55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede - Naturstyrelsen

www2.blst.dk

55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede - Naturstyrelsen

Forslag tilNatura 2000-plan 2009-2015Stavns Fjord, Samsø Østerflak ogNordby HedeNatura 2000-område nr. 55Habitatområde H51Fuglebeskyttelsesområde F31


KolofonTitel:Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Stavns Fjord, SamsøØsterflak og Nordby HedeNatura 2000-område nr. 55Habitatområde H51Fuglebeskyttelsesområde F31Emneord:Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram,Natura 2000-planer, Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdgiver:Miljøministeriet, By- og LandskabsstyrelsenAnsvarlig institution:Miljøcenter ÅrhusLyseng Allé 18270 Højbjergwww.blst.dkCopyright:By- og Landskabsstyrelsen, MiljøministerietSprog:DanskÅr:2009ISBE nr.978-87-7091-170-2ISBN nr.978-87-7091-171-9Dato:Forsidefoto: Den lavvandede Stavns Fjord tilhører den marine naturtypekystlagune. Her findes et yngle- og rasteområde for mangefuglearter. I baggrunden Besser Rev med Hønsepold.Fotograf: Henriette Bjerregaard.Resume:Forslag til Natura 2000-plan for Stavns Fjord, Samsø Østerflak og NordbyHede (nr. 55). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatusfor områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslernemod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætningerog indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages enstrategisk miljøvurdering af planen.Må citeres med kildeangivelse


Natura 2000 planIndholdForord ..................................................................................4Natura 2000-planlægning ...........................................................5Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...................6Områdebeskrivelse ....................................................................6Trusler mod områdets naturværdier.............................................9Igangværende pleje og genopretning ......................................... 13Tilstand og bevaringsstatus/prognose ........................................ 15Vurdering af tilstand............................................................. 15Vurdering af bevaringsstatus/prognose ................................... 19Målsætning ............................................................................ 21Overordnet målsætning for Natura 2000-området..................... 21Konkrete målsætninger for naturtyper og arter ........................ 23Modstridende interesser........................................................ 24Indsatsprogram ...................................................................... 24Generelle retningslinjer......................................................... 26Konkrete retningslinjer ......................................................... 27Forslag til virkemidler ........................................................... 28Sammenhæng og synergi med vandplan .................................... 28Strategisk miljøvurdering ......................................................... 28Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placeringog afgrænsning .......................................................... 29Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler................................................................................ 30Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver................. 31Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen ............................... 34Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen3


Natura 2000 planForordForordet indskrives i den endelige plan.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen4


Natura 2000 planNatura 2000-planlægningEU’s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikreeller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyperog arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur ogdens mangfoldighed.Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder statenen Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder.Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, sombåde indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtigearealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. SkovogNaturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattendeNatura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtigearealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele afplanen.Planen omfatter ”udpegningsgrundlaget”, dvs. de naturtyper og arter,som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist ifigur 1.Natura 2000-planen består affølgende delelementer:Figur 1. Opbygning af en Natura BASISANALYSEN2000-plan.Beskrivelseaf områdetVurdering aftruslerIgangværendenaturplejeVurdering aftilstand/statusMålsætningIndsatsprogramStrategisk miljøvurdringFigur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen5


Natura 2000 planNatura 2000-planen er bindende for myndighederneNatura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deresarealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser ihenhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen tilgrund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne ogSkov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skalsikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgningi form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner.Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes vedkonsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministerietsbekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegningog administration af internationale naturbeskyttelsesområder samtbeskyttelse af visse arter.Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og dannergrundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner.Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandoplandÅrhus Bugt og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. Dedele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtigearealer, revideres dog kun hvert 12. år.OmrådebeskrivelseNatura 2000-området har et areal på 15.663 ha, hvoraf over 95 %udgøres af hav, og 2 ha er statsejet. Det afgrænses som vist på bilag1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H51 og Fuglebeskyttelsesområdenr. F31. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside(www.blst.dk/Natura2000plan) samt i figur 2 og bilag 2 er derangivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlagetfor dette område.Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 51Naturtyper: Sandbanke (1110)* Laguner (1150)Bugt (1160)Rev (1170)Strandvold med enårige (1210)Strandvold med flerårige (1220)Kystklinter/klipper (1230)Enårig strandengsvegetation (1310)Strandeng (1330)*Grå/grøn klit (2130)* Klithede (2140)Næringsrig sø (3150)Tør hede (4030)* Tørt kalksandsoverdrev (6120)Kalkoverdrev (6210)* Surt overdrev (6230)Rigkær (7230)Arter: Stor vandsalamander (1166) Spættet sæl (1365)Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen6


Natura 2000 planUdpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 31Fugle:Sangsvane (A038)Klyde (A132)Splitterne (A191)Havterne (A194)Dværgterne (A195)Skarv (A017)Ederfugl (A063)Fløjlsand (A066)Sortand (A065)Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlagetfor Natura 2000-området.Området er karakteriseret ved en varieret kystnatur, der både omfatterbeskyttede kyster med strandeng og strandoverdrev såvel sombølgeeksponerede kyster med strandvolde, kystskrænter og klitnatur.Stavns Fjord er en stor lavvandet kystlagune, mens havet øst for meddele af Nordby Bugt og Lindholm Dyb også indeholder rev og sandbankermed lavvandet vedvarende dække af havvand.Nordby Hede og Stavns Fjords opland var i jægerstenalderen dækketaf havet, og landskabet fremstår i dag fladt med enkelte karakteristiskebakker, der også omfatter holmene i Stavns Fjord.Langs kysten af Stavns Fjord og småøerne inde i fjorden er der etbælte af strandeng. Strandengen er bedst udviklet ved Hesselholm,der er kendt for sin store forekomst af gul engmyre og sjældne planteartersom smalbladet hareøre. På kystskrænter og på gamlestrandvolde ud til fjorden samt på både de indre og de ydre øer findesoverdrev. De mest artsrige overdrev findes blandt andet påHjortholm, hvor der er forekomst af gul engmyre, og ved Kanhavekanalen.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen7


