Download (pdf) - Cowi

EnErgibEsparElsEr risikoanalysEr rEkord-tunnEl storrum fEriE støjsvagE vEjE
danMaRkS
STøjSvage SUpeRvej
nyT Tag
nUl KROnER
din KUFFERT FUld
aF FanTaSTiSKE
OPlEVElSER
RUsLaNDs Nye
RekoRD-tUNNeL
STORRUM:
DIN GUIDe tIL GLaDe
meDaRbeJDeRe
JULI 2011, NR. 2
Sådan fORhindReR dU
fReMTidenS kaTaSTROfeR

UdgiveR
CoWI a/s
Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby
tlf. 45 97 22 11
www.cowi.dk, www.cowi.com
CoWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed.
Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi
over hele verden under hensyn til miljø og samfund. CoWI er
førende på sit felt, fordi vores 6.100 medarbejdere hver især
er det på deres.
RedakTiOn
bo Øksnebjerg, ansvarshavende redaktør
Christina tækker, redaktør, cht@cowi.dk, Cirkeline buron
SkRibenTeR
Cirkeline buron, Christina tækker, eva Isager, Henrik Larsen,
Niels Francke
deSign Og RenTegning
Claus knuth, Cecilie sofie Fossheim
Hanne bjørn Nielsen, Helen Holmdal Petersen
fOTOgRafeR Og illUSTRaTiOneR
Claus Lunau, CoWI, Das büro, istock, Getty Images, Gunnar
konradsson, kvorning design & kommunikation, Lundgaard
& tranberg, Niclas Jessen, CC Lockwood ,orla Lund, Piet
simonsen, Per morten abrahamsen, Polfoto, scanpix,
VisitCopenhagen, Wingårdh arkitektkontor ab, Wonderful
Copenhagen
Redaktionen sluttet 7. juli 2011
eftertryk er tilladt med kildeangivelse
tryk Rosendahls-schultz Grafisk a/s, oplag 11.000
IssN 1904-9420
giv katastroferne
baghjul
vær klar til at forudse fremtidens
kæmpe-katastrofer
side 6
Kæmpe tunnel i rusland
verdens største tunnelboremaskine
samler skt. petersborg
Side 28
side 16
shhyy!
nye byggemetoder til motorveje skåner
naboerne for støj, forklare Caroline
Hejlesen fra vejdirektoratet
få renoveret kommunens bygninger
uden en krone på lommen
entreprenøren lægger ud og bliver betalt tilbage gennem energibesparelser
Side 30
lyd Og lyS genOpliver
”the battle of britain”
side 34
side 14
livsvigtig kaffe
i Thy mødtes lodsejere og Banedanmark til en snak om danmarks
farligste jernbaneoverskæringer
Tag med
COWi på ferie
pak kufferten og besøg hoteller,
nationalparker og strande, der er
ud over det sædvanlige
side 22
2 3

vErdEn rundt
tI skaRPe
til lykke
østjylland som grøn iQ-magnEt
energi- og klimaminister Lykke Friis delte blandt andet sin
vision for Østjylland som grøn IQ-magnet, da hun besøgte
CoWI i aarhus. Under overskriften ’sammen udvikler vi
Østjylland’ har CoWI igangsat en række initiativer for at
diskutere Østjyllands fremtid med kunder og beslutningstagere,
deriblandt Nicolai Wammen og bent Hansen.
Der var ti skarpe spørgsmål til
energi- og klimaminister Lykke
Friis, da hun besøgte CoWI.
skattejagt
i fjeldet
bliv frivillig i arbEjdstidEn
adoptér en skoleklasse. Donér computere til lektiehjælp.
eller tilbyd økonomisk vejledning. Det er blot nogle af
projekterne i det idékatalog, CoWI har udarbejdet for
socialministeriet. Det indeholder cases fra blandt andet
Lego og JyskeVestkysten. Vejen til at løfte udsatte
boligområder i Danmark hedder sociale partnerskaber.
medarbejdere fra danske virksomheder arbejder frivilligt i
arbejdstiden med at udvikle udsatte områder i deres nærmiljø.
Virksomhederne får glade medarbejdere og udsatte
boligområder får positive historier at fortælle.
1
JydskeVestkysten
besøger en adoptivklasse
i esbjerg i 2008.
kampklar til em fodbold
Hestevæddeløb skal være
interessant for det brede
publikum i aalborg.
Hestegale
aalborg
Aalborg Væddeløbsbane
satser på oplevelsespakker
i dybden med
bæredygtig
oprensning
aalborg Væddeløbsbane har en mission. De
vil gøre hestevæddeløb interessant for det
brede publikum, så sporten får det samme tag i
danskere, som den allerede har i svenskere og
nordmænd. Derfor har væddeløbsbanen hyret
CoWI til at udvikle et nyt forretningskoncept,
som skal sikre, at oplevelserne står i kø til alle
besøgende. De nye oplevelsespakker ’Den
skandinaviske trekant’, ’kulturpakken’ og ’spilpakken’
kombinerer bl.a. løb i aalborg med løb i
sverige og Norge samt andre kulturoplevelser
og former for spil.
bæredygtige bakterier renser jorden
4 5
mere end tre års planlægning kulminerede endelig i
juni, da Viborg stadion var kampklar til at slå dørene
op til em U21. med det prestigefyldte arrangement
følger en række krav, blandt andet i forhold til logistik
samt en række fysiske ændringer. Disse krav
har CoWI hjulpet med at indfri, så Viborg stadion
kunne danne rammen om en fantastisk foldboldfest
med fremtidens fodboldstjerner.
HøjspændtE oplEvElsEr
2 forsikringsfolk parate
til vintersne og kulde
energimuseet i bjerringbro skal ifølge CoWIs
udviklingsprojekt have både eksperimentarium
og internationale oplevelsescentre som forbillede.
en investering på 180 millioner kroner
selv om solen står højt på himlen, tænker forsikringsselskaberne
allerede på vinteren. CoWI har
rustet flere danske forsikringsselskaber til at blive
bedre til at identificere bygningsfejl, så både bygningsejere
og forsikringsselskaber kan tage de rette
forholdsregler og undgå, at tagene bukker under,
kan give museet et kæmpe løft og være med
til at gøre museet mere ”hands-on”, når det
fortæller om energiens betydning for samfundet.
ambitionen er at fordoble besøgstallet
til minimum 100.000 gæster om året fra hele
Danmark samt udlandet.
hvis sneen igen lægger sig tungt over Danmark.
5
På et par ejendomme i Hørsholm er grundvandet truet af forurening, men CoWI er
på sagen som rådgiver for Region Hovedstaden. Ved hjælp af metoden ’stimuleret
Reduktiv Deklorering’, bliver forurenet grundvand renset med en 25 meter lang
sonde, der presser organiske stoffer samt bakterier ud i jorden. Der er aldrig tidligere
i Danmark blevet presset sonder ned i de dybder, men som projektleder bernt
CoWI bistår Norse minerals as
med en række opgaver, blandt andet
grundfjelds- og miljøgeologisk
kompetence, når det kortlægges
hvilke mineraler, der kan udvindes
på Iveland i aust-agder i Norge.
Grosen forklarer: ”metoden er ny, men den er bæredygtig, billig og har den fordel,
at man kan oprense forureningen med minimale gener for beboerne i området”.
alle afventer med stor spænding
om en stribe sjældne mineraler
(såkaldte Rare earth minerals),
der bl.a. anvendes i rumindu-
25 m lang sOnde
strien og i lasere, skjuler sig
i grundfjeldet.
fOrurenet
grundvand
Organisk stOf
Og bakterier

Han Vil
FORHindRE
VERdEnS
UlyKKER
de ekstremt sjældne worst cases sker for ofte,
mener frank Huess Hedlund, der arbejder i
CoWis risikoanalysegruppe. problemet er,
at vi ikke lærer af vores fejl og luller os ind i
forestillingen om, at ingenting sker
6
risikoanalysE Worst CasE sCEnarios
aSKESKy STandSER
FlyTRaFiKKEn
i april 2010 lagde den islandske
askesky sig tungt over det
europæiske luftrum. skyen
stammede fra et voldsomt
udbrud fra den islandske
vulkan Eyjafjallajökull. i en
uge strandede tusindvis af
passagerer på begge sider af
atlanten, og flyselskaberne stod
med milliontab. alene british
airways tabte dagligt mellem
130-150 millioner kr. på grund
af askeskyen.

