Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

foreningen.norden.dk

Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

- Vissa delar av arbetet med Citytunnelnhar varit komplicerat eftersvenska förhållanden, säger HenrikChristensen, teknisk chef för projektet.Det är första gången i Sverige som viborrat tunnlar i kalksten, ute i Europaär det vanligt. Men det har gått bra.Inte minst tack vare de tunnelbyggarefrån många europeiska länder som arbetarhär. Vi har folk från Polen, Danmark,Tyskland, Frankrike, Holland,Skottland, England och andra länder.Många fördomar som jag kanske harhaft om folk från andra länder harkommit på skam. De som arbetar härär stolta, kunniga, ansvarsmedvetna.femern-brons betydelseMånga som arbetar med Citytunneln harockså erfarenhet från andra liknandeprojekt. Det är inte ovanligt att ha arbetatbåde på förbindelsen över Storebæltoch Öresund innan de fortsatte i Malmö.Henrik Christensen är själv ettexempel på detta ”brobyggarskrå” somde senaste åren förvandlat kommunikationsnäteti denna del av världen.Han kom till Citytunneln från enanställning hos Sund & Bælt och nu,när Citytunneln är inne i sin slutfas,har han också börjat arbeta med denplanerade förbindelsen över FemernBælt till Tyskland. Han är brochef iFemern Bælt A/S och ägnar idag 20procent av sin arbetstid åt den kommandebron, men succesivt kommerden att dominera hans arbetsdag.- Planeringen av bron över Femernhar kommit mycket längre än vad somär allmänt känt, säger Henrik Christensen.Projektet är igång på skrivbordsnivå.Flera kontrakt är redan undertecknadeoch vi har börjat rekryterafolk som nu arbetar med Citytunnelni Malmö. På tjänstemannanivå är alltklart. Det som saknas är undertecknandetav traktaten mellan Danmark ochTyskland. Regeringstraktaten skrivsantaglig under i höstas i år.Bron över Femern mellan Danmarkoch Tyskland har en intressant historia.Den 29 juni förra året undertecknadeden dåvarande danske transportministernFlemming Hansen och hans tyskekollega Wolfgang Tiefensee en avsiktsförklaringom att bron skulle byggas.(Det finns en möjlighet att politikernai stället väljer en tunnel.) Tyskarna varegentligen inte särskilt intresseradeav projektet, men danskarna tryckteihärdigt på och när Flemming Hansenlovade att Danmark ska stå för allakostnader kring själva brobygget gavtyskarna med sig. Tyskarnas motvilligaja påverkades nog av att The EuropeanTransport Network, ett organ knutettill EU-kommissionen, är intresserat avbron och har lovat ett stort bidrag.klart 2018Femern-bron blir därför ett dansktprojekt, även om tyskarna ska stå föranläggningskostnaderna på land påden tyska sidan. Räknat i 2007 årspenningvärde blir kostnaden för självabron 32 miljarder danska kronor.Bygget ska påbörjas 2012 och varaklart sex år senare. Det blir en sned-Citytunnelns tekniske chef är dansk, Henrik Christensen. Han tror på en uybyggnad av alla broplaner iområdet och han har redan börjat arbeta som brochef med den planerade förbindelsen över FemernBæltMaskinerna som har borrat de två tunnlarna under Malmöut vid Malmö Central. De gigantiska borrmaskinerna är 126NORDEN NU // NR. 4 august 2008