Natura 2000 planGræsset strandeng med høj naturtilstand på Barnekold i StavnsFjord. Strandengene huser en artsrig flora og danner fødegrundlagfor trækkende ænder og gæs. Foto: Henriette Bjerregaard.De få rigkær ligger inden for strandengene i overgangszonen til overdrev,hvor der er fremsivning af kalkholdigt grundvand. I den nordligedel af habitatområdet ligger Nordby Hede, som består af klithedemed en række af grå klit langs havet.Stavns Fjord og øerne øst herfor er et kerneområde for en rækkeyngle- og rastefugle som er knyttet til strandengene og den kystnæredele af havet. Området rummer en af landets største ynglekolonier afskarv der frem til 1995 husede 8.500 par, hvorefter der er sket etfald i antallet af ynglepar. De rævefrie øer rummer egnede ynglelokaliteterfor ternearter, hvor havterne forekommer med over hundredeynglepar. Dværgterne er en af de mest sjældne ternearter, da denkun yngler ved uforstyrrede strande, men arten har dog ikke ynglet iområdet siden 2001. Herudover er splitternen registreret med et enkeltyngleforsøg. Klyde yngler årligt på øerne og antallet af ynglendeederfugl er Østjyllands største. Fløjlsand, sortand, ederfugl og sangsvaneraster i området om vinteren. Dykænderne er af afhængig afforekomsten af bunddyr i havet, mens sangsvanen ernærer sig afstrandengsplanter samt ålegræs.Bosserne er udlagt til sælreservat, og spættet sæl yngler her.I basisanalyserne for Natura 2000-området Stavns Fjord, SamsøMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen8


Natura 2000 planØsterflak og Nordby Hede findes der en mere detaljeret gennemgangaf området. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.Natura 2000-området ligger i Samsø Kommune, der udarbejderhandlingsplanen i samarbejde med Århus Kommune, og indenforvandplanområdet hovedvandopland Århus Bugt.Trusler mod områdets naturværdierI det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkningeraf naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende ogkonkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vilkunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus.Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i detomfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommeti området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger,der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, ogderfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå,men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram.Arealreduktion/fragmentering er især en trussel mod de megetsjældne naturtyper tørt kalksandsoverdrev, der kun har én meget lilleforekomst i området, og énårig strandengsvegetation, der bl.a. findespå tuer af gul engmyre ved Hesselholm. Også små forekomster kalkoverdrever tæt omgivet af landbrugsjord. Arealet af klithede er reduceretpå grund af tilplantning og tilgroning med nåletræsarter, ogflere større arealer af strandeng er inddæmmet og inddraget til entenlandbrugsformål eller til flyveplads, som dog typisk ligger uden forNatura 2000-området. Stor vandsalamander vurderes at være truetaf fragmentering pga. for få egnede ynglevandhuller.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen9


Natura 2000 planEderfugl lever primært af blåmuslinger, og trues derfor af iltsvind,som fører til uddøen af de bundlevende dyr. Iltsvind opstår på grundaf næringsstofbelastning. Foto: NatureEyes, Kim Biledgaard.Næringsstofbelastning direkte til Stavns fjord og af farvandene, derstøder op til Stavns Fjord, har ført til forringelser af forholdene forden rodhæftede bundvegetation og de bundlevende dyr. Næringsstofbelastningenmedfører en stor produktion af planktonalger, derresulterer i nedsat lysgennemstrømning til bunden og dermed begrænsningaf ålegræssets dybdeudbredelse. Når algerne falder nedpå bunden og rådner, opstår der iltsvind. På større vanddybde er dersket en voldsom reduktion af bl.a. ålegræs. I farvandet øst for StavnsFjord konstateres der næsten årligt iltsvind, og dette kan have negativpåvirkning af de marine naturtypers bundfaunasamfund og dermedfor fødegrundlaget for rastende fugle. Næringsstofbelastning kanogså true levesteder for stor vandsalamander.Kvælstofbelastning fra luften udgør især en trussel mod naturtypernegrå klit, klithede, sure overdrev og den helt specielle énårige vegetationpå tuer af gul engmyre, der er særligt følsomme overfor luftbårenforurening med kvælstof. Overslagsberegninger viser, at kvælstofnedfaldeti Natura 2000-området ligger mellem 10 og 15 kgN/ha/år for hovedparten af arealet, hvilket betyder at den lavesteende af tålegrænseintervallet er overskredet for klitnaturtyperne ogde sure overdrev. For strandvolde, kystskrænter, strandenge, rigkærog de fleste kalkoverdrev er tålegrænsen ikke overskredet.En del af overdrevene vurderes desuden at være randpåvirkede medgødningsstoffer fra de ovenfor liggende, dyrkede marker. Floraen harflere steder et væsent- væsentligt indslag af kvælstoffavoriseredeMiljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen10


Natura 2000 planarter som vild kørvel og mælkebøtte. Disse arter udkonkurrerer demere nøjsomme overdrevsarter.Strandeng / strandoverdrev med tuer af gul engmyre ved Hesselholm.Tuerne huser en helt speciel næringsfattig flora med énårigeplanter som strand-firling (lille billede). Foto: Henriette Bjerregaard.Pesticider og gifte Miljøfremmede stoffer i havmiljøet kan påvirke sælersog fugles reproduktionsevne og immunforsvar. Direkte påvirkningmed pesticider fra tilstødende dyrkningsjorder kan være en trusselmod overdrev.Tilgroning med træer, buske og høje græsser og urter er især et problemfor klitheden, den grå klit og overdrevene. Tilgroningen er entrussel mod den lavtvoksende og lyskrævende vegetation, der er karakteristiskfor de lysåbne naturtyper. Der mangler afgræsning ellerpleje på en stor del af arealet med overdrev og klitter.Uhensigtsmæssig hydrologi Selvom der ikke er problemer med afvandingaf de eksisterende strandengsarealer i Stavns Fjord, har tidligerelandvindingsprojekter med inddigning og afvanding ført til indskrænkningaf det oprindelige strandengsareal.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen11


