undgå at påvirkedet psykiske arbejdsmiljø i en dårlig retning, siger hun.Støtter sygemeldteArbejdet som arbejdsmiljørepræsentant er også blevet mere krævendepersonligt, mener Inge Jensen. Her tænker hun blandt andet påsygesamtalerne, hvor hun fungerer som bisidder for kollegaer, der ersygemeldt, ofte på grund af stress.– Det er hårdt at være med til sygesamtaler med kollegaer, fordi derer så meget på spil for dem, men jeg er blevet ret erfaren efterhånden,14 SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012


og det er utrolig vigtigt, at der er en med tilat støtte de sygemeldte, så på den måde erdet også tilfredsstillende. Og så bliver jeg jostøttet af Dansk Socialrådgiverforening, somblandt andet arrangerer kurser for arbejdsmiljørepræsentanterneog sørger for, at vimøder hinanden i faglige sammenhænge fleregange om året.Inge Jensen har altid sagt, at hun aldrig vilstille op til kampvalg, og det har hun hellerikke gjort. Men hun kan lide jobbet, og hun synes, at hun har fået megetud årene som arbejdsmiljørepræsentant– Jeg har efterhånden fået en del erfaring i at samarbejde med tillidsrepræsentanterog ledelse. Jeg har haft indflydelse, og den harjeg kunnet bruge til at støtte mine kollegaer. Samtidig har mit hvervbetydet, at mit arbejdsliv har været meget alsidigt med kurser og storberøringsflade, og så er det jo simpelthen sjovt at være med, hvortingene sker.I april stillede Inge Jensen op som arbejdsmiljørepræsentant på sinnye arbejdsplads – og blev valgt. Aredaktionen@socialrdg.dkMERE OM AMIRHvad er en arbejdsmiljørepræsentant?AMiR er valgt af sine kolleger til atvaretage deres interesser i arbejdsmiljøspørgsmålpå arbejdspladsen.Hvad laver en arbejdsmiljørepræsentant?AMiR skal – i samarbejde med lederen– arbejde med forebyggelse, planlægningog kontrol af arbejdsmiljøforholdenepå arbejdspladsen.Hvad har arbejdsmiljørepræsentantenret til?AMiR skal have rimelig tid til opgaverneog har ret til at deltage i kurserom arbejdsmiljø. AMiR er omfattet afsamme beskyttelse mod afskedigelsesom tillidsrepræsentanten. MangeAMiR får løntillæg for funktionen.Hvad gør Dansk Socialrådgiverforeningfor arbejdsmiljørepræsentanten?Nyvalgte AMiR får en grundig introduktionsamtale.DS-konsulenterneyder råd og vejledning i arbejdsmiljøspørgsmål.DS tilbyder temadage omarbejdsmiljø og informerer løbendeom nyheder på arbejdsmiljøområdet.SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012 15


Akuttilbud hjælperkriseramte borgereI Hedensted Kommune kan borgere i personligkrise få hjælp af et akutteam, der rykker ud– alle døgnets timer året rundt.TEKST BIRGITTE RØRDAMKeld SørensenBorgernesynes, at deter dejligt, atvi reagererså hurtigt .SocialrådgiverKeld SørensenFOTO SCANPIX– Vi har åbent, når kommunen og lægen harlukket, og vi har mulighed for at handle her ognu, og det gør, at de kriseramte borgere, derkontakter os, føler sig mødt og hørt. Og det, atborgerne kan få fat i os, når de selv oplever, atde har brug hjælp, betyder, at de er motiveredefor at gøre noget ved deres situation.Sådan lyder det fra socialrådgiver KeldSørensen. Han er projektleder i HedenstedAkut Team, som er et døgnåbent tilbud til alleborgere, der har en psykisk lidelse eller eri personlig krise som følge af for eksempelmisbrug, arbejdsløshed eller skilsmisse.Hedensted Akut Team, som har eksisteretsiden januar 2010, er finansieret af Satspuljemidlerforeløbig frem til udgangen af 2012.Satspuljen ønskede med midlerne at afdækkebehovet for akuthjælp til borgere med psykiskelidelser og at udvikle metoder i arbejdetmed denne målgruppe. Og i Hedensted Kommune,hvor de siden 1990’erne havde haft etdag- og aftentilbud for psykisk sårbare borgere,var de ikke i tvivl om, at de ville læggebillet ind for at få del i midlerne.– Vi oplevede tidligere, at der var et hul ivores indsats, fordi vi ikke var tilgængeligei de sene aftentimer og om natten. Mangeborgere, der er psykisk sårbare, har det værst,når alle andre sover, og de timer kan væresvære at komme igennem. Det, at de kan få fati os og få vendt de tanker, de har, det hjælperdem med at tage toppen af bekymringen,siger han.Altid noget at laveHver dag året rundt fra kl. 15 til kl. 09 er dermedarbejdere på vagt i de 160 kvadratmetercentraltbeliggende lokaler, der udgør HedenstedAkut Team. Her er kontorer, værelsermed mulighed for overnatning, samt køkkenog bad. Henvendelse sker normalt via telefon,men teamet rykker også ud til borgerne, ligesom de kan komme i AkutTeamets lokaler. Siden 2010 har der været registreret 3.000 henvendelser,hvoraf de 2.000 er fra kriseramte borgere, mens resten harværet fra pårørende og samarbejdspartnere.– Det er forskelligt, hvor mange der ringer, men der er altid noget atlave. Er det en rolig aften, kan det være, vi følger op på borgere, dervar her dagen før, for at sikre, at alt er ok, eller vi kører ud med foldere.Ikke alle borgere kan finde ud af at ringe til os, så det er vigtigt, at vi eropsøgende i forhold til samarbejdspartnere. På den måde kan vi sikreos, at for eksempel den praktiserende læge giver os besked, hvis derer en borger, der opfører sig, som om noget er galt, og så prøver vi selvat etablere kontakt til borgeren.Glade for hurtig hjælpIfølge Keld Sørensen er der bred tilfredshed med Akut Teamet i byen.– Borgerne synes, at det er dejligt, at vi reagerer så hurtigt – mangeer vant til at vente i tre uger eller mere, før de kan komme til med etproblem, og det er længe at vente, hvis man har akutte problemer. Omvendter samarbejdspartnere som politiet, jobcentret, praktiserendelæger og Ungeindsatsen glade for, at de har et sted, de kan henvise til,når de selv ikke er der.– Formålet er at hjælpe borgerne med det konkrete problem, de kommermed, og så slippe dem igen – det kan være at hjælpe med at bliveskrevet op til en bolig, at få etableret kontakt til rusmiddelcentreteller få hjælp til at lægge et realistisk budget. Ofte når vi at tage fat iproblemer, inden de vokser sig store, og på den måde er vores indsatsmeget forebyggende, vurderer han.Arten af henvendelser i Akut Teamet er mangeartede, og Keld Sørensener ikke i tvivl om, at de ind i mellem er med til at afværge meredramatiske begivenheder.– Vi er blevet kaldt ud til mange borgere, hvor vi har talt situationenned. Jeg har for eksempel sammen med vagtlægen fået tvangsindlagten borger, som ellers nemt kunne have gjort skade på sig selv ellerandre. Og i sidste uge lykkedes det os at få talt en selvmordstruet fraat skyde sig selv.– Men ofte er det bare det, at vi er der og lægger øre til, der gør forskellen.Den mest udbredte årsag til, at borgerne henvender sig, er, atde har behov for kontakt, fordi de oplever kaos, er nedtrykte eller harangst, og for dem betyder det meget, at de ved, vi er der. Aredaktionen@socialrdg.dkLæs mere om projektet på www.hedensted.dk16 SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012


A– Jeg elsker at arbejde med denne gruppe mennesker.De er ressourcestærke, har stor kampgejst og livsvilje.Her er mange spændende udfordringer, og så længejeg udvikler mig personligt og fagligt, bliver jeg, siger30-årige Mie Nørby Dahl, socialrådgiver i Veterancentret,Rehabiliterings- og rådgivningsafdeling, RegionHolstebro.18 SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012