Grønlandske streger:Anne-Birthe HoveVejle Kunstmuseum præsenterer fra 6. september – 4. januar en afGrønlands fornemste nutidige kunstnereAf museumsinspektør,mag. Art. Signe JacobsenHvis man ønsker at illustrere isolationen;hvis man søger at fangestilheden; hvis man vil aktiverehvidheden – hvordan gør man det så pået hvidt stykke papir? Man skulle måsketro, at det var nok at snuppe et hvidtstykke papir i bunken, lægge det fremog sige: ”Sådan!” – Men det hvide papirsiger ingenting; det er dødt. Noget skalder være på papiret, men hvor meget,hvor lidt, hvordan? Et oplagt svar er atgå til Anne-Birthe Hoves grafiske værker,hvor netop disse spørgsmål synesat være baggrund for en del af hendesbestræbelser.Hvorfor udstilling?Det er nu flere år siden, at vi fra VejleKunstmuseum på kunstnersammenslutningenKoloristernes udstilling påDen Frie i København fik øjnene opfor nogle helt specielle kvaliteter i dengrønlandske kunstner Anne-Birthe Hovesgrafiske værker. Museet erhvervedei 2004 seks blade fra serien ”Sermitsiaq”og alle de 24 blade fra serien ”Mellemtid”for at indgå i museets flagskib,den store grafiske samling.Ønsket om at præsentere Anne-BirtheHoves grafik i en separatudstillinghar også været næret i mange år, menblev udskudt flere gange pga. museetsombygning og udvidelse. Derfor erdet så meget desto mere en glæde, atudstillingen nu endelig har kunnetlade sig realisere, så denne usædvanligekunstner kan præsenteres også iJylland.Om Anne-Birthe HoveAnne-Birthe Hove er født i 1951 ogopvokset i Grønland, hvor hun i dag eren af de kendteste nulevende kunstnere.Hun spænder kunstnerisk vidt,fra de mindste frimærker til gigantiskeformater i store udsmykningsopgaver,NORDEN NU // NR. 4 august 2008


som f.eks. færdiggørelsen i 2008 afudsmykningen til Grønlands universitetspark.Anne-Birthe Hove har taget sinuddannelse på Kunstakademiet i København,på Grafisk Skole under DanSterup-Hansen og på KunstpædagogiskSkole under Helge Bertram. Tilbagei Grønland, hvor hun i 10 år fra 1997var formand for Den GrønlandskeKunstnersammenslutning KIMIK, harhun virket for kendskabet til og udbredelsenaf grafik. Desuden har hunværet medlem af bestyrelsen for Komiteentil oprettelse af Grønlands Kunstmuseum,så hun har spillet en særdelesaktiv rolle i grønlandsk kulturliv.I Danmark indtager Anne-BirtheHove imidlertid også en aktiv plads iudstillingslivet som medlem af ”Koloristerne”,hvor hendes grafiske værkergentagne gange har påkaldt sig positivopmærksomhed. Og det er netop degrafiske værker, der er i fokus på VejleKunstmuseum, hvor museets egneerhvervelser indgår i en udstilling af enlang række værker stillet til rådighedaf Anne-Birthe Hove selv og velvilligeprivate udlånere.Nyere værkerI Anne-Birthe Hoves nyere grafiskeværker fra de sidste 10 år mødesden grønlandske verden med et heltmoderne formsprog. I teknisk forstander værkerne eksperimenterendeog fornyende. Indholdsmæssigt erdet direkte socialt kommenterende ikunstnerens tidlige værker veget for enstræben efter at udtrykke mere dybtliggendeeksistentielle, menneskeligevilkår – ofte med referencer til arktiskeomgivelser og grønlandske vilkår på enmere antydende måde.Motivet kan til tider være næstenillusionistisk gengivet, som i nogle afbladene i serien Tundra fra 1999-2002,hvor nøje iagttagelser af fjer, sten ogplanter i naturen er samlet som småtryk på ét stort blad: ”Se, det er, hvadet menneske kan finde her.” Menabstraktionen er ikke langt væk i en sånøjsom natur, hvor kun menneskenesvej gennem en endeløs natur bryderensformigheden, hvilket vises i andreTundra-blade.Sermitsiaq og CézanneDen franske mester og den modernekunsts ”fader” Paul Cézanne maledeog tegnede i årene omkring år 1900det provencalske bjerg Mont Sainte-Victoire utallige gange og fra alskensvinkler og perspektiver. Dets majestætiskeform vedblev at fascinere kunstneren,og det blev behandlet stadigtmere stenografisk og opløst i kunstnerenskantede paletknivspåføringerfrem til hans død i 1906.Fjeldet Sermitsiaq ved Nuuk erAnne-Birthe Hoves svar på CézannesMont Sainte-Victoire, og det erhovedmotivet i serien Sermitsiaq fra2001-2003. Begge fungerer de somkunstnernes ”hellige bjerge”, dereshjemegns ikoner, bærere af utalligebetydninger, som kun kunstnerne heltforstår dybderne af og følelserne for.Men via kunstens medium kan nogle affølelserne og betydningerne måske forplantesig til den modtagelige beskuer.Et fotografi er basis for mange aftrykkene fra Sermitsiaq-serien – menCezanne: Bjerget Mont Sainte-Victoire c. 1897-98;olie på lærred, 81 x 100.5 cm, Eremitagemuseet,St. Petersburg.10NORDEN NU // NR. 4 august 2008