Natura 2000 planDæmninger reducerer flere steder strandengen langs Stavns Fjord tilen smal bræmme, her ved Kanhavekanalen. Foto: Henriette Bjerregaard.Råstofindvinding Den marine naturtype stenrev har tidligere værettruet af stenfiskeri. Derfor er typens udstrækning reduceret. Råstofindvindingtillades ikke længere inden for marine Natura 2000-områder.Invasive arter. Blandt de ikke-hjemmehørende arter er især rynketrose en stor trussel mod de lysåbne kystnaturtyper og deres karakteristiskearter. Især den grå klit langs Nordby Hede og strandvoldenerummer store bestande af rynket rose. Herudover er der registreretbjerg-fyr og kæmpe-bjørneklo. I de marine områder er der registreretinvasive bunddyr og alger, og der vil formentligt komme yderlige invasivearter, som rødalgen Graciliaria vermiculophylla ind i området.Forstyrrelser kan være en trussel mod ynglende fugle og sæler, selvomder allerede er adgangsforbud i yngleperioden.Prædation, jagt og fiskeri Forekomsten af ræv, der om vinterenvandrer ud til øerne, udgør en trussel mod ynglende fugle. Jagt frabåd uden for vildtreservatet udgør en trussel mod rastende dykænder.Utilstrækkelig beskyttelse Fiskeri med bundslæbende redskaber,hvorved der sker en fysisk ødelæggelse af den marine naturtype rev,Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen12


Natura 2000 plandels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelseaf hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod denne naturtypeog kan være en trussel mod de marine naturtyper sandbanke og bugti området. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke.Olieforurening Området grænser op til T-ruten med intensiv skibstrafik.Rev og de store fugleforekomster er sårbare overfor forureningmed olie fra grundstødte skibe mv.Skarv på Bosserne. De mange skibe som sejler tæt forbi giver mulighedfor olieforurening, blandt andet ved grundstødning på HatterBarn og Hatter Rev. Foto: NatureEyes, Chr. A. Jensen.Igangværende pleje og genopretningHele landdelen af Natura 2000-området er fredet, og inden for StavnsFjord-fredningen har der gennem mange år været udført naturplejeaf det tidligere Århus Amt, nu Samsø Kommune. Naturplejen omfatteren lang række arealer, heriblandt rydning og afgræsning af NordbyHede, samt afgræsning af Hjortholm, Mejlesholm og Yderste Holmsamt flere strandengsarealer langs fjorden. Der er desuden i heleNatura 2000 området (tal fra 2006) indgået græsningsaftaler (MVJaftaler)på 44 % af arealet med beskyttede naturtyper.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen13


Natura 2000 planFåreflok på Kyholm. Fårene græsser meget tæt og fremmer en græsdomineretvegetation, da de heller ikke er i stand til at træde vegetationenop og skabe spirebede for urter. Foto Henriette Bjerregaard.Hele søterritoriet er udlagt til vildtreservat for at sikre ynglefugle ogsæler mod forstyrrelse. På nogle øer er der adgangsforbud hele året,mens der andre steder er adgang uden for fuglenes eller sælernesyngletid. Jagt på ederfugl er forbudt i Stavns Fjord, og der er totaltjagtforbud i dele af fjorden, mens der andre steder er store restriktionerpå jagt. Desuden er brætsejlads, dykning, hurtig motorbådssejladsmv. forbudt i Stavns Fjord.På øerne foretages der årligt bortskydning af ræv som er tilvandret ivinterperioden.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen14


Natura 2000 planSkarvkolonien påYderste Holm iStavns Fjord. Derer adgangsforbudhele året til defleste af øerne ifjorden, og tilBesser Rev, Lindholm,Ægholm ogSværm i yngletiden.Foto: NatureEyes,Chr. A. Jensen.Tilstand og bevaringsstatus/prognoseFor nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af denenkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindholdog en række andre målbare faktorer.Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af,hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke skerændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der ersåledes tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning.I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstandog bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter.Vurdering af tilstandDer er foretaget en vurdering af tilstanden af de 23 lysåbne naturtyper,der er kortlagt i basisanalyserne. Desuden er tilstanden vurderetfor udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system,der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen15


Natura 2000 plantilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst.Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseretpå indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og etstrukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter,forekomst af drængrøfter m.m.Vurdering af naturtypers tilstandV IV III II IDårlig Ringe Moderat God HøjNaturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstigbevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtypernenødvendige indsats.Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper.Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk fornaturtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med etlavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højtnaturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højtartsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes somet redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behovfor pleje eller anden indsats.I figur 4 på næste side er vist naturtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. Kun en mindre del af vandhullerne er tilstandsvurderetog er derfor ikke medtaget i figuren.Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen16


Areal (hektar)1601401201008060Natur-/skovtilstand:12345Ej vurderet40200Strandeng Grå/grøn klit Klithede Tør overdrev påkalkholdigt sandKalkoverdrev Surt overdrev RigkærFigur 4. Naturtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet.17


Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstandog de aktuelle trusler og inddeles i gunstig ellerugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II(god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstandenogså kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætterdet, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats iform af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring afhydrologiske forhold m.m.Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på denbedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig,vurderet ugunstig og ukendt prognose.I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosenfor naturtyper og arter:Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for:• Naturtyperne strandeng, rigkær og kystskrænter, da strukturener gunstig og tålegrænsen for kvælstofbelastning ikke eroverskredet på over 75 % af arealet af disse naturtyper.• Spættet sæl, da bestanden er i fremgang.• Ynglefuglene klyde, havterne og skarv, da bestandene er stabileeller i fremgang.Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for:• De marine naturtyper sandbanke, lagune og bugt på grund affor stor næringsstofbelastning og invasive arter. Omfanget affiskeriets påvirkning på sandbanke og bugt er ukendt, og deter ukendt hvilken naturtilstand, der skal sikres i forhold til direktivetskrav om gunstig bevaringsstatus.• Strandvolde og kvellervade på grund af invasive arter, grå klitog sure overdrev på grund af luftbåren kvælstofbelastning ogtilgroning, klithede på grund af luftbåren kvælstofbelastning,kalkoverdrev på grund af tilgroning og tørt kalksandsoverdrevpå grund af fragmentering.• Stor vandsalamander, da arten kun er fundet i ét vandhul iområdet.• Ynglefuglene splitterne og dværgterne på grund af forstyrrelser,ræve og tilgroning af ynglelokaliteter.• Trækfuglene sangsvane, ederfugl, fløjlsand og sortand pågrund af fødemangel som følge af iltsvind og forstyrrelser.Prognosen er ukendt for:• Næringsrige søer, da naturtypen ikke er endeligt kortlagt ogtilstandsvurderet.• Rev (Naturtypen er ikke kortlagt. Omfanget af fiskeriets påvirkningpå rev er ukendt).20