Holder soldaterfit for fightTurbulente år med radikale omlægninger og nye opgaver har ikke taget pippet fra tresocialrådgivere i Forsvaret. De elsker deres job.TEKST JEANNETTE ULNITS FOTO KISSEN MØLLER HANSENMachokultur med kæft, trit og retning og uendelige marchsangesom baggrundsstøj. Det kunne være en forestillingom arbejdsvilkårene for socialrådgivere i Forsvaret. Mendet er nok nærmere sådan, at de fleste intet aner om,hvilke opgaver og udfordringer, der er inden for hegnet.Simpelthen fordi de ikke har tænkt på Forsvaret som enmulig arbejdsplads.Sådan var det i hvert fald for socialrådgiverne Mie NørbyDahl, Rikke Søndergaard og Bruno Christophersen, der nuhar været ansat i henholdsvis tre, tretten og tredive år. Dehavde som nyuddannede planlagt andre veje, men havnedetilfældigt i Forsvaret.De fortæller her om nogle hårde år med omrokeringer,nyorientering og en decentral struktur, der blev centraliseret.Men afliver også myten om militante dinosauruser ogløfter sløret for en stærk brugerkreds og gode samarbejdspartnere:– Jeg elsker at arbejde med denne gruppe mennesker. Deer ressourcestærke, har stor kampgejst og livsvilje. Her ermange spændende udfordringer, og så længe jeg udviklermig personligt og fagligt, bliver jeg, siger 30-årige MieNørby Dahl, der ellers havde kig på patientforeninger ogsygehuse, da hun for tre år siden så jobopslaget.Nye opgaver og ny målgruppeI Forsvaret gror man ikke fast, fortæller 38-årige RikkeSøndergaard, der som nyuddannet satsede på misbrugsområdet.De sidste mange år har godt nok budt på radikaleændringer, men hun har alligevel ikke haft lyst til at søgevæk:– Dels tror jeg ikke, at udviklingen vil blive helt så voldsomfremover, dels har jeg under min ansættelse taget entreårig efteruddannelse i psykologi på deltid på AalborgUniversitet. Den vil jeg gerne bruge til at undervise foreksempel kommunale sagsbehandlere, der arbejder medveteranerne, siger hun.Forklaringen på de store strukturændringer findesblandt andet i Danmarks øgede forsvarspolitiske engagementi udlandet. Tidligere var socialrådgivernes målgruppeførst og fremmest de værnepligtige, som blev indkaldt iop til 18 måneders tjeneste. I dag er værnepligten sat nedtil som udgangspunkt fire måneder, og det har selvfølgeligskrumpet opgaven betydeligt. Men mest af alt harsocialrådgivernes brugerkreds og opgaver ændret sigmest i takt med at Danmark fra og med sidst i 1980’erneengagerede sig i internationale operationer i Balkan, Irakog Afghanistan. I dag er de primære opgaver at støttesoldater og deres familier før, under og efter en udsendelse,og fokus har de senere år været på hjælp og støttetil veteraner og deres pårørende i forbindelse med fysiskeog psykiske skader.Veteranerne fylder mestDet er faktisk hele 61 år siden, den første socialrådgiverblev ansat i Forsvaret. Ud fra devisen “en soldat medproblemer er en dårlig soldat” rådgiver og afhjælper Forsvaretsomkring tyve socialrådgivere sociale problemer, såsoldater før, under og efter udsendelse er fit for fight. Deskal desuden sikre ansatte og deres pårørende adgang tilstøtte og forebyggelse i sociale sager, forklarer Mie NørbyDahl, der er ansat i Veterancentret, Rehabiliterings- ogrådgivningsafdeling, Region Holstebro:– Generelt er det veteranerne, der fylder mest. Socialrådgivninger blevet et livslangt tilbud til veteraner medproblemer, der relaterer sig til deres udsendelse – udvikleti lyset af at for eksempel PTSD kan dukke op mange årefter hjemsendelsen.Socialrådgivernes andre opgaver er at hjælpe skadedesoldater i gang med deres arbejdsliv igen og få deres liv påplads med familiens behov. De tager sig af sygedagpengeopfølgning,samarbejder med Arbejdsskadestyrelsen,gennemgår sagsakter, sørger for den forsikringsmæssigedel, legatansøgninger, indskud til lejlighed, medicin,sportsproteser og så videre. De har desuden et samarbejdemed kommunerne om rehabilitering, særlig bolig,proteser m.m., og de tager på hjemmebesøg, er bisiddereog sparringspartnere for kommunerne, som de også holderkurser for.Mie Nørby Dahl er uddannet i 2008 og havde sit førstejob i en børne- og familieafdeling. Hun nyder at være udeaf myndighedsrollen, så hun kan koncentrere sig om rådgivningen.Og i arbejdet med soldaterne og deres familierSOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012 19


kan hun stadig bruge sine erfaringer fra det kommunale:– I mit tidligere job gjorde rammerne det svært at giveborgerne den tid, de havde brug for. Det kan jeg her, ogjeg er glad for de varierede opgaver, der følger med voresmeget forskellige målgruppe, forklarer socialrådgiveren,der sideløbende er i gang med en uddannelse på Dispuk inarrativ samtalepraksis.Forsvarets socialrådgiverordning er forankret i Veterancentreti Ringsted, som åbnede i 2011. Forsvarets i alt20 ansatte socialrådgivere er placeret på kaserner rundtom i landet og organiseret i regionerne Aalborg, Holstebroog Fredericia samt Slagelse og Høvelte for at sikre,at støtten findes tæt på soldaterne, veteranerne og depårørende.Ordningen kaldes Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjenesteog er placeret uden for det militære kommandosystem.Dens grundsten blev lagt for at genskabebefolkningens tillid til det danske forsvar efter besættelsen,og den skal sikre uafhængighed til at kunne fungeresom en faglig og uafhængig “ombudsmand” for brugerne,fremgår det af hjemmesiden om Forsvarets OplysningsogVelfærdstjeneste.Et job med sort snakStore udfordringer og faglig tyngde er noget af det, dergiver Rikke Søndergaard arbejdsglæde. Hun faldt som heltnyuddannet over et kortere vikariat i Forsvaret:– Jeg havde ikke anden joberfaring og husker jobstartensom svær. Jeg var ret frustreret over ikke at kunne forståden sorte snak med de uendelige mange skrevne og talteforkortelser, vi bruger herinde. Der er også ret krævendeopgaver, som for eksempel masseundervisning af 400-500soldater og pårørende – det kan godt være en ordentligmundfuld selv for en erfaren socialrådgiver.– Jeg var glad for den bredde, vi tidligere havde i opgaverne- det var ikke kun soldaterne, men også rengøringsdamen,der skulle skilles, og pedellen, der havde fåetet handicappet barn, jeg arbejdede med. Omvendt har vimulighed for stor faglig tyngde, og jeg kan godt lide densocialfaglige og lovgivningsmæssige udfordring, der kanvære i forhold til at hjælpe dem, der er kommet til skade,siger socialrådgiveren, hvis vikariat endte med at trækkelidt ud. Hun er nu ansat på 13. år i Veterancentret, Rehabiliterings-og Rådgivningsafdelingen, Region Aalborg.Rikke Søndergaard fortæller, at en nyere opgave er deobligatoriske samtaler med de repatrierede – soldater, derfor eksempel er kommet til skade eller bliver kaldt hjemfør normal tid, fordi der er sket noget i deres familie:–DDe skal “landes” for at undgå dønninger både socialt ogmentalt, da de kan føle, at de har svigtet kammeraterne.Og så har vi en enkelt opgave tilbage, der handler om decivilt ansatte, nemlig ved langtidssygemeldinger. Det erden eneste opgave, der også trækker et arbejdsgiverfokusind i vores rolle, da det selvfølgelig er i Forsvaretsinteresse at få de ansatte ud af sygemeldingen. Desudentager vi os af arbejdsskader sket her i landet og er med tilat passe døgntelefonen for veteraner og pårørende medakutte behov.Skønt at arbejde med ikke-udsatteAlle tre socialrådgivere fortæller, at socialrådgiverordningener en integreret og respekteret del af Forsvaret, der“kommer ind med modermælken hos de værnepligtige”. Alligevelvar det med forventninger om firkantede regler ogstive machomænd at Bruno Christophersen tilbage i 1982mødte op til sin første arbejdsdag:– Det viste sig hurtigt at være en ud af 100, der kunnebekræfte de fordomme. Tværtimod udviser vores samarbejdspartnerei uniform lydhørhed, respekt og socialforståelse – og de soldater, der kommer hjem med skader,har en kæmpe livsvilje og kampstyrke.Bruno Christophersen blev uddannet i 1979 og varkommunalt ansat de første knap tre år, da han fik øje påForsvarets jobopslag i fagbladet Socialrådgiveren:– Det var lige mig, blandt andet fordi jeg helst vil arbejdemed ikke-udsatte mennesker. Jeg har haft 30 år rigtiggode år her, hvor jeg har haft et stort professionelt ansvarog har kunnet bruge den faglighed og det helhedssyn, jeglærte på uddannelsen, siger den 60-årige socialrådgiver,der er ansat i Veterancentret, Rehabiliterings- og rådgivningsafdelingeni Region Høvelte nord for København. Hanhar efterlønsbeviset i hus, men vil gerne give jobbet fem årmere – også selv om alt ikke er helt så perfekt som før:– Forsvaret og vores arbejdsbetingelser har gennemårene gennemgået adskillige ændringer – mest markant erdet, at vi er gået fra en decentral til en centraliseret struktur.Ressourcerne måtte prioriteres, og i dag servicerer vifor eksempel ikke vores civile ansatte. For mig er det ettab, selv om det er et reelt sted at prioritere, nu hvor derer andre tilbud til dem, blandt andet i kommunerne, sigerBruno Christophersen. Ajeannetteulnits@gmail.com20 SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012