kunstneren arbejder grafisk videremed motivet i fotopolymer med ætsningog lægger så at sige menneskeligelag på: Det kan være skriblerier, derminder om helleristninger, tegn ogspor fra et oprindeligt folks levevis iog med den barske natur, eller sparsomme,antydningsvise tegninger medreferencer til den moderne kultur:højhuse, fly, kommunikation.Andre blade i serien er eksperimentermed den næsten totale stilhed ogtomhed, hvor det hvide papir synes atilludere den hvide, tyste sne, hvor hveren sort toning, hvert et spor vil trædefrem med anelsesfulde betydninger.InternationalismeMen også internationalisme prægerden stærkt berejste kunstners værker.I mange af bladene i serien Mellemtidfra 2003 er ordet ”mellemtid” påflere sprog præget i farve op mod densparsomt trakterede trykplade – sammenmed antydningen af en stol afforskelligt tilsnit: Mellemtiden blivertil ventetiden, et reflekterende rum,et sted for tanker og en stille stund– i en ventesal, i en lufthavn, på etsygehus - tiltrængt i vores hektiskekultur. I ”mellemtiden” kan vi se påde af seriens trykplader, hvor stregerog tegn i forskellige fortætninger talerderes tyste sort-hvide sprog – og måskekan minde os om en ventetid, hvor vifordriver tiden med at lade vore øjnevandre over vægge og gulve og afsøgedem for mønstre, uregelmæssigheder,spor af tidligere aktiviteter – meget liget lille barns utrættelige øjenjagt for ataflæse og forstå sine ofte ubegribeligeomgivelser.”Less is more”I Anne-Birthe Hoves senere værkerer det i stadig højere grad tegnene pådet hvide papir, der tager over: ”Lessis more” synes at være princippet, nåreksperimentet med det sort-hvidemediums udtryksfuldhed afprøvesog dets evne til at afgive betydningundersøges.I enkelte blade sniger en farve sigind – og pga. kunstnerens hyppigtnæsten minimalistiske nøjsomhed ogselvvalgte begrænsning til de finesteantydninger, de tyndeste og sprødestelinier, bliver farvens kraft i disse blademaksimeret og virker overraskendestærke.På mange måder er Anne-BirtheHoves nyere grafiske værker en illustrationaf et billedsprog, hvor der bliverskruet ned på lav styrke for så megetdesto mere at få os som beskuere tilat ”spidse øjnene”. Og så meget destomere overvældende virker det, når derind imellem skrues op for virkemidlerne.Ligeledes bliver vi vagtsomme ogopmærksomme, når noget nærmer sigdet genkendelige blandt alle de finetynde spor, som uforklarligt fortætterog opløser sig på det hvide papir ogved første øjekast synes at nægte osaflæsning. Vi bliver næsten som den,der med øjne blindet af fygende sneforsøger at finde vej – og prøver at tydede svage former, der sporadisk tegnersig gennem snefogen: På den mådebliver vi aktive medspillere i billeddannelsen.I en verden, hvor vi er vant til et såovervældende sansebombardement, aten hvilken som helst hvisken overdøvesaf skrig og skrål, er det en øjenåbnendeoplevelse at gå på opdagelse i entystere verden, hvor vi igen må vænneos til aktiv visuel opmærksomhed.LæserbrevBornholm, den glemte ø!eller Bornholms rette placering på landkortetAf Anders NielsenNæstformand i Lyngby-Taarbæk lokalafdeling. Har