MålsætningDet overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatusfor de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget ide enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuellemodstridende interesser).Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnedemålsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes områdetskal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstigbevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endviderefremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandelaf området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyperog arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografiskniveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgendekriterier:− Stort areal, levested eller bestand− Få forekomster− Truede naturtyper og arter− Særlige danske ansvarsområderDer opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlæggerde langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkeltenaturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkti den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levestedefter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet etsådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettespå baggrund af bedste faglige viden.Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand,der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerneafspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridendeinteresser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen2007: ”Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram”.Overordnet målsætning for Natura 2000-området• Det overordnede mål for området er:Områdets hav- og kystnatur udgør et stort, sammenhængendenaturområde med vægt på dynamisk kystudvikling og retableringaf de hydrologiske og naturmæssige sammenhængemellem havet og kysten, og med udbredte yngle- og rasteområderfor hav- og kystfugle samt havpattedyr.De marine naturtyper i Stavns Fjord og havet øst for rummeret artsrigt dyre- og planteliv, der tilfredsstiller livsbetingelsernefor forekomster af trækkende vandfugle som bl.a. sangsvane,ederfugl samt ynglefugle som dværg- og splitternesamt skarv. Nuværende og tidligere ynglelokaliteter sikres21


som egnede levesteder.Alle terrestriske naturtyper sikres en god-høj naturtilstand, ogder lægges vægt på et stort sammenhængende areal medstrandenge og strandvolde. De truede naturtyper overdrev ogrigkær prioriteres højt, og arealet af tørt kalksandsoverdrev,kalkoverdrev og sure overdrev øges, således at der så vidtmuligt skabes sammenhæng mellem forekomsterne.Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypernehensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastningog gode sprednings- og etableringsmulighederfor arterne.Baggrund for den overordnede målsætningI dette Natura 2000 område er der specielt fokus på den marine naturog kystnaturen, samt områdets betydning som yngle- og rasteområdefor de truede fuglearter ederfugl, dværg- og splitterne. Ederfugltrues generelt af fødemangel, den lever af blåmuslinger, som ergået tilbage på grund af gentagne iltsvind. Ynglekolonier for splitterneog dværgterne er gået tilbage, og er ikke konstateret inden for deseneste år. Hertil kommer sangsvane og skarv som er nationale ansvarsarter.Naturtilstanden af områdets overdrev og rigkær er reduceret væsentligti de sidste årtier primært på grund af tilgroning i vedplanter, højeurter og græsser. Området indeholder et potentiale for udvidelse afarealet med overdrev, mens der er begrænset grundlag for at øgearealet med rigkær, hvorfor det primært drejer det sig om at sikre detilbageværende arealer.22


Strandvoldene yderst på Besser Rev er et potentielt yngleområde fordværgterne, men de er under kraftig tilgroning med rynket rose, somses bagest til højre. I baggrunden Kyholm. Foto: Henriette Bjerregaardog NatureEyes, Chr. A. Jensen.Konkrete målsætninger for naturtyper og arterDer opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter iStavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede:• Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus.• For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til naturtilstandsklasseI eller II og gunstig prognose skal udviklingeni deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang.• For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til naturtilstandsklasseIII-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingeni deres naturtilstand være i fremgang, således at der opnåsnaturtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt denaturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal afnaturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvisnaturforholdene tillader det.• For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystemog/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus.For arterne betyder det, at deres levestederskal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastendefugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernesikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da harafspejlet levestedernes bæreevne.23


• Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasseI og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis denaturgivne forhold gør det muligt.• Arealet med énårig strandengsvegetation søges fordoblet ogarealet med strandeng øges med min. 25 %, hvor der læggesvægt på dynamisk kystudvikling og retablering af de hydrologiskeog naturmæssige sammenhænge mellem havet og kystområdet.• Arealet med klithede øges med min. 2 %, tørt kalksandsoverdrevmed min. 0,1 ha, kalk- og sure overdrev samlet set øgesmed min 35 %.• Velegnede ynglevandhuller for stor vandsalamander målsætteshøjt.• Tilstanden og det samlede areal af egnede yngle- og fourageringsområderfor gråsæl og spættet sæl stabiliseres eller øges,således at der er tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsområderfor arternes delbestande i området.• Tilstanden og det samlede areal af levestederne for klyde,havterne og splitterne som ynglefugl stabiliseres eller øges,således at der er grundlag for en bestand på mindst 25 parklyder, mindst 50 par havterner og mindst 65 par splitternerinden for fuglebeskyttelsesområdet.• Tilstanden og det samlede areal af levestederne for dværgternesom ynglefugl stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligtmed egnede yngle- og fourageringsområder for arteni fuglebeskyttelsesområdet• For skarv er målsætningen at der sikres tilstedeværelse af egnedeyngleområder svarende til en bestand på mindst 2100ynglepar i fuglebeskyttelsesområdet.• Tilstanden og det samlede areal af levesteder for følgendetrækfugle skal være stabil eller i fremgang, således at der ergrundlag for rastende/fouragerende bestande på mindst62.000 ederfugle, mindst 15.500 sortænder, mindst 6.000fløjlsænder og mindst 200 sangsvaner.Målsætningerne for de enkelte naturtyper og arter er vist i bilag 2.Modstridende interesserEn målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtypekan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, ogdet er nødvendigt at foretage et valg.Blandt de naturtyper, der danner udpegningsgrundlag for StavnsFjord, er naturtyperne kystlagune, tørt kalksandsoverdrev og surtoverdrev prioriteret i habitatdirektivet, og de skal derfor tilgodesesved modstridende interesser med andre naturtyper og arter.Langs kanten af Stavns Fjord og øerne er der udbredte bestande afvadegræs, som breder sig kraftigt og har en uheldig indvirkning påandre naturtyper som strandeng, kvellervade og den i EU prioriterede24