KRIGSVETERANERStop offergørelsenaf veteranerneDe sidste års store mediefokus på danske veteraners psykiske mén efter internationale missionerhar skævvredet billedet af de udsendte soldater, mener socialrådgivere ansat i Forsvaret.TEKST JEANNETTE ULNITSMere end hver femte danske veteran føler,at de har fået fysiske eller psykiske mén afat være udsendt på internationale missionersom soldater. Det er et af de svar, SFI har fåetefter at have interviewet godt 3000 veteraner.Socialrådgiverne Mie Nørby Dahl, BrunoChristophersen og Rikke Søndergaard eransat i Forsvaret. De arbejder blandt andetmed psykisk medtagede veteraner og mener,at det ville klæde medierne at skrue vidvinklenpå:– Jeg er så træt af, at medierne hælderveteranerne ind i en offerrolle. Veteranernehar udført en opgave, som de fortjener anerkendelsefor – og det samme gælder derespårørende. Soldater, der bliver ramt af fysiskeeller psykiske skader, skal ikke underkendes,men der er faktisk også andre historier endsygdom, død og ødelæggelse, mener MieNørby Dahl, der selv har et par bud på nyepositive vinkler:– Jeg synes, at verden hører for lidt om detsærlige sammenhold og livslange venskab, deudsendte får – og den stolthed, der ligger i athave givet sit bidrag til en vigtig mission. Deter ultimativt at lægge sit liv i kammeraterneshænder og at vide, at man løfter i samlet flok.Arbejdsmarkedet har brug for de helt unikkekompetencer, de udsendte professionelt ogpersonligt får med hjem – de kan samarbejde,har stor kulturel forståelse, er villige til at påtagesig et stort ansvar, kan håndtere stressog kender egne grænser rigtig godt.Verden kigger skævt til de hjemvendteVeteranerne er også selv belastede af generaliseringerneog historierne om soldater, derbliver utilregnelige, mener Rikke Søndergaard:– De oplever, at verden nu ser dem som potentielt farlige, á la “Sabelmanden”(en psykisk syg veteran, der gik amok med en sabel og blevskudt af politiet, red.). De, der udvikler PTSD, er meget forskellige –nogle er helt ødelagte, mens andre faktisk kan tage en uddannelse påordinære vilkår og efter behandling få et normalt liv. Medierne kunneogså interessere sig for de mange soldater, der fysisk er slidt i styk-Jeg er så træt af, at medierne hælderveteranerne ind i en offerrolle. Veteranernehar udført en opgave, som de fortjeneranerkendelse for – og det samme gælderderes pårørende.Socialrådgiver Mie Nørby Dahl, Forsvaretker, for eksempel i ryg og knæ, men som på grund af lovgivningen ingenerstatning kan få. Helt unge mænd ned til 20-25 års-alderen udviklerstore skader som diskosprolaps og slidgigt. Men for at kunne få anerkendtsin arbejdsskade, skal man lidt firkantet sagt enten have væretudsat for en ulykke eller kunne påvise, at man for eksempel gennem 25år har løftet så og så mange tons dagligt, forklarer hun.Bruno Christophersen mener også, at befolkningen har fået et misvisendebillede af veteraner som gruppe i de senere år. Hans fokus er påden dannelsesproces, soldaterne gennemgår:– De fleste modnes langt hurtigere end månederne i en udsendelsesperiodeberettiger, og jeg er ret benovet over deres fighterånd. Det erdrenge, der tager af sted – og de kommer hjem som voksne mænd medselvindsigt, ro og en mere pragmatisk livsholdning, siger han. Ajeannetteulnits@gmail.comSOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012 21


KOMMENTAREr værdigrundlagetved at smuldre?Det tværfaglige arbejde har ofte trange kår i sparetider, men tværfaglighed og helhedssyn er grundbyggesteni psykiatrien, og derfor er der grund til bekymring for det fremtidige socialfaglige arbejde påområdet.AF LISBETH FALK BOM OG FÆLLESKLUBBEN AF SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE VED BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK AFDELING I REGION SJÆLLANDLisbeth Falk BomVi er bekymrede for, at værdigrundlaget for børne- og ungdomspsykiatriener ved at smuldre. Det kan være svært atse en sammenhæng mellem det formulerede værdigrundlagi psykiatriplanen for Region Sjælland og den konkretedaglige praksis.I Psykiatriplanen står der: “Patientens sygdom skal sesi en bred sammenhæng, hvor både biologiske, psykologiskeog sociale forhold spiller ind. Behandlingen skalderfor tage udgangspunkt i alle tre faktorer.” I dagligdagenoplever vi, at der er så stor fokus på nedskæringerog effektiviseringer, at man udfordrer helhedssynet ogdet tværfaglige arbejde. Desuden er vi bekymrede for, atnutidens tendens til at fokusere mest på naturvidenskabeligeforklaringsmodeller er ved at finde indpas i på voresområde.I dagligdagen oplever vi, at der erså stærkt fokus på nedskæringer ogeffektiviseringer, at man udfordrer helhedssynetog det tværfaglige arbejde.Tværfaglighed skaber mervidenI de faglige drøftelser af, hvad der er nødvendigt, og hvadder er tilstrækkeligt for en børne- og ungdomspsykiatriskundersøgelse, er helhedssynet centralt. En undersøgelsemå ikke begrænses til at blive en af- eller bekræftelse afen diagnose. En kvalificeret undersøgelse skal belyse barnetseller den unges totalsituation, så man i tilstrækkeligtomfang får belyst både de medfødte og de opvækstbetingedevanskeligheder og ressourcer.Væsentlige komponenter til at få et samlet indtryk afbarnets/den unges ressourcer og vanskeligheder er livshistoriernehos både barnet, den unge samt forældrene,beskrivelser og observationer af barnet og den unge fra deforskellige miljøer de indgår i – hjem og skole/daginstitution– og psykologiske undersøgelser. Det giver tilsammenet kvalificeret grundlag for at kunne stille en diagnose oganbefalinger for behandling.Det kræver en tværfaglig og fagligt kompetent personalegruppeat kunne indhente disse relevante oplysninger,observere, undersøge og vurdere materialet forsvarligt.Målet for arbejdet er en fælles stillingtagen. I en engageretmedarbejdergruppe vil hver medarbejder arbejdeud fra vedkommendes faglige viden og erfaring – medrespekt og interesse for de andres fagområde. Der vilover tid opstå en vis afsmitning mellem faggrupperne, ogmedarbejderne vil hver især integrere dele af andre faggruppersviden i deres egen, hvorved ny viden opstår. Dettværfaglige arbejde er en proces, hvor det faglige produktbliver mere end det, den enkelte bidrager med – nemliget kvalitativt produkt i form af merviden. Præcis dennemerviden er nødvendig for, at den enkelte medarbejderkan optræde som en kvalificeret repræsentant for gruppen.Alle faggrupperne er altså vigtige, men ikke i sig selvtilstrækkelige for at kunne løse den børne- og ungdomspsykiatriskeopgave.22 SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012


FOTO EN:60Vi bidrager med central videnSom socialrådgivere i børne- og ungdomspsykiatrienbidrager vi med central viden og erfaring i form af helhedssyn,systematisk sagsarbejde, familie- og netværksarbejdesamt visse juridiske aspekter. Flere socialrådgiverehar suppleret grunduddannelsen med blandt andet familieellerandre terapeutiske efteruddannelser, og de fleste harmange års erfaringer i arbejde med familier og børn, derhar store følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Vibidrager således med central viden og erfaring i de børneogungdomspsykiatriske undersøgelser og behandlinger.Vi får blandt andet henvist børn og unge, hvis forældre erpsykisk syge eller socialt dårligt stillede, og hvor børnene/de unge anses for at have symptomer på psykiatriskelidelser. Ved nærmere udredning viser det sig at være børnog unge i dårlig trivsel, der er i gang med en skæv følelsesmæssigog social udvikling. De vil kunne udvikle psykiatriskelidelser, hvis de ikke får relevant støtte.Mange af disse børn og unge har brug for pædagogiskpsykologiskbehandling og alternative skoletilbud. Her ersamarbejdet mellem kommunerne og børne- og ungdomspsykiatrienmeget vigtigt, da den konkrete støtte skalydes i kommunalt regi. Som socialrådgivere i børne- ogungdomspsykiatrien bidrager vi med vores fokus på dissebørn og unge. En væsentlig del af udredningsarbejdetbestår i at tale med forældrene, blandt andet fordi børn ogunge ikke selv kan fortælle om deres tidlige barndom. Desudenhar forældrene og den unge ofte brug for at fortællehver deres historie om, hvad der er problemet, og hvordanfamilien og den unge gensidigt påvirker hinanden. Det ernødvendigt at tale med både forældrene og barnet/denunge for at kunne udrede en del psykiatriske lidelser. Vianser det for etisk uforsvarligt at undersøge og behandlebørn og unge uden også at forstå dem i deres familiemæssigeog sociale kontekst.Går ud over kvaliteten i arbejdetI børne- og ungdomspsykiatrien rammes vi af krav omeffektivisering og harmonisering – blandt andet ved atvi bliver sammenlignet med voksenpsykiatrien og densomatiske behandlingsverden. Desuden mødes vi, i effektiviseringensnavn, med krav om flere ydelser. Desværre erdefinitionen af disse ydelser ikke brugbar inden for voresspeciale, da det kun er samtaler med barnet eller den unge,der tæller som ydelse – ikke den nødvendige kontakt medforældrene.I forhold til ydelsesregistrering er der også det problem,at ikke alle faggruppers arbejde registreres – herundersocialrådgivernes arbejde. I praksis er der så stærktfokus på at registrere ydelser og nedbringe ventelister, atdet er ved at gå ud over kvaliteten i arbejdet. Vi kan somsocialrådgivere ikke bare stiltiende se på denne udvikling.Derfor ønsker vi at dele vores bekymringer og indgå idialog. Aredaktionen@socialrdg.dkSOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012 23