boet iLund i ni år, hvor interessen for Skånelandene blev vakt. Harsiden Øresundsbron åbnede arrangeret en årlig bustur tilskånske destinationer. Medlem af Selskabet til Bornholms RettePlacering på Landkortet.Ved Roskildefreden den 27. februar 1658 blev det danskerige amputeret. Frederik den 3. måtte afstå Skåne,Halland, Blekinge og Bohuslen til den svenske krone.NORDEN NU har i de seneste to numre på prisværdig visbelyst katastrofen og dens følger ved mange artikler, bådepå dansk, svensk og norsk. I forlængelse af disse artiklervil jeg i det følgende pege på endnu en ulykkelig følge afdenne katastrofe, som vi danskere stadig trækkes med,nemlig at Bornholm på alt for mange kort over DanmarkNORDEN NU // NR. 4 august 2008 11


• Det er en geografisk ulempe. Det siges, at der erlastbilchauffører, som ankommer til Frederikshavn ogspørger efter færgen til Bornholm! - Mange er ikkeklar over, at den hurtigste rute til Rønne går via Ystad.Som bilist har man også svært ved at finde frem til,hvor langt man skal køre for at komme frem til øen,for de officielle vejlængdetabeller har ikke Ystad med.På Vejdirektoratets hjemmeside får man ingen hjælp;på det officielle kort over statens veje ligger Bornholmsyd for Malmø, selv om der er plads nok på skærmentil at lægge øen korrekt.bliver placeret oppe i Kattegat eller syd for Stevns, menikke ude i Østersøen, hvor den hører hjemme.Vor egen Foreningen NORDEN har således brugt dennepraksis på en samling bogmærker med fakta om denordiske lande beregnet til uddeling som oplysningsmaterialepå skoler og kurser. På bogmærket med Danmarker Bornholm placeret ovenpå Göteborg(!) Det må væremeget forvirrende for unge fra de andre nordiske lande,som ikke kender Danmarks historie.StedmoderligtÅrsagen til, at Bornholm stadig hører til Danmark, ermeget dramatisk. Bornholm har fra gammel tid væretknyttet til Skåne. Øen har hørt under Lunds stift. Den varderfor med i afståelsen, men i december 1658 befriedebornholmerne som bekendt selv øen og forærede den tilden danske konge. Det er pinligt, at øen trods denne heltemodigeindsats stadig bliver behandlet så stedmoderligti geografisk henseende.Det Kongelige Bibliotek har en stor samling af kortfra forgangne tider. Samlingen er scannet ind, så mankan søge på den. Når man ser på de gamle kort kan mankonstatere, at chokket lige efter tabet af Skånelandeneåbenbart har været så stort, at man på flere af de gamlekort slet ikke har Bornholm med. Det gælder således etkort fra 1678 og Ole Rømers opmåling af danske veje fra1697. Fra omkring år 1800 vokser antallet af kort. Nu erBornholm kommet med, men med mere eller mindrefantasifulde anbringelser af øen. Langt de fleste kort harøen forkert placeret, så det er en uskik, som har rødderlangt tilbage.Den fejlagtige korttegning er ulykkelig af flere grunde:• Det er arrogant over for bornholmerne. Øens beboerehar lige så stor ret som andre danskere til at bliveplaceret korrekt i Verden.• Sidst, men absolut ikke mindst: Kulturelt og historisker denne kortpraksis med til at cementere danskerneskollektive fortrængning af, at den bedste tredjedel afdet gamle danske kerneland ligger øst for Øresund.Herved er der mange danskere, som går glip af dendel af vores kulturarv, som ligger i Skånelandene.Papir-løsningenDet hævdes af dem, som anvender de forkerte kort, atdet er nødvendigt at placere øen i Kattegat eller syd forStevns, fordi det er praktisk og papirbesparende. Det eret lavt prokuratorargument at køre frem med i forhold tilalle de grunde, som taler for at ophøre med dette geografiskesjusk.Desuden holder argumentet om papirbesparelse ikke:Et