naturtype lagune, der udkonkurreres. Ved fortsat spredning kan densåledes også true områdes vigtige bestande af vadefugle, der søgerføde på lavt vand. Arten blev først konstateret i fjorden i 1980, måskestammende fra et udplantningsforsøg i 1970, og har siden spredtsig voldsomt. Vadegræssamfundene tilhører Natura 2000 naturtypen(1320), som dog ikke er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000området, og arten er uønsket i fjorden på grund af de ovennævnteuhensigtsmæssige effekter.I denne naturplan prioriteres naturtyperne lagune, strandeng og kvellervadepå bekostning af vadegræssamfundene, som prioriteres fjernet.Vadegræs invaderer strandengene langs Stavns Fjord, her ved Kanhavekanalen.Foto Henriette Bjerregaard.Skarvkolonien i Stavns Fjord belaster fjorden med næringsstoffer,idet fisk fanges uden for fjorden, mens guano afsættes på øerne ifjorden. Der er således en potentiel modstridende interesse mellempå den ene side sikring af skarvkolonien og på den anden side opnåelseaf god vandkvalitet i fjorden. Undersøgelser har imidlertid vist, atnæringsstofferne bindes i vegetationen på øerne i sommerhalvåret ogderfor primært udvaskes i vinterhalvåret, hvor der er en kraftigvandudskiftning i fjorden.Indsatsprogram25


Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode2010-2015 (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til2021).Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1.planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer.Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer,som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjergælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, ogden nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i dekommunale/statslige handleplaner.Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer,som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer ogsærligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giveren nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfældeskal indarbejdes i de kommende handleplaner.Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes,Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidlerog tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidlerog tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andreopfølgende tiltag.Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenståendegenerelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt ibilag 2.Generelle retningslinjerSigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levestederfor udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes.1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyperforventes at ske gennem en kommende ændringaf husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet GrønVækst, april 2009. Den øvrige tilførsel af næringsstoffer tiltyperne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker,overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyperreguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen.1.2 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologii strandenge og rigkær.1.3 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssigekstensiv drift og pleje.1.4 Der sikres velegnede levesteder for stor vandsalamander.1.5 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til denenkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelse for klyde, split-26


terne, havterne, dværgterne, skarv, sangsvane, ederfugl,fløjlsand og sortand.1.6 Invasive arter som rynket rose, kæmpe-bjørneklo ogbjerg-fyr og problemarter som vadegræs skal bekæmpesog deres spredning forebygges.1.7 For de marine naturtyper skal det sikres, at projekter ogaktiviteter ikke skader lokaliteten.1.8 I vandnaturtyper nedbringes mængden af miljøfarlige stofferefter vandplanen.Konkrete retningslinjerSigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levestederfor arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende arealalene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje afnaboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer.2.1 Overdrevsarealet udvides og sammenkædes og randpåvirkningsøges standset (se under pkt. 4).2.2 Énårig strandengsvegetation på tuer af gul engmyre sikresved hensigtsmæssig drift indenfor hele det potentielle udbredelsesområde.2.3 2-3 ynglevandhuller til stor vandsalamander restaureres/nygraves.Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturogmiljølovgivningen skal sikres.3.1 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke eromfattet af lovgivningen, sikres mod ødelæggelse.3.2 Der sikres beskyttelse mod ødelæggelse af rev.Sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter,hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1.planperiode.4.1 Arealet med tørt kalksandsoverdrev søges udvidet med istørrelsesordenen 0,1-0,2 ha på potentielle arealer omkringden eksisterende forekomst ved indførelse af en hensigtsmæssigdrift.4.2 Det samlede areal af kalk- og surt overdrev søges udvidetog sammenkædet med tilsammen 13-15 ha, så vidt muligtved udvidelse af forekomster med artsklasse I ved sikringaf lavt næringsstofniveau og efterfølgende indførelse afhensigtsmæssig drift i sammenhæng med de eksisterendelokaliteter.4.3 Randpåvirkning fra gødskning og sprøjtning af naboarealertil kalk- og sure overdrev søges standset.4.4 Yngleforholdene for dværgterne, splitterne og ederfugl sikresoptimalt, bl.a. ved indførelse af hensigtsmæssig drifteller pleje, bekæmpelse af invasive arter, forebyggelse af27


forstyrrelser og prædation.Forslag til mulige virkemidlerKommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndighederudarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager denkonkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Muligevirkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksemplerpå, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres.Sammenhæng og synergi med vandplanDe kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyntil forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstofferog håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer,vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage tilat sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkretesammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter detteNatura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget.Strategisk miljøvurderingI medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurderingaf planer og programmer, der omhandler fysisk planlægningog arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområdevæsentligt.I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserneved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. 55.28


Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsningCopyright © Kort- og MatrikelstyrelsenNatura 2000-områdets afgrænsning. Natura 2000-området består af habitatområde H51 (rød afgrænsning) og fuglebeskyttelsesområdeF31 (blå skravering). Andre Natura 2000-områder er vist med sort afgrænsning.


Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen ogmulige virkemidler30


Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidlerNatura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende 1372 HaVurderetdække af havvandUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusNæringsstofbelastningReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenInvasive arter Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Faglig udredningIngen virkemidlerFiskeri med slæbende redskaberved bunden (bundtrawl)Beskyttelse afutilstrækkeligtbeskyttede arealerMulige virkemidler:Bemærkning:Faglig udredningVirkemidler af hensyn til naturtyper frafiskeri søges udviklet i et samarbejde medEuropa-Kommissionen og evt. andre EUlandefor at afklare evt. indsats iefterfølgende planperiode.29. september 2009 Side 1 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende 1372 HaVurderetdække af havvandUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusOlieforurening Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMinimer risiko forgrundstødning29. september 2009 Side 2 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1150 * Kystlaguner og strandsøer1564 HaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusNæringsstofbelastningReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenTilgroning med uønsket art Naturpleje Mulige virkemidler:NaturplejeOlieforurening Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMinimer risiko forgrundstødning29. september 2009 Side 3 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1160 Større lavvandede bugter og vige733 HaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusNæringsstofbelastningReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenInvasive arter Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Faglig udredningIngen virkemidlerFiskeri med slæbende redskaberved bunden (bundtrawl)Beskyttelse afutilstrækkeligtbeskyttede arealerMulige virkemidler:Bemærkning:Faglig udredningVirkemidler af hensyn til naturtyper frafiskeri søges udviklet i et samarbejde medEuropa-Kommissionen og evt. andre EUlandefor at afklare evt. indsats iefterfølgende planperiode.Olieforurening Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMinimer risiko forgrundstødning29. september 2009 Side 4 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1160 Større lavvandede bugter og vige733 HaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig status29. september 2009 Side 5 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1166 Stor vandsalamanderHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusNæringsbelastning fra dyrkedearealerReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:RandzonerOverskygning af ynglevandhullermed vedplanterNaturplejeMulige virkemidler:Rydning af vedplanterVandhulsrestaureringFor få ynglevandhullerUdvidelse afnaturarealetMulige virkemidler:Bemærkning:Etablering på §3-arealerGravning af min. 2 vandhuller i nærhedenaf kendt forekomst (1 vandhul, minimum400 m²)Tilgroning af ynglevandhuller Naturpleje Mulige virkemidler:Vandhulsrestaurering29. september 2009 Side 6 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1170 Rev5538 HaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusNæringsstofbelastningReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenFiskeri med slæbende redskaberved bunden (bundtrawl)Beskyttelse afutilstrækkeligtbeskyttede arealerMulige virkemidler:Bemærkning:Begrænsning af fiskeriInvasive arter Ingen Indsats i 1.planperiodeOlieforurening Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:Faglig udredningIngen virkemidlerMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMinimer risiko forgrundstødning29. september 2009 Side 7 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1210 Enårig vegetation på stenede1 HaVurderetstrandvoldeUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Bekæmpelse af invasivearterHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1220 Flerårig vegetation på stenede strande 10 HaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Bekæmpelse af invasivearter29. september 2009 Side 8 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1230 Klinter eller klipper ved kysten1,2 HaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Bevaring af gunstig statusInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Bekæmpelse af invasivearter29. september 2009 Side 9 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1310 Vegetation af kveller eller andre0,9 HaVurderetenårige strandplanter, der kolonisererUgunstigmudder og sandSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusTilgroning med uønsket art Naturpleje Mulige virkemidler:NaturplejeAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetHensigtsmæssig driftindenfor hele detpotentielleudbredelsesområde forgul engmyre.Mulige virkemidler:Bemærkning:Afgræsning Se indsats for 133029. september 2009 Side 10 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1330 Strandenge128 HaGunstig Bevaring af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningInddigningGenskabelse afnaturlig dynamikMulige virkemidler:Ingen indsats i 1.planperiodeInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Bekæmpelse af invasivearterHøjt næringsstofniveau fratidligere gødskningReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Begrænsning el. ophør afdriftTilgroning med uønsket art Naturpleje Mulige virkemidler:Naturpleje29. september 2009 Side 11 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:1365 Spættet sælHaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Bevaring af gunstig statusForstyrrelserMiljøfarlige stofferBeskyttelse modforstyrrelserReduktion afmiljøfarlige stofferMulige virkemidler:Forstyrrelsesfrie områderMulige virkemidler:Tiltag via vandplanen29. september 2009 Side 12 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:2130 * Stabile kystklitter med urteagtig42 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusvegetation (grå klit og grønsværklit)SigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Atmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Bekæmpelse af invasivearter29. september 2009 Side 13 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation 139 HaUgunstig Genopretning af gunstig status(klithede)SigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningHedeplejeTilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanterAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler:Bekæmpelse af invasivearterIngen virkemidler29. september 2009 Side 14 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3140 Kalkrige søer og vandhuller med0 HakransnålalgerSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Mulige virkemidler:29. september 2009 Side 15 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3150 Næringsrige søer og vandhuller medHaUkendt Bevaring eller genopretning afflydeplanter eller store vandaksgunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Næringsbelastning fra dyrkedearealerReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:RandzonerTilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler:Rydning af vedplanterTilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler:AfgræsningVandhulsrestaureringHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:3160 Brunvandede søer og vandhullerHaSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Mulige virkemidler:29. september 2009 Side 16 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)0 HaSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Mulige virkemidler:29. september 2009 Side 17 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6120 * Meget tør overdrevs- eller0,03 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusskræntvegetation på kalkholdigt sandSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:Rydning af vedplanterTilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:AfgræsningArealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetMulige virkemidler:Bemærkning:Rydning af vedplanterAfgræsningEtablering på §3-arealer29. september 2009 Side 18 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6210 Overdrev og krat på mere eller mindre 44 HaUgunstig