DEBATRedigeret af redaktionenLæserbreveSkriv kort: Læserbreve må kun fylde 2.000 enheder. For lange indlæg bliver returneret eller forkortet af redaktionen. Husk navn, afsenderadresse og evt. telefonnummer.Send gerne foto med. Du kan maile på følgende adresse: redaktionen@socialrdg.dk. Eller sende med post til: Socialrådgiveren, Toldbodgade 19B, 1253 København K.Deadline for læserbreve til nr. 10 er mandag d. 4. juni klokken 9.00.Efterlyser helhedssynetNår flere kolleger i jobcentrene ikke ønskervarighedsbegrænsningen på 52 uger i sygedagpengelovenafskaffet, men tværtimodnævner, at den kan være motiverende foren raskmelding, glemmer de at se på helhedssyneti det sociale arbejde. Ændredevilkår, for eksempel en manglende indtægt ifamilien, giver ikke en hurtigere tilbagevendentil arbejdsmarkedet, når behandlingernef.eks. ikke er afsluttet. Jeg efterlyser detbrede og tværfaglige helhedssyn, der giveren kvalificeret forståelse af den sygemeldtessituation.Allerede i 2004 rettede jeg sammen medkolleger i den fynske fagbevægelse henvendelsetil Folketingets arbejdsmarkedsudvalgfor at henlede opmærksomheden på sygemeldte,som havde brug for længerevarendesygemelding og evt. afklaring af arbejdsevne.Vi påpegede dengang behovet for en afskaffelseaf 52 ugers reglen og en optimeringaf opfølgningsindsatsen i kommunerne. Iøjeblikket er der hver uge to-tre medlemshenvendelserom påtænkt ophør eller ophør afsygedagpengeudbetalingen.Det skal også nævnes, at der er gode erfaringeri de kommuner, der i øjeblikket arbejdermed det såkaldte TTA-projekt (Tilbage tilarbejdet), der indeholder en tværfaglig afklaring,en øget koordinering og sidst, men ikkemindst, en tidligere indsats.Elsa Knudsen, socialrådgiver i 3F VestfynVarighedsbegrænsning er ikke god socialrådgiverfaglighed – det er liberal politik!Det var med en vis portion vantro at vi i Socialrådgiveren nr. 7 kunnelæse, at tre fjerdedele af sygedagpengesocialrådgiverne mener, atvarighedsbegrænsningen på SDP har decideret positiv effekt.For det første vil vi gerne slå fast, at varighedsbegrænsningen ikke ergod socialrådgiverfaglighed – det er derimod liberal politik og et – foros at se – eklatant eksempel på et borgerligt, snævert menneskesyn!Helhedssynet i den socialmedicinske indsats på sygedagpengeområdeter jo alfa og omega for en effektiv og langsigtet positiv effekt!Samarbejde på tværs af sektorer og aktører med borgeren somomdrejningspunkt og kaptajn på broen i et tvær- og flerfagligt samspiler det, som skaber de varige og frugtbare effekter for alle parter.Uden kunstige begrænsninger for, hvor længe borgerens sygdom er,om at blive lindret, bedret eller helet – delvist eller helt – DET er godsocialrådgiverfaglighed!Ethvert frugtbart samarbejde bygger på tillid og dialog, og derfor børvi jo altid tage udgangspunkt i tillid til borgerne og til de papirer, dekommer med. Men det er en tillid, som nogle borgere øjensynligt bryderifølge artiklen, idet det fremføres, at borgerne pludseligt bliver raskenår sygedagpengene stopper. Sådan fungerer det jo ikke med sygdom.Det er de færreste længerevarende sygdomme, som bare pludseligtforsvinder igen. Og så er der kun muligheden for, at man mener, at disseborgere – og deres praksis- og speciallæger, har snydt og snyder systemetmed at sige, at de her borgere er mere syge, end de er.Men vi tror ikke på, at så mange borgere, praksis- og speciallæger bedragersystemet. Eller at sygdom forsvinder ved at presse patienternetil at blive raske! Så hvad skal vi så med varighedsbegrænsningen?Ikke så voldsomt meget mener vi – den burde faktisk afskaffeshelt! Dels fordi der selvfølgeligt altid skal sættes tidligt og helt ind isagerne, og fordi de syge borgere ved, at de med varighedsbegrænsningenmister deres (ovenpå krisen ofte skrøbelige) økonomiskefundament, hvis de er gift (jf den gensidige forsørgelsespligt) – hvilketbåde stresser under sygedagpengeperioden og dermed bremserhelingsprocessen og forværrer den samlede situation!En nærmere undersøgelse af, hvad der videre skete med disseborgere, som mister deres sygedagpengeret, selvom de stadigvæker syge, kunne bestemt være et interessant og vigtigt supplement tildebatten.Med venlig hilsenJohn Hyrup Jensen & Mette ValentinSocialrådgivere og regionsrådsmedlemmer for “Socialistisk Balance” iRegion Syddanmark24SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012


Redigeret af redaktionenDEBATHøjere faglighed i stedet for varighedsbegrænsningSmask! Lyden af pengekassen, der bliversmækket i, så forsørgelsesgrundlaget bliverrevet væk under én, er hårdt og ubarmhjertigt.Ikke desto mindre mener flere af minefagfæller, at det kan gøre syge menneskerraske. Nu erfarer jeg oven i købet, at detteogså er holdningen i DS’ hovedbestyrelse. Jegtroede kun, at det var i den liberale kuglestøder-retorik,der var en forestilling om, at hvisman bare sætter de økonomiske skruetvingerpå, så bliver mennesker på mirakuløs visraske?Et argument for at bevare varighedsbegrænsningener, at det vil blive dyrt, hvis flereskal have sygedagpenge i mere end et år. Jadet er dyrt. Men social deroute ledsaget afkontanthjælp, skilsmisser, gældssanering,tvangsauktion og omsorgssvigtede børnkoster også.Der bliver også talt om den (positive?)psykologiske effekt, loftet har. Den enesteeffekt, jeg har oplevet, er, at folk bliver yderligerestressede og frustrerede. I forvejener mange frustrerede over, at effekten afbehandlingen er så lang tid om at indtræde.Eller bivirkningerne så invaliderende. De ermotiverede for at blive raske – ene og alenefordi sygdommen er så pinefuld.Hvis folk er “unødigt” syge for længe, vil jegvove den påstand, at det ikke er de sygemeldtesegen skyld, men os som socialrådgivere,der ikke gør vores arbejde godt nok. Jeg erhelt med på, at det er et lang og sejt træk, ogat det kræver langt mere end bare at smækkekassen i, så vi får en sag mindre på skrivebordet.Men det er det eneste ordentlige at gøre– både menneskeligt og fagligt.Marie Pedersen taler i forrige nummer afSocialrådgiveren om, at sygdommen gennemsyrerhverdagen for den sygemeldte ognærmest bliver til en hobby. En hobby?Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge; Kanman have en hobby-skizofreni – bare sådanfor hyggens skyld til de lange vinteraftener?Hvor bestiller man en sådan? Og vigtigst: Hvorafbestiller man den? For det kender jeg rigtigmange, der gerne vil…Helle Gaba, socialrådgiver,Psykiatrisk Center HvidovreIndlægget er forkortet af redaktionenVi blev ikke spurgtIfølge en rundspørge gennemført af Dansk Socialrådgiverforening,offentliggjort i sidste nummer af Socialrådgiveren, er et flertal desocialrådgivere, der arbejder med området, imod regeringens forslagom at fjerne varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.Socialrådgiverne i Kræftens Bekæmpelse er ikke blevet spurgt, ogvi føler os derfor ikke dækket ind af de holdninger, der præsenteres iartiklen “Regeringen svigter langtidssyge”.Artiklen generaliserer og forsimpler problematikken vedrørendelangtidssygdom. Vi kan således slet ikke genkende det billede aflangtidssyge, som præsenteres i artiklen. Hver tredje af os vil på ettidspunkt blive ramt af en kræftsygdom, og det giver derfor ingenmening at tale om langtidssyge som en entydig kategori af mennesker,der bare skal tages på en bestemt måde.Det skurrer i vores ører, når det af artiklen fremgår, at grunden til, atde fleste socialrådgivere ønsker at bevare varighedsbegrænsningen,er, at en fjernelse af loftet vil få alvorlige menneskelige konsekvenser.I Kræftens Bekæmpelse oplever vi det stik modsatte: At det netoper opretholdelsen af det nuværende loft på 52 uger, der er årsag tilalvorlige menneskelige konsekvenser for kræftpatienterne.Hvorfor skal den 38-årige mekaniker, der får tilbagefald af sin kræft-sygdom fratages retten til sygedagpenge og tvinges fra hus og hjem,mens han er behandling og kæmper for sit liv?Vi mener, at loftet på sygedagpenge skal fjernes, fordi sygemeldtekræftpatienter eller andre sygemeldte ikke skal miste deres forsørgelse,fordi de ikke når at blive raske til en bestemt tid. Det giver ingenmening at opretholde et system, hvor udbetalingen af sygedagpengestopper uden skelen til, hvorvidt den enkelte sygemeldte er blevetrask nok til at genoptage sit arbejde eller ej.Dorthe Andersen,Socialrådgiverne i Kræftens Bekæmpelse,Kræftrådgivningen i NæstvedSvar fra redaktionen:Undersøgelsen bag artiklen “Regeringen svigter de langtidssyge” erikke foretaget af Dansk Socialrådgiverforening men af to freelancejournalister.Læs også artikel side 4 om hovedbestyrelsens holdningtil forlængelse eller ej af varighedsbegrænsningen.SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012 25