8 8
risikoanalysE Worst CasE sCEnarios
ingen havde regnet med, at asken fra en islandsk vulkan
ville skabe kaos i verdens flytrafik i flere uger, at deepwater
Horizon-katastrofen ville resultere i så stort et olieudslip, at
det kunne ses fra rummet, og at fukushima-værket i japan ville
blive en af de største atomulykker i historien.
de værst tænkelige ulykker er nemlig så ekstremt usandsynlige,
at vi normalt vælger at se bort fra dem. men det er et
problem, at det ekstremt usandsynlige sker for ofte, mener frank
Huess Hedlund, der er risikoekspert i CoWi.
luller sig selv i søvn
„vi må revurdere vores måde at håndtere ’worst case’-scenarier
på. vi vil aldrig helt kunne undgå, at der sker ulykker, men
vi kan blive bedre til at forebygge dem, og vi kan minimere
konsekvenserne og gøre det mindre sandsynligt, at der indtræffer
ødelæggende katastrofer,“ siger frank Huess Hedlund.
Han peger på, at nogle af de værste ulykker sker, fordi man
luller sig selv i søvn efter en periode, hvor der ikke sker noget,
ikke lærer af sine fejl eller overhører såkaldte ‘precursors’, der er
små mislyde, der fortæller om svagheder i sikkerheden.
det skete blandt andet ved deepwater Horizon-katastrofen
i den mexicanske golf i 2010. efter en eksplosion på en
boreplatform blev der udledt 780.000 m 3 råolie, der forårsagede
omfattende skader på det marine liv, dyrelivet, fiskeri
og turisme. en ulykke så stor, at den nu bliver
omtalt som historiens største,
utilsigtede olieudslip.
”deepwater Horizon var en
eliteplatform, mandskabet var
i verdensklasse, og der var en
fremragende sikkerhedsstatistik”
ifølge frank Huess Hedlund var der så mange sikkerhedsforanstaltninger
på olieboreplatformen, at det var et chok for alle,
at ulykken overhovedet kunne ske. men meget tyder på, at sikkerhedsbarriererne
var forsvundet over tid i kraft af, at der ikke
var sket uheld over en meget lang periode:
„deepwater Horizon var en eliteplatform, mandskabet var i
verdensklasse, og der var en fremragende sikkerhedsstatistik,“
konstaterer frank Huess Hedlund. „men ulykker kommer sjældent
som lyn fra en klar himmel. blot fire måneder før deepwater
Horizon-ulykken skete der en næsten identisk hændelse på en af
transoceans andre platforme i nordsøen. efter ulykken kan alle
se, at disse hændelser var såkaldte ‘precursors’, der varslede, at en
større ulykke var mulig, men det er meget svært at kortlægge disse
‘precursors’ i praksis,“ siger frank Huess Hedlund.
at effektivitetsforbedringer og besparelser langsomt kan udhule
sikkerheden tyder også en anden ulykke på. i 2002 styrtede
alaska airlines flight 261 ned, fordi en komponent
i haleroret brød sammen,
da den @
EKSPlOSiVT UdSliP
Da olieplatform Deepwater Horizon
eksploderede den 21. april 2010, begyndte
den værste menneskeskabte
miljøkatastrofe i amerikansk historie.
I to måneder strømmede der dagligt
omkring 60.000 tønder olie ud i den
mexicanske Golf, svarende til cirka
4,4 millioner tønder olie i alt. På blot
ti dage mistede de fem involverede
virksomheder 21 milliarder dollars i
markedsværdi. Udslippet anslås at
have kostet omkring tre milliarder dollars
i tabte fiskeri- og turistindtægter.
Dertil kommer tusindvis af døde fugle,
fisk og pattedyr.
9

ikke var blevet smurt. da man kiggede
på rutinerne, stod der i den oprindelige specifikation, at roret
skulle smøres for hver gang, flyet havde foretaget 300 flyvetimer.
men langsomt ændrede rutinerne sig, da der ingen uheld skete.
til sidst skulle roret kun smøres for hver 2.500 flyvetimer. der
var ikke længere nogen sikkerhedsmargin tilbage i systemet, og
nu skulle kun en enkelt mekaniker sjuske med arbejdet, før der
skete en ulykke, der kostede alle 88 passagerer livet.
risikoanalyser afdækker huller
i dag er flytrafik en af de mest sikre transportformer, blandt andet
fordi flybranchen ofte foretager risikoanalyser for at undersøge,
hvor risikoen er størst for herefter at minimere en sådan risiko.
det samme gør sikkerhedskonsulenter fra CoWi, når de dagligt
10
risikoanalysE ulykkEr
rådgiver kunder inden
for blandt andet byggeri, industri,
tunneller og broer. rapporterne munder ud i en liste af
anbefalinger baseret på en identifikation af farerne og en analyse af
risikoen. en af metoderne baserer sig på, at CoWi sammen med
kunden systematisk brainstormer på, hvad der kan gå galt. Her
undersøger man, om anlægget er robust over for afvigelser, om det
kan tåle, at noget svigter, hvor let man kan opdage afvigelserne,
og hvor nemt det er at finde ud af, hvad der er galt. inden da har
CoWi undersøgt tidligere uheld på lignende anlæg.
„vi kigger på historikken og forsøger at lave en erfaringsopsamling
fra tidligere uheld. der er flere teorier, som viser, at @
FlOdbølgE aF UlyKKER
Den 11. marts 2011 opstod et
jordskælv på 9,0 på Richterskalaen
ud for Japans østkyst.
efterfølgende skyllede en 14
meter høj flodbølge ind over
Japan, og omkring 28.000
mennesker mistede livet. Det
fyrre år gamle atomkraftværk i
Fukushima kunne ikke modstå
katastrofen og brød i brand.
omkring 78.000 beboere
nærmest værket blev evakueret,
mens yderligere 62.000 blev
opfordret til at forlade området
eller opholde sig indendørs.
Det vides endnu ikke, hvornår
beboerne kan vende tilbage til
området.
11