A4-ark kan anvendes på to ledder, på højkant og liggende.Et kort med Bornholm i Kattegat trykt på et A4-ark påhøjkant, kan i mange tilfælde gengives i samme målestokog med Bornholm på sin rette plads på et liggende A4,jf. figuren. I den forbindelse skal nævnes den praktiskehuskeregel, at Rønne ligger lige så langt ude i Østersøensom afstanden mellem Vejle og Køge, og i samme retning.På internettet vil der altid være plads til det korrekteDanmarkskort på grund af edb-skærmens proportioner,så det er bare at gå i gang med at rette for Vejdirektoratet,Danske Regioner og utallige andre hjemmesideredaktionermed ukorrekte kort.Foreningen Nordens hjemmeside har Bornholm korrektplaceret. Og man kunne vise endnu et godt eksempelved også at ændre figuren på det ovenfor nævnte bogmærke.Jeg vil slutte med at opfordre Foreningen NORDEN tilat være med til at bringe Danmark ud af dette århundredegamlekrigstraume: Landskontor, kredse og lokalafdelingerbør altid i publikationer med Danmarkskortanvende kort med Bornholm placeret på sin rette plads iØstersøen!12NORDEN NU // NR. 4 august 2008


Austmannadalen omsiderfredet af hjemmestyretNansens Teltplads og mange nordboruinerAustmannadalen, den smukke og fascinerende dal øst for Grønlandshovedstad Nuuk, er i sommer blevet fredet af Grønlands Hjemmestyre.Det er sket efter adskillige års forarbejde og beslutning i april ilandsstyret.Dalen ligger i retningen vest-øst ca 50 km inde i landet og vandes af smeltevanddirekte fra Indlandsisen i et vandfald. Den er ikke kun kendt for sinskønhed (og for sine mange myg og ”knots” på stille sommerdage), men ogsåfor sine mange nordboruiner, ligesom der også er spor af tidlig eskimoisktilstedeværelse.Det ældste kendte kristne kors i Nordamerika og den vestlige hemisphæreblev fundet i en nordboruin i dalen, et smykke i sølv og guld med en diamant.En særlig berømmelse fik dalen, da den norske polarfarer Fridtjof Nansenafsluttede sin verdensberømte færd til fods som den første nogensinde overIndlandsisen i 1888. Han og hans fem medrejsende , tre nordmænd og tosamer, vandrede 24 september fra isen ned i dalen og slog lejr. Siden vandredehan ud til Ameralikfjorden og slog lejr på Sandnæs, et af de store steder inordboernes Vesterbygd. Stedet er siden bl. a. kaldt ”Nansens teltplads”.Fra 1. august er dalen og det omliggende land fredet (Hjemmestyretsbekendtgørelse nr. 23 af 14. juli 2008) med det formål at bevare områdets udseendeog kulturhistoriske levn, samt at beskytte området mod nedslidning, ialt ca 800 km 2 . Området bliver ikke lukket for adgang, men den reguleres ogbegrænses. Forurening af enhver art er forbudt, vegetationen må ikke beskadigeseller ændres, og jagt på områdets vildtlevende fårebestand er forbudt.Teltslagning og åben ild må kun finde sted i op til fem døgn på samme sted.Arbejdet med fredningen er sket i tæt samarbejde mellem Departementetfor Infrastruktur og Miljø, Nuuk Kommune og Grønlands Nationalmuseumog Arkiv.NORDEN NU // NR. 4 august 2008 13


Færøerne ilitteratur og musikNYT iNDSlag i biblioTekSugeN – og eN oMTale af liSbeTH NebeloNgS liTTerÆre forfaTTerSkabaf anette JensenNordisk informationskontor i Sønderjylland/SydslesvigI skumringsugen 10.-16. November sættes der fokuspå Færøerne gennem litteratur og musik. ForfatterenLisbeth Nebelong og den færøske sanger Jensina Olsenbesøger flere lokalafdelinger:Mandag d. 10. november kl. 19 i Flensborg,Dansk Centralbibliotek, Norderstr. 