DS:NURedigeret af Birgit Barfoed, bb@socialrdg.dkFå indflydelse på OK13Mere efteruddannelse, højere løn, eller mere indflydelse? Hvad synes du, er devigtigste krav til OK13? Sammen med din tillidsrepræsentant og dine kollegeri klubben har du mulighed for at diskutere, hvilke krav, du mener, Dansk Socialrådgiverforeningskal prioritere til de kommende overenskomstforhandlinger.Kom med dine forslag til krav på socialrdg.dk/OK13-krav – og deltag i lodtrækningenom et gavekort.På socialrdg.dk/OK13 kan du også se videoklip med fire tillidsrepræsentanter,som fortæller, hvad de synes er vigtigt til overenskomstforhandlingerne.NETVÆRKNetværksmøde forledige socialrådgivereRegion Nord: Netværksgruppen for ledigesocialrådgivere i Region Nordjylland mødesonsdage i ulige uger hos Dansk Socialrådgiverforening,Hadsundvej 184 i Aalborg. Alleledige socialrådgivere i Region Nordjylland ervelkomne.Region Syd: Ledige socialrådgivere i RegionSyd mødes den sidste tirsdag i hver månedkl. 10-13 hos Dansk Socialrådgiverforening,Vesterballe 3 A i Fredericia.Region Øst: Netværksgruppen for ledigesocialrådgivere i Region Øst er nedlagt indtilvidere.Få presseklip i indbakkenHold dig ajour på det sociale områdeSom medlem af Dansk Socialrådgiverforeningkan du gratis abonnere på Dagens’nb og fåpresseklip fra den sociale verden - du fårresumeer fra dagens aviser i din indbakke allehverdage.Tilmeld dig med en mail til jatak@dagensnb.dk med navn, mailadresse og arbejdsplads.HURRAJubilæumSocialrådgiverSanne Bonde Sørensen,Bagsværd Observations-og Behandlingshjem, har25 års jubilæum 1. juli.FERIESommerferie medForbrugsforeningen?FolkeFerie, Apollo,Spies, Star Tour ogflere andre rejsebureauergiver bonuspå ferie i ind- ogudland til Forbrugsforeningensmedlemmer. Og dukan også få bonus på tøj og udstyr til bådedaseferie og den mere aktive ferie.Som medlem af Dansk Socialrådgiverforeningkan du blive medlem af Forbrugsforeningen.Hver gang du betaler medForbrugsforeningens kontokort i en af decirka 4.500 forretninger, som foreningensamarbejder med, optjener du bonus, somudbetales til din konto i december.Læs mere på www.forbrugsforeningen.dkKarrieretelefonenHar du brug for hjælp til personligafklaring og udvikling af dit jobforløbsom socialrådgiver?Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får enhalv times coaching af en erfaren konsulentfra DS. Hensigten er at give støttetil og udfordre dine egne tanker om dinjobmæssige fremtid.Åben mandage kl.15-18på telefon 33 93 30 00Læs mere påwww.socialrdg.dk/karrieretelefonREGION SYDDebatmøde om OK-13Kom og deltag i debatten om hvilke kravDS skal stille til OK-13 og få afstemtdine forventninger ud fra rammerne frade private overenskomstresultater her i2012 og fra arbejdsgiverne i KL og DanskeRegioners udmeldinger på KTO-konferencen.Vi arbejder ud fra fire hovedtemaer: Løn,kompetenceudvikling, sunde arbejdspladserog indflydelse.Det sker 6. juni kl. 16 -18 i Region Syd,Vesterballevej 3A, Fredericia og 12. junikl. 16-18 i Fagforeningshuset, Lumbyvej 11,Odense CArbejdsmiljøtelefonenHar du brug for hjælp til personligafklaring af dine muligheder for at tackleproblemer, der skyldes arbejdsmiljøet pådin arbejdsplads?Så send dit spørgsmål tilarbejdsmiljoetelefonen@socialrdg.dkmed forslag til, hvornår det bedst passer,at vi ringer dig op.Du får en halv times rådgivning af enerfaren konsulent fra DS. Hensigten er,at give dig overblik og inspiration til at semulighederne og handle på problemerne,inden de vokser sig for store.Læs mere påwww.socialrdg.dk/arbejdsmiljoetelefonen26 SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012


REGIONSLEDERAF MAJBRIT BERLAU, FORMAND REGION ØSTRegeringens 2020 plan – nu i let læselig udgaveFaktisk snyder overskriften lidt. For bortsetfra de mange grafer, som ind i mellem virkerovervældende, er regeringens 2020 plan skreveti et sprog, der er tilgængeligt for de fleste.Kapital 4 “Modernisering af den offentligesektor” kastede jeg mig som det første over.Regeringen lægger op til en vækst frem til2020 på 0,8 procent. Det vil betyde nedskæringer,da den demografiske udvikling forudserflere ældre, som koster flere penge, endder tilføres med de 0,8 procent. Ud over dengenerelle nedskæring af udgifterne, vil regeringenderudover finde 5 mia. årligt, som kanbruges til en reinvestering i særligt uddannelseog sundhed – altså de brede velfærdsområder,vi alle har brug for på et tidspunkt.Hvordan skal disse penge så findes? Derfindes mange gode bud og forslag i kapitel 4.For en række af dem er det spareforslag, somsamtidig vil betyde en kvalitetsforbedringaf kerneopgaven og vores arbejdsvilkår. Atforene kvalitet og besparelse er jo ideelt, såhurra for det.Der skal for eksempel indføres en digitaliseringsstrategifor den offentlige sektor, somskal sikre, at arbejdsprocesser og organiseringskal være styrende for udviklingen af nyit-systemer. Hurra for tanken om ikke at skulleskrive den samme sætning i fem forskelligesystemer, fordi de ikke taler sammen. Derudoverlægger regeringen op til en regelforenklingog målstyring, der skal bevæge os væk fraproceskrav og dokumentationskrav og i retningaf resultatstyring, altså fokus på outputog kvalitet. Endnu et hurra skal lyde for at giveos tid til kerneopgaver og det, vi er uddannettil. Men her begynder malurten så at blandesig i læsningen, for en del af de resultater,der skal måles på, skal skabes gennem “bestpractice”, i særdeleshed på de sociale område,og det lugter for meget af metodestyring. Mendog er der også en tilkendegivelse af, at manvil styrke vidensdeling og vidensopbygning,hvilket vi i den grad har brug for.Til sidst, men ikke mindst har de gemt gyseren.Vi, der er offentligt ansatte, skal arbejdemere effektivt og længere. Derudover får vi formeget i løn ifølge 2020 planen. Til den del kanjeg hilse fra DS’ hovedbestyrelse og sige, at derbliver intet hurraråb, og vi forholder os kritisktil øget arbejdstid, i særdeleshed i en situationmed arbejdsløshed.Men alt i alt er der altså noget at råbe for– og af – i læsningen af Regeringens 2020 plan,4. kapitel. Læs den gerne selv. Den har megetmere at byde på, end denne lille spalte tillader.mmb@socialrdg.dkmmb@socialrdg.dkMindeordFredag d. 13. april afgik Jeanette Kongsvad Pilgaard ved døden eftersvær kræftsygdom. Hun blev 46 år.Jeanette var anerkendt for sit arbejde som familierådgiver vedSilkeborg Kommune, hvor hendes store faglige og sociale kompetencergjorde en vigtig forskel for mange familier, men også for mange afhendes kollegaer.Hendes menneskesyn gjorde hende til et rummeligt menneske, somgjorde hende i stand til at være sammen med mange forskellige mennesker.Hendes beslutning om at være der for børnene betød meget forhende – så meget, at hun og Henrik også valgte at være aflastningsfamilie.Hun var en stærk personlighed og besad et stort socialt engagement,gjaldt det hendes job, hendes familie eller hendes venner og gjorde enpositiv forskel for alle, der lærte hende at kende.Jeanette var en god ven, som altid havde tid til at snakke og altidbidrog med konstruktiv hjælp – ærligt og kritisk, men i den bedste mening.Hun accepterede folk, som de var, og så altid det gode i alle. Hunvar trofast, nærværende og hun stod tydeligtved sig selv og sine meninger – og så havde hunet fantastisk positivt og smittende godt humør.Netop det, at Jeanette var et handlekraftigtmenneske, der satte ord på tingene og førtedrømmene ud i verden, viste sig også ved, at hunofte sagde, hun ikke fortrød noget i sit liv ellerønskede noget anderledes.Hun var en livsnyder, der lagde vægt på, at alt hvadhun foretog sig, og alle hun omgav sig med, skulle gørehende glad. Hun forstod at fokusere på det, der betød noget forhende. Ligeledes forsøgte hun så vidt muligt at sortere alt det negativeog dårlige ud af sit liv, hvilket også kom tydeligt til udtryk underhendes sygdomsforløb.Æret være Jeanettes minde.På Familierådgivningen, Silkeborg Kommunes vegne:Linda Søgaard Sørensen, Sussie Rasmussen og Charlotte Vindeløv.FOTO: EN:60SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 201227