isikoanalysE Worst CasE sCEnarios
organisationer får identiske uheld hvert 15. år. det skyldes, at der
går vigtig viden tabt, når medarbejdere bliver skiftet ud og går på
pension. løsningen ville jo være at skrive den viden ned, men det
lægger samtidig en stor informationsbyrde på medarbejderne,“
siger frank Huess Hedlund.
uforberedt på askesky
man stod også klar med en risikoanalyse i island, da den varme
lava fra eyjafallajökull sidste år smeltede store mængder is
under gletsjeren, og smeltevandet pludselig brød frem som en
springflod, der skyllede alt væk på sin vej. dermed nåede man at
evakuere lokalbefolkningen og lukke hovedvejen for trafik. men
man var uforberedt på den store sky af fint støv, der blev sendt
flere kilometer op i luften.
„beslutningen om at standse flytrafikken var ikke baseret på
en vurdering af risikoen, men af konsekvensen for, hvad der var
det værst tænkelige, der kunne ske: nemlig at motorerne kunne
tage skade. men det har store omkostninger at tage beslutninger
baseret på ‘worst case’-overvejelser. i det her tilfælde blev
beslutningen hurtigt udskældt som overdrevent forsigtig og
beskyldt for helt at ignorere ulemperne ved at lukke en så vigtig
transportform,“ siger frank Huess Hedlund.
ifølge risikoeksperten er anvendelsen af risikoanalyser stærkt
stigende, fordi flere og flere afgørelser i det moderne samfund
tages under hensyn til sandsynligheden for og konsekvensen
af uønskede hændelser. i dag stilles der krav til sikkerhed mod
uønskede hændelser inden for blandt andet anlæg med farlige
stoffer, jord- og grundvandsforurening og opførelse af store
anlægsprojekter. men der dukker hele tiden nye typer uheld op.
sikre samfund
„det er først for nylig, at vi har fået så sikre samfund, at det er
interessant at bekymre sig for sjældne hændelser. det spiller også
en rolle, at vi har nået et teknologisk stadie, hvor de ulykker,
vi kan lave, er af en anden målestok. i stenalderen var der ikke
a-kraft, enorme lagre af farlige stoffer, gigantiske dæmningsbyggerier,
kolossale udledninger af klimagasser, højhuse eller
nEw ORlEanS UndER Vand
orkanen katrina, der ramte Usa’s sydkyst i august
2005, var den mest ødelæggende naturkatastrofe
i amerikansk historie. orkanen dræbte over 1.800
mennesker, jog mere end 1 million amerikanere langs
den mexicanske Golf på flugt, lavede skader for mere
end UsD 80 milliarder og efterlod 80 procent af New
orleans under vand. Der var udført risikoanalyser,
men de undervurderede desværre både sandsynlighed
og konsekvenser af oversvømmelserne. CoWI
har efterfølgende været med til at bygge de nye
diger, som skal sikre New orleans mod fremtidige
oversvømmelser.
atomvåben. det er noget, der er kommet til i forbindelse med
vores udvikling, og derfor er der også kommet nogle nye typer
uheld,“ siger frank Huess Hedlund.
„det er svært at svare på, hvad det værste, man kan forestille
sig, er. ‘Worst case’-begrebet er nemlig ikke defineret opadtil. det
kan hele tiden blive værre. se bare på japan. nu har man kontrol
over kernekraftværket fukushima, men det gik værre, end
man havde frygtet. man havde ikke tænkt på, at både kernen,
bygningen og bassinerne med brugt brændsel blev beskadiget og
samtlige kølesystemer ødelagt – på den måde er det ’worst case’“
siger frank Huess Hedlund.
fukushima flytter forestillingen om ’worst case’
i dag anser eksperter fukushima for at være den næststørste
atomulykke efter tjernobyl, men den er mere kompliceret, da flere
reaktorer er involveret. flodbølgen, der opstod efter et kraftigt
jordskælv, oversvømmede nemlig fukushima og dets lavtliggende
generatorer i kældrene samt pumperne, der kølede havvandet.
Herefter blev forbindelsen til elnettet afbrudt, og reaktorer
begyndte at overophede.
fukushima er dog et interessant eksempel, mener frank
Huess Hedlund, fordi de fleste mennesker troede, at det farligste
ved atomkraft var en kernenedsmeltning, men fukushima har
vist, at den store mængde brugt brændsel, der ligger til afkøling,
formentlig er endnu farligere, fordi mængden af højradioaktivt
materiale, der kan spredes, er meget større end den mængde, der
findes i selve kernen.
„fukushima vil medføre en revurdering af, hvor man skal
placere det brugte brændsel, og hvor man har sine kølesystemer
– og en revurdering af, at anlægget skal placeres et sted, hvor det
er realistisk at evakuere folk. nu ved alle, at det er uhensigtsmæssigt
at placere pumper og generatorer i en kælder, hvor de kan
blive oversvømmet, og lægge brændselsstave i et stort bassin,
hvor vandet kan løbe ud. på den måde flytter fukushima vores
forestilling om ’worst case’,“ siger frank Huess Hedlund. @
@
frank Huess Hedlund, risikoekspert, fhhe@cowi.dk
@
"fukushima flytter vores
forestilling om ’worst case’"
"vi vil aldrig helt kunne undgå,
at der sker ulykker, men vi kan
blive bedre til at forebygge dem"
12 13

14
jErnbanEr 3d-skanningEr luftfotos
liVsVigtig
kOp kaffe
i thy ordner man tingene over en kop kaffe
og et stykke kage – også danmarks farligste
jernbaneoverkørsler
jernbanestrækningen mellem struer og
Thisted var blandt de farligste i danmark.
med mere end 120 overkørsler frygtede
både borgere og togførere voldsomme sammenstød.
men det er dyrt at lukke overkørsler
og bygge nye broer og veje, og borgerne synes
heller ikke altid, at en omvej er umagen værd,
så de fik noget at tale om i Thy, da CoWi og
banedanmark besøgte mere end 20 lokale
lodsejere i Hurup og ordnede tingene over
en kop kaffe og et stykke kage.
størst risiko for sammenstød
for at give et overblik over de steder, hvor
der var størst risiko for sammenstød, samt de
ændringer, banedanmark foreslog til at øge sikkerheden,
præsenterede CoWi 3d-skanninger,
lasermålinger og luftfotos, hvor borgerne kunne
se gårde og lokalområder med mange detaljer
og farver. endelig blev borgerne inviteret på en
virtuel ’flyvetur’ over banestrækningen, hvor
CoWi viste et fotorealistisk billede af de mulige
løsninger. det valgte løsningsforslag bliver ført
ud i livet i de kommende år. @
15

støjsvag asfalt motorvEjE
mere trafik på vejene og mangel på materialer betyder, at rådgivere og
bygherrer skal formindske støj og finde nye metoder til fremtidens veje
16 17
16
fagprojektleder
Caroline hejlesen
fra vejdirektoratet
lytter til trafikken
på Motorring 3,
der er belagt med
støjreducerende
asfalt.