Genopretning af gunstig statuskalkholdig bund (* vigtigeorkidélokaliteter)SigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:Rydning af vedplanterTilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:AfgræsningHøsletInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:Bekæmpelse af invasive Rynket rose (se rydning af vedplanter)arter29. september 2009 Side 19 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6210 Overdrev og krat på mere eller mindre 44 HaUgunstig Genopretning af gunstig statuskalkholdig bund (* vigtigeorkidélokaliteter)SigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Arealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetDet samledeoverdrevsareal(6210+6230) søgesudvidet med 13 haMulige virkemidler:Bemærkning:Etablering på §3-arealerEtablering på driftsarealerAfgræsningHøsletRydning af vedplanterEkstensiv samgræsning med artsrigeoverdrevslokaliteter.Udpining gennem høslet på tidl. gødskedearealerRydning af kystskrænterArealreduktion/ fragmentering Konkret indsats Mulige virkemidler:Næringsbelastning fra dyrkedearealerReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Etablering på driftsarealer29. september 2009 Side 20 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6210 Overdrev og krat på mere eller mindre 44 HaUgunstig Genopretning af gunstig statuskalkholdig bund (* vigtigeorkidélokaliteter)SigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med vedplanter Konkret indsats Mulige virkemidler: Bemærkning:Rydning af vedplanter Selektiv rydning omkring forekomster afstor gyvelkvæler29. september 2009 Side 21 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på 35 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusmere eller mindre sur bundSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:Rydning af vedplanterTilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:AfgræsningHøsletAtmosfærisk N-depositionReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:AdministrativeretningslinjerInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:Bekæmpelse af invasive Rynket rose (Se rydning af vedplanter)arter29. september 2009 Side 22 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på 35 HaUgunstig Genopretning af gunstig statusmere eller mindre sur bundSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Arealreduktion/ fragmenteringUdvidelse afnaturarealetDet samledeoverdrevsareal(6210+6230) søgesudvidet med 13 haMulige virkemidler:Bemærkning:Etablering på §3-arealer Se indsats for 6210Etablering på driftsarealer Se indsats for 6210Afgræsning Se indsats for 6210Høslet Se indsats for 6210Rydning af vedplanter Se indsats for 621029. september 2009 Side 23 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeHabitatområde:51Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeUdpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål:Areal:7230 Rigkær7,2 HaGunstig Bevaring af gunstig statusSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Tilgroning med vedplanter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:Rydning af vedplanterTilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:AfgræsningHøsletInvasive arter Naturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:Bekæmpelse af invasivearterBjerg-fyr og sitka-gran (Se rydning afvedplanter)29. september 2009 Side 24 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeFugleområde:31Stavns FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:SkarvHaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Bevaring af gunstig statusForstyrrelserPrædationNæringsstofbelastningBeskyttelse modforstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:ForstyrrelsesfrieområderMulige virkemidler:Faglig udredningMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenOlieforurening Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMinimer risiko forgrundstødning29. september 2009 Side 25 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeFugleområde:31Stavns FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:SangsvaneHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusNæringsstofbelastningJagtSejlads og skibsfartReduktion afnæringstilførselBeskyttelse modforstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenMulige virkemidler:Begrænsning af jagtMulige virkemidler:Faglig udredningOlieforurening Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMinimer risiko forgrundstødning29. september 2009 Side 26 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeFugleområde:31Stavns FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:EderfuglHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusNæringsstofbelastningReduktion afnæringstilførselMulige virkemidler:Bemærkning:Tiltag via vandplanenMiljøfarlige stofferReduktion afmiljøfarlige stofferMulige virkemidler:Bemærkning:Tiltag via vandplanenJagt Konkret indsats Regulering af jagt fra båd Mulige virkemidler: Bemærkning:Begrænsning af jagt Udvidelse af eksisterendevildtreservat til hele F31.Opretholdelse af nuværenderegulering.Sejlads og skibsfart Konkret indsats Mulige virkemidler: Bemærkning:Faglig udredningUdredning af i hvilket omfangederfugl forstyrres af sejlads indenforF31ForstyrrelsesfrieområderBegrænsning af den sejlads, derforstyrrer rastende ederfugl29. september 2009 Side 27 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeOlieforurening Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMinimer risiko forgrundstødningBemærkning:29. september 2009 Side 28 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeFugleområde:31Stavns FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:SortandHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusNæringsstofbelastningMiljøfarlige stofferReduktion afnæringstilførselReduktion afmiljøfarlige stofferMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenOlieforurening Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMinimer risiko forgrundstødningJagtSejlads og skibsfartBeskyttelse modforstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Begrænsning af jagtMulige virkemidler:Faglig udredning29. september 2009 Side 29 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeFugleområde:31Stavns FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:FløjlsandHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusNæringsstofbelastningMiljøfarlige stofferReduktion afnæringstilførselReduktion afmiljøfarlige stofferMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenMulige virkemidler:Tiltag via vandplanenOlieforurening Ingen Indsats i 1.planperiodeMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMinimer risiko forgrundstødningJagtSejlads og skibsfartBeskyttelse modforstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:Begrænsning af jagtMulige virkemidler:Faglig udredning29. september 2009 Side 30 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeFugleområde:31Stavns FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:HavterneHaVurderetGunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Bevaring af gunstig statusForstyrrelserTilgroning med græs og højeurterPrædationBeskyttelse modforstyrrelserNaturplejeBeskyttelse modforstyrrelserMulige virkemidler:ForstyrrelsesfrieområderMulige virkemidler:AfgræsningMulige virkemidler:Faglig udredning29. september 2009 Side 32 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeFugleområde:31Stavns FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:DværgterneHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserForstyrrelser indenfor 300m fra koloni i perioden1/4 - 15/7Mulige virkemidler:Bemærkning:ForstyrrelsesfrieområderOpretholdelse af eksisterendeadgangsreguleringTilgroning med græs og højeurterNaturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:AfgræsningSe indsats for strandeng og overdrev(1330, 6210 og 6230)Olieforurening Ingen Indsats i 1.planperiodePrædation Konkret indsats Sikre yngleområde modræv og mink.Invasive arter Konkret indsats Tilgroning med rynketroseMulige virkemidler:AdministrativeretningslinjerMulige virkemidler:Faglig udredningMulige virkemidler:Bekæmpelse afinvasive arterBemærkning:Bemærkning:Bemærkning:Rynket rose skal fjernes fra BesserRev29. september 2009 Side 33 af 34