DS:NURedigeret af Birgit Barfoed, bb@socialrdg.dkDS-KALENDERLæs mere om arrangementerne– og se flere – påwww.socialrdg.dk/kalender4. JUNI, ØST/KØBENHAVN12. JUNI, ØST/ VORDINGBORGMini SocialrådgiverdagRegion Øst holder Mini Socialrådgiverdag.Lisbeth Zornig er hovedtaler.6. JUNI, SYD/FREDERICIA12. JUNI, SYD/ODENSEDebatmøde om OK-13Medlemsmøde med debat om krav og forventningertil overenskomst 2013.13. JUNI, FRIJSENBORGSeniorsektionenSeniorsektionen i Nord og Syd besøger Frijsenborgog hører om godsets historiske betydning forlokalsamfundet8. JULI, STOCKHOLMAction and ImpactVerdenskonferencen Social Work SocialDevelopment 2012. DS-medlemmer kan fåtilskud til deltagelse.17. SEPTEMBER, SYD/ESBJERG18. SEPTEMBER, SYD/ODENSETine EgelundFyraftensmøde med efterfølgende middag.5. OKTOBER, REGION NORD5. OKTOBER, REGION SYD6. OKTOBER, REGION ØSTGeneralforsamlingFå indflydelse på regionens arbejde og vælg delegeredetil Repræsentantskabsmødet.24. OKTOBER, SYD/ODENSE29. OKTOBER, SYD/AABENRAABeskæftigelsesindsatsHvad er godt socialt arbejde på beskæftigelsesområdetog hvad virker.23.-24. NOVEMBER, VINGSTEDRepræsentantskabsmødeTHE HEART ANDSOUL OF CHANGEengagerende handleplaner baseret påløbende evaluering med klientenSeminar medSCOTT MILLERKøbenhavn d. 18.-19. september 2012Nærmere oplysninger:www.solutionfocus.dk • Solution • Pile Allé 6 • 2840 HolteTelefon 45 87 40 35 • solution@solutionfocus.dkForskellen er...... at faglig integritet giver personligt overskudDiplom i ledelseDiplomuddannelsen i ledelse er en praksisnær, kompetencegivende oganerkendt international videreuddannelse. Uddannelsen udvikler ogmålretter dine ledelsesevner til nye krav og udfordringer på et permanentforandrende arbejdsmarked.Uddannelsen er for dig, der er – eller snart bliver – leder i den privateeller offentlige sektor. Som den største udbyder af diplom i ledelse ogmed mangeårig erfaring er Metropol et oplagt valg for din videreuddannelse.Kom og hør mere om uddannelsen på Åbent hus arrangementd. 12. juni og find ud af hvad der gør forskellen for dig. Nye hold starteri uge 35, se mere på www.phmetropol.dk/dilLØSNINGSFOKUSEREDE SAMTALER SIDEN 1999Professionshøjskolen MetropolTagensvej 182200 København Ntlf. 72 48 75 00www.phmetropol.dkKompetencegivendeefter- og videreuddannelse28 SOCIALRÅDGIVEREN 09 I 2012


En ny begyndelsebetaler sigStruer Skolehjem er en døgninstitution med intern skolefor børn og unge med sociale, emotionelle, kognitive ogadfærdsmæssige udfordringer.Det er vores mål at ruste institutionens børn og unge til et livi samfundet. Derfor har vi fokus på anerkendende pædagogik,individuelle behov og positive oplevelser gennem bl.a.fysisk aktivitet og erhvervspraktikker.Vand og ByVi er et socialpædagogisk opholds- og bostedVi har eksisteret siden 1983Hos os kan man bo fra man er 14 år ogtil man kan klare sig selvVi bor tæt på både by og naturAnnoncerVores døgninstitution ligger i første række til Limfjorden oghar egen badestrand, cross- og fodboldbane.Læs mere på www.struer-skolehjem.dkVand og By · Kontor: Hovedvejen 4B (Hjarnø),7130 JuelsmindeTlf: 86 13 72 11 · Mail: pgh@vandogby.dk ·Hjemmeside: www.vandogby.dkLeading fromone step behindLØSNINGSFOKUSERET, SYSTEMISK UDDANNELSEEn engagerende og ressourceorienteret tilgang tilproblemløsning, som øger dit fokus på dine egneog dine klienters kompetencer og som giver digværktøjer til:• arbejde med børn, voksne og familier• grupperådgivning og teambuilding• rådgivning i forbindelse med kriser og tab• projektudvikling• arbejde med egne faglige og personlige mål133 timers undervisning, supervision og seminarer.For rådgivere inden for familiebehandling, revalidering,misbrugsbehandling, sundhedsarbejde…Uddannelsen starter d. København 20.01.2013d. 19.01.2009Individuelle socialpædagogiske løsningersærlig komplekse problemstillinger.Vi sikreret involverendeog dokumenteretudviklingsforløb.Solution • Pile Allé 6 • 2840 Holte • Tlf. 45 87 40 35solution@solutionfocus.dk • www.solutionfocus.dkLØSNINGSFOKUSERET TERAPI & U DDANNELSESUFDen Sociale Udviklingsfond8619 2800www.suf.dk29


Annoncer13 temaopdelte moduler à to dage med startitkin.dkFONDEN BOHOLM OPHOLDSSTED OG SKOLEBoholm huser og underviser unge fra 12 år og voksne op til 23 år.Opholdsstedet er beliggende i skønne omgivelser mellem Roskildeog Holbæk.MÅLGRUPPEMålgruppen er ikke udadreagerende unge med primære problemeri forhold til: Social kontakt, social forståelse, socialtsamvær, opmærksomhed/koncentration.Den målgruppe vi har valgt at arbejde med, har specielle behovi forhold til at kunne være sig selv, og samtidig have letadgang til at være sammen med få eller flere andre. De harspecielt vanskeligt ved social kontakt og skal derfor støttesbåde af personalet og gennem de fysiske rammer.Diagnostisk kan der bl.a. være tale om unge med AspergersSyndrom, højtfungerende unge med autisme, unge med OCD,unge med Tourette Disorder, unge med opmærksomhedsfor- 30 Vi er et opholdssted på Samsø med otte skønne unger,men da vi desværre skal sige farvel til vores flyvefærdigepiger, har vi to ledige pladser 1. august 2012.Vi tager gerne søskende.Gå ind på vores hjemmesidewww.vestermarken57.dkOg se om en anbringelse hos os kunne være enmulighed. Eller kontakt leder Charlotte Buchhavepå tlf. 21 64 36 08Prisen er: 59.544 – incl. en hjemrejse pr. familie pr.måned.Kender du et (pleje)barn der mangler et professioneltsted, at holde sin sommerferie, – med mulighed for at fåfrisk luft og røde kinder? Så vil det glæde os at få besøgi juli eller august. Vi kan modtage to børn, minimum enuge af gangen.Pris pr. uge 10.000 kr. incl. transport.- et sundt sted at vokseVESTERMARKEN BLEV AKKREDITERET DEN 11. OKTOBER 2010.


StillingsannoncerSend din annonce til DG Media as,St. Kongensgade 72, 1264 København K,tlf: 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 ellerepost@dgmedia.dkDeadline kl. 12JOB I GENTOFTE KOMMUNEHandicap- & psykiatrikonsulentpå voksenområdetVi er en myndighedsafdeling, der har et klart mål om at leveresagsbehandling af høj faglig kvalitet, være omkostningsbevistog løbende være med i udviklingen af vores opgaveområdeog arbejdsplads. Stillingen er på 37 timer/uge.Ansøgningsfrist: 15. juni kl. 12.00SIDSTE FRIST FOR INDLEVERINGUDKOMMERSocialrådgiveren nr. 10 1. juni 14. juniSocialrådgiveren nr. 11 27. juli 9. augustSocialrådgiveren nr. 12 10. august 23. augustSocialrådgiveren nr. 13 24. august 6. septemberAdjunkter/lektorerSocialrådgiveruddannelsen ogAdministrationsbacheloruddannelseni Odense søger adjunkter/lektoreri socialt arbejde.Læs mere om stillingen påucl.dk/jobStillingsannoncer 2012Se hele stillingsopslaget påwww.gentofte.dkLær at skrive med 10 fingrepå 8 timer og for 109 kronerSom medlem af Dansk Socialrådgiverforeningkan du nu lære at skrive effektivt foren billig penge.Med Keyboard Pro tager det kun 8 timerat lære professionel tastaturbetjening– og har du først lært det, glemmer du detikke igen.Keyboard Pro er Danmarks mest solgteog anmelderroste program af sin art. Deter 100 procent web-baseret, er tilgængeligdøgnet rundt og kan benyttes på Windowsog Mac – uanset browservalg.Den vejledende pris er 249 kroner, menmedlemmer af Dansk Socialrådgiverforeningskal kun betale 109 kroner. For detbeløb, får du en licens, som gælder i fem år.Læs mere påwww.socialrdg.dk/keyboardproEr du studerende?Klik ind på www.socialrdg.dk/studerendeFOTO: EN:60Dansk Socialrådgiverforening opfordrerannoncørerne til at signalere et ønskeom ligestilling og mangfoldighed påarbejdspladserne.31