18
støjsvag asfalt motorvEjE
Caroline Hejlesen fra vejdirektoratet står ved den
trafikerede motorring 3 vest for københavn. selv
om bilerne suser forbi, er larmen ikke øredøvende.
vejdirektoratet har nemlig lagt støjreducerende asfalt på
en cirka 15 kilometer lang strækning. den åbne overfladestruktur,
der er i asfalten, betyder, at luften fra bildækkene
ikke bliver presset ud på samme måde som ved at køre på
en traditionel vej. det formindsker støjen betragteligt.
støjreducerende asfalt er ifølge Caroline Hejlesen et
af de emner, der ofte bliver diskuteret, når hun og andre
fagfolk inden for vejsektoren taler om fremtidens veje.
mere trafik på vejene og mangel på ressourcer har skærpet
fokus på mindre støj, nye materialer, bedre holdbarhed og
større miljøhensyn.
„jeg synes, at vi bevæger os fra at være konservative
til at blive mere nytænkende. vi har fået mere fokus på,
at naboerne ikke bliver generet af voldsom støj, at vi ikke
forurener for meget, og at vi ikke transporterer materialer
længere end højst nødvendigt,“ siger fagprojektleder
Caroline Hejlesen.
brug materialer langs vejen
ifølge en ny miljøøkonomisk rapport koster trafikstøj hvert
år samfundet to milliarder kroner. de samfundsmæssige
omkostninger fordeler sig dels på halvanden milliard
kroner, som skyldes forringet værdi af huse og lejligheder
på grund af trafikstøj, og dels på en halv milliard kroner,
som skyldes sygdomme fremkaldt af trafikstøj. derfor er
støjreducerende asfalt en af de mest efterspurgte løsninger
på støjgener fra større bymotorveje som motorring 3.
„den store fokus på at mindske støj skyldes, at vi er blevet
bedre til at tage hensyn til hinanden. som noget nyt er
Hans bendtsen, temaprojektleder og seniorforsker
fra Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut
HeR bekæmpes stØJeN
støj skal bekæmpes med flere metoder og på forskellige niveauer:
Ved kilden
Ved kilden, det vil
sige i forbindelse
med køretøjer, dæk,
belægninger, trafik
og hastighed
støjskærme
Under udbredelse i
form af støjskærme
Facader
Ved modtageren i
form af facadeisolering
og lokale skærme
støjreducerende slidlag i bynære områder også blevet
skrevet ind i anlægsloven,“ siger Caroline Hejlesen.
mangler materialer
mens danmark er rimelig langt fremme med at lave
støjreducerende asfalt, har vi brug for nogle nye løsninger
til at mindske forbruget af grusmaterialer, mener Caroline
Hejlesen. Hun har stor erfaring med at stabilisere ler, sand
og grus og har tidligere udført analyser af, hvor meget
stabilt grus, der er tilbage i de danske grusgravsområder.
resultatet viser, at områder som for eksempel nordsjæl-
„vi bevæger os fra at være
konservative til at blive
mere nytænkende“
Caroline Hejlesen, fagprojektleder, vejdirektoratet
land, københavn og roskilde vil løbe tør for stabilt grus
inden for de næste 10-12 år, mens andre områder har nok
de næste 50 år.
„det bliver nødvendigt at bruge genbrugsmaterialer
som gamle jernbaneskærver og knust beton, tegl eller
asfalt. men vi skal også blive bedre til at udnytte de
materialer, der ligger i vejens linje. flere steder kan man
anvende lokalt sand og stabilisere det med cement eller
Det øverste lag består af en støjsvag
asfalt med hulrum, der suger lyden til
sig. støjsvage veje kan godt opbygges
uden at stabilisere undergrunden.
metoden bruges blandt andet på
motorring 3.
I stedet for at fjerne lerjorden,
stabiliseres den med kalk.
højovnsslagge. Hvis ikke der er materialer lige ved hånden,
handler det om at sejle sand og grus ind fra norge og
sverige for at minimere transporten til lands, der både er
dyr og forurenende,“ siger Caroline Hejlesen.
metode fra 70’erne er genoplivet
et af de nye våben, CoWi anvender til reduktion af Co 2 -
udslippet, er en metode genoplivet fra 70’erne, hvor man
bruger den lerjord, som traditionelt køres bort, når man
udvider og anlægger nye veje. dermed formindsker man
omfanget af transport og gravearbejde.
„metoden går ud på, at man, i stedet for at fjerne cirka
en halv meter lerjord, blot stabiliserer det bløde ler ved at
blande det med brændt kalk. Herved sker der en kemisk
reaktion, der giver leret egenskaber som sand, og gør det
mere anvendeligt. i stedet for kalk som bindemiddel kan
man, afhængig af jordtype, også benytte cement, flyveaske
eller vulkansk aske,“ siger knud stokbæk, der er gruppeleder
for belægninger inden for veje og lufthavne i CoWi.
ifølge Caroline Hejlesen er der ingen tvivl om, at det er
nødvendigt at se ud over landets grænser for at finde
inspiration. Hun er især interesseret i finlands erfaringer
med at stabilisere veje, der ligger oven på en
blød undergrund, og tysklands metoder til at bruge
beton på motorveje, hvilket giver mere holdbare veje.
i et belægnings-geoteknisk-dimensioneringsteam, som
vejdirektoratet netop har oprettet, skal hun nu være med
til at undersøge nye materialer og sætte nye standarder.
„vi skal være bedre til at sætte en dagsorden. Hvis ikke
man som bygherre er toneangivende, kan man heller ikke
forvente, at rådgiverne følger med. jeg plejer at sige, at vi
går med livrem, seler og faldskærm. det må være tid til
at smide faldskærmen. derefter tager vi selerne af,“ siger
Caroline Hejlesen. @
@
knud stokbæk, gruppeleder, knst@cowi.dk
Det øverste lag asfaltslidlag sikrer
komfort og sikkerhed på vejen.
asfalt bindelag udføres under slidlaget,
og vil typisk på meget trafikerede veje
være udført med knuste klippeskærver
og modificeret bitumen.
asfalt bærelag er nederste
asfaltlag i belægningsopbygningen,
og består
typisk af lokale grusgravsmaterialer
med en stiv
bitumen.
stabilt grus fungerer som bærelag.
et bundsikringslag af sand med små sten sikrer, at
vandet ikke trænger gennem belægningen og giver
frostskader i asfalten.
19

vErdEn rundt
Dansk Fjernvarme
inDtager Usa
I seattle i staten Washington vil de gerne spare
energi, Co 2 og penge. Derfor er CoWI i gang
med at undersøge, hvordan andelen af fjernvarme
i byen kan udvides. som en af de få byer i Nordamerika
anvender seattle en central varmekilde,
som spredes via et underjordisk rørsystem. De
energibesparelser og økonomiske gevinster, som
fjernvarme medfører, kan gøre seattle til et eksempel
til efterfølgelse for andre amerikanske byer.
meRe
DaGsLys,
tak!
Det naturlige lys varierer naturligt i både
styrke, farve og retning – og hvis man
bruger det rigtigt, kan det reducere
energiregningen. CoWI arbejder bl.a.
med lysindfaldet gennem de mange
vinduer i Pakhuset på Langelinie.
et nyt kontorhus, som sætter nye
standarder for klimavenligt
kontorbyggeri.
bedre kOmfOrt
på Cykelstierne
over halvdelen af alle københavnere cykler hver dag på arbejde eller i
skole. Nu skal CoWI måle samtlige 550 kilometer cykelsti i kommunen
for at sikre bedre komfort på cykelstierne. Udstyret med lasermåling,
GPs og digitalkamera vil den lille målebil være cirka halvanden måned
om at udarbejde et fuldstændigt billede af alle bump, huller og ujævnheder
på samtlige cykelstier i københavns kommune. Planen er at gentage
målingerne om et par år for at se, om komforten har ændret sig.
nu skal det regne
med frøer
Et nyt projekt ønsker at bringe naturen,
som denne grønne frø, ind i byen.
I VeRDeNseLIteN meD
rObin söderling
Nu har CoWIs svenske kunder mulighed for
at mænge sig med verdenseliten. siden
begyndelsen af 2010 har CoWI samarbejdet
med den 26-årige tennisspiller Robin söderling.
med CoWIs interesse for sport og sundhed fik
virksomheden allerede tidligt øje på Robin
söderlings talent og sprang til, da det blev muligt
at indlede et samarbejde med tennisstjernen.
samarbejdet indebærer, at Robin söderling hvert
år deltager ved nogle af CoWIs events. senest
arrangerede CoWI en familiedag, hvor kunder og
medarbejdere kunne spille tennis
med Robin.
broer der Holder
to nyudviklede computerprogrammer vil give
entreprenører, planlæggere og vejforvaltere værktøjer
til at optimere broprojekter i forhold til økonomi og
bæredygtighed. CoWI tester programmerne og
yder rådgivning i forbindelse med programudvikling
og anvendelse i samarbejde med vejdirektorater og
universiteter i Norden.
nyt kontor i nuuk
I starten af 2011 åbnede CoWI eget kontor i
Nuuk. Grønland er inde i en rivende udvikling, og
CoWI har en række kompetencer, der kan styrke
denne udvikling. ”Vi vil sætte et aftryk samtidig
med, at vi bevarer kompetencerne i Grønland,”
siger regionsdirektør torben søgaard Jensen.
kontoret vil især trække på svenske og norske
erfaringer med at arbejde under arktiske forhold.
20 21
20
Lysindfaldet i Pakhuset
på Langelinie.
1
2
kan byerne på en gang tilpasses
et ændret nedbørsmønster og
samtidig få styrket deres biodiversitet?
det skal undersøges i
et forskningsprojekt med titlen
„lad det regne med frøer“, som
gennemføres af life, COWi og
en række kommuner.