Natura 2000-område:55 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby HedeFugleområde:31Stavns FjordUdpegningsgrundlag: Areal:Bevaringsprognose: Langsigtet mål:SplitterneHaVurderetUgunstigSigtelinjeTrussel: Indsats: Bemærkning Indsats: 1 2 3 4Genopretning af gunstig statusForstyrrelserBeskyttelse modforstyrrelserForstyrrelser inden for300 m fra kolonien 15/3-1/7Mulige virkemidler:Bemærkning:ForstyrrelsesfrieområderOpretholdelse af eksisterendereguleringTilgroning med græs og højeurterNaturpleje Mulige virkemidler: Bemærkning:AfgræsningSe indsats for strandeng og overdrev(1330, 6210 og 6230)Prædation Konkret indsats Sikre yngleområde modræv og mink.Mulige virkemidler:Faglig udredningBemærkning:Invasive arter Konkret indsats Rynket rose Mulige virkemidler: Bemærkning:Bekæmpelse afSe under dværgterneinvasive arter29. september 2009 Side 34 af 34


Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaverVæsentlige naturopgaverMiljøministeriet har udarbejdet en oversigt over væsentlige naturforvaltningsmæssigeopgaver i Natura 2000-planlægningen. Det er deopgaver, som tillægges den højeste prioritet i 1. planperiode fra 2010til 2015:Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen:Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte denødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstigbevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernesudpegningsgrundlag.Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet,at træffe egnede foranstaltninger med henblik påat beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter.Væsentlige trusler mod naturenEn række faktorer udgør de væsentligste trusler mod de direktivudpegedenaturtyper og arter:Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestriskenaturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmestsom følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald.Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartedenæringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante-og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiskemangfoldighed og naturtyper og arter;Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plante-og dyrearter, herunder fuglene. Det truer også især lysåbne naturtypersom moser, enge, klitter, heder, overdrev men også egeskoveofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift;Fragmentering skaber isolation af arternes bestande, hvorved derisikerer at uddø. Foruden et direkte tab af naturareal, forringes deeksisterende naturtypers tilstand og deres økologiske funktioner;Udtørring er en vedvarende trussel mod mange våde naturtyper ogde tilhørende arter som følge af en ændring i de naturlige vandforhold;Invasive arter er ikke hjemmehørende arter, der spreder sig. Deoptager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv og findesi dag på mange naturarealer;31


Forstyrrelse kan være en afgørende faktor navnlig for truede ogsårbare arter, der på grund af levevis og specifikke krav til levested,vil være følsomme overfor menneskelige aktiviteter.Ofte vil truslerne påvirke i samme retning. For eksempel er tilgroningofte en effekt af næringsstof-belastning og udtørring, tillige er pressetpå mange arter højt på grund af fragmentering, og det øges yderligeremed forekomst af for eksempel invasive arter og menneskelig forstyrrelse.Overordnet målsætningMålsætningen er, at de udpegede naturtyper og arter på sigt opnår”gunstig bevaringsstatus”. Der skal opstilles en langsigtet målsætningfor hvert af de udpegede Natura 2000-områder.Målsætningen rækker udover 1. planperiode og beskriver en tilstand,der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold og i de udpegedeområder som helhed.Sigtelinjer for indsatsen i 1. planperiodeNatura 2000-planen skal under hensynstagen til den overordnedemålsætning opstille konkrete retningslinjer for indsatsen i 1. planperiodefor hvert enkelt beskyttelsesområde. Det kan være en indsats,som strækker sig ud over planperioden, men som skal iværksættesnu.Opfyldelsen af Habitat- og Fuglebeskyttelses-direktivernes krav om”gunstig bevaringsstatus” er en opgave, som strækker sig over langtid og kræver en omfattende indsats. Det er derfor nødvendigt atprioritere og målrette indsatsen i den enkelte planperiode. Den nationaleprioritering af indsatsen i 1. planperiode fokuserer på at sikrenaturtilstanden for udpegede naturtyper og bestandene for udpegedearter. Der vil på baggrund af naturmæssige forskelligheder være regionaleforskelle i gennemførelsen af indsatsen.Sikring af naturtilstanden af eksisterende naturarealer og arteri beskyttelsesområderneIfølge direktiverne skal de naturtyper og arter, der udgør områdernesudpegningsgrundlag, have en gunstig bevaringsstatus. Der er såledesen forpligtigelse til at sikre naturen mindst samme tilstand som veddirektivernes ikrafttræden. Dette kræver ofte en løbende driftsindsatsog en vedvarende indsats mod næringsstofbelastningen på de eksisterendenaturarealer for at opretholde eller genoprette dem i sammetilstand.Sikring af de små naturarealerDe små naturarealer er ofte i dårlig naturtilstand, blandt andet fordide er så små, at påvirkningen fra omgivende arealer har stor betydning.En udvidelse af små naturarealer indenfor beskyttelsesområdernesamt eventuelt sammenkædning af arealer via spredningskorridorerog trædesten kan være nødvendig for at opretholde naturtilstandenogså på længere sigt.32


Sikring af naturtyper og levesteder som lovligt kan ødelæggesDer skal ske en sikring af de naturtyper og levesteder, der ikke erbeskyttet mod aktiviteter, som direkte kan ødelægge dem. Det drejersig for eksempel om skovens naturtyper og sten- og boblerev på havet.Der vil derudover være andre ikke beskyttede levesteder for visseaf direktivernes arter, hvor en sikring kan være nødvendig, foreksempel for visse fuglearter.Indsats for truede naturtyper og arterFor naturtyper og arter, hvis status på landsplan er i fare for at blivevoldsomt forringet i 1. planperiode, og hvor der er en fare for, at deforsvinder fra den danske natur på sigt kan en egentlig naturgenopretningsindsatsog/eller målrettet drift være nødvendig. Som eksemplerpå truede naturtyper og arter kan nævnes højmoser, eremit ogsortterne.Natura 2000-planlægningen fastlægger desuden retningslinjer formyndighedernes skønsmæssige beføjelser efter lovgivningen i øvrigt.Natura 2000 og VandrammedirektivetGennemførelsen af Vandrammedirektivet og vandplanerne forventesat bidrage til at imødegå nogle af ovennævnte trusler. Eksempelvisgenskabes nye naturområder i ådale, og vandkvaliteten vil blive forbedret.Omfanget af synergieffekten mellem Natura 2000 og Vandrammedirektivetvil blive tydelig undervejs i planprocessen. For vandforekomster,der også er omfattet af Natura 2000-direktiverne, vildet strengeste af miljømålene være gældende.Med målbekendtgørelsen er der fastlagt nærmere retningslinjer forfastsættelse af mål i Natura 2000-områderne og defineret en 5-trinskala for naturtilstanden i 18 lysåbne naturtyper. Et tilsvarendetilstandssystem er under udarbejdelse for de 10 skovnaturtyper ogfor direktivernes arter. På et senere tidspunkt vil et tilstandssystemfor såvel de ferske som de marine naturtyper blive udarbejdet.33


Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen forStavns fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede34


Natura 2000 planMiljøministerietBy- og LandskabsstyrelsenHaraldsgade 532100 København ØTelefon 72 54 47 00blst@blst.dkwww.blst.dk35

More magazines by this user
Similar magazines