PsykiatriStillingsannoncer 2012Hedensted Kommune søgerFamilieplejekonsulent 37 t ugentligtDer er tale om en opnormering, som udspringer af et ønskeom udvikling og opkvalificering af opgaven med familieplejeog tilsyn.Familiepleje og Tilsyn i Hedensted består aktuelt af 3 konsulenterog 1 sekretær, der har til huse på Familiecentret, centraltbeliggende i Hedensted, og få minutters kørsel fra E45.Se mere om stillingen på www.hedensted.dk– under job i kommunenMener du, at familien er central for børn og unges udvikling?Og er du interesseret i at arbejde med multisystemisk terapi?Socialrådgiver til Ambulatoriumfor SpiseforstyrrelserPsykoterapeutisk Center StolpegårdEn attraktiv stilling som socialrådgiver, 37 timer ugentligt, opslås tilbesættelse 1. august 2012 i forbindelse med udvidelse af behandlingskapacitetenStillingen henvender sig primært til socialrådgivere med psykoterapeutiskekompetencer.Du kan læse mere om stillingen: http://www.offentlige-stillinger.dkAnsøgningsfrist 18. juniAnsættelsessamtaler i uge 26FAMILIE- & EVIDENSCENTERSØGER 2 FAMILIETERAPEUTER/FAMILIEBEHANDLERE1 TERAPEUT TIL STORKØBENHAVN OG 1 TERAPEUT TILLOLLAND-FALSTER/SYDSJÆLLAND.Familie og Evidens Center (FEC) er en privat organisation medca. 25 medarbejdere og har eksisteret i 6 år. Vi arbejder målrettetmod at sikre en positiv effekt af familiebehandlingen til gavn forbørn, unge og deres forældre.Dokumentation af vores arbejde samt ugentlig feedback og supervisioner derfor vigtige omdrejningspunkter i FEC’s kultur ogarbejdsmetode.Børn, unge og deres familier henvises primært til FEC via kommunaltregi, men vi samarbejder ligeledes med række andreorganisationer inden for det sociale område.Læs mere om stillingen samt MST og FEC på www.fec-dk.dkAnsøgningsfrist er den 21.06.2012Natur og UdviklingSocialrådgiver/-formidler - barselsvikariatBørne og familiegruppenBørne og familiegruppen i Halsnæs kommune søger en barselsvikarpr. 1.8.2012 med forventet ophør pr. 1.9.2013.Vi er organiseret i distrikter og arbejder tæt sammen medinstitutioner, skoler, Sundhedsplejen og PPR om den tidlige,forebyggende, tværfaglige og helhedsorienterede indsats.Du kan læse mere om opgaverne i Familieafdelingen ogOmrådet for Familie og Børn på www.halsnaes.dk/Borger/boern_unge_og_familier.Kontakt: Leder af Familieafdelingen Pia Janni Nielsen, telefon4778 4137, mobil 3053 6859 eller koordinator MarianneAnsbøl, telefon 4778 4144.Ansøgningsfrist: torsdag den 14. juni 2012.Læs mere og se flere ledigestillinger på www.halsnaes.dkAnsøgningen sendes online via www.halsnaes.dk/ledige stillinger ellertil Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 FrederiksværkDansk Socialrådgiverforening opfordrer annoncørernetil at signalere et ønske omligestilling og mangfoldighed på arbejdspladserne.32


Institut for Socialt Arbejde på Metropolsøger driftsorienteret uddannelsesleder2012Vi søger en uddannelsesleder der,i tæt samarbejde med vores andenuddannelsesleder, udgør den dagligeledelsesmæssige trækkraft på socialrådgiveruddannelsen.I en virkelighed,hvor sikker drift er en forudsætning forudviklingsaktiviteter, lægger vi vægt påat du:• Har en relevant lang videregåendeuddannelse – kandidat, master e.l.• Kan stå i spidsen for de driftsopgaver,der knytter sig til afvikling afsocialrådgiveruddannelsen• Har ledelseserfaring og -kompetencer– gerne med ledelse afvidensmedarbejdere, der er kendetegnetved stort fagligt engagementog høj grad af selvledelse• Har pædagogisk/didaktisk indsigtog gerne erfaring• Gerne har indsigt i socialt arbejdeStillingen som grunduddannelseslederer ledig pr. 1. august 2012.Ansøgningsfrist: 19. juni 2012.Yderligere oplysning om stillingen kanses på www.phmetropol.dk/jobProfessionshøjskolen Metropoler en selvejende institution forvideregående uddannelse medca. 10.000 studerende og 1.000medarbejdere i København.Metropol skeler hverken til køn,alder, etnicitet eller lignende,men til kompetence og talent.StillingsannoncerSocialfaglig konsulent til KoldingEr retssikkerhed og handicapområdet noget for dig?Vi søger en konsulent, der vil medvirke til at styrke retssikkerhedenpå handicapområdet ved at rådgive primærtborgere med handicap og deres pårørende.DUKH rådgiver i spørgsmål om lovgivning og sagsbehandlinginden for det sociale område, beskæftigelse, uddannelseog sundhed. Du kommer til at rådgive inden for alleområder, og derfor er det en fordel, at du har bred indsigt ilovgivningen og i kommunernes indsats på området. Hardu særlig erfaring med arbejdsmarkedsområdet, er det etekstra plus.Du skal kunne lide at rådgive i komplekse sagsforløb. Vijournaliserer rådgivningen og formidler erfaringerne påvores hjemmeside www.dukh.dk, i artikler og guides, somdu også skal bidrage til.Stillingen er på fuld tid med arbejdsplads i Kolding ogløn- og ansættelsesvilkår efter aftale mellem DS og staten.Læs det fulde stillingsopslag på www.dukh.dk/stillinger ogom os på www.dukh.dk.Du er også velkommen til at kontakte centerleder RenéSkau Björnsson eller faglig leder Hanne Petersen foryderligere oplysninger.Kontakt os på tlf. 7630 1930 eller mail@dukh.dk. Vi serfrem til at modtage din ansøgning senest mandag 18juni kl. 12.www.dukh.dk33


2012StillingsannoncerSolrødJobkonsulenttil kontanthjælpsmodtagere match 1JobbetVil du gøre en forskel i indsatsen for at få kontanthjælpsmodtagereog ledighedsydelsesmodtageretilbage på arbejdsmarkedet? Så har JobcenterSolrød jobbet til dig.Vi søger snarest muligt en jobkonsulent til ennyoprettet stilling på 37 timer ugentligt.Jobcenter Solrød er en lille dynamisk arbejdsplads,hvor alle samarbejdspartnere og konsulenter erlige inden for rækkevidde. Medarbejdergruppener på 21 medarbejdere fordelt på 3 team, hvorafder i øjeblikket er 5 jobkonsulenter. Den opslåedestilling vil primært være rettet mod ledighedsydelsesmodtagereog kontanthjælpsmodtagere imatchgruppe 1 og 2, men den vil også omfatteopgaver i forhold til gruppen af a-dagpengemodtagere.Jobcenter Solrød har stor fokus på beskæftigelsesindsatsenog rettidigheden og arbejder løbendemed at tilpasse og forbedre indsatsen bl.a. isamspil med eksterne leverandører. Vores måler i et konstruktivt samspil med borgeren heletiden at opnå de bedst mulige resultater.Du skal forestå lovpligtige jobsamtaler, yde vejledningog støtte til borgerens jobsøgning ogudarbejde jobplaner i samarbejde med borgerenmed henblik på hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet,samt udarbejdelse af ressourceprofi lfor borgere i forbindelse med fl eksjob og revalidering.Jobcenter Solrød lægger vægt på, at alaktivering ender i en virksomhed, og at aktiveringener relevant og målrettet.JobmiljøDu får:• udfordrende arbejdsopgaver med høj grad afegenkompetence• gode og engagerede kolleger, der arbejder tætsammen ud fra fælles ansvar• faglig sparring og fagligt fælles forum atdrøfte sager i• et godt arbejdsmiljø, hvor humor og faglighedgår hånd i hånd• fl eksibel arbejdstid• fastansættelse 37 timer ugentligt• moderne kontormiljø 2 minutters gang fra busog togKvalifi kationskravFørst og fremmest lægger vi vægt på, at du:• har solid social- og arbejdsmarkedsfagligviden og erfaring, godt kendskab til de relevantelovområder og en relevant uddannelse,der understøtter dine kompetencer• har evne til at møde borgeren på en empatiskog professionel måde og se muligheder fremfor begrænsninger hos den enkelte borger• er en god kollega, der kan arbejde/træffeafgørelser både selvstændigt og som del af etteam• som person er systematisk, positiv og fl eksibel.• kan bevare overblik og holde fokus i en tiltider presset hverdagLønDer er tale om en fuldtidsstilling og lønnenfastsættes efter gældende overenskomst ogprincipperne i Ny Løn.Vil du vide mere?Er du interesseret så ring endelig og hør mereom jobbet. Kontakt Jobcenterchef Carsten Schultzpå tlf. 5618 2181, Jobkonsulent Mogens Hansenpå tlf. 5618 2145 eller jobkonsulent Diana Brandttlf. 5618 2148. Det er vigtigt, at du i din ansøgningforholder dig klart til ovennævnte kvalifi kationskrav.AnsøgningAnsøgningsfrist 31. maj 2012. Der forventesafholdt ansættelsessamtaler i uge 23/2012.Ansøgning sendes til Solrød Kommune, SolrødCenter 1, 2680 Solrød Strand – eller job@solrod.dk– mærket ”Jobkonsulent: kontanthjælp match 1”.Kontingent for 2012Medlemskontingentet til DanskSocialrådgiverforening (DS) fastsættesaf repræsentantskabet.Det opkræves kvartalsvis i februar,maj, august og november - studerendeopkræves dog halvårligt.Aktiv 1: Normalt kontingent:1554 kr. pr. kvartalNormalkontingent betales af alle,som ikke er arbejdsløse.Aktiv 2: Arbejdsløsheds- og deltidskontingent: 1086 kr. pr. kvartalArbejdsløshedskontingentetbetales af alle, der på månedsbasisi gennemsnit arbejder halv tid (normalt20 timer) eller derunder omugen eller er arbejdsløs og aktivtarbejdssøgende.Aktiv 2: Barselskontingent:1086 kr. pr. kvartalKontingentet, der svarer til kontingentet for arbejdsløse, betalesaf de medlemmer, der er på barselsorlov,og omfatter den periodeaf barselsorloven, hvor de er pådagpenge.Aktiv 3: Dimittendkontingent:852 kr. pr. kvartalKontingentet betales af alledimittender, der på månedsbasis igennemsnit arbejder hav tid (normalt20 timer) eller derunder, ogsom er aktivt arbejdssøgende.Aktiv 4: Fuldtidsstuderendesocialrådgivere: 102 kr. pr kvartalBetingelsen for at betale dettekontingent er, at den pågældende erberettiget til SU. Kontingentsatsener på samme niveau som kontingentetfor studentermedlemmer.Senior- og efterlønskontingent:237 kr. pr. kvartalSeniorkontingentet betales af allemedlemmer, der overgår til pensioneller efterløn.Passiv kontingent: 237 kr. pr. kvartalPassivt medlemskab er for socialrådgivere,der er beskæftigetuden for DS’ forhandlingsområdeuden samarbejdsaftale med DS,men organiseret i pågældendeforhandlingsberettigede organisation,samt for socialrådgivere udenbeskæftigelse i Danmark, udendagpengeret og ikke arbejdssøgendeinden for faget.Studerende: 192 kr. pr. halvårAlle socialrådgiverstuderende vedprofessionshøjskolerne og ved AalborgUniversitet kan optages somstudentermedlemmer. Medlemskabetsvarer til passivt medlemskab.Samarbejdsaftaler:DS har herudover samarbejdsaftalermed DJØF og Seminarielærerforeningen(Dansk Magisterforening)samt Socialpædagogerne(ansatte på Formidlingscentrene).Kontingentsats for ovenståendedobbeltmedlemmer oplyses vedhenvendelse til DS’ sekretariat.Andet:Kan du ikke henføres til en af ovenståendekontingenttyper, bedes durette henvendelse til DS’ sekretariat.Betalingsservice:Indbetalinger kan overføres til DSvia PBS. Du kan tilmelde dig pådin side på medlem.socialrdg.dkunder kontingentoplysninger. Duskal bruge dit medlemsnummer nårdu logger på - det finder du bag påSocialrådgiveren.34