fEriE byggEri natur oplEvElsEr
10
fantastiske
FeRIeoPLeVeLseR
1001 nats eventyr, caribiske
sandstrande eller shopping i
malmø. CoWI er med hele vejen,
når du tager på ferie
22 23

24
fEriE byggEri natur oplEvElsEr
eVeNtyRLIGt DRØmmeHoteL
tusind og en nats eventyr med et moderne twist
Hvis du drømmer om et unikt og
eksklusivt ferieparadis ved havet,
skal du tage til Chedi muscat i
oman. Her ved bausher beach
får du 1001 nats eventyr med
et moderne twist. eksperter
fra australien, Japan, malaysia
og Indonesien har skabt den
ultimative oplevelse, og hotellet
er et vellykket miks af klassisk
oman-arkitektur og moderne,
CoWI har genopbygget
klitterne på Grand Isle.
minimalistisk design med asiatisk
inspiration. Hotellet har 156
værelser, og det håber især at
tiltrække europæiske turister, der
gerne vil betale for en oplevelse
ud over det sædvanlige. CoWI
har været lokal arkitekt, videreudviklede
konceptet, stod for
byggeledelsen og var ingeniør
på opgaven, hvad angår alle
konstruktionerne.
en omsætning på 6.000 milliarder dollars, hvilket
svarer til 9,1 procent af bnp, og 258 millioner
jobs svarende til 8,8 procent af beskæftigelsen på
globalt plan. så stor er den globale turistindustri. på trods
af tilbagevendende recessioner og kriser er industrien som
en af de få vokset med 4,6 procent i gennemsnit om året,
siden turismen blev systematiseret i 1950’erne. det er en
imponerende udvikling, som de fleste andre industrier
skuler misundeligt til.
som industri fungerer turismen dog på helt andre
vilkår end traditionelle industrier. turisme er ikke en
vare, der skal produceres. turismen producerer en drøm,
og hvis drømmen er god nok, kommer kunderne helt af
sig selv. „industriens produkt er den oplevelse, turisten
ønsker – og den skal skabes om og om igen,“ fortæller
peter kvistgaard, turisme- og oplevelsesforsker og ekstern
Chedi muscat danner rammer
om den perfekte luksusferie.
strand klar
efter katrina
I Usa er staten Louisiana ved den mexicanske Golf igen åben for
business, efter at orkanen katrina i 2005 raserede store områder
og ikke mindst New orleans. Du kan nu igen bade fra stranden
på ferieøen Grand Isle, hvor Us army Corps of engineers
sammen med CoWI har genopbygget klitterne med et 9,12
kilometer langt rør af geotekstil som kerne.
For turistmålene er jagten på turisterne brolagt med massive
investeringer, et udbud af oplevelser og uanede mængder af smil
lektor ved aalborg universitet samt medforfatter til
bogen ’oplevelsesrum: turisme, kulturarv og oplevelser
– et krydsfelt’, 2010.
Hvor vi tidligere tog på ferie bare for at komme væk,
skal ferien i dag tilfredsstille os på et følelsesmæssigt plan.
ferien skal give os oplevelser. ferien skal give os en smag
på det gode liv. ferien skal være med til at definere os som
individer.
super infrastruktur skal tages seriøst
men ingen oplevelser uden gode rammer. der skal investeres
i en veludviklet super infrastruktur, som omfatter
blandt andet lufthavn, transport, overnatningsmuligheder,
underholdning og restauranter for at skabe den komfort
og kvalitet, turister forventer. traditionelle turistmål som
danmark og italien har længe hvilet på laurbærrene og
@
mere
sand
mellem
tæerne
Nyt sand modvirker
kysterosion og øger
kystens rekreative værdi
Når du besøger en af de smukke, danske
strande og får sand mellem tæerne, er
det ikke sikkert, at sandet er kommet der
ad naturlig vej. mange danske kyststrækninger
er truet af kysterosion. Høfder og
andre konstruktioner er ikke nok, når
kysten skal beskyttes mod havets kraft,
hvor bølger og strøm hele tiden fører
sandet væk ned langs kysten. Derfor har
CoWI projekteret strandfodring langs
flere danske kyster. På Nordfyn fodres
der løbende langs med en 13 kilometer
lang kyststrækning, hvor et specialskib
i gennemsnit suger 70.000 kubikmeter
sand op fra havbunden og derefter
pumper det ind på stranden hvert
fjerde år, til glæde for de badende og
sommerhusejerne.
Hotel Fort Royal kan modstå
orkanstyrker på 250 km/t.
Der vil fortsat være masser
af sand på de danske strande.
WINDsURFING oG
NatIoNaLPaRk I tHy
Nationalpark thy tiltrækker mange mennesker med mange forskellige
interesser. Vandet sø er en fremragende lokalitet for windsurfing, især for
mindre øvede – de øvede tager til klitmøller. men Vandet sø er samtidig
en god fuglelokalitet, der tiltrækker mange vandfugle gennem året. CoWI
har lavet en vurdering af effekten af windsurfingen på fuglelivet. Resultatet
skal benyttes i nationalparkens bestræbelser på at balancere de mange og
forskelligartede interesser inden for parkens område.
orkansikret drømmeHotel
Du kan roligt holde ferie på Hotel Fort Royal på eksotiske Guadeloupe i
Caribien – også i orkansæsonen. Hotellet er opført i henhold til lokale krav,
hvor bygningerne skal kunne modstå orkanstyrker på 250 km/t, jordskælv
og angreb af termitter. CoWI har stået for projekteringen af hotellets
restaurant og receptionsbygning.
I thy er der
både plads til
windsurfere
og vandfugle.
25