56.Tirsdag d. 11. november kl. 19 i Aalborg,Bibliotek og Kulturhuset Trekanten, Sebbersundvej 2a.Onsdag d. 12. november kl.19.30på Rødding Højskole, Flors Allé 1.Torsdag d. 13. november kl. 19.30 i Silkeborg,Alderslyst Bibliotek, Kejlstrupvej 28.”Når engle spiller Mozart” foregår på Færøerne, nærmerebestemt i februar 2000 med flash back til 1973 og 74. Den44-årige Lisa, jurist og lektor ved Københavns Universitet,er på Færøerne et par dage i vinteren 2000 for at holde etforedrag i Nordens Hus. Emnet er spørgsmålet om Færøernesløsrivelse fra Danmark.Lisa gemmer på et særligt forhold til Færøerne. Igymnasietiden boede hun et år i Tórshavn, hvor faderenvar rigsombudsmand, og hun tog sin studentereksamenfra gymnasiet her. Ganske ufrivilligt og hun betragtedeudelukkende det ene år på Færøerne som en landsforvisningog glædede sig kun til at kunne vende tilbage tilstudenterlivet i København. Der var bare lige det, at hunhavde et kort lidenskabeligt forhold til den et år yngremusikbegavede færing Kåre.Anderledes med Lisas bror Erik, som i øvrigt er bedsteven med Kåre. Han lever sig helt ind i det færøske samfundog får langt større udbytte socialt og menneskeligt afårene deroppe.Jensina olsen er bl.a. vinder af Singer/songwriter konkurrencen i 2006 på Færøerne ognomineret til årets sangerinde 2007 ved PLANET Awards på Færøerne.Jensina er også kendt fra det færøske kor Mpiri, som sidste år siden udsendte ny CD,se www.mpiri.orglisbeth Nebelong er bl.a. kendt for en række bøger om økonomi, men hun arbejderogså på en romantrilogi, hvis handling udspilles på Færøerne. De to første romaner erudkommet og vil være velegnede til læsning i de nordiske læsekredse. I 2003 udkom”Når engle spiller Mozart”, andet bind udkom januar 2008 med titlen ”Færøblues”. Tredjebind er under forberedelse ifølge forfatterens hjemmeside, se www.lisbethnebelong.dk14NORDEN NU // NR. 4 august 2008


Men Lisa vil hjem til Danmark om det så skal kostekærligheden. Affæren med Kåre fortrænger hun, menden skal alligevel vise sig at få væsentlige konsekvenser forhende. 25 år senere er hun tilbage på Færøerne for at hol-de sit foredrag, og skæbnen vil selvfølgelig, at Kåre ogsåer på Færøerne i de samme dage. Han har skabt sig enkarriere som klassisk musiker i Norge og er nu hjemme ogskal give en koncert selv samme sted som Lisa skal holdesit foredrag, nemlig i Nordens Hus i Tórshavn. Efter alleårene uden kontakt træffer de nu igen hinanden, og Lisatvinges til at reflektere og gøre op med sit liv. Hun indser,at fravalget af Kåre var et fejltrin.Hun kommer også til at revidere sit syn på Færøerne,hendes foredrag bliver nærmest en hyldest til Færøerneog et stort held og lykke med hele suverænitetsprocessen.”Færøblues” fortæller så Kåres historie, d.v.s. hansfærøskklingende navn er Kári. Den godt 40-årige musikerKári, der forlod Færøerne som ganske ung, har hellerikke været der siden. Men han er sluppet heldigere frakærlighedsaffæren end Lisa. Han er nu tilbage med koneog to børn, som skal opleve det Færøerne, faderen stammerfra.Da han møder Lisa forud for koncerten i NordensHus, lader han sig imidlertid også konfrontere med sinfortid. I en række voldsomme glimt oplever han sinedrengeår og ungdom: Savnet af en far, der altid var fraværende,fordi han store dele af året var på havet. Angstenfor at miste ham, og en mor, der svigtede, fordi hun giksine egne veje.Kári overlever via kunsten og musikken. Han findersit ståsted hos sin musikalske onkel, der bringer WilliamHeinesens ”Fortabte spillemænd” i erindring. Det er ogsåvia onklen, Kári får lektioner i klaverspil hos den frisindede,men excentriske italienske pianist Novella Listo,der sammen med sin kunstnermand har slået sig ned påFærøerne henover en vinter. Pianisten lærer sin yngreelev ikke bare klaverspillets noder