DS:KontaktTelefonerne er åbne mandag-fredag kl. 9-14Hovedbestyrelse:FormandBettina Postbp@socialrdg.dkNæstformandUlrik Frederiksenuf@socialrdg.dkØvrig hovedbestyrelseRasmus Balslevr_balslev@yahoo.dkMads Bilstrupmb@socialrdg.dkMajbrit Berlaumbb@socialrdg.dkJeppe Ellegaardjeppe.ellegaard@kriminalforsorgen.dkAnne Jørgensenanj@socialrdg.dkLouise Dülch Kristiansenlouisekr@htk.dkSusanne Lyngsølyngsoeconsult@gmail.comHenrik Mathiasenhmt@aarhus.dkHanne Ryelund Sørensenhsn@toender.dkTrine Quisttq@socialrdg.dkMai Birk Andersenmba@sdsnet.dkDitte Brøndumdbr@sdsnet.dkSEKRETARIATETDanskSocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69ds@socialrdg.dkREGION ØSTRegion Øst dækker Region Hovedstadenog Region SjællandDansk SocialrådgiverforeningRegion ØstAlgade 43, 24000 RoskildeTlf: 33 38 62 22Fax: 46 32 07 67ds-oest@socialrdg.dkJobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12ArbejdsmiljøHenvendelse til regionskontoretTlf: 33 38 62 22ds-oest@socialrdg.dkØVRIGELedersektionenFormand Helga Waage JørgensenTlf. arb: 36 39 22 28Tlf. prv: 38 80 27 73socialrdg.dk/ledersektionenSelvstændigeFormand Ellen HansenTlf: 20 98 78 79socialrdg.dk/selvstaendigSeniorsektionenFormand Anita BarfodTlf: 21 42 42 60socialrdg.dk/seniorsektionenREGION SYDRegion Syd dækker Region SyddanmarkDansk SocialrådgiverforeningRegion SydVesterballevej 3ASnoghøj7000 FredericiaTlf: 87 47 13 00Fax: 75 84 34 50ds-syd@socialrdg.dkKontoret i OdenseLumbyvej 11, opgang C, 2th.Postboks 2495100 Odense CTlf: 87 47 13 00Fax: 66 14 60 21JobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12ArbejdsmiljøkonsulentBo Ulrick MadsenTlf: 87 47 13 13 ellerTlf: 21 77 04 51bum@socialrdg.dkSammenslutningen af DanskeSocialrådgiverstuderendeFormand Mai Birk AndersenTlf: 61 22 57 40www.sdsnet.dkArbejdsløshedskassenFTF-A (hovedkontor)Snorresgade 15, Boks 2200900 København CTlf: 70 13 13 12REGION NORDRegion Nord dækker Region Nordjyllandog Region MidtjyllandDansk SocialrådgiverforeningRegion NordSøren Frichs Vej 42 H, 1.th8230 ÅbyhøjTlf: 87 30 91 91Fax: 86 13 05 32ds-nord@socialrdg.dkKontoret i HolstebroFredericiagade 27-297500 HolstebroTlf: 87 30 91 91Fax: 97 42 18 98ds-nord@socialrdg.dkKontoret i AalborgHadsundvej 184 BPostboks 7649000 ÅlborgTlf: 87 30 91 91Fax: 98 13 22 51ds-nord@socialrdg.dkJobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12Arbejdsmiljø:Henvendelse til regionskontoretTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkPensionskassen PKAPensionskassernes AdministrationTuborg Boulevard 32900 HellerupTlf: 39 45 45 45


FOTO: KRISTIAN GRANQUISTLEDERAF ULRIK FREDERIKSEN, NÆSTFORMANDEndelig kom meldingen. Trepartsforhandlingernekommer i gang. På gårsdagenshovedbestyrelsesmøde (21. maj, red.) i DanskSocialrådgiverforening delte beskæftigelsesministerMette Frederiksen med os, attrepartsforhandlingerne ville blive til noget– et udsagn der senere på dagen blev bekræftetaf nyheden om, at der nu lå udkast til etkommissorium.Hvad den endelige tekst for kommissorietbliver, ved jeg i skrivende stund ikke, men detligger fast, at der er tale om en bred dagsorden,der både vil handle om den tid, vi skalarbejde, rammerne for vores arbejde, og at viskal være bedre uddannet til at løfte nuværendeog fremtidige opgaver.En ting er givet på forhåndDer ligger en bunden opgave i at finde 4 milliardertil forbedringer af statsfinanserne.Dertil kommer de midler, der skal bruges til deforbedringer, vi ønsker fra arbejdsgiverne. Herfår vi intet forærende.Den altoverskyggende diskussion de senesteuger har været, om en eller to helligdageskulle sløjfes. Regeringen ønsker at øge arbejdsudbuddet,et ønske jeg ikke deler, da jegmener, det vil øge den ledighed, der fortsat erstigende. Der er i øvrigt mange muligheder forat øge arbejdsudbuddet uden at sætte helligdageeller fridage over styr. Dem mener jeg,vi skal afprøve, inden vi begynder at diskuterenoget som helst andet. Jeg mener heller ikke,at vi skal indgå aftaler om at sælge fridagepr. automatik, hvis vi eksempelvis i 2015 harfået færre ledige. Men skifter konjunkturerne,og falder ledigheden, så møder vi gerne op ogtager en forhandling ud fra det perspektiv.Ved trepartsforhandlingerne er der lagtop til en tillidsreform, hvor man fjerner endel af det bureaukrati og den kontrol, der idag præger vores arbejde. I stedet skal viTreparten ogsocialrådgivernefokusere mere på medarbejdernes faglighed.Netop fagligheden har været kernen iDansk Socialrådgiverforenings indspark tiltrepartsforhandlingerne. Vi vil have lov til atbruge vores socialfaglighed og sætte fokus påkernen i vores arbejde – borgerne. Mit ønskefor trepartsforhandlingerne er, at vi flytterfokus fra rettidighed og kontrol til faglighedog resultatet.Vil have sundere arbejdspladserEt andet element, vi bliver nødt til at se på,er vores arbejdsmiljø. Hvordan kan vi skabenogle sundere arbejdspladser? Vores ønske er,at det psykiske arbejdsmiljø bliver ligestilletmed det fysiske ved ændringer i arbejdsmiljøloven.Arbejdsmarkedet har udviklet siggevaldigt over de sidste mange år, og det psykiskepres er vokset markant. FTF vurderer, atder hvert år er 1400 dødsfald på baggrund afpsykisk arbejdsbelastning. Det problem får viikke løst ved trepartsforhandlingerne alene,men det er en oplagt chance for at sættefokus på arbejdsmiljøet.Trepartsforhandlingerne skal også handleom uddannelse. For skal Danmark overlevesom velfærdssamfund, er der brug for, atvi som medarbejdere fortsat udvikler os ogbliver bedre til at løse de opgaver, der liggerforan os. Trepartsforhandlingerne skal sætterammer for, at vi får mulighed for at udvikle osgennem efter/videreuddannelse. Rammernefor at deltage skal selvfølgelig også være tilstede.Beskæftigelsesministeren understregedeover for hovedbestyrelsen, at vi har en fællesinteresse i at løse de udfordringer, der liggerfor arbejdsmarkedet. Jeg håber derfor, atregering og arbejdsgivere vil lægge sig i seleni de kommende uger for sammen med os atskabe nogle gode rammer for fremtidensarbejdsmarked.uf@socialrdg.dkAL HENVENDELSE: DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING, WWW.SOCIALRDG.DK, TLF: 70 10 10 99Toldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69www.socialrdg.dk

More magazines by this user
Similar magazines