26
fEriE byggEri natur oplEvElsEr
smid
snøren ud
Fiskeferier redder
også statsbudgettet
Gør som tusinder af andre langs
de danske kyster og åer – find
et godt sted, kast snøren ud,
og vent på, at fiskene bider på.
Det er afstressende og en god
forretning for udbyderne inden
for grej og service til lystfiskerne.
Lystfiskere vil nemlig ikke gå på
kompromis med udstyret og bruger
derfor en formue på tøj, grej,
transport, bådture, overnatning
med mere. en analyse, CoWI har
foretaget, viser, at lystfiskere bruger
2,5 milliarder kroner om året. Det
er det samme, der bliver omsat for i
golf, og 70 procent mere end
i fitness.
er nu overhalet indenom af lande og områder som blandt
andet delstaten mecklenburg-vorpommern i det tidligere
ddr, kina, dubai og kroatien, der alle har arbejdet
strategisk med at fremme turismen gennem vækstpakker
og massive investeringer i en velfungerende super
infrastruktur.
Oplevelsen betyder alt
det mest centrale på en ferie er dog oplevelsen. en super
infrastruktur kan forme rammerne, men oplevelserne –
hvad enten de er gode eller dårlige – defineres af turisten
selv. vi vil have oplevelser, der iscenesætter vores individualitet.
oplevelser, vi kan dele med andre bagefter.
oplevelser, der giver mening. derfor er serviceerhvervene
ekstremt vigtige for det enkelte turistmål.
Danske lystfiskere bruger tilsammen
2,5 milliarder kroner om året på deres hobby.
„i og med at oplevelsen skabes på ny hele tiden, skal serviceerhvervene
forstå, at enhver situation er ny – og kræver
nye smil og ny hjælpsomhed. ingen gider genbesøge et
sted, hvor de har haft en dårlig oplevelse. det kæmper vi
blandt andet med i danmark, hvor serviceniveauet ikke er
på højde med andre lande,“ siger peter kvistgaard.
turismens mange facetter
og turismen fortsætter med at vokse derudaf. den internationale
turismeorganisation World travel and tourism
Council fortæller til ugebrevet mandag morgen, at de
forudser et globalt turistboom, der inden for de næste ti år
vil skabe 65 millioner nye arbejdspladser og omsætte for
9.200 milliarder dollars i 2021. det kræver planlægning,
handling og investeringer, hvis ferien skal reddes for de
mange turistmål, der vil have del i turistmilliarderne. @
sHoP amok I maLmØ
Når indkøbscenteret emporia i Hyllie syd for
malmø står færdigt, får du mulighed for at
svinge kreditkortet i 220 spændende butikker.
arkitekturen er markant anderledes, og oplevelsen
indenfor bliver ikke mindre fantastisk. I
alt opføres der 160.000 kvadratmeter butikker,
kontorer og lejligheder ved siden af den nye
tunnelbanestation i Hyllie. CoWI står blandt
andet for geoteknik, bygningskonstruktioner
og markprojektering.
femstjernet
bæredygtigHed
i saudi arabien
endnu et spændende rejsemål du kan føje til listen!
salman bay er et prisvindende og bæredygtigt, turistorienteret
koncept under opførelse nord for Jeddah, saudi
arabien. området skal rumme boliger, turistattraktioner,
femstjernede hoteller, marinaer, private øer og innovative
typehuse til 90.000 indbyggere. CoWI udarbejdede
dispositionsforslaget til salman bay.
FoRtID oG FRemtID I QataR
en by der mikser det 21. århundrede med Qatars kulturelle
og historiske arv. Det bliver Lusail City- en helt ny by bygget
på delvist inddæmmet land på Qatars kyst. byen ligger
25 kilometer nord for hovedstaden Doha og skal rumme
boliger til 200.000 indbyggere i 19 bydele samt erhverv,
hoteller, butikker, skoler, hospitaler, kultur- og sportsanlæg.
CoWI designer og fører tilsyn med infrastrukturen, der
blander det hele sammen i et kæmpe netværk for biler,
fodgængere og – som noget nyt i den arabiske verden
– cyklister. Desuden anlægges golfbaner og badestrande
og et nyt stadion til fodbold-Vm 2022.
Det danske renæssanceslot
er på UNesCo’s liste over
verdens kulturarv.
myter Og histOrie
på krOnbOrg
kronborg lever igen
i salman bay kan du blandt
andet eje din egen ø.
Indkøbscenteret emporia
rummer mere end 220 butikker.
Lusail City,
Qatar vil få
200.000
indbyggere.
besøg kronborg i ferien og mærk suset af myter, historie og eventyr! Fra de mørke
kasematter til den flotte riddersal. Hamlet og Holger Danske. slottet er med på
UNesCo’s liste over verdens kulturarv, sammen med pyramiderne i Giza nær
Cairo, den kinesiske mur og akropolis i athen, men har i mange år levet en forsømt
tilværelse. Det er der lavet om på nu, hvor flere projekter har opgraderet området.
CoWI er bygherrerådgiver på kulturhavn kronborg - et projekt, der skal fremhæve
kronborgs forsvarsværker og skabe en ny havnefront. Derudover er både slottet
samt Handels- og søfartsmuseet ved at blive renoveret, og det gamle skibsværft er
blevet til kulturværftet, et hus fuldt af kunst, kultur og spændende oplevelser.
27

28
tunnEl EvaluEring
Nye rekordtunnel
Verdens største tunnelboremaskine skal kæmpe sig igennem
undergrunden under skt. Petersborg for at udgrave en ny tunnel
under Nevafloden, der skal giver plads til seks vejbaner
kæmpe skakte skaber
plads til bOremaskine
Udgravningen af to kæmpe skakte skal bruges
til at få tunnelboremaskinen ned på 40 meters
dybde. arbejdet med at udføre skakte er en
udfordring, da mængden af jord og vand belaster
væggene kraftigt, og der er en risiko for, at vand
kan trænge ind gennem udgravningens bund.
slidsevægge af betOn
til at udgrave skakte bruger man
1,5 meter tykke slidsevægge af
beton som støttevægge for at
forhindre jord og vand i at falde
ind i udgravningen.
flydende jOrd i
bOrehOvedet
tunnelboremaskinen
fungerer ved, at jorden i
borehovedet blandes op
med bentonit – en slags
flydende jord – så man
får en blanding, der kan
pumpes ud af borehovedet
i takt med, at
boremaskinen arbejder
sig frem.
specialkOnstrueret
tunnelbOremaskine
Der skal en specialkonstrueret tunnelboremaskine
med en diameter på mere end 19 meter til for at
udgrave orlovsky-tunnellen i skt. Petersborg
i Rusland. Det gør den til verdens største
boremaskine.
bOrehOvedet
balancerer tryk
En af udfordringerne er,
at der kan dannes sænkehuller
eller 'blow-outs', hvor
tung jord og vand ikke kan
pumpes bort, og boremaskinen
ikke kan fortsætte
udgravningen. det forsøger
man at undgå ved at skabe
et balanceret tryk i boremaskinens
borehoved.
under nevaflOden
det er teknisk svært at bore tunnellen
under nevafloden, da den er placeret
40 meter under vandoverfladen med
kun 20 meter op til flodbunden.
blød jOrd
jordbundsforholdene er nogle er de største udfordringer
i projektet. jorden er meget blød, specielt i ler- og siltlagene.
i andre områder findes fint sand, som kan miste
en stor del af styrken, hvis man graver i den. det gør det
vanskeligt at arbejde med den store tunnelboremaskine.
bred tunnel i tO etager
Den nye tunnel, der giver plads til seks
vejbaner, er konstrueret til at mindske trafikpropper.
Det forventes, at omkring 60.000
køretøjer vil benytte tunnellen dagligt, når
den sættes i drift i 2016.
bOret Og cut and
cOver tunnel
tunnellen består af en boret
tunnel samt to cut and covertunneller,
der fører trafikken
fra den dybe, borede tunnel
op i gadeplan. Vejbanerne er
i to etager med tre baner i
hver i den borede tunnel. I cut
and cover-tunnellerne flettes
vejbanerne ud og kobles
sammen med trafikken i det
eksisterende vejnet.
super tunnel
på tre kilOmeter
tunnellen får en samlet længde
på omkring tre kilometer. CoWI er
valgt som ingeniør til at undersøge
tunnelprojektets dokumentation og
udføre en uafhængig evaluering af
projektet, før anlægsarbejdet går i
gang i slutningen af 2011. arbejdet
bliver udført for koncessionær
Nevskaya Concessionary Company
og bygherre Western High speed
Diameter JsC (Federal City of st.
Petersburg)
29

30
EnErgibEsparElsEr skolErEnovEring EsCo udbud
af eva isager
Flere kommuner sætter gang
i energirenoveringer. Her ses
Høsterkøb skole i Rudersdal
kommune.
Nu kan du renovere dine bygninger
uden en krone på lommen. entreprenøren
lægger ud, og du betaler tilbage
gennem energibesparelser
trods krisetiderne sætter stadig flere danske kommuner
gang i energirenoveringer. der bliver i stor stil udskiftet
ventilationsanlæg, sat nye intelligente lamper op og
efterisoleret i skoler, på plejehjem og i andre af de kommunale
bygninger. de flittige investeringer i energibesparelser skal skære
millioner af energibudgetterne og spare Co 2 . samtidig gnaver
kommunerne sig ind på efterslæbet af bygningsvedligeholdelse.
forklaringen på aktiviteterne er først og fremmest esCokonceptet.
esCo står for energy service Company, eller på
dansk energitjenestevirksomhed, og det er et samarbejde mellem
en kommune og en entreprenør – også kaldet leverandør - om
energibesparelser. konceptet breder sig i danmark, og i virkeligheden
spiller krisetiderne ind på populariteten, for den enkelte
kommune skal stort set ikke have en krone op af lommen.
CoWi, som har været en af de første rådgivere til at introducere
esCo i danmark, er bygherrerådgiver og udarbejder udbud
for en række af kommunernes projekter. længst fremme er
rudersdal, hvor samtlige 13 folkeskoler og sfo’er – i alt 150.000
kvadratmeter - skal have den helt store tur. på den lange liste
over energiforbedringer står blandt andet forbedret ventilation,
belysning og varmeanlæg foruden nye vinduer og døre samt
isolering af tagkonstruktioner og krybekældre.
investering hentes hjem
forbedringerne vil koste 25-30 millioner kroner, men skal inden
2020 give en årlig energibesparelse på 3,5 millioner kroner eller
20 procent af det nuværende forbrug. @
31

EnErgibEsparElsEr skolErEnovEring EsCo udbud
„rudersdal vil spare så meget el, vand og varme, at besparelsen
betaler for projektet“ siger regionschef i CoWi, Carsten pietras.
Han forklarer princippet i rudersdals og alle andre bygherrers
esCo-projekter:
„kommunen kan låne pengene til energibesparelser i statens
pulje til formålet. lånet betales tilbage over fem til ti år, afhængigt
af arbejdets omfang, med de penge, kommunen sparer ved
at reducere energiforbruget. esCo-entreprenøren garanterer
kommunen, at investeringerne kan hentes hjem igen, og sker
det ikke, skal entreprenøren betale differencen. Hvis besparelsen
bliver større end beregnet, deler entreprenøren og kommunen
gevinsten.“
Carsten pietras mener, at esCo er en hurtig, nem og sikker
vej for bygherren til at modernisere og energirenovere bygninger
og dermed opnå store energibesparelser. ”det lavere energiforbrug
sparer både penge og Co 2 , og i mange tilfælde ville forbed-
ringerne nok ikke være blevet til noget uden esCo. formelt
løber entreprenøren en risiko for at tabe penge på modellen, men
i praksis er det ikke sket i danmark endnu.”
kommunernes efterslæb af bygningsvedligeholdelse betyder,
at mange esCo-projekter indeholder forbedring af nedslidte klimaskærme,
for eksempel tage, fundamenter, vinduer og døre. en
anden trend er grønne energitiltag. solceller og andre former for
vedvarende energi indgår i projekterne, og det samme gør grønne
tage og separering af regnvand, så vandet holdes på egen grund.
lavt forbrug i al evighed
CoWi er både bygherrerådgiver og står for projektledelsen i
rudersdal, hvis esCo-projekt måske er det mest vidtrækkende i
danmark lige nu. det usædvanlige ligger ifølge Carsten pietras i,
at der for første gang i danmark er koblet en adfærdsregulering
for brugerne på et projekt af den art.
„rudersdal vil spare så meget
el, vand og varme, at besparelsen
betaler for projektet“
Carsten pietras, regionschef i CoWi
mogens kornbo, ejendomschef i rudersdal kommune, ser kæmpe
perspektiver i esCo. ”men projekterne bliver kun en succes,
hvis vi kan fastholde det lavere energiforbrug i al evighed,” siger
han. ”derfor er brugerne af bygningerne nødt til at være med, og
det er her, den virkelig hårde del af projektet ligger. elever, lærere
og teknisk personale skal påvirkes til en ændret adfærd: de skal
lære at skrue ned for varmen, når de, åbner vinduerne, huske at
slukke lyset, når de forlader et lokale og så videre.”
en psykolog skal hjælpe med til at holdningsbearbejde elever
og lærere i rudersdal. energirigtig adfærd bliver integreret
i undervisningen, og skolerne skal konkurrere om at holde
energiforbruget nede.
„Hvis brugerne synes, det er spændende at spare på energien,
så lykkes vi med projektet og kan fremvise de tal, vi har
sat som mål for vores politikere,“ siger mogens kornbo.
en sidegevinst ved projektet er, at skolernes nye ventilationsanlæg
forbedrer indeklimaet, hvilket sandsynligvis vil
gavne elevernes indlæringsevne.
esCo er ikke forbeholdt kommunerne. regionschef
Carsten pietras ser oplagte muligheder for alle bygningsmasser
af en vis størrelse, også i den private sektor. CoWis seneste
esCo-kontrakt er indgået med region midt, som vil skrue
ned for energiforbruget i Hospitalsenheden silkeborg. @
@
Carsten pietras, regionschef, capi@cowi.dk
Sådan Sparer du penge
med esCo-udbud kan du
renovere dine bygninger uden
at have penge i kassen
Leverandøren stiller
garanti for besparelsen.
selve energibesparelsen
financierer investeringen.
en esCo-leverandør
financierer og udfører
renoveringen.
fem måder at spare energi
kunden har ingen penge men
vil gerne energirenovere sin
ejendom.
1 2 3 4 5
belysning
Lyset kan styres med
enten lyd eller sensorer,
der går i gang, når du
træder ind i rummet.
vand og varme
spar på vand og varme
ved for eksempel at
bruge blandingsbatterier
og overvåge utætte
toiletter med intelligente
sensorer.
indeklima
Gør dit indeklima bedre
ved at tætte facader og
sørg for god ventilation.
et godt indeklima giver
en bedre indlæring.
klimaskærm
tætte vinduer og
isolering af facader og
tag er med til at give
store besparelser.
CoWI beregner energibesparelsen
gennem esCo-modellen.
energi
skift traditionel energi
ud med energi med for
eksempel solceller, vind
eller jordvarme.
32 33
32
et godt indeklima giver
en bedre indlæring.

34
lysdEsign oplEvElsEsøkonomi musEEr
dOnnerWetter!
Lyd og lys fortæller historier
fra 2. verdenskrig
soldater på vej om bord på krigsskibe. bombefly
der skærer luften i småstykker. eksplosioner i
varmt orange og hårdt hvidt lys. det nye museum
og oplevelsescenter under dover Castle i det sydøstlige
england skruer op for effekterne, når der bliver sat liv
i tunnellernes historie. det 6,4 kilometer lange tunnelsystem
har siden napoleons tid været et værn mod angreb
på briterne. under anden verdenskrig fungerede
det som hovedkvarter for operation dynamo, hvor
briterne evakuerede omkring 338.000 soldater, der var
trængt tilbage af tyskerne til kysten ved dunkerque.
CoWis lysdesignere har udviklet flere specialløsninger,
der med lys, lyd og projektioner giver liv til udstillingerne.
CoWi er med i et team, der med kvorning
design og kommunikation i spidsen, vandt udstillingsprojektet
i skarp international konkurrence. @
35 35

storrum arbEjdsmiljø
annemaries
mandag
Det er forstyrrelser og ikke støj, der er den største
gene for medarbejdere, der arbejder i storrum
36 37

storrum arbEjdsmiljø
selv på mange direktionsgange hører enkeltmandskontorerne
fortiden til. storrumskontorerne er med andre
ord kommet for at blive. et treårigt forskningsprojekt,
som CoWi har gennemført i samarbejde med det nationale
forskningscenter for arbejdsmiljø, anviser løsninger
på de problemer med støj og forstyrrelser, som følger med,
når mange mennesker arbejder i ét, stort rum.
en af forskningsprojektets vigtigste pointer er ifølge
gitte arnbjerg, der er arbejdsmiljøkonsulent i CoWi, at
det er væsentligt at skelne mellem støj og forstyrrelser.
projektets overskrift var ’generende støj i storrumskontorer’,
men det viste sig, at det er lettere at se løsninger, hvis
man taler om forstyrrelser i stedet for støj.
„interviews med medarbejderne viste, at de opfattede
støj som et vilkår, der ikke kunne gøres noget ved, fordi
det ikke handlede om dem selv. men da vi begyndte at tale
om forstyrrelser i stedet, så kom de gode
forslag på banen,“ fortæller gitte arnbjerg.
som led i projektet blev der arbejdet med
akustikken, holdningerne til arbejdet samt
organisering og adfærd i tre case-virksomheder
med i alt 12 storrumskontorer: atp,
pfa og banedanmark.
flere forskellige indretninger
Hos en af de deltagende virksomheder, atp, fortæller Hrudviklingskonsulent
lone kastholm:
„CoWis målinger viste, at akustikken var temmelig god i
vores åbne kontormiljøer – faktisk var den lidt for god. den
gode akustik gav nemlig problemer med taleforståelsen. det
betød kort fortalt, at man kunne høre, hvad der blev sagt i
den anden ende af lokalet, og det er ikke hensigtsmæssigt i et
åbent kontormiljø. årsagen var, at vi havde støjdæmpet for
meget, og det tog vi så fat på,“ fortæller lone kastholm.
der blev også eksperimenteret med indretningen, og i
ét lokale – et call-center – blev der lavet fire-fem forskellige
indretninger, før det fungerede. men indsatsen omkring indretningen
gav bonus på en anden måde:
„arbejdet med indretningen betød, at medarbejderne
også fik en dialog om, hvordan de fungerede sammen i
rummet. netop i den afdeling fik vi en særlig god proces,
fordi medarbejderne fik en god diskussion om, hvad der
støjer, hvornår man føler sig forstyrret samt dårlige vaner
som at stå og råbe ned gennem lokalet.“
„det velfungerende storrumskontor er kendetegnet
ved, at medarbejderne har mulighed for både at videndele
og at koncentrere sig. det gode storrumskontor tilgodeser
begge behov, men det varierer som regel, hvor meget
den enkelte medarbejder har behov for videndeling eller
koncentration. derfor skal storrummet betragtes som et
fleksibelt rum, hvor der skal være forskellige indretningsmuligheder,”
siger pia dreyer, der er arbejdspsykologisk
konsulent i CoWi.
pas på stilheden
i nogle virksomheder bliver der efter et stykke tid meget
stille i storrumskontorerne. det skyldes ofte den opfattelse,
at man kun arbejder ordentligt og produktivt, hvis man
gør det i stilhed.
for nogle bliver det at tale sammen til en forstyrrelse,
mens andre tværtimod opfatter videndeling og samtaler
med kolleger som en forudsætning for deres arbejde.
„storrum giver mulighed for både
videndeling og koncentration“
derfor er det ifølge forskningsprojektet en stor fordel at
diskutere leveregler for adfærd i det enkelte storrum.
„man skal passe på ikke at miste de muligheder, som
oprindeligt var årsagen til, at man indrettede storrumskontoret.
de faglige og sociale relationer er vigtige, fordi
de genererer nye ideer, nye opgaver og ny læring. en snak
over cafébordet kan skabe nye, faglige kontakter, som
igen kan styrke de sociale sammenhænge. gode faciliteter
alene gør det ikke, det er nødvendigt at italesætte, hvordan
mulighederne kan udnyttes,“ siger pia dreyer.
en løbende proces
men processen stopper ikke, når indretning og indflytning
er vel overstået. at arbejde i storrumskontorer er en
løbende proces, og derfor skal der hele tiden foretages
justeringer af for eksempel den måde, medarbejderne sidder
placeret på i rummet og i forhold til hinanden.
„det vigtigste er, at der bliver lyttet til medarbejderne.
selv små ting, der generer i hverdagen, kan virke uoverskuelige,
hvis der ikke gøres noget ved dem,“ siger pia dreyer. @
@
pia dreyer, arbejdspsykologisk konsulent, CoWi
pia dreyer, arbejdspsykologisk konsulent, pidr@cowi.dk
såDaN FåR DU GLaDe meDaRbeJDeRe
godt arbejdsmiljø
sørg for at få spørgsmål om
storrummet med i den skriftlige
arbejdspladsvurdering (aPV), som
alle virksomheder skal udarbejde.
tag fra starten arbejdsmiljøorganisationen
med i arbejdet. Den
har en vigtig stemme og et ansvar
i forhold til at sikre det gode
arbejdsmiljø.
360
tænk på de små ting
Indkøb støjsvage tastaturer. Headset med
variabel lydstyrke kan få højttalende personer
til at tale lavere. erstat ringetoner med
blinkende lys. Indfør også nye leveregler
og revurdér dem løbende.
er storrum en god idé
Før I går i gang, så spørg jer selv: egner
medarbejdernes arbejdsopgaver sig til
storrum? tænk også i samarbejdsrelationer.
De medarbejdere, der arbejder sammen,
skal også sidde sammen for at opnå mest
mulig vedkommende lyd.
fokusér på forstyrrelserne
støj associeres til ringende telefoner,
dårlig akustik og kolleger,
der taler. Forstyrrelse opfattes
bredere: Forbipasserende personer,
organisering af arbejdet og
generel adfærd. Husk at tilpasse
efterklangstiden med lydabsorberende
materiale.
indret fleksibelt
Indret storrummet med gruppelokaler
til videndeling og idégenerering. Lyt til
medarbejderne. tag deres holdninger
alvorligt og udpeg én person med
ansvar for, hvordan alle virksomhedens
storrumskontorer bruges.
DeRFoR bLIVeR VI FoRstyRReDe I stoRRUm
38 39
fysiske forstyrrelser
mentale forstyrrelse
andres samtaler
med mange mennesker i et i et storrumskontor kan alt deles Hvad der er videndeling for
lokale, er der en del fysisk
– også dine private samtaler. nogen, kan være uvedkommende
aktivitet, som bl.a. personer
der går frem og tilbage.
forstyrrelse for andre.
38 39

slut med endeløs ørken af dæk
i
takt med at antallet af biler stiger kraftigt i oman,
vokser bunkerne af gamle bildæk. i dag ligger
der alene i dhofar-regionen tre millioner brugte
dæk. men nu vil regeringen i oman gøre noget ved
problemet, der både truer sundheden og miljøet.
CoWi undersøger, hvordan landet kan indsamle,
opbevare, genanvende og komme af med dækkene.
CoWi vil foreslå at inddrage den private sektor for
at sikre, at arbejdet bliver forankret i hverdagen og
skaber jobs.
projektet udføres for The oman environmental
services Holding Company (oesHCo).