og unoder, men som enanden Barbara indfører hun ham også i kærlighedens vejeog vildveje. Det er imidlertid kærlighedsaffæren med denjævnaldrende Lisa, der sætter sig størst spor hos Kári. Menmodsat hende er han i stand til at stå ved sine valg. Hanhar ved deres gensyn på Færøerne etableret sig og lever etharmonisk familieliv.Lisbeth Nebelong skriver med nerve og engagement,og ægte kærlighed til Færøerne. Hun kan fortælle og sætteet drama. Som læser bliver man fanget ind af Karís og Lisashistorie. Tydeligt er det også, at romanerne bygger på grundigresearch. Forfatteren bevæger sig hjemmevandt rundti det færøske politiske landskab, som er andet og mere endbankskandale, religiøs intolerance og bloktilskud.Man må glæde sig over, at den slags romaner serdagens lys. De kan være med til at rette op på det manglendekendskab, mange danskere har til Færøerne. Nuventer vi spændte på 3. bind i trilogien.VANDREHJEMSKORT200870,-Foreningen NordeNsLandskontor udsteder vandrehjemskortfor hele 2008 vedhenvendelse til landskontoret,Maj-Britt Skovbro Hansen,tlf. 3542 6325.kortet gælder for énperson hele åretNORDEN NU // NR. 4 august 20081


Al henvendelse til: Foreningen NORDEN i Danmark • Malmøgade 3 • 2100 København ØPPMagasinpost UMMId nr.: 46517Giv dine børn og børnebørn Nordiske oplevelserMeld dem ind i Foreningen Nordens UngdomSom medlem af Foreningen Norden kender du allerede til de mange dejligeoplevelser Norden og vores nordiske aktiviteter giver os, men kender du ogsåtil Foreningen Nordens Ungdom?Vi er en ungdomsorganisation med godt 400 medlemmer i alderen 18-35 år,men vi vil gerne dele vores nordiske oplevelser med flere unge mennesker.Derfor håber vi, at du vil fortælle dine børn, børnebørn, nevøer eller niecerm.fl. om alle de gode tilbud, vi har, og hvor spændende Norden er.Som medlem modtager man medlemsbladet Balder og desuden giver etmedlemskab adgang til en mængde af spændende arrangementer. Sommedlem får du også op til 25% rabat i flere friluftsbutikker (se FNU.dk) Hvertår begiver vi os af sted på adskillige rejser, hvor vi hygger os sammen og lærerden nordiske kultur at kende. I år går en af rejserne eksempelvis til Ålandsøerne, hvor man mødes med andre nordiske unge.Derudover arrangerer de otte lokalafdelinger løbende en række danskearrangementer. Vi går i biografen, smager på nordisk øl eller tager tilrockkoncert sammen. Kun fantasien sætter grænser, når vi planlæggernordiske aktiviteter, og alle kan byde ind med idéer til nye arrangementer, såder skulle gerne være noget for en hver smag.Se tidligere og kommende arrangementer på vores hjemmeside www.fnu.dkIndsend indmeldelseskuponen og få adgang til et væld af nordiskeoplevelser.Send kuponeneller fax den på 3542 8088Jeg ønsker medlemskab af Foreningen NORDENs Ungdom for kr. 85,- om året.Vi ønsker parmedlemskab af Foreningen NORDENs Ungdom for kr. 150,- om året– opgiv navn og fødselsdato på begge personer.Jeg ønsker at blive kontaktet af en person fra mit lokalområde.Jeg ønsker mere information om foreningen NORDENs Ungdom.Navn(e) _________________________________________________________Adresse _________________________________________________________Postnr. og By _____________________________________________________Tlf. ________________fødselsdato(er)_________________________________Underskrift(er)_________________________________________________Dato ____________________________________________________________Malmøgade 3+++ 1296 +++2100 København Øwww.fnu.dk eller kontakt@fnu.dktlf.: 3542 6325 fax.: 3542 808816NORDEN NU // NR. 4 august 2008

More magazines by this